Middelfart

Middelfart Købstad ligger i Vends Herred under 55° 30′ 24″ n. Br. og 2° 50′ 53″ v. L. for Kbh. (beregnet for Kirken). Den ligger meget smukt ved Lille Bælt, der bugter sig i store Krumninger mellem de til Dels skovbevoksede Kyster paa fynsk og jydsk Side, og som her kun har en Bredde af 1200—1900 Al. Byen ligger paa et fladt Terræn; ved Kirkegaardens nordøstl. Hjørne er der 40,4 F., 12,7 M., ved Kirketaarnet 25,2 F., 7,8 M., ved Vesterport omtr. 35 F., 11 M. Afstanden fra Odense er 6 (ad Jærnbanen 6,5 Mil, 49,5 Km.), fra Bogense 3 1/4 og fra Assens 3 3/4 Mil. Byen strækker sig langs Kysten fra V. til Ø. omtr. 2500 Al., fra N. til S. er den største Bredde kun 300 Al. Hovedaaren er den fra V. til Ø. gaaende Adelgade, som fortsættes i Landevejen til Odense; mod S. føre flere Tværgader, deribl. Søndergade, som drejer mod V. parallelt med Adelgade og fortsættes i Vejen til Hindsgavl; ned til „Kongebroen“, det gamle Overfartssted til Snoghøj, fører Kongebrovejen. Husene ere for det meste uanselige i eet Stokværk; enkelte ældre Bindingsværkshuse ere bevarede.

Købstadsgrunden var Sept. 1898 650,573 □ Al. (omtr 47 Td. Ld.), Markjorderne 7,353,559 □ Al. (omtr. 525 Td. Ld.). Byen havde da 24 Gader og Stræder og eet Torv. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 440 (Okt. 1898: 561, deraf 419 paa Byens Grund). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 584 Td. Ld., deraf besaaede 241, Afgræsn., Høslæt, Brak og Eng 196, Have 46, Byggegrunde og Veje 101 Td. Det saml. Hrtk. var 1/1 1895 74 Td., hvoraf 64 hørte til 24 Gaarde, 10 til 85 Huse; 17 Gaardbrug og 17 Husbrug dreves fra Ejendomme i Byen.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/l0 1898 5,021,184 Kr. (Antal af Forsikringer 548).

Til Middelfart hører et Landdistrikt, bestaaende af Hovedgaarden Hindsgavl og Øen Fænø; det har særegent Sogneforstanderskab, men for øvrigt Skole- og Fattigvæsen fælles med Købstaden; se under Vends Herred. Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

​​​​​​​


Kirken, ved Adelgade, i den katolske Tid indviet til St. Nicolaus, er temmelig stor (65 Al. lang, 27 Al. bred); den er helt igennem opført af røde Munkesten og hidrører for største Delen fra den gotiske Periode. Koret er dog allerede opført i den romanske Tid og har i Østgavlen og paa Nordsiden bevaret Rester af de oprindelige, rundbuede Vinduer. Højkirken bestaar af et højere Midtskib (omtr. 20 Al. højt) og to lavere Sideskibe, alle dækkede af Krydshvælvinger, der hvile paa to Rækker svære, ottekantede Piller; Korhvælvingen, der synes at være senere opført, er meget lavere end Midtskibets Hvælvinger. Vinduerne saavel i Sideskibene som i Midtskibet over Sideskibenes Tage, samt de lave Triforieaabninger ere afsluttede med flade Buer, som ogsaa afslutte de Blindinger, der findes imellem Vinduerne udvendig paa Midtskibet. Af senere Tilbygninger fra Middelalderen findes et Kapel med en smuk, kamtakket Gavl paa Skibets Sydside, et hvælvet Sakristi paa Skibets Nordside og et 42 Al. højt Taarn, begge med takkede Gavle (Taarnet har 4). Vaabenhuset, paa Skibets Sydside, er derimod en nyere Tilbygning; paa en Sten i Renæssancegavlen staar Byens Vaaben og Aarst. 1667. Paa Grund af Hvælvingernes Tryk har Skibets Nordside i den nyere Tid faaet en Del kolossale, vansirende Støttepiller (1574 omtales Kirken som meget forfalden, hvorfor den fik den Mur til Bygningsmateriale, som endnu stod tilbage af den delvis nedbrudte Viby Kirke, Udby Sogn, Vends Hrd.). Paa Skibets Østende et lille Spir. Altertavlen (fra 2. Halvdel af 17. Aarh.) er et rigt udskaaret Arbejde i Barokstil med et Maleri fra 1843

​​​​​​​


af C. V. Eckersberg (Lucas 9,48). I et Testam. af 1507 (se Kirkeh. Saml., 2. R. VI B. S. 755) nævnes i Kirken Altre helligede Jmfr. Maria, St. Mauritius, St. Birgitte, St. Nicolaus, St. Andreas og St. Anna (til hendes Alter hørte et St. Anne Hus i Mørkegyde). Endvidere nævnes smstds. et Helligtrefoldigheds Kapel og et Helligkors Kapel, mulig begge hørende med til Kirken. Dog har der paa Kirkegaardens sydvestl. Hjørne været et Kapel, af hvilket der endnu fandtes Rester paa Resens Tid; paa dets Dør stod Aarst. 1489. Et andet Kapel skal have staaet Ø. for Byen paa Strandbanken. Prædikestolen er et anseligt og godt udført Snitværk med bibelske Fremstillinger i Fyldingerne, fra 1595; dens Opgang og Dør, der ligeledes er rigt udskaaret, er i senere Renæssancestil fra 1679. Stolestaderne have Endestykker med Udskæringer fra Beg. af 17. Aarh.; de to øverste i Midtskibet ere anseligere end de øvrige og bære Chr. IV’s kronede Navnetræk. Døbefonten bestaar af en lille Marmorengel, modell. af H. V. Bissen. I Kirken er der to mindre og to større smukke Malmlysekroner, den ældste fra 1680, og et Portræt af Præsten Alb. Leth, † 1849. Langs Væggene er der opstillet 18 store og 3 mindre Ligsten, der tidligere for største Delen have ligget i Midtskibets Gulv, og hvoraf flere ere stærkt slidte. Af Stenene nævnes: over Byfoged Andersen, † 1564, og Hustru, med de afdøde i hel Figur (defekt), over Borgmester Hans Olufsen Bang, † 1576, og Hustru (defekt), over Raadmand Herman Meier og Hustru, † 1586 (Billeder i hel Figur), over Raadmand Rasm. Nielsen Bang, † 1595, og Hustru (Billeder i hel Figur), over Præsterne Oluf Pedersen Bang, † 1592, og Sone Lauridsen Svendborg, † omtr. 1617, samt deres Hustru Margrethe Tygesdatter, med de afdøde i hel Figur (Kirkens værdifuldeste Gravminde, bekostet 1598 af den sidste Mand og Hustruen), over Byfoged Jep Pedersen, † 1602, og Hustru, over Byfoged Anders Nielsen Bierre og Hustru, fra omtr. 1630, over Borger Laur. Jørgensen Rones og Hustru samt hendes første Mand, fra omtr. 1640 (Kirkens anseligste Sten), over Byfoged Mads Sørensen, † 1637, og Borger Peder Nielsen samt deres Hustru, † 1648, over Borgmester Claus Madsen, † 1653, og Hustru, og over Amtsforvalter Henr. Leve, † 1752, og Hustru. I Kirken er der ophængt nogle Ben af en 1603 i Lille Bælt fangen Hval.

Paa den nu planerede Kirkegaard ved Kirken findes et Monument for den ovennævnte Alb. Leth. Den østre Kirkegaard, ved Landevejen til Odense, er nedlagt og omdannet til et Anlæg; her findes et Mindesmærke (Obelisk), rejst 1866 for 74 her begravede Soldater fra Krigen 1848—50, og særskilte Grave for nogle i samme Krig faldne Officerer (deribl. for Premierlieutn. Cederstrøm). Paa vestre Kirkegaard, ved Kongebrovej, tagen i Brug 1853, er der et Mindesmærke (Bautasten) for 24 Soldater, der faldt 1864.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken ejede Sept. 1898 i Kapitaler 3939 Kr.; dens Gæld var 18,612 Kr.

Raad-, Ting- og Arresthuset, i Adelgade lige overfor Kirken, er en 2 Stokv. høj, grundmuret, rødmalet Bygning, der indviedes 1826 (den ligger paa den samme Plads som det tidligere Raadhus). Bygningen, hvoraf Amtet ejer 2/3, indeholder bl. a. Retslokale, der tillige benyttes som Byraadssal, Raadhussal, Udvalgsværelse, Bolig for Arrestforvareren og Arrester for 7 Arrestanter.

Det kommunale Skolevæsen bestaar af en Realskole og en Borgerskole („den borgerlige Friskole“), begge i een og samme, 1896 opført, to Stokv. høj Bygning i Søndergade. Til Skolerne hører et 1896 opført Gymnastikhus med Façade ud til Grønnegade. Realskolen, til hvilken er knyttet en privat Forberedelsesskole, har 4 Klasser, 3 Lærere og 1 Lærerinde samt 1/8 1898 77 Elever, hvoraf 9 Piger; Borgerskolen har 5 Drenge- og 2 Pigeklasser, 3 Lærere og 3 Lærerinder samt 303 Elever, hvoraf 165 Piger. Desuden er der en fælles Gymnastiklærer. Den tidligere Borgerskole, i Adelgade, er nu Lærerbolig; den tidligere Friskole, Kongebrovejen, skal omdannes til Brug for en privat Pigeskole. Teknisk Skole, S. for Byen ved Blindebomsvej, er opf. 1896 af røde Mursten i eet Stokv. (Arkitekt Hansen, Vejle); den har 5 Lærere og 66 Elever. Desuden er der to private Pigeskoler, hvoraf den ene (Frk. Sicks) faar Understøttelse af Kommunen.

Sindssygeanstalten, godt 1000 Al. S. for Byen paa Markjorderne, er oprettet af Staten ved Lov af 7/5 1884 og toges i Brug 14/7 1888. Den er nærmest bestemt til at optage Patienter fra Fyns Stift samt fra Ribe Stift — dog med Undtagelse af Skodborg-Vandfuld og Hjerm-Ginding Herreder —, men kan ogsaa modtage Patienter fra Rigets andre Dele og fra Udlandet, for saa vidt Pladsen tillader det. Den var fra først af beregnet til at kunne optage 400 Patienter (lige mange af hvert Køn), senere er den udvidet til at kunne rumme 700 Patienter if. Lov af 14/4 1893, en Udvidelse, der gennemførtes 1894—96 ved Oprettelsen af 300 Pladser for uhelbredelige Patienter, lige mange af hvert Køn. 1. Jan. 1899 var der omtr. 650 Patienter (omtr. lige mange af hvert Køn); i det hele har der siden Oprettelsen været optaget henved 2000 Patienter. De ere fordelte i 3 Forplejningsklasser, for hvilke Betalingen er henholdsvis 2,00, 1,50 og 1,08 Kr.; uformuende forplejes for 55 Ø. pr. Dag. Ved Anstalten er ansat en Overlæge, 2 Reservelæger, en Forvalter og Kasserer, en Bogholder, en Præst (Sognepræsten i Middelfart), en Oldfrue, en Husholderske m. m.; i det hele er der til Anstalten knyttet omtr. 150 Funktionærer og Tyende. Direktionen bestaar af tre Medlemmer med Overlægen som Formand. — Anstalten, der ligger meget smukt mellem Middelfart og Fænø Sund, indtager et Areal af omtr. 65 Td. Ld. Bygningskomplekset, med dets talrige aabne Gaarde og store Haver, er omgivet af et tæt Læbælte. Anstalten er opført efter Tegn. af Arkitekt, Prof. Vilh. Petersen og bestaar af 12 fritliggende Patientbygninger, en Hovedbygning, hvori der foruden Lægebolig findes Kirke og Festsal, og endvidere en halv Snes Bygninger til Brug for Økonomien og til Bolig for Funktionærerne. Anstalten har sit eget Gas- og Vandværk, det sidste beliggende omtr. 1/4 Mil borte ved Stavreby Krat mellem Middelfart og Strib.

Fattiggaarden, i Søndergade, er købt 1818 og har Plads til 12 à 14 Lemmer. Sygehuset, ved Blindebomsvej, er opført 1877 som en 1 Stokv. høj Bygning og udvidedes 1895; det har Plads til 21 Patienter samt til 12 med smitsomme Sygdomme. Epidemi- og Karantænehuset, paa Kappelsbjærg, er opført 1885 og bestaar af et Forhus (Hospital og Beboelse for Økonomen) og et Desinfektionshus.

Milde Stiftelser: Claus Madsens Fattighus, bygget af Borgmester Cl. M. († 1653), tidligere i Adelgade, 1819 udflyttet til Markedspladsen ved Bjærgebankevejen, det flk en Tilbygning 1838; det har 4 Lejligheder for fattige. Iversens Stiftelse, i Adelgade, opr. 1767 af Agent Chr. Iversen († 1788) og Hustru, har en 1 Stokv. høj Bygning, der afgiver Fribolig for 6 fattige Kvinder. Begge Stiftelser bestyres af Byraadet. Dronning Louises Børneasyl, Hj. af Søndergade og Blindebomsvej, opr. 1897, har Plads for 65 Børn.

Af andre Bygninger nævnes: Posthuset og Telegrafstationen, i Adelgade, Borgmestergaarden, i Adelgade, Præstegaarden, i Søndergade. Diskontobanken, i Adelgade (vistnok den tidligere „Magasingaard“, som før har været Præstegaard, men som senere benyttedes til Kvarter for danske og fremmede Krigsfolk, der droge gennem Byen) samt et 1896 paa Østergade opf. Missionshus.

Byen har som nævnt et Anlæg paa den tidligere østre Kirkegaard. Desuden er der N. Ø. for Byen et Anlæg paa Kappelsbjærg lige ved Bæltet, ligesom der i Nærheden er paabegyndt Beplantningen af et Areal. Tæt Ø. for Byen, nær Jærnbanen, har nuv. Borgmester H. C. M. Møller, anlagt udstrakte Frugttræplantager.

Gamle Huse. Der findes endnu enkelte gamle, men tarvelige Bindingsværkshuse. Bedst og tillige ældst er et 2 Stokv. højt Gavlhus i Brogade, fra omtr. 1600 (se Vignetten S. 381), med simple Knægte, If. Sagnet har Henner Friser boet her. Fra et nu nedrevet Bindingsværkshus i Adelgade, Nr. 148, opbevares Træværket (deribl. en Egehammer med Indskr. og Aarst. MDLXX) i Borgmestergaarden, hvor der ogsaa findes en Egehammer fra et andet forsvundet Bindingsværkshus samt en stor, vistnok enestaaende Samling af Ovnplader (tillige med andre værdifulde gamle Sager). Fra et tredje, ligeledes nedrevet Hus haves i Nationalmus. en Indskriftstavle med Aarst. 1653.

Indbyggertallet var Febr. 1890: 3078 (1801: 1019, 1840: 1428, 1860: 2123, 1880: 2345). Erhverv i 1890: 302 levede af immat. Virksomh., 921 af Industri, 445 af Handel, 187 af Søfart, 122 af Fiskeri, 74 af Jordbrug, 40 af Gartneri, 556 af forsk. Daglejervirks., 65 af deres Midler, 17 nøde Almisse, og 349 vare Patienter paa Sindssygeanstalten.

Af fremmede Varer fortoldedes i 1897 bl. a.: Bomulds- og Linnedmanuf. 4317 Pd., Uldmanuf. 4396 Pd., Vin 8217 Pd., Glas 10,646 Pd., Humle 90,408 Pd., Kaffe 13,555 Pd., Olier 9810 Pd., Risengryn 4102 Pd., Salt 166,960 Pd., Sukker 8510 Pd., Tobaksblade 4810 Pd., Stenkul 20,3 Mill. Pd., Metaller og Metalvarer 125,739 Pd., foruden Tømmer og Træ, Fajance m. m. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Der udførtes til Udlandet Hvede og Hvidkaal. Til indenlandske Steder uden for Øen udførtes: 9072 Snese Æg, 324,375 Pd. Jærnstøbegods, foruden Mel, Kartofler, Smør, Frugt og Uld.

Ved Udg. af 1897 var ved Toldstedet hjemmehørende 31 Fartøjer og maalte Baade med 329 Tons. I udenrigsk Fart indkom 73 Skibe med 7577 T. Gods og udgik 56 Skibe med 14 T. Gods. I indenrigsk Fart indkom 199 og udgik 175 Skibe med resp. 2903 og 917 T. Gods.

Told- og Skibsafgifter udgjorde i 1897, efter Fradrag af Godtgørelser, 48,316 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 1159 Kr., i alt 49,475 Kr. (2275 Kr. mere end i 1896). Brændevinsbrændingsafgiften indbragte 3735 Kr. (950 Kr. mindre end i 1896). Der produceredes 44,348 Potter, hvoraf 559 udførtes til Udlandet.

I Middelfart holdes 7 Markeder: 1 i Febr., 2 i Marts, 1 i April, 1 i Juli og 1 i Sept., alt med Heste og Kvæg, 1 i Nov. med Kvæg og Faar. Det er Torvedag hver Tirsdag og Fredag, 1. Tirsd. i hver Maaned med levende Kreaturer.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 1 Jærnstøberi og Maskinfabrik, der beskæftiger omtr. 100 Arbejdere, 2 Tobaksfabrikker, 2 Brændevinsbrænderier, 1 Farveri og „Nordiske Kabel- og Traadfabrikker“ (et 1898 opr. Akteselsk., Aktiekap. 750,000 Kr.).

I Middelfart udgives tre Aviser: „Middelfart Avis“ „Middelfart Dagblad“ og „Middelfart Venstreblad“ (den sidste trykkes i Svendborg).

Kreaturhold 1893: 87 Heste, 148 Stkr. Hornkvæg (deraf 134 Køer), 25 Faar, 74 Svin og 5 Geder.

Byens Øvrighed er en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Vends Herred, og et Byraad, som foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 9 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Havnevæsenet, b) for Kasse- og Regnskabsvæs., c) for Fattigvæs., d) for Alderdomsunderst., e) for Skolevæs., f) for Valgbestyrelsen, g) for de tekniske Anliggender, h) for Tilsyn med Plejebørn.

Finansielle Forhold 1897. Indtægter: Skatter 45,305 (deraf Grundskat 853, Hussk. 2455, Formue- og Lejlighedssk. 39,260, lignet paa Menigheden 208, Bidr. fra Landdistr. 2529 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 2410, Tilskud fra Staten til Alderdomsunderst. 3725, Indtægt af Aktiver 3426, Statskassens Tilsk. til Realskolen 1500 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 1061, til Amt 334, til Amtsskolefond 905, Byens Bestyrelse 1328, Fattigvæs. 10,312, Alderdomsunderst. 7578, Skolevæs. 16,932, Rets- og Politivæs. 2636, Medicinalvæs. 3538, Gader og Veje 1264, Gadebelysn. 1752, Renlighed 1882, Brandvæs. 570, kirkl. Formaal 1206 Kr. Kommunen ejede 31/12 1897 i Kapitaler 40,502, i faste Ejendomme 191,382 Kr. (deraf i Jorder 29,680); dens Gæld var 130,715 Kr. For 1899 er Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed, der ansættes efter en stigende Skala, 9 3/7 for den højeste, 2/3 pCt. for den mindste Indtægt; den anslaaede Indtægt var 1,009,600 Kr.

Kommunens faste Ejendomme ere: 2/5 af Sygehuset, 1/3 af Raadhuset og af Epidemihuset, dernæst Skolerne, Lærerboligen, Fattiggaarden, to Fattighuse, Sprøjtehuset samt Jordlodder paa i alt 33 Td. Ld.

Byen har intet Politikorps. Brandkorpset bestaar af Borgere, der aarl. udtages paa Brandsessionen; af de udtagne udgøre 30 Mand et Ordenskorps.

I Diskontoinstituttet i Middelfart (aabn. 19/1 1854) er Aktiekap. 400,000 Kr.; 30/6 1898 var Folio- og Indlaanskontoen 1,217,761, Vekselkontoen 300,395 Kr. — I Spare- og Laanekassen for Middelfart og Omegn (opr. 5/4 1853) var 31/3 1897 Sparernes saml. Tilgodehav. 594,234 Kr., Rentefoden 3 1/2 pCt., Antal af Konti 1702.

Havnen var i 18. Aarh. meget daarlig og usikker, idet den nemlig kun bestod af en Skibsbro, der var ubrugelig i haardt Vejr, og Byens Fartøjer maatte om Vinteren søge ind under Fænø. Den nuv. Havn er anlagt 1834—36 og er en Del uddybet i de senere Aar (en betydelig Udvidelse forestaar). Havnebassinet, med Indløb fra V., er omtr. 18,000 □ Al., 550 F. langt og 100 F. bredt, Dybden 15 F., Bolværkernes Længde 1175 F. og Havnepladsens Størrelse omtr. 2 Td. Ld. Havnevæsenet bestyres af et Udvalg, for hvilket Borgmesteren er Formand. Havnekassen ejede 1/1 1898 i Kontanter 25,105 Kr., i faste Ejendomme omtr. 133,000 Kr.; dens Gæld var 74,000 Kr.; den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er omtr. 10,000 Kr. Paa Vestmolen er der i Vintermaanederne tændt et fast, rødt Fyr. Ved Havnen er ansat en Lods, der lodser fra Fredericia til Assens og Aarø Sund.

I gejstlig Henseende danner Middelfart eet Kirkesogn med Landdistriktet.

Middelfart hører til 6. Landstingskreds og Amtets 5. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Assens Amtstue- (Assens) og Middelfart Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 3. Udskrivningskreds’ 220. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 201—220.

Ved Middelfart Toldsted er ansat en Toldforvalter, en Toldkontrollør og 3 Toldassistenter, ved Postvæsenet en Postmester og en Ekspedient, ved Telegrafvæsenet en Bestyrer. Ved Fyns Telefonselskab staar Byen i Forbindelse med Øens andre Byer. Statstelefonen har Station her.

Om Jærnbanen se S. 347. I Driftsaaret 1897—98 befordredes pr. Bane fra Middelfart 42,561 Personer; Totalvægten af Gods, Kreaturer osv. ankommen til M. var 6624 Tons, afgaaet fra M. 10,275 Tons. — Middelfart staar i Dampskibsforbindelse med Kolding, Fredericia og Kjøbenhavn.

Historie. Middelfart nævnes i Vald. II’s Jordeb. — Mæthlæfar og Mæthælfar — som Kongens Ejendom (Middelfart Sund nævnes allerede i Knytlingesaga, da Bønderne fra Jylland satte over det efter den flygtende Konge, Knud den hellige); Navnet kommer af, at Stedet var det mellemste af de 3 Overfartssteder over Lille Bælt: Strib, Middelfart og Fønsøre. Der har vel paa Kong Vald. II’s Tid ligget en Kongsgaard („Gormsborg“, af hvilken man har ment at have fundet Rester — Kampesten, Munkesten, en gammel Brolægning m. m. — ved Gravning paa en Mark i den vestl. Ende af Byen ved Kirkegaarden; i en Præsteindberetning fra 1623 hedder det ogsaa, at „Medelfarts vestre Ende skal være den ældste, hvori tilforn skal have været en Herregaard, kaldet Borgen“. Begyndelsen til Byen har vel været et lille Fiskerleje. Aar 1496 gav Kong Hans Byen de samme Privilegier, som Odense og Assens af tidligere Konger havde faaet; senere bekræftedes de bl. a. 1540, 1569 og 1596. Byen nævnes flere Gange i Middelalderens Historie. Aar 1287 blev den afbrændt af Kongemorderne; 1296 var der Underhandlinger her mellem Erik Menved og Erik Præstehader og 1306 og 1310 mellem Kongen og Brødrene Hertug Vald. IV af Sønderjylland og Hertug Erik af Langeland. I Beg. af 1359 bleve 3 jydske Adelsmænd, Niels Bugge til Hald, Ove Stisen til Eskebjærg og Peder Andersen (Hvide) til Margaard paa Hjemrejsen fra Slagelse, hvor de forgæves havde underhandlet med Vald. Atterdag, myrdede i Middelfart af nogle Fiskere; men Mistanken for Mordet faldt paa Kongen, skønt han højtidelig fralagde sig Skylden. Beboerne af de Huse i Vestergade, hvor Gerningsmændene boede, maatte fra den Tid betale aarl. en Afgift i Jordskyld eller Blodpenge, de saakaldte „Buggespenge“ (49 Sk. i Stedet for den odiøse Tremarksbøde), en Skat, som først blev ophævet 1874. Middelfart har vel altid hørt til Fyns mindre Byer; men dens Beliggenhed som Overfartssted har stadig givet den en vis Betydning. Paa den anden Side medførte denne Beliggenhed ogsaa en Fare for Byen i Krigstider, saaledes i Grevens Fejde, da den maatte udrede 600 Lod Sølv og senere 1000 Gylden, i Svenskekrigen, da de allierede Tropper i Nov. 1659 gik over til Fyn ved Byen, og i den første slesvigske Krig, da Preusserne bombarderede den 8/5 1848, skønt den var en aaben og forsvarsløs By. Om den nogen Sinde har været befæstet, vides ikke; if. Chr. IV’s Forordn, af 1628 skulde den omgives af Volde og Grave; paa Resens Atlas ses ikke Spor af Befæstninger. Som Fyns andre Byer havde den lidt stærkt ved Svenskekrigen; 1672 havde den 756 Indb. I 18. Aarh. gik det endnu mere tilbage for den, hvortil store Ildebrande og Farsot bidrog; 1746 afbrændte en Del af Byen (25 Huse i Søndergade), 1761 hærgedes den af Blodgang (1769: 735 Indb.), og 2/6 1791 brændte 14 Gaarde og Huse. I 19. Aarh. er den gaaet en Del frem. En Skuffelse var det, at den fynske Jærnbane ikke, som først projekteret, fik sit Endepunkt ved Middelfart.

Byen har haft en Latinskole, som havde Lokale i Brogade i en Bygning, som senere er bleven anvendt til Pakhus. Skolen har vistnok været til før Reformationen, da der alt 1507 nævnes Skolarer; den blev ophævet 1740. — Byen har haft et Marsvinsfangerlav, hvis Lov eller Skraa er fra 1593, men som menes at være langt ældre (1541 bilagdes en Strid mellem Middelfart og Gamborg Bymænd om Marsvinsfangsten). Det drev Jagten i Gamborg Fjord, i hvilken Dyrene joges ind; endnu for en Snes Aar siden kunde Fangsten aarlig være 7—800 Stkr., men undertiden var den langt større, saaledes i Vinteren 1854—55, da der blev fanget 1742 Stkr. I de senere Aar er dog Fangsten helt ophørt, og Lavet er nu i Færd med at opløse sig.

I Middelfart er født 1579 Biskop Mads Jensen Medelfar og 1772 Rektor S. N. J. Bloch.

Litt.: J. Bluhme, Beskr. over M. Kiøbstæd osv., Odense 1795. — Se ogsaa Aktstykker osv. til Oplysn. af Danm. indre Forh., I S. 159, Saml. til Fyns Hist. III S. 183, og Kirkeh. Saml. 3. R. V Bd. S. 475 fl. — S. H. Clausen, Ved Lillebælt eller Middelfart Sunds Historie, Middelfart 1867.