Bogense

Bogense Købstad, den mindste paa Fyn, ligger i Skovby Herred under 55° 34′ 2,86″ n. Br. og 2° 29′ 18,17″ v. L. for Kbh. (beregnet for Kirketaarnets Spids) paa Nordkysten af Øen ved Lille Bælt. Den ligger i en velhavende og frugtbar, i det hele flad og skovløs Egn, „Sletten“. Højeste Punkt er i St. Annagade, omtr. 50 Al. S. for Torvet, 39,9 F., 10,5 M.; ved Kirkens sydøstl. Hjørne er der 29 F., 9 M. Afstanden fra Odense er omtr. 3 1/2 Mil (ad Jærnbanen 5 Mil, 37 Km.), fra Nyborg 7 og fra Middelfart 3 1/4 Mil. Byens Udstrækning fra N. til S. er omtr. 900 Al., fra V. til Ø. er den største Bredde 1200 Al. Hovedaaren er den fra Havnepladsen mod S. Ø. løbende Adelgade, der drejer mod S. V. ud til Odensevejen; N. Ø. for Adelgade, omtr. parallel med denne, ligger Torvet, der mod S. Ø. fortsættes i St. Annagade. De fleste Huse ere uanselige, i eet Stokv.; nogle enkelte gamle Bindingsværkshuse ere bevarede.

Købstadsgrunden udgjorde Aug. 1898 824,493 □ Al. (omtr. 59 Td. Ld.); Markjorderne, der udskiftedes 1804, og hvoraf omtr. 1/3 er indvunden ved Inddæmning Tidligere gik der en Vig ind V. og S. om Byen. Allerede 15/10 1666 gaves der Borgmester Hans Jørgensen kgl. Bevilling til at inddæmme Stranden paa begge Sider af Byen, „denne til almindeligt Gavn“. Men Inddæmningen kom ikke til Udførelse. Først 1817 paabegyndtes en saadan, hvorved der indvandtes henved 350 Td. Ld., som inddeltes i 44 Lodder til Aktiehaverne, deribl. Bardenfleth til Harridslevgd. En Inddæmning Ø. for Byen paabegyndtes 1819, og ved den indvandtes 80 Td. Ld., 18,329,257 □ Al. (omtr. 1309 Td. Ld.). Byen havde da 8 Gader og Stræder og eet Torv. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 331 (Aug. 1898: 383, hvoraf 303 paa Købstadsgrunden). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var efter Opgørelsen 1896 1364 Td. Ld., deraf besaaede 442, Afgræsn., Høslæt, Brak og Eng 793, Have 35, Veje og Byggegrunde 76, Vandareal 18 Td. Det saml. Hrtk. var 1/1 1895 87 Td., hvoraf 60 hørte til 22 Gaarde, 24 til 140 Huse; desuden 4 jordløse Huse; 7 Gaardbrug og 32 Husbrug dreves fra Ejendomme i Byen.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/7 1898 2,312,965 Kr. (Antal af Forsikringer 383).

​​​​​​​


Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Kirken (se Vignetten S. 375), beliggende tæt ved Stranden paa en høj Brink, var tidligere indviet til St. Nicolaus og er vistnok oprindelig en romansk Bygning (efter D. Atl. VI S. 623 dog først fra Aar 1406), opf. af raa Kamp paa en Sokkel af hugne og profilerede Granitsten, hvilken for største Delen er begravet. De oprindelige Vinduer ere forsvundne. Skib og Kor have i den senere Middelalder faaet Krydshvælvinger. I samme Periode er der blevet opført et Kapel med to Krydshvælvinger paa Skibets Nordside og et lignende paa Sydsiden — saa at Kirken har faaet Form af en Korskirke —, hvis Hvælvinger imidlertid ere fra en senere Tid; begge have takkede Gavle med Blindinger. Taarnet, som er opført ved Korets Østende, og som har et højt, ottekantet, spaantækket Spir (63 Al.), er ligeledes en middelalderlig Tilbygning. Det overhvælvede Taarnrum tjener til Sakristi; paa Taarnet staar Aarst. 1760. Vaabenhuset, mod S., skriver sig fra 1857. Kirken, hvis udv. Længde er 66, dens Bredde 17 Al., blev restaureret indvendig 1866; 1874 blev der ved den nordl. Tilbygning mod Ø. opført et Ligkapel Da Niels Bang og Raadmand Mads Jepsen vare Kirkeværger, byggede de 1588 paa Kirken; de havde haft hele Overdelen nede, og de lovede Bispen, at de ogsaa vilde tage Tavlerne og Altrene ned i Kirken, før han kom igen (se Jak. Madsens Visitatsbog, S. 289 fl.). — Aar 1731, 17. Dec., slog Lynet ned i Kirken og gjorde stor Skade.. Altertavlen er et Renæssancearbejde fra 1588 med et Maleri (Christus i Getsemane) fra 1824, malet og skænket af Oberstlieutn. P. Bardenfleth til Harridslevgd † Aar 1550 siges velbyrdig Mand, Raadmand Claus Eriksen at have bekostet Altertavlen, saavel som Prædikestolen. — Aar 1485 forpligtede de to Kirkeværger ved Kirken sig til at holde en ugentlig Messe og en aarlig Begængelse for Prioren i Antvorskov, Jep Mortensen, og hans Broder, fordi disse havde givet en Jord i Kjærby Mark til Kirken samt til dennes Højalter en Altertavle og et Alterklæde m. m.. Granitdøbefonten, med Buer og Løvværk paa Kummen, er fra romansk Tid. Prædikestolen, med Søjleskillinger paa Hjørnerne og udskaarne bibelske Scener, bærer Aarst. 1604. Orgelet er fra 1862. I Skibet hænge to smukke Malmlysekroner fra 1654 og 1705 og et stort Krucifiks fra Middelalderens Slutn. I Sakristiet hænger et Billede af den korsfæstede med Maria og Johannes ved Korsets Fod. I den nordl. Tilbygnings Gulv ligge 6 Ligsten, deribl. en over Borgmester Erik Clausen, † 1500, og Hustru, med deres Figurer (se Løffler, Gravst. S. 37), over Sønnen Claus Eriksen, † 1550, og Hustru, over Borgmester Jep Madsen, † 1577, og hans to Hustruer, og over Jørgen Clausen, † 1592, og Hustru. Af Kirkens Klokker er den største, med Reliefbilleder og Indskrift, støbt 1516, vistnok af Henricus de Campen; den anden er uden Aarst., men vistnok fra Beg. af 14. Aarh.

Paa Kirkegaarden (udvidet 1890 mod N.) omkring Kirken er der 1865 rejst en firkantet Sandstenssøjle til Minde om faldne i de slesvigske Krige. I Kirkemuren er indmuret en Ligsten med Relief og Portræt af Præsten H. Jac. Fich, † 1852.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst ved Annekset Skovby. Kirken ejede Aug. 1898 10,535 Kr. og omtr. 6 Td. Ld. Jorder; dens Gæld var 3358 Kr.

Raad-, Ting- og Arresthuset, i St. Annagade, er en 2 Stokværk høj, grundmuret Bygning, opført 1846—47. Bygningen, hvoraf Amtet ejer 2/3, indeholder blandt andet en Festsal (hvori Buste af Christian VIII, der var til Stede ved Indvielsen), Byraadssal, Retssal, Bolig for Arrestforvareren og 8 Arrester for Arrestanter.

Kommunens Skole, Borgerskolen, paa Torvet, er fra 1893 udelukkende Borgerskole med fri Skolegang og fælles Undervisning for Piger og Drenge. Skolen, en 1853, i to Stokv. opført Bygning, har 6 Klasser, 4 Lærere og Aug. 1898 172 Elever (deraf 99 Drenge); med Skolen er forbunden en Haandgerningsskole med 1 Lærerinde. Bogense private Realskole, opr. 1885, fra 1893 i St. Annagade (1 Stokv. høj Bygning, som tidligere var Appendiks til Kommuneskolen), har aarl. Understøttelse fra Kommunen, Fællesundervisning og fra 1897 Ret til at afholde alm. Forberedelseseksamen; ved Skolen, der Aug. 1898 havde 65 Elever, er ansat 2 Lærere og 1 Lærerinde. Fælles for begge Skoler er Gymnastikhuset, ved Raadhuset. Teknisk Skole, opr. 1865 af Bogense Haandværkerforening, har fra 1890 sin egen, 2 Stokv. høje Bygning, i St. Annagade, opf. af røde Mursten i italiensk Renæssancestil efter Tegn. af Arkit. Alfr. Petersen; den har 4 Klasseværelser, 5 Lærere og besøges af omtr. 50—60 Elever.

Fattiggaarden, i Torvegade, en 1 Stokværk høj Bygning. Sygehuset, i Lillestræde, i 1 Stokværk, har 8 Senge. Epidemi- og Karantænehuset, mod N. Ø. uden for Bygrænsen, ejes af Amt og Kommune og har 10 Senge. Jens Jørgensens Fattighus, paa Torvet, oprettet 1772, har 2 Huse med 4 Lemmer. Fahnøes Fattighus, i Adelgade, oprettet 1798 af Købmand Chr. F., har Fribolig for 3 fattige. Jensens Stiftelse, i Adelgade, oprettet af Købmand Niels Jensen, † 1836, og Hustru Christiane Wøldiderick, † 1857, afgiver Fribolig for 2 trængende, især Enker, fortrinsvis af Legatstifternes Familie. De to første Stiftelser bestyres af Byraadet, den sidste af Byfogden og 2 af Legatstifternes Efterkommere. I Adelgade ligger et Svendehjem.

Gasværket, ved Havnen, er anlagt 1896; 1898 produceredes 3,5 Mill. Kbfd. Gas. — Jærnbanestationen, for Enden af Jærnbanevej, er opf. 1882—83. Ved Stationen ligger Posthuset. Telegrafstationen ligger i Østergade; ved Havnen ligger Toldkammeret, opf. 1846 af Arkit. N. S. Nebelong, og Havnehuset. Præstegaarden ligger i Adelgade, opf. 1854. Bag Haverne gaar der en Spaseresti omkring Byen; fra Stien paa Kirkebakken er der en smuk Udsigt over Lille Bælt til Jylland. Mod S. fører en Spaseresti ud til den under Gyldensten hørende Fredskov (med Pavillon).

Indbyggertallet var 1. Febr. 1890: 1904, Feb. 1898: 2126 (1801: 760, 1840: 1303, 1860: 1899, 1880: 1917). — Erhverv 1890: 214 levede af immat. Virksomh., 776 af Industri, 363 af Handel, 62 af Søfart, 11 af Fiskeri, 165 af Jordbrug, 13 af Gartneri, 185 af forsk. Daglejervirksomhed., 86 af deres Midler, og 29 nøde Almisse.

Af fremmede Varer fortoldedes 1897 bl. a.: uldne Manufakturvarer 1801 Pd., Vin 2868 Pd., Glas 2645 Pd., Kaffe 27,363 Pd., Olier 11,174 Pd., Risengryn 13,210 Pd., Salt 8193 Pd., Sukker 12,418 Pd., Stenkul 9,5 Mill. Pd., Metaller 135,544 Pd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet 370,000 Pd. Hvede, til indenlandske Steder uden for Øen bl. a. 442,000 Pd. Hvede, 96,000 Pd. Byg, 23,256 Snese Æg, 32,623 Pd. Kalkuld, 61,158 Pd. Huder og Skind, 68,147 Pd. Klude, 9600 Pd. Tang, foruden Smør, Græsfrø, Frugt, levende Dyr m. m.

Ved Udg. af 1897 var der ved Toldstedet hjemmehørende 15 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 242 Tons. Fra Udlandet indkom 122 og udgik 84 Skibe med 6765 og 88 T. Gods; fra Indlandet indkom 170 og udgik 178 Skibe med 4216 og 647 T. Gods.

Told- og Skibsafgifter udgjorde 1897, med Fradrag af Godtgørelser, 20,048 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 1440 Kr., i alt 21,488 Kr. (3813 Kr. mindre end i 1896). Brændevinsbrændingsafgiften, med Fradrag af Godtgørelser, indbragte 1391 Kr. (308 Kr. mindre end i 1896). Det producerede Udbytte var 16,467 Potter, hvoraf 374 Pt. udførtes til Udlandet.

I Bogense afholdes aarl. 7 Markeder, 1 i Fbr. og 1 i Juni, Heste, 2 i Marts og 1 i Maj, Heste og Kvæg, 1 i Nov. Kvæg og Faar, og 1 i Decbr., Kreaturer. Torvedag hver Torsdag, med levende Kreaturer 1. Torsdag i hver Maaned.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 1 Jærnstøberi og Maskinfabrik, 3 Garverier, 5 Skindberederier, 3 Træskærerier, 2 Cementtagstensfabrikker, 1 Andelssvineslagteri, 1 Andelsmejeri og 1 Bogtrykkeri.

I Bogense udgives een Avis: „Bogense Avis“.

Kreaturhold 1893: 126 Heste, 420 Stkr. Hornkvæg (deraf 294 Køer), 244 Faar, 243 Svin og 5 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Skovby Hrd., og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 9 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Havnevæsenet, b) for Kasse- og Regnskabsvæs., c) for Fattigvæs., d) for de tekniske Anliggender, e) for Skolevæs., f) for Sygehuset, g) for Gasværket.

Finansielle Forhold 1897. Indtægter: Skatter 28,118 (deraf Grundsk. 1022, Hussk. 1624, Formue- og Lejlighedssk. 25,472), Afgifter efter Næringsloven 1207, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 2922, Indtægt af Aktiver 7362 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 468, til Amt 462, til Amtsskolefond 489, Byens Bestyrelse 1763, Fattigvæs. 5843, Alderdomsunderst. 5743, Skolevæs. 8155, Rets- og Politivæs. 2753, Medicinalvæs. 1697, Gader og Veje 2555, Gadebelysn. 1140, Brandvæs. 450, Udgifter ved Gasværksanlæg 11,795 Kr. Kommunen ejede 31/12 1897 i Kapitaler 73,907, i faste Ejendomme 109,977 Kr. (deraf Jorder 20,275); dens Gæld var 149,783 Kr. For 1899 er Skatteproc., der beregnes efter en stærkt stigende Skala, gennemsnitl. 4 1/2 pCt.; den anslaaede Indtægt er 573,500 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: Borgerskolen, Realskolens Bygning, Sygehuset, Fattiggaarden, 2 Friboliger, Andel i Raadhuset og Epidemihuset samt Kornafgifter af Jorder.

Byens Politikorps bestaar af l Befalingsmand, 1 Underbefalingsmand og 20 menige. Brandkorpset bestaar af 1 Brandinspektør, 1 Vandinspektør, 4 Assistenter, 8 Underassistenter, 1 Tambur og 150 Mand.

I Bogense Bank (opr. 9/9 1897) er Aktiekapitalen 50,000 Kr. — I Spare- og Laanekassen for Bogense og Omegn (opr. 1/2 1854) var 31/3 1897 Sparernes saml. Tilgodehav. 2,834,767 Kr., Rentefoden 3 1/2 pCt., Reservefonden 190,099 Kr., Antal af Konti 4501. I Bogense Spareforening (opr. 24/5 1871) var Sparernes saml. Tilgodehav. 4710 Kr., Rentefoden 3 pCt., Antal af Konti 212.

Havnen er anlagt 1830—44 (tidligere var der ingen, men Byen benyttede Havnen ved Langedyb som Vinterhavn) og bestaar af to omtr. 1000 Al. lange, mod N. V. udskydende Stenmoler, der indeslutte det kun 35 Al. brede Bassin. Den er flere Gange senere uddybet og udvidet, saaledes 1874 og 1894, da den fik sin nuv. Dybde, 11 F., og 1883, da Svajepladsen uden for Havnen anlagdes. Bolværkernes Længde er 1320 Al., Havnepladsens Størrelse er 62,000 □ AL Havnevæsenet bestyres af et af Byraadet valgt Udvalg, for hvilket Borgmesteren er Formand. 1. Jan. 1898 ejede Havnekassen omtr. 22,000 Kr., hvoraf 17,000 vare Kassebeholdning; dens Gæld var omtr. 41,000 Kr.; den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er omtr. 10,000 Kr. Paa Østmolen er der et rødt, fast Fyr. Ved Havnen er der ansat en Lods, der lodser i Havnen og de nærmeste Farvande.

I gejstlig Henseende er Skovby Sogn Anneks til Bogense.

Bogense hører til 6. Landstingskreds og Odense Amts 6. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Odense Amtstue- (Odense) og Bogense Lægedistr. (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 3. Udskrivningskreds’ 176. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 165—76.

Ved Bogense Toldsted er ansat en Toldforvalter og en Assistent, ved Postvæsenet en Postmester, ved Telegrafvæsenet en Bestyrer. Ved Fyns Telefonselskab staar Byen i Forbindelse med Fyns andre Byer.

Om Odense-Bogense Banen se S. 347. I Driftsaaret 1897-98 befordredes pr. Bane til B. 23,379, fra Bogense 14,118 Personer; Totalvægten af Gods, Kreaturer osv. ankommen til B. var 71,676, afgaaet fra B. 155,242 Cntr. Bogense staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn og Vejle.

Historie. Hvornaar Bogense (1485: Bognæs, 1492: Boghens; Navnet kommer maaske af den tidligere Rigdom paa Bøgeskov) er bleven Købstad, vides ikke. Som Vald. Sejrs Ejendom nævnes 1231 Harridslevgaard med dens Tilliggende paa 144 Mark Guld, og under dette maa Bogense som en mindre betydende Landsby have været indbefattet, thi 1327 nævnes Bogense blandt det Gods, som den svenske Prins Erik Valdemarssøn, en uægte Søn af Vald. Sejrs Sønnedatter Jutta, gjorde Fordring paa som sin Mødrenearv, hvilket ogsaa tildømtes ham i Nyborg 15. Juli. Første Gang, Byens Navn forekommer, er 1288, da Kong Erik Menved stadfæstede dens Privilegier; de bleve senere bekræftede 1327 af Vald. V, 1425, 1442, 1449, ved hvilken Lejlighed første Gang dens Borgmester og Raad omtales, 1485, 1504 af Dronning Christine (som udvidede dem), til hvis Livgeding den hørte, 1517 (atter udvidede), 1561 og 1597. Det beror kun paa et Sagn, at Byen har haft et St. Anne Kloster, hvoraf det gamle Raadhus var en Levning (Sagnet har endog villet give Byen 3 Sogne og 7 Kirker i den katolske Tid). Derimod har der sikkert i Middelalderen været en St. Jørgens Gaard for spedalske; i alt Fald nævnes 1517 et St. Jørgens Kapel, ved hvilket Borgmesteren og en Borger, Claus Eriksen, fik kgl. Tilladelse til at bygge en Vandmølle (Navnet var formentlig endnu bevaret i den nu nedlagte Kappelsmølle paa Bogense Mark); ligeledes har der sikkert været et Vor Frue Gilde. Skønt Sagnet saaledes tillægger Byen større Betydning, end der svarer til Virkeligheden, har den dog vistnok i Slutn. af Middelalderen og Beg. af den nyere Tid været forholdsvis anselig ved Siden af Fyns andre mindre Købstæder; i alt Fald har den ikke som nu været den mindste, hvad der kan ses af Skatteansættelser og Ansættelser til Baadsmandshold (se om dens Velmagtsdage Vedel Simonsen, Bidr. til Rugaards Hist. I, 1. Hæfte S. 137 og 2. H. S. 60 fl.); endnu 1618 staar den ved Ansættelse af Baadsmandshold over Faaborg, Nyborg, Assens, Middelfart og Rudkjøbing. I denne Stortid er i alt Fald een Adelsslægt udgaaet af Borgerstanden, knyttet til Byen; den havde sin egen Gaard, „Herregaarden“, paa Algade (hvor den har ligget, ved man ikke). Men alt i 16. Aarh. var Byen i Tilbagegang. I Grevens Fejde toge Borgerne Del i Oprøret, men da de kgl. Tropper kom til Fyn 1535, faldt Byen til Føje, og den maatte udrede 300 Lod Sølv i Sølvskat; 1536 maatte den atter udrede 2000 Gylden. Dertil kom ødelæggende Ildebrande: saaledes 1/10 1570 og 14/10 1575, da hele Byen paa Kirken og Raadhuset nær skal være brændt (et kgl. Brev af 1576 siger, at „da Byen for nogen kort Tid forleden har lidt stor Skade af Ildebrand, saa den ganske By mestendel af Vaadeild er afbrændt“, skulde de Bygninger, der opførtes, hænges med Tegltag; 1578 blev Befalingen gentaget, og tillige paabødes, at de Grunde, som ved Branden vare blevne øde, skulde atter bebygges inden 3 Aar). Aar 1576 og flere Gange senere hjemsøgtes den tillige af en voldsom Pest. Den sank efterhaanden ned til at blive Fyns mindste Købstad; 1672 havde den 438, 1769 430 Indb; 1766 var dens Konsumtion kun 700 Rd., medens Middelfarts var det dobbelte. I det 19. Aarh. er den tiltaget ret betydeligt, men den er dog stadig Fyns mindste By; Anlægget af den fynske Bane over Odense har skadet dens Handel, og det er vel tvivlsomt, om den har haft Gavn af den direkte Bane til Odense.

Byen har haft en Latinskole, som ophævedes 1740. — I Bogense er Biskop i Aarhus P. H. Mønster († 1830) født 1773.

Litt.: Literis Mando, B. Byes og Skovby Herreds Topographi og Hist. fra Sagntiden til Nutiden, udg. af H. S. Clausen, Bogense 1859—60 (Særtr. af Bog. Avis). — A. Crone, De Bogense Herremænd, i Saml. til Fyens Hist. IX S. 289 fl. — Idon Møller, Hist. Bidr. om B., Bogense 1885 (Særtr. af Bogense Avis).