Mols Herred
Mols Herred var et herred i det tidligere Randers Amt (1970-2007 Århus Amt); I herredet ligger købstaden Ebeltoft. Mols Herred hed i Kong Valdemars Jordebog Mulnæs og hørte i middelalderen til Aabosyssel, senere til Kalø Len og fra 1660 til Kalø Amt.
Sogne:
Æbeltoft Landdistrikt — Dradby — Agri — Egens — Knebel — Rolse — Tved — Vistoft — Helgenæs
Kilde: J.P. Trap Kongeriget Danmark 3. udgave 1901, bind 4
Mols Herred, den sydlige Del af Djursland, begrænses mod N. af Sønder og Ø.-Lisbjærg Herreder — hvor Grænsen til Dels dannes af Stubbe Sø og dens Afløb til Kattegat: Havmølle Aa, og mod V. Kolaa —, i øvrigt af Kattegat og bestaar væsentlig af to Halvøer: en østl. (Hassens, Hasnæs, ell. Æbeltoft Halvøen) mellem Kattegat og Æbeltoft Vig, og en vestl. (det egentlige Mols) mellem denne og Kalø Vig; navnlig den sidste er stærkt indskaaren (Begtrup- og Knebel Vig). I den nordl. Del af Herredet er der fra Ø. til V. 2 1/2 Mil. Overfladen er overvejende højtliggende og stærkt bakket, især paa den vestl. Halvø, hvor Agri Bavnehøj i Mols Bjærge hæver sig til 438 F., 137 M.; Ellemandsbjærg paa Helgenæs er 314 F., 98,5 M.; kun langs Kalø Vig er Overfladen til Dels lavtliggende og jævn. Jorderne ere gennemgaaende sandede og skarpsandede, langs Kalø Vig mere muldede og lerholdige. Øen Hjælm hører til Herredet. Der er meget lidt Skov (i alt 1358 Td. Ld.). Det hører til Amtets mindre frugtbare Herreder (ved Matr. gnmstl. 20 1/2 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Æbeltoft Købstad) 33,033 Td. Ld. (3,31 □ Mil, 182,25 □ Km.). Landdistr. Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 1538 Td., Folketallet i Landdistr. 1/2 1901: 6150 (1801: 3810, 1840: 4915, 1860: 5884, 1890: 6556). I Herredet ligger Købstaden Æbeltoft. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Sønder og Ø.-Lisbjærg Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Mols og en Del af Sønder Hrds. Jurisdiktion og Amtets 5. Forligskreds.
Mols Hrd., i Vald. Jrdb. Mulnæs, hørte i Middelalderen til Aabosyssel, senere til Kalø Len og fra 1660 til Kalø Amt; se videre S. 786.
Der er talt knapt 400 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf omtr. 3 Jættestuer, 6 Langdysser, 15 Runddysser, 50 Dyssekamre eller ikke nærmere besteml. Dysser, et Par Langhøje, Resten runde Gravhøje); men deraf er over 1/4 sløjfet og knapt Halvdelen mere eller mindre forstyrret; 1/1 1901 vare 9 fredlyste. Flest Monum. kendes fra Sognene Agri (omtr. 95), Vistoft og Æbeltoft Landd. (hvert henved 75) og Draaby (50); mærkelig nok er Halvøen Helgenæs og Tved Sogn ret fattige paa Monumenter (henh. 10 og 25).
Litt.: L. J. Bøttiger, Æbeltoft og Omegn (Mols), Aarhus, 1893. — J. Kattrup, Fordums Folkeliv paa Mols, i Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 38 flg. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i M. Hrd., af S. Müller og E. Schiødte, 1877-78.
Fladeindholdet 1896: 2324 Td. Ld., hvoraf 744 besaaede (deraf med Rug 203, Byg 121, Havre 233, Boghvede 22, Spergel 10, Frøavl 9, Blands. til Modenh. 18, Grøntf. 37, Kartofler 26, andre Rodfr. 63), Afgræsning 668, Høslæt, Brak, Eng m. m. 319, Have 9, Skov 52, Moser 6, Kær og Fælleder 397, Heder 64, Stenmarker 30, Veje og Byggegr. 34 Td. Kreaturhold 1898: 102 Heste, 449 Stkr. Hornkvæg (deraf 237 Køer), 801 Faar, 210 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 91 Td.; 15 Selvejergde. med 75, 25 Huse med 11 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 244 (1801: 104, 1840: 129, 1860: 203, 1890: 237), boede i 39 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomhed, 190 af Jordbr., 9 af Industri, 1 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks. og 11 af deres Midler. I Distriktet Byerne: Elsegaarde (gml. Form: Æbelsjøgde.) med Skole; Skovgaarde med Skole. Rane Ladegaard (i Elsegaarde) har 13 1/2 Td. H., 251 Td. Ld. (40 i Draaby S.), hvoraf 40 Eng, 14 Skov, Resten Ager. Paa Hjælm er et Fyr omtr. paa Øens højeste Punkt, 143 F., 45 M. (hvidt, fast Fyr med Blus hvert Minut, der vises fra et 59 F. højt, hvidt Taarn; Flammens Højde 160 F., Lysvidde 4 3/4 Mil), med Fyrmesterbolig.
Distriktet, fra 1868 en egen Kommune med Fattigvæsen fælles med Købstaden, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 339. Lægd.
Halvøen Hassens (Hasnæs) var oprindl. et eget Birk, der omtales 1445 og 1688. Paa dens sydl. Spids ved Elsegaarde tæt ved Stranden ligger ved Rans Bæk, der før var Udløb for den nu udtørrede Vestensø, et velbevaret, 1894 fredlyst Voldsted, Rane Ladegaard, (efter Sagnet ejet af Rane Jonsen), en regelmæssig firsidet Borgbanke, 90 F. foroven, noget sænket i Midten og omgiven af nu tilgroede Grave, over hvis Bund Banken hæver sig 14 F.; ved en Kanal have Gravene staaet i Forbindelse med Havet. Ved en af Nationalm. 1894 foretagen Undersøgelse fandtes en Jærnøkse, men hverken Murværk eller Bygningsfundamenter. — Paa Rane Ladegaards Mark gjordes 1889 og 92 Guldfund (Værdi omtr. 500 Kr.; i Nationalmus.). — Kongsgaarden Æbelsjøgaard omtales 1479. — Kronens Skov (Bjørnskjær Skove) omkring Æbeltoft var ødelagt 1707 (se S. 848).
Den 98 Td. Ld. store Ø Hjælm (i Vald. Jrdb.: Hiælm, 1307: Hialm, 1317: Hyelm, 1431: Hyalm; den har vel Navn af sin Form) hæver sig fra en lav Forstrand, hvorpaa gamle Strandvolde, med stejle Brinker til een stor Banke; kun et Par smalle Kløfter danner nogenlunde Adgang til Banken. Øen har alt været beboet i den tidlige Oldtid. Der findes vel ingen Dysser eller Gravhøje, men navnlig oppe paa Højlandet, dog ogsaa ved Brinkerne, er der optaget ikke faa Stenalders Redskaber; paa Forstranden er fundet en Broncehalsring fra Broncealderen. At H. ogsaa har været beboet i den tidlige Middelalder, turde tre Voldsteder vidne om. Disse, der ere anlagte paa naturlige Banker, ere før alle blevne opfattede som henhørende til den Befæstning, Marsk Stig 1290 anlagde paa Øen („haver nu Hjælm faaet Horn“); men de synes at tilhøre forskellige Tider. Det ældste Voldsted, Skaadebakken, fra den ældste Middelalder eller mulig Oldtidens Slutn., ligger mod S. Ø. Det er en naturlig, spids, lille Bakketop, lige ved Brinken, som ved en indskaaren Grav, der til begge Sider ender aabent i Brinken og saaledes har ligget tør, er skilt fra Bankens Fod. Bankens Tværm. forneden er 65, dens Højde over Gravens Bund omtr. 17 F.; paa dens Overdel har der kun været Plads til et lille Taarn. Murrester er der ikke fundet, men dybt i Jorden en Bjælke. Fra en lidt senere Tid stammer det andet, meget større Voldsted mod V. ved Brinken, Kastelsbanken. En tør Grav har i en stor Bue ført fra den stejle Brink mod Havet omkring Foden af en Bakkeknude, omsluttende en Plads paa 100
 |
Fladeindholdet 1896: 8928 Td. Ld., hvoraf 2996 besaaede (deraf med Hvede 32, Rug 826, Byg 471, Havre 858, Boghvede 21, Bælgsæd 14, Spergel 26, Frøavl 185, Blands. til Modenhed 139, Grøntf. 50, Kartofler 119, andre Rodfr. 251), Afgræsn. 2029, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1063, Have 40, Skov 645, ubevokset 7, Moser 151, Kær og Fælleder 1286, Heder 320, Stenmarker m. v. 224, Veje og Byggegr. 117, Vandareal m. m. 50 Td. Kreaturhold 1898: 549 Heste, 1826 Stkr. Hornkvæg (deraf 1127 Køer), 2888 Faar, 1087 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 341 Td.; 96 Selvejergde. med 313, 133 Huse med 27 Td. Hrtk. og 92 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1510 (1801: 863, 1840: 1247, 1860: 1538, 1890: 1661), boede i 291 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 28 levede af immat. Virksomh., 1004 af Jordbr., 14 af Gartneri, 46 af Fiskeri, 245 af Industri, 27 af Handel, 169 af forsk. Daglejervirks., 69 af deres Midler, og 59 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Draaby (i Vald. Jrdb.: Draghby, 1416: Drowby) med Kirke, Skole og Jærnbanest.; Boeslum med Skole; Holme med Skole og Fattiggaard (opr. 1881, Pl. for 30 Lemmer); Stubbe, ved Stubbe Sø; Egsmark, ved Landevejen; Handrup med Skole, Kapel (opf. 1901) og Kalk- og Teglværk; Lyngsbæk. Kragkjær, Gde. og Huse. Hovedgaarden Skjærsø har 22 1/4 Td. H., omtr 800 Td. Ld., hvoraf 180 Eng, Kær og Mose, 100 gml. Skov, 300 Naaleplantning (plantet fra 1860), Resten Ager; ved Gaarden et Fællesmejeri og Jærnbanestation. Hovedgaarden Lyngsbækgaard har 19 1/2 Td. H., 845 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 85 Skov, 120 Kær, Mose og Hedebakker, Resten Ager; 5 Huse. Frederikkesminde, Gd. (Parcel af Skjærsø), har 13 Td. H., 165 Td. Ld., hvoraf 65 Eng, Resten Ager; 1 Hus. Andre Gaarde : Kobbergaard, Mariedal, Havmølle, Margrethelund, Godthaab. Ørnebjærgmølle og Skovmølle, Vandmøller.
Draaby S., en egen Sognekommune, delt i to Sognefogeddistrikter, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 337 (østre) og 338 (vestre Distr.) Kirken tilhører Ejeren af Skjærsø.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Tilbygning mod N. Kor og Apsis er fra romansk Tid af Munkesten; et Vindue er bevaret; Hvælvingen i Apsis er oprindelig, Korhvælvingen senere indbygget. Skibet, af Munkesten, er opf. i gotisk Tid; dets vestl. Del er Underrummet af et senere nedbrudt Taarn. Taarnet og Tilbygningen (nu Materialhus) ere opf. henh. 1739, af Admiral Rosenpalm, og ved 1730, som Gravkapel af Chr. Benzon, hvis Stenepitafium før hang der (i Gravkældrene i Koret Lig af Skjærsøs Ejere). Altertavle, delvis fra gotisk Tid, med et Relief fra 18. Aarh. (Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Herskabsstol med Chr. Benzons Navnetræk og Vaaben. Epitafium (med Portr.) over Peder Andersen til Lyngsbækgd., † 1683, og Hustru. I Korvæggen Ligsten over Falk Gøye († 1554) og Hustru (med Portrætfig.). Ligsten over Præst Lauers Jacobsen Fabricius, † 1725. Tre Messinglysekroner. I Koret er der fundet Kalkmalerier, til Dels restaur. 1893 (se M. Petersen, Kalkm. S. 21), og i Alteret et Madonnabillede, kolor. Træsnit fra 15. Aarh. (nu i Nationalmus.).
Skjærsø ejedes 1343 af Johs. Magnusson; 1371 nævnes Fru Inger af S., Hr. Aage Steks Enke. Senere har den været ejet af Rosenkrantzerne, thi Rigshofm. Mogens Gøye, † 1544, fik den efter sin Moder Mette Eriksdatter Rosenkrantz (g. m. Eskil Gøye, † 1506). Derefter gik den over til Sønnen Falk Mogensen Gøye († 1554) og dennes Søn Falk Falksen G., † 1594, som opførte Gaardens Bygninger og Laden (med Aarst. 1592), den sidste af svært Egetømmer, efter Sigende hugget paa Holmen og givet ham af Chr. IV, fordi han i en Turnering havde overvundet en engelsk Ridder. Derefter fulgte Sønnen Falk Falksen Gøye jun., † 1651 barnløs. Flg. Ejere vare Eske Brock, Claus Pogwisch, hvis Enke 1632 skødede sin Part i S. til sin Søn Henning P., Henrik Rantzau til Schmoel, der 1636 fik Skøde paa den Del af S., som Thomas Eggertsen i Kiel 1631 havde faaet ved Indførsel hos Henrik v. d. Wisch for 3240 Rd., Just Høg, † 1646, hans Søn Jørgen H., der ejede den 1662, da den havde 43 Td. H., men mistede den 1679 ved Indførsel for 2035 Rd., han var Hans Math. Benzon, † 1704, skyldig. Dennes Enke Christine Glud skødede 1717 S. (74, 111 og Gods, i alt 480 Td. H.) til sin Søn Chr. Benzon for 22,590 Rd. Denne oprettede af S. (i alt 496 Td. H.) 10/4 1722 et Stamhus, der ved hans Død 1730 tilfaldt hans Søster Sophie Am. B., g. m. Gehejmer. og Admiral Andr. Rosenpalm, † 1754, derefter dennes Fætter Stiftamtmd. Ulr. Chr. Nissen, † 1756, hans Broder Generalmajor Chr. Siegfr. Nissen-Benzon, † 1763,, dennes Datter Christine Sophie N., g. m. Oberst J. L. Wauvert, som 1804 overdrog det til Datteren Frederikke Christiane W., g. m. Ritmester Henr. Fischer, † 1794, deres Søn Major J. L. Fischer-Benzon (adlet 1805, † 1833), der 1806 fik Tilladelse til at nedlægge Stamhuset, hvorpaa S. 1812 med Afbyggergaarden Frederikkesminde, Draaby Kongetiende og Kirketiende, m. m. blev solgt for 196,000 Rd. til Jens Klitgaard til Bangsbo († 1843) og Pastor Hans Fønss; den første blev Eneejer 1815, fra hvem Staten 1823 overtog S. for Skatterestancer og 1825 solgte den for 2400 Rd. til Laur. Ulr. la Cour, † 1875, bekendt som udmærket Landmand; han overdrog den 1873 for 188,000 Kr. til Sønnerne Kapt., Forstander J. C. la Cour († 1898) og J. la Cour, som nu med førstes Enke ejer den. — I Stedet for den af Falk Gøye opførte Hovedbygning opførtes den nuv. 1853 af Grundmur, bestaaende af en Midtfløj med Kvist og 4 mindre Sidefløje, alle i 1 Stokv. Den 1833-34 opf. Lade brændte 1887, hvorefter en ny opførtes. De brede Grave mod V., S. og Ø. ere nu væsentlig fyldte og Søen mod N. tilgroet. (Om S. se Fr. Barfod, L. U. la Cour og Ellen Kirst. Poulsen, Kbh. 1877).
Lyngsbækgaard, der sikkert tilhørte Kongen, i alt Fald 1645-75, beboedes 1534-44 af Birkefoged Niels Glad, 1615 af Christen Sørensen og 1675 af Forp. P. Andersen, der maaske har kobt den; derefter ejedes den af Byfoged Hans Jacobsen († 1714), og hans Sønner Mag. Hans Hanson, Præst i Knebel († 1720), og Mag. Jac. Hanson, Præst i Agri († 1722), sidstes Enke Birg. Pedersd. Lihme († 1762), hendes Søn Kancellir. I. Hanson († 1763), hvis Enke Marie Elisab. Hutfeld skødede L. (16, Skov- og Møllesk. 12, Gods 205 Td. H.) for 24,000 Rd. til Sønnen Kapt. Jak. Hanson († 1813), hvis Søn Kapt. I. J. Hanson døde 1821; hans Svoger Thøger Asch (senere Præst) maatte afhænde den omtr. 1824 til Prokurator A. Hansen, hvis Enke solgte den 1835 for 20,000 Rd. til N. S. Mønsted, hvis Søn H. P. F. M. 1876 overtog den for 84,000 Kr. og endnu ejer den. — Hovedbygningen, opf. 1784, er af Grundmur i 1 Stokv. med to Sidefløje.
Paa de lyngklædte Bakker nordl. paa Egsmark Bymark og paa Bakkerne V. for Skjærsø ses som Vidnesbyrd om Opdyrkning, mulig alt fra Oldtiden, smalle højryggede Langagre; Agrene strække sig i lige Rækker fra Bakkernes Fod op mod Toppen. — Under Stigs Bjærg ved Lyngsbæk lader Sagnet Marsk Stig være begravet; andre Sagn sige, at Marsken har nedgravet en Skat her. — Paa Karlsbjærget ligger et Par velbevarede Gravhøje. — Ved Boeslum har der været et Par Sundhedskilder.
Draaby har som nævnt S. 848 før været Hovedsognet.
Fladeindholdet 1896: 3727 Td. Ld., hvoraf 1483 besaaede (deraf med Hvede 16, Rug 415, Byg 258, Havre 567, Boghvede 48, Spergel 43, Frøavl 20, Grøntf. 8, Kartofler 60, andre Rodfr. 46), Afgræsn. 1195, Høslæt, Brak, Eng m. m. 376, Have 18, Skov 67, Moser 18, Kær og Fælleder 36, Heder 385, Stenmarker m. v. 44, Veje og Byggegr. 104 Td. Kreaturhold 1898: 276 Heste, 718 Stkr. Hornkv. (deraf 437 Køer), 1316 Faar, 326 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 174 Td.; 55 Selvejergde. med 157, 75 Huse med 17 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 670 (1801: 422, 1840: 518, 1860: 632, 1890: 730), boede i 144 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 28 levede af immat. Virksomh., 492 af Jordbrug, 126 af Industri, 14 af Handel, 27 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Agri (1487: Agrij) med Kirke, Præstegd., Skole, Missionssal (indr. 1897) og Sparekasse (opr. 1869; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 78,066 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 5446 Kr., Antal af Konti 395); Basballe; Femmøller (smukt beliggende); Grønfeld med Skole. Vraa, Gde. og Huse, Andelsmejeri. Strandkjær, Gde. Kerrismølle (efter Familien Kerri), Gladsmølle (efter Fam, Glad; tidligere Kannikemølle) og Overmølle, Vandmøller.
Agri S., een Sognekommune med Annekset, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 335. Lægd. Kirken tilhører to Frøkner Mønsted.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Koret og Skibets østl. Del ere fra romansk Tid af raa Granit. Syddøren er bevaret. Senere bleve Kirkens Mure forhøjede og Hvælvinger indbyggede. Derpaa forlængedes Skibet omtr. 20 F. mod V. (røde Mursten og raa Kamp), hvor Taarnet, med stor Bue mod V. (senere tilmuret), tilføjedes. Vaabenhuset, af røde Mursten, er opf. i 18. Aarh. som Ligkapel for Familien Hanson fra Lyngsbækgd.; men ovenn. Prokurator A. Hansen lod det i 19. Aarh. indrette til Vaabenhus og Ligene (11) nedsænke paa Kirkegaarden. Altertavle i Renæssancestil fra 1689 med et nyt Maleri (Disciplene i Emaus). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Series pastorum. Epitafium over Præst Jens Pedersen Hadsten, † 1705, og 2 Hustruer. Fire Gravtræer fra c. 1600 (se S. 299), det ældste over Præst Peder Olsen, † 1599.
Agri Sogn var et Præbende og Kannikedom til Aarhus Domkapitel; det blev 1545 henlagt til Underholdning for Rektoren ved Aarhus Skole. Sognets Kongetiende blev 1674 perpetueret til Aarhus Lektorat, senere Rektorat. — Essendrup Gaard og Mølle (nu Femmøller) og Strandkjær Gaard nævnes 1487 og 1511 som tilhørende Erik Hvas' Enke; 1511 solgtes de med mere Gods til Niels Clemensen, Lensmand paa Kalø.
Ved Nedbrydelsen af et gmlt. Hus i Agri fandtes 1847 i Skorstenen indmuret en Krukke med en Mængde danske Skillemønter til et Beløb af omtr. 106 Rd.; den ældste Mønt var fra 1611, den yngste fra 1788.
I Nærheden af Grønfeld i en lav Højning, Slottet, der paa to Sider er omgiven af Vandløb, er optaget gamle Mursten. — Ved Agri er der fredlyst en smuk Runddysse samt de to paa Toppen af høje Bakker liggende anselige Stabelhøje (15 og 20 F. over Bakkerne).
Fladeindholdet 1896: 599 Td. Ld., hvoraf 291 besaaede (deraf med Hvede 30, Rug 41, Byg 66, Havre 134, Blands. til Modenh. 3, Kartofler 6, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 142, Høslæt, Brak, Eng m. m. 130, Have 10, Moser 4, Veje og Byggegr. 22 Td. Kreaturhold 1898: 78 Heste, 209 Stkr. Hornkv. (deraf 133 Køer), 168 Faar, 107 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 53 Td.; 17 Selvejergde. med 49, 36 Huse med 4 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 230 (1801: 150, 1840: 161, 1860: 192, 1890: 271), boede i 51 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomh., 145 af Jordbrug, 15 af Fiskeri, 55 af Industri, 12 af Handel, 19 af forsk. Daglejervirks., 5 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Egens (1330: Egens, ɔ: Egenæs) med Kirke og Skole.
Egens S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 330. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skibet er oprindl. opf. i romansk Tid af raa Granit. I Renæssancetiden er det blevet nedtaget til Grunden og opf. paany, af det gamle Materiale og røde Munkesten. Vistnok samtidig tilføjedes Taarnet, med aaben Vestside, og Vaabenhuset. Senere ommuredes Taarnets øverste Del. Altertavle fra Beg. af 19. Aarh. med Malerier. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Den lille Kirke bruges som Sømærke.
Fladeindholdet 1896: 1369 Td. Ld., hvoraf 623 besaaede (deraf med Hvede 19, Rug 138, Byg 143, Havre 254, Blandsæd til Modenh. 3, Grøntf. 5, Kartofler 33, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 299, Høslæt, Brak, Eng m. m. 180, Have 9, Skov 64, ubevokset 22, Moser 4, Kær og Fælleder 6, Heder m. v. 137, Veje og Byggegr. 23 Td. Kreaturhold 1898: 128 Heste, 404 Stkr. Hornkv. (deraf 219 Køer), 506 Faar, 184 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 88 Td.; 22 Selvejergde. med 82, 27 Huse med 6 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 327 (1801: 220, 1840: 264, 1860: 330, 1890: 362), boede i 61 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomhed, 200 af Jordbr., 3 af Fiskeri, 53 af Industri, 17 af Handel, 2 af Skibsf., 26 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Knebel (1425: Knudbvelj, 1446: Knudebøll, 1487: Knudhbøl) med Kirke, Præstegd., Skole og Sparekasse (opr. 1873; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 86,878 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 7699
 |
Knebel S., een Sognekommune med Annekset, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 336. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Aldershvile.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af raa Granit. Senere, vistnok i 17. Aarh., bleve Murene forhøjede med 3 Skifter Mursten, Skibet forlængedes henved 20 F. mod V. (raa Granit), hvor et lille Klokketaarn opførtes (1738), Vaabenhuset tilføjedes, af røde Mursten, og Koret fik Hvælving. Nyt Alterbord i Renæssancestil og Alterbillede (Christus i Getsemane); paa Alterbordet et Billede af den tornekronede Christus. Kalk, udført 1660 for Dal-Regimentet i Stettin, skænket 1676 af Generalmajor A. Sandberg, der havde taget den ved Christiansstad (se Aarb. f. n. Oldk. 1888, S. 121). Romansk Granitdøbefont. Døbefad fra 1618. Prædikestol i Renæssancestil. Degnestol i Renæssancestil fra 1634. I Koret Portræt (fra 1661) af Præst Albert Jensen, † 1671, og to Kvinder. Epitafium over Præst Hans Hendrichsen Holst, † 1772. Ligsten over samme. Hethe Nielsen og Christine Christiernsdatter stadfæstede omtr. 1390 det Skøde, som Christiern Nielsen af Vasekjær gav Hr. Jakob Olsen Lunge paa Skeldorp og Skeldorp Fang.
Ved Skjellerup har der været en hellig Kilde, St. Hans Kilde. — Ved Knebel ligger en af Landets smukkeste og mest imponerende Runddysser (fredlyst 1860). Det sekssidede Kammer, hvortil en kort Gang fører, er dækket af en kolossal Overligger (11 F. lang); om Dyssens Fod er en tæt Kreds af 23 ualmindelig svære Randsten (indtil 7 F. høje). Se Billedet S. 1001.
Knebel og Rolse vare Annekser til Tved indtil 1551, „fraskilte ved Hr. Christens Død“, da Knebel blev et eget Pastorat med Rolse til Anneks.
Fladeindholdet 1896: 1627 Td. Ld., hvoraf 858 besaaede (deraf med Hvede 34, Rug 156, Byg 207, Havre 374, Blands. til Modenh. 4, Grøntf. 10, Kartofler 21, andre Rodfr. 50), Afgræsn. 429, Høslæt, Brak, Eng m. m. 249, Have 16, Moser 4, Kær og Fælleder 14, Stenmarker 29, Veje og Byggegr. 28 Td. Kreaturhold 1898: 184 Heste, 527 Stkr. Hornkv. (deraf 321 Køer), 406 Faar, 232 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 139 Td.; 40 Selvejergde. med 129, 47 Huse med 10 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 466 (1801: 271, 1840: 383, 1860: 456, 1890: 539), boede i 96 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 329 af Jordbr., 1 af Gartneri, 7 af Fiskeri, 107 af Industri, 17 af Handel, 21 af forskellig Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Rolse Kirke (1448: Roldsøø, 1483: Roelsze, 1489: Rollsø), ved Kysten og Gaarden af s. Navn, og Ederne: Vrinders (1486: Vrindes, 1489: Wrinnde, 1576: Vrinæs) med Skole, Missionshus (opf. 1899), Mølle og Telefonst.; Andrup. Elkjær, Skovgaarde, Mortenskjær, Gde. og Huse. Hovedgaarden Rolsegaard, med Aldershvile (se S. 1001), har 26 5/8 Td. H., 305 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 5 Have og Park, Resten Ager; 2 Huse.
Rolse S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 330. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Rolsegd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit. 2 Vinduer ere delvis bevarede. I Renæssancetiden indbyggedes Hvælving i Koret. Senere (omtr. 1700) forlængedes Skibet mod V. (med raa Kamp), hvor Taarnet, med stor Bue mod V., opførtes. Samtidig tilføjedes Vaabenhuset, tidligere Gravkapel. Omtr. 1800 blev Taarnet lukket mod V., dets Overdel nedbrødes og erstattedes af et lille Spir, Korgavlen ommuredes m. m. Skib og Vaabenhus have fladt Loft. Ny Altertavle med Bord i Renæssancestil og med Kopi af Blochs Maleri i Holbæk Kirke; paa Alterbordet Maleri af den tornekronede Christus. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra 1634. I Korets Ydermur en Sten med 4 adl. Vaaben, fra 1648.
Rolsegaard laa før i en By Rolse. Af Ejerne nævnes: Johs. Hviding 1328, Marten Nielsen i Roldsøø, Væbner, 1448, Gunde Nielsen 1511, g. m. en Datter af Christen Hvas, der skal have ejet R. og maaske faaet den ved Giftermaal med Marten Nielsens Datter, dennes Søn Jørgen Gundesen, dennes Søster Hilleborg, g. m. Mikkel Nielsen, deres Datter Margr. Mikkelsdatter (Hvas), g. m. Erik Krag († 1606), Søn Jørgen K. († 1643), der 1606 solgte den til Hans Skade; derpaa fulgte dennes Svigersøn Vogn Hvas 1655-62 (da 31 Td. H.), Enken Kirsten Skade 1669, hendes Svoger Jesper Vognsen, † 1687, hvis Søn Jens Vognsen 1689 skødede R. til sin Svoger Ritmester Otto Andr. v. Lindenquist til Østergd. Denne solgte 1691 R. for 40 Rd. pr. Td. H. Hovedgaardstakst og 25 Rd. pr. Td. H. for det besatte Gods, men kun 12 1/2 Rd. pr. Td. H. af det øde Gods til Bodil Pedersd., sl. Poul Nielsens i Strandkjær, hvilket Skøde hans Arvinger 1693 gentog (nu til Bodil Pedersd.) og Ridefoged Hans Jacobsen. Sidstn. udvidede Ejendommen, til Dels ved Nedlæggelse af Rolse By, opbyggede Gaarden og solgte den 1706 (46 Td. H.) til Amtmand Jochum Gersdorff († 1745), hvis Søn Konferensr. Chr. G. døde 1757, hvorefter dennes Søn Ritmester Jochum G. ved Aukt. 1768 solgte R. (46, 31 og 204 Td. H.) for 27,300 Rd. til Forpagter paa Vosnæsgd. Thornsohn († 1789), hvis Dødsbo 1790 ved Aukt. solgte den for 30,000 Rd. til Svigersønnen Iver Hansen fra Laage, hvorefter den ejedes af Kapt. Erik Chr. Müller til Møllerup 1807-11, Kapt., Vinhandler Lorents Petersen til 1816, Forpagter Jens Dinesen, † 1816, Niels Poulsen, † 1830, Sønnen Poul P.,† 1879 (der oprettede Gaarden Aldershvile), hvis Svigersøn, den nuv. Ejer, Chr. Ludv. Hansen (Iver Hansens Sønnesøn) 1878 overtog Gaarden. — Den nuv. Hovedbygning, paa det lille Næs, der skyder ud mellem Kalø- og Knebel Vig, bestaar af en Midtfløj, opf. 1880 af Grundmur, og to ældre Sidefløje af Egebindingsværk, alle i 1 Stokv. I Forstuen er indsat en sort Marmortavle med Fortegn, over Gaardens tidligere Ejere. En ældre, nu nedreven Hovedbygning, i 3 Fløje, skal være opf. 1770-80 (den ene Fløj dog 1849).
Ved Vrinders har der været en hellig Kilde.
Fladeindholdet 1896: 4538 Td. Ld., hvoraf 2106 besaaede (deraf med Hvede 55, Rug 442, Byg 437, Havre 710, Boghvede 4, Spergel 7, Frøavl 12, Blandsæd til Modenhed 118, Grøntf. 19, Kartofler 153, andre Rodfr. 148), Afgræsn. 1027, Høslæt, Brak, Eng m. m. 693, Have 38, Skov 78, Moser 20, Kær og Fælleder 369, Heder 28, Stenmarker m. v. 104, Veje og Byggegr. 64, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 376 Heste, 1344 Stkr. Hornkv. (deraf 841 Køer), 1430 Faar, 674 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 286 Td.; 77 Selvejergde. med 257, 103 Huse med 27 Td. Hrtk. og 45 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1160 (1801: 734, 1840: 942, 1860: 1088, 1890: 1161), boede i 229 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksomhed, 714 af Jordbr., 8 af Gartneri, 33 af Fiskeri, 210 af Industri, 36 af Handel, 22 af Skibsfart, 48 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tved (1327: Thweth, 1487: Tuedh), ved Knebel Vig, med Kirke, Præstegd., Skole, Missions- og Forsamlingshus (begge opf. 1899), Fællesmejeri, Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 165,091 Kr., Rentef. 3 3/5-4 pCt., Reservef. 7936 Kr., Antal af Konti 442); Thorup med Fattiggaard (opr. 1881, Plads for 29 Lemmer), Andelsmejeri, Mølle (Tved M.) og Lægebolig samt Thorup Pakhus med Kro, Købmandshdl., Markedsplads (Marked i Maj, Sept. og Okt.) og Telefonst.; Tillerup (1320: Tylwlthorp, Tilderup og Tildorp) med Skole; Eg; Bjødstrup (1310: Byornsthorp); Landborup; Blaakjær med Møller; Dejgret (1320: Digerhoveth) med Skole, Mølle og Anlægsbro for Dampskibe, Afholdshjem (opf. 1897), Teglværker og Udskibningssted. Hovedgaarden Isgaard har 25 1/8 Td. H., 470 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, Forstrand og Skrænter, 50 Skov og Plantage, Resten Ager; en Bondegaard drives sammen med Ejendommen; Aalefiskeri. Hovedgaarden Kvelstrup har 22 1/4 t Td. H., 302 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 10 Skov, 22 til Dels beplantet Strandjord, Resten Ager; en Mølle.
Tved S., en egen Sognekommune, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 334. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Vaabenhus mod S. og Gravkapel ved Skibets Vestgavl (paa D. Atl.'s Tid var der et lille Taarn af Bindingsværk). Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med tilhugne Hjørnekvadre. Eet Vindue og Norddøren (tilmuret) ere bevarede. I Renæssancetiden indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor; senere, vistnok i 17. Aarh., tilføjedes Vaabenhuset, med Hvælving. Gravkapellet, i hele Skibets Bredde, er opf. i 18. Aarh., med en nu tilmuret Spidsbue ind til Skibet, af røde Mursten. Altertavle i Renæssancestil fra 1592 med et nyere Maleri (den korsfæstede). Kalk og Disk ere 1657 skænkede af Anders Sandberg til Kvelstrup og Hustru Ingeborg Krabbe. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Præstestol, foræret 1655 af Præst Christen Rasmussen. I Kapellet, der er den Gersdorffske Familiebegravelse, staa 15 Kister, den ældste fra 1710; nogle Portrætter ere nu fjernede. Kisteplade med Indskrift over Jmfr. Dorete Maria Sandberg, † 1660. Under Skib og Kor findes to (nu tomme) Begravelser. Paa Korbuen er fundet Kalkmalerier fra 16. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm. S. 27). Paa Kirkegaarden er der 1894 opf. et Ligkapel.
Isgaard (Egsgaard) har tilhørt Hvideslægten og senere Aarhus Bispestol, kom ved Reformationen til Kronen og blev bortforlenet; 1544 købtes den af Anders Christensen Sandberg († 1559) og havde fra den Tid ofte Ejere fælles med Kvelstrup, saaledes Anders Sandbergs Søn Tyge Sandberg († 1587), hans Datter Kirsten Sandberg, g. m. Gert Bryske til Katholm, Peder Gersdorff 1638, hvis Søstersøn Frands Rantzau 1651 sammen med sin Svoger Joh. Brockenhuus solgte I. til Jochum Gersdorff, hvis Datter Dorte G. 1666 ejede den. Hun ægtede Amtmand Otte Krabbe, som 1677 mageskiftede I. (550 Td. H., Godset indbefattet) mod Aakjær (800 Td. H.) til Rentem. Chr. Gersdorff († 1725), hvis Søn Jochum G. († 1745) tillige ejede Rolsegd. og Kvelstrup. Dennes Sønnesøn af s. Navn († 1781) solgte 1773 I. (38) med Kvelstrup (22) med Tiender (26) og Bøndergods (402 Td. H.) for 50,000 Rd. til Kammerr. Ole Marcussen († 1831), der 1826 for 12,000 Rd. solgte I. til Chr. Leemeyer, Forpagter paa Kalø († 1843). Han mageskiftede den mod Strandsgaard (Vistoft S.) til Niels Pedersen († 1862), der solgte den, den Gang næsten udyrkede Gaard 1857 for 100,000 Rd. til Gust. Krøger, og han afhændede den 1890 for 253,000 Kr. til den nuv. Ejer, Kmjkr. J. H. Krieger. — Hovedbygningen er opf. af Gersdorfferne i 1. Halvdel af 18. Aarh., i 3 Fløje af Bindingsværk; den er ombygget i 1850'erne og 1890'erne og bestaar nu ligeledes af 3 Fløje i 1 Stokv., hvoraf Midtfløjen har et bredt Indgangstaarn. En høj Terrasse fører ned til Haven, hvori en mindre Sø. I en Højning tæt Ø. for Gaarden ses endnu Grunden af en firkantet Bygning. Af det gml. Isgaard ere mange Mursten indsatte i de nye Ladebygninger; to dekorative, ret anselige Sandstens-Halvfigurer i Renæssancestil ere bevarede.
Kvelstrup er Sandbergernes gamle Familiesæde. Af Ejerne af denne Slægt nævnes 1420 Hr. Henrik S., dennes Søn Ulrik S., saa 1462 Anders Christiernsen, hvis Efterkommere ogsaa antoge Navnet Sandberg, saa Søn efter Fader: Christen Andersen, † 1517, Anders Christensen, † 1567, Hr. Ulrik S. til Løjstrup, † 1636, Generalmajor Anders S. († 1677 som Slægtens sidste Mand), hans Enke Ingeborg Krabbe, † 1692. Senere tilhørte K. fra omtr. 1692 Chr. Gersdorff († 1725), Jochum Gersdorff († 1745), hans Søn Konferensr. og Amtmd. Chr. G. († 1757), dennes Søn Ritmester Jochum G. († 1781), dernæst Kammerr. Ole Marcussen, som 1795 solgte K. (13, Tiender 9 Td. H.) for 13,990 Rd. til Ole Nic. Hansen paa Kalø, † 1799, hvis Dødsbo 1799 ved Aukt. solgte den (22, 8 og 5 Td. H.) for 20,530 Rd. til Købmand i Randers Hans Chr. Hansen, der 1804 solgte den for 28,000 Rd. til Kystbefalingsmand Erik Rugaard; han solgte den for 12,000 Rd. 1834 til Niels Pedersen paa Isgd., som forøgede Jordtilligg. og 1839 for 22,000 Rd. solgte den til Jens Risager Poulsen, hvis Søn, Chr. S. P., den nuv. Ejer, overtog den 1873. — Hovedbygningen er opf. 1794 og bestaar af 2 Fløje i 1 Stokv. Den gamle Gaard har ligget S. V. for den nuv., i Haven; der ses Spor af to vinkelret sammenstødende Grave, der udgaa fra en Lavning mod S.; paa den lille aflang-firkantede Plads er der truffet Murlevninger. Tved Sogn var i kat. Tid Præbende til Aarhus Domkapitel. — Om Tved Kirke og Stueursfabrikation i Dejgret se Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 62 og 98.
I Præstegaardshaven har der været en hellig Kilde.
Fladeindholdet 1896: 4122 Td. Ld., hvoraf 1526 besaaede (deraf med Hvede 56, Rug 425, Byg 295, Havre 521, Boghvede 8, Spergel 11, Frøavl 20, Blands. til Modenh. 32, Grøntf. 9, Kartofler 80, andre Rodfrugter 69), Afgræsning 1057, Høslæt, Brak, Eng m. m. 518, Have 18, Skov 196, ubevokset 12, Moser 57, Kær og Fælleder 56, Heder 511, Stenmarker m. v. 61, Veje og Byggegr. 80, Vandareal m. m. 30 Td. Kreaturhold 1898: 326 Heste, 839 Stkr. Hornkvæg (deraf 523 Køer), 1492 Faar, 441 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 200 Td.; 61 Selvejergde. med 185, 79 Huse med 15 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 776 (1801: 522, 1840: 645, 1860: 720, 1890: 818), boede i 159 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomhed, 497 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 22 af Fiskeri, 126 af Industri, 32 af Handel, 44 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vistoft (1443 og 55: Westhofft, 1464: Vesstoft, 1476: Wetztoffth) med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1884), Fællesmejeri og Telefonst.; Strands med Skole, Forsamlingshus (opf. 1900), Sparekasse (opr. 1869; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 207,031 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 10,095 Kr., Antal af Konti 355) og Telefonst.; Begtrup (1320: Becketorp) med Forsamlingshus (opf. 1900); Fuglsø (1320: Fuglæsiø) med Kro; Viderup (1203: Weddethorp); Bogens; Toggerbo. Særbæk, Ladeplads med Anlægsbro for Dampskibe (ved Brohovedet 13 F.), ved Begtrup Vig. Klokkerholm, Gd., med Strandkontrollørstation. Lægerholmgaarde. Bogensholm, Gd. Rødegaard.
Vistoft S., en egen Sognekommune, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 332. Lægd. Kirken tilhører til Dels Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med tilhugne Hjørnekvadre. Begge Døre (Nordd. tilmur.) ere bevarede. Vistnok i 15. Aarh. nedbrødes Vestmuren, og Skibet forlængedes mod V. Over den nye Vestgavl opførtes et Klokketaarn, aabent mod V. (senere tilmuret), med Pyramidetag; samtidig tilføjedes Vaabenhuset, af store røde Mursten. Kirken har fladt Loft, undt. Koret, hvis Hvælving er fra 16.-17. Aarh. Altertavle i Renæssancestil, skænket 1666 af Præsten Christen Christensen og Hustru, med et Maleri (Christus velsigner Menigheden) af Pastorinde N. Jensen. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1627 med smukt udsk. Dør. Præstestol fra 1666. Et af Stolestaderne har Aarst. 1681. I Korvæggen Ligsten over Provst Søren Jonsen, † 1608, og Hustru, og over Herredsfoged Anders Pedersen, † 1666. — Paa Kirkegaarden et Lighus, opf. 1894.
Bogensholm var forhen en Hovedgaard, der 1420 ejedes af Johs. Slet, hvorefter den tilhørte Aarhus Bispestol, der 1491 lod den indværge med Lovhævd. Ved Reformat. kom den til Kronen, der 1579 mageskiftede den til Mourids Stygge, hvis Søstersønner Hans og Iver Dyre med deres Svoger Jørgen Kruse 1627 solgte B. til Fru Ellen Rostrup, der straks skænkede den til sin Datterdatter Jfr. Abel Gertsdatter Bryske, † ugift; 1662 ejedes den (12 Td. H.) af Erik Hardenberg Gyldenstierne, hvis Fader Henrik G. dog 1669 solgte den til Knud Bille til Skjerrildgd., som straks efter mageskiftede den til Predbjørn Gyldenstierne til Møllerup 1669; derefter ejedes den af hans Søn Knud G. († 1682), dennes Datter Hilleborg G., g. m. Oberstlieutn. Chr. Trolle, deres Søn Kmhr. Knud T., hvis Enke, født Restorff, efterlod den til sin Broderdatter Margr. Elisab. Restorff og hendes Ægtefælle Major Peder Lassen v. Post til Holmegd., der 1790 solgte sin Arvepart til Gehejmer. Fr. Chr. Rosenkrantz, som 1797 solgte B. (12 og 50 Td. H.) for 10,000 Rd. til Claus Gaardsted. Nuværende Ejer er Rasmus Skjøt. — B. har oprindl. ligget Ø. for den nuv. Gaard i den flade Eng. Voldstedet spores endnu som en svag Forhøjning, omtr. 100 F. i Gnmst., omgiven af en Grav (eller maaske snarere 3 mindre Forhøjninger, indbyrdes adskilte ved Grave og omgivne af en fælles Grav). Der er før oppløjet Mursten her.
I Strands var tidligere en Hovedgaard, der 1420-58 tilhørte Knud Slet og 1490 kom til Aarhus Bispestol. — I Vistoft ligger Rødegaard, oprindelig kun en Bolig med Gods til, der opførtes af Bodil Pedersdatter, Enke efter Herredsfoged Anders Pedersen, i Slutn. af 17. Aarh. og gik over til Svigersønnen Provst Laur. Aagaard, hvis Enke omtr. 1730 solgte den til Forvalter Chr. Hasselbalch († 1759), hvorefter den ved Aukt. 1760 solgtes til J. E. Hauch, † barnløs 1782, og snart efter adsplittedes Godset. En mulig Levning af Gaarden er et lille Stykke gml. Mur (af utilhuggen Kamp og Mursten) i Kirkegaardsdiget og en Mængde Murstensbrokker, der findes paa den af Landevejen gennemskaarne Karlshøj.
Paa høj, jævn Flade ved Vistoft ligge de to fredlyste Brunhøje (18 F. høje); paa Toppen af meget høje Bakker ved Viderup ligge de fredlyste 3 anselige Trehøje, — Paa Begtrup og Viderup Jorder har der været hellige Kilder.
Et Vedtægts- og et Grandebrev for Vistoft By, se Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 1 flg.
Fladeindholdet 1896: 3964 Td. Ld., hvoraf 1547 besaaede (deraf med Hvede 9, Rug 467, Byg 301, Havre 472, Boghvede 18, Spergel 22, Frøavl 27, Blandsæd til Modenhed 37, Kartofler 54, andre Rodfr. 135), Afgræsn. 1465, Høslæt, Brak, Eng m. m. 611, Have 16, Skov 38, ubevokset 8, Moser 34, Kær og Fælleder 37, Heder 12, Stenmarker m. v. 126, Veje og Byggegr. 66, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 270 Heste, 892 Stkr. Hornkvæg (deraf 560 Køer), 1221 Faar, 446 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 167 Td.; 59 Selvejergde. med 148, 89 Huse med 18 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 776 (1801: 524, 1840: 626, 1860: 725, 1890: 777), boede i 169 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomhed, 487 at Jordbr., 2 af Gartneri, 29 af Fiskeri, 121 af Industri, 16 af Handel, 7 af Skibsf., 3 af forsk. Daglejervirks., 68 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Helgenæs Kirke (1186: Helghanes, i Vald. Jrdb.: Hælghænæs) og Byerne: Stødov med Præstegd., Skole, og Telefonst.; Fejrup (1360: Fæghædorp); Borup (1320: Bothorp); Esby med Skole og Telefonst.; Ørby med Kro. Kongsgaarde (3 Gde.) med Telefonst. Stengaarde (2 Gde.). Helgenæs Mølle. Klægbjærg, Gd.; Vigabet, Gd. Sletterhage Fyr (Vinkelfyr, der vises fra et 52 F. højt, hvidt, rundt Taarn, opf. 1894 af Beton; Flammens Højde o. Havet 53 F., Lysvidden 3 1/4 Mil) med Taagesignal.
Helgenæs S., en egen Sognekommune, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 331. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Den højtliggende Kirke (Sømærke) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af raa Granit. Norddøren er tilmuret. I 18. Aarh. (paa Taarnet: 1773) blev Skibet forlænget mod V. omtr. 15 F., Taarnet, med stor Bue i Vestmuren, og Vaabenhuset, af røde Mursten, opførte og Hvælving indbygget i Koret. Senere blev Taarnets Vestbue tilmuret og Underrummet forbundet med Skibet. Kirkens Indre og Inventariet er rest. 1884-85. Granitalterbord med Træbeklædning i Renæssancestil. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (den opstandne). Kalk fra 1638. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Ligsten over Præst Chr. Redlich Boserup, † 1786, og over Provst Oluf Sørensøn Dal, skudt 1628 af de kejsl. Tropper, og Hustru. Ligtræ over Jon Persen Skriver, † 1580. Epitafium over ovenn. Boserup. Under Skibets Gulv en lukket Begravelse.
Helgenæs nævnes oftere i Historien. I Harald Blaatands sidste Regeringstid blev han af Sønnen Svend Tveskæg overfalden her med en Flaade og slaaet paa Flugt, ligesom Saxo her lader ham falde for Palnatokes Skud, medens Knytlingesaga henlægger den sidste Scene til Isefjorden, Ved Helgenæs slog Magnus den godes Flaade 1044 Svend Estridsen. Blandt de Ejendomme, som Bisp Peder Vognsen 1203 skænkede til St. Klemens' Kirke i Aarhus, var ogsaa Helgenæsgaard, formodentlig den samme, som senere kaldtes Kongsgaard (se ndfr.), og hvor iflg. D. Atl. de kgl. Jagtbetjente opholdt sig, naar Kongen holdt Jagt her; H. var helt Krongods indtil omtr. 1660. Helgenæs var før, i alt Fald fra 15. Aarh., et eget Birk, hvis Fogder vare de kgl. Bestyrere af Kongsgd.; 1523 fik Jens Pedersen Bassi Bekræft, paa det Livsbrev, han havde paa Kongsgaarden, og 1524 Brev paa at maatte være fri for de to Svin, han før gav Kronen, saalænge han var Foged paa H.; Birket synes at have været til endnu i 1. Halvdel af 17. Aarh.
Sogneskellet mellem Helgenæs og Vistoft dannes af Dragsmuren, en sikkert ældgammel Vejspærring, der strækker sig tværs over den lave Tange, dog saaledes, at den til begge Sider ender 50-70 F. fra Stranden (Tangen har muligvis i ældre Tid været smallere). Den er bygget af raa Kampesten, indtil 3 F. store, der ligge løst ovenpaa hinanden, ret uregelmæssig og højst i 3 Lag. Murens Højde er 2-3 F., Bredden omtr. 5 F., hele Længden omtr. 570 F. En gml. Præsteberetn. til O. Worm fra 1623 (da mindst 100 Aar gml.) lader Diget være opf. af Marsk Stig for at afspærre det ham tilhørende Helgenæs („saa er der gjort en Stenmur af øster Havet og udi det vestre Hav, med Plankeværk ovenpaa, saa at ingen kunde komme ud af Landet uden Marsk Stigs Minde, hvilket Muren, som endnu staar af det ene Hav og ud i det andet, noksom vidner, endog Plankerne ere bortraadnede“). Under den første slesvigske Krig blev Murens Nordside dækket med Jord, og noget S. for Muren anlagdes en befæstet Stilling, hvis Jordvolde med Skydehuller ses endnu; neden for Voldene er der dybe Grave. Fra Helgenæs gik 1849 Olaf Rye med sin Afdeling over til Fyn, faa Dage før han faldt ved Fredericia.
Kongsgaarde blev (15 Td. H.) 1740 (da 2 Gde.) af Antoinette Rhode i Viborg skødet til Herredsfoged Peder Høeg, der Aaret efter solgte en af dem for 50 Rd. pr. Td. H. til Præsten paa Helgenæs Hr. Melchior Olufsen Sommerfeldt. 1789 var den en Bondegaard (5 Td. H.) under Lyngsbækgaard. Ude i en lille næsten tilgroet Sø, tæt ved Bredden, findes endnu Pladsen, hvor den befæstede Del af den gml. Kongsgaard laa. Det er en rund, lav Holm, omtr. 70 F. i Gnmst.; man har fundet Murstensbrokker paa den.
