Smørum Herred.
Sogne:
Brøndbyvester, S. 284. — Brøndbyøster, S. 285. — Glostrup, S. 285. — Herstedøster, S. 287. — Herstedvester, S. 288. — Vallensbæk, S. 290. — Thorslunde, S. 291. — Ishøj, S. 292. — Høje-Taastrup, S. 293. — Sengeløse, S. 294. — Ledøje, S. 296. — Smørum, S. 299. — Ballerup, S. 300. — Maaløv, S. 301. — Værløse, S. 302.Herredet er det næststørste i Kjøbenhavns Amt og omgives af Frederiksborg Amt (Ølstykke Herred), fra hvilket det adskilles ved Fure- og Farum Sø samt Bunds Aa og Værebro Aa, Sokkelunds Herred, Kjøge Bugt, Tune Herred, mod hvilket Grænsen paa en Strækning dannes af Lille Vejle Aa, og Sømme Herred, mod hvilket Hove Aa paa et Stykke udgør Grænsen. Dets største Udstrækning fra N. til S. er omtr. 3 Mil, medens det fra Ø. til V. har en Bredde af omtr. mellem 1½ og 2½ Mil. I den nordl. Del af Herredet findes nogen Skov; i øvrigt er det skovfattigt, og heller ikke af Søer har det mange,. Den sydlige Del, der nærmest Stranden har flere flade og sandede Strandenge, bestaar i det hele af jævne og lerede Jorder; den nordlige og vestlige Del ere mere højtliggende med muldblandede Jorder (Kong Svends Høj mod N. V. er 140 F., 44 M,). Herredet er det frugtbareste i Kjøbenhavns Amt, idet der i Gennemsnit gaar omtr. 8¾ Tdr. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Ved Matrikuleringen var Herredets Fladeindhold ansat til 44,235 Tdr. Ld. (4,44 □ Mil, 244,5 □ Km.). Ager og Engs Hartkorn samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1885 4814½ Td.
Smørum Herred (i Valdemar II’s Jordebog Smørems- eller Smærhemshæreth, 1307: Smørem, 1497: Smørumme) var i ældre Tid mindre end nu, idet de 4 Sogne, der laa V. og S. for Store Vejle Aa, nemlig Sengeløse, Høje-Taastrup, Thorslunde og Ishøj, udgjorde til langt op i den nyere Tid (Slutn. af 16. Aarh.) et eget Herred, Lille (i Vald. Jordebog Lillæ eller Lidlæ) Herred. Paa den anden Side har Hvidovre, Rødovre og Herlev Sogne i Sokkelunds H. i sin Tid hørt til Smørum H.
*
Fladeindholdet var 16/7 88: 2427 Tdr. Ld., hvoraf 1538 besaaede (deraf med Hvede 39, Rug 267, Byg 561, Havre 304, Ærter og Vikker 42, Blandsæd til Modenh. 2, til Grøntf. 176, Kartofler 11, andre Rodfr. 117, andre Handelsplanter 19), medens der henlaa til Afgræsn. 303, Høslæt, Brak, Eng m. m. 477, Have 33, Skov 3, Byggegr. 31, Hegn og Veje 42 Tdr. Kreaturhold 1893: 293 Heste, 684 Stkr. Hornkv. (deraf 546 Køer), 78 Faar, 392 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 334 Tdr. Der var 2 Selvejergaarde med 135/8, 50 Arvefæstegd. med 309¼, og 83 Huse med 10¾ Tdr. Hrtk. 7 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 114% Tdr.). Befolkningen, 1/2 1890: 942> hvoraf dog omtr. 150 Arbejdere ved Fæstningsværkerne (1801: 424, 1840: 675, 1860: 776, 1880: 763), boede i 132 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 23 levede af immat. Virksomhed, 470 af Jordbrug, 24 af Fiskeri, 91 af Industri, 93 af Handel (deraf 46 Mælkehandlere), 212 af andre Erhv., 23 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv. Hovederhvervet er Jordbrug; langs Brøndbyvester Strand er der noget Fiskeri og en Del Dyrkning at Køkkenurter. Jærnbanen mellem Kjøbenhavn og Roskilde berører Nordgrænsen. Vallensbækbanen (se S. 245) vil komme til at gennemskære Sognet fra Ø. til V.
I Sognet Byen Brøndbyvester med Kirke, Præstegd., Missionshus („Sarepta“), opf. 1895, Skole, Mølle og Asyl (opr. 1870). Ved Stranden en ny Skole, „Strandskolen“, opf. 1870. — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Ragnesminde (32 Tdr. Hrtk., 248 Tdr. Ld., hvoraf 5 Park og Have, Resten Ager; 1 Hus) og 5 Gaarde i Brøndbyvester [1) 15½ Tdr. Hrtk., omtr. 108 Tdr. Ld., hvoraf 10 Eng, ½ Skov, Resten Ager; en Mejeribygning; 2) 14¼ Tdr. Hrtk., omtr. 100 Tdr. Ld., hvoraf 6 Eng, Resten Ager; 1 Hus; 3) Sandbjærggd., 141/8 Tdr. Hrtk., omtr. 100 Tdr. Ld., alt Ager; 4) Tranemosegd., 141/8 Tdr. Hrtk., 101 Tdr. Ld., hvoraf 10 Eng, Resten Ager; 4) 12 Tdr. Hrtk., 78 Tdr. Ld., hvoraf ½ Eng, Resten Ager] samt Præstegaarden (12½ Tdr. Hrtk., 87½ Tdr. Ld., hvoraf 3 Have, Resten Ager). Vestenceinten af Kjøbenhavns Landbefæstning følger paa et Stykke Grænsen mellem Sognet og dets Anneks Brøndbyøster.
Brøndbyvester S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Kjøbenhavns Amts søndre Birks Jurisdiktion, Kbh’s Amtstue- eg Kbh’s Amts søndre Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kbh’s Amts 3. Folketingskr. samt til 1. Udskrivningskr.’ 8. Lægd. Kirken ejes af Staten.
Brøndbyvester Kirke er til Dels bygget af Kridtsten, oprindelig i Rundbuestil; Taarn og Hvælvinger ere af Mursten; den har halvrund Korbue, som paa hver Side ind imod Skibet har en stor rundbuet Niche til Sidealtere. Kirken er restaureret 1888. Altertavle (1870) af Storck: Christus i Gethsemane; ny Granitdøbefont. To Ligsten, den ene over Christoffer Bentsøn, som 1558 blev kaldet til Embedet som en af de første Sognepræster her efter Reformationen og tillige var Forstander for Helliggesthuset i Kjøbenhavn, den anden over Jacob Hansen Falsluse, † 1622, over hvem der ogsaa hænger et lille Epitafium i Kirken. Ifl. Embedsbogen ligger der under Kirkens Gulv og Alteret flere Præster begravede. Kirken ejede tidligere en sjælden smuk Kirkeklokke med Navnet „Georg“, støbt 1529 af Peter van den Ghein fra Mecheln (nu omstøbt); maaske har St. Georg eller Jørgen været Kirkens Værnehelgen. Paa Kirkegaarden er begr. Grundtvigs Ven Gunni Busck († 1869), Sognepræst her fra 1844. — Biskop D. G. Monrad var Sognepræst her 1869–71, da han var vendt hjem fra Ny Zeeland.
I den svenske Krig 1658–60 led Kirken saa meget, at Sognepræsten Peder Skou 4 Aar efter klager over, at Tag og Hvælvinger vare ved at falde ned, saa at han kun med Livsfare kunde forrette sit Embede. — I Aaret 1802 oprettedes af Regeringen ved Præstegaarden et, nu nedlagt Skolelærerseminarium, for hvilket Sognepræsten Eiler Hammond, Domprovst i Roskilde fra 1820 († 1822), længe var Forstander.
Fladeindholdet af Brøndbyøster Sogn er efter 1892 1556 Tdr. Ld., Hartkornet omtr. 324 Tdr.; Befolkningen udgjorde 1896: omtr. 920. I øvrigt gives de statistiske Oplysninger for Sognet, som det var før 1892.
Fladeindholdet var 16/7 88: 1231 Tdr. Ld., hvoraf 779 besaaede (deraf med Hvede 16, Rug 127, Byg 309, Havre 160, Ærter og Vikker 19, Blandsæd til Modenh. 9, til Grøntf. 81, Kartofler 4, andre Rodfr. 53), medens der henlaa til Afgræsn. 125, Høslæt, Brak, Eng m. m. 202, Have 26, Stenmarker 52, Byggegr. 15, Hegn og Veje 32 Tdr. Kreaturhold 1893: 164 Heste, 310 Stk. Hornkv. (deraf 232 Køer), 106 Faar, 331 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 172½ Tdr. Der var 35 Arvefæstegaarde med 1675/8, 68 Huse med 4½ Tdr. Hrtk. og 3 jordløse Huse. 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 14 Tdr. i dette Sogn). Befolkningen, 1/2 90: 771, hvoraf dog omtr. 160 Fæstningsarbejdere (1801: 331, 1840: 453, 1860: 488, 1880: 489), boede i 113 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 52 levede af immat. Virksomh., 219 af Jordbrug, 114 af Industri, 78 af Handel (deraf 33 Mælkehandlere), 271 af andre Erhv., 23 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv. Gennem den nordligste Del af Sognet gaa Jærnbanen og Hovedlandevejen mellem Kbh. og Roskilde. Vallensbækbanen (se S. 245) kommer til at gennemskære det fra Ø. til V.
I Sognet Byerne: Brøndbyøster med Kirke og Skole og Avedøre (maaske af Personnavnet Aute) med Skole. — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Nygaard (175/8 Tdr. Hrtk., 134 Tdr. Ld., hvoraf 1 Td. Have og Park, Resten Ager; 1 Hus; 79 Tdr. Ld., 9½ Td. Hrtk., ligger i Rødovre Sogn; Gaarden er nyopbygget 1883) og 3 Gaarde i Avedøre (den ene, Stevnsbogd, 125/8 Tdr. Hrtk., 96 Tdr. Ld., hvoraf omtr. 87 Ager, Resten Eng og Græsning ved Stranden, „Fladningen“; den anden 125/8 Td. Hrtk., 99½ Tdr. Ld., hvoraf 9½ Eng, Resten Ager; den tredje, Kastanienborg, 12 Td. Hrtk., 96 Tdr. Ld.). — Mod N. i Sognet Ludvigshaabs Mølle. Brøndbyernes Fattiggaard i Brøndbyøster (opf. 1870) er nedlagt 1895. Den tidligere, af Landhusholdningsselskabet anlagte Avedøre Plantage er nu privat Frugthave, efter at de ældre Træer ere ryddede. Vestenceinten, en Del af Kjøbenhavns Landbefæstning, ender S. for Avedøre By ved Stranden med Avedørefortet.
Brøndbyøster S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administrativ Henseende til de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskreds som dette samt til 1. Udskrivningskr.’ 9. Lægd. Kirken ejes af Staten.
Brøndbyøster Kirke bestaar af Skib og Kor med flad Alter væg i Øst, senere tilføjet Taarn imod Vest og Vaabenhus mod Syd. Den er bygget af Kamp blandet med Kridtsten, har senere udvidede spidsbuede Vinduer og er dækket med fladt, gibset Loft, et Misforhold, der vidner om den senere Ombygning, idet den, som flere af Kirkerne i Omegnen, i Svenskekrigen 1658–60 ødelagdes og dens Materiale benyttedes til Lejren ved Brønshøj (se S. 256). Korbuen er nedbrudt. Taarnet er opført af Munkesten og udmærker sig ved en pyntelig Gavldekoration, bestaaende af smaa opstigende Spidsbuer. Altertavle (fra 1889) af Dorph: Christus paa Korset; ny Granitdøbefont.
Fladeindholdet af Glostrup Sogn er efter 1892 2471 Tdr. Ld., Hartkornet omtr. 316 Tdr. Befolkningen udgjorde 1890 1306. I øvrigt gives de statistiske Oplysninger for Sognet, som det var for 1892.
Fladeindholdet var 16/7 88: 3796 Tdr. Ld., hvoraf 2361 besaaede (deraf med Hvede 54, Rug 415, Byg 904, Havre 457, Ærter og Vikker 39, Blandsæd til Modenh. 13, til Grøntf. 246, Kartofler 18, andre Rodfr. 195, Raps 6, andre Handelsplanter 14), medens der henlaa til Afgræsn. 200, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1026, Have 62, Moser og Kær 52, Byggegr. 62, Hegn og Veje 33 Tdr. Kreaturhold 1893: 489 Heste, 1116 Stkr. Hornkv. (deraf 831 Køer), 398 Faar, 801 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 4767/8 Tdr. Der var 5 Selvejergaarde med 373/8, 68 Arvefæstegd. med 4275/8, 130 Huse med 121/8 Tdr. Hrtk. og 4 jordløse Huse. 7 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 1021/8 Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 1709 (1801: 659, 1840: 962, 1860: 1112, 1880: 1246), boede i 240 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 83 levede af immat. Virksomh., 565 af Jordbrug, 25 af Gartneri, 8 af Fiskeri, 291 af Industri (deraf 48 Bryggeri), 199 af Handel (deraf 91 Mælkehandlere), 451 af andre Erhv., 66 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv. Gennem den sydlige Del af Sognet gaa Jærnbanen og Hovedlandevejen mellem Kbh. og Roskilde.
I Sognet Byerne: Glostrup ved Landevejen og Jærnbanen mellem Kjøbenhavn og Roskilde, med Kirke, Præstegd., Skole, Distriktslægebolig, Apotek, Jærnbanestation, Telegrafstation, Postekspedition, Kro, Bryggeri, Bageri, Købmandshandel m. m.; Hvessinge (Hvissinge) med Skole; Ejby (Egby) med Skole.
Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Kroghslyst (13½ Tdr. Hrtk., 102 Td. Ld., hvoraf 2 à 3 Have, Resten Ager; 2 Huse; 10 Tdr. Ld. ligge i Brøndbyøster Sogn) og 2 Gaarde i Eiby (den ene 13 Tdr. Hrtk., 108 Tdr. Ld., hvoraf 4 Mose, Resten Ager, og den anden 127/8 Tdr. Hrtk., 10 Tdr. Ld. Eng, Resten Ager). Gennem Sognet gaar fra S. til N. Vestenceinten, en Del af Kjøbenhavns Landbefæstning.
Glostrup S., der danner en egen Sognekommune, hvorunder Avedøre i kommunal Hens. ligger, hører under Kjøbenhavns Amts søndre Birks Jurisdiktion, Kbh’s Amtstue- og Kbh’s Amts søndre Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kbh’s Amts 3. Folketingskr. samt 1. Udsrivningskr.’ 7. Lægd. Kirken tilhører den Nissenske Stiftelse til fattige Børns Underhold og Understøttelse af fattige Enker (se under Vallensbæk Sogn, S. 290, og under Kjøbenhavn).
Glostrup Kirke er en meget anselig Bygning, opført af Munkesten og Kridtsten i Spidsbuestil, og bestaar af Skib, et stort Taarn og et Vaabenhus. Alle disse Dele synes at være opførte samtidigt i 15. Aarh.; men oven over Hvælvingerne bemærkes det dog, at der i Skibets vestlige Del findes en Rest af en ældre af Kamp og Kridtsten opført Kirke, som er bleven helt ombygget. Kirken har 5 Hvælvinger med spidse Buer; det 40 Al. høje Taarn (i Kvadrat 13½ Al.) med sine med brede runde Blindinger og Nicher smukt prydede Gavle ligner St. Laurentiitaarnet i Roskilde. Altertavle (fra 1864) af Raadsig (Christus i Emaus), Indfatningen af Nebelong; Prædikestol omtr. fra Chr. IV’s Tid med Baldakin; gammel overmalet Granitdøbefont. Paa Nordsiden er der tilføjet et Gravkapel for Legatstifteren, Etatsraad og Raadmand i Kjøbenhavn, Hans Nic. Nissen († 1771) og Hustru Eva Pechüle; i Kapellet en Mindetavle over dem. Kjøbenhavns Magistrat lod 1860 Kirken restaurere efter Tegn., af Arkitekt Sørensen; den er dekoreret. I Kirken er begravet Mag. Søren Kornerup († 1674 i Glostrup Præstegaard), den første Generalfiskal efter Enevældens Indførelse, bekendt for den Hensynsløshed, hvormed han førte Processer for Kongen, navnlig Processen mod Kaj Lykke, hvilken affødte en anden Sag mod den tidligere Foged paa Rantzausholm, Hans Lauridsen, som han lod dømme for Tyveri og hænge, skønt denne var uskyldig, hvorfor han selv senere blev dømt fra Livet, men benaadedes af Kongen og slap med at miste sit Embede. I det nederste Trin ind til det Nissenske Kapel ligger hans Ligsten, paa hvilken staar: „Fiat justitia, pereat mundus“; tillige findes der en Mindetavle over ham i Kirken, ligesom over Præsten Aagaard († 1779). I Kirken findes to gamle Malerier, det ene skænket 1587 af Otte Rosenkrantz til Vollerslev; desuden et Epitafium over Familien Aagaard, opsat af Etatsraad Suhr, Borgmester i Kbh.
Kroghslyst er sammenlagt af 3 Bøndergaarde og opført i Slutn. af 18. Aarh. af Kammerjunker, senere Kammerherre A. G. v. Krogh († 1839).
Herstedøster Sogn omgives af Annekset Herstedvester, Ballerup og Glostrup Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1¾ Mil V. for Kjøbenhavn. Jorderne ere lavtliggende, jævne, stærkt lermuldede og meget frugtbare med nogle ubetydelige Engstrækninger hist og her.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1747 Tdr. Ld., hvoraf 1105 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 207, Byg 420, Havre 226, Ærter og Vikker 37, Blandsæd til Grøntf. 117, Kartofler 5, andre Rodfr. 88), medens der henlaa til Afgræsn. 179, Høslæt, Brak, Eng m. m. 408, Have 22, Moser og Kær 13, Byggegr. 16, Hegn og Veje 4 Tdr. Kreaturhold 1893: 206 Heste, 622 Stkr. Hornkv. (deraf 450 Køer), 180 Faar, 227 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 227 Tdr. Der var 1 Selvejergaard med 31/8, 37 Arvefæstegd. med 2155/8, 56 Huse med 8 Tdr. Hrtk. og 2 jordløse Huse. 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 15¼ Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 501 (1801: 306, 1840: 484, 1860: 506, 1880: 496), boede i 94 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 20 levede af immat. Virksomh., 312 af Jordbrug, 57 af Industri, 34 af Handel, 71 af andre Erhv., 6 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Herstedøster med Kirke, Præstegd. og Skole, og Harrestrup. — 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. i Harrestrup (14 Tdr. Hrtk.). — Ved Harrestrup har Kbh’s Kommune et Pumpeværk.
Herstedøster S., der danner een Sognekommune med Annekset Herstedvester, hører under Kjøbenhavns Amts søndre Birks Jurisdiktion, Kbh’s Amtsstue- og Kbh’s Amts søndre Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kbh’s Amts 5. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 6. Lægd. Kirken ejes af Staten.
Herstedøster Kirke er lille; den ældste Del, Skibet, er opført af Kamp, vistnok allerede i 12. Aarh. I den senere Middelalder er der tilbygget et Taarn af røde Munkesten med takkede Gavle samt et Vaabenhus paa Nordsiden. I den nyeste Tid (ved Midten af 19. Aarh.) er det firkantede Kor helt ombygget og alle Vinduerne gjorte spidsbuede. Baade Skib og Kor ere dækkede med fladt, gibset Loft; kun under Taarnet findes en Hvælving; den lille, lave Korbue er halvrund og oprindelig. Alterbilledet (fra 1838) i en tarvelig Ramme er et Maleri af J. L. Lund: Hyrdernes Tilbedelse; den gamle Prædikestol er prydet med gotisk Snitværk, Rester af en gammel Altertavle; den gamle i Bægerform udhuggede Granitdøbefont er uden Tvivl oprindelig. Over Korbuen et gammelt Krucifiks; i Kirken flere Mindeplader over Præster, saaledes Mag. Johannes Dauw, † 1723, og Jacob Schrøder, † 1732; paa Vaabenhusets ydre Væg Mindetavle over Sognepræsten Tage Schack, († 1862). — Paa Kirkegaarden findes flere gamle Ligsten, hvoraf 2 staa oprejste mod Taarnmuren. — Peder Tidemand, som bl. a. oversatte Luthers Postil, var den første Præst her efter Reformationen.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2746 Td. Ld., hvoraf 1596 vare besaaede (deraf med Hvede 63, Rug 271, Byg 572, Havre 339, Ærter og Vikker 23, Blandsæd til Modenh. 11, til Grøntf. 165, Kartofler 12, andre Rodfrugter 140), medens der henlaa til Afgræsn. 276, Høslæt, Brak, Eng m. m. 712, Have 43, Skov 8, Moser og Kær 34, Byggegr. 30, Hegn og Veje 47 Tdr. Kreaturhold 1893: 282 Heste, 770 Stkr. Hornkv. (deraf 533 Køer), 139 Faar, 427 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 85: 3415/8 Tdr. Der var 1 Selvejergaard med 63/8, 48 Arvefæstegaarde med 3097/8, 145 Huse med 25½ Tdr. Hrtk. og 10 jordløse Huse. 3 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 437/8 Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 1431 (1801: 606, 1840: 877, 1860: 1043, 1880: 1324), boede i 179 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 207 levede af immat. Virksomh., 336 af Jordbrug, 163 af Industri, 117 af Handel, 207 af andre Erhv., 45 af deres Midler, 11 vare under Fattigv og 335 i Fængsel.
I Sognet Byerne: Herstedvester med Kirke og Skole; Risby med Teglbrænderi; Vridsløselille, mellem Landevejen og Jærnbanen, med Skole.
Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Rødevejrmøllegaard (16 Tdr. Hrtk., 118 Tdr. Ld., hvoraf 115 Ager; 1 Hus), Albertslund (137/8 Tdr. Hrtk., 109 Tdr. Ld., alt Ager og Eng; en lille Plantning Skov, 1 Hus; Gaarden har længe været dreven som Mejerigaard; der holdes 50 Køer) og en Gaard i Risby, Risbygd. (133/8 Td. Hrtk., 101 Tdr. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten Ager). Af andre Gaarde og Lokaliteter mærkes Gaarden Godthaab og Roskilde Kro, ved Landevejen, med Brændevinsbrænderi, samt
Vridsløselille Forbedringshus, paa Vridsløselille Mark N. for Jærnbanen, beregnet for 400 Mandsfanger, der arbejde i Enkelt-Celler (31/3 1894 var der 301 Fanger, Foraaret 1896 : 378). Det anselige Bygningskompleks, hvis Opførelse paabegyndtes 1856 under Prof. F. Friis’ Ledelse og fuldendtes 1859 (taget i Brug 20/12 1859) af Stadsbygmester, Justitsraad N. S. Nebelong med en Bekostning af noget over 1½ Mill. Kr., er omgivet af en Ringmur og bestaar bl. a. af en stor Centralhal, hvorfra der i Straaleform udgaar 4, tre Stokværk høje Bygninger, hvori Cellerne findes; en femte Bygning med Taarn og Spir indeholder, foruden Hovedindgangen og Kontorer, foroven Kirken; desuden Fængselsskole, flere Embedsboliger for Inspektøren, Præsten og de andre Funktionærer; ved Skolen er ansat 1 Overlærer (Digteren Kaalund var Overlærer 1859–81) og 1 Andenlærer. Desuden er der ansat en Læge, en Bogholder, en Økonomiskriver og en Assistent m. m.
Herstedvester S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administrativ Henseende til de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt til 1. Udskrivningskr.’ 5 Lægd. Kirken er overtagen af Staten sammen med de til Sjællands Bispestol henlagte Tiender.
Herstedvester Kirke er bygget af Kridtsen oprindelig i Rundbuestil og hører til de mærkeligste paa Egnen. Ogsaa Kirkens Taarn er af Kridtsten lige op til Lydhullerne, derfra af Munkesten med Skifter af Kridtsten. Skibet er smukt bygget med 4 meget gamle Hvælvinger i Rundbuestil paa dobbelte Halvsøjler med Kapitæler, og under Hvælvingernes Hjørner ses Dværgsøjler. Det firkantede Kor har en yngre Hvælving i Spidsbuestil. Ny Altertavle (af Dorph): Christus i Emaus; Prædikestolen er af Egetræ med Billedskærerarbejde; gammel Granitdøbefont. I Kirken et Epitafium over Sognepræsten Joh. Dauw, † 1723. Under en af Herholdt ledet Restauration af Kirken fandtes 1883 paa Hvælvingen i Koret nogle gamle Kalkmalerier fra Midten af 15. Aarh., forestillende Christi Lidelseshistorie, men Ribberne og Kalkpudset vare saa brøstfældige, at Malerierne ikke kunde bevares (undersøgte af J. Kornerup; se Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 89). En af Mich. Borchardt støbt Klokke fra 1605 blev omstøbt 1890. Ved nordre Side er tilføjet et Ligkapel. — Paa Kirkegaarden flere gamle Ligsten.
Fladeindholdet var 16/7 88: 1580 Tdr. Ld., hvoraf 751 vare besaaede (deraf med Hvede 38, Rug 105, Byg 272, Havre 156, Ærter og Vikker 18, Blandsæd til Modenh. 12, til Grøntf. 46, Kartofler 7, andre Rodfr. 95), medens der henlaa til Afgræsn. 126, Høslæt, Brak, Eng m. m. 552, Have 15, Moser og Kær 110, Stenmarker 4, Byggegr. 10, Hegn og Veje 12 Tdr. Kreaturhold 1893: 147 Heste, 485 Stkr. Hornkv. (deraf 349 Køer), 86 Faar, 184 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 1813/8 Tdr. Der var 1 Selvejergaard med 12¼, 25 Arvefæstegd. med 165½, 46 Huse med 35/8 Tdr. Hrtk., og 7 jordløse Huse. 5 Gaarde over 12 Tdr. Hrtk. (med 73½ Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 430 (1801: 311, 1840: 393, 1860: 406, 1880: 394), boede i 78 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 22 levede af immat. Virksomh., 229 af Jordbrug, 40 af Industri, 37 af Handel, 85 af andre Erhv., 9 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv. Ved Stranden og Store Vejle Aa er der lidt Fiskeri; ellers er Landbrug udelukkende Erhvervet. Den paatænkte „Vallensbækbane“ (se S. 245) skal have Endestation ved Vallensbæk; maaske skal den dog fortsættes mod S. V. til Greve ved Kjøge Landevej.
I Sognet Byen Vallensbæk med Kirke, Præstegd., Skole og et Hus med to Friboliger for trængende Enker, som tilhører den Nissenske Stiftelse for fattige Børns Underhold og Understøttelse af trængende Enker, oprettet 20/1 1764 af Etatsraad C. N. Nissen († 1771); Stiftelsen, der desuden ejer Glostrup og Vallensbæk Kirker, et Hus paa Nørregade i Kjøbenhavn, Jordegods i Høje Taastrup, bestyres af Kjøbenhavns Magistrat.
Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Højrupgd (185/8 Td. Hrtk., 159 Tdr. Ld., alt Ager og Eng; 9 Tdr. Ld. Arvefæstejord uden Hus hører til Brøndbyvester Præstegaardsjorder), Gammelgd. (151/2 Tdr. Hrtk., omtr. 140 Tdr. Ld., hvoraf 40 Eng, Resten Ager; 1 Hus; ved Gaarden drives et større Mejeri), Store Vejlegd. (14 Tdr. Hrtk., 145 Tdr. Ld., hvoraf 110 Ager, 25 Eng og 10 Grus og Ler i en Strandkløft, hvoraf dog nu omtr. 1½ Td. er beplantet med Gran), Korsagergd (14¾ Td. Hrtk., 126 Tdr. Ld., alt Ager og Eng) og Præstegaarden (121/8 Tdr. Hrtk., 82 Tdr. Ld., hvoraf 7 Mose, Resten Ager). Af andre Gaarde mærkes Toftemosegd.
Vallensbæk S., der danner en egen Sognekommune, hører under Kjøbenhavns Amts søndre Birks Jurisdiktion, Kbh’s Amtstue- og Kbh’s Amts søndre Lægedistrikt, 2. Landstingskr. og Kbh’s Amts 5. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 10. Lægd. Kirken tilhører den Nissenske Stiftelse.
Vallensbæk Kirke er bygget af tilhugne Kridtsten og Kamp. Den oprindelige Bygning bestaar af Skib og firkantet Kor og har senere tilføjet Taarn af Kridtsten og Munkesten; Kirken har Hvælvinger. Der findes Spor af gamle, tilmurede, rundbuede Vinduer. Altertavle af F. L. Storch; Prædikestolen er et Snitværksarbejde, vist fra Chr. IV’s Tid; Granitdøbefont. Under Restauration af Kirken 1864 opdagedes gamle Kalkmalerier paa alle Hvælvingerne, hidrørende fra Slutn. af 16. Aarh. Med naiv Kunst var her fremstillet Skabelsen med Adam og Eva, Syndefaldet, Uddrivelsen af Paradiset, Dommedagen, St. Laurentii Legende, St. Jørgens Kamp med Dragen, Mariæ Bebudelse, de hellige tre Konger m. m. Paa Skibets østre Hvælving fandtes en mærkelig Fremstilling: St. Olaf sidder til Rors i et Skib, som er fuldt af Krigere; en Havfrue og en Havmand søge at standse Skibet (se Henry Petersen, Hellig Olafmaleriet, i Folkekalender for Danm. 1871, S. 122). Alle disse gamle Billeder bleve imidlertid atter overhvidtede 1867 (efter at være undersøgte af Prof. J. Kornerup), med Undtagelse af nogle paa Korets Hvælving, der restaureredes af Zeuthen, og en ny Dekoration anbragtes paa Hvælvingerne (se Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 89). I Kirken ligger begravet (Epitafium i Kirken) Sognepræst Mads Rasmussen, († 1647), 1623–26 Skibspræst paa „Perlen“, som gik til Østindien (se Danske Magasin I, S. 104).
Fladeindholdet var 16/7 88: 1505 Tdr. Ld., hvoraf 830 vare besaaede (deraf med Hvede 52, Rug 123, Byg 264, Havre 186, Ærter og Vikker 40, Blandsæd til Modenh. 4, til Grøntf. 71, Kartofler 6, andre Rodfr. 84), medens der henlaa til Afgræsn. 176, Høslæt, Brak, Eng m. m. 402, Have 48, Moser og Kær 13, Byggegr. 18, Hegn og Veje 18 Tdr. Kreaturhold 1893: 154 Heste, 623 Stk. Hornkv. (deraf 438 Køer), 143 Faar, 357 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 1883/4 Td.
I Sognet Byen Thorslunde
Thorslunde S., der danner een Sognekommune med Annekset Ishøj, hører under Kjøbenhavns Amts søndre Birks Jurisdiktion, Kbh’s Amtstue- (undtagen den sydlige Del, der hører under Roskilde Amtstuedistrikt) og Kbh’s Amts søndre Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kbh’s Amts 6. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 13. Lægd. Kirken er Stifts-Landsbykirke (se under Roskilde Domkirke S. 221).
Thorslunde Kirke er oprindelig opført af Fraadsten i romansk Stil, vistnok i 12. Aarh’s 1. Halvdel. Den ældste Del har bestaaet af Skib og Kor. I Skibets vestre Gavl ses endnu fra den ældste Bygnings Tid et lille Vindue, der er delt i Midten med en Søjle, og som har bragt Lys ind til Loftet (se J. Kornerup, Aarb. f. nord. Oldk. og Hist., 1870, S. 158). I 15. Aarh. er Kirken undergaaet en betydelig Forandring. Koret blev nedbrudt tillige med Muren, der skilte det fra Skibet, hvis Mur forlængedes betydeligt mod Ø. og afsluttedes med en flad Gavl; inden for den anbragtes et smalt Rum med en Tøndehvælving for at tjene til Sakristi. Kirken dækkedes samtidigt med spidsbuede Hvælvinger, og store Vinduer aabnedes; imod V. tilføjedes et Taarn og imod S. et Vaabenhus. I Aarene 1861–64, 1871 og 1873 undergik Kirken en betydelig Reparation, hvorved Taarnet befriedes for Overkalkningen. Altertavlen er et Maleri af Th. Wegener (fra 1846): Christus og den blodsottige Kvinde; Forsiden af det gl. Alterbord (længe benyttet som Altertavle), der siden 1874 er i Nationalmuseet, er et interessant Maleri fra 1561, som forestiller Daab, Altergang og Prædiken, saaledes som disse Handlinger foregik i den første Lutherske Tid (se Hofman Fundatssaml., VII S. 35). Prædikestolen er et tarveligt Snitværk; mærkelig gammel Døbefont af Sandsten (solgt 1805; kom tilbage til Kirken 1856). Paa søndre Væg hænger et Trækrucifiks fra Middelalderen med et nedenunder tilføjet mærkeligt, lille Relief, forestillende Christi Gravlæggelse. I Taarnet hænge 2 Malmklokker, af hvilke den ældste er fra Beg. af 14. Aarh. og har Indskriften: „Andreas fecit hanc companam“ og Monogram for Jesu Navn. Paa Kirkegaarden Ø. for Koret ligger en ældgammel Ligsten, formet som en Kiste, med et Ankerkors. Kirkegaardsmuren med Indgang for største Delen fra 15. Aarh. (Steen Friis, Thorslundemagle Kirke, i Kirkehist. Saml. 3. R. I. Bd. S. 677 ff. — J. B. Løffler, Sjællands Stifts-Landsbykirker, S. 25).
Benzonsdal blev oprettet omtr. 1730 af Konferensraad Peder Benzon til Gjeddesdal af en Del af denne Gaards Tilliggende (Thorslundelille By) og en Bondegaard. Derefter tilhørte den Lars Benzon til Gjeddesdal, Sæby og Kornerup, som 1740 solgte Gaarden (dengang 675 Tdr. Hrtk.) til Broderen Jakob Benzon, Stiftamtmand i Aarhus og senere Vicestatholder i Norge, der atter 1744 solgte den til Kancelliraad, senere Etatsraad Jens Andresen. Han afhændede den (dengang 668 Tdr. Hrtk.) 1757 til Fr. Barfred, Vinhandler i Kjøbenhavn, der 1765 ophøjede B. til et Stamhus, hvilket dog atter ophævedes 1784, hvorpaa det 1786 overlodes til Sønnen Jens Laurits Barfred. Han solgte Gaarden 1800 (for 168,200 Rd.) til Legationsraad Eggers og Niels de Bang (senere Ejer af Sparresholm), der atter 1806 solgte den til Justitsraad og Viceborgmester Bech, som atter 1807 skødede den til Jens L. Barfreds Søn Fr. Matthias Barfred. Han afhændede den 1853 (med 140 Tdr. Hrtk. Fæstegods og 30 Tdr. Hrtk. Arvefæstegods) til Baron C. Lerche. Nuv. Besidder er Hofjægermester, Baron C. C. Lerche. Den gamle, af P. Benzon opførte Hovedbygning af Bindingsværk erstattedes 1855 af en ny grundmuret Hovedbygning i to Stokværk.
Fladeindholdet var 16/7 88: 2832 Tdr. Ld., hvoraf 1554 besaaede (deraf med Hvede 21, Rug 309, Byg 606, Havre 300, Ærter og Vikker 76, Blandsæd til Modenh. 13, til Grøntf. 147, Kartofler 10, andre Rodfr. 72), medens der henlaa til Afgræsn. 287, Høslæt, Brak, Eng m. m. 873, Have 40, Moser og Kær 34, Byggegr. 25, Hegn og Veje 19 Tdr. Kreaturhold 1893: 323 Heste, 1054 Stkr. Hornkv. (deraf 653 Køer), 348 Faar, 352 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 362¼ Td. Der var 44 Selvejergaarde med 1911/8, 20 Arvefæstegd. med 147, 1 Fæstegd. med 1, 118 Huse med 23 Tdr. Hrtk. og 4 jordløse Huse. 3 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 445/8 Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 783 (1801: 371, 1840: 697, 1860: 826, 1880: 780), boede i 165 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 22 levede af immat. Virksomh., 487 af Jordbrug, 7 af Fiskeri, 134 af Industri, 48 af Handel, 33 af andre Erhv., 42 af deres Midler og 10 vare under Fattigv. Jordbruget er næsten udelukkende Erhvervet.
I Sognet Byerne: Ishøj (gl. Form Isøffue) med Kirke og Skole; Tranegilde (Tranekilde) med Skole. — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: 2 Gaarde i Ishøj, (den ene 15¾ Tdr. Hrtk., 104 Tdr. Ld., deraf 3 Eng, Resten Ager, 1 Hus; den anden 14 Tdr. Hrtk., 103 Tdr. Ld., hvoraf 8 Eng, Resten Ager) og en i Tranegilde (Bredekjær, 13 Tdr. Hrtk., 136 Tdr. Ld.; hvoraf 20 Eng, 80–90 Indmark, Resten Strandmark, hvoraf en Del dog Pløjemark).
Ishøj S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende til de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt til 1. Udskrivningskr.’ 14. Lægd. Kirken er Stifts-Landsbykirke, (se under Roskilde Domkirke, S. 221).
Ishøj Kirke er meget smukt bygget af Kridtstenskvadre i Rundbuestil og stammer vist i sit ældste Parti, Skib og firkantet Kor, fra Midten af 12. Aarh. Omtr. ved Slutn. af 15. Aarh. er den omdannet, idet der er tilføjet Taarn af Kridtsten og Munkesten, Vaabenhus og Hvælvinger i Spidsbuestil; Korbuen er udvidet, men paa hver Side af den er der en lille halvrund Niche. Kirken er restaureret 1862 og atter 1873 (da Taarnet delvis blev ombygget) og 1878 efter Herholdts Tegning. Altertavlen er et Maleri fra 1846 af Eddelien: Christus; Prædikestolen fra Christian IV’s Tid er et middelmaadigt Snitværk; Granitdøbefonten er ny, huggen efter Tegn. af Etatsraad Chr. Hansen; Stolestaderne ere fra 1631. Den ene af Klokkerne er if. sin Indskrift støbt 1642 af Claus van Dam, da Niels Vind til Grundet var Slotsherre paa Kjøbenhavns Slot (J. B. Løffler, Sjællands Stifts-Landsbykirker, S. 28).
S. Ø. for Ishøj har der ligget et nu helt forsvundet Voldsted, hvor man ved Pløjning har fundet gamle Mursten (se Orion, II S. 121). Efter Sagnet har der ligget en gammel Kongsgaard, hvor Kong Hunding har boet, og Sagnet sætter den nærliggende By Hundige i Kildebrønde Sogn i Forbindelse dermed. Nicolaus Mathesson de Ishøgh, der nævnes 1279, 1283 og 1284, staar muligvis i Forbindelse med denne Borg.
Fladeindholdet var 16/7 88: 4724 Tdr. Ld., hvoraf 2712 besaaede (deraf med Hvede 37, Rug 537, Byg 978, Havre 542, Ærter og Vikker 82, Blandsæd til Modenh. 67, til Grøntf. 306, Kartofler 25, andre Rodfr. 138), medens der henlaa til Afgræsn. 459, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1318, Have 57, Skov 9, Moser og Kær 35, Byggegr. 53, Veje Vandareal m. m. 82 Tdr. Kreaturhold 1893: 465 Heste, 1553 Stkr. Hornkv. (deraf 1038 Køer), 332 Faar, 683 Svin og 57 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 5603/8 Tdr. Der var 86 Selvejergaarde med 446½' 9 Arvefæstegd. med 80, 189 Huse med 33¾ Tdr. Hrtk. og 25 jordløse Huse. 9 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 132 Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 1729 (1801: 714, 1840: 1102, 1860: 1521, 1880: 1557), boede i 330 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 161 levede af immat. Virksomh., 631 af Jordbrug, 16 af Gartneri, 344 af Industri, 165 af Handel, 317 af andre Erhv., 71 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv. Jærnbanen og Landevejen fra Kbh. til Roskilde gennemskære Sognet paa langs fra Ø. til V.
I Sognet Byerne: Høje-Taastrup (Thorstrup, Thorstensthorp), med Kraghave, mellem Jærnbanen og Landevejen, med Kirke, Præstegd. og Skole
Høje-Taastrup S., der danner en egen Sognekommune, hører under Kjøbenhavns Amts søndre Birks Jurisdiktion, Kbh’s Amtstue- og Kbh’s Amts søndre Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kbh’s Amts 5. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr’. 12. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Benzonsdal.
Høje-Taastrup Kirke er oprindl. bygget af Kridtsten i Rundbuestil (vist i 1. Halvdel af 13. Aarh.); men henimod Middelalderens Slutn. har en Ombygning fundet Sted, hvorved det gamle Kor er blevet nedrevet og et nyt opført i Flugt med Skibet til Dels af røde Mursten. Hvælvingerne indbyggedes ved samme Lejlighed, et Taarn tilføjedes mod V. saavel som 2 Kapeller paa Nordsiden og et Vaabenhus paa Sydsiden, hvilket sidstes Gavl dog ifølge sin Stil maa være ombygget i Chr. IV’s Tid. Det ene af Kapellerne har været anvendt til Gravkapel for Benzonsdal, men Kisterne ere nu nedsænkede paa Kirkegaarden, og Rummet tjener til Sakristi; det andet Kapel er nu Ligkapel. Alterbordets Forside er af Træ med Fyldinger, hvorpaa Christus og de 12 Apostle ere malede med Aarstallet 1584; den anselige i Egetræ udskaarne Altertavle dækker over hele den østlige Mur; en Indskrift forneden melder, at den blev færdig og stafferet 1614, da Christian Friis til Kragerup var Slotsherre paa Kjøbenhavns Slot, og da Erland Truidsen var Sognepræst. Den ligeledes i Egetræ udskaarne Prædikestol er samtidig med Altertavlen. Granitdøbefonten er vistnok fra Kirkens ældste Tid. Paa Korets Vægge 2 Tavler, hvis Indskrifter oplyse, at Kirken hedder St. Bartholomei Kirke. Under Hvælvingen længst mod V. hænger et Sværd, der skal have tilhørt en svensk Officer, som faldt under Kjøbenhavns Belejring 1659.
Ved Taastrup slog Svend Eriksen Knud Magnussen, hvorefter denne maatte flygte til Jylland, 1148. Høje-Taastrup er ogsaa bekendt ved de Underhandlinger, der fandt Sted i den svenske Lejr her 18. Febr. 1658, forinden Freden blev underskrevet i Roskilde; i den gamle, 1855 ombyggede, Præstegaard viste man to Værelser, hvor disse Underhandlinger skulle have fundet Sted.
Tæt ved Hedehusene, ved Landevejen staar en Runesten („Kallerup-“ eller „Høje-Taastrupstenen“), der fandtes ved Kallerup 1826, og som opstilledes paa sin nuv. Plads 1851 som fredet Mindesmærke. Dens Indskrift lyder paa Nutids Dansk saaledes: „Hornbores Svides Søns, Sten“ (Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 1874 S. 226) — Ved Høje Taastrup ligger en af Hensyn til Generalstabens Opmaalinger fredet Høj, „Helgeshøj“.
Baldersbrøndes gamle Form Balthorpsbrunnæ viser, at Navnet intet har at gore med Balder, hvad flere endnu levende Sagn ville vide (se dog O. Nielsen, Blandinger til Oplysning af dansk Sprog osv., I. S. 267).
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4659 Tdr. Ld., hvoraf 2362 besaaede (deraf med Hvede 9, Rug 501, Byg 821, Havre 535, Ærter og Vikker 73, Blandsæd til Modenh. 10, til Grøntfoder 250, Kartofler 29, andre Rodfrugter 133), medens der henlaa til Afgræsn. 391, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1364, Haver 43, Skov 18, Moser og Kær 350, Stenmarker 3, Byggegrunde 57, Veje og Vandareal 71 Tdr. Kreaturhold 1893: 384 Heste, 1416 Stkr. Hornkv. (deraf 915 Køer), 433 Faar, 784 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 477 Tdr. Der var 70 Selvejergaarde med 3415/8, 9 Arvefæstegd. med 105¾, 4 Fæstegd. med 8½, 152 Huse med 21 Tdr. Hrtk. og 35 jordløse Huse. 7 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 155¾ Tdr.). Befolkningen, 1/2 1890: 1246 (1801: 774, 1840: 1079, 1860: 1425, 1880: 1284), boede i 250 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 25 levede af immat. Virksomh., 675 af Jordbrug, 241 af Industri, 46 af Handel, 202 af andre Erhv., 28 af deres Midler og 29 vare under Fattigv. Ved Siden af Hovederhvervet, Jordbrug, har Tørvetilvirkningen en Del Betydning.
I Sognet Byerne: Sengeløse (gl. Form Siængeløsæ, maaske af Sø), anselig Landsby med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri (Vasekilde) og Mølle; Vridsløsemagle med Skole; Vadsby med Skole. Desuden Samlinger af Huse: Torstholmen (Tosth.), paa et af Engstrækninger omgivet Terræn.
I Sognet Hovedgaarden Cathrinebjærg med Frederiksholm, 67 Tdr. Hrtk., omtr. 634 Tdr. Ld. under Hovedgaarden, forskellige Arvefæstegaarde og Lejehuse paa omtr. 6 Tdr. Hrtk., 105 Tdr. Ld.; til Ejendommen hører Cathrinebjærg Vand- og Vejrmølle med Bageri, 23 Tdr. Ld. — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Aagesholm (omtr. 25 Tdr. Hrtk., 255 Tdr. Ld., alt Ager og Eng; 1 Gaard og 3 Huse), Stenagergd. (19 Tdr. Hrtk., 183 Tdr. Ld., hvoraf 48 Eng og Mose, Resten Ager), Snubbekorsgd. (123/8 Tdr. Hrtk., 120 Tdr. Ld., alt Ager og Eng), 2 Gaarde i Vridsløsemagle (den ene, Kroppedal, 185/8 Tdr. Hrtk., 190 Tdr. Ld., hvoraf omtr. 60 Eng, Resten Ager, den anden, Rørendegd., 12¾ Tdr. Hrtk., 90 Tdr. Ld., hvoraf 22 Eng, Resten Ager) og 1 Gaard i Vadsby (135/8 Tdr. Hrtk., 109 Tdr. Ld., hvoraf 6 Eng og Mose, Resten Ager). — Desuden mærkes Hakkemose Fajancefabrik, solgt 1895 af Etatsraad Langgaards Arvinger til et engelsk Konsortium for 30,000 Pd. St., omdannet til et engelsk-dansk Aktieselskab, opr. 1895; det producerer Fajanceovne, Mursten, glaserede Sten og Drainrør.
Sengeløse S., der danner en egen Sognekommune, hører under Kjøbenhavns Amts søndre Birks Jurisdiktion, Kbh’s Amtstue- og Kbh’s Amts søndre Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kbh’s Amts 5. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 11. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Cathrinebjærg.
Sengeløse Kirke er bygget af Kamp og Mursten skiftende med Kridtsten; Taarn og Hvælvinger (6 med Korets og Taarnrummets) ere senere tilføjede, ligesom der er tilføjet et Vaabenhus paa Sydsiden. I den nyere Tid ere alle Vinduerne udvidede. Kirken er restaureret 1869. Altertavlen er et gammelt Billedskærerarbejde med et Maleri paa Træ: Nadveren; Granitdøbefont. Endnu bevares i Kirken (indmuret i Vestenden) Levningerne af en mærkelig, gammel Ligsten over Margrethe, † 1311, en Datter af Hr. Hemming Pedersen, som var en Sønnesøn af den nedennævnte Hr. Eskil Snubbe; Billedet paa Stenen er nu saa godt som udvisket (se Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 1887 S. 114, og Thisets nedennævnte Artikel). Paa Vaabenhusets østre udvendige Mur er befæstet Resterne af en gammel Ligsten, der tidligere ogsaa har haft sin Plads inde i Kirken, og paa hvilken staar: „Petrus Presbyter“. I Koret Mindetavle over Præsten Gregers Heerfordt, † 1784; paa Vaabenhusets ydre Mur Mindetavle over Præsten H. M. Gjertsen, † 1806. — Paa Kirkegaarden en Sandstensstøtte over Justitsraad Laur. Lassen, † 1823, Ejer af Cathrinebjærg, rejst af Godsets Bønder (den fik først sin Plads ved Roskilde Landevej 1797, men flyttedes til Graven 1827).
If. Anne Krabbes „Sjæll. Antikviteter“ har der mellem Cathrinebjærg og Sengeløse ligget en gammel Borg, kaldet Bytteborg, med Vindebroer og Grave. Den har sandsynligvis været Bolig for den med Hvideætten besvogrede Slægt Snubbe. Efter at Borgen i 14. Aarh. var gaaet til Grunde, kom Godset til Roskilde Bispestol, som heraf oprettede Raarup Len. Af Lensmændene kendes Jep Halvegge 1457 og Mads Rolfsen (van Leneren) 1493–1504. Efter Reformationen kom Raarup til Kronen, som 1542 afhændede Gaarden til Axel Urne, i hvis Slægt den forblev i over 100 Aar. Rigsraad Sivert Urnes Enke Cathrine Sehested († 1670) bragte ved sit Ægteskab med Hans v. Ahlefeldt († 1694) Gaarden til denne, og den fik da sit nuv. Navn Cathrinebjærg (Cathrineberg). Ahlefeldt lagde Raarups Jorder ind under Gaarden, og efter hans Død solgte hans anden Hustru Anna Rumohr 1702 Gaarden (166 Tdr. Hrtk.) for 28,000 Rd. til Kaptejn Chr. Fr. v. Holstein; 1749 solgtes den (dengang 693 Tdr. Hrtk.) for 36,500 Rd. af den sidstes Søn, Kammerjunker Niels Rosenkrantz v. Holstein, til Jacob Benzon til Rugaard, Gehejmeraad og Overpræsident i Kjøbenhavn (se S. 292), der ved Testamente af 31/12 1766 oprettede den og Rugaard til et Stamhus for Brodersønnen, Kammerherre Chr. Benzon; men dette forandredes senere ved kgl. Tilladelse, og ved Auktion 1789 solgtes Gaarden af Chr. Benzon for 100,000 Rd. (156 Tdr. Hrtk. Hovedgaardstakst og 465 Tdr. Bøndergods) til Forpagter, Justitsraad Laur. Lassen, der efterhaanden bortsolgte Godset og en Del af Gaardens Jorder. Frederiksholm frasolgtes 1812 for 35,000 Rd. til Frants Hørring, men blev 1845 atter forenet med Gaarden af Etatsraad Thalbitzer († 1867), der 1826 havde købt Cathrinebjærg af cand. jur. E. Lassen, og hvis Enke solgte den 1874 til Grosserer E. Holm. Han solgte den 1894 til den nuv. Besidder, Købmand Axel Nielsen. Den et Stokværk høje Hovedbygning er opført 1806 (restaur. 1875).
Paa Vridsløsemagle Mark stod fordum Snubbe Kors, kaldt saaledes efter Eskil Hemmingsen Snubbe,som ved 1230 havde rejst det til Minde om sin Hustrus lykkelige Nedkomst paa dette Sted. Da han havde henlagt 2 Gaarde i Vridsløsemagle til dets Vedligeholdelse, blev det bevaret og fornyet i omtr. 600 Aar, indtil det nedfaldt 1817. Da de nævnte 2 Gaarde dengang ikke kunde paavises, og der ingen Midler var til dets Genopførelse, blev det efter Kancelliets Resol. borttaget, og Stenene anvendtes senere til Sokkel under Stuehuset paa Snubbekorsgaard. Mindesmærket bestod af en anselig muret, aftrappet Fod og derpaa et stort Krucifiks (paa Foden stod, da det borttoges, Aarstallet 1715). Nu er Højen fredlyst (se A. Thiset, Snubbeslægtens Mindesmærker i Sengeløse Sogn, i Aarb. for nord. Oldk. og Hist., 1895 S. 139).
I Vridsløsemagle nær ved Roskilde Kro (som indtil 1772 laa i Sengeløse Sogn, men ved Landevejens Omlægning blev flyttet til Herstedvester S.) laa Bartholinernes Landsted Pilenborg; i Nærheden havde Ole Rømer (Rasmus Bartholins Svigersøn og selv Ejer af Pilenborg) sit „Observatorium Tusculanum“, hvor han bl. a. foretog sine „3 Dages Observationer“, „Triduum“ (21–23. Sept. 1706). Kæmpehøjen, hvor Observatoriet har staaet, kaldes endnu „Rømershøj“ (ogsaa „Kongehøjen“).
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1882 Tdr. Ld., hvoraf 1028 besaaede (deraf med Hvede 24, Rug 201, Byg 340, Havre 233, Ærter og Vikker 13, Blandsæd til Modenh. 7, til Grøntf. 110, Kartofler 18, andre Rodfrugter 82), medens der henlaa til Afgræsning 152, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 511, Have 7, Skov 23, Moser og Kær 117, Byggegr. 13, Hegn og Veje 31 Tdr. Kreaturhold 1893: 189 Heste, 551 Stkr. Hornkv. (deraf 373 Køer), 145 Faar og 287 Svin. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 199¾ Tdr. Der var 1 Selvejergaard, med 121/8, 32 Arvefæstegaarde med 1657/8, 86 Huse med 16V2 Tdr. Hrtk. og 9 jordløse Huse. 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 337/8 Tdr.). Befolkningen, 1/2 1890: 481 (1801: 395, 1840: 530, 1860: 525, 1880: 518), boede i 101 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 16 levede af immat. Virksomhed, 232 af Jordbrug, 96 af Industri, 20 af Handel, 89 af andre Erhv., 18 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Ledøje (Ledøv, forvansket Udtale af Ledhøv, Ledhøj; 1560: Ledøge, 1561, 1570 og 1622: Ledøfve) med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle. — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Øbakkegd. (21¾ d. Hrtk., 206 Tdr. Ld., alt Ager og Eng), og Præstegaarden (21¼ Tdr. Hrtk., 102 Tdr. Ld., hvoraf omtr. 12 Mose og Kær, Resten Ager og Eng). Af andre Gaarde mærkes Brydegaard.
Ledøje S., der danner een Sognekommune med Annekset Smørum, hører under Kjøbenhavns Amts søndre Birks Jurisdiktion, Kbh’s Amtstue- og Kbh’s Amts søndre Lægedistrikt, 2. Landstingskr. og Kbh’s Amts 5. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 28. Lægd. Kirken tilhører Universitetet.
Ledøje Kirke er, skønt lille, en af Danmarks mærkeligste Kirkebygninger og i sit Slags enestaaende, især efter at den 1887–92 har gennemgaaet en grundig og sagkyndig Restauration under Prof. H. Storcks Ledelse og paa Universitetets Foranstaltning. Den er nemlig bygget i 2 Stokværk som en Dobbeltkirke og er vistnok opført i Beg. af 13. Aarh. af en Herremand, der har haft sin Borg tæt Vest for den. Overkirken er da nærmest bestemt for Herremanden og hans Familie, Underkirken for hans Husfolk
Ad en Vindeltrappe i Skibets sydvesl. Hjørne stiger man op til Overkirken, hvor atter 4 smukke Søjler bære et System af 9 rundbuede Hvælvinger, der ere rigt malede al Dekorationsmaler Svendsen. Atter her aabner en halvrund, her dog baade bredere og højere Bue sig ind til et Kor med Alter og Krucifiks. I Korets østre Mur er der et stort cirkelrundt Vindue, hvis Lysning har Firkløverform. En af Klokkerne er fra Middelalderens Slutn., men uden Aarstal (se J. L. Ussing, Ledøje Kirke og de tyske Dobbeltkapeller, Universitetets Festskrift 1879. — J. B. Løffler, Udsigt over Danmarks Kirkebygninger, S. 242 fl. — J. P. Jørgensen, Ledøje Kirke før og nu samt personalhist. Optegn. om Gejstligheden og Lærerstanden i Ledøje-Smør. Pastorat, Kbh. 1892. — H. F. Rørdam, Bidr. til Ledøje og Smørum Sognekalds Hist., i Kirkeh. Saml. 4. R. III. Bd. S. 325 fl.). — I Taarnets søndre Mur er der indmuret en Mindesten over Jens Bindesbøll, der var Præst her fra 1797 til sin Død 1830, og hvis to Sønner, Arkitekten, Professor M. G. Bindesbøll og Biskoppen S. Cl. Bindesbøll, ere fødte i Ledøje.
Ifølge det under Kirkens Beskrivelse nævnte er det sandsynligt, at der i Sognet har ligget en større Gaard, „Ledøjegaard“. Aar 1402 døde Ridderen Hr. Henrik Jensen (Saltensee) af „Lethowe“, den Gang Kannik i Roskilde, som 1391 havde givet sit Gods i Lethøwe til et Præbende i Domkirken. En Væbner Jes Olsen nævnes i Lethowe 1399-1410, og 1433 og 1435 Peder Neb i Lethewe; de sidste have dog vistnok kun været biskoppelige Lensmænd her.
Fladeindholdet var 16/7 88: 3740 Tdr. Ld., hvoraf 1852 besaaede (deraf med Hvede 58, Rug 379, Byg 608, Havre 448, Ærter og Vikker 65, Blandsæd til Modenh. 25, til Grøntf. 115, Kartofler 57, andre Rodfr. 96), medens der henlaa til Afgræsn. 464, Høslæt, Brak, Engm. m. 1134, Haver 33, Skov 6, Moser og Kær 192, Stenmarker 5, Byggegr. 28, Hegn og Veje 26 Tdr. Kreaturhold 1893: 306 Heste, 1148 Stkr. Hornkv. (deraf 760 Køer), 900 Faar, 726 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 389½ Tdr. Der var 51 Selvejergaarde med 3063/8, 7 Arvefæstegd. med 435/8, 2 Fæstegd. med 143/4, 135 Huse med 24½ Tdr. Hrtk. og 13 jordløse Huse. 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 37 Tdr.). Befolkningen 1/2 90: 819 (1801: 672, 1840: 917, 1860: 910, 1880: 930), boede i 174 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 19 levede af immat. Virksomh., 485 af Jordbrug, 122 af Industri, 17 af Handel, 121 af andre Erhv., 41 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Smørumøvre med Kirke, Skole og Kro; Smørumnedre; Hove med Mølle og Hove Overdrevshuse med Skole; Nybølle. — Endvidere Hovedgaarden Edelgave af 37 Tdr. Hrtk., 358½ Tdr. Ld., hvoraf 7½ Skov, Resten Ager og Eng; sideordnet Hovedgaarden drives dens to Ladegaarde, Schæfergaarden og Nybøllegd.; til Gaarden hører 17½ Tdr. Hrtk. Fæstegods. — Af andre Gaarde mærkes Storgaarden eller Nonnegaarden, Nonnemosegd. og Skebjærggd.
Smørum S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende til de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskreds som dette samt til 1. Udskrivningskr.’ 29. Lægd. Kirken tilhører Universitetet.
Smørum Kirke, en gammel Herredskirke, er oprindelig opført af Kamp i Rundbuestil; senere er den udvidet til et Skib med Hvælvinger; et Vaabenhus af Kridtsten er tilføjet mod N. og et uanseligt Taarn mod V.; senere er tilføjet et Vaabenhus mod S. Alter og Altertavle er et rigt Billedskærerarbejde fra 1614; ved Restaurationen fremdroges de oprindelige Malerier (Chr. paa Korset og Opstandelsen), medens to Malerier af Eddelien, der tidligere vare anbragte paa Alteret, nu hænge i Koret og under Taarnet. Prædikestolen fra samme Tid er ligeledes udskaaren og prydet med Evangelisterne. Under Koret er der en muret, nu lukket Begravelse, hvori hviler Fredr. III’s Kunstdrejer og Rustmester Jakob Jensen Normand; neden for Koret ligger Præsten Jørgen Ottesen Grundtvig, † 1787. En af Kirkens Klokker er fra 1396.
Edelgave er oprettet under Fredr. III, idet Kongen ved aabent Brev skænkede 2 Bøndergaarde, hvoraf den nu nedlagte Landsby Rumpe bestod, til Admiral Henr. Bjelkes Kone Edele Ulfeldt med Tilladelse til at indrette dem til Sædegaard, saa snart Hovedgd. og Bøndergods bestod af 200 Tdr. Hrtk. (opr. 1682), og hun gav Herregaarden det ny Navn. Efter Henr. Bjelkes Død 1683 gik Gaarden over til hans Svigersøn Admiral Christian Bjelke († 1694), hvis Enke Vibeke Juel solgte den 1699 til Henrik Weldingh (Hovedgaarden var dengang 31 Tdr. Hrtk.). Ved Auktion efter afdøde Chr. Weldingh solgtes den (for 22,800 Rd.) 1759 til Etatsraadinde Bornemann, Enke efter Finansdeputeret Ph. J. Bornemann. Deres Søn, Kammerraad Jacob Bornemann († 1789) solgte den 1786 (for 60,000 Rd.) til Justitsraad H. G. Faith, der atter 1791 solgte den for 69,000 Rd. til Amtsforvalter Jacob Rosted. Justitsraad C. Lange købte den 1798 for 88,100 Rd., J. Bartholin-Eichel 1806 for 110,000 Rd. og F. Tutein 1809 for 134,000 Rd., i hvis Families Besiddelse den senere er forbleven ; nuv. Ejer er E. Tutein. Den 2 Stokværk høje Hovedbygning er opført i Slutn. af 18. Aarh. af Justitsraad Faith.
Tæt ved Edelgave ligger et gammelt Voldsted paa en tidligere af Engdrag omgiven Holm, „Smørholmen“, hvor der endnu findes Murrester. Det er en Levning af den Gaard i Smørum, som Tyge Jurisens Hustru Cecilie, Jon Litles Datter, ved Testamente skænkede Esrom Kloster 1307.
Smørum var i ældre Tider Hovedsognet og Ledøje Annekset.
I Smørumøvre gjordes 1851 i sid Tørvejord det største Fund af Genstande fra Broncealderen, som hidtil er fremkommet i Norden. Det bestod af 163 Broncesager, hvoraf de fleste Paalstave og Landsespidser. Fundet afgaves til Fredr. VII’s private Samling; ved Frederiksborg Slots Brand gik en stor Del af Samlingen tabt; men det, der reddedes (omtr. 70 Numre), til Dels i gennemglødet Tilstand, bevares i Nationalmuseet.
I Smørumøvre ligger en nu stærkt ødelagt Gravhøj, Nonnehøj, om hvilken det paa Egnen hedder, at den har været Udsigtshøj for et nærliggende Nonnekloster, og at den ved en underjordisk Gang har staaet i Forb. med dette. Kernen i Sagnet er, at St. Agnete Kloster i Roskilde har haft en Gaard i Smørumøvre; i Skolelærerens Have er der opgravet Murrester (se C. Neergaard, i Kirkehist. Saml. 4. R. I. Bd., S. 764).
Fladeindholdet var 16/7 88: 4550 Tdr. Ld., hvoraf 2611 besaaede (deraf med Hvede 20, Rug 497, Bvg 891, Havre 554, Ærter og Vikker 25, Blandsæd til Modenh. 44, til Grøntf. 273, Kartofler 45, andre Rodfr. 262), medens der henlaa til Afgræsn. 446, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1106, Have 61, Skov 97, Moser og Kær 92, Byggegr. 56, Hegn, Veje og Vandareal 81 Tdr. Kreaturhold 1893: 456 Heste, 1339 Stkr. Hornkv. (deraf 1000 Køer), 282 Faar, 710 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 463 Tdr. Der var 5 Selvejergaarde med 145/8, 85 Arvefæstegd. med 422½, 197 Huse med 26 Tdr. Hrtk. og 9 jordløse Huse. 3 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 50½ Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 1659 (1801: 874, 1840: 1204, 1860: 1449, 1880: 1538), boede i 275 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 107 levede af immat. Virksomh., 697 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 384 af Industri, 129 af Handel, 263 af andre Erhv., 51 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv. Ved Siden af Hovederhvervet, Landbrug, har Tørvetilvirkningen og Arbejdet i de tilstødende Statsskove nogen Betydning for Husmandsklassen. Gennem Sognet gaa Landevejen og Jærnbanen mellem Kjøbenhavn og Frederikssund.
I Sognet Byerne: Ballerup, ved Landevejen og Jærnbanen til Frederikssund, med Kirke, Præstegd., Skole, Asyl (Ballerup-Maalev Asyl, opr. 1880 af Menigheden), Mølle, stor Kro og Hotel (med Forsamlingssal, Teater osv.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation og Postekspedition (ved Stationen Losseplads for Kbh's Renovationskompagni); Skovlunde med Skole; Aagerup; Pederstrup. — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Lautrupgd. (25½ Tdr. Hrtk., 314 Tdr. Ld., hvoraf 4 Eng, Resten Ager; 12 Tdr. Ld. ligge i Herlev Sogn), Kirstinelund (12¼ Tdr. Hrtk., 100 Tdr. Ld., alt Ager; 1 Arbejdsbolig; ½ af Arealet dyrkes med Sukkerroer, med Foderroer) og 1 Gaard i Skovlunde (125/8 Tdr. Hrtk., 101 Tdr. Ld., hvoraf 2 Eng, Resten Ager). — Af andre Gaarde mærkes Hedegd. og Dommergd., Knudsminde (med nogen Fredskov), Maglegaard Tapetfabrik og Petersminde Teglværk og Lervarefabrik.
Ballerup S., der danner een Sognekommune med Annekset Maalev, hører under Kjøbenhavns Amts søndre Birks Jurisdiktion, Kbh’s Amtstue- og Kbh’s Amts søndre Lægedistrikt, 2. Landstingskreds, og Khh’s Amts 4. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 30. Lægd. Kirken tilhører Staten.
Ballerup Kirke bestaar af Skib med firkantet Kor, opført af utilhuggen Kamp med Kvadre paa Hjørnerne, halvrund Korbue, Spor af smaa runde Vinduer. Taarnet, Hvælvingerne og et Sideskib mod N. ere senere Tilføjelser, det sidste opført 1885–86 efter Tegn. af Herholdt. Alterbord med Krucifiks; selve Altervæggen med et imiteret Glasmaleri i det runde Vindue tjener som Altertavle; en Altertavle (Christi Opstandelse), der er malet af A. Küchler 1848, er anbragt i Sideskibet; den af Egetræ udskaarne, malede og forgyldte Prædikestol er fra Chr. IV’s Tid. Hvad der giver Kirken særlig Betjening, ere de ved dens Restauration 1885 fundne smukke Kalkmalerier (restaurerede af V. Sørensen 1886 paa Nationalmuseets Foranstaltning). Paa Korets Hvælving ses Dommedag, Jomfr. Maria, Gud Fader med Verdenskuglen og Peder med Nøglen; paa Skibets Hvælving i Kappen over Korbuen Apostlen Jacob (maaske har han været Kirkens Værnehelgen); paa Kappen lige overfor en Pave, maaske St. Lucius; paa de to andre Kapper St. Mikkels Kamp med Dragen, Maria Magdalene; endvidere paa den næste Hvælving Christi Korsfæstelse, hans Daab, St. Mikkel, der vejer en Sjæl paa Dommens Dag, og St. Jørgens Kamp med Dragen. Efter Rustning og Hjælm at dømme synes disse Billeder ikke at være meget yngre end Aar 1400. Men endnu ældre Kalkmalerier (fra omtr. 1200) findes paa Altervæggen og i Korbuen, paa den første en Bisp og det Guds Lam, af hvis Bryst Blodet strømmer ud i et Alterbæger, paa den anden atter Lammet, medens Kain og Abel staa paa hver Side og ofre; om Kanten et romansk Ornament (se Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 83).
N. for Ballerup By laa tidligere et Tinghus (paa den nuv. Dommergaards Plads), hvor Kjøbenhavns Amts Rytterdistrikts Birketing holdtes fra dets Oprettelse 1683, indtil det henlagdes til Kbh. 1803.
Johannes Nielsen kaldet Smech de Balderup nævnes 1388. — Bo Jensen af Watnløsæ og Poul Ebbesen af Pætherstorp solgte 1355 Gods i Pætherstorp og Holthæ m. m. til Kong Valdemar.
Fladeindholdet var 16/7 88: 1293 Tdr. Ld., hvoraf 692 vare besaaede (deraf med Rug 164, Byg 199, Havre 147, Ærter og Vikker 19, Blandsæd til Modenh. 10, til Grøntf. 53, Kartofler 29, andre Rodfr. 71), medens der henlaa til Afgræsn. 107, Høslæt, Brak, Eng m. m. 403, Have 14, Moser og Kær 7, Byggegr. 19, Hegn og Veje 51 Tdr. Kreaturhold 1893: 118 Heste, 414 Stkr. Hornkv. (deraf 314 Køer), 104 Faar, 142 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 128 Tdr. Der var 21 Arvefæstegd. med 119½, 54 Huse med 83/8 Tdr. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 345 (1801: 313, 1840: 376, 1860: 323, 1880: 371), boede i 72 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 30 levede af immat. Virksomh., 217 af Jordbrug, 47 af Industri, 13 af Handel, 18 af andre Erhverv, 10 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv. Ved Sydgrænsen af Sognet gaa Landevejen og Jærnbanen mellem Kjøbenhavn og Frederikssund.
I Sognet Byerne: Maalev med Kirke, Skole, Jærnbane- og Telegrafstation, og Sørup. — Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk: Maalevgd. (16¼ Td. Hrtk., 230 Tdr. Ld., hvoraf 190 Ager, Resten Eng, Mose og en mindre Skovstrækning langs Søndersø, vistnok tidligere Søbund; 150 Tdr. Ld. ligge i Værløse Sogn; Ejendommen sammenkøbtes for omtr. 20 Aar siden af et Aktieselskab til Produktion og Tørring af Cikorierødder, men den solgtes snart efter og er senere udelukkende benyttet til Agerbrug).
Maalev S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administrativ Henseende til samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt til 1. Udskrivningskr.’ 31. Lægd. Kirken tilhører Staten.
Maalev Kirke, der oprindelig hed St. Ibs Kirke, er opført af Kamp blandet med enkelte Fraadsten og har Hvælvinger i Skibet, men fladt, tavlet Bjælkeloft i Koret. Taarn og Vaabenhus ere senere tilføjede. Altertavlen (Christus i Gethsemane) er malet af Schleisner 1869; Prædikestolen er af Egetræ med udsnittede Figurer af de 4 Evangelister; gammel Granitdøbefont. En Klokke fra 1633, støbt af Felix Fuchs, er bleven omstøbt 1885 med den gamle Indskrift.
St. Ibs Kilde ved Maalev nævnes ved Midten af 18. Aarh. blandt de Kilder, der da søgtes for Lægedoms Skyld.
Fladeindholdet var 16/7 88: 5523 Tdr. Ld., hvoraf 1869 besaaede (deraf med Rug 427, Byg 516, Havre 461, Ærter og Vikker 22, Blandsæd til Modenh. 54, til Grøntf. 136, Kartofler 114, andre Rodfr. 137), medens der henlaa til Afgræsn. 391, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1013, Have 46, Skov 1631, Moser og Kær 108, Stenmarker 9, Byggegr. 35, Hegn, Veje og Vandareal 421 Tdr. Kreaturhold 1893: 357 Heste, 977 Stkr. Hornkv. (deraf 649 Køer), 262 Faar, 577 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 351½ Tdr. Der var 67 Arvefæstegd. med 2817/8, 193 Huse med 32¾ Tdr. Hrtk. og 26 jordløse Huse. 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 287/8 Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 1428 (1801: 978, 1840: 1289, 1860: 1511, 1880: 1551), boede i 245 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 205 levede af immat. Virksomh., 561 af Jordbrug, 190 af Industri, 58 af Handel, 339 af andre Erhv., 30 af deres Midler, og 45 vare under Fattigv. Ved Siden af Hovederhvervet, Landbrug, har Skovarbejdet stor Betydning for den store Husmandsklasse. Lille-Værløse er bestemt som Endepunkt for den paatænkte „Værløsebane“ (se S. 254); maaske vil den dog blive forlænget mod N. V. til et Punkt ved Badstrup Sø.
I Sognet Byerne: Kirke-Værløse (Værløsemagle, gl. Form Withærløsæ) med Kirke, Skole, Kro, Mølle og Bageri; Lille-Værløse med Skole og Kro; Bringe; Kollekolle (gl. Form Kaldecote). Endvidere Jonstrup, egentlig ikke nogen By, men et Distrikt med mange Udflyttersteder (tilsammen kaldet Jonstrup Vang, der ogsaa er Benævnelse for den herved liggende Skov), med Mølle og Jonstrup Statsseminarium, hvormed er forbunden en Almueskole. — Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk.; Kollekollegd. (19 Tdr. Hrtk., 212 Tdr. Ld., hvoraf 12 Skov og Have, Resten Ager; 4 Huse) — I Lille Hareskov Ravnehus, Skovriderbolig for 2. Kjøbenhavns Skovdistrikt (den tidligere Overførster-, dernæst Skovriderbolig Kulhus ligger mellem Store Hareskov og Nørreskov). Den noget over 300 Tdr. Ld., store Søndersø blev 1873 købt af Kjøbenhavns Kommune til Vandforsyningsbassin for Hovedstaden. Det S. for Søen liggende Vandværk er opført 1874 og udvidet 1881; Søen og Anlægget har kostet 530,000 Kr., og der kan fra Søen oppumpes over 90,000 Tdr. Vand i Døgnet; fra Søen fører en 17,000 F. lang Ledning ind til Ledningen paa Herlev Mark, hvorfra Vandet gaar videre til Damhus- og St. Jørgens Sø. Ejeren af Maalevgaard, paa hvis Jorder Søen ligger, har den i Forpagtning med Rørskær, Fiskeri og Engstrækninger.
Værløse S., der danner en egen Sognekommune, hører under Kjøbenhavns Amts søndre Birks Jurisdiktion, Kbh’s Amtstue- og Kbh’s Amts søndre Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kbh’s Amts 4. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 32. Lægd. Kirken tilhører Universitetet.
Værløse Kirke er i sin oprindelige Del, Koret med Korrunding og Skibet, opført i Rundbuestil af huggen Kamp og Fraadsten. Taarnet og Vaabenhuset saavel som Hvælvingerne ere senere tilbyggede af røde Mursten. Altertavlen: Marie Bebudelse, en Kopi efter Carl van Mandern (Originalen findes i den kgl. Malerisaml.), er malet af Adam Müller og 1869 indsat i en udskaaren Egetræsramme; paa Alterbordet et nyt Krucifiks; Prædikestolen af Egetræ er fra Chr. IV’s Tid. Granitdøbefont med et rigt forsiret Fad af galvaniseret Kobber.
Jonstrup Statsseminarium, beliggende lidt S. for Søndersø, er Danmarks ældste Seminarium, idet det oprettedes ved kgl. Resol. af 25/6 1790. Det begyndte sin Virksomhed 14/3 1791 paa Blaagaard ved Kjøbenhavn; men efter at Blaagaard til Dels var bleven ødelagt ved Bombardementet 1807 og Aaret efter var taget i Brug som Lasaret for de fransk-spanske Tropper, flyttedes Seminariet til Jonstrup, hvor Staten købte en tidligere Klædefabrik, i hvis Hovedbygning (den er endnu den ældre Seminariebygning) Skolen indrettedes. Ejendommen, hvortil der først hørte 20 Tdr. Ld., er senere bleven udvidet, ligesom der ogsaa er kommen nye Bygninger til, navnlig en 1858 N. for den gamle Hovedbygning opf. Bygning, som brændte 1889 og paa ny opførtes efter Tegn. af Arkitekt Gnudtzmann. Seminariet, hvis Direktion bestaar af Stiftamtmanden og Biskoppen over Sjællands Stift samt Provsten over Sokkelunds og Smørum Herreder, har en Forstånder og 5 Lærere. Elevernes Antal er for Tiden omtr. 55, der næsten alle bo paa Seminariet; omtr. 1/3 afgaar hvert Aar ved Dimissionseksamen. Undervisningen gives frit, kun maa de Elever, der ikke ere Sønner af Skolelærere, aarlig give 40 Kr. til Seminariefonden. Kosten besørges af en dertil ansat Økonom for 300 Kr. aarlig for hver Elev. Anstalten er i det hele indrettet som en Kaserne med Sovesale, stor Spisesal, Gymnastiksal, en Del smaa Læseværelser m. m. Indtil 1891 havde Seminariet dimitteret 1427 Lærere. Den til Seminariet knyttede Almueskole (der nu har faaet en særskilt Lærer) er nærmest at betragte som en Øvelsesskole og søges af Omegnens Børn, især fra Bringe og Jonstrup Vang; Seminariet afholder selv alle Udgifterne, (se A. Petersen, Den jonstrupske Stat, Kbh. 1884; O. W. Tidemand, Det kgl. Blaagaard-Jonstrupske Skoleseminarium i hundrede Aar, Kbh. 1890).
I Skovene findes flere Dysser og nu til Dels ødelagte Gravhøje. — I Nørreskov er der to mægtige Ædelgraner (Abies pectinata), af hvilke den ene er 121 F. høj og 13 F. 8 T. i Stammens Omfang, den anden 130 F, høj og 12 F. 2 T. i St. Omf. — Egebjærgene, egentlig en Del af Jonstrup Vang, er bekendt for sine mange gamle krogede Træer, en Rest af Fortidens Egeskove.
Værløse udgjorde indtil 1698 et eget Sognekald. Endnu 1584 hørte det til Sokkelunds Herred; 1610 hørte det til Smørum Herred.
*
