Galten Herred
Galten Herred var et herred der lå i det tidligere Randers Amt (senere Århus Amt). Det hed i Kong Valdemars Jordebog Galtænhæreth og hørte i middelalderen til Aabosyssel (i 1355 udgjorde sognene Ørum, Værum, Laurbjerg og Nielstrup „Brofjerding"), senere til Kalø Len og fra 1660 til Dronningborg Amt; fra 1794 hørte det til Havreballegård og Stjernholm Amter og indlemmedes først 1799 i Randers Amt.
Sogne:
Vorup — Haslum — Ølst — Værum — Ørum - Lavrbjærg — Lerbjærg — Galten — Vissing — Voldum — Rud — Ødum — Hadbjærg — Halling
Kilde: J.P. Trap Kongeriget Danmark 3. udgave 1901, bind 4
Galten Herred begrænses mod N. af Støvring Hrd., mod N. Ø. og Ø. af Sønderhald Hrd., mod S. Ø. af Ø.-Lisbjærg Hrd. og omgives for øvrigt af Aarhus Amt (V.-Lisbjærg og Sabro Hrd.) og Viborg Amt (Hovlbjærg, Middelsom og Sønderlyng Hrd.), fra hvilke det for en stor Del skilles ved Gudenaa og dens Biaa Lilleaa. Fra V. til Ø. er der højest 2 3/4 Mil, fra N. V. til S. Ø. omtr. ligesaa langt. De for en Del højtliggende og bakkede Jorder (Lysned, 417 F., 131 M.), gennemskaarne af dybe Aadale, ere mod N. overvejende sandede, i den sydl. Del mere eller mindre muldrige Lerjorder. Skovarealet er 2040 Td. Det hører til Amtets frugtbareste Herreder (efter Matr. 12 1/2 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 36,086 Td. Ld. (3,62 □ Mil, 199,3 □ Km.). Ager og Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 2847 Td., Folketallet 1/2 1901: 9072 (1801: 4594, 1840: 6010, 1860: 7146, 1890: 8469). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Støvring Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Nørhald m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion og Amtets 3. Forligskreds.
Galten Hrd., i Vald. Jrdb. Galtænhæreth, hørte i Middelalderen til Aabosyssel (1355 udgjorde Sognene Ørum, Værum, Lavrbjærg og Nielstrup „Brofjerding“), senere til Kalø Len og fra 1660 til Dronningborg Amt; fra 1794 hørte det til Havreballegaard og Stjernholm Amter og indlemmedes først 1799 i Randers Amt.
Der er kun talt omtr. 235 jordfaste Oldtidsmonumenter (deribl. ikke een Dysse eller Jættestue, lutter Gravhøje); men heraf ere nu mindst 150 sløjfede, og af Resten ere kun henved 25 nogenlunde bevarede; 1 er fredlyst. Flest Monumenter kendes fra Sognene Ødum (omtr. 55), Voldum (45) og Galten (40).
Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i G. Hrd., af F. Uldall , 1874-75.
 |
 |
| Galten Herreds våben 1610 | Galten Herreds våben 1648 |
Trap: Danmark, 3. Udg. IV.
Vorup Sogn ell. St. Mortens søndre Landsogn, eet Pastorat med 2. resid. Kapellani i Randers, omgives af Gudenaa, Randers Købstadjorder, Haslum Sogn og Sønderhald Hrd. (Kristrup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1/4 Mil S. for Randers. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandmuldede og sandede. Langs Østgrænsen gaar Landevejen fra Randers til Aarhus, midt gennem Sognet Landevejen fra Randers til Silkeborg, mod N. Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 1301 Td. Ld., hvoraf 505 besaaede (deraf med Rug 107, Byg 80, Havre 236, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 9, Grøntf. 4, Kartofler 44, andre Rodfr. 21), Afgræsn. 270, Høslæt, Brak, Eng m. m. 279, Have 14, Skov 10, Kær og Fælleder 193, Heder 10, Veje og Byggegr. 20 Td. Kreaturhold 1898: 121 Heste, 338 Stk. Hornkv. (deraf 232 Køer), 275 Faar, 168 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 103 Td.; 26 Selvejergaarde med 86, 85 Huse med 7 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1286 (1801: 309, 1840: 390, 1860: 589, 1890: 804), boede 1890 i 130 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 134 af Jordbr., 30 af Gartneri, 278 af Industri, 41 af Handel, 4 af Skibsf., 224 af forsk. Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vorup (gml. Form: Vordrop, Voretorp) med Kirke, Skole og Forskole. Vorupkjær, Huse. Den vestl. Del af Strømmen (Resten i Kristrup S.), Forstad til Randers, paa begge Sider af Landevejen flere industrielle Anlæg (se S. 809-11) samt Jærnbane- og Telegrafstation (se S. 801). Blækhuse. Skanderborggaarde. Skansemølle.
Vorup S., en egen Sognekommune (hvis Fattigv. faar 30 Rd. aarl. af Randers Købstads Fattigvæs.), hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers) — Strømmen er dog ved kgl. Res. af 17/1 1840 henlagt under Randers Politijurisdiktion —, Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 384. Lægd. Kirken tilhører Kommunen.
Kirken er opf. 1876 (indviet 3/12) i gotisk Stil af røde Mursten (Arkitekt: F. Uldall) og bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn. samt lille Vaabenhus mod V. og Klokkekam paa Skibets Vestgavl; Murene have Lisener, Friser under Gesimsen og Baand af sort glaserede Sten. Kirken har fladt Bjælkeloft, dekoreret i gotisk Stil. Alterbord og Altertavle af Egetræ med en Kopi (af Siegumfeldt) efter Blochs Maleri i Holbæk Kirke; ny Døbefont af Granit. Prædikestol af Egetræ.
Vorup har i kat. Tid udgjort et eget Sogn og haft sin egen Kirke. Det antages alm., at Kirken har været identisk med det St. Hans' Kapel, der nævnes sammen med Randers' St. Jørgens Gaard for spedalske som dennes Kapel. Dette er dog usikkert, ligesom ogsaa om St. Jørgens Gaard virkelig har ligget i Vorup Sogn (Spedalskhusets og Kapellets Plads siges at have været ved Byens Hovedvej fra S., i Vorupkjær). St. Jørgens Gaarden nævnes første Gang i et Testam. fra 1263; sammen med Kapellet blev den af Chr. I skænket til Mariager Kloster (stadf. af Chr. II 1514); i 1542, da St. Jørgens Gaardene overalt i Landet befaledes lukkede som selvstændige Stiftelser, er denne sikkert ogsaa bleven nedlagt. Vorup Kirke blev ved Kongebrev af 18/7 1552 befalet nedbrudt (se S. 817), og Menigheden henvistes til St. Mortens Kirke i Randers (Ordren gentoges 1568). Men Kirkegaarden benyttedes til 1876, da der anlagdes en ny ved Kirken.
I Vorupkjær har der ligget en Gaard Fruerlund (maaske den Gaard, hvor Niels Ebbesen og hans Mænd ifl. Visen bandt deres Heste, før de droge ind til Randers) og en Skov af s. Navn; endnu 1651 nævnes Gaarden, og 1698 omtales Fruerlund som et Krat, men i Mands Minde havde der været store Ege. S. Aar nævnes ogsaa Klarup Krat, en Levning af en Skov mellem Vorup og Tebbestrup i Haslum Sogn. Nielstrup- eller Kjærs Mølle nævnes 1484; paa Reformationstiden tilhørte den Rigshofm. Mogens Gøye og senere hans Børn (ifl. et Tingsvidne fra 1600). Paa Grund af Vandmangel var den 1718 forvandlet til en Stampemølle. Den hørte under Clausholms Hovedgaardstakst og nedlagdes paa Dronn. Anna Sophies Tid. En Synsforretning blev optaget 1687 over det ødeliggende Møllested i Vorupkjær, „det afhugne Skovland, kaldet Fruerlund“, Kirkeskoven, Klarup Skov og Tyersholt, som da laa til den nye Gaard i Vorup (Skanderborggd.) og Husene i Tebbestrup, for det meste tilhørende Oberst Hans Friis til Tustrup. Til Clausholm var i 1391 erhvervet Næs Færgegaard og Fruerlund og 1460 og 1462 Bistoftegaard og andre Gaarde i Vorup. — Det 1355 nævnte Nielstrup Sogn (se S. 911), endnu omtalt 1524, er vistnok identisk med Vorup Sogn (se O. Nielsen, Vald. Jrdb. S. 96).
Ved Strømmen Station ligger der en fordum hellig Kilde, St. Helene Kilde.
Haslum Sogn omgives af Annekset Ølst, Galten, Vissing, Værum og Ørum Sogne, Viborg Amt (Middelsom og Sønderlyng Hrd.), Vorup Sogn og Sønderhald Hrd. (Kristrup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger over 1/2 Mil S. for Randers. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere dels ler-, dels sandmuldede, med Engstrækninger (Haslumø) langs Gudenaa, der danner Nordvestgrænsen. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Randers til Silkeborg, Skanderborg og Aarhus.
Fladeindholdet 1896: 3235 Td. Ld., hvoraf 1312 besaaede (deraf med Hvede 61, Rug 236, Byg 270, Havre 591, Boghvede 9, Blandsæd til Modenhed 12, Grøntf. 11, Kartofler 45, andre Rodfr. 67, andre Handelspl. 10), Afgræsn. 880, Høslæt, Brak, Eng m. m. 711, Have 31, Hegn 4, Skov 73, Moser 5, Kær og Fælleder 87, Heder 75, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold 1898: 287 Heste, 1085 Stkr. Hornkv. (deraf 583 Køer), 734 Faar, 475 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 254 Td.; 55 Selvejergaarde med 238, 65 Huse med 16 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 738 (1801: 396, 1840: 562, 1860: 654, 1890: 758), boede 1890 i 144 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 36 levede af immat. Virksomh., 571 af Jordbr., 2 af Gartneri, 95 af Industri, 1 af Handel, 7 af Skibsf., 5 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Haslum (Haslund) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus, Mølle og Andelsmejeri; Tebbestrup med Skole og Forsamlingshus; Sønder-Borup, ved Landevejen. Haslumkjær, Gde. og Huse. Gaarden Engelsholm har 17 1/2 Td. H., omtr. 200 Td. Ld., hvoraf 16 Eng (10 i Kristrup S.), 6 Skov, Resten Ager. Gaarden Frederiksdal har 18 5/8 Td. H., 148 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 2 Tørvejord (Eng og Mose i Kristrup S.), 3 Gaardspl. og Have, Resten Ager. Andre Gaarde: Amstrup (1501: Ommestrup; se dog S. 902), Andersborg, Carlsberg med Teglværk, m. m.
Haslum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 383. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.), Korbuen og flere Vinduer ere bevarede. I Slutn. af Middelalderen (maaske 1517, se D. Atl. IV S. 423) indbyggedes Hvælvinger, Skibet forlængedes mod V. og Vaabenhuset opførtes. Senere er Kirken flere Gange restaur., især 1869, da det vistnok i 1763 opf. lille Taarn afløstes af et nyt; Vaabenhuset ombyggedes 1868; 1892-93 blev Inventariet restaur. Altertavle i Renæssancestil fra 1601 med et nyere Maleri (Christus velsignende Menigheden). Alterstagerne ere skænkede af Provst Rasmus Kjeldsen, † 1587. Udsk. Prædikestol, opsat 1612 af Præsten Jens Jensen. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. Stolestader fra 1665 og 1670. Over Korbuen et gmlt. Krucifiks. I Skibet et 1688 opsat Epitafium over Provst Otto Thomesen Lyngaae, † 1671, og Hustru.
Frederiksdal, oprindl. en Bondegd., samledes af Boghdlr. Smith, Randers, der opførte Hovedbygningen 1830; H. C. Kassel delte Gaardens Tilligg. 1863 mellem det nuv. Engelsholm (ɔ: Englandsholm) og Frederiksdal, der beholdt omtr. 93 Td. Ld. Den sidste solgtes 1863 til K. Houmann, der s. Aar solgte den for 35,000 Rd. til dav. Justitsr. F. Hvass, som tilkøbte 42 Td. Ld. fra Haslum Præstegd.; 1877 solgtes den for 108,000 Kr. til Klitgaard, der fratraadte den 1896, hvorefter den overtoges af Etatsraadinde Hvass, som 1898 solgte den for 80,000 Kr. til nuv. Ejer Søren Hansen (se Fam. Hvass V S. 142). Engelsholm ejes nu af A. Andersen.
I S.-Borup har ligget en større Sædegaard, der 1428 ejedes af Nis Hvid og 1456 af Per Hvid, hvis Enke Karine Iversdatter 1478 skødede den til Hr. Axel Lagesen Brock.
Ølst Sogn, Anneks til Haslum, omgives af dette, Galten, Rud og Voldum Sogne samt Sønderhald Hrd. (Aarslev, Essenbæk og Kristrup S.). Kirken, mod S., ligger 1/4 Mil S. S. Ø. for Randers. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere dels ler-, dels sandmuldede. Gennem Sognet løbe Alling Aa og Landevejen fra Randers til Aarhus.
Fladeindholdet 1896: 3300 Td. Ld., hvoraf 1355 besaaede (deraf med Hvede 55, Rug 233, Byg 253, Havre 582, Blandsæd til Modenh. 81, Grøntf. 14, Kartofler 26, andre Rodfr. 111), Afgræsning 943, Høslæt, Brak, Eng m. m. 678, Have 28, Hegn 9, Skov 106, Moser 50, Kær og Fælleder 25, Heder m. v. 32, Veje og Byggegr. 71, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 275 Heste, 1160 Stk. Hornkv. (deraf 625 Køer). 645 Faar, 432 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 242 Td.; 46 Selvejergaarde med 227, 62 Huse med 13 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 641 (1801: 387, 1840: 471, 1860: 598, 1890: 687), boede 1890 i 132 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 3 levede af immat. Virksomhed, 483 af Jordbr., 4 af Gartneri, 99 af Industri, 8 af Handel, 54 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ølst, ved Landevejen, med Kirke og Skole; Askildrup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1891) og en Gaard „Slottet“; Robdrup; Trustrup med Forsamlingshus (opf. 1899); Ginnerup. Hovedgaarden Brusgaard har 23 1/2 Td. H., 350 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, 25 Skov, Resten Ager; en Vejr- og Vandmølle samt 4 Huse. Gaarden Eriksborg har 19 1/2 Td. H., 320 Td. Ld. (i Ølst, Kristrup, Essenbæk og Aarslev S.), hvoraf 15 1/2 Eng, 4 1/2 Mose og Skov, Resten Ager. Gaarden Birkeholm: 13 Td. H., 152 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 6 Skov, Resten Ager; til Gaarden hører et Hus, „Billethuset“. Andre Gaarde: Mikkelstrup, Holmgd., Karlslund, m. m.
Ølst S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 382. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Skibet har Bjælkeloft, Koret en senere indbygget Hvælving. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. Syddøren har Halvsøjler og Baandsløjfe (se ogsaa Aarb. f. n. Oldk. 1880 S. 307). Vaabenhuset, af røde Mursten., er opf. 1857. Siden 1867 er Kirken bleven delvis restaur. (Arkit.: Uldall), idet Kvadrene ere blevne omsatte og et Klokketaarn opf. over Vestgavlen. Altertavlen er et Maleri (Christus og den samaritanske Kvinde) af Dorph fra 1896. (Den mærkelige gml. Altertavle fra omtr. 1200, af drevet og forgyldt Kobber, er nu i Nationalmus.). Alterstager fra 1586 med Vaabener, skænkede af Niels Jonsen Viffert til Torstedlund. Ejendommelig Døbefont, af Klæbersten (?), med ottekantet Kumme med Dyrefigurer. Ny Prædikestol.
Brusgaard ejedes ved 1400 af Christiern Jonsen, 1408-58 af Hr. Niels Munk, ogsaa kaldet Mus, hans Søn Anders Munk (ell. Mus) 1469-97, dennes Datter Karen M., g. m. Mikkel Krabbe til Tandrup, deres Datter Anne K., g. m. Jon Madsen Viffert til Torstedlund, deres Søn Niels Jonsen V. († 1595 ugift), hans Søskendebarn Niels Krabbe, dennes Sønner Lucas K. (1580) og Kjeld K. († 1612), Jens Juel, Datter Elsebe J., g. m. Ove Juul († 1646); deres Datter Dorte ægtede Rud. v. Offenberg, der 1675 skrives til B., men 1678 fik Marie Worm, sl. Kommissær Peder Lassens, Indførsel i den, og 1679 tilskødede Fru Elsebe hende B. (72 Td. H.). Marie Worm ægtede General Math. Numsen (adl. 1688), og de solgte 1695 B. med Tiender (50 og 30 Td. H.) og Gods til Oberst Holger Rosenkrantz († 1704); den kom saa til hans Enke Anne Brahe († 1722) og Søn Søkapt. Niels R., som 1744 solgte B. (50, 14 og 298 Td. H.) til Grev Conr. Ditl. Reventlow († 1750), som lagde B. under Stamhuset Frisenvold, hans Søn Grev Chr. Ditl. R. († 1759), dennes Datter Juliane, g. m. preussisk Statskansler C. A. Hardenberg-Reventlow, deres Søn Grev Chr. H. A. H.-R., der tiltraadte B. efter Moderens Død 1793 og efter meddelt kgl. Bevill. af 16/2 1798 til Salg af Frisenvold, Løjstrup og B. (285 Td. H.) 1799 solgte B. Hovedparcel (37, Tiender 23. m. m.) for 18,500 Rd. til Hans Jordhøj og Ulrik Thomsen; Ritmester Baron Krag-Juel-Wind til Stensballegd. fik derefter 1799 Skøde paa B. for 19,500 Rd., men solgte den 1801 til S. Søndergaard († 1854), der 1847 solgte den til C. E. Bay; derefter købtes den 1852 af J. P. Hansen, hvis Enke ægtede Jak. Møller; nu ejes den af Hansens Søn, Alfr. H. — Hovedbygningen blev opf. i Beg. af 19. Aarh. af Bindingsværk i Stedet for den gamle grundmurede Bygning, som Søndergaard lod nedrive; Bygningen, i 1 Stokv., af Grundmur, er ombygget 1889, med Kvist til Gaard og Have. I Haven ses den gml. Borgplads med Grave, nu udtørrede.
Lidt N. for Teglgaarden i Askildrup Hede skal der i Middelalderen have været en Kirke, paa hvis Tomt der i 19. Aarh. endnu fandtes Murbrokker. Den nævnes dog intetsteds med Navnet Askildrup Kirke; man har ment, at den er den samme som Hinge Kirke (se S. 906).
Værum Sogn omgives af Annekset Ørum, Haslum og Vissing Sogne. Kirken, noget vestl., ligger over 3/4 Mil S. V. for Randers. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede. Nogen Skov (Haslum Sk., m. m.) og en Del Eng langs Gudenaa (Værumø, et Enklave). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 1904 Td. Ld., hvoraf 707 besaaede (deraf med Hvede 28, Rug 114, Byg 146, Havre 333, Blands. til Modenh. 5, Grøntf. 26, Kartofler 8, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 501, Høslæt, Brak, Eng m. m. 390, Have 15, Hegn 4, Skov 138, ubevokset 3, Moser 4, Kær og Fælleder 83, Veje og Byggegr. 58 Td. Kreaturhold 1898: 162 Heste, 635 Stkr. Hornkv. (deraf 341 Køer), 373 Faar, 286 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 170 Td.; 39 Selvejergaarde med 157, 59 Huse med 10 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 496 (1801: 290, 1840: 372, 1860: 461, 1890: 499), boede 1890 i 105 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 264 af Jordbr., 92 af Industri, 5 af Handel, 84 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Værum, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 15,227 Kr., Rentef. 3 4/5 pCt., Reservef. 1390 Kr., Antal af Konti 247) og Andelsmejeri. Værumgaard har 15 Td. H., 140 Td. Ld., hvoraf 26 Eng, 9 Skov, Resten Ager. Saml. af Gaarde: Værum-Fælled. Langagerlund, Gd. Værum Vandmølle.
Værum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrd.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 381. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.), Korbuen og eet Vindue ere bevarede. Kamgavlene ere senere ommurede med Mursten. Vaabenhuset, fra gotisk Tid, er til Dels ommuret 1886. Altertavle i Barokstil med et Maleri (Christus i Getsemane). Gammel Granitdøbefont med Løvefigurer. Prædikestol fra 1877. Mindetavler over Christen Pedersen Sommer, opsat 1696, og over Provst Niels Wedel, † 1779, med Hustru, begr. under Korgulvet med deres Børn, deribl. Faderens Efterfølger Søren W., † 1787, med Hustru. Klokke, uden Indskrift, fra den senere Middelalder.
Eggert Vesteni pantsatte 1463 Nørregaard i Værum til Hr. Axel Lagesen Brock.
I Sognet skal have ligget Byen Damdrup, der var øde 1406. Ligeledes laa her Kjærs Mølle, der næppe er den samme som den nuv. Værum Vandmølle, da Nonneklosteret i Randers 1374 ejede 2 Møller og 4 Gaarde i Werm Sogn, og da Kjær Ml. s. Aar af Hr. Anders Offesen blev tilskødet Kronen med Tordrup Slot m. m. Imellem Haslum og Værum Byer har ligget Byen Ommestrup, hvis Mark endnu kaldes Ommestrupjorden (se dog S. 899).
Ørum Sogn, Anneks til Værum, omgives af dette og Haslum Sogne, Viborg Amt (Middelsom Hrd.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa, samt Lavrbjærg og Vissing Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil S. V. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder (Lysned, 417 F., 131 M., med trigon. Stat.) ere ler- og sandmuldede, med Enge langs Gudenaa. Lidt Skov (Lamsk.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 3298 Td. Ld., hvoraf 1266 besaaede (deraf med Hvede 58, Rug 226, Byg 257, Havre 498, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh. 96, Grøntf. 31, Kartofler 19, andre Rodfr. 75), Afgræsning 773, Høslæt, Brak, Eng m. m. 713, Have 30, Skov 207, ubevokset 10, Moser 42, Kær og Fælleder 179, Heder 10, Veje og Byggegr. 67 Td. Kreaturhold 1898: 278 Heste, 1032 Stkr. Hornkv. (deraf 605 Køer), 692 Faar, 484 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 268 Td.; 50 Selvejergaarde med 254 og 72 Huse med 13 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 644 (1801: 441, 1840: 523, 1860: 619, 1890: 679), boede 1890 i 128 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomhed, 485 af Jordbr., 3 af Gartneri, 123 af Industri, 15 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Ørum Kirke, paa en Bakke, og Byerne: Væt med Skole, Forsamlingshus og Telefonst.; Jebjærg med Skole, Forsamlingshus og Telefonst. Hovedgaarden Frisenvold har 21 1/2 Td. H., 251 Td. Ld., hvoraf 22 Skov, Resten Ager og Eng. Hovedgaarden Christianslund (Parcel af Frisenvold) har 22 5/8 Td. H., 255 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 65 Skov, Festen Ager. Ørumgaard har 17 1/2 Td. H., 130 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 5 Skov, Resten Ager. Gaarden Lundbjærg har omtr. 12 Td. H., 248 1/2 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 19 Skov, 50 Plantage, Resten Ager; Store Lundgaard har 14 Td. H., 175 Td. Ld., hvoraf 9 Eng (mest i Galten S.), 8 Skov, Resten Ager; 56 Td. Ld. af Jorden ere meget svære Lerjorder („Begjord“).
 |
Ørum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 380. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den højtliggende Kirke, vistnok indviet til St. Morten, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre, med Søjler, ere bevarede (Nordd. tilmur.). I den senere Middelalder indbyggedes Hvælving i Koret, og Taarn og Vaabenhus, begge af store, røde Mursten og med Kamgavl, tilføjedes; Skibet har dekoreret Bjælkeloft. Taarnet (med Spir) blev nedbrudt 1818 i Højde med Skibet og den tilbagestaaende Del forenet med dette. Ved en Restaur. 1891-92 (Arkit.: Ahlmann) blev der bl. a. opf. en Tagrytter over Taarnets Vestgavl. Altertavlen (restaur. 1866) er et Snitværk fra gotisk Tid med Fremstillinger af Gud Fader med Christus, Jomfru Maria og St. Morten, samt paa Fløjene Apostlene. Granitdøbefont. Udsk. Prædikestol. Mindetavler over Jacob Mathiesen Meier, † paa Frisenvold 1730, og over Knud Mammen. Klokken er 1638 givet til Graabrødrekirke i Viborg. Nogle Kalkmalerier fra Renæssancen fandtes 1891. (Se om Kirken Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 282).
Frisenvold hed tidligere Tordrup Slot og Torupgaard og ejedes 1310 af Joh. Niclessøn, senere af Marsk Stigs Efterkommere; 1342 af Offe Andersen, dernæst af Hr. Anders Offesen († 1404), der 1374-75 solgte T. til Kong Vald., men efter Kongens Død alligevel beholdt T. til sin Død, hvorefter hans Børn Stig Andersen og Christine Andersdatter, Hr. Svend Udsens, maatte overdrage Gaarden til Dronn. Margrethe, der ogsaa 1406 af købte Zacheus Myre hans Part i T. 1419-29 nævnes Peder Lykke som Kongens Høvedsmand paa T. 1501-1544 havde Rigshofm. Mogens Gøye T. i Pant tillige med Galten, Hovlbjærg og Gjerlev Hrdr., og dernæst hans Søn Albert G. 1544-48. 1548 blev Hans Stygge forlenet med T., 1573 Jørgen Skram til Tjele, hvorefter T. blev forenet med Dronningborg Len; Slotsbygningen var alt afbrudt omtr. 1550 (se S. 810). Ved Skøde af 25/9 1661 blev Gaarden solgt til Gehejmer. Mogens Friis († 1675), der 1664 opbyggede den under Navnet Frisenvold og 6/4 1672 fik Godset oprettet til Baroniet Frisenvold, der 1683 ophævedes, idet Enken da paa Grund af Gæld maatte sælge F. til Kongen, der 1684 solgte den til Storkansler Conr. Reventlow († 1708), som 1703 skødede F. (86, 188 og 532 Td. H.) med Løjstrup og Kalø til sin Svigerdatter Benedicte Margr. Brockdorff, der med sin Ægtefælle Overjægerm. Chr. Ditl. R. oprettede 1731 af F., Løjstrup og Kalø et Stamhus paa i alt 2049 Td. H., som efter hans Død 1738 tilfaldt Sønnen Gehejmer. Conr. Ditl. R. († 1750), der 1744 lagde Brusgaard under det, dennes Søn Chr. Ditl. R. († 1759), hans Datter Juliane Frederikke Christiane († 1793), g. m. preussisk Statskansler C. A. Hardenberg-Reventlow († 1822), deres Søn C. H. A. H.-R., der tiltraadte Stamhuset efter Moderens Død, men 1798 ifl. kgl. Bevill. afhændede F. til Andr. Strøver, som udstykkede Godset 1799. Senere Ejere have været Kapt. Kelp, hvis Enke solgte den ved Aukt. 1836 til H. Chr. Øckenholt, Krigsassess. Ad. Hein og Lundby, af hvem S. Preetzmann købte den 1853; nuv. Ejer er fra 1888 hans Søn, Landbrugskand. S. P. — Den gamle Hovedbygning var opf. 1664 af Mogens Friis (den var „ikkun maadelig“, ifl. D. Atl.); den nuv. opførtes vistnok i Beg. af
Frisenvold Laksegaard. 19. Aarh. af Bindingsværk i 1 Stokv. og er restaur. 1888. (Om F. se Saml. til j. Hist. 3. R. ir S. 26 flg.).
Ved Udstykningen 1799 opstod Parcellerne Christianslund, Ørumgaard, Lundbjærg og Frisenvold Laksegaard. Christianslund købtes 1799 for 10,010 Rd. af Baron V. Rosenkrantz († 1823), 1824 ved Aukt. for 22,100 Rd. Sølv og de rest. Skatter af Broderen Holg. Rosenkrantz, 1829 for 10,000 Rd. Sølv og 5000 Rd. Sedler af Prokurator L. Ostenfeld, 1858 ved Aukt. for 58,600 Rd. af C. Christensen, 1876 for 240,000 Kr. af Grev Chr. B. Reventlow og 1896 for 145,000 Kr. af den nuv. Ejer, A. E. C. H. Løvenskjold. Hovedbygningen er opf. 1835 af Bindingsværk i 1 Stokv.; Midtpartiet ombyggedes 1881 af Grundmur i 2 Stokv. Ørumgaard ejes nu ogsaa af Løvenskjold, Lundbjærg af Fabrikant S. A. V. Houmann.
Frisenvold Laksegaard var allerede til 1661, da den nævnes i Mogens Friis' Skøde, og Laksefiskeriet har fra gml. Tid hørt til Frisenvold. Efter dens Udstykning ejedes Fiskergaarden af Apotekerne Chrf. Faith († 1853) og hans Søn G. C. Faith, der 1879 solgte den til Svigersønnen, Exam. jur. S. Ostenfeld. Den engang indbringende Fangst af Laks, Ørred og Hælt, hvorpaa Fiskergaarden havde en i de senere Aar meget omstridt Eneret, er nu ophørt, idet Eneretten er bortfalden ved Lov af 7/4 1900, der ordner Fiskeriforholdene i Gudenaa og Randers Fjord og i det hele gaar ud paa at oparbejde Aaen til et Laksevand. Laksegaarden solgte Ostenfeld 1898 for 153,978 Kr. til Staten, der nu har indrettet den til Forsøgsstation. Der fanges nu kun Laks til Indvinding af Lakseæg, som efter at være befrugtede sendes til Udrugningsstationerne i Silkeborg og Holstebro. Saa snart Befrugtningsarbejdet er endt, slippes Hun- og Hanlaksen atter fri. En af de 6 Opsynsmænd ved Fiskeriet i Gudenaa har Station ved Frisenvold. (Se T. Leth, Oplysn. om Fiskerirettigh. i R. Fjord, 1884; Fiskeriberetn. for Finansaaret 1899-1900 S. 243 flg.).
Mellem Frisenvold Hovedgd. og Laksegaarden ses endnu Voldstedet af Tordrup Slot.
I Sognet har ligget Ørum By og Tordrup By, i hvilken en Mølle nævnes 1374 og 1406.
I Væt har der været en hellig Kilde. — Ved Lundbjærg er der fredlyst en ret anselig Gravhøj.
Lavrbjærg Sogn omgives af Annekset Lerbjærg, Vissing og Ørum Sogne samt Viborg Amt (Middelsom og Hovlbjærg Hrd.) og Aarhus Amt (Sabro Hrd.), fra hvilke det skilles ved Gudenaa og dens Biaa Lilleaa. Kirken, mod S. V., ligger 1 3/4 Mil S. S. V. for Randers. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere overvejende lerede og lermuldede, medens de i Dalen, undt. Engdraget langs Aaerne, ere sandmuldede. En Del Skov (Nørsk., Essendrup Sk.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Silkeborg og, langs Sydvest- og Vestgrænsen, den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2347 Td. Ld., hvoraf 843 besaaede (deraf med Hvede 8, Rug 187, Byg 140, Havre 372, Blandsæd til Modenh. 50, Grøntf. 8, Kartofler 25, andre Rodfrugter 51), Afgræsn. 595, Høslæt, Brak, Eng m. m. 410, Have 21, Skov 340, Moser 12, Kær og Fælleder 51, Heder 41, Veje og Byggegr. 34 Td. Kreaturhold 1898: 170 Heste, 644 Stkr. Hornkv. (deraf 309 Køer), 423 Faar, 279 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 142 Td.; 19 Selvejergaarde med 129, 62 Huse med 12 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 600 (1801: 273, 1840: 326, 1860: 421, 1890: 555), boede 1890 i 96 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 45 levede af immat. Virksomhed, 291 af Jordbr., 9 af Gartneri, 120 af Industri, 31 af Handel, 40 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lavrbjærg med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (den gamle Skole) med Telefonst., Lægebolig, Andelsmejeri, Savmølle, Jærnbane- og Telegrafst.; Essendrup. Hovedgaarden Løjstrup, med Ladegaarden Gerhardsminde, har henved 7 Td. H., 240 Td. Ld., hvoraf 130 Skov, Resten Ager, Eng og Mose. Gaarden Gerhardslyst (St.-Løjstrup), Parcel af Løjstrup, har 25 Td. H., 300 Td. Ld., hvoraf 50 Eng og Mose, Resten Ager. Gaarden Over-Løjstrup har 14 3/4 Td. H., 210 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 42 Skov, 7 Have, Gaardspl. m. m., Resten Ager. Nørskovgd. (8 1/4 Td. H., 160 Td Ld.); Nygd. Nymølle, Vandmølle. Bøsbro Kro med Telefonst.
Lavrbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 379, Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gerhardslyst.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.) ere bevarede; eet Vindue kan spores. Vaabenhuset, med Kamgavl, er opf. i den senere Middelalder af store, røde Mursten i Munkeskifte. Altertavle med et Maleri (Christus taler til Disciplene) af Fru Ingemann. Granitdøbefont med Dobbeltløver. Prædikestol i Renæssancestil fra 1615. Stolestader fra 1566. I Koret Epitafium af Sandsten og Marmor, ifl. D. Atl. opsat over Sandbergerne, der hvile i en Gravhvælving under Koret, forsynet med et lille Alter med en Tavle i Renæssancestil. I Nordportalen er indsat en Ligsten over Fru Anna Sommer, Chr. Sandbergs Enke, med hendes Billede og Vaaben. I Vaabenhuset en Runesten.
Løjstrup var fordum en By (endnu nævnt 1606 og 1631), hvori var en Adelsgaard (Lotenstorp), som 1351 tilhørte en Niels Jensen og 1408 en Adelsmand af Slægten Sommer, saa Christen Sommer, dennes Søn Oluf S. til Ginnerup (Fussingø) 1461-88. Senere tilhørte L. Familien Sandberg: Chr. S. til Kvelstrup og Isgaard, g. m. Anna Sommer, deres Søn Anders Sandberg, † 1567, hans Søn Mads S. († 1597), hvis Enke Sophie Rostrup ægtede Steen Brahe. Dennes Svigersøn Hr. Fr. Reedtz solgte 1636 L., som han 1631 havde købt af Mads Sandbergs Broder Ulrik, til Jacob Grubbe, som 1637 solgte den til Hr. Oluf Parsberg. Dennes Svigersøn Generalkrigskomm. Otte Pogwisch solgte 1662 L. (54 Td. H.) til Mogens Friis, der solgte den til Kongen, som 1684 afhændede den til Storkansler Conr. Reventlow, hvis Søn Chr. R. indlemmede L. (56, 92 og 217 Td. H.) i det af ham 1731 oprettede Stamhus Frisenvold (se S. 903). Efter dettes Opløsning blev L.'s Hovedparcel (16 Td. H.) solgt 1799 for 10,733 Rd. til Landinspektør Fr. Wesenberg og har senere tilhørt Kapt. G. H. de Lichtenberg til Bidstrup († 1842) og Sønnen, Jægerm. F. de L., efter hvem den solgtes til C. Thorup, der 1899 udskilte Gerhardslyst, som han selv beholdt, medens han solgte L. for 75,000 Kr. til E. Müller, den nuv. Ejer. — Løjstrups nuv. Hovedbygning, der tidligere har været omgiven af Grave (se bl. a. en Synsforretn. fra 1693 i Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 33), er opf. 1843-45 og bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv., med høj Kælder under Midtfløjen, af røde Mursten.
I Essendrup har der været en Hovedgaard; 1462 nævnes Svend Orm af E.
Lerbjærg Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Lavrbjærg, omgives af dette, Vissing og Galten Sogne samt Aarhus Amt (Sabro Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lilleaa. Kirken, mod S., ligger 1 3/4 Mil S. S. V. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere stærklerede og lermuldede. Langs Sydgrænsen ved Lilleaa gaar den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 950 Td. Ld., hvoraf 346 besaaede (deraf med Hvede 27, Rug 38, Byg 73, Havre 153, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 10, Grøntf. 12, Kartofler 5, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 231, Høslæt, Brak, Eng m. m. 252, Have 5, Skov 95, Moser 3, Heder 4, Veje og Byggegr. 14 Td. Kreaturhold 1898: 87 Heste, 298 Stkr. Hornkvæg (deraf 170 Køer), 156 Faar, 122 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 58 Td.; 10 Selvejergaarde med 51, 24 Huse med 7 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 200 (1801: 109, 1840: 126, 1860: 162, 1890: 219), boede 1890 i 45 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 119 af Jordbr., 32 af Industri, 12 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Lerbjærg med Kirke, Skole, Købmandshdl., Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafstation samt Vandværk. En Gaard i Lerbjærg har 11 1/2 Td. H., 180 Td. Ld.
Lerbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 378. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Vaabenhuset, af smaa, røde Sten, er yngre. Granitkorbuen og begge Døre (Nordd. tilmur.) ere bevarede; Sydd. har Karmsten med utydelige Figurer og Overligger med Dyrefigurer. Restaur. af Kirken 1896. Granitalterbord med Thorvaldsens Christus i Gibs. Altertavle og Prædikestol i senere Renæssancestil. Granitdøbefont. Paa nogle Stolestader Aarst. 1640 og 1654; paa Alterskranken er indsk.: Arnoldus v. Wolden, 1743.
Galten Sogn omgives af Annekset Vissing, Haslum, Ølst, Rud og Hadbjærg Sogne, Aarhus Amt (Sabro Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lilleaa, og Lerbjærg Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil S. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder (Tinghøj, 243 F., 76 M.) ere overvejende stærklerede og lermuldede, med Enge langs Aaen. Paa Vestgrænsen løber Vissing Bæk til Lilleaa. I det nordøstlige Hjørne gaar Landevejen fra Randers til Aarhus, langs Lilleaa den østjydske Længdebane. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Skanderborg.
Fladeindholdet 1896: 3939 Td. Ld., hvoraf 1649 besaaede (deraf med Hvede 59, Rug 276, Byg 329, Havre 783, Boghvede 3, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 34, Grøntf. 18, Kartofler 24, andre Rodfr. 119), Afgræsn. 1231, Høslæt, Brak, Eng m. m. 800, Have 30, Skov 79, Moser 40, Kær og Fælleder 5, Veje og Byggegr. 104 Td. Kreaturhold 1898: 383 Heste, 1438 Stkr. Hornkv. (deraf 779 Køer), 916 Faar, 735 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 322 Td.; 65 Selvejergaarde med 302, 143 Huse med 18 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1488 (1801: 480, 1840: 689, 1860: 814, 1890: 1292), boede 1890 i 219 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 80 levede af immat. Virksomhed, 672 af Jordbr., 11 af Gartneri, 330 af Industri, 34 af Handel, 90 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Galten med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1896), Sparekasse (opr. 1869; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 10,224 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1743 Kr., Antal af Konti 266), Andelsmejeri og Telefonst.; Vinterslev med Skole; Erslev; Hinge med Skole. Ballegaarde. Hinge Udflyttersteder. Hadsten Jærnbanestation med Hadstens Stationsby paa Vinterslev Mark (se i øvrigt Hadsten S., Sabro Hrd.). Ny-Ølstvad, Hus (Kroen her er nedlagt og de tidligere Heste- og Kvægmarkeder forlagte til Randers).
Galten S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 376. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten og Limstenskvadre paa Sokkel med Skraakant, Lisener paa Hjørnerne og Rundbuefrise under Gesimsen. Korbuen, af Limsten, er bevaret; Dørene ere tilmurede, ligesom Vinduerne mod N. og Ø., saa at Kirken kun faar Lys fra S. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger. Taarnet, med hvælv. Underrum, er opf. 1698 af Conr. Reventlow; det er ottekantet for oven og ender i et ottek. Spir. Ved en Restaur. 1868 (Murerm. Kiilsgaard) blev bl. a. et Vaabenhus mod S. nedbrudt og Indgangen forlagt til Taarnets Vestside. Altertavlen, i Renæssancestil, er restaureret 1872 og fik da et Maleri (den korsf.) af Dorph; Alterstager fra 1584. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont med Dobbeltløver. Orgel fra 1899. I Koret smuk Ligsten med Figurer over Erik Nielsen Tornekrands til Kollerup, † 1561, og to Hustruer: Ingeborg Juel, † 1536, og Ellen Kaasdatter, † 1559. Over Korbuen Træepitafium over Thom. Juel til Estrup m. m., † 1647, og Hustru Maren Orning, † 1648; deres Ligsten nu i Taarnet. I Koret Mindetavle over Provst Peder Nielsen Galthen, † 1728, og Hustru (begr. inden for Sydportalen).
Buckisgaard i Galten nævnes 1504.
I Erslev har der i Middelalderen været en Kirke, nævnt 1448 og 1524 („Aarsløff Kirke“); efter at den vistnok i nogen Tid havde staaet lukket, fik Lensmanden paa Dronningborg Slot (se S. 817) 27/5 1553 kgl. Tilladelse til at nedbryde den for at benytte Granitstenene til Grundvold for Slotsmøllen. Kirken har ligget Ø. for Byen paa Erslevgaards Grund, paa „Kirkeageren“; dens Plads vises endnu; der er oppløjet Sten med Kalk. — Ogsaa Hinge har været et eget Sogn, nævnt 1431; Kirken nævnes 1531 og 1532; den har dog maaske alt dengang været lukket. Den menes at have ligget lidt S. for Byen paa „Kirkebakken“, hvor der er fundet mange Kampesten. En anden Formodning er, at Hinge Kirke har ligget N. for Byen paa Askildrup Hede, se S. 901. (Se Saml. til j. Hist. 3. R. III S. 68 flg. og 78 flg.).
Vissing Sogn, Anneks til Galten, omgives af dette, Lerbjærg, Lavrbjærg, Ørum, Værum og Haslum Sogne. Kirken, noget sydl., ligger 1 1/2 Mil S. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede. En Del Skov (Tusø Sk., Bybæk Sk., m. m.). Paa Nordøst- og Østgrænsen løber Vissing Bæk.
Fladeindholdet 1896: 2136 Td. Ld., hvoraf 690 besaaede (deraf med Hvede 17, Rug 126, Byg 159, Havre 333, Blandsæd til Modenh. 12, Grøntf. 15, Kartofler 9, andre Rodfrugter 17), Afgræsning 551, Høslæt, Brak, Eng m. m. 447, Have 18, Skov 381, Moser 5, Veje og Byggegr. 44 Td. Kreaturhold 1898: 164 Heste, 689 Stkr. Hornkv. (deraf 355 Køer), 429 Faar, 293 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 162 Td.; 32 Selvejergd. med 154, 46 Huse med 8 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 410 (1801: 260, 1840: 358, 1860: 430, 1890: 460), boede 1890 i 90 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 334 af Jordbr., 63 af Industri, 8 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vissing med Kirke, Skole, Andelsmejeri og Telefonst. Enkelte Gaarde: Holtgaarde, Trængsel (Nyborg), Øksenholt, Duelund, Frydensang, Holbækgd.
Vissing S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 377. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren benyttes endnu (Nordd. tilmur.) I den senere Middelalder fik Skibet Hvælvinger (Koret har sit oprindl. Bjælkeloft), og Vaabenhuset, af store, røde Mursten i Munkeskifte med Kamgavl, opførtes. En Brand har tidligere hjemsøgt Kirken, saa at Granitkvadrene vare skørnede; 1879 ombyggedes Koret, 1890 omsattes Sydsiden. Udsk. Altertavle (rest. 1901) i Renæssancestil fra 1633 med Malerier; Prædikestol i s. Stil fra 1611. Granitdøbefont.
Peder Lykke i Vissing nævnes 1446. — Af Vissing By brændte 26/6 1775 14 Gaarde og 12 Huse.
Voldum Sogn omgives af Annekset Rud, Halling Sogn, Sønderhald Hrd. (Skader, Krogsbæk, Lime, Mygind, Hørning og Aarslev S.), hvorfra det for en Del skilles ved Alling Aa og dens Biaa Rosenholm Aa, samt Ølst Sogn. Kirken, mod S. V., ligger 1 3/4 Mil S. Ø. for Randers. De højtliggende, til Dels bakkede Jorder (Bavnehøj, 269 F., 84,5 M.) ere overvejende kalk- og muldblandede Lerjorder, med Enge mod N. En Del Skov (Mygind Sk., Dyrehave). Fra S. til N. løber Skader Aa gennem Sognet.
Fladeindholdet 1896: 3556 Td. Ld., hvoraf 1427 besaaede (deraf med Hvede 26, Rug 231, Byg 293, Havre 607, Blandsæd til Modenh. 97, Grøntf. 17, Kartofler 32, andre Rodfr. 119, andre Handelspl. 5), Afgræsn. 787, Høslæt, Brak, Eng m. m. 760, Have 48, Hegn 8, Skov 324, Moser 76, Kær og Fælleder 10, Heder 14, Veje og Byggegr. 88, Vandareal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1898: 276 Heste, 1063 Stkr. Hornkv. (deraf 617 Køer), 616 Faar, 709 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 322 Td.; 5 Selvejergd. med 153, 30 Arvefæstegd. med 131, 4 Fæstegd. med 24, 47 Huse med 11 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 590 (1801: 474, 1840: 544, 1860: 577, 1890: 599), boede 1890 i 107 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virksomh., 357 af Jordbr., 79 af Industri, 11 af Handel, 2 af Skibsf., 93 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Voldum med Kirke, Præstegd., Skole, „Voldum Hospital“ (ved Kirkens Kor, bygget af Oberst Hans Friis, dot. med 4000 Kr. 1710 af Storkansler Grev C. Reventlows Enke Sophie Amalie Hahn, for 6 Lemmer, der foruden Fribolig aarl. faa ca. 75 Kr.; Hospitalet skal ombygges), „Den Oppen-Schildenske Stiftelse“ (opr. 1875, til 8 Lemmer), Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 43,850 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 2708 Kr., Antal af Konti 311), Vandværk og Telefonst.; Hvalløse; Rigtrup. Hovedgaardene Clausholm har 92 Td. A. og E. Hrtk. og 13 1/2 Td. Skovskyld, omtr. 1860 Td. Ld., hvoraf 120 Eng, 1160 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre af Fæstegods 30 1/2, af Arvefæstegods 282 Td. H.; og Schildenseje: 42 1/2 Td. H., omtr. 400 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, Resten Ager, begge under Fideikommisgodset Clausholm
Voldum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 374. Lægd. Kirken tilhører Clausholm.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet (indv. Længde omtr. 53, Bredde 13 Al.), Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Kirken er hovedsagelig opf. 1606 af Peder Brahe og Hustru samt Svigersøn Otte Marsvin — efter at den gamle Kirke var revnet en Søndag under Gudstjenesten og derpaa falden ned om Natten — i Renæssancestil af store, røde Mursten med Fyld i Murene fra den gamle, af Fraadsten opf. Kirke. Vaabenhuset, af røde Mursten med Kamgavl og Blindinger, og den vestl. Del af Skibet, som er det hvælv. Underrum af et Taarn, der ligesom Vaabenhuset har været senere Tilbygning, ere dog Rester af den gamle Kirke. Paa Korgavlen, med Kamme og Blindinger, staa Bygherrernes Navnetr. og Aarst. 1606. Kirken har, foruden den ældre vestl. Hvælving, 5 Hvælvinger, der stamme fra 1606. Det nuv. Taarn, der er noget yngre, har Pyramidetag; Underrummet, hvortil kun er Adgang udefra, har været Gravkapel, men staar nu tomt. Det Indre udmærker sig ved sit rige Snitværk i Barokstil paa Inventariet og sine smukke Ligsten. Den udsk. Altertavle, med Nadveren i Midten, Prædikestolen, der bæres af Moses, Stolestader og Herskabsstol ere skænkede 1678 af Oberst Hans Friis. Udsk. Døbefont af Træ; det ældre Døbefad har Herluf Trolles og Birgitte Gøyes Vaaben og Aarst. 1570. Den mindste Klokke, uden Indskr., fra den senere Middelalder, synes at have tilhørt en anden Kirke. I Korvæggen er 1899 opsat to Ligsten (for i Gulvet), 1) over Rigshofm. Mogens Gøye, † 1544, med hans to Hustruer, Mette Albrechtsd. Bydelsbak og Margr. Clausd. Sture, og 2) over hans Søn Axel Goye, † 1537, med hans udhuggede Billede. I Korgulvet Ligsten over en anden Søn, Eskild G. til Gunderslevholm, † 1560, og Hustru Sidsel Bryske, og over Otte Gyldenstierne, † 1551, og Hustru Helvig Gøye. I det ældre Taarnrum staa 3 Marmorkister med Lig af Math. Wilh. Huitfeldt, † 1803, og Hustru samt Berthe Grevinde Moltke, f. Huitfeldt, † 1787.
Clausholms (Klaxholm) ældste kendte Ejer var Hr. Ove Nielsen 1314-48, hvis Søn Lage Ovesen til C. var en af Hovedmændene for det jydske Oprør 1368. Med hans Datter Ide kom C. til Niels eller Jens Jensen Brock, dræbt 1404 af Jens Nielsen (Løvenbalk) til Avnsbjærg, hans Søn Lage Jensen, † 1435, dennes Søn Hr. Axel Lagesen, † 1498, hans Datter Pernille Brock, g. m. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, deres Søn Laurids Albrechtsen, † 1500 som Slægtens sidste Mand, og Datter Mette Bydelsbak, g. m. Rigshofm. Mogens Gøye, † 1544, som opførte en ny Hovedbygning, hvorpaa C. deltes mellem hans Børn Albert G., † 1558, og Ellen G.,
 |
g. m. Mourids Olsen Krognos; af Godset tilfaldt der hende 83 Gaarde og Bol og 3 Moller. Efter hendes Død 1565 blev Gaarden atter samlet i Familien Gøyes Besiddelse (først Oluf Mouridsen Krognos, † 1573, og derefter Chrf. Gøye, † 1584) og kom derefter til Peder Brahe, g. m. Margr. Gøye, deres Datter Mette B., g. m. Otte Marsvin til Dybæk; disses Datter Helvig Marsvin, g. m. Oberst Hans Friis, † 1697, som efter eget Sigende tappert forsvarede C. mod Svenskerne 1658; efter Helvig Marvins og hendes Datter Christiane Barbara Friis' Død (henh. 1678 og 1679) delte Hans Friis C. med Svigersønnen Brigadér Joh. Rantzau, der 1684 havde gjort Indførsel i C. (166, 32 og 151 Td. H.) for 40,440 Rd., som Svigerfaderen var ham skyldig, men for hvilken Sum han alt 1683 havde solgt Gaard og Gods til Storkansler Grev Conr. Reventlow († 1708). Den havde 1685 95, 32 og 1044 Td. H. 1712 bortførte Fr. IV fra C. Conr. Reventlows Datter Anna Sophie, den senere Dronn., og 1718 købte han C. af hendes Moder Sophie Am. Hahn. Efter Fr. IV's Død 1730 blev Anna Sophie forvist til C., † der 1743. Aaret efter solgtes C. (193, 88 og 934 Td. H.) for 61,000 Rd. til Justitsr. Chr. v. d. Maase, † 1753, hvorefter C. (95, 88 og 949 Td. H.) solgtes 1758 for 80,000 Rd. til Gehejmer. Math. Wilh. Huitfeldt († 1803), der 1800 afhændede C. (195, 88 og 1126 Td. H.) for 250,000 Rd. til sin Svigersøn, Gehejmekonferensr. Hans Heinr. Friccius v. Schilden, der 1805 antog Navnet v. Schilden-Huitfeldt og døde barnløs 1816, efter at han havde oprettet et holstensk og et jydsk Fideikommis af sine Ejendomme. Det jydske Fideikommis (opr. 4/8 1810), der bestod af C., Schildenseje, oprettet til Hovedgaard 1809, og Sophie Amaliegaard, en tidligere Skovriderbolig, bestemte han for Enken, † 1819, hvorefter det tilfaldt hans Broderdatter Rosalie v. Schilden, 1. g. m. Herm. v. Schilden til Horst († 1819), og 2. m. C. R. A. v. Oppen, preuss. Major, optaget i dansk Adel 1834 med Navnet Oppen-Schilden († 1872). Efter at Besidderinden af det holst. Fideikommis var død 1859, gik det over til Rosalie v. Oppen-Schilden, medens det jydske Fideikommis tilfaldt den nuv. Besidderinde, Sophie Magdalene Baronesse Berner-Schilden-Holsten til Baroniet Holstenhus (se III S. 658). — Af Mogens Gøyes Bygning er intet tilbage, uden hvad der af Sten og Tømmer er anvendt ved den 1699, i Rokokostil opf. Hovedbygning, der staar paa s. Plads,. Den bestaar af en Midtfløj (indv. 127 F.), der ligger i V.-Ø., to nordl. Sidefløje (hver 102 F.) og 2 sydl. Sidefløje (hver 31 F.), alle af svær Grundmur i 2 Stokv. paa høj Granitsokkel med Kældere (hvælv. under Midtfløjen og Nordfløjene) og afvalmede Gavle. Midtfløjens Nordfaçade har et fremspringende Midtparti, der rager op over Tagskægget og har Frontespice samt
 |
høj Stentrappe op til Hovedindgangen; over Døren, med Halvsøjler af blaa gotlandsk Sten, ses Reventlows Marmorbuste og en latinsk Indskr. med Aarst. 1699 (Sydfaçaden har haft et lign. Midtparti). Midtfløjen og de to Nordfløje ere opf. af Reventlow, de to Sydfløje af Fr. IV 1722-23 (under Landkonduktør J. D. Planitz' Ledelse), til Dels af Sten fra Dronningborg Slot (se S. 816); de fleste Sten ere dog købte paa Ryomgd. Borggaarden, mod N., der til Dels er brolagt med tilhugne Granitsten fra Dronningborg, har mod N. været lukket af en senere nedreven Mur, hvori der var to Jærngitterporte. Det Indre er helt bevaret, som det var i Dronning Anna Sophies Tid, med prægtige Stuklofter (i 12 Værelser; et kuppeldannet Stukloft i Riddersalen, Midtfløjens 2. Stokv., er senere nedtaget), til Dels af C. H. Brenno, Stuk over Kaminer og Døre, Gobelinstapeter (i 2 Værelser), Væg- og Loftsmalerier, hvoraf et forestiller Anna Sophies Bortførelse fra C., osv. Et Kapel, indrettet af Reventlow i 2. Stokv. i Vestfløjen mod N. og rigt udstyret af Dronningen, er nu ubenyttet. Over de brede, vandrige Grave, der omgive Bygningen, fører mod N. fra Borggaarden en med Lindetræer beplantet Dæmning (tidligere var der en Vindebro, som 1735 afløstes af en fast Egetræsbro med 4 Statuer „i Morians Lignelse“ med Lygter paa Hovederne) over til „Ridestaldgaarden“, begrænset af to Bygninger i Ø. og V., af røde Mursten i to Stokv. med Gennemkørselsporte; de, ligesom en Del af Ladebygningerne, bleve 1719 af Kongen indrettede til Barakker for 3 Rytterkompagnier. S. for Hovedbygningen forer over Graven en Træbro til Haven, der er anlagt paa Terrasser („Voldene“), oven over hvilke ligger Ladegaarden, der af Fr. IV ombyggedes fra Bindingsværk til Grundmur, til Dels af Sten fra Dronningborg. (Se Kommissionsforretn. over Cl. 4/9 1743, og Rytterdistr. Kontorskopibøger 1720 flg., i Rigsarkivet).
Imellem Voldum og Clausholm skal der have staaet et Kapel; nogle Marker der kaldtes endnu paa D. Atl.' Tid „Kapelsagrene“. — Voldum Birk bestod fra 1472 til 1668, senere Clausholm Birk til 1820, da det ophævedes.
Rud Sogn, Anneks til Voldum, omgives af dette, Halling, Ødum, Hadbjærg, Galten og Ølst Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil S. S. Ø. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere stærkt lerede og lermuldede. Gennem den vestl. Del gaar Landevejen fra Randers til Aarhus.
Fladeindholdet 1896: 2355 Td. Ld., hvoraf 1052 besaaede (deraf med Hvede 18, Rug 196, Byg 229, Havre 494, Blandsæd til Modenhed 35, Grøntf. 6, Kartofler 11, andre Rodfr. 63), Afgræsn. 710, Høslæt, Brak, Eng m. m. 477, Have 14, Skov 22, Moser 20, Kær og Fælleder 6, Heder 8, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreaturhold 1898 : 208 Heste, 805 Stkr. Hornkv. (deraf 392 Køer), 427 Faar, 203 Svin og 24 Geder, Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 212 Td.; 21 Selvejergd. med 128, 11 Arvefæstegd. med 78, 42 Huse med 4 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 445 (1801: 296, 1840: 412, 1860: 423, 1890: 472), boede 1890 i 85 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomhed, 325 af Jordbr., 59 af Industri, 4 af Handel, 61 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Rud Kirke, paa en Banke, med Skole, og Byerne: Nielstrup med Andelsmejeri (Enighed) og Telefonst.; Bramstrup; Hallendrup. Drostrupgaarde; Stobdrupgde. Alstrupgaard med Vandmølle har 22 1/2 Td. H. og 2 1/8 Td. Møllesk., 227 1/2 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 8 Skov, 3 Have, Resten Ager; til Gaarden høre desuden et Hus og et Teglværk.
Rud S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 375. Lægd. Kirken tilhører Clausholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Granitsokkel med Skraakant. Korbuen, flere Vinduer (tilmur.) og begge Døre (Nordd. tilmur.), med interessante Overliggere, ere bevarede. Flere Ombygninger, navnlig 1722 og 1877-78; 1888 opførtes Vaabenhuset af røde Mursten i rom. Stil. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil; paa den sidstes Fod et udsk. Billede: Gud med den korsfæstede foran sig, en Rest af den kat. Altertavle i Skader Kirke. Granitdøbefont med Dobbeltløver.
I Nielstrup har ligget en Hovedgaard, hvortil skal have hørt Gods, som grænsede til Randers Fjord. — Ogsaa i Alstrup har været en Hovedgaard, som blev tildømt Essenbæk Kloster 1406; 1744 var den en Bondegaard (15, før 23 Td. H.) under Clausholm. — At det S. 899 nævnte Nielstrup Sogn ikke har ligget her, viser et Dokum. af 1445, hvori nævnes en Gaard „i Nielstrup i Rude Sogn.“
Ødum Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Hadbjærg, Rud og Halling Sogne, Ø.-Lisbjærg Hrd. (Mejlby S.) og Aarhus Amt (V.-Lisbjærg og Sabro Hrd.), fra hvilket det for en Del skilles ved Lilleaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 1/4 Mil S. S. Ø. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder (Digerhøj, 325 F., 102 M.) ere sandede, sandmuldede og lerblandede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Aarhus og langs Vestgrænsen den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 4481 Td. Ld., hvoraf 2048 besaaede (deraf med Hvede 15, Rug 366, Byg 397, Havre 960, Blandsæd til Modenh. 47, Grøntf. 33, Kartofler 24, andre Rodfr. 206), Afgræsn. 1230, Høslæt, Brak, Eng m. m. 865, Have 28, Skov 112, Moser 67, Kær og Fælleder 10, Heder 10, Veje og Byggegr. 108 Td. Kreaturhold 1898: 385 Heste, 1455 Stkr. Hornkvæg (deraf 882 Køer), 643 Faar, 1107 Svin og 43 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 353 Td.; 55 Selvejergd. med 338, 1 Arvefæstegd. med 1, 70 Huse med 13 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 911 (1801: 496, 1840: 673, 1860: 774, 1890: 807), boede 1890 i 146 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomhed, 591 af Jordbr., 7 af Gartneri, 96 af Industri, 16 af Handel, 24 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ødum, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1876; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 54,216 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 1664 Kr., Antal af Konti 392), Andelsmejeri og Teglværk; Astrup; Taastrup; Selling med Skole, Mølle og Teglværk; Røved; Langskov med Mølle og Teglværk. Gaarden Haraldsmark har 22 Td. H., 335 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 15 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Taastrupgaard har 14 1/4 Td. H., 172 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 4 Skov, Resten Ager. Amdrupgaard har 12 3/8 Td. H., 134 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 8 Skov, Resten Ager. Til Gaarden er knyttet Ødum Landboskole (opr. 1896). Gaarden Højstrup (før Kirstenseje): 12 Td. H., 125 Td. Ld. Ebbestrupgaard: 11 5/8 Td. H., 140 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 5 Skov, Resten Ager; 1 Hus og en Vandmølle. Andre Gaarde: Sellinggd., Gunderuplund (10 Td. H.), Damgd. Taabæk Vandmølle. Røved Mølle.
Ødum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 371. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den store Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten paa Granitsokkel med Skraakant, med Rundbuefrise under Gesimsen og Mandehoveder paa Hjørnerne af Korsokkelen. Flere oprindl. Vinduer, begge Døre og en Dør paa Korets Nordside spores; Korbuen er bevaret; Kirken faar kun Lys fra Sydsiden. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, af store, røde Mursten, opførtes; den øverste Del faldt ned 1734 og blev ved Genopførelsen lavere; Taarnrummet er nu Forhal. Hvælvingsribber og Gjordbuer ere dekorerede efter nogle 1873 fundne Dekorationer. Altertavle, fra 1593 (restaur. 1896), og Prædikestol, fra 1634, ere i Renæssancestil. Granitdøbefont. De øverste Stolestader have Aarst. 1671 og Niels Drostrups til Kollerup og Anna Graves Vaabn. Epitafium, med Maleri, over Præsten Niels Fogh, † 1654, med Familie (hans Navn staar ogsaa paa et Stolestade med Aarst. 1652).
Amdrup nævnes 1578 som Hovedgaard. Senere var den en Bondeby paa 5 Gaarde, som paany samledes af Oberstlieutn. Jørgen Vind, † ved Gadebusch 1712. Den ejedes siden af Cathrine Hansdatter Ovit, sl. Niels Nielsen Hjersings, † 1724, hvis Arvinger 1725 solgte „A. By eller Gaard“ (18, ialt 97 Td. H.) for 5250 Rd. til Kongen, som 1766 solgte A. (21 Td. H.) for 4767 Rd. til Jacob Rosborg til Haraldslund, hvis Enke Christine Marie Sveistrup ejede den 1791. — Ifl. kgl. Gavebrev af 11/3 1633 var Ødum Sognekald benaadet med et enligt Sted, „Hare-, Harild- eller Haraldsmark“, dog imod Afgift og Landgilde til Kronen; men under Fr. III fik Baron C. Marselis kgl. Skøde paa Herligheden; en flg. Ejer Hans Rosborg byggede her Haraldslund, i det tilgrænsende Grundfør Sogn, V.-Lisbjærg Hrd. (s. d.). Fra denne er senere Haraldsmark udskilt som en selvstændig Gaard; nuv. Ejer er S. C. Brask. Hovedbygningen er opf. 1857. En By Ulstrup i Sognet nævnes 1330 og 1500; den østl. Del af en ved Astrup By liggende Skov kaldes endnu „Ulstrup Buske“.
Hadbjærg Sogn, Anneks til Ødum, omgives af dette, Rud og Galten Sogne samt Aarhus Amt (Sabro Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lilleaa. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. S. Ø. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder (Tinghøj, 267 F., 84 M.) ere sandede, sandmuldede og lerblandede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Aarhus og, langs Vestgrænsen, den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 1993 Td. Ld., hvoraf 871 besaaede (deraf med Rug 198, Byg 192, Havre 392, Blandsæd til Modenh. 23, Grøntf. 3, Kartofler 13, andre Rodfr. 50), Afgræsn. 580, Høslæt, Brak, Eng m. m. 380, Have 13, Skov 62, Moser 31, Kær og Fælleder 8, Veje og Byggegr. 41, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 157 Heste, 649 Stkr. Hornkv. (deraf 393 Køer), 356 Faar, 269 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 146 Td.; 26 Selvejergd. med 135, 47 Huse med 10 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 413 (1801: 262, 1840: 358, 1860: 446, 1890: 427), boede 1890 i 86 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 299 af Jordbr., 71 af Industri, 9 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Hadbjærg med Kirke, Skole og Telefonst. Hovedgaarden Kollerup har 23 1/2 Td. H., 358 Td. Ld., hvoraf 250 Ager, 31 Eng, 68 Skov, Resten Græsningsjord; til Gaarden hører en Vejr- og Vandmølle.
Hadbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 372. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere i Overgangsstil (vistnok fra 1. Halvdel af 13. Aarh.) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Den tilspidsede Korbue og begge Døre (Nordd. tilmur.) ere bevarede; Syddøren er ret rigt udstyret; nogle oprindl. Vinduer ses (se Aarb. f. nord. Oldk. 1894 S. 235 og 1896 S. 282). I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Vaabenhuset, af Granit og store Mursten, tilføjedes. I den vestl. Spidsgavl hænger Klokken. Kirken er restaur. 1881 og flg. Aar. Altertavlen, i Renæssancestil, er restaur. 1900 og har et Maleri (Christus vandrende paa Søen) af A. Dorph. Udskaaren Prædikestol fra 1664. Granitdøbefont. Træepitafium, opsat 1664, med ulæselig Indskrift.
Kollerup (Koltorp) ejedes 1313 af Anders Pedersen, senere af Sorte Jens Lagesen af Slægten Udsøn, hvis Søn Lage Jensen ejede den 1421, men døde barnløs, hvorfor K. tilfaldt hans Søster Karen, g. m. Mads Jensen (Munk) til Visborg, og derefter deres Søn Hr. Jens Madsen. Med dennes Datter Jollien (ɔ: Juliane) kom Gaarden til Lars Lunov, nævnt 1485 og 1489, Sønnen Jens L. 1503, dennes Søskendebarn Erik Nielsen Tornekrands († 1561). Hans Datter Maren ægtede Hartvig Juel, der kun efterlod sig en Datter Ingeborg J., g. m. Manderup Parsberg, men da hun døde barnløs, kom K. til hendes Farbroder Chrf. Juel († 1588) eller vel snarere dennes Søn Thomes J. († 1647 barnløs), derefter til dennes Søsterdatter Dorthe Abildgaard, Enke efter Wenzel Rothkirch, 1656. 1662 blev den (38 Td. H.) af Kronen udlagt til Hr. Ove Gjeddes Arvinger, der 1663 mageskiftede den til Mogens Friis, fra hvem den kom til Land-Rets Notarius Marcus Kohlblatt i Hamborg, som 1666 solgte den til Hans Nielsen Drostrup, hans Søn Kancellisekr. Niels D., † 1675 (?), dennes Datter Karen D., g. m. Mag. Eiler Jacobsen Eilertz, der 1689 købte en Halvpart (12 1/2 Td. H.) i K. af Hans Brochmand, der havde arvet den efter sin Hustru Anne Eriksd. Grave, men 1692 solgte Gaarden til Grev Conr. Reventlow. Oberst Ditl. Reventlow solgte 1715 K. (25, i alt 76 Td. H.) til Erik Baggesen Giørup, † 1746; derefter fulgte Erica Cathr. Sommer, g. m. Jacob Tryde, † 1751, derefter med Christen True, der 1754 solgte K. til Greve Chr. Friis, som 1760 i sit Testam. bestemte, at K. (20 Td. H. m. m.) bestandig skulde følge Frijsenborg, men 1802 solgte Grevinde Krag-Juel-Vind-Frijs ved Aukt. K. (25 og 226 Td. H.) for 66,850 Rd. til Købmand i Randers Hans Chr. Hansen, der 1803 solgte den (25 og 116 Td. H.) for 46,314 Rd. til Anders Sjelle; senere har den været ejet af Overkrigskommissær Johs. Dahl († 1815), en Bay (Forvalter paa Clausholm), Bertel Lihme og fra 1835 af Hollesen, senere af Hans Tørsleff og hans Søn, hvorefter den nuv. Ejer, M. J. Hviid, købte den 1889 for 165,000 Kr. — Den nuv. Hovedbygning er opf. omtr. 1840 af Grundmur og bestaar af en Midtfløj og to Sidefløje, alle i 1 Stokv. Udbygningerne brændte 1899. Haven er terrasseformet med Grave. Om den gml. Bygning, af Bindingsværk, 3 Fløje i V., N. og S. i to Stokv. med Kældere under Vest- og Nordfløjen og et Taarn i Borggaarden ved Nordfløjen, se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 33.
Hadbjærg var før Anneks til Galten-Vissing. I Slutn. af 16. Aarh. søgte Præsten i Ødum om at maatte faa Hadbjærg til Anneks, og 1/9 1583 udgik Kongebrev om, at Sagen skulde undersøges; først 27/8 1823 blev H. dog Anneks til Ødum.
Halling Sogn, Anneks til Søby og Skader i Sønderhald Hrd., omgives af dette Hrd. (Skader S.), Ø.-Lisbjærg Hrd. (Mejlby S.), Ødum, Rud og Voldum Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 1/4 Mil S. Ø. for Randers. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende lermuldede. Halling Skov.
Fladeindholdet 1896: 1291 Td. Ld., hvoraf 542 besaaede (deraf med Rug 107, Byg 115, Havre 262, Blandsæd til Modenh. 20, Grøntf. 6, Kartofler 3, andre Rodfr. 29), Afgræsn. 358, Høslæt, Brak, Eng m. m. 249, Have 7, Skov 91, Moser 17, Kær og Fælleder 4, Veje og Byggegr. 18, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 102 Heste, 375 Stkr. Hornkv. (deraf 190 Køer), 239 Faar, 150 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 93 Td.; 14 Selvejergd. med 89, 20 Huse med 4 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 210 (1801: 121, 1840: 206, 1860: 178, 1890: 211), boede 1890 i 42 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 2 levede af immat. Virksomh., 118 af Jordbr., 40 af Industri, 12 af Handel, 24 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Halling med Kirke, Skole og Telefonst.; Villendrup (1406: Windeldorp).
Halling S., een Sognekommune med Søby og Skader, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 373. Lægd. Kirken tilhører Clausholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Den er opf. 1880 i romansk Stil efter Tegn. af Arkitekt F. Uldall af røde Mursten paa høj Granitsokkel med Skraakant, dannet af Kvadre fra den gamle forfaldne Granitkirke, der nedbrødes 1879. Kirken har Bjælkeloft. Over Vestgavlen, der har en Gruppe af 3 Vinduer, er der en Klokkekam. Ny Altertavle af Egetræ med Figurer fra den gml., katolske Tavle. Prædikestol i Renæssancestil fra den gml. Kirke. Granitdøbefont.
Jens Pedersen af Halling nævnes 1328.
Kilde: Trap Kongeriget Danmark 3. udgave 1898, bind 4 del2
