Sokkelunds Herred.
Sogne:
Sundby, S. 237. — Taarnby, S. 238. — Magleby, S. 241. — (Frederiksberg, S. 245.) — Hvidovre, S. 245. — Brønshøj, S. 252. — Rødovre, S. 256. — Gladsakse, S. 257. — Herlev, S. 258. — Gjentofte, S. 259. — Ordrup, S. 265. — Lyngby, S. 270. — Søllerød, S. 278.Sokkelunds Herred, det østligste og største i Kjøbenhavns Amt, bestaar, foruden af den Del af Sjælland, der ligger nærmest omkring Hovedstaden, af Øerne Amager og Saltholm samt nogle smaa Holme. Det grænser mod N. til Frederiksborg Amt, hvorfra det for en Del adskilles ved Fure Sø, og omgives for øvrigt af Sundet, Kalvebodstrand (Kallebodstr.), Kjøge Bugt og Smørum Herred. Den største Udstrækning er fra N. til S., omtr. 3½ fra V. til Ø. omtr. 1½ Mil. Den sydlige Del af Herredet, deri Øerne indbefattede, er i det hele taget flad med lerede Jorder og næsten aldeles skovløs; den nordlige Del er derimod mere bakket og sandblandet samt temmelig rig paa Skov; omtr. en Niendedel af Herredet er dækket med Skov. I Gennemsnit gaar der 9¾ Tdr. Ld. paa 1 Td. Hrt., saaledes at det med Hensyn til Frugtbarheden vel staar højere end Herrederne i Frederiksborg Amt, men dog lavere end de andre Herreder i Kjøbenhavns Amt (Voldborg Herred undtagen). Ved Matrikuleringen var Herredets Fladeindhold ansat til 48,703 Tdr. Ld. (4,88 □ Mil, 268,69 □ Km.). Desuden er der omtr. 900 Tdr. Ld. Søareal. Ager og Engs Hartkorn samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1885: 4430 Tdr. Folketallet var 1/2 1890: 95,152 (1801: 15,970, 1840: 22,194, 1860: 35,174, 1880: 65,774). Denne usædvanlige Befolkningstæthed har dog sin let forklarlige Grund i den allerede under Amtsbeskrivelsen omtalte Omstændighed, at Frederiksberg og de andre af Kjøbenhavns Nabokommuner, som have en helt købstadmæssig Bebyggelse, dog i administrativ Henseende høre til Landdistrikterne. Særlig værd at lægge Mærke til er Herredets betydelige Tilvækst i Tiaaret 1880–90, som intet andet Herred i Landet tilnærmelsesvis naar op til, nemlig 3,76 pCt. i aarligt Gennemsnit, medens de andre Herreder i Amtet fremvise enten stillestaaende eller endog aftagende Befolkning. Dette skyldes i første Linie Frederiksberg (5,9 pCt.), hvis Befolkningstilvækst endog var større end selve Kjøbenhavns (2,9 pCt.); men ogsaa i Sundbyerne (3 pCt.) og i andre Dele af Herredet, saaledes i Gjentofte, Rødovre, Brønshøj, Hvidovre og Lyngby, har Tilvæksten været særlig stor som Følge af Hovedstadens Nærhed. Tilvæksten skyldes selvfølgelig i væsentlig Grad Tilflytning fra andre Dele af Landet. — I gejstlig Henseende danner Sokkelunds Herred eet Provsti med Smørum Herred.
Sokkelunds Herred havde i Middelalderen et andet Navn, idet det hos Saxo kaldes Stefnica provincia og i Valdemar II’s Jordebog Støfnæs eller Stufnis Herred. Senest fra Midten af 16. Aah. er det nuv. Navn kommet i almindelig Brug, om det end forekommer tidligere, i 2. Halvdel af 15. Aarh. I den senere Tid er det ogsaa blevet benævnt Stokkelunds H.
Fladeindholdet var 1896 2538 Tdr. Ld. (dertil Christianshavns Fælled, 264 Tdr. Ld.), Hartkornet 2211/8 Tdr.
I Sognet de sammenvoksede Byer Sundbyvester og Sundbyøster med Kirke, Præstebolig, 4 Kommuneskoler (1/1 1896: 1730 Elever og 13 Lærere og 12 Lærerinder) — i Centralskolen paa Østergade findes Sogneraadets Forsamlingssal —, flere private Skoler, en privat Realskole, Apotek, Distriktslæge (for Amager), Asyl, Arbejdsanstalt og Sygehus for Sundby Sogn, opført 1894 ved Kastrupvejen (efter Tegn. af Arkitekterne Momme og Olesen) ved Midler, der ere skænkede af Etatsraad L. P. Holmblad; den bestaar af 4 Bygninger med Maskinhus, Varmeapparat, Kapel, Detentionslokaler, Boliger for Funktionærerne osv.; Arbejdsanstalten har Plads for omtr. 180, Sygehuset for 24 Personer. Desuden Postekspedition, Telegraf- og Telefonstation, Politistation, Sporvognsforbindelse med Kjøbenhavn, og flere betydelige Fabrikanlæg samt de af Arbejdernes Byggeforening opførte Arbejderboliger. Disse Fabrikker og Arbejderboliger have efterhaanden ganske betaget Sundbyerne Præget af Landsbyer og givet dem et helt købstadsmæssigt Udseende med høje Huse, Butikker og talrige handlende og Haandværkere, og i Virkeligheden maa Sundbyerne betragtes som en kjøbenhavnsk Forstad, skønt der ogsaa findes en Del mindre Landbrug og flere større Gartnerier, der have Afsætning af Grøntsager til Hovedstaden. — Af Fabrikkerne nævnes: Fredens Møllers Fabrikker (den første Svovlsyrefabrik i Norden, anlagt 1833; Aktieselskab fra 1846, Aktiekapital 600,000 Kr.), der beskæftige omtr. 60 Arbejdere og aarlig producere omtr. 8 Mill. Pd. Svovlsyre, 1,100,000 Pd. blød Sæbe, 900,000 Pd. Olie, 1,800,000 Pd. Oliekager og 9,500,000 Pd. kunstig Gødning (desuden Filial ved Mundelstrup i Jylland). De Holmbladske Fabrikker (grl. i Begyndelsen af 19. Aarh.), der beskæftige omtr. 130 Arbejdere og bestaa af en Oliemølle, der aarlig producerer omt. 1,200,000 Pd. Olie og 2,300,000 Pd. Oliekager, et Sæbesyderi (aarlig Produktion omtr. 5000 Tdr.) og et mindre Lakstøberi. Jak. Holm & Sønners Dampreberbane „Oliegren“ (grl. 1805), beskæftiger 120-150 Arbejdere og producerer omtr. 1 Mill. Pd. Reb og Tovværk aarlig; ved Siden heraf drives en mindre Limfabrik. Tændstikfabrikken „Godthaab“ (Aktieselskab, oprettet 1883, Aktiekapital: 200,000 Kr.) med omtr. 180 Arbejdere. Fabrikken „Randers“ med omtr. 20 Arbejdere producerer Artikler til teknisk Brug. Endvidere findes der Kaffesurrogatfabrikkerne „Kjøbenhavn“ og „Atlas“, en Konservesfabrik, et Garveri m. m. — I Sundbyernes Spareforening (opr. 1/9 1889) var Sparernes Tilgodeh. 31/3 1894: 7550 Kr., Rentefoden 3 pCt., Reservefonden 350 Kr., Antal af Konti 251.
I Sognet ligge desuden Hærens Exercerplads, Militærbygningerne og Skydebane paa Amager Fælled; flere Krudttaarne ved Østkysten, Rødekro og Stjernekro. I 1894 er der ved Sundbyerne paabegyndt Anlægget af et Villakvarter, der skal omfatte omtr. 17 Tdr. Ld.
Sognet, der danner en egen Sognekommune, hører i administrativ Henseende til de under S. 237 nævnte Distrikter, Landstings- og Folketingskr’. samt til 1. Udskrivningskr’. 15. Lgd. Kirken ejer sig selv.
Sundby Kirke er efter Tegn. af Hans J. Holm opført 1869–70 (indviet 11/12 1870) i Rundbuestil med et Klokketaarn over Korset, dels ved et Tilskud fra Universitetet, dels ved frivillige Bidrag. Altertavle med Maleri af A. Ender (Kopi af hans Altertavle i Molde), Rammen af Hans J. Holm.
Fladeindholdet var Febr. 1896 omtr. 7835 Tdr. Ld., Hartkornet 5951½, Tdr. (se nærmere Anm. S. 237). Kreaturhold 15/7 1893: 951 Heste, 852 Stkr. Hornkv. (deraf 560 Køer), 341 Faar, 1088 Svin og 52 Geder. Befolkningen, 1/2 1890: 3615 (1801: 1550, 1840: 1782, 1860: 2168, 1880: 3175), boede i 397 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 159 levede af immat. Virksomhed, 1166 af Jordbrug. 25 af Gartneri, 266 af Fiskeri, 1204 af Industri, 197 af Handel, 72 af Skibsfart, 347 af andre Erhv. (deraf 318 Daglejere og Arbejdsmænd), 98 af deres Midler, og 81 vare under Fattigv. Som man ser, har ogsaa i dette Sogn Industrien (Fabrikkerne i Kastrup) stor Betydning; dog indtager her Jordbruget en jævnsidig Stilling, ligesom Fiskeriet maa nævnes.
I Sognet Byerne: Taarnby, V. for Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard for 48 Lemmer og 14 Syge og „Amager Højskole“ (opr. 1884); Maglebylille, Ø. for Landevejen, med Skole og Mølle (med Dampbageri); sydligere, V. for Landevejen, Tømmerup med Skole; Viberup; Ullerup; de to sidste have fælles Skole. Ved Østkysten Kastrup (1830: 468, 1894: 2038 Indb.) med Kirke (Anneks til Taarnby), Skole, flere private Skoler, Børnesanatoriet af 26. Maj 1892, Gæstgiveri (i „Kastruplund“), Strandkontrolstation, Telegrafstation med Telefonforbindelse, en god lille Havn (8 F. dyb), Understøttelses- og Spareforening (opr. 7/10 1877; Sparernes Tilgodeh. var 31/3 95: 41,746 Kr., Rentefoden 3½ pCt., Reservefonden 4410 Kr., Antal af Konti 557) og flere store Fabrikker, hvorved største Delen af Befolkningen har sit Erhverv, dog har Fiskeriet ogsaa særlig Betydning (1893 fiskedes af 72 Fiskere, med 30 Dæksbaade og 44 mindre Fartøjer, for 24,400 Kr.). Desuden er der et, hovedsagelig af Fiskere dannet Bjærgelav til Assistance for grundstødte Skibe, som ofte giver en ret god Bifortjeneste. Af Fabrikkerne nævnes: Kastrup Glasværk (Aktieselskab, oprettet 1873, der ogsaa ejer „Godthaab“ ved Helsingør og „Hellerup“ paa Strandvejen; Aktiekapital 700,000 Kr.), der beskæftiger omtr. 240 Arbejdere og 1894 producerede af Hvidtglas 3,422,500 Hyttestykker; Fabrikken har sine egne Arbejderboliger med Skole, Spareforening (opr. 3/5 1870; Sparernes Tilgodehavende var 31/3 1895: 51,914 Kr., Rentefoden 3 pCt,, Reservefonden 4235 Kr., Antal af Konti 75) osv. Kalkværket Kastrupværk, hvortil hører Kastrup Havn og et stort Bygningskompleks; Produktionen paa Værket, der beskæftiger omtr. 20 Arbejdere, har i de senere Aar været i Aftagen. Dansk Svovlsyre- og Superfosfatfabrik (Aktieselskab, oprettet 1892, Aktiekapital: 700,000 Kr.) beskæftiger omtr. 100 Arbejdere og producerer aarligt i Gennemsnit ca. 270,000 Cntr. Dampvæveriet „Carstensminde“ (det første Dampjaquetværeri i Danmark, anlagt 1870 i Kbh. og flyttet til Kastrup 1882) beskæftiger omtr. 70 Arbejdere. Kjøbenhavns Margarinefabrik (anlagt 1890) beskæftiger 16 faste Arbejdere og lige saa mange Bødkere og producerer aarligt omtr. 2 Mill. Pd. Margarine. Kastrup Bryggeri (hører til „de forenede Bryggerier“). Desuden et mindre Kridtslemmeri.
Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Løitegaard, hørende til Taarnby (31¾ Tdr. Hrtk., 220 Tdr. Ld., paa Saltholm 4¾ Tdr. Hrtk.), og Kastrup gaard, hørende til Kastrup (12 Tdr. Hrtk., deraf 15/8 Td. paa Saltholm, 72 Tdr. Ld., hvoraf 69 Ager og Eng, 3 Skov). Af andre Gaarde og Lokaliteter mærkes: Petersdal (i Maglebylille; ejes af Hofjægermester Vind til Sanderumgaard), Raagd. (i Ullerup), Nykro ved Hovedlandevejen og flere Krudttaarne ved Østkysten. Lidt N. for Kastrup ligger et Kystbatteri, der er anlagt 1886–87 og danner et Led i Hovedstadens Søbefæstning. Omtr. ¼ Mil lige udenfor Kastrup er paa en Stengrund, Nordre Røse, 1877 bygget et Fyrtaarn af Granit (Underbygningen har Form af en omvendt spidsgattet Baad, for at modstaa Isdriften), Blinkfyr med vekslende hvidt og rødt Lys hvert ½ Minut, af 3. Orden, Linseapparat, Taarnets Højde 54, Flammens 44 F. over dagl. Vande.
Sognet, der danner en egen Sognekommune, hører i administrativ Henseende til de under S. 237 nævnte Distrikter, Landstings- og Folketingskreds samt til 1. Udskrivningskr.’ 16. Lægd. Taarnby Kirke ejes af Universitetet, Kastrup Kirke af Beboerne.
Taarnby Kirke er i sin ældste Del, Skibet, bygget af Kamp og Kridtsten og har Spor af oprindelige rundbuede Vinduer ved Vaabenhuset paa Nordsiden. Tidlig har den ældste Del faaet indsat 4 Fag Krydshvælvinger fra Overgangsperioden med smaa Hjørnesøjler, og samtidig er Vaabenhuset paa Sydsiden tilføjet, hvis Krydshvælving har profilerede Ribber, forneden afsluttede af karakteristiske Hoveder; dets Mure ere forneden af Munkesten, foroven af Kridtsten. Det andet Vaabenhus (af Munkesten) paa Nordsiden er utvivlsomt ældre, da der over de senere indsatte to Fag meget lave Krydshvælvinger findes alle de gamle Bjælkehuller i en Kridtstensfrise. Taarnet, dels af Munkesten og dels af Kridtsten, er forneden af samme Bredde som Skibet, men springer lidt tilbage foroven; over Krydshvælvingen findes udvendig paa hver Side to meget dybe og høje, fladbuede Blindinger i de over 2 Al. tykke Mure, der næsten helt ere af Kridtsten. Paa Taarnets Nordside et oprindeligt Trappehus, der foruden den egentlige Adgang fra Taarnet har en udvendig Dør. Skibet er senere udvidet mod Ø., ved at det oprindelige Kor er nedrevet og 3 Fag Krydshvælvinger ere tilføjede; paa Nordsiden af Skibets senere Del er tilføjet et Sakristi (af Munkesten), der har fladt Loft, og som nu benyttes som Ligkapel. Skibet, som har ny indsatte Jærnvinduer, er hvidkalket, hvorimod Taarn, Vaabenhuse og Sakristi ere fugede og have Gavle med teglhængte Kamme og spidsbuede Blindinger. Nyt Alterbillede (skal være af Roed); Prædikestol i Renæssancestil med Lydhimmel (hvorpaa Aarstallet 1629 og 2 Vaabener, det ene med Indskriften Anna Thomes Daater, det andet med: D. Caspare Bartelins); romansk Granitdøbefont; i Midtergangen hænge et Skib og 4 Malmlysekroner (en fra 1721). Orgelet (tarvelig gotisk Stil) er skænket 1725 af Beboerne. Ved den øverste Stol paa Sydsiden en Tavle med Vers til Minde om Fr. V’s Nærværelse ved et Amagerbryllup 1748
Taarnby (Thorneby) hed ogsaa i Middelalderen „Burgby“ eller „Burby“ (endnu 1370 forekommer Navnet); maaske har der her ligget en (af Biskop Absalon?) opført Borg, hvori Taarnet har været fremherskende. — Navnet „Burgby“ skal ogsaa have været knyttet til Løjtegaard, der er en Hovedparcel af Ladegaarden til Kjøbenhavns Slot, hvilken bortsolgtes hen imod Slutn. af 18. Aarh.
Kastrup Kirke, i det nordvestlige Hjørne af Kastruplund. er opført 1883–84 efter Tegn. af H. Ph. Schmidt af røde Mursten med Granitsokkel, Skifertag og et 72 F. højt Taarn; fladt Loft (se H. A. Krøyer, Kastrup Kirke, Kbh. 1884).
Kastrup („Castorp“), hvor der har ligget en Skanse, er et gammelt Fabrikssted. Stenhugger, senere Hofbygningsinspektør og kgl. Bygmester, Jacob Fortling († 1761) anlagde, efter 1747 at have faaet Bevilling til at bryde Sten paa Saltholm, i 1749 med Statens Understøttelse et Kalkbrænderi, 1752 et Mur- og Teglstensbrænderi og 1755 en Stentøjs- og Sukkerformsfabrik i Kastrup, ligesom han gjorde Begyndelsen til Havnen, byggede Kastrupgaard og flyttede hertil to andre af Staten paabegyndte Virksomheder, nemlig 1754 et i Jylland oprettet Okkerværk og 1760 Porcellænsværket ved Blaataarn ved Langebro. 1777 solgtes „Fajance-, Sukker-Form og Kalkfabrikken“ for 35,000 Rd. til Nicolai Chr. Høpfner, Direktør i Universitetets Bogtrykkeri († 1784), og Chr. Ditlev Westerholt; 1784 solgtes „Kastrup Hovedgaard“ (395/8 Tdr. Hrtk.) med Fabrikken for 41,000 Rd. af Skiftekommissionen for de to sidstes Ejeres Efterladte til Major Chr. Jørgensen og Kancelliraad P. Jac. Hygom, hvorefter Ejendommen med Fabrikken ved Auktion 1792 for 41,800 Rd. gik over til Justitsraad, senere Generalkrigskommissær Ole Tander Lange, der i Beg. af 19. Aarh. (1810?) anlagde Kastruplund; derefter har den været ejet af Kammeraad M. Petersen, der bl. a. uddybede Havnen, dennes Søn og (fra 1894) af Brygger C. M. Larsen. — Kastrup Glasværk anlagdes 1848 af Grev Chr. Conr. S. Danneskjold-Samsøe, Ejeren af Holmegaards Glasværk, fra hvilket det adskiltes 1873 for at gaa over til et Aktieselskab (se S. 239).
Saltholm ejes nu udelukkende af Amagers Hartkornsejere (fra 1870, da de købte Ejendomsretten af Staten for 60,000 Kr.), og der græsser hver Sommer omtr. 1300 Stkr. Hornkv. og 6–800 Gæs; 16 Tdr. Ld. ere dog opdyrkede og ernære en Familie, Øen er bekendt for sin gode Jagt, især paa Fugle. De tidligere Kalkstensbrud (ved 1870 var der endnu 3), som paabegyndtes ved Midten af 18. Aarh. (se ovfr.), ere nu næsten ophørte, da man faar Kalkstenen billigere fra Limhamn i Sverige. Paa Nordenden findes Spor af en Barakke, der under Pesten 1711 skal have tjent som Sygehus for Amager, ligesom Stedet ogsaa dengang skal være benyttet som Begravelsesplads.
Store Magleby Sogn udgør den sydøstlige Del af Øen og begrænses af Taarnby Sogn, Sundet og Kjøge Bugt. Magleby Kirke, beliggende mod N. Ø. i Sognet, ligger omtr. 1¼ Mil S. for Kjøbenhavn. Den lermuldede Jord er meget frugtbar; omtr. 200 Tdr. Ld. Engjord, der tilhører Dragør Kommune (købt fra Store Magleby 1870), benyttes til Græsning og Blegepladser. Til Sognet hører Øens eneste Skov, Statsskoven Kongelunden (1. Kjøbenhavns Skovdistrikt).
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3625 Td. Ld., hvoraf 2146 besaaede (deraf med Hvede 9, Rug 471, Byg 581, Havre 296, Blandsæd til Modenh. 23, til Grøntf. 30, Kartofler 349, andre Rodfr. 326, andre Handelsplanter 59), medens der henlaa til Afgræsn. 40, Høslæt, Brak, Eng m. m. 953, Haver 18, Skov 305, Stenmarker 26, Byggegr. 44, Hegn og Veje 93 Tdr. Kreaturhold 1893: 1467 Heste, 511 Stkr. Hornkv. (deraf 341 Køer), 74 Faar, 407 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 2295/8 Tdr. Der var 59 Selvejergd. med 181¾, 480 Huse med 25 Tdr. Hrtk. og 67 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2804 (1801: 2225, 1840: 2301, 1860: 2413, 1880: 2720), boede i 511 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 112 levede af immat. Virksomh., 699 af Jordbrug, 61 al Fiskeri, 558 af Industri, 168 af Handel, 831 af Skibsfart, 209 af andre Erhv., 137 af deres Midler, 29 vare under Fattigv. Som man ser, er Skibsfarten ligesom Industrien af særlig Betydning ved Siden af Landbruget, men dette skyldes Dragør (se under denne).
I Sognet Byen Store Magleby eller Hollænderbyen, beliggende, hvor Hovedlandevejen drejer mod Ø. til Dragør (1/2 1890: 979 Indb.; 1801: 642, 1840: 672, 1860: 685, 1880: 889) med 155 Gaarde og Huse samt Kirke, Præstegd., 2 Skoler, Mølle med Bageri. Den særdeles velhavende By gør et meget pynteligt Indtryk, især i den brolagte Hovedgade.
Dragør, købstadlignende Landsby paa Østkysten, med Kirke (Anneks til Store Magleby), 5 Kommuneskoler (Jan. 1896: 312 Børn med 5 Lærere og Lærerinder), flere private Smaaskoler og en mindre Realskole, Fattiggaard (henved 20 Lemmer), 2 Gæstgivergaarde, 4 Bagerier osv., en forholdsvis stor, 6¾ F. dyb Havn med Havnefyr, Lodsstation, Toldkontrol- og Karantænestation, Postekspedition og Telegrafstation med Telefon. — Nord for Dragør er der 187 7 opført to Fyrtaarne (Ledefyr) med 1200 F. Afstand; det er røde faste Fyr af 3. Orden med Spejlapparat; søndre Taarn er 69 F. højt og Flammens Højde er 38 F. over daglig Vande, Lysvidden 12 Kvartmil; nordre Taarn er 38 F. høj, Flammens Højde er 30 F., Lysvidden 10 Kvartmil. I søndre Taarn findes Dragør Bifyr (oprettet 1890), et Vinkelfyr af 4. Orden med Spejlapparat; det er grønt, hvidt og rødt med Formørkelser; Flammens Højde er 22 F. over dagl. Vande.
Dragør Kommune ejer et Jordareal af omtr. 230 Tdr. Ld. (som mest er udlejet til Græsning, Høslæt og Blegning, en mindre Del til Opdyrkning). Kreaturholdet var 1893: 74 Heste, 51 Stk. Hornkvæg (deraf 42 Køer), 34 Faar, 26 Svin. Befolkningen, 1/2 1890: 1825 (1801: 1583, 1840: 1629, 1860: 1728, 1880: 1831; Slutn. af 1894: omt. 1950), boede i 356 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 54 levede af immat. Virksomhed, 47 af Jordbrug, 61 af Fiskeri, 438 af Industri, 151 af Handel, 831 af Skibsfart, 128 af andre Erhv., 98 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
Befolkningens vigtigste Erhverv er Søfart, Lodseri, Bjærgning og lidt Fiskeri; dertil kommer en Del Industri, nemlig Vævning, der væsentligt drives af Kvinderne. Indtægterne fra Søen ere dog betydeligt aftagne i de senere Aar. 1878 ejede Beboerne 78 Skibe og Baade med 12,242 Tons, 1893: 49 Skibe (deraf 26 Lægtere) med 3389 Tons, hvoraf en Del kun bibeholdes for Bjærgningens Skyld. Lodseriet (Privilegiet stammer fra 1654), som bestyres af en Lodsinspektør, der tillige er Toldkontrollør, havde før 50, nu 30 faste Lodser; 1877 lodsedes 5597, 1886: 2049 og 1895: 1250 Skibe. Bjærgningsvæsenet, der er kommunalt, indbragte 1888: 109,800, 1889: 29,600 og 1895: 12,815 Kr.
Store Magleby Sogn, der hører under de S. 237 nævnte Distrikter, Landstings-; og Folketingskr., udgør to Kommuner: St. Magleby og Dragør. Den sidste indtager i kommunal Henseende en mærkelig Særstilling, idet den staar uden for den nugældende Kommunallov, men har sine egne Vedtægter, der stadfæstes af hver ny Konge. Ifølge disse er der i Stedet for „Sogneraadets Formand“ en Foged, som vælges paa Livstid af Befolkningen, og desuden 4 andre Medl., hvoraf der hvert Aar vælges et. Dette Byforstanderskabs Møder ere ikke offentlige. Store Magleby hører til 1. Udskrivningskr. 17. og Dragør til 18. Lægd. Store Magleby Kirke ejes af Hartkornsejerne, Dragør Kirke af Kommunen.
Store Magleby Kirke (meget bred med 5–600 Siddepladser) har nu intet tilbage af den middelalderlige Bygning, da den helt er ombygget 1611 (brændt af de Svenske 1658?) og 1731; den bestaar af Skib med Spir (paa Fløjen staar 1731) paa Taget ved Vestgavlen og tresidet Afslutning mod Ø. med afhvalmet Tag; paa Nordsiden findes et lille Sakristi (nu benyttet til Varmeapparat), paa hvis udvendige Side mod V. der er indmuret en Sten, som melder, at Beboerne have ladet Kirken bygge paa egen Bekostning under Chr. IV. Skibets Vestgavl er indvendig af Kridtsten, dets Sidemure have bly dækkede Støttepiller; over Indgangsdøren i Østsiden staar: „1731 Ist dese Kerck omgebouwet up unse egen Bekostning. Dit selve Jahr als den 6. Junii is König Christian de 6 gekroont. Cornelis Cornelissen Skoudt“. Murene ere hvidkalkede, Taget dækket med sortglaserede Tagsten og har 5 Kviste. Da Kirken restaureredes 1855, blev der indsat nye store gotiske Vinduer, ligesom en forskallet Brædehvælving. Altertavle og Døbefont er et nyt Billedskærerarbejde i gotisk Stil; Alterbilledet, uden Signatur, skal være af Th. Wegener; Prædikestolen, med Lydhimmel, og Degnestolen er i hollandsk Renæssancestil, paa Døren af Prædikestolen staar: „Pastore he masio et prætore pip Anno 1614“. Paa Væggene et lille Egetræskrucifiks og et gammelt, godt Maleri af Christus paa Korset. Endvidere en indmuret Marmortavle over Magister Peter Olrog, † 1788. I Midtergangen hænge en Malmlysekrone fra 1617 og et fuldrigget Orlogsskib. I et lille Værelse til højre for Indgangen findes flere Levninger fra den ældre Kirke, nemlig en romansk Granitdøbefont samt en Del af det gamle Alter fra 1580, deribl. selve Alterbilledet, medens en anden Del findes i Værelset til venstre. — Paa Kirkegaarden en 14 F. høj Sandstensstøtte sat af Admiral J. C. Krieger til Minde om 25 af hans Folk, som faldt 20/10 1808 ved Kampen under Falsterbo (nu fredet af Marinemisteriet) og en Mindesten over Salmedigteren H. A. Timm, der var Sognepræst her fra 1835 til sin Død 1866. — I Præstegaarden (ejet af Sognets Hartkornsejere), efter Sagnet den ældste i Danmark, findes en gammel Døraabning med profilerede Vederlagssten, og i Forstuen en gammel Dør med smukke Hængsler og et blyindfattet Vindue. Lige til Chr. VIII benyttedes Gaarden af Kongerne som Opholdssted under Jagten; i nordre Fløj er indmuret en Sten med Fredr. III’s Navnetræk.
Store Magleby (en Tid Søndre Magleby) nævnes allerede i Middelalderen under Lunds Ærkebispestol og i Forliget 1370 mellem Valdemar Atterdag og Hanseaterne. Om dens Besættelse af hollandske Familier under Chr. II er allerede talt (S. 237). Som Vidnesbyrd om dens Betydning kan maaske tjene, at den i den nyere Tid fik sit eget Segl og i lang Tid bevarede sine særlige Institutioner. Der prædikedes saaledes indtil 1731 kun Hollandsk eller Plattysk i Kirken (1735 viedes det første Par paa Dansk), indtil 1811 prædikedes der baade Tysk og Dansk
I Nærheden af Store Magleby stod 10. Okt. 1658 den bekendte „Turnering“ mellem de Danske under Ulr. Chr. Gyldenløve og Hans Ahlefeldt og de Svenske under Wrangel, hvilken overværedes af begge Kongerne og endte med de Svenskes Nederlag, som nær havde kostet Karl Gustav Livet.
Dragør Kirke er opført 1882 efter Tegn. af Arkitekt Wessel, i Spidsbuestil af røde Mursten med Granitsokkel og bestaar af tresidet Kor, Skib med Vaabenhus paa Nordsiden og Taarn paa Sydsiden nærmest Koret. Taget er dækket med Skifer, Tagværket er indvendigt i Skibet synligt og dekoreret. Alterbillede af F. C. Lund (1884). I Midtergangen hænger et Skib og to smukke Messingkroner. — Paa Kirkegaarden et Ligkapel.
Dragør havde ikke ringe Betydning i Middelalderen paa Grund af det store Sildefiskeri i Sundet og var en vigtig Plads for Hansestæderne, navnlig i 14. og 15. Aarh. I det Forlig, som Valdemar Atterdag maatte indgaa med Hansestæderne 1370, maatte han indrømme disse de tidligere Rettigheder, som de havde haft paa Amager (Nedsaltning, Handel med indførte Varer og Udskibning); 1396 havde Deventerne Tilhold paa Dragør, 1470 havde Stettinerne Leje her. I Helsingørs Købstadsret af 2/6 1426 tilsiges der Byens Borgere „saadanne Privilegier, Friheder og Fordele, som andre vore Borgere og Købstadsmænd paa vore Markeder og Sildelejer, som ere Skanør, Falsterbo, Malmø og Dragør“ (ligeledes nævnes Dragør i Helsingørs Privilegiers Stadfæstelse af 3/7 1456), og 1475 forordnede Christian I, at de af Hanseaterne opkøbte Stude kun maatte udføres over Ribe, Assens, Falsterbo og Dragør. Thurah omtaler i sin Beskrivelse af Øen, at Hanseaterne havde haft 700 Boder ved Dragør; men ogsaa flere kjøbenhavnske Kirker og Klostre vides at have haft Boder der, saaledes Vor Frue Kirke, flere Altere i St. Nicolai Kirke, endvidere Graabrødreklosteret og vistnok ogsaa Helligaandshuset. Der er fundet Spor af disse Sildeboder paa Markerne N. for Byen; men maaske der ogsaa har ligget en Del mod S. I Beg. af 16. Aarh, da Byen i øvrigt allerede var i Tilbagegang paa Grund af det aftagende Sildefiskeri, fik Kronen selv sit Salteri ved Dragør; 1574 afstod Kronen en Del af sine Ejendomme her til Hollænderne. Dog har Byen vist endnu en Tidlang hævdet sig som en betydelig Fiskerby. Til Store Magleby, til hvilken Dragør i længere Tid var knyttet baade i kirkelig og retslig Henseende, var Forholdet ikke godt; og Beboerne sogte i mange Aar hellere Taarnby Kirke. I Dragør ligger endnu Byens først opførte Skole fra 1727 (se Chr. Nicolaisen, Dragørs Fortid og Fremme, Kbh. 1887).
Kongelunden, omtr. 300 Tdr. Ld., der tidligere hørte til St. Magleby Overdrev, blev 1818 overladt til det kgl. Landhusholdningsselskab ved dets Præsidents, Gehejmeraad Jonas Collins Foranstaltning paa 20 Aar til Skovkultur, hvorefter Arealet med de Træplantninger, der havde fundet Sted indtil den Tid, uden Godtgørele atter skulde tilfalde Store Maglebys Hartkornsbrugere; men efter de 20 Aar blev Overdragelsen fornyet paa lige saa langt et Tidsrum, og 1845 købte Statskassen Skoven for 20,000 Rd. Den er bevokset med Eg, Naaletræer og andre Træsorter, for det meste plantede mellem hverandre. Nu benyttes Skoven udelukkende til kongeligt Fasaneri (8–900 Fasaner), som blev anlagt 1840 af Hofjægermester E. C. F. Løvenskiold († 1861), for hvem der 1862 rejstes en Granitstøtte (med Portrætmedaillon) ved Skæringspunktet af de to Hovedveje, de eneste, ad hvilke Skoven maa befares. I Skoven findes Opsynsmands- og Fasanjægerbolig.
I Store Magleby Sogn har der ligget flere Gravhøje, der alle synes at stamme fra Bronce- eller Jærnalderen.
Litt. Laur. de Thurah, Beskrivelse af Amager og Saltholm, Kbh. 1758. — Chr. Nicolaisen, Optegnelser om Amager fra Øens første Kulturtid indtil nu, i „Amagerposten“ Dec. 1889-Sept. 1891. — Mikkel Hansen Jernskæg har i Kjøge 1693 udgivet en „Amagerlands og Indbyggeres korte Beskrivelse“ paa Vers.
*
S. Ø. for Amager ved Drogdens sydlige Indløb ligger en Stenflak, Kvartus’ Grund, og tæt S. V. for dennes mindste Dybde ligger Drogdens Fyrskib (oprettet 1838) med hvidt Blinkfyr af 3. Orden, Spejlapparat; Flammens Højde over Havet er 30 F.; tillige er der Taageeksplosionsapparat (2 Knald hvert 10. Minut). Paa Fyrskibet er der Station for Dragør Lodser, der lodse i hele Sundet.
*
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3763 Tdr. Ld., hvoraf 1935 besaaede (deraf med Hvede 40, Rug 388, Byg 701, Havre 395, Ærter og Vikker 20, Blandsæd til Modenh. 11, til Grøntf. 142, Kartofler 41, andre Rodfr. 170, andre Handelsplanter 27), medens der henlaa til Afgræsn. 260, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1117, Haver 134, Stenmarker 53, Byggegr. 69, Hegn og Veje 195 Tdr. Kreaturhold 1893: 791 Heste, 953 Stkr. Hornkv. (deraf 834 Køer), 366 Faar, 732 Svin og 42 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 465 Tdr. Der var 65 Arvefæstegaarde med 4383/8, 283 Huse med 25 Tdr. Hrtk. og 18 jordløse Huse. 10 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 1433/8 Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 4351 (1801: 1148, 1840: 1525, 1860: 2122, 1880: 3762, Jan. 1896: 5142), boede i 402 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 243 levede af immat. Virksomhed, 543 af Jordbrug, 95 af Gartneri, 16 af Fiskeri, 1561 af Industri, 434 af Handel, 16 af Skibsfart, 1124 af andre Erhv., (deraf 1010 Daglejere og Arbejdsm.), 183 af deres Midler, 39 vare under Fattigv., og 97 vare i Aandssvageanstalter. Den store Plads, som Industrien indtager, skyldes især de store Bryggerier, Frederiksholms Tegl- og Kalkværk og de andre Fabriksvirksomheder. Kjøbenhavn-Roskildebanen gennemskærer den nordvestlige Del af Sognet. Den paatænkte „Vallensbækbane“ (Lov af 13/4 1894) vil komme til at gennemskære Sognet fra N. Ø. til S. V., idet den skal udgaa fra Kjøbenhavn S. om Vestre Kirkegaard over Hvidovre til Avedøre og Vallensbæk (s. d.).
I Sognet Byerne: Hvidovre med Kirke og Skole; Vigerslev (Vierslev); Valby (1/2 1890: 3147 Indb. med 248 Gaarde og Huse; 1896 4034 Indb.), sammenbygget med Frederiksberg og derved med Hovedstaden, med Filialkirken „Jesuskirken“, Præstebolig (for Sognepræsten til Hvidovre og Valby), Skole, flere Privatskoler, Asyl (stiftet 1842, med en egen 1874-75 opført Bygning), Vandværk med Taarn ved Søndermarken, anlagt 1896 af Stadsingeniør Jochimsen, med en omtr. 5000 Al. lang Vandledning og Pumpestation ved Damhus Sø), Kro, Postkontor med Telegrafstation og Telefonforbindelse med Kjøbenhavn, hvormed den ogsaa er forbunden ved Sporvej, Valgsted for Kjøbenhavns Amts 3. Folketingskreds, mange Villaer, stort Agerbrug og Handel med Hovedstaden, især Fjerkræ og Æg, og betydelige Fabrikker, deribl. 5 Garverier, Fabrikken Dan (Fabrikation af teknisk-kemiske Artikler), Kjøbenhavns Lervarefabrik (Aktieselskab, opr. 1885; Aktiekapital: 82,000 Kr.), Nordisk Kulsyrefabrik (Aktieselsk. opr. 1896, Aktiekapit., 100,000 Kr.), 1 Mølle („Store Kongens M.“), Bryggeriet Alliancevej (et 1886 oprettet Aktieselskab, nu hørende til „De forenede Bryggerier“), Fabrikken Alliance, Mineralvandsfabrik og Øltapperi, og først og fremmest de to Ølbryggerier Gamle Carlsberg og Ny Carlsberg.
Gamle Carlsberg, det første større Bayerskøl-Bryggeri, grundlagt af J. C. Jacobsen 1847 ved Køb af en Del af Bjerregaardens Jorder, hvor Banen gennemskærer Valby Bakke, efter hans Død (1887) testamenteret til det af ham stiftede Carlsbergfond, der ejer det fra 1/10 1888, og som anvender Udbyttet til Carlsberg Laboratoriet, Fremme af Naturvidenskaberne og Vedligeholdelse af Museet paa Frederiksborg. Bryggeriet var ved sit Anlæg beregnet til at producere omtr. 5000 Tdr. Øl aarlig; men det blev snart betydeligt udvidet, især 1856–65 og efter en Brand 1867; 1868 produceredes 26,000, 1886 140,000, 1891 204,000 Tdr.; efter Ølskattens Indførelse 1/10 1891 aftog Produktionen, i Driftsaaret 1894–95 var den 188,000 Tdr. Det er Danmarks største Bryggeri. I Spidsen for Driften staar en Direktør, og den beskæftiger desuden omtr. 30 Funktionærer, 185 faste Bryggeriarbejdere og 62 faste Daglejere. I 1890 indrettedes et Central-Dampkedelanlæg med 3 Rørkedler, og der er 35 Dampmaskiner, der kunne udvikle 1100 Hestes Kraft; de 51 Lagerkældere afgive Rum for 8 7,000 Tdr. Øl. Til det store Bygningskompleks, som Bryggeriet danner, høre bl. a. en 1852–53 opført Hovedbygning i italiensk-pompejansk Stil med Pergola (under Arkitekt Nebelongs Ledelse; men Jacobsen gav her, som for det meste ved sine Bygninger, selv Tegningen), en 50 Al. høj Dampskorsten og det 1875 oprettede kemiske og fysiologiske Carlsberg Laboratorium, for hvilket der 1894–96 efter Tegn. af Arkitekt C. Thomsen er opført en ny Bygning ved Carlsbergvej af Granit, Sandsten og røde Mursten; paa begge Sider af Laboratoriets Hovedbygning ligge Villaer for de to Forstandere. — Ny Carlsberg, først Bryggeri for engelske Ølsorter, men snart (med Undt. af Porter) udelukkende for bayersk Øl, er grundlagt af J. C. Jacobsens Søn, Carl Jacobsen, 1871, i Beg. opført paa Gl. Carlsbergs Grund, men senere anlagt som et selvstændigt Bryggeri 1880–83 N. for Gl. Carlsberg paa Bakkegaardens Jorder, som C. Jacobsen havde købt, medens Bygningerne fra 1871 bleve indlemmede i Faderens Bryggeri (der fra den Tid antog Navnet Gl. Carlsberg). Ny Carlsberg er vel et af de største private Bygningsforetagender i Landet og som Bryggeri det betydeligste næst Gl. Carlsberg. Alt 1876 produceredes der 38,000, 1879 65,000 Tdr. Øl, og efter de nye Bygningers Opførelse steg Produktionen yderligere; 1881 var den 95,000 Tdr; der kom stadig nye Bygninger til, og 1890–91 naaede Produktionen over 131,600 Tdr., hvorefter den sank ved Ølskattens Indførelse; 1894–95 var den omtr. 116,700 Tdr. Bryggeriet beskæftiger 20 Funktionærer og 150 faste Arbejdere; 6 Dampkedler udvikle 360 Hestes Kraft og drive 22 Dampmaskiner; de 60 Lagerkældere rumme 54,000 Tdr. Øl. Til det imponerende Bygningskompleks høre en Række Arbejderboliger, opførte 1888 for det af C. Jacobsen og Hustru 1883 oprettede „Arbejderlegat“ (for Arbejderne er der desuden 1881 oprettet en Pensionskasse, hvori der 14/8 95 indestod 190,983 Kr. for 92 Personer, og en Fællesforsikring i Ulykkestilfælde), Forsamlingslokale for Arbejderne, Laboratorium, Boliger for Funktionærerne m. m. Men hvad der særlig har Krav paa almen Opmærksomhed, er den smukke, stilfulde Arkitektur og de mange Kunstværker, der smykke hele Anlægget og vidne om Fabrikherrens ideelle Interesser og Kunstsans (hvad der for øvrigt har givet sig Udslag langt uden for Bryggeriets Territorium, særlig i Kjøbenhavn), som han har arvet efter Faderen. Fremfor alt maa i denne Henseende nævnes det 1882 oprettede Glyptotek, en i Europa enestaaende privat Skulptursamling. Se i øvrigt den nærmere Beskrivelse S. 252.
Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Søholmgd. (14¾ Tdr. Hrtk., 99 Tdr. Ld., hvoraf 93 Ager og 6 Eng; omtr. 9½ Tdr. Ld. ligge i Frederiksberg Sogn; Sognet har af Gaardens Jorder 1895 købt omtr. 1 Td. Ld. til Vandværket), Holmegd. (14½ Tdr. Hrtk., 104 Tdr. Ld.), Bredegd. (bestaar af Bredegd., Vrangstrupgd. og Gammelgd., tilsammen 15¾ Tdr. Hrtk., 126 Tdr. Ld., hvoraf 1½ Td. Strandeng, Resten Ager; paa Gammelgd. Mælkeforpagteri), Beringgd. og Strandegd. (tils. 15¾ Tdr. Hrt., 150 Tdr. Ld., hvoraf 108 Ager, Resten Eng og Græsning; til Ejendommen hører Flaskekroen, ved den gamle Kjøge Landevej, og 1 Hus); 1 Gaard i Valby, St. Hans Minde (145/8 Tdr. Hrtk., 95 Tdr. Ld., alt Ager og Eng; herskabelig Hovedbygning), 1 Gaard i Hvidovre (13¼ Tdr. Hrtk., 94 Tdr. Ld., alt Ager og Eng; af Arealet er omtr. 9 Tdr. Ld. Strandlod ved Kalvebodstrand) og 3 Gaarde i Vigerslev (hvoraf den ene med 151/8 Tdr. Hrtk., 100 Tdr. Ld., alt Ager og Eng, den anden med 123/8 Tdr. Hrtk., 89 Tdr. Ld., hvoraf 83 Ager, 6 Eng, og den tredje med omtr. 12½ Tdr. Hrtk.).
Af andre Lokaliteter i Sognet nævnes: Kjøbenhavns Vestre Kirkegaard, til Dels beliggende paa den tidligere Bjerregaards Jorder, omtr. 100 Tdr. Ld., med et efter Tegn. af Prof. Hans J. Holm 1893 opført smukt og karakteristisk Kapel; en Del af Kirkegaarden er Begravelsesplads for den mosaiske Menighed og har ligeledes et efter Tegn. af F. L. Levy 1886–88 opført Kapel (om Kirkegaardene se nærmere under Kjøbenhavn). Ved V. Kirkegaard skal Kbh’s nye Godsbanegd. ligge. Ved Kalvebodstrand i „Kongens Enghave“ Frederiksholms Tegl- og Kalkværker med Havneanlæg (Aktieselskab, stiftet 1873, Aktiekapital l½ Mill. Kr.); fra Begyndelsen, var det kun Teglværk, men 1884 opdagedes paa Ejendommen rige Kalklejer; Værkerne beskæftige omtr. 500 Arbejdere om Sommeren. Her ligger ogsaa det 1877 opf. Asyl Karensminde for uhelbredelige voksne aandssvage, der ligesom Asylet Villa Popina, Ø. for Vestre Kirkegaard, hører til de Kellerske Aandssvageanstalter.
Hvidovre Sogn, der udgør en egen Sognekommune, hører under Kjøbenhavns Amts søndre Birks Jurisdiktion, Kjøbenhavns Amtstue- og Kjøbenhavns Amts søndre Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 3. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 3. Lægd. Hvidovre Kirke ejes af Frue Kirke i Kbh., Jesuskirken ejer sig selv.
Hvidovre Kirke er en uanselig, gulkalket Bygning, fra 17. Aarh., efter at den gamle Kirke var nedbrudt af de Svenske og Materialet anvendt til deres Lejr (se S. 256). Den bestaar af Skib, med fladt Loft, og uden Kor, Vaabenhus paa Sydsiden med Bjælkeloft, Korsfløj paa Nordsiden og Taarn; Skibet er opført af Kridtsten, Vaabenhus og Taarn af smaa Mursten, Korsfløjen er af udmuret Bindingsværk. De store rundbuede Trævinduer i Skibet ere senere indsatte. Paa Taarn og Vaabenhus findes en i Sten udhugget Krone, paa Vestsiden af Taarnet staar: 1790; paa Korsfløjens nordre Væg er indmuret en Sten, der melder, at „Erik Lauritsen 15/9 1675 har skænket Kirken sit Hus i Farvergaden, hvilket efter hans Død solgtes for de Tusinde Sletdaler, for hvilke denne Udbygning med Taarn og 3 Klokker blev bekostet.“ Nyere tarveligt
Jesuskirken, ved Valby Langgade lige over for Søndermarken for Enden af Jerusalems vej, er opført for det af Carl Jacobsen og Hustru 1883 stiftede „Kirkelegat“, i Forening med store Gaver fra C. J., i Aarene 1884–91 og indviet 15/11 1891 (Klokketaarnet er dog først opført 1894–95) efter Tegning af C. V. Dahlerup (Murmester: Beckmann). Kirken er opført af røde Mursten i oldkristelig eller bysantinsk Stil efter Motiver fra Murstenskirker i Spanien og Italien (i det Ydre har dog Katedralen i Poitiers mest tjent til Mønster) og bestaar af Midterskib, noget lavere Sideskibe med lave trekantede Gavle over Vinduespartierne, femsidet Kor med en tolvkantet Overbygning over den indre Kuppel, Krypt samt Klokketaarn ved Siden af Kirken og i Flugt med Façaden. Kirken er udvendig omtr. 80 Al. lang og 28 Al. bred; indvendig er Hvælvingshojden i Midterskibet 25 og i Koret 30 Al. Ved Kirkens Ydre lægger man særlig Mærke til Hovedfaçaden (der tvært imod almindelige Forhold vender mod N., medens Koret vender mod S.) med 3 store Buer, der føre ind til den prægtig dekorerede Forhal; paa Gavlen findes en mægtig, forskelligfarvet Glasroset med Urskiven i Midten, og paa dens Top hæver sig en Christusfigur (udført af Axel Hansen) og paa Siderne de 4 Evangelisters Symboler; desuden Klokketaarnet („Alf-taarnet“), opført i 8 Stokværk og endende i et Spir med en Engel (det er 10 Alen i Kvadrat, til Spiret 52, til Spirets Top 83 Al. højt, Englen er 6 Al.). Det smukkeste er dog det Indre, som virker overraskende paa Beskueren ved den Pragt i Farver, Ornamenter, Skriftsprog osv., hvormed det er udstyret, og ved den vældige Lysvirkning, der frembringes ved Vinduesrosen i Hovedfaçaden og Vinduerne i Korkuppelen, medens Overgangen mellem disse to stærkt belyste Dele, Skibet og Koret, dannes af en halvmørk Hvælving. Vinduerne i Sideskibene, der virke mindre, ere forsynede med Glasmalerier. Den indre Forhal skilles fra Kirken ved en Væg, midt i hvilken findes den mægtige, rigt udskaarne Indgangsdør af Egetræ, omgivet af Dekorationer, deriblandt 12 aflange Felter, hvori de 12 Apostle ere malede (af A. Jerndorff); over Indgangen et Galleri. Skibet har tre Krydshvælvinger, der hvile paa afvekslende sorte, graa og rødlige Granitsøjler, 5 blanke paa hver Side i det øverste Stokværk, og ligesaa mange i det nederste; men her ere deres blanke Flader dekorerede med mat indhugne Ornamenter. I Overgangen mellem Skibet og Koret findes to Nicher med Døbefonten „Daabens Engle“ (af Jerichau) og Opstandelsen og Døden (efter Thorvaldsen af Tenerani). Fra Skibet skilles dette Parti ved et Smedejærnsgitter, fra det cirkelrunde Kor ved en høj rundbuet, med rige Dekorationer prydet Aabning. I Koromgangen, hvor det kostbare Orgel er anbragt, ere Granitsøjlerne samlede i Knipper, tre og tre. Mellem Koromgangens øverste Stokværk og det nederste er der en (af Steph. Sinding) modelleret Frise, hvori magre og udpinte Martyrer samle sig om Christus, der med udbredte Arme staar i Midten; mellem de svære Granitsøjler i nederste Stokværk hænge karakteristiske Messinglamper. Over øverste Stokværks Søjler findes der paa de lyse Korvægge hvide (af Hammeleff) modellerede Engle, mellem hvilke og Kuppelvinduerne der hæver sig slanke Hjørnestave, som ende i Palmeblade, der brede sig hen under Kuppelen. Ad Trappen i Korets Baggrund kommer man ned i den lave, runde, svagt oplyste af 8 Søjler baarne Krypt, hvorfra en Gitterdør fører ind til den Jacobsenske Familiebegravelse, et langagtigt, ligeledes sparsomt belyst Rum, der dækkes af en i pompejansk Stil smykket Tøndehvælving, og som ligger paa tværs af Kirken med to smalle Vinduer i hver Ende. Saavel over Krypten som over dette Gravkapel hviler der en ganske ejendommelig Stemning. Over Alterbordet, som er af Cedertræ fra Libanon, hæver sig et mægtigt rigt dekoreret Kors, og paa hver Side bærer en Engel (af Sinding) de to Alterstager. Prædikestolen er forneden af Sandsten, foroven af Egetræ. I den øvre Koromgang findes Epitafier for Carl Jacobsen og Hustru (Marmorbuster af Brandstrup), for J. C. Jacobsen og Hustru, for Kirkens Bygmester, V. Dahlerup, og dens Murmester, Beckmann. Foran Kirken skal rejses et omtr. 12 Al. højt Krucifiks, udført efter Jerichaus Model. Kirken indtager et Fladeindhold af 22,000 □ Al. har kostet henimod 800,000 Kr. og har 470 Siddepladser (se E. Schiødte, Jesuskirken i Valby, i Tidsskr. for Kunstindustri 1892, S. 1 fl., og den nedennævnte Bog af C. Nyrop).
Bryggeriet Ny Carlsberg er som alt nævnt (S. 246) opført 1880–83 paa Jorder, der før hørte til Bakkegaard, som i Beg. af 19. Aarh. tilhørte Generalkrigskommissær Ulr. Chr. v. Schmidten og senere Raadmand Bülow, som udstykkede Ejendommen, indtil C. Jacobsen 1879 købte selve Bakkegaarden og 1881 samlede de fleste af dens Jorder paa sine Hænder. Bygningerne paa Ny Carlsberg, der indtager et Fladeindhold af 170,000 □ Al., ere opførte paa begge Sider af Ny Carlsbergvej, for største Delen af røde Mursten, og efter Tegning af V. Dahlerup (Murmester: Beckmann). De første, 1871 opførte Bygninger, der nu høre til Gl. Carlsberg, ere opførte efter Tegn. af Nebélong med Raadhuset i Piacenza som Forbillede. Bryggeriet var fra Begyndelsen storartet anlagt, men dog er der senere stadig kommet nye Bygninger til, ligesom de ogsaa mere og mere ere blevne smykkede med Kunstværker; særlig maa fremhæves følgende: Hovedindgangen til Bryggeriet; det høje Taarn („Vandtaarnet“) paa Hjørnet af Ny Carlsberg- og Pasteurvej, det bærer Indskriften: „Jorden er Herrens og dens Fylde“, og paa dets Top hæver sig en Broncefigur med opløftede Arme (antik); den smukke Dampskorsten; endelig den 1892 efter V. Dahlerups Tegn. opførte Dobbeltport („Dipylon“), der forbinder Bryggeriets forskellige Dele paa begge Sider af Ny Carlsbergvej.
Paa den vestlige mod Valby vendende Side af Dobbeltporten er der paa gul Grund i brændt glaseret Ler anbragt 9 legemsstore Portrætfigurer, deribl. af Carl Jacobsen, Hustru og Søn, V. Dahlerup, Beckmann og flere til Anstalten knyttede Mænd. Paa den anden Side af Porten er anbragt et Ur, over hvilket findes to Giganter (drevne i Kobber af Billedhugger V. Hansen efter Skitser af Steph. Sinding). Paa Bryggeriets Mure ere anbragte Buster af den tyske Brygger Sedlmayr, den franske Kemiker L. Pasteur (de to, som Ejeren kalder sine vigtigste Læremestre sammen med Faderen), Carl Jacobsen og J. C. Jacobsen samt en Mindetavle over Christen Jacobsen († 1835), J. C. Jacobsens Fader og Slægtens Grundlægger. Overalt, hvor man vender sig, ser man Vidnesbyrd om Fabrikherrens Kunstsans og Kærlighed til Kunstens Udøvere. Saaledes ere Gaderne i det lille Bykvarter, som de (S. 247) nævnte Arbejderboliger danne, opkaldte efter Kunstnere, og paa de to smaa Hjørnetaarne i disse Boliger findes Buster af Arkitekten Theophilus Hansen og Maleren A. Küchler. Men sit skønneste Udtryk har denne Kærlighed til Kunsten faaet i Glyptoteket.
Ny Carlsberg Glyptoteket var fra Begyndelsen en rent privat Samling af Skulpturer og Malerier, der oprindelig i Hovedsagen syntes at skulle blive et Hjem for dansk Billedhuggerkunst efter Thorvaldsen. Men da Samlingen 1882 betydelig forøgedes ved Erhvervelsen af H. V. Bissens og J. A. Jerichaus originale Gibsmodeller, kom Ejeren paa den Tanke at skabe en Samling, der kunde faa mere vidtrækkende Betydning, og da han samtidig havde fattet stor Interesse for den nye franske Billedhuggerkunst ligesom for den antike Kunst (allerede 1882 fandtes der i Samlingen et Par Antikker og nogle franske Skulpturer), fik Museet snart en anden, mere storslaaet Karakter i de følgende Aar, da dets Kunstskatte voksede i en ganske forbavsende Grad og snart vandt evropæisk Ry, idet der nemlig anskaffedes Prøver paa fransk Billedhuggerkunst af vor Tids ypperste Kunstnere, som Paul Dubois, Gautherin, der har udført Marmorstatuen af Kejserinde Maria Feodorovna af Rusland, Chapu, der har udført Marmorstatuen af Prinsesse Alexandra af Wales (begge i „Kejserindesalen“), Delaplanche, Mercier osv., samt antike Portrætbuster, Sarkofager, Skulpturer fra Palmyra og ægyptiske Kunstsager. Endelig 1888 kunde Jacobsen virkeliggøre sin Tanke af gøre Samlingen til et selvstændigt Museum, idet han tillige med store Pengegaver til dens Vedligeholdelse skænkede den til Landet paa den Betingelse, at Stat og Kommune i Kjøbenhavn lod opføre en monumental Bygning, hvor den kunde faa Plads, og denne Bygning (ved Vestre Boulevard) nærmer sig nu sin Fuldendelse og skal efter Bestemmelsen aabnes 1897. Da vil det rige Indhold, som indtil 1888 fyldte Glyptotekets Sale, forsvinde; men derfor ville de ikke komme til at staa tomme, de ville biot faa et væsentligt andet Indhold, nemlig en Antiksamling, som vist vil blive enestaaende i sit Slags og afgive et vigtigt Hjælpemiddel til Studiet af Oldtidens Kunst. Thi efter 1888 er der erhvervet for Glyptoteket en Mængde Antiker fra Grækenland, Italien, Ægypten osv., der helt ville fylde de gamle Rum og mere til; 1895 udvidedes Museet med 5 Sale, og nu indtager det et Areal af omtr. 7700 □ Al. Særlig kan nu allerede fremhæves Galleriet med omtr. 140 romerske Portrætbuster, deribl. de fleste romerske Kejsere, og den etruriske Sal, det saakaldte „Helbig-Museum“ (efter den tyske Arkæolog Wolfgang Helbig, der har været behjælpelig ved Tilvejebringelsen af Kunstværkerne), af hvilket sidste der her bringes en Afbildning for at vise, hvad det gamle Glyptotek vil blive i sin nye Skikkelse. — Indgangen til Glyptoteket er fra Ny Carlsbergvej, hvor der (1894) er opført en stilfuld Loggia efter Tegn. af H. Kampmann. Vest for Glyptoteket mellem dette og Jacobsens Have (med flere sjældne Træer) ligger den saakaldte „Broncegaard“, hvori der findes flere antike Skulpturer samt en Buste at Digteren C. Hauch (af H. V. Bissen, Fodstykket af Dahlerup), og hvis sydlige Baggrund dannes af Jacobsens smukke Privatbolig, opført 1891–93 (efter Tegn. af H. Kampmann) paa det Sted, hvor Bakkegaardens gamle Hovedbygning, som nedbrødes 1890, laa (se C. Nyrop, Ny Carlsberg. Et Jubilæumsskrift. Kbh. 1896).
Hvidovre, hvilket Navn vist først kommer i Brug midt i 17. Aarh., hed tidligere Aworthæ ydræ, senere Ovre (Offre, Oured) ydre eller Nedre-Ovre eller Ovre ved Stranden i Modsætning til Aworthæ øfræ eller Øvre-Ovre, ɔ: Rødovre. Hvidovre blev 1736 Anneks til Frederiksberg.
Fladeindholdet var 16/7 88: 3688 Tdr Ld., hvoraf 2163 besaaede (deraf med Hvede 38, Rug 368, Byg 741, Havre 454, Ærter og Vikker 16, Blandsæd til Modenh. 11, til Grøntf. 226, Kartofler 14, andre Rodfr. 289), medens der henlaa til Afgræsning 247, Høslæt, Brak, Eng m. m. 727, Have 179, Skov 4, Moser og Kær 253, Stenmarker 2, Byggegr. 71, Hegn og Veje 42 Tdr. Kreaturh. 1893: 660 Heste, 1219 Stkr. Hornkv. (deraf 1175 Køer), 216 Faar, 1099 Svin og 48 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 4667/8 Tdr. Der var 2 Selvejergaarde med 17¾, 65 Arvefæstegd. med 4167/8, 352 Huse med 22½ Tdr. Hrtk. og 34 jordløse Huse. 5 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 76½, Tdr.). Befolkningen, 1/2 1890: 4812 (1801: 834, 1840: 1393, 1860: 2085, 1880: 3825), boede i 500 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 218 levede af immat. Virksomh., 678 af Jordbr., 95 af Gartneri, 1548 af Industri, 810 af Handel, 7 af Skibsfart, 1284 af andre Erhv. (deraf 1151 Daglejere og Arbejdsmænd), 108 af deres Midler, 54 vare under Fattigv. og 10 i Aandssvageanstalter
I Sognet Byerne: Brønshøj, ved Landevejen til Frederikssund, med Kirke, Præstegd., Skole, Asyl (opr. 1870) og Kro; Vanløse (Vandløse: gl. Form, Huannløse, Kvanløse), med Mølle og Handelsgartneriet, Husum med Mølle og Jærnbaneholdeplads paa Frederikssundbanen; Emdrup med Dampvaskeri og Folkehøjskolen „Emdrupborg“ (flyttet 1872 hertil fra Blaagaards Seminarium); Utterslev (gl. Form: Othæslef) og Utterslevmark (St. Stefans Sognefogeddistrikt) med Kirke, „Kapernaumskirken“ (Filialkirke til St. Stefans Kirke i Kjøbenhavn), 2 Skoler, flere priv. Skoler, Asyl („Opdragelsen“); Gas og Vandværk (anlagt 1896), mange handlende og Haandværkere samt store Fabrikker, der mere og mere betage Utterslev Præget af en Landsby og faar den til at ligne en Forstad til Hovedstaden med dens høje Dampskorstene og kaserneagtige Bygninger, der huse en stor Arbejderbefolkning; dog har den ogsaa Kvarterer med en Del Villaer, der snarere lede Tanken hen paa, en By som Valby. Af Fabrikkerne nævnes: 1 Tændstikfabrik, 1 Terrakottafabrik, 1 Limfabrik, 1 Glasværk, 1 Ferniskogeri (tilhørende Aktieselskabet „De forenede Malermesteres Farvemølle“), 1 Klædefabrik („Bispebjærg Klædefabrik“), 1 Soda- og Vandglasfabrik samt Glud og Marstrands Metalvarefabrik (Aktieselskab, opr. 1895, Aktiekapital 800,000 Kr.), der bestaar af en med 2 Dampskorstene forsynet 150 Al. lang Fabriksbygning, hvor flere hundrede Arbejdere ere beskæftigede, og Brødfabrikkerne „Bispebjærg Mølle“ (Aktieselskab, opr. 1893, Aktiekapital 250,000 Kr.). Desuden har Kjøbenhavns Renovationskompagni sine Pladser her.
Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Bellehøj (147/8 Tdr. Hrtk., 100 Tdr. Ld., hvoraf 5 Have, Lund og Gaardsplads, Resten Ager og Eng), Præstegaarden (13½ Tdr. Hrtk. , omtr. 100 Tdr. Ld., hvoraf 90 Ager), 1 Gaard i Husum (131/8 Tdr. Hrtk., 101 Tdr. Ld., hvoraf 4 Eng, Resten Ager). — Af andre Gaarde og Lokaliteter mærkes: Vanløsehøj, tidligere en Gaard paa omtr. 17½ Tdr. Hrtk., som nu bliver udstykket; Frederiksgaard (tidligere ejet af Groserer F. Beyer, Fader til Forfatterinden Sille Beyer, som opholdt sig her det meste af sit Liv, † 1861), Fordresgd., Bogholdergd., Brønshøjholm, Søgd. (1895 købt af Kjøbenhavns Kommune, der ejer en stor Del af disse Jorder ved Lersøen), Emdrupgd., Store Bøllegd. m. fl. Ved Frederiksborgvejen ligger Lundehus Kro, ved den ældre Landevej til Frederiksborg Søborghus Kro. Ved Godthaabsvejen et villalignende Kvarter. — I det nordvestlige Hjørne af Sognet begynder ved Utterslev Mose og N. for Husum den Del af Hovedstadens ydre Befæstningslinie, der kaldes Vestenceinten.
Brønshøj S., der udgør een Sognekommune med Annekset Rødovre, hører under Kjøbenhavns Amts nordre Birks Jurisdiktion, Kbh’s. Amtstue- og Kbh’s Amts nordre Lægedistrikt, 2. Landstingskr. og Kbh’s Amts 2. Folketingskr. samt til 1. Udskrivningskr’. 27. Lægd. Sognet deles i 3 Sognefogeddistrikter: St. Stefans (Utterslevmark), østre og vestre Sognefogeddistrikt. Brønshøj Kirke ejes af Sjællands Bispestol, Kapernaumskirken af Udvalget til Kirkesagens Fremme i Kjøbenhavn.
Brønshøj Kirke stammer i sin ældste Del, Kor og Skib, fra 12. Aarh. (da Kirken nævnes i det Absalonske Gavebrev, har man gættet paa, at den er bygget af Absalon) og er opført af Kridtsten; det omtr. 40 Al. høje, med teglhængte Kamme forsynede Taarn er opført senere (1452) af Munkesten; Vaabenhuset paa Sydsiden er nyt og opført af Kridtsten. Baade Kor og Skib have den oprindelige rundbuede Frise; men de oprindelige rundbuede Vinduer og Døre ere tilmurede; de nuv. spidsbuede Vinduer ere indsatte i den nyeste Tid (ved en af Prof. Vilh. Petersen 1889–92 foretagen Restauration af Kirken); Taarnet har spidsbuede Vinduer og Lydhuller. Vaabenhuset har Bjælkeloft og en større Dør paa den oprindelige Dørs Plads samt smaa rundbuede Vinduer. Skibet har 3, Kor og Taarn hver 1, høje, smukke og dekorerede Krydshvælvinger. Alterbord med 3 gamle udskaarne Fyldinger, Alterbilledet et Maleri (fra 1871) af N. Simonsen; Prædikestolen med Lydhimmel er et nyere Billedskærerarbejde fra 1678 (Kirkens gl. Altertavle fra samme Tid, et Billedskærerarbejde, har sin Plads nedenfor Orgelet); romansk Granitdøbefont. I den rundbuede og dekorerede Korbue er indmuret et lille Relief af Alabast (forestillende en Apostels Henrettelse). Paa østre Væg to sorte Marmortavler fra 1523, begge omgivne af en senere Renæssanceramme af Sandsten. Paa Korets nordre Væg en Tavle af sort Marmor over sjællandske Bisper (se Marm. Dan. I, 207), omgivet af en senere Sandstensramme fra 1624; paa østre Væg to mindre Tavler i Sandstensramme fra 1623; paa søndre Væg er indmuret Biskop Jesper Brochmands to sorte Marmortavler. — I Kirkegaardsmuren mod N. er indmuret 7 gamle Ligstene, hvoraf 2 over Sognepræster i Brønshøj, nemlig Oluf Schanche († 1687) og Poul Egeberg († 1789). Paa Kirkegaarden, hvor Historikeren J. Kragh Høst († 1844) ligger begravet, et nyt Lighus (Afbildning af Kirken se J. B. Løffler, Udsigt over Danmarks Kirkebygninger, S. 100).
Kapernaumskirken, ved Frederikssundsvejen paa Utterslevmark, er opført 1894–95 (indviet 10/9 1895) af Udvalget for Kirkesagens Fremme i Kjøbenhavn efter Tegn. af V. Koch i romansk Stil af Kridtsten og røde Mursten med Granitsokkel. Den bestaar af et 38 Al. langt og 18 Al. bredt Skib med anselig Granitportal, Tøndehvælving, dekoreret Korniche, Sakristi (bag Kornichen), Ligstue og en lille Tagrytter; Taget er dækket med grønlige, franske Skifersten. Over det af Majolikaplader opførte Alter et Maleri (af P. Steffensen). Kirken har kostet 36,500 Kr.
I Husum laa fordum en Hovedgaard, der tilhørte Roskilde Bispestol. Den var 1395 forlenet til Jacob Jensen, 1417 til Peder Truelsen, og 1486 beboet af Karine Krumpensdatter, Jon Iis’ Efterleverske; 1507–9 var Erik Madsen (Gøye) Bispens Lensmand i Husum; 1577 blev Lenet forenet med Kjøbenhavn. Fredr. III pantsatte Husum Gaard og By samt Mørkhøj By til Hans Pedersen Klein og Arent Berntsen, Indbyggere i Kjøbenhavn, for Pengeforstrækninger under Belejringen. De afhændede Pantet til Feltherre Hans Schack, som atter overdrog det til Oberstlieutenant Ditlev Rumohr, og denne overdrog atter Husumgaard med meget andet Gods til Kongen som Vederlag for Gisselfeld Hovedgaard. 1672 udlagdes Gaarden til Generalkrigskommissær Nicolaus Bennich, der s. Aar solgte den til Cai Lorentz Greve Brockdorff, som atter 1676 afhændede den til Storkansler Grev Fr. Ahlefeldt. Den beboedes 1681 af en Joh. Heidemann, som da fik Kroprivilegium; dennes Enke „Fru“ Veronica Elisabeth Heidemann opholdt sig 1684 paa Gaarden sammen med Jomfruerne Anne Sophie Ulfeldt og Sophie Friis, af hvilken den sidste havde Gaarden i Forpagtning; det var hos disse, henholdsvis Broder- og Søsterdatter af Corf. Ulfeldt, at Leonora Christine i nogen Tid tog Ophold efter sin Løsladelse 1695 og her skrev Slutningen af „Jammersmindet“. Enkegrevinde Ahlefeldt solgte 1686 Husumgd. til Rebecca Elisabeth Poppe, Enke efter Oberst Steen Andersen Bille, som atter testamenterede den til sin Datter Anna Cathrine Bille, hvis Ægtefælle Richard Bolton 1699 solgte den til Oberst Georg Christoffer v. Puttkammer, der atter 1702 afhændede den til Peder Svendi Jensen Fersløv. Følgende Ejere vare Johanne Cathrine Tilles, Enke efter Peter Svendi til Hjortespring, der 1709 solgte den (for 4900 Rd.) til Thomas Kahn; senere ejedes den af Anna Marie Ehrenschildt, Enke efter Etatsraad Bøfke, der 1715 solgte den til Jak. Einsberg, Forpagter paa Knabstrup, som straks afhændede den til Hofapoteker Gotfr. Becker (for 2000 Rd.). Denne solgte den 1720 til Ritmester Bolle Luxdorph Rose (for 6063 Rd.), hvis Bo 1732 solgte den ved Auktion (65½ Tdr. Hrtk., for 4305 Rd.) til Hans Henr. Ermandinger til Hjortespring, som endelig 1738 overdrog Gaarden til Kronen, hvorefter den blev nedlagt.
Ved Aar 1360 nævnes Peder Jensen de Ymmere, ɔ: Emdrup, og 1422 boede her en Væbner Johannes Petri de Ymmethorp (maaske en Søn af den foregaaende), der førte Slægten Væbners Skjoldemærke. — Emdrupgaard skal (efter D. Atl., II, 231) være opbygget 1712 af Oversekretær Chr. Mønnichen og har siden været ejet bl. a. af Biskop Hersleb. — I Emdrupborgs Have en ringformet Gruppe af 12 Popler, hvoraf den højeste er 98 Fod høj og 10 F. 8 T. i Stammens Omf.
Boo Jensen af Watnløsæ (Vandløse) nævnes 1355.
I Utterslev har ogsaa ligget en Hovedgaard, vistnok den samme, hvorpaa 1642 den bekendte Admiral Jørgen Vind fik Brev, og som 1652 overdroges Tøjmester Hr. Christian Friis.
Ved det højtliggende Brønshøj (højeste Punkt 119 F.), hvorfra man har en vid Udsigt, særlig fra Landevejen uden for Bellehøjs Have (97 F.) over Kjøbenhavn og dens flade Omegn, havde de Svenske under Karl Gustav 1658–60 anlagt en befæstet Lejr („Karlstad“) med ganske anselige Huse, til hvilke Omegnens Kirker og andre Bygninger maatte afgive Materiale (se „Museum“ 1896 I, S. 131). Den svenske Konge havde en Tid sit Hovedkvarter i Utterslev, og Sognet led meget under Fjendens Ophold; Brønshøj Kirke benyttedes som Tøjhus, og Præstegaarden blev nedbrudt.
Ved Bispebjærg Mølle have ligget to „Galgehøje“, hvoraf den ene indesluttede Grave fra Sten- og Broncealderen. (Fundene i Nationalmuseet).
Fladeindholdet var 16/7 88: 2042 Tdr. Ld., hvoraf 1309 besaaede (deraf med Hvede 13, Rug 253, Byg 487, Havre 250, Blandsæd til Modenh. 4, til Grøntf. 126, Kartofler 18, andre Rodfr. 154), medens der henlaa til Afgræsn. 191, Høslæt, Brak, Eng m. m. 426, Have 33, Moser og Kær 9, Stenmarker 6, Byggegr. 29, Hegn og Veje 39 Tdr. Kreaturhold 1893: 263 Heste, 678 Stkr. Hornkv. (deraf 533 Køer), 226 Faar, 488 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 251½ Tdr. Der var 46 Arvefæstegaarde med 2287/8, 68 Huse med 21½ Tdr. Hrtk., og 3 jordløse Huse. 3 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 49¾ Tdr.). Befolkningen, 1/2 1890: 860 (1801: 338, 1840: 503, 1860: 661, 1880: 619), boede i 104 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 26 levede af immat. Virksomh., 329 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 70 af Industri, 85 af Handel, 239 af andre Erhverv, 7 af deres Midler, og 95 vare under Fattigv. Den sydlige Del af Sognet gennemskæres af Landevejen fra Kjøbenhavn til Roskilde.
I Sognet Byerne: Rødovre ved Vestsiden af Damhus Søen med Kirke og Skole; Islemark (med meget spredt liggende Huse) med Fattiggaard for Brønshøj-Rødovre Sogne, Plads for 90-100 Lemmer. — Gaarde paa over 12 Tdr. Hartk.: Islegaard (20½ Tdr. Hrtk., 210 Tdr. Ld., hvoraf 20 Eng, Resten Ager; 56 Tdr. Ld. ligger i Herlev Sogn) og en Gaard i Rødovre (133/8 Tdr. Hrtk., 120 Tdr. Ld., hvoraf 4 Eng, Resten Ager; paa Lodden er bygget et Krudtmagasin). I Nærheden af Islegaard Gaarden Islehus. Ved Landevejen mellem Kjøbenhavn og Roskilde ligger Damhus Kro og Gaarden Hendriksholm. Det nordvestlige Hjørne af Sognet gennemskæres af Vestenceinten, et Led i Kjøbenhavns Befæstning.
Rødovre S., der udgør een Sognekommune med Hovedsognet, hører til Kjøbenhavns Amts søndre Birks Jurisdiktion, men i øvrigt til de samme Distrikter (dog til Kbh’s Amts søndre Lægedistr.), Landstings- og Folketingskr. som Hovedsognet samt til 1. Udskrivningskr.’ 4. Lægd. Kirken er overtagen af Staten sammen med de til Sjæll. Bispestol henlagte Tiender.
Rødovre Kirke er en lille, rødkalket Kirke, der er opført af Flensborgersten og enkelte ældre Mursten i Grunden og bestaar af Skib, Vaabenhus og Taarn (det sidste først opført 1837); Trævinduer. Skibet har en fladbuet Bræddehvælving. Kirken ødelagdes i Svenskekrigen 1658–59; men opbyggedes atter 1671 (paa Vestsiden er indmuret en Sten med Fredr. III’s og Sophie Amalies Navnetræk). Men den nuv. Kirke synes ikke at være saa gammel. Alteret er fra 1594 med 3 ny indsatte Felter af Metalplader; paa den midterste et af A. Dorph (1886) malet Alterbillede: Christus paa Korset; paa de andre Felter Indskrifter; nyere tarvelig Prædikestol. Paa søndre Væg to tarvelige Malerier. — Paa Kirkegaarden et nyt Lighus.
Til Islehus knytte sig Minder om Torben Oxe; en Bro nærved kaldes „Slotsherrens Bro“.
Rødovre, i Middelalderen kaldet „Aworthæ ofræ“ (se S. 253), senere Ovre (Offre) øvre og O. nørre eller Ovre ved Dammen, hørte oprindelig ligesom Hvidovre til Smørum Herred og var i sin Tid et eget Pastorat. Efter at Kirken var bleven ødelagt af de Svenske, beordredes det Beboerne 10/4 1660 at søge Brønshøj Kirke, og 1671 blev det endelig lagt som Anneks til dette Sogn (se H. F. Rørdam, R. Præstekald indtil 1671, Kirkeh. Saml., 3. R., II. Bd., S. 334 fl.).
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4364 Tdr. Ld., hvoraf 2429 besaaede (deraf med Hvede 31, Rug 573, Byg 604, Havre 562, Ærter og Vikker 8, Blandsæd til Modenh. 37, til Grøntf. 200, Kartofler 173, andre Rodfr. 226, Raps 13), medens der henlaa til Afgræsn. 302, Høslæt, Brak, Eng m. m. 970, Have 76, Skov 279, Moser og Kær 233, Byggegr. 34, Hegn og Veje 41 Tdr. Kreaturhold 1893: 551 Heste, 944 Stkr. Hornkv. (deraf 832 Køer), 188 Faar og 559 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85 : 446 Tdr. Der var 1 Selvejergaard med 123/8, 65 Arvefæstegd. med 4113/8, 178 Huse med 183/4 Tdr. Hrtk. og 17 jordløse Huse. 7 Gaarde paa over 12 Tdr. Hartk. (med 134 Tdr.). Befolkningen, 1/2 1890: 1695 (1801: 1102, 1840: 1486, 1860: 1619, 1880: 1562), boede i 256 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 97 levede af immat. Virksomh., 687 af Jordbrug, 23 af Gartneri, 259 af Industri, 212 af Handel, 252 af andre Erhv., 50 af deres Midler, 21 vare under Fattigv., og 94 vare i Aandssvageanstalter. Ved Siden af Landbruget har Tørveproduktion og Skovarbejde nogen Betydning. Den paatænkte „Værløsebane“ (se S. 254) kommer til at gennemskære Sognet fra S.. til N. V., N. om Gladsakse over Bagsværd.
I Sognet Byerne: Gladsakse med Kirke, Præstegd. og Skole; Mørkhøj; Buddinge med Skole og Mølle; Bagsværd (gl. Form Bagsuerge og Bacswerfhe) med Skole, Asyl (opr. 1862) og Kro.
Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Mørkhøjgd. med Pilegd. (313/8 Tdr. Hrtk., 231 Tdr. Ld., hvoraf 6 Eng, 3 Skov, 4 Gaardsplads og Have, Resten Ager; 3 Huse; Mørkhøjgd. ejedes en Tid af Legatstifteren C. A. Ancker, † 1857), Kirkegd. med Grønnegd. (23½ Tdr. Hrtk., 197 Tdr. Ld., hvoraf 7 Eng, Resten Ager; 1 Hus; omtr. 7 Tdr. Ld. er frasolgt til Gladsaksefortet, der ligger midt paa Grønnegaards Marker), Maglegd. (16½ Tdr. Hrtk., omtr. 126 Tdr. Ld.), Søborggd. (12 Tdr. Hrtk., 81 Tdr. Ld., alt Ager), Marielyst (14¼ Tdr. Hrtk., 88V4 Tdr. Ld., alt Ager), Gladsaksegd. (14½ Tdr. Hrtk., 106 Tdr. Ld., alt Ager; 1 Hus), Vadgd. (13¾ Tdr. Hrtk., 120 Tdr. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten Ager) og Enghavegd. (17½ Tdr. Hrtk., 150 Tdr. Ld., hvoraf 130 Ager, 20 Eng). — af andre Gaarde mærkes Lundegd., Stengd., Kongsvillie (Kongshvile), Aldershvile og Højgd. Af andre Lokaliteter nævnes Abnormanstalten Lillemosegd. (opført efter Tegn. af V. Klein) for arbejdsløse voksne aandssvage Mænd til Uddannelse i Haandværk og Landbrug, oprettet af de Kellerske Aandssvageanstalter 1886. I Sognet ligge vigtige Led af Kjøbenhavns nye Landbefæstning, nemlig, Gladsakse- og Bagsværdfortet, Tinghøj Batteri og Buddinge Batteri langs Rygningen af Tinghøj plateauet.
Gladsakse S., der danner een Sognekommune med Annekset Herlev, hører under Kjøbenhavns Amts nordre Birks Jurisdiktion, Kbh’s Amtstue- og Kbh’s Amts nordre Lægedistrikt, 2. Landstingskr. og Kbh’s Amts 4. Folketingskr. Sognets nordl. Del (Bagsværd) hører til 1. Udskrivningkr’. 24., den søndre (Buddinge, Gladsakse, Mørkhøj) til 25. Lægd. Kirken tilhører Universitetet.
Gladsakse Kirke bestaar af et Skib, hvis Midte er den ældste af Kamp og Kridtsten opførte Kirke, hvortil senere er føjet Taarn og Kor med flad Altervæg af Mursten med Skifter af Kridtsten. Paa Nordsiden et Vaabenhus, hvori Indgangen til Kirken med en smuk Portal i Rundbuestil. Altertavlen er et Maleri (fra 1849) af Roed: Den hellige Familie; paa Fløjdørene Brystbilleder af David og Døberen Johannes; paa Alteret et Krucifiks af J. A. Jerichau; smuk Prædikestol fra 1677 med Universitetets Vaaben; Granitdøbefont. I Kirken hænge 3 Lysekroner, den ældste er skænket 1723 af Sognedegn Søren Nielsen Lemvig og Hustru, hvis Grav er nedenunder i Gulvet, de to andre af Universitetet. Paa Korets søndre Væg Mindetavle over Præsten Mag. Samuel Thomsen, † 1619, og Hustru; øverst et Maleri af Præstefamilien. Paa nordre Væg en Mindetavle over Præsten Hans Nielsen, † 1653, og Hustru. I Korets nordre Væg er indsat en Ligsten over Præsten Michel Sørensen Lemvig, † 1690, og Hustru, med deres Billeder i Relief i hel Figur; paa Skibets nordre Væg et Maleri, hvor de to sidstnævnte Præstefolk knæle ned ved hver Side af den Korsfæstede. Paa Væggen ind til Taarnet et Krucifiks; et andet, meget gammelt Krucifiks i Vaabenhuset. — Paa Kirkegaarden en Granitmindesten med Broncebuste og Indskrift over Dr. theol, og phil. Chr. H. Kalkar, der var Sognepræst her 1843–68, og i hvis Embedstid Præstegaarden med alle hans Samlinger og hans store Bibliotek brændte 1849.
Bagsværd har tidligere været et eget Sogn og har haft en Kirke, som nedlagdes efter Reformationen. — Fredr. III skøder 1663 Gaard og Gods i Bagsværd til Raad og Kansler Theodor Lente.
Peder Nielsen af Slægten Rani skrives 1349 „quondam dictus de Buthynge.“ — 1347 levede en Petrus Niklesson de Bacswerthe, som førte samme Vaaben som Slægten Lunov.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2123 Tdr. Ld., hvoraf 1209 besaaede (deraf med Hvede 33, Rug 258, Byg 388, Havre 253, Blandsæd til Grøntf. 120, Kartofler 22, andre Rodfr. 134), medens der henlaa til Afgræsn. 214, Høslæt, Brak, Eng m. m. 555, Haver 32, Moser og Kær 50, Byggegr. 25, Hegn og Veje 38 Tdr. Kreaturhold 1893: 223 Heste, 527 Stkr. Hornkv. (deraf 434 Køer), 45 Faar, 252 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 194½ Tdr. Der var 34 Arvefæstegd. med 172, 114 Huse med 22¼ Tdr. Hrtk. og 9 jordløse Huse. 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 39½ Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 764 (1801: 461, 1840: 718, 1860: 820, 1880: 727), boede i 142 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 50 levede af immat. Virksomh., 454 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 94 af Industri, 74 af Hahdel, 50 af andre Erhv., 26 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv. Ved Siden af Hovederhvervet, Landbruget, har Tørveproduktionen Betydning. Den sydl. Del af Sognet gennemskæres af Kbh.—Frederikssundbanen og af Landevejen mellem disse Byer.
I Sognet Byerne: Herlev, ved Frederikssundvejen, med Kirke, Skole, Kro og Jærnbanestation; Hjortespring (meget spredt liggende) med Skole. — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Lille Birkholm (20½ Tdr. Hrtk., 175 Tdr. Ld., hvoraf 3 Eng, Resten Ager; 2 Arvefæstehuse og 1 Hus; Bygningerne ere opførte 1860 af Baron Løvenskjold, som 1878 solgte Gaarden til Landbrugskandidat E. Lorenzen) og Herlevgd. (141/8 Tdr. Hrtk., 135½ Tdr. Ld., hvoraf 6 Eng, Resten Ager, 1 Hus; Ejendommen er sammenlagt af 3 Bøndergaarde). Af andre Gaarde mærkes Højergd. (Højerupgd.) og Bakkegd.
Herlev Sogn, der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende til de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt til 1. Udskrivningskr’. 26. Lægd. Kirken tilhører Universitetet.
Herlev Kirke bestaar af Skib med flad Altervæg, Taarn, et Kapel paa Sydsiden (nu Sakristi) og et Vaabenhus paa Nordsiden, alt opført af røde Mursten i Spidsbuestil og dækket af lave Hvælvinger. Den østl. Del af Kirken er yngre, idet denne Del i Beg. af 18. Aarh. maatte fornyes paa Grund af Brøstfældighed, hvorom en Tavle med Worms og Bartholins Vaaben vidner. Ny Altertavle malet af Roed. I Vaabenhuset er indmuret en mærkelig Ligsten, der tidligere har ligget i Skibets østl. Ende over Mathis Jensen, † 1480, og hans to Hustruer, Gyde og Christine. Han kaldes paa Ligstenen „tutor et fundator hujus ecclesiæ“ og maa saaledes antages at være Kirkens Bygherre. Aar 1887 opdagedes det, at Kirken har været helt bemalet med Kalkmalerier fra Chr. I’s Tid; men de vare saa ødelagte, at kun to af dem ere blevne bevarede (restaurerede af J. Kornerup). Paa en af Hvælvingskapperne ses Legenden om St. Jørgens Kamp med Dragen. Af særlig Interesse er dog Maleriet paa en anden Kappe lige over det Sted, hvor den ovennævnte Ligsten har ligget. I Midten ses den hellige Treenighed, Jomfru Maria og Evangelisten Johannes; men til venstre knæler ifølge et over Figuren malet Navn den ovenomtalte Mathis Jensen, en ældre skaldet Mand, og lige over for ham to Kvinder med hvide Koneslør over Hovedet og Taske ved Bæltet; oven over dem staa: „Gydha et Kristina“. Man har saaledes et fuldgyldigt Bevis for, at det er de samme Personer, som nævnes paa Ligstenen, og at Kalkmalerierne ere udførte i Chr. I’s Tid. Kirken har i sin Tid indeholdt en Del Relikvier, og der gemtes her en historisk Mærkværdighed, der under de Svenskes Ophold 1659 skal være forsvunden, nemlig en Pil, hvormed Kong Hans (eller Chr. I?) i et af sine Felttog var bleven saaret i Munden, og som havde udstødt to af hans Tænder. Kongen skal flere Gange paa bare Fødder have valfartet til denne Kirke. Den gamle Kalk fra 1499, skænket af Præsten Hr. Jep Persen (kun Foden er oprindelig), er nu i Nationalmuseet. Klokken, der er fra 1518 og støbt af Fastenove, bærer Indskriften „Laurentius insignis Martyr“. Maaske har Kirken været helliget denne, hvis Martyrium ogsaa fandtes skildret mellem de fornævnte Kalkmalerier (se Burman-Becker, Herlev Kirke, i Ny kirkeh. Saml. III, S. 448; Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 91).
Hjortespring var oprindelig en Bondeby Tubberup (eller Tøbberup), hvor der vistnok fordum har ligget en større Gaard; thi 1365 nævnes Clemens Skyttæ til Tubba-thorp, der førte adeligt Vaaben, og allerede 1163 nævnes en Helm af Tubbethorp blandt Vidnerne, da Kong Valdemar d. Store udfærdigede de ældste Privilegier for Tvis Kloster. Byen Tøbberup indrettedes 1672 til en adelig Sædegaard under Navnet Hjortespring af Gehejmeraad Vincens Joachim Hahn (Kongens „Gavebrev“ er af 6/4 1673), hvis Søn Alexander Hahn solgte den (for 16000 Rdl.) 1702 til Kammerjunker Peter Svendi til Husumgd. (se S. 256); dennes Enke solgte den 1715 til Jac. Einsperg, Forpagter paa Knabstrup, hvis Enke (Kirstine Stæhr) atter 1726 solgte den til Regimentskvartermester og Højesteretsadvokat Hans Heinr. Ermandinger. Fra ham kom den i Kronens Eje 1738 (for 22,000 Rd.), og 1771 udparcelleredes den i 11 Gaarde.
I Herlev har ligget en adelig Sædegaard; thi 1395 nævnes dominus Nicolaus Awonis de Hærløue af Slægten Jærnskæg; men baade han og hans Søn, Hr. Anders Nielsen, der 1424 boede i Herlev, skrev sig oftest til Dronningholm.
Herløv har oprindelig hørt til Smørum Herred.
Gjentofte Sogns Fladeindhold var 1896 omtr. 3320 Tdr. Ld., Hartkornet omtr. 363 Tdr. Men da Adskillelsen af Gjentofte og Ordrup Sogne først har fundet Sted ved kgl. Resol. af 20/1 1891, kunne de statistiske Oplysninger kun gives for Gjentofte-Ordrup Kommune under eet.
Fladeindholdet for Gjentofte-Ordrup Kommune var 16/7 1888: 4553 Tdr. Ld., hvoraf 2021 besaaede (deraf med Hvede 25, Rug 451, Byg 613, Havre 456, Ærter og Vikker 11, Blandsæd til Modenh. 20, til Grøntf. 148, Kartofler 70, andre Rodfrugter 196, andre Handelsplanter 30), medens der henlaa til Afgræsning 340, Høslæt, Brak, Eng m. m. 827, Haver 300, Skov 515, Moser og Kær 180, Byggegr. 120, Hegn og Veje 250 Tdr. Kreaturhold 1893: 1054 Heste, 678 Stkr. Hornkv. (deraf 543 Køer), 242 Faar, 585 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1885: 461¾ Tdr. Der var 13 Selvejergaarde med 70½, 69 Arvefæstegrd. med 324, 952 Huse med 64¼ Tdr. Hrtk. og 97 jordløse Huse. 3 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 543/8 Tdr.). Befolkningen, 1/2 1890: 7449 (1801: 1962, 1840: 2780, 1860: 3660, 1880: 5106, 1896: omtr. 10,000), boede i 904 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes; 1163 levede af immat. Virksomh., 651 af Jordbr., 546 af Gartneri, 515 af Fiskeri, 1664 af Industri, 1033 af Handel, 38 af Skibsfart, 1140 af andre Erhv. (deraf 1051 Daglejere og Arbejdsm.), 501 af deres Midler, og 198 vare under Fattigv.
Landbruget er vel stadig Hovederhvervet i Gjentofte Sogn; men de senere Aar have dog bragt en ikke ringe Forandring deri, idet en stor Mængde Villaer, som bebos af Folk, der have deres Forretning i Hovedstaden, ere blevne byggede, især i og omkring Gjentofte, Jægersborg og Hellerup, saaledes at disse Byer helt eller delvis have mistet Præget af Landsbyer, og mange af Jordbrugene ere blevne udstykkede. Det er derfor, at Gruppen „immateriel Virksomhed“ er saa stor, ligesom ogsaa Grupperne „Gartnere“, „industridrivende“ (Haandværkere) og „handlende“ som en Følge af den Kundekreds, Udvandringen fra Hovedstaden afgiver, ere betydelige. Mange ere dog kun „Landliggere“, hvorfor Sognet om Sommeren har mange flere Indb. end om Vinteren. Gjentofte Sogns faste Beboere var 1892: 4029. Gennem Sognet gaa Nordbanen og Klampenborgbanen samt Hovedlandevejen fra Kbh. til Frederiksborg.
I Sognet Byerne: Gjentofte (gl. Form: Gefnetofte), smukt beliggende ved Gjentofte Sø, med Kirke, Præstegd. (hvorfra al Jorden er bortsolgt), kirkeligt Forsamlingshus „Bethania“, opf. 1888 under Ledelse af Arkitekt L. H. Knudsen, Skole, flere Privatskoler, Fortsættelsesskoler (for Haandværkslærlinge o. a.), Asyl („Provst Boisens og Hustrus Børneasyl“, opr. 1862), Gjentofte-Lyngby Hospital (se nærmere S. 263), Børnehospital for Børn under 8 Aar, grundl. ved Gavebrev af Livlæge Th. Petersen, (Bygningen er paabegyndt Aug. 1895), et Alderdomshjem, opr. 1890 af Foreningen „Alderdomshjem“, der ejer to Boliger med tilsammen 8 Lejligheder til Friboliger for gamle, hæderlige trængende i Gjentofte-Ordrup Kommune, Schmedes’ og Hustrus Stiftelse (opr. 1875) med Friboliger for trængende Enker, forladte Hustruer eller ugifte Fruentimmer, Vældegaard Kvindeskole, opr. 1884. Jærnbanestation paa Nordbanen, Hotel, Postekspedition og Telegrafstation, Telefonforbindelse med Kjøbenhavn og mange Villaer. Ved Baunegaard skal der anlægges et Vandværk. Jægersborg med Skole, Hotel, mange Villaer og Exercerskole for Gardehusarregimentet (i Sidebygningen er der Lokale for Gjentofte- Ordrups Kommunalbestyrelse). Vangede, V. for Gjentofte Sø og Hovedlandevejen, med Skole, Asyl (opr. 1882), Aandssvageanstalten for Kvinder „Gammelmosehus“, opr. 1892 af de Kellerske Aandssvageanstalter, og Fattiggaarden „Stolpegaard“ for Gjentofte-Ordrup, Gladsakse, Herlev, Lyngby og Søllerød Kommuner, opr. 187 5, Plads for 200 Lemmer; flere Teglværker (Ørnegaard og Tjørnegaard, det sidste tilhørende Aktieselskabet „Ny Kalkbrænderi“, opr. 1889). I den sydøstlige Udkant af Sognet paa den tidligere Hellerupgaards, Tuborgs og Gamle-Vartovs Jorder samt nogle Arealer af Gjentofte Jorder er der siden Klampenborgbanens Anlæggelse opstaaet Byen Hellerup, af hvilken en Del dog ligger paa Staden Kjøbenhavns Grund. I Hellerup ligger bl. a. en Skole, flere Privatskoler, et kirkeligt Forsamlingshus „Emaus“ (en Komite er dannet 1895 for Opførelsen af en Kirke i Hellerup), Børnehjemmene „Talitha Kumi“, opr. 1878, og „Christianshvile“ (det sidste stiftet af Foreningen af 23. Apr. 1882), et Gasværk („Strandvejs Gasværk“), anl. 1892 (der forsyner Gjentofte-Ordrup Kommune og en Del af Lyngby Sogn), Station paa Klampenborg- og Nordbanen (til Dels beliggende paa Kbh’s Grund) med Postekspedition og Telegrafstation, mange Villaer, Sporvognsforbindelse med Hovedstaden og flere Fabrikker, deribl. 1 Læste- og Træsko fabrik, Hellerup Glasværk ved Tuborg (tilhørende Aktieselskabet „Kastrup Glasværk“), der beskæftiger noget over 100 Arbejdere (i Hellerup Glasværks Spareforening til Alderdomsforsørgelse, opr. 20/2 83, var Sparernes Tilgodehavende 31/3 94: 8603 Kr., Rentefoden 3 pCt., Reservefonden 363 Kr., Antal af Konti 24), og Tuborg Fabrikker (stiftet 1873 som Aktieselskab, fra 1894 optaget i Aktieselskabet „De forenede Bryggerier“) med Mineralvandsfabrik, der aarligt producerer flere Millioner Flasker Mineralvande samt flydende Kulsyre, og Ølbryggeri, der aarligt producerer omtr. 70,000 Tdr. Øl, og hvis 10 Lagerkældere kunne rumme omtr. 30,000 Tdr.; Fabrikken beskæftiger omtr. 20 Funktionærer og 330 Arbejdere og har særlige Arbejderboliger (de sidste paa Kbh’s Grund). Fabrikkerne ligge ved Tuborg Havn, anl. if. Lov af 4/5 1875 (Kjøbenhavns Petroleumshavn), der søges aarligt af omtr. 700 Skibe og kan optage Fartøjer af indtil 20 F.s Dybtgaaende.
Endvidere ligger i Sognet Slottet Bernstorf, Statsejendom og Kongefamiliens Sommerresidens, opf. 1762–64 i italiensk Stil af Franskmanden Jardin, („Marmorkirken“s Bygmester) for J. H. E. Bernstorff; Slottet ligger midt i en Park og har en prægtig Udsigt over Egnen ind til Hovedstaden (se S. 264).
Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Bernstorf Hovmarksgd. (20¾ Tdr. Hrtk., 200 Tdr. Ld., hvoraf 15 Eng, 25 Tørvemose, 5 Bygninger, Gaardspl., Have m. m., Resten Ager), Kildegd. og Havsgd. (16¾ Tdr. Hrtk., 120 Tdr. Ld., alt Ager), Rygaard (17 Tdr. Hrtk., omtr. 120 Tdr. Ld.). — Af andre Gaarde nævnes: Hesselgd. og Hesselhøj ved Bernstorfvejen, Øregd. med stort Parkanlæg (en Tid ejet af Etatsraad Andr. Nic. Hansen, † 1873). I den nordvestl. Del af Sognet ligge flere Led af Kjøbenhavns Landbefæstn.: det kasematterede Garderhøjfort med Pansertaarn og Vangede-, Gjentofte- og Bernstorfbatteriet.
Gjentofte S., der udgør een Sognekommune med Ordrup Sogn, hører under Kjøbenhavns Amts nordre Birks Jurisdiktion, Kjøbenhavns Amtstue- og Kbh.’s Amts nordre Lægedistrikt, 2. Landstingskr. og Kbh.’s Amts 5. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 22. Lægd. Gjentofte Kirke tilhører siden 1878 Kommunen.
Gjentofte Kirke er opført af Kamp og røde Mursten og er en 58 Al. lang og 14 Al. bred, rummelig og ret smuk Korskirke (Korsarmen er paa Nordsiden) med et højt trappegavlet Taarn og et Vaabenhus paa Sydsiden, gennem hvilket Hovedindgangen er; i Taarnrummet (fra 1892 Skriftestol) og Vaabenhuset findes Hvælvinger, men Skibet har fladt Gibsloft. Kirken har spidsbuede Vinduer; den er restaureret 1825 af Hofbygmester Koch og 1884 af Arkitekt Hans J. Holm. 1895–96 er nordre Gavlfaçade opf. af nyt med takkede Gavle ved Arkitekt J. Schrøder. Altertavlen (Christus med Disciplene paa Søen) er malet og skænket af Dronning Louise, Chr. IX’s Gemalinde; oven over dette Billede et mindre, ældre Maleri: Christus paa Korset (det gamle Alterbillede hænger i Skriftestolen); udskaaren Prædikestol fra 17. Aarh.; Sandstensdøbefont fra 1854 (den ældre, skænket 1693 af Præsten Fredr. Plum, † 1728, staar i Vaabenhuset). Under Loftet hænger et Skib, skænket af Fiskere i Skovshoved. Sølvalterstager, skænkede 1871 af Medlemmer af Kongehuset; paa søndre Kirkevæg et Krucifiks, modell. og skænket af Prof. Th. Stein; i Vaabenhuset et
Basrelief (af Frk. N. Petersen), skænket af Dronning Louise. To Mindetavler over Mænd fra Sognet, der ere faldne i de slesvigske Krige. Orgelet, der oprindelig er bekostet af Menigheden 1790, fornyedes 1863. — Paa Kirkegaarden ligge bl. a. begravede Landøkonomen H. J. Chr. Høegh, Præst her fra 1783 († 1805), Gehejmestatsminister Ove Malling († 1829), over hvem et Mindesmærke, bestaaende af en firkantet Marmorstøtte med Portrætmedaillon (af N. C. Freund) og Indskriften: „Ove M. rejstes dette Minde af erkendtlige Medborgere“, Statistikeren, Professor F. Thaarup († 1845), Blomstermaler L. J. Jensen († 1856), født i Gjentofte, Legatstifteren, Etatsraad J. Th. Suhr († 1858; Granitsarkofag med Broncebasrelief) og Landskabsmaler og Legatstifter F. H. Sødring († 1862).
Fredr. II gjorde 20/7 1570 et Mageskifte, hvorved Kronen fik Uggeløse med Rente og Rettighed, som Chr. III havde skænket til Helliggesthus i Kjøbenhavn, hvorimod Helliggesthus fik Gjentofte Kirke og Kongetiende, saa at Forstanderen skulde have jus patronatus til Kirken; 1577 og 1590 fik han kgl. Tilhold om at istandsætte den meget forfaldne Kirke. Kbh’s Magistrat udøvede Kaldsretten til G. indtil 1805 — En Del af Sognets Gaarde brændte 1843, deribl. Præstegaarden.
Gjentofte-Lyngby Hospital er grundlagt 1712 for de Penge, der samledes i en Blok ved Kilden, der 1709 fremsprang paa Vangede Mark, og som i sin Tid stod i Ry for sine Underkure. Begyndelsen til Hospitalet var dog kun ringe; men Pengene indkom snart rigeligt, og 1735 indberettede Præsten Mangor i Gjentofte, at der for Indsamlingerne var opbygget et Hospital, der kunde rumme 24 fattige. Sin egentlige Fundats fik Hospitalet dog først 2/10 1823 (fornyet 20/10 1851). At det ogsaa kom til at gælde for Lyngby Sogn, har sin Grund i, at Lyngby dengang (1682–1758) var Anneks til Gjentofte. 1851 fik Hospitalet to Afdelinger af samme Størrelse, en i Gjentofte og en i Lyngby. I Gjentofteafdelingen have 8 Enker fri Bolig, Brændsel og 3 Kr. ugentlig. Hospitalets Indtægter bestaa i de Penge, der nedlægges i Blokken, som blev flyttet til Kirsten Pils Kilde i Jægersborg Dyrehave, da denne vandt større Ry
end Vangede Kilde, og i Blokken ved „Bellevue“, samt af Telte- og Stadepengene af Boderne paa Dyrehavsbakken. Desuden ejer Hospitalet en opsparet Kapital paa 170,000 Kr.
Jægersborg hed fordum Ibstrup. Det har uden Tvivl i gamle Dage været en Landsby, hvad Navnet tyder paa, og her laa (efter D. Atl. II, S. 226) en Herregaard, der har tilhørt Familien Ulfeldt, men som if. D. Atl. købtes af Christian IV. Dette er dog vist ikke rigtigt, thi Ibstrup har efter flere historiske Dokumenter allerede tilhørt Frederik II, og vi vide, at han ofte opholdt sig her, dog maaske mest for Jagtens Skyld (saaledes 1576, da han kaldte Tyge Brahe til sig og tilbød ham Hveen i Forlening, 1583 og 1587). I Stedet for den gamle Bygning, som man intet ved om, lod Christian IV ved Bygmesteren David Nyborg 1609 og de nærmeste Aar opfare en ny Hovedbygning, der vist paa alle Sider har været omgivet af Volde og Grave, og som har ligget paa den Plads, der nu benyttes som Ridebane. Den enfløjede, 74 Al. lange og 4 Stokværk høje Hovedbygning var bygget i hollandsk Renæssancestil omtr. som Badstuen i Frederiksborg, men meget større og havde paa Façaden tre Fremspring eller Karnapper, paa hvis Forsider der atter var en mindre Karnap; mellem de store Karnapper var der to Stokværk høje, aabne Gallerier, der bares af Granitpiller; midt paa den modsatte Side af Bygningen var der et sekskantet Trappetaarn med Spir (Afbildningen, der gengives her, er taget efter F. R. Friis’ nedennævnte Bog, Dansk Bygnings og Kunsthist.). Chr. IV opholdt sig vist ofte paa Ibstrup og har holdt Fester med Turneringer der (1620 opførtes et „Judiceerhus“), og hans Søn med Vibeke Kruse, Ulr. Chr. Gyldenløve, er født eier 7/4 1630; 1641–43 var den svenske Enkedronning Marie Eleonora, Gustav Adolfs Enke, Gæst paa Ibstrup, da hun var flygtet fra Sverige. Under Frederik III var Hoffet ofte her, hvor der bl. a. 1655 holdtes en glimrende Hoffest; under Krigen 1658 var Karl Gustav her en kort Tid. Det var Christian V (der som ivrig Jæger ofte gæstede Egnen og anlagde Dyrehaven til Parforcejagt), som forandrede Navnet til „Jægersborg“. Ogsaa Frederik IV har gæstet det, om end mindre hyppigt; men Christian VI, der for øvrigt lod Slottet istandsætte og forandre, idet han lod øverste Etage nedbryde („da Murene begyndte at revne“; en Afbildning af Slottet, som det da kom til at se ud, findes i Thurahs’ Vitruvius), tog aldrig Ophold paa Jægersborg. Under Frederik V blev Slottet nedbrudt 1761, som D. Atl. siger, paa Grund af Brøstfældighed; men et Sagn vil vide, at Kongen lod det sløjfe, fordi han 18/11 1760 havde brækket Benet derude. Nogle Granitsøjler fra Jægersborg i Nationalmuseet hidrøre uden Tvivl fra en ældre Bygning (Æbelholt Kloster), hvorfra Materialer i sin Tid hentedes til Jægersborg. En Del af Udbygningerne bleve dog staaende, og de benyttes nu til Husarkaserne. — Ved Jægersborg Kaserne findes et usædvanligt stort Eksemplar af en storbladet Elm (Alnus montana), 107. F. højt og over 17 F. i Stammens Omfang. (Se om Jægersborg F. R. Friis, Saml. til dansk Bygnings- og Kunsthist., S. 135).
Den Fasangaard med Have, som 1681 var bleven indrettet ved Jægersborg, skænkede Fredr. V 7/11 1752 til sin Udenrigsminister, Joh. Hartv. Ernst Bernstorff, og denne Besiddelse lorøgedes senere ved nye Dotations- og Skødebreve af 13/7 1761 og 2/7 1764 med andre omliggende, mest til Jægersborg hørende Jorder, og paa dette saaledes opstaaede Gods, Bernstorf kaldet, lod Bernstorff 1762–64 opføre Slottet (se S. 261), som dog i Begyndelsen kaldtes „Sommerhus“; om det ogsaa er undergaaet nogle Forandringer i Tidens Løb, staar det dog i det væsentlige i samme Skikkelse, som da det opførtes. Over Indgangen satte Bernstorff Indskriften „Honesto inter labores otio sacrum“. Slottet blev i den Bernstorffske Families Eje indtil 1812, da det blev solgt (for 225,000 Rd.) til Justitsraad, senere Etatsraad Ole Chr. Borch, som Aaret efter skødede det (for 280,000 Rd. D. C.) til Kancelli-Præsident, senere Gehejmestats- og Justitsminister Fr. Jul. Kaas, der atter 1817 afhændede det til den rige engelsk-vestindiske Plantageejer Christoffer Mac Evoy, hvilken sidste anlagde Parken i engelsk Stil omtrent, som den er nu (de smukke Lindealleer og Grupper af Lindetræer stamme dog fra Bernstorffs Tid), men ved sin Død (1838) efterlod Slottet i meget forfalden Tilstand. Derimod vedblev det meste af Jordegodset at tilhøre den Bernstorffske Familie indtil 1839, da det solgtes til cand. jur., Krigsassessor P. Hilarius Kalko, som samme Aar ved Auktion købte Slottet (for 25,850 Rd.) og saaledes atter samlede hele Ejendommen. Kalko havde dog kun købt Slottet for at sælge det til Nedbrydelse, hvilken imidlertid ikke blev iværksat, og 1842 købte Christian VIII Gaard og Gods for 100,000 Rd. Han lod Slottet istandsætte (af Bygningsinspektør J. H. Koch) og benyttede det som Sommeropholdssted. Efter 1848 blev det Statsejendom og udlejedes; 1853 anvistes det Prins Christian til Sommerresidens, og det bebos nu til Stadighed af Kongefamilien om Sommeren.
Til Minde om Joh. Hartv. E. Bernstorffs velsignelsesrige Virksomhed paa Godset ved at indføre Arvefæste, afskaffe Hoveriet og lade Jorderne udskifte rejste Bønderne her 28/8 1783 en Ærestøtte for ham paa Gjentofte Bakke ved Hovedlandevejen mellem Kjøbenhavn og Frederiksborg. Støtten bestaar af en omtr. 10½ Al. høj Obelisk af norsk Marmor med Emblemer og Indskrift paa Latin og Dansk (forfattet af Gehejmeraad A. G. Carstens), udført af J. Wiedewelt (se Hammeleff, Kort Beskr. over Forfatningen paa Godset Bernstorf med Forklaring over den af Bønderne oprejste Obelisk. Kbh. 1783; F J. Meier, Joh. Wiedewelt, S. 142).
Ved Sognets sydøstlige Grænse, hvor den lille Rosbæk (eller Rasbæk) løber, laa i 16. Aarh. en Mølle, Rosbæk Mølle, der senere omdannedes til en kgl. Lystgaard, hvor der 1585 indrettedes et Gæstgiveri, som ved 1590 fik Navnet Vartov (Warthoe, Vaartho, maaske: giv Agt, se O. Nielsen, Kjøbenhavn i Middelalderen); 1607 forlagdes Helligaandshospitalet i Kjøbenhavn hertil (Gavebrevet er af 30/11 1607); da det atter flyttedes tilbage til Hovedstaden, tog det Navnet med sig, medens Gaarden i Gjentofte Sogn for Eftertiden kaldtes Gamle Vartov. Den ejedes senere af Eskadrechef C. Fr. le Sage de Fontenay († 1799), der solgte den til Staten, som oprettede et Krudttørringsmagasin der. Nu er Gaarden udstykket.
Hellerupgaards Hovedbygning opførtes 1780 efter Tegning af Harsdorff og ejedes af Etatsraad Erich Erichsen († 1837). Kapitulationen 1807 skal være undertegnet her af General Peymann. Nu er Gaarden udstykket.
Hvor Garderhøjfortet nu ligger, knejsede tidligere den mægtige Garderhøj eller Løfthøj (omtr. 130 F.). paa hvis Bund man ved dens Udgravning 1886 fandt en af en udhulet Egestamme dannet Kiste, der var stillet indenfor en Ramme af Sten og dækket med en Stendynge. Den næsten opløste Kiste indesluttede Levningerne af et Skelet med en Guldarmring, et Broncesværd og Levninger af et Læderetui. der indeholdt flere Genstande, som tyde paa, at den afdøde ikke biot har været Kriger, men ogsaa har haft andet Hverv som Læge eller lign. (se V. Boye. Fund af Egekister fra Broncealderen i Danmark, Kbh. 1895, S. 134).
Nær ved Gjentofte Jærnbanestation ligger den anselige Gravhøj Brødhøj eller, som den forvansket er bleven kaldt, Brødrehøj (106 Fod), beliggende paa „Brødhøjsmarken“; den blev i sin Tid skænket til Kirken, hvorfor Præsten i Gjentofte skulde give Brød og Vin til Altergangen. Nær ved Bernstorffsstøtten ligger en anden Gravhøj, Elhøj (105 F.), hvorfra der ligesom fra Brødhøj er vid Udsigt over Omegnen. Ewalds Digt „Philet“ til J. H. E. Bernstorff er skrevet paa Elhøj. — (Litt.: F. R. Friis, Optegnelser om Gjentofte Sogn, Kbh. 1877. — Ed. Erslev, Fra Bernstorfs Omegn før og nu, Kbh. 1885. — A. Jantzen, Fundatser og Gavebreve vedk. Gjentofte-Ordrup Kommune. 3. Udg., Kbh. 1893).
Sognets Fladeindhold var 1896 1225 Tdr. Ld., Hartkornet omtr. 104 Tdr.; de faste Beboeres Antal var 1892 4645. Se i øvrigt om de statistiske Oplysninger S. 260.
Hvad der er sagt om Gjentofte Sogn, gælder i endnu højere Grad om dette. Agerbruget er her ikke længere den væsentlige Erhvervskilde. Store Dele af Sognet ere forvandlede til fuldstændige Villakvarterer, navnlig Ordrup med Charlottenlund og hele Strækningen langs Strandvejen, og Haandværkernes, de handlendes og Daglejernes Klasse samt Erhvervsgruppen „immateriel Virksomhed“ er langt i Overtal. Forøvrigt maa mærkes de mange Gartnerier ligesom ogsaa Fiskeriet i Skovshoved. Sognet gennemskæres fra N. til S. af Klampenborgbanen.
I Sognet Byerne: Ordrup med Kirke, Præstebolig, Kommuneskole, Latin- og Realskole (opr. 1873 som Internat, senere udvidet), privat Realskole, Asyl for Smaabørn (opr. 1860), Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Louises Asyl (opr. 1894), katolsk Kirke, „St. Andreas Kirke“, med en Skole, „St. Andreas Kollegiet“, der omfatter Almueskole og Latin- og Realskole, Internat for Drenge og flere Samlinger, deribl. et Bibliotek paa 11,000 Bind, St. Josephs Rekonvalescenthjem (opr. 1890), Apotek, Hotel, Traverbane og Cyclebane og en stor Mængde Landsteder. Til Ordrup slutter sig Charlottenlund med Slot, midt i Skoven af samme Navn, opført 1733, Kronprinsens Sommerresidens (se nærmere nedenfor), forst-botanisk Have, Station paa Klampenborgbanen, egen Post- og Telegrafstation, Telefonforbindelse med Kjøbenhavn, Traktørsteder og mange Landsteder. Skovshoved, Fiskerby (1894: 111 Fiskere, der i alt ejede 1 Kutter, 45 Dæksbaade og 15 mindre Fartøjer, og hvis Fangst havde en Værdi af 68,000 Kr.) og Villaby med Baadehavn (7 à 8 F. dyb i den østl. Del), med Havnefyr og Dampbaadsforbindelse med Hovedstaden, Skole, Asyl (opr. 1878), 2 Baadebyggerier, Købmandsforretninger m. m. og Hotel.
Af andre Lokaliteter mærkes: Havebrugsskolen Vilvorde ved Ordrup Krat, oprettet 1875; Haven er omtr. 20 Tdr. Ld. (der var 1895 5 faste Lærere og 17 Elever), Lyststederne Hvidøre, Sølyst, Søholm, Christiansholm, Ordrupshøj, Ordrupsdal og Skovgaard (Folkehøjskole 1874–78) og Traktørstederne Constantia og Bellevue med Hotel og Anløbsbro for Sunddamperne. I Sognet findes flere vigtige Led i Hovedstadens Befæstning saaledes Charlottenlunds Kystbatteri, Christiansholmsfortet og Oversvømmelseslinien mellem Ordrup Krat og Dyrehaven.
Ordrup Sogn, der danner een Sognekommune med Gjentofte Sogn, hører i administr. Henseende til de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskreds som dette samt til 1. Udskrivningskr.’ 23 Lægd. Kirken ejes af Kommunen.
Ordrup Kirke er opfort for frivillige Gaver paa den tidligere Vasehøj eller Egehøj 1875–76 (indviet 23/7 76) efter Tegn. af Arkitekt Hans J. Holm i Rundbuestil af store Mursten (udvendig røde) med Granitsokkel og bestaar af Skib med tre (dekorerede) Hvælvinger, Kor med Tøndehvælving og halvrund Korrunding med tre Vinduer og Halvkuppel; mod V. hæve sig to Taarne med Spir; mellem dem findes Vaabenhuset, hvori Hovedindgangen, med Granitstolper, flad Overligger og halvrund Afslutning. Fra Skibet fører en bred Bue og en Trappe ind til Koret. Alterbordet er af Faksesten ligesom det derpaa staaende Krucifiks: Christus paa Korset. Alterbordet og Korets Udsmykning er skænket af Christian IX, Orgelet af Dronning Louise, Alterstagerne af Prinsesserne Alexandra, Dagmar og Thyra; ved Døbefonten et Maleri: Christus prædiker fra Skibet. Kirken har i alt kostet 95,000 Kr.
Den katolske St. Andreaskirke paa Ordrupshøj er opført 1871–72 (indviet 25/6 1873) efter Tegn. af Arkitekt L. Knudsen i gammel gotisk Stil af røde Mursten i Form af et græsk Kors. Til den vestlige Kors arm slutter sig et noget lavere, femkantet Kor; foran den østlige Korsarm hæver, sig et Taarn med ottekantet Overbygning og Spir (ialt 47 Al.) over Vaabenhuset, hvori Hovedindgangen. Kirken er 48 Al. lang; den er hvælvet, Koret ligger noget højere end den øvrige Kirke, der er belagt med sorte og hvide Marmorfliser og i det hele meget rigt prydet, bl. a. med tre Altere, flere Glasmalerier, et Marmorkrucifiks, tre Marmorstatuer af Frelseren, Jomfru Maria og St. Mikael og en Prædikestol med 4 i Egetræ udskaarne Basrelieffer (forestillende 4 Episoder af Ansgars Liv). Ved Kirken det Berlingske Gravkapel. Til Kirken slutter sig en Præstebolig, St. Andreas Kollegiet og St. Josephs Rekonvalescenthjem, alt ligesom Kirken stiftet af Kammerherreinde Berling.
Charlottenlund Skov hed tidligere „den lille Dyrehave ved Ibstrup“, som Frederik III 1663 overdrog til sin Kammertjener Jakob Pedersen, der stod i høj Gunst baade hos Kongen og Dronningen, „for sig og Arvinger“ med Bevilling til der at indrette et „Wirtzhus“, hvor der maatte holdes Bryllup, Barsel eller anden „Samkvem og Convent“, ligesom der maatte indrettes „allehaande Spil til Tidsfordriv, saasom Pirkentafel, Klodsbane, Pailemaile, Skydebane og andet deslige, Hyrecarosser til at leje ud, Spiljagter, Baade og allehaande Slags smaa Fartøjer til at spasere med paa Vandet“, altsaa en Slags Begyndelse til de senere Skovforlystelser i Kjøbenhavns Omegn. Om Bevillingen blev benyttet, er imidlertid et Spørgsmaal, da Jak. Pedersen forlod Landet et Aar eller to efter. Kongen overlod derefter Skoven til sin Søn, Ulr. Fr. Gyldenløve, der byggede et Lystslot her og kaldte det og Skoven Gyldenlund og 1683 mageskiftede det med Chr. V for Skjoldnæsholm. I de følgende Aar besøgtes Gyldenlund meget af Kongefamilien, og det, var her, at den engelske Fribytter John Norcross, der var gaaet i svensk Tjeneste, 1718 forsøgte at bortføre Kronprinsen, den senere Chr. VI.; men Forsøget mislykkedes, og Norcross blev sat i Kastellet, hvor han var til sin Død. Christian VI forærede senere Slottet til sin Søster Charlotte Amalie, efter hvem det og Skoven fik sit nuv. Navn
lod Prinsessen sætte i Ramme og ophænge i et af Værelserne.
Charlottenlund Skov (146 Tdr. Ld.) har fra gammel Tid været bekendt for sin Planterigdom, idet den kgl. Botaniker P. Kylling for over 200 Aar siden udgav en Beskrivelse af den („Gyldenlund, seu Catalogus plantarum osv.“, Kbh. 1684), og er allerede tidligere bleven benyttet som Forsthave („Arboret“, plantet ifl. kgl. Resol. af 5/6 1799); i den østlige Del findes endnu adskillige fremmede Træer, hvoribl. flere smukke Eksemplarer, saaledes en Quercus Cerris (Frynse-Eg), 71 F. høj, Stammens Omf. 7 F., en Pinus Cembra (Cirbelfyr), 62 F., 6 F. 3 T. i Omf., en Cerasus virginiana (amerikansk Hæg), 70 F. høj, 3 F. 6 T. i Omf., en Robinia pseudacacia, 70 F. høj, 6 F. 2 T. i Omf., og en Tsuga canadensis, 43 F. høj, 6 F. 9 T. i Omf. Særlig bestaar Skoven af Bøg og Eg, blandet med andre Træer, som Asp, Ælm og Hassel, og i højere Grad end i nogen af vore andre Skove har Egen holdt sig her, ledsaget af sin sædvanlige Følgesvend, det vilde Æbletræ; mange af Egene ere vist over 400 Aar gamle; den største (Quercus pedunculata) er 76 F. høj, og Stammens Omf. 17 F. 6 T. I det sydvestlige Hjørne af Skoven er der 1838 af Forstvæsenet anlagt en Forst-botanisk Have, nærmest Arboret for Naaletræer og et Supplement til Landbohøjskolens botaniske Have. Af dens mærkelige Træer nævnes nogle Ædelgraner (en 36 F. høj Abies concolor og en 57 F. høj Abies grandis), en 46 F. høj Picea orientalis, en 28 F. høj Pseudo-Tsuga Douglasii, en 57 F. høj Pinus Laricio (østr. Fyr), en 44 F. høj Pinus Strobus (Weymouthfyr), en 63 F. høj Alnus cordifolia, en 70 F. hej Alnus glutinosa (Rød Æl), 8 F. 10 T. i Omf., en 51 F. høj Alnus orientalis, en 54 F. høi Quercus rubra, en 42 Fod høj Carja alba (Hickory) og en 45 F. høj Carja amara (Bitternød-Hickory), en 28½ F. høj Laburnum alpinum (Alpe-Guldregn), en 38 F. høj Gleditscha triacanthus og m. fl.
Den lange smukke Jægersborg Allé, der fører gennem Skoven og forbi Bernstorf Slot til Jægersborg, er anlagt ved Aar 1720–30; først 1829 blev den tilgængelig for Publikum; men Skoven var som alt nævnt allerede fra 17. Aarh. et yndet Udflugtssted for Kjøbenhavnerne og tabte først noget af sit Ry i denne Henseende, da Dyrehaven med dens Forlystelser begyndte at trække Besøget til sig.
Neden for det Sted, hvor nu Landstedet Hvidøre (opf. 1871–73 i engl.-ital. Stil efter Tegn. af Arkitekt Schrøder) ligger, laa i Middelalderen en Kongsgaard af samme Navn, hvor Dyveke og Moderen Sigbrit boede under Christian II; det var ogsaa her, at Elisabeth, Kejser Karl V’s Søster, steg i Land 1515, da hun efter en besværlig Sørejse kom til Danmark for at ægte Chr. II (se C. F. Allen, De tre nordiske Rigers Historie osv., II, S. 200); ligeledes landede Christoffer af Oldenburg, den lübeckske Hærs Anfører, her 1534. Senere var Gaarden forlenet bort, bl. a. til Franciscus Hispanier, Chr. III’s Herold, Rentemesteren Anders Glob, den som Spaamand bekendte Lyder Reventlow og Lægen og Matematikeren Peter Capeteyn; 1561 blev Lenet forenet med Kjøbenhavn, og Gaarden synes at være nedbrudt i 17. Aarh. — Ved Hvidøre, som vistnok ogsaa, har været en Landsby, laa ligeledes en Kro (nu Skovshoved Kro), der flere Gange nævnes i 16. Aarh., og en Mølle, hvor Frederik II 1576 lod indrette en Papirmølle (tidligere „Harniskmølle“ og Feldberedermølle), som dog allerede 1583 nedlagdes; 1661 var den en Stampemølle (H. F. Rørdam, Nogle Efterr. om Kongsgaarden Hvidøre i 16. Aarh., i Danske Mag. 4 R. IV. Bd. S. 247–56).
Landstedet Sølyst eller, som det dengang kaldtes, „Seelust“ blev 1753 solgt til Etatsraad Just Fabricius, der skal have opbygget det, og hvis Enke 1771 afhændede det til Generalmajor Peter Claesen, som atter 1776 solgte det til Baron, senere Greve E. H. Schimmelmann, den bekendte Statsmand og Mæcen, der uden for Haven ved Emilie Kilde rejste det Mindesmærke for sin første Hustru Emilie (født Rantzau), som endnu staar der. I Sølysts smukke Have med dejlig Udsigt over Sundet staa 3 Birketræer, plantede i Hjørnerne af en ligesidet Trekant tæt ved en lille Dam af Schimmelmann, A. P. Bernstorff og Christian Ditlev Reventlow til Minde om deres Samvirken for humane Reformer (se J. Møller, Mnemosyne I, S. 74). Efter Schimmelmanns Død 1831 ejedes Sølyst af Baron v. Løwenstern, kgl. dansk Minister i Wien, og hans Hustru, f. Schimmelmann, hvilke dog solgte det 1840 til Etatsraad J. Th. Suhr († 1858), i hvis Families Eje det senere, har været. (J. L. Heiberg, som var en hyppig Gæst hos Etatsraad Suhr, har forherliget Stedet i sit Digt „Sølyst“, trykt i „Ugentlige Blade“, udg. af H. Hertz 1858. Se ogsaa Joh. Luise Heiberg, Et Liv genoplevet i Erindringen, II, S. 71 fl.).
Christiansholm tilhørte i 17. Aarh. Assessor i Højesteret Vitus Bering; han solgte det 1671 til Christian V, som Aaret efter forærede det til sin Dronning Charlotte Amalie, der straks efter solgte det for 5000 Rd. til Ulr. Fr. Gyldenløve. Senere er det atter kommet til Kronen; thi 1746 skødede Fredr. V Christiansholm til Agent, senere Etatsraad Just Fabricius. Senere kom det i Hænderne paa Christoffer Mac Evoy, der 1783 solgte det til E. H. Schimmelmann, efter hvis Død 1831 det solgtes ved Auktion. Nu ejes det af Greve C. C. Danneskjold-Samsøe.
Ved Skovshoved laa i 15. Aarh. et St. Annekapel (se H. F. Rørdam, Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen, S. 346).
(Litt.: se under Gjentofte Sogn).
Fladeindhold var 16/7 88: 6243 Tdr. Ld., hvoraf 2180 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 573, Byg 621, Havre 528, Blandsæd til Modenh. 34, til Grøntf. 108, Kartofler 158, andre Rodfr. 137, andre Handelsplanter 8, Spergel og Lupiner 4), medens der henlaa til Afgræsn. 274, Høslæt, Brak, Eng m. m. 922, Have 277, Skov 2322, Moser og Kær 130, Byggegr. 88, Hegn og Veje 50 Tdr. Kreaturhold 1893: 543 Heste, 472 Stk. Hornkv. (deraf 351 Køer), 90 Faar, 490 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 4695/8 Tdr. Der var 6 Selvejergaarde med 125, 47 Arvefæstegd. med 295¾, 1 Fæstegd. med 3½ 549 Huse med 43¼ Tdr. Hrtk. og 98 jordløse Huse. 8 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk (med 221¼ Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 5416 (1801: 1984, 1840: 3035, 1860: 3977, 1880: 4823), boede i 644 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 672 levede af immat. Virksomh., 539 af Jordbrug, 173 af Gartneri, 284 af Fiskeri, 1796 af Industri, 573 af Handel, 1028 af andre Erhv., 312 af deres Midler, og 39 vare under Fattigv. Hvad der er sagt om Gjentofte-Ordrup Sogne, gælder ogsaa her: at store Dele ere forvandlede til Villabyer, navnlig hele Kyststrækningen med Taarbæk og Lyngby, saaledes at de handlendes og industridrivendes Klasse har en stor Plads ved Siden af Landbrugerne; særlig maa fremhæves de store industrielle Anlæg i Lyngby og langs Mølleaaen. Ogsaa Fiskeriet har nogen Betydning. Sognet gennemskæres i den vestlige Del af den nordsjællandske Jærnbane og Hovedlandevejen til Frederiksborg. Kystbanen fra Klampenborg til Helsingør er under Anlæg (se S. 27).
I Sognet Byerne: Lyngby (kaldet „Kongens Lyngby“, fordi det var Krongods fra gammel Tid), ved den østl. Ende af Lyngby Sø, ved Landevejen til Frederiksborg og paa begge Sider af Mølleaa, en købstadlignende Landsby med til Dels brolagte Gader, flere ret anselige, 2 Stokværk høje Huse med Tegl- eller Skifertag, mange Butiker, smukke Landsteder osv. I Byen, der 1/2 1890 havde 2556 Indb. (1801: 890, 1840: 1175, 1860: 1751, 1880: 2221) med 274 Huse, er der Kirke, Præstegd., Menigheds- og Missionshus (opf. 1887), Skole, privat Realskole og 3 private Pigeskoler, Amtssygehus (med 27 Senge og 4 i Epidemisygehuset), Hospital (se Gjentofte-Lyngby Hospital S. 263, Lyngby-Afdelingen har samme Størrelse som den i Gjentofte), Apotek, Asyl (opr. 1860), Børnehjemmet „Børnely“ (opr. 1853), Brede Plejehus (opr. 1863), „Aldersly“ for trængende ældre Ægtepar (opr. af Lyngby S. velgørende Forening) og Lyngby Arbejderforenings Stiftelse, Lyngby Landboskole og Grundtvigs Højskole (se S. 274), Gasværk (anl. 1895), flere Hoteller og større Traktørsteder, Bogtrykkeri, der udgiver „Kjøbenhavns Amts Avis“, Station paa den nordsjællandske Jærnbane (ny udvidet Station, opf. 1891 efter Tegn. af Holsøe), Postkontor (1 Postmester og 1 Ekspedient) og Telegrafstation, Telefonforbindelse med Hovedstaden og flere større Fabrikker. Lyngby er Valgsted for Kbh’s Amts 4. Folketingskreds og Bolig for Distriktslægen i Kjøbenhavns Amts nordre Distrikt. Af Fabrikkerne fremhæves 1 Maskinfabrik, 1 Messingvarefabr. og 1 Jærnstøberi, 3 Klæde-, Uld- og Tøjfabrikker, 1 Gardinfabrik, 1 Sukkerraffinaderi (Aktieselskab, opr. 5/5 1895, Aktiekapital 300,000 Kr.). Virum, mellem Hovedlandevejen og Fure Sø, med Skole. Lundtofte (Luntofte) mod N. i Sognet. Taarbæk (Gammel- og Ny T.) Fiskerleje med Kapel, Skole, Asyl (opr. 1880), Apotek, Hotel, Baadehavn med Havnefyr og Anløbssted for Sunddamperne (1894: 48 Fiskere, der ejede 29 Dæksbaade og 36 mindre Fartøjer og fiskede for en Værdi af 26,351 Kr., for aller største Delen Sild) og mange Landsteder.
I Sognet ligger endvidere: Sorgenfri Slot ved Lyngby, omgivet af Have og Lystskov, opført i Beg. af 18. Aarh. i eet Stokværk og et lille Spir midt paa Bygningen, med flere Udenomsbygninger, Statsejendom fra 1855 (se nærmere S. 274).
Den sydlige Del af Jægersborg Dyrehave, 1575 Tdr. Ld., hvoraf dog kun omtr. 1100 Tdr. skovbevoksede, er den egentlige Dyrehave, der drives som Lystskov, medens den nordlige Del, Jægersborg Hegn, i Søllerød Sogn, N. for Mølleaaen (884 Tdr. Ld., hvoraf 585 ere bevoksede) drives helt forstmæssig. Skoven er indhegnet af Christian V for at øve Parforcejagt, og der findes i den en stor Del Kron- og Daavildt (omtr. 150 Stkr. Kronvildt og 1000 Stkr. Daavildt). Midt i Skoven paa den store Dyrehavsplæne, hvor „Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme“ afholder aarlige Væddeløb, ligger det kongelige Jagtslot Eremitagen, opført 1736 efter Tegn. af Thurah i Rococcostil, hvorfra der er vid Udsigt over Skoven og Sundet. I det sydøstlige Hjørne af Skoven ligger Klampenborg med Endestation for Klampenborgbanen (anl. if. Lov af 19/2 1861, hvorved der 9/12 s. Aar gaves det sjællandske Jærnbaneselskab Koncession paa Anlægget af Jærnbanen til Helsingør med Sidebane fra Hellerup til Jægersborg Dyrehave; den aabnedes 22/7 1863 og blev sammen med de andre sjæll. Baner Statsbane 1880; i Driftsaaret 1894–95 befordredes paa Banens Stationer indbyrdes 1,730,806 Personer frem og tilbage, Totalvægten af Gods, Kreaturer osv. var ankommet til Klampenborg 133,811, afgaaet derfra 18,960 Cntr.), Postekspedition og Telegrafstation, Skovfogedbolig, mange Landsteder, Restaurationer osv. og Klampenborg Vandkur-, Brønd- og Badeanstalt (Aktieselskab, opr. 1844, Aktiekapital 200,000 Kr.), beliggende i Udkanten af Skoven langs Strandvejen, med en 1866 opført Hovedbygning, Kurhus, Koncertsal, flere Kottager og Badeanstalter
Hovedgaarden Frederiksdal, ogsaa kaldet Frederiksdal Slot, tæt ved Sydøstsiden af Fure Sø, omgivet af Skov med smuk Udsigt over Mølleaaens Dal. Gaarden hører til det Schulinske Fideikommis, i alt 13 Tdr. Hrtk., deraf under Hovedgaarden 10½ Tdr., Bøndergods 2½ Tdr. samt Skovskyld 2 Tdr., omtr. 350 Tdr. Skov og 150 Tdr. Ld. Ager og Eng; til Fideikommisgodset høre Fæste- og Arvefæstehuse, Frederiksdals Kro samt Lyngby og Bagsværd Søer; over Lyngby Sø til Fure Sø, der ligger ved Ejendommen, er der ad en Kanal (se S. 161) Dampbaadsforbindelse
Langs Mølleaa, hvis Vandkraft fra gammel Tid har været benyttet til industrielle Anlæg, ligger en hel Række Møller og Fabrikker, for hvilke Vandkraften dog nu for en stor Del er af underordnet Betydning, nemlig Frederiksdals Mølle; Møllerne ved Lyngby, Fuglevad (gl. Form Folevad) Mølle; Brede Klædefabrik, et Aktieselskab (opr. 15/4 1895, Aktiekapital 1½ Mil. Kr.), der beskæftiger omtr. 500 Arbejdere og aarligt producerer omtr. 400,000 Al. Klæde og 15,000 Ds. Hatte; til Fabrikken, der drives af Maskiner med 450 Hestes Kr., er knyttet Arbejderboliger, Forsamlingshus osv.; Papirfabrikkerne Ørholm (gl. Form Ørevad), Nymølle (i Søllerød S.; den indviklede Sognegrænse ved Mølleaa blev reguleret ved kgl. Res. af 11/10 1765) og Strandmøllen (hvoraf en Del i Søllerød Sogn), den sidste ved Mølleaaens Udløb i Sundet, alle tilhørende Aktieselskabet „De forenede Papirfabrikker“ (opr. 22/2 1889, Aktiekapital 2½ Mill. Kr.). De to første, der drives under eet, har 200 Hestes Dampkr. og 56 H. Vandkr., et Tilliggende af 75 Tdr. Ld., Hovedbygn., Kro, Arbejderboliger osv. og beskæftiger 80–90 Personer; Strandmøllen har 180 Hestes Dampkr. og 40 H. Vandkr., et Till. af 12 Tdr. Ld., 1 Kro, 3 Villaer, Arbejderboliger osv. og beskæftiger omtr. 110 Personer. Ved Strandmøllen føres den nye Kystbane over Aaen ad en Jærnbro. Mellem Nymølle og Strandmøllen ligge desuden Stampen (i Søllerød Sogn) og Raadvaddams Fabrikker (Raavad, „Fileværket“), et Aktieselskab (opr. 1/12 1894; Aktiekapital 180,000 Kr.), der tilvirker Isenkram; det beskæftiger 5 Funktionærer og 85–90 Arbejdere, og producerer aarligt for omtr. 150,000 Kr.; Fabrikkerne drives af 2 Vandhjul, repræsenterende 30 Hestes Kraft, og 1 Dampmaskine paa 15 Hestes K.. Til Etablissementet, der har et Fladeindhold af 21 Tdr. Ld., hører, foruden Fabriksbygningerne med Funktionær- og Arbejderboliger osv., ogsaa Traktørstedet Raadvad.
Lyngby S., der udgør en egen Sognekommune, som er delt i 3 Sognefogeddistrikter, nemlig vestre (Frederiksdal og Virum), mellemste (Brede, Lundtofte, Lyngby] og Ørholm), og østre (Raadvad og Taarbæk), hører under Kjøbenhavns Amts nordre Birks Jurisdiktion, Kbhs. Amtstue- og Kbhs. Amts nordre Lægedistr., 2. Landstingskr. og Kbhs. Amts 4. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr’. 20. og 21. Lægd. Lyngby Kirke ejes af en Privatmand, Taarbæk Kirke (fra 1896) af Beboerne. Foruden Sognepræsten er der ansat to Kapellaner pro loco,
Lyngby Kirke, smukt beliggende paa en Bakke ved Landevejen, er en Korskirke; Korsfløjene af røde Mursten og Taarnet ere dog senere Tilføjelser til en ældre Kampestensbygning. Kirken har 5 Hvælvinger i Skibet og 2 i Korset (1 i hver Korsgren) ; et Gravkapel paa Nordsiden bruges nu til Ligkapel; under Kapellets Gulv flere Kister. Paa Korets udvendige Mur ses et. Relief fra Middelalderen: en Dyreskikkelse, der holder et Barn i Munden. Altertavle af C. V. Eckersberg; Prædikestol med Aaret 1598; gammel Granitdøbefont. I Kirken en Mindetavle over Sognepræsten, Prof. Jørgen Borch, † 1803, og over faldne i de slesvigske Krige. Aar 1876 fandtes nogle gl. Kalkmalerier omtr. fra Midten af 15. Aarh. paa Hvælvingerne i Skibets vestre Del. Hvælvingskapperne vare fyldte med Lovværk, Figurer og Indskrifter. Paa en af dem saas Christus bærende Korset, paa en anden Jomfru Maria med Christi Lig over sit Skød, Apostlene, den opstandne Christus med Sejrsfanen, den vantro Thomas, der stikker sin Finger i Saaret i Herrens Side osv. (se Magn. Petersen, Danske Kalkmalerier, S. 88). — Paa Kirkegaarden ligge bl. a. begravede Skuespillerinden Ellen Marie Heger († 1842) og Digteren Thomas Lange († 1887), over hvilken sidste der er rejst et Monument efter Tegn. af Lor. Frølich.
Taarbæk Kapel, beliggende i Dyrehaven („Skovkapellet“), er opført 1864, fornemmelig ved private Gaver, efter Tegn. af Arkitekt Wessel efter Forbillede af en gammel angelsachsisk Kirke i Limerick, af røde Mursten med Granitsokkel; Hovedindgangen er gennem Vaabenhuset paa den nordre Side; mod Ø. afsluttes det 34 Al. lange Skib med en fremspringende Korafslutning; Klokketaarnet er med Fløjen 34 Al. højt. Altertavlen af Raadsig (Christus i Gethsemane).
Sorgenfri Slot („Sorgenfrey“) er opført i Beg. af 18. Aarh. af Grev Carl Ahlefeldt og tilhørte senere Storkansler Grev U. A. Holstein, Frederik IV, Prinsesse Sophie Hedevig, Enkefyrstinde Sophie Caroline af Ostfriesland (fra 1756), Gehejmekonferensraad Desmercières, der købte det 1769 for 8000 Rd., og hvis Enke, Komtesse Friis solgte den 1783 for 14,500 Rd. til Grosserer Henr. Bolte (senere Baron); dennes Bo solgte det 1789 for 13,000 Rd. til Arveprins Frederik, hvem Anlægget af Haven og den smukke Lystskov med det bakkede Terræn langs Aaen skyldes, og derpaa ejedes det af Christian VIII, der ofte opholdt sig her baade som Prins og Konge, og som her modtog Nordslesvigernes Adresse 27/7 1846. Efter at det i 1855 var blevet Statsejendom, var det Sommeropholdssted for Enkedronning Caroline Amalie lige til hendes Død 1881. I Slotsparken ved Slottets nordre Side rejste Kvinder i Lyngby 1882 en Mindestøtte for hende (en 6 Al. høj Granitstøtte med Portrætmedaillon, efter Tegn. af Evens). Tæt ved Slottet staar en Mindestøtte med Buste af Fredr. V (udf. af Saly 1764); i Nærhedenen hvid Marmorstøtte med sort Marmorsilhouet og Arveprins Frederiks Gemalinde, Sophie Frederikkes Fødsels- og Dødsaar. Paa Slottet Malerier af Chr. VI, Fr. V og Juliane Marie. I og ved Sorgenfri findes flere anselige og mærkelige Træer, saaledes S. Ø. for Slottet en 96 F. høj Ædelgran, Stammens Omf. 8 F., N. for Slottet et 61 F. højt Tulipantræ, og ved Rustenborg i Lyngby to mægtige kanadiske Popler, hvoraf den højeste er 120 F., Stammens Omf. 12 F.
Lyngby Landboskole blev oprindelig anlagt 1867 i Nærum af Landbrugskandidat, nuv. Kaptejn J. C. la Cour, men flyttedes Aaret efter til Lyngby, da et Aktieselskab havde opført Bygningerne, som Forstanderen, la Cour, købte 1880. Han udvidede Skolen betydeligt, idet han opførte et Landbrugsmuseum og købte Brede Ladegaard, af hvis Jorder han henlagde 8 Tdr. Ld. til Støtte for Undervisningen. 1890 overdrog han Skolen til „Grundtvigs Højskole“ (opr. 1856 af Grundtvig paa Marielyst ved Kjøbenhavn), hvis Bestyrelse lod Bygningerne betydeligt udvide (opførte efter Tegn. af C. V. Dahlerup og F. C. Bøttger). Skolen har 7 faste Lærere og underviser aarlig 70–100 Elever. (K. Rørdam, Geol.-agronomiske Undersøgelser ved Lyngby Landboskole og Brede Ladegaard, Kbh. 1894). — I Lyngby har der 1871–74 ogsaa været en Pigehøjskole.
Jægersborg Dyrehave hed tidligere „Boveskov" og nævnes allerede i Valdemar II’s Jordebog 1231 („Bouæscogh“) som hørende til Lyngby (se O. Nielsen, Hist. Tidsskr., 5. R., IV Bd., S. 728), og den har vistnok været langt mere bevokset end nu; kun i Midten var der, ligesom nu, en aaben Slette, hvorpaa tæt Ø. for det Sted, hvor nu Eremitagen staar, Landsbyen Stokkerup laa. Sit nuv. Navn flk Skoven, da Christian V som alt nævnt (S. 272) 1670 lod den indhegne med Enebærstager for Parforcejagtens Skyld (allerede Frederik III havde dog begyndt at indrette den til Dyrehave) og foretage store Udhugninger i den, „Gader“, for at Jægeren kunde holde Øje med det flygtende Vildt, ligesom han ved samme Lejlighed lod Stokkerup By nedlægge. Ligeledes indrettede Kongen sig paa Sletten et Jagtslot, Eremitagen, der laa paa en opkastet Højde, omtrent hvor det nuv. Slot ligger, for at han der „kunde spise i Enrum“. Det var her, han opholdt sig 19/10 1698, da han blev slaaet til Jorden af en Hjort, han skulde give Dødsstødet, hvad der maaske har
bidraget til hans Død Aaret efter. Ogsaa Christian VI var en ivrig Jæger; han indførte en Del Vildt (hvide Hjorte) fra Württemberg (D. Atl., I, S. 605) og lod den gamle Eremitage, der var en lille uanselig Bygning og desuden brøstfældig, nedrive og et nyt Slot opføre 1736 (se S. 272) til Dels af Materiale fra et nylig nedrevet „Lysthus“ ved Rosenborg ved Kjøbenhavn. Det 2 Stokværk høje Slot, der ligger paa det højeste Punkt paa Sletten, og fra hvis Altan ud mod Sundet der er en prægtig Udsigt, er kun lille (30 Al. langt, 20 Al. bredt), men i en elegant Rococcostil og udstyret med Statuer, Søjler og Jagtemblemer; def store Trappeparti med Ramper paa Façaden ind mod Landet er i de senere Aar blevet restaureret og bragt tilbage til dets oprindelige Skikkelse. Ogsaa det indre blev udstyret med Pragt (et prægtigt Maleri af Coffre, der sad i Spiseværelsets Loft i den gamle Eremitage, blev anbragt under Loftet i det øverste Stokværks Sal); men det meste af Udsmykningen er nu forsvundet. Slottet staar tomt, som det næsten altid har gjort; kun i Kælderen, hvor det store Slotskøkken findes, er der Traktørsted for besøgende.
I 18. Aarh., da hele Livsanskuelsen bidrog til at oplade Øjet for Naturens Skønheder, begyndte Skoven at blive besøgt af Hovedstadens Beboere, og navnlig var det Egnen om Kirsten Pils Kilde, der blev Maalet for Valfarterne, især i Midsommertiden (St. Hans Aften). Kilden var først bleven opdaget ved Beg. af 18. Aarh. Vel staar der i Indskriften over Kilden:
Men det første Aarstal maa være Digt; thi E. Pontoppidan kalder den ogsaa „Brinkmanns Kilde“ og fortæller (i Kurzgefasste Nachrichten die Naturhistorie in Dänemark betreffend, Hamburg 1765), at Kilden var bleven opdaget af en forhenværende kgl. Danser Brinkmann, der satte Sten om den og forsynede den med Græsbænke, „og dette er allerede sket for over 40 Aar siden“ (altsaa i Beg. af 1720’erne); senere, da den var forfalden, blev den atter istandsat 1750. Hvem Kirsten Pil har været, ved man ikke (se dog Geogr. Tidsskr., IV, S. 83). Den har heller næppe været nogen Sundheds- eller hellig Kilde, i hvis Vand man vilde finde Lægedom, men et Sted, hvor man søgte hen som alt nævnt for at nyde den frie, smukke Natur, og det var først ved 18. Aarh.s Midte, at det blev et almindeligt Udflugtssted, efter at Christian VI’s pietistiske Regimente havde gjort det af med de i Slutningen ogsaa temmelig vilde Forlystelser ved Vartovkilden (se P. N. Stolpe, Vartov-Kilde og Holbergs „Kilderejse“, i Danske Saml., 2. R., VI Bd., S. 269–78)
Dyrehaven er en parklignende Bøgeskov med store friske Græssletter mellem Træerne, skyggefulde Spasereveje og flere stærkt bakkede Partier, som Egnen omkring Fuglesangsdammen og Ulvedalene. Den er en af Danmarks smukkeste og ejendommeligste Skove, navnlig ved sin Mangel paa Underskov (en Følge af Vildtets Færden i den; om Sommeren gaar ogsaa en Del Heste og Hornkvæg paa Græs i Skoven), og den har ogsaa vakt fremmedes Opmærksomhed, bl. a. have Niebuhr og senere Carl Vogt (ved den arkæologiske Kongres 1869) prist den med varme Ord. Den er som sagt fortrinsvis en Bøgeskov, og Bøgene udmærke sig ved deres Størrelse og Skønhed (ved Kildehuset findes en, der er 112 F. høj, Stammens Omf. 11 F. 6 T., ved søndre Eremitagevej staar en, der er 91 F. høj, Stammens Omf. 18 F. 7 T.); men der findes ogsaa prægtige gamle Ege (Ulvedalsegens Stamme er 23 F. i Omf.; Egen ved Klampenborg Skovfogedbolig, Quercus peduncalata, er næsten uden Krone og derfor kun en Ruin, 30 F. høj, Stammens Omf. 25 F. 2 T.) og andre Træer. Særlig maa mærkes Naaletræbevoksningen i Nærheden af Klampenborg, plantet 1764 af J. G. v. Langen, den ældste i Danmark; her findes talrige Ædelgraner, hvoraf de to største ere henholdsvis 132 F. høj, Stammens Omf. 9 F. 6 T., og 110 F. høj, Stammens Omf. 12 F. Af andre Træer kunne nævnes en 82 F. høj smaabladet Ælm, Stammens Omf. 13 F. 8 T. (tæt ved Kongeporten), en 107 F. høj Ask, Stammens Omf. 9 F. 6 T. (i Kildehusets Have), en 67 F. høj Avnbøg (ved Klampenborg) og en 67 F. høj Rød Æl, Stammens Omf. 8 F, 10 T. (ved Fuglesangskilden). Ligeledes maa mærkes de 2–300 Aar gamle Hvidtjørne paa Eremitagesletten. — I Nærheden af Eremitagen, hvor der ofte er afholdt Folkefester („Grundlovsfesterne“), findes flere Mindestene, saaledes en til Minde om det förste nordiske Studentertog 1843, og en til Minde om Sønderjydernes Besøg 1861 og 1863.
Paa et i Fure Søen udskydende Næs findes Ruiner og Voldplads af den gamle Kongeborg og senere Roskildebispernes faste Slot Hjortholm., hvis Opførelse efter fundne Bygningsfragmenter gaar tilbage til 13. Aarh. Her nævnes som Høvedsmand Jep Mikkelsen (af Hagerup) 1472, Herman Rolfsen (von Leneren) 1485-86, Claus Neb 1489 og Oluf Daa 1507. I Grevens Fejde værgede den daværende Høvedsmand Peder Godske Slottet tappert og overgav det først til Grev Christoffer, da Taarnet, Vægtergangen og den ene Side af Slotsmuren vare nedskudte, hvorfor Biskoppen Joachim Rønnov og Domkapitlet takkede ham i et aabent Brev og gav ham fuld Afkald for Slottet og dets Inventarium. Tomten er i 19. Aarh. meget forstyrret ved Kanal- og Vejanlæg. (Vedel-Simonsen, Hist. Efterr. om Hjortholm og Gurre, i Annal, for nord. Old. 1838–39, S. 261 fl.) — Efter Reformationen kom det til Slottet hørende Gods til Kronen, og nogle hundrede Favne S. Ø. for den gamle Slotstomt byggede Frederik III et Jagtslot, som han kaldte Frederiksdal. Senere overlod Christian V det til sin Dronning Charlotte Amalie, allerede da hun var Kronprinsesse (tillige med Gjentoftegaard og Bagsværd), og hun indrettede flere industrielle Virksomheder her i Egnen (se nedenfor). Efter dennes Død 1714 tilfaldt Frederiksdal hendes Datter Sophie Hedevig og efter hendes Død Christian VI, som 1739 skænkede det til sin højt betroede Mand, Grev Joh. Sigismund Schulin, i hvis Families Besiddelse det er forblevet. Grev Schulin lod den nuv., et Stokværk høje Hovedbygning, der tager sig anselig ud ved sin høje Beliggenhed, opføre efter Tegn. af Jardin. I Nærheden af Slottet findes Louisekilde, opkaldt efter Grev Schulins Svigerinde, Christiane Louise Warnstedt. (Naturforskeren Otto F. Müller, der havde været Huslærer paa Frederiksdal hos Grev Schulin, har skrevet: „Fauna insectorum Friderichsdalina“, 1764,. og „Flora Friderichsdalina“, 1767).
Virumgaard har været i Christian VIII’s og Frederik VII’s Besiddelse. Hummeltofte har været ejet af Biskop Monrad, som 1865 solgte den til Prof. N. Chr. Frederiksen. Landstedet Sophienholm opnaaede i sin Tid et stort Ry, da det fra 1790 ejedes af Gehejmekonferensraad Joh. Chr. Constantin Brun († 1836), som var gift med Digterinden Frederikke Brun († 1835), der her om Sommeren samlede om sig en Kreds af Skønaander, Digtere og Kunstnere, hvem baade den aandrige Værtinde og hendes yndefulde Datter Ida eller Adelaide (Bombelles) begejstrede. Den nuv. Hovedbygning er opf. 1803 af Brun; smuk Have og Park med sjældne Træer.
Hvor langt tilbage i Tiden Mølleaaen har været anvendt til Møllebrug, kan ikke siges. Den første af Møllerne, som kendes, er vistnok Nymølle; dens Navn træffes allerede i Beg. af 13. Aarh.; men Navnet tyder ikke paa, at det er den ældste. Her kan kun fremdrages enkelte Momenter af Anlæggenes Historie. I 14. Aarh. nævnes andre af Møllerne, saaledes Fuglevadsmølle (Folevad) Brede (Brydæ) og Ørholm (Ørewaz, Ørevad), 1417 afhændede Vor Frue Kirke Nymølle til Roskildebispen Jens Andersen; i Chr. III’s Tid var der en Krudtmølle ved Fuglevadsmølle; 1628 gav Chr. IV Brede Mølle til Joh. v. Dehlen og Laurentz Møllengracht til Krudtmølle; men disse Krudtmøller nedlagdes snart og kom i andres Hænder, saaledes 1668 til den bekendte Kobbersmed Henr. Ehm, som indrettede et Hammer- eller Kobberværk paa Brede. I 17. Aarh. var der ligeledes Krudtmølle ved Lyngby (en Tid indrettet til Valkemølle af Guldsmed og Alkymist Casper Herbach, † 1664) og Ørholm, ligesom der ogsaa ved Aaen laa flere „Slibe- og Poleremøller“, saaledes ved Raadvad („Rodevalds Værk“), hvilken Mølle Fredr. III overlod til Overtøjmester Peter Kalthoff, som der indrettede en Slibe- og Krudtmølle. Efter hans Død (1672) kom Raadvad atter til Staten; senere overlod Fredr. V Krudtmøllen her til sin Kammertjener, senere Justitsraad Nicolai Jac. Jessen for at indrette et Filehuggeri der, og da han gik fallit 1765, gik det over til Isenkræmmerlavet i Kbh., hvilket besad det i henved et Aarh., saaledes at alle, der vilde optages i Lavet, maatte have Andel i Fabrikken; da Lavsvæsenet ophævedes, overtoges den af et Interessentskab, som 1894 omdannede den til Aktieselskab. Størst Betydning havde dog en Tid Anlæggene ved Frederiksdals eller, som den tidligere hed Hjortholm Mølle, der 1649 købtes af den bekendte Rentemester Henrik Müller (se F. Meidell, i „Museum“ 1894, II S. 73 fl.), som 1668 solgte den til Fredr. III, hvorefter Navnet Frederiksdals Mølle blev det almindelige. Faa Aar efter begyndte her og i Omegnen ved Dronning Charlotte Amalies Paavirkning en Række Fabriksanlæg, saaledes Kobbermøllen ved Nymølle og Frederiksdals Papirmølle. Nymølle bortforpagtedes 1672 til Henr. Ehm, senere til Lor. Badstuber, hvis Søn (?) Poul Badstuber 1738 erhvervede den som Ejendom og der, ligesom paa Brede og Ørholm, drev en stor Virksomhed i Messing, Kobber, Knive og Staaltraad, indtil han gik fallit 1746 og Fabrikkerne atter splittedes; Brede kom saaledes senere i Grev Schimmelmanns Besiddelse, og i 19. Aarh. har det været Centrum for en stor Klædefabrikation (anl. 1809 al Modeweg i Kbh., flyttet 1831 til Brede), der en Tid ogsaa omfattede Nymølle, Ørholm og Stampen. Frederiksdals Papirmølle anlagdes af Charlotte Amalie 1673 og dreves en Tid af Hans Heuser, der ogsaa en halv Snes Aar efter flk Strandmøllen (anlagt først som Valkemølle, 1645 indrettet som Papirmølle af Joh. Ettersen) og senere Bestyrelsen af den, da Charlotte Amalie købte den 1690; 1693 indkaldtes fra Hannover Joh. Drewsen (Drewez?), som forpagtede og 1718 erhvervede Strandmøllen som Ejendom, og den forblev i denne Families Besiddelse, indtil den 1889 overgik til Aktieselskabet „De forenede Papirfabrikker“, sammen med Ørholm og Nymølle, som den Drewsenske Slægt havde tilkøbt 1854. Strandmøllen er nu Danmarks ældste eksisterende Papirfabrik (Frederiksdals Mølle forfaldt allerede paa Heusers Tid). Ved Fabrikken er der 1893 rejst et Mindesmærke (Granitstøtte med Buste, udf. af Alfr. Thielemann) for Chr. Drewsen (f. 1799), der 1865 blev Eneejer af Strandmøllen, Ørholm og Nymølle (se C. Nyrop, Strandmøllen, Kbh. 1878).
Paa Bunden af en Høj fra Broncealderen ved Hvidegaard blottedes 1845 en stensat Kiste, hvori der laa brændte Menneskeben, Uldtøj, Levninger af en Spaanæske, et Broncesværd i en vel bevaret Skede samt et Læderetui, i hvilket sidste forskellige Genstande af en saa mærkelig Art, at man mente, at den afdøde havde øvet „Sejd“, om end maaske i Videnskabens Tjeneste.
I et Dokument fra 1464 forekommer en Fritze Pariis „awapn (Væbner) i Konnings-Lyngby“.
Fladeindhold var 16/7 88: 6658 Tdr. Ld., hvoraf 2418 besaaede (deraf med Hvede 19, Rug 518, Byg 582, Havre 595, Boghvede 8, Ærter og Vikker 20, Blandsæd til Modenh. 158, til Grøntf. 160, Kartofler 135, andre Rodfr. 220), medens der henlaa til Afgræsn. 545, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1191, Have 244, Skov 1747, Moser og Kær 127, Hede 4, Byggegr. 72, Hegn, Veje og Vandareal 310 Tdr. Kreaturhold 1893: 546 Heste, 1333 Stkr. Hornkv. (deraf 1036 Køer), 232 Faar, 761 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1/1 85: 364¾ Tdr. Der var 7 Selvejergaarde med 50¾, 46 Arvefæstegd. med 273¼ og 282 Huse med 307/8 Tdr. Hrtk., samt 38 jordløse Huse. Der var 4 Gaarde paa over 12 Tdr Hrtk. (med 84½ Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 3122 (1801: 1618, 1840: 2222, 1860: 2875, 1880: 3022), boede i 409 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 215 levede af immat. Virksomh., 835 af Jordbrug, 71 af Gartneri, 40 af Fiskeri, 1002 af Industri, 273 af Handel, 7 af Skibsfart, 547 af andre Erhv., 61 af deres Midler, og 71 vare under Fattigv. Ved Siden af Jordbruget har Industrien (Fabrikkerne ved Mølleaa) stor Betydning som Erhverv. Skovarbejdet er et ikke ringe Bierhverv. Gennem den vestl. Del af Sognet gaar Nordbanen og Hovedlandevejen til Helsingør. Langs Kysten er Kystbanen under Anlæg.
I Sognet Byerne: Søllerød, smukt beliggende paa en Bakke ved Søllerød Sø (28 Tdr. Ld.), med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital (opr. 1804 af M. F. Drewsen, Enke efter Jørgen Christopher D., for 1 Mand og 4 Kvinder) og Kro; Øverød; Nærum (gl. Form: Niartherum) med Skole; Holte med privat Skole; Trørød (Tryggerød) med Skole; Skodsborg med Skole og Badehotel (opf. 1876, ombygget 1886–87, med Koncertsal, mange Kottager, smuk Have osv.), Hotel, Klædefabrik med Arbejderboliger, Toldoppebørselskontrolsted, Anløbsbro for Sunddamperne, Telegrafstation og mange Landsteder, deribl. Skodsborg Slot (en Tid Sommerbolig for Frederik VII). Vedbæk, Fiskerleje (1894 fiskedes af 15 Fiskere, med 4 Dæksfartøjer og 10 mindre Fartøjer, for en Værdi af 5000 Kr.) med Kapel, privat Skole, Hotel, Baadehavn med Fyr, Landgangsbro og Anløbssted for Sunddamperne, Telegrafstation, Toldkontrolsted og mange Landsteder.
Hovedgaarden Dronninggaard, der ejes af et 20/7 1895 oprettet Aktieselskab, er i det hele 48 Tdr. Hartk., omtr. 900 Tdr. Ld. (deri indbefattet Vejle Sø, 34 Tdr. Ld.), og bestaar af: Næsset med „Næsseslottet“, Lystpark og Haveanlæg samt Øen Lucknam (fordrejet „Lokkedam“, tidligere „Kaninholm“), ialt 122 Tdr. Ld.; Avlsgaarden Dronninggaard (med Kaningaarden, bortsolgt), 31 Tdr. Hrtk., 561 Tdr. Ld., hvoraf 67 Eng, 30 Skov, 34 Vejle Sø, Resten Ager; og Frederikslund (bortsolgt af Aktieselskabet), 13 Tdr. Hrtk., 210 Tdr. Ld., hvoraf 30 Eng, 49 Skov, Resten Ager.
Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Nærumgaard (30 Tdr. Hrtk., 370 Tdr. Ld., hvoraf 50 Skov, Have, Mose osv., Resten Ager), Holtegaard med Hovedbygning og en 1883–84 opført Avlsgaard (23¾ Tdr. Hrtk., 331 Tdr. Ld., hvoraf omtr. 28 Tdr. Gaardsplads, Have og Skov, 4 à 5 Tdr. Tørvemose, Resten Ager; paa Ejendommens Grund er 1886–87 anlagt et Hvidtølsbryggeri, der aarligt producerer omtr. 5000 Tdr.) og Aggershvile med en 1893 opført Hovedbygning (141/8 Tdr. Hrtk, 171 Tdr. Ld., hvoraf 6 Eng, Resten Ager; Kystbanen vil borttage omtr. 3 Tdr. Ld. af Ejendommen; i Haven en lille Villa, der sammen med en ældre Bygning ved Ejerindernes Velvilje er overladt til Sommeropholdssted for svagelige Syersker). — Af andre Gaarde og Lokaliteter nævnes: Rudegd., Havarthigd., Vesselsminde, Søllerødgd., Hendriksholm, Enrum, Mothsgaard (opkaldt efter dets tidligere Ejer Gehejmeraad Matthias Moth, † 1719, Sophie Amalie M.s Broder), „Høj og Dal“ ved Nymølle, Suhmsminde i Øverød (opkaldt efter den tidligere Ejer, Historieskriveren P. Fr. Suhm), Frydenlund, Rolighed og Miramara (opf. 1887–88 efter Tegn. af H. Kampmann) ved Strandvejen, m. fl. Ved Vejle Sø ligger Holte Station paa Nordbanen; i Nærheden, ved Hovedlandevejen, Nyholte Hotel med et Villakvarter, og nordligere ved Vejen Rudersdals Kro. — I Geelsskov ligger Geelshus, Skovriderbolig for 1. Kjøbenhavns Skovdistrikt. Ved Mølleaaen Papirfabrikken Nymølle, Klædefabrikken Stampen (Aktieselskab opr. 1896) og Papirfabr. Strandmllen (se nærmere S. 273).
Søllerød Sogn, der danner en egen Sognekommune, hører under Kjøbenhavns Amts nordre Birks Jurisdiktion, Kbh.’s Amtstue- og Kbh.’s Amts nordre Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kbh.’s Amts 4. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr’. 19. Lægd. Rudersdals Distrikt hørte indtil 1891 i gejstl. Henseende til Birkerød Sogn. Søllerød Kirke og Vedbæk Kapel ejes af Kommunen.
Søllerød Kirke er opført af Kamp og Mursten, har Hvælvinger, Taarn med takkede Gavle og Vaabenhus paa Nordsiden. Altertavlen er et Billedskærerarbejde fra Chr. IV’s Tid, Alterbillede af J. L. Lund. Orgel skænket 1893 af Generalkonsul Jul. Holmblad. Rester af en mærkelig gammel Ligsten over „Johannes Nicolai de Øberuth“ (Jens Nielsen af Øverod), † 1402, er indmuret i Vaabenhusets vestre Væg (indtil 1893 laa den ved Taarnets nordre Ende). I Taarnets søndre Væg opdagedes 1893 et hult Rum, hvori henstod en Ligkiste med et Barnelig, som syntes at være begravet i 18. Aarh. — Paa Kirkegaarden ligge bl. a. begravede Kobberstikker J. F. Kleve († 1797), Fabrikant Joh. Chr. Drewsen († 1857; Monument med Inskription og Broncebuste, udf. af Th. Stein), Etatsraad Joh. Christoffer Nyholm til Baggesvogn († 1867) og Baron J. Holger Rosenkrantz († 1875); Mindesmærke over nogle i Krigen 1864 faldne.
Vedbæk Kapel, beliggende i Skoven tæt ved Frydenlund paa Enrums Grund (skænket af Assuranceforretningsfører Edv. J. Hvidt, Grunden skænket af Grev C. Danneskjold-Samsøe til Enrum), er opført efter Tegn. af Arkitekt V. Tvede af røde Mursten i Rundbuestil med et højt Taarn med Spir (37 Al.); det er indviet 4/6 1871.
Dronninggaard stammer fra Fredr. III’s Tid, idet han, samtidig med at han opførte Frederiksdal ved den anden Side af Søen, skænkede det i Fure Sø udskydende Næs til sin Dronning Sophie Amalie, som her lod opføre en „Lystgaard“ (D. Atl. II, 232) og anlægge et „Hollænderi“, hvor hun holdt muntre Fester og drev ivrigt Landbrug med oldenburgske Køer og Høns og Gæs af fremmed Race. Efter hendes Død 1685 tilfaldt Ejendommen Kronen; noget over Midten af 18. Aarh. (1764) ejedes den af Gehejmeraad Hans v. Ahlefeldt, som genopførte Hovedbygningen, da den gamle var brændt. Hvor denne gamle Bygning har ligget, og hvorledes den saa ud, ved man intet om; en Tavle med Fredr. III’s og Sophie Amalies Navnetræk, der er indsat i den nuværende Gartnerbolig, er den eneste Levning af den. Gaarden maa dog snart atter være kommen til Kronen; thi 1772 skænkede Chr. VII den til Kammerherre W. D. W. v. Staffeldt, som dog allerede 1776 solgte den (for 17,000 Rd. D. C.) til Forpagteren paa Brede, Ole Svendsen, der atter 1781 solgte den til den rige Grosserer, Agent, senere Etatsraad Fr. de Coninck († 1811), og med ham begynder Dronninggaards Storhedstid
Tillige byggede han paa Ejendommens Grund den mindre Gaard Frederikslund til sin ældste Søn Frederik, ligesom han ogsaa med stor Kærlighed anlagde den omtr. 100 Tdr. Land store Park i „engelsk-kinesisk“ Havestil med Lysthuse, Støtter, Vaser, Grotter, Tempelruiner med omstyrtede Søjler osv. og plantede en stor Del sjældne Træer og indrettede en Dyrehave, hvori der en Tid endog var Antiloper. Flere af Støtterne staa der endnu, som et Minde om svunden Pragt, men vidne tillige i deres forfaldne Tilstand om senere Tiders Vanrøgt; saaledes en 7 Al. høj Obelisk af norsk Marmor paa et Fodstykke af tilhugne Kampesten, sat til Ære for de Conincks Ven, General de Drevon, Staldmester hos Prinsen af Oranien, og udført 1781 af Joh. Wiedewelt; en høj, kaneleret Søjle med en Kugle paa Toppen og staaende paa et firkantet Fodstykke af norsk Marmor med hvide Marmorrelieffer, ligeledes rejst 1784 „til Ære for Handelen og Søfarten, som under en viis Regerings Indflydelse og Beskyttelse gav mig Ævne til at forskønne dette Sted og forbedre dets Agres Dyrkning“, „mine Børn og Efterkommere tilegnet“ (se Billedet); og en firkantet, flad Sandstensblok, paa hvis Fodstykke ses en Pilgrimsstav, Hat og Rosenkrans, og som er prydet med Emblemer og et langt fransk Vers, forfattet af de Drevon (det er denne Støtte, som Traditionen urigtig har sat i Forbindelse med Louis Philippe, der som Emigrant skulde have gæstet Dronninggaard; han har aldrig været der); foran Slottet paa den skraanende Græsplæne staar et stort, smukt Solur. Af de sjældne Træer nævnes en 46 F. høj Tsuga canadensis (Stammens Omfang 7 F. 11 T., Kronens Diameter 50 F.), en 55 F. høj ægte Kastanie (Stammens Omf. 7 F. 9 T.), en 55 F. høj gul Hestekastanie (Æsculus flava), en 73 F. høj Liriodendron Tulipifera (Stammens Omf. 8 F., Kronens Diameter 61 F.), en 55 F. høj Acer rubrum, en 60 F. høj Magnolia acuminata (Stammens Omf. 4 F. 7 T.) og en 40 F. høj Chamacyparis thujoides. Efter at det var gaaet tilbage for Familien de Coninck i Beg. af 19. Aarh., maatte Fr. de Conincks Søn sælge Ejendommen 1822 (for 50,000 Rd.) til en rig hamburgsk Patricier Jänisch, og under ham og de følgende Ejere, Kammerherre R. Fønss, H. Hansen, Etatsraad Nyholm og Etatsraad Westenholz, forfaldt Ejendommen mere og mere, og Slottet stod for det meste ubeboet. Efter den sidste Ejers Død solgtes Ejendommen 1895 til ovennævnte Aktieselskab, der agter at udstykke Ejendommen til Villagrunde og bevare Hovedbygningen og Parken, formentlig i den oprindelige Skikkelse, som Sommer- og Badehotel (se Ch. A. Been, Dronninggd. i Fr. de Conincks Tid, i Tidsskr. for Kunstindustri, 1895, S. 141 fl.).
Ved Skodsborg havde Grev Plélo, fransk Gesandt i Kbh. (1728–34), nogle Somre et Landsted. Gehejmeraad Carl v. Holstein († 1763) ejede Landstedet „Retraite“, det nuv. Skodsborg, indtil 1760; senere ejedes det af Overkammerjunker v. der Lühe, Mægler Holten, Broder til Gehejmekonferensraad N. A. Holten, og Prins Ernst af Hessen-Philipsthal. I Aarene 1853–63 havde Frederik VII Sommerbolig paa Skodsborg, hvor han lod opføre en større Bygning til Spisesal. Paa Højden ovenfor Skodsborg har ligget en Befæstning.
Søllerødgaard er kun en Levning af det Slot, som Generaladmirallieutenant Grev Fr. Danneskjold-Samsøe opførte noget før Midten af 18. Aarh.; Slottet, der var bekendt for sin vide Udsigt fra Altanen og sin store Have, udvidedes 1756 af den senere Ejer Gehejmeraad, senere Grev Fr. L. Dehn; derpaa beboedes det i nogle Aar af General St.-Germain, hvorefter det en Tid ejedes af Arveprins Frederik; vist i Slutn. af 18. Aarh. nedreves Hovedbygningen, af hvilken et Dørstykke paa Bernstorf endnu har en Afbildning. Til Slottet hørte et Kapel, som Struensee indrettede til et Hospital for veneriske syge, og som nu benyttes som Lade. Ny Hovedbygning opf. 1888.
Frydenlund er opført af Dronning Anna Sophies Fader, Grev Reventlow og ejedes senere af hende og derefter af Kronen; en Tid beboedes det af Carl Chr. Erdmann, Hertug af Württemberg-Oels, efter at han 1741 havde ægtet Marie Sophie Wilhelmine Grevinde af Solms-Laubach, og han modtog ofte her Besøg af Christian VI og hans Dronning. Under Christian VII benyttede Struensee det som Sommerbolig. Hen imod Slutn. af 18. Aarh. købtes Fr. af den svenske Mystiker, Frimurer K. A. Boheman († 1831), som forte et stort Hus her, men maatte sælge det, da han 1805 forvistes fra Danmark. Ogsaa Gehejmestatsminister Grev Carl Moltke beboede Landstedet en Tid om Sommeren i 1860’erne. Det ejes nu af Kammerherre Castenskjold.
Ved Vedbæk (gl. Form Withebek, maaske af Vid, Havet) gjorde den engelske Hær Landgang 1807. Enrum ejedes i 18. Aarh. bl. a. af Chr. Colbjørnsen, fra hvis Tid der er flere Minder i Haven, saaledes „Carls Kilde“ med en Indskrift, der siger, at Carl XII hentede selv daglig Vand fra denne Kilde, medens han 28. Aug.–4. Sept. 1700 indskibede sin Krigshær i Vedbæk, og to Vers, det ene af Chr. Colbjørnsen, det andet af Fr. Leop. Greve af Stolberg. Det nuv. Enrums Hovedbygning er opført af Ejeren Grev Danneskjold-Samsøe i Aarene 1862-64 efter Tegn. af Etatsraad Herholdt i gotisk-engelsk Renæssancestil af røde Sten med graa Stenpuds.
Ved Nærum (1186: Niartherum, af Niord) findes i en Have et 83 F. højt Æretræ (Acer Pseudoplatanus), Stammens Omf. 9 F. 6 T., og et Valnødtræ, Stammens Omf. 9. F. 6 T. — Nærumgaard ejedes i 18. Aarh. en Tid af Gehejmeraad B. V. Luxdorph; for omtr. 30 Aar siden udflyttedes den fra Nærum By. — Holtegaard er oprindelig bygget af Generalmajor, Bygmester Laur. Thurah.
Den mest af Naale- og Bøgetræer bestaaende Geelsskov (Gjelteskov) har et stærkt bakket Terræn og en interessant Vegetation, navnlig store Plantninger af Ædelgraner. I hvert af de 4 Hjørner af Planteskolen ved Geelshus er der plantet 4 mægtige Ædelgraner (Abies pectinata), hvoraf den højeste er 107 F., Stammens Omfang 9 F. 3 T. — I Ravneholmene, særlig i Omegnen af Ørholm, ligesom ogsaa i andre af Nordsjællands Skove, foraarsagede en voldsom Storm 12/2 1894 stor Skade.
*
