Odense Herred.

Odense Herred var et herred i Odense Amt. Herredet hørte indtil 1662 til Odensegård Len, og derefter Odensegård Amt indtil det ved reformen af 1793 blev en del af Odense Amt.

Sogne: 

Odense St. Knuds Landdistr. — Odense St. Hans Landdistr. — Odense Vor Frue Landsogn — Paarup S. — Næsby hov ed-Broby S. — Korup S. — Ubberud S. — Dalum S. — Sanderum S. — Brendekilde S. — Bellinge S. — Stenløse S. — Fangel S. — Verninge S. — Tommerup S. — Brylle S. — Vissenbjerg S.

Fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III udgave, 1899

​​​​​​​​​​​​​​Odense Herred, det midterste i Fyn, grænser mod Ø. til Aasum Hrd., hvorfra det paa en lille Strækning adskilles ved Odense Aa, mod N. til Lunde og Skovby Herreder, mod V. til Vends og Baag Herreder og mod S. til Svendborg Amt (Salling Hrd.), hvorfra det adskilles ved Odense Aa og et Tilløb til denne. Udstrækningen fra V. til Ø. er omtr. 3, fra N. til S. 2 1/2 Mil. Den nordl. Del er temmelig jævn og lavtliggende; mod S. og særlig mod V. er Overfladen stærkt bakket og højtliggende (højeste Punkt Vissenbjærg, se S. 303); mod N. ere Jorderne stærkt lerblandede, mod S. og V. lettere, dog godt muldede. Navnlig den vestl. Del er rig paa Skov (2960 Td. Ld. i det hele). De vigtigste Vandløb ere Odense Aa med dens Tilløb og Stavis Aa. Med Hensyn til Frugtbarhed hører det til Amtets middelgode Herreder (gnmstl. 10 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Herredets Fladeindhold (med Odense Købstad) 55,502 Td. Ld. (5,₅₆ □ Mil, 317,₁ □ Km.). Landd. Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 5175 Td. Folketallet var 1/2 1890 i Landdistrikterne 17,988 (1801: 9951, 1840: 14,533, 1860: 17,146, 1880: 20,255). I Herredet ligger Købstaden Odense. I gejstlig Henseende danner det eet Provsti med Undtagelse af Odense Købstad med Landdistrikter og Vor Frue Landsogn, der udgør et eget Provsti, og Næsbyhoved-Broby Sogn, der som Anneks til Allesø hører til Lunde og Skam Herreders Provsti. I verdslig Hensende hører det til Odense Herreds Jurisdiktion og Amtets 2. Forligskreds undtagen de to Landdistrikter og Vor Frue Landsogn, som høre til 1. Kreds.

Odense Hrd., i Vald. II’s Jordeb. kaldet Othænshæreth, hørte fra 1660 til Odensegaards eller St. Hans Klosters Amt; se i øvrigt S. 308.

Litt.: Vedel Simonsen, Haandskr. Saml. til O. Hrd. (i Nationalmus.).



Odense St. Knuds Landdistrikt, det mindste Sogn i Herredet, omgives af Odense Købstads Jorder, St. Hans Landdistr., Vor Frue Lands., Enklave af Fraugde S. (Aasum Hrd.), Dalum, Sanderum og Paarup Sogne. De for det meste jævne og lavtliggende Jorder ere ler- og muldblandede. Gennem Sognet løber fra S. til N. Odense Aa; Landevejene fra Odense til Middelfart, Assens og Faaborg samt Jærnbanerne til Middelfart, Bogense og Svendborg gaa gennem det.

Fladeindholdet 1896: 1331 Td. Ld., hvoraf 737 besaaede (deraf med Hvede 21, Rug 136, Byg 156, Havre 177, Blandsæd til Modenh. 22, Grøntf. 21, Kartofler 4, Sukkerroer 168, andre Rodfr. 6, Frøavl 22), Afgræsning 112, Høslæt, Brak, Eng m. m. 309, Have 43, Skov 27, Hegn 8, Veje og Byggegr. 93 Td. Kreaturhold 1893: 102 Heste, 333 Stkr. Hornkv. (deraf 255 Køer), 44 Faar, 130 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 162 Td.; 23 Selvejergaarde med 153, 71 Huse med 9 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 494 (1801: 186, 1840: 282, 1860: 421, 1880: 941, mrk. Anm. S. 310), boede i 72 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomhed, 273 af Jordbrug, 21 af Gartneri, 104 af Industri, 35 af Handel, 3 af andre Erhv., 24 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hunderup, ved Faaborgvejen, med Skole; Bolbro, ved Middelfartvejen, med Skole og Mølle. Snapind, Gd. og Huse — Højstrupgaarde (tilh. De danske Sukkerfabrikker): 14 3/4 Td. Hrtk., 123 Td. Ld., alt Ager; Hunderupgd.: 13 Td. Hrtk., 100 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 12 Skov, Resten Ager (1 Hus); Bøgegd.: 12 Td. Hrtk., 98 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 7 Skov, Resten Ager (1 Hus); en Gaard i Hunderup: 15—16 Td. Hrtk., 116 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 6 Skov, Resten Ager.

Distriktet, der har Kirke fælles med St. Knuds Købstadssogn, har ikke noget særligt Sogneforstanderskab (dog en „Distriktsbestyrelse“), men har Fattigvæsen fælles med Købstaden, i hvis Fattigkommission en af dets Beboere er Medlem; derimod har det sit eget Skolevæsen. Det hører til Odense Herreds Jurisdiktion, Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstingskr. og Amtets 1. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 148. Lægd.

Paa en Mark ved Bolbro fandtes 1808 en glat Guldhalsring, der vejede 24 5/8 Lod, og 1852 10 Guldbrakteater og 39 mindre Stkr. Ringguld (tils. 12 1/2 Lod), alt fra den yngre Jærnalder.

Odense St. Hans Landdistrikt omgives af Vor Frue Lands., Odense Købstads Jorder, St. Knuds Landdistr., Paarup og Næsbyhoved-Broby Sogne samt Lunde Hrd. (Lumby S.) og Aasum Hrd. (Seden S.). Stavis Aa danner paa et Stykke Nordgrænsen; Næsbyhoved Sø, der for det meste laa i Sognet og havde Afløb til Aaen, er nu udtørret. Odense Kanal gennemskærer Distriktet og forener sig i dette med Odense Aa, som løber paa en Del af Østgrænsen. De jævne, lavtliggende Jorder ere muldede, enkelte Steder stærkt lermuldede, andre, som ved Udløbet af Odense Aa, noget sandmuldede. En Del Skov. Gennem Distriktet gaa Landevejen fra Odense til Bogense og den fynske Hovedbane.

Fladeindholdet 1896: 1573 Td. Ld., hvoraf 680 besaaede (deraf med Hvede 104, Rug 81, Byg 123, Havre 166, Blandsæd til Modenh. 59, Grøntf. 21, Kartofler 10, Sukkerroer 70, andre Rodfr. 38, andre Handelspl. 8), Afgræsn. 144, Høslæt, Brak, Eng m. m. 419, Have 48, Skov 212, Moser 15, Kær og Fælleder 3, Veje og Byggegr. 48, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1893: 98 Heste, 415 Stkr. Hornkv. (deraf 328 Køer), 38 Faar, 136 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 171 Td.; 22 Selvejergaarde med 160, 89 Huse med 11 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse (1/2 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 688 (1801: 411, 1840: 465, 1860: 573, 1880: 1640, mrk. Anm. S. 310; i de sidste Aar er Befolkningen betydelig forøget), boede i 106 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomh., 407 af Jordbrug, 12 af Gartneri, 175 af Industri, 29 af Handel, 21 af Skibsfart, 7 af andre Erhverv, 6 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Skibhuse, ved Odense Kanal, med Kro. Ved Kanalen Tolderlund, Gd. og Huse. Paradis, et stærkt bebygget Kvarter ved en Gaard af samme Navn. — Hovedgaarden Aalykkegaard: 36 Td. Hrtk., 370 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 80 Skov, Resten Ager (1 Hus med 4 Td. Ld.). Hovedgaarden Marielund: 35 Td. Hrtk., 281 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 46 Skov, 6 Gaardspl. og Have, Resten Ager (til Gaarden høre 5 Lejehuse og 1 Smedje samt 15 Td. Ld. af den udtørrede Baagø Strand). Hedevigslund: 15 1/2 Td. Hrtk., 143 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 6 Skov, 3 Have, Resten Ager. Annasholm: 11 1/2 Td. Hrtk., 76 Td. Ld., hvoraf 1 Skov, Resten Ager (der er nylig solgt omtr. 26 Td. Ld., 4 Td. Hrtk., til et Konsortium i Odense, der vil udstykke Jorden til Byggegrunde). Næsbyhoved Mølle. I Næsbyhoved Skov Traktørstedet Fuglsang.

Distriktet, der har Kirke fælles med St. Hans Købstadssogn, har Fattigvæsen fælles med Købstaden og i øvrigt en egen Distriktsbestyrelse paa 7 Medlemmer; det danner eet Skoledistrikt med Skole midt i Distriktet paa Skibhusvej (6 Klasser med 225 Børn). Det hører til Odense Hrd.’s Jurisdiktion, Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstingskr. og Amtets 1. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 164. Lægd.

Paa den skovbevoksede „Slotsbanke“ omtr. 1/4 Mil N. for Odense har den i Middelalderen berømte Kongsgaard Næsbyhoved ligget. Henrik Pedersen af N. nævnes 1337, om kgl. Lensmand eller Ejer er uvist, snarest dog det sidste. I 1. Halvdel af 14. Aarh. var Slottet ligesom hele Fyn i Hænderne paa de holstenske Grever (Herman van der Jura var Høvedsmand her 1340). Senere synes det i hvert Fald at være kommet i privat Eje, thi 1368 oplod Evert Moltke til Kong Vald. N., som han havde købt af Herman Henriksen, der turde være en Søn af Henrik Pedersen og selv havde afstaaet sin Ret til Kronen. Kongen pantsatte Slottet til Hr. Benedikt Ahlefeldt, fra hvem Dron. Margrethe 1389 indløste det; 1402 var Hr. Bjørn Olsen Lensmand her; 1412 pantsatte Kong Erik det til Biskop Peder af Roskilde, hvis Eftermand Bisp Jens 1419 afstod sin Panteret til Kongen mod Nygaard i Ods Herred. I den følgende Tid var Slottet forlenet til Medlemmer af Slægten Bryske: Gert B., † 1441, og hans Sønner Hr. Iven B. 1452 og Claus B. 1471—78; dernæst bl. a. til Niels Andersen (Passow) 1497, Otte Porsfeld 1499—1504, og Per Stygge 1508 og 1511. Kongerne opholdt sig jævnlig paa N., især Kong Hans; hans Dronn. Christine tog som Enke stadigt Ophold her, indtil hun kort før sin Død flyttede ind til Odense. I Begyndelsen af Grevens Fejde, i Juli 1534, blev Slottet erobret af Borgerne fra Odense og ødelagt. — Den højtliggende Slotsbanke har været omflydt af Vand og dannet en Firkant, mellem 80 og 90 Al. paa hver Side, omgiven af Vold og dobbelte Grave; Borgen bestod af 4 sammenbyggede Fløje med Taarne paa Hjørnerne. Endnu 1593 stod if. den S. 311 omtalte Grundtegning Ringmuren, et af Taarnene og en Del af Bygningen; paa Resens Tid ses der ikke at være noget af dem tilbage; da Banken i 1764 kom i private Hænder (Købmand Østrup, der byggede en Gaard i Odense til Dels af Stenene herfra), vare Ruinerne helt overgroede; ved Gravningen af Kanalen i Slutn. af 18. Aarh. bleve Omgivelserne meget forandrede (Vedel Simonsen, Borgruinerne, 1. Hæfte, S. 9 fl.; se ogsaa Kortet fra 1813 i 2. Hæfte, paa hvilket der er afsat i Næsbyhoved Sø en Ø med Navnene Store og Lille Thorslund samt en lille Holm Vieholm; se om denne N. M. Petersen, i Nord. Tidsskr. f. Oldk. II, S. 105).
 

Aalykkegaard, der allerede nævnes 1361, blev ved Auktion over Ryttergodset 14/4 1764 solgt til Borgmester Holm i Odense for 35,932 Rd. C. (Hovedgaardstakst 65, Bøndergods 230 Td. Hrtk.). Efter Holms Død 1766 skødedes A. 1768 for 60,000 Rd. C. til C. Møller, der 1786 overdrog den til sin Svigersøn F. I. Leth, senere Etatsr., † 1835, hvorefter den 1843 solgtes af Enken for 192,000 Rd. til Konsistorialr. Knap, † 1850, der bortsolgte det meste af Bøndergodset. Den ejedes af Enken, f. Prætorius, til hendes Død 1854; derpaa gik den over til Datteren, gift med Kaptejnlieutn. Steenbach, og deres Søn Jægermester Steenbach, † 1898, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen, opf. 1866 i eet Stokv. med Frontespice og takkede Gavle, er 1880 bleven noget ombygget, og et Taarn er tilføjet. Aar 1868 solgtes Kræmmermarken (15 Td. Hrtk.) til Odense Kommune (se S. 310), og Tarupgd., Paarup S., tilkøbtes. Ved Udtørringen af Næsbyhoved Sø vandt Gaarden et Engareal paa over 150 Td. Ld. (i det hele indvandtes omtr. 220 Td. Ld.).

Marielund er oprettet 1765 af Købmand Peder Eilschou († 1783), der havde købt Gaard og Gods (Hovedgaardstakst 90, Bøndergods 562 Td. Hrtk.) med Broby Kirke for 144,759 Rd.. Efter hans Enkes Død 1799 solgtes Gaard og Gods 1801 (Hovedgaardstakst 65, Bøndergods 463 Td. Hrtk. og Allesø Kirketiende) for 187,000 Rd. til Justitsr. Hansen og Kancellir. Hillerup, der erhvervede Bevilling paa at sælge Bøndergodset til Fæsterne og udstykke Hovedgaarden. De solgte Gaarden 1803 til Mørck, som atter afhændede den 1825 til Wedel; denne solgte den 1834 til Trolle, som afhændede den 1865 til Etatsr. Langkilde for 101,000 Rd., efter hvem Sønnen, den nuv. Ejer, N. W. Langkilde, overtog den for 240,000 Kr. — Hovedbygningen er gammel, opf. af Egebindingsværk med Straatag; i 1871 er der tilbygget en Fløj, ligeledes af Egebindingsværk. I Gaardens anselige Parceller staa 12,000 Kr. til hver af de to Stiftelser „Eilschous Boliger“ i Odense og „Eilschous Hospital“ i Lumby S.

I Nærheden af Næsby hoved (mulig dog i Lumby S.) stod i Middelalderen en meget besøgt Valfartskirke, Helligtrefoldighedskapellet eller Kluset kaldet; 1545 blev den nedlagt og skænket til Deling mellem Odense Graabrødre Hospital (se S. 327) og Lumby Kirke.

Paa Kræmmermarken ved Annasholm fandtes 1898 i 5 F.s Dybde en Grav fra den ældre Jærnalder (1.—2. Aarh. e. Chr.) med et ubrændt Lig og et rigt og usædvanligt Indhold: 3 romerske Broncekasseroller, en Kam, en Saks, en Kniv og et Spænde.

Odense Vor Frue Landsogn omgives af St. Hans Landdistr., Odense Købstads Jorder, St. Knuds Landdistr., Dalum Sogn og Aasum Hrd. (Fraugde, Aasum og Seden S.), hvorfra det adskilles ved Odense Aa og dens Tilløb Lindved Aa. De jævne, lavtliggende Jorder ere muldede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Odense til Nyborg, Svendborg og Kjerteminde samt den fynske Hovedbane.

Fladeindholdet 1896: 2296 Td. Ld., hvoraf 1216 besaaede (deraf med Hvede 70, Rug 169, Byg 285, Havre 241, Blandsæd til Modenh. 133, Grøntf. 49, Kartofler 21, Sukkerroer 178, andre Rodfr. 50. andre Handelspl. 15), Afgræsn. 264, Høslæt, Brak, Eng m. m. 574, Have 41, Skov 80, Moser 13, Kær og Fælleder 12, Hegn 8, Veje og Byggegr. 86, Vandareal m. m. 2 Td. Kreaturhold 1893: 237 Heste, 786 Stkr. Hornkv. (deraf 544 Køer), 255 Faar, 227 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 244 Td.; 34 Selvejergaarde med 228, 75 Huse med 15 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890 653 (1801: 410, 1840: 480, 1860: 575, 1880: 1000, mrk. Anm. S. 310), boede i 101 Gaarde og Huse; Erhverv: 11 levede af immat. Virksomh., 438 af Jordbr., 17 af Gartneri, 144 af Industri, 24 af Handel, 5 af andre Erhverv, og 14 af deres Midler.

I Sognet Byerne: Ejby, ved Jærnbanen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1894), Andelsmejeri og Vandmølle; Biskorup, ved Odense Aa; Killerup. St. Jørgensmark, Gaarde og Huse. — Hovedgaarden Blangstedgaard: 29 1/2 Td. Hrtk., 272 Td. Ld. (35 med en Mølle i Fraugde S.), hvoraf 12 Eng, 12 Skov, Resten Ager (3 Lejehuse). Gillestedgaard: 18 1/2 Td. Hrtk. (deraf 5 1/2 under Odense Købstads Jorder), 138 Td. Ld., hvoraf 2 Eng, 3 Skov (i St. Hans Landdistr.), Resten Ager. En Gaard i Killerup: 19 Td. Hrtk., 185 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 22 Skov, 3 Have, Resten Ager.

Sognet, en egen Sognekommune, har Kirke fælles med Frue Sogns Købstadssogn, hører under Odense Hrd.'s Jurisdiktion, Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstingskr. og Amtets 1. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 147. Lægd.

Blangstedgaard nævnes alt 1309 som „Blansvet“. Den tilhørte i sin Tid Odense-Bisperne, som benyttede den som deres Lyststed. Den var da en stærkt befæstet Borg med Volde og Grave. Efter Reformationen blev Gaarden 1540 overladt til Graabrødre Hospital i Odense; i den svenske Krig skal den være bleven afbrændt. Hospitalet solgte den 1790 til Kmhr. Hein; 1814 købte Major Lassen den, og 1822 købtes den for 21,000 Rd. af E. P. Lüders († 1849), der drev den op til en Mønstergaard; derefter ejedes den af S. Lüders, indtil den 1852 solgtes til V. T. Borchsenius til Fraugdegd., som ejede den til sin Død, da den 1894 købtes af den nuv. Ejer N. Unger Nyborg. — Hovedbygningen, i eet Stokv., er restaureret 1898. I Haven findes Familien Lüders’ Begravelse med 6 Lig, deribl. af ovennævnte E. P. Lüders og hans Søn Havnekapt., Kommandør F. V. L., † 1895 (se om Gaarden Vedel Simonsen, Bidr. til Odense Byes æld. Hist. I 2. Hæfte S. 12 fl.).

Paarup Sogn omgives af St. Hans Landdistr., Odense Købstads Jorder, St. Knuds Landdistr., Sanderum, Ubberud, Korup og Næsbyhoved-Broby Sogne. Kirken, mod Ø. i Sognet, ligger omtr. 1/2 Mil V. for Odense. De for det meste jævne, lavtliggende Jorder ere lermuldede. Paa Nordøstgrænsen løber Stavis Aa (gml. Form Stafvads Aa), som fra S. optager Kalør Aa eller Ryds Aa, i Nærheden af den for sit udmærkede Vand bekendte Karolinekilde. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Odense til Middelfart og til Rugaard.

Fladeindholdet 1896: 2691 Td. Ld., hvoraf 1374 besaaede (deraf med Hvede 15, Rug 321, Byg 327, Havre 352, Blandsæd til Modenh. 164, Grøntf. 50, Kartofler 13, Sukkerroer 92, andre Rodfr. 37), Afgræsn. 367, Høslæt, Brak, Eng m. m. 721, Have 58, Skov 70, Moser 16, Hegn 10, Veje og Byggegr. 73, Vandareal 2 Td. Kreaturhold 1893: 269 Heste, 961 Stkr. Hornkv. (deraf 621 Køer), 295 Faar, 327 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 298 Td.; 60 Selvejergaarde med 265, 124 Huse med 33 Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus. Befolkningen, 1/2 1890: 936 (1801: 662, 1840: 794, 1860: 868, 1880: 990), boede i 186 Gaarde og Huse; Erhverv: 36 levede af immat. Virksomhed, 659 af Jordbr., 7 af Gartneri, 176 af Industri, 3 af Handel, 1 af Skibsfart, 2 af andre Erhverv, 32 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Paarup (1360: Pathorp) med Kirke og Dobbeltskole (opf. 1869); Tarup med Præstegd.; Snestrup; Villestofte, ved Rugaardsvejen, med 2 Møller; Stegsted med to Teglværker. Tarupgaard (se S. 401): 18 Td. Hrtk., 170 Td. Ld. (deraf 25 i St. Knuds Landd.), hvoraf 20 Eng, 20 Skov, Resten Ager. Karolinekildegd.: 12 Td. Hrtk., 90 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 4 Skov, 4 Gaardspl. og Have, Resten Ager (2 Huse). Munkerodgaarde, 2 Gaarde (1504: Munckerudh).

Paarup S., en egen Sognekommune, hører under Odense Hrd.’s Jurisdiktion, Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstingskr. og Amtets l. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 162. Lægd. Kirken tilhører Graabrødre Hospital i Odense.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Vaabenhus og Kapel mod N. Den er opført i den senere Middelalder af røde Munkesten. En Del simpelt tilhugne Granitkvadre, der findes indmurede hist og her i Murværkets Yderside tillige med Sokkelsten, anbragte i forskellig Højde under Kirkens Sydside, kan tyde paa, at der tidligere har staaet en romansk Granitkirke. Skib og Kor ere overhvælvede. Taarnet med takkede og blindingssmykkede Gavle, Vaabenhuset og Kapellet ere Tilbygninger fra Middelalderen. Udskaaren Altertavle fra 1656; Prædikestol fra 1679 med Søjler paa Hjørnerne. Granitdøbefont med omvendte Bueslag paa Kummen og Rebsnoning. I Koret et gammelt Krucifiks og Ligsten over Maren Thomsen, † 1584, og Thomas Madsen. I Kapellet Epitafium og Ligsten over Forvalter ved St. Knuds Kloster og Len Anders Pedersen, † 1680. I Skibet Ligsten over Skovrider Søren Thobo, † 1760. — I Kirkegaardshegnet to middelalderlige murede Indgange.

Saavel Gaarden som den vandrige Kilde (omtr. 2000 Td. Vand i Døgnet) i Skoven ved Karolinekilde har Navn efter Dronn. Caroline Amalie; Kilden indviedes og døbtes af Bisp Plum 1837 paa Dronningens Fødselsdag; Skoven (tidligere kaldet Bispens Skov) var længe efter den Tid et yndet Udflugtssted for Odensianerne.

I Sognet har ligget en Sædegaard Skovsgaard, der 1506 ejedes af Karl Bryske. — Anders Emmiksen skrev sig 1526 til Paarup. — Robert Paris i Munkerod nævnes 1405.

Kirken, helliget Vor Frue, skænkedes 1339 til St. Knuds Kloster; 1566 lagdes den til Graabrødre Hospital (se S. 327) og var saaledes annekteret til Hospitalspræsteembedet; 1816 blev Sognet et eget Pastorat.

Næsbyhoved-Broby Sogn, Anneks til Allesø, Lunde Hrd., omgives af St. Hans Landdistr., Paarup og Korup Sogne samt Skovby Hrd. (Vigerslev og Søndersø S.) og Lunde Hrd. (Allesø og Lumby S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil N. V. for Odense. De muldede, lerblandede Jorder ere mod N. noget højtliggende, mod S. jævne og lavtliggende med store Engstrækninger omkring Stavis Aa eller Næsbyhoved Aa, som løber paa Sydgrænsen. Gennem Sognet gaa Landevejen og Jærnbanen til Bogense.

Fladeindholdet 1896: 2481 Td. Ld., hvoraf 1186 besaaede (deraf med Hvede 59, Rug 205, Byg 279, Havre 271, Blandsæd til Modenh. 181, Grøntf. 39, Kartofler 20, Sukkerroer 63, andre Rodfr. 62, Frøavl 4), Afgræsn. 426, Høslæt, Brak, Eng m. m. 671, Have 40, Skov 26, Moser 49, Kær og Fælleder 6, Hegn 23, Veje og Byggegr. 50, Vandareal 4 Td. Kreaturhold 1893: 236 Heste, 1023 Stkr. Hornkv. (deraf 698 Køer), 256 Faar, 408 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 300 Td.; 57 Selvejergaarde med 282, 91 Huse med 18 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 736 (1801: 473, 1840: 674, 1860: 733, 1880: 830), boede i 155 Gaarde og Huse; Erhverv: 41 levede af immat. Virksomhed., 512 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 130 af Industri, 18 af Handel, 3 af andre Erhverv, 5 af deres Midler og 23 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne (Næsbyhoved-)Broby, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Kro, Mølle og Andelsmejeri; Kirkendrup; Næsby med Jærnbaneholdepl.; Skovshøjrup. Søhus (Sohus) Jærnbaneholdepl. Flere Møller. — Gaarden Rullekro: 14 Td. Hrtk., 120 Td. Ld. (15 Td. Ld. og Gaarden i dette Sogn, det øvrige i Lumby S.), hvoraf 30 Eng, Resten Ager. Mosegaard: 12 7/8 Td. Hrtk., 110 Td. Ld., hvoraf 26 Eng, 3 Skov, Resten Ager (1 Hus). Tre Gaarde i Næsby, hvoraf 1) har 13 Tdr. Hrtk., 110 Td. Ld., deraf 14 Eng, 2 1/2 Skov, 1 1/2 Tørvemose, 2 Gaardspl. og Have, Resten Ager; 2) har 12 1/8 Td. Hrtk., 104 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 8 Skov, 2 Gaardspl. og Have, Resten Ager (1 Lejehus og 1 Fæstehus); 3) har 12 Td. Hrtk., 103 Td. Ld., hvoraf 11 Eng, 2 Skov, Resten Ager. To Gaarde i Kirkendrup, hvoraf 1) har 16 1/2 Td. Hrtk., 142 Td. Ld., deraf 8 Tørvemose, Resten Ager (2 Huse i Livsfæste); 2) har 13 1/2 Td. Hrtk., 122 Td. Ld., hvoraf 1 1/2 Eng, 3 Skov, 6 1/2 Tørvemose, Resten Ager (2 Huse). En Gaard i Skovshøjrup: 13 1/2 Td. Hrtk., 100 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 4 Skov, Resten Ager.

Næsbyhoved-Broby S., een Sognekommune med Hovedsognet Allesø, under Lunde Skam Herreders Provsti, hører under Odense Hrd.’s Jurisdiktion, Odense-Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstingskr. og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 163. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Næsbyhoved Gaard.

Kirken bestaar af Skib, Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den er opført af røde Munkesten uden Sokkel og skriver sig for Skibets Vedk. vistnok fra Slutn. af den romanske Tid. De bevarede oprindelige Vinduer ere smaa og, saa vidt det kan skønnes, svagt tilspidsede i Buen. Taarn og Vaabenhus ere tilføjede i den senere Middelalder; samtidig er Koret blevet ombygget og udvidet til samme Bredde som Skibet samt forsynet med Hvælvinger, medens Skibet har beholdt sit flade Bjælkeloft. Alle Kirkens Gavle ere kamtakkede. Altertavlen er et tarveligt Snitværk fra den katolske Tid (i Midtpartiet Korsfæstelsen, i Sidefløjene de 12 Apostle). Granitdøbefont med Løvværksslyngninger. Den ret smukke Prædikestol er fra 16. Aarh’s Midte. Mellem Skib og Vaabenhus en gammel Dør med en Mængde Jærnbeslag og med store Jærnbogstaver Indskriften: help ihs anno dni mdxii. Krucifiks fra 1660, skænket af Grevinde Danner. Fra Viemose hidrører et af Nationalmuseets største Oldtidsfund: henved 4000 Genstande (Vaaben, Ridetøj, Husgeraad, Værktøj m. m.). Sagerne laa 2—6 F. dybt i Mosen paa en forholdsvis lille Plet; de ere nedlagte i 3.—4. Aarh. e. Chr. som et Takoffer til Guderne for vunden Sejr (C. Engelhardt, Vimose-Fundet, Kbh. 1869).

Næsbyhoved-Broby kaldes 1585 Allesø-Broby (Allesze-Brouby).

Korup (eller Trøstrup-Korup) Sogn omgives af Annekset Ubberud, Paarup og Næsbyhoved-Broby Sogne samt Skovby Hrd. (Vigerslev S.). Kirken, mod Ø. i Sognet, ligger omtr. 1 Mil N. V. for Odense. De mod S. højtliggende, men mod N. affaldende Jorder ere overvejende sandmuldede; mod N. ved Stavis Aa, der danner Nordvest- og Nordgrænsen, er der Engstrækninger. Mod S. V. ligger den nu udtørrede Trøstrup Sø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Odense til Rugaard.

Fladeindholdet 1896: 2001 Td. Ld., hvoraf 970 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 239, Byg 181, Havre 214, Blandsæd til Modenh. 156, Grøntf. 91, Kartofler 21, Sukkerroer 8, andre Rodfr. 53), Afgræsn. 445, Høslæt, Brak, Eng m. m. 410, Have 29, Skov 41, Moser 35, Kær og Fælleder 10, Hegn 15, Veje og Byggegr. 41, Vandareal 5 Td. Kreaturhold 1893: 174 Heste, 652 Stkr. Hornkv. (deraf 446 Køer), 196 Faar, 311 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 183 Td.; 36 Selvejergaarde med 163, 75 Huse med 20 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 531 (1801: 330, 1840: 526, 1860: 539, 1880: 538), boede i 107 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomh., 349 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 114 af Industri, 10 af Handel, 4 af andre Erhv., 26 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Korup med Kirke, Præstegd., Skole og Andelsmejeri; Trøstrup (1467: Trudsruppe); Store Pederstrup. Ved Landevejen Slukefter Kro. — Korupgaard: 18 5/8 Td. Hrtk., 188 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 10 Skov, 3 Mose og Oredrev, Resten Ager (3 Lejehuse).

Korup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Odense Hrd.’s Jurisdiktion, Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstingskr. og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 161. Lægd. Kirken tilhører nogle af Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib, Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Kor og Skib ere opførte i gotisk Tid af raa Kamp og røde Munkesten, uden Sokkel. Senere i Middelalderen er Koret blevet forlænget med omtr. sin egen Længde mod Ø., saa at det nu er meget længere end Skibet. Der findes Rester af den profilerede, spidsbuede Norddør. Taarnet, med smukke, blindingssmykkede Kamgavle, og Vaabenhuset ere sikkert senere middelalderlige Tilbygninger. Skib og Kor ere overhvælvede. Altertavlen er malet af A. Dorph 1870 (Christus i Emaus); paa den tidligere, katolske Tavle stod St. Jørgen, vistnok Kirkens Værnehelgen; Prædikestol i Renæssancestil; Granitdøbefont. I Taarnets Vestgavl et Krucifiks med Maria og Johannes ved Siderne. Paa Kirkevæggen Mindesten over Præsten Hans Olufsen Steen, † 1707; i Gulvet to Ligsten.

I Sognet har der været en meget besøgt Sundhedskilde.

Ubberud Sogn, Anneks til Korup (fra 1572), omgives af dette, Paarup, Sanderum, Brylle og Vissenbjærg Sogne samt Skovby Hrd. (Vigerslev S.). Kirken, mod Ø., ligger omtr. 1 Mil V. for Odense. De bakkede og noget højtliggende Jorder (højeste Punkt mod S. V., Dyret, er 391 F., 123 M., med trigon. Station) ere for en stor Del lette og sandmuldede, dog andre Steder, saaledes mod V., stærkt lerede; Ubberud By har de bedste Jorder. Over 1/7 er dækket med Skov (Hovhave, Skrædersk., Horsehave, Hesbjærg Sk., Ernebjærg Sk.). Paa Nordgrænsen løber Kalør- eller Ryds Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Odense til Middelfart. Fladeindholdet 1896: 3798 Td. Ld., hvoraf 1543 besaaede (deraf med Hvede 32, Rug 355, Byg 342, Havre 358, Boghvede 8, Ærter og Vikker 7, Blandsæd til Modenhed 269, Grøntfoder 40, Kartofler 30, Sukkerroer 37, andre Rodfrugter 65), Afgræsn. 577, Høslæt, Brak, Eng m. m. 828, Have 69, Skov 575, Moser 30, Kær og Fælleder 6, Hegn 56, Veje og Byggegr. 100, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1893: 326 Heste, 1208 Stkr. Hornkv. (deraf 831 Køer), 491 Faar, 476 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 317 Td.; 79 Selvejergaarde med 285, 171 Huse med 32 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1185 (1801: 777, 1840: 1151, 1860: 1274, 1880: 1245), boede i 274 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomh., 795 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 284 af Industri, 25 al Handel, 39 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv. Fra den sydl. Del i Sognet sælges en Del Tørv.

I Sognet Byerne: Store Ubberud (1335: Ubberuthæ) med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1890) og Andelsmejeri; Lille Ubberud; Vejrup; Højbjærg; Troelse med Spesbjærg Skole; Lille Bisbjærg; Radby. Gundersø, 3 Gaarde. Hallingsmark, Huse. Hovedgaarden Hesbjærg med Øghaven (se S. 410) har 23 Td. Hrtk., 612 Td. Ld. (i Ubberud og Sanderum S.), hvoraf 350 Skov, 22 Eng, Resten Ager; til Gaarden høre 4 Fæstesteder og 5 Huse. Gaarden Husemose: lS 1/4 Td. Hrtk., 220 Td. Ld. (6 i Vissenbjærg S.), hvoraf 67 Skov med Have, Resten Ager og Eng (til Gaarden høre en Mølle og nogle Lejehuse). Ny Tanggaard: 14 Td. Hrtk., 140 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 11 Skov, 3 Mose, Resten Ager (2 Huse). Kalørgaard: 13 Td. Hrtk., 143 Td. Ld. (omtr. 6 i Korup S.), hvoraf 12 Eng, 12 Skov, Resten Ager. Af andre Gaarde mærkes Krogshøjgd. (10 1/2 Td. Hrtk.), St. og Lille Korsebjærg, Korsebjærglund med Mølle og et lille Lystanlæg med Traktørsted, Ryggemose, St. og Lille Dyregravede, Store Bisbjærg (1455: Biskopsbjærg), Store og Lille Dyred, St. og Lille Ernebjærggaarde, St. og Lille Langbjærg, Blommeslyst med Kro, Dampmølle og Limfabrik, Bobjærg Mølle. Et Teglværk ved Højbjærg.

 

Ubberud S., een Sognekommune med Hovedsognet, men delt i to Sognefogeddistrikter (østre og vestre), hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 160 Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hesbjærg.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus paa Taarnets Vestside. Kirken hidrører i sine ældste Dele fra den senere Middelalder og er for største Delen opført af Munkesten; kun i enkelte mindre Partier af Skibets Mure er der anvendt raa Kamp. Kor og Skib have nu Hvælvinger; Taarnet har tidligere været overhvælvet. Vaabenhuset er opf. 1890. Altertavlen er udført efter Tegn. af Lorenz Frølich og har et Maleri af samme (Christus og den rige Yngling); den tidligere, udskaarne Altertavle, fra den katolske Tids sidste Dage (Fremstilling af Legenden om Johannes Døberen), er ophængt i Skibet. Granitdøbefonten er romansk, med en omvendt Buefrise paa Kummen. Udskaaren Prædikestol fra Beg. af 17. Aarh. Nogle af Endestykkerne paa Stoleværket ere fra 16. Aarh.; et enkelt bærer Aarstallet 1557. Paa Loftet ligger et stærkt beskadiget, interessant Krucifiks fra 15. Aarh. I Koret Mindesten over Ritmester Aug. Wulff, † 1714, og Elisabet Bairer, † 1737. I Vaabenhuset Ligsten over en Præst. I et tilmuret Vindue i Korets Gavl fandtes for nogle Aar siden et blyindfattet Vindue med malede og brændte Vaabenmærker fra Middelalderens Slutn. (nu i Nationalmuseet).
 

Hesbjærg er opstaaet af 2 Gaarde, Store og Lille Hesbjærg. Store H. hørte til det fynske Ryttergods og købtes 1764 af Stiftsbefalingsmand C. H. v. Heinen, hvis Familie ejede den til 1822. Lille H. skødedes 1793 af Kancellir. Chr. Ewald til Komtesse Birgitte Eleonore Rantzau. Begge Gaarde købtes af Hans Roulund († 1828), Lille H. 1809 og Store H. 1822 tillige med en der paa Foranstaltning af Fyns Stifts patriotiske Selskab anlagt Fajancefabrik med Teglværk. Fra R. gik Gaarden over til Sønnen, Landmaaler H. C. Roulund († 1854), og den blev nu i Familien til 1865, da den paa Auktion købtes af Boghandler H. C. A. Milo i Odense († 1881), som 1868 tilkøbte Skovejendommen Øghaven af Kmhr. Benzon til Christiansdal; Enken afstod Gaarden 1895 if. testamentarisk Bestemmelse til Milos Brodersøn, den nuv. Ejer Forlagsboghandler Chr. Milo, der har tilkøbt Ubberud Kirke. — Den med Have og Park omgivne Hovedbygning, i hollandsk Renæssancestil, er opf. 1880—81 efter Tegning af Arkitekt E. Schwanenflügel; den gamle, af Komtesse Rantzau opførte Hovedbygning er nu Inspektørbolig. Den smukke Hesbjærg Skov, med et højt Udsigtstaarn paa Bakken „Smedebjærg“, er et yndet Udflugtssted for Odensianerne.

Dalum Sogn omgives af Stenløse og Sanderum Sogne, St. Knuds Landdistr. og Vor Frue Lands, samt Aasum Hrd. (Fraugde og Højby S.). Kirken, mod V. i Sognet, ligger omtr. 1/2 Mil S. for Odense. De lavtliggende, jævne Jorder ere lermuldede. I den vestlige Del løber Odense Aa; ved denne Lystskoven Fruens Bøge (se S. 139), som fra 1875 er indlemmet i Odense Købstad. Gennem Sognet gaa Landevejene til Assens og Faaborg samt den sydfynske Jærnbane.

Fladeindholdet 1896: 2121 Td. Ld., hvoraf 1144 besaaede (deraf med Hvede 52, Rug 181, Bvg 272, Havre 250, Ærter og Vikker 5, Blandsæd til Modenh. 115, Grøntf. 56, Kartofler 16, Sukkerroer 140, andre Rodfr. 47, Frøavl 8), Afgræsn. 251, Høslæt, Brak, Eng m. m. 457, Have 69, Skov 70, Moser 14, Kær og Fælleder 9, Hegn 8, Stenmarker 2, Veje og Byggegr. 94, Vandareal 3 Td. Kreaturhold 1893: 173 Heste, 714 Stkr. Hornkv. (deraf 488 Køer), 175 Faar, 186 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 239 Td.; 38 Selvejergaarde med 216, 130 Huse med 23 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1255 (1801: 309, 1840: 449, 1860: 634, 1880: 964), boede i 167 Gaarde og Huse; Erhverv: 147 levede af immat. Virksomh. (deraf 122 paa Landbrugsskolen), 444 af Jordbrug, 27 af Gartneri, 570 af Industri (391 paa Papirfabrikken), 18 af Handel, 8 af andre Erhverv, 25 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.

I Sognet Dalum Kirke og Præstegd., Dalum Papirfabrik, et 1873 opr. Aktieselskab, der begyndte sin Virksomhed Jan. 1875 og senere er optaget i det 1889 opr. Aktieselsk. „De forenede Papirfabrikker“; Fabrikken, den største i Landet, har et Jordtilliggende af omtr. 22 1/2 Td. Ld. (hvoraf 13 ere bortforpagtede, de øvrige optages af Fabriksbygninger, Funktionærboliger, Haver m. m.) og drives ved 260 H. Dampkr. og to Vandturbiner samt beskæftiger omtr. 180 Arbejdere og Funktionærer. Ved Landevejen oven for Dalum Bro ligger Dalum Mølle og en større Samling af Arbejderboliger. Dalum Landbrugsskole har 1/1 1899 123 Lærlinge og et Tilliggende af 78 Td. Ld. Byen Hjallese (gml. Form Hielløse, Hjalløse) med Dobbeltskole, Andelsmejeri og Jærnbaneholdepl. Saml. af Gaarde og Huse: Hjallese-Hestehave og Hjallesetorp; Hejningen, Huse. I Hjallese Skov Rekonvalescenthjemmet Helsebod, hørende under Diakonissestiftelsen i Kbh., oprettet 1896. — Hovedgaarden Dalumgaard, oprindelig under Christiansdal under Navn af „Christiansdals Ladegaard“, har 41 1/2 Td. Hrtk., 304 Td. Ld., hvoraf 14 Eng, 23 1/2 Skov (i Sanderum S.), Resten Ager. Hovedgaarden Christiansdal har nu kun 21 Td. Ld. (ca. 2 Td. Hrtk.), idet alt Tilliggende undtagen Park og Have er frasolgt. Rikkesminde: 13 3/4 Td. Hrtk., 141 Td. Ld., hvoraf 9 Eng (i St. Knuds Landdistr. og Sanderum S.), Resten Ager. To Gaarde i Hjallese, hvoraf den ene („Torpegd.“), sammenlagt af to Gaarde, har 14 Td. Hrtk., 135 Td. Ld., hvoraf 3 Eng, 5 Skov, Resten Ager (til Gaarden hører en Mølle), og den anden har 13 Td. Hrtk., 114 Td. Ld. hvoraf 1 Eng, 3 Mose, 6 Skov, Resten Ager.

Dalum S., een Sognekommune med Sanderum, hører under Odense Hrd.’s Jurisdiktion, Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstingskr. og Amtets 2. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 149. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af den anden større Gaard i Hjallese.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Kapel ved Korets Nordside. Det er en ret anselig Bygning (121 F. lang, 36 1/2 F. bred), hvis Kor og Skib have samme Højde og Bredde. Kirken er oprindl. opf. som en Korskirke af store, røde Munkesten, men sydl. Korsarm er senere nedbrudt (den nordl. udgør det ovennævnte Kapel). Den ældste Del, Koret, Korsfløjen og det østl. Stykke af Skibet, er opført i den romanske Tid, kort før Aar 1200. Fra Begyndelsen af 13. Aarh. hidrører Resten af Skibet, hvis Vestgavl, der desværre skjules af det i den senere Middelalder opf. Taarn, er prydet af et smukt Blindingsgalleri, bestaaende af 6 Halvsøjler med Trapezkapitæler, foroven indbyrdes forbundne med tredelte Buer; tre af Blindingerne mellem Halvsøjlerne ere udmurede med Mønstermurværk, og den trekantede Gavlspids over Galleriet er ligeledes fuldstændig udmuret i Mønster. De fleste af Kirkens oprindelige, rundbuede Vinduer ere endnu bevarede, men tilmurede; paa Skibets Nordside findes desuden Spor af 3 lavtsiddende, smaa, rundbuede Vinduer (maaske har der langs Indervæggen været et Galleri) og en Spidsbuet Dør. Taggesimsen har Tandsnit og Smaakonsoller af samme Form som enkelte romanske Murstensbygninger paa Fyn. Kapellet har smalle, rundbuede Vinduer og en rundbuet Dør; det dækkes af to ejendommelige rundbuede Krydshvælvinger med svære, profilerede Grather og har oprindelig aabnet sig ind mod Kirken med to store Arkadebuer, der udgaa fra en stærk leddelt Pille; i den nyeste Tid er det blevet delt ved et muret Skillerum idet der foruden det ovennævnte Kapel for Iver Vind er indrettet et Kapel for de tidligere Ejere af Christiansdal. I Korets Sydvæg ses Rester af en lignende Pille, der har baaret de Buer, hvormed den sydlige Korsfløj aabnede sig ind til Kirken. Kirken er overhvælvet. Koret er i nyere Tid delvis ombygget; paa Østvæggen staar Aarst. 1646 og 1718. Altertavlen, med et tarveligt Maleri og Vindernes og Skinkelernes Vaabener, er et udskaaret Renæssancearbejde fra Midten af 17. Aarh. Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen er i samme Stil som Altertavlen, men tarveligere udstyret. To Endestykker til Stole med Oluf Bagers Navn og Bomærke samt Aarst. 1585 hidrøre mulig fra Graabrødre Kirke i Odense; to andre Stole bære Egern -Friisernes og Brockenhuusernes Vaabener. I Skibet et stort, smukt middelalderligt Krucifiks. I Koret en Ligsten over Priorisserne Alhed og Anne Friis, † 1572 og 1580 (afbildet i Saml. til Fyns Hist, VI S. 193), en over Jmfr. Catharine Øllegaard v. Holsten, † 1753, og en romansk Gravsten af Granit med to Kors (se Løffler, Gravst., Pl. VIII). En middelalderlig Gravsten over Prior Ulf Pedersen, † 1456 (Løffler, Gravst. Pl. XXII) er opstillet smstds. I Kapellet, der if. en Indskr. i Kirken er blevet overladt Iver Vind til Gravkapel 1646, findes et stort, rigt Stenepitafium over Iver Vind og Hustru med talrige Vaabener (Kisterne staa endnu i Kapellet, men Ligene ere blevne nedsænkede paa Kirkegaarden). Til Kapellet fører en rigt udskaaren Egetræsdør fra samme Tid som Altertavlen. Under Kapellet er der en Gravhvælving. Paa Kirkens nordl. og sydl. Side har der været malet adelige Vaabenskjolde med Navne paa Nonner i Klosteret, væsentlig fra 16. Aarh. (Løffler, Indberetn. til Nationalmus., 1898). — Paa Kirkegaarden Mindesten for Oberst Th. C. Faaborg, falden 1864.

 

Kirken hørte til Dalum Kloster, der grundlagdes samtidig med Kirken (ved Aar 1200) af de Nonner, der hidtil havde boet paa Borgbanken S. for Odense (se S. 349). Efter alm. Antagelse var Dalum Kl. af Augustinerordenen, men i Virkeligheden maa det have huset Benediktinernonner I et Dokum. af 1193 staar: „moniales de Burg ordinem ab ipsis monachis (ɔ: St. Knudsmunkene i Odense) habuere“. Aar 1326 nævnes „monasterium Dalumense et prior ordinis Benedictini“, og 1365 „Gewardis priorissa, Thora Ewesdoter, Margareta filia Nicolai et Abela filia Laurentii, sanctimoniales monasterii ordinis sancti Benedicti in Dalym“. I den i S. R. D. Bd. V trykte Regula b. Augustini, som indeholder Bestemmelser trufne paa Kapitler i Ordenens forskellige Klostere i Danm., nævnes Dalum da heller ikke.. I Spidsen for det stod en Priorisse samt en Prior (ofte en verdslig Adelsmand), der havde dets Tjenere i Forsvar og styrede dets Godser. Medens Klosteret paa Borgbanken havde været fattigt, voksede det snart efter Flytningen op til en rig Stiftelse; navnlig ved Gaver fra Adelen samlede det sig et stort Jordtilliggende ikke alene paa Fyn, men ogsaa paa Langeland, Ærø og Laaland, hvad der fremgaar af en Jordeb. fra 1533 (se Saml. til Fyens Hist. IV S. 307); ogsaa fik det flere Gange pavelige Afladsbreve. Men i øvrigt er Klosterets Skæbne lidet kendt. Det havde oftere Stridigheder med fynske Adelsmænd, som vilde fratage det Godser; i 13. og 14. Aarh. søgte dets Prior at blande sig i Odense-bispevalget, men maatte 1348 give Afkald paa Ret hertil; 1378 vare Nonnerne (for største Delen adelige) Genstand for et voldeligt Overfald, en Tildragelse, som i Forbindelse med andet har givet Anledn. til Rygter om et usædeligt Liv i Klosteret; 1534, under Grevens Fejde, blev der atter øvet Vold mod Nonnerne, denne Gang af Henr. Skræp (se S. 351). Middelalderens Slutn. synes i det hele at have været en ugunstig Tid for Klosteret, og Bisp Jens Andersen Beldenak maatte endog gøre Kongen Forestillinger for at hindre dets økonomiske Undergang. Ved Reformationen inddroges det under Kronen og var nu en Tid lang en kgl. Forlening, men Nonnerne fik Lov at blive boende; endnu 1571 vare 4 i Live; 1580 døde vistnok den sidste. — Chr. IV tog ofte ind paa Dalum Kloster, saaledes havde han sit Hovedkvarter her i Krigen 1627, og den ene af hans Sønner med Kirstine Munk døde her s. Aar. 1659 blev det pantsat til Jens Lassen, senere Landsdommer († 1706), som 1662 fik Skøde paa det („Dalum Ladegaard“; 38 Td. Hrtk. beregnet til 60 Rd. pr. Td., 2103 Td. Hrtk. Bøndergods til 50 Rd. pr. Td.). Lassen overdrog Ejendommen til Gehejmer. Didr. v. Schult til Finstrup († 1704), der gav den Navnet Christiansdal efter Chr. V, og hvis Datter Frederikke Christiane var gift med Admiral C. C. Gabel, hvilken sidste 1722 skødede Gaarden til Kronen. Den hørte nu til det fynske Ryttergods indtil 1764, da den (Hovedgaardstakst 91, Bøndergods 593 Td. Hrtk. samt Dalum og Sanderum Kirker) solgtes for 108,790 Rd. C. til Kmhr. Chr. Benzon († 1801). Gaarden blev længe i denne Families Eje, først fra 1787 som Substitution for det af Gehejmer. Jac. Benzon 1766 oprettede Stamhus Cathrinebjærg (se II S. 295), senere som en Del af Substitutionen for det i 1757 af Chr. Hansen oprettede Stamhus Lønborggaard, derpaa, efter i 1855 at være udløst heraf, som Privatejendom. Aar 1882 solgtes Christiansdal, efter at det meste af Tilliggendet, deribl. Fruens Bøge, var bortsolgt, for 80,000 Kr. til Baron Zytphen-Adeler, som 1891 afhændede Hovedbygningen med 21 Td. Ld. for 40,400 Kr. til den nuv. Ejerinde Enkefru Rump. — Den egentlige Klosterbygning, som vistnok har været trefløjet og har stødt op til Kirkens Sydside og i Forening med denne har omsluttet Søsterhaven, var alt forsvunden paa Resens Tid. Men desuden har der vist til Klosteret hørt fritstaaende Bygninger. I alt Fald hidrører den nordl. Fløj af Christiansdals trefløjede Hovedbygning, i to Stokv., fra Middelalderen og er helt opf. af Munkesten; i den sydl. Sidemur ses en oprindl., fladbuet Døraabning og et Kælderhul, som fører ned til et Kælderrum, der gaar paa tværs gennem Fløjen og dækkes af to temmelig flade Krydshvælvinger (næppe middelalderlige); Husets Indre er i øvrigt nyt. Den vestl. Fløj er vist ogsaa gammel, dog yngre end Nordfløjen; men paa Grund af det tykke Pudslag kan intet nærmere siges om Alderen af Bygningerne Sydfløjen er opf. ved Aar 1800.

Dalumgaard hørte som alt nævnt oprindl. under Christiansdal, men blev 1842 frasolgt af Kmhr. Chr. F. O. Benzon til Fru Trolle for 50,000 Rd.; hun overdrog den 1844 til Sønnen H. Chr. Pedersen († 1861), hvis Enke solgte den for 125,000 Rd. til Niels Andersen, som 1863 af Kmhr. Benzon tilkøbte Grynborg Skov (Sanderum S.), 23 1/2 Td. Ld.; den nuv. Ejer, A. N. Andersen, overtog Gaarden efter Faderens Død 1876. — Hovedbygningen, i eet Stokv. af Grundmur, er opf. 1845.

Den 1862 af den bekendte Højskolemand Christen Kold († 1870) stiftede Dalum Højskole, som fortsattes nogle Aar efter hans Død, gik 1886 over til at blive Landbrugsskole, den største i sit Slags i Landet (hidtil i alt 1527 Lærlinge). I Haven Mindesmærke for Kold.

I Hjallese har den gamle Sognekirke ligget, til hvilken ogsaa Hunderup By søgte 1532—71. Det var her, at Chr. III blev hyldet af den fynske Adel i Juli 1534. Ved kgl. Gavebrev af 22/11 1576 tillodes det Jørgen Marsvin at nedbryde den og benytte Materialet, hvoraf han opførte Hollufgaard. Kirken har ligget, hvor nu Skolen er.

Lige uden for Skolen (en af Fred. IV’s Skoler, fra 1722) ligger et ovalt Bystævne, bestaaende af 21 Sten; de 20 ere firsidet tilhugne og bære Aarst. 1868 (da Stævnet sattes) og Bymændenes Navne. Oprindl. stod Stenene i Retvinkel, 1878 fik Stævnet sin nuv. Form; det benyttes nu kun sjældent.

Sanderum Sogn omgives af Dalum, Stenløse, Bellinge, Brendekilde, Brylle, Ubberud og Paarup Sogne samt St. Knuds Landdistr. Kirken, mod Ø. i Sognet, ligger omtr. 3/4 Mil S. V. for Odense. De mod Ø. jævne, men i øvrigt meget bakkede og højtliggende Jorder (højeste Punkt Flintebjærg, 288 F., 90 M.) ere til Dels lermuldede, mod V. stærkt lerede. Paa Sydøstgrænsen mod Stenløse Sogn løber Odense Aa. En Del Skov (Hesbjærg Storsk., Øghaven, se S. 406, Grynborg Sk. m. m.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Odense til Assens og Faaborg og den fynske Hovedbane. Fladeindholdet 1896: 5182 Td. Ld., hvoraf 2574 besaaede (deraf med Hvede 31, Rug 546, Byg 568, Havre 553, Ærter og Vikker 7, Blandsæd til Modenh. 367, Grøntf. 143, Kartofler 39, Sukkerroer 134, andre Rodfrugter 131, Frøavl 45, andre Handelspl. 6), Afgræsning 735, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1204, Have 79, Skov 286, Moser 50, Kær og Fælleder 50, Hegn 45, Stenmarker 4, Veje og Byggegr. 143, Vandareal 11. Kreaturhold 1893: 486 Heste, 1801 Stkr. Hornkv. (deraf 1177 Køer), 726 Faar, 559 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 538 Td.; 108 Selvejergaarde med 491, 181 Huse med 45 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1398 (1801: 840, 1840: 1280, 1860: 1474, 1880: 1500), boede i 300 Gaarde og Huse; Erhverv: 44 levede af immat. Virksomh., 1094 af Jordbrug, 10 af Gartneri, 170 af Industri, 32 af Handel, 2 af Skibsfart, 37 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Sanderum med Kirke, Præstegd., Skole, Mølle og Fællesmejeri; Højme med Skole; Elmelund; Ravnebjærg med Skole (ved kgl. Res. af 4/7 1892 er det bestemt, at der skal opføres en Filialkirke her for Sognets vestl. Del). Gaarde: Store og Lille Bøllemose, St. og Lille Grynborg; Holmstrup med Jærnbanestation; Vosemose med Teglværk og Mølle; Dyrupgaarde; Knudstrup. Gaarden Elsesminde har 22 Td. Hrtk., 190 Td. Ld., hvoraf 9 Eng og Mose, 1 Skov, Resten Ager (2 Lejehuse). Ruerne, Gaarde og Huse, Enghave Huse, Lettebæk Huse (en Del i Bellinge S.).

Sanderum S., een Sognekommune med Dalum, hører under Odense Hrd.’s Jurisdiktion, Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstingskr. og Amtets 2. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 150. Lægd. Kirken tilhører Familien Benzon.

Kirken (se Vignetten S. 398), helliget St. Michael I Koret har hængt en Trætavle med Indskrift: „Anno domini 1503 fundavit honorabilis vir magister Nicholaus Hiort istum chorum in honorem S. Michaelis. Orate“., bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn mod V., to Sidefløje paa Skibets Nord- og Sydside samt et Vaabenhus paa Sydsiden af Taarnet. Kirken tilhører oprindl. den romanske Periode. Skibet er opført af raa Kamp uden Sokkel, Kor og Apsis af simpelt tilhugne Kvadre paa en tre Skifter høj, ualmindelig rigt og kraftigt profileret Granitsokkel. I Korets Nordside er et oprindeligt Vindue bevaret, og Rester af de to gamle Døre ses paa begge Sider af Skibet. I Apsis sidder et oprindeligt Vindue, hvis Karmsten er prydet med St. Michael med Dragen og Vinrankeslyngninger (nu ødelagt ved Indsættelse af et Jærnvindue). De store, hvælvede Sidefløje og Taarnet, hvis Underrum er forbundet med Skibet, samt Vaabenhuset, alle med takkede Gavle, ere opførte i den senere Middelalder. Fra samme Tid ere vistnok ogsaa Krydshvælvingerne i Kor og Skib. Rigt og smukt udskaaren Altertavle fra omtr. 1520, der uden Tvivl skriver sig fra Claus Bergs Værksted i Odense, og som maaske er skænket Kirken af Dron. Christine; i Midtpartiet, der næsten helt stemmer overens med Fremstillingen paa Altertavlens Fløje i St. Knuds Kirke, findes Lidelseshist. gengivet, paa Fløjene ses Apostlene (se Fr. Beckett, Altert., S. 121 fl.). Ved dens Restauration 1895 fandtes Relikvier i Alterbordet (nu i Odense Museum). Kalkstensdøbefont fra den romanske Overgangsperiode; Kummen er prydet med Halvsøjler, forbundne ved spidse Kløverbladsbuer. Prædikestolen er et tarveligt Billedskærerarbejde fra Beg. af 17. Aarh. Der er fundet Kalkmalerier i Kirken fra omtr. 1500 (se Magn. Petersen, Kalkmal., S. 63); i Koret ere de 1896 blevne restaurerede af Prof. Kornerup (nogle, fra en meget ældre Tid, fandtes under det øverste Lag). Den ene Klokke er fra 1492, støbt af Peder Hansen.

I Sanderum By er der 1875 rejst en Mindesten (Bautasten med Vers af C. Ploug) for Litteraturhistorikeren N. M. Petersen, der er født her 24/10 1791.

Sanderum var Anneks til Dalum indtil 1869.

Brendekilde Sogn omgives af Annekset Bellinge, Brylle og Sanderum Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1 1/4 Mil S. V. for Odense. De noget højtliggende og gennemgaaende jævne Jorder ere lerede. Borrebymølle Bæk, der udspringer paa Nordgrænsen, løber gennem Sognet mod S. og danner Sydvestgrænsen mod Brylle Sogn. Gennem Sognet gaar den fynske Hovedbane.

Fladeindholdet 1896: 1586 Td. Ld., hvoraf 750 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 168, Byg 164, Havre 173, Ærter og Vikker 7, Blandsæd til Modenh. 124, Grøntf. 38, Kartofler 12, Sukkerroer 22, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 257, Høslæt, Brak, Eng m. m. 410, Have 22, Skov 64, Moser 6, Kær og Fælleder 8, Hegn 15, Stenmarker 6, Veje og Byggegr. 47, Vandareal 1. Kreaturhold 1893: 147 Heste, 543 Stk. Hornkvæg (deraf 351 Køer), 188 Faar, 179 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 163 Td.; 35 Selvejergaarde med 145, 65 Huse med 17 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 504 (1801: 239, 1840: 466, 1860: 519, 1880: 509), boede i 103 Gaarde og Huse; Erhverv: 33 levede af immat. Virksomhed, 361 af Jordbr., 80 af Industri, 7 af Handel, 15 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Brendekilde med Kirke, Præstegd. (tidligere paa Brendekildegaards Plads), Skole, Fattiggaard (noget N. for Byen, opf. 1869, Plads for 20 Lemmer) og Mølle. Kongsbjærg Huse. — Brendekildegaard: 13 1/4 Td. Hrtk., 128 Td. Ld. (i Brendekilde og Brylle S.), hvoraf 4 Eng, 2 Skov, 2 Mose, Resten Ager (4 Huse). En Gaard i Brendekilde: 13 1/8 Td. Hrtk., 117 Td. Ld., hvoraf 14 Eng, 3 Skov, Resten Ager. Desuden mærkes St. Stærmosegd., Vædegd. og Limkildegd. Stærmose Huse.

Brendekilde S., een Sognekommune med Annekset, hører under Odense Hrd.’s Jurisdiktion, Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstingskr. og Amtets 8. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 151. Lægd. Kirken tilhører Sognets Tiendeydere.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den er opført af røde Munkesten i den senere Middelalder. De vistnok samtidige Vinduer ere store, fladbuede og omgivne af profilerede Murfalse. Korgavlen, som er ret smuk med Takker og Blindinger, har midtpaa en fremspringende Pille, der tidligere har baaret et lille, nu forsvundet Spir. Taarn og Vaabenhus ere sikkert senere Tilbygninger fra Middelalderens Slutn. Kirken er overhvælvet. Altertavlen er et Alterskab med tre Fløje fra Middelalderens Slutn., med ret godt udskaarne, senere overmalede Figurer (Nedtagelsen af Korset og Scener af Lidelseshistorien). Prædikestol uden Prydelser eller Inskriptioner; Døbefont af Træ; foran Alteret ligger en lille, slidt Ligsten. En sjælden Kirketavle til Almisseindsamling, fra den senere Middelalder, er nu i Nationalmus. — Udvendig paa Korets Østgavl Mindesten for Præsten, Konsistorialr. Chr. H. v. Westen, † 1808, og Hustru, der ere begravede her.

I Brendekilde blev 1887 rejst et Mindesmærke (Granitsten med Indskrift) for Sproggranskeren Rasm. Rask, som blev født her 22/11 1787, ved hans Fødehus.

Bellinge Sogn, Anneks til Brendekilde, omgives af dette, Sanderum, Stenløse, Fangel, Verninge og Brylle Sogne. Kirken, mod Ø. i Sognet, ligger omtr. 1 1/4 Mil S. S. V. for Odense. De sandmuldede Jorder ere noget højtliggende og gennemgaaende jævne, dog hæver Kulagerhøj sig 134 F., 42 M. Ved Odense Aa, der danner Østgrænsen, er der nogle stejle Bredder; Sydgrænsen dannes af Borrebymølle Bæk. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Odense til Assens og Faaborg.

Fladeindholdet 1896: 1951 Td. Ld., hvoraf 1163 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 223, Byg 215, Havre 240, Boghvede 8, Ærter og Vikker 10, Blands. til Modenh. 159, Grøntf. 132, Kartofler 26, Sukkerroer 32, andre Rodfr. 92, Frøavl 21), Afgræsn. 252, Høslæt, Brak, Eng m. m. 429, Have 31, Skov 4, Hegn 15, Veje og Byggegr. 55, Vandareal m. m. 2 Td. Kreaturhold 1893: 205 Heste, 757 Stkr. Hornkv. (deraf 476 Køer), 211 Faar og 332 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 235 Td.; 53 Selvejergaarde med 208, 81 Huse med 27 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 649 (1801: 304, 1840: 479, 1860: 598, 1880: 691), boede i 131 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 387 af Jordbrug, 13 af Gartneri, 150 af Industri, 50 af Handel, 1 af Skibsfart, 4 af andre Erhverv og 27 af deres Midler.

I Sognet Byen Bellinge, ved Landevejen, med Kirke, Skole og Kro. Bellinge-Mark, Gaarde og Huse. Borreby Møllegaard: 13 3/8 Td. Hrtk., 130 Td. Ld., (omtr. 14 i Verninge S.), hvoraf 10 Eng, 1 Skov, Resten Ager. Desuden mærkes Broholmgd., Dansbogd., Borreby og Lettebæk Vandmøller. Lettebæk Huse (se S. 411).

Bellinge S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 152. Lægd. Kirken tilhører to Privatmænd i Sognet.

Kirken bestaar af Skib, Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den er opført i gotisk Tid af røde Munkesten, uden Sokkel. Taarn og Vaabenhus ere vistnok samtidige med den øvrige Bygning. De oprindl. Døre og Vinduer have Skraaprofiler; Korets Østgavl har Blindinger, men har mistet Kamtakkerne. Alle Rum ere overhvælvede. Altertavlen er et Alterskab fra katolsk Tid med tarveligt udførte, senere overmalede Figurer (Gangen til Golgatha, de fire Kirkefædre og de tolv Apostle). Prædikestolen er et tarveligt Arbejde fra Baroktiden; Granitdøbefont. I Koret en middelalderlig Kirkestol med udskaarne Endestykker og med Indskrifterne: nil cognatur dulcius quam ihesus dei, — ihesus, — help os amen. I Kirkegulvet Ligsten over Møller Hans Vilatzøn, † 1659, og Hustru. Paa Hvælvingerne og Sidevæggene ere afdækkede en Del Kalkmalerier fra 1496 (se Magn. Petersen, Kalkmal., S. 62), hvoraf nogle restaureredes 1884 af Prof. Kornerup.

Borrebygaard og Borreby Mølle overlod Kongen 1536 til Mikkel Brockenhuus.

Ved Borreby Mølle ligger en fredlyst Gravhøj.

Stenløse Sogn omgives af Annekset Fangel, Bellinge, Sanderum og Dalum Sogne samt Aasum Hrd. (Højby og N.-Lyndelse S.). Kirken, mod N., ligger omtr. 1 Mil S. for Odense. De noget højtliggende, men jævne, kun ved Odense Aa bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede. Ved Odense Aa, der danner Vestgrænsen mod Bellinge og Sanderum Sogne, forekommer et Lag af Kalktuf, dannet ved Afsivning fra Kilder med kalkholdigt Vand. Østgrænsen mod Aasum Hrd. dannes af et mindre Aaløb. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Odense til Faaborg og den sydfynske Jærnbane.

Fladeindholdet 1896: 2146 Td. Ld., hvoraf 1116 besaaede (deraf med Hvede 11, Rug 231, Byg 259, Havre 259, Boghvede 5, Ærter og Vikker 4, Blandsæd til Modenh. 165, Grøntf. 53, Kartofler 21, Sukkerroer 47, andre Rodfr. 61), Afgræsn. 290, Høslæt, Brak, Eng m. m. 504, Have 28, Skov 65, Moser 45, Kær og Fælleder 21, Hegn 12, Veje og Byggegr. 60, Vandareal 4 Td. Kreaturhold 1893: 203 Heste, 805 Stkr. Hornkv. (deraf 502 Køer), 319 Faar, 346 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 245 Td.; 39 Selvejergaarde med 227, 46 Huse med 17 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 541 (1801: 411, 1840: 513, 1860: 542, 1880: 570), boede i 97 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomhed, 377 af Jordbr., 109 af Industri, 2 af Handel, 18 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Stenløse med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle; Svendstrup; Volderslev, ved Landevejen. — Hovedgaarden Lindved: omtr. 20 Td. Hrtk., 215 Td. Ld. (i Stenløse og Højby S.), hvoraf 32 Eng, 18 Skov, Resten Ager (til Gaarden høre en Mølle og 5 Huse). Voldgaard: 15 Td. Hrtk., 133 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 2 Have og Gaardspl., Resten Ager (1 Lejehus). Desuden mærkes Lundsgaard og Elle Mølle.

Stenløse S., een Sognekommune med Annekset, hører under Odense Hrd.’s Jurisdiktion, Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstingskr. og Amtets 8. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 153. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Karolinekilde, Paarup S.

Kirken, helliget St. Clemens, bestaar af Skib, Kor med Korrunding, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den er opført i romansk Tid af raa Kamp med tilhugne Hjørnekvadre paa en to Skifter høj, profileret Sokkel. Af de oprindelige Vinduer er eet bevaret i Skibet, og 3 spores paa Korrundingen; paa Skibets nordl. Væg ses Spor af Kvindernes Indgang. Taarnet, med kamtakkede Gavle, Vaabenhuset og Hvælvingerne over Skib og Kor hidrøre fra den seneste Middelalder (paa Taarnets Vestgavl staar Aarst. 1606). Altertavlen har et tarveligt, nyere Maleri (Christus paa Korset). Alterstagerne, fra 1696, have Urnernes og Krabbernes Vaabener. Den udskaarne Prædikestol er skænket 1584 af Otte Brockenhuus og bærer Brockenhuusernes og Venstermandernes Vaabener. Romansk Døbefont af Granit med Løvværksslyngninger paa Kummen. I Vaabenhusets Vestvæg er opstillet Kirkens gamle middelalderlige Dør, rigt prydet med Smedejærnsbeslag og med Aarst. 1489 og „sancte clemes ora pro me“ (afb. i Tegn. af æld. n. Arkit. 1 S. 2. R. Pl. 6). Paa Korets Loft staar en gotisk Brevkiste med smukt smedet Beslag, skænket 1601 af Fru E. Skram til Lindved, restaureret 1898. Den ene Klokke er fra 1514, med Indskrift i Minuskler og Relieffremstillinger af Gud Fader med Christus i Skødet og St. Clemens. Ved Korvæggen Ligsten over Johan Brockenhuus, † 1545, og Gese Tidemand, † 1556; i Vaabenhuset Ligsten over Niels Olufsen Anden, første Sognepræst til Stenløse og Fangel, † 1647. Epitafium over Forpagter Andr. Jensen, † 1764, og Hustru. Som Grundsten under Vaabenhusets ene Hjørne ligger en romansk Ligsten. En sjælden, kisteformet Gravsten med Skulpturer, fra den ældre Middelalder, er nu i Nationalmuseet.

Lindved nævnes alt i 15. Aarh. som et Len under Næsbyhoved, men tilhørte derefter den bekendte Borgmester i Odense Peder Marsvin, der synes at have arvet den efter sine Forældre, men for øvrigt aldrig selv skrev sig til Gaarden. Hans Søn Rigskansleren Jørgen Marsvin ejede 1501 L., som 1528 tilhørte hans Enke Anne Andersdatter. Ved hans Sønnedatter Karen Pedersdatter Marsvins Ægteskab med Erik Bille kom Gaarden til denne Slægt. Efter Erik Billes Død 1573 tilfaldt den Sønnerne Knud og Ove Bille, derefter sidstnævntes Børn Peder og Birgitte Bille, gift med Jørgen Hartvigsen, der ejede den 1648, men synes at have solgt den til Jfr. Dorte Skinkel, som ejede den 1663, men hvis Arvinger 1674 solgte den til Fru Anne Vind, som dog alt 1678 afhændede den til Oberstlieutn. Jochim Schütz. Han solgte 1691 Gaard og Gods „med adelig Frihed paa samme Gaard“ til Fred. Gersdorf til Kjærgaard og Bramstrup († 1724) og den var derefter forenet med Bramstrup — idet Fr. Gersdorf 1722 skødede den til Joh. Fr. Brockenhuus (se i øvrigt under Bramstrup) — til 1798, da Kancellir. Hillerup solgte den til Landsdommer i Fyn Joh. Jac. Mylius († 1803) og Frue Ulrikke Cathr. Rasch. Han fik 1792 Bevilling paa at afhænde Bøndergodset og solgte derefter 1803 selve Hovedgaarden med Mølle og 5 Huse til Forpagter Chr. Berg. Siden den Tid har den været i denne Families Eje undtagen 1889—96, da den ejedes af Hr. Dons; nu tilhører den den tidligere Ejer H. C. O. Bergs († 1889) Enke, Fru Vilhelmine Berg. — Den gamle Hovedbygning er af Bindingsværk i eet Stokværk.

I Sognet har ligget Hovedgaarden Volderslevgaard, Stamsædet for den gamle Slægt Brockenhuus, der vistnok alt i Beg. af 15. Aarh. boede her. Den ejedes af Johan B. 1438—66, Oluf B. 1468—81, Johan B., † 1545, Otte B., † 1594, Frans B., † 1616, alle Søn efter Fader. Siden kom den til Hans Lindenov til Hundslund Kloster, som 1632 mageskiftede den til Kronen, der bortfæstede den til to Bønder; 1652 blev Godset pantsat til Kongen af Polen, der afhændede Pantet til Henning Pogwisch, som endnu s. Aar pantsatte V. til Biskoppen i Fyn Laurids Jacobsen. Spor af Gaardens Volde saas endnu for nogle Aar siden ved den sydvestligste Gaard i Byen ved Engdraget, der skiller Stenløse Sogn fra Nørre-Lyndelse og fordum, da det var en Sø, har værnet Gaarden.

St. Knuds Kloster afhændede 1542 Lundsgaard i Stenløse S. til Mikkel Brockenhuus.

Paa Stenløse Mark har der været en hellig Kilde, Videkilde, som langt ind i 19. Aarh. besøgtes St. Hans Nat.

I Stenløse findes et Bystævne, som er opstillet omtr. 1865 og endnu benyttes; det bestaar af 9 i en Rundkreds satte firsidede, tilhugne Sten med Bymændenes Navne. — I Volderslev er der ligeledes et endnu benyttet Bystævne, der oprindl. hidrører fra 18. Aarh. og bestod af 14 ikke tildannede Sten, af hvilke de 13 stod i Rundkreds og een i Midten; 1884 bleve Stenene firsidet tilhugne, forsynede med Bymændenes Navnetræk og satte i Halvkreds, samt omgivne med en Tjørnehæk og Lindetræer; 1896 borttoges en af Stenene, idet to Gaarde bleve sammenlagte til ovennævnte Voldgaard.

Aar 1562 fik Sognet sin egen Præst; tidligere havde det været betjent af en Præst, der boede i St. Knuds Kloster, hvorunder Kirken blev henlagt 1316.

Fangel Sogn, Anneks til Stenløse, omgives af dette, Bellinge og Verninge Sogne, fra hvilke to det adskilles ved Odense Aa, samt af Svendborg Amt (Salling Hrd.) og Aasum Hrd. (N.-Søby og N.-Lyndelse S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1 1/2 Mil S. S. V. for Odense. De noget højtliggende, men temmelig jævne Jorder ere gennemgaaende sandede. Paa Sydgrænsen løber Skjelbæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Odense til Faaborg.

Fladeindhold 1896: 2584 Td. Ld., hvoraf 1329 besaaede (deraf med Hvede 14, Rug 297, Byg 275, Havre 308, Boghvede 20, Ærter og Vikker 8, Blandsæd til Modenh. 209, Grøntf. 70, Kartofler 38, Sukkerroer 16, andre Rodfr. 70, Frøavl 4), Afgræsn. 396, Høslæt m. m. 561, Haver 32, Skov 100, Moser 54, Kær og Fælleder 20, Hegn 10, Veje og Byggegr. 80, Vandareal m. m. 2 Td. Kreaturhold 1893: 230 Heste, 806 Stk. Hornkv. (deraf 485 Køer), 469 Faar, 286 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 232 Td.; 48 Selvejergaarde med 203, 115 Huse med 29 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 756 (1801: 370, 1840: 616, 1860: 689, 1880: 748), boede i 159 Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomh., 523 af Jordbr., 3 Gartneri, 157 af Industri, 33 af Handel, 14 af andre Erhverv, 5 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Fangel, ved Landevejen, med Kirke og Skole; Fangeltorp. Vestertorp, Gaarde og Huse. Fangel Aagaard: 12 3/4 Td. Hrtk., 129 Td. Ld., hvoraf 18 Eng, 4 Skov, Resten Ager (1 Hus). En Gaard i Fangel: 13 Td. Hrtk., 120 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 5 Skov, Resten Ager. Desuden mærkes Bellingebro, Andelsmejeri, og Borreby, Andelsmejeri. Mod S. V. en methodistisk „Vandrekirke“, opf. 1895 i mangekantet Form.

Fangel S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 154. Lægd. Kirken tilhører Sognets Tiendeydere.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den er oprindl. en af raa Kamp opført romansk Bygning. Den oprindl. rektangulære Døraabning er bevaret paa Skibets Sydside. Korgavlen er opført af røde Munkesten med en fremspringende Pille paa Midten, der tidligere har forlænget sig op over Taget og haft et lille Spir. Taarn og Vaabenhus samt de i Kor, Skib og Taarn indbyggede Hvælvinger ere fra den senere Middelalder. Altertavlen er fra 1894 af A. Dorph (Christus og den samaritanske Kvinde); Granitdøbefont; Prædikestol i Barokstil. I Skibet et Trækrucifiks fra Middelalderens Slutn.; i Vaabenhuset en malet og udskaaren Ligbaare fra 1719. I Koret Ligsten over Præsten Oluf Hansen, † 1631, hans Hustru og dennes anden Ægtefælle Knud Jacobsen. I Kirkegaardsdiget to middelalderlige Indgange.

Fangel var et eget Pastorat, indtil det ved Kongebr. 8/2 1632 befaledes annekteret til Stenløse.

Verninge Sogn, det sydvestligste i Herredet, omgives af Fangel, Bellinge, Brylle og Tommerup Sogne, Baag Hrd. (Ørsted og Kjøng S.) og Svendborg Amt (Salling Hrd.). Kirken, mod N., ligger omtr. 2 1/4 Mil S. V. for Odense. De noget højtliggende og paa enkelte Steder temmelig bakkede Jorder ere for en stor Del sandede med store Eng- og Mosestrækninger ved Grænserne; mod Ø. og S. begrænses det af Odense Aa, mod N. af Holmehave Bæk. En Del Skov. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Odense til Assens og, i det nordvestl. Hjørne, Assens-Tommerup Banen.

Fladeindholdet 1896: 5146 Td. Ld., hvoraf 2476 besaaede (deraf med Hvede 16, Rug 551, Byg 456, Havre 561, Boghvede 34, Blandsæd til Modenh. 450, Grøntf. 147, Kartofl. 84, Sukkerr. 71, andre Rodfr. 100, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 823, Høslæt, m. m. 1027, Have 80, Skov 231, Moser 286, Kær og Fælleder 44, Hegn 71, Heder 2, Veje og Byggegr. 98, Vandareal 8 Td. Kreaturhold 1893: 435 Heste, 1583 Stkr. Hornkv. (deraf 965 Køer), 882 Faar, 797 Svin, 10 Geder, og 4 Æsler. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 463 Td.; 93 Selvejergaarde med 399, 4 Arvefæstegd. med 25, 205 Huse med 39 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1602 (1801: 795, 1840: 1233, 1860: 1479, 1880: 1617), boede i 317 Gaarde og Huse; Erhverv: 59 levede af immat. Virksomh., 1030 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 373 af Industri, 45 af Handel, 5 af Skibsfart, 8 af andre Erhverv, 40 af deres Midler, og 39 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Verninge, ved Landevejen, med Kirke, Skole, (4 Klasser og 2 Lærere), Fattiggaard (opr. 1878, Plads for 40 Lemmer), Missionshus (opf. 1896), Apotek, Lægebolig, Kro, Andelsmejeri (Fuglekilde) og Limfabrik; Hjelmerup; Solevad; Langsted med Teglværk og Vandmølle; Bregnemose, ved Landevejen; Naarup med Skole, Gæstgiveri, Savværk, Jærnbane- og Telegrafstation. Saml. af Gaarde: Fruerlykke med Præstegaarden „Fuglsang“ lidt mod N. for Kirken. Stenalt, Skovsbo, Gravene og Præsteskov, Huse, Nevershuse med Mølle, Lindholm, Huse, Naarupskov, Gaarde og Huse. — Voldsgaard: 14 Td. Hrtk., 131 Td. Ld. (75 med 8 5/8 Td. Hrtk. i Bellinge S.), hvoraf 16 Eng, 6 Skov, Resten Ager. En Gaard i Solevad (Solevadgd.): 15 Td. Hrtk., 180 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 10 Skov, Resten Ager (til Gaarden høre 2 Huse og ved Holmehave Bæk et Vandhjul, 7 Al. i Diameter, der driver en Mølle). En Gaard i Naarup (Naarupgd.): 13 Td. Hrtk., 180 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 44 Skov, Resten Ager (1 Hus).

Verninge Sogn, en egen Sognekommune, hører under Odense Hrd.’s Jurisdiktion, Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstingskr. og Amtets 8. Folketingskr., for hvilken Byen Verninge er Valgsted, samt 3. Udskrivningskr.’ 155. Lægd. Kirken tilhører nogle af Sognets Gaardmænd.

Kirken (hvidkalket), paa en Bakke 147 F. over Havet, bestaar af Skib og Kor ud i eet og Taarn mod V. samt en Udbygning mod N. og Vaabenhus mod S. lige over for hinanden, saa at Kirken faar Korsform. Den oprindl. Kirke er opført i romansk Tid af utilhuggen Kamp med profileret Sokkel; den oprindl. Syddør, med et Hoved over, ses inde i Kirken som en Niche. I den senere Middelalder er Kirken bleven forlænget mod Ø. med Koret, der er opført af Munkesten med Kamgavl og Blindinger, ligesom Skibets Mure for en stor Del ere opmurede af Munkesten; ogsaa Udbygningen stammer omtr. fra denne Tid; endnu senere (dog før 1589) ere Taarnet og Vaabenhuset, ligeledes af Mursten med Kamgavle og Blindinger, tilføjede. Hele Kirken har Krydshvælvinger, dog er Vaabenhuset ved et Bjælkeloft delt i to Stokv. Taarnrummet er forbundet med Skibet ved en svær, bred Bue. Kirken har i nyeste Tid faaet Skifertag. Altertavlen er et Maleri fra 1890 af A. Dorph, Christus og den samaritanske Kvinde (den gamle Altertavle hænger i Tilbygningen); Prædikestol i Renæssancestil; Granitdøbefont. Bag Alteret Rester af et gotisk Panel. I Udbygningen, hvor Orgelet har Plads, hænger et middelalderligt Krucifiks og en Mindetavle over Præsten Peder Bering, † 1727, og Hustru (under Gulvet er der Gravhvælving). I Koret Stentavle over hans Eftermand Laurits Schytt, † 1756. I Kirkegulvet 5 meget slidte Ligsten (uden for Kirken ligge Stykker af Ligsten, og i et Stengærde langs Præstegaardens Mark findes nogle Ligsten). Paa Vaabenhusets Loft bl. a. et gammelt, jærnbeslaaet Monstranshus.

Tommerup Sogn omgives af Verninge, Brylle og Vissenbjærg Sogne samt Baag Hrd. (Orte og Ørsted S.). Kirken, mod Ø., ligger omtr. 2 Mil S. V. for Odense og 2 3/4 Mil Ø. N. Ø. for Assens. De især i den nordl. Del højtliggende og bakkede Jorder frembyde en rig Afveksling af Banker, Moser og Enge med Vandløb og Skov (Højsholt, Kohave, Femtenskov) og ere i deres Sammensætning meget forskellige, snart stærkt lerede, snart muldede, snart grusede og stenede. Mod N. i Sognet udspringer Brende Aa. Gennem Sognet gaa Assens-Tommerup Banen og, mod N. Ø., den fynske Hovedbane.

Fladeindh. 1896: 4321 Td. Ld., hvoraf 1964 besaaede (deraf med Hvede 76, Rug 427, Byg 413, Havre 435, Boghv. 4, Blandsæd til Modenh. 349, Grøntf. 116, Kartofler 46, Sukkerr. 25, andre Rodfr. 60, Frøavl 12), Afgræsn. 570, Høslæt, Brak, Eng m. m. 889, Have 64, Skov 492, Moser 65, Kær og Fælleder 8, Hegn 52, Veje og Byggegr. 199, Vandareal 12. Kreaturhold 1893: 317 Heste, 1358 Stkr. Hornkv. (deraf 880 Køer), 518 Faar, 613 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 343 Td.; 72 Selvejergaarde med 283, 235 Huse med 59 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1545 (1801: 819, 1840: 1256, 1860: 1451, 1880: 1533), boede i 305 Gaarde og Huse; Erhverv: 98 levede af immat. Virksomh., 887 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 304 af Industri, 76 af Handel, 12 af andre Erhverv, 26 af deres Midler, og 135 vare under Fattigv. (deraf 103 i offtl. Anst.).

I Sognet Byen Tommerup med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri (Karlskilde), Damp-, Vand- og Vejr-Mølle, Garveri, Farveri og flere handlende; 1/2 Mil N. V. for Byen Tommerup Jærnbane- og Telegrafstation ved den fynske Hovedbane og Udgangspunkt for Banen til Assens; ved Stationen et Forsamlingshus (opf. 1888), et Andelsmejeri (Tallerup), Gæstgiveri, flere Købmænd samt Pogeskole; 1/2 Fjerdingvej V. for Tommerup Kirke Knarreborg Station med nogle Huse, Kro og Amtsfattiggaard med Opdragelsesanstalt for forsømte Børn (opf. 1886, Plads for 160); i Nærheden af nævnte Station Missionshuset „Salem“ (opf. 1889). Tallerupgaarde med Skole. Kivsmose med Gaarde og Huse samt Skole. Lilleskov, Gaarde og Huse. Femtning-Skov, Huse. Skovstrup (tidligere Usselhuse), Skjelhuse, Skjelskov, Kohave, Holmehave, Gaarde og Huse; Stensbjærg og Storskov, Huse. Kamgaard: 17 1/4 Td. Hrtk., 191 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 20 Skov, Resten Ager (2 Lejehuse). Store-Appe: 15 1/8 Td. Hrtk., 220 Td. Ld., hvoraf 30 Eng og Tørvemose, 62 Skov, Resten Ager (til Gaarden høre en Mølle og 1 Hus). Baagegaard (eller Baagøegd.): 12 1/2 Td. Hrtk., 130 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 7 Skov, 3 Have og Gaardspl., Resten Ager (til Gaarden høre Skjelskov Mølle, 2 Fæstehuse og 2 Lejehuse). Desuden mærkes Mosegd., Dyrehavegd., Talleruplund, Vædegd. (Parcel af Baagegd.), Højsholt, Skovfogedbolig, og Stensbjærg, Mølle.

Tommerup S. — endnu een Sognekommune med Brylle (indtil 1/1 1900), men delt i to Sognefogeddistrikter (nordl. og sydl.) — hører under Odense Hrd.’s Jurisdiktion, Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstingskr. og Amtets 8. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 156. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Borreby Møllegd., Bellinge S.

Kirken er lille og bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den oprindelige, vestlige Del af Skibet er opført i romansk Tid af utilhuggen Kamp med profileret Sokkel; flere rundbuede Vinduer ses. I den senere Middelalder har Kirken faaet to Hvælvingsfag og er bleven forlænget mod Ø. med to andre (Koret), alt opført af Munkesten ligesom Taarnet og Vaabenhuset, hvilke sidste have Bræddeloft. Den oprindelige Korbue er bevaret. Den udskaarne Altertavle med snoede Søjler har et Maleri af A. Dorph fra 1894, Christus i Getsemane (det gml. Alterbillede hænger i Skibet); Prædikestol i Renæssancestil (i D. Atl. VI S. 543 siges, at Altertavle og Prædikestol ere bekostede 1742 af Søkapt. Jac. Tommerup til Tallerup); Granitdøbefont (ovenover staar Thorvaldsens Christus). Gamle Stolestader. I Gulvet to Ligsten.

Kamgaard, Tallerup og Baagegaard ere gamle Gaarde. Den sidste kan saaledes forfølges tilbage til Midten af 15. Aarh. og havde da Ejere fælles med den nu nedlagte Hovedgaard Frøbjærg; Talleruplund er udparcelleret af Tallerup i Beg. af 19. Aarh. (se F. Hjort [den nuv. Ejer af Baagegd.], Optegn, om Baagegd. i æld. og nyere Tid, Odense 1896). Kamgaard ejedes midt i 17. Aarh. af Krigskommissær G. Th. Haffensriffers og dernæst af Svigersønnen Herredsfoged P. Didriksen Falenkamp, under hvem Gaarden brændte 1694; hans Søn Hans F. solgte Gaarden 1738 (dengang omtr. 330 Td. Ld.).

Brylle Sogn omgives af Verninge, Tommerup, Vissenbjærg, Ubberud, Sanderum, Brendekilde og Bellinge Sogne. Kirken, noget sydlig i Sognet, ligger omtr. 1 3/4 Mil S. V. for Odense. De højtliggende, men temmelig jævne, kun mod N. og N. V. bakkede Jorder (højeste Punkt: Bjærget, 337 F., 106 M.) ere jævnt gode, men især mod S. Ø. noget lette og sandmuldede, mod N. noget lerede. En Del Skov. Mod Ø. begrænses det af Borrebymølle Bæk, mod S. af Holmehavebæk, hvilke forene sig i Sognets sydøstl. Hjørne. Gennem Sognets sydl. Del gaar Landevejen fra Odense til Assens og gennem den nordl. Del den fynske Hovedbane.

Fladeindhold 1896: 3661 Td. Ld., hvoraf 1795 besaaede (deraf med Hvede 15, Rug 429, Byg 387, Havre 427, Boghvede 15, Bælgsæd 4, Blands. til Modenh. 237, Grøntf. 122, Kartofl. 50, Sukkerr. 16, andre Rodfr. 92), Afgræsn. 575, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 845, Have 46, Skov 187, Moser 34, Kær og Fælleder 19, Hegn 41, Veje og Byggegr. 115, Vandareal m. m. 2 Td. Kreaturhold 1893: 318 Heste, 1247 Stkr. Hornkv. (deraf 812 Køer), 587 Faar, 649 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 343 Td.; 83 Selvejergaarde med 287, 3 Arvefæstegd. med 12, 173 Huse med 44 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1134 (1801: 720, 1840: 1011, 1860: 1319, 1880: 1201), boede i 251 Gaarde og Huse; Erhverv: 33 levede af immat. Virksomh., 739 af Jordbr., 3 af Gartneri, 261 af Industri, 25 af Handel, 2 af andre Erhverv., 53 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Brylle med Kirke, Præstegd., Skole og Andelsmejeri; Gundestrup; Render (1489: Renuord). Brylle Mark, Render-Mark, Stærmose, Frankfri, Huse. Brunsvig Skole. Mandgaard: 16 1/2 Td. Hrtk., 168 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 20 Skov, Resten Ager. Desuden mærkes Gaardene Broholm, St.- og Lille-Tobo, Lille-Appe, Lille- og Ny-Stærmosegd., Store-Skræppenborg. Endvidere Skræppenborg Mølle og Frankfri Mølle.

Brylle S., endnu een Sognekommune med Tommerup (indtil 1/1 1900), men delt i to Sognefogeddistrikter (nordl. og sydl.), hører i administrativ Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 157. Lægd. Kirken tilhører 4 Gaardmænd.

Kirken bestaar af Skib, Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opførte i den romanske Tid af raa Kamp med en profileret Granitsokkel; to rundbuede Vinduer og en Dør ses endnu. Kirken har tidligere haft Korrunding. Taarn og Vaabenhus ere opførte i den senere Middelalder. Altertavlen er en Kopi af Dalsgaard (Christus med Martha og Maria). Granitdøbefont. Paa Prædikestolen, der er af nyere Arbejde, findes fem Apostelfigurer, der vist hidrøre fra en katolsk Altertavle. Nogle Kalkmalerier fra omtr. 1400 bleve fundne og restaurerede 1894 i Korets Hvælvinger. Ligsten over Birkedommer og Ejer af Broholm, Anders Henningsen, † 1690. Om den gamle Kirkeklokke fra 1376 (omstøbt 1781), der tidligere antoges for den ældste i Danmark, se Kirkeh. Saml. 1. R. II, S. 85.

Brylle var Anneks til Tommerup indtil 1877.

Vissenbjærg Sogn, det største i Herredet, omgives af Tommerup, Brylle og Ubberud Sogne samt Skovby Hrd. (Vigerslev, Veflinge og Haarslev S.), Vends Hrd. (Rørup S.) og Baag Hrd. (Skydebjærg og Orte S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2 1/8 Mil V. for Odense og 2 3/4 Mil N. Ø. for Assens. Sognet er højtliggende og har en meget uregelmæssig, bakket Overflade, der giver det et højst ejendommeligt, mange Steder naturskønt, næsten vildt Præg. Navnlig gælder dette den større nordl. Del og Egnen omkring Landevejen til Middelfart, hvor det højeste Punkt findes i Præstegaardens Have, 410 F., 129 M., og som falder af til den sydl. Del, hvor den her endnu ubetydelige Brende Aa flyder; denne Del er meget mere jævn, med store Mose- og Engstrækninger (Kaadekilde Mose og Neverkær). I øvrigt findes der spredt rundt om i Sognet smaa Bakkepartier, adskilte ved Dalstrøg og Moser, saaledes Andebølle Mose mod N. V. Fra Bakkerne, særlig fra Præstens Have, er der en storartet Udsigt over den nordl. Del af Fyn og over Lille Bælt til den jydske og slesvigske Kyst. Jorderne ere meget forskellige; S. for Landevejen og mod N. V. omkring Grøftebjærg ere de en Del lerede, men i øvrigt lette og noget sandede; efter fynske Forhold er det et fattigt Sogn. Der er en Del Skov, dog mest Smaaskove. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Odense til Middelfart, med Sidevej til Assens, og den fynske Hovedbane.

Fladeindhold 1896: 8461 Td. Ld., hvoraf 3970 besaaede (deraf med Hvede 109, Rug 790, Byg 845, Havre 890, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 794, Grøntf. 85, Kartofl. 114, Sukkerr. 52, andre Rodfr. 280, Frøavl 4), Afgræsn. 1327, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1918, Have 135, Skov 368, Moser 363, Kær og Fælleder 15, Hegn 89, Stenmarker 6, Veje og Byggegr. 257, Vandareal m. m. 13 Td. Kreaturhold 1893: 710 Heste, 2706 Stkr. Hornkv. (deraf 1776 Køer), 1333 Faar, 1168 Svin og 44 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 700 Td.; 177 Selvejergaarde med 577, 561 Huse med 123 Td. Hrtk. og 101 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 3381 (1801: 1895, 1840: 2858, 1860: 3458, 1880: 3738), boede i 759 Gaarde og Huse; Erhverv: 119 levede af immat. Virksomh., 2113 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 804 af Industri (89 af Teglbrænderi), 137 af Handel, 9 af andre Erhverv, 112 af deres Midler, 76 vare under Fattigv.

I Sognet Vissenbjærg (gml. Form 1383: Visnæbyergh) Kirke, paa en 365 F. høj Bakke ved Landevejen; i Nærheden den ejendommeligt, smukt beliggende Præstegaard (indtil dens Brand 1838 i Fuglevig), et Missionshus (opf. 1897), en Kro og en Mølle. Byerne: Kolbjærg med Skole; Skovsby med Skole; Brønserød (1509: Brunsrut); Kjelstrup (1500: Kedelstrup); Skallebølle med Skole og Teglværk; Magtenbølle (1295: Matteltbølle); Skalbjærg med Skole og Teglværk, Jærnbane- og Telegrafstation; Fuglevig med Andelsmejeri og Møller; Bred, ved Assensvejen, med Skole, Mølle, Teglværk, Jærnbane- og Telegrafstation; Assenbølle med Teglværk; Gadsbølle; Andebølle med Skole, Andelsmejeri (Constantia) og Teglværk; Rolhuse med Skole. Rolslykker, Hesbjærg, Bagmose, Kaadekilde, Kjelstrupskov (før kaldet Karhuse) med Laaninge, Gd. og Huse; Sprattenborg, Duedal, Fuglsang, Huse. Fattiggaarden Stensgaard (opr. 1868, Pl. for 50 Lemmer). — Gaarden Ny-Grøftebjærg: 21 Td. Hrtk., 253 1/2 Td. Ld., hvoraf 33 Skov, 9 under Fæste- og Lejehuse, Resten Ager. Gadsbøllegaard: 20 Td. Hrtk., 230 Td. Ld., hvoraf 18 Skov, 15 Mose, Resten Ager. En Gaard i Bred (Gertrudsholm): 12 Td. Hrtk., 105 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 5 Skov, Resten Ager. Desuden Gaardene Imosegaard, Gammellund, Sellebjærglund og Markusholm med Teglværker.

Vissenbjærg S., en egen Sognekommune, hører under Odense Hrd.’s Jurisdiktion, Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstingskr. og Amtets 6. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 158. og 159. Lægd (vestl. og østl. Del). Kirken tilhører Privatmænd.

Kirken, en 126 F. lang, 32 F. bred, anselig Bygning, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den tilhører oprindl. den romanske Tid og har været opført af raa Kamp paa en Sokkel af to Skifter profilerede Granitkvadre med tilhørende Kvadre paa Hjørnerne. Af den oprindl. Kirke staar dog nu kun Skibets Nordside, uden synlige Spor af Vinduer. Resten er i den senere Middelalder bleven ombygget, væsentlig med Munkesten; Koret er blevet nedbrudt og opført i samme Bredde som Skibet og har faaet en Gavl med Buefrise og Blindinger. Taarnet, 63 F., og Vaabenhuset, begge med blindingsprydede Gavle, ere opførte omtr. paa samme Tid; over Koret er der et spaantækket Spir. Hele Kirken er overhvælvet. Altertavlen bestaar af et trefløjet katolsk Alterskab med udskaarne Figurer, tildels opmalede (i Midtfeltet Korsfæstelsen, paa Fløjene Apostlene). Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning. Ret smukke middelalderlige Alterstager. Korets Sidevægge ere beklædte med et højt Panel med smukt udskaarne Pergamentsfyldinger fra Midten af 16. Aarh. Foran Koret en lav Korskranke med Udskæringer fra Beg. af 17. Aarh. Prædikestolen, med Søjler paa Siderne og smuk, rigt ornamenteret Udskæring, maa henføres til Slutn. af 16. Aarh. I Kirkens Vestende findes den gamle middelalderlige Dør fra 1506 med rigt Jærnbeslag. I Koret et ret anseligt Træepitafium over Præsten Joh. Chr. Naur, † 1703. Aar 1892 fandtes nogle Spor af Kalkdekorationer og Maling (fra omtr. 1400) og paa nordl. Væg Indskriften „Nicolaus Michaelis 1543“.

Grøftebjærg har vistnok været en adelig Sædegaard (paa en til Gaarden forhen hørende Mark ses Sporene af et Voldsted, „Gamle Grøftebjærg“). Aar 1521 nævnes Chr. II.s Forlening paa „Grettebøllegaard“. Den ejedes af Jomfru Magdalene Andersdatter Emmiksen, der her 1591 holdt Bryllup med Erik Bille, som 1596 skrev sig til G. Carl Bryske fik 1599 Ordre til at nedbryde Grøftebj. og af Materialet genrejse Gaarden i Ruggaards Nærhed (se Meidell, Bille-Ætten, I, S. 501). I Slutn. af 18. Aarh. blev den (tillige med Gammellund m. m.) købt af Landsdommer, senere Stiftamtmand i Ribe H. Koefoed; omtrent 1820 solgtes den for 6000 Rd. til senere Forstraad J. C. V. Oppermann. Senere har den haft mange Ejere, saaledes ved Midten af 19. Aarh. H. Berg til Lindved, der købte den for 45,000 Rd., Oliemøller Schytte fra Horsens, som 1857 solgte den til Kmhr. Mylius til Rønningesøgd., der 1865 solgte den for 65,000 Rd. til H. P. Langkilde til Biskopstorp paa Langeland, som solgte den 1867; 1874 blev den solgt for 174,000 Kr. til P. Schwensen til Smidstrupgd., 1879 for 178,000 Kr. til A. Hoffgaard, som 1890 solgte den for 167,000 Kr. til Forpagter Christensen fra Fønsskov, fra hvem den ved Auktion gik over til den nuv. Ejer, Trafikassistent A. S. Møller, Aarhus, for 86,000 Kr. — Den ret anselige Hovedbygning, i eet Stokværk af Grundmur, er opført af ovennævnte Koefoed.

I Sognet ligger en Gaard Koborg, maaske det Kobjærgh, der nævnes i Vald. II’s Jordeb. blandt Kongens Gods.

Egnen omkring Vissenbjærg har i sin Tid været bekendt for sit Røveruvæsen; Skoven, hvorigennem Landevejen gaar, hedder Røverskoven, og hvor nu Gadsbøllevejen støder til Hovedlandevejen, laa indtil for 12—15 Aar siden den berygtede Skomagerkro, hvor Røverbanderne havde deres Tilhold.

I Assenbølle Grisskov ligger „St. Knuds Sten“ (fredlyst 1887), paa hvilken Knud den hellige skal have hvilet paa sin Flugt for Oprørerne; de, som droge til St. Knuds Marked i Odense, plejede at kaste en lille Sten paa Stedet, og i det hele valfartede man hertil i Middelalderen. Stenen er af Naturen formet som et Sæde; paa den fremstaaende Ryg findes en skaalformet Fordybning.

Vissenbjærg Birk var fordum et selvstændigt Len, som 1502 var forlenet til Ejler Bryske; 1583 fik ovennævnte Magdalene Emmiksen og hendes Søster Vissenbjærg Birk for Livstid som Vederlag for deres sønderjydske Gods, som de havde afstaaet til Kongen.

I Kjeldstrupskov, forhen Karhuse, og Omegn var der tidligere en Slags Husindustri, idet Bønderne der brændte saakaldte „Sikar“ eller „Skalgryder“, sorte, uglaserede Lerfade, som paa Grund af deres Prisbillighed solgtes meget paa Fyn og benyttedes til Mælkefade. Nu er denne Industri helt ophørt.

Ved Præstegaardens Have findes en tidligere hellig Kilde, St. Vittie Kilde.

I Fuglevig Præstegaard (se ovfr.) ere de to Digtere, Brødrene P. M. og P. K. Trojel fødte 1743 og 1754.

Efter den ældre Matr. henhørte Sognet til Skovby Hrd. og hørte i gejstlig Henseende til Baag Hrd.

---

​​​​​​​