Assens
Assens Købstad ligger i Baag Herred under 55° 16′ 9,40″ n. Br. og 2° 40′ 57,56″ v. L. for Kbh. (beregnet for Kirketaarnets Spids). Byen ligger ved det her omtr. 1 1/2 Mil brede Lille Bælt ved en lille Bugt, der mod S. begrænses af Halvøen Asnæs, og paa et mod Ø. jævnt opadskraanende Terræn, medens den mod N. og S. omgives af nogle smaa Bakker. Ved Kirkens nordvestl. Hjørne er der 25,6 F., 8 M., et Punkt mellem Østergade og Barongyde er 46,7 F., 14,7 M. Afstanden fra Odense er 4 1/2 Mil (ad Jærnbanen 5,8 Mil, 44 Km.), fra Faaborg 4, fra Svendborg 6 3/4, fra Middelfart 3 3/4 Mil. Byens største Udstrækning fra V. til Ø. er omtr. 1500 Al., fra N. til S. er den største Bredde 1300 Al. Hovedaaren er Østergade, som gaar mod Ø. fra det i Nærheden af Havnen liggende Torv og fører ud til Odensevejen; omtr. parallelt med den gaa Strandgade, Ladegaardsgade og Barongyde. Fra Østergade gaar mod N. Ø. Nørregade ud til Middelfartsvejen; mod S. Ø. føre Kindhestegade og Ny Adelgade ud til Faaborgvejen. Parallelt med Stranden gaa fra N. til S. Ramsherred og Damgade. Byen er net bygget med flere 2 Stokv. høje Huse og godt brolagte Gader. Der findes endnu en Del gamle Bindingsværkshuse, men nogle af de bedste ere forsvundne i de allersidste Aar.
Købstadsgrunden udgjorde Juli 1898 1,513,175 □ Al. (omtr. 108 Td. Ld.), Markjorderne 1061 Td. Ld.)
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/6 1898 5,058,474 Kr. (Antal af Forsikringer 786).
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Kirken, tidligere kaldet Vor Frue Kirke, den største Kirke paa Fyen næst St. Knuds i Odense, er en anselig, treskibet Bygning, vistnok fra 15. Aarh., opført af røde Mursten med Langskib og Kor ud i eet.
 |
Den udvendige Længde er 94, Bredden 32 Al. Midtskibet er betydelig højere end Sideskibene og skilles fra dem ved to Rækker svære, med Spidsbuer forbundne, ottekantede Piller (8 i hver Række), som bære Kirkens Krydshvælvinger, og hvoraf de fire, ved Altervæggen og Taarnet, ere faste,. Højden i Midtskibet er 27, i Sideskibene, der fortsættes omkring ved Altervæggen, 15 Al. Spidsbuer ere anvendte overalt i Triforieaabninger og Vinduer undtagen paa Midtskibets Sydside, hvor Fladbuen er anvendt. Mod Ø. er Kirken afsluttet med en tresidet, med Takker prydet Gavl (over Koret har der været et lille Spir, som nedtoges i Beg. af 19. Aarh.). Mod V. er der opført et ottekantet Taarn (Slutn. af 15. Aarh.) med store, spidsbuede Nicher, omfattede af en stor Hulstav, hvori Vinduer og Lydhuller sidde. Taarnet, til Murgesimsen 36 Al., har et højt Pyramidetag (til Spirets Top 75 Al.), forneden omgivet af 8 trekantede Gavle af senere Oprindelse. Taarnrummet har Kuppelhvælving. Paa Kirkens Nordside er der to middelalderlige
 |
Tilbygninger (den ene opf. 1500 af Peder Berilsen, if. D. Atl. VI S. 674; han var Provst i A. fra 1525, † 1537, og siges at have udvidet og forskønnet Kirken, se Saml. til Fyns Hist. I S. 212), begge med takkede, blindingsprydede Gavle og med Hvælvinger; de ere nu begge sondrede fra Kirken, den ene benyttes til Ligkapel, i den anden er der Varmeapparat. Kirken blev restaureret 1842—56 og 1881—84 under Ledelse af Arkitekt C. Lendorf, ved hvilken sidste Lejlighed bl. a. Ydermurene istandsattes, saa at det oprindl. Murværk blev synligt, med rige, takkede Kamgavle; alle Vinduerne ommuredes med nye Ledføjninger, Spirets Tagkonstruktion og Hvælvingerne og Væggene i det Indre istandsattes, og den fik en Dekoration i lette, lyse Kalkfarver, afpasset efter de Spor af tidligere Dekoration, som fandtes. — Altertavlen er et ret anseligt, men barokt udskaaret Renæssancearbejde fra Midten af 17. Aarh., skænket af Borgmester Jens Mand og Hustru Karen, med et tarveligt Maleri (Nadveren) fra 1826 af Jes Bundsen. Alterstagerne ere fra 1577; Knæfaldet har et smukt, smedet Jærngitter. Prædikestolen, med Himmel, er fra omtr. samme Tid som Altertavlen, rigt udskaaret med bibelske Relieffer i Fyldingerne. Den nye Døbefont af brændt Ler staar ved Opgangen til Koret; paa den anden Side en Daabsengel i Marmor af Jerichau. Orgelet, fra 1856, i gotisk Stil, er udført efter Tegn. af Arkitekt Chr. Hansen. Bag Alteret staar et interessant, velbevaret, stort gotisk Alterskab med fremspringende Baldakin og udskaarne Fyldinger, dels med Stavværk, dels med Pergamentsornamenter. I Kirken findes desuden to Epitafier, et over Feldbereder Mads Sørensen, ‡ 1761, med et Maleri, der set fra den ene Side viser Opstandelsen, fra den anden Korsfæstelsen, et andet over Borgmester Bonde Jakobsen, † 1657, og Familie, med Portrætter; endvidere et Maleri (Christus aabenbarer sig for Apostlene) af D. C. M. Dreyer (f. i Assens, † 1852) og et Portræt af Luther. Fra Loftet hænger en stor, smuk Lysekrone fra 1657 og et Skib, skænket i den nyeste Tid af Dr. Stub. Det vestl. Hvælvingsfag i det sydl. Sideskib er indrettet til Gravkapel, adskilt fra Kirken ved et smukt, smedet Jærngitter; i Kapellet staa 3 Kister med Ligene af Generalmajor Hans V. v. Rømer, † 1748, og Hustru Anne Elisab., f. Trampe, † 1757, samt Generalinde Susanne Elisab. von Ellbrecht, født Trampe. Ved Restaurationen 1842 bleve Kirkens Ligsten, hvoraf flere fra 16. Aarh., lagte omkring Kirken som Fortov; ved den sidste Restauration bleve de, efter at have lidt en Del, optagne og indsatte i Indervæggene i Sideskibene og Omgangen om Alteret. Ligstenene, som ere meget medtagne, ere for største Delen over Præster og Borgere i Byen (især fra 17. og 18. Aarh.), der i sin Tid ere blevne begravede i Kirken. En af Stenene er over Reinwald v. Heidersdrof (ell. Hedenstrup), Lensmand paa Hagenskov, † 1544 (paa Stenen er afbildet en Ridder med en Kugle ved højre Hofte). — I Ydermuren af Kirken sidder en Kanonkugle, der efter Sagnet stammer fra Grevens Fejde.
Kirkegaarden omkring Kirken er nedlagt 1820. Byen har nu to Kirkegaarde, en mod S. i Byen, mellem „Udenfor Kongens Port“ og Kjærum Aa, aabnet 1810, smukt anlagt i Terrasser, og en mod S. Ø. uden for Bygrænsen, anlagt 1888. Paa den første staa to Mindestøtter; den ene, der er rejst over 74 i 1. slesvigske Krig faldne Soldater, er en Sandstensstøtte med en Urne; den anden, ligeledes af Sandsten, er over 50 Soldater, som 1864 døde paa Lasarettet i Assens. Paa Kirkegaarden S. Ø. for Byen er 1895 opført et Ligkapel. Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en Kapellan pro loco. Kirken ejede Juli 1898 i Kapitaler 11,995 Kr. og 52 Td. Ld. samt i Tiender 25 Td. af forsk. Kornsorter; dens Gæld var 74,222 Kr.
Raad-, Ting- og Arresthuset, paa Torvet, ejes helt af Byen; det istandsattes 1830 og undergik 1891 en gennemgribende indre og ydre Restauration. Det er en 2 Stokv. høj, grundmuret Bygning af røde Mursten med Renæssancegavle. Den indeholder Tingstue, Byraadssal, Assens Byfoged- og Baag Herredskontor, Kæmnerkontor og Forligslokale. I Arresthuset, der er sammenbygget med Raadhuset, er der Plads for 14 Arrestanter.
Det kommunale Skolevæsen bestaar af en Borgerskole og en Realskole. Borgerskolen, i Provstigaardsstræde, er en anselig 2 Stokv. høj, af røde Mursten i 1893 opført Bygning; Skolen har 20 Klasser, hvoraf 6 Forberedelsesklasser, 6 Lærere og 2 Lærerinder foruden 3 Lærerinder til Fællesklasserne og havde i Sommeren 1898 574 Elever. Realskolen, Hj. af Provstigaardsstræde og Adelgade, er en i 2 Stokv. 1828 opf. Bygning, indtil 1894 benyttet af Borgerskolen; den har 5 Klasser, 5 Lærere og 80 Elever. Teknisk Skole, i Nygade, er opf. 1889—90 af røde Mursten i to Stokv. (Arkit. A.Madsen); den har 6 Lærere og omtr. 80 Elever. Desuden er der 7 private Skoler.
Amtsbiblioteket, i et af Kommunen ejet Hus ved Kirken i Adelgade, er stiftet 1822 af Provst N. Holm i Sandager († 1829) og udgør omtr. 6000 Bd., hvoraf den ældre Del, omtr. 4000 Bd., er af videnskabeligt Indhold.
Fattiggaarden, i Ramsherred, opf. 1823, er en uanselig Bygning; der er Plads til 28 Lemmer. Amtssygehuset, Ø. for Byen ved Odensevejen, er opført af Amtet, der ejer 2/3, og Købstaden, efter Tegn. af Arkit. A. Madsen, med en Midtfløj og to Tværfløje; det bestaar af to Afdelinger, en for smitsomme og en for ikke smitsomme Sygdomme, og har 44 Senge. Desuden er der paa Nordspidsen af Halvøen Asnæs 1884 opf. et Karantænehus.
Assens Børneasyl, i Ny Adelgade, er opr. 1875 og har Plads for omtr. 50 Børn. — Haandværker- og Industriforeningens Boliger, ved Byens Østgrænse ved Møllevej, en 1893 i to Stokv. opf. Bygning, afgive 10 Friboliger for gamle trængende Haandværkere og deres Enker, hvoraf 8 faa en aarl. Brændselshjælp af 20 Kr. hver.
Gasværket, mod N. ved Ramsherred, er anlagt 1855 og tilhører det dansk-engelske Gaskompagni; 1898 produceredes der 8,533,000 Kbfd. Gas.
Jærnbanestationen, mod V. nær ved Havnen, er opf. 1883—84. Posthuset, ved Banegaarden, er opf. 1883—84, begge efter Tegn. af Arkitekt N. P. C. Holsøe. Telegrafstationen ligger paa Østergade, Toldkammeret ved Havnen. — Af andre Bygninger mærkes Præstegaarden, paa Østergade, og et Missionshus, i „Udenfor Kongens Port“, opf. 1893.
Gammelt Hus, Korsgade Nr. 11.
S. for Kirkegaarden og Aaen er der et Skovanlæg, paabegyndt 1827, udvidet 1881 og 1887, i alt 26 1/2 Td. Ld., med smukke Spaseregange og en Pavillon.
Gamle Huse. Næst Odense er Assens den paa gamle Bindingsværkshuse rigeste By paa Fyn. Ældst, fra omtr. 1550, er det to Stokv. høje Hus, Østergade Nr. 11, af hvilket dog kun 2 1/2 Fag ere bevarede; Knægtene ere prydede med halvt gotisk Snitværk, og paa et Par Stolper findes Rester af en Indskrift. Fra Slutn. af 16. Aarh. hidrører det karakteristiske, to Stokv. høje Gavlhus, Korsgade Nr. 11, med Gyde paa begge Sider; nederste Stokværk er ud til Gaden helt omsat, øverste Stokv. derimod oprindeligt, ligesom ogsaa delvis Gavltrekanten, hvis Spids er afvalmet. Skraastivere og Stolper ere prydede med Halvrosetter; paa Gavltrekantens Fod er der udskaaret 10 Æselrygsbuer, et i Assens oftere anvendt Ornament. Af Huse fra 17. Aarh. kunne nævnes Østergade Nr. 36, ligeledes i to Stokv. og med nyere, lille Udbygning; Overgangsfoden er prydet med rigt Snitværk i Barokstil; paa Porthammeren Indskrift og Aarst. 1675. Huset er oppudset 1884; i Muren er 1883 indsat en Tavle til Minde om Søhelten Peder Willemoes, som fødtes her. Endvidere Damgade Nr. 1, Strandgade Nr. 1, Hjørnestedet af Ramsherred og Ladegaardsgade, samt Ramsherred Nr. 1 (med Indskrift og Aarst. 1635); alle disse Huse ere i to Stokv., men delvis omsatte. 
Ved Hotel Postgaarden, Strandgade, hidrøre 8 Midtfag vistnok fra omtr. 1700, medens de andre Fag ere noget senere Tilsætninger, ligesom ogsaa Karnappen. Af ældre forsvundne Bindingsværkshuse kunne nævnes Østergade Nr. 15 (en Porthammer med Indskrift og Aarst. 1620 er indsat i Porten af det nye Hus), Strandgade Nr. 3 og Damgade Nr. 3, fra 17. Aarh. (se Tegn. af æld. n. Arkitektur, 1. S. 2. R. Pl. 12 og 1. S. 3. R. Pl. 13; Mejborg, Gl. danske Hjem, Fig. 38).
Indbyggertallet var Feb. 1890 4028, Okt. 1894 4504 (1801: 1443, 1840: 2384, 1860: 3589, 1880: 3196). I Landdistr. 1890: 278, 1880: 268 Indb.
Erhverv 1890: 416 levede af immateriel Virksomh., 1673 af Industri, 741 af Handel, 157 af Søfart, 25 af Fiskeri, 212 af Jordbrug, 24 af Gartneri, 584 af forsk. Daglejervirksomh., 147 af deres Midler, 42 nøde Almisse, og 5 vare i Fængsel. Handel og Haandværk ere tillige med Agerbrug, navnlig Dyrkning af Sukkerroer, Byens Hovederhverv. Byens særdeles gode Opland blev indskrænket en Del ved Anlægget af den fynske Hovedbane. — I Landdistr. levede 23 af immat. Virksomhed, 32 af Jordbr., 93 af Industri, 6 af Handel, 47 af Søfart, 77 af forsk. Daglejervirksomhed. Af fremmede Varer fortoldedes 1897 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 14,958 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 12,617 Pd., uldne Manufakturv. 10,530 Pd., Vin 10,015 Pd., Glas 14,519 Pd., Humle 4323 Pd., Kaffe 27,719 Pd., Risengryn 11,606 Pd., Salt 244,379 Pd., Sukker 26,981 Pd., Tobaksblade 30,532 Pd., Stenkul 24 Mill. Pd., Metaller og Metalvarer 317,291 Pd., Tømmer og Træ 1451 Clstr. og 14,605 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Der udførtes til Udlandet 393,600 Pd. Byg foruden Havre, Kød og levende Dyr (Eksporten gik for øvrigt for den langt overvejende Del over Esbjærg eller Odense). Til indenlandske Steder uden for Øen udskibedes 123,000 Pd. Hvedemel, 87,350 Pd. Byg, 61,500 Pd. Havre, 31,000 Pd. Malt, 1,3 Mill. Pd. Flæsk, 203 Td. Smør, 99,600 Pd. Æg, foruden Boghvede, Kartofler, Kød, Ost, Dyr osv.
 |
Ved Udg. af 1897 var der ved Toldstedet hjemmehørende 144 Fartøjer og maalte Baade med 882 Tons, deraf 1 Dampskib (6 T. og 4 Hestes Kr.). I udenrigsk Fart indkom 377 Skibe (216 Dampsk.) og udgik 359 Skibe (212 Dampsk.) med resp. 15,993 og 871 T. Gods. I indenrigsk Fart indkom 345 og udgik 366 Skibe (deraf 158 og 162 Dampsk.) med resp. 7072 og 5521 T. Gods.
Told- og Skibsafgifter udgjorde, efter Fradrag af Godtgørelser, 223,415 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 3005 Kr., ialt 226,420 Kr. (26,679 Kr. mindre end i 1896).
Der afholdes 6 Markeder: 1 i Feb., 1 i Marts, 1 i Maj, 1 i Juni og 1 i Sept., med Heste og Kvæg, og 1 i Nov. med Heste, Kvæg og Faar. Torvedag hver Onsd. og Lørd., 1. Onsd. i hver Maaned med levende Kvæg. Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: en Sukkerfabrik, et stort Bygningskompleks mod S. V. uden for Byen, opf. 1883—84 efter Tegn. af Prof. Ove Petersen, tilhørende de danske Sukkerfabrikker; den producerer aarl. 12 à 15 Mill. Pd. Sukker; under Kampagnen beskæftiger den omtr. 250, uden for den 70 Arbejdere. Et Svineslagteri, i Nærheden af Sukkerfabrikken, opf. 1883—84 efter Tegn. af Arkitekt Levy, tilhørende det 1897 opr. Aktieselskab „De danske Svineslagterier“, Kbh. Bayersk- og Hvidtølsbryggeriet „Vestfyn“, et 1885 opr. Aktieselsk., Aktiekap. 117,000 Kr.; den aarl. Produktion omtr. 3000 Td. bayersk og 2000 Td. Hvidtøl. Et Jærnstøberi og Maskinfabrik (22 Arbejdere); en Klædefabrik (14—15 Arb.); en Vand- og Dampmølle (Kaals M.); en Chokoladefabrik; en Kødvarefabrik; to Kalkværker; en Hattefabrik, m. m.
I Assens udgives tre Aviser: „Assens Avis“, „Assens Amts Avis“ og „Aarup Folkeblad“.
Kreaturhold 1893 i Byen: 181 Heste, 290 Stkr. Hornkvæg (deraf 231 Køer), 163 Faar, 166 Svin og 11 Geder., i Landdistr.: 11 Heste, 51 Stkr. Hornkv. (deraf 41 Køer), 48 Faar, 40 Svin og. 5 Geder.
Byens Øvrighed er en Borgmester, som tillige er Byfoged og Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Baag Hrd., og et Byraad, som foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 11 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Havnevæsenet, b) for Kasse- og Regnskabsvæs., c) for Fattigvæs., d) for Alderdomsunderstøttelse, e) for Skolevæs., f) for Mark- og Skovvæs., g) for Bygningerne, h) for Brolægningsvæsenet.
Finansielle Forhold 1897. Indtægter: Skatter 54,035 (deraf Grundskat 1922, Hussk. 2451, Formue- og Lejlighedssk. 49,662), Afgifter efter Næringsloven 4166, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 4505, til Realskolen 1500, Indtægt af Aktiver 15,297 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 1133, til Amt 560, til Amtsskolefond 1171, Byens Bestyrelse 2726, Fattigvæs. 14,436, Alderdomsunderst. 10,269, Skolevæs. 21,329, Rets- og Politivæs. 4944, Medicinalvæs. 6847, Gader og Veje 5362, Gadebelysning 1758, Renlighed 3412, Brandvæs. 395, kirkl. Formaal 2000 Kr. Kommunen ejede 31/i2 1897 i Kapitaler 41,891, i faste Ejendomme 482,253 Kr. (deraf i Jorder 231,639); dens Gæld var 155,353 Kr. Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed ansættes i Portioner, som 1899 vare paa 2,57 Kr.; den anslaaede Indtægt var 1,268,000 Kr., og der paalignedes 53,910 Kr., altsaa omtr. 4 1/4 pCt. af den anslaaede Indtægt.
Kommunens faste Ejendomme ere: Raadhuset, Skolerne, en Lærerbolig (hvori ogsaa en Pigeskole), Amtsbiblioteksbygningen, et Sprøjtehus, Karantænehuset, Borgmesterboligen, Fattiggaarden, 9 Huse til fattige, Andel i Amtssygehuset, Skovanlægget med Pavillon og 450 Td. Ld. Markjorder.
Politikorpset bestaar af en Lieutenant, 3 Underofficerer og 30 menige. Brandkorpset af en Brandinspektør, en Vicebrandinsp., 5 Assistenter, 15 Underassist. og 2 Tamburer foruden menige, alle ulønnede undt. Brandinspektøren.
I Assens Bank (opr. 17/4 1896) er Aktiekapitalen (indbetalt Garantibeløb) 100,000 Kr.; 31/12 1897 var Folio- og Indlaanskonto 246,279, Vekselkonto 123,418 Kr. — I Assens og Omegns Spare- og Laanekasse (opr. 5/4 1852) var 31/3 1897 Sparernes saml. Tilgodehav. 3,742,747 Kr., Rentefoden 3 1/2 pCt., Reservefonden 275,555 Kr., Antal af Konti 5330. — I Spare- og Laanekassen for Haandværker- og Arbejderklassen i Assens (opr. 11/2 1867) var Sparernes saml. Tilgodehav. 1,188,273 Kr., Rentefoden 3 1/2—4 pCt., Reservefonden 50,000 Kr., Antal af Konti 2833.
Havnen, der fra gammel Tid har Ord for at være en af de bedste paa Fyn, bestaar af den gamle Havn mod S. og den nye Havn mod N., adskilte ved en bred Mole med Bolværk paa begge Sider. Den gamle Havn bestaar atter af en Forhavn med 12—14 F. Vand og en Inderhavn med 12 F. Vand (midt i den ligger en lille Flade med kun 3—5 F. Vand). Den nye Havn, anlagt 1885, har i den sydligste Del en 30 Al. bred Rende med 16 F. Vand, men aftager stærkt i Dybde mod N. Den gamle Havn er 82,440, den nye 38,340, Havnepladsen 197,000 □ Al., Bolværkernes saml. Længde 2462 Al. Havnevæsenet bestyres af et Udvalg paa 4 Medlemmer med Borgmesteren som Formand. Havnekassen ejede Juli 1898 54,118 Kr. samt en Havnefogedbolig og et Materialhus; dens Gæld var 31,800 Kr. Den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er omtr. 23,000 Kr. Paa Yderenden af den midterste Mole er der et fast, rødt Fyr (rundt, hvidt Fyrtaarn, Flammens Højde 20 F.). Ved Havnen er ansat en Lods (og en Hjælpelods), som lodser mod S. til Aabenraa, mod N. til Vejle Fjord.
I gejstlig Hensende danner Assens et eget Kirkesogn.
Assens hører til 6. Landstingskreds og Amtets 4. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Assens Amtstue- (Amtsforvalteren bor her) og Assens Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 3. Udskrivningskreds’ 195. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 177—200.
Ved Assens Toldsted er ansat en Toldforvalter, en Toldkontrollør og 6 Toldassistenter, ved Postvæsenet en Postmester og en Ekspedient, ved Telegrafvæsenet en Bestyrerinde. Ved Fyns Telefonselskab staar Assens i Forbindelse med Øens andre Byer.
Om Assens-Tommerup Banen se S. 347. I Driftsaaret 1897—98 befordredes pr. Bane fra A. 32,751 Personer; Totalvægten af Gods, Kreaturer osv. ankommen til A. var 15,721, afgaaet fra A. 20,183 Tons. Assens staar i Dampskibsforbindelse med Kolding, Faaborg, Svendborg, Lohals, Masnedsund, Kjøbenhavn, Baagø og Brandsø, om Sommeren tillige med Hejlsminde.
Historie. Assens (Asnæs) nævnes alt i Vald. Jordeb. 1231, hvor den med sit Tilliggende er ansat for 20 Mark Guld. Hvornaar den er bleven Købstad, vides ikke. Aar 1514 tillod Chr. II, at Borgerne i A. herefter maa yde den Tiende af deres og Byens Jorder, som de hidtil havde ydet til Gangtofte (Gamtofte) og Kerndorp (Kjærum) Kirker, til Vor Frue Sognekirke i A., og nogle Dage efter gav han Byen et Protektorium i alm. Form og Stadfæstelse paa de Privilegier, som af Kong Hans og fremfarne Konger vare givne Borgmester, Raad og Menighed i Aszenzs, samt Ret til at nyde de Friheder, som Borgerne i Odense havde faaet af de fremfarne Konger, hvorpaa de alt havde Kongens Stadfæstelse; 1524 bleve Privilegierne stadfæstede af Fred. I, men i øvrigt kendes de ikke, da Byens Arkiv blev bortført af de svenske 1657—60. Ligesom flere af de fynske Byer laa A. til „Kongens Fadebur“, ɔ: Kongen var omtr. dens Herre og oppebar umiddelbart eller gennem sin Byfoged Skat og Sagefald af Byen (i Kong Hans’ Tid udgjorde det 450 Mark aarl.). Dens Navn forekommer flere Gange i Middelalderen, saaledes 1305, da Erik Menved udstedte Privilegierne for Svendborg herfra, og 1396, da Dronning Margrethe og Erik af Pommern mødtes i A. til Forhandling med de holstenske Grever. En stor Del af Byens Betydning laa i, at den var det almindelige Overfartssted fra Fyn til Jylland, en Omstændighed, som dog ogsaa havde sine Ulemper, da den medførte Overførsel af Tropper, Gæsteri og lign. Den hørte i Middelalderen ligesom nu til Fyns mindre Byer, men stod dog over Faaborg, Kjerteminde og Bogense. Den havde ligesom nu kun een Sognekirke, Vor Frue (foruden Højalteret havde den et St. Birgitte, et Helligkors, et St. Catharine og et St. Gertruds Alter), flere Gilder, deribl. et St. Jørgens, et Helligaandshus og et Kloster.
Provsten i Tofte var tillige Forstander for Helligaandshuset, en Stiftelse for fattige og syge, i hvilken Plejen vel udførtes af en Art gejstligt Broderskab. Stiftelsestiden og Beliggenheden (mulig i Nærheden af Provstegaarden) kendes ikke; det nævnes første Gang 1472, da Eiler Hardenberg og Otto Skinkel gav det to Gaarde i Balslev og Viby. I Beg. af 16. Aarh. afstod, som det synes, Provsten det til Karmeliterordenen, mulig for at Bygningerne kunde benyttes til det Vor Frue eller Karmeliterkloster, som da grundlagdes i Assens; 
til Gengæld skulde saa dette opføre et nyt Hospital. Takket være den første Prior, den udmærket dygtige Prædikant Morten Petersen, kom Klosteret i Anseelse; men efter hans Fratræden 1514 gik det hurtigt tilbage for det, og 1515 forpligtedes Karmeliterne til at overlevere Provsten i Tofte alle Helligaandshusets Klenodier, Breve og Privilegier mod at beholde dets Bygninger og Kapel og opføre det nye Helligaandshospital. Dette synes virkelig at være blevet rejst og at være det samme som det „St. Gertruds Kloster“, som Resen siger, har ligget paa Pladsen mellem Strandgade, Strandgyde, Ramsherredgyde og Ramsherred. Vor Frue Kloster nedlagdes tidligt, væsentlig ved Medvirkning af Reformatoren Peder Laurentsen, der havde været Munk her; 1530 overdroges Bygningerne til Borgmester og Raad til Nedbrydning; hvor de have ligget, vides ikke. — Lidt uden for Byen har der ligget et Kapel (en Mark kaldes endnu Kappelmarken) og en Sundhedskilde.Strandport, nedreven 1859 (Vestsiden). Efter en Tegning i Nationalmuseet.
Efter Reformationen, som hurtig fik Indgang i A., baaren frem af den ovennævnte Laurentsen og Chr. Skrok, bragte Grevens Fejde en haard Tid for Byen. Den erklærede sig straks for Chr. II; i Marts 1535 begyndte Joh. Rantzau at belejre den, og Dagen efter Slaget ved Øksnebjærg, 12/6 1535, blev den stormet og plyndret, efter at en stor Del af Borgerne havde forladt den. Byen blev haardt beskattet og desuden efter Sigende straffet med, at dens gamle, af Ringmure og Porttaarne bestaaende Befæstning blev nedreven. Men dette er vist kun for en Del rigtigt. Thi 1628 fik Byen if. kgl. Ordre atter en Befæstning, bestaaende af en Vold, som det synes med 5 Bastioner, og en foran liggende Grav; i Volden var der 4 murede Porte, som sikkert stammede fra den gamle Befæstning, og af Ringmurene har man saavel noget S. for Adelgade som ud til Stranden, der tidligere har gaaet langt højere op, fundet Fundamenter i 19. Aarh. Foruden de 4 Stenporte, som havde Navn efter de Gader, de lukkede for: Strandport, Ladegaardsport, Ramsherredsport og Østerport, og som nedreves resp. 1859, 1841, 1851 og 1845, kom der, vistnok i 18. Aarh., to Stakitporte til, Kongens Port og Mølleport (i Ny Adelgade og Damgade). Den her afbildede Strandport (11 Al. lang og bred) var en 2 Stokværk høj Bygning, hvis oprindelige, indtil 1 3/4 Al. tykke Mure, af røde Mursten med Kampestensfundament, vare 9 1/2 Al. høje og kun naaede til Tagskægget; Gavltrekanterne og Sadeltaget hidrørte fra en nyere Tid (oprindl. har Taarnet vistnok været højere og haft Pyramidetag). Til Taarnets Østside var der senere opf. en lille Halvtagsbygning og paa Tagets
side et lille Fyr; i øverste Stokv. var der 1769 indrettet en Arrest. Ogsaa Stakitportene saavel som Volden og Graven ere nu forsvundne.
Byen rejste sig dog snart efter Grevens Fejde og synes senere i 16. Aarh. endog at have gjort Nyborg Rangen stridig som Fyns anden By (se Hist. Tidsskr. 2. R. I Bd. S. 175). Men Velstanden fik et alvorligt Knæk ved Svenskekrigen 1657—60. A. var maaske den By paa Fyn, der led mest (se Saml. til Fyens Hist. X S. 22 fl.). Den blev plyndret 30/1 1658 og senere ofte brandskattet og pint med Indkvarteringer; Skaden ansloges af Byens Mænd 1660 til over 59,900 Rd. Aar 1672 havde den 1084 Indb., og 1769 var Tallet kun steget til 1139. I 19. Aarh. er den derimod tiltaget betydeligt; Anlægget af den fynske Hovedbane, der formindskede dens Opland, saavel som Ophøret af den regelmæssige Dampskibsforbindelse med Sønderjylland efter Krigen 1864 skadede den dog en Del, og Indbyggertallet aftog ret betydeligt de nærmeste Aartier; fra Beg. af Firserne er den dog atter gaaet rask frem som Følge af Assens-Tommerupbanen.
Assens har haft en Latinskole, som ophævedes 1740. — I A. ere bl. a. fødte Admiral Steen Andersen Bille 1751, Peder Willemoes 1783 og Billedhuggeren J. A. Jerichau 1816.
Litt.: H. F Rørdam, „Efterretn. om Byen A. i Chr. II’s, Fr. I’s og Grevefeidens Tid“, og „A. Provsti i Tiden efter Reformationen“, Saml. til Fyns Hist. I S. 181 fl. og III S. 263 fl.; samme Forf., „Minder fra A. og Omegn i 16. Aarh.“, i D. Mag. 4. R. VI Bd. S. 101 og 193 fl. — Aktstykker til Oplysn. af Danm. indre Forhold I S. 136 fl. — H. S. Clausen, A. og Omegns Aarbog, Assens 1865.
