Gjerlev Herred.
Gjerlev Herred var et herred i det tidligere Randers Amt. Herredet hed i Kong Valdemars Jordebog Herlefhæreth og lå i middelalderen i Ommersyssel, og efter 1660 hørte det til Dronningborg Amt.
Sogne:
Vindblæs — Udbyneder — Kastbjærg — Dalbyneder — Dalbyover — Raaby — Sødring — Ø.-Tørslev — Gjerlev — Enslev - Kjærby
DFS Kirkebøger og folketællinger:
Dalbyneder, Dalbyover, Enslev, Gjerlev, Kastbjerg, Kærby, Råby, Sødring, Udbyneder, Vindblæs, Øster Tørslev
Kilde: J.P. Trap Kongeriget Danmark 3. udgave 1901, bind 4
Gjerlev Herred, det nordøstligste i Amtet og den yderste Del af Halvøen mellem Mariager- og Randers Fjord, begrænses mod V. af Onsild Hrd., fra hvilket det skilles ved Kastbjærg Aa, mod S. V. af Nørhald Hrd., i øvrigt mod S. Ø., Ø. og N. af Randers Fjord, Kattegat og Mariager Fjord. Fra V. til Ø. er der højest omtr. 2, fra N. til S. 2 1/4 Mil. Overfladen er i det hele lavtliggende og temmelig jævn, særlig ved Kastbjærg Aa og mod Ø. ved Kattegat, hvor der er store Eng- og Kærstrækninger; i Midten er der højere, mod N. V. hæver Loddenhøj sig til 200 F., 63 M.; Jorderne ere for en stor Del lerede og muldede, enkelte Steder sandede. M. H. t. Frugtbarheden svarer det til Amtets Gnmst. (efter Matr. 16 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 34,940 Td. Ld. (3,50 □ Mil, 193,7 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 2174 Td., Folketallet 1/2 1901 : 7618 (1801: 3642, 1840: 4599, 1860: 5707, 1890: 7053). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Onsild og Nørhald Herreder, i verdsl. Hens. hører det under Onsild-Gjerlev Hrdr.’s Jurisdiktion samt Amtets 2. Forligskreds (Vindblæs, Udbyneder, Kastbjærg, Dalbyover og Kjærby S.) og 3. Forligskreds (de øvrige S.).
Gjerlev Hrd., i Vald. Jrdb. Herlefhæreth (!), hørte i Middelalderen til Ommersyssel, fra 1660 til Dronningborg Amt; se videre S. 786.
Der er i Herredet talt henved 400 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf 8 Lang- og Runddysser og omtr. 10 Stenalders Høje med store Gravkister, Resten Rundhøje), men over 2/3 er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/1 1901 vare 56 1/2 fredlyste. Flest kendes fra Sognene Vindblæs (omtr. 105), Ø.-Tørslev (75), Udbyneder (50) og Gjerlev (42). Langs Fjorden findes flere Køkkenmøddinger.
Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i G. Hrd., af F. Uldall, 1875—76.
 |
| Gjerlev Herreds vaben 1610 |
Vindblæs Sogn, Anneks til Falslev, Onsild Hrd., omgives af Udbyneder og Kastbjærg Sogne, Onsild Hrd. (Sem og Falslev S.), fra hvilket det skilles ved Kastbjærg Aa, og Mariager Fjord. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/4 Mil Ø. N. Ø. for Mariager. De i Midten og mod S. noget højtliggende, bakkede Jorder (Loddenhøj, 200 F., 63 M.) ere dels lerblandede, dels sandmuldede, sandede og skarpsandede, med en Del Eng, især mod S. Nogen Skov (Havkjær, Ajstrup Krat). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hadsund og Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 4744 Td. Ld., hvoraf 1748 besaaede (deraf med Rug 380, Byg 273, Havre 685, Boghvede 11, Spergel 15, Blandsæd til Modenh. 37, Grøntf. 205, Kartofler 116, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 1185, Høslæt, Brak, Eng m. m. 851, Have 27, Skov 144, Moser 41, Kær og Fælleder 99, Heder 541, Flyvesand m. v. 17, Veje og Byggegr. 87 Td. Kreaturhold 1898: 233 Heste, 878 Stkr. Hornkv. (deraf 538 Køer), 1320 Faar, 490 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 206 Td.; 54 Selvejergde. med 173, 116 Huse med 31 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 957 (1801: 470, 1840: 628, 1860: 814, 1890: 888), boede 1890 i 183 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 644 af Jordbrug, 123 af Industri, 12 af Handel, 3 af Skibsfart, 21 af forsk. Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Vindblæs Kirke, ved Landevejen, med Skole og Byerne: Norup med Andelsmejeri og Jærnbanest.; Haderup; Lystrup med Skole; Ajstrup; Nebstrup med Teglværk og Jærnbanehpl. Hadsundhuse (Søndre H.) med Kro, Færgeoverfart til Hadsund, Endestation for Randers-Hadsund Banen og Telegrafst. Lundskov, Huse. Aamølle, Kridtslemmeri og Jærnbanehpl. Gaarden Kragelund har 12 Td. H., 138 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 2 Have og Skov, 30 opdyrket Hede (i Sem S.), Resten Ager. Rævsbækgd. med Teglv.
Vindblæs S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 417. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Den højtliggende, høje Kirke bestaar af Skib og Kor, højt Taarn (brugt som Sømærke) mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Hvælvinger, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa profileret Sokkel. Begge Døre og en Dør i Korets Sydside ere bevarede (Nordd. og Kordøren tilmur.) Portalerne bære mærkelige indhuggede Fremstillinger (Thor med Midgaardsormen, den sidste paa Sokkelen, Lammet med Korset, Kundskabens Træ, Lindorme og Løver m. m.; se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 273). Taarn og Vaabenhus ere fra den senere Middelalder, af Mursten. Kirken er restaur. 1886 og flg. Aar. Altertavle fra 1747 i Rokokostil. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Kragelund tillige med Aamølle og en Gaard i Haderup tilhørte i Beg. af 14. Aarh. Hr. Jep Flæp, Kongens Marsk, og bleve 1328 tildømte Hr. Peder Vendelbo. Siden berettes, at K. var pantsat til Axel Jepsen (Thott) og 1447 (!) blev indløst af Niels Andersen (Munk) til Visborg; Axel Jepsens Enke ægtede Hr. Brock (!), som forbrød K. til Kongen, som saa 1448 (!) gav Gaarden til Tyge Jensen (Seefeld). Sikrere er det, at Hr. Axel Lagesen (Brock) 1494 solgte Gaarden til Oluf Friis, efter hvem den gik i Arv til hans Søstersøn Laurids Munk, der 1533 indværgede den med Lovhævd. Hans Sønner Chrf. og Jesper M. trættedes 1552 om den med Enevold Jensen (Seefeld), men den blev tildømt Chrf. Munk. 1688 skødede Kirsten Hansdatter, sl. Licentiat Nicolaus Brobergs, til Jmfr. Frederikke Ane Pentz den af hendes Broder og Svoger Daniel Kallou sidst beboede Bondegaard K., hvilken (10 32 og 18 Td. H.) Jmfr. Pentz 1697, da Enke efter Amtmd. Ove Lange til Falkensteen, solgte til Hans Hansen Guldager, som 1702 afhændede den (8 Td. H.) til Assessor Bent Winter paa Visborggd., hvis Arvinger 1718 skødede den med Tiender (8 og 19 Td. H.) og Gods til Præsten i Udbyneder Hr. Peter Chr. Piper. Denne solgte 1721 K. (i alt 32 Td. H.) for 1700 Rd. i 8 Skillings Stykker og 40 Rd. i danske Kr. til Niels Pedersen paa Nøragergd., † 1735, hvis Enke Maren Pedersd. 1736 ægtede Jørgen Hornbech, som 1741 solgte den til Hr. Jokum Klog, Præst i Vindblæs, der 1749 afhændede den (5, ialt 29 Td. H.) til sin Embedsbroder i Brøndum, Hr. Hans Rosenkilde, † 1758.
Om Hadsund Toldsted se under Hobro S. 825. — En Jærnbanebro over Fjorden til Forbindelse af de to Hadsundbaner skal ifl. Finansloven 1900-1 opføres af Staten med Tilskud fra Randers og Aalborg Amter samt Jærnbanerne (anslaaet til omtr. 450,000 Kr.).
I Sognet er der fredlyst 34 1/2 Oldtidsmonumenter: ved Ajstrup en Gruppe af 9 Gravhøje samt 8 Høje (deribl. Hanehøj) og en stenomsat Langhøj; ved Haderup 6 Høje; ved Lystrup 3 1/2 Høje; ved Nebstrup 4 og ved Norup 2 Høje samt en 170 F. lang Langhøj med enkelte Randsten. Paa den flade Forstrand langs Fjorden er der truffet flere Køkkenmøddinger, deribl. ved Aamølle (undersøgt af Nationalmus.), Hadsundhuse og Rævsbækgd.
Sognet var fra 1630 henlagt til det residerende Kapellani i Mariager, indtil det ved Reskr. 27/4 1742 blev et eget Pastorat; 1/1 1873 blev det Anneks til Falslev.
 |
Udbyneder Sogn, det største i Herredet, omgives af Vindblæs, Annekset Kastbjærg, Dalbyover, Dalbyneder og Sødring Sogne samt Kattegat og Mariager Fjord. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil Ø. for Mariager. De noget højtliggende og bakkede, kun i den østl. Del lavtliggende og jævne Jorder ere afvekslende muldsandede, sandede og lerblandede, med store Eng- og Kærstrækninger langs Kattegat, hvorfra flere Vige skære ind og danne Øer og Halvøer (Pletterne, Saltholmen); mod S. Ø. nogen Hede. En Del Skov (Skovshoved, Overgaard Sk., Møllekrat). Nogle ubeboede Smaaøer — Træskjelbakkeholm, Pletten, Hesseltørre, Mejlplet — i Indløbet til Mariager Fjord høre til Sognet. Mod S. V. i Sognet ligger Udbyover Sø, omtr. 40 Td. Ld. Gennem den sydl. Del gaar Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 8084 Td. Ld., hvoraf 2133 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 479, Byg 403, Havre 840, Bælgsæd 4, Frøavl 3, Blands. til Modenh. 206, Grøntf. 31, Kartofler 63, andre Rodfr. 97), Afgræsn. 697, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2236, Have 75, Skov 317, Moser 50, Kær og Fælleder 2033, Heder 335, Veje og Byggegr. 119, Vandareal m. m. 89 Td. Kreaturhold 1898: 410 Heste, 1952 Stkr. Hornkvæg (deraf 992 Køer), 2082 Faar, 746 Svin og 52 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 410 Td.; 56 Selvejergaarde med 378, 126 Huse med 31 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1498 (1801: 655, 1840: 767, 1860: 1042, 1890: 1397), boede 1890 i 246 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 73 levede af immat. Virksomh., 893 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 192 af Industri, 56 af Handel, 122 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Udbyneder med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital (opr. 1577 af Rigsr. Jørgen Lykke til Overgd., med et Hus til 6 fattige, der aarl. hver faar 18 Skp. Rug, 18 Skp. Byg og 12 Kr. m. m., alt af Overgd.), Andelsmejeri (Haastoft), Købmandshdl. og Telefonst.; Bjerre; Klattrup; Udbyover; Havndal, en i de sidste 20 Aar om Stationen opstaaet By, med offtl. Politiret for Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdikt., Sparekasse for Udbyneder-Kastbjærg Komm. (opr. 1871; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 141,817 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5973 Kr., Antal af Konti 849), Haandværkere, Farveri, Uldspinderi, Maltgøreri, Teglv., Andelsmejeri, Købmandshdl., Gæstgiveri, Afholdshotel, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition. Skole mellem Havndal og Udbyover. Udbynederkjær, Madsdige, Hestehave, Gildehøj og Vesterskovmark, Huse. Hovedgaarden Overgaard med Gaarden Arensborg, under Fideikommisgodset Overgd., har 99 1/4 Td. H., 1978 Td. Ld., hvoraf 250 Eng, 240 Skov, 38 Gaardspl. og Have, 609 Oredrev og Kær, 85 Kanaler og Vejler, 32 Inddæmning og Enge, Resten Ager; Gaarden Julianeholm, ligeledes under Fideikommisgodset, har 5 3/8 Td H., 228 Td. Ld.
Udbyneder S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 418. Lægd. Kirken tilhører Besidderen af Fideikommisg. Overgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Opgang til Herskabsstolen, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skibets østl. og Korets vestl. Del, er fra romansk Tid af røde Munkesten. Eet Vindue, Skibets to Døre og en Dør i Korets Nordmur ere bevarede (tilmur.). Senere forlængedes Skib og Kor, og Taarn og Vaabenhus opførtes, alt af Munkesten; samtidig indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor. Det hvælv. Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Altertavle i Renæssancestil fra 1666, med rige Udskæringer. Døbefont af Træ (den romanske Granitfont, med Dyrefigurer, er i Nationalmus.). Prædikestol i Renæssancestil. I Koret Ligsten over Rigsr. Jørgen Lykke, † 1583, Hustru Beate Brahe og 3 Sønner; Epitafium over den ene af disse, Chr., opsat 1585. Under Koret Gravhvælving med Lig af Familierne Lykke og Arenstorff. I Skibet Begravelse for Præsterne. Series pastorum. Den ene Klokke, uden Indskr., er fra 14. Aarh. Paa Hvælvingerne Kalkmalerier fra omtr. 1450-1500 (rest. 1898 af E. Rothe). Taarnets Tømmerværk brændte 6/6 1892 ved en stor Brand i Byen, som ødelagde Skolen, Hospitalet, 11 Gaarde og 14 Huse.
Overgaard ejedes 1547 af Rigsr. Jørgen Lykke, som 1545 af Kronen havde tilbyttet sig 12 Gde. og 2 Bol i Udbyneder Sogn, af hvilke han nedlagde de 5 Gde. og deraf oprettede O. Efter hans Død 1583 fulgte hans Søn Rigsr. Henrik L., † 1611, hans Sønner Jørgen L. († ugift 1616) og Chr. L. († 1619), deres Broder Frants L. († 1655), dennes Søn den bekendte Kai L. († 1699?), hvis Søster Christence bragte O. til sin Mand Oberst Frands Brockenhuus til Sebberkl. og efter
 |
hans Død 1660 solgte Gaard og Gods 1661 til Rentem. Chrf. Gabel, der s. A. skødede den til Oberst Fr. v. Arenstorff til Rosenau († 1689), der ægtede Christence Lykke. Hans 2. Hustru Augusta Elisab. Rumohr arvede den og overdrog den (114, 70 og Gods) for 49,000 Rd. til Stedsønnen Etatsr. Fr. v. Arenstorff († 1731), der arvedes af Enken Marie Antoinette Liliencron, som paa Grund af store Godskøb nær havde spillet Fallit († 1739). Dernæst fulgte Sønnen Konferensr. og Landsdom. Fr. v. A., der 1743 paa Skiftet efter Faderen overtog O. for 53,500 Rd. og afbetalte Gælden ved at sælge af Godset († 1762), hans Enke Øllegaard Sophie Ide Rantzau (til 1775), deres Søn Etatsr. Fr. Chr. v. A. († 1793), der overtog O. (115, 72 og 477 Td. H.) 1772, hans Søn Major og Kmhr. Fr. v. A. († 1844), der paa Skiftet 1798 overtog O. for 127,500 Rd., 1799 solgte Gaard og Gods, men snart efter købte det tilbage, senere afhændede næsten hele Bøndergodset, 1805 byggede Arensborg (af Materialet fra østlige Sidefløj) i Stedet for det nedrevne Færgehus, 1807 Overgaards Mølle, ligeledes Gaarden Charlottendal, og 1835 oprettede O. til Fideikommisgods; hans Enke Joh. Marie Charl. Jermiin fik kgl. Tilladelse til at afhænde Resten af Bøndergodset; efter Sønnen, cand. jur. Johs. Fr. v. A.'s Død 1873 gik O. over til dennes Søn, den nuv. Besidder, Hofjægerm. Fr. v. A. — Hovedbygningen, smukt beliggende ved Fjorden, omgiven af Skov, er vistnok opf. 1545 47 og bestod oprindl. af 3 Fløje af Grundmur med 2 anselige Taarne, medens Borggaarden paa den 4. Side var lukket af murede Piller med Stakitværk imellem. Vestre Sidefløj nedreves 1730-32, østre Sidefløj i Beg. af 19. Aarh.; nu staar kun Hovedfløjen, med to nyere Sidefløje, alle i 2 Stokv., samt inde i Gaarden ved Hovedfløjen et rundt Taarn med Aarst. 1730 og kobbertækket Spir (124 F.); i Taarnet en Vindeltrappe, der fører op til Værelserne.
Fuglsøgaard var 1661 en til Overgd. hørende By Fuglsø, men 1775 en Avlsgaard (28, 3, 3 og 21 Td. H.); Fr. v. Arenstorff solgte den (29, 18 og 51 Td. H.) 1801 for 20,000 Rd. til Forpagteren paa F., Lieutn. P. Poulsen, der opførte Gaardens Bygning til Dels af Materiale fra den ene Sidefløj og det ene Taarn paa Overgaard, hvilke han ogsaa havde købt.
Klattrup var tidligere et eget Sogn, nævnt 1477 og 1549, med Byerne Østerskov og Vesterskov; af Klattrup Kirke, der har ligget Ø. for Byen, skal der endnu have været Spor i 19. Aarh. Ogsaa Udbyover har været et eget Sogn, nævnt 1524 og 1549, med en egen Kirke.
Ved Udbyover er der fredlyst 4 Gravhøje og en lille Langdysse. — I Udbyneder er der en fordum hellig Kilde, Stenkilden.
Kastbjærg Sogn, Anneks til Udbyneder, omgives af dette, Dalbyover og Enslev Sogne, Onsild Hrd. (Sem S.) og Vindblæs Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger henved 1 1/2 Mil Ø. for Mariager. De noget højtliggende, til Dels bakkede Jorder (Aalbakke, 136 F., 43 M.) ere sandede og sandmuldede; en Del Eng. I den vestl. Del løber Kastbjærg Aa (Kjærby Aa). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hadsund og Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 2781 Td. Ld., hvoraf 1011 besaaede (deraf med Rug 201, Byg 166, Havre 465, Blands. til Modenh. 56, Grøntf. 17, Kartofler 31, andre Rodfr. 72), Afgræsn. 489, Høslæt, Brak, Eng m. m. 670, Have 23, Skov 32, ubevokset 19, Moser 56, Kær og Fælleder 283, Heder 156, Veje og Byggegr. 40 Td. Kreaturhold 1898: 191 Heste, 770 Stkr. Hornkv. (deraf 417 Køer), 928 Faar, 377 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 184 Td.; 28 Selvejergaarde med 170, 51 Huse med 14 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 515 (1801: 251, 1840: 322, 1860: 402, 1890: 458), boede 1890 i 92 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 5 levede af immat. Virksomh., 297 af Jordbrug, 64 af Industri, 6 af Handel, 59 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kastbjærg (gml. Form: Kasbjærg) med Kirke, Skole og Vandmølle; Øster-Kondrup. Hovedgaarden Trudsholm har 34 Td. A. og E. Hrtk. og 1/4 Td. Skovsk., 914 Td. Ld., hvoraf omtr. 300 Ager, 250 Eng og Kjær, 60 Skov (Havkjær i Vindblæs S.), 275 indtaget til Plantage, Resten Gaardspl., Have og Oredrev; nogle Lejehuse; stort Tørveskær.
Kastbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 416. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vinduer og begge Døre ere bevarede (Vinduer og Nordd. tilmur.). Taarnet, hvis Underrum har fladt Loft, er opf. af Kvadre og Munkesten i gotisk Tid, samtidig med at Skib og Kor fik Hvælvinger. Vaabenhuset, af smaa Mursten, er fra nyeste Tid. Altertavle fra 1599. Døbefont, af Træ, og Prædikestol i Renæssancestil, fra 1655. Gotisk Alterkalk fra St. Jacobs Kirke i Viborg. Over Korbuen Adelsvaaben med Navnene Jacob Høg, Fru Elisab. Maltesdatter og Fru Marine Bryske samt Aarst. 1604. I Koret Ligsten (med næsten legemsstore Portrætfig.) over ovenn. Jacob Høg, † 1610, og hans 1. Hustru Elisab. Maltesdatter, † 1600. Under Koret en lukket Begravelse. I Skibet Epitafium over Provst Villads Nielsen, † 1681, og Hustru; han er begr. i Udbyneder Kirke; Kirkeejeren satte sig imod, at Epitafiet opsattes der. Trudsholm nævnes 1381, da Mogens Jensen overgav Gaard og Gods til Hr. Christiern Vendelbo, for at denne skulde udløse ham og hans Stalbrødre af det Fangenskab, hvori de vare, at beholde, til Hr. Vendelbo var fyldestgjort derfor. 1387 fremviste Hr. Chr. Vendelbo sine Brevskaber paa T. paa Landstinget i Viborg, hvor ingen gjorde Indsigelse mod hans Ret (Suhm, Hist., XIV. S. 179.). Senere ejedes T. af Rigsmarsk Otte Krumpen, der formodentlig har arvet den efter sin Fader Jørgen Pedersen K., g. m. Ellen Thott. Efter Hr. Ottes Død 1569 kom T. til hans Søsters Sønnesøn Jacob Høg († 1610) og dennes Søn Just H., hvis Enke Anne Rantzau 1623 solgte T. til Landsdom. Niels Krag († 1650); dernæst til dennes Søn Landsdom. Kjeld. K. († 1673), hvis Enke Fru Sophie Krabbe 1693 solgte T. (307 Td. H.) til Otte Marsvin til Aalegd. († 1725), hvem hun ægtede. Efter hendes Død ægtede Otte Marsvin Fru Helene Marie Hovenbek til Palsgd. Enken fik udlagt T. (66, 26 og 343 Td. H.), men døde kort efter; derpaa fulgte Sønnen Etatsr., Landsdom. Peder M. († barnløs 1758), og hans Enke Regitse Sophie Reedtz testamenterede ved sin Død 1760 Gaard og Gods til sin Slægtning Frk. Hedvig Margr. v. Raben, der ægtede Kmhr. og Major Erik Rosenkrantz Baron Holck til Holckenhavn, hvem hun
 |
overlevede til 1791. Deres Datter Sophia Dorothea Holck bragte T. til sin Mand Tycho v. Arenstorff, som 1804 solgte den til Kapt. Niels Secher (56, 61 og 306 Td. H.) for 95,000 Rd.; han overdrog den (55, 61 og 210 Td. H.) s. A. for 108,085 Rd. til sin Svoger Provst Ole Ankersen Secher, der 1807 solgte den til Peder Mørch Secher. Senere har den været ejet af Neergaard, G. H. Koch († 1871), Sønnen E. Koch og Johansen, hvorefter den ved Tvangsauktion 1885 købtes for 141,500 Kr. (deri Dalbyover Kirke) af den nuv. Ejer J. Schwensen. — Hovedbygningen, omgiven af Grave, bestaar af en Hovedfløj i to Stokv. med Kælder (under Indkørselsporten er den hvælv.), af røde Munkesten (3 F. tykke Mure) paa høj Kampestenssokkel, samt to Sidefløje, i 1 Stokv. Over Indgangsporten paa Hovedfløjen staar Aarst. 1654 og Kragernes og Høgernes Vaabn. (i Havestuen er der et Maleri paa Træ med Jac. Høgs og Elisab. Maltesdatter Sehesteds „seksten Aner“). Sidefløjene ere opf. senere, den ene vistnok af Etatsr. Peder Marsvin, der foretog store Ombygninger. Inde i Gaarden har der tilhøjre for Porten staaet et Taarn. Paa den nuv. Gaards Plads har der før staaet en af Otte Krumpen opf. Bygning — en gml. Beretn. siger, at han kaldte „Lindholm“ Trudsholm efter sin Frue (Drude Krummedige) —; men før den Tid har Borgen ligget en Fjerdingvej N. Ø. for den nuv., hvor man endnu ser det gamle Voldsted, bestaaende af flere aflang-firkantede Forhøjninger, omgivne af Grave og Volde og vistnok i ældre Tid hver omflydte af Vand; paa den højeste af Forhøjningerne, længst mod N., har den egentlige Borg ligget; her er fundet Rester af Murværk; i en Synsforretn. af 1521 omtales Trudsholm som en øde Gaard, der har været omgiven af Grave, Volde og Dæmninger. (Se Saml. til j. Hist. IX S. 1 flg.; paa T. opbevares et Kort fra 1800 over Gaarden).
I Sognet har ogsaa ligget Hovedgaarden Skjøtterup (Skyttrup), hvortil Jørgen Krumpen skrev sig 1475, hans Enke Anne Rosenkrantz 1506 og Sønnen Otte Krumpen 1556. Jørgen Krumpen lod genopføre Kastbjærg Mølle (nævnt under Vald. Atterdag), der var bleven øde for Jep Axelsens Forsømmelses Skyld, eller (som andetsteds berettet) fordi Bisp Jens Iversen (Lange) lagde den øde for ham.
Ved Kastbjerg er der fredlyst de to anselige Galgehøje og Møgelhøj (18 F. høj), paa Trudsholms Marker Venskabshøj og Lohnhøj (20 F. høj).
Dalbyneder Sogn omgives af Annekset Dalbyover, Udbyneder, Sødring og Raaby Sogne. Kirken, mod V., ligger henved 2 Mil Ø. for Mariager. De højtliggende Jorder mod S. ere til Dels gode, muldede med Ler- eller Kalkunderlag; den store østl. Del er Enge og Kær.
Fladeindholdet 1896: 1420 Td. Ld., hvoraf 497 besaaede (deraf med Hvede 10, Rug 100, Byg 106, Havre 210, Blandsæd til Modenhed 3, Grøntf. 36, Kartofler 19, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 165, Høslæt, Brak, Eng m. m. 464, Have 10, Skov 13, ubevokset 19, Moser 18, Kær og Fælleder 206, Veje og Byggegr. 25 Td. Kreaturhold 1898: 139 Heste, 531 Stkr. Hornkvæg (deraf 264 Køer), 564 Faar, 218 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 100 Td.; 22 Selvejergaarde med 96, 26 Huse med 4 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 387 (1801: 203, 1840: 247, 1860: 287, 1890: 327), boede 1890 i 53 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksomhed, 220 af Jordbr., 37 af Industri, 5 af Handel, 3 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Dalbyneder, smukt beliggende i en af Bakker omgiven Dal, med Kirke, Præstegd., Skole, Højskole (opr. 1895) og Forsamlingshus (opf. 1898); Binderup. Dalbynederkjær og Dalbynederlund, Gde. og Huse.
Dalbyneder S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 420. Lægd. Kirken tilhører Fideikommisg. Overgaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med senere Hvælvinger, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer og begge Døre (Sydd. og Vinduer tilmur.) ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten, med hvælvet Underrum og Spidsbue ind til Skibet, samt Vaabenhuset, af Mursten, i hvis ene Mur et Vievandskar af Granit er indsat. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Christus og en Synder). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Under Koret er begr. Præsten Joh. Jensen, † 1653, og Hustru; den smukke Ligsten er indsat i Kormuren. I Taarnet Epitafium over Forpagter paa Demstrup Otto Galthen, † 1733, Ellen G., † 1735, og Peder G., † 1731 (begr. under Taarnets Gulv). Series pastorum for Udbyneder, Dalbyneder, Tørslev, Gjerlev og Vindblæs Sogne.
Jens Pele i Binderup nævnes 1416. Mulig ogsaa Adelsslægten Binderup eller Benderup (jfr. Kvottrup, Tustrup osv.) har sin Herkomst og sit Navn fra denne By.
Dalbyover Sogn, Anneks til Dalbyneder, omgives af dette, Raaby, Ø.-Tørslev, Gjerlev, Enslev, Kastbjærg og Udbyneder Sogne. Kirken, mod N. Ø., ligger 1 3/4 Mil Ø. S. Ø. for Mariager. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende gode, muldrige Lerjorder, blandede med Sand, med Lerunderlag. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hadsund og Randers-Hadsund Banen. Fladeindholdet 1896: 1833 Td. Ld., hvoraf 840 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 185, Byg 184, Havre 399, Blandsæd til Modenh. 9, Grøntf. 24, Kartofler 9, andre Rodfrugter 24), Afgræsn. 530, Høslæt, Brak, Eng m. m. 387, Have 10, Moser 12, Kær og Fælleder 6, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreaturhold 1898: 202 Heste, 736 Stkr. Hornkv. (deraf 401 Køer), 789 Faar, 268 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 185 Td.; 36 Selvejergaarde med 175, 33 Huse med 10 Td. H. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 436 (1801: 222, 1840: 250, 1860: 302, 1890: 420), boede 1890 i 76 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 308 af Jordbr., 42 af Industri, 10 af Handel, 19 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Dalbyover med Kirke og Lægebolig; Dalbyover Stationsby med Købmandshdl., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Vinstrup med Skole og Forskole; Stangerum. En Gaard i Vinstrup har 12 Td. H., 118 Td. Ld. (14 i Raaby, 3 i Ø.-Tørslev S.), hvoraf 18 Eng, Resten Ager.
Dalbyover S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 404. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Trudsholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Hvælvinger, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren er bevaret. Taarnet, hvis hvælvede Underrum har Rundbue ind til Skibet, er opf. samtidig med Kirkens Hvælvinger i den senere Middelalder af Granitkvadre og Munkesten; restaur. 1891. Vaabenhuset er i ny Tid opf. i romansk Stil af røde Mursten paa Granitsokkel i Stedet for et ældre. Altertavle og Prædikestol i Rokokostil. Døbefont af Træ. Kirken er restaur. indvendig 1901. Taarnets Underrum har været Gravkapel for Etatsr. Peder Marsvin til Trudsholm, † 1758, og Hustru; deres Kister ere nu nedsatte under Taarnet. Epitafium over Degnen Niels Bach, † 1802, med Hustru. I Vaabenhuset staar en Runesten, fundet 1882 i Kirkegaardsdiget (Wimmer, D. Runemindesm. II, S. 139).
I Stangerum nævnes 1469 en Væbner Lave Kjeldsen.
Ved Vinstrup er der fredlyst et fritstaaende Dyssekammer. — I Dalbyover har der været en hellig Kilde.
Dalbyover var Anneks til Ø.-Tørslev, indtil det 1763 (ifl. Reskr. af 7/9 1759) blev Anneks til Vindblæs; 1/1 1873 (Reskr. af 18/12 1872) blev det Anneks til Dalbyneder.
Raaby Sogn omgives af Annekset Sødring, Dalbyneder, Dalbyover og Ø.-Tørslev Sogne samt Randers Fjord. Kirken, noget vestl., ligger omtr. 2 Mil Ø. S. Ø. for Mariager. De mod V. noget højtliggende, temmelig bakkede, mod Ø. lavtliggende og jævne Jorder ere lerede, muldede og sandede, med Enge og Kær langs Fjorden. Til Sognet hører den lille Ø Odpold. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Udbyhøj; Nordvesthjørnet berøres af Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 3603 Td. Ld., hvoraf 1063 besaaede (deraf med Hvede 20, Rug 235, Byg 245, Havre 482, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 23, Grøntf. 5, Kartofler 34, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 799, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1309, Have 20, Skov 38, ubevokset 21, Moser 58, Kær og Fælleder 162, Heder 59, Veje og Byggegr. 70 Td. Kreaturhold 1898: 271 Heste, 1049 Stkr. Hornkvæg (deraf 577 Køer), 1199 Faar, 353 Svin og 39 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 238 Td.; 40 Selvejergaarde med 210, 102 Huse med 25 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse Befolkningen, 1/2 1901: 939 (1801: 367, 1840 : 477, 1860: 652, 1890: 821), boede 1890 i 170 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 34 levede af immat. Virksomhed, 382 af Jordbr., 27 af Fiskeri, 169 af Industri, 24 af Handel, 2 af Skibsfart, 106 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Raaby, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (paa Raaby Mark; opr. 1881, Pl. for 20 Lemmer), Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 164,944 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 7338 Kr., Antal af Konti 499) og Købmandshdl.; største Delen af Knejsted, ved Landevejen (Resten i Ø.-Tørslev S.). En Del af Udbyhøj Vasehuse med Anlægsbro og Vinterhavn (se S. 812), Færgested med Overfart til søndre Side af Fjorden, Toldassistent- og Telegrafstation. Kjærhuse; Demstrup Huse. Hovedgaarden Demstrup har 35 Td. H., 620 Td. Ld., hvoraf omtr. 200 Eng, 100 under Plantning, Resten Ager; 3 Huse. Demstrup Mølle.
Raaby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 422. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer (tilmur.) og den med Søjler og figurlige Fremstillinger prydede Norddør ere bevarede. I den senere Middelalder fik Kirken Hvælvinger. Samtidig opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og store røde Mursten, og Vaabenhuset, af afvekslende Bælter af røde og gule Munkesten. Paa Skibets Sydside har tidligere været en Tilbygning; Grundstenene ses endnu. Anselig udskaaren Altertavle i Barokstil fra 1655 (rest. 1893). Alterstager fra 1616. Romansk Granitdøbefont. Udskaaren Prædikestol i Renæssancestil. I Taarnet Begravelse for Præsten Christen Lauridsen, † 1779, med Hustru, samt Epitafium over dem. Over Korbuen et sent-gotisk Krucifiks, Klokke, uden Indskr., fra 14. Aarh. I Vaabenhusets og Trappetaarnets Mure sidde to romanske Ligsten.
Demstrup ejedes af Hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) til Tim, hans Søn Erik Eriksen til Fogelvik († 1477), dennes Søn Abraham Eriksen G. († 1520), der solgte D. til Hr. Peder Lykke til Hverringe m. m. († 1535), hvis Datter Anne bragte den til sine Mænd Rigsr. Anders Bille til Søgd. og Rigsmarsk Otte Krumpen; senere af Rigsadmiral Peder Munk til Estvadgd. og Sødringholm, med hvilken sidste D. længe var forenet, fra 1674 hørende under det 1742 nedlagte Grevskab Løvenholm. Dens Hrtk. var 1738 78 og tilligg. Gods 420 Td. 1742 blev D. (78 Td. H.) med Sødringholm (29, med Tiender 42 og Gods 491 Td. H.) solgt til Kancellir. Hans Eilersen Steenfeldt, der 1772 solgte D. (78, 31 og 339 Td. H.) til Kammerr. Matth. Secher, som ogsaa ejede Sødringholm og 1790 solgte D. (56 Td. H.) for 9000 Rd. til Forvalter N. Bach; denne solgte den 1804 for 25,000 Rd. til Forpagter paa Estrup O. Esmarch. Senere har den været ejet af Forvalter Jespersen, A. Berg til Sødringholm, Sønnen J. M. Berg, G. Borup, C. Chr. Bloch, Berthelsen og Vildau, derpaa af Grosserer Alfred Hage, der købte den for 120,000 Rd., senere bl. a. af S. Olsen, efter hvem „De Spanjerske Legater“ overtog den 1900 for 125,000 Kr. — Hovedbygningen er af Grundmur i 1 Stokv. med Kvist; Hovedfløjen er ombygget 1865 af Hage; en Sidefløj, af Grundmur, er opf. 1900, en anden er af Bindingsværk. Da den ældre Gaard, som har været omgiven af Grave, var forfalden, lod ovenn. Steenfeldt en ny opføre af Bindingsværk.
I Raaby (Rogby) har ligget en større Sædegaard, thi 1428 nævnes Mikkel Nielsen i R. og 1477 Iver Jepsen og Mikkel Jepsen i R.
Fru Anne Lykke Pedersdatter, Enke efter Otte Krumpen, oprettede i Raaby for 4 fattige ved Demstrup et Hospital, hvortil hun lagde 2 Gaarde i Dalbyneder. Hospitalet er for længe siden forsvundet.
Ved Demstrup har ligget en Sundhedskilde, Thekilden.
Raaby var tidligere ligesom Sødring (fra 1633) Anneks til Dalbyneder, indtil det blev et eget Pastorat med Sødring til Anneks ved Reskr. af 18/12 1872.
Sødring Sogn, Anneks til Raaby, omgives af dette, Dalbyneder og Udbyneder Sogne samt Kattegat. Kirken, mod S., ligger 2 3/4 Mil Ø. for Mariager. Jorderne ere, med Undt. af en Bakke i Midten, hvorpaa Sødring By ligger, lavtliggende og jævne samt skarpsandede, med store Enge og Kær. Sødringholm Skov. Paa Nordgrænsen skærer Storevejle sig ind; her ligger Holmen Eskeplet, ved Indløbet til Randers Fjord de ubeboede Smaaøer Mellempolde.
Fladeindholdet 1896: 2711 Td. Ld., hvoraf 494 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 128, Byg 120, Havre 166, Blandsæd til Modenhed 32, Grøntf. 3, Kartofler 17, andre Rodfr. 24), Afgræsn. 311, Høslæt, Brak, Eng m. m. 622, Have 11, Skov 469, Kær og Fælleder 507, Heder 249, Stenmarker 5, Veje og Byggegr. 43 Td. Kreaturhold 1898: 112 Heste, 457 Stkr. Hornkv. (deraf 263 Køer), 656 Faar, 130 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. var 1895 100 Td.; 17 Selvejergaarde med 89, 1 Fæstegd. med 1, 41 Huse med 10 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen 1/2 1901: 333 (1801: 209, 1840: 279, 1860: 303, 1890: 313), boede 1890 i 67 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 5 levede af immat. Virksomh., 204 af Jordbrug, 10 af Fiskeri, 51 af Industri, 5 af Handel, 5 af Skibsfart, 21 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Sødring med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. 1872). Hovedgaarden Sødringholm har 29 Td. H., omtr. 1100 Td. Ld., hvoraf omtr. 150 Eng, 550 Skov, 150 Græsning eller Oredrev, Resten Ager. En Del af Udbyhøj Vasehuse (se S. 870).
Sødring S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 419. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sødringholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus (nu Gravkapel) mod S. Skib og Kor, med tresidet Afslutning, ere opf. af røde Munkesten i 15. Aarh. — et Sagn lader Jmfr. Gunder eller Gundelil, der boede paa „Sødringborg“ paa Erik Ejegods Tid (!), opføre Kirken. Flere af de dels spids-, dels ellipsebuede Vinduer ere bevarede. Senere Tilbygninger ere en Forlængelse af Skibet mod V., Taarnet (pyramideformet Tag), hvis Underrum (nu Vaabenhus med Indgang fra V.) har fladt Loft, og Vaabenhuset (Gravkapel for Familien Secher). Skib og Kor have Hvælvinger, vistnok samtidige med Ydermurene. Altertavle i Barokstil med Snitværk (Treenigheden), rest. 1897. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Skibet Epitafium over Præsten Niels Secher, † 1768, og Hustru.
Sødringholm, som man har sat i Forbindelse med det ovenn. „Sødringborg“, erhvervedes i 13. Aarh. af Øm Kloster dels fra Biskop Peder Elavson, dels fra Johs. Jude, men 1248 overdroges det atter til sidstn. Senere Ejere vare Lave Brockenhuus, Rigsadmiral Peder Munk til Estvadgd. († 1623), Statholder Gert Rantzau († 1627), hans Søn Grev Chr. R. († 1663), dennes Søn Grev Ditl. R., der under 1/5 1674 fik sine tre Hovedgaarde S., Demstrup og Gjesingholm oprettede til Grevskabet Løvenholm, der 1726 blev inddraget af Kronen, da sidstnævntes Søn Chr. D. Rantzau var bleven skudt af sin yngre Broder, som derfor dømtes til livsvarigt Fængsel. Kronen forlenede det 1732 til Grev Fr. Chr. Danneskiold-Samsøe. S. havde 1738 29 Td. H., Tiender 42 og Bøndergods 491. Greven fik 1742 Tilladelse til at nedlægge Grevskabet, hvorpaa S. og Demstrup s. A. solgtes som Allodialgods til Kancellir. Hans Eilersen Steenfeldt, der 1744 afhændede S. (29, 12 og 200 Td. H.) til Præsten Niels Secher († 1768); derefter ejedes S. af Enken Joh. Margr. Anchersen († 1775), efter hvis Bestemmelse den (med Tiender 25, i alt 282 Td. H.) overtoges for 20,002 1/2 Rd. og indestaaende 2000 Rd. Legatpenge af Sønnen, Kammerr. Matth. S. († 1794), hvis Enke Adolfine Sophie Müller 1800 solgte den (30) med 26 Td. af Demstrups Hovedgaardstakst, Tiender 56 og Gods til S. (325) og til Demstrup (219 Td. H.) for 114,500 Rd. til H. Ammitzbøll, Landinspektør Fr. Wessenberg, Niels Secher, Anker Secher og Jørgen Mørch Secher (henholdsvis af Kjærgd., Kjærbygd. og Skafføgd.), der 1802 solgte den (29, 13, 298 Td. H. etc.) for 64,325 Rd. til Anders Berg; han solgte den 1807 til Overkrigskomm. M. A. Secher, efter hvem den har tilhørt Krigr. Jens Rahbek, Oberst Müller og Forstkand. Holsten; nuv. Ejer er C. F. H. Holsten. — Hovedbygningen, som afbrændte 1752, er opf. af ovenn. Præst Niels Secher og bestaar af en Hovedfløj i 1 Stokv., med fremspringende Midtparti med Kvist, og 2 Sidefløje, hvoraf den ene af Bindingsværk. — Sødringholm havde Birkeret indtil 1637, da Chr. Rantzau af Chr. IV fik Birkeret for Gjesingholm (Løvenholm).
Sødring var Anneks til Vor Sogn, Rougsø Hrd., indtil det 1633 annekteredes til Dalbyneder; se videre S. 870.
Øster-Tørslev Sogn omgives af Raaby, Dalbyover og Gjerlev Sogne samt Nørhald Hrd. (Hald og Tvede S.), hvorfra det for en Del skilles ved Tvede Aa, og Randers Fjord. Kirken, mod V., ligger 2 Mil Ø. S. Ø. for Mariager og 2 1/4 Mil N. N. Ø. for Randers. De mod Ø. noget højtliggende og bakkede Jorder ere dels skøre Lerjorder, dels sandmuldede og gode Sandjorder, med store Enge og Kær ved Fjorden. Ø.-Tørslev Aa løber ud i Fjorden. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Udbyhøj og Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 4323 Td. Ld., hvoraf 1602 besaaede (deraf med Hvede 17, Rug 316, Byg 375, Havre 763, Blandsæd til Modenh. 43, Grøntf. 8, Kartofler 24, andre Rodfr. 56), Afgræsn. 1077, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1368, Have 56, Skov 3, Moser 50, Kær og Fælleder 134, Veje og Byggegr. 30, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 422 Heste, 1534 Stkr. Hornkv. (deraf 822 Køer), 1664 Faar og 651 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1896: 373 Td.; 44 Selvejergaarde med 166, 26 Arvefæstegd. med 148, 6 Fæstegd. med 35, 114 Huse med 24 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1140 (1801: 656, 1840: 852, 1860: 969, 1890: 1118), boede 1890 i 219 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomhed, 698 af Jordbr., 32 af Fiskeri, 184 af Industri, 28 af Handel, 64 af forskellig Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ø.-Tørslev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., 2 Skoler, Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 48,849 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 3423 Kr., Antal af Konti 446), Kro, Købmandshdlr., Kalkværk, Mølle, Ølbryggeri, Andelsmejeri og 3 Teglværker samt Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Ilshøj, ved Landevejen, med Vandværk; Tørring med Skole og Vandværk; en Del af Knejsled (Resten i Raaby S.). Hvilehuse. Aagaard.
Ø.-Tørslev S., en egen Sognekommune, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 414. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gjesinggd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, samt Taarn mod V. Den er opf. 1875—76 (indviet 13/8) paa en tidligere romansk Granitkirkes Plads og med delvis Benyttelse af de gamle Materialier (Arkit.: F. Uldall). Taarnrummet er Vaabenhus, med Indgang fra V. Fra den gl. Kirke ere Altertavle, med et nyt Midtparti (Christus hos Maria og Martha, af Billedhugger V. Fjeldskov), Prædikestol og Døbefont af Egetræ, alle i Renæssancestil. Krucifiks. Epitafier over Provst Rasmus Jensen, † 1646, med Hustru, over Provst Jens Arentsen Printsler, † 1704, med 2 Hustruer, og over Degnen Chr. Fred. Friis, † 1770, med Hustru.
Ved Ø.-Tørslev er fredlyst Gravhøjen Kirkehøj. — I og ved Ø.-Tørslev har der været to hellige Kilder, St. Mortens og St. Niels' Kilde.
Gjerlev Sogn omgives af Annekset Enslev, Dalbyover og Ø.-Tørslev Sogne, Nørhald Hrd. (Hald S.), Kjærby Sogn og Onsild Hrd. (Hem og Sem S.); paa Nordvestgrænsen løber Kastbjærg Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil S. Ø. for Mariager og 2 Mil N. N. Ø. for Randers. De højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere overvejende gode, muldrige, sandblandede Lerjorder, med en Del Eng. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hadsund og Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 2883 Td. Ld., hvoraf 1226 besaaede (deraf med Hvede 7, Rug 268, Byg 258, Havre 580, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 23, Grøntf. 16, Kartofler 26, andre Rodfr. 44), Afgræsn. 755, Høslæt, Brak, Eng m. m. 623, Have 28, Moser 84, Kær og Fælleder 10, Hegn 3, Heder 70, Veje og Byggegr. 79 Td. Kreaturhold 1898: 236 Heste, 996 Stkr. Hornkvæg (deraf 578 Køer), 909 Faar, 413 Svin og 42 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 214 Td.; 43 Selvejergaarde med 196, 89 Huse med 17 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse. Befolkningen, i/9 1901: (1801 : 317, 1840: 400, 1860: 523, 1890: 792), boede 1890 i 154 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 30 levede af immat. Virksomhed, 426 af Jordbr., 4 af Gartneri, 164 af Industri, 45 af Handel, 98 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gjerlev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus og Forsamlingshus (opf. 1890 og 1896), Lægebolig, Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 83,960 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 7070 Kr., Antal af Konti 382), Kro, Andelsmejeri, Markedsplads (Marked i Apr. og Okt.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Blenstrup med Skole. Stolsbjærg Huse. Vindbylundgaarde. Nørlanggaard med Mølle; Nøragergd.; Blenstrupgd.
Gjerlev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev Hr dr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 423. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn Ø. for Koret og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Eet Vindue og begge Portaler (Nordd. og Vinduet tilmur.) ere bevarede. I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og Taarnet, af røde Munkesten (senere delvis ommuret), opførtes. Vaabenhuset, af røde Mursten, er opf. 1867 i Stedet for et ældre. I 1900 blev Skibet forlænget mod V. med eet Hvælvingsfag. Altertavlen bestaar af et Krucifiks af Egetræ. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Rokokostil fra 1762. I Koret Ligsten over Præsten Anders Pedersen, † 1631, og to Hustruer.
Blenstrupgaard var før en Hovedgaard; 1481 nævnes Niels Nielsen af B. og 1486 Jes Mikkelsen af B.; 1551 blev den af Hans Stygge mageskiftet til Kronen. — Vindbylund (1430: Winberlum) var vistnok før en Hovedgaard. Ved Kongebrev af 1542 blev den givet tilbage som fri Ejendom til Enevold Jensen Seefeld, hvis Forfædre før havde skænket den til Helligaandshuset i Randers.
I Blenstrup, mod N., har der staaet en Kirke. Paa Stedet er der oppløjet Kalk, og der er i ny Tid taget tilhugne Granitsten, deribl. Sokkelsten med Skraakant.
Enslev Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Gjerlev, omgives af dette, Dalbyover og Kastbjærg Sogne samt Onsild Hrd. (Sem S.), fra hvilket det skilles ved Kastbjærg Aa. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/4 S. Ø. for Mariager og 2 1/4 Mil N. N. Ø. for Randers. De noget højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere som i Hovedsognet, med nogen Eng.
Fladeindholdet 1896: 1148 Td. Ld., hvoraf 474 besaaede (deraf med Rug 92, Byg 99, Havre 201, Blandsæd til Modenh. 12, Grøntfoder 30, Kartofler 15, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 253, Høslæt, Brak, Eng m. m. 221, Have 11, Skov 3, Moser 134, Heder 26, Veje og Byggegr. 25 Td. Kreaturhold 1898: 81 Heste, 342 Stkr. Hornkv. (deraf 216 Køer), 347 Faar, 179 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 79 Td.; 16 Selvejergaarde med 69, 41 Huse med 10 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901 : 320 (1801: 142, 1840: 179, 1860: 233, 1890: 336), boede 1890 i 76 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 20 levede af immat. Virksomhed, 219 af Jordbr., 58 af Industri, 6 af Handel, 13 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Enslev med Kirke, Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1898 og 1897), Teglværk og Telefonst. Bjerregaard.
Enslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 421. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer (tilmur.) og Syddøren, med Halvsøjler og udhuggede Figurer, ere bevarede. Granitkorbuen bærer Spor af Brand (formodentlig Branden 1689, se ndfr.). I den senere Middelalder overhvælvedes Skib og Kor; samtidig tilføjedes Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, samt Vaabenhuset, af Mursten. Tarvelig Altertavle med et malet Kors, Prædikestol fra 1702. Som Døbefont tjener midlertidig et lille Bord.
Christiern Persen af Enslev nævnes 1492. — Enslev By undergik en stor Brand 31/8 1689.
Kjærby Sogn, Anneks til Hald i Nørhald Hrd., omgives af Gjerlev Sogn, Nørhald Hrd. (Hald og Gassum S.) og Onsild Hrd. (Hem S.), fra hvilket det skilles ved Kastbjærg Aa. Kirken, mod N. V., ligger 1 Mil S. Ø. for Mariager og 2 Mil N. for Randers. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere sandmuldede og sandede.
Fladeindholdet 1896: 1410 Td. Ld., hvoraf 455 besaaede (deraf med Rug 110, Byg 93, Havre 216, Blandsæd til Modenh. 6, Kartofler 16, andre Rodfr. 11), Afgræsning 321, Høslæt, Brak, Eng m. m. 280, Have 8, Kær og Fælleder 136, Heder 184, Veje og Byggegr. 26 Td. Kreaturhold 1898: 99 Heste, 324 Stkr. Hornkvæg (deraf 185 Køer), 443 Faar og 132 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 85 Td.; 11 Selvejergaarde med 54, 5 Fæstegd. med 28, 18 Huse med 3 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 210 (1801: 150, 1840: 198, 1860: 180, 1890: 183), boede 1890 i 34 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomhed, 119 af Jordbr., 29 af Industri, 24 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Kjærby med Kirke, Skole og Vandmølle. Kjærbygaard (omtr. 5 Td. H.).
Kjærby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 415. Lægd. Kirken tilhører Sognepræsten i Falslev.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod Ø. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre, Skibet paa Sokkel med Skraakant, Koret paa Dobbeltsokkel. Flere Vinduer og begge Døre (Vinduer og Sydd. tilmur.) ere bevarede. Skibet har Bjælkeloft, Koret en senere indbygget Hvælving. Samtidig med denne er det lave Taarn opf. Ø. for Koret, af Mursten. Vaabenhuset, af Mursten, er ligeledes nyere. Større Restaur. 1893, hvorved bl. a. Sydsiden omsattes (Arkit.: Ahlmann). Altertavle i Rokokostil med et nyt Maleri (Christus velsignende et Barn). Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont.
Ved Kjærby er der fredlyst 10 Gravhøje.
Kjærby var i ældre Tid Anneks til Gjerlev-Enslev; 6/10 1626 forenedes det med Kapellaniet i Mariager, 12/3 1630 blev det Anneks til Falslev, indtil det 10/10 1816 annekteredes til Hald.
Kilde: Trap Kongeriget Danmark 3. udgave 1898, bind 4 del2
