Vends Herred
.
Vends Herred var et herred i Odense Amt. Herredet udgjorde før 1662 Hindsgavl Len , der så blev til Hindsgavl Amt, indtil det ved reformen af 1793 blev en del af Odense Amt. Fra 1842 til 1970 var herredet en del af Assens Amtsrådskreds.
Sogne:
Middelfart Landdistr. — Kavslunde — Vejlby — Asperup — Rorslev — Brenderup — Fjelsted — Harndrup — Gjelsted — Rørup — Balslev — Ejby — Nørre-Aaby — Indslev — Gamborg — Udby — Føns — Ørslev — Husby
Link DFS kirkebøger og folketællinger:
Asperup, Balslev, Brenderup, Ejby, Fjelsted, Føns, Gamborg, Gelsted, Harndrup, Husby, Ingslev, Kavslunde, Middelfart, Middelfart Landdistrikt, Middelfart Mosaiske Menighed, Nørre Åby, Roerslev, Rørup, Strib-Røjleskov, Udby, Vejlby, Ørslev
Fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III udgave, 1899
Vends Herred, det nordvestligste i Fyn og det næststørste i Amtet, grænser mod V. og N. til Lille Bælt, mod Ø. til Skovby og Odense Herreder og mod S. til Baag Herred. Paa Nordkysten afsætter Lille Bælt Baaring Vig, mod V. udgaa Halvøerne Hindsgavl og Fønsskov, mellem Gamborg Fjord og Føns Vig, og mod S. V. Halvøen Iversnæs mellem Tybrind eller Husby Vig og „Bredningen“. Fænø, Fænø Kalv og Brandsø høre til Herredet. Den største Udstrækning fra N. til S. er omtr. 3 Mil, fra Ø. til V. ligesaa meget. De lerblandede, muldede, kun enkelte Steder sandede Jorder ere især mod S. Ø. højtliggende og bakkede, mod N. og V. mere lavtliggende; dog bugter sig gennem Herredet Øens nordvestlige Vandskel, som ender ude paa Halvøen ved Strib og her hæver sig til 226 F., 71 M. (Bøgelund Mølle). Kun mindre Vandløb søge ud til Kysten. Skov findes spredt over hele Herredet (4564 Td. Ld.). Med Hensyn til Frugtbarheden hører det til Amtets bedste Herreder (gnmstl. 9 1/2 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Som en Særegenhed maa omtales Humleavlen, der især har hjemme i Brenderup, Harndrup og Indslev Sogne. Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Middelfart Købstad) 54,514 Td. Ld. (5,4 □ Mil, 310,6 □ Km.). Landdistrikternes Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 5700,4 Td. Folketallet var 1/2 1890 i Landdistrikterne 17,202 (1801: 10,296, 1840: 14,360, 1860: 15,422, 1880: 17,533). I Herredet ligger Købstaden Middelfart. I gejstlig Henseende danner det eet Provsti, i verdsl. Henseende hører det under Vends Hrd.’s og Wedellsborg Birks Jurisdiktioner og til Gamle Assens Amts 3. Forligskreds (Gjelsted, Rørup, Balslev, Gamborg, Udby, Føns, Ørslev og Husby Sogne) og 2. Forligskr. (de øvrige Sogne).
Vends Hrd., i Vald. II’s Jordeb. kaldet Wændæslæthæreth, udgjorde fra 1660 Hindsgavl Amt; se iøvrigt S. 309.
Litt.: Prøver af en fynsk Præstehist. osv. (af Præsten A. Samsing), i Kirkehist. Saml. 2. R. VI Bd. S. 325 fl. og 733 fl. — Indberetn. fra 1624 til O. Worm om V. Hrd., i D. Saml. 2. R. VI Bd. S. 161 flg. — Se ogsaa Kirkeh. Saml. 3. R. V. Bd. S. 461 fl. — Vedel Simonsen, Haandskr. Saml. til V. Hrd. (i Nationalmus.).
Fladeindholdet 1896: 1571 Td. Ld., hvoraf 379 besaaede (deraf med Hvede 28, Rug 58, Byg 124, Havre 108, Bælgsæd 10, Blandsæd til Modenhed 46, Kartofler 5), Afgræsn. 232, Høslæt, Brak, Eng m. m. 243, Have 34, Skov 589, Kær og Fælleder 8, Stenmarker m. m. 59, Veje og Byggegr. 21, Vandareal 6. Kreaturhold 1893: 58 Heste, 294 Stkr. Hornkv. (deraf 223 Køer), 246 Faar og 112 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 112 Td.; 3 Selvejergaarde med 109, 3 Huse med 2 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse (alle i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 241 (1801: 145, 1840: 216, 1860: 223, 1880: 265), boede i 30 Gaarde og Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomh., 121 af Jordbrug, 10 af Fiskeri, 15 af Industri, 8 af Handel, 6 af Skibsfart, 51 af forsk. Daglejervirks. og 5 af deres Midler.
I Sognet Hovedgaarden Hindsgavl, under Stamhuset af s. Navn
Middelfart Landd., der har Kirke, Skole- og Fattigvæsen fælles med Købstaden, i hvis Byraad et Medlem fra Distriktet har Sæde, hører under Vends Hrd.’s Jurisdiktion (Middelfart), Assens Amtstue- (Assens) og Middelfart Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 219. Lægd.
 |
 |
I Sognet har der været en hellig Kilde, som besøgtes endnu i 19. Aarh.
Fladeindhold 1896: 3150 Td. Ld., hvoraf 1744 besaaede (deraf med Hvede 163, Rug 237, Byg 438, Havre 395, Bælgsæd 11, Blandsæd til Modenh. 326, Grøntf. 31, Kartofl. 25, Sukkerroer 6, andre Rodfr. 99, Handelspl. 11, Frøavl 3), Afgræsn. 470, Høslæt, Brak, Eng m. m. 729, Have 68, Moser 6, Kær og Fælleder 4, Hegn 23, Veje og Byggegr. 104 Td. Kreaturhold 1893: 331 Heste, 1175 Stkr. Hornkv. (deraf 814 Køer), 718 Faar, 666 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 414 Td.; 74 Selvejergaarde med 339, 1 Arvefæstegd. med 6, 6 Fæstegd. med 23, 131 Huse med 45 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1141 (1801: 548, 1840: 902, 1860: 1016, 1880: 1119), boede i 224 Gaarde og Huse; Erhverv: 45 levede af immat. Virksomh., 659 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 18 af Fiskeri, 222 af Industri, 3 af Handel. 129 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kavslunde, ved Odensevejen, med Kirke, Skole, Pogeskole, Missionshus (opf. 1892), Forsamlingshus (opf. paa Kavslunde Mark 1886), Andelsmejeri, Teglværk og Jærnbaneholdepl. (den sidste dog i Gamborg Sogn); Skrillinge (1295: Skrilling), ved Assensvejen, med Skole; Svendstrup; Voldby. Kosmosehuse. Skrillingegaard: 19 7/8 Td. Hrtk., 148 Td. Ld., hvoraf 3 Gaardspl. og Have, Resten Ager (1 Lejehus). En Gaard i Kavslunde: 13 1/2 Td. Hrtk., 100 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 2 Mose, 2 Gaardspl. og Have, Resten Ager. Desuden Gaardene Christianslund, Lundbjærggd., Lambæksgd., Hyllegd., Nygd., Mariesminde, Kathrinelyst og Sølyst, den sidste med Badehotel.
Kavslunde S., en egen Sognekommune, delt i to Sognefogeddistrikter, hører under Vends Herreds Jurisdiktion (Middelfart), Assens Amtstue-(Assens) og Middelfart Lægedistr., 6. Lands- og Amtets 5. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 209. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Hindsgavl.
Kirken, paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Kapel paa Korets Nordside (tidligere Sakristi) og Vaabenhus paa Skibets Sydside. Den ældste Del, Skibet, er opført af utilhuggen Kamp i den romanske Tid; i den senere Middelalder er Kirken bleven forlænget mod Ø., Koret opf. af Mursten — den vestl. Del har dog enkelte Kvaderstensskifter, Østgavlen har Sokkel af utilhuggen Kamp —, Skibet forhøjet og Taarnet tilføjet (omtr. 1440), ligeledes af Mursten, ligesom Skib og Kor have faaet Hvælvinger, der forløbe paa Halvsøjler. Fra det overhvælvede Taarnrum fører en rund Bue ind til Skibet; Korbuen er spids. Vaabenhuset, delt i to Afdelinger, og Kapellet, begge af Mursten, have ligesom Taarnet Kamgavle og Blindinger. Buen fra Koret ind til Kapellet er tilmuret. Udskaaren Altertavle med Evangelisterne som Karyatider; i Midten et Maleri, forestillende Christus. Udskaaren Prædikestol fra 1590 (den og Alteret ere restaur. 1898). Granitdøbefont. Paa Alteret et lille Marmorkrucifiks. Præste- og Degnestol ere fra 1581. Fra Vaabenhuset til Skibet fører en jærnbeslaaet Dør (som den i Søndersø Kirke, se S. 502), med Aarstal 1439. I Vaabenhusets 1. Afdeling en Granittympanon med et udhugget Kors. Kapellet er Familiebegravelse for Stamhuset Hindsgavl. Den lille Klokke bærer Aarst. 1438, Byen Campens Vaaben og en hollandsk Indskrift.
Som Vederlag for Sjælemesse skænkede Niels Hamundsen ifl. Testam. af 1295 „sin Gaard i Skrilling i Kauæslund Sogn“ samt „to Gaarde i Kauæslund“.
Ved Skrillinge er der under flad Mark afdækket en større Gravplads fra den ældre Jærnalder, med Brandpletter, Urnegrave og Skeletgrave.
Litt.: H. F. Rørdam, Aktstykker vedr. Kirke og Skole i Middelfart og Kavslunde Sogne, i Kirkeh. Saml. 3. R. V Bd. S. 475 flg.
Fladeindholdet 1896: 6277 Td. Ld., hvoraf 2871 besaaede (deraf med Hvede 129, Rug 524, Byg 623, Havre 688, Boghvede 6, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 596, Grøntf. 60, Kartofler 53, andre Rodfr. 116, Handelspl. 70), Afgræsn. 916, Høslæt, Brak, Eng m. 1419, Haver 109, Skov 546, Moser 10, Kær og Fælleder 99, Hegn 29, Stenmarker m. m. 63, Veje og Byggegr. 208, Vandareal 7 Td. Kreaturhold 1893: 558 Heste, 2014 Stkr. Hornkv. (deraf 1348 Køer), 1432 Faar, 975 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 673 Td.; 87 Selvejergaarde med 379, 33 Fæstegd. med 211, 242 Huse med 77 Td. Hrtk. og 46 jordløse Huse (1/3 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 2088 (1801: 1218, 1840: 1805, 1860: 1935, 1880: 2185), boede i 405 Gaarde og Huse; Erhverv: 127 levede af immat. Virksomh., 1254 af Jordbrug, 59 af Fiskeri, 346 af Industri, 9 af Handel, 34 af Skibsfart, 145 af forsk. Daglejervirksomh., 84 af deres Midler, og 30 vare under Fattigv. En Del Fiskeri ved Strib (navnlig Aal). Der dyrkes nogen Humle og Tobak.
I Sognet Byerne: Vejlby (1440: Wæthelbye) med Kirke, Præstegd., Skole og Missionshuset „Bethlehem“ (opf. 1883, udvidet 1889); Kustrup med Mølle og Fattiggaarden „Fælleshaab“ for Vejlby og Asperup-Rorslev Kommuner, en anselig, to Stokv. høj Bygning (opf. 1868, Pl. for 80 Lemmer); Avlby (i Vald. Jrdb. Aghælby), ved Landevejen, med Mølle; Stavrby (i Vald. Jrdb. Stauæby), ved Landevejen, med Skole og Fællesmejeri; Røgle med Forsamlingshus (opf. 1896), Andelsmejeri og Mølle; Røgle-Taarup med Skole. Saml. af Gde. og Huse: Bøgelund, Vejlbyskov med Skole, Vejlbymark, Røgle Mark, Røgle Nyhave, Røgleskov, Langtved, Kasmose. Fiskerlejet Strib med Jærnbane- og Telegrafstation, Dampfærgehavn (se S. 347), indtil 12 F. dyb, under Udvidelse 1898—99, hvorfra Overfart til Fredericia, Badehotel og, paa Nordsiden af Strib-Odde, et Fyr (rundt, rødt- og hvidtstribet Jærntaarn med hvidt, fast Fyr, Flammens Højde 65 F., Lysvidden 3 1/4 Mil). Hovedgaarden Billeshave: 22 5/8 A. og E. Hrtk. og 2 3/8 Td. Skovsk., 180 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 15 Skov, Resten Ager; til Ejendommen høre 3 Huse og 4 Fæstegaarde med 2 5/8 Td. Hrtk. og omtr. 25 Td. Ld. Hovedgaarden Kathrinebjærg: 27 1/2 Td. Hrtk., 246 Td. Ld., hvoraf 24 Skov, Have og Gaardspl., 12 til 8 Fæste- og Lejehuse, Resten Ager; til Gaarden hører en Mølle. Strib Avlsgaard — ɔ: den tidligere „Strib Færgegaard“, fra hvilken 1897 er solgt den nu til Badehotel omdannede Hovedbygning samt 85 Td. Ld. (omtr. 2 Td. Hrtk.) til et Konsortium — har 10 Td. Hrtk., 140 Td. Ld. Af andre Gaarde nævnes: Munkegaarde, Nøjsomhed, Brogaarde, Virkelyst, Avlbygd., Kustrup Markgd., Bendixminde, Vestergaard, Karensminde, Stensgd., Guldbjærggd., Christiansdal og Rubæksmøllegd. Skjærbæk Mølle med Middelfart Sindssygeanstalts Vandværk (se S. 385).
Vejlby S., en egen Sognekommune, delt i to Sognefogeddistrikter, hører under Vends Hrd.’s Jurisdiktion (Middelfart), Assens Amtstue- (Assens) og Middelfart Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 218. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Hindsgavl.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Udbygning mod N. (tidligere Gravkapel for Familien Urne) og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført i den romanske Periode af huggen Kamp med Murstensgesims; Skibet har skraa, Koret profileret Sokkel af Granit. Paa Skibets Nordside en tilmuret, buet Dør. I den senere Middelalder er Kirken bleven forlænget mod Ø., Koret har faaet muret Kamgavl med Blindinger, ligesom Skibet er blevet forhøjet, Skib og Kor ere blevne overhvælvede, og Taarnet, hvis Underrum har en meget høj Hvælving, er blevet tilføjet. Korbuen ligesom Taarnbuen er spids. Vaabenhuset, med fladt, gibset Loft, og den overhvælvede Tilbygning ere af Mursten, den sidste med Granitsokkel, og have Kamgavle med Blindinger. Altertavle i Renæssancestil fra 1637; Alterbilledet, Bebudelsen, er en Kopi (efter Broncini?); Predellaen er vistnok middelalderlig; bag paa Tavlen er anbragt Dele af den gamle, middelalderlige Altertavle. Udskaaren Prædikestol i Renæssancestil med Himmel. Granitdøbefont med en rigt udskaaren Himmel. Orgel fra 1898. I Koret et Krucifiks, et Epitafium over Præsten H. Christiansen Riisbrigh, † 1746 (Fader til Prof. Børge R., der er født i Vejlby 1731), og Hustru. I Tilbygningen, over hvis Hvælving der er et Pulpitur (ligesom i Taarnrummet), findes en Del gamle Kistebeslag (se D. Atl. VI, S. 650) og 2 Marmorkister med Ligene af Oberstlieutn. Andr. Raiser og Hustru Agathe Rodsteen Urne (se under Billeshave). Desuden Ligsten over Præsterne Niels Rasmussen Weile, † 1625, og ovennævnte Riisbrigh. I Taarnrummet Mindetavle over Krigere, faldne i de slesvigske Krige. Udvendig paa Korets Sydmur en Granitsten med en romansk Løvefigur. Paa Kirkegaarden et Par ældre Ligsten og en muret Hvælving, med en afbrudt Søjle, over Krigere fra 1849, døde paa Lasarettet paa Billeshave.
Billeshave kom ved Helvig Billes Ægteskab med Henning Pogwisch, † 1664, til denne, men da Enken gik fra Arv og Gæld, blev B. 1665 udlagt til Knud Urne, der 1667 solgte den til sin Broder Sigvert U., som forøgede Gaardens Tilliggende; hans Søn Sivert Urnes Arvinger solgte den 1731 (25 Td. Hrtk. og Bøndergods 272 Td. Hrtk.) til Svigersønnen Major Børge Walkendorff, efter hvis Død 1747 Enken Agathe Rodsteen Urne ægtede Oberstlieutn., senere Etatsr. Andreas Raiser, der 1761 ved Auktion solgte B. til Assessor Chr. Iversen i Middelfart (38,490 Rd.), der 1764 solgte den til Kapt. Melchior Fischer (38,000 Rd.), som dog straks efter overdrog den til Geheimer. Peder Juel til Hverringe, som 1768 overdrog den til sin Søn, Kmhr. Niels Krabbe J. for 55,000 Rd. Han fik 1779 Bevilling til at oprette B. til et Stamhus, uagtet der ikke var saa meget Hrtk. dertil, som Loven fordrede. Efter hans Død tilfaldt B. Sønnen Kmjkr. Hans Rudolf Grabow J., der 1804 solgte Gaard og Gods til Kammerr. Rasmus Nellemann, som bortsolgte Godset. 1811 købtes B. af Forpagter paa Tybrind Julius Eibe, som 1819 gjorde Opbud, hvorefter B. ved Tvangsauktion solgtes for 12,000 Rd. til Major Rahlff, som 1856 solgte den for 71,000 Rd. til Landinspektør Ring, som 1857 solgte den til Prokurator Schmidt, fra hvem den nogle Aar efter atter blev udlagt til Major Rahlff, som efter et Par Aars Forløb solgte den for 60,000 Rd. til Greve Wedell-Wedellsborg. Efter dennes Død tilfaldt den hans Datterdatter Ellen Fønss, hvis Mand Greve H. Bille-Brahe-Selby 1898 solgte den for 95,000 Kr. til Forpagteren, Kmjkr. F. N. B. Fønss. — Hovedbygningen blev opf. 1772 af Bindingsværk i to Stokv. med høj Kælder og to Sidefløje i eet Stokv.; omtr. 1860 blev Hovedfløjen ombygget af Grundmur i eet Stokv. med høj Kælder, og Sidefløjene nedreves; 1899 tilføjedes en gennemgaaende Kvist og en Udbygning i Haven.
Kathrinebjærg solgtes 1898 af Dehlholms Dødsbo for 122,000 Kr. til Forvalter Sv. Lacoppidan.
I Nærheden af Færgegaarden Strib (afbrændt af Preusserne 8/5 1848) skal der have ligget et Slot, Søborg, paa en Strandklint ved Lille Bælt, omgivet af Skov. I 18. Aarh. var der endnu Rester af Volde og Grave af det, og Voldstedet vises endnu; for øvrigt kender man intet til dets Historie. — Ved Stribs Odde begyndte Fr. III 1650 at anlægge en Fæstning under Navn af Sophieodde til Støtte for den lige overfor liggende Frederiksodde (Fredericia); men Planen blev snart opgiven; Spor af Volde og Grave fandtes endnu 1774 (ifl. D. Atl. VI, S. 650).
Munkegaard tilhørte 1475 Jacob Tidemand. — Avlbygaard nævnes 1471 og tilhørte Hr. Hans Walkendorff.
Stavrby og Avlby tilhørte Vald. Sejr og vurderedes med deres Tilliggende til 80 Mark Guld. Efter Kongens Død gik de over til hans Søstersøn Otto af Lüneburg, hvis Efterkommere Aar 1300 afstod den til Grev Gerhard af Holsten.
En Bylov fra 1702 for Vejlby er trykt i Saml. til Fyens Hist. IX S. 161 fl.
Fladeindholdet 1896: 3211 Td. Ld., hvoraf 1850 besaaede (deraf med Hvede 118, Rug 261, Byg 388, Havre 410, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenh. 342, Grøntf. 72, Kartofler 20, andre Rodfr. 182, Handelspl. 32, Frøavl 17), Afgræsn. 314, Høslæt, Brak, Eng m. m. 740, Have 98, Skov 106, Moser 12, Kær og Fælleder 3, Hegn 27, Flyvesand 2, Veje og Byggegr. 59 Td. Kreaturhold 1893: 363 Heste, 1289 Stk. Hornkv. (deraf 847 Køer), 482 Faar, 750 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 390 Td.; 79 Selvejergaarde med 333, 194 Huse med 54 Td., 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1412 (1801: 670, 1840: 1181, 1860: 1356, 1880: 1472), boede i 300 Gaarde og Huse; Erhverv: 46 levede at immat. Virksomh., 772 af Jordbrug, 44 af Fiskeri, 285 af Industri, 59 af Handel, 8 af Skibsfart, 107 af forsk. Daglejervirksomh., 60 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Asperup med Kirke, Præstegd., Skole, Friskole og Mølle; Baaring, ved Bogensevejen, med Skole, Friskole, Pogeskole, Teglværk, Mølle og Andelsmejeri; Kjærby; Vedelshave. Gde. og Huse: Baaringmark. En Gaard i Asperup (Ringstedgd.) har 11 1/4 Td. Hrtk., 96 Td. Ld. (til Gaarden en Mølle); desuden Gaardene Hedegd., Risum, Risumlund og Ørtebæk.
Asperup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vends Hrd.’s Jurisdiktion (Middelfart), Assens Amtstue- (Assens) og Middelfart Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 216. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Hindsgavl.
Kirken, fordum indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. De ældste Partier, den østl. Del af Skibet og Koret, der har haft Korrunding (Sporene ses endnu), ere opførte i den romanske Tid af tilhuggen Kamp paa profileret Sokkel; paa Skibets Nord- og Sydside ses et tilmuret, rundbuet Vindue, paa Nordsiden en lign. Dør. I den senere Middelalder er Kirken bleven forlænget mod V., Koret har faaet lige Gavl med Takker og Blindinger, opf. af Mursten, hvilket Materiale ogsaa findes i Skibets Mure samt i Skibets og Korets Gesims, og Kirken fik Hvælvinger. Omtr. samtidig er Taarnet, forneden af tilhuggen Kamp med Skifter af Mursten, foroven af Mursten, og Vaabenhuset, ligeledes af Kamp med Murstensskifter, tilføjede; begge med Kamgavle og Blindinger. Korbuen er rund, Buen fra det overhvælvede Taarnrum spids. Vaabenhuset, der er delt i to Afdelinger, har Tøndehvælving. Udmærket udskaaren Altertavle fra 1641 med et Billede, malet af Schrøder fra Middelfart (Kopi efter A. Dorph: Jesus med Martha og Maria). Udskaaren Prædikestol fra 1580. Døbefont af Granit med Messingfad fra 1618. I Vaabenhuset en Egetræsdør med Aarst. 1508. I Kirken bl. a. et Krucifiks og en Ligsten over Præsten Laurids Jørgensen, † 1584. Om Klokkerne, fra 1596 og 1598, se Kirkeh. Saml. II S. 107.
Bispen i Ribe, Henr. Stangeberg, skødede 1461 Asperup Hovedgaard til Hr. Eggert Frille.
Fladeindholdet 1896: 1300 Td. Ld., hvoraf 739 besaaede (deraf med Hvede 61, Rug 90, Byg 143, Havre 151, Blandsæd til Modenh. 113, Grøntf. 21, Kartofler 15, andre Rodfr. 88, Handelspl. 17, Frøavl 39), Afgræsn. 171, Høslæt, Brak, Eng m. m. 276, Have 29, Skov 17, Moser 7, Kær og Fælleder 8, Hegn 12, Veje og Byggegr. 40. Kreaturhold 1893: 126 Heste, 562 Stkr. Hornkv. (deraf 412 Køer), 222 Faar, 470 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 169 Td; 29 Selvejergaarde med 140, 75 Huse med 29 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 577 (1801: 229, 1840: 465, 1860: 516, 1880: 566), boede i 117 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomhed, 335 af Jordbr., 32 af Fiskeri, 133 af Industri, 18 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Rorslev (1440: Rodersløf) med Kirke og Fællesmejeri; Blanke, ved Bogensevejen, med Skole („Enighedsskole“) og Pogeskole. Gaarden Rorslevmølle: 16 Td. Hrtk., 130 Td. Ld. (20 i N.-Aaby S.), hvoraf 4 Eng, 6 Skov, Resten Ager (til Gaarden høre et Hus og en Mølle). En Gaard i Rorslev: 12 7/8 Td. Hrtk., 88 Td. Ld., hvoraf 1 Eng, Resten Ager (1 Hus). Desuden Margd. og Store Blankegd.
Rorslev S., een Sognekomme med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 217. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Hindsgavl.
Kirken, fordum indviet til St. Peder, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. De ældste Dele af Skib og Kor ere opførte af utilhuggen Kamp i den romanske Tid; senere er Kirken forlænget mod V. og Ø. og har faaet Hvælvinger, der forløbe paa Halvsøjler, alt af Mursten; Korgavlen har Blindinger; Vaabenhuset, af Mursten, har Blindinger paa alle tre Sider og Kamgavl, samt Bræddeloft. Taarnet, af Mursten med spaantækt Spir, er opf. 1760 af Kammerr. N. Basse til Hindsgavl (tidligere var der Klokkehus ved Siden af Kirken). Udskaaren Altertavle fra 1594 med Præsten Eiler Ottesen (Bangs) Navn, hvilket ogsaa findes paa den udskaarne Prædikestol fra 1590. Granitdøbefont med Ornamenter paa Fod og Bæger. Taarnrummet med den nærmeste Del af Skibet er skilt fra Kirken ved en Jærngitterdør og er Gravkapel for Hindsgavls tidligere Ejere; her staa 6 Marmorkister, hvori hvile bl. a. Kammerr. Basse med Hustru og Kmhr. Adeler med Hustru. Klokken, med Indskrift, er fra 1403 (se Kirkeh. Saml. II S. 84). Paa Korgavlen et romansk Hoved.
I en Præsteindberetning fra 1623 fortælles: „Imellem Baaring og Stranden er en (nu sløjfet) Høj, kaldet Rankelshøj, hvorpaa nu sættes Baal i Krigstider, men tilforn have Indbyggerne her ofret til Afguderne for deres Børn“. Sagnet lader en Kæmpe Ranke været begravet her („Ride ride Ranke — fra Baaring og til Blanke“).
I Sognet har der været en hellig Kilde, som alt var øde i Slutn. af 18. Aarh.
I Rorslev er Filosofen Rasmus Nielsen født 1809.
Fladeindholdet 1896: 4766 Td. Ld., hvoraf 2276 besaaede (deraf med Hvede 106, Rug 367, Byg 478, Havre 465, Boghvede 4, Ærter og Vikker 6, Blandsæd til Modenh. 452, Grøntf. 130, Kartofler 51, andre Rodfrugter 186, andre Handelspl. 18, Frøavl 12), Afgræsn. 615, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1046, Have 186, Skov 419, Moser 33, Kær og Fælleder 5, Hegn 35, Stenmarker 35, Veje og Byggegr. 108, Vandareal 6 Td. Kreaturhold 1893: 407 Heste, 1706 Stk. Hornkv. (deraf 1168 Køer), 645 Faar, 887 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 470 Td.; 85 Selvejergaarde med 397, 253 Huse med 73 Td. Hrtk. og 36 jordløse Huse (ca 1/4 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 1871 (1801: 1014, 1840: 1535, 1860: 1910, 1880: 1960), boede i 394 Gaarde og Huse; Erhverv: 58 levede af immat. Virksomh., 1123 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 5 al Fiskeri, 367 af Industri, 101 af Handel, 109 af forsk. Daglejervirks., 62 af deres Midler, og 37 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Brenderup (1440: Bræghendorp og Bregendorp), ved Odensevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1894), flere Købmandsforretninger og en Del Haandværkere; Skovshøjrup, ved Landevejen, med Kro og Lægebolig; Aahøjrup (gml. Form Aahøtherop, Ahødorp) med Andelsmejeri; Bro, paa Bro Mark Missionshuset „Siloam“ (opf. 1884); en Del af Holse (Resten i Haarslev S.); Fyllested med Vandmølle; en Del af Graderup (Resten i Harndrup S.); Kjøstrup med Vejrmølle. Saml. af Gde. og Huse: Varbjærg, Nylykke, Broskov, Aabjærg, Skovhaver, Ullehuse. Hovedgaarden Kjærsgaard: 66 Td. A. og E. Hrtk., 4 Td. Skovsk., 690 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 170 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre Fyllested Vandmølle, 10 Td. Hrtk. Fæstegods (1 Gaard og 25 Huse) og Brenderup Kirketiende. Hovedgaarden Holsegaard: 18 Td. Hrtk., 190 Td. Ld., hvoraf 12 Eng (9 i Haarslev S.), 35 Skov, Resten Ager. Brogaard (i Bro): 12 1/2 Td. Hrtk., 145 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, 20 Skov, Resten Ager (et Fæstehus). Desuden Gaardene Varbjærg, Hamborggd. og Ellegd.
Brenderup S., en egen Sognekommune, delt i to Sognefogeddistrikter, hører under Vends Hrd.’s Jurisdiktion (Middelfart), Assens Amtstue- (Assens) og Middelfart Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 215. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kjærsgaard.
Kirken bestaar af Skib, Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. (nu Ligkapel og Materialhus). Skib og Kor ere opførte i den romanske Periode af hugne Granitkvadre paa en Sokkel af to Skifter profilerede Granitsten. Et romansk Vindue og en lign. Dør ere bevarede paa Nordsiden, paa Sydsiden Spor af en anden Dør. Oprindelig har Kirken haft Apsis, af hvilken en Del rundhugne Kvadre findes indmurede i Korets Ydermure. Fra den senere Middelalder ere Kirkens Hvælvinger, Vaabenhuset og Taarnet, med smukke Blindinger og kamtakkede Gavle; Taarnrummet benyttes nu som Vaabenhus. Altertavlen er et tarveligt Arbejde i barok Renæssancestil (fra 1641). Romansk Granitdøbefont med Løvværksornamenter og store Mandehoveder paa Kummen. Prædikestolen er et rigt og godt Renæssance-arbejde fra 1602. I Skibet et Krucifiks fra Slutn. af den katolske Tid. Paa Vaabenhusets Loft nogle udskaarne Figurer fra en ældre, katolsk Altertavle. I Korets nordre Væg er indmuret en Ligsten over Jomfruerne Magdalene og Margrethe Emmikesdatter, † 1598 og 1585, i Taarnrummet en defekt Ligsten fra 17. Aarh. Den ene Klokke er fra 1490. I Kirken har der været en Dør fra gotisk Tid med Indskrift: Me fecit Petrus.
Kjærsgaard og „Vorbjærggaard“ (se ndfr.) solgtes 1499 af Hr. Henr. Knudsen Gyldenstierne til hans Svoger Peder Bille, † 1508, og Søster Anne Gyldenstierne; den arvedes af deres Søn Hr. Knud B., † 1555, Steen Knudsen B., † 1590, Erik Steensen B., † 1641, Hr. Steen Eriksen B. († 1672), der 1664 solgte K. til sin Søn Erik og hans Fæstemø Jomfru Anne Trolle, men 1666 gav sidstnævntes Fader Hr. Niels Trolle Skøde paa Gaarden. Erik B., † 1675, blev dog Ejer af den og efter ham hans Enke Anne Trolle, der indførte Humleavlen i Egnen om Middelfart. Hun døde 1723 efter at have testamenteret Gaarden til sin Søsterdatters Datter Anne Trolle Holck, g. med Oberst Chr. Fred. Gersdorff, der overlod den til sin Datter Anne Trolle G., gift med Kmhr. Oberst Herluf Trolle, hvis Dødsbo 1774 ved Auktion solgte K. og Varbjærg (i alt 352 Td. Hrtk.) for 59,300 Rd. til Krigsr. Jakob Wedel til Holsegaard, som efterlod den til sin Søn Kmjkr. Anders Claus Wedel, adlet 1826 under Navn af Wedel-Heinen (det sidste Navn efter hans Moders 2. Mand, Kmhr. v. Heinen). Han maatte afstaa Gaarden til Regeringen, som 1834 solgte den for 128,000 Rd. til Forpagter Petersen. Han afhændede en Del af Godset og mageskiftede 1851 K., takseret til 170,000 Rd., mod Løgismose, hvis Ejer C. Hansen efterlod K. til sin Enke, efter hvem den 1873 blev købt af den nuv. Ejer, Kmhr., Hofjægerm. F. L. V. Greve Ahlefeldt-Laurvigen. — Hovedbygningen er opf. 1815—17 i to Stokv. og bestaar af en Hovedfløj og to korte Sidefløje, i to Stokv. med Kælder. Holsegaard (Holswedt) nævnes 1451, da Laurids Jensen solgte den til Hr. Eggert Frille. Den blev siden delt i to Bøndergaarde, men i 17. Aarh. paa ny sammenlagt til en Hovedgaard af Laurids Lindenov og Fru Anne Friis. Sidstnævnte skødede 1648 H. til Jomfru Mette Friis, der endnu ejede den 1658. 1670 blev den af H. Lindenov solgt til Jomfru Magdalene Akeleye og tilhørte derefter sidstnævntes Søstersøn Gabriel Bille, hvis Arvinger og Kreditorer solgte den til Erik Steensen til Skovgaarde, hvis Enke Kirsten Rothkirck 1702 tilskødede sin Datter Barbara Kirstine Steensen og Svigersøn Oberst Mogens Holck Gaarden, hvilken Datteren 1727 som Enke solgte til Præsten i Haarslev, Hr. Anders Andersen Hviid, der forarmedes ved en Studeproces med Oberst Hagedorn, hvorfor Gaarden ved Auktion 1739 blev solgt til Hans Bruun, der 1745 skødede den (251 Td. Hrtk.) til Hans Bryde, som atter 1768 solgte den til Krigsr. Wedel, der lagde den ind under Kjærsgaard. 1804 blev H. solgt til Henr. Grandjean, som 1808 frasolgte Indslev Kirke og Bøndergodset; efter Grandjeans Fallit solgtes H. for 56,500 Rd. til Forpagter S. Michelsen, der 1826 overdrog den til Sønnen L.B.Michelsen, † ugift 1838, efter hvem den gik over til Søsteren Salome Fahnøe og dennes Søn L. B. Fahnøe, der solgte den 1876 til den nuv. Ejer, A. Simonsen, for 140,000 Kr. — Hovedbygningen er opf. 1856 i eet Stokv. med Kvist. Ladebygningerne ere opf. 1894 efter en Brand i Nov. 1893.
Varbjærg (i Vald. II Jordeb. Wordburgh) nævnes 1499 (se under Kjærsgaard) og havde i Beg. af 19. Aarh. Ejere fælles med Kjærsgaard.
I Aahøjrup laa fordum en Adelsgaard, der 1451 ejedes af Saxe Tygesen og 1474 af Laurids Saxesen (Basse).
Det Slag, hvori Valdemar Atterdag overvandt Holstenerne og fangede Grev Nicolaus (se Indskriften i Højrup Kirke, II S. 850) i Aaret 1357, har maaske staaet ved Landsbyen Bro; i Sjællands Krønike nævnes Stedet „Brobjærg“ (se Hist. Tidsskr. 4. R. III Bd. S. 216 flg.). Paa en Skrænt ved Ejendommen Karishøj tæt N. for en Krumning af Storaa paavises den formentlige Valplads.
Brenderup S. var et eget Pastorat indtil 1628, da det blev Anneks til Ore (Reskr. af 21/3 1620), men 1632 blev Brenderup Hovedsognet (se Kirkeh. Saml. 2. R. VI Bd. S. 764 flg.).
Litt. Om Brenderup S. se ogsaa Kirkeh. Saml. 3. R. V Bd. S. 609 flg., og 4. R. III Bd. S. 140 flg.
Fladeindholdet 1896: 3410 Td. Ld., hvoraf 1602 besaaede (deraf med Hvede 10, Rug 345, Byg 322, Havre 338, Boghvede 17, Ærter og Vikker 6, Blandsæd til Modenh. 342, Grøntf. 32, Kartofler 48, andre Rodfr. 142), Afgræsn. 566, Høslæt, Brak, Eng m. m. 802, Have 75, Skov 193, Moser 32, Kær og Fælleder 6, Hegn 39, Heder 9, Veje og Byggegr. 82 Td. Kreaturhold 1893: 298 Heste, 1149 Stkr. Hornkv. (deraf 714 Køer), 538 Faar, 424 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 315 Td.; 57 Selvejergaarde med 279, 1 Fæstegd. med 3, 146 Huse med 33 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1005 (1801: 695, 1840: 1038, 1860: 1114, 1880: 1105), boede i 221 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede af immat. Virksomh., 637 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 176 af Industri, 53 af Handel, 49 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fjelsted med Kirke, Skole, Pogeskole, Forsamlingshus (opf. 1884), Andelsmejeri (Jægersminde) og Mølle; Fjellerup med Præstegd. (i hvilken der 1895 er indrettet en Forsamlingssal), Skole med Pogeskole (paa Fjellerup Mark) og Garveri; Sletterod med Skole. Aalund Fattiggaard, opr. 1869, er nedlagt 1897. Saml. af Gde. og Huse: Fjeldskov, Billesbølle Nygaard, Billesbølle Nymark, Lille og St. Padesøbjærggaard. Desuden Fjellerupgaard, Fjelleruplund, Billesbøllegd., Sletterodgd., Skydsbjærggd., Lykkegd., Fjellemosegd., Kaaberbøllegd., Frydenlund m. m. Gillebro, Vandmølle.
Fjelsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vends Hrd.’s Jurisdiktion (Middelfart), Assens Amtstue- (Assens) og Middelfart Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 213. Lægd. Kirken tilhører en Del af Sognets Beboere og en Enke i Kbh.
Kirken, fordum helliget St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og en Tilbygning mod N. Skib og Kor ere opf. i den romanske Tid af hugne Granitkvadre paa en af to profilerede Granitskifter bestaaende Sokkel. Et nu tilmuret romansk Vindue er bevaret i Korets Nordmur. I den senere Middelalder er Taarnet opført, med hvælvet Underrum, Kor og Skib overhvælvede og Vaabenhuset tilføjet. Vaabenhusgavlen og den ene Taarngavl ere fornyede i 19. Aarh. Den hvælvede Tilbygning er ny. Koret har paa begge Sider højt Panel fra 17. Aarh. Altertavlen er en ret rig, men tarvelig udskaaret Træopsats fra 17. Aarh. Præstestol fra omtr. samme Tid; Degnestol med Aarst. 1650. Prædikestolen er et ret godt Træskærerarbejde fra 17. Aarh. Romansk Granitdøbefont. I Skibet et Krucifiks fra Slutn. af Middelalderen og Træmindetavle over Maria Dortea Margrethe Schmidt, † 1787 paa Billesbølle. I Kirkegaardshegnet en anselig, muret, spidsbuet Kirkegaardsport.
Den tidligere Hovedgaard Billesbølle har Navn efter Hr. Steen Bille til Kjærsgaard († 1672), der 1652 samlede den til en Hovedgaard. Den tilhørte derefter Sønnen Kmhr. Otte B., dennes Søster Mette B., Grevinde Holck, der 1698 solgte B. (46 Td. og 174 Td. Hrtk. Bøndergods) til sin Datter Birgitte Comtesse Holck, Eåke efter Schoutbynacht Gabriel Bille, g. anden Gang med Kommandør Chr. Munk. Efter hendes Død solgtes Gaard og Gods (217 Td. Hrtk.) 1702 ved Auktion til Assessor Broder Landorph, † 1711, hvis Søn Hans L. 1738 solgte B. (346 Td. Hrtk.) til Peder Enevold Braës til Kokkedal, som atter 1755 solgte den til Hofjunker Sehested, der 1761 ved Auktion afhændede den til Hans Lindegaard for 11,126 Rd.; han solgte 1765 Hovedgaarden til Justitsr. Fr. v. d. Maase, der Aaret efter afhændede den til Gehejmeraadinde Levetzau, som 1790 solgte den til Ritmester Fr. Jørgen Sehested. Denne solgte 1798 B. til Chrf. Jørgensen, der udparcellerede Hovedgaarden, hvis Bøndergods allerede for største Delen var frasolgt 1760. Den nu staaende Bondegaard minder kun ved en i Gavlen indmuret Sten med Hr. Steen Billes og hans Frue Birgitte Kruses Vaaben om den svundne Herlighed.
Fjellemosegaard, tidligere Faldemose, tilhørte Kronen, der 1583 mageskiftede den til Jomfru Margrethe Emmiksen, † 1600; 1609 tilhørte den hendes Søster Fru Tale Emmiksen, Enke efter Eiler Brockenhuus til Sondergaarde, senere Jørgen Lykke, † 1633, og 1634 Jørgen Hartvigsen.
Aar 1527 nævnes en Fjelstedgaard, der tilhørte Laurids Skinkel og hans Søskende.
Ved Kaaberbøllegaard holdtes der tidligere et aarligt St. Laurids Marked.
Fladeindhold 1896: 1650 Td. Ld., hvoraf 836 besaaede (deraf med Rug 182, Byg 185, Havre 176, Boghv. 3, Blandsæd til Modenh. 146, Grøntf. 37, Kartofler 35, andre Rodfr. 68), Afgræsn. 173, Høslæt, Brak, Eng m. m. 419, Have 58, Skov 65, Moser 22, Kær og Fælleder 9, Hegn 18, Flyvesand 5, Veje og Byggegr. 44 Td. Kreaturhold 1893: 142 Heste, 570 Stk. Hornkv. (deraf 375 Køer), 377 Faar, 329 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 155 Td.; 48 Selvejergaarde med 126, 123 Huse med 29 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 716 (1801: 466, 1840: 776, 1860: 763, 1880: 844), boede i 182 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomhed, 396 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 183 af Industri, 47 af Handel, 43 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv. Nogen Humleavl. I Sognet Byerne: Harndrup (1435: Harendorp), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Pogeskole og Mølle; en Del af Graderup, ved Landevejen (Resten i Brenderup S.). Stokholm og Berlin, Gde. og Huse. Saml. af Huse: Harndrup Skov, Havehuse. Desuden Gaardene Christianslyst, Broholm m. m.
Harndrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 214. Lægd. Kirken tilhører Skolelæreren i Harndrup.
Kirken, fordum vistnok helliget St. Anna, beliggende paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod S. Skib og Kor ere opførte i den romanske Tid af Munkesten paa Sokkel med Skraaprofil af samme Materiale. Flere oprindl. Vinduer og Rester af den gamle Norddør ses. I den senere Middelalder er Skibet blevet forlænget mod V. med en Tilbygning (mulig Underbygning for et ikke opført Taarn), der mod V. afsluttes af en smuk, takket Gavl med Blindinger. Det nuv., tarvelige Taarn er opført i 19. Aarh. over det lille, sent-middelalderlige Vaabenhus paa Skibets Sydside (i stedet for et ældre af Bindingsværk). Kirken har overalt flade Bjælkelofter. Altertavle og Prædikestol ere tarvelige Arbejder fra 1. Halvdel af 17. Aarh. Stolestadernes Endestykker ere fra omtr. samme Tid. Romansk Granitdøbefont. Mellem Vaabenhus og Skib en jærnbeslaaet Egetræsdør med en smuk Dørring og en af Beslaget dannet Indskrift: Hjælp Jesus, Anna, beder for Per Smed, han bandt mig 1505. Kirken er i 1892 undergaaet en gennemgribende Istandsættelse. — Paa Kirkegaarden en Ligsten (indtil over Midten af 19. Aarh. i Kirkens østl. Del, hvor der, adskilte ved et Gitter, stod flere Kister) med Oberst Chr. Fr. Gersdorff til Kjærsgaards Navn og 3 Vaabener. Paa Kirkegaarden en Ask, Stammens Omf. omtr. 14 1/2 F.
Fin Lauridsen i Harndrup, Væbner, og hans Hustru Mette Pixstensdatter nævnes 1445. Den norske Adelsslægt Schønnebølle skal stamme fra Harndrup.
Harndrup S. synes i nogen Tid i 17. Aarh. at have været et eget Pastorat.
Fladeindhold 1896: 4155 Td. Ld., hvoraf 1996 besaaede (deraf med Hvede 79, Rug 374, Byg 387, Havre 428, Boghv. 15, Bælgsæd 13, Blands. til Modenh. 386, Grøntf. 90, Kartofler 84, Sukkerr. 42, andre Rodfr. 81, andre Handelspl. 6, Frøavl 11), Afgræsn. 619, Høslæt, Brak, Eng m. m. 880, Have 75, Skov 136, Moser 187, Kær og Fælleder 18, Hegn 30, Heder 115, Veje og Byggegr. 94, Vandareal 3. Kreaturhold 1893: 345 Heste, 1339 Stkr. Hornkv. (deraf 808 Køer), 1006 Faar, 764 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 433 Td.; 68 Selvejergaarde med 347, 4 Fæstegd. med 27, 241 Huse med 56 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1658 (1801: 838, 1840: 1070, 1860: 1140, 1880: 1625), boede i 340 Gaarde og Huse; Erhverv: 106 levede af immat. Virksomh., 724 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 503 af Industri, 69 af Handel, 179 af forsk. Daglejervirks., 54 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gjelsted med Kirke, Præstegd., to Skoler (Hovedskolen og Stationsskolen), Missionshus (opf. 1889), Forsamlingshus (opf. 1892), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation, Gæstgiveri og Andelsmejeri; Gjelsted-Taarup med Fattiggaard (Plads for 40 Lemmer); Lunge (gml. Form Lyunge); Kingstrup med Børnehjem (opf. 1872); Hønnerup med Teglværk og Uldspinderi. Saml. af Huse: Gjelsted Mose, Lungebjærge, Kjellingborg, Fluebjærg og Hørkjær. Større Gaarde: Holmegd., 14 Td. Hrtk., 130 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, Resten Ager; til Gaarden høre et Fæstehus med 4 Td. Ld. og en Mølle. En Gaard i Gjelsted (Gjelstedgd.): 11 1/4 Td. Hrtk., 90 Td. Ld. Desuden Gaardene Ellegd., Tryden, Hønneruplund (11 Td. Hrtk.), med Teglværk, Hønnerup Hougaard, Ludvigsgaard (med Huse).
Gjelsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Wedellsborg Birks Jurisdiktion (Kjellingberg), Assens Amtstue- (Assens) og Middelfart Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 207. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Erholm og Søndergaarde.
Kirken, fordum indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den er oprindl. opført med Skib og Kor med Korrunding i den romanske Tid af tilhuggen Kamp med profileret Sokkel; flere rundbuede Vinduer ses. I den senere Middelalder er Koret blevet ombygget og har faaet lige Gavl, hvortil for en Del er benyttet det ældre Materiale, Resten Mursten; samtidig er Kirken bleven overhvælvet og Taarnet tilføjet, af Mursten, dog med Kamp i Taarnets nederste Del; baade Korbuen og den brede Bue fra det overhvælvede Taarnrum ere spidse. Vaabenhuset, af Mursten, har Bræddeloft. Altertavle og Prædikestol ere i Renæssancestil fra Beg. af 17. Aarh.; Alterbilledet (Madonna med Barnet) er Kopi efter Rafael. Granitdøbefont med Rebsnoning, Bladornamenter og Figurer. I Koret stort Epitafium over Præsten Peder Brandt, † 1710; i Korbuen Tavler over Præsterne Peder Meyer, † 1764, M. Krag, † 1797, og C. Krag, † 1818. I Vaabenhusets Væg en Ligsten over Otte Hvide til Hønnerup, † 1562, og Hustru Sophie Daa. I Taarnets Vestvæg en Dør med Jærnbeslag, der danner Indskriften: „Anno milesimo quingentesimo sexto opus istud factum est in honorem St. Nicolai in Gielsted per me Olavum Malde (de) oppido Asnes“. — Gammel, god Kirkegaardsportal.
Hønnerup, forhen Hynderup, var tidligere en Hovedgaard, der 1478 ejedes af Jep Unkersen og siden af Otte Hvide (se under Kirken) og hans Enke Sophie Daa, derefter af Knud Rud til Sandholt, hvorpaa Gaarden blev delt i to Bøndergaarde og eet Hus, foruden Hynnerup Lund, der den Gang var en god Skov.
I 18. Aarh. nævnes Volden „Aringe Boel“, der sikkert i sin Tid har været en Herregaard, da den var omgivet af Volde og Grave (se D. Atl. VI, S. 648).
I Sognet har ligget Hovedgaarden Lerbæksholm, som 1369 ejedes af Peder Iversen (Lykke), 1539 af Hans Stigsen (Ulfeld), 1561 af Fru Anna Stigsdatter (Ulfeld), Jørgen Daas Efterleverske, og 1590 af Joh. Norby.
Fladeindholdet 1896: 3889 Td. Ld., hvoraf 1510 besaaede (deraf med Hvede 18, Rug 307, Byg 316, Havre 322, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 282, Grøntf. 116, Kartofler 34, Sukkerroer 5, andre Rodfrugter 106), Afgræsn. 616, Høslæt, Brak, Eng m. m. 730, Have 69, Skov 663, Moser 70, Kær og Fælleder 125, Hegn 26, Heder 5, Veje og Byggegr. 72, Vandareal 3 Td. Kreaturhold 1893: 258 Heste, 1167 Stkr. Hornkv. (deraf 678 Køer), 488 Faar, 580 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 350 Td.; 35 Selvejergaarde med 299, 5 Fæstegd. med 23, 96 Huse med 28 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse (c. 1/2 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 769 (1801: 554, 1840: 713, 1860: 743, 1880: 860), boede i 146 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virksomhed, 478 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 175 af Industri, 18 af Handel, 42 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Rørup (1440: Rodorp) med Kirke, Skole og Huse og Byerne: Etterup, ved Bogense-Assensvejen, med Skole; Hækkebølle; Aalsbo. Dybmose, Gde. og Huse; Grønnemose, Huse. Hovedgaarden Erholm, under Stamhuset Erholm og Søndergaarde, har 48 Td. A. og E. Hrtk. og 7 1/8 Td. Skovsk., 785 Td. Ld. (Rørup og Skydebjærg S.), hvoraf 46 Eng, 359 Skov, Resten Ager. Til Gaarden høre 73 Td. Hrtk. Fæstegods. Under samme Stamhus høre Hovedgaarden Søndergaarde, 46 3/4 Td. A. og E. Hrtk. og 9 Td. Skovsk., 831 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 391 Skov, Resten Ager, samt Gaardene Kjelshøj, 23 1/4 Td. Hrtk., 226 Td. Ld. (i Rørup, Gjelsted og Kjerte S.), hvoraf 1 Eng, Resten Ager, og Hækkebøllegd., 18 Td. Hrtk., 161 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 3/4 Skov, Resten Ager
 |
Kirken, fordum helliget St. Morten, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og en Tilbygning mod N. Kirken har oprindl. været en romansk Bygning, opført af raa Kamp paa en to Skifter høj, profileret Sokkel af Granit. En Del i Kirkens Vægge indmurede rundhugne Profilsten tyder paa, at den oprindl. har haft Apsis. Den nuv. Kirkes Kor og Skib hidrøre fra den senere Middelalder og ere hovedsagelig opførte af Munkesten. Rester af det oprindl. Granitmurværk findes endnu paa Skibets Nordside. Skib og Kor, der have samme Bredde, ere overhvælvede. Taarnet, med spaantækket Spir og hvælvet Underrum, der tjener som Vaabenhus (det tidligere Vaabenhus nedbrødes 1845—46), er opf. 1787 i Stedet for et ældre, fra Slutn. af 16. Aarh. Tilbygningen mod N. er opf. 1846. Kirken blev ombygget af Eiler Brockenhuus ved 1530. Altertavlen bestaar af en stor, udsvajfet Bræddeflage med paamalede Rokokoornamenter og et tarveligt Maleri. Prædikestolen, med Søjler og udskaarne Fyldinger, er et ret godt Renæssancearbejde fra Beg. af 17. Aarh. Herskabsstol fra 18. Aarh. med udskaarne Fyldinger. I Skibet to Messinglysekroner. I Taarnet er opstillet en Ligsten over Claus Brockenhuus til Søndergaarde, † 1566, og Hustru Marine Friis. I Kirken har der været en Dør med Indskrift i Jærn: 1513 in honorem St. Martini in Rørup.
Erholm tilhørte oprindelig den til Fyn indvandrede Linie af Slægten Rantzau (jvfr. Aagaarde) og kom vistnok ved Inger Clausdatter Rantzaus Ægteskab med Erik Jepsen Ravensberg til denne. Den deltes mellem deres to Børn, Sønnen Claus Eriksen „Slippeslot“ og Datteren Elline, gift med Emmike Emmikesen. Førstnævnte døde 1541 paa E., og Gaarden tilfaldt da hans Datter Inger Clausdatter, Anders Pedersen Galts, dog i vedvarende Fællesskab, nu med Claus Basse, der havde ægtet Emmike Emmikesens Datter Anne. Sidstnævnte efterlod sig to Døtre Margrethe og Elline Basse, gifte med to Brødre Johan og Otte Norby, der begge skrev sig til E. Fru Inger Clausdatter solgte ved 1590 Gaarden til Fru Helvig Hardenberg til Arreskov; 1651 ejedes den af Fru Elisabeth Korff, Enke efter Landsdommer Torben Gabrielsen (Akeleye). 1664 solgte Fr. Arenstorff og Fru Christence Lykke E. med to Bøndergaarde og en Dobbeltgaard Hestholm til Oberst Poul Ulrik Pestel og Bodil Mortensdatter for 2300 Rd. in species. Pestel skødede 1685 E. til Raadmand i Assens Erik Nielsen, som 1699 solgte den til Raadmand Jeremias Spleths Søn, Forpagter paa Taasinge Lyder S. († 1713) for 2580 Rd. Han og hans Enke Karen Johansdatter Borchenfeldt tilkøbte meget Gods (1718 var Hrtk. 24 Td. og 136 Td. Bøndergods, men 1719 købte hun 160 Td. Krongods). Enken giftede sig atter 1720 med Krigs- og Landkommissær Andr. Simonsen, der 1725 efterfulgtes som Ejer af sin Broder Amtmand, Konferensr Hans S. († 1768), tidligere Kammertjener hos Fr. IV. 1759 købte han Søndergaarde. Denne Gaard tilhørte 1497 Henrik Brockenhuus, som formodentlig havde faaet den efter sin Moder Berte Clausdatter Rantzau; derefter hans Sønner Eiler, † 1546, der byggede eller ombyggede Rørup Kirke, hvor han ligger begraven, og Claus B., † 1566, hvis Søn Ejler B. til S. paa Grund af sit forargelige Levned blev indsat til livsvarigt Fængsel paa Dragsholm (se II S. 522). Dennes Søn Landsdommer Claus B., bekendt for sine mange Ejendomshandeler, solgte S. til Hans Lindenov, efter hvem den gik i Arv til Sønnerne Hans og Jakob, men Jakob bortbyttede 1657 sin Halvdel til Broderen mod dennes Halvpart i Gaunø. Hr. Hans Lindenovs Enke Elisabeth Augusta, Datter af Chr. IV., overdrog 1662 S. med 90 og 234 Td. Hrtk. til Kjøbenhavns Universitet for sin Husbonds Gæld, 24,385 Rd. Den blev henlagt til Trinitatis Kirke, af hvilken Grev Wedell til Wedellsborg købte den 1681. Dennes Sønnesøns Enke solgte 1759 S. (356 Td. Hrtk.) til ovennævnte H. Simonsen til E., som 25/11 1761 oprettede begge Gaardene til et Stamhus for Lorens Chr. Ernst de Cederfeld († 1822, en Søn af Amtmand Bartholomæus Bertelsen, adlet under Navnet Cederfeld). Naar han blev voksen, skulde han gifte sig med en af Døtrene efter Erigentens Brodersøn, Chrf. Simonsen, helst den ældste, og da antage Navnet Cederfeld de Simonsen; 1776 ægtede han den ældste, Ane Sophie, og overtog Stamhuset. Efter ham fulgte Sønnen, Stiftamtmand Hans Vilh. C. de S., † 1836, og derefter dennes Søn Amtmand Hans Chr. Joach. C. de S., den nuv. Besidder. — I Stedet for den gamle, 1 Stokv. høje Hovedbygning, der var opført af H. Simonsen, opførtes efter Tegn. af Herholdt 1850—54 en ny Hovedbygning i gotisk Stil, bestaaende af 3 Fløje i to Stokv., liggende paa en Terrasse, omkring hvilken den smukke, i engelsk Stil anlagte Have er lejret; i Haven Mindestøtte for H. Simonsen. Af sjældnere Træer nævnes: en Pinus austriaca, en Fraxinus excelsior, hvis Stamme er omtr. 19 F. i Omf., og en 70 F. høj Robinia Pseudacacia (om E. se G. L. Wad, Konferensr. H. Simonsen til E. og samme Gaards Ejere efter 1664, i Personalh. Tidsskr. III, 1882, S. 97 flg.).
Rørup S. havde 1545 sin egen Præst, men var allerede i Slutn. af 16. Aarh. annekteret til Gjelsted.
Fladeindhold 1896: 1473 Td. Ld., hvoraf 774 besaaede (deraf med Hvede 43, Rug 128, Byg 189, Havre 174, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 121, Grøntf. 22, Kartofler 23, Sukkerroer 24, andre Rodfr. 42), Afgræsn. 191, Høslæt, Brak, Eng m. m. 292, Have 24, Skov 20, Moser 101, Hegn 23, Veje og Byggegr. 45, Vandareal 2 Td. Kreaturhold 1893: 156 Heste, 560 Stk. Hornkvæg (deraf 320 Køer), 311 Faar, 299 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 167 Td.; 9 Selvejergaarde med 51, 18 Fæstegd. med 99, 57 Huse med 17 Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus. Befolkningen, 1/2 1890: 464 (1801: 338, 1840: 408, 1860: 406, 1880: 437), boede i 89 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virksomhed, 327 af Jordbr., 66 af Industri, 16 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv. En Del Tørveproduktion.
I Sognet Byerne: Balslev med Kirke, Præstegd., Skole og Forsamlingshus (indrettet 1889 i den tidligere Skole); Mosegaard med Mølle. Gaarden Gjelbjærg: omtr. 17 Td. Hrtk., 150 Td. Ld., hvoraf 4 Eng og Mose, Resten Ager (2 Huse). Desuden Hellegd. og Humlegd.
Balslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Wedellsborg Birks Jurisdiktion (Kjellingberg), Assens Amtstue- (Assens) og Middelfart Lægedistrikt, 6. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 206. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Wedellsborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opf. i den romanske Tid af tilhuggen Kamp med til Dels profileret Sokkel; to rundbuede Vinduer ses. I den senere Middelalder er Kirken bleven ombygget; de øvre Dele af Murene ligesom Korgavlen ere af Mursten (Koret har tidligere været højere), Skib og Kor have faaet Hvælvinger, og Taarnet, som er af Mursten med Sokkel af Kamp og Kvaderstensskifter i de nedre Dele, er tilføjet. Baade Korbuen og Buen fra det hvælvede Taarnrum ere runde. Vaabenhuset, af røde Mursten med Kamgavl og fladt Loft, er nyt. Udskaaren Altertavle, med Midtbillede: Christus i Emaus (Kopi efter Bloch) som i Kavslunde (bag Alteret Rester af den gamle Altertavle). Udskaaren Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont med Frise. Orgelet er skænket 1892 af Sognepræst M. Andersen til Minde om hans Hustru. Over Korbuen et gotisk Krucifiks. I Vaabenhuset en Series pastorum og en Ligsten over Præsten Laurits Jensen Gjevning, † 1708, sat 1690 „sibi suisque.“
I Balslev Degnebolig er vistnok Maleren Jens Juel født 12/5 1745.
Fladeindhold 1896: 1518 Td. Ld., hvoraf 718 besaaede (deraf med Hvede 26, Rug 124, Byg 165, Havre 154, Blandsæd til Modenh. 132, Grøntf. 27, Kartofler 17, Sukkerroer 32, andre Rodfr. 41), Afgræsn. 178, Høslæt, Brak, Eng m. m. 313, Have 34, Skov 2, Moser 213, Hegn 9, Veje og Byggegr. 51 Td. Kreaturhold 1893: 156 Heste, 542 Stkr. Hornkv. (deraf 346 Køer), 323 Faar, 330 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 161 Td.; 36 Selvejergaarde med 139, 139 Huse med 19 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 797 (1801: 298, 1840: 433, 1860: 513, 1880: 725), boede i 160 Gaarde og Huse; Erhverv: 52 levede af immat. Virksomh., 347 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 238 af Industri, 60 af Handel, 60 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv. En Del Tørveproduktion.
I Sognet Byen Ejby, ved Jærnbanen, med Kirke, Skole, Forskole, Fattiggaard (opr. 1882, Plads for 26 Lemmer), Forsamlingshus (opf. 1894), 2 Møller, 6 Teglværker (et i Nyhave Huse), Savværk, Købmandsforretn., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition. Tving og Smedsholm, Huse.
Ejby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Vends Hrd.’s Jurisdiktion (Middelfart) og i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 3. Udskrivningskr.’ 212. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Wedellsborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet og Taarn mod V. Med Undtagelse af Taarnet, der er opf. af Kamp og Mursten med profileret Sokkel og har takkede Gavle og Blindinger, og som er fra den senere Middelalder, er Kirken opført i en tarvelig Skikkelse af Mursten med Granitsokkel i Aaret 1842. Kirken har fladt, gibset Loft, Taarnrummet Kuppelhvælving. Tarvelig Altertavle med et Midtbillede: Christus velsigner de smaa Børn; tarvelig, gammel Prædikestol med Søjler; Granitdøbefont fra den gamle Kirke, fra hvilken ligeledes et Par middelalderlige Alterstager stammer. Orgelet er skænket 1892 af Sognepræst M. Andersen til Minde om hans Hustru.
Fladeindholdet 1896: 1915 Td. Ld., hvoraf 1047 besaaede (deraf med Hvede 50, Rug 177, Byg 232, Havre 237, Blandsæd til Modenhed 173, Grøntf. 32, Kartofler 17, Sukkerroer 6, andre Rodfrugter 112, Handelspl. 9), Afgræsn. 281, Høslæt, Brak, Eng m. m. 409, Have 58, Skov 16, Moser 32, Hegn 16, Veje og Byggegr. 54, Vandareal m. m. 2 Td. Kreaturhold 1893: 198 Heste, 773 Stkr. Hornkv. (deraf 474 Køer), 313 Faar, 522 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 244 Td.; 50 Selvejergaarde med 213, 1 Arvefæstegd med 7, 122 Huse med 24 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 868 (1801: 378, 1840: 562, 1860: 572, 1880: 761), boede i 168 Gaarde og Huse; Erhverv: 85 levede af immat. Virksomh., 430 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 222 af Industri, 63 af Handel, 36 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørre-Aaby med Kirke, Skole, Missionshuset „Emaus“ (opf. 1883), Vends m. fl. Herreders Spare- og Laanekasse (opr. 11/6 1867; 31/3 1897 var Sparernes saml. Tilgodehav. 2,146,614 Kr., Rentefoden 3 1/2 pCt., Reservefonden 95,000 Kr., Antal af Konti 6036), Lægebolig, Andelsmejeri (Aalund), Cyklefabrik, Handelsgartneri m. m., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition; Byllerup med Præstegd., Forsamlingshus (opf. 1883) ög Mølle; Gadstrup med Teglværker; Brangstrup med Kalkbrænderi og Teglværk. Aabylund; Aaby-Margaarde. Baaringvad, Gde. og Huse. Kongsgaard: 12 1/4 Td. Hrtk., 100 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 4 Skov, Resten Ager (1 Mølle og 1 Fæstehus). Margaard (en af Aaby-Margaarde): 12 Td. Hrtk., 99 Td. Ld., hvoraf 3 Eng, 2 Skov (i Brenderup S.), 1 1/2 Tørvemose, Resten Ager.
N.-Aaby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vends Hrd’.s Jurisdiktion (Middelfart), Assens Amtstue- (Assens) og Middelfart Læge-distr., 6. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 216. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Hindsgavl.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den er opført af Munkesten og raa Kamp. Skibet tilhører vistnok Slutn. af den romanske Tid; af oprindl. Vinduer findes et rundbuet mod S. og et spidsbuet mod N. Koret er i den senere Middelalder blevet ombygget, og fra samme Tid hidrøre Vaabenhuset og Taarnet, med Blindinger, men uden Kamtakker. Skib og Taarn have Krydshvælvinger fra den senere Middelalder, Koret en Kuppelhvælving fra en senere Tid. Alterbilledet (Christus i Getsemane) er Kopi efter C. Bloch. Døbefonten, af Træ, bæres af udskaarne Evangelistfigurer og har en udskaaren Himmel fra 17. Aarh. Prædikestolen, med Himmel, der er rigt udskaaret i barok Renæssancestil, har Aarst. 1649. Stolestaderne have alle udskaarne Endestykker fra 1598, og fra samme Tid er vistnok ogsaa den udskaarne Forside af Alterbordet. Præste- og Degnestol fra 17. Aarh. I Koret et udskaaret Epitafium med et Oliemaleri over Præsten Alex. Christensen Sønderby, † 1650, der skal have givet Prædikestolen. Kirkedøren har Jærnbeslag fra 17. Aarh. I Skibet et ret tarveligt, middelalderligt Krucifiks. Den ene Klokke har en middelalderlig Indskrift i Minuskler.
Fladeindholdet 1896: 1997 Td. Ld., hvoraf 1046 besaaede (deraf med Hvede 47, Rug 189, Byg 211, Havre 216, Blandsæd til Modenh. 215, Grøntf. 48, Kartofler 16, andre Rodfr. 97, Handelspl. 6), Afgræsn. 265, Høslæt, Brak, Eng m. m. 452, Have 63, Skov 14, Moser 80, Kær og Fælleder 5, Hegn 15, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold 1893: 221 Heste, 802 Stkr. Hornkv. (deraf 491 Køer), 368 Faar, 426 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 231 Td.; 41 Selvejergaarde med 214, 77 Huse med 17 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 690 (1801: 464, 1840: 632, 1860: 613, 1880: 700), boede i 134 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat. Virksomh., 426 af Jordbrug, 154 af Industri, 32 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Indslev (1346: Ingesløue, 1421: Engesløf, 1440: Ingesløff), ved Landevejen, med Kirke og Kro; Bubel med Andelsmejeri; Indslev-Taarup med Skole og Fattiggaard (opr. 1882, Plads for 24 Lemmer); Vejrup. Bubelgaard: 18 Td. Hrtk. (2 i Brenderup S.), 170 Td. Ld., hvoraf 10 Eng og Mose, 14 Skov, Resten Ager (1 Mølle og 4 Lejehuse). Desuden Kjærbyholm med Fællesmejeri og Grimmelykke, Gde. og Huse. Korupgd. og Allesvraa.
Indslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningsk.’ 211. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken, fordum indviet til St. Dionysius, en smuk og velbevaret romansk Murstensbygning, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibet har flade Hjørnelisener og en Gesims med Tandsnit og Smaakonsoller. Korets tre Sider ere hver prydede med tre flade Lisener, der foroven forbindes med en Rundbuefrise. Skibet har ingen Sokkel, Koret derimod en af Tegl udført, kraftig profileret Sokkel. Koret har haft to temmelig høje og smalle rundbuede Vinduer i hver af dets tre Sider; nu ere de paa Sydsiden forsvundne. Skibets Vinduer, der ere bredere og lavere end Korets, ere bevarede paa Nordsiden. Syddøren er velbevaret, Norddøren delvis ødelagt. I den senere Middelalder ere Skib og Kor blevne overhvælvede og Taarn og Vaabenhus tilføjede. Taarnet (overhvælvet) har takkede Gavle med Blindinger. Korets Indre er restaur. 1898 og har fladt Bjælkeloft. Alterbilledet (Gravlæggelsen) er en Kopi efter Fra Bartolemeo; paa hver Side af Tavlen et Basrelief i Egetræ: Indtoget i Jerusalem og Gangen til Golgatha. Degne- og Præstestol ere tarvelige Arbejder fra Beg. af 17. Aarh. Stolestaderne have Aarst. 1606. Prædikestol i barok Renæssancestil med udskaarne Fyldinger. Romansk Granitdøbefont med Buefrise og Kors paa Kummen. I Vaabenhuset en Dør fra 1455 med rigt smedet Beslag, hvoraf en Del danner Indskriften: Ave Maria St. Dionysius. Klokken, uden Indskrift, er fra Middelalderen.
Bubelgaard ejedes og beboedes 1642 af Peder Ovesen Bille, 1658 af Hr. Steen Eriksen B. til Kjærsgaard og senere af Chr. Fr. Gersdorff. Om Allesvraa, der ved Midten af 17. Aarh. ejedes af Niels Munk, se Saml. til Fyens Hist. IX S. 286.
En Gildeskraa fra Vejrup, fra 1699, opbevares i Dansk Folkemuseum.
Fladeindholdet 1896: 1284 Td. Ld., hvoraf 645 besaaede (deraf med Hvede 60, Rug 89, Byg 153, Havre 178, Blandsæd til Modenh. 109, Grøntf. 7, Kartofler 13, andre Rodfrugter 25, Frøavl 8), Afgræsn. 154, Høslæt, Brak, Eng m. m. 290, Have 15, Kær og Fælleder 23, Hegn 13, Stenmarker 23, Veje og Byggegr. 31, Vandareal 90 Td. Kreaturhold 1893: 142 Heste, 384 Stkr. Hornkv. (deraf 241 Køer), 252 Faar og 156 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 155 Td.; 4 Selvejergaarde med 9, 25 Fæstegd. med 138, 16 Huse med 5 Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus (næsten alle i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 300(1801: 269, 1840: 301, 1860: 292, 1880: 293), boede i 48 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat. Virksomh., 205 af Jordbr., 54 af Industri, 3 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 7 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Gamborg med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus („Byhjemmet“, opf. 1892), Mølle, Maskinfabrik samt Jærnbanestation (Kavslunde Station). Af Gaarde nævnes: Margd., Holmegd., Vestergd., Ejstrupgd. og Lindgravgd.
Gamborg S., en egen Sognekommune, hører under Wedellsborg Birks Jurisdiktion (Kjellingberg), Assens Amtstue- (Assens) og Middelfart Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 205. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Wedellsborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opf. i den romanske Tid af utilhuggen Kamp med tilhugne Hjørnekvadre og til Dels huggen Sokkel; paa Skibets Nordside ses et tilmuret, rundbuet Vindue. I den senere Middelalder er Skibet forlænget mod V., Korgavlen ommuret, Taarnet tilføjet og Kirken overhvælvet, alt af Mursten. Vaabenhuset, af Mursten med Kamgavl, har fladt, gibset Loft. Tarvelig Altertavle (med et Maleri: Christus i Getsemane) og Prædikestol, vistnok fra 17. Aarh.; Døbefont af Træ. I Kirken Ligsten over Præsten Mads Pedersen Maaløe, † 1789. I Taarnrummet to smaa Ligsten og to Malerier, det ene af Præsten Jørgen Nielsen, † 1697, og Hustru, fra 1682, det andet af Præsten Peder Dyrhof, † 1711, og Hustru, fra 1708. Som Dørtrin ind til Vaabenhuset ligge Stykker af en gammel Ligsten (over Anders Glob?, se ndfr.); et Egeskab, med Indskr.: Anders Glob anno domini mdxxii, er nu forsvundet. — Paa Kirkegaarden findes en Ligsten over Maleren Jens Juels Moder (se S. 521), der blev gift med Degnen Jørgen Jørgensen i Gamborg.
V. for Byen Gamborg paa en høj Banke, kaldet „Højborg“ („Houborg“), paa „Borgmarken“, tæt ud til en Arm af Gamborg Fjord, har Kongeborgen Gamborg ligget. Den omtales første Gang 1286 under Navn af „Gamleborrig“ som pantsat til Hertugerne af Sønderjylland; s. Aar kom den atter i Kronens Besiddelse, men blev snart efter igen pantsat; 1359 blev den belejret af Holstenerne og den oprørske jydske Adel, men Vald. Atterdag undsatte den. Senere nedbrødes Slottet. Voldstedet, der delvis er forstyrret i 19. Aarh. og nu er opdyrket — kun Toppen og de stejle Skrænter ere kratbevoksede —, bestaar af to firsidede Voldbanker, en større og højere mod N. og en mindre og lavere mod S., der ere adskilte ved og omgivne af en Grav; der findes Brokker af Munkesten og Kamp; i de sidste Aar er der noget under Jorden fundet en Brolægning af Kamp. Efter Sigende var en tidligere Kirkelade ved Gamborg Kirke opf. af Materiale fra Slottet (se Vedel Simonsen, Borgruiner, 2. Hæfte S. 79 flg.).
Paa den nordøstl. Side af Svinø lige over for Slotsbanken findes endnu ved Pløjning Murbrokker. Her har vel det „Herresæde“ ligget, hvor Anders Glob († 1546, begravet i Gamborg Kirke) „undertiden holdt Hus“. I Jac. Madsens Visitatsbog (S. 365) knyttes ogsaa Navnene Anton Bryske og Mads Ryberg til Stedet.
I Gamborg paa den Plads, hvor tidligere Gadestævnet har været holdt, er der 1880 paa Foranledning af den dav. Sognepræst P. S. Nyeborg (der havde Saml. til Sognets Hist., se Kirkeh. Saml. 4. R. I Bd. S. 401) stillet 8 utilhugne Sten i en Rundkreds om et Asketræ, i Form af et gammelt Bystævne (Bymændenes Antal var dengang 17).
Om Marsvinsfangsten i Gamborg Fjor se S. 383.
En Bylov for Gamborg fra 1790 er trykt i Middelfart Avis 1897.
Aar 1654 var der Tale om at sammenlægge Gamborg og Udby Sogne paa Grund af det førstes Ringhed; 1555 og 1632 tales ogsaa om Kaldets Ubetydelighed.
Fladeindholdet 1896: 2346 Td. Ld., hvoraf 1225 besaaede (deraf med Hvede 69, Rug 194, Byg 288, Havre 286, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 195, Grøntf. 20, Kartofler 15, Sukkerroer 44, andre Rodfr. 86, Handelspl. 4, Frøavl 20), Afgræsn. 334, Høslæt, Brak, Eng m. m. 527, Have 33, Skov 90, Moser 27, Kær og Fælleder 7, Hegn 17, Heder 7, Veje og Byggegr. 74, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1893: 246 Heste, 796 Stkr. Hornkvæg (deraf 488 Køer), 472 Faar, 401 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 295 Td.; 7 Selvejergaarde med 28, 36 Fæstegd. med 244, 49 Huse med 14 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse (2/3 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 621 (1801: 507, 1840: 557, 1860: 538, 1880: 637), boede i 91 Gaarde og Huse; Erhverv: 45 levede af immat. Virksomhed, 387 af Jordbr., 4 af Gartneri, 93 af Industri, 20 af Handel, 47 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Udby (1440: Wby), ved Landevejen, med Kirke, Folkehøjskole for Piger (opr. 1892; til Skolen er knyttet Børnehjemmet „Fagerliden“, der nu skal nedlægges) og Kro; Ronæs (1300: Rotenes) med Præstegd. og Købmands-, Korn- og Tømmerhandel ved Ladepladsen Ronæsbro; Rolund (1336: Rodelund), ved Landevejen, med Skole; Viby, ved Landevejen, med Folkehøjskole (opr. 1896) i Gaarden Vesterdal, Teglværk og Mølle. Limose, Huse. Gaarde: Viby-Ellegd., Broendegd., Bækgd., Grønnegd. og Udbygd.
Udby S., en egen Sognekommune, hører under Wedellsborg Birks Jurisdiktion (Kjellingberg), Assens Amtstue- (Assens) og Middelfart Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 204. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Wedellsborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, af raa og tilhuggen Kamp, stamme fra den romanske Tid; flere rundbuede, nu tilmurede Vinduer ses. I den senere Middelalder er Korgavlen og Kirkens Mure ommurede og Taarnet samt Vaabenhuset opførte, alt af Mursten, dog har Taarnet Sokkel af Kamp, ligesom der i dets nederste Del findes enkelte Kvadre (en Del buet tilhugne Kampesten skulle stamme fra Viby Kirke — se ndfr. —, der mulig har haft Korrunding); det har Kamgavle med Blindinger. Hele Kirken har fladt, gibset Loft undtagen Taarnrummet, der er overhvælvet og ved en stor, rund Bue er forbundet med Skibet. Udskaaren Altertavle som i Gamborg Kirke med et Billede: Disciplene i Emaus (det gml. Alterbillede: Christus i Getsemane, malet af Malermester Niss i Assens, hænger i Taarnet); Prædikestol i Renæssancestil med Søjler; Granitdøbefont med firsidet Overkant, Hoveder og Ornamenter. I Taarnrummet en Ligsten over Sognepræsten Chr. Brodersen Riisbrigh, † 1718, og Hustru. Paa Nordsiden af Skibets Mur er der en Dyrefigur. Om en nu forsvunden, jærnbeslaaet Kirkedør med Indskrift og Aarst. 1409 se Marmora Dan. I, S. 243. Viby udgjorde i Middelalderen et Sogn, som var annekteret til Udby; men if. Klemmebrevet af 1555 blev Kirken nedbrudt og Sognefolket henvist til Udby Kirke. Endnu 1574 stod der dog betydelige Murrester tilbage (se S. 382). Stedet, hvor Kirken har staaet, omtr. midt mellem Viby og Rolund ved Assensvejen, kaldes endnu „Viby Kirketoft“ eller den „gamle Kirkegaard“; der har en Tid lang været taget Grus her, hvorved mange Skeletter ere opgravede. Pladsen er nu siden 1890 paa Foranstaltning af Grev Wedell-Wedellsborg bleven fredet ved Indhegning og Tilplantning, og samtidig er den gamle Granitdøbefont, som før laa i en Stendynge i den nordre Gaard i Viby (efter Sigende Præstegaarden), bleven opstillet der. Der ses endnu Brokker af røde Munkesten; 1890 blev der truffet Grundsten af Kamp (mulig fra Kor og Vaabenhus).
Ronæs var omtr. 1500 en Gaard.
Fladeindholdet 1896: 2559 Td. Ld., hvoraf 1026 besaaede (deraf med Hvede 112, Rug 127, Byg 225, Havre 233, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 224, Grøntf. 21, Kartofl. 17, Sukkerroer 3, andre Rodfr. 57), Afgræsn. 484, Høslæt, Brak, Eng m. m. 503, Have 26, Skov 142, Kær og Fælleder 217, Hegn 25, Hede 14, Stenmarker 55, Veje og Byggegr. 56, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1893: 194 Heste, 737 Stkr. Hornkv. (deraf 459 Køer), 657 Faar, 410 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 242 Td.; 10 Selvejergaarde med 146, 18 Fæstegd. med 80, 49 Huse med 16 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse (2/3 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 595 (1801: 486, 1840: 520, 1860: 520, 1880: 579), boede i 91 Gaarde og Huse; Erhverv: 21 levede af immat. Virksomh., 319 af Jordbrug, 32 af Fiskeri, 74 af Industri, 9 af Handel, 3 af Skibsfart, 118 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Føns (1231: Fyunnæs, 1348: Fynnes, 1440: Fyns) med Kirke, Præstegd. (V. for Byen), Skole, Hospital (opr. 1765 af Kmhr. F. L. Grev Wedell, † 1817, med et Hus til 2 fattige gamle Kvinder af Grevskabet; det skal nedlægges); Rud. Mod N. V. ude paa Fønsskov Fønsskovgaarde med Skole. Hovedgaarden Sparretorn, under Grevsk. Wedellsborg (se S. 529), har 46 1/2 Td. A. og E. Hrtk. og 1 5/8 Td. Skovsk., 522 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 107 Skov, Resten Ager; ved Gaarden et Andelsmejeri. Under s. Grevskab høre Gaardene: Gammelgaard, 16 1/8 Td. Hrtk., 127 Td. Ld., hvoraf 7 Eng, Resten Ager, Ellegaard, 15 7/8 Td. Hrtk., 151 Td. Ld., hvoraf 28 Eng, 15 Skov, Resten Ager, Fønsvang (for største Delen bestaaende af inddæmmede Arealer, der henligge som Eng), 14 1/4 Td. Hrtk., 236 Td. Ld., hvoraf 198 Eng, 38 Ager, Tønnæs, 12 1/4 Td. Hrtk., 95 1/2 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, Resten Ager, Risbro, 12 7/8 Td. Hrtk., 98 Td. Ld., alt Ager, Torbenhøj, 15 1/4 Td. Hrtk., 131 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, Resten Ager, og Mosegaard, 5 5/8 Td. Hrtk., 40 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, Resten Ager.
Føns S., een Sognekommune med Annekset, hører under Wedellsborg Birks Jurisdiktion (Kjellingberg), Assens Amtstue- (Assens) og Middelfart Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 203. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Wedellsborg. Kirken, tidligere kaldet „Oddesunds Kirke“ eller „Øderslev“ (D. Atl., VI, S. 646) og indviet til St. Anna (1478 udstedte flere Bisper et Afladsbrev til den), bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere oprindl. opf. i den romanske Tid af utilhuggen Kamp; paa Skibets Nordside ses et rundbuet, tilmuret Vindue. I den senere Middelalder ere Murene og Østgavlen udbedrede og hovedsagelig opf. af Mursten, Skib og Kor ere blevne overhvælvede (Hvælvingsribberne forløbe paa Halvsøjler), og Taarnet, af Mursten paa Kampestensgrund, er tilføjet. Korgavlen ligesom Taarnet have Kamme med Blindinger. Det overhvælvede Taarnrum er forbundet med Skibet ved en Spidsbue. Vaabenhuset, af Mursten, har Kamgavl, Blindinger og Bræddeloft. Udskaaren Altertavle med et Hautrelief i Midten (Maria og Anna med Christusbarnet) som i Gamborg Kirke; tarvelig udskaaren Prædikestol; Granitdøbefont med firsidet Fod og Hoveder. I Koret smuk Ligsten over Præsten Peder Jørgensen, † 1613.
Sparretorn nævnes ved Aar 1500, da den alt hørte under Iversnæs (Wedellsborg). Senere kom den under Kronen og var ukomplet og ufri, da den 1718 blev mageskiftet til Fru Anne Cathrine Banner, Grevinde Wedell, for hendes Livgeding Rugaard. Ved Mageskiftet fik S. atter Frihed og Navnet Bannerslund, et Navn, den endnu havde i Slutn. af 18. Aarh. Hovedbygningen, beliggende paa Halvøen Fønsskov, er en 2 Stokv. høj Bygning, opf. 1888.
Risbro, der endnu i 18. Aarh. var omgiven af Grave, skal tidligere have været en Hovedgaard, som tilhørte den med Leonora Sophie Ulfeldt gifte Lage Beck til Andrarum, † 1710 (se Kirkeh. Saml. 2. R. VI Bd. S. 328).
Paa Fønsskov skal ogsaa have ligget en anden Hovedgaard, Fønsgaard, hvoraf der endnu i 18. Aarh. fandtes Ruiner og Grave. — Paa Halvøen skal endvidere have ligget Landsbyen Fønsøre (Fønsføre), det sydligste af de tre Færgesteder ved Lille Bælt (se S. 387); i Slutn. af 16. Aarh. var der endnu Rudera af Byen.
Fladeindholdet 1896: 3446 Td. Ld., hvoraf 1182 besaaede (deraf med Hvede 57, Rug 192, Byg 257, Havre 215, Boghv. 10, Blands. til Modenh. 259, Grøntf. 66, Kartofl. 29, Sukkerroer 31, andre Rodfr. 60, Frøavl 4), Afgræsn. 473, Høslæt, Brak, Eng m. m. 482, Have 27, Skov 1017, Moser 21, Kær og Fælleder 133, Hegn 19, Stenmarker, Hede m. m. 25, Veje og Byggegr. 45, Vandareal m. m. 22 Td. Kreaturhold 1893: 205 Heste, 752 Stkr. Hornkv. (deraf 461 Køer), 395 Faar, 342 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 280 Td.; 5 Selvejergaarde med 99, 25 Fæstegd. med 156, 33 Huse med 8 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse (alle i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 422 (1801: 377, 1840: 401, 1860: 413, 1880: 428), boede i 65 Gaarde og Huse; Erhverv: 32 levede af immat. Virksomh., 263 af Jordbrug, 61 af Industri, 12 af Handel, 40 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ørslev (1440: Øthesløff) med Kirke og Skole; Ellesø med Andelsmejeri (Søbjærg); Tellerup. Hovedgaarden Tybrind, under Grevsk. Wedellsborg (se S. 529), har 82 Td. A. og Engs Hrtk. og 16 5/8 Td. Skovsk., 1193 Td. Ld., hvoraf 33 Eng, 310 Skov, 120 Oredrev, 47 Have, Park m. m., Resten Ager. Kjellingberg, Tingsted for Wedellsborg Birk, med Tinghus (opf. i 1850'erne, en Bygning i to Stokv.) og Bolig for Birkedommeren. Ørslevskovgd., Kohavegaarde, Ulsrod, Gammeldam, Liliendal (Lægebolig), Hybæk Vejr- og Vandmølle; Hylke Vandmølle; Lamose Vandmølle.
Ørslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 202. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Wedellsborg.
Kirken (overkalket), fordum helliget Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opførte i den romanske Periode af Munkesten uden Sokkel. Over Vaabenhusloftet findes Rester af en rundbuet Dør og udvendig paa Skibets Nordside Levninger af 9 flade, smalle Pilastre, der omtr. 3 1/2 Al. over Jorden ere borthuggede. Koret og den største Del af Skibet ere sikkert ombyggede i den senere Middelalder; Korbuen er rund. Ved Ombygningen synes der at være anvendt en Del Kamp i Skibets Nordmur. Taarnet, med blindingssmykkede Kamgavle, Vaabenhuset samt Hvælvingerne i Skib, Kor og Taarn hidrøre fra den senere Middelalder. Vaabenhuset har Bræddeloft. Altertavle som i Gamborg Kirke med et Maleri (Kopi efter C. Bloch): Christus med Barnet. Tarvelig Prædikestol med riflede Lisener. Simpel romansk Granitdøbefont. Over Korbuen et lille Krucifiks. Klokken, med Minuskelindskrift, er fra 1426.
Tybrind er formentlig det „Thygbrødt“, hvortil Hans Daa til Enggaard skrev sig 1580; men ellers berettes, at T. først blev oprettet til Hovedgaard af Corfitz Viffert, der havde tilgiftet sig Gods her (Byen Tybrind, bestaaende af 9 Gaarde) med Anne Gyldenstierne fra Iversnæs og mageskiftet sig mere til fra Kronen 1586—88. Med hans Datter Christence kom Gaarden til Hr. Breide Rantzau, hvis Datter Lisbeth Sofie R. bragte den til sin Ægtefælle Hr. Hans Lindenov, hvis Søn af samme Navn 1653 solgte den til sin Svigermoder Fru Kirsten Munk, efter hvis Død 1658 den kom til hendes anden Svigersøn Hannibal Sehested; hans Datter var gift med Grev Vilh. Fr. Wedell, hvorved T. kom ind under Grevskabet Wedellsborg (se S. 530). — Hovedbygningen, om hvilken der er formentlige Rester af Grave, er nyopført 1884 i to Stokv. med Taarn med Spir samt flere Karnapper og Smaaspir; under Bygningen findes de gamle Kældere. Den gamle Gaard brændte 1874.
Ved Tybrind Vig led de danske Tropper under Generalmajor Jens v. Hadersleben eller Løvenklau et Nederlag 30/1 1658 i Kamp mod de svenske, der vare gaaede over Isen fra Hejlsminde.
Fladeindholdet 1896: 4013 Td. Ld., hvoraf 1642 besaaede (deraf med Hvede 108, Rug 274, Byg 402, Havre 390, Blands. til Modenh. 307, Grøntf. 38, Kartofler 40, Sukkerroer 5, andre Rodfr. 67, Frøavl 5), Afgræsn. 501, Høslæt, Brak, Eng m. m. 871, Have 79, Skov 529, Moser 95, Kær og Fælleder 147, Hegn 54, Heder 19, Veje og Byggegr. 65, Vandareal m. m. 11. Kreaturhold 1893: 345 Heste, 1244 Stk. Hornkvæg (deraf 721 Køer), 856 Faar og 588 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 444 Td.; 9 Selvejergaarde med 146, 45 Fæstegd. med 276, 72 Huse med 20 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse (alle i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 967 (1801: 802, 1840: 845, 1860: 839, 1880: 972), boede i 146 Gaarde og Huse; Erhverv: 57 levede af immat. Virksomhed, 631 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 127 af Industri, 23 af Handel, 2 af Skibsfart, 87 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Bognet Byerne: Husby med Kirke, Skole og Stiftelse („Lensgrevinde Rosa Wedell, f. v. Kroghs Stiftelse“, en 1860 opf. Fribolig for 4 værdige trængende, hvortil der ved Testam. af 1871 af hendes Mand Gehejmekonferensr. Greve K. Wedell, † 1882, er henlagt en Kapital af 20,000 Kr., hvis Renter anvendes til Vedligeholdelse m. m. og til Uddeling til Lemmerne; et af Gehejmer., Kmhr. Grev H. Wedell 1765 opr. Hospital i Husby, med et Hus ved Kirken, er solgt 1894, men Renterne uddeles aarl. til 2 trængende); Sønder-Aaby med Præstegd. og Toldassistentstation; Eskjør; Hygind med Vandmølle; Hygind-Taarup. Hovedgaarden Wedellsborg med et Kapel, Hovedsædet i Grevskabet af samme Navn, har 105 Td. Ager og Engs Hrtk., 16 3/4 Td. Skovskyld, 1185 Td. Ld., hvoraf 130 Eng, 417 Skov, 68 Have og Park, Resten Ager. Brandsø, ligeledes under Grevskabet, har 23 Td. Hrtk., 366 Td. Ld., hvoraf 43 Skov, 78 Tørvemose, Resten Ager og Eng. Paa Øen findes 2 Gaarde og 7 Huse samt en Skole
 |
Wedellsborg hed 1295 Husby og tilhørte da Niels Hamundsen Litle. 1320 bar den derimod Navnet Iversnæs og ejedes af Hr. Anders Pedersen Stygge af Slægten Galen, men kom derpaa i den følgende Trængselstid som adskillige andre gamle Gaarde i Fyn paa holstenske Hænder og ejedes af Lyder og Nicolaus Krummedige. Ved Aar 1400 tilhørte den Jens Stigsen og Hr. Berneke Skinkel, Lensmand paa Hindsgavl og Rugaard, og derefter hans Efterkommere og Arvinger: Sønnen Otte S., Svigersønnen Knud Henriksen Gyldenstierne, † 1467, Enken Hilleborg Skinkel,. Dattersønnen Henrik Knudsen Gyldenstierne, † 1517, Enken Karen Bille, † 1540, Sønnerne Hr. Mogens og Chrf. G., hvilken sidste 1548 blev Eneejer, † 1562; hans Søn Henrik G.’s Søn Niels G. synes at have solgt Gaarden til Hans Lindenov, † 1642. Hans Søn af samme Navn døde 1659, og Enken, Christian IV’s Datter Elisabeth Augusta, maatte derefter sælge Gaarden. Kommissærerne i hendes Fallitbo solgte J. til Chr. Urne Christoffersen, som 8 Dage efter mageskiftede den mod Lundegaard til Hannibal Sehested, der ved sin Død 1666 efterlod den til sin Datter Christiane Sofie S., der ægtede Baron Vilh. Fr. Wedell til Reetz og Nürnberg († 1706). Denne, af Almuen kaldet „den gale Grev Wedell“, bekendt for sit eksentriske og despotiske Væsen, oprettede 11/12 1672 Iversnæs og Tybrind til et Grevskab under Navn af Wedellsborg, hvilket Navn tillige tillagdes Hovedgaarden Iversnæs. Grevskabet arvedes i lige Linie af hans Efterkommere: Greverne Hannibal W., † 1708, Chr. Ludv. W., † 1759, Hannibal W., † 1766, Fr.Ludv. W., † 1817, Hannibal W., † 1828, Gehejmekonferensr. Karl W., † 1882, Kmhr. Julius W., † 1883, og den nuv. Besidder, Kmhr. Bendt Wedell. — Den anselige Hovedbygning er fuldført 1706 og bestaar af to i en ret Vinkel sammenbyggede Fløje, to Stokv. høje med Tegltag; hvor Fløjene støde sammen, er der et mindre Taarn; Bygningen underkastedes en Hovedrestauration 1886, da der ogsaa opførtes en ny Avlsgaard. I den ene Fløj er der et Kapel, hvori der siden 1706 holdes Gudstjeneste af Sognepræsten i Husby; i Kapellet er der et Maleri af Chr. IV paa Dødssengen (tidligere i Husby Kirke). Paa Wedellsborg findes en betydelig Saml. af Portrætter, deribl. af Kirsten Munk og flere af hendes Børn. Bygningen er omgiven af store Haveanlæg i engelsk Stil.
I en Mose ved Husby fandtes 1809 to meget smukke og velbevarede Broncelurer; den ene opbevares nu i Nationalmuseet, den anden paa Wedellsborg. — Paa Brandsø er der en fredlyst Runddysse, hvis anselige Kammer er dækket af en svær Overliggersten; Randstenene mangle.
Ifl. D. Atl. (VI S. 644) har Husby Kirke før staaet i Sønder-Aaby; der var i Slutn. af 18. Aarh. Rester af den.
