Skovby Herred

Skovby Herred var et herred i Odense Amt. Herredet hørte indtil 1662 til Rugård Len, og derefter Rugård Amt indtil det ved reformen af 1793 blev en del af Odense Amt.

Sogne:

Skovby — Ore — Guldbjærg  — Nørre-Sandager —  Ejlby — Melby — Særslev — Haarslev — Veflinge. — Vigerslev — Søndersø 

Fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III udgave, 1899

Skovby Herred Skovby Herred grænser mod Ø. til Skam og Lunde Hrd., mod S. til Odense Hrd., mod V. til Vends Hrd. og mod N. til Lille Bælt. Den største Udstrækning fra N. til S. er omtr. 2 3/4 Mil, fra V. til Ø. omtr. 2 1/4 Mil. Kysten forløber temmelig regelmæssig (de tidligere Øer Langø, Lindholm, Store- og Lille Stegø ere inddæmmede). De mod N. lavtliggende og jævne, mod S. noget højtliggende og bakkede Jorder (højeste Punkt i Vigerslev Sogn 217 F., 68 M.) ere gennemgaaende lerblandede, paa sine Steder mod N. noget sandede. I den sydl. Del løber Stavis Aa. Den sydl. Del er temmelig rig paa Skov, mod N. er Egnen skovfattig (i alt 3364 Td. Ld.). Med Hensyn til Frugtbarheden hører Herredet til de mindst gode i Amtet (gnmstl. over 10 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Bogense Købstad) 40,507 Td. Ld. (4,₀₆ □ Mil, 223,₅ □ Km.). Landdistr. Ager og Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 3737 Td. Folketallet var 1/2 l890 i Landdistr. 10,512 (1801: 6668, 1840: 9141, 1860: 10,429, 1880: 11,084). I Herredet ligger Købstaden Bogense. I gejstlig Henseende danner det eet Provsti med Lunde og Skam Herreder, i verdslig Henseende hører det under Skovby og Lunde-Skam Herreders Jurisdiktioner samt under Amtets 2. Forligskreds (Vigerslev og Søndersø Sogne) og 4. Forligskreds (de øvrige Sogne).

Skovby Hrd., i Vald. II’s Jrdb. kaldet Schogbyhæreth, hørte tidligere til Rugaards Len og fra 1660 til Rugaards Amt; se i øvrigt S. 309.

Der er talt henved 100 Oldtidsmonumenter, deraf omtr. 70 Gravhøje og Resten Stengrave, navnlig Dysser; omtr. 3/4 ere dog nu sløjfede; 2 ere fredlyste. I størst Antal kendes de fra de vestl. og sydl. Sogne. Medens disse Mindesmærker væsentligt hidrøre fra Sten- og Broncealderen, er Jærnalderen repræsenteret ved et større Antal Fund fra Urnegrave og Brandpletter under flad Mark.

Litt.: Se S. 380. — Vedel Simonsen, Haandskr. Saml. til S. Hrd. (i Nationalmus.).

Skovby Sogn, Anneks til Bogense Købstads Sogn, omgives af dette, Ore, Haarslev, Guldbjærg og N.-Sandager Sogne samt Lille Bælt. Kirken, mod S. Ø., ligger omtr. 1/2 Mil S. for Bogense. De gennemgaaende lavtliggende og jævne, kun enkelte Steder bakkede Jorder ere i Almindelighed muldede, i Midten særdeles gode, mod S. V. skarpsandede. Lidt Skov (Fredsk. og Brandholt Sk.). I den nordl. Del strækker sig en Lavning, „Fælleden“, der berører Bogense Købstads Sogn og støder til Lille Bælt. En Del af Mosen Fogense hører til Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Bogense til Odense, Assens og Middelfart samt den nordfynske Jærnbane.

Fladeindholdet 1896: 4591 Td. Ld., hvoraf 2357 besaaede (deraf med Hvede 115, Rug 390, Byg 440, Havre 510, Boghvede 6, Bælgsæd 13, Blandsæd til Modenh. 419, Grøntf. 129, Frøavl 31, Kartofler 53, Sukkerroer 58, andre Rodfr. 192), Afgræsn. 555, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1146, Have 61, Skov 190, Moser 55, Kær og Fælleder 76, Hegn 8, Veje og Byggegr. 134, Vandareal 9 Td. Kreaturhold 1893: 368 Heste, 1620 Stkr. Hornkv. (deraf 1072 Køer), 958 Faar, 894 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 435 Td.; 77 Selvejergaarde med 387, 1 Arvefæstegd. med 1, 203 Huse med 46 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1250 (1801: 794, 1840: 1095, 1860: 1261, 1880: 1311), boede i 274 Gaarde og Huse; Erhverv: 42 levede af immat. Virksomh., 831 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 236 af Industri, 10 af Handel, 70 af forsk. Daglejervirksomh., 43 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.

I Sognet Skovby Kirke, mellem Byerne Skovby og Kjærby, og Byerne: Skovby (i Vald. Jrdb. Scogby), ved Middelfartsvejen, med Skole og Andelsmejeri; Eskildstrup; Kjærby, ved Middelfartsvejen; Tofte, ved Middelfart-Assensvejen, med Fællesmejeri og Forsamlingshus (opf. 1888 paa Tofte Mark); Skaarup (1467: Skagetorp); Harridslev (i Vald. Jordb. Haræslef), ved Odensevejen, med Skole. Abildrod, Huse med Skole. Fjerlykke, Grønlykke, Kattebjærg, Nymark, Fælleden, Sandet, Huse. Hovedgaarden Harridslevgaard, under Grevskabet Gyldensteen (se S. 489), har 51 1/4 Td. Ager og Engs Hrtk. og 1 Td. Skovskyld, 495 Td. Ld., hvoraf 32 Eng, 135 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre Overmølle, en Skovriderbolig og 5 Huse. Gaarden Christianslund har 20 Td. Hrtk., 243 Td. Ld., hvoraf 24 Eng, 8 Have og Skov, 2 1/2 Veje, 4 1/2 Husjord, Resten Ager (1 Fæste- og 5 Lejehuse). En Gaard i Harridslev: 12 3/4 Td. Hartk., 133 Td. Ld., hvoraf 20 Eng (8 i Bogense Kommune), 3 Skov, Resten Ager. Desuden mærkes Gaarden Brandholt og Nedermølle.

Skovby S., en egen Sognekommune, hører under Skovby Hrd.’s Jurisdiktion (Bogense), Odense Amtstue- (Odense) og Bogense Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 174. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Gyldensteen.

Kirken, tidligere helliget St. Morten, bestaar af Skib og Kor med Korrunding, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. samt Kapel paa Skibets Nordside, nu en Del af Kirken. Kirken er en anselig Bygning, hvis oprindelige Dele, Skib og Kor, ere opførte i den romanske Periode af hugne Granitkvadre paa en Sokkel af to Skifter profilerede Granitsten.

Paa Skibets Nordside er den oprindl. Dør med Rundbue bevaret. I den senere Middelalder er Kirken undergaaet mange Forandringer. Skibet er blevet udvidet mod V., det svære og høje Taarn og Vaabenhuset opførte, begge med kamtakkede Gavle med Blindinger. Ligeledes tilbyggedes det pyntelige Kapel, hvis Underdel er opf. af hugne Granitkvadre, og hvis Sidemure og kamtakkede Gavl ere prydede med Blindinger. Af Kirkens Hvælvinger ere de i Taarnet, i den nyere Del af Skibet samt i Kapellet fra den senere Middelalder, de øvrige ere nyere. Altertavlen er fra 1853, malet af Chrf. Faber. Prædikestolen er et tarveligt Arbejde i barok Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Løvværk paa Kummen og Dyrefigurer paa Foden (se Vignetten S. 483). Et Maleri (Treenigheden) fra omtr. 1480, tidligere paa Alterbordets Forside, er nu ophængt i Skibet (se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 61). I Koret Ligsten over en katolsk gejstlig, Erik Hansen, † 1465, og over Jomfru Elisabeth Svave, † 1557, i Vaabenhuset over Jørgen Svave til Harridslevgd. og Hustru Karen, begge † 1571. Den ene Klokke, fra 1504, har Minuskelindskrift og Lungernes og Urnernes Vaabener. — I Kirkegaardsdiget en meget anselig, muret Port med to Indgange, prydet med Blindinger og Mønstermurværk, samt to mindre Porte, alle fra Middelalderens Slutn. Paa Kirkegaarden Grav over de paa Harridslevgaards Lasaret i sidste slesvigske Krig døde Krigere og en Begravelse for den Bardenflethske Familie (tidligere i Kapellet). Paa Kirkegaarden et 1893 opf. Ligkapel.
 

Harridslevgaard nævnes 1327 blandt det Gods, som den svenske Prins Erik Valdemarsen gjorde Fordring paa som sin Mødrenearv, og som ogsaa tildømtes ham (se S. 380). Han eller hans Arvinger maa ikke længe derefter have afstaaet H., thi mellem 1397 og 1408 fik Hr. Berneke Skinkel Rugaard med Skovby Herred, Bogense, Harridslev Birk og Vissenbjærg Sogn i Panteforlening af Dronn. Margrethe og Erik af Pommern for 2000 Mark. H. vedblev at være et kgl. Len (1486 nævnes et Medlem af Slægten Friis som Lensmand, 1489 Hr. Christiern Urne, hvis Enke, Sophie Lunge ægtede Hr. Tilluf Eriksen Biørn, der havde H. 1499, og hvis anden Hustru Mette Skinkel 1514 fik Livsbrev paa Lenet, som hendes Stifsøn Just Urne 1523 besad, derefter Timme Schrandi 1536 og endelig Jørgen Svave fra 1542), indtil den 1560 solgtes for 5000 Rd. til Jørgen Svave. Hans Sønner solgte 1589 Gaarden til Breide Rantzau til Rantzausholm († 1618). H. tilhørte derefter hans Søn Kai R., † 1623, g. med Anne Lykke, deres Datter Sophie, der bragte den til sin Mand Laurids Ulfeld, † 1659 (se Werlauff, Bibliotekshist. S. 31). Gaarden faldt tilbage til Anne Lykkes Slægt og kom paa denne Maade til den bekendte Kai Lykke, ved hvis Domfældelse H. blev delt mellem hans Kreditorer og Kongen. Sidstnævnte solgte 1663 H. til Kai Lykkes Svoger General Fr. Arenstorff, men tilbageholdt Hovedbygningen og en Del af Godset, hvorfor Arenstorff opførte Lille H. (121 Td. Hrtk.). Hovedparcellen solgte Kongen 1680 til Landsdommer Jens Lassen (2/3) og Præsident Claus Rasch (1/3). Sidstnævnte solgte 1703 sin Del af H. til C. B. Ehrenschild, hvis Enke Anne Margrethe von Stöcken 1717 afhændede denne Tredjedel til Jens Lassens Søn Kommandør Hans Lassen, † 1718. Dennes Enke Christiane Hoppe ægtede Oberstlieutn. J. Ph. Hagedorn, der 1723 tilkøbte Lille H. af Chr. von Arenstorff. Hans Enke ejede i flere Aar Gaarden og efterlod den til sin Datter af 1. Ægteskab Anne Elisabeth Lassen, der bragte den til sin Mand Oberst J. F. Bardenfleth, † 1771, i hvis Families Besiddelse den blev til 1829, da den af Kontreadmiral J. F. Bardenfleth († 1833) solgtes for 82,000 Rd. til den dav. Ejer af Grevskabet Gyldensteen og indlemmedes i dette. — Hovedbygningen, der er opf. 1606 og restaureret 1753, bestaar af 3 Fløje, der ere byggede i Renæssancestil (den 4. Fløj er nedreven); ind til Gaarden foran den to Stokv. høje Hovedfløj med Kælder staar et højt, ottekantet Taarn; den store, 90 Al. lange Sal, „Snedkersalen“, med Sandstenskaminer, bruges nu som Kornloft; et Rum har en smuk Hvælving. En af Sidefløjene har en Port med Sandstensportal. Avlsbygningerne ere opf. efter en Brand i nyeste Tid. Harridslevgaards Stutteri omtales 1759 som bekendt for sine store Heste, der udførtes til Udlandet (se Lütken, Økonom. Mag. III, S. 246). — I det nordvestl. Hjørne af Harridslev Hestehave har Lille Harridslevgd. ligget; endnu i 19. Aarh. skal der være oppløjet Murbrokker her.

En Ivanus de Skogtorp nævnes 1350. Jmfr. Anne Daa døde 1579 paa sin Gaard Skaarupgaard og blev begravet i Ejlby Kirke. — I Skaarup har ved en Gaard, som alm. kaldes Jomfruklosteret, ligget et Voldsted: en mindre, rund Voldbanke, omgiven af en Grav og med Fundamenter af en aflang firkantet Bygning; Udhusene stode tæt N. for Borgpladsen. Mulig har Daaholm, hvorpaa Hilleborg Daa boede 1590, ligget her (se Vedel Simonsen, i Ann. f. n. Oldk. 1836 S. 114 flg.).

Ore Sogn, Anneks til Brenderup S. i Vends Hrd., omgives af dette, Haarslev og Skovby Sogne samt Lille Bælt. Kirken, mod S., ligger 1 Mil S. V. for Bogense. De ikke videre højtliggende, jævne Jorder ere en Del sandede. Paa Vestgrænsen løber et mindre Vandløb. Der findes en Del Skov (Skaastrup Frihed, Nyhave, Svinekrog, Slettemose Sk.). Sognet hører, tillige med de tilstødende Sogne i Vends Hrd., til Fyns egentlige Humleegn; ved de fleste Huse ses Humlehaver. I den sydvestl. Del gaar Landevejen fra Bogense til Middelfart.

Fladeindholdet 1896: 2561 Td. Ld., hvoraf 1213 besaaede (deraf med Hvede 27, Rug 255, Byg 247, Havre 268, Blandsæd til Modenh. 256, Grøntf. 25, Kartofler 35, andre Rodfr. 97), Afgræsn. 305, Høslæt, Brak, Eng m. m. 559, Have 42, Skov 351, Moser 3, Kær og Fælleder 8, Hegn 3, Stenmarker 3, Veje og Byggegr. 71, Vandareal 3 Td. Kreaturhold 1893: 169 Heste, 836 Stkr. Hornkv. (deraf 537 Køer), 397 Faar, 434 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 213 Td.; 46 Selvejergaarde med 193, 83 Huse med 16 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1890: 589 (1801: 451, 1840: 476, 1860: 608, 1880: 644), boede i 131 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virksomh., 427 af Jordbrug, 87 af Industri, 4 af Handel, 6 af andre Erhv., 52 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ore, med Kirke, ved Landevejen, og Skole; Ørbæk; Skaastrup (1475: Skoustrup) med Skole og Forsamlingshus (opf. 1893). Mejlskov Huse. Hovedgaarden Oregaard, under Grevsk. Gyldensteen (se S. 489), har 28 3/4 Td. A. og E. Hrtk. og 36 3/8 Td. Skovskyld, 482 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 200 Skov (85 i Brenderup S.), Resten Ager. Hovedgaarden Hugget, ligeledes under Gyldensteen, har 20 Td. A. og E. Hrtk. og 8 1/2 Td. Skovskyld, 404 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 204 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre en Skovfogedbolig og et Hus. Desuden mærkes Grydhøj, Gaarde, Ore Skovmølle.

Ore S., en egen Sognekommune, hører under Skovby Hrd.’s Jurisdiktion (Bogense), Odense Amtstue- (Odense) og Bogense Lægedistr., 6. Landstings-og Amtets 6. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 175. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Gyldensteen.

Kirken (indviet til St. Nicolaus) bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Korsarm (tidligere Kapel) ved Korets Nordside og Vaabenhus mod S. Den er opført af Munkesten og tilhører helt igennem den senere Middelalder. Kapel og Taarn have trappeformede Gavle. Alle Kirkens Bygninger have simple Krydshvælvinger. Altertavlen, med et tarveligt Oliemaleri (Korsfæstelsen), er et stort og rigt Billedskærerarbejde fra 1. Halvdel af 17. Aarh., med Lungernes, Lindenovernes og Skaktavl-Friisernes Vaabener. Prædikestolen er omtr. samtidig med Altertavlen. Romansk Granitdøbefont. I Kirken et middelalderligt Krucifiks, to Ligsten, en Egetræs Gravplade fra 1688 og en Marmorplade over en ved Sankelmark falden Dragon.

Oregaard og Orebirk var i ældre Tid kgl. Ejendom og Sædet for en Lensmand. 1397 indløste Dronn. Margrethe Oregaard og Orebirk fra Henning Bergs Enke Cathrine. Hr. Eggert Frille havde Lenet fra 1431 til 1469. I Beg. af 16. Aarh. havde Familien Ulfeld det i Panteforlening, Ebbe Andersen U. 1502, derefter Anders Ebbesen U. og Hartvig Andersen U., men da sidstnævnte i Grevens Fejde forbrød sit Gods ved at gaa Rigens Fjender til Haande, blev Forleningen 1535 overført til Poul Ahlefeld, der 1539 fik Skøde paa Gaarden. 1574 tilhørte den saa Henrik A. og 1588 hans Døtre, der vistnok solgte den til Fru Margrethe Rosenkrantz, Hans Johansen Lindenovs Enke, hvorefter den ejedes af hendes Søn Laurids Lindenov, † 1635, dennes Enke Anne Friis, † 1657, hendes Husbonds Brodersøn Hr. Henrik Lindenov, der 1672 skødede O. (70 Td. Hrtk., Bøndergods 263 Td.) for 13,871 Rd. in specie til sin Datter Kirsten, som 1673 ægtede den senere Gehejmer. og Stiftamtmand i Fyns Stift Erik Banner, † 1687. Boet var fallit, og O. kom til en af Kreditorerne, Borgmester i Assens Thomas Jensen, der 1694 solgte den til Gehejmer. og Klosterprovst i Preetz Ditlev Reventlau, som 1700 afhændede Gaard og Gods til Kai Rantzau, der atter solgte den til Kmhr. C. C. Gabel († 1748), efter hvem Gaarden i nogen Tid kaldtes Gabelslykke. Han solgte 1720 O. til J. H. Huguetan, Greve af Gyldensteen, som indlemmede den i Grevskabet. — Hovedbygningen er en Bindingsværksbygning fra Slutn. af 16. eller Beg. af 17. Aarh. i eet Stokv. paa høj Kampestenskælder.

Hugget er af nyere Oprindelse (i D. Atl. nævnes Hugetgaarde; af Navnet Huguetan?). Gaarden indlemmedes ligeledes 1720 i Grevskabet Gyldensteen.

Ved Oregaard er der under flad Mark afdækket en større Gravplads fra den ældre Jærnalder, med 71 Urnegrave, 17 Brandpletter m. m.

Ore var før 1628 et eget Pastorat (se Ny Kirkeh. Saml. VI S. 764 fl.). Aar 1573 og 1574 udgik der kgl. Befaling om, at en af Kronens Gaarde skulde udlægges til Præstegaard i Sognet, da Præsten havde klaget over, at der ingen Præstebolig var, og Kaldet var ringe.

Guldbjærg Sogn omgives af Annekset N.-Sandager, Ejlby, Særslev, Haarslev og Skovby Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1/2 Mil S. Ø. for Bogense. De ikke videre højtliggende, noget bakkede Jorder ere dels sand-, dels lermuldede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Bogense til Odense og den nordfynske Jærnbane.

Fladeindholdet 1896: 1016 Td. Ld., hvoraf 527 besaaede (deraf med Hvede 12, Rug 114, Byg 98, Havre 113, Boghvede 6, Blandsæd til Modenh. 85, Grøntf. 27, Frøavl 5, Kartofler 7, Sukkerroer 6, andre Rodfrugter 51), Afgræsn. 153, Høslæt, Brak, Eng m. m. 239, Have 17, Skov 48, Moser 4, Heder 4, Veje og Byggegr. 23 Td. Kreaturhold 1893: 75 Heste, 324 Stkr. Hornkv. (deraf 201 Køer), 167 Faar, 164 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 100 Td.; 14 Selvejergaarde med 94 og 28 Huse med 6 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 234 (1801: 196, 1840: 180, 1860: 222, 1880: 223), boede i 45 Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomh., 171 af Jordbrug, 41 af Industri og 4 af andre Erhv.

I Sognet Guldbjærg Kirke (1439: Guldbærghe), beliggende paa en Bakke paa Præstegaardens Mark, hvorfra der er en vid Udsigt lige til den jydske Kyst, i Nærheden Jærnbanestation og Andelsmejeri; Byerne: Kolshave med Præstegd.; Reveldrup; Nordskov; Smidstrup med Skole. I de to sidste er der stor Humleavl. Rækkehuse (en Del i Særslev S.). Lundsgaard: 12 5/8 Td. Hrtk., 160 Td. Ld., hvoraf 12 Eng og Mose, 10 Skov, Resten Ager.

Guldbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skovby Hrd.’s Jurisdiktion (Bogense), Odense Amtstue- (Odense) og Bogense Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 170. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Gyldensteen.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opførte af Munkesten paa en til Dels tildannet, glat Granitsokkel og tilhøre sikkert den senere Middelalder. Taarnet, med takkede, blindingssmykkede Gavle, og Vaabenhuset ere senere Tilbygninger inden for Middelalderen. Taarn, Skib og Kor have Krydshvælvinger. Altertavlen, fra 18. Aarh., er tarvelig; Prædikestolen er et simpelt Arbejde fra 1648; Døbefont af pudsede Mursten. Paa det ene af den jærnbeslaaede Kirkedørs Hængsler er indhugget en Indskrift fra 1631. Klokke med Minuskelindskrift fra 1507. I Kirkegaardsdiget en anselig, muret Bygning fra Middelalderen med to Indgange (Kirkelade?)

I Reveldrup havde fordum en af Danmarks senere berømteste Adelsslægter, Huitfeldt, hjemme, thi Fru Tale Ulfstand beretter om Henrik „Ottesen“ (Huitfeldt), at han byggede sig en Gaard i R. og holdt tilraade det, han fik. Hans Søn Otte Henriksen boede endnu 1453 i R.

Paa Lundsgaard Mark ved Foden af Harridshøj (se Særslev S.) har der været en hellig Kilde, „Snogskilden“, som endnu i 19. Aarh. besøgtes ved Midsommertide (se Rasks Morskabslæsn. I S. 337 flg.).

Ved Kongebr. af 21/8 1570 tillodes det Sognepræsten fremtidig at residere i Kolshave, da de to Gaarde, han havde, vare for ringe til Præstebolig.

Nørre-Sandager Sogn, Anneks til Guldbjærg S., omgives af Bogense Købstad Sogn, Skovby, Guldbjærg, Ejlby og Melby Sogne samt Skam Hrd. (Grindløse og Klinte S.) og Lille Bælt. Kirken, mod S., ligger omtr. 3/4 Mil Ø. for Bogense. De lavtliggende, jævne Jorder ere til Dels lette og side, dog afvekslende med Ler og Muld. En Del Humleavl. Arealet er i 2. Halvdel af 19. Aarh. blevet betydeligt forøget ved de store, af Grevsk. Gyldensteen foretagne Inddæmninger langs Lille Bælt, hvorved Øerne Langø, Lindholm og Lille- og Store-Stegø ere blevne landfaste (se R. Carstensen, Inddæmn. af Forstranden ved Grevsk. Gyldensteen, i Industriforen. Maanedsskr., 7. Aarg. Jan.). Paa Sognets Vestgrænse løber Aalebæk. En Del Skov (Bursk., Kohave, Fællessk.). Gennem Sognet gaar den mindre Landevej fra Bogense til Odense (gennem Lunde Hrd.). Fladeindholdet 1896: 2056 Td. Ld., hvoraf 942 besaaede (deraf med Hvede 65, Rug 165, Byg 202, Havre 193, Blandsæd til Modenh. 190, Grøntf. 42, Frøavl 5, Sukkerroer 16, andre Rodfr. 64), Afgræsn. 236, Høslæt, Brak, Eng m. m. 456, Have 25, Skov 318, Moser 14, Kær og Fælleder 11, Veje og Byggegr. 46, Vandareal 8 Td. Kreaturhold 1893: 153 Heste, 647 Stkr. Hornkv. (deraf 434 Køer), 513 Faar, 400 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 205 Td.; 23 Selvejergaarde med 193, 80 Huse med 12 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 499 (1801: 340, 1840: 497, 1860: 555, 1880: 542), boede i 109 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomh., 286 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 105 af Industri, 4 af Handel, 62 af forsk. Daglejervirksomh., 6 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.

I Sognet Nørre-Sandager Kirke, i Nærheden af Sandagergaard, og Byen Nørre-Esterbølle med Skole. Tydentved og Tolsvad, Huse. Hovedgaarden Gyldensteen, Hovedsædet i Grevskabet af s. Navn, har 71 Td. A. og E. Hrtk. og 3 5/8 Td. Skovsk., 735 Td. Ld., hvoraf 28 Eng, 202 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre en Godsinspektørbolig og 7 Huse Til Grevskabet Gyldensteen, der indbefatter Godserne Gyldensteen, Sandagergaard, Oregaard, Hugget, Harridslevgaard, Uggerslevgaard og Jerstrup samt Gaarden Eriksholm, høre 872 Td. Hrtk. af alle Slags, hvoraf fri Jord 331, indtaget til Skov 52, Bøndergods 7 og Kirke- og Kongetiender 482 Td. (nemlig Sandager, Guldbjærg, Ore, Ejlby, Særslev, Haarslev, Klinte, Grindløse, Højrup, Uggerslev og Melby Kirketiender og Sandager, Ore, Ejlby og Særslev Kongetiender), i Bankaktier 36,800, i Bankobligationer 6680 og i Fideikommiskapitaler 2,816,000 Kr. Hele Jordtilliggendet er 2572 Td. Ld. foruden omtr. 1000 Td. Ld. Skov og 1086 Td. Ld. inddæmmet Strand.. Til Grevsk. høre ligeledes Hovedgaarden Sandagergaard, 23 1/8 Td. A. og E. Hrtk. og 3/8 Td. Skovskyld, 242 Td. Ld., hvoraf 14 Eng, 17 Skov, Resten Ager (til Gaarden høre en Vand- og Vejrmølle og 8 Huse), og Eriksholm paa Langø (en Afbyggergaard fra Gyldensteen), 10 7/8 Td. Hrtk., 209 Td. Ld., hvoraf 100 Skov, Resten Ager (1 Hus).

N.-Sandager S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 169. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Gyldensteen.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Kapel mod N. og en lille Tilbygning ved Korets Sydside. Skibet, der oprindl. har været opført af raa Kamp, rimeligvis i den romanske Tid, er senere i Middelalderen blevet ombygget; samtidig er Koret vistnok blevet ombygget og udvidet, Taarnet tilføjet og Kirken overhvælvet. Tilbygningen ved Koret (tidligere Gravkapel) bærer Henning Quitzows Navn og Aarst. 1590. I Gravkapellet, der er opført i 18. Aarh., staa Kister med Medlemmer af Slægten Bernstorff og to Marmorkister med Lensgreve Joh. Henr. Huguetan, Greve af Gyldensteen, † 1749, og Hustru Mauritia Margrethe, f. Grevinde af Nassau-Oranien. Døbefont af Egetræ, baaren af Johannes Døberen. I Vaabenhuset Ligsten over Kansler Jørgen Quitzow, † 1544, og Hustru Eline Gøye, og over Niels Ludvigsen (Rosenkrantz) fra 1. Halvdel af 16. Aarh. I den søndre Tilbygning en smuk Ligsten over Henning Quitzow († 1569) og Birgitte Rønnow, samt Brudstykker af en Sten over Jesper Daa til Enggaard; udvendig i samme en romansk Ligsten. Klokke fra 1492 med Minuskelindskrift.

Gyldensteen hed forhen Enggaard. Den første kendte Ejer af E. var Ridderen Hr. Niels Thomesen, der nævnes i et Brev af 1409, men da var død; dernæst den ansete fynske Ridder Hr. Berneke Skinkel, † 1418, der ogsaa ejede Iversnæs. Den tilhørte derefter hans Sønner Herman S. og Hr. Otte S. og gik saa i Arv til sidstnævntes Datter Hilleborg, g. med den fra Dronn. Dorotheas Hist. noksom bekendte Hr. Knud Henriksen Gyldenstierne. Deres Datter Karen bragte E. til sin Ægtefælle Jørgen Daa, † 1503, efter hvem den tilfaldt Sønnerne Knud Daa, 1545, og Jesper D. Sidstnævnte, der havde været trolovet med Birgitte Gøye, som dog siden ikke vilde have ham, døde barnløs 1562 paa E., hvorefter denne tilfaldt hans Søster Sophie Daa og hans Brodersøn Hans Daa, † 1575, fra hvem Erik Rud, † 1577, ved Køb og Indførsel erhvervede E., som gik i Arv til Sønnen Corfitz R., † 1630, hvis Datter Helvig bragte den til sin Ægtefælle Rigsr. Hr. Gregers Krabbe. Den arvedes af hans Datter og hendes Mand, den bekendte Oluf Rosenkrantz, der 1682 blev dømt til at have sine Værdigheder og sin Formue forbrudt. Han solgte 1685 E. til sin Svigersøn Mogens Skeel til Fusingø, der 1689 solgte Gaarden til Kapt. Holger Rosenkrantz til Brahesborg, som 1694 skødede den til Etatsr. M. C. B. v. Ehrenschild († 1715). Dennes Enke Anne Margrethe v. Stöcken solgte 1718 E. til Kmhr. C. C. Gabel, som atter 1720 solgte E., Oregaard og Uggerslevgaard for 136,540 Rd. og 1000 Species-Dukater til en indvandret Franskmand, Jean Henri Huguetan, Rigsfriherre af Odyck, som 1717 blev Greve af Gyldensteen og 8/4 1720 fik sine Godser ophøjede til et Grevskab under s. Navn. Hans Datter Margrethe blev gift med Don Antonio Casado Marquis de Monteleone, og G. arvedes af deres Datter Margrethe Maurice Francisca Isidora Casado Marquise de Monteleone, der 1742 ægtede Gehejmer., Stiftamtmand Eggert Chrf. Knuth, Greve til Knuthenborg, † 1776, og derefter af disses Søn Joh. Fr. Knuth, † 1802. Da denne døde uden Sønner, gik Grevsk. over til Datteren C. H. F. Comtesse Knuth († 1827), gift 1. med Greve J. H. E. Bernstorff, Stamherre til Wotersen i Lauenburg, † 1791, 2. med Rigsgreve C. A. Stolberg til Stolberg (separeret), 3. med F. C. C. Greve Rantzau til Breitenburg (separeret) og 4. med russisk Oberst Vansovitz. Grevsk. gik over til Sønnen af 1. Ægteskab, Grev A. E. H. E. Bernstorff († 1837), der efterfulgtes af Sønnen Kmhr., Hofjægerm. J. H. E. Greve Bernstorff-Gyldensteen, Stamherre til Wotersen († 1898), hvis Søn, Kmhr., Major H. K. G. Greve Bernstorff-Gyldensteen, bosat i Mecklenburg, er nuv. Besidder. — Hovedbygningen, der ligger nær ved Stranden og er omgiven af usædvanlig brede Grave, er opført 1640 af ovennævnte Gregers Krabbe; Hovedfløjen er en massiv Bygning af røde Munkesten i to Stokv. med hvælvede Kældere, hvis Ydermure ere af huggen Granit (Hvælvingerne bæres af Granitpiller), Renæssancegavle (Gavlen paa Midten ind til Gaarden er opsat i nyeste Tid efter Tegn. af Arkitekt Alfr. Petersen) og to Udbygninger mod Havesiden; ovennævnte Ehrenschild lod Værelserne dekorere (der findes bl. a. et godt Stukloft), ligesom han anlagde Haven, hvori der findes meget store Alleer. — I sidste slesvigske Krig benyttedes Gaarden som Lasaret. Sandagergaard nævnes allerede 1385. Af tidligere Ejere kendes Fin Nielsen kaldet Skriver 1385, Niels Thomesen 1394, Sønnen Henrik Nielsen, dennes Sønner Niels og Mag. Jesper Henriksen, den første Rektor ved Kjøbenhavns Universitet, der 1480 solgte S. til sin Svoger Henning Jensen Quitzow, dernæst Rigskansleren Jørgen Henningsen Quitzow, † 1544, Henning Quitzow, † 1569, dennes fire Sønner Jørgen, Chr., Fred. og Ejler Q. samt deres Søster Anne. Frederiks Søn Erik Q. døde 1678 som Slægtens sidste Mand, hvorefter S. tilfaldt Datteren, „den lærde“ Anne Q., gift med Chr. v. Pappenheim, der synes at have solgt den til Gehejmer. Morten Skinkel, hvis Enke Anne Charisius 1690 solgte S. (89 Td. Hrtk.) til Assessor Hans Knudsen Viborg, † 1696 (se Personalh. Tidsskr. I, S. 25 flg.), der tilkøbte meget Gods. Hans Børn antoge Navnet Windtz, og af dem arvede Nicolai W., † 1704, S., der ved hans Enke Margrethe Cathrine Hoppes Ægteskab med Major Hans Henrik v. Grambow kom til denne Slægt. Han forøgede Gaarden med 150 Td. Hrtk. af Ryttergodset, men hans Søn Oberstlieutn. Carl v. G. og Frue Frederikke Amalie Holten solgte 1774 S. til Conrad von Brinken og Frue Margrethe Henriette v. Grambow, som kaldte Gaarden for Brinkenslyst. Ved Auktion 1795 solgtes den til Ivar Hviid. Aar 1834 købtes den til Grevskabet Gyldensteen for 38,000 Rd. og indlemmedes deri. — Hovedbygningen, omgiven af Grave, er af Grundmur i 1 Stokv., og bestaar af 2 Fløje, hvoraf den ene har en Renæssancegavl fra Beg. af 17. Aarh.; en ny Staldbygning er opf. i 1894 efter Tegn. af Arkitekt Alfr. Petersen.

I Sognet har der været en By Bøgelunde (se D. Atl. VI S. 616).

Paa Nordvestsiden af Store Stegø og ved Langø Mølle ses Rester af Køkkenmøddinger.

Ejlby Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Melby, Sandager, Guldbjærg og Særslev Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 3/4 Mil S. Ø. for Bogense. De lavtliggende, jævne Jorder ere lermuldede. Gennem den sydl. Del gaar den nordfynske Jærnbane.

Fladeindholdet 1896: 922 Td. Ld., hvoraf 510 besaaede (deraf med Hvede 29, Rug 82, Byg 114, Havre 107, Blandsæd til Modenhed 98, Grøntf. 26, Frøavl 4, Kartofler 8, andre Rodfrugter 40), Afgræsning 112, Høslæt, Brak, Eng m. m. 231, Have 17, Skov 17, Moser 2, Kær og Fælleder 10, Veje og Byggegr. 21. Kreaturhold 1893: 91 Heste, 387 Stkr. Hornkv. (deraf 238 Køer), 230 Faar, 130 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 114 Td.; 19 Selvejergaarde med 107, 32 Huse med 7 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 247 (1801: 226, 1840: 284, 1860: 295, 1880: 259), boede i 51 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomh., 178 af Jordbrug, 19 af Industri, 10 af Handel, 10 af andre Erhv., 7 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ejlby med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1897) og Telefonstation; Lunde. Kile, Gaarde. Gaarden Birkholm: 12 3/4 Td. Hrtk., 92 Td. Ld., alt Ager.

Ejlby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skovby Herreds Jurisdiktion (Bogense), Odense Amtstue- (Odense) og Bogense Lægedistr., 6. Landstingskr. og Amtets 6. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 168. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Gyldensteen.

Kirken (tidligere indviet til den hellige Ursula og hendes 11,000 Jomfruer) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibet er opf. af raa Kamp med tildannede Hjørnekvadre og med glat Sokkel, Koret af hugne Granitkvadre med en Sokkel af to Skifter profilerede Sokkelsten. Det lave Taarn, med afvalmet Sadeltag, og det uanselige Vaabenhus, Skibets og Korets Hvælvinger samt den simple, murede Kirkegaardsport skrive sig fra den senere Middelalder. Glatmalet Altertavle med malede Rokokoornamenter. Prædikestolen er et tarveligt Arbejde fra 1609. Romansk Granitdøbefont med Løvværkssnoninger paa Kummen og Dyrefigurer paa Foden. I Taarnet en Ligsten over Vilhelm Oldeland, † 1567, og Hustru Hilleborg Daa, † 1632, samt dennes Søster Jomfru Anne Daa, † 1579.

I Kile har ligget en Hovedgaard, der 1499 tilhørte Steen Ottesen (Huitfeldt), hvis Svigersøn Jørgen Juel 1519 med sin Hustrus Søskende solgte Kilegaard til Jørgen Henningsen (Quitzow), der formodentlig har nedlagt Gaarden.

Paa Toppen af en Banke ved Lunde er der i 1 Fods Dybde fundet to smukke Guldskaale fra den yngre Broncealder, vistnok oprindl. nedlagte i et Lerkar; til dette Votivfund hører sikkert en tredje tilsvarende Guldskaal, som oppløjedes paa Marken lige neden for Banken (saml. Metalværdi 437 Kr.).

 

 

Melby Sogn, Anneks til Ejlby, omgives af N.-Sandager, Ejlby og Særslev Sogne samt Skam Hrd. (Skamby og Grindløse S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1 1/4 Mil S. Ø. for Bogense og 2 1/2 Mil N. V. for Odense. De overvejende lavtliggende og jævne Jorder — kun ved Østgrænsen er der et Bakkestrøg — ere lermuldede. Gennem Sognet gaar den nordfynske Jærnbane.

Fladeindholdet 1896: 994 Td. Ld., hvoraf 557 besaaede (deraf med Hvede 25, Rug 102, Byg 121, Havre 135, Blands. til Modenh. 101, Grøntf. 22, Kartofler 11, Sukkerroer 7, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 142, Høslæt, Brak, Eng m. m. 260, Have 14, Kær og Fælleder 2, Veje og Byggegr. 18 Td. Kreaturhold 1893: 105 Heste, 424 Stkr. Hornkv. (deraf 271 Køer), 196 Faar, 202 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 133 Td.; 28 Selvejergaarde med 124 og 39 Huse med 9 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 319 (1801: 216, 1840: 298, 1860: 298, 1880: 299), boede i 69 Gaarde og Huse; Erhverv: 24 levede af immat. Virksomh., 188 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 79 af Industri, 4 af Handel, 2 af andre Erhv., 4 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Melby (gml. Form Medelby) med Kirke, Skole, Andelsmejeri, Mølle og Teglværk; Jullerup (1404: Hjøltorp) med Mølle, Uldspinderi og Jærnbane- og Telegrafstation; Laadne-Brøndstrup. Bækkegaarde.

Melby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 167. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Gyldensteen.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Korrunding, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Et Kapel mod S. (der allerede stod der 1590) er nu nedrevet. Kirken er i sine ældste Dele en romansk Bygning, hvis Kor samt Skibets Østgavl ere opf. af hugne Granitkvadre, medens Resten af Skibet er opf. af raa Kamp. Apsiden har to Skifter profilerede Sokkelsten, den øvrige Kirke kun eet. I Apsis findes et smukt romansk Vindue med en Halvsøjle med Terningekapitæl paa hver Side. Taarnet, med Trappegavle, og Vaabenhuset ere senere middelalderlige Tilføjelser. Skib og Kor ere overhvælvede. Altertavle og Prædikestol ere nye. Smuk romansk Granitdøbefont med Løvværksslyngninger paa Kummen og Dyrefigurer paa Foden.

„Brynstorp“ i Skovby Herred blev ved Aar 1400 af Conrad Kødmanger, Borger i Flensborg, solgt til Hr. Berneke Skinkel.

Særslev Sogn omgives af Melby, Ejlby, Guldbjærg, Haarslev, Veflinge, Vigerslev og Søndersø Sogne samt Skam Hrd. (Skamby S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1 1/4 Mil S. Ø. for Bogense og 2 3/4 Mil N. V. for Odense. De mod V. og i Midten højtliggende (Harridshøj, 175 F., 54 M.), mod Ø. lavtliggende Jorder ere i Almindelighed lermuldede, dog mod V. temmelig skarpe. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Bogense til Odense; Nordgrænsen berøres af den nordfynske Jærnbane.

Fladeindholdet 1896: 4573 Td. Ld., hvoraf 2590 besaaede (deraf med Hvede 103, Rug 465, Byg 556, Havre 595, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 477, Grøntf. 141, Frøavl 9, Kartofler 52, Sukkerroer 10, andre Rodfr. 178), Afgræsn. 610, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1075, Have 71, Skov 22, Moser 37, Kær og Fælleder 27, Hegn 17, ubenyttet 17, Veje og Byggegr. 94, Vandareal 13 Td. Kreaturhold 1893: 429 Heste, 1767 Stkr. Hornkv. (deraf 1185 Køer), 897 Faar, 1036 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 522 Td.; 98 Selvejergaarde med 485, 168 Huse med 37 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1293 (1801: 776, 1840: 1074, 1860: 1154, 1880: 1285), boede i 253 Gaarde og Huse; Erhverv: 65 levede af immat. Virksomh., 796 af Jordbrug, 284 af Industri, 18 af Handel, 81 af forsk. Daglejervirksomh., 32 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Særslev {1366: Sersleve, 1390: Serslef), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøjskole (opr. 1882), to Forsamlingshuse (opf. 1881 og 1890), Kro, 2 Teglværker, Andelsmejeri og Telefonstation; Hemmerslev (1450: Hymmersløff) med 2 Teglværker; Sønder-Esterbølle (1383: Æsthræthæbølæ); Maderup med Skole og Friskole, Missionshus (opf. 1889) og Mølle; Moderup; Toderup; Slagstrup; Svendstrup; Askeby; Kosterslev med Teglværk. Kosterslev-Skovhave, Huse. Rækkehuse (en Del i Guldbjærg S.); Torup, Gde. og Huse (en Del i Søndersø S.). En Gaard i Kosterslev: 18 Td. Hrtk. En Gaard i S.-Esterbølle: 13 3/4 Td. A. og E. Hrtk. og 1 Td. Skovsk., 146 Td. Ld., hvoraf 6 Eng og Mose, 40 Skov (i Vigerslev og Ubberud S.), Resten Ager (2 Lejehuse). En Gaard i Askeby: 12 Td. Hrtk,, 86 Td. Ld. (6 Td. i Melby S.), hvoraf 85 Ager, 1 Mose.

Særslev S., en egen Sognekommune, hører under Skovby Hrd.’s Jurisdiktion (Bogense), Odense Amtstue- (Odense) og Bogense Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr.’ samt 3. Udskrivningskr.’ 171. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Gyldensteen.

Kirken, fordum helliget St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Kirken er i sine ældste Dele en anselig romansk Bygning, opf. af hugne Granitkvadre paa en to Skifter høj, profileret Sokkel. Enkelte af de romanske Vinduer og begge de oprindl., rundbuede Døre ere bevarede. I den senere Middelalder ere Skibets og Korets Gavle blevne fornyede af Munkesten, et stort Taarn og Vaabenhuset opførte, samt Kirken overhvælvet. 1 1894 er Kirken undergaaet en god Restauration. Altertavlen har et godt Maleri (Christus paa Korset) fra 18. Aarh. Romansk Granitdøbefont, rigt prydet med Løvværksslyngninger og Rebsnoninger paa Kummen. Tarvelig Prædikestol fra 19. Aarh. I Koret Mindetavler over Præsten Peder Jørgensen Aaby, † 1716, og Hustruer, og over Provsten Bertel Wichmand, † 1665, og Hustru.

„Nicholaus Katæ in Østherseerslefh“ var i 1421 Medudsteder af et Vidne af Skovby Herredsting. — Knud Daa skrev sig 1606 og Admiral Jørgen Daa († 1619) 1609 i Særslev.

Fin Pedersen af „Madruppe“ nævnes 1392, og endnu 1500 var der en Madropgaard.

Ved Galgehøjen lige V. for Kirken har der været en hellig Kilde, „Møkilden“.

Særslev Kirke blev i Beg. af 14. Aarh. henlagt til St. Knuds Kloster i Odense og betjentes af en Munk herfra. Efter at Sognet var blevet et selvstændigt Pastorat, kom Præstegaarden til at ligge i Hemmerslev, og først 1654, efter en Brand, flyttedes den til Særslev.

Haarslev Sogn omgives af Ore, Skovby, Guldbjærg, Særslev og Veflinge Sogne samt Odense Hrd. (Vissenbjærg S.) og Vends Hrd. (Rørup, Fjelsted, Harndrup og Brenderup S.). Kirken, mod N., ligger omtr. 1 Mil S. for Bogense og 2 3/4 Mil N. V. for Odense. De ikke videre højtliggende, jævne, kun mod N. Ø. noget bakkede Jorder (Hjortebjærg, 138 F., 43 M.) ere dels sandede, dels ler- og sandmuldede. En Del Skov (Padesø Sk.). Gennem Sognet, der gennemstrømmes af et Par mindre Aaløb, Gamby Aa og Storaa, gaar Landevejen fra Bogense til Assens, med Sideveje til Odense og Middelfart.

Fladeindholdet var 1896: 6435 Td. Ld., hvoraf 3381 besaaede (deraf med Hvede 62, Rug 672, Byg 704, Havre 662, Boghvede 13, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh. 668, Grøntf. 150, Frøavl 17, Kartofler 118, andre Rodfr. 304, andre Handelspl. 5), Afgræsning 994, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1439, Have 110, Skov 190, Moser 59, Kær og Fælleder 31, Hegn 68, Veje og Byggegr. 153, Vandareal m. m. 9. Kreaturhold 1893: 513 Heste, 2205 Stkr. Hornkv. (deraf 1423 Køer), 1000 Faar, 1177 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 532 Td.; 116 Selvejergaarde med 465, 242 Huse med 67 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1826 (1801: 1242, 1840: 1634, 1860: 1766, 1880: 1903), boede i 374 Gaarde og Huse; Erhverv: 77 levede af immat. Virksomh., 1196 af Jordbrug, 346 af Industri, 56 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirks., 65 af deres Midler, og 38 vare under Fattigv. I Sognet Byerne: Haarslev (1450: Hatherslöff), ved Bogense-Assensvejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (Plads for 40 Lemmer), Forsamlingshus (opf. 1894), Kro, Teglværk og Telefonstation; Farsbølle; Ejlskov med Skole; en Del af Holse (gml. Form Holswith) — Resten i Brenderup S. — med Mølle; Nymark; Skovsgaarde, ved Middelfartsvejen, med Skole, Kro og Andelsmejeri; Gamby; Vierne; Hindevad (en mindre Del i Veflinge S.) med Skole og Kro. Saml. af Huse: Fløtterupgyden, Heden, Vejrup og Hjortebjærg m. m. Store- og Lille Padesø, Gaarde og Huse, med Filialkirke. Gaarden Lykkesborg (med den nu under Gaarden indlagte Frigaard): 25 Td. Hrtk., 246 Td. Ld., hvoraf 240 Ager (med Gaardspl. og Have), 5 Eng og 1 Skov. Diget: 20 Td. Hrtk., hvoraf største Delen Ager; Aagaarde, 13 3/4 Td. Hrtk., 150 Td. Ld., hvoraf 13 Eng, 3 Skov, Resten Ager (til Gaarden hører en Mølle). Gaardene Farsbøllegd., Nymarkgd., Labøllegd., Bjørnsbo, Store og Lille Nelierod, Rønnemosegd., St. og Lille Laagegaard, Lykkegd., Haugd., Dyrendal, Prisak m. m. samt Aagaarde Mølle og Lykkesborg Mølle.

Haarslev S., en egen Sognekommune, hører under Skovby Hrd.’s Jurisdiktion (Bogense), Odense Amtstue- (Odense) og Bogense Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 173. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Gyldensteen, Padesø Kirke ejer sig selv.

Kirken, fordum indviet til St. Markus, er anselig og rummelig (Skibet er fra Taarn til Kor 45, indv. Bredde 12 Al.); den bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og en Udbygning, „Kapellet“, mod N. Den ældste, østl. Del, af Kamp, er vistnok opf. i den romanske Periode; paa Skibets Nordside ere bevarede et oprindl. Vindue og en lignende Dør. I den senere Middelalder er Skibet blevet forlænget mod V. og Koret, der har takket, blindingssmykket Gavl, mod Ø.; paa denne er bevaret en fremspringende Pille, der tidligere har baaret et lille Spir (Materialet Kamp og Mursten); omtr. fra samme Tid er det 30 Al. høje, smalle Murstenstaarn, ligesom Vaabenhuset, hvorigennem nu Indgangen er, og Kapellet, alle med takkede, blindingssmykkede Gavle. Skib, Kor og Kapel have Krydshvælvinger. Kirken er bleven restaureret 1870. Altertavlen er en Kopi (Bebudelsen) fra 1845; udskaaren Prædikestol, mulig fra Slutn. af 16. Aarh.; Granitdøbefont. I Skibet et stort Trækrucifiks, i Koret et lille Sølvkrucifiks. Series Pastorum. — Paa Kirkegaarden er begravet Konsistorialr. Rasm. Balslev, der var Præst her fra 1789 til sin Død 1840.

Filialkirken er opf. 1881 efter Tegn. af Arkitekt Haugsted og er bygget af røde Mursten i Korsform med Spir; Altertavlen er et forgyldt Kors; Sandstensdøbefont.

Den tidligere Hovedgaard Lykkesborg tilhørte 1650 Eiler Quitzows Enke Anne Brahe, † 1663 i Bogense, da Gaarden var bleven ødelagt i den svenske Krig (jvfr. Bircherods Dagbøger, S. 87). De nuv. Bygninger ere opf. efter en Ildløs i 1784 som Avlsgaard af Grev Knuth til Grevsk. Gyldensteen, til hvilket Gaarden dengang hørte.

Aagaarde har forhen været en Hovedgaard, der 1441—47 ejedes af Claus Rantzau og 1479 af hans Søn Claus Rantzau, ligesom den ogsaa angives at have tilhørt den rige Hr. Jørgen Urne. Senere, uvist naar, kom den til Kronen, som 1684 overlod Amtmanden over Rugaards Amt Jørgen Kaas († 1692) Brugen af A. og Aagaarde Mølle. Hans Enke Margrethe Cathrine Buchwald, † 1701 paa A., og Søn Mogens K., † 1695 (begravet i Haarslev Kirke) havde siden Gaarden. Indtil 1853 hørte den under Grevsk. Gyldensteen, da den for 30,000 Rd. solgtes til Enken efter Landstingsmand, Exam. jur. C. A. Maaløe, hvis Arvinger, efter at den havde været paa C. A. Langkildes og Hjorthøjs Hænder, nu eje den.

„Fadhersbol“ Gaard blev 1336 af Greve Gert afhændet til Hr. Detlev v. der Wensin.

Skovsgaard i Skovby Hrd. blev ved Aar 1400 af Fru Mette, Folrad Skinkels Efterleverske, pantsat til Hr. Otte Skinkel.

Præstegaarden var i Farsbølle indtil 1645, da den brændte.

Ved Rakkelbro mellem Haarslev og Ejlskov er der en lille ophøjet Plads, hvorpaa der skal have staaet en Borg, „Rakkelborgen“.

Veflinge Sogn omgives af Haarslev, Særslev, Vigerslev og Søndersø Sogne samt Odense Hrd. (Vissenbjærg S.). Kirken, mod N., ligger omtr. 1 1/2 Mil S. S. Ø. for Bogense og 2 1/4 Mil N. V. for Odense. De noget højtliggende og bakkede Jorder ere dels grusblandede med Ler og Muld, dels skarpsandede og sandede. En Del Skov (Hoppehave Sk., Bavnebanke Sk., Fuglehave, Vædehule Sk., Kohave m. m.). Gennem Sognet gaar den gamle Landevej fra Odense til Bogense, „Rugaardsvejen“.

Fladeindholdet 1896: 5139 Td. Ld., hvoraf 2466 besaaede (deraf med Hvede 104, Rug 434, Byg 513, Havre 506, Blandsæd til Modenh. 620, Grøntf. 83, Frøavl 4, Kartofler 50, andre Rodfrugter 148), Afgræsn. 858, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1109, Have 101, Skov 407, Moser 51, Kær og Fælleder 11, Hegn 25, Veje og Byggegr. 102, Vandareal 8 Td. Kreaturhold 1893: 392 Heste, 1740 Stkr. Hornkv. (deraf 1188 Køer), 679 Faar, 915 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 472 Td.; 95 Selvejergaarde med 416, 206 Huse med 55 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1565 (1801: 750, 1840: 1481, 1860: 1653, 1880: 1715), boede i 335 Gaarde og Huse; Erhverv: 35 levede af immat. Virksomh., 982 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 357 af Industri, 55 af Handel, 77 af forsk. Daglejervirksomh., 40 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Veflinge (1329: Weflinge) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1893), „Trefoldighedshospital“ (opr. 1777 af Fru A. E. A. Berg, Enke efter Justitsr., Landsdommer B. Simonsen, med et Hus i Veflinge til Fribolig for 4 fattige af Veflinge S. og af Elvedgaards Gods i Særslev og Haarslev Sogne samt 800 Rd.; det underholdes af Elvedgaard), „Anna Marias Stiftelse“ (opr. af Konferensr. L. S. Vedel Simonsen, † 1858, til Minde om hans Moder Anna Marie Schebye, med et Hus til fattige, som faa fri Bolig, Seng og Varme), Andelsmejeri og Mølle; Tevring; Sasserød; Væde; en mindre Del af Hindevad (Resten i Haarslev S.). Saml. af Gde. og Huse: Stillebæk med Skole, Veflingelund, Veflinge-Nymark, Stormarken med Mølle, Høved, Haverne, Vædehede, Hedebo m. m. Hovedgaarden Rugaard har 39 3/8 Td. A. og E. Hrtk. og 5 1/8 Td. Skovskyld, 501 Td. Ld., hvoraf 40 Eng og 125 Skov, Resten Ager (deraf 261 under Hovedgaarden); til Godset høre 1 Vejrmølle og 1 Vandmølle med Savskæreri, Mørkenborg Kro, 2 3/4 Td. Hrtk. Fæstegods og 8 Huse. Hovedgaarden Elvedgaard har 21 1/2 Td. A. og E. Hrtk., 3 7/8 Td. Skovskyld og 2 1/8 Td. Møllesk., 282 1/2 Td. Ld., hvoraf 7 1/2 Eng, 110 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 2 Td. Hrtk. Fæstegods, tils. omtr. 16 Td. Ld. Skovmølle: 20 Td. Hrtk., 267 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 50 Skov, Resten Ager (til Gaarden høre en Vand- og en Vejrmølle samt 3 Fæstehuse og 1 Lejehus). Lundegaard: 13 3/8 Td. Hrtk., 123 Td. Ld. (deraf 23 i Haarslev S.), hvoraf 10 Mose og Eng, 3 Skov, Resten Ager. Af andre Gaarde nævnes: Marienro, Gravergd., Store Hedegd., St. og Lille Banggd., St. og Lille Vædeledg., Fuglebjærglund, Skaderod, Ventelykke (Parcel fra Rugaard; Gaarden, der ligger ved Landevejen, har Navn efter en saakaldet „Ventetorn“, der betegner det Sted, hvor der skiftedes Heste, naar Kongerne rejste fra Odense til Middelfart), St. og Lille Købeskov, Dyrebjærg, Møllebakke m. m. Desuden Lindebjærg Mølle.

Veflinge Sogn, en egen Sognekommune, hører under Skovby Hrd.’s Jurisdiktion (Bogense), Odense Amtstue- (Odense) og Bogense Lægedistr., 5. Landstings- og Amtets 6. Folketingkr. samt 3. Udskrivningskr.’ 172. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Holstenshus.

Kirken, vistnok indviet til St. Andreas (udvendig paa Taarnet og paa Koret ses to Andreaskors), er højtliggende og bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. (hele Kirkens Længde 58, Bredden 14 Al.). Kirken er opført af Kamp og Mursten. Den ældste, vestl. Del af Skibet har været opf. af utilhuggen Kamp og stammer fra den romanske Periode. I den senere Middelalder er Kirken bleven forlænget mod Ø., Østgavlen har faaet Kamme og Blindinger, og Skib og Kor ere blevne overhvælvede; Taarnet, i hvis Underrum den første Friherre af Baroniet Holstenshus indrettede et Gravkapel, er ligesom Vaabenhuset senere tilføjet, opført af Mursten med Granitsokkel og enkelte Kvadersten. Vaabenhuset har Bjælkeloft. Altertavlen er fra Renæssancetiden med et Billede fra 1871 af A. Dorph (den opstandne Christus); Prædikestol fra 1572 med Otte Brahes og Beate Billes Navne og Vaabener; ny Døbefont. I Skibet et gotisk Krucifiks. I Koret ere indmurede to Ligsten, den ene fra 1591 over Axel Brahe († 1616) og hans to Hustruer, alle afbildede som Skeletter med Liglagen over Skuldrene og ved deres Fødder et Svøbelsebarn (de ere begravede i en Hvælving under Alteret), den anden over Forpagter Nellemanns Hustru, † 1747; i Skibsgulvet en Ligsten. I Kapellet to Marmorkister med Ligene af Gehejmer. Adam Chrf. Holsten, † 1801 og Hustru, samt flere Kister med andre af Familien.
 

Rugaard (ogsaa Rudgaard og Ruggaard; gml. Form: Ruthægard, Rudtgaard og Rudgardt) nævnes første Gang omtrent 1400, da den tillige med Skovby Herred, Bogense osv. var givet Lensmanden paa Hindsgavl Berneke Skinkel i Panteforlening af Dronning Margrethe og Kong Erik for 2000 Mark. Han efterfulgtes af sin Søn Otte S. († 1449), dennes Svigersøn Knud Henriksen Gyldenstierne († 1467) og dennes Søn Henrik Knudsen G., der 1492 i en Sag med Kong Hans paa hele Familiens Vegne fik Panteretten til R. stadfæstet ved Dom. R. blev senere indløst af Kronen og bestyredes af Lensmænd, deribl. Henning Jensen Quitzow 1502 og Axel Brahe til Elvedgd. Efter 1660 blev den Sædet for Amtmanden over Rugaards Amt (se S. 309); 1665 blev Amtet skilt fra Gaarden, og Jørgen Kaas († 1692) ejede R., fra hvem den gik over til Baron Vilh. Fr. Wedel († 1706). Hans Søn Hannibal Wedels Enke Anna Cathrine Banner solgte 1718 Gaarden til Fred. IV, hvorpaa den blev udlagt til Rytterdistrikt. Ved Auktionen 1764 over dette solgtes R. for 61,000 Rd. til Stiftamtmand i Fyn Gehejmr. Carl Juel til Taasinge, som 1767 afhændede den til Kammerr. Nicolai Duus, der var bekendt som en slet Husholder, under hvem den store R. Skov blev forhugget og næsten ødelagt. Aar 1773 blev R. solgt til Henning Ulr. Nees af Odense; 1781 kom R. til Simon Andersen Amager († 1842), der gjorde meget for at ophjælpe Gaarden. Derefter ejedes den af Sønnen Bendt Simonsen († 1843) og dennes Søn Jægerm. Chr. S. († 1889), hvis Enke skødede den 1890 for 365,000 Kr. til Forpagter Lagoni, som 1891 skødede den for 384,000 Kr. til den nuv. Ejer, Lieutn. O. Lindegaard. — Hovedbygningen, der er omgiven af Grave og omflydt af Stavis Aa, ligger paa samme Sted, hvor den gamle Borg har ligget. Den sidste nedreves i meget forfalden Tilstand i sidste Halvdel af 18. Aarh. af ovennævnte C. Juel, som opførte en ny, tarvelig Bygning. Denne nedreves af Chr. Simonsen, som 1873—74 opførte den nuv. efter Tegn. af Arkitekt Kn. Borring; den er i nederlandsk Renæssancestil i to Stokv. med Kælder og Taarn med Spir midt for Hovedfaçaden. Ved Oprensning af Søen omkring Gaarden er der fundet Sager fra Middelalderen, Dolke, Knive, Spydspidser, Kakkelfliser osv., nu i Nationalmus. (Om Ruggaard se Vedel Simonsen, Bidr. til den fyenske Kongeborg R.’s, dens Læns og dens Lænsmænds Hist., Kbh. 1843—44. — H. F. Ewald, R., hist. Skitse, i Ill. Tid. 1876, Nr. 846 og 847).
  Elvedgaard skal i 15. Aarh. have tilhørt en holstensk Familie Hesten, af hvilken Hartvig H. 1436 skrev sig til „ølwedæ“ (1370: Iluidh, 1492: Elvit, 1530: Eluidh). I Slutn. af 15. Aarh. ejedes den af Henr. Barsebek og senere af Familien Brahe. Erik Bølle til Tersløse og Orebygd. fik den ved Giftermaal med Tyge Brahes Enke, Sophie Jørgensdatter Rud, men maatte forlade den ved hendes Død 1555, da den gik over til hendes Børn af 1. Ægteskab Jørgen, † 1565, og Otto Brahe, † 1571, hvorefter den kom til sidstes Søn Axel B., † 1616. Hans Datter Anne bragte E. til sin Mand Eiler Quitzow. Senere ejedes den af Gunde Rosenkrantz, der 1650 skødede den til Henr. Gyldenstierne til Skovsbo, som igen overlod den til sin Svigersøn Niels Lykke til Harrested. Datteren Helle Margrethe bragte den til sin Mand Oberstlieutn. Henr. Juel, † ved Gadebusch 1712; hun ægtede derpaa L. v. Schindel, som 1719 solgte E. til Oberst Ulr. Fr. v. Brüggemann († 1735). Hans Enke (se II, S. 471) maatte 1744 sælge Gaard og Gods til Provst Claus Wedel, Sognepræst i Munkebo († 1748), hvis Enke Anne Berg ægtede Justitsr., Landsdommer Bonde Simonsen, † 1765. Derefter ejedes den af dennes Søn Kancellir. Claus Vedel Simonsen, † 1832, og hans Søn, Historikeren Konferensr. Laur. Schebye Vedel S., † 1858. Ifl. Testamente kom E. til Kmhr., Gehejmekonferensr. J. C. F. Wedel-Heinen († 1887), Sønnesønssøn af ovennævnte Provst Wedel, efter hvis Enkes Død 1889 (f. Comtesse Petersdorff) den ejes af deres Børn, Frøkenerne A. H., E. M., A. M. og C. F. Wedel-Heinen, Stiftsdamer i Vallø. — Den ældre Hovedbygning skal ifl. D. Atl. (VI, S. 628) være opført af Axel Brahe 1590. Oberst Brüggemann lod opføre en ny Bygning, der stod færdig 1721, og som bestod af 3 sammenbyggede Fløje i eet Stokv., Midtfløjen af Grundmur, Sidefløjene af Bindingsværk. Ved 1860 fik Hovedfløjen takkede Gavle og 2 Kviste; Gaarden er paa 3 Sider omgiven af brede Grave. (Se Vedel Simonsen, Saml. til den fyenske Herregaard E.’s Hist., Odense 1845—46, s. Forf., Livets Cirkel. Skildret ved Inscriptionerne i E.’s Hauge, Odense s. A., og s. Forf., i Nord. Tidsskr. f. Oldk. III S. 225—48, hvori han undersøger det meget usandsynlige Sagn om, at der skal have ligget et Klosterhospits ved E. — J. E. Boesen, Udskiftningen og dens Følger for Bondestanden i Skovby Hrd.; Tillæg til E.’s Hist. af Vedel Simonsen, i Saml. til Fyens Hist. X S. 57 flg.)

Den under Kile i Ejlby Sogn omtalte Jørgen Jul boede ved 1520 i Tefring.

Aar 1329 nævnes „Hættesløf“ i Veflinge Sogn.

Ved Sasserodgd. ses Spor af en formentlig Teglovn fra Middelalderen.

Veflinge Sogn siges at have været et eget Pastorat før Reformationen; senere var det Anneks til Vigerslev, indtil det 1840 blev et eget Pastorat.

Litt.: J. F. Boesen, Vigerslev og V. Sogne, 1831 (Manuskr. i Nationalmus.; 2 Bd.).

Vigerslev Sogn, det største i Herredet, omgives af Veflinge, Særslev og Søndersø Sogne samt Odense Hrd. (Næsbyhoved-Broby, Korup, Ubberud og Vissenbjærg S.). Kirken, mod N., ligger omtr. 1 3/4 Mil S. S. Ø. for Bogense og 2 Mil N. V. for Odense. Jorderne, der dels bestaa af grusblandet Ler og Muld, dels ere skarpsandede, sandede og muldsandede, ere højtliggende og bakkede; i Dalene mellem de afrundede Bakker løber en Del mindre Aaløb, der samle sig i Sværup-, Tværskov- og Margaard Mølleaaer, som ved Østgrænsen danne Stavis Aa (se S. 403). Sognet har en Del Kilder og mindre Indsøer, hvoraf Langesø, den største, er omtr. 32 Td. Ld. Omtr. 1/3 af Arealet er dækket af Skov (Langesøsk., Morud Sk., Blæsbjærg Sk., Travn Sk., Himmelstrup Sk., Margaard Sk., Tværsk. m. fl.). Dels paa Grund af de mange Skove, dels paa Grund af Jordbundsforholdene er Sognet meget spredt bebygget, saa at næsten alle Landsbyerne ere smaa, medens der findes mange spredte Gaarde. Gennem Sognet gaar den gamle Landevej fra Odense til Middelfart (Rugaardsvejen).

Fladeindholdet 1896: 6940 Td. Ld., hvoraf 2741 besaaede (deraf med Hvede 120, Rug 479, Byg 655, Havre 694, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenh. 545, Grøntf. 69, Kartofler 56, andre Rodfr. 114), Afgræsn. 849, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1331, Have 103, Skov 1597, Moser 93, Kær og Fælleder 11, Hegn 33, ubenyttet 13, Veje og Byggegr. 128, Vandareal 41 Td. Kreaturhold 1893: 459 Heste, 1947 Stkr. Hornkv. (deraf 1258 Køer), 801 Faar, 866 Svin og 47 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 589 Td.; 43 Selvejergaarde med 306, 47 Arvefæstegd. med 168, 14 Fæstegd. med 63, 168 Huse med 48 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse 1/3 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 1497 (1801: 1025, 1840: 1301, 1860: 1525, 1880: 1609), boede i 296 Gaarde og Huse; Erhverv: 59 levede af immat. Virksomh., 893 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 299 af Industri, 41 af Handel, 148 af forsk. Daglejervirksomh., 28 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv. Ved Siden af Agerbruget er der ret betydeligt Skovarbejde og Tørveproduktion.

I Sognet Byerne: Vigerslev (1390: Wixløf) med Kirke, Præstegd. og Skole; Kjeldeby (1469: Kildeby); Farstrup med Hospital (opr. af Gehejmer., Baron Adam Chrf. Holsten, † 1801, med et Hus til 8 fattige Familier fra Baroniet Holstenshus, der hver faar 6000 Stkr. Tørv eller to Favne Brændefagotter aarl. og en Pengegave til Julen, som svares af Baroniet); Rude (Wixløf Ruthæ) med Hospital (aldeles som det i Farstrup) og Andelsmejeri; Tværskov med Mølle; Bredbjærg, ved Landevejen, med Kro („Komigen“); Morud, ved Landevejen, med Forsamlingshus (opf. 1892) og Vejr- og Vandmølle; Taagerod med Skole. Havrehed Skole, ved Landevejen. Saml. af Huse: Morudskov, Møllegaards Huse, Ulstrup, Gd. og Huse. Hovedgaarden Langesø, under Baroniet Holstenshus (se d.), hvortil hører et Skovkapel, har 81 5/8 Td. Ager og Engs Hrtk. og 23 3/4 Td. Skovskyld, 1540 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, omtr. 1200 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 27 1/8 Td. Hrtk. Fæstegods, 178 3/4 Td. Hrtk. Arvefæstegods og Vigerslev og Veflinge Sognes Kirke- og Kongetiender. Hovedgaarden Margaard har 69 7/8 Td. A. E. Hrtk. og l 5/8 Td. Skovskyld, 640 Td. Ld. (25 i Søndersø Sogn), hvoraf 45 Eng, 130 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre omtr. 5 Td. Hrtk. Fæstegods. Af andre Gaarde nævnes Sofiehøj, Aagaarde, Havgd., Ruehedegd., Skovsgaarde, Ditlevsdal, Adamsminde, Møllegaarde, Lundsgaarde, Himmelstrupgaarde (1306: Almethorp, 1410: Emmeltorp), Travngaarde, Elverodgde., Rude Søgd., Regitzesminde, Nielstrup, Morudgaarde, Amagergde., Sværupgd. Desuden Sværup Vandmølle og Ryds Vejr- og Vandmølle med Dampvæveri. Vigerslev S., en egen Sognekommune, hører under Skam Hrd.’s Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Bogense Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 136. Kirken tilhører Baroniet Holstenshus.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Korsfløje mod N. og S., Taarn, med pyramideformet Tag, mod V. og Vaabenhus ved Taarnets Sydside. Kirken er opf. af tilhuggen Kamp og Mursten. Skib, Kor og Korsfløje ere overhvælvede; Korbuen er spids; ind til Korsfløjene føre mod S. en rund, mod N. en spids Bue; Taarnrummet, med fladt Loft, er forbundet med Skibet ved en flad, spids Bue; Vaabenhuset har fladt Loft (1554 udstedtes Kongebr. om, at Kirken, „der var under Bygning“, maatte beholde Kirkens Part af Tienden for eet Aar). Kirken er bleven restaureret 1846. Altertavlen, med Søjler, har et Maleri af Christus i Getsemane; udskaaren Prædikestol i Renæssancestil fra 17. Aarh.; ny Døbefont af Metal med Evangelistsymboler paa Foden (Kummen til den gamle Granitdøbefont findes i Kirken). I Koret en stor, velbevaret Ligsten over Rigskansler Antonius Bryske, † 1566 (legemsstor Figur), og Portrætter af Luther og Chr. III; i sydl. Korsfløj et gotisk Krucifiks og en sort Marmorsten over Jørgen Feddersen paa Amagergaard, † 1691, og Hustru Margrethe Pedersdatter Falster, † 1724; i Taarnrummet et gammelt Madonnabillede og en Ligsten; i Vaabenhuset en Ligsten.

Skovkapellet, ved den vestl. Ende af Langesø i Dyrehaven, tjener som Kirke for den sydl. Del af Sognet. Det er opf. 1870 af Gehejmekonferensr., Baron Holsten-Charisius efter Tegn. af Arkitekt Haugsted. Kapellet er opf. i Spidsbuestil af røde Mursten paa Granitsokkel og bestaar af Skib, hvis Tagstol er fri, og overhvælvet Kor samt lille Spir. Alterbilledet forestiller Christus og Synderinden (Joh. 8,₃) af V. U. Tornøe; i Koret fortrinlige Glasmalerier; udskaaren Prædikestol af Egetræ. Under Koret er der et Begravelseskapel. Ved Kapellet er der 1878 opf. en Bygning for Kirkegængerne.
  Langesø eksisterede alt paa Dronn. Margrethes Tid som Bondegaard, da den til hørte Hr. Berneke Skinkel, † 1418. Hans Søn Hr. Otte S. og Datter Sidsel, gift med Lensmanden paa Hagenskov Hr. Peder Hogenskild, † 1475, arvede Gaarden og efterlod den til hendes Datter Sidsel, gift med Iven Gertsen Bryske, † ca. 1470, Sønnerne Peder, Knud og Eiler B., † 1529; sidstnævnte efterlod den til sin Søn, Rigskansleren Antonius B. († ugift 1566), der først gjorde L. til en Hovedgaard ved at lægge Gods til den og selv tage Bolig der. L. tilhørte derefter Søsteren Fru Sidsel Bryske, † 1573, Brodersønnerne Tønne B., † ca. 1615, og Carl B., † 1613, hvis Søn Truid B. var den sidste af denne Slægt, der ejede L. Han solgte den 1622 til Fr. Markdanner, der overdrog den til Broderen Hans M., hvis Enke Margrethe Wensin ejede den 1658, og fra hvem den kom til Svogeren Joachim v. Buchwald, der ligesom sin Søn Bendix Hans v. B. indkøbte meget Gods. Sidstnævntes Bo var dog fallit, hvorfor L. solgtes 1684 for resterende Skatter 1256 Rd. 20 Sk. til Amtmand i Tønder Adolf Hans v. Holsten, i hvis Families Eje den siden har været. Sønnen, Oberst Godske Ditl. v. H., oprettede 1723 Stamhuset Holstenshus, hvorunder han lagde L., og hans Søn Gehejmer. Adam Chrf. v. H. forøgede og forbedrede Godserne betydelig og oprettede 1779 af Stamhuset et Baroni (se videre under Holstenshus). — Hovedbygningen, der ligger smukt ved den sydøstl. Side af Søen af s. Navn i Udkanten af en stor Skov og omgiven af høje Bakker — den tidligere Bygning laa lidt mere mod Ø. og var opført eller ombygget 1554 af Antonius Bryske —, er opført 1775 af Ad. Chrf. v. Holsten. Det er en anselig Bygning af røde Sten, bestaaende af en to Stokv. høj Hovedfløj med en halvrund Udbygning paa Gaardsiden og to Sidefløje i eet Stokv.; et Jærngitter indeslutter Gaarden paa den fjerde Side. Af sjældne Træer i den smukke Have og Parken, der omgiver Gaarden paa alle Sider, og som meget besøges af Odensianerne, nævnes: en 23 F. høj Abies Pinsapo (spansk Ædelgran), en 80 F. høj Larix europaea, en 26 F. høj Cryptomeria japonica (japansk Ceder), en 55 F. høj hvid Pil, en 43 F. høj Tilia tomentosa (Sølv-Lind) og en 80 F. høj Hestekastanie, over 12 F. i St. Omf. I Morudskov en udgaaet, hul Eg, hvis Stamme er 32 F. i Omf. (Om L. se K. Hansen, Danske Ridderborge, Kbh. 1876, S. 151 flg.).
  Margaard nævnes første Gang 1314 som tilhørende Timme Lauridsen (Abildgaard), der af Erik Menved blev beskyldt for Utroskab og erklæret fredløs og hans Gods forbrudt, og hans Halvbroder Niels Jensen. Senere ejedes den af Peder Andersen (Hvide), der 1359 blev dræbt i Middelfart (se S. 383); atter beslaglagde Kongen M. uden Lov og Dom, men 1375 blev den efter Valdemar Atterdags Død tilbagegivet Fru Zitzele, Peder Andersens, „for at Kong Valdemars Sjæl ikke skulde lide for hendes Skyld nogen Kval og Pine“. Ifl. et Dokum. fra 1448 skal M. „fra Arilds Tid“ have ligget under Dallund. Ligesom Langesø tilhørte M. Hr. Peder Hogenskild og senere Familien Bryske, Hr. Iven B., Knud B. 1499, som 1504 solgte M. til sin Broder Eiler B., Sidsel B., † 1573, Carl B., † 1613, hvis Søn Gert B., † 1651, 1626 solgte M. til Jomfru Ingeborg Friis, efter hvis Død 1659 den tilfaldt hendes Broderbørn Albert og Mette Friis, hvilken sidste 1674 paa Grund af Gæld maatte afhænde den til Fru Mette Friis, Henr. Sandbergs Enke, som atter 1680 solgte den til Dr. Jakob Seemand, der 1690 solgte den til Anders Jakobsen, som 1694 afhændede den til Jens Christensen, der 1708 solgte den til Major Jørgen Tyge Seefeldt († 1724), hvis Enke Margrethe Due bragte den til sin anden Mand General Gustav Grüner, † 1763. M. gik derpaa over til hans Datter af 1. Ægteskab, g. med Generalmajor Chr. Schøller; hun skødede den efter Mandens Død 1778 til sin Søn Ritmester Gustav Grüner Schøller, hvis Sønnesøn, Jægermester C. E. A. Schøller, fra 1884 er den nuv. Ejer. — Den nuv. Hovedbygning er opf. 1745 af General Grüner i Villastil i eet Stokv. med to Sidefløje og høj Kælder; paa Hovedfløjen en smuk Stentrappe, over Døren Grüners og Hustrus Vaabener. Den store Have er ligeledes anlagt af Grüner. — Margaard Bøndergods er for største Delen fraskilt Margaard og ejes af Brødrene Mourier. (Om M. se K. Hansen, Danske Ridderb., Kbh. 1876, S. 103).

Ved Himmelstrupgaardene har der i Middelalderen ligget en Borg, Himmelstruphus. Anders Urne i Himmelstrup nævnes 1555. I øvrigt ved man intet om Borgen; ved Slutn. af 16. Aarh. synes den at være nedlagt. I Himmelstrup Skovs nordvestl. Hjørne ses Voldstedet, bestaaende af to firsidede Voldbanker, adskilte ved og omgivne af en Grav; navnlig paa den sydvestl. Banke er der fundet Bygningsrester af Kamp og Mursten (se Vedel Simonsen, i Nord. Tidsskr. f. Oldk. III S. 180 flg.).

Morudgaard blev 1396 solgt af Erik Hagensen til Henning Berg. — Amagergaard ejedes af Anne og Lisbeth Bryske, den sidste † her 1582; 1590 beboedes den af en Bonde (se Jac. Madsen, Visitatsb. S. 302 og 316). 1733 blev den af Fred. Hansen Amager solgt til General Gustav Grüner (30 5/8 Td. Hrtk.). — Sørudgaard i Vigerslev Sogn (nu Rudhedegd.) blev solgt 1507 af Fru Lene Bryske til hendes Broder Eiler Bryske.

Ved Rødeskov har der været en hellig Kilde, „Jomfruernes Kilde“ eller „Taageraa Væld“, som endnu i 19. Aarh. besøgtes St. Hans Aften (se Bang, Hellige Kilder, i „Museum“ 1895, II S.).

Ved Kjeldeby ligger den meget anselige, fredlyste Kjeldebyhøj.

Søndersø Sogn omgives af Særslev og Vigerslev Sogne samt Odense Hrd. (Næsbyhoved-Broby S.), Lunde Hrd. (Allesø og Lunde S.) og Skam Hrd. (Skamby S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1 3/4 Mil S. Ø. for Bogense og 1 3/4 Mil N. V. for Odense. De højtliggende og noget bakkede Jorder (Kirkehøj, 140 F., 44 M.) ere for en Del lermuldede, dog ogsaa nogle Steder grusblandede og lette. En Del Skov (Folehave, Søndersø Sk. m. m.). I den østl. Del er der nogle mindre Aaløb, der ved Grænsen forene sig til Lunde Aa; mod N. Ø. ligger Dallund Sø, 16 Td. Ld. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Odense til Bogense. Fladeindholdet 1896: 3916 Td. Ld., hvoraf 2052 besaaede (deraf med Hvede 132, Rug 341, Byg 468, Havre 459, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenhed 442, Grøntf. 82, Kartofler 25, andre Rodfrugter 96), Afgræsning 508, Høslæt, Brak, Eng m. m. 950, Have 58, Skov 174, Moser 34, Kær og Fælleder 35, Hegn 4, Stenmarker 8, Veje og Byggegr. 87, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1893: 329 Heste, 1433 Stkr. Hornkv. (deraf 921 Køer), 562 Faar, 696 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 422 Td.; 82 Selvejergaarde med 371, 4 Fæstegd. med 15, 170 Huse med 36 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1193 (1801: 652, 1840: 821, 1860: 1092, 1880: 1294), boede i 244 Gaarde og Huse; Erhverv: 47 levede af immat. Virksomh., 677 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 300 af Industri, 27 af Handel, 82 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Søndersø, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole og Pogeskole, Fattiggaard (opr. 1865, Plads for 30 Lemmer), Hospital (opr. 1641 af Ingeborg Jørgensdatter Friis til Margaard, med et Hus til 4 fattige af Margaard Gods i Søndersø og Vigerslev Sogne). to Forsamlingshuse (opf. 1889 og 1891), Apotek, Lægebolig, Kro, Mølle, Andelsmejeri, to Teglværker, Telefonstation og Valgsted for Amtets 7. Folketingskr.; Ørridslev med Mølle; Vedby; Serup. Holmene og Torup Huse, Gde. og Huse, Søndersø Skovhuse. Hovedgaarden Dallund, under Stamhuset af s. Navn, har 25 1/2 Td. A. og E. Hrtk. og 3 1/8 Td. Skovskyld, 470 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 270 Skov (hvoraf 100, Travn Sk., i Vigerslev S.), Resten Ager. Gaarden Zastrow, under samme Stamhus, har 42 Td. Hrtk., 400 Td. Ld., alt Ager; 7 Lejehuse Til Stamhuset Dallund, som indbefatter Hovedgaarden Dallund og Gaardene Zastrow og Ulkendrup (i Lunde S.), høre 311 1/2 Td. Hrtk. af alle Slags, deraf fri Jord 102, indtaget til Skov 6 1/2, Kirke- og Kongetiender (Søndersø Konge- og Skamby Kirke- og Kongetiende) 203 Td.; i Bankaktier 14,000, i Fideikommiskapitaler omtr. 1,067,700 Kr. Hele Jordtilliggendet udgør 865 Td. Ld. foruden de ovennævnte 270 Td. Ld. Skov.. Desuden mærkes Dallund Mølle.

Søndersø S., en egen Sognekommune, hører under Skam Hrd.’s Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Bogense Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 137. Lægd. Kirken tilhører Ejerne af Margaard Bøndergods i Vigerslev S. Kirken, fordum indviet til Apostlene Peder og Poul, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og to anselige Kapeller, et paa hver Side af Skibet. Kirken er oprindl. en romansk Bygning, opført af hugne Granitkvadre paa en to Skifter høj, profileret Granitsokkel. I den senere Middelalder er Kirken undergaaet betydelige Forandringer, idet Korets søndre og østre Væg ere blevne ombyggede, og de to, mod Skibet aabne Kapeller ere blevne tilføjede. Materialet i disse nyere Dele er dels Granitkvadrene fra den gamle Kirke, dels Munkesten, anbragte i afvekslende Lag oven paa hverandre. Vaabenhuset og Taarnet, med Spidstag, ere senere, middelalderlige Tilføjelser. Af de oprindelige, romanske Vinduer er kun eet, i Korets Nordside bevaret. Kor, Kapeller og Vaabenhus have takkede, blindingssmykkede Gavle. Altertavlen indeholder et Maleri (Korsfæstelsen) fra 18. Aarh. Romansk Granitdøbefont med Lovværksslyngninger og 4 siddende Helgenfigurer i lavt Relief paa Kummen. Prædikestolen er et tarveligt Arbejde fra Beg. af 17. Aarh. Stolestadernes Endestykker ere fra samme Tid; et enkelt af dem har Gert Bryskes og Anne Vifferts Vaabener. I Vaabenhuset en af de for fynske Kirker karakteristiske, middelalderlige Døre med rigt Jærnbeslag, der danner en længere Indskrift; den er fra 1483. I Kirken Ligstene over Gert Bryske til Dallund, † 1552, og Hustru Anne Viffert, † 1586, og over Jomfru Elisabeth Bryske, † 1582. Kalkmalerier (Christi Fødsel, Kongernes Tilbedelse, Himmeldronningen og Jomfru Marie med Barnet) ere fundne 1898 i det nordre Kapel, det søndre har været Gravkapel for Familierne Seefeldt, Schøller m. fl.
  Dallund nævnes alt i 14. Aarh. (Vedel Simonsen antager, at det fra først har været et Kastel for at dække det daværende Indløb fra Odense Fjord til Dallund, og at det har ligget i den nordl. Del af Serup By, hvor der endnu findes Spor af Volde og Grave). Ved Aar 1430 ejedes den i Fællesskab af Gert Bryske og Hr. Peder Hogenskild og blev samlet ved, at førstnævntes Søn Iven B. ægtede sidstnævntes Datter Sidsel H. Efter Hr. Ivens Død 1470 gik den i Arv til Sønnen Eiler, † 1529, dennes Sønner Iven, † 1531, og Anton, der 1533 solgte sin Part i D. til den tredje Broder Gert B., † 1552. Dennes Søn Eiler B., † 1614, efterlod den til sin Dattersøn Eiler Høeg, † 1660. Derefter ejedes D. af hans Søn Tage, der 1664 solgte D. til Major Henr. Harloff, af hvem dog den forrige Ejers Søster Sofie Høeg 1665 tilbagekøbte Gaarden. Hun ægtede Oberstlieutn. Adam Andreas Voss, der 1672 solgte D. til Assessor Morten Mikkelsen til Ørridslevgd., fra hvem den 1683 ved Udlæg kom til Amtsforvalter Jens Eriksen Vestergaard, Borgmester i Odense († 1689), hvis Enke Marie Bang ægtede Krigs- og Landkommissær Otto Pedersen Himmelstrup til Ørridslevgd. og overlevede ham, men maatte 1710 opgive sit Bo fallit, hvorefter D. blev udlagt til en af Kreditorerne, Staldmester Jørgen Fr. Haxthausen († 1719), som tilkøbte meget Jordegods (500 Td. Hrtk.). Hans Enke Charlotte Amalie v.Raben solgte 1722 D. til Oberst Günther Dider. v. Finecke til Havgaard († 1729). Hans Enke besad D. til sin Død 1773, derefter ejedes den af Sønnen Kmjkr. Theodosius Ernst Fr. v. Finecke, † 1801, der var en streng Herre og 4/12 1792 oprettede D. til et Stamhus for sin Slægtning Baron Carl Ph. v. Blixen-Finecke, † 1829, hvorefter den, da Sønnen døde samme Aar, gik over til Sønnesønnen, den bekendte Politiker C. Fr. Axel Bror Baron Blixen-Finecke, † 1873, der efterhaanden frasolgte alt Bøndergodset (under Dallund Gods hørte oprindl. 752 Td. Hrtk., mest af Skamby og Søndersø Sogne, med 6500 Td. Ld. Ager) til Fæsterne paa yderst gunstige Vilkaar; tidligere Fæstere rejste ham derfor 1867 paa Grænsen mellem Dallund Hovmark og Skamby Sogn en Mindestøtte med Portrætmedaillon og Indskrift. I 1857 fik han Tilladelse til at sælge Stamhuset mod at substituere en Fideikommiskapital, hvilken Tilladelse han dog ikke benyttede. Nuv. Besidder er hans Søn Hofjægerm. Fred. Baron Blixen-Finecke. — Gaarden, der ligger ved en Sø, har hvide Mure og bestaar af en ældre Del, Hovedbygningen, vistnok fra 16. Aarh., i to Stokv. med et ottekantet Taarn, det sidste opf. 1634 (over Indgangen Høegs og Krabbes Vaabener, nedenunder Blixens og Ankercrones Vaabener og Aarstal 1849), samt en fra Hovedbygningens vestl. Ende udgaaende Portfløj (vistnok samtidig med Hovedbygningen), der har Skydehuller og ender i et Klokketaarn, og ved den østl. Ende en 1723 opført Sidefløj, der ender i en takket Gavl; endelig er der til den sidste Fløj mod Ø. bygget to andre Fløje, den sydl. saaledes, at den løber i Flugt med den østl. Sidefløj og ligeledes har takket Gavl, saa at de to Gavle danne een Façade, den nordl. i Flugt med Hovedbygningens nordl. Side. De to sidste Bygninger ere opf. efter 1830 af Blixen-Finecke. Da Avlsbygningerne brændte ved Lynnedslag 1874, bleve de i Lunde Sogn hidtil under Dallund drevne Jorder henlagte til en særskilt Forpagtergaard Ulkendrup (se S. 469), og de nye Avlsbygninger opførtes 300 Al. V. for Hovedbygningen. De tidligere Grave om Bygningen ere forsvundne. (Om Dallund se K. Hansen, Danske Ridderborge, Kbh. 1876, S. 3 flg.).

Hans Mogensen i Søndersø, Væbner, nævnes 1474.

Ved Foden af Sandvadshøj ved Dallund har der været en hellig Kilde. — Gravhøjen Kirkehøj ved Søndersø er fredlyst.

 

---