Amager
Denne Ø, der skilles fra Sjælland ved Kalvebodstrand og mod Ø. begrænses af Øresunds sydlige Udløb Drogden, er en flad og lavtliggende Ø, hvis højeste Punkt er 19 Fod (6 M.), og som med sine lerede eller lermuldede Jorder er meget frugtbar, naar undtages de faa ubetydelige Overdrev. Øen er omtr. 2 Mile lang fra N. til S., medens den paa det bredeste Sted i den Linie, hvori Dragør ligger, er omtr. 1 Mil. Øens Fladeindhold er omtr, 1,15 □ Mil (63,52 □ Km.); men paa dens nordlige Ende ligger Byen Christianshavn og Forstaden Amagerbro, henhørende under Kjøbenhavn. Det øvrige af Amager med vedliggende Øer udgør efter Matrikuleringen 13,700 Tdr. Ld. og talte 1/2 1890 19,729 Indb. (1801: 5351, 1840: 6228, 1860: 9191, 1880: 15,818). Til Amager hører den mod Ø. beliggende Ø Saltholm, der er 0,27 □ Mil (14,87 □ Km.), og som har en Længde af omtr. 7/8 Mil fra N. til S., medens dens største Bredde er omtr. 3/8 Mil. Den er ligeledes flad og lavtliggende, saa at den endogsaa ved Højvande helt kan overskylles; dens frugtbare Muldjord, der hviler paa et Lag af Kalkstensgrus og Kalksten, yder fortrinlig Græsning. Desuden høre til Amager de i Kalvebodstrand beliggende smaa Holme Koklapperne. Jf. Lov af 13/4 1894 (Koncession 17/7 95) paatænkes der en privat Jærnbane, der skal gaa fra Christianshavn over Kastrup til Dragør og derfra eventuelt rundt paa Øen tilbage til Udgangspunktet.
Hvoraf Navnet Amager kommer, vides ikke. Ved Midten af 12. Aarh. kaldes den „Insula Amaca“ eller „Insula Amacum“; i Valdemars Jordebog (1231) forekommer Formen „Amakæ“, 1294 „Amakar“, 1313 „Amaghæ“; først ved Slutningen af Middelalderen bliver den nuv. Form almindelig. Efter at Valdemar den Store havde skænket Fiskerbyen Hafn (Kjøbenhavn) tillige med Amager til Biskop Absalon, hørte den i en lang Tid af Middelalderen til Roskilde Bispestol, indtil den atter 1416 kom ind under Kronen. 1368 skal øen have lidt meget ved Hansestædernes Plyndringer, og Kronen maatte ved Freden indrømme dem visse Rettigheder, særlig paa Dragør (se S. 244). Hvad der har givet Øen dens særlige Præg i den nyere Tid, er Christian II’s Indkaldelse af en Del hollandske Familier fra Provinsen Nordholland (nærmest den lille Ø Marken, der endnu udmærker sig ved sine særegne Skikke og Beboeres Dragter) i Beg. af 16. Aarh. Kongen overdrog disse Familier Søndre Magleby, hvis hidtilværende Beboere maatte flytte derfra (se Torup Sogn Side 114), samt Øen Saltholm for at fremme Havedyrkningen eller, som det hed, for at „forsyne Kjøbenhavns Slot med de fornødne Rødder og Løg“. Saltholmen forlode de dog snart, da Øen helt overskylledes ved Højvande (nogle af dens Beboere flyttede ved Midten af 16. Aarh. til Bøtø Nor paa Falster, hvorfra de senere nedsatte sig paa Hasselø i Guldborgsund; se under Falster). Men i Magleby, der dengang var delt i 24 Gaarde (derfra skal det stamme, at der endnu gerne deltager 24 Ryttere i Fastelavnsløjerne), tiltog Befolkningen saa stærkt, at Beboerne ansøgte Frederik II om ogsaa at maatte nedsætte sig i de andre Byer paa Amager, hvilket tilstodes dem 11/6 1574. Øens øvrige Befolkning antog efterhaanden Hollændernes Skikke og Klædedragt, der har holdt sig næsten helt op til vore Dage og endnu kan ses hos Kvinderne, især i Dragør, ved højtidelige Lejligheder som Daab og Bryllup, og andre Ting minde ligeledes om, at Amagerne have en særegen Herkomst, saaledes enkelte Møbler og Udstyr af Husene, ligesom de særegne Ord i Sproget og Familienavnene tyde paa deres hollandske Indvandring. Amager indtog allerede tidlig en ikke ganske ubetydelig Stilling som For-raadskammer for Hovedstaden. Under Grevens Fejde maatte Chr. III først tage øen, før han kunde faa Kjøbenhavn til at overgive sig (Juni 1536), og under Krigen med Karl Gustav var den stærkt omstridt af de kæmpende Parter, idet de Svenske satte sig fast der i Okt. 1658, og de Danske atter fordreve dem 3 Dage derpaa efter en Træfning ved Magleby. Ved denne Lejlighed skulle de Svenske have afbrændt Skovene, som have bedækket en stor Del af Øens Østside. Nu findes kun een større Skov der, Kongelunden, og nogle smaa (for det meste under 1 Td. Ld.) Trægrupper (de saakaldte „Remiser“), der i sin Tid ere anlagte som Tilflugtssted for Harer, da øen var et bekendt Jagtdistrikt. — Indtil 1850 (Lov af 20/6 1850) havde Amager en noget højere Hartkornsbeskatning end det øvrige Land.
Amager, der udgør og altid har udgjort et særligt Birk, hører under Kjøbenhavns Amtstuedistrikt og Amager Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 3. Folketingskreds, dog med Undtagelse af Sundby Sogn, der hører til Byen Kjøbenhavns 9. Valgkreds. Øen udgør 3 Sogne: Sundby, Taarnby og Store Magleby. Da de to første imidlertid først ere blevne adskilte 1. Jan. 1896, kunne de statistiske Oplysninger for deres Vedkommende endnu ikke helt udskilles.
