Hobro

​​​​​​​Hobro Købstad ligger i Onsild Herred under 56° 38′ 14″ n. Br. og 2° 46′ 55″ v. L. for Kbh. (beregnet for Kirkens vestl. Ende). Byen ligger usædvanlig smukt mellem høje Bakker inderst inde ved Mariager Fjord, her ogsaa kaldet Hobro Fjord, paa en Skraaning, der fra et Højdedrag S. for Byen løber ud paa en Landtunge mellem Fjorden (Østerfjord) og en mindre Del af Fjorden mod V., Vesterfjord, der optager Onsild Aa, og som kun ved et smalt Løb er forbunden med den egentlige Fjord. Over Løbet fører en Bro over til Hørby Sogn (Hindsted Hrd., Aalborg Amt), hvor Hostrup Huse (se S. 500) kunne betragtes som Hobros Forstad, hvis omtr. 800 Indb. for en stor Del have Erhverv som Arbejdere i Hobro. Fra de høje Bakker baade S., N. og V. for Fjorden er der store, smukke Udsigter over Byen og Fjorden med dens lyng- og skovklædte Bredder. Det højeste Punkt i Byen er ved Vejdelingen ved Byens Sydende, 68 F., 21 M.; ved Kirken er der 45,8 F., 14 M. Afstanden fra Randers er omtr. 3 1/4, fra Aalborg 6 og fra Viborg 4 Mil (ad Jærnbanen henh. 3,98 Mil, 30 Km., 6,6 Mil., 49,7 Km., og 11,1 Mil, 84 Km.) samt fra Mariager 1 3/4 Mil. Byens Udstrækning fra V. til Ø. og fra N. V. til S. Ø. er omtr. lige stor, 1500 Al. Hovedgaden er den fra S. til N. gaaende Adelgade, der mod S. fører ud til Landevejen til Randers og mod N. over den omtalte Bro til Landevejen til Aalborg. Byen har en Del 2 Stokv. høje Huse; af ældre Bygninger er der saa godt som ingen bevaret.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 966,860 □ Al., omtr. 69 Td. Ld., Markjorderne 1566 Td. Ld. Byen havde April 1901 11 Gader og Stræder, 2 Torve og 4 Veje. Husenes Antal var Okt. 1900: 311, hvoraf 202 paa Købstadsgrunden. Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 1635 Td. Ld.; deraf vare besaaede 669, Afgræsn. 520, Høslæt m. m. 183, Kær og Fælleder 42, Have 36, Skov 124, Stenmarker 4 og Veje og Byggegr. 54 Td. Hartk. var 1/1 1895 60 Td.; deraf hørte 44 under 17 Gaarde og 15 under 89 Huse; 10 Gaarde og 20 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge Gaarden Louisendal, Blaakilde Mølles Fabrikker, Vindø Teglværk og Amerika Huse samt Hobro Skov.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/10 1900 3,678,135 Kr. (Antal af Forsikringer 311).

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Kirken, paa en Bakke ved Adelgade, er opf. 1850—51 (indviet 31/10) efter Tegn. af M. G. B. Bindesbøll for 27,522 Rd. paa den samme Plads, hvor

den ældre Kirke laa. Den er bygget i gotisk Stil af afvekslende Skifter røde og gule Mursten paa høj Sokkel af hugne Granitkvadre, af hvilke nogle ere fra den gamle Kirke, og bestaar af et Skib (indv. 40 Al. langt og 17 Al. bredt) og et Kor mod Ø. (11 × 10 1/2 Al.), over hvilket et Taarn (30 Al.) med firsidet tilløbende Spir (25 Al.). Skibet har Kamgavl med Murtinder mod V., og paa Nord- og Sydsiden er der tre lign., mindre Gavle, i hvilke de store spidsbuede Vinduer sidde. Kirken har Skifertag, Skibet en lidt tilspidset Tøndehvælving af Træ (18 Al. til Toppunktet), Koret Kuppelhvælving af Mursten. Den vestl. Ende af Skibet optages af en lille Forhal. Hovedreparationer foretoges 1871 og 1889, ved hvilken sidste Lejlighed Hvælvingerne dekoreredes paany. Altertavlen, fra den gamle Kirke, er skænket 1699 af Byfoged Laur. Skipper og Hustru Mette Lauridsdatter Skaarup, hvilken sidste tillige med sin anden Mand Math. Pedersen Hamborg lod den male og staffere 1703; den er i Barokstil med en Del fritstaaende Figurer: den korsfæstede i Midten med Moses og Johs. paa Siderne; nederst Nadveren i Hautrelief, øverst den opstandne Frelser. Prædikestolen, ligeledes i Barokstil med fritstaaende Figurer, og fra den gamle Kirke, er skænket 1698 af Laur. Sørensen Hobro og Hustru Maren Lauridsd. Skaarup. Gammel Granitdøbefont paa Træfod. Orgelet, over Forhallen, er fra 1889. Broncealterstager, skænkede 1604 af Niels Lauridsen og Anne Eskilsdatter. Broncelysekroner, skænkede henh. 1699 af ovenn. Mette Skaarup og 1765 af M. Kirketerp. I Koret en Mindetavle af brunt Marmor over hende og hendes to Mænd Laur. Skipper, † 1699, og Math. Hamborg, † 1718, samt dennes 1. Hustru, Mette Sophie Calov, † 1699, og Børn (Tavlen har faaet Indfatning af hvidt Marmor 1887, og s. Aar er paa Kirkepladsen, hvor deres Grav nu er, rejst en Mindesten). I Skibet Epitafium over Handelsmand Morten Kirketerp, † 1765, og Hustru Ane Marie Wedege. I Koret en Stol med Aarst. 1546. I Forhallen staar en Runesten (se L. Wimmer, Die Runenschrift, S. 246 flg.), der før har siddet i Kirkegaardsdiget mod S. (hvor Latinskolen har staaet), med Indskriften: „Denne Sten rejste Tore efter Karl den gode, sin Fælle, en saare brav Mand“ (en anden Runesten, se Mon. Dan. S. 280, der skal have siddet over Indgangsdøren til en Gaard i Byen, forsvandt ved Branden 1813). Den lille Klokke, uden Indskrift, er fra Middelalderen. Paa Kirkepladsen, der nedlagdes som Kirkegaard 1842, ligge nogle Ligsten over Slægten Wassard.

Klik på kortet for at åbne en stor udgave

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst i Skjellerup. Kirken ejer nogle Jorder paa Byens Mark af omtr. 1 Td. Hrtk. samt Tiende, der svarer 86 1/2 Td. Byg aarl.

Et Missionshus „Pnuel“, Vestergade, af røde Mursten, er opf. 1895. — Et Menighedshjem, Havnevej, af røde Mursten i gotisk Stil, er opf. 1897 (Arkitekt: F. Uldall).

Kirkegaarden, mod S. Ø. uden for Byen ved Mariagervej, er anlagt 1842, udvidet 1870 og 85 (ifl. en Sten paa Kirkegaarden), 2 1/3 Td. Ld. Paa den stærkt bakkede Kirkegaard en Stenstøtte over 6 Soldater, der faldt ved Lundby 3/7 1864, og 3 plumpe Sandstensfigurer (Apostle?), der skulle stamme fra Dronningborg ved Randers og maaske have haft Plads i Graabrødre Klosterkirke smstds.

Raad-, Ting- og Arresthuset, paa Torvet ved Vestergade, i to Stokv. af Grundmur (Arkitekt: Arboe), er opf. 1869 og ejes af Byen med 1/3 og Viborg og Aalborg Amter. Det indeholder bl. a. i Stuen en Byraadssal, der tillige bruges af Forligskommissionen, og Arrestforvarerens Lejlighed, paa 1. Sal Retssalen, samt i Bagbygningen 9 Celler med Plads for 15 Arrestanter.

Kommuneskolen, Skolegade (den tidligere Skole, opf. 1821, laa paa Torvet ved den østl. Gadelinie, men brændte 1880}, i to Stokv. af røde Mursten (Arkitekt: Arboe), er opf. 1881-82. Skolen, der har fælles Undervisning for Drenge og Piger og Ret til at afholde Borgerskoleeksamen (fra 1896), og som deles i en Fri- og en Betalingsskole, havde 1/1 1901 16 Klasser, 1 Skoleinspektør, 8 Lærere og 3 Lærerinder samt 456 Elever. Teknisk Skole, oprettet 1847 af Borgerforeningen, ved Havnevej, af røde Mursten i to Stokv., er opf. 1884 (Arkit.: E. Achen) for omtr. 13,000 Kr. ved Bidrag fra Stat, Kommune, Borgerforening og privat Tilskud; den har omtr. 60 Elever. Den private Realskole (et Aktieselskab), Vestergade, af røde Mursten i to Stokv., er opf. 1886; Undervisningen er fælles for Drenge og Piger; den har Dimissionsret, 7 Klasser og 1 Forberedelsesklasse, 2 Bestyrere, 2 Lærere, 4 Lærerinder og 1 Timelærer samt 1/7 1900 103 Elever. Desuden er der en 1885 opr. Handelsskole og et mindre Pigeinstitut.

Fattiggaarden, uden for Byen i Hørby Sogn ved Løgstørvejen (se S. 500), er indrettet 1888 paa Gaarden Rosendal; omtr. 25 Lemmer. Det gamle Fattig- og Sygehus, Vestergade, benyttes nu til Dels til alderdomsforsørgede. Amtssygehuset, ved Sønderallé, af røde Mursten i 1 Stokv. med Kælder (Arkit.: Arboe), toges i Brug 1881; det kostede 48,000 Kr., ejes af Byen med 1/3 og Aalborg Amt (1/3), Viborg Amt (5/24) og Randers Amt (3/24) har 30 Senge.

Milde Stiftelser: Hobro Kommunes Alderdomsfriboliger, Morellgade, 2 Stokv., er opf. 1877 til Fribolig for trængende Familier; Stiftelsen, brandforsikret for 25,570 Kr., har en egen Bestyrelse. Apoteker Hansens og Hustrus Arbejderfriboliger, Vestergade, 1 Stokv., er opf. 1883 af Apoteker H. H. E. Hansen, med 6 Friboliger; Stiftelsen, der er brandforsikret for 8440 Kr., bestyres af Legatstifterne.

Gasværket, Ø. for Havnen ved Fjorden, er anlagt 1897-98 for omtr. 117,000 Kr., udvidet 1900; 1899 forbrugtes 110,078 Kbm. Gas. Vandværket, ved Fattiggaarden i Hørby Sogn, er anlagt 1885-86 for omtr. 47,000 Kr., udvidet 1899; Forbrug pr. Døgn omtr. 1800 Td. Vand.

Jærnbanestationen, N. Ø. for Byen i Hørby Sogn, Station paa den østjydske Længdebane og Udgangspunkt for Hobro-Løgstør Banen, er opf. 1869 og flyttet noget mod S., da Banen til Løgstør kom til; en Stationsspaserevej, der gaar mod Ø. lige til Byen, er anlagt 1894—95 af Staten. — Posthuset ligger i Skibsgade, Telegrafstationen V. for Vestergade. Toldbodbygningen, ved Havnen, er opf. 1840, ombygget 1881, Toldkammerbygningen, ved Jærnbanestationen, er opf. 1893.

Af andre Bygninger nævnes: Præstegaarden, Morellgade, opf. 1882, By- og Herredsfogedkontoret, Havnevej, Sparekassen, paa Torvet, to Stokv., opf. 1884 (Arkitekt: Achen), Landbosparekassen, Morellgade. Et Teater rummer omtr. 375 Tilskuere.

Kommunen ejer: det vestl. Stykke af Hobro Skov, nærmest ved Byen, omtr. 8 Td. Ld.; her er 1898 af et Aktieselsk. opf. en anselig, smukt beliggende „Skovpavilion“; samt den østl. Del af Skoven, „Østerskov“, 45 Td. Ld., købt 1897 for 9500 Kr. med et Skovfogedhus (Traktørsted); endvidere to smaa Anlæg, et ved Havnen og et ved Sygehuset.

Indbyggerantallet var 1. Februar 1901 3161 (1801: 488, 1840: 770, 1860: 1909, 1890: 2543). Erhverv 1890: 281 levede af immateriel Virksomhed, 175 af Jordbrug, 10 af Gartneri, 37 af Fiskeri, 26 af Søfart, 945 af Industri, 548 af Handel, 408 af forskellig Daglejervirksomhed, 94 af deres Midler, og 19 nøde Almisse. Medens Jærnbaneanlæggene snarest have skadet Byens Handel ved at gøre Oplandet mindre, er Industri og Haandværk i god Opkomst i de senere Aar.

Af fremmede Varer fortoldedes 1899 bl. a.: Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 6040 Pd., uldne Manufakturvarer 4674 Pd., Vin 3151 Pd., Glas og Glasvarer 24,248 Pd., Humle 4097 Pd., Stentøj, Fajance osv. 5529 Pd., Kaffe 22,889 Pd., Risengryn og Rismel 24,844 Pd., Salt 44,699 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 31,935 Pd., Tobaksblade og Stilke 18,000 Pd., Stenkul og Kokes 6,605,495 Pd., Metaller og Metalvarer 572,984 Pd. samt Tømmer og Træ 791 Clstr. og 1399 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a.: 509,700 Pd. Gødning og 1740 Td. Kridt. Til indenlandske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a. 2955 Pd. Hvedemel, 143,000 Pd. Malt, 3028 Snese Æg, 144,684 Pd. Huder og Skind, 100,000 Pd. Gødning, 1078 Td. Cement og 24,003 Pd. Uld.

Ved Udg. af 1899 var derved Toldstedet hjemmehørende 13 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 405 Tons, deraf 3 Dampskibe paa tils. 120 Tons og med 67 H. Kraft. I udenrigsk Fart indkom 55 og udgik 35 Skibe med henh. 4729 og 436 Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom 155 og udgik 162 Skibe (af hvilke henh. 100 og 97 vare Dampsk.) med henh. 5033 og 3538 T. Gods.

Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1899, efter Fradrag af Godtgørelser, 37,522 Kr., Krigsskatten af Vareindførselen 1956 Kr., i alt 39,478 Kr. (1342 Kr. mindre end i 1898). Brændevinsbrændingsafgiften indbragte, efter Fradrag af Godtgørelser, 326,786 Kr. (96,983 Kr. mere end i 1898); det prod. Udbytte var 3,830,266 Potter, hvoraf 1,588,470 udskibedes til indenlandske Steder uden for Jylland.

I Hobro holdes aarl. 12 Markeder: 1 i Jan. med Heste og Kvæg, 1 i Feb. med Kreaturer, 1 i Marts med Heste og Kvæg, 1 i Apr. og 1 i Maj med Kreaturer, 1 i Juni og 1 i Juli med Heste og Kvæg, 1 i Aug. med Kvæg og Faar, 1 i Sept. med Heste, Kvæg og Faar, 1 i Okt. og 1 i Nov. med Kvæg og Faar og 1 i Dec. med Kvæg, Faar og Heste. Torvedag hver Fredag.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 1 Jærnstøberi, overgaaet 1899 til et Aktieselsk., Aktiekapit. 70,000 Kr., 25 Arbejdere; Blaakilde Mølles Fabrikker, Fabrikation af Kunstgødning, overgaaet 1899 til et Aktieselsk., Kapit. 200,000 Kr., 11 Arbejd., aarl. Prod. omt. 3 Mill. Pd.; Vindø Teglværk, omtr. 30 Arbejd., prod. omtr. 3 Mill. Sten aarl.; Spritfabrikken „Fortuna“, omtr. 30 Arbejd., aarl. Prod. omtr. 4 Mill. Potter Sprit; Bies Bryggeri, anlagt 1841 som Hvidtølsbryggeri, 1879 udvidet til Bayerskølbr., 20 Arbejd., aarl. Prod. omtr. 9000 Td.,; 1 Tobaksfabrik, 2 Farverier og Uldspinderier, 1 Garveri, 1 Bogtrykkeri, m. m.

I Hobro udgives 1 Avis: „Hobro Avis“.

Kreaturhold 1898: 199 Heste, 486 Stkr. Hornkv. (deraf 306 Køer), 152 Faar, 227 Svin og 9 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Gislum Hrd., Aalborg Amt, og Rinds Hrd., Viborg Amt, og et Byraad, derforuden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 9 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Driften af Byens Fattiggaard, e) for Alderdomsunderst., f) for Brolægning, Gader og Veje, og Byens Ejendomme, g) for Skolevæs., h) for Gasværket, i) for Vandværket, k) for Affattelse af Valglister, l) for Lystskoven.

Finansielle Forhold 1899. Indtægter: Skatter 56,241 (deraf Grundsk. 1075, Hussk. 3856, Formue- og Lejlighedssk. 51,310), Afgifter efter Næringsloven 6091, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 3643, Indtægt af Aktiver 14,526, Skolekontingent 1980 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 811, til Amt 211, til Amtsskolefond 799, Byens Bestyrelse 1967, Fattigvæs. 8498, Alderdomsunderst. 8716, Skolevæs. 14,887, Rets- og Politivæs. 4410, Medicinalvæs. 2631, Gader og Veje 5207, Belysn. 2599, Vandforsyning 6141, offtl. Renlighed 263, Brandvæs. 1176, Lystanlæg 840, afløst Højtidsoffer 2174 Kr. Kommunen ejede 31/12 1899 i Kapitaler 64,679, i faste Ejendomme 356,882 og skyldte bort 319,355 Kr. Under Byraadet var Legater til Beløb af 26,809 Kr. For 1900 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 6 1/2 pCt.; den anslaaede Indtægt var omtr. 1,013,800 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 746,650 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: Andel i Ting- og Arresthuset og i Sygehuset, Skolen, Fattiggaarden Rosendal, med omtr. 200 Td. Ld., Gasværket, Vandværket, den østl. og vestl. Lystskov, det gamle Fattig- og Sygehus (til Bolig for alderdomsforsørgede), et Sprøjtehus og Markedspladsen samt to smaa Plantageanlæg og en Del Jord (i alt 33 Td. Ld.).

Politikorpset bestaar af 2 Politibetjente og 2 Patrouillebetjente, Brandkorpset af 6 fastlønnede Brandsvende; i øvrigt have alle mandl. Indb. fra 20 til 50 Aar Forpligtelse til at gøre Tjeneste i Korpset, men kunne frikøbe sig for 6 Kr. aarl.

I Banken for H. og Omegn (opr. 12/5 1892) er Aktiekapitalen 120,000 Kr.; 31/12 1899 var Folio- og Indlaanskontoen 1,168,179, Vekselkontoen 473,563 Kr. — I Spare- og Laanekassen for H. og Omegn (opr. 1/3 1851) var 31/3 1899 Spar. Tilgodehav. 3,903,109 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 159,416 Kr., Antal af Konti 5431. — I Hobroegnens Landbosparekasse (opr. 8/7 1886) var 31/3 1899 Spar. Tilgodeh. 1,500,205 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 9783 Kr., Antal af Konti 2580.

Havnevæsenet i Mariager Fjord er indrettet saaledes, at der ved Siden af de særlige Havnekasser i Hobro og Mariager findes en fælles Havnekasse, hvoraf udredes Udgift til Sejlløbets Vedligeholdelse gennem Fjorden samt til Hadsund Havn. Denne Havnekasse har en Gæld paa omtr. 195,000 Kr. og kan paaregne en aarl. Indtægt af Bro- og Havnepenge paa omtr. 28,000 Kr. Sejlløbet over Barren ved Fjordens Indløb og gennem Fjorden er 1899 uddybet til 14 F. (1879 uddybedes den over Barren til 9 1/2 F.). Havnen ved Hobro, der er betydelig uddybet ved Udgravning af Grundene N. for Byen, er egentlig først anlagt 1834, da der byggedes Bolværk og Skibsbro (før foregik Ladning og Losning paa Pramme og Baade); den er nu 12 F. dyb; Bolværkernes Længde er 245 Al.; Havnepladsen er omtr. 18,500 □ Al. Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren som Formand og 3 af Byraadet valgte Medlemmer. Havnekassen har for Tiden ingen Gæld; den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er omtr. 7000 Kr. Ved Lov af 19/3 1898 er der af Staten anlagt en 1 1/2 Fjerdingvej lang Havnebane fra Jærnbanestationen ad en Bro over Vesterfjord til Havnen, aabnet Dec. 1900.

I gejstlig Hens. danner Hobro eet Pastorat med Skjellerup Sogn, Onsild Hrd.

Hobro hører til 9. Landstingskreds og Amtets 1. Folketingskreds, Randers Amtstue- og Hobro Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 4. Udskrivningskr.' 426. Lægd og er desuden Sessionssted for Lægderne 332—46 og 418—20 af 5. Udskrivningskr. Ved Hobro Toldsted er ansat 1 Toldforvalter og 3 Toldassistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester og 2 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet 1 Bestyrer. Der er Statstelefon, og Byen er desuden i Telefonforbindelse med de andre jydske Byer ved jydsk Telefonaktieselskab.

Hobro er Station paa den østjydske Længdebane, aabnet 18/9 1869, og Udgangspunkt for Statsbanen Hobro-Løgstør (8,9 Mil, 67 Km.), der er bygget ifl. Lov af 12/4 1889 og aabnedes 1893. I Driftsaaret 1899-1900 solgtes i Hobro 55,729 Billetter; der ankom af Gods 15,965 og afgik 10,959 Tons. Byen staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Mariager, Hadsund og Kjøbenhavn.

Historie. Navnet — gml. Form: Hofbroe — betyder vistnok Broen over Ho, det gamle Navn paa Onsild Aa (en anden Forklaring er: Broen, der fører til Hov, et Offersted ved Fjorden). Sagnet fortæller i øvrigt, at en Mand Ho byggede en Bro over det smalleste Sted ved Fjorden, hvor der hidtil havde været Færge, at han selv boede N. for Broen („Hostrup Huse“), men at han sammen med 12 andre Mænd, som boede i en By Kirkedal (en lang, dyb Dal „Kirkedal“ ligger omtr. 1 Fjerdingvej Ø. for det nuv. Hobro), anlagde Hobro S. for Broen. Byens Navn forekommer vistnok første Gang i et Frihedsbrev for Mariager Kloster, udstedt af Chr. I 1449, hvori „Hobro Fjord“ omtales. Dens ældste Købstadsprivilegier kendes ikke; 14/10 1560 bekræftede Fr. II dem. Broen tilhørte i 16. Aarh. Kronen; 1533 fik Niels Blok, Herredsfoged i Hindsted Hrd., kgl. Brev paa i sin Livstid at maatte beholde den, og ved Bevill. af 29/4 1574 fik Byens Borgmester og Raad Broen, ligesom senere Byfogden, indtil Brokornet bortfaldt i 19. Aarh. ved det nye Chausséanlæg. Tidligere hørte Byen til Hald Amt under Stiftamtmanden i Viborg (medens det øvrige Onsild Hrd. hørte til Mariager Amt), indtil den ved Randers Amts Oprettelse 1794 lagdes ind under dette. Et Reskr. af 17/8 1824, ifl. hvilket Byen skulde lægges ind under Aalborg Amt, blev omstødt 1830.

Ved en kgl. Rettertingsdom af 1537 (Kolderup-Rosenvinge, Udv. af gml. d. Domme II S. 43 flg.) bleve 12 Ejere i H. kendte berettigede til fremdeles at nyde og bruge Hobro Mark, saaledes som fra Arildstid havde været Tilfældet. Den gamle Bymark kaldes nu Østermark; Vestermark hørte tidligere under en Gaard Tvingstrup, som ved kgl. Gavebrev af 1/12 1542 blev skænket Byens Borgmester og Raad.

Ved Beg. af den nyere Tid begunstigedes Byen paa flere Maader af Kronen. Til at samle Kongens Tiendekorn gaves der 1567 og 68 kgl. Befaling til at bygge et Kornhus ved Hobro. For at H. Købstad desmere kunde bygges, forbedres og ved Magt holdes, blev 1552 det Marked, som holdtes i Glenstrup, forflyttet til Byen; 1558 befaledes det, at det Marked, som holdtes i Dybdal ved Testrup, skulde henlægges til Hannedal, og 7/9 1561 (gentaget 24/10 1574) bleve Testrup Markeder henlagte til H.; vel blev det under 25/8 1578 atter tilladt at holde Marked i Dybdal ved Testrup, men 1635 bleve disse „Dalmarkeder“ endelig henlagte til Hobro. I øvrigt har H. aldrig været nogen anselig By, og i den nyere Tid hæmmedes dens Fremgang ved flere Ulykker; den led saaledes meget under Svenskekrigen 1657-60. Mest har den dog vistnok døjet under hærgende Ildebrande; den siges saaledes to Gange i ældre Tid at være brændt N. for Kirketrappen, 23/6 1690 brændte Halvdelen af Byen, nemlig „alt, hvad der var oven for Kirketrappen“; 19/8 1812 brændte 26 Huse, 2/2 1813 10 Gaarde og Huse; den sidste Gang blev Ilden paasat af en 18aarig Pige, der 15/3 1814 henrettedes tæt uden for Byen. Aar 1672 havde Byen 343, 1769 492, 1787 kun 465 Indb. Fra Midten af 19. Aarh. er den imidlertid tiltaget en Del, navnlig ved at dens Handel voksede paa Grund af de forbedrede Havneforhold. Toldstedet var i ældre Tid ved Hadsund (opr. 5/6 1581), senere flyttedes det til Mariager, vistnok 1592, da denne By blev Købstad, derpaa til H.; ved Reskr. af 13/7 1672 henlagdes det til Mariager, dernæst 4/9 1680 atter til Hadsund, igen til Mariager 17/8 1780, indtil det 1839 omsider deltes mellem de to Købstæder.

Den S. 822 omtalte Hobro Skov skal i ældre Tid have været ret stor (1 1/2 Fjerdingvej i Omkreds), men blev ødelagt under de svenskes Indfald 1657-60. Den ejedes, ligesom Markjorderne, af forskellige Lodsejere; men da Lodderne i Tidens Løb vare forglemte, afgjordes ved Bytingsdom af 21/3 1707, at Krattet skulde rebes og deles efter Lodsejernes Adkomster. De af Byens Indb., som ikke vare Lodsejere, nøde dog fri Gerdselhugst til egen Fornødenhed. Skoven er udskiftet siden 1816, men Ødelæggelsesværket blev fortsat af Skovejerne, indtil Skovens Indhegning blev paabudt 1858.

Blandt Byens Borgere maa nævnes Købmand Laurids Christensen Stistrup, † 1766 i Kbh., der skænkede det meste af sin Formue til et Legat, for hvis Renter der skulde trykkes danske Bibler til Uddeling blandt Almuen i Danm. og Norge.

Hobro Latinskole (se S. 821), der allerede nævnes 1553, nedlagdes 1739.

Litt.: Dorthea Thomsen, Det forsvundne H. eller Fortiden og Nutiden, Hobro 1876. — V. Greibe, H., Mariager og Hadsund, Kbh. 1900.

---