Lunde Herred.
Lunde Herred var et herred i Odense Amt. Herredet hørte før 1662 under Odensegård Len , der så blev til Odensegård Amt, indtil det ved reformen af 1793 blev en del af Odense Amt.
Sogne:
Norup - Skeby - Otterup - Østrup - Hjadstrup - Lunde - Lumby - Allesø
Fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III udgave, 1899
Lunde Herred, det næstmindste i Amtet, grænser mod N. V. og V. til Skam og Skovby Herreder, mod S. til Odense Hrd., fra hvilket det for en lille Del adskilles ved Odense Kanal, mod Ø. og N. til Odense Fjord og Kattegat. Den største Udstrækning fra N. til S. er over 2 Mil, fra V. til Ø. er den største Bredde omtr. 1 1/2 Mil. Kysten ved Odense Fjord er meget uregelmæssig; Indløbet til Fjorden lukkes næsten af Halvøen Hals; flere af Øerne i Fjorden høre til Herredet, saaledes Viggelsø og Hasselø. De lavtliggende og jævne, kun mellem Norup og Otterup noget bakkede Jorder, der høre til „Sletten“, ere af god, lermuldet Beskaffenhed; ved Inddæmninger er der indvundet større Arealer, hvoraf en Del endnu henligger som Enge. Herredet er meget skovfattigt (331 Td. Ld.). Af de smaa Vandløb til Odense Fjord nævnes Lunde Aa og Horsebæk. Med Hensyn til Frugtbarheden hører det til de bedste i Amtet (gnmsntl. 9 1/2 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 22,287 Td. Ld. (2,23 □ Mil, 122,8 □ Km.). Ager og Engs Hartk. samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 2188,9 Td. Folketallet var 1/2 1890 6922 (1801: 3945, 1840: 5601, 1860: 6241, 1880: 7079). I gejstlig Henseende danner det eet Provsti med Skam og Skovby Herreder, i verdsl. Hens. hører det under Lunde og Skam Herreders Jurisdiktion og under Amtets 2. Forligskreds.
Lunde Hrd., i Vald. II’s Jordeb. kaldet Lundæhæreth (se S. 422), herte fra 1660 til Odensegaards Amt; se i øvrigt S. 309.
Hjadstrup med de tilgrænsende Sogne Norup og Lunde samt den nærmeste Del af Skam Hrd. maa i Stenalderen have været en ret vigtig Beboelsesplads; i de 3 nævnte Sogne er der talt i alt 51 Stengrave, væsentligst Jættestuer (resp. 24, 16 og 11); over Halvdelen er dog nu sløjfet. Fra den øvrige Del af Herredet kendes kun i alt 4 Stengrave. Desuden er der i hele Herredet talt omtr. 50 Gravhøje, hvoraf omtr. 45 i Norup og Lumby Sogne. 5 Monumenter ere fredlyste.
Litt. E. Møller, Beskr. over adskillige Inddæmninger osv. i L. Hrd., Odense 1837. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i L. Hrd., af Henry Petersen og J. B. Løffler, 1882. — Vedel Simonsen, Haandskr. Saml. til Lunde Hrd. (i Nationalmus).
Fladeindholdet 1896: 4271 Td. Ld., hvoraf 1814 besaaede (deraf med Hvede 53, Rug 349, Byg 390, Havre 380, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 408, Grøntf. 35, Frøavl 43, Kartofler 47, andre Rodfrugter 100, andre Handelspl. 5), Afgræsn. 513, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1277, Have 55, Skov 92, Moser 73, Kær og Fælleder 132, Hegn 15, Heder 120, Veje og Byggegr. 133, Vandareal 43. Kreaturhold 1893: 317 Heste, 1401 Stkr. Hornkv. (deraf 848 Køer), 928 Faar, 690 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 312 Td.; 55 Selvejergaarde med 238, 5 Fæstegd. med 27, 163 Huse med 47 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1080 (1801: 617, 1840: 744, 1860: 873, 1880: 1121), boede i 225 Gaarde og Huse; Erhverv: 30 levede af immat. Virksomh., 782 af Jordbrug, 10 af Gartneri, 173 af Industri, 27 af Handel, 45 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Norup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. og Skole; Hasmark (bestaaende af to særsk. matrik. Byer: Øster- og Vesterballe) med Filialkirke, Skole, Mølle og Andelsmejeri; Egense (gml. Form Eknæs). Skjelsbækhuse, Halshuse, de sidste paa Enebærodde, paa hvis Østpynt der er et rødt og hvidt fast Vinkelfyr (et hvidt, 45 F. højt Fyrtaarn, Flammens Højde 40 F., Lysvidden 1 1/2 Mil). Hovedgaarden Hofmansgave, under Stamhuset af s. Navn
Norup S., en egen Sognekommune, hører under Lunde-Skam Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 135. Lægd. Kirkerne tilhøre Stamhuset Hofmansgave.
Norup Kirke bestaar af Skib, Kor med lige Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Kirkens ældste Dele, Skib og Kor, ere vistnok opf. i Midten af 12. Aarh. af omhyggelig tilhugne Kampestenskvadre med profileret Dobbeltsokkel. Hele Kirken er senere bleven nedreven og opf. paa ny med ringe Omhu, ved hvilken Ombygning den fik store, fladbuede Vinduer og (noget senere) Krydshvælvinger. Omtr. samtidig (før 1590) tilføjedes det meget brede Taarn, hvis nederste, overhvælvede Del er forbunden med Skibet ved en spidsbuet Muraabning, og Vaabenhuset. Koret dækkes nu af et fladt Loft. Forneden i Vaabenhusets Østside ses en Del krumhugne Kampestenskvadre, som formentlig hidrøre fra en nedbrudt, oprindl. Indgang. Altertavlen og Prædikestolen ere ret rige Renæssancearbejder fra 1600 med Quitzowernes og Rudernes Vaabener; Altertavlen har et tarveligt Maleri (Nadveren) fra 1817; romansk Granitdøbefont. De fleste af Stolestadernes Endestykker synes at være fra Midten af 17. Aarh.; paa flere af dem læses Bøndernes Navne. I Skibet et raat skaaret Krucifiks, vistnok samtidigt med Altertavlen. Series pastorum. Ved Siden af Alterbordet Ligsten over Præsterne Niels Rasmussen Kraft, † 1659, og Andr. Braabye, † 1800.
Filialkirken i Hasmark, opf. 1893 med Statstilskud, i romansk Stil efter Tegn. af Arkitekt E. Schwanenflügel, bestaar af Skib med Korrunding og Bjælkeloft, samt Taarn mod V. Alteret er et forgyldt Kors; Granitdøbefonten er fra Kirken i Egense (se ndfr.).
I den sydøstl. Udkant af Egense har der ligget en Kirke, som blev befalet nedbrudt ved Klemmebrevet af 1555, hvorefter Sognet henlagdes til Norup. Præsten boede dog i Egense indtil 1635; over en af Dørene i Laden til den fordums Præstegaard staar K K O 1594 (ɔ: Kanutus Kanuti Othiniensis, Præsten Knud Knudsen, † 1634).
I Sognet laa i ældre Tid de to Hovedgaarde Knyle og Hasmark Hovgaard. Knyle tilhørte ved 1483 Anders Drage. Af Hasmarks Ejere kendes: Eiler i Hasmark 1444; Henneke Malman 1472; 1591 solgte Fru Anne Skovgaard, Morten Broks Enke af Barløse, Hasmark Hovedgaard og en Gaard og 4 Gadehuse smtds. til Fr. Quitzow til Quitzowsholm. Denne sidstnævnte Gaard havde Fr. Quitzow 1588 opført, formodentlig af den ældre Knyle Gaard. Hasmark vedblev dog at bestaa som en selvstændig Gaard, der 1631 beboedes af Fru Lisbeth Rosenkrantz, Hans Pogwischs Enke, men Ejendomsretten maa have været hos Quitzowerne, thi Fr. Q.’s Søn Henning Q. skødede 1656 Gaarden til sin Fæstemø Birgitte Gøye. Hun solgte som Enke 1677 Quitzowsholm og Hasmark til Erik Quitzow, hvis Arving Chr. Papenheim 1683 afhændede begge Gaarde til Jens Rosenkrantz, hvis Søn Jørgen R. formodentlig lagde Hasmark under Quitzowsholm, som han kaldte Roseneje. Ved Auktion efter ham 1718 solgtes Roseneje (313 Td. Hrtk.) for 16,500 „danske Kr." til Joh. Fr. Bøttiger, russisk Resident i Hamburg, der kaldte den Bøttigersholm; 1745 købtes Gaarden af Kancellir. Søren Lund til Damsbo, og efter hans Død solgtes den 1755 ved Auktion (med Norup Kirke) for 27,400 Rd. til Michel Lange til Krumstrup, hvis Enke 1759 overlod den til sin ældste Søn Chr. Lange, der Aaret efter skødede den til sin Broder Major Joh. Diedr. Lange. Sidstnævnte afhændede den 1771 for 46,500 Rd. til Niels Krag Lange, der maatte gaa fra Gaarden, som af Kreditorerne 1780 solgtes til Oberstlieutn. Bardenfleth, som Aaret efter solgte den til Konferensr. Niels Hofman († 1785), som 24/2 1784 oprettede B. til et Stamhus under Navnet Hofmansgave for sin Søsterdattersøn Niels Bang, der forpligtedes til at antage de Hofman’ers Navn og Vaaben. Etatsraad Niels Hofman Bang døde 1855, hvorefter Stamhuset gik over til Sønnen, Etatsraad N. E. H.-B. († 1886), der ligesom Faderen var bekendt som udmærket dygtig Landmand og 1845 paa Hofmansgave grundlagde et Landvæsensiinstitut, hvilket bestod indtil 1854; hans Søn, Hofjægerm. N. E. Hofman-Bang, er den nuv. Besidder. — Hovedbygningen, beliggende paa „Knyleøen" (gjort landfast 1756, hvorved indvandtes 150 Td. Ld.), bestaar af en grundmuret, 1 Stokv. høj Hovedfløj med Kælder samt to Sidefløje af Bindingsværk, ogsaa i 1 Stokv. Haven har store Frugttræplantninger, Rigdom paa Bregner og mange sjældne Træer, deribl.: en 60 F. høj Pinus Strobus (Weymouths Fyr), en 54 F. høj Pinus silvestris (over 100 Aar gml.), en 18 F. høj Biota orientalis, en 30 F. høj Chamæcyparis thujuides, en 35 F. høj Betula lenta, en 44 F. høj Alnus cordifolia, en 50 F. høj Quercus pyramidalis, en 44 F. høj Ulmus campestris, en 56 F. høj Fraxinus excelsior, en 24 F. høj Paulownia imperialis, en 64 F. høj Tilia vulgaris (paa Gaardspladsen, plantet 1794), en 51 F. høj Acer campestris, en 40 F. høj Æsculus rubicunda, en 31 F. høj Æsculus flava, en 22 F. høj Benved, en 55 F. høj Ailantus glandulosa, en omtr. 80 Aar gammel Cratægus monogyna, en 30 F. høj Cerasus Mahaleb (Weichseltræ), en 29 F. høj Saphora japonica, en 29 F. høj Laburnum alpinum (Alpe-Guldregn), en 42 F. høj alm. Guldregn, en 32 F. høj Robinia viscosa og en 50 F. høj Liriodendron tulipifera.
En Adelsmand Johannes Esbernsen af Nordrup nævnes 1391.
Ved Hasmark ligger en stor erratisk Blok, Grydestenen, bestaaende af to større og tre mindre Gnejsblokke.
Ved Norup ligge to fredlyste Gravhøje (Jeppeshøje), hver omsluttende en lille Jættestue.
Fladeindholdet 1896: 2953 Td. Ld., hvoraf 1093 besaaede (deraf med Hvede 125, Rug 147, Byg 272, Havre 196, Blandsæd til Modenh. 130, Grøntf. 61, Frøavl 53, Kartofler 12, Sukkerroer 15, andre Rodfr. 78), Afgræsn. 206, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1400, Have 33, Skov 97, Hegn 12, Stenmarker 7, Veje og Byggegrunde 70, Vandareal 35 Td. Kreaturhold 1893: 208 Heste, 896 Stkr. Hornkv. (deraf 581 Køer), 602 Faar, 426 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 209 Td.; 36 Selvejergaarde med 180, 117 Huse med 28 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 763 (1801: 364, 1840: 595, 1860: 697, 1880: 800), boede i 151 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virksomh., 520 af Jordbrug, 17 af Fiskeri, 125 af Industri, 45 af Handel, 7 af Skibsfart, 3 af andre Erhverv, 23 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv. Ved Klintebjærg, Baagø og Gjersø lidt Fiskeri,
I Sognet Skeby Kirke, nær ved Ørridslev By, og Byerne: Skeby (1558: Skiffby) med Præstegd.; en Del af Ørridslev (1427: Yriesløff og Øriæsløff, 1431: Ørresløff) (Resten i Otterup S.) med Andelsmejeri; Hessum med Skole og Mølle; Ølund; Gjerskov med Skole. Ladepladsen Klintebjærg med Havnebro (12 F. Vand), Kro, større Købmandsforretn., flere Fabriksanlæg (Kalkbrænderi, Eddikebryggeri, Cikoriefabrik), Telefonstation, Badeanstalt m. m. Ørridslev Skovhuse, Klingeskov, Huse. Gjersø, Lodsstation. Flere Støtter, Ø. for Gjerskov og paa Vestsiden af den tidligere Baagø, minde om de store Inddæmninger. Ølundgaard: 22 7/8 Td. Hrtk., 330 Td. Ld., hvoraf 60 Eng; 12 Skov, 8 til 5 Lejehuse, Resten Ager. En Gaard i Ørridslev: 16 Td. Hrtk., 121 1/2 Td. Ld. (i Skeby og Otterup S.), hvoraf 3 1/2 Skov, Resten Ager. Skeby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lunde-Skam Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstingskr. og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 132. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Ravnholt.
Kirken bestaar af Skib, Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og et lille, hvælvet Kapel (nu Materialhus) ved Skibets Østgavl. Kirken, oprindelig Skib og Kor, er formentlig opf. ved 12. Aarh.’s Midte af raa og kløvet Kamp med tilhugne Hjørnekvadre. Et rundbuet Vindue spores paa Skibets Sydside, paa Nordsiden ses Levningerne af en oprindl. Dør med retvinklet Karmsnit og aflang firkantet Overligger. Ved Middelalderens Slutn. synes Koret at være blevet nedbrudt, Skibet forlænget 26—27 F. mod Ø. og her afsluttet med en kamtakket, blindingsprydet Gavl. Forlængelsens østligste Del overhvælvedes og indrettedes til Kor. Kirken har i øvrigt Træloft. Aar 1595 blev det lave Taarn, med Blindingsdekorationer paa Vestsiden, opført af Niels Skinkel til Gjerskov, der ogsaa opførte Kapellet 1599. Omtr. samtidigt tilføjedes Vaabenhuset (i alt Fald før 1590), der er stærkt omdannet i senere Tid. Altertavlen er ny, med et Maleri (Christus i Getsemane) fra 1863; romansk Granitdøbefont; Prædikestol i sen Renæssancestil. I Koret et Egetræsskab fra 1676. Klokken, uden Indskrift, er sikkert meget gammel. Indvendig i Vaabenhusets vestl. Væg er indmuret Ligsten med Portrætfigurer i Relief over Hans Skinkel, † 1558, og hans 3. Hustru Anne Bild. I Taarnrummet ere indmurede to middelalderlige Ligsten med Korsstave.
I Gjerskov har ligget en Hovedgaard, der alt 1336 nævnes blandt det Gods, som Grev Gert afhændede til den holstenske Herremand Detlev Wensin. Derefter nævnes afgangne Oluf Jensen af G. 1386, Erik Poulsen 1391, Poul Nielsen 1405 og Hans Jensen i G. 1468—83. Sidstnævnte førte en Lilje i sit Vaaben, og hans Efterkommere antog Navnet Skinkel. Poul Jensen (Skinkel) ejede G. 1505, hans Søn Hans S. 1553, dennes Søn Niels S., hvis Søn Laurids S. 1624 ejede Gaarden, af hvilken dog en Part 1627 tilhørte Claus Uck. Senere ejedes den af Laur. S.s Enke Sophie Parsberg, efter hvis Død hendes Svigersøn Mogens Kaas solgte G. til Otto Risbrich; 1685 blev den forenet med Nislevgd. og 1696 nedreven og Jorden besat med Bønder fra den s. Aar nedlagte By Nislev i Otterup Sogn.
Jes Mikkelsen i Skiby, siden Landsdommer i Fyn, nævnes 1423.
Ølundgaard købtes 1799 af Generalmajor N. Engelsted († 1816, begr. paa Otterup Kirkegd.), bekendt fra Slaget ved Sehested 1813 (en Mindestøtte af Træ er rejst for ham i Lammerøskoven).
I eller ved Ølund har der i den katolske Tid ligget et Kapel (den første Præst i Sognet efter Reformationen var „Hr. Knud i Ølund“). Endnu findes Rester af Kapellets Munkestensgulv, og en Banke i Nærheden, hvor der endnu opgraves Skeletter, kaldes af Befolkningen „Kirkebjærg“.
Otterup Sogn, Anneks til Skeby, omgives af dette, Norup, Hjadstrup, Lunde og Østrup Sogne (5 Enklaver ligge i Skeby S.). Kirken, mod N., ligger omtr. 1 3/4 Mil N. for Odense. De lavtliggende og jævne, kun mod N. V. noget bakkede Jorder ere lermuldede. Gennem Sognet gaa den nordfynske Jærnbane og Landevejen fra Odense til Bogense.
Fladeindholdet 1896: 2463 Td. Ld., hvoraf 1321 besaaede (deraf med Hvede. 160, Rug 193, Byg 290, Havre 217, Blandsæd til Modenh. 177, til Grøntf. 62, Frøavl 37, Kartofler 12, Sukkerroer 85, andre Rodfr. 84, Handelspl. 3), Afgræsn. 371, Høslæt, Brak, Eng m. m. 577, Have 40, Skov 53, Moser 10, Kær og Fælleder 9, Hegn 11, Veje og Byggegr. 66, Vandareal 5 Td. Kreaturhold 1893: 195 Heste, 958 Stkr. Hornkv. (deraf 623 Køer), 406 Faar, 466 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 272 Td.; 33 Selvejergaarde med 221, 4 Fæstegd. med 21, 144 Huse med 29 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 889 (1801: 335, 1840: 554, 1860: 678, 1880: 781), boede i 170 Gaarde og Huse; Erhverv: 69 levede af immat. Virksomhed, 485 af Jordbr., 6 af Gartneri, 248 af Industri, 52 af Handel, 19 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv. I Otterup og Hjorslev Byer drives en Del Industri.
I Sognet Byerne: Otterup (gml. Form Ottorp), ved Landevejen, med Kirke, „Frelserens Hospital“ (opr. 1722 af Gehejmer. Chr. Sehestedt, † 1740, og Hustru, med et Hus ved Kirken til 8 fattige af Nislevgaards Gods), Apotek, Lægebolig og Mølle; den med Otterup sammenbyggede Hjorslev (1497: Hiorsløff), ved Landevejen, med Skole, Realskole, Forsamlingshus („Otterup Forsamlingshus“), Bryggeri, Cementtagstensfabrik m. m. samt Post-og Jærnbanestation („Otterup Station“); en Del af Ørridslev (Resten i Skeby S.) med Skole. Gydehuse (Jydehuse, Jydby), Huse. Hovedgaarden Nislevgaard, hørende til Stamhuset Ravnholt, Vindinge Hrd. (s. d.), har 59 3/4 Td. Hrtk., 490 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, Resten Ager; til Godset høre desuden omtr. 1/2 Td. Skovsk., 45 5/8 Td. Hrtk. Fæstegods (i Skeby, Otterup, Østrup, Lunde og Lumby Sogne) samt Skeby, Otterup, Lunde og Lumby Kirker. Hovedgaarden Ørridslevgaard (med den fra 1896 nedlagte Gaard Blaaholm): 36 3/8 Td. Hrtk., 350 Td. Ld., hvoraf 10 1/2 Mose, 15 Skov (10 i Skeby S.), 9 1/2 Gaardspl., Have, Hegn og Veje, Resten Ager (omtr. 53 i Norup S.). Desuden mærkes Nislev Mølle og Gaarden Enemærket.
Otterup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 133. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Nislevgaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Kirken er formentlig opf. ved Midten af 12. Aarh. og har været bygget af firhugne Kampestenskvadre paa en profileret Sokkel. I den senere Middelalder er den bleven nedbrudt og paa ny opf. med Anvendelse af det gamle Materiale, saa vidt dette strakte til, og fik Hvælvinger. Ligeledes opførtes det ret anselige Taarn, hvis nederste, overhvælvede Rum forbandtes med Skibet ved en Murbue. Østgavlen fik Kamtakker og Blindinger. Omtr. samtidig tilføjedes Vaabenhuset, der i 1650 blev delvis nedbrudt og genopført, dels til Vaabenhus, dels til Materialhus med en fælles Gavl i Renæssancestil. Altertavlen er et nyere Maleri (Christus i Getsemane) af Schrøder, opsat 1863. Paa Kalken et lille Krucifiks fra 1578; selve Kalken, med Chrf. Sehestedts og Mette Urnes Navne og Vaaben, er „omgjort og forbedret“ 1687. Romansk Granitdøbefont med Løvværksslyngninger. Prædikestolen er et ualmindelig rigt og dygtig skaaret Renæssancearbejde fra 1616, skænket af Joh. Friis og Karen Krabbe, med Egern-Friisernes, Gyldenstjernernes, Krabbernes og Skaktavl-Friisernes Vaabener. Nogle af Stolestaderne bære paa Endestykkerne Aarstallene 1636, 1637 og 1700. I Skibet en malmstøbt Lysekrone, skænket 1735 af Chrf. Sehestedt og Hustru. I Kirkens vestre Ende er i 1699 indrettet en med Billedskærerarbejde rigt udstyret Familiebegravelse for ovennævnte Chrf. Sehestedt og Hustru. Paa Oversiden af en Balustrade, som begrænser Gravkapellets øvre Del, er indskaaret Michael Tvisch Bildt, formentlig Billedskærerens Navn. I Vaabenhusets Indervægge er indmuret to Ligsten over Jørgen Berentzen Øglek, Forpagter paa Nislevgd., † 1755, og Hustru, og over Andris Schiøtte, Forpagter smstds., † 1725. — En kisteformet Gravsten med udhugne Relieffremstillinger, fra den tidligere Middelalder, er nu i Nationalmus. (Løffler, Gravst., Pl. XVI).
Nislevgaard nævnes i Slutn. af 16. Aarh. og var oprindl. en jordegen Bondegaard, som den senere Borgmester i Odense Hans Mule 1581 erhvervede af Kronen. Han eller hans Søn Claus M. afhændede vistnok Gaarden til Rigsraad Breide Rantzau, som ejede den 1614, og hvis Svigersøn Hr. Hans Lindenov besad den 1638; 1670 tilhørte den Hofmarskal Chrf. Sehestedt, hvis Søns Enke, Fru Charlotte Amalie Gersdorff, 25/2 1752 oprettede den tillige med Ravnholt (s. d.) til et Stamhus. — En ny Hovedbygning, af røde Mursten i 1 Stokv. med høj Kælder af tilhuggen Kamp og Skifertag, er opført 1895 i Stedet for den tidligere Bindingsværksbygning.
Ørridslevgaard. Jessæ Sommer af „Ørresløff“ i Ottorp Sogn nævnes 1435, og noget tidligere nævnes „Yriesløff“ (Nye D. Mag. VI S. 226 f.). Den tilhørte 1580 Claus og Chrf. Mogensen Mormand og 1590 disses Broder Morten Mogensen. 1620 opførtes Hovedbygningen af Johan Friis († 1635) og Karen Krabbe, hvis Arvinger (se Saml. til Fyens Hist. X S. 40) 1662 solgte den til Raadmand i Kjøbenhavn Morten Mikkelsen; dennes Enke afhændede den 1666 til Amtsforvalter Morten Mikkelsen Hardrup, hvis Enke Bodil 1691 solgte den til Otte Pedersen til Hollufgd. 1704 tilhørte den Jens Ibsen Frøstrup, der tilkøbte Æbelø 1710 af Etatsr. M. C. B. Ehrenschildt, og hvis Enke Margrethe Rosenvinge 1715 købte Højby Kirke. Hun ægtede Justitsr. Iver Andersen, der ogsaa ejede Hollufgd., og afhændede først 1755 Ø. til sin Datter, Etatsr. Himmelstrups Enke Sophie Iversdatter, der 1769 som Enke efter Stiftamtmand Heinen solgte Gaarden for 36,400 Rd. til Niels Kragh Lange, senere til Bøttigersholm (Hofmansgave), der 1771 solgte den for 32,000 Rd. til Krigsr. Laurids Schebye, som 1779 udlagde den til sin Søn Alexander S.; denne solgte den 1799 for 23,000 Rd. C. til Kammerr., senere Justitsr. H. J. Hansen, fra hvem den 1804 solgtes for 120,000 Rd. C. til Kancellir., senere Justitsr. Elias Møller til Østrupgd. Denne solgte den 1809 (uden Bøndergods, der lagdes til Østrupgd.) for 33,000 Rd. til sin Broder N. Møller, fra hvem den 1838 gik over til Sønnen J. V. Møller († 1847), hvis Søn, den nuv. Ejer, N. W. Møller, derefter overtog den. — Hovedbygningen, der er omgiven af Grave, og som alt nævnt stammer fra 1620, blev 1789 ombygget næsten fra Grunden; den bestaar af en grundmuret Hovedfløj med Kvist og høj Kælder, hvis Mure ere 1 3/4 Al. tykke (i Stueetagen ere de 1 1/2 Al.), samt to, ligeledes grundmurede Sidefløje. Den ældre Bygning havde to Stokv. og Taarn.
Den tidligere Gaard Blaaholm var en 1807 fra Ørridslevgd. oprettet Afbyggergaard, som frasolgtes 1812 for 37,000 Rd. og tilbagekøbtes 1875 for 141,600 Kr.
I Sognet har tidligere ligget to Byer, Ørkeby, der antages at være afbrændt og forladt ved Aar 1550, og Nislev, der nedlagdes 1696 (se S. 464).
Litt.: E. V. Lose, Smaating om Skeby-Otterup Sogne, i Kirkeh. Saml. 4. R. III Bd. S. 428 flg.
Fladeindholdet 1896: 1884 Td. Ld., hvoraf 927 besaaede (deraf med Hvede 90, Rug 140, Byg 216, Havre 203, Blandsæd til Modenh. 112, Grøntf. 48, Frøavl 37, Kartofler 9, Sukkerroer 9, andre Rodfrugter 62), Afgræsn. 256, Høslæt, Brak, Eng m. m. 538, Have 45, Skov 48, Kær og Fælleder 9, Hegn 5, Veje og Byggegr. 54, Vandareal 2 Td. Kreaturhold 1893: 153 Heste, 768 Stkr. Hornkv. (deraf 470 Køer), 257 Faar og 248 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 190 Td.; 28 Selvejergaarde med 146, 3 Fæstegd. med 30, 60 Huse med 13 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 494 (1801: 327, 1840: 457, 1860: 530, 1880: 560), boede i 91 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virksomh., 336 af Jordbr., 2 af Fiskeri, 89 af Industri, 20 af Handel, 9 af Skibsfart, 7 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Østrup med Kirke, Præstegd., Skole, Østrupgaards Hospital (opr. 1798 af Kancellir. Elias Møller til Østrupgd., † 1846, og Hustru, med et Hus og Hjælp til fattige af Østrupgaards Gods) og Mølle; Daugstrup (1428: Dastrop) med Kro (ved Landevejen). Hovedgaarden Østrupgaard, under Stamhuset af s. Navn, har 45 3/4 Td. Ager og Engs Hrtk. og 5 Td. Skovskyld, 1550 Td. Ld. (i Østrup, Otterup, Skeby, Norup, Bederslev og Vigerslev Sogne), hvoraf 35 Eng og Tørvemose, 155 Skov, 1086 Inddæmning (Eng og Agerland), 16 Have og Park, Resten Ager. Under Stamhuset høre ogsaa Daugstrupgaard (10 4/8 Td. Hrtk., 125 Td. Ld. Ager og Eng) og Østrup Mølle
Østrup S., en egen Sognekommune, hører under Lunde-Skam Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Lands-tings- og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 130. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Østrupgaard.
Kirken bestaar af Skib, Kor, Taarn mod V., Vaabenhus ved Taarnets Vestside og lille Gravkapel ved Korets Nordside. Der synes alt i den romanske Tid at have staaet en Kirke her, men den er for længe siden tilintetgjort. Den nuv. er for de ældste Deles Vedk. (Skib og Taarn) opf. af Munkesten i Slutn. af Middelalderen. Vistnok i den tidligere Renæssancetid blev det ældste Kor nedrevet og Skibet forlænget (ifl. J. Madsens Visitatsb. S. 106 „lod Morten Skinkel, 1595 Kirken forlænge, sig og sine til en statelig Begravelse og Stolestand“) med to Hvælvingsfag mod Ø.; Taarnets øvre Del blev ombygget 1827; omtr. fra samme Tid skrive Vaabenhus og Kapel sig; det sidste er Gravsted for Ejerne af Østrupgaard. Altertavlen bestaar af en Ramme i Rokokostil og et Maleri (Nadveren) af C. Faber fra 1863. Kalk fra 1580, skænket af Ide Skinkel. Romansk Granitdøbefont med Kors og Buer. Prædikestol fra Midten af 17. Aarh. Klokke med Indskriften: Anno domini mccccxlviii ihesus maria sata anna diaconus iohannes brvn. I Skibet smuk malmstøbt Lysekrone fra den seneste Renæssancetid og Ligsten over Poul Skinkel, † 1565, og Hustru Ide Andersdatter, † 1581, med deres Portrætfigurer og Indskrift. Ifl. en Afskrift paa Østrupgd. skal der have været Ligsten over Præsten Chrf. Johannis, † 1588, og Svigermoder, Citsel, Hr. Peders i Allerup, † i Østrup 1578. Endvidere fandtes i Kirken en Sørgefane over Johan Didr. v. Wettberg til Østrupgaard, † 1695 (hans Ligkisteplade er nu i Nationalmus.).
 |
Østrupskovgaard var fordum en større Gaard, der 1503 ejedes af Jørgen Friis, 1588 af Rentemester Chrf. Walkendorff, derefter af Daaerne (flere Tjørne paa Egnen kaldes „Daas Tjørne“ og ere if. Sagnet plantede til Minde om en omtr. 1590 stedfunden Duel, hvorved en Daa fra Østrupskovgd. faldt for en Skinkels Haand).
I Daugstrup (Daxtorp) har ligget en adelig Sædegaard, der 1391 beboedes af Johannes Jensen, 1451 af Mads Pedersen og 1472 af Niels Madsen.
For Østrup eksisterer en udførlig Byskraa (medd. efter en 1598 tinglæst Original i Hist. Tidsskr. I S. 417 flg.),
Litt.: H. F. Rørdam, Ø.-Hjadstrup Præstekalds Adkomstbreve, i Kirkeh. Saml. 4 R. II Bd. S. 704 flg. — Th. Hansen, Min Mindegang ved Østrup Præstegd., Odense 1895 (tr. som Manuskr.). Mindegangen for Præsterne er fredlyst 1897.
Fladeindholdet 1896: 2265 Td. Ld., hvoraf 1281 besaaede (deraf med Hvede 75, Rug 257, Byg 307, Havre 301, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenh. 179, Grøntf. 35, Frøavl 39, Kartofler 14, Sukkerroer 8, andre Rodfr. 57), Afgræsn. 311, Høslæt, Brak, Eng m. m. 604, Have 29, Skov 2, Moser 2, Veje og Byggegr. 36. Kreaturhold 1893: 227 Heste, 905 Stkr. Hornkvæg (deraf 563 Køer), 405 Faar, 443 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 249 Td.; 48 Selvejergaarde med 224, 101 Huse med 25 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 697 (1801: 309, 1840: 553, 1860: 638, 1880: 695), boede i 145 Gaarde og Huse; Erhverv: 30 levede af immat. Virksomhed, 484 af Jordbr. 145 af Industri, 16 af Handel, 2 af andre Erhv., 10 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hjadstrup med Kirke, Skole og Anneksgaard; Bladstrup med Teglværk; Gyrup med Mølle og Andelsmejeri; Kappendrup med Jærnbane- og Telegrafstation samt flere Haandværkere og Købmandsforretninger; Emmelev med Damp- og Vejrmølle; Brandsby.
Hjadstrup S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 3. Udskrivningskr.’ 134. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Østrupgaard.
Kirken, indviet til St. Michael, bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V. og Vaabenhus paa Skibets Nordside. De ældste Dele, Skib og Kor, ere opf. ved 12. Aarh.’s Midte af firhugne Kampestenskvadre. Et Par af de oprindl. Vinduer skimtes; Norddøren er ypperlig bevaret, men tilmuret. Hele Bygningen har hvilet paa en Sokkel med Skraakant. I den senere Middelalder er det anselige Taarn tilbygget af røde Mursten i Munkeskifte, prydet med Kamtakker og Blindinger; den nederste, overhvælvede Del er forbunden med Skibet ved en stor Spidsbue. Skib og Kor ere overhvælvede. Alterbilledet (Korsfæstelsen), i en Rokokoramme, er malet 1777. Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen er vist fra 18. Aarh., dens Himmel skriver sig ifl. Indskr. fra 1575. Den ene Klokke bærer Indskriften: help got sancte michel o rex glorie veni cum pace mccccixvi av. maria. Over Triumfbuen et Krucifiks trå den senere gotiske Tid.
Jakob Norby boede 1590 i Gyrup, 1609 boede hans Enke Fru Ingeborg der, og 1660—63 nævnes „Fru“ Beate Markdanner til „Dannerup“ ɔ: Kappendrup i Hjadstrup Sogn, hvor der har ligget en større Gaard, den samme, der 1550 ejedes af en Adelsmand Jens Eriksen og 1631 af Peder Bille. Gaarden udstykkedes omtr. 1800.
Paa Emmelev Mark Ø. for Byen har der været en hellig Kilde, som endnu indtil midt i 19. Aarh. besøgtes St. Hans Nat.
Sognet er ualmindelig rigt paa Stengrave, navnlig Jættestuer, af hvilke 16 endnu ere mere eller mindre fuldstændig bevarede (en, ved Gyrup, er fredlyst; se Vignetten S. 460); desuden findes to Langdysser (en, „Kappendrup Kirke“ ved Gyrup, er fredlyst) og 3 stærkt forstyrrede Gravkamre; 3 Stengrave vides at være sløjfede. De fleste Jættestuer ere smaa og af en sjældnere forekommende Form, med et aflangt firkantet eller skævt firkantet Kammer, fra hvis ene Ende Gangen udgaar, saa at dennes Længderetning mod Sædvane falder sammen med Kamrets. Ti af Jættestuerne ligge samlede i en tæt Gruppe paa en Mark N. for Hjadstrup.
Hjadstrup S. har i Beg. af 16. Aarh. været Anneks til Skeby.
Fladeindholdet 1896: 3070 Td. Ld., hvoraf 1662 besaaede (deraf med Hvede 224, Rug 176, Byg 409, Havre 353, Bælgsæd 28, Blandsæd til Modenh. 228, Grøntf. 81, Frøavl 16, Kartofler 21, Sukkerroer 14, andre Rodfr. 112), Afgræsning 458, Høslæt, Brak, Eng m. m. 803, Have 38, Skov 3, Moser 3, Hegn 15, Veje og Byggegr. 76, Vandareal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1893: 303 Heste, 1164 Stkr. Hornkv. (deraf 760 Køer), 387 Faar, 679 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 363 Td.; 54 Selvejergaarde med 344, 1 Arvefæstegd. med 7, 70 Huse med 12 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 765 (1801: 475, 1840: 621, 1860: 652, 1880: 780), boede i 130 Gaarde og Huse; Erhverv: 33 levede af immat. Virksomhed, 525 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 143 af Industri, 25 af Handel, 16 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vester-Lunde, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. og Skole; Øster-Lunde med Jærnbane- og Telegrafstation samt Andelsmejeri; Tostrup (Taastrup); Beldringe med Jærnbanestation; Fremmelev. Gaarden Rosendal: 17 Td. Hrtk., 147 Td. Ld. (deraf 36 i Allesø S.), hvoraf 1 1/2 Eng, 1 1/2 Skov, Resten Ager (til Gaarden hører et Arbejdshus). Ulkendrup, Forpagtergaard under Dallund, oprindl. en By (se under Dallund), oprettet 1874, har 34 1/4 Td. Hrtk., 267 Td. Ld., alt Ager. Lunde-Dalskov, Kronborg, Huse. Ravnemark, Teglværk. Lunde Mølle.
Lunde S., en egen Sognekommune, hører under Lunde-Skam Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 131. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Ravnholt.
Kirken (hvidkalket) bestaar af Skib, Kor og Taarn mod V. De ældste Dele, Skib og Kor, ere vistnok opf. ved Midten af 12. Aarh. af firhugne Granitkvadre, hvilende paa en profileret Sokkel; et lille Vindue er endnu bevaret. Bygningen synes noget senere, dog endnu i den romanske Tid, at være bleven forlænget betydelig mod V. I den senere Middelalder har man nedbrudt Skibets Vestgavl og opf. den paa ny med Mursten, smykket med Blindingsdekorationer. Samtidig er vistnok Kirken bleven overhvælvet. Noget senere, dog endnu i den katolske Tid, er Taarnet med takkede og blindingssmykkede Gavle opført mod V. Taarnets nederste, overhvælvede Del danner en umiddelbar Fortsættelse af Skibet. Aar 1852 have Korets og Skibets Gavle faaet Kamtakker, og Taarnrummets vestl. Del er ved en lav, smagløs Mur afskildret til Vaabenhus. Taarnet er restaur. i nyeste Tid og staar nu med røde Sten. Nogle Kalkmalerier fra omtr. 1460 (se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 60), der fandtes 1884, bleve atter overhvidtede. Altertavlens Midtparti bestaar af en udskaaren og forgyldt Fremstilling af Korsfæstelsen, der hidrører fra en omtr. 1450 udført Tavle. Romansk Granitdøbefont med Buefrise paa Kummen. Den nyopmalede Prædikestol, stærkt omdannet i den nyere Tid, hidrører for de ældste Deles Vedk. fra Slutn. af 16. Aarh. Paa tre af Stolestaderne findes Aarst. 1575. I Taarnrummet Ligsten over Præsten Hans Pedersen, † 1584, og over Karen, Hr. Hanssis, † 1602, og 5 Børn.
Ved Vester-Lunde, paa en høj Banke, der skyder sig frem mod Mølledammen som et Hoved og delvis har været omflydt af Vand, har der ligget en gammel Gaard, hvis 2 Al. tykke Mure vare byggede af store, røde Munkesten. Lige Ø. for Tostrup har der ogsaa ligget en ældre, til Dels af røde Munkesten opf. Bygning.
Lunde var i den katolske Tid Anneks til Skamby, senere laa det til et Kannikedom i Odense, og først 1483 fik det en Præstegaard skænket af Kong Hans.
Fladeindholdet 1896: 3891 Td. Ld., hvoraf 1852 besaaede (deraf med Hvede 89, Rug 333, Byg 428, Havre 442, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 181, Grøntf. 67, Frøavl 10, Kartofler 75, Sukkerroer 107, andre Rodfr. 73, Havesager 42), Afgræsn. 422, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1323, Have 88, Skov 33, Moser 36, Kær og Fælleder 23. Hegn 10, Veje og Byggegr. 97, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1893: 372 Heste, 1457 Stkr. Hornkv. (deraf 1024 Køer), 492 Faar, 555 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 428 Td.; 87 Selvejergaarde med 366, 294 Huse med 62 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1805 (1801: 1231, 1840: 1669, 1860: 1742, 1880: 1859), boede i 373 Gaarde og Huse; Erhverv: 79 levede af immat. Virksomh., 889 af Jordbrug, 64 af Gartneri, 22 af Fiskeri, 358 af Industri, 129 af Handel, 157 af Skibsfart, 10 af andre Erhverv, 70 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv. I Stige og Hauge er Befolkningen for en Del Søfolk og Fiskere. I den sydlige Del af Sognet er der en Del Gartnerier, som navnlig have Afsætning til Odense.
I Sognet Byerne: Lumby (i Vald. Jordb. Lyungby), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Eilschous Hospital (opr. 1780 af Købmand P. E. og Hustru, med et Hus til 12, nu 6 fattige, se S. 402), Jørgensens Enkesæde for Skolelærerenker (opr. 1798 af Forpagter Rasm. Jørgensen og Hustru, med et Hus til Fribolig for 2—3 Enker eller Døtre efter Skolelærere i Lunde Hrd.), Forsamlingshus (opf. 1893), Andelsmejeri, Mølle og Telefonstation; Lumby-Taarup (1433: Torpe) med Andelsmejeri; Anderup; Stige, ved Mundingen af Odense Kanal, Udhavn for Odense, med Kapel, Forsamlingshus (opf. 1895 paa Stige Mark), Telefonstation og Lodseri; Hauge. Hauge-Stige, Huse. Nisted, Gaarde. Hedeager, Gd. og Huse. Anderupgaard: 22 3/4 Td. Hrtk., 214 1/2 Td. Ld., hvoraf 135 1/4 Ager, 53 Eng og Mose, 10 1/2 Skov og Krat, 6 3/4 til 1 Fæste- og 2 Lejehuse, 3 1/2 Have, Resten Veje og Vandløb. En Gaard i Lumby: 15 Td. Hrtk., 153 Td. Ld.
Lumby S., en egen Sognekommune, delt i to Sognefogeddistrikter, hører under Lunde-Skam Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 127. (søndre) og 128. Lægd (nordre Distr.). Kirken tilhører Stamhuset Ravnholt. Kirken, helliget St. Katharina, bestaar af Skib og Kor med halvrund Afslutning, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den var oprindl. opført i Midten af 12. Aarh. og bestod da af Skib og et mod Ø. lige afsluttet Kor. Af denne Bygning staar nu kun Koret. Et oprindeligt Vindue er bevaret. I den senere Middelalder er Skibet blevet nedbrudt og opf. af nyt med Munkesten. Saavel Skib som Kor fik Krydshvælvinger, omtr. samtidig tilføjedes Taarnet, med overhvælvet Underrum, aabent ind mod Skibet ved en Spidsbue, Korgavlen ommuredes, den halvrunde Apsis med spidsbuede Vinduer opførtes, og det lille Vaabenhus tilbyggedes. I langt senere Tid bleve Hvælvingerne i Skibet ombyttede med et fladt, gibset Loft. Altertavlen (Christus velsignende) er malet 1856 af F. L. Storch (det ældre Alterbillede, Nadveren, henstaar i Apsis). Døbefont af Træ. Den ene Klokke, med Indskrifterne: Andreas fecit hanc campanam og: S. Andrei filii Lavrencii, er næppe yngre end omtr. 1300. Den anden har Indskriften: † ihesus nasarenvs rex ivdeorvm maria heder ick lingbhi sogen lod steue megh alle guds hellen thil lof ok heder ok helige iomfrv sancta katerina † sub anno domini millesimo qvadrigentesimo nonagesimo primo cvrator hvivs templi dns iohannes egardi peter hansøn propicivs (s)it et devs amen, samt Fremstillinger af den korsfæstede mellem Marie og Johannes og Trefoldigheden. Under Taarnbuen ligge Ligsten over Provsten Andreas Barfoed, † 1761, og Hustru, Karen Christensdatter Morland, † 1752.
Kapellet i Stige, opf. 1886 efter Tegn. af Arkitekt Haugsted som en Korskirke af røde Mursten, bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Taarn med Spir mod S. Ø.; Kirken har fladt, dekoreret Bjælkeloft. Altertavlen er et Maleri af A. Dorph (Jesus vandrer paa Søen); Døbefont af Alabast. Kirken har med Inventar kostet omtr. 22,000 Kr. Paa Kirkegaarden er opført et Ligkapel 1894.
Lumby ejedes af Vald. Sejr og arvedes tillige med Stige af Kongens Søstersøn Otto af Lüneburg.
En Adelsmand Kjeld Tuesen skrev sig 1423 og 1428 „i Androppe“ (Andhorp).
Om et Helligtrefoldighedskapel, Kluset, se S. 402.
Ved Lumby ligger en fredlyst Gravhøj.
Ved Odense Fjord er der i Aarenes Lob blevet inddæmmet store Arealer, navnlig Baagø Strand, hvis Inddæmning paabegyndtes 1824, men først 1864 var Arealet, 142 Td. Ld., helt tørlagt.
Amtsprovst Peter Wilh. Lütken, der var Præst i Lumby fra 1791 til sin Død 1844, gjorde sig meget fortjent af Amtets Skole- og Fattigvæsen, ligesom han bidrog til at ophjælpe Husfliden i Nordfyn.
I Lumby oprettedes 1859 en Landboskole, der ophævedes 1899, efter at Undervisningen alt var stanset 1893.
Fladeindholdet 1896: 1490 Td. Ld., hvoraf 790 besaaede (deraf med Hvede 66, Rug 127, Byg 196, Havre 205, Blandsæd til Modenh. 131, Grøntf. 25, Kartofler 5, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 206, Høslæt, Brak, Eng m. m. 367, Have 24, Skov 3, Moser 17, Kær og Fælleder 30, Hegn 13, Veje og Byggegr. 36, Vandareal 4 Td. Kreaturhold 1893: 160 Heste, 555 Stkr. Hornkv. (deraf 371 Køer), 217 Faar, 262 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 165 Td.; 35 Selvejergaarde med 147 og 64 Huse med 18 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 429 (1801: 287, 1840: 408, 1860: 431, 1880: 483), boede i 95 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomh., 322 af Jordbrug, 65 af Industri, 8 af Handel, 19 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv. En Del Tørveproduktion.
I Sognet Byen Allesø med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1891), Fællesmejeri og Mølle.
Allesø S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lunde-Skam Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 129. Lægd. Kirken tilhører en Gaardmand i Beldringe.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. og er opf. af store, røde Munkesten, vistnok omkring 1450 (allerede i den tidligere Middelalder synes der i Allesø at have staaet en Kirke, men der er nu intet Spor tilbage af en saadan). Skibet og Taarnrummet, der er forbundet med dette ved en Spidsbue, ere overhvælvede; i Skibet en Midtbue; Koret har fladt, gibset Loft. Skibets Østgavl og Taarnets Gavle have Kamtakker og Blindinger. Altertavlen er en zinkstøbt Figur af Christus paa Korset, anbragt foran en tarvelig moderne Ramme. Romansk Granitdøbefont. Døbefadet bærer Nettelhorsternes og Duernes Vaabener og Bogstaverne G N — A D. Prædikestolen er et tarveligt Arbejde fra 18. Aarh. Klokken er fra 1453. I Koret en, i Skibet to Malmlysekroner fra 18. Aarh. Over Korbuen et lille Krucifiks, vistnok fra den senere katolske Tid. Døren fra Skibet til Vaabenhuset er forsynet med Jærnbeslag, der muligvis er fra den gotiske Periodes Slutn. I Koret Brudstykke af en Gravsten over Præsten Carl Pedersen, † 1682. I Taarnrummet Ligsten over Præsten Jakob Knudsen, † 1631, og Hustru, † 1640.
Ved Reskr. af 24/1 1671 henlagdes Allesø med Annekset Næsbyhoved-Broby til Prof. phil. i Odense; ifl. Reskr. af 1795 svaredes en aarl. Afgift til Odense Katedralskole i Penge, som ved Reskr. af 1826 forandredes til aarl. Ydelse i Korn.
