Bjærge Herred.
Den vestlige del af herredet hørte fra 1662 til Odensegård Amt, indtil det ved reformen af 1793 blev en del af Odense Amt.
Den østlige del af Bjerge Herred – med sognene Stubberup, Dalby, Viby, Mesinge og Revninge – hørte til det gamle Nyborg Amt, indtil det ligeledes ved reformen af 1793 blev en del af Odense Amt
Sogne:
Drigstrup S. — Munkebo S. — Kjelstrup, S. — Agedrup S. — Marslev S. — Birkende S. — Rynkeby S. — Revninge S. — Viby S. — Mesinge S. — Dalby S. - Stubberup S.
Fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III udgave, 1899
Bjærge Herred, det nordøstligste i Fyn, grænser mod S. V. til Aasum Herred, fra hvilket det for en Del adskilles ved Vejrup Aa, mod S.Ø. til Svendborg Amt (Vindinge Hrd.) og omgives i øvrigt mod Ø., N. og V. af Store Bælt (der afsætter Kjerteminde Bugt), Kattegat og Odense Fjord. Fra S. til N. er Udstrækningen omtr. 3 3/4 Mil, i den sydl. Del er den største Bredde fra V. til Ø. 2 Mil, mod N. løber Herredet spidst til i Halvøen Hindsholm. Den sydl. Del er temmelig lavtliggende og jævn; Hindsholm, som kun ved en smal Landtange mellem Odense Fjord og den fra Kjerteminde Bugt dybt indtrængende Kjertinge Fjord og Nor hænger sammen med Herredets anden Del, og som mod V. har en meget indskaaren Kyst med Bugter (Dalby Bugt) og Ødannelse, er gennemgaaende stærkt bakket, dog hæver intet Punkt sig over 150 F.; derimod naar Loddenhøj paa Landtangen mellem Odense Fjord og Kjertinge Nor til 186 F., 58.4 M. Fyns nordøstlige Vandskel gaar over disse Bakker ud i Halvøen for at ende i Hindsholms nordligste Punkt Fynshoved med Bæsbanke, 79 F., 25 M. Naar undtages nogle, til Dels lyngklædte Bakker paa Hindsholm og flere fra Havet indvundne Engstrækninger ere Jorderne overvejende lermuldede. Et større Vandløb, Gelsaa, søger i den sydl. Del ud til Odense Fjord. Til Herredet høre Romsø i Store Bælt og en Del smaa Øer ved Hindsholms Vestkyst. Der findes en Del spredtliggende Skov (1849 Td. Ld.). Med Hensyn til Frugtbarheden hører Herredet til de bedste i Amtet (gennemsnitl. 9 3/4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Kjerteminde Købstad) 35,208 Td. Ld. (3,53 □ Mil, 194,4 □ Km.). Landdistr. Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 3345,1 Td. Folketallet var 1/2 1890 i Landdistr. 9548 (1801: 5679, 1840: 8583, 1860: 9195, 1880: 9880). I Herredet ligger Købstaden Kjerteminde. I gejstlig Henseende danner det eet Provsti med Aasum Hrd.; i verdslig Henseende hører det til Bjærge-Aasum og Hindsholms Herreders Jurisdiktion og til Amtets 2. Forligskreds (Munkebo, Agedrup, Marslev og Birkende Sogne) og 3. Forligskr. (de øvrige Sogne).
Bjærge Hrd., i Vald. II's Jordeb. kaldet Byærghæreth, hørte fra 1660 til Odensegaards eller St Hans Klosters Amt; se i øvrigt S. 309.
Der er i Hrd. talt henved 120 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf omtr. 35 Stengrave, Resten Gravhøje), men henved 2/3 ere nu sløjfede eller forstyrrede. Medens Gravhøjene, som vel for største Delen tilhøre Broncealderen, ere saa temmelig jævnt fordelte, forekomme Stengravene udelukkende paa Hindsholm og i Drigstrup og Munkebo Sogne. Jærnalderen er repræsenteret ved et stort Antal Fund fra Skelet- og Urnegrave under flad Mark, spredte i hele Herredet. 8 Mindesmærker ere fredlyste.
Litt. G. Strøm, Efterretn. om Præster i B. Hrd. siden Reformationen, i Saml. til Fyens Hist. V. S. 305 flg. og VI S. 1 flg. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i Bjærge Hrd., af S. Müller og E. Schiødte, 1884. — Vedel Simonsen. Haandskr. Saml. til B. Hrd. (i Nationalmus.). — Om Hindsholm se S. 460.
Fladeindholdet 1896: 1912 Td. Ld., hvoraf 1021 besaaede (deraf med Hvede 52, Rug 186, Byg 307, Havre 215, Bælgsæd 7, Blandsæd til Modenhed 47, Grøntf. 46, Frøavl 14, Kartofler 16, Sukkerroer 8, andre Rodfr. 123), Afgræsn. 230, Høslæt, Brak, Eng m. m. 607, Have 19, Kær og Fælleder 3, Veje og Byggegr. 32. Kreaturhold 1893: 193 Heste, 789 Stkr. Hornkv. (deraf 501 Køer), 463 Faar og 383 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 171 Td.; 26 Selvejergaarde med 141, 123 Huse med 30 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 482 (1801: 363, 1840: 480, 1860: 459, 1880: 509), boede i 82 Gaarde og Huse; Erhverv: 16 levede af immat. Virksomh., 367 af Jordbrug, 21 af Fiskeri, 60 af Industri, 3 af andre Erhv. og 15 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Drigstrup (1441 : Driistrup) med Kirke, Skole, Forsamlingshus (ombygget 1898) og Telefonstation; Over-Kjærby med Mølle; Lille-Viby med Fællesmejeri; Bregnør. Kjærbygaard: 13 3/8 Td. Hrtk., 102 Td. Ld., hvoraf 18 Eng, Resten Ager.
Drigstrup S., en egen Sognekommune, hører under Hindsholms Hrd.’s Jurisdiktion (Kjerteminde), Odense Amtstue- (Odense) og Kjerteminde Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 103. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Lundsgaard.
Kirken (overhvidtet), tidligere helliget St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. De ældste Dele, Skib og Kor, ere opf. i romansk Tid af utilhuggen Kamp med Sokkel af banede Granitsten. Et Par fremspringende Led, der danne en Gesims over Skibet, ere senere tilføjede, og Korets Mure ere stærkt forhøjede ved Hvælvingernes Indbygning i Skib og Kor, saaledes at Taget ligger i Flugt med Skibets. Den oprindl., sydl. Døraabning og et enkelt gammelt Vindue ere endnu bevarede. Taarnet, af store, røde Munkesten i Munkeforbandt med takkede og blindingssmykkede Gavle, er senere tilføjet; det overhvælvede Taarnrum er forbundet med Skibet ved en bred, spidsbuet Muraabning. Vaabenhuset, med fladt Loft, er af røde, store Mursten. Altertavlen er et Maleri af Chrf. Faber (Mariæ Bebudelse) i en ny Ramme (et ældre Alterbillede er paa Vaabenhusets Loft); Prædikestolen, ogsaa af nyere Dato, er et tarveligt Billedskærerarbejde; Granitdøbefont med en Figur med oprakte Arme og et Sværd. Over Korbuen et stort Krucifiks fra senere gotisk Tid. — Paa Kirkegaarden et 1869 rejst Monument over den der begravede Lægprædikant Christen Madsen († 1829).
Drigstrup S. var alt i den katolske Tid, efter at Kjerteminde havde faaet sin egen Kirke 1476, annekteret til Købstaden.
Fladeindholdet 1896: 2913 Td. Ld., hvoraf 1545 besaaede (deraf med Hvede 80, Rug 217, Byg 529, Havre 314, Bælgsæd 16, Blandsæd til Modenh. 63, Grøntf. 46, Frøavl 73, Kartofler 47, Sukkerroer 12, andre Rodfr. 139, andre Handelspl. 9), Afgræsning 316, Høslæt, Brak, Eng m. m. 789, Have 45, Skov 113, Mose 4, Kær og Fælleder 17, Hegn 12, Veje og Byggegr. 71. Kreaturhold 1893: 263 Heste, 1101 Stkr. Hornkvæg (deraf 661 Køer), 581 Faar og 416 Svin. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 301 Td.; 65 Selvejergaarde med 271, 156 Huse med 30 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen,1/2 1890: 1127 (1801: 488, 1840: 881, 1860: 1018, 1880: 1068), boede i 222 Gaarde og Huse; Erhverv: 39 levede af immat. Virksomhed, 581 af Jordbr., 121 af Fiskeri, 212 af Industri, 101 af Handel, 5 af Skibsfart, 2 af andre Erhv., 50 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Munkebo (i Vald. Jrdb. Munkæbothæ), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1881, Pl. for 25—30 Lemmer), Hospital (opr. 1736 af Oberst G. H. Brüggemann til Ulriksholm, med et Hus ved Kirken til 4 fattige, i Forbindelse med Hospitalet i Seden, se S. 422; de 6 fattige i de to Stiftelser faa af Renterne af den Hospitalerne tillagte Kapital paa 12,000 Kr. hver 24 Kr. aarl.), Øvelseshus (opf. 1888), Andelsmejeri og Kro; Dræby (1314: Dreyby, ɔ: Byen paa „Draget“, den smalle Landtange, der forener Hindsholm med det øvrige Fyn), ved Landevejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Fællesmejeri og Jærnbanestation. — Hovedgaarden Østergaard: 50 3/8 Td. Ager og Engs Hrtk. og 3 5/8 Td. Skovskyld (lidt i Kjølstrup S.), 543 Td. Ld., hvoraf 118 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre en Mølle og Munkebo Kirketiende. Paa Tornø er der een Gaard.
Munkebo S., en egen Sognekommune, hører under Bjærge-Aasum Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 107. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Østergaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den er i sine oprindl. Dele romansk, opført af hugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraaprofil. Paa Nordsiden af Skibet findes et oprindl. Vindue, og Levninger af de oprindl. Døre findes paa begge Sider af Skibet. I den senere Middelalder er Skibets Sydside og til Dels Koret (se Jacob Madsens Visitatsbog, S. 149) blevne ombyggede, det sidste udvidet mod Ø., væsentlig af Munkesten sammen med de gamle Granitkvadre; samtidig har Kirken faaet fladbuede Vinduer. Taarnet, med pyramideformet Tegltag, og Vaabenhuset ere fra Middelalderens Slutn. Kor, Skib og Taarn ere overhvælvede. Kirken udmærker sig ved sit smukke og velbevarede Inventar. Alter, Prædikestol, to Herskabsstole, et Pulpitur i Kirkens Vestende og Stolestadernes Endestykker ere alle Renæssancearbejder med rige Udskæringer. Altertavlen er fra 1592 og Prædikestolen fra 1597. Granitdøbefont. Over Korbuen et middelalderligt Krucifiks. Kirkedøren i Vaabenhuset har Jærnbeslag fra 1581. I Vaabenhuset flere, til Dels meget slidte Gravsten, deribl. over Præsterne Marcus Hansen Overskærer, † 1608, og Eiler Jacobsen Skaane, † 1640, samt over Marine Markvardsdatter, † 1602. Der er fundet Rester af Kalkmalerier.
Østergaard hed tidligere „Kiil“ eller „Kjelegaard“ og tilhørte 1584 Anders Kaas († 1599), der synes at have forandret dens Navn til Ø. Sønnen Hans K., Landsdommer i Fyn († 1632), arvede Gaarden. Chr. IV erhvervede siden Ø. til sin uægte Søn Ulrik Chr. Gyldenløve, fra hvem den blev udlagt til en af hans Kreditorer Johan Boysen, der 1663 maatte sælge den til Jørgen Mathisens Arvinger i Kjøbenhavn; nogle Aar efter købtes den tillige med Ulriksholm (S. 445) af Proviantskriver Hans Hansen Osten († 1672), hvis Plejedatter Hedevig Spends eller Hansen ægtede Amtsforvalter, Kancellir. Nicolai Brüggemann, senere Etatsr. († 1682), der lagde Trellerup Bys Jorder ind under Ø. Aar 1703 udkøbte Anna Christina Brüggemann sine Medejere Burchard Suhm og Drude v. Reicken, og fra hende kom Gaarden til Oberstlieutn. Godske Hans Brüggemann († 1736), der meget forøgede dens Tilliggende, og 1736 oplod Gaarden til sin Søn Caspar Herman B., † 1781 som Konferensraad Hans Arvinger solgte den 1783 ved Auktion til Generalguvernør, Greve Ulrik Vilh. de Roepstorff († 1821), der 1801 solgte den til General-Haveinspektor Chr. Schmidt, som 1803 overlod den til sin Søn Johan S. († 1849), efter hvem den gik i Arv til Sønnen, Kaptajnlieutn. Chr. J. Schmidt († 1871). Derefter ejedes den af Enken til 1885, hvis Datterbørn havde den, indtil den 1891 overtoges af C. A. Oldenburg; 1895 solgtes den ved Auktion for 362,000 Kr. til den nuv. Ejer, Otto Suhr. — Den nuv. Hovedbygning, i eet Stokv. af Egebindingsværk og røde Mursten, men overkalket, paa en høj Kælder af Kamp, er efter en Indskrift over Indgangen opf. 1731 (efter en anden Indskrift er den tidligere Bygning opført 1598 af ovennævnte Anders Kaas). Ø. hørte indtil 1751 til Kjølstrup Sogn.
Den tidligere Hovedgaard Dræbygaard tilhørte 1422 Fru Anne, Borkvard Limbeks, 1550 Anders Urne, hvis Søn Hans U. ejede den 1589; 1614 ejedes den af Claus Podebusk, 1645 af Knud Ulfeld. Af Matriklen 1688 ses, at den da var opløst i Bøndergaarde. I den vestl. Udkant af Dræby, hvor Gaarden har ligget, er der fundet gammelt Murværk.
Den tidligere Hovedgaard Trellerupgaard tilhørte Hans Oldeland, † 1580, Enken Tale Abildgaard, † 1597; deres Søn Hans Oldeland (med begge sine Hustruer begravet i Munkebo Kirke) solgte den 1640 til Chr. IV, der lagde den ind under Ulriksholm, hvorefter Gaardens Bygninger, der have ligget noget N. N. Ø. for den nuv. Østergaard, og hvoraf der endnu findes Murbrokker, bleve nedbrudte.
Ved Kongebrev af 6/3 1570 fik Odense Tilladelse til at have en fri Havn til Ind- og Udskibning ved Munkebo. Det er vel hertil, at der hentydes i en Præsteberetn. af 1623, der beretter, at Odense Borgere engang agtede at anlægge en Havn der og derfor havde anlagt en Bro mellem en lille Holm og det faste Land, men Broen blev snart ødelagt af Isen, hvorom en Folkevise spotter: „Odense Mænd de vise — Bygde Bro paa Ise — Gantebro, som Galgen stod osv.“
Munkebo S. skal i tidligere Tid have været Anneks til Mesinge. — Munkebo udgjorde i sin Tid, indtil 1578, et eget Birk, Munkebo Birk.
Litt. C. Engelstoft, Munkebo Sogns Hist., i Saml. til Fyens Hist. IX S. 350.
Fladeindholdet 1896: 3777 Td. Ld., hvoraf 2051 besaaede (deraf med Hvede 92, Rug 369, Byg 588, Havre 369, Bælgsæd 19, Blandsæd til Modenh. 176, Grøntf. 101, Frøavl 41, Kartofler 40, Sukkerroer 10, andre Rodfr. 238, andre Handelspl. 8), Afgræsn. 450, Høslæt, Brak, Eng m. m. 791, Have 67, Skov 306, Kær og Fælleder 12, Hegn 9, Stenmarker 14, Byggegr. og Veje 67, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1893: 335 Heste, 1279 Stk. Hornkv. (deraf 788 Køer), 432 Faar, 569 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 407 Td.; 53 Selvejergaarde med 294, 10 Fæstegd. med 75, 127 Huse med 38 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1107 (1801: 628, 1840: 1087, 1860: 1107, 1880: 1180), boede i 210 Gaarde og Huse; Erhverv: 32 levede af immat. Virksomh., 736 af Jordbr., 12 af Gartneri, 210 af Industri, 21 af Handel, 5 af Skibsfart, 7 af andre Erhv., 52 af deres Midler, og 32 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kjølstrup (1352: Kølnæstorp) med Kirke, Præstegd., Skole, Pogeskole, Forsamlingshus (opf. 1896), Fattiggaard (Pl. for 40 Lemmer), Hospital (opr. 1675 af Abel Cathrine Wolfsdatter v. d. Wisch, † 1676, g. m. Hans Hansen Osten, med et Hus til 2 fattige, opf. af Abel Cathrines Dattersøn Hans v. Brüggemann; den nuv. Bygning er opf. af Grev Danneskjold-Samsøe) og Jærnbanestation; Kjertinge; Ladby, ved Landevejen, med Jærnbanestation og Andelsmejeri; Hundslev (1322: Hune Slot), ved Landevejen (en Del i Rynkeby S.), med Mølle og Andelsmejeri. Hundslev-Nymark, Huse. Hovedgaarden Ulriksholm: 30 3/4 Td. Ager og Engs Hrtk. og 1 1/8 Td. Skovskyld, 260 Td. Ld. Gaarden Ørnfeldt: 26 7/8 Td. Hrtk., 250 Td. Ld. (1 Fæstehus). Kejrupgaard: 19 5/8 Td. Hrtk. (hvoraf 3/4 Td. til 2 Huse), 240 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 30 Skov, 2 Veje, 10 til 2 Huse, Resten Ager; paa Gaardens Mark et Teglværk. Rosenlund, 15 5/8 Td. Hrtk., 150 Td. Ld., hvoraf 12 Skov, Resten Ager. Desuden mærkes Skovgaard og Gels Kro.
Kjelstrup S., een Sognekommune med Agedrup, hører under Bjærge-Aasum Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Kjerteminde Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 106. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Selleberg.
Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Kapel mod N. Skib og Kor ere opf. i romansk Tid af utilhuggen Kamp med Hjørnekvadre paa en profileret Sokkel. Oprindl. har Kirken haft Apsis; senere er Kirken undergaaet store Forandringer (jfr. Jac. Madsens Visitatsb. S. 151). Taarnet, med takkede, blindings-smykkede Gavle, og Kirkens Hvælvinger hidrøre fra den senere Middelalder. Det overhvælvede Taarnrum, tidligere Begravelse for den Brüggemannske Familie, er nu Vaabenhus (et tidligere Vaabenhus, mod S., er nu nedbrudt). Kapellet er en nyere Tilbygning (paa Jærngitteret: 1739), i hvilken to pompøse Sandstenskister, der indeholde Ligene af Major v. Heinen, † 1761, og Hustru Cathrine Brüggemann, † 1790, og en Trækiste med Liget af Kmhr. C. H. Storm, † 1777. Altertavle, Stolestader, med Aarst. 1747, og et Pulpitur i Skibets Vestende og paa dets Nordside ere rigt udskaarne Rokokoarbejder fra 1. Halvdel af 18. Aarh. Prædikestolen er et rigt og godt Renæssancearbejde fra Slutn. af 16. Aarh. Stor Granitdøbefont (i Præstegaarden findes Kummen af en gammel Granitdøbefont). Over Korbuen et lille romansk Krucifiks. I Taarnet to Stenepitafier over Oberstlieutn. G. H. Brüggemanns to Hustruer Margrethe Vilhelmine Hausmann, † 1717, og Dorothea Hedevig Krag, † 1728, og to smukke romanske Ligsten (se Løffler, Gravst., Pl. VI). — Ulr. Chr. Gyldenløve lod 1652 sin Moder, Vibeke Kruses Lig føre til Kjølstrup Kirke (Gravens Plads ukendt).
Ulriksholm hed tidligere Skinnerup og tilhørte i 16. Aarh. Familien Akeleye, en Adelsslægt i Odense, der optog Navn efter sit Vaaben, den blaa Klokkeblomst Akeleye. Gaarden laa den Gang paa en Banke tæt ved Fjorden, omtr 100 Al. S. Ø. for det Sted, hvor nu Ulriksholm staar. Den tilhørte vistnok alt den bekendte Borgmester i Odense Mikkel Pedersen Akeleye, † 1539, derefter Sønnen Knud Mikkelsen, † 1587, hvis Søn Chr. Knudsen († 1632) 1616 overdrog S. med Tilliggende og Bøndergods til Chr. IV mod at faa Odensegaard eller St. Hans Klosters Len for Livstid. Kongen henlagde 46 Gaarde til S., deribl. Trellerupgd. og Østergd. (se S. 443) og skænkede 1645 det hele under Navnet U. til sin uægte Søn Ulrik Chr. Gyldenløve, † 1658. Efter hans Død gjorde hans Kreditorer Indførsel i hans Ejendomme. 1673 skødede Thomas Seywaldts Arvinger U. til Abel Cathrine, Hans Hansen Ostens Enke; 1679 skødede Torben Nielsen, „Forvalter over Elkjær“, U. (50 Td. Hrtk) til Nicolai Brüggemann til østergd., hvis Enke Fru Hedevig Spends bragte den til sin anden Mand, Oberst Jac. v. Kampen. Denne solgte Gaarden til Albrecht Hæssekjær, men Handelen synes at være gaaet tilbage, thi 1702 overdrog v. Kampen og Hedevig Spends Gaarden til hendes Søn Oberstlieutn. Godske H. Brüggemann, † 1736, der 1730 skødede den til sin Svigersøn Major Ulr. Fr. v. Heinen, efter hvis Død 1761 den ejedes af Enken til 1790. Hendes Dattersøn Kmhr. Poul Rosenørn bortsolgte 1798 hele Godset paa meget billige Vilkaar, saa at alle Gaardmænd bleve Selvejere. Han solgte U. 1826 til Jægerm. Petersen, der i 1850’erne solgte den til Ritmester Berner (Schilden), som 1863 solgte den til Hofjægerm. F. V. S. Greve Danneskjold-Samsøe († 1895), hvis Enke nu ejer den. — Den smukke, anselige Hovedbygning i Renæssancestil er opf, af Chr. IV. Den bestaar af to under en ret Vinkel sammenstødende, grundmurede Fløje (omtr. 100 F. lange, 35 F. brede); Hovedfløjen, med Indskriften: V. C. G. L. 1646, er i to Stokv. med Kælder (fladt Bjælkeloft) og har paa Midten et ottekantet Taarn (i Slutn. af 18. Aarh. blev det af Rosenørn forhøjet og forsynet med Kuppelspir, medens et andet Taarn blev nedrevet; i Berners Tid gjordes det første Taarn atter lavere); Sidefløjen, med Aarst. 1636, er i eet Stokv. med Kælder; i denne er der ved Fløjens ene Langside en lang med Tøndehvælving dækket Gang, og for hver af dennes Ender er et stort Rum med 4 flade Krydshvælvinger, der samles i en firkantet Murpille; mellem disse Rum og Gangen to Rum med Tøndehvælving paatværs af Fløjens Længdeakse. Hovedbygningen fik nyt Skifertag 1896.
 |
I Kejrup har ligget en Hovedgaard, som Markvard Gesow 1385 pantsatte til Niels Tygesen, hvis Arving Erik Andersen (Ulfeld) til Kogsbøl 1400 solgte den til Dronning Margrethe. Erik af Pommern forlenede Gaarden til Per Ly. En senere Lensmand var Væbneren Robert Pedersen (Grott), som 1435—58 skrev sig til Keirup. 1515 erholdt Hans van Mehlen dette Len, som gik i Arv til hans Søn Palle van Mehlen; men 1579 afhændede Kongen Gaarden til Jakob Ulfeld; 1675 døde Fru Sidsel Rodsteen paa K. Gaarden blev 1741 af Salomon Lindegaard solgt til Ulr. Fr. v. Heinen.
Hundslev Skovgaard blev 1397 af Hartvig Tralow solgt til Hr. Johan Olsen Bjørn, hvis Svigersøn Hr. Steen Basse gav den til Antvorskov Kloster; 1490 nævnes Jep Mule af H.-Skovgaard; 1576 mageskiftede Kronen den til Jakob Ulfeld. Endvidere nævnes 1494 Mogens Pedersen af H. En flg. Ejer Erik Mogensen (Mormand) havde bortforpagtet Gaarden til Maren Dragesdatter, Niels Kobbers; den gik i Arv til Erik Mogensens Sønner, men tilhørte 1563 Søren Johansen Lennov og 1614 Lage Urne.
I Kjertinge laa fordum en Hovedgaard, som Hr. Steen Basse 1433 købte af Claus Rantzow og Fru Anne, Borkvard Limbeks. Den var endnu til 1678, da Bertel Jensen Dons’ Enke og Sønner solgte „Kyrsinge“ Hovedgaard (37 1/2 Td. Hrtk.) til Nicolai Brüggemann.
Ved Kjertinge, nær ved Vandet, ligger Malmbjærg (eller Malbjærg, Maglebjærg), en aflang og høj Bakke; her skal iflg. Traditionen have været en Befæstning, og ved Siden af denne skal Kjerteminde tidligere have ligget.
I Kjertinge er der et gammelt Bystævne, bestaaende af 10—12 ikke tilhugne Sten i to parallelle Rækker; det har ikke været brugt i den sidste Snes Aar. Et Bystævne i Ladby (12 utilhugne Sten, der laa i een lige Række) blev nedlagt omtr. 1875.
Fladeindholdet 1896: 1663 Td. Ld., hvoraf 976 besaaede (deraf med Hvede 81, Rug, 203, Byg 215, Havre 213, Blandsæd til Modenh. 49, Grøntf. 46, Frøavl 55, Kartofler 52, Sukkerroer 12, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 121, Høslæt, Brak, Eng m. m. 488, Have 18, Skov 18, Kær og Fælleder 6, Byggegr. og Veje 31, Vandareal 5 Td. Kreaturhold 1893: 142 Heste, 568 Stkr. Hornkv. (deraf 398 Køer), 273 Faar og 207 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 149 Td.; 31 Selvejergaarde med 117, 1 Arvefæstegd. med 4 og 89 Huse med 28 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 537 (1801: 314, 1840: 513, 1860: 642, 1880: 580), boede i 116 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat. Virksomh., 354 af Jordbrug, 9 af Fiskeri, 117 af Industri, 14 af Handel og 36 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Agedrup med Kirke, Præstegd. og Jærnbanestation; Bullerup, ved Landevejen, med Mølle og Jærnbaneholdepl.; Vester-Kjærbv med Skole. Radby Huse.
Agedrup S., een Sognekommune med Kjølstrup, hører under Bjærge-Aasum Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Kjerteminde Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 108. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Selleberg.
Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Dens ældste Del, Skib og Kor, er en lille Murstensbygning, i Munkeforbandt, uden Sokkel, fra den senere Middelalder; Vestgavlen har spidsbuede Blindinger, Korbuen er spids. Vaabenhus og Taarn, hvilket sidste er opført oven paa Skibets oprindelige Vestgavl, hidrøre fra Slutningen af Middelalderen. Taarn, Skib og Kor ere overhvælvede, men have oprindelig haft fladt Loft. Koret har paa Nordsiden endnu bevaret sin oprindelige Tagdækning af Munketagsten. Paa Alteret staar Thorvaldsens Christusfigur; Stolestaderne ere fra 1747. Døbefonten, af Granit, har Løvefigurer og et Menneskehoved. Den muligvis gamle Prædikestol har helt nye Dekorationer. Over Korbuen hænger et stort gotisk Krucifiks. Paa en Laage i en lille Udbygning ved Vaabenhuset findes en ret smuk, smedet Dørring fra en middelalderlig Dør.
I Bullerup (Bollerup) laa fordum en Hovedgaard, der i 14. Aarh. tilhørte en Linie af Slægten Ulfeld, nemlig Absalon Jakobsen, dennes Søn Johannes Absalonsen 1381, og Datter Christine Absalonsdatter, g. m. Anders Sjundesen (Mule); disses Søn Hr. Axel Andersen pantsatte Gaarden 1419 til Erland Hansen, som s. A. oplod sin Panteret til Hr. Steen Basse, der 1423 tilkøbte sig Ejendomsretten af Hr. Axel Andersen og 1438 fik Laasebrev paa Gaarden. Gaarden skal være bleven ødelagt i Svenskekrigen; et Løsholt med Indskr.: „H S K M S B P H S T“ 1638 sidder nu over en Dør i en Gaard i Bullerup.
Agedrup Sogn (tidligere under Aasum Hrd.) hørte oprindl. sammen med Seden Sogn (Aasum Hrd.) til Vor Frue Kirke i Odense, hvis Præst holdt en Kapellan til Annekssognene. Kort efter 1571, som det synes, blev Agedrup forenet med Kjølstrup; 1894 blev det et eget Pastorat.
Fladeindholdet 1896: 2937 Td. Ld., hvoraf 1599 besaaede (deraf med Hvede 74, Rug 296, Byg 399, Havre 373, Bælgsæd 10, Blandsæd til Modenhed 100, Grøntf. 70, Frøavl 23, Kartofler 25, Sukkerroer 146, andre Rodfr. 76, andre Handelspl. 6), Afgræsn. 351, Høslæt, Brak, Eng m. m. 644, Have 50, Skov 180, Moser 27, Hegn 18, Byggegr. og Veje 60, Vandareal 8 Td. Kreaturhold 1893: 229 Heste, 977 Stkr. Hornkv. (deraf 611 Køer), 252 Faar, 353 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 307 Td.; 35 Selvejergaarde med 279, 91 Huse med 28 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1890: 762 (1801: 457, 1840: 631, 1860: 680, 1880: 796), boede i 131 Gaarde og Huse; Erhverv: 49 levede af immat. Virksomhed, 509 af Jordbr., 14 af Gartneri, 136 af Industri, 10 af Handel, 30 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Marslev med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Fattiggaard (opr. 1868, Plads for 30 Lemmer), Mølle og Fællesmejeri samt, et Stykke mod S., Jærnbane- og Telegrafstation; Horlev (1418: Horløff) med Friskole og Forsamlingshus (opf. 1887); Radstrup. Rudskov Huse, Horlev Huse, Engbjærg Huse. Hovedgaarden Vejrupgaard: 42 5/8 Td. Hrtk., 508 Td. Ld., hvoraf omtr. 32 Eng, 83 Skov (en Del deraf hører til Nonnebogd., Birkende S.), 11 Have og Gaardspl., 2 1/2 Mose, l 3/4 Veje, Resten Ager; til Gaarden høre en Vejr-, Vind- og Dampmølle, 1/2 Td.Hrtk. Fæstegds. samt Marslev og Birkende Kirke-og Kongetiender. Klarskovgaard: 29 1/8 Td. Hrtk. (3 3/4 i Agedrup S.), 269 Td. Ld., hvoraf 18 Skov, Resten Ager (3 Huse). Tre Gaarde i Radstrup: 1) har 15 3/4 Td. Hrtk., 155 Td. Ld., hvoraf 15 Skov, Resten Ager, 2) har 13 1/8 Td. Hrtk., 140 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, Resten Ager, 3) Carolinelund, har 12 7/8 Td. Hrtk., 145 Td. Ld., hvoraf 25 Skov, Resten Ager (1 Hus). Desuden mærkes Marslev (Rosengaards) Mølle.
Marslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bjærge-Aasum Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Kjerteminde Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 110. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vejrupgaard.
Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Kirken er opf. af Munkesten og tilhører helt igennem den senere Middelalder. Skibet er vistnok den ældste Del og fremtræder med en efter de alm. Forhold usædvanlig Nethed i Udførelsen. Dets fire smalle Hvælvingsfag, der udvendig markeres med fremspringende Støttepiller, ere overdækkede med smukt murede Krydshvælvinger med profilerede Grather, og de fladbuede Vinduer, hvoraf eet i hvert Hvælvingsfags Side, have udvendige Murfalse. Koret, med tarvelige Krydshvælvinger, er simplere opført end Skibet og har vistnok afløst et ældre, mindre, gotisk Kor; dets Vinduer ere højere, uden Murfalse, og det mangler de udvendige Støttepiller. Det høje, slanke Taarns Underdel bar lign. Hvælvinger som Skibet. Overdelen er nyere (if. Jac. Madsens Visitatsbog var Taarnets Overdel i 16. Aarh.’s Slutn. af Bindingsværk). Vaabenhuset har fladt Loft. Altertavlen, fra 1592, er rigt udskaaret. Sandstensdøbefonten fra 17. Aarh. har paa Kummen et Jesusmonogram, paa Foden et Englehoved (den gamle Døbefont er i Vejrupgaards Have). Prædikestolen er fra Renæssancetiden med udskaarne Evangelistfigurer paa Hjørnerne. Kirkens gamle jærnbeslaaede Dør, givet 1533 af Hans Stigsen, er nu i Nationalmus. I Korets østvæg paa hver Side af Alteret findes indmuret to smukke Ligsten over Hans Stigsen Ulfeld til Veirup, † 1546, og Hustru Anne Friis. Desuden staa i Koret to stærkt slidte Ligsten fra 17. Aarh., den ene over en adelig Mand og Kvinde (Niels Bang, † 1622). den anden med Afbildning af to Kvinder (Bangs Døtre?) samt to Ligsten over Præsterne Peder Nielsen Møller, † 1619, og Hans Jensen Bormand, † 1690. Under Gulvet en aaben Begravelse for Familien Løwenhielm. Desuden en Sølvkrans til Minde om Præsten G. F. P. Strøm († 1898). I Skibets nordvestl. Hjørne skal ligge begravet en „Madam de Hansen“, til hvem Fr. V stod i Forhold, og som ofte opholdt sig paa Klarskovgaard. En Del Granitsokkelsten, indmurede hist og her i Kirken, kunde tyde paa, at der tidligere har staaet en romansk Kirke i den nuværendes Sted.
Vejrupgaard, tidligere Vetorp, nævnes alt 1300 og tilhørte da Grev Henrik af Gleichen; 1458 og 1462 nævnes en Væbner Hans Foged i V. og 1470 en Fru Kirsten i V., der sagtens er hans Enke. Deres Datter bragte Gaarden til sin Ægtefælle Jens Stigsen Ulfeld, Landsdommer i Fyn, der skrev sig til den fra 1494 og endnu levede 1526; derefter ejedes den af Sønnen Hans Jensen eller Hans Stigsen, † 1546. De flg. Ejere vare hans Døtre Anne, g. m. Jørgen Daa, der 1549 ejede V., og Gertrud, Chrf. Oldelands. 1614 ejedes den af Corf. Ulfeld og tilhørte senere Bjørn Kaas, † 1671 (jfr. Bircherods Dagbøger, S. 132), der 1667 solgte den for 17,000 Rd. til Oberst Hans Schrøder, adlet under Navn af Løwenhielm, † 1699. Hans Datter Hedevig bragte den til sin Mand, Generalmajor Caspar Chrf. Brockenhuus († 1713), hvis Søn Hans B. († 1734) fik Tilladelse til at føre sin Morfaders Navn og Vaaben og 1696 fik Gaarden tilskødet. Hans Brockenhuus v. Løwenhielms Søn Oberstlieutn. Erik B. v. L. († 1762) købte 1740 Gaarden af sine Medarvinger, og den gik derefter i Arv fra Fader til Søn: Major Hans B. v. L., † 1781, Kmhr. H. J. F. B. v. L., † 1851, og Hofjægerm. Hans Bülow B. v. L., † 1868, hvis Enke solgte den 1894 for 515,000 Kr. til Kmhr., Hofjægerm. Vind til Sanderumgd. — Hovedbygningen, der ligger paa en firkantet, af Grave omgiven Plads, hidrører til Dels fra Renæssancetiden. Oprindl. bestod den af en 80 F. lang og 28 F. bred Hovedfløj, der skal have været i to Stokv., og to 20 F. lange Sidefløje; ved det nordvestl. Hjørne mellem Fløjene stod i Hovedfløjen et firkantet Taarn, som senere er nedbrudt (i den overhvælvede Kælder ses Fundamentet). Senere ere Fløjene blevne forlængede, og Hovedfløjen, med Frontespice, er nu kun i eet Stokv. Over Indkørselsporten en ældre Dekoration med Løwenhielmernes og Brockenhuusernes Vaaben.
I Marslev er der et smukt Bystævne, bestaaende af 12 i Rundkreds stillede Sten, oprindelig utildannede, men 1843 tilhuggede og forsynede med Bymændenes Navne; 1893 plantedes et Lindetræ i Midten, Stenene tilhuggedes yderligere og mærkedes med de dalevende Bymænds Navne. Stævnet bruges sjældent.
I Sognet Byerne: Birkende (Birkinde), med Kirke, Skole og Pogeskole samt Forsamlingshus (opf. 1889); Nonnebo. Skallerød, Gde. og Huse. Langeskov, Huse. Hovedgaarden Selleberg: 29 3/8 Td. Ager og Engs Hrtk. og 1 1/4 Td. Skovskyld, 349 Td. Ld., hvoraf 66 Skov (Gelsskov i Kjølstrup S.), 8 Eng, Resten Ager; til Gaarden høre Fæste- og Lejehuse med 1 3/8 Td. Hrtk. samt Kjølstrup Sogns Kirketiende, Agedrup Sogns Kirke- og Kongetiende og Davinde Sogns Kongetiende. Nonnebogaard (hørende til Vejrupgd., se S. 447): 12 1/4 Td. Hrtk., 120 1/4 Td. Ld., hvoraf 4 1/2 Eng, 17 3/4 Mose, 3/4 Have og Gaardspl., Resten Ager.
Birkende S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 111. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vejrupgaard.
Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den er oprindl. en lille, lav Murstensbygning fra gotisk Tid; to oprindl., nu tilmurede Vinduer ses paa Koret. Senest i den ældste Renæssancetid er der blevet indbygget Hvælvinger, ved hvilken Lejlighed Kirken er bleven meget forhøjet. Det svære Taarn med takkede og blindingssmykkede Gavle er vistnok blevet tilbygget i den ældre Renæssancetid (før 1589) og opført foran og ovenpaa Skibets oprindl. Vestgavl; Overdelen er senere. Vaabenhuset, af store, røde Sten og med fladt Loft, er fra den seneste Middelalder. Kirken er bleven udvidet mod N. ved en moderne Tilbygning. Altertavlen bestaar af nogle i en ny Ramme sammenstillede, godt udskaarne Grupper og Figurer fra en gotisk Altertavle med Fløje, fra 2. Halvdel af 15. Aarh. (restaur. 1899 af Prof. Magn. Petersen). Udskaaren Prædikestol i tidlig Renæssancestil (med Aarst. 1579); Sandstensdøbefont med Aarst. 1643. I Vaabenhuset en Ligsten over Iver Andersen af Nonnebo og Hustru Anna Nielsdatter, † 1632. I Kirken en udslidt Ligsten over Hans Tausen og en 1866 opsat Mindetavle over ham.
Selleberg, i Valdemars Jordeb. Sællæbiargh, tilhørte senere Marsken Peder Ebbesen (Galt), † 1548, og Lage Urne, der synes at have afhændet Gaarden til de to Søstre Margrethe og Abel Norby, gifte henholdsvis med Tønne Bille og Chrf. Basse, hvilken sidste 1617 skrev sig til S. Disse Søstres Arvinger solgte henholdsvis 1654 og 1640 deres Halvdele i Gaarden til Lage Urnes Svoger Hr. Mogens Kaas, hvis Datter Kirsten Kaas bragte den til sin Ægtefælle Niels Parsberg. Disses Arvinger skødede 1687 Gaarden til Niels Parsbergs Svigersøn Oberstlieutn. Jens Steen Sehested, en uægte Søn af Hannibal Sehested, bekendt som Digter. Han solgte 1696 S. til General Hans Løwenhielm, der straks overdrog den til sin Dattersøn H. Brockenhuus v. Løwenhielm (se S. 448), hvis Arvinger 1740 udlagde den til Sønnen Caspar Chrf. Brockenhuus v. Løwenhielm for 58,000 Rd. Efter dennes Død 1752 afhændedes Gaarden (Hovedgaardstakst 24, Bøndeigods 206 Td. Hrtk.) til senere Krigsr. Morten Møller, der 1767 skødede den til Sønnen Hans Møller, som 1770 mageskiftede S. til Prof. P. v. Westen mod Løjtved. Ved Auktion 1774 købte Generalinde Juel S., som hun tre Aar efter overdrog til sin Søn Kmhr. Fred. Ludv. Juel, der 1781 solgte den for 34,500 Rd. til Oberstlieutn. Anders Sehested, som 1793 solgte den for 46,000 Rd. til Jens Magnus Berg til Skovsbo, senere Kancellir., der 1811 solgte den for 60,000 Rd. til Købmand Simon Hempel. Denne afhændede den 1815 for 155,000 Rd. (if. Skøde af 1819 for 50,000 Rd. i rede Sølv) til Ritmester C. R. J. Schubart, fra hvem den ved Auktion 1825 overtoges af den kgl. Kasse, som 1826 afhændede den til J. P. Hvenegaard og L. Pedersen, hvilken sidste overlod sin Del 1831 til Hvenegaard († 1855), der tilkøbte Kjølstrup Kirke 1831 og Gelsskov 1841. Hans Enke, f. Langkilde, besad den til sin Død 1877, hvorefter den overtoges af Svigersønnen, den nuv. Ejer P. V. L. Lassen. — Hovedbygningen, i Villastil, er opf. 1845; Ladebygningerne, fra 1853—54, nedbrændte 1898 og genopførtes 1899.
Nonnebo var fordum en større Gaard, som Kongen 1580 afhændede til Hans Skovgaard, hvis Søstersøn Anders Skram 1617 solgte den til Breide Rantzau. Generallieutn. Hans Ahlefeldt skødede den 1662 til Hans Løwenhielm, hvis Dattersøn Hans Brockenhuus v. Løwenhielm nedbrød Gaarden og lagde Jorderne ind under Vejrupgd.
Otte Hansen (Mylting) i Birkendegaard nævnes 1521.
I Birkende By, hvor Hans Tausen er født 1494, er der 7/9 1894 afsløret et Mindesmærke for ham, en sleben Granitsten med Brystbillede, modell. af Axel Hansen.
Fladeindholdet 1896: 3120 Td. Ld., hvoraf 1536 besaaede (deraf med Hvede 39, Rug 342, Byg 403, Havre 323, Bælgsæd 9, Blandsæd til Modenh. 141, Grøntf. 85, Kartofler 39, Sukkerroer 10, andre Rodfr. 138, Frøavl 7), Afgræsn. 377, Høslæt, Brak, Eng m. m. 746, Have 52, Skov 217, Moser 103, Kær 2, Hegn 12, Veje og Byggegr. 71, Vandareal 4. Kreaturhold 1893: 237 Heste, 1120 Stkr. Hornkv. (deraf 758 Køer), 343 Faar, 526 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 296 Td.; 51 Selvejergaarde med 252, 177 Huse med 44 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 1067 (1801 479, 1840: 958, 1860: 1110, 1880: 1149), boede i 223 Gaarde og Huse; Erhverv: 56 levede af immat. Virksomh., 670 af Jordbrug, 10 af Gartneri, 231 af Industri, 22 af Handel, 8 af andre Erhv., 53 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Rynkeby med Kirke, Præstegd., Skole, Friskole, Fattiggaard (opr. 1871, Pl. for 35 Lemmer), Hospital (opr. 1804 af Olave Marie Lange, Enke efter Justitsr. H. Berg til Skovsbo, med et Hus til 4 fattige af Skovsbo Gods), to Forsamlingshuse (opf. 1889), to Maskinfabrikker og Telefonstation; Urup med Andelsmejeri; Tvinge; en Del af Hundslev (Resten i Kjølstrup S.). Brobæk, Grydstrup, Huse; Skovhuse. Hovedgaarden Skovsbo: 37 1/2 Td. Ager og Engs Hrtk. og 3 5/8 Td. Skovskyld, 450 Td. Ld., hvoraf 110 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 10 Fæste- og Lejehuse samt Rynkeby Kirke- og Revninge Kongetiende. En Gaard i Urup: 13 Td. Hrtk., 140 Td. Ld., hvoraf 9 Eng, 5 Skov, Resten Ager. Amaliehøj Mølle.
Rynkeby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bjærge-Aasum Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Kjerteminde Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 106. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Skovsbo.
Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel mod N. Skib og Kor ere opf. i den romanske Periode af Munkesten. Af de oprindl. Vinduer er bevaret eet paa Skibets Sydside og eet paa Korgavlen. Fra den senere Middelalder hidrøre Taarn, Vaabenhus og Kapel (restaur. 1656? Se D. Atl. VI S. 570), alle med takkede, blindingssmykkede Gavle. Fra samme Tid stamme Hvælvingerne, hvormed alle Kirkens Dele, undtagen Vaabenhuset, ere overdækkede. Kapellet er fra 1842 en Del af Kirken (bl. a. vare Henr. Gyldenstjerne og Lisbet Podebusk begravede her). Ny Altertavle med et tarveligt Maleri (Christus velsigner Børnene). Romansk Granitdøbefont med Hoveder paa Fodens Hjørner. Tarveligt udskaaren Prædikestol fra 16. Aarh.'s Slutn. Enkelte Dele af Stoleværket skrive sig fra 17. Aarh., nogle Fyldingspaneler fra 16. Aarh. Mellem Skib og Vaabenhus hænger en smuk Egetræs Fyldingsdør fra Slutn. af 16. Aarh. og i Taarnet to simplere fra samme Tid. I Taarnet er opstillet to store og smukke romanske Gravstene af Granit og en mindre fra samme Tid, alle med Korsfigurer; den ene betegner vist en Dobbeltgrav (se Løffler, Gravst., Pl. VI, VII og VIII); i Skibets Gulv ligger en Gravsten over Kirkeværge Erik Jepsen, † 1628, og Hustru. Den mindre Klokke er fra 1472; den større, ogsaa fra Middelalderen, har et Aftryk af et Sigil med en St. Knudsfigur.
 |
Til Urup skrev sig endnu 1517 en Adelsmand Knud Tygesen Ny, hvis Datter Anne Knudsdatter ægtede Peder Norby, som 1509—55 boede paa U., skønt hans Slægt siden flyttede til Urup i Jylland (Grindsted S.). Fru Anne Knudsdatter blev dog 1596 endnu begravet i Rynkeby Kirke. 1562 nævnes Erik Mortensen (Godov) til U. Gaarden har vistnok ligget i den nordl. Udkant af Urup, hvor der endnu i 19. Aarh. er fundet Murbrokker.
Paa et Højdedrag ved den sydvestl. Kant af Urup Mose ligger Borgpladsen Borrisholm eller Barholm, en aflang firkantet Voldbanke, omgiven af bredere Sænkninger, der antyde de tidligere Grave. Omtr. 1860 bleve Resterne af Borgen, der synes at have været en større, firfløjet Gaard, nedbrudte og Materialerne (røde Munkesten) anvendte til Opførelsen af Smaahuse; af Oldsager er der fundet en Nøgle, en Metalvægt og et Jærnspyd.
Knud Assersen af Rynkeby tilskødede 1352 Fru Katrine, Tage Svendsens Enke, al den Jord i Rynkeby Mark, som hans Fader fordum købte af hende. Hans Ulf af Rynkeby nævnes 1455.
I Illemose er til forskellige Tider fremdraget ret værdifulde Oldsager, saaledes en Del af et stort Broncekar med Figurfremstillinger, fra omkr. Chr. Fødsel, samt en Række forhuggede Sværd, Skjoldbugler, Spydspidser, Spydstager, Segle, Knive, Hesteknogler osv., fra 4. Aarh. e. Chr., tydende paa en der foregaaet Kamp.
Litt.: H. D. Lind, Rynkeby Præstegd., i „Museum“ 1895 2. Halvbd. S. 363 fl.
Fladeindholdet 1896: 2156 Td. Ld. hvoraf 1035 besaaede (deraf med Hvede 111, Rug 120, Byg 322, Havre 234, Bælgsæd 23, Blandsæd til Modenh. 39, Grøntf. 66, Frøavl 11, Kartofler 13, andre Rodfr. 95), Afgræsn. 292, Høslæt, Brak, Eng m. m. 432, Have 27, Skov 301, Hegn 17, Stenmarker 2, Veje og Byggegr. 45, Vandareal 4. Kreaturhold 1893: 157 Heste, 727 Stkr. Hornkv. (deraf 482 Køer), 270 Faar og 245 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 226 Td.; 15 Selvejergaarde med 111, 16 Fæstegd. med 97 og 55 Huse med 18 Td. Hrtk. (1/2 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 465 (1801: 324, 1840: 480, 1860: 414, 1880: 477), boede i 84 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virksomh., 378 af Jordbr., 36 af Industri, 4 af andre Erhv. og 18 af deres Midler.
I Sognet Byen Revninge (1441: Reffninge), ved Ullerslevvejen, med Kirke, Skole, Hospital (opr. 1736 af Margr. Levetzau, Enke efter Gehejmer. F. J. v. Dewitz til Frederiksgave, med et Hus til 8 fattige af Lundsgaards Gods), Forsamlingshus (opf. 1881), Teglværk og Telefonstation. — Hovedgaarden Lundsgaard (med den deri optagne Jershave, 7 Td. Hrtk.), hørende under Stamhuset af samme Navn, har omtr. 69 1/4 Td. Ager og Engs Hrtk. og 3 1/2 Td. Skovskyld, omtr. 556 Td. Ld.; til Godset høre omtr. 316 Td. Hrtk. Fæstegods, bestaaende af 45 Gaarde, 2 Boelssteder og 48 Huse (i Revninge, Kjølstrup og Drigstrup Sogne), samt Revninge og Drigstrup Kirketiender
Revninge S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Hindsholms Hrd.’s Jurisdiktion (Kjerteminde), for øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 3. Udskrivningskr.’ 104. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Lundsgaard.
Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Af den oprindl., af utilhuggen Kamp opførte romanske Bygning staar kun Skibets Sydmur. I den ældre Renæssancetid er Kirken helt bleven fornyet af røde Munkesten; Koret blev større, Kirken forlængedes mod V. og fik Krydshvælvinger, noget senere (dog før 1589) opførtes det med blindingssmykkede Gavle i N. og S. forsynede Taarn, ligesom Vaabenhuset tilføjedes. I nyeste Tid ere Overdelen af Kormurene og Hvælvingerne fornyede af smaa Sten. Alterbillede fra 1815 (Opstandelsen) i ny Ramme; ny Prædikestol; Granitdøbefont med Rebsnoninger og Ornamenter. I Vaabenhuset er opstillet en smuk Gravsten (med Figurer) over Chrf. Ulfeld og Hustru Margrethe Daa, lagt 1556 af Palle Ulfeld. Udvendig paa Taarnets Vestside er indmuret en romansk Gravsten; som Dørtrin til Vaabenhuset tjener Brudstykket af en lignende.
Lundsgaard tilhørte i Midten af 15. Aarh. Peder Hogenskild til Dallund, hvis Datter Cecilie ægtede Hr. Iven Bryske; disses Søn Eiler Bryske har formodentlig solgt den til Claus Eriksen Biørn, der skrev sig til L. 1474 og 1484. Den næste kendte Ejer var Palle Andersen Ulfeld, hvis Datter Ellen Ulfeld bragte den til sin Mand Hans v. Mehlen; derpaa fulgte Palle v. Mehlen, † 1576, og hans Søn Hans v. M., † 1609 som Slægtens sidste Mand. Gaarden gik i Arv til hans Søstre Tale, Johan Urnes, hvis Ægtefælle 1614 skrev sig dertil, og Agathe, gift med Markor Rodsteen; sidstnævntes Søn Palle og Sønnesøn Markor R., † 1670, ejede derefter Gaarden. Dennes Enke Karen Juel ægtede Oberst Hugo Lützow, † 1693, hvis Sønner Markor, † 1696, og Fr. L. arvede Gaarden, som sidstnævnte solgte til Anna Sidonia Friherreinde Putbus, † 1725. General Dewitz’s Enke Margrethe Levetzau købte Gaarden 1727 og testamenterede den til Frøken Raben, der blev gift med Overkmhr. Reventlow. Denne solgte 1747 Gaarden for 28,000 Rd. til Kmhr. Jens, Juel, som 1768 oprettede Gaard og Gods til et Stamhus for sin Datter, der var gift med Grev Chr. Ahlefeldt-Laurvigen, og den tilhører endnu Besidderen af Grevskabet Langeland. — Hovedbygningen, i eet Stokværk med høj Kælder og et højere Midtparti, er opført 1765, efter at den gamle Hovedbygning var brændt to Aar før; Avlsbygningerne ere opførte 1877—81 (Arkitekt A. Klein). Ved Nedrivningen af en Staldlænge fandtes der to Løsholter, der ikke sade paa deres oprindl. Plads, og hvoraf den ene havde Indskriften 1647 og Rodsteenernes og Egern-Friisernes Vaabener, den anden: Anno 1713 hafver Dorothea Magdalena v. Harstal salig afgangne Fr. v. Lützows ladet dette Huus bygge. (L. Boesen, Beskr. over det smukke og fornøyelige Stamhuus L. osv., Kbh. 1769).
Jershave tilhørte 1525 Chrf. Pallesen Ulfeld, 1577 hans Søn Ulfeld Christoffersen, hvis Datter Anne bragte Gaarden til sin Ægtefælle Mourids Emmiksen, † 1607. Derefter kom den til ovennævnte Markor Rodsteen, hvis Datter Lisbet ægtede Gregers Høeg, der 1627 ejede J., men 1648 solgte den til den yngre Markor Rodsteen; siden har den haft samme Besiddere som Lundsgaard. Den flade, firkantede, nu som Have benyttede Borgplads (57 × 68 Al.) er omgiven af velbevarede Grave; over den sydl. har der ført en Dæmning. Det gamle, straatækte Stuehus nedbrødes omtr. 1800, men Hovedbygningens Kælder (helt tilfyldt) er endnu bevaret under Jorden. En Dam uden for Pladsen kaldes endnu „Ulfelds Dam“.
I Storskov findes et fredlyst Voldsted, snart kaldet Jomfru- eller Røverhøj, snart Lindshøj. Det bestaar af to forholdsvis smaa, men høje, firsidede Voldbanker, adskilte ved og omgivne af en bred Grav.
I den nordvestl. Udkant af Revninge By ligger paa temmeligt lavt Terræn ved Gaarden Voldsgaard et Voldsted, en firkantet, 25 Al. lang og bred Voldbanke, omgiven af en Grav.
Ulfeld Christoffersen til Revninge nævnes 1598.
Fladeindholdet 1896: 4080 Td. Ld., hvoraf 1739 besaaede (deraf med Hvede 170, Rug 292, Byg 532, Havre 466, Bælgsæd 27, Blandsæd til Modenh. 83, Grøntf. 27, Frøavl 17, Kartofler 19, andre Rodfr. 101, Havesager 5), Afgræsn. 517, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1015, Have 60, Skov 478, Moser 21, Kær og Fælleder 58, Hegn 18, Stenmarker 90, Veje og Byggegr. 73, Vandareal 11 Td. Kreaturhold 1893: 246 Heste, 1185 Stkr. Hornkv. (deraf 765 Køer), 523 Faar og 540 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 342 Td.; 12 Selvejergaarde med 197, 14 Arvefæstegd. med 46, 19 Fæstegd. med 82, 64 Huse med 17 Td. Hrtk. og 37 jordløse Huse (2/3 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1890: 753 (1801: 626, 1840: 850, 1860: 836, 1880: 810), boede i 149 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomhed., 577 af Jordbrug, 17 af Fiskeri, 98 af Industri, 10 af Skibsfart, 8 af andre Erhverv, 10 af deres Midler og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Viby med Kirke, Præstegd., Skole, „Brødrene Jørgensens Hospital“ (opf. af S. Jørgensen til Brolykke, † 1791, med et Hus til 4 fattige), Andelsmejeri (Rødsbæk) og Mølle; Maalev med Forsamlingshus; Stavre, Bøgebjærg, Huse. Hovedgaarden Hverringe, under Stamhuset af s. Navn, har 67 7/8 Td. Ager og Engs Hrtk. og 7 3/4 Td. Skovskyld, 870 Td. Ld., hvoraf 75 Eng, 195 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 89 3/8 Td. Hrtk. Fæstegods (i Viby, Mesinge og Dalby S.) og Viby Sogns Kirke- og Kongetiende. Hovedgaardene Brolykke: 56 1/4 Td. A. og E. Hrtk. og 1/2 Td. Skovsk., 586 Td. Ld. (deraf 52 i Mesinge S.), hvoraf 56 Eng, 60 Skov, 5 Gaardspl. og Have, Resten Ager (1 1/8 Td. Hrtk. Fæstegods), og Bøgebjærg, 33 Td. Hrtk., 511 Td. Ld., hvoraf 31 Skov, Resten Ager, samt Øen Romsø, 8 1/4 Td. Hrtk., 189 Td. Ld., hvoraf 35 Ager, Resten Skov og Dyrehave. Brolykke og Romsø høre til Stamhuset Hverringe (Brolykke var indtil Foraaret 1899 fri Ejendom, medens Bøgebjærg, der før hørte til det, nu er udskilt fra det
Viby S., en egen Sognekommune, hører under Hindsholms Herreds Jurisdiktion (Kjerteminde), Odense Amtstue- (Odense) og Kjerteminde Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 122. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Hverringe.
Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod Ø. samt Vaabenhus og Kapel mod S. Af den ældste Del, opf. i gotisk Tid, ere nu kun Skibets Mure tilbage; den sydl., nu forandrede Døraabning er bevaret; to oprindl., spidsbuede Vinduer ere synlige. Senest i den ældre Renæssancetid forlængedes Koret mod Ø. i Skibets Bredde og fik kamtakket Gavl med firkantede Blindinger; ved Østsiden tilføjedes et lille, overhvælvet Sakristi. Kirken forlængedes ogsaa mod V. og overhvælvedes, ligesom Vaabenhuset, med fladt Loft, tilføjedes. Over Sakristiet opførtes i 18. Aarh. (ved Indgangen staar: 1718) et Taarn af røde Mursten indtil Skibets Tagryg, medens den øvre Del opførtes af Bindingsværk med et lille Spir. I 19. Aarh. tilføjedes Kapellet til Juelernes Familiebegravelse. Under Koret er der en lukket Begravelse. Alterbilledet (Nedtagelsen af Korset), i en nyere Ramme, er malet 1820 af C. A. Lorentzen; ny Prædikestol; Granitdøbefont. I Korvæggen en udmærket udført og velbevaret Gravsten med Portrætfigurer i fuld Størrelse af Jac. Viffert og Hustru, uden Indskrift, men omgiven af en Række Vaabener. I Kirken en slidt Renæssancesten over Søren Nielsen. Kirkens Indre er restaureret 1895.
Hverringe (Huerind) skal ved Midten af 14. Aarh. have tilhørt Slægten Limbek, senere Familierne Basse og Godov, saaledes Tyge Basse og hans Søn Steen B., med hvem de saakaldte gamle Basser uddøde 1448 (se II S. 852). Hans Søster Sofie ægtede Peder Olufsen Godov, og deres Søn Oluf Pedersen var Gaardens næste Ejer. Hans Datter ægtede Palle Andersen Ulfeld, som 1449 og 1507 ejede H. Hans Arvinger have formodentlig solgt den til Hr. Peder Lykke, som 1532 skrev sig til H., og den tilhørte derefter hans Søn Jørgen Lykke, hans Søster Fru Anne L., Hr. Anders Billes til Søholm, Jørgen Lykkes Søn Henrik L. til Overgaard, † 1611, Frands L. til Overgaard, † 1655. Hans mange Godser bleve efter hans Død delte mellem Sønnen Kai L. og Datteren Fru Christence L. 1662 blev H. af Kommissærerne i Kai Lykkes Bo udlagt for en Fordring paa 11,400 Rd. til Fru Dorthe Daa, Gregers Krabbes til Torstedlund, der efterlod Gaarden til Sønnen Generalmajor Niels Krabbe, fra hvem den 1737 ifl. Testamente kom til hans Datters Sønnesøn Major Niels Juel, og da denne døde ugift 1740, til hans Broder, Gehejmer. Peder Juel, som 1768 oprettede den til et Stamhus. Peder Juel, † 1779, efterfulgtes af Brodersønnen Hans Rudolf J., † 1857, som fra 1847 ogsaa var Besidder af Stamhuset Juelsberg (s. d.), hvorefter begge gik over til Sønnen, Kmhr. Hans J., † 1875, hvorefter Hverringe kom til den yngre Søn, Kmhr. Niels Rud. J., † 1878, hvis Søn, Hofjægerm. H. R. J. er den nuv. Besidder. — Hovedbygningen, der er omgiven af Grave, er opf. i 2. Halvdel af 18. Aarh. og bestaar af en Hovedfløj i to Stokv. med Frontespice og to lavere Sidefløje, alle hvidkalkede med røde Tage (restaur. 1886—87, Arkitekt A. Klein). Laderne ere nye; men indtil en Brand 1879 stod der en Lade med Aarst. 1660, efter Sagnet bygget af de svenske i Stedet for en af dem afbrændt.
Brolykke nævnes første Gang i Chrf. II's Forskrivning til Marsken Ludvig Albertsen 1325, hvor der nævnes Niels Jonsen Brolykke og Jens Jensen Brolykke. Senere tilhørte den Jørgen Urne, † 1480, Knud Jakobsen (Reventlow), gift med Margrethe Jørgensdatter Urne, Jakob Knudsen (Reventlow), Tønne Pallesen (Viffert), gift med Kirsten Knudsdatter (Reventlow), Tønne Tønnesen, Jakob Tønnesen og Jakob Jakobsen Viffert, † 1592. Sidstnævntes Moster Anne Rønnow, Erik Hardenbergs, arvede B., som tilfaldt deres Datter Mette, Predbjørn Gyldenstjernes. Disses Datter Mette Gyldenstjerne, Knud Billes Efterleverske, solgte 1690 Gaard og Gods til Baron Fred. Vittinghoff, der afhændede den til Johan Lehn, af hvem Birkedommer Lorents Petersen 1738 købte B.; 1765 udstedtes Auktionsskøde paa den for 41,873 Rd. til Søren Jørgensen († 1791), som 1784 overdrog den for 50,000 Rd. til sin Søn Hans Jørgensen. Efter dennes Død ægtede Enken Landinspektør Joh. Fred. Utke 1795 (Købesummen ansat til 111,950 Rd.), og dennes Søn Joh. Ernst U. fik 1853 Arveudlægsskøde paa Gaarden for 95,000 Rd.; hans Enke Maren Kirstine ægtede 1865 Ritmester Allan Dahl († 1896), der 1868 solgte den for 300,000 Rd. til Kmhr. Niels Juel til Hverringe, hvis Søn, den nuv. Besidder af Stamhuset, overtog den 1882 for 494,800 Kr. — Hovedbygningen bestaar af en Hovedfløj med to Sidefløje i eet Stokv., alle hvidkalkede med røde Tage. Gaarden er flyttet 1898, og der er opført et nyt Stuehus uden Sidefløje (Arkitekt A. Klein).
Tæt ved den ved Udskiftningen 1803 anlagte Kastelsgaard ligger Kastelshøj (73 F.), en stor, naturlig Banke, hvis Top synes tildannet ved Kunst. Den har baaret en middelalderlig Borg, der formentlig kun har bestaaet af et rundt Taarn (Donjon); mange Mursten, som ere opbrudte her, ere benyttede dels til Brolykke, dels til Kastelsgaarden. I en Præsteindberetning af 1623 menes det, at Kastelshøj (omtr. 1/2 Mil fra det nuv. Brolykke) har været det gamle Brolykkes Plads (et Sagn lader det være Søkongen Hindses Borg).
Af de 16 Gravhøje, som kendes i Sognet, ere to, i Mølleskov, fredlyste.
I Viby Præstegd. er Laurids Jacobsen (Hindsholm), Chr. IV’s Hofpræst, senere Biskop i Odense, født 1600 († 1663).
I Sognet Byerne: Mesinge (i Vald. Jrdb. Mesyng), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital (opr. af Baron Fr. Vittinghoff til Schelenborg, † 1691, med et Hus ved Kirken til 8 fattige), Forsamlingshus (opf. 1890), Maskinfabrik, Mølle, Fællesmejeri, Teglværk, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation; Salby (i Vald. Jordeb. „Salris“), ved Kjertemindevejen, med Skole (Salby-Torup Skole); Iorup; Midskov, paa „Skoven“, med Skole og Telefonstation; i Nærheden Lodshuse.
Mesinge S., en egen Sognekommune, hører under Hindsholms Herreds Jurisdiktion (Kjerteminde), Odense Amtstue- (Odense) og Kjerteminde Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 123. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Schelenborg.
 |
I Torup har ligget Hovedgaarden Torslundegaard, som tilhørte Erik Hardenberg og Fru Regitse Ulfeld og senere deres Datter Anne Hardenberg; 1580 ejedes den af Markus Lund, 1614 af Axel Rosenkrantz, hvis Søn Holger Rosenkrantz 1631 solgte den til Tyge Brahe.
En Adelsmand Claus Frendesen i Mesinge nævnes i Beg. af 15. Aarh.
Tæt S. V. for Midskov synes der at have været et Voldsted.
Ved Lodshuse paa „Skoven“ har der været en hellig Kilde, „St. Karens Kilde“.
Fladeindholdet 1896: 1758 Td. Ld., hvoraf 917 besaaede (deraf med Hvede 28, Rug 196, Byg 283, Havre 217, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh. 29, Grøntf. 32, Frøavl 19, Kartofler 13, andre Rodfr. 90, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 230, Høslæt, Brak, Eng m. m. 463, Have 22, Skov 20, Moser 13, Kær og Fælleder 26, Hegn 12, Veje og Byggegr. 52, Vandareal 2 Td. Kreaturhold 1893: 203 Heste, 718 Stkr. Hornkv. (deraf 422 Køer), 439 Faar og 328 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 197 Td.; 10 Selvejergaarde med 34, 30 Fæstegd. med 143, 71 Huse med 20 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse (1/3 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 646 (1801: 412, 1840: 562, 1860: 610, 1880: 628), boede i 119 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede af immat. Virksomh., 458 af Jordbrug, 102 af Industri, 21 af Handel, 6 af andre Erhv., 28 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Dalby, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Valgmenighedskirken „Bethlehemskirken“ (opf. 1898 med to Taarne, i samme Stil som Kirken i Fjenneslev), Friskole med Forsamlingshus, samt Endestation for Odense-Kjerteminde Banen, Telegraf- og Telefonstation; Hersnap med Mølle; Birkebjærg. Desuden mærkes Mosegaard.
Dalby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hindsholms Herreds Jurisdiktion (Kjerteminde), Odense Amtstue- (Odense) og Kjerteminde Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 124. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Schelenborg.
Kirken (overhvidtet), fordum helliget St. Peder, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den oprindl. Del, Koret og det østl. af Skibet, er i romansk Tid opf. af utilhuggen Kamp med Sokkel af banede Granitkvadre; Syddøren er endnu bevaret; to oprindl. Vinduer ses. Senest i den ældre Renæssancetid er Skibet blevet forlænget mod V., store Dele af Murene og Østgavlen ere omsatte, og der indbyggedes Krydshvælvinger, alt af Mursten. Noget senere (dog før 1589) er Taarnet, med takkede og blindingssmykkede Gavle, tilføjet, og det overhvælvede Taarnrum, som senere lukkedes, da det blev Brockdorffernes Familiebegravelse, aabnedes ind til Skibet med en stor Spidsbue. Vaabenhuset, af store, røde Sten, er vistnok senere end Taarnet. Stor, udskaaren Altertavle i Renæssancestil med Aarst. 1633; Prædikestolen er et godt, tidligt Renæssancearbejde; ny Granitdøbefont (den gamle staar i en Gaard i Birkebjærg). Præste- og Degnestol med Aarst. 1588. I Skibet en gotisk Christusfigur paa et nyt Kors. Døren ind til Vaabenhuset er et godt Renæssancearbejde fra 1632. Foran Indgangen til Begravelsen en stor Rokokodekoration med Brockdorffernes Vaaben. I Vaabenhuset en slidt Ligsten over Niels Persen, † 1678, og en Ligsten fra 1670 over Præsten Niels Clausen Foss, † 1640.
I Dalby boede 1473 Væbneren Laurids Nielsen, Stamfader til den bekendte Odense-slægt Kotte.
Kold (se S. 410) grundlagde 1853 en Højskole i Dalby, hvorfra han flyttede til Dalum.
Fladeindholdet 1896: 4630 Td. Ld., hvoraf 1766 besaaede (deraf med Hvede 109, Rug 332, Byg 589, Havre 428, Bælgsæd 39, Blandsæd til Modenh. 71, Grøntf. 5, Frøavl 21, Kartofler 24, andre Rodfrugter 126, andre Handelspl. 22), Afgræsning 316, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1890, Have 44, Skov 140, Moser 21, Kær og Fælleder 242, Flyvesand 49, Stenmarker 82, Veje og Byggegr. 59, Vandareal 18 Td. Kreaturhold 1893: 329 Heste, 1321 Stkr. Hornkvæg (deraf 792 Køer), 941 Faar, 352 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 370 Td.; 5 Selvejergaarde med 151, 46 Fæstegd. med 201, 70 Huse med 18 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse (2/3 i Fæste og Leje). Befolkningen, l/2 1890: 837 (1801: 575, 1840: 727, 1860: 765, 1880: 905), boede i 128 Gaarde og Huse; Erhverv: 37 levede af immat. Virksomhed, 636 af Jordbr., 5 af Gartneri, 2 at Fiskeri, 118 af Industri, 10 af Handel, 18 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Stubberup med Kirke og Forsamlingshus; Martofte med Skole, Fællesmejeri og Telefonstation; Nordskov med Skole og Telefonstation; Egense; Langø med Skole; Bogensø. Snave, Gaarde. I en lille Bugt S. for Fynshoved, beskyttet mod V. af Halvøen Korsøre, ligger Korshavn, Stoppeplads eller Vinterhavn, naar Isen hindrer Sejladsen paa Odense Fjord (kan søges af Skibe med 13— 14 F. Dybgaaende). Hovedgaarden Schelenborg, Hovedsædet i Baroniet af s. Navn, har 77 7/8 Td. Hrtk., 919 Td. Ld., hvoraf 408 Eng, Resten Ager; til Gaarden hører en Mølle. Hovedgaarden Brockdorff, ligeledes under Baroniet, har 65 1/8 Td. Hrtk., 1006 Td. Ld., hvoraf 406 Eng, Resten Ager. Desuden mærkes Godsforvalterboligen Sophienlund
Stubberup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 125. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Schelenborg.
Kirken (overhvidtet; i D. Atl. VI S. 572 kaldes den „den hvide Jomfru“), fordum helliget St. Laurentius, der ligger højt med vid Udsigt til alle Sider, er 60 Al. lang og bestaar af Skib og Kor, Taarn (36 Al.) mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skibet, er opf. i romansk Tid af Kridtsten (se Helms, Tufstenskirker, S. 110); det har Rundbuefrise, der ved Hjørnerne løber ned i brede Lisener; et oprindl. Vindue ses mod N. Senest i den ældre Renæssancetid er Kirken bleven forlænget mod V. og Ø., hvorved det gamle Kor fjernedes, de nye Gavle fik Blindinger, og Kirken overhvælvedes. Underdelen af Taarnet, der har flad Renæssancehvælving og er forbundet med Skibet ved en rund Bue, er tilbygget i Slutn. af 16. Aarh.; Taarnet, med blindingssmykkede Gavle, er fuldendt 1600. Vaabenhuset, med fladt Loft, er af røde Sten. Rigt og godt udskaaren Altertavle med Brahes og Hardenbergs Vaabener og Aarst. 1632; godt udskaaren Prædikestol i Renæssancestil; Granitdøbefont. Renæssancedør ind til Vaabenhuset med Aarst. 1655. I Skibet en Gravsten uden Ornamenter eller Indskrift, hvorunder Sagnet siger, at Marsk Stig er begravet. Om en tidligere i Kirken værende Tavle, som Sagnet ligeledes satte i Forbindelse med ham, se D. Mag. III S. 194 flg.
Schelenborg, forhen Eskebjærg, tilhørte i 13. Aarh. Marsk Stig og var derefter en Tid lang i hans Families Besiddelse. Af Ejerne nævnes Stig Andersen Hvide, † 1369, hans Søn Ove Stigsen Hvide (se S. 388), Anders Ovesen Hvide, hvis eneste Søn Ove Andersen Hvide døde ugift, saa at Godset tilfaldt Moderen Else Krognos, 2. Gang gift med Otte Nielsen Rosenkrantz. E. maa dog alt før være kommen ud af Slægtens Eje, thi ved 1370—80 ejedes den af Hr. Fikke Moltke til Kyse, som pantsatte den til Hr. Eskild Falk af Vallø for 600 Mk. lybsk. Aar 1423 var E. et Kronelen og vedblev at være det til ind i 17. Aarh. Af de kgl. Lensmænd kendes Hr. Bjørn Olufsen 1423, Fru Elsebe, Gert Bryskes, før 1462, Hans Walkendorff 1475, hans Enke Fru Ingeborg 1502, Willum van Wernitz 1519 osv. 1603 blev den egentlige Hovedgaard af Kronen mageskiftet til Axel Brahe, der efterlod den til sin Søn Tyge Brahe, hvis Datter Anne bragte den til sin Ægtefælle Oluf Daa; 1664 købte Oversekretær Erik Krag Oluf Daas Part i E. og 1667 Jakob Lindenovs Part; 1671 skødede han hele Ejendommen til Fr. Vittinghoff († 1691), der 12/3 1680 fik Godset oprettet til et Baroni under Navnet Schelenborg. Da han ikke efterlod Sønner, faldt Baroniet til hans Datter Sophie Charlotte, der havde ægtet General Schack-Brockdorff († 1730), udnævnt 1691 til Baron. Deres mandl. Linie uddøde med Sønnesønnen Baron Schack-Brockdorff, hvis Datterdatter Sophie Frederikke, født Baronesse Stieglitz-Brockdorff, Besidderinde af Baroniet, 1811 ægtede Kmjkr., Ritmester Carl Juel af Stamhuset Taasinge († 1859), der 25/2 1812 ophøjedes til Baron Juel-Brockdorff; efter Sønnen Kmhr. Fr. C. V. J.-B. († 1876) er dennes Søn, Kmhr., Ritmester C. F. S. V. J.-Brockdorff, den nuv. Besidder. — Hovedbygningen bestaar af en 1843 opf. Hovedfløj; to Bindingsværkssidefløje, af hvilke den ene uden Tvivl hidrørte fra Renæssancetiden, ere nu nedrevne.
Brockdorff hed indtil 1785 Grønlund. — Hovedbygningen ligger N. Ø. for Gammel Grønlunds tidligere Plads.
Paa Sappesborg, en stejl, skarp afgrænset Banke, der er afrundet ind mod Landet, skal der have staaet en Borg; der vides dog aldrig at være fundet Bygningsrester.
Tæt S. for Martofte skal der have staaet et Kapel, hvoraf Rester vare synlige 1623; paa Stedet findes endnu Murbrokker og Kampesten. Det ligeoverfor liggende Hus kaldes Kapelhus.
Af de 4 Høje med Jættestuer, som kendes i Sognet, ere 3 fredlyste: Tornehøj ved Brockdorff (Kamret 15 F. langt), Hesthøj (102 F., 32 M.) ved Martofte (Kamret 22 F. langt) og Moreshøj smstds. med en meget anselig og udmærket bevaret Stue, hvis Kammer er 32 F. langt, 7 F. bredt og 5 1/2 F. højt, og hvis Gang er 22 F. lang. Ved Martofte er endvidere fredlyst en Gravhøj og ved Snave et Dyssekammer og en Høj, Snavehøj.
Alt i den katolske Tid var Stubberup annekteret til Dalby.
Navnet Hindsholm (i Vald. Jrdb. Hægnæzholm), der nu bruges om den hele ved Landtangen mellem Odense Fjord og Kjertinge Nor med det øvrige Fyn sammenhængende Halvø, galdt tidligere kun den nordlige Del af denne, nemlig de 4 Sogne Viby, Mesinge, Dalby og Stubberup, der i gamle Dage har været en Ø (hvad ogsaa Navnet tyder paa), idet en Vig, den nu tørlagte Torup Strand eller Vejle (se S. 441) trængte ind fra Odense Fjord paa Grænsen af Drigstrup og Mesinge Sogne og i Beg. af 19. Aarh. kun ved et smalt Drag („Drejet“) skiltes fra Store Bælt, hvortil den havde Afløb gennem Bodsbæk (se C. Engelstoft, Saml. til Fyens Hist. IX S. 350 fl., og Geogr. Tidsskr. VII S. 124). „Holmen“ har ogsaa været betragtet som en egen Landsdel; Ordet „Hindsboer“ bruges kun om de 4 Sognes Indbyggere, og den har altid udgjort en særlig Retskreds, „Hindsbo Herred“, der i gamle Dage henhørte under Nyborg Len. Det havde sit eget Ting, i Dalby, og sit eget Segl (se Afbild S. 459); det henlagdes 1680 til Schelenborg Birk (medens det øvrige af Bjærge Hrd. med Aasum Hrd. sammenlagdes til „Langeskov Ting“); først 1757 kom det under Odense Amt. Senere forenedes Hindsholms Hrd., forøget med Drigstrup og Revninge Sogne, med Kjerteminde Købstadsjurisdiktion. (Se Danm. geol. Undersøgelse I R. Nr. 2: Kortbladet Hindsholm, der ogsaa indbefatter den sydl. Del af Samsø og det meste af Lunde Hrd.).
