Aasum Herred.
Åsum Herred var et herred i Odense Amt. Herredet hørte indtil 1662 til Odensegård Len, og derefter Odensegård Amt indtil det ved reformen af 1793 blev en del af Odense Amt.
Sogne:
Seden S — Aasum S — Fravde S — Allerup S — Davinde S — Rønninge S— Rolfsted S — Sønder-Næraa S — Nørre-Lyndelse S — Højby S — Nørre-Søby S
Fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III udgave, 1899
Aasum Herred grænser mod V. til Odense Hrd., hvorfra det for en Del adskilles ved Odense Aa og Kanal, mod N. til Odense Fjord (Seden Kvissel), mod N. Ø. til Bjærge Hrd., fra hvilket det for en Del adskilles ved Vejrup Aa, og mod S. Ø. og S. til Svendborg Amt (Vindinge og Salling Hrd.). Den største Udstrækning fra N. til S. er omtr. 2 3/2 Mil; mod N., hvor Herredet løber spidst til ved Odense Fjord, er Bredden kun henved 1/4, mod S. omtr. 2 1/2 Mil. Den nordl. Del er lavtliggende og temmelig jævn, mod S. er der højere og noget bakket (højeste Punkt Eskelunds Banke, 221 F., 69 M.). Jorderne ere for en stor Del lermuldede. Herredet hører til de mindre skovrige (1606 Td. Ld.), dog findes der spredt større og mindre Skovpartier, særlig mod S. Ø. og S. Med Hensyn til Frugtbarheden hører det til Amtets bedre Herreder (gnmstl. 10 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 27,017 Td. Ld. (2,71 □ Mil, 149,2 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 2764,8 Td. Folketallet var 1/2 1890 8248 (1801: 4602, 1840: 6445, 1860: 7694, 1880: 8328). I gejstlig Henseende danner Herredet eet Provsti med Bjærge Hrd., i verdslig Henseende hører det under Bjærge-Aasum Herreders Jurisdiktion (undtagen Aasum Sogn, der hører under Odense Herreds Jurisdikt.) og Amtets 2. Forligskreds.
Aasum Hrd., i Vald. II’s Jordeb. kaldet Asumhæreth, hvor det tillige med Odense og Lunde Herreder er ansat til 30 Mark, herte fra 1660 til Odensegaards Amt; se i øvrigt S. 309.
Der haves kun Oplysning om knapt 100 Oldtidsmonumenter (omtr. 65 ere Gravhøje, Resten Stengrave, navnlig Langdysser); 2/3 ere dog nu sløjfede eller halvt ødelagte. De fleste findes i S.-Næraa (24), Rolfsted (19) og Aasum Sogne (16); 6 ere fredlyste. En Ejendommelighed for Herredet og de nærmest tilstødende Egne ere de mange bevarede Bystævner fra 18. og 19. Aarh.
Litt.: Vedel Simonsen, Haandskr. Saml. til A. Hrd. (i Nationalmus.).
Seden Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Aasum, Odense Hrd. (Vor Frue Lands. og St. Hans Landd.), hvorfra det adskilles ved Odense Aa og Kanal, samt af Odense Fjord (Seden Kvissel) og Bjærge Hrd. (Agedrup S.). Kirken, mod N. V., ligger omtr. 1/2 Mil N. N. Ø. for Odense. De lavtliggende og jævne Jorder ere for en Del sandede. Gennem Sognets sydl. Del gaar Odense-Kjerteminde Banen.
Fladeindholdet 1896: 1017 Td. Ld., hvoraf 493 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 125, Byg 118, Havre 123, Blandsæd til Modenh. 42, Grøntf. 45, Kartofler 18, Sukkerroer 5, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 203, Høslæt, Brak, Eng m. m. 260, Have 16, Skov 5, Moser 5, Kær og Fælleder 4, Hegn 10, Veje og Byggegr. 20. Kreaturhold 1893: 68 Heste, 318 Stkr. Hornkv. (deraf 201 Køer), 183 Faar og 112 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 89 Td; 17 Selvejergaarde med 79 og 45 Huse med 9 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 349 (1801: 227, 1840: 263, 1860: 341, 1880: 331), boede i 58 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomhed, 178 af Jordbr., 48 af Fiskeri, 70 af Industri, 10 af Handel, 4 af andre Erhv., 9 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Seden med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital (ved Kirken; opr. 1736 af Oberst G. H. Brüggemann til Ulriksholm og Østergaard, Plads for 2 fattige, der aarl. faa 24 Kr.; se nærmere Munkebo Sogn, 5. 442) og Jærnbanestation; en stor Del af Byens Indbyggere lever af Fiskeri.
Seden S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bjærge-Aasum Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 109. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib, Kor og Taarn mod V. Den er en lille Murstensbygning uden Sokkel, fra den gotiske Periode (til Kirken udstedtes Afladsbrev 1412). Skibet har oprindelig kun været omtr. 14 Al. langt, men er senere blevet forlænget et Stykke mod V., hvorefter Taarnet er blevet opført. En spidsbuet Dør er endnu bevaret paa Nordsiden af Skibets ældste Del. Koret er, vistnok paa Grund af de senere indbyggede Hvælvinger, højere end Skibet, der har fladt Bjælkeloft. Indvendig i Koret findes fire smaa Nicher med forskellig Overdanning; to lignende i Skibet. Korbuen er spidsbuet, med en spidsbuet Alterniche paa hver Side. Altertavlen er et ret rigt, men tarveligt Snitværk fra Beg. af 17. Aarh.; tarvelig Prædikestol fra Slutn. af 16. Aarh.; romansk Granitdøbefont. I Kirken et lille, sent-middelalderligt Krucifiks. Udvendig paa Korets sydlige Mur er indmuret en smuk romansk Ligsten af Granit med en Korsstav, der ender i Løvværk (se Løffler, Gravst. Pl. 4).
I en Eng tæt ved Odense Aa ligger et forstyrret Voldsted; den runde Banke hæver sig kun lidt over Terrænet, og Graven viser sig kun som en Lavning.
Seden (og Agedrup S.) henlagdes 1571 til det residerende Kapellani ved Odense Vor Frue Kirke. 1782 fik det Aasum til Anneks.
Fladeindholdet 1896: 1759 Td. Ld., hvoraf 902 besaaede (deraf med Hvede 41, Rug 171, Byg 234, Havre 205, Blandsæd til Modenh. 54, Grøntf. 63, Kartofler 18, Sukkerroer 72, andre Rodfr. 32, andre Handelspl. 11), Afgræsn. 256, Høslæt, Brak, Eng m. m 397, Have 31, Skov 101, Moser 2, Hegn 20, Veje og Byggegr. 44, Vandareal 5 Td. Kreaturhold 1893: 180 Heste, 640 Stk. Hornkvæg (deraf 393 Køer), 283 Faar og 289 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 203 Td.; 37 Selvejergaarde med 197, og 38 Huse med 6 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 458 (1801: 326, 1840: 413, 1860: 461, 1880: 445), boede i 76 Gaarde og Huse; Erhverv: 35 levede af immat. Virksomhed, 332 af Jordbr., 11 af Gartneri, 64 af Industri, 3 af Handel, 9 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Aasum med Kirke, Skole, Forsamlingshus, Fællesmejeri og Telefonstation; Raagelunde (gml. Form Ragelund, Raaghelund, Rogelund; udt. Rovlund) med Børnehjem (opr. 1881 af Hans Hansen, Pl. for omtr. 20 Børn). Lunden, Gaarde og Huse. Aasum-Seden, Andelsmejeri. En Gaard i Aasum: 20 1/4 Td. Hrtk., 185 Td. Ld. (75 under Odense Købstad), hvoraf 20 Eng, 10 Skov, Resten Ager (44 Td. Ld. til Huse).
Aasum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Odense Hrd.'s Jurisdiktion, Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstings-og Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 146. Lægd. Kirken tilhører Odense Katedralskole.
Kirken (tidligere indviet til St. Dionysius), højt beliggende, bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den er opført af Munkesten i den senere Middelalder. Taarnet, der er noget yngre end Skib og Kor, men dog middelalderligt, har takkede Gavle. Skib og Kor ere overhvælvede. Der synes oprindl. at have staaet paa samme Sted som den nuv. Kirke en mindre, romansk Granitbygning, hvis simpelt profilerede Granitsokkel er bleven anvendt under en Del af den nye Kirkes Syd- og Østside. Altertavlen er fra 1832, med et Maleri af F. L. Storch. Tarvelig Prædikestol, vistnok fra 2. Halvdel af 17. Aarh.; romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer og store Rosetter. Stolestaderne have tarvelige Endestykker fra 17. Aarh. I Skibets østl. Hvælving fandtes 1886 et Kalkmaleri: Christus som Himmeldrot, fra omtr. 1450 (se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 60). I Korgavlen er forneden indmuret en simpel romansk Ligsten (Korsstav med kløftede Ender).
I Ræveskov ligge 3 fredlyste Gravhøje.
I Aasum findes et temmelig forfaldent Bystævne, vistnok fra 18. Aarh.; det bestaar af omtr. 13 (oprindl. omtr. 15), ikke tildannede Sten, der ere stillede i en Rundkreds og ere uden Indskrift. Det har sidst været benyttet i Koleratiden 1853.
Aasum har i Middelalderen hørt til St. Knuds Kirke i Odense (1377, 1392 og 1447 udstedtes Afladsbreve for Kirken, og 1425 fik den tillige med Dalum Kirke og Kloster Aflad af de paa Kirkemødet i Kbh. forsamlede Bisper); 1565 henlagdes Sognet til Sognepræsten ved Graabrødre Kirke i Odense, 1577 til Lector theol, i Odense; 1782 blev det Anneks til Seden.
Fladeindholdet 1896: 4877 Td. Ld., hvoraf 2519 besaaede (deraf med Hvede 136, Rug 456, Byg 678, Havre 526, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenh. 207, Grøntf. 136, Kartofler 26, Sukkerroer 127, andre Rodfr. 177, Frøavl 42), Afgræsn. 635, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1205, Have 81, Skov 103, Moser 71, Kær og Fælleder 88, Hegn 43, Veje og Byggegr. 124, Vandareal 8 Td. Kreaturhold 1893: 440, Heste, 2015 Stkr. Hornkv. (deraf 1230 Køer), 623 Faar, 799 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 556 Td.; 92 Selvejergaarde med 488, 248 Huse med 68 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1705 (1801: 905, 1840: 1351, 1860: 1540, 1880: 1696), boede i 330 Gaarde og Huse; Erhverv: 53 levede af immat. Virksomh., 1176 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 353 af Industri, 29 af Handel, 12 af andre Erhv., 62 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fravde (gml. Form Frawith, Fraut; udt. „Frave“), ved Ørbækveien, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1887) og Telefonstation; Kjærby med Skole; Over-Holluf, ved Ørbækvejen, med Skole og Pogeskole; Neder-Holluf, ved Svendborgvejen, med Mølle; Tving; Birkum med Skole, Fattiganstalt for Fravde-Davinde-Allerup Komm. (opr. 1869, Pl. for 60 Lemmer) og Fællesmejeri. Birkum-Kohave, Nørrebjærg Huse og Radby, Gaarde og Huse. Trættebjærg og Langager, Huse. — Hovedgaarden Hollufgaard: 51 3/4 Td. Hrtk., 490 Td. Ld. (30 Td. i Højby Sogn), hvoraf 30 Eng, 60 Skov, 15 Hegn, Veje, Vandløb og Grave, Resten Ager; til Gaarden høre 20 7/8 Td. Hrtk. Fæstegods og Lejejord, Højby Kirke- og Kongetiende, Vor Frue Landsogns Kirke- og halve Kongetiende og en Mølle. Hovedgaarden Fravdegaard: 37 1/8 Td. Hrtk., 343 Td. Ld., hvoraf 7 1/2 Eng, 30 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 5 Lejehuse og Huset til en nedlagt Mølle, fra hvilken Gaardens Maskiner drives ved Vandkraft. Gaarden Landkilde: 20 1/4 Td. Hrtk., 190 Td. Ld. (omtr. 25 i Aasum S.), hvoraf 1 1/7 Eng, 10 1/2 Skov, 3 1/7 Gaardspl. og Have, Resten Ager; 3 Arbejdshuse. En Gaard i Kjærby (Kjærbygd.): 13 7/8 Td. Hrtk., 130 Td. Ld., hvoraf 35 Eng, 3 Skov, Resten Ager. Desuden mærkes Tornbjærg Gaarde og Kallerupgaarde (sidste i et Enklave, V. for Hovedarealet).
Fravde S., en egen i 3 Sognefogeddistrikter delt Sognekommune, hører under Bjærge-Aasum Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 112. (østre) og 113. Lægd (vestre Del). Kirken tilhører Enkefru Langkilde.
Kirken, indviet til St. Laurentius (10/11 1314 skænkede Bisp Peder af Odense Knudsbrødrene Patronatet til „St. Laurentii Kirke i Frawith“), bestaar af Skib og Kor med Korrunding, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og to Kapeller paa Skibets Nord- og Sydside. Kirken er en anselig, oprindl. romansk Bygning (omtalt første Gang 1239, da den fik Aflad af Gregor IX), opf. for de ældste Deles Vedkommende (Skib og Kor) af tilhugne Granitkvadre paa en to Skifter høj, profileret Sokkel. I den senere Middelalder er Kirken undergaaet betydelige Forandringer og Udvidelser. Skibets vestl. Ende er bleven nedbrudt, ombygget og udvidet, til Dels med Munkesten, i V. er det svære Taarn blevet opført, med en spidsbuet Dør i Vestsiden, og de to Kapeller tilføjede; ved det sydl. af disse det oprindl., lille Vaabenhus. Til alle Tilbygningerne er der anvendt Munkesten, blandet med Kirkens oprindl. Materiale, der i Kapellerne er anbragt saaledes, at det veksler i vandrette Skifter med Murstenene. Af de oprindelige Vinduer er kun eet bevaret, paa Sydsiden. Korbuen er rundbuet og har profilerede Kragbaand. Kirken er, med Undt. af Vaabenhuset overalt overhvælvet. Korets Krydshvælving med profilerede Grather er fra den romanske Overgangstid, de øvrige Dele have simple, sent-middelalderlige Krydshvælvinger. Altertavle og Prædikestol ere tarvelige Arbejder fra Slutn. af 16. eller Beg. af 17. Aarh. Romansk Døbefont med 4 Mandehoveder paa Kummen. Alterstagerne, der bæres af smaa Løvefigurer, ere fra Middelalderen. Af Stolestaderne er et Par fra 1637 og bærer adelige Vaabener. I Skibet et stort Krucifiks fra Middelalderens Slutn. og en smuk Messinglysekrone. Det nordl. Kapel, der adskilles fra Skibet ved et simpelt Jærngitter, hvori en smuk, smedet Jærndør fra Beg. af 18. Aarh., indeholder to store Sandstenskister, hvori hvile Kirstine Elisabeth Birgitte Kaas og Admiral Fr. Chr. Kaas til Fravdegaard, † 1803, og et stort Sandstensepitafium med Farver og Forgyldning over Peder Marsvin til Hollufgaard, † 1614, og Hustru Mette Brahe, † 1622. Det sydl. Kapel har, ligesom det nordl., underjordisk Gravhvælving. I denne hvilede indtil 1892 Biskop Th. Kingo og hans nærmeste; nu ere hans og hans Hustrus Kister flyttede op i Kapellet, restaurerede og anbragte under det Epitafium, Th. Kingo har rejst til Minde for sin Svigerfader og Hustru. Epitafiet, af Sandsten og Marmor, rigt udstyret med allegoriske Figurer og Portrætmedailloner, er fra 1702 og udfort af Thomas Qvillinus.
 |
 |
Kjærbygaard har tidligere været en Hovedgaard. Aar 1397 nævnes Niels Nielsen af Kjærby, Ridder. Den var dog alt i 16. Aarh.'s Slutn. beboet af to Bønder. Ved Gaarden ses endnu Spor af det gamle Voldsted, som har været omgivet af Grave. — Gaardene Landkilde og Tornbjærg have været større Gaarde, der henhørte til de svenske Herrers Gods (se Frøbjærg, Baag Hrd.) og ogsaa senere have været beboede af Folk uden for den egentlige Bondestand. Landkilde ejedes paa Svenskekrigens Tid af Sognepræsten i Fravde.
Paa en af Fravdegaards Marker findes en hellig Kilde, „Holekilde“, der nu er indhegnet, og som har været besøgt indtil Beg. af 19. Aarh. I Birkum findes et Bystævne, bestaaende af omtr. 20 Sten, der nu ere stillede i en Rundkreds om et Træ; paa en af Stenene staar Aarst. 1880 (da Stævnet blev omstillet). Det bruges ikke mere. — I Kjærby er der ligeledes et Bystævne, der i sin nuv. Skikkelse hidrører fra 1849; det bestaar af 11 firsidet tilhugne Sten (10 staa i en Firkant og en i Midten), hvorpaa Bymændenes Navne; det laa tidligere et andet Sted i Byen og bestod da af ikke tilhugne Sten. Det bruges endnu.
Ved Fravde er der af Nationalmus. 1896—97 undersøgt en stor og vigtig Gravplads fra Folkevandringstiden (3.—4. Aarh. e. Chr.) med omtr. 10 Skeletgrave og omtr. 60 Urnegrave; i en af disse bestod Gravgodset af Vaaben. Dette i nævnte Oldtidsperiode meget sjældne Gravudstyr er optaget i flere andre, sammesteds tidligere fremdragne Grave.
Fladeindholdet 1896: 1664 Td. Ld., hvoraf 897 besaaede (deraf med Hvede 14, Rug 192, Byg 202, Havre 200, Ærter og Vikker 3, Blands. til Modenh. 117 Grøntf. 61, Kartofler 9, Sukkerroer 28, andre Rodfr. 63, Frøavl 7), Afgræsning 224, Høslæt, Brak, Eng m. m. 382, Have 27, Skov 58, Moser 17, Kær og Fælleder 6, Hegn 14, Veje og Byggegr. 35, Vandareal 4 Tdr. Kreaturhold 1893: 154 Heste, 613 Stkr. Hornkv. (deraf 375 Køer), 234 Faar, 232 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 179 Td.; 32 Selvejergd. med 169, 48 Huse med 10 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 444 (1801: 317, 1840: 396, 1860: 431, 1880: 452), boede i 82 Gaarde og Huse; Erhverv: 34 levede af immat. Virksomh., 312 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 72 af Industri, 5 af Handel, 9 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Allerup med Kirke, Præstegd. og Skole; Torup (1441: Thorpe). Torup Kohave, 4 Gaarde. — Skovgaard; 13 1/8 Td. Hrtk., 146 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 14 Skov, Resten Ager.
Allerup S,, een Sognekommune med Annekset, hører under Bjærge-Aasum Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 117. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sanderumgaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opførte ved Aar 1300 af store, røde Munkesten paa en Sokkel af glathugne Granitsten uden Fremspring (der har tidligere staaet en lille Kirke af Kvadersten med Korrunding, og dens Materiale benyttedes som Sokkelsten i den nye Kirke; 1306 og 1308 udstedte Ærkebisp Isarnus og Bisp Peder i Odense Afladsbreve for dem, som bidroge til Kirkens Opbyggelse; se Scr. rer. Dan. I S. 296 fl., Kirkeh. Saml. 3. R. II Bd. S. 591, og Hist. Tidsskr. 6. R. V. Bd. S. 748). Af de bevarede oprindl. Vinduer ere de to paa Skibets Nordside rundbuede, medens Korets have en svag Tilspidsning i Buen. I Korgavlen to tæt sammenstillede gamle Vinduer. Det svære Taarn, med takkede og blindingssmykkede Gavle, Vaabenhuset og Krydshvælvingerne ere fra den senere Middelalder. Skib og Kor ere tækkede med Kobber. Altertavlen er et udskaaret katolsk Alterskab fra 15. Aarh. med Korsfæstelsen i Midten og Apostlene paa Sidefløjene (restaur. 1898 af Magn. Petersen). Paa et af Stolestaderne staar: „1609 lod Anders Lunge disse Stole gøre“. Prædikestolen er et ret tarveligt Arbejde, vistnok fra Slutn. af 16. Aarh. Romansk Granitdøbefont. Ligsten over Præsten Peder Hansen Fjellerups Hustru Margrethe, † 1589, og over Præsterne Laurits Olufsen, † 1626, og Jørgen Jørgensen Bogense, † 1641, samt deres Hustru Anne Jørgensdatter og to Børn (se Kirkeh. Saml. 3. R. VI Bd. S. 399). Klokken er fra Middelalderen med Minuskelindskrift.
I Allerup laa Allerupgaard, der 1477 beboedes af Jep Nielsen Algudsen, hvis Børn 1498 solgte den til Christiern van Hafn. Hans Datter Karine, Oluf Grubbes solgte A. til Hr. Johan Bjørnsen, som atter 1513 afhændede den til Hr. Mogens Gøye. Den var i hans Tid beboet af to Bønder. I Allerup er der et Bystævne, med 11 firsidet tilhugne Sten, hvorpaa Bymændenes Navne og Aarst. 1843 (da Stævnet sattes). Stenene stode oprindl. i en Rundkreds, men danne nu en Retvinkel. Stævnet bruges endnu.
Fladeindholdet 1896: 1717 Td. Ld., hvoraf 772 besaaede (deraf med Hvede 18, Rug 138, Byg 184, Havre 146, Blandsæd til Modenh. 104, Grøntf. 62, Kartofler 10, Sukkerroer 49, andre Rodfrugter 52, Frøavl 7), Afgræsn. 267, Høslæt, Brak, Eng m. m. 285, Have 21, Skov 236, Moser 61, Kær og Fælleder 13, Hegn 15, Stenmarker 6, Veje og Byggegr. 35, Vandareal 5 Td. Kreaturhold 1893: 116 Heste, 496 Stk. Hornkv. (deraf 330 Køer), 169 Faar, 255 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 139 Td.; 19 Selvejergaarde med 125, 58 Huse med 14 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 364 (1801: 209, 1840: 332, 1860: 341, 1880: 389), boede i 71 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat. Virksomh., 229 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 83 af Industri, 20 af Handel, 7 af andre Erhv. og 16 af deres Midler.
I Sognet Byen Davinde med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1893), Mølle, Fællesmejeri og Telefonstation. Ved Landevejen Kroen Rolighedskro. — Hovedgaarden Sanderumgaard: 49 5/8 Td. Ager og Engs Hrtk. og 1 5/8 Td. Skovskyld, 659 Td. Ld., hvoraf 55 1/2 Eng, 20 Mose, 9 Have, 173 1/2 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre en Mølle, 7 Fæstehuse med omtr. 2 Td. Hrtk., 6 Arbejderhuse og Allerup og Davinde Kirketiender (tils. 255 7/8 Td. tiendeydende og 37 Td. matr. Hrtk.).
Davinde S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 3. Udskrivningskr.’ 116. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sanderumgaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus (nu Ligkapel) mod S. Skibet er i sine oprindl. Partier opført i den romanske Periode af raa Kamp paa en huggen, profileret Granitsokkel. Den vestl. Del af Skibet samt Koret er ombygget i den senere Middelalder, fra hvilken Tid ogsaa Taarn, Vaabenhus og Kirkens Hvælvinger stamme. Taarnet, af hvis overhvælvede Underrum en Del tjener til Vaabenhus, og Skibet ere opførte af Munkesten; til Koret er foruden Munkesten tillige anvendt Granitmaterialet fra det ældre Kor. En Del af de indmurede Sten ere rundhuggede, hvilket tyder paa, at Kirken oprindelig har haft Apsis. Kor, Taarn og Vaabenhus have kamtakkede Gavle. I Kirkens anden Hvælving fra V. sidde tre raat udførte Mandehoveder. Paa Alterbordet et forgyldt Kors. Tarvelig Prædikestol. Romansk Granitdøbefont med Kumme som en Tærningekapitæl med et Kors i hvert af de fire Felter. I Kirken en lille Ligsten over Maren Rasmusdatter, † 1648, og en Herskabsstol, hvis Endestykker bære Ane Margrethe Skovgaard til Sanderumgaards Navn og Aarst. 1584. Klokken er fra Middelalderens Slutn. og har en ulæselig Indskrift i Minuskler. — Paa Kirkegaarden ligger bl. a. begravet Gehejmekonferensr. J. Bülow til Sanderumgaard.
Sanderumgaard nævnes 1468, da den ejedes af en Adelsmand Kjeld i Sanderum; 1580 erhvervede Hans Skovgaard S. ved Mageskifte med Kronen; han udlagde den i Arveskifte til sin Broder Anders Skovgaard, der døde ugift Aaret efter. 1583 overdrog Karen Skovgaard S. til sin Søster Margrethe (se St. Knuds Kirke S. 366). Blandt de senere Ejere nævnes Gehejmer. Sigvard Urne († 1661) og hans Søn Hans Urne († 1688). Denne solgte 1669 Halvdelen af S. Gaard og Gods (106 Td. Hrtk.) til Kapt. Hans Due, der atter solgte den til Generallieutn. Hans Løwenhielm, der købte den anden Halvdel af Erik Skeel, som havde erhvervet den ved sit Ægteskab med Enken efter Hans Urnes Broder Knud. S. tilhørte derefter Løwenhielms Dattersøn Hans Brockenhuus v. Løwenhielm, som 1740 skødede den til sin Svigersøn Major, senere Generallieutn. M. Leth († 1783), der meget forbedrede Gaard og Gods; 1793 købtes Gaarden ved Auktion af Gehejmekonferensr. Johan Bülow († 1828), der er bekendt for sin Understøttelse af Kunst og Videnskab (se S. 324). Efter hans Død købtes den ved Auktion for 65,000 Rd. af Ritmester, senere Kmhr. C. A. Vind († 1869), hvorefter den 1873 for 400,000 Kr. gik over til Sønnen, den nuv. Ejer, Kmhr., Hofjægermester S. H. Vind. — Hovedbygningen, i to Stokv. af røde Mursten, er opf. 1870-72 efter Tegn. af Arkitekt, Prof. Hans J. Holm. Smuk Have, der dog tidligere har været meget større og var bekendt for sine mange Pavilloner o. lign. (se Molbech, Ungdomsvandr. II S. 66 fl., og R. Nyerup, Magas. for Reiseiagttagelser III S. 45 fl.).
 |
I Davinde findes et af Landets smukkeste og mest oprindelige Bystævner, vistnok fra 18. Aarh. (se Vignetten S. 421). Det bestaar af 13 Sten, som ere stillede i en Rundkreds om et tilklippet Lindetræ (plantet omtr. 1816), der vokser gennem Hullet paa en Møllesten; fra Beg. vare Stenene utilhugne og uden Indskrift, men ved Midten af 19. Aarh. ombyttedes 3 af dem med firsidet tildannede Sten; paa to af disse Bymændenes Navne og Aarst. 1845 og 1848. Stævnet bruges endnu.
Ved Klemmebrev af 1555 blev Davinde annekteret til Allerup.
Fladeindholdet 1896: 2497 Td. Ld., hvoraf 1149 besaaede (deraf med Hvede 36, Rug 267, Byg 302, Havre 236, Boghvede 6, Ærter og Vikker 12, Blandsæd til Modenhed 113, Grøntf. 53, Kartofler 42, Sukkerroer 31, andre Rodfrugter 51), Afgræsn. 294, Høslæt, Brak, Eng m. m. 608, Have 37, Skov 225, Moser 80, Kær og Fælleder 10, Hegn 4, Veje og Byggegr. 52, Vandareal 37 Td. Kreaturhold 1893: 186 Heste, 792 Stkr. Hornkv. (deraf 499 Køer), 337 Faar og 476 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 221 Td.; 39 Selvejergaarde med 196, 1 Fæstegd. med 2, 94 Huse med 23 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 704 (1801: 469, 1840: 645, 1860: 709, 1880: 723), boede i 134 Gaarde og Huse; Erhverv: 36 levede af immat. Virksomhed, 433 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 172 af Industri, 23 af Handel, 7 af andre Erhv., 26 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Rønninge med Kirke, Præstegd., Skole, den milde Stiftelse „Trøstens Boliger“ (opr. af Major Chr. S. Lemwigh til Rønningesøgd., † 1823, med 2 Huse til Friboliger for 4—5 fattige), Andelsmejeri og Telefonstation; Røjerup med Friskole. Ved Landevejen Langeskov, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation, med Kro og Fællesmejeri. — Hovedgaarden Rønningesøgaard, under Stamhuset af s. Navn, har 49 3/8 Td. Hrtk. (hvoraf 13 7/8 i Svendborg Amt), 586 Td. Ld., hvoraf 20 1/2 Eng, 149 Skov, 25 liggende til Huse, 31 1/2 Sø, 10 Veje, Resten Ager; til Gaarden høre Fæstegodset „Degnelodden“, omtr. 19 Td. Ld., 13 Lejehuse og en Mølle samt Rønninge Kirketiende
Rønninge S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bjærge-Aasum Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 114. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Rønningesøgaard.
Kirken, helliget til St. Søren, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel mod N. Kirken er i sine ældste Dele (Skib og Kor) en romansk Murstensbygning. Enkelte af de oprindl. Vinduer ere bevarede, og paa Sydsiden af Skibet findes i Vaabenhuset en smuk romansk Portal (overkalket), der har en muret Søjle, med sortglaseret Skaft, paa hver Side og en kraftig Rundstav i Buen. Kapellet, Taarnet og Vaabenhuset, Kirkens takkede Gavle og Krydshvælvingerne hidrøre fra den senere Middelalder (1596 klages over Kirkens Brøstfældighed, hvorfor der udgik Kongebud om, at Kirkerne i Odensegaards „Stift“ skulde hjælpe den). Altertavlen er fra 18. Aarh. (den ældre, et katolsk Alterskab fra omtr. 1500, er nu i Odense Museum). Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning. Prædikestolen og de udskaarne Herskabsstole ere skænkede af Kaspar Markdanner († 1618) og bære hans og Sophie Oldelands Vaabener. Udvendig i Vaabenhuset hænger en middelalderlig Dør med rigt Jærnbeslag. I Kapellet, som fra 1861 er indlemmet i Kirken (tidligere Begravelseskapel for Stamhusets Besiddere, hvis Lig henflyttedes dels til den nye Assistens Kirkegaard, dels til et Gravkapel i Rønningesøgaards Have), er indmuret en smuk Ligsten over Kaspar Markdanner og Sophie Oldeland; smstds. et Brystbillede af førstnævnte, udført i Alabast. — Paa den nye Assistens Kirkegaard findes en stor Gravsten over Henrik van Raden, † 1577, og Karen Brockenhuus, † 1575.
Rønningesøgaard („Søgaard“) nævnes 1326, da Ridder Niels Jensen, kaldet Ryning, pantsatte den til sin Hustru, og 1397, da Gert Andersen Ryning fik Vidne paa Aasum Herredsting, at Hr. Niels Ryning aldrig solgte eller pantsatte „Ryningh Syøgordh“ eller hans Arvinger efter ham, men han døde paa Gaarden og blev begraven i Rønninge Kirke (1477 nævnes Borkvard Rantzow i Søgaard, uvist om denne eller Søbysøgaard). R. ejedes senere en Tid lang af Kronen; 1562 forlenede Fred. II Gaarden til Henr. v. Raden, som 1567 købte den af Kongen; men efter hans barnløse Død 1577 faldt den igen til Kronen og skødedes s. Aar til Kaspar Markdanner († 1618). R. tilhørte dernæst hans Sønner Fred. og Hans Markdanner, saa Frederiks Søn Henr. Markdanner († 1674), hvis eneste Søn Fred. M. faldt 1677 ved Wismar som Slægtens sidste Mand. Hans Moder Hilleborg Kaas giftede sig med Hans Due, der 1684 solgte R. til Knud Urne til Juelskov; 1705 tilhørte den dennes Broder Sigvard Urne, hvis Datter Helvig Sofie Urne havde ægtet Amtmand Jørgen Friis († 1680). Arvingerne efter deres Søn Oberst Chr. Friis til Hevringholm († ugift 1727) skødede den 1729 til Stiftsbefalingsmand Chr. Sehested til Ravnholt († 1740), der 1733 solgte den til Justitsr. J. C. Rasch († 1770); 1788 købte dennes Svigersøn Kapt. Chr. S. Lemwigh († 1823) Gaard og Gods paa Auktion; efter hans Død blev den paa Auktion købt af hans afdøde Frues Søster Ulrikke Cathr. Mylius til Kattrup (Raschenberg), f. Rasch, Enke efter Landsdommer J. Mylius til Lindved, der 12/5 1825 af R. oprettede et Stamhus for Familien Mylius. Besidderne have efter Erektricen været hendes Søn, Kmhr. J. C. Mylius, † 1852, hans Søn Hofjægerm. J. M., † 1857, dennes Broder Kmhr. S. W. M., † 1885, og dennes Søn Albert M., † 1895; den nuv. Besidder er Lieutn. S. E. M. (Stamhuset bestyres fra 1885 af en Kommission). — Hovedbygningen, der ligger smukt ved Vomme Sø, og som i øvrigt omgives af Grave, der ved begge Ender udmunde i Søen, bestaar af to af røde Mursten opførte, i en ret Vinkel sammenstødende Fløje i to Stokv. Den ældste, østl. Fløj, med store, hvælvede Kældere, er bygget 1596 af ovennævnte K. Markdanner; over den smukke Portal staa hans og Sophie Oldelands Vaabener, ligesom Rasch’s; sidstnævnte har 1757 ombygget den yngre, nordl. Fløj. Inde i Hjørnet, hvor Fløjene støde sammen, staar der et Taarn med Sandstensvindeltrappe, som ved en af Arkitekt A. H. Klein ledet Restauration af Gaarden 1868 forhøjedes og fik Spir. I Haven ses Rester af et Voldsted.
 |
I en Mose paa Røjerup Mark fremdroges 1862 et værdifuldt Fund fra den yngre Broncealder, nemlig en større Broncespand, hvori laa 11 Guldøsekar (Metalværdi 2200 Kr.). — Om „Rønningestenen“ se S. 371.
Sognet har haft en gammel Bylov eller Gildeskraa, „Set. Sørens Gilde i Rønninge“, fra hvilken Tid vides ikke.
Litt: J. C. Bendz, Efterretn. om R. og Rolfsted Sogne, Odense 1820.
Fladeindholdet 1896: 2706 Td. Ld., hvoraf 1296 Td. besaaede (deraf med Hvede 38, Rug 249, Byg 299, Havre 281, Ærter og Vikker 11, Blandsæd til Modenh. 118, Grøntf. 115, Kartofler 20, Sukkerroer 47, andre Rodfr. 109, Frøavl 9), Afgræsn. 321, Høslæt, Brak, Eng m. m. 536, Have 33, Skov 410, Moser 6, Kær og Fælleder 8, Hegn 25, Veje og Byggegr. 62, Vandareal 7 Td. Kreaturhold 1893: 229 Heste, 1024 Stkr. Hornkvæg (deraf 643 Køer), 439 Faar, 311 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 300 Td.; 69 Selvejergaarde med 256, 5 Fæstegd. med 17, 91 Huse med 27 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 816 (1801: 429, 1840: 493, 1860: 616, 1880: 737), boede i 161 Gaarde og Huse; Erhverv: 31 levede af immat. Virksomh., 576 af Jordbrug, 159 af Industri, 24 af Handel, 3 af andre Erhv., 22 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Rolfsted, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Mølle, Andelsmejeri og Telefonstation; Ferritslev, ved Landevejen, med Friskole, Apotek, Lægebolig, Andelsmejeri og Uldspinderi; Kappendrup med Telefonstation; Hudevad. Gaardene Ferritslevgd., Tvevadgd. og Rolfstedgd.
Rolfsted S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administrativ Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 115. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Ravnholt.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den er opført af hugne Granitkvadre paa en Sokkel af to Skifter profilerede Sten; Rest af en oprindelig Dør paa Skibets Sydside. I den senere Middelalder er Kirken sikkert undergaaet en Ombygning, idet det svære Taarn med kamtakkede og blindingssmykkede Gavle, Vaabenhuset, den ret smukke, kamtakkede Korgavl og Krydshvælvingerne ere blevne opførte. Altertavlen er et tarveligt Arbejde fra Chr. IV's Tid. Smuk romansk Granitdøbefont med Buefrise med Kors om Kummen og en rigt profileret Fod. Prædikestolen er et rigt Billedskærerarbejde fra 1593. Den ældste Klokke, med Indskrift i Majuskler, er vistnok fra 14. Aarh.
I Sognet laa fordum en Hovedgaard Rolfstedgaard, der ved 1300 ejedes af Hamund Litle og 1387 af Borkvard Skinkel (af de Søblade-Skinkeler), senere af Morten Skinkel (Tinhuus) 1443 og 1453, og hans Søn Hans Skinkel 1488; 1525 ejedes den i Fællesskab af Henning Walkendorff, hvis Hustru Sidsel Friis stammede fra de Skinkeler, og af Laurids Skinkel, Halvbroder til Hans Skinkel, men Laurids udkøbte sin Medejer af Gaarden, der derefter forsvinder som Hovedgaard.
Ferritslevgaard var i 16. Aarh. en Hovedgaard, blandt hvis Ejere nævnes Niels Bild og Erik Hardenberg (1588). I Ferritslev har der tidligere været en Kirke, som da hørte til Vindinge Hrd. Ved Kongebrev af 7/1 1555 blev det befalet at nedbryde den, og Sognet (der ogsaa indbefattede Bekstrup i Ellinge Sogn) henvistes til Rolfsted Kirke; Bygningsmateriale, Klokker m. m. skulde tilfalde Rønninge og Rolfsted Kirker. Samtidig annekteredes Rolfsted Kirke til Rønninge, men Præsten forpligtedes til at holde en Kapellan. Kirken, der dog vistnok først nedreves i Slutn. af 16. Aarh., har ligget paa en Bakke i Byen, der nu er omdannet til et Anlæg; endnu i Slutn. af 18. Aarh. saas der Fundamenter af den.
Rolfskilde (se ovfr.) besøgtes endnu i Slutn. af 18. Aarh. St. Hans Nat som Sundhedskilde.
Af de 8 Langdysser, man kender i Sognet, ere to fredlyste: „Grisemosehøj“ ved Ferritslev og „Rolfshøj“ ved Rolfsted. Ved Hudevad ligger en fredlyst Runddysse.
Litt. se under Rønninge Sogn.
Fladeindholdet var 1896: 2705 Td. Ld., hvoraf 1420 besaaede (deraf med Hvede 26, Rug 279, Byg 301, Havre 287, Ærter og Vikker 7, Blandsæd til Modenh. 260, Grøntf. 102, Kartofler 18, Sukkerroer 20, Handelspl. 3, andre Rodfr. 115), Afgræsning 395, Høslæt, Brak, Eng m. m. 596, Have 39, Skov 177, Moser 2, Kær og Fælleder 4, Hegn 2, Veje og Byggegr. 70 Td. Kreaturhold 1893: 211 Heste, 1056 Stk. Hornkvæg (deraf 714 Køer), 285 Faar, 480 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 308 Td.; 52 Selvejergaarde med 255, 1 Fæstegd. med 3 og 146 Huse med 50 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 883 (1801: 464, 1840: 656, 1860: 841, 1880: 881), boede i 189 Gaarde og Huse; Erhverv: 43 levede af immat. Virksomhed, 538 af Jordbr., 222 af Industri, 19 af Handel, 2 af andre Erhv., 51 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sønder-Næraa (1383: Nærdøvæ, 1419: Nærthughæ, 1514 og 1524: Nerdu) med Kirke, Valgmenighedskirke, Præstegd. og Bolig for Valgmenighedens Præst, Skole, Friskole, Andelsmejeri (Engholm), Mølle og Telefonstation; Tarup med Mølle, Andelsmejeri og Telefonstation; Ore. Rindbæk Huse. — Hovedgaarden Torpegaard: 22 5/8 Td. Ager og Engs Hrtk. og 1/2 Td. Skovskyld, 218 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 36 Skov, Resten Ager. Næraagaard: 15 1/2 Td. Hrtk., 120 Td. Ld., hvoraf 2 Eng, 7 Skov, Resten Ager (1 Hus). Ringstedgaard: 11 1/2 Td. Hrtk., 116 1/2 Td. Ld., hvoraf 13 1/2 Skov, Resten Ager.
S.-Næraa S., en egen Sognekommune, hører under Bjærge-Aasum Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstingskr. og Amtets 8. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 118. Lægd. Kirken tilhører Pastor Maus Arvinger.
Kirken bestaar af Skib, Kor, to Taarne mod V. og S. og Vaabenhus mod N. Den var oprindl. en romansk Fraadstensbygning uden Sokkel. Det gamle Kor er nu forsvundet. Skibets Sider ere udvendig prydede med høje, flade, rundbuede Blindinger, adskilte ved smalle Pilastre, og har foroven under Taget en Rundbuefrise. De oprindl. Portaler og enkelte af Vinduerne ere endnu bevarede. Alt i den romanske Periode er der ved Skibets Vestende blevet opført et Taarn af ualmindelig tynde Munkesten. Taarnet, hvis Sider springe 1 1/2 Al. frem foran Skibets, har haft hvælvet Underrum og været forbundet med Skibet ved to rundbuede Aabninger, adskilte ved en firkantet Murpille. Taarnets Overrum synes at have aabnet sig paa samme Maade ind mod Skibets Tagrum. Opgangen til Taarnet er vistnok oprindl. sket ad en udvendig Trappe eller Stige til et Dørhul oppe i Taarnets Nordside, men senere er der indvendig i Underrummet blevet opmuret en af en Hvælving dækket Trappe. Saavel Trappen som den oprindl. Taarnhvælving og Forbindelsen med Skibet ere nu forsvundne. I Taarnets Underrum findes nede ved det nuv. Gulv (det oprindl. Gulv har ligget omtr. 3/4 Al. dybere) i s. og v. Mur en tætsiddende Række koncheformede Nicher, og lignende findes i Overrummet. Henimod Middelalderens Slutn. er det gamle Taarn blevet afbrudt saaledes, at dets nuv. Tag ligger betydeligt højere end Skibets, og Forbindelsen mellem Taarn og Skib er bleven forandret til en stor Spidsbueaabning, samtidig med at den tidligere Hvælving er bleven erstattet med en simpel gotisk Krydshvælving. Koret er blevet nedbrudt og opført paa ny af Munkesten i samme Bredde som Skibet og forlænget, et stort, hvælvet Kapel er blevet bygget paa Skibets Sydside, og ovenpaa dette er Kirkens andet og nuv. Taarn blevet opført, ligeledes i Middelalderen. Fra den senere Middelalder hidrøre ogsaa Vaabenhuset og Kirkens Hvælvinger (se J. Helms, D. Tufstenskirker, S. 109). Interessante Kalkmalerier, vistnok fra 1. Halvdel af 13. Aarh., ere fundne paa Skibets Vægge (se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 59). Paa Alteret staar Thorvaldsens Christus i Gibs. Romansk Døbefont. Den tarvelige Prædikestol er fra 1634, med Iver Vinds og Helvig Skinkels Navne og Vaabener. I Vaabenhuset en smuk Ligsten over Peder Lauridsen Straale, † 1551, og Anne Skinkel, † 1586. Paa Korets Sydside en romansk Ligsten og en Fraadstenskvader med et udhugget Ornament. Under Koret er der en Gravhvælving, fra hvilken Kisterne for omtr. 40 Aar siden ere optagne og nedsænkede paa Kirkegaarden; under Skibets Gulv ligeledes en Gravhvælving med 6—8 Ligkister; Kapellet i Taarnhvælvingen blev nedlagt i Beg. af 19. Aarh.
Valgmenighedskirken er opf. 1874 af røde Mursten i Korsform med fladt, gibset Loft og Taarn, tilføjet 1891; Altertavlen er et Maleri af C.Dalsgaard (Jesus fremstilles i Templet). Den var oprindl. en Filial til Ryslinge Valgmenighed, men anerkendtes som selvstændig 28/3 1882; 1883 fik den et Anneks i Odense, hvilket dog nu ogsaa er selvstændigt (se S. 317).
Torpegaard nævnes først ved Midten af 16. Aarh. og skal have tilhørt Didrik Henningsen Qvitzow, † 1561; 1554 tilhørte den imidlertid Peder Lauridsen Straale, derefter Enken Anna Skinkel, † 1586, og Sønnen Laurids Straale, † 1596, g. m. Mette Bille. Et Stykke Egetømmer over Ladedøren bærer Bogstaverne L S M B og Aarst. 1590, en Trætavle i Laden har samme Mærke og Aarst. 1580. Deres eneste Søn Peder Straale døde 1624 som sin Slægts sidste Mand, og T. blev da vistnok af hans Søster Margrethe solgt til Claus Brockenhuus, som 1627 solgte den til disses Søskendes Halvsøster Helvig Skinkels Ægtefælle Iver Vind, der 1631 ombyggede Gaarden. Den gik i Arv til Datteren Anne Vind (se ndfr. under Ringstedgd.), Arent v. der Kuhla, hvis Datter Mette v. der Kuhla, Enke efter Chr. Banner, 1693 solgte den til Fru Mette Gyldenstierne, Knud Billes, der forøgede Gaardens Tilliggende. Hendes Søn Axel Bille solgte 1724 T. til Peder Hovenbeck. Ved Auktionen efter ham 1738 solgtes den (omtr. 291 Td. Hrtk.) til Johan Voss, som atter 1741 ved Auktion solgte den til Landsdommer Bondo Simonsen, der 1751 afhændede den til Major Bendix Ludvig v. Pflueg. Han solgte den (313 Td. Hrtk.) tillige med Ringstedgaard 1761 til Kapt. Vincents Steensen, som 1802 overdrog begge Gaarde til sin Søn Kapt. Hans Henr. Otto Steensen, i hvis Familie den blev til 1866, da den købtes af den nuv. Ejer, F. C. Finderup. Den tidligere Hovedbygning, af Bindingsværk, er fra 1864 erstattet med en Bygning af Grundmur i eet Stokværk med høj Kælder og Kvist. Paa den ene Side af Gaarden findes Rester af de gamle Grave.
Ringstedgaard var tidligere en Hovedgaard, der tilhørte Biskop Jens Andersen Beldenak. Han havde en meget uheldig Fejde med Slægten Rønnow, der endtes ved en kgl. Dom, hvorefter Bispen enten skulde betale Hr. Markvard Rønnows Arvinger en stor Pengesum eller afstaa Pederstrup og Ringstedgd. Denne Gaard afbrændtes i Grevens Fejde, men dens Plads er endnu kendelig ved Fund af Munkesten S. V. for den nuv. Gaard. Senere opførtes en mindre Hovedbygning af samme Navn, der 1627 tilhørte Otte Banners Enke Jytte Bild, hvis Datter Karen 1637 rømte til Tyskland med Præsten i Sønder-Næraa Hr. Torben Eriksen. R. tilhørte siden Fru Jyttes Sønner Gehejmer. Niels Banner, † 1670, og Ejler Evert Banner, fra hvem den kom til Iver Vind, hvis Søn Chr. Vind 1668 solgte den og Torpegaard til sin Søster Anne Vind. Senere blev den atter udlagt fra Torpegaard som Parcelgaard.
Ved Ringstedgd. ligger en af Landets største Gravhøje, „Ringstedhøj“, omtr. 25 F. høj.
Fladeindholdet 1896: 4153 Td. Ld., hvoraf 2060 besaaede (deraf med Hvede 37, Rug 417, Byg 502, Havre 414, Blandsæd til Modenh. 363, Grøntf. 122, Kartofler 25, Sukkerroer 35, andre Rodfrugter 139), Afgræsning 617, Høslæt, Brak, Eng m. m. 901, Have 65, Skov 67, Moser 240, Kær og Fælleder 16, Hegn 53, Veje og Byggegr. 123, Vandareal 9 Td. Kreaturhold 1893: 363 Heste, 1505 Stk. Hornkv. (deraf 937 Køer), 676 Faar, 582 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 404 Td.; 83 Selvejergaarde med 347, 1 Fæstegd. med 1, 213 Huse med 55 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1436 (1801: 670, 1840: 1125, 1860: 1433, 1880: 1537), boede i 290 Gaarde og Huse; Erhverv: 46 levede af immat. Virksomhed, 925 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 309 af Industri, 36 af Handel, 2 af Skibsfart, 8 af andre Erhverv, 59 af deres Midler, og 48 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørre-Lyndelse, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Friskole, Forsamlingshus (paa N.-Lyndelse Mark), Kro, Andelsmejeri og Telefonstation; Dømmestrup med Skole, Teglværk og Telefonst.; Lumby med Fattiggaard (opf. 1869, Plads for 120 Lemmer); Freltofte med Skole, Mølle og Teglværker. Sosted, Lumbyholm, Lindeskov, Trindelhøj, Freltoftemose og Sortelung, Huse; Musehuse (en Del i Højby S.). — Hovedgaarden Bramstrup har 52 3/4 Td. Hrtk. (deraf 1/4 Td. Skovsk.), 475 Td. Ld., hvoraf 70 Eng og Mose, 15 Skov, 15 Gaardspl., Have og Veje, Resten Ager; til Gaarden høre desuden 31 Fæste- og Lejehuse samt N.-Lyndelse Kro med i alt 10 3/4 Td. Hrtk., N.-Lyndelse Kirketiende og Stenløse Kongetiende. Bramstrup Møllegaard (nu under Hovedgaarden): 13 3/4 Td. Hrtk., 150 Td. Ld., hvoraf 30 Eng og Mose, Resten Ager. Jorden til Bramstrup og Møllen er fri Hovedgaardstakst undt. 8 1/8 Td. Hrtk. under Hovedgaarden og 5 1/8 under Møllen. Lumbygaard: 14 1/4 Td. Hrtk., 133 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 6 Skov, Resten Ager (til Gaarden hører en Mølle). En Gaard i N.-Lyndelse (Skullerudgd.): 13 1/4 Td. Hrtk., 134 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 2 Skov, Resten Ager (1 Hus).
N.-Lyndelse S., en egen Sognekommune, hører under Bjærge-Aasum Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 8. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 120. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Bramstrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Begravelseskapel (fra 1892) paa Korets Nordside. Den ældste Del, Skibet, er opført i den romanske Periode af hugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Koret er langt senere, vistnok ligesom Taarnet, Kapellet og Vaabenhuset opført i Slutn. af 16. Aarh. Taarnet, der udvendig bærer Aarst. 1584, har 4 trappeformede Renæssancegavle af lign. Form som Gavlene paa Kirkens øvrige Tilbygninger. Begge de gamle, rundbuede Døre ere bevarede. Alle Kirkens Bygninger ere overhvælvede. Altertavlen er nyere; romansk Granitdøbefont med raat udførte Helgenfigurer paa Kummen. Prædikestolen, fra 2. Halvdel af 16. Aarh., har paa Døren Brockenhuusernes og Skramernes Vaabener. Mellem Skib og Vaabenhus en udskaaren Egetræsdør fra Slutn. af 16. eller Beg. af 17. Aarh. I Vaabenhuset er opstillet en stor og smuk Ligsten over Mikkel Brockenhuus, † 1555, og Karen Lykke, † 1562, der oprindl. har haft sin Plads indvendig paa Korets nordl. Væg. Smstds. ere opstillede en stærkt slidt Ligsten fra 1547 med Brockenhuusernes og Lykkernes Vaaben (Peder Brockenhuus, † 1547) og en Ligsten over Provsten Christen Fischer, † 1725, som 1713 har skænket en Messinglysekrone. Spor af Kalkmalerier paa Hvælvingerne. Series Pastorum.
Bramstrup (Brangstrup) og Bramstrup Mølle blev 1425 tilskødet Anders Jensen af Anders Jepsen, der havde faaet den i Pant af Erik Andersen. Efterfølgende Ejere vare: Landsdommeren i Fyn Knud Jakobsen Reventlow, der gav Gaarden i Medgift med sin Datter Gese til Peder Brockenhuus († c. 1505). Disses Søn Mikkel Brockenhuus synes før 1538 at have opført en ny Hovedbygning, ligesom han nedlagde Bramstrup By, der bestod af 5 Gaarde og 2 Huse. Hans Søn var Rigsmarsk Frands Brockenhuus († 1569). Dennes Søn Laurids Brockenhuus († 1604) arvede Gaarden, som han efterlod til sin Datter Anne, g. med Henning Walkendorff til Glorup, hvis Søn af s. Navn vistnok solgte eller pantsatte den til en holstensk Adelsmand Cl. Buchwaldt, der 1632 solgte den til Holger Rosenkrantz til Glimminge og Vemmetofte; hans Søn Ebbe Rosenkrantz (der if. to Indskrifter paa Laden 1670 har opført den af ny, efter at den var omblæst s. Aar) gik fallit, hvorefter en af hans Kreditorer Abraham Friherre Putbus 1686 skødede den til Oberst Fred.Gersdorff, som 1691 forøgede dens Tilliggende med Lindved, men selv gik fallit 1722, hvorefter Gaarden købtes af Oberst Joh. Frederik Brockenhuus. Dronning Anna Sophie opholdt sig paa B. i den nærmeste Tid efter Fred. IV’s Død (Okt.-Dec. 1730). Den Gang udgjorde B. og Lindved 477 Td. Hrtk. J. F. Brockenhuus († 1756) efterfulgtes af sin Søn Kammerhr. og Oberstlieutn. Caspar Chrf. B., † barnløs 1762. Hans Enke ægtede Generallieutenant Hans Ahlefeldt, som 1798 solgte B. og Lindved til Kancelliraad Hillerup, som solgte Lindved s. Aar (se S. 414) og 1807 B. til Etatsr. H. J. Hansen († 1832), der ejede den til 1827, da den overtoges af Justitsr. T. Hillerup. Han solgte den 1848 til Etatsr. N. R. Langkilde, † 1892, hvorefter den gik over til Sønnen, den nuv. Ejer, W. A. Langkilde, for 400,000 Kr. — Den nuv. Hovedbygning, der if. en paa Gaarden værende Stentavle er opf. 1689 af Fr. Gersdorff og Hustru, Margr. Krag, bestaar af 3 sammenbyggede Fløje i eet Stokv. paa en høj Kampestenssokkel; paa Midtfløjen en Kvist. Den er paa de 3 Sider omgiven af brede Grave, paa den 4. af Mølledammen. Prægtige Lindealleer i Haven.
I N.-Lyndelse findes et Bystævne af ikke tildannede Sten og uden Indskrift, formentlig hidrørende fra 18. Aarh.; det har oprindl. bestaaet af 7 Sten (da der var 12 1/2 Gaarde, sad der to Mænd paa hver Sten), 1895 tilføjedes en 8. Sten som Pynt. Stævnet, som nu er ovalt, har ikke været brugt siden 1861, da Byen brændte og Gaardene derefter for en Del udflyttedes. — I Dømmestrup er der ogsaa et gammelt Bystævne, med 15 (oprindl. 16) i en Rundkreds stillede, utilhugne Sten uden Indskrift; i Midten har der før staaet et Træ. Det bruges endnu.
Fladeindholdet 1896: 1557 Td. Ld., hvoraf 875 besaaede (deraf med Hvede 12, Rug 157, Byg 182, Havre 189, Blandsæd til Modenhed 137, Grøntfoder 60, Kartofler 7, Sukkerroer 65, andre Rodfrugter 65), Afgræsning 173, Høslæt, Brak, Eng m. m. 340, Have 22, Skov 39, Moser 26, Kær og Fælleder 25, Veje og Byggegr. 53. Kreaturhold 1893: 139 Heste, 550 Stkr. Hornkv. (deraf 358 Køer), 183 Faar, 276 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 173 Td.; 25 Selvejergaarde med 151, 64 Huse med 22 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 431 (1801:252, 1840:401, 1860:421, 1880: 479), boede i 87 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede af immat. Virksomh., 290 af Jordbrug, 67 af Industri, 14 af Handel, 2 af andre Erhv., 20 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Højby, ved Landevejen og Jærnbanen, med Kirke, Skole og Friskole, Forsamlingshus (opf. 1878), Jærnbane- og Telegrafstation, Kro og Andelsmejeri (Højby-Allerup). Ellekjær, Gde. og Huse; Højby Huse, Højbymark, Huse, Musehuse (en Del i N.-Lyndelse S.). Lindeskovgaard: 17 3/4 Td. Hrtk., 151 3/4 Td. Ld., hvoraf 6 1/4 Eng, 5 1/2 Skov, Resten Ager (1 Lejehus).
Højby S., en egen Sognekommune, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 3. Udskrivningskr.’ 119. Lægd. Kirken tilhører Ritmester Lützen, Odense.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod Vest, Vaabenhus mod Syd og Kapel. Skib, Kor og Taarn ere opførte i den senere Middelalder af Munkesten. Koret synes at være noget yngre end Skibet. Paa Skibets Sydside er den oprindelige Dør, med Fladbue, bevaret. Taarnets og Korgavlens oprindl. Kamtakker ere afløste af simple Renæssancekamme. Vaabenhuset er vistnok opf. i 17. Aarh.; paa dets jærnbeslaaede Dør staar Aarst. 1652. Skib og Kor dækkes af en pudset Tøndehvælving af Træ, dekoreret med Stjerner paa blaa Grund. Altertavlen, skænket 1753, har et Maleri (Nedtagelsen af Korset). Granitdøbefont; raat udskaaren Prædikestol fra 1578. Kapellet, der er opf. i Beg. af 18. Aarh. for Ejerne af Hollufgaard, bærer over Døren ind til Skibet Aarst. 1728 og Rosenvingernes Vaaben. Det indeholder en Del læderbetrukne og metalbeslaaede Ligkister.
I Højby findes et Bystævne, der oprindl. bestod af ikke tilhugne Sten, som stod i en Rundkreds om en større Sten i Midten; 1848 rejstes et nyt, ovalt Stævne med 15 firsidet tilhugne Sten. Ved Faaborg-Ringe Banens Anlæg blev Stævnet flyttet til sin nuv. Plads og indhegnet; Stenene stilledes i en aflang Firkant, vendtes, og paa deres ny Indersider huggedes Aarst. 1876 (paa een dog 1850) og de daværende Bymænds Navne; samtidig tilføjedes 4 tilhugne Sten. Efter 1876 har Stævnet næsten ikke været brugt.
Højby S. hørte tidligere til St. Hans Sogn i Odense; 1805 blev det Anneks til N.-Lyndelse.
Fladeindholdet 1896: 2365 Td. Ld., hvoraf 1002 besaaede (deraf med Hvede 32, Rug 192, Byg 244, Havre 241, Ærter og Vikker 6, Blandsæd til Modenh 184, Grøntf. 33, Kartofler 19, andre Rodfr. 43, Frøavl 7), Afgræsn. 294, Høslæt, Brak, Eng m. m. 450, Have 34, Skov 186, Moser 200, Kær og Fælleder 70, Hegn 13, Veje og Byggegr. 57, Vandareal 58 Td. Kreaturhold 1893: 195 Heste, 684 Stkr. Hornkv. (deraf 475 Køer), 275 Faar, 413 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 193 Td.; 32 Selvejergaarde med 166, 87 Huse med 25 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 658 (1801: 334, 1840: 370, 1860: 560, 1880: 658), boede i 117 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomh., 442 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 135 af Industri, 18 af Handel, 10 af andre Erhverv, 28 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Nørre-Søby, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole (et Stykke fra Byen), Forsamlingshus, Andelsmejeri, Damp- og Vejrmølle og Telefonstation. — Hovedgaarden Søbysøgaard: 67 1/4 Td. Ager og Engs Hrtk. og omtr. 13 Td. Skovskyld, 1000 Td. Ld. (mindre Dele i Fangel, Vejle og Allested Sogne), hvoraf 40 Eng, 300 Skov, 50 Sø, 130 Tørvemose (til Dels Eng), Resten Ager; til Gaarden høre en Mølle samt N.-Søby Kirke- og Kongetiende og Allested Kirketiende.
N.-Søby S., en egen Sognekommune, hører under Bjærge-Aasum Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 8. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 121. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Søbysøgaard.
Kirken bestaar af Skib, Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibet, der sikkert er bygget i to Gange, og det noget yngre, med Kamtakker og Blindinger prydede Taarn hidrøre fra den senere Middelalder, ere opførte af Munkesten og have Krydshvælvinger. Det nuv. Kor, der skriver sig fra den nyere Tid, er opf. af store Mursten og er højere og bredere end Skibet. Det har fladt Loft, og under dets Gulv er der en, fra 1855 lukket Gravkælder for tidligere Ejere af Søbysøgaard. Vaabenhuset er en nyere, uanselig Tilbygning. Altertavlen er en trefløjet Træramme med Malerier fra 17. eller 18. Aarh. Paa Predellaen findes malet Urnernes og Walkendorffernes Vaabener og Aarst. 1543. Paa Siderne af Altertavlen 2 Malerier af Apostlene Peder og Paulus (efter Sigende udf. af Major S. P. L. Schack). Døbefonten, med Himmel, og Prædikestolen (med Aarst. 1655), med Himmel, ere udskaarne Træarbejder i sen Renæssancestil. Det store og smukke Døbefad bærer paa Randen Billernes og Rosenkrantzernes Vaabener. De øverste Stolestader paa hver Side have Udskæringer og bære Chr. Urnes og Anne Sofie Krabbes Navne og Aarst. 1654. I Skibet hænger en lille Malmlysekrone med Axel Rosenkrantz' Navn og Aarst. 1789. I Koret er opstillet to smukke Ligsten, en over Jørgen Urne, † 1480 og en anden over Knud Urne, † 1543, og Hustru, samt en Sten med Urnes og Rosensparres Vaaben og Aarst. 1552. I Kor og Skib ere ophængte fire større, smukke Messinggravplader, fra Chrf. Urnes, † 1689, Iver Urnes, † 1688, Chr. Urnes, † 1669, og Anne Sofie Krabbes, † 1700, Ligkister. Den mindste af Klokkerne, med Minuskelindskrift, er fra 1470.
Søbysøgaard ejedes gennem flere Slægtled af Familien Urne, saaledes Jørgen Urne, † 1480, og hans Sønnesøn Rigskansler Axel Urne, † 1577, hvis Søn Erik Urne 1616 solgte S. til Hr. Breide Rantzow, hvis Datter Lisbeth Sophie bragte Gaarden til sin Ægtefælle Hr. Hans Lindenau. Med disses Datter Sophie Lindenov kom Gaarden til Rigskansler Chrf. Urne, derefter til hans Søn Christian Urne, hvis Enke Anne Sophie Krabbe overlevede sine to Sønner, hvorefter Gaarden af Arvingerne solgtes 1703 til hendes Brodersøn Kapt. Iver Krabbe, men da hans Enke Anne Christence Rosenkrantz gik fallit 1722, blev Gaarden udlagt til Kapt. P. O. v. Gamm, der 1730 solgte den til Fr. v. Holsten, fyrstelig eutinsk Hofmarskal, der 1745 oprettede S., naar Gælden var betalt, til et Stamhus under Navn af Holstensgaard, for sin Broderdatters ældste Søn af hendes Ægteskab med Gehejmer. Mogens Rosenkrantz til Spøttrup. Holsten døde 1752, hvorefter S. indtil 1802 som Stamhus var i Familien Rosenkrantz’ Besiddelse, nemlig: Wolf Sivert R., † 1755, og derefter hans Broder Major Axel R., † 1802. Stamhuset ophævedes mod Substitution af en Fideikommiskapital paa 174,000 Rd., og sidstnævntes Søn Erik Scheel R. erhvervede 1804 Bevilling paa at sælge Godset, uden at Gaarden tabte sin Skattefrihed. Han solgte den 1805 til Justitsr. Hillerup, som 1820 afhændede den til sin Svigersøn Sølieutn. Jens Vedel, † 1827, hvis Enke Aaret efter giftede sig med Kmjkr. senere Hofjægerm., Kmhr. Rogert Fønss. Han solgte den 1844 til Admiral J. K. de Falsen, † 1849, der med Iver tog sig af Landvæsenet og var meget afholdt paa Grund af, at han paa gode Vilkaar solgte en Del af Bøndergodset (der er 1868 bleven rejst en Mindestøtte for ham i Haven). Efter ham gik den over til Sønnen Kapt. E. de Falsen, ved hvis Død 1867 den tilfaldt hans ældste Datter, der var g. m. den nuv. Ejer, Kmhr. F. H. C. de Falsen Baron Zytphen-Adeler til Adelersborg. — Hovedbygningen bestaar af 3 sammenbyggede Fløje med takkede Gavle og et Taarn med Spir paa den ene Sideefløj; Midtfløjen, der er den anseligste og ældste, er if. en Indskrift paa Muren opført 1641 af Hans Lindenov; ved Midten af 18. Aarh. blev Bygningen „moderniseret“, i Beg. af 19. Aarh. bleve dens Prydelser, deribl. Taarnet, fjernede, ligesom ogsaa Gravene tilkastedes; nu er den atter ved Midten af 19. Aarh. bleven restaureret, hvorved bl. a. Taarnet genopførtes; Murene ere hvidkalkede (se E. Vedel, Erindr, og Efterretn. om Søbysøgaard, trykt som Manuskr., Kbh. 1893).
 |
