Øster-Lisbjærg Herred
Øster Lisbjerg Herred var et herred i Randers Amt (1970-2007 i Århus Amt).
Sogne: Skarresø — Thorsager — Bregnet — Mørke - Hornslet — Skjødstrup — Hjortshøj — Egaa - Todbjærg — Mejlby
Kilde: J.P. Trap Kongeriget Danmark 3. udgave 1901, bind 4
Øster-Lisbjærg Herred begrænses mod S. Ø. og Ø. af Mols og Sønder Hrdr., mod N. af Sønderhald og Galten Hrdr., mod V. af Aarhus Amt (V.-Lisbjærg og Hasle Hrdr.) og mod S. V. og S. af Kalø Vig. Udstrækningen fra V. til Ø. er omtr. 3, fra N. til S. højst 2 Mil. Overfladen er for en Del bakket og højtliggende; Kampehøj er 372 F., 117 M., Kalø Bavnehøj 325 F., 102 M., Trehøje 329 F., 103 M. kun langs Vigen er Terrænet lavt. Jorderne ere ved Vigen meget gode, ofte lerede og dybtmuldede med godt Underlag, mod V. og N. ret gode, ofte lerblandede, mod N. Ø. derimod meget ufrugtbare, overvejende skarpsandede. Herredet er ret vel udstyret med Enge og Moser; af Skov har det en Del, især i Midten og ved Vigen (i alt 2838 Td. Ld.). Som Helhed hører det til Amtets frugtbareste Herreder (ved Matr. gnmstl. 12 3/4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 39,804 Td. Ld. (3,99 □ Mil, 219,69 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 2903 Td., Folketallet 1/1 1901: 10,332 (1801: 4991, 1840: 6477, 1860: 7928, 1890: 10,231). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Mols og Sønder Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Rougsø m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion og under Amtets 3. Forligskreds (Todbjærg og Mejlby) og 7. Forligskr. (Skarresø, Thorsager, Bregnet, Mørke og Hornslet), medens Hjortshøj og Egaa Sogne høre under Aarhus Amts 1. Forligskr.
Ø.-Lisbjærg Hrd., i Vald. Jrdb.: Lithæsbiarghæreth, hørte i Middelalderen til Aabosyssel og var delt i 2 Skibsreder, Koningskibelse og Bispskibelse, hvilket vel har fremkaldt dets senere jurisdiktionelle Deling i Ø.- og V. Lisbjærg Hrd., dog vistnok først omtr. 1500. Senere hørte Ø.-Lisbjærg Hrd. under Kalø Len og fra 1660 under Kalø Amt; se videre S. 786.
Der er talt omtr. 525 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf 2 Jættestuer, 25 Langdysser, 17 Runddysser, 6 Dyssekamre eller ikke nærmere besteml. Dysser, Resten Gravhøje), men omtr. Halvdelen er nu sløjfet og over 1/3 mere eller mindre forstyrret, 1/1 1901 vare 16 fredlyste. Medens Gravhøjene ere nogenlunde jævnt fordelte, findes Stengravene næsten alle i Bregnet Sogn og den sydl. Del af Thorsager og Mørke Sogne. Flest Monum. kendes fra Sognene Bregnet (omtr. 125), Thorsager (120), Todbjærg (70), Skjødstrup (55) og Mørke (40).
Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i Ø.-L. Hrd., af F. Uldall, 1874-75.
Fladeindholdet 1896: 2910 Td. Ld., hvoraf 1031 besaaede (deraf med Rug 396, Byg 105, Havre 302, Boghvede 92, Spergel 23, Frøavl 10, Blandsæd til Modenh. 9, Grøntf. 8, Kartofler 49, andre Rodfr. 37), Afgræsn. 895, Høslæt, Brak, Eng m. m. 511, Have 10, Skov 5, ubevokset 5, Moser 78, Kær og Fælleder 250, Hegn 5, Heder m. v. 52, Veje og Byggegr. 63, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 160 Heste, 478 Stkr. Hornkvæg (deraf 305 Køer), 732 Faar, 186 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 94 Td.; 30 Selvejergde. med 82, 37 Huse med 11 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 346 (1801: 190, 1840: 219, 1860: 240, 1890: 330), boede i 67 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 259 af Jordbr., 24 af Industri, 17 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv. I Sognet Byerne: Skarresø med Kirke og Forsamlingshus (indv. 1898); Astrup; Mesballe med Skole og Optagelseshjem for ukonfirmerede Piger; Tjerrild. Gaarde: Ballegd., Bassegd., Tjerrild-Mosegd., m. m.
Skarresø S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 294. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af store, røde Munkesten i Munkeskifte, Koret paa Granitsokkel med Skraakant. Murene ere senere omsatte; Norddøren (tilmur.) og Korbuen ere bevarede. 1773 tilføjedes Taarn og Vaabenhus, begge af røde Mursten (paa Taarnet H. G. og 1773). Taarnrummet har Rundbue ind til Skibet. Udsk. Altertavle i Barokstil. Granitdøbefont. Prædikestol i Stil som Altertavlen, ligesom denne bekostet af Etatsr. Peder Fogh til Ryomgd. Præstestol fra 1685.
Ved Skarresø og ved Ballegaard har der været hellige Kilder.
Skarresø var fra 1. Halvdel af 17. Aarh. indtil 26/7 1775 Anneks til Marie Magdalene Sogn, da det blev Anneks til Kolind-Ebdrup.
 |
 |
I Sognet Byerne: Thorsager (i Vald. Jordb. Sthorsakær, vistnok en Skrivefejl) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1886), Sparekasse (opr. 1868; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 126,266 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 6348 Kr., Antal af Konti 580), Andelsmejeri, Kro, Mølle, Jærnbane- og Telegrafst.; Faarup; Skrejrup; Rostved med Skole. Smogen og Ellev, Gde. og Huse. Hvitvedgaard (10 1/4 Td. H.).
Thorsager S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Æbeltoft Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 295 Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kalø Hovedgaard.
Kirken ligger paa Toppen af en høj, stejl Bakke, der kun mod S. skraaner jævnt, og behersker helt Landsbyen. Den er en af Landets Rundkirker og ligner paafaldende Bjernede Kirke (II S. 628). Den bestaar af Rundbygningen, et ligesidet Kor med Apsis mod Ø., et Vaabenhus mod S., der ligger i sydvestl. Retning, og en Udbygning mod V. (før Taarn). Den oprindl. Del, Rotunden og Koret med Apsis, er opf. i romansk Tid, c. Aar 1200, vistnok af Aarhusbispen Peder Vognsen († 1204), der var af Hvidernes Slægt, som ogsaa opførte Bjernede Kirke, og er helt af store, røde Mursten i Munkeskifte. Rotunden (indv. Tværmaal omtr. 20 Al.) har 9 smaa Krydshvælvinger (10 3/4 Al. over Gulvet), der aldeles ligne dem i Bjernede, og som bæres af 4 svære, henved 8 Al. høje Murstenspiller med rigt profilerede Sokler og trapezskjoldede Kapitæler. Ad en Vindeltrappe indvendig i Rotundens sydvestl. Side kommer man op over Hvælvingerne til et 3 1/2 Alen højt Rum (21 1/4 Alen i Tværmaal), der mod N. Ø. og S. Ø. har smaa, som Skydehuller dannede Lysaabninger; midt i Rummet staa 4 firkantede, lave Piller, der forbindes ved brede Rundbuer, og som danne Underbygningen for det lille firkantede, med Pyramidetag forsynede Taarn, der hæver sig midt over Rotundens omtrent kegleformede Tag. Rotunden, der faar Lys gennem rundbuede Vinduer, har kun een Portal mod S. V., udvendig omgiven af 3 runde False. Den halvcirkelformede Korbue har næsten samme Bredde som Skibet, hvad næppe er oprindeligt. Paa hver Side af Korbuen sidder en dyb, smal Niche. Koret (8 1/2 Al. langt og br.) har Krydshvælving, Apsis (3 1/2 dyb og 7 1/4 Al. bred) Halvkuppelhvælving. I den senere Middelalder tilføjedes foran Portalen Vaabenhuset (med Bjælkeloft) med Kamgavle (det viser Spor af senere at være forhøjet, da de øvre Partier ikke have Munkeskifte) og mod V. et 28 Al. højt Taarn, ligeledes med Kamgavle (maaske er dog dets nedre Del oprindl.); det hvælvede Underrum har Rundbue ind til Skibet. Ved en gennemgribende dygtig Restauration 1877-78 (indviet 13/10 1878; Restaur. kostede omtr. 40,000 Kr.) under Ledelse af Bygningsinspektør, Prof. Walther blev Taarnet nedbrudt i Højde med Koret og fik Spidsgavl ligesom Koret, der ogsaa i Tidens Løb var blevet udstyret med Kamgavl; ogsaa Vaabenhusgavlen omdannedes; Portalen fik sit oprindelige Udseende, Ydermurene rensedes for deres Hvidtning, og største Delen skalmuredes, saa at den røde Farve atter traadte frem, og alle Spor af oprindl. Former fremdroges, saaledes Rundbuefrisen paa Korpartiet, der kun delvis var bevaret, ligesom den vestl. Udbygning fik en lign. Udsmykning; det Indre fik en Dekoration i Kalkfarve, og det meste af
Inventariet fornyedes. Hele Kirken er tækket med Bly. Altertavle, med et Maleri af A. Dorph (Christus i Getsemane), Prædikestol, med Basrelieffer (Christus, Peder og Paulus), Stolestader og Døre, med Palmegrene, ere alle nye af Egetræ i romansk Stil. Gammel Granitdøbefont. En Malmlysekrone i Renæssancestil er i Nutiden flyttet hertil fra Bregnet Kirke; en anden er skænket Kirken 1708. I Kirken to Krucifikser fra Renæssancetiden. Kirkens to Klokker hænge i Rummet over Rotundens Hvælvinger. I Rotundens Ydersider er der indsat 3 Ligsten med Kors, hvoraf to have den tilspidsede middelalderlige Form (se Løffler, Gravst. Pl. III). (Om Kirken se Løffler, Udsigt osv. S. 257 flg., og Blom, i Aarb. f. n. Oldk. 1895, S. 65). — Paa Kirkegaarden et Ligkapel, opf. 1885.Hvitvedgaard med Skov til 42 Svins Olden solgte Grev Mogens Friis 1674 til Bjørn Albrechtsen i Æbeltoft; 1703 solgte Henr. Poulsen den (14 Td. H.) til sin Fætter Erik Henriksen, og 1754 skødede Nille Marie Behr, Consistorialr. Fr. Lyngbys Enke, den for 700 Rd. til Erik Frisenbergs Enke Elisab. Andersd. Østergaard, som 1765 overdrog den for s. Pris til sin Søn Jacob Eriksen Frisenberg, der 1791 solgte den for 1550 Rd. til Dines Simesen fra Randers. Nuv. Ejer er Søren Knudsen.
De Markeder, der 1582 henlagdes til Thorsager fra Marie Magdalene Sogn, bleve 1601 flyttede til Grenaa. — I Thorsager fødtes 1730 kgl. Hofbilledhugger Jens Karlebye († 1812).
I arkæologisk Hens. frembyder Sognet ikke liden Interesse. Ved Smogen er der fredlyst 7 Gravhøje, deribl. de to Poldhøje, samt en lille Stensætning, ved Gaarden Nyskov en Gravhøj, og ved Rostved en Langdysse, en smuk Runddysse og 3 Gravhøje, af hvilke en, mulig to, indeslutter Jættestue. Flere Steder i Sognet er der afdækket Stenkister fra den romerske Jærnalder, med Sæt af Mad- og Drikkekar af Ler; ved Rostved er der undersøgt en Gravplads fra romersk Jærnalder, ved Thorsager en fra førromersk og romersk Jærnalder, og ved Gaarden Haag er der 1895 gjort et i Norden hidtil enestaaende Fund fra den yngre Broncealder: en Broncestøbers Arbejdsplads, med mange Fragmenter af Smeltedigler, Støbeformer af Ler, Lerklininger fra Smelteovne o. a., endvidere Ler, Karskaar, Broncesager, Dyreben, m. m. Ved Nyskov har der været en hellig Kilde, som endnu besøgtes ved Midten af 19. Aarh.; dens Plads er nu næppe kendelig.
Fladeindholdet 1896: 4170 Td. Ld., hvoraf 1720 besaaede (deraf med Hvede 124, Rug 276, Byg 425, Havre 622, Bælgsæd 9, Frøavl 4, Blandsæd til Modenhed 113, Grøntf. 35, Kartofler 27, andre Rodfr. 85), Afgræsn. 728, Høslæt, Brak, Eng m. m. 814, Have 45, Skov 633, Moser 8, Kær og Fælleder 13, Hegn 13, Stenmarker 74, Veje og Byggegr. 119 Td. Kreaturhold 1898: 412 Heste, 1219 Stkr. Hornkv. (deraf 771 Køer), 687 Faar, 666 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 365 Td.; 52 Selvejergde. med 336, 3 Fæstegde. med 16, 119 Huse med 13 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse, 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 1332 (1801: 601, 1840: 716, 1860: 907, 1890: 1271), boede i 218 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 113 levede af immat. Virksomhed, 544 af Jordbr., 4 af Gartneri, 1 af Fiskeri, 291 af Industri, 86 af Handel, 189 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet den enligt beliggende Bregnet Kirke og Byerne: Korup; Bjødstrup, ved Landevejen, med Skole; Rønde, ved Landevejen, med Missionshus (opf. 1888), Skole, Højskole (opr. 1894), Lægebolig (2 Læger), Dyrlæge, Købmandshdlr., Haandværksdrift, Cementstøberi, m. m., Kro, Markedsplads (Marked i Marts, Sept. og Nov.), Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor; Følle, ved Landevejen, med Skole, Vand- og Vejrmølle samt Købmandshdl. (i F. udgives Adresseavisen „Kalø Vig“). Hovedgaarden Kalø har 81 1/4 Td. A. og E. Hrtk. og 6 5/8 Td. Skovsk., 1450 Td. Ld., hvoraf 80 Eng (i Thorsager S.), 650 Skov (70 i Thorsager S.), 70 Forstrand og Kalø Ruins Terræn, Resten Ager; 41 5/8 Td. H. Jord er udtaget til fri Raadighed og bortforpagtet. Gaarden Hannesminde har 13 1/8 Td. H., 110 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 7 Skov, 3 Have og Gaardspl., Resten Ager. En Gaard i Følle (Røndegd.) har 15 Td. H., 170 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten Ager. Nappedam, Ladeplads, med Toldkontrolst. og Anlægsbro (10 F. Vand).
Bregnet S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Æbeltoft Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 4. Udskrivningskr.' 296. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kalø.
Kirken, smukt beliggende ved Udkanten af Kohave, bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S., alt opf. samtidigt i gotisk Tid af store røde Mursten. Syddøren benyttes endnu, Nordd. er tilmuret. Kirken faar kun Lys fra S. Skib og Kor have oprindelige Hvælvinger; paa Korhvælvingen findes malet Aarhusbispen Jens Iversen Langes Vaaben, og Kirken er da rimeligvis opført i hans Tid (1449-82). Kirken er restaur. 1872 (Arkit.: Bygningsinspektør Walther) og fik da Dekoration i Kalkfarve. Altertavlen er et nyere
 |
Kalø (1323: Calvø, 1484: Kallø; vistnok af Kalv, en lille Ø eller Holm, jvfr. Fænø Kalv, Strynø Kalv og andre lignende) nævnes første Gang 1313, da Erik Menved efter at have dæmpet Bondeopstanden i Jylland lod Bønderne opføre et befæstet Slot her. Dette blev ifl. Bestemmelserne i Chrf. II's Haandfæstning af 1320 nedbrudt i dette Aar, men maa dog kort efter være opbygget, idet Claus Limbek 1340 var Høvedsmand paa K. Slot, og i Forliget i Spandau mellem Vald. Atterdag og Holstenerne bestemtes, at han skulde indløse Nørrejylland, og at K. med den fjerde Del af Provinsen skulde indløses først; i dette Dokum. ansattes „det Hus Kalfø“ til 10,000 Mark lødigt Sølv. 1343 indløste Stig Andersen af Bjørnholm Slottet fra Claus Limbek og hans Arvinger, men sidstn. havde det atter i Pant 1348. 1364 nævnes Hr. Gunder Jakobsen, 1365 Hr. Fikke Moltke og 1369 Niels Muus som Høvedsmænd paa K., endvidere 1370 Jens Pelæ, 1376 Hr. Jens Andersen (Brock), Jep Truelsen, 1423 Hr. Peder Mogensen, 1439 Bo Høg, 1458 Erik Lunov; Vald. Atterd. havde pantsat Slottet til Aarhus Bispestol, men 1407 indlaste Dronn. Margrethe det. Af de flg. Lensmænd nævnes Otte Nielsen Rosenkrantz til Bjørnholm († 1477), 1483 Oluf Stigsen, 1486 Oluf Friis, 1505 Jep Krumpen, 1507 Niels Clemensen, 1514-54 Erik Eriksen Banner, der her bevogtede Gustav Vasa, hvem det 1519 lykkedes at flygte til Lübeck, Jørgen Rosenkrantz til Rosenholm, den senere Regeringsraad, 1563-96, i 17. Aarh. Rigsmarsk Jorgen Skeel til Sostrup, Kansler Christen Thomesen Sehested, Kansler Just Høg til Gjorslev, Gunde Rosenkrantz til Vindinge og hans Broder Erik R. til Rosenholm, i hvis Tid K. Len blev inddraget ved Suverænitetens Indførelse; et af de nye Amter blev kaldet Kalø Amt (se S. 786). Slottet forærede Chr. V 1670 til Ulr. Fr. Gyldenløve, der efter at have boet her en kort Tid lod Bygningerne nedbryde 1672 og Materialerne anvende til Palæet paa Kongens Nytorv i Kbh., det senere Charlottenborg.
Slottet laa paa Vestenden af en lille Ø dybt inde i Kalø Vig, kun forbunden med Landet ved en smal, stensat Tange, og paa Øens højeste Punkt (66 F.) paa en naturlig Banke, der falder brat af mod V. til Havet, medens den paa de andre Sider gaar jævnere over i Terrænet. Til Værn for Borgen var der i Banken mod N., Ø. og S. indskaaret ret dybe og brede Grave, som vare tørre. Skønt Slottet som nævnt først omtales 1313, menes dog Borgpladsen efter hele sit Anlæg at høre til de tidlig-middelalderlige Voldsteder og altsaa før at have baaret en Borg. Om Udseendet af den senere Middelalders Kalø Slot vides næsten intet; formentlig har det bestaaet af et befæstet Taarn, flere mindre spredtliggende Bygninger og en Ringmur. Det Slot, der nedbrødes 1672, var en firflojet Bygning. I en Synsforretn. af 1641 beskrives det:
Den sydl. Fløj (grundmur.) med Lensmandens Værelser og Gennemkorselsport; den vestl. Fløj med Køkken og Bryggers; fra vestl. til nordl. Fløj en gml. Brandmur (før Vægtergang), op til hvilken et Halvtagshus; den nordlige Fløj (grundmur., 2 Loft høj), hvori Skriverstue; fra nordl. til østl. Floj et Stakitværk og en lille Have mellem Muren og Stakittet; den østl. Fløj (grundmur., med hvælv. Kælder), „som Parisis Kammer findes i“, og med et Kapel; et stort Taarn mellem østl. og sydl. Fløj (Fangetaarnet, 3 Loft højt; øverst paa Taarnet en hvælv. Vægtergang og en Hvælving); et grundmuret Porthus, hvorfra der gik en Mur hen til østl. Floj og en til sydl. Fløj (at der i 17. Aarh. er foregaaet flere Forandringer, navnlig at ældre Bygninger da ere nedbrudte, ses af Synsforretn. fra 1607 og 1629; her nævnes bl. a. et Par smaa Stenhuse nordl. i Borggaarden, et gmlt. Bindingsværkshus, 3 Loft højt, og et Par Vægtergange; ligeledes nævnes Fiskedamme ved Slottet, der i Fjendens Tid, ɔ: Krigen 1627-29, siges at være ødelagte. Til Slottet hørte ifl. Synsforretn. af 1641 to Ladegaarde: den ene paa Øen neden for Slottet, best. af 4 Længer, (deribl. Ridestalden og derved en Brønd, og Laden), den anden („Over-Ladegaard“) paa fast Land i en Skov, ogsaa 4 Længer (i den østl. Porten). — Den imponerende Borgplads er endnu væsentlig bevaret. Af Slottet staar derimod kun lidt, navnlig det nederste af en Ringmur (Kampesten og Munkesten, nu indtil 6-8 F. høj) og Rester af det fra Middelalderen stammende store Taarn mellem østl. og sydl. Fløj. Det er firkantet, omtr. 36 F. i Kvadrat, nu omtr. 22 F. højt; men den øverste Del er afbrudt, og det er aabent helt op igennem; ligeledes er Siden mod V. S. V. i 10 F.'s Bredde aaben op igennem; der ses Rester af Dør- og Vinduesaabninger. Murene, omtr. 7 F. tykke, have været opf. af Munkesten, en indre og en ydre Beklædn. om en Kerne af Murstensbrokker, Kalkmørtel m. m.; Beklædningen mangler nu næsten helt. Taarnets Fod ligger sikkert et godt Stykke under nuv. Jordoverflade. S. Ø. for Borgbanken paa Øens lavere Del ses svage Spor af Bygningsfundamenter (Ladegaarden?). Den stensatte Vej ud til Øen stammer vistnok fra Slutn. af 16. Aarh.; 1576 fik i alt Fald Jørgen Rosenkrantz Ordre til at maatte anvende 200 Dl. af Slottets Indkomster til en Stenbro over „Kalø Flaske“, da det var farligt at komme over den. — Tæt N. V. for denne Vej ligger paa fast Land Rester af en Skanse, „Gravensholm“. (Om K. se K. Hansen, D. Ridderborge; 1832, S. 161 flg.). I Nationalmus. er der Fund fra Kalø.Den nuv. Hovedgaard Kalø, der ligger omtr. 1/4 Mil N. N. Ø. for Ruinen, var fordum Ladegaard („Over-Ladegaard“) til Slottet. 1690 blev den (111 Td. H.) af Kongen mageskiftet til Grev Conr. Reventlow for 470 Td. H. i Fyn og Jyll.; 1731 indlemmedes den i Stamhuset Frisenvold; ved dettes Opløsning 1802 blev Gaard og Gods solgt til Justitsr. Secher, der transporterede Købet (111, 71 og 477 Td. H.) for 217,000 Rd. til Kammerr. Morten Leemejer († 1819), efter hvem den overtoges af Staten, som for 88,000 Rd. (kun Skatterestancerne!) solgte den 1824 til Senator M. J. Jenisch i Hamburg; den gik efter ham over til Sønnen M. J. Jenisch († 1857) og er endnu i Familiens Eje; den nuv. Ejer er Legationsr. M. R. J. — Hovedbygningen, antagelig fra Midten af 18. Aarh., bestaar af 2 Fløje i et Stokv. En Jagtpavillon er opf. 1898 (Arkitekt: H. Kampmann).
I Rønde havde Kronen en Gaard (nuv. Kappelgd.), der 1570 blev anvist som Bolig for en resid. Kapellan i Thorsager og Bregnet, som tillige var Slotspræst paa Kalø.
Ved Følle er der fredlyst 2 Gravhøje. — Ø. for Bregnet Kirke findes et svagt Kildevæld, der fordum ansaas for hellig Kilde („Tobiæ Kilde“) og var god for øjensvage.
Fladeindholdet 1896: 5007 Td. Ld., hvoraf 2401 besaaede (deraf med Hvede 90, Rug 422, Byg 476, Havre 1005, Blandsæd, til Modenh. 39, Grøntf. 39, Kartofler 59, andre Rodfr. 268), Afgræsn. 1264, Høslæt, Brak, Eng m. m. 888, Have 54, Skov 114, Moser 8, Kær og Fælleder 133, Hegn 7, Stenmarker 8, Veje og Byggegr. 130 Td. Kreaturhold 1898: 462 Heste, 1574 Stkr. Hornkv. (deraf 970 Køer), 790 Faar, 953 Svin og 41 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 380 Td.; 77 Selvejergaarde med 335, 195 Huse med 27 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse (18 Td. høre til Arvefæstegd. uden for Sognet). Befolkningen, 1/2 1901: 1628 (1801: 645, 1840: 815, 1860: 1188, 1890: 1622), boede i 299 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 102 levede af immat. Virksomhed, 887 af Jordbr., 304 af Industri, 91 af Handel, 132 af forsk. Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 54 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Mørke (1416: Myrke) med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1868; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 106,900 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 10,560 Kr., Antal af Konti 607), Mølle, Bageri, Købmandshdl., Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Maj og Okt.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Balle (udt. Bale; 1490: Ballov); Ugelbølle, ved Aarhusvejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1892), Mølle og Telefonst.; Ommestrup, ved Randersvejen, med Skole, Folkehøjskole („Mørke Folkehøjsk.“, opr. 1869) og 2 Teglværker; Dagstrup med Skole og Fattiggaard (opr. 1868, Pl. for 25 Lemmer). Langmørke, Gde. og Huse. Balskovgaard, under Rosenholm, har 23 1/4 Td. H., 310 Td. Ld., hvoraf 2 Eng, 50 Skov, Resten Ager. Ommestrupgde.; Falkjærgde., Gde. og Huse. Trellegaard.
Mørke S., en egen Sognekommune, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Æbeltoft Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 297. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Rosenholm.
Den høje Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren, med Søjler og Baandsløjfe paa Overliggeren, er bevaret; Norddøren, en lille Dør paa Korets Sydside og flere Vinduer ere tilmurede; ved Syddøren, den lille Dør i Koret og over Vaabenhuset sidde Sten med udhugne Figurer. I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og det lave Taarn, med hvælv. Underrum (en Del af Kirken), og Vaabenhuset, af store røde Munkesten, opførtes. Altertavle i Renæssancestil med Chr. IV's Navnetræk og Aarst. 1631; i Midtfeltet et Maleri (Christus og Maria Magdalene). Romansk Granitdøbefont med Løvværk og Løvefigurer. Prædikestol i Renæssancestil. Orgel fra 1881. I Vaabenhuset staar en gammel jærnbunden Kiste. — Paa Kirkegaarden et 1893 opf. Ligkapel.
Ommestrupgaarde var fordum en Hovedgaard, som 1430 tilhørte Ove Ovesen og 1578 af Kronen blev mageskiftet til Jmfr. Birg. Rosenkrantz for Nebbe; maaske er den efter hendes Død 1586 gaaet over til Kirstine Rosenkrantz, g. m. Niels Skram til Urup.
Da Hvilsager hørte op at være Anneks til Mørke 1851 (se S. 946), bleve Dagstrup By og Trellegaard fra Hvilsager Sogn henlagte til Mørke Sogn.
Fladeindholdet 1896: 5765 Td. Ld., hvoraf 2064 besaaede (deraf med Hvede 30, Rug 407, Byg 409, Havre 828, Blands. til Modenh. 105, Grøntf. 25, Kartofler 49, andre Rodfr. 208), Afgræsn. 1090, Høslæt, Brak, Eng m. m. 907, Have 74, Skov 1196, Moser 148, Kær og Fælleder 29, Hegn 8, Heder 28, Stenmarker m. v. 13, Veje og Byggegr. 201, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 342 Heste, 1469 Stkr. Hornkv. (deraf 904 Køer), 625 Faar, 828 Svin og 86 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 339 Td.; 68 Selvejergde. med 302, 1 Fæstegd. med 5, 177 Huse med 28 Td. Hrtk. og 47 jordløse Huse, c. 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 1700 (1801: 780, 1840: 978, 1860: 1184, 1890: 1634), boede i 324 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 92 levede af immat. Virksomh., 974 af Jordbr., 4 af Gartneri, 311 af Industri, 61 af Handel, 99 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 51 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hornslet med Kirke, Præstegd., Skole, Degnegaard, Amtssyge- og Epidemihus (opf. 1891 af Amtet, Arkitekt: Olivarius; det bestaar af Hovedbygning med Kælder og en Sidefløj samt Epidemihus og har 23 Senge), Hospital (ved Kirken, opf. af Holger Rosenkrantz til Rosenholm, † 1642, Fund. af 25/12 1646, for 5 fattige, 1872 udvidet til 7 Lemmer, 1890 indrettet til 2 Lejligheder til 2 Mænd, Kvinder eller Familier af Stamh. Rosenholm, som faa fri Bolig, Brændsel og hver 70 Kr. aarl.), Fattiggaard (opr. 1871, Pl. for 25 Lemmer), Apotek, Distriktslægebolig, Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 67,113 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3087 Kr., Antal af Konti 611), Købmandshdlr., Haandværkere m. m., Afholdshjem med Forsamlingssal, Valgsted for Amtets 4. Folketingskr., Jærnbane-, Telegraf-, og Telefonst. samt Postekspedition; Tendrup med Mølle; Rodskov, ved Landevejen, med Skole, Forsamlingshus, Andelsmejeri (Vesterkjær) og Mølle; Eskerød; Krajbjærg med Skole. Hornslethuse; Havhuse. Hovedgaarden Rosenholm, under Stamhuset af s. Navn
Hornslet S., en egen Sognekommune, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 298. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Rosenholm.
Kirken, der 1310 og 1355 benævnes „Vor Frue og alle Helgeners Kirke i Hornslet“ (1516 omtales „St. Nicolai Sognekirke i H.“, se ndfr.), bestaar af Skib og Kor ud i eet (47 Al.), Taarn mod V. samt Vaabenhus og Gravkapel mod S. Kirken er oprindl. opf. i 2. Halvdel af 13. Aarh. af raa Granit. Men af denne Bygning staar kun Langhuset tilbage, idet den i den tidlige Renæssancetid dels er ombygget, dels meget udvidet, navnlig af Jørgen Rosenkrantz, der 1560 fik jus patronatus
 |
Rosenholm, de berømte Rosenkrantzers Herresæde, tilhørte under Navnet „Holm“, „Holme“ eller „Holmgaard“ i 15. Aarh. Familien Petz (Anders Petz 1416, Peder Krabbe, 1506, g. m. Marine Petzdatter), indtil den 1506 kom til Aarhusbispen Niels Clausen Skade. Ved Reformat. tilfaldt den Kronen, der 1559 mageskiftede den til Jørgen Ottesen Rosenkrantz († 1596), som gav den dens nuv. Navn, opførte Hovedbygningen (se ndfr.), samlede betydeligt Gods til den og skaffede Godset Birkeret 1574 (ophævet 1852). Derpaa fulgte hans Søn, den lærde Holger Rosenkrantz, † 1642, som gjorde R. til et Samlingssted og Opdragelsesanstalt for unge adelige og borgerlige (se J. O. Andersen, H. R. den lærde, Kbh. 1896), og dennes Søn, Gehejmer. Erik R. († 1681), under hvem det lærde Liv paa R. fortsattes (han havde et Laboratorium, Apoteker, flere Eksercitsmestre osv.); 1662 skødede han R. (78 Td. H.) til Fru Margr. Krabbe, Bjørn Ulfeldts, hvem han senere ægtede. Hendes Arvinger solgte R. 1717 til Fru Elisab. Rosenkrantz til Møllerup, Generalmaj. Schacks Enke; 1727 solgte hendes Søsterdatter Hilleborg Gyldenstierne, Oberst Chr. Trolles, R. (61, 54 og 457 Td. H.) til sin Morbroder, Gehejmer. Iver Rosenkrantz († 1745), som 1743 oprettede R. til et Stamhus (67, 78 og 521 Td. H.), der tilfaldt Sønnen Gehejmer. Fr. Chr. R., † 1802 barnløs, hvorefter fulgte Erektors Farbroder, Jørg. Rosenkrantz til Kjeldgaards Sønnesøns Sønnesøn Baron Iver Rosenkrantz til Villestrup, † 1815, dennes Sønner Chr. († 1817), Verner († 1823) og Holger R., hvilken sidste aftraadte det til sin Søn, Kmhr. H. H. Rosenkrantz, † 1879, hvis Sønnesøn, Hofjægerm. H. C. O. Rosenkrantz, er den nuv. Besidder. — Hovedbygningen, der er tæt omgiven af Grave, er opført 1559-67 af Jørgen Rosenkrantz. Den bestaar af 4 skævt sammenbyggede Fløje af røde Munkesten, med Baand af brændte Formsten og Cement, paa Granitsokkel. Hovedfløjen, i Retning N. Ø.-S. V., har to Stokv. og til Dels hvælvet Kælder samt frontespicelign. Gavle og paa Yderhjørnerne to runde Taarne med Kuppelspir; midt paa Façaden ind til Borggaarden er der en Kvist med frontespicelign. Gavl og i 1. Stokv. en tilmuret Arkade. Parallel med denne Fløj ligger Portfløjen, 1 Stokværk og hvælvet Kælder; midt paa Yderfaçaden staar et firkantet Taarn med kobberklædt Kuppel, Arkade og Spir (saaledes var Taarnets Afslutn. oprindl., men i Beg. af 19. Aarh. blev Kuppelen nedtaget og erstattet med en spidst tilløbende Blyhætte; 1893 opsattes den nuv. Kuppel). Gennem Taarnet er der hvælv. Gennemkørselsport med Portal med Granitsøjler, hvilke ligesom nogle tilhugne Granitsten om Portfløjens Vinduer ere fra romanske Kirkebygninger (se ndfr.). Over Porten en Sandsten med Jørgen Rosenkrantz' og Hustrus Vaabener og Navne samt en Indskr., der viser, at Bygningen er fuldført 1567. Portfløjen er paa Hjørnerne flankeret af to firkantede Bygninger med frontespicelign. Gavle, den nordøstl. 3 Stokv. og Kælder, den sydvestl. 2 Stokv. og Kælder, samt en Kvist paa Façaden mod S. V. (her har tidligere siddet en Karnap). Hoved- og Portfløjen, sikkert de ældste Dele, have vistnok oprindl. været forbundne med Ringmure, der senere, maaske alt i Slutn. af 16. eller Beg. af 17. Aarh. (paa en Kamin i den sydvestl. Forbindelsesfløj staar: 1576) ere benyttede som Ydermure for de lave Fløje (1 Stokv. og til Dels hvælv. Kælder), som nu forbinde Hoved- og Portfløjen. I Gaarden har der vistnok staaet et Trappetaarn. Den indvendige Indretning stammer væsentlig fra Iver Rosenkrantz' Tid; han lod Værelserne drage med Gobelins og Guldlæder m. m. (i flere findes endnu smukke Gobelins); dog hidrøre et hvælv. Rum (Rester af Sandstensornamenter paa Loft og Vægge) samt en hvælv. Gallerigang i Hovedfløjens 1. Stokv. fra Opførelsestiden. I denne Fløjs hvælv. Kælder findes et 1604 indrettet Kapel, hvori der endnu holdes regelmæssig Gudstjeneste; det har nyt Inventar, deribl. en Altertavle af A. Dorph,
 |
I Eskerød har ligget en Hovedgaard, som Jens Simonsen (Udsøn) 1514 skødede til Øm Kloster. En ufri, Jens Prang, fik 1560 Brev paa Eskerod. — Skivegaard med Mølle laa, „hvor Rodskov nu (1429) er bygt“, og var Palne Lille af Attrups rette Arv; 1445 vidnes, at Vesterskibinggaard var Fru Else i Attrups rette Arvegods. Per Hind solgte 1458 en Halvgaard i Rodskov til Erik Lunov. 1503 gjorde Iver Lunov Lovhævd paa Skivegd. i Rodskov, men afhændede den 1509 til Ømkloster mod at faa Livsbrev paa den. 1516 trættedes Klosteret om den med Niels Lunov. 1560 blev Rodskovgd. af Jens Thomesen til Hjermeslevgd. mageskiftet til Kronen, der 1567 gav Chrf. Lauridsen Brev paa den. — Solegaard i Hornslet nævnes 1503.
Paa Drorup Mark ved Krajbjærg ligger Ruinen af St. Nicolai Kapel, omtr. 60 F. lang og 31 F. bred; det har bestaaet af Skib og Kor ud i eet med tresidet Afslutn.; de 4 F. tykke Mure af Kamp og Munkesten staa endnu til en Højde af 2-3 F.; Dør-aabningen mod N. og S. ses endnu. Tæt ved Ruinen, mod N., har været en hellig Kilde, som endnu besøgtes ved Midten af 19. Aarh. — I Hornslet har ogsaa ligget et St. Karens Kapel, hvor der ogsaa har været en hellig Kilde, ligesom ved Rodskov. — I Sognet har ligget en Gaard Skovlkjær (se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 456).
Litt.: Medd. om Hornslet S. og Omegn i 16. Aarh., i Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 437 flg.
Fladeindholdet 1896: 4173 Td. Ld., hvoraf 1872 besaaede (deraf med Hvede 130, Rug 265, Byg 408, Havre 754, Blandsæd til Modenh. 116, Grøntf. 9, Kartofler 20, andre Rodfrugter 169), Afgræsning 896, Høslæt, Brak, Eng m. m. 794, Have 51, Skov 382, Moser 28, Kær og Fælleder 8, Hegn 4, Stenmarker 21, Veje og Byggegr. 111, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 343 Heste, 1461 Stkr. Hornkv. (deraf 960 Køer), 382 Faar, 749 Svin og 35 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 416 Td.; 68 Selvejergde. med 397, 100 Huse med 19 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1184 (1801: 573, 1840: 805, 1860: 928, 1890: 1138), boede i 225 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 72 levede af immat. Virksomh., 619 af Jordbr., 6 af Gartneri, 4 af Fiskeri, 223 af Industri, 39 af Handel, 88 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 60 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skjødstrup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1893), Fattiggaard (opf. 1879, Plads for 34 Lemmer), Lægebolig, Mølle, Bageri, Købmandshdl., Haandværksdrift, Jærnbanehpl. og Telefoncentralst.; Vorre (1245: Wortu, 1427: Høgwordhe, 1485: Wordow) med Andelsmejeri (Lykkesholm) og Telefonst.; Segalt med Skole; Hjelmager; Studstrup; Aastrup med Andelsmejeri (Aastruphøj); Svinbo. Gammel-Løgten (før Kro), Skovridergaard, Udskibningssted med Købmandshdl. Hovedgaarden Vosnæsgaard har 84 1/4 Td. A. og Engs Hrtk. og 4 Td. Skovsk., 1100 Td. Ld. (deraf 80, beplantet med Skov, i Hornslet S.), hvoraf 30 Eng, 400 Skov, Resten Ager. Gaarden Ny-Løgten, ved Landevejen, har 17 1/2 Td. H., 146 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten Ager; 3 Huse; ved Gaarden Kro, Markedsplads (Marked 1. Onsdag i hver Maaned), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition. Andre Gaarde: Aastrupgd. (c. 8 Td. H.), Bøgelykke (c. 11 Td. H.), Vorregd. (c. 9 Td. H.), Grevelykke, 2 Gde., Holmegd., Indrupgd. m. m. Vasken, Gd., ved Landevejen (tidligere Kro). Skjødstrup S., en egen Sognekommune, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Aarhus Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 299. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vosnæsgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Koret og Skibets østl. Del ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Karnis. Sydportalen, med svære Karmsten med Halvsøjler og Gesimssten med Relieffer samt Tympanon med Dyrefigur, og flere Vinduer (tilmur.) ere bevarede. I den senere Middelalder forlængedes Skibet mod V., Hvælvinger indbyggedes, og Taarn, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset (forhøjet paa Reformationstiden) opførtes, alt af store Mursten. Udsk. Altertavle fra 1600, istandsat 1699 af Fru Margr. Krabbe, der samtidig har skænket Prædikestolen. Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer. Epitafier over Søren Rasmussen Rytter paa Indrupgd., † 1634, med Hustru (med Portr.), og over Sønnen, Præst Rasmus Sørensen R., † 1670, med 2 Hustruer, opsatte af sidstn. I Koret Ligsten over Christen Juel til Donslund, † 1608, og Fru Karen Strangesdatter. Ved Døbefonten Ligsten over Jesper Thygesen til Kirkholts Datter, Kirsten, † 1655. I Vaabenhuset et Par romanske Ligsten med Korsstav, paa den ene tillige et Dyr (se Løffler, Gravst., Pl. I og X). Paa Hvælvingsribberne ere fremdragne Kalkdekorationer fra omtr. 1500 (se M. Petersen, Kalkm., S. 24). Series pastorum. — Paa Kirkegaarden et 1893 opf. Ligkapel.
Vosnæsgaard ejedes af Oluf Jepsen 1486, Ebbe Strangesen 1497, hans Broder Claus S., dennes Datter Maren Clausdatter, g. 1. m. Godske Holck 1543, 2. m. Morten Svendsen (Orning); Claus Strangesen havde en Søn Otto Clausen, hvis Datter Karen Strangesdatter (bekendt af Processen mod Chrf. Rosenkrantz) ægtede Christen Juel til Donslund; dernæst nævnes som Ejere Søstrene Fru Anne Friis, Gert Rosenkrantz's, og Jfr. Lisbet Friis 1624, deres Søstersøn Stiftamtmand Ebbe Gyldenstierne, der solgte den til Erik Rosenkrantz († 1681); i hans Tid havde den 63 Td. H., og 1668 fik den Birkeret. Hans Arvinger skødede 1682 Gaarden til hans Enke Fru Margr. Krabbe, efter hvem den 1717 kom til hans Søn Gehejmer. Iver R., som 1719 skødede Gaarden (70, 85 og 514 Td. H.) til Konferensr. og Amtmd. Joch. Gersdorff († 1745); dernæst hans Søn, Konferensr., Amtmd. Chr. G. († 1757), dennes Søn Gehejmekonferensr., Stiftamtmd. Poul Rosenørn G. († 1810), som 1808 solgte V. til Kammerr. Jørgen Mørch Secher, der afhændede den 1811 til Ditm. Fr. Ladiges; han solgte den 1835 til Admiral Joh. W. Corn. Krieger († 1857), efter hvem den 1860 blev kobt for 320,000 Rd. af Jægerm. J. V. Saxtorph; han solgte den 1870 for 400,000 Rd. til Kmhr. A. V. O. Greve Knuth, hvis Søn, Hofjægerm. G. H. F. Greve K. overtog den 1889. — Hovedbygningen, der 1725 opførtes fra ny af Bindingsværk, er ombygget til Grundmur af Admiral Krieger, saa at nu kun noget af Grunden er bevaret. Den bestaar af en Hovedfløj (hvid), i to Stokv. (det øverste paabygget 1897) med Kælder, og to Sidefløje i 1 Stokv. (se Vignetten S. 1007).
Hr. Peder Skram mageskiftede 1446 Damsgaard i „Skipstrup“ Sogn, Lisbjærg Hrd., til Øm Kloster. I Middelalderen ejede dette Kloster det meste af Sognet. — To forsvundne Byer, Fosnæs og Indrup, bleve 1656 inddragne under Vosnæsgd. — Ved Segalt har ligget en Gaard Kirkeholt, som i 17. Aarh. oprettedes til Adelsgaard af Holger Rosenkrantz og senere ejedes af Jesper Thygesen, hvorefter den snart er bleven nedlagt og vistnok lagt under Segalt. Borgpladsen med Spor af Volde og Grave saas endnu i 19. Aarh., ligesom der er oppløjet store Munkesten og andre Levninger af en gml. Bygning. Sænkningen S. V. for Banken har været Sø; nu er der Eng, der endnu kaldes „Kirkeholts Dam“ (se Saml. til j. Hist. 3 R. II S. 460 flg.),
I en lille Mose ved Præstegaarden, Hedeliskjær, er der fundet Vaaben (Sværd, Spyd, Pilespidser, Skjolde m. m., fra Folkevandringstiden; flere af dem bære Mærker af Hug eller ere forsætlig beskadigede. Fundet tyder paa, at der her har staaet en Kamp.
Skjødstrup var indtil 1537 Anneks til Hornslet; det blev da et eget Pastorat, hvortil Elsted, V.-Lisbjærg Hrd., var Anneks fra omtr. 1574 til 1874.
I Sognet Byerne: Hjortshøj med Kirke, Præstegd., Skole, Mølle, Andelsmejeri (Viruplund), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Kankbølle; Hesselballe med Folkehøjskole (opr. 1875) og Mølle; Brandstrup med Skole. Sortemose, Huse; Virup Skov, med Huse. Gaarden Kirstineborg har 16 1/2 Td. H., 140 Td. Ld. (i Hjortshøj, Egaa og Elsted S.), hvoraf 3 Eng, 4 Gaardspl., Have m. m., Resten Ager; 1 Hus. Gaarden Hjortshøjlund med Saastrupgd. (sidste i Elsted Sogn) har 26 3/8 Td. H. (deraf Saastrupgd. 11 1/8), 230 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 16 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Østergaard har 13 3/8 Td. H., 104 Td. Ld., 3 Eng, 14 Have og Gaardspl., Resten Ager. Andre Gaarde: Georgsminde, Kankbøllegd., Stenaagd.
Hjortshøj S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Aarhus Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 301. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet med tresidet Afslutn., højt Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid (senere ombyggede) af raa og huggen Granit. Syddøren er bevaret; flere Vinduer spores. I den senere Middelalder fik Kirken Hvælvinger, og Taarn (samme Bredde som Skibet) og Vaabenhus tilføjedes, af Mursten. Altertavlen (den korsf.) er malet 1877 af Lyders. Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestol i Rokokostil. Epitafium, med Portr., over Præsten Knud Eskildsen Hjortshøj, † 1674, med Hustru og Børn, opsat 1672. I Taarnet en lukket Stol for Thomas Secher til Hjortshøjlund, fra 1788. Der er fundet Kalkdekorationer fra Slutn. af 15. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm. S. 23).
Niels Mogensen tilskødede 1262 Øm Kloster al sin Ejendom paa Hjortshøj Mark, hvor Klosteret allerede 1242 havde Jord. Af Hjortshøjlunds Ejere nævnes Jens Pedersen Rask, der 1704 solgte den (5 Td. H.) for 300 Rd. til Jmfr. Edel Sehested, † 1716 i Ægteskab med Major Lützow, saa Herredsfoged Mikkel Abelsen, som havde købt den 1731, men 1733 solgte den til Kapt. Cai Bertram v. Brockdorff; 1742 fik Christence Friis Thornsohn Skøde paa H., men 1759 solgte hun som Enke efter Peder Borre Gaarden (6 og 30 Td. H.) for 4900 Rd. til Amtmd. Baron Gersdorff, der 1768 solgte den for 5200 Rd. til Fuldmægtig paa Vosnæsgd. Niels Rhode. Denne skødede 1771 H. for 9200 Rd. til Thomas Secher, der 1808 overdrog den til sin Søn Ole Olesen Secher († 1845), hvis Enke Anne Ammitzbøl 1847 solgte den (15 Td. H.) for 37,500 Rd. til Otte Vilh. Synnestvedt, der transporterede Købet for 46,000 Rd. til Holger la Cour. Han skødede den 1854 for 62,500 Rd. til H. Hastrup, der 1856 solgte den for 73,000 Rd. til C. J. G. Berner; han solgte den 1860 for 84,000 Rd. til Kmjkr. F. Folsach, som 1874 solgte den for 190,000 Kr. til den nuv. Ejer, J. Secher. — Hovedbygningen havde før 3 Fløje; i 19. Aarh. nedreves de to, og den tilbagestaaende Midtfløj forlængedes. — Saastrupgd. har hørt til Ejendommen siden 1846.
Paa Hjortshøj Mark har der været en endnu i 19. Aarh. meget besøgt hellig Kilde; oprindl. var den aaben som en Brønd og stensat, men nu er den fyldt med Marksten.
Hjortshøj har tidligere haft Elev og, fra 27/5 1674, Egaa til Annekser, indtil Elsted og Elev bleve oprettede til eet Pastorat ved Res. af 1/4 1874.
Fladeindholdet 1896: 2826 Td. Ld., hvoraf 1374 besaaede (deraf med Hvede 46, Rug 208, Byg 332, Havre 497, Boghvede 4, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 64, Grøntf. 36, Kartofler 30, andre Rodfr. 152), Afgræsn. 571, Høslæt, Brak, Eng m. m. 562, Have 38, Skov 90, ubevokset 9, Moser 8, Kær og Fælleder 31, Heder 79, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreaturhold 1898: 252 Heste, 1068 Stkr. Hornkv. (deraf 742 Køer), 382 Faar, 595 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 286 Td.; 61 Selvejergde. med 269, 114 Huse med 17 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 917 (1801: 469, 1840: 670, 1860: 832, 1890: 947), boede i 186 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 47 levede af immat. Virksomhed, 466 af Jordbr., 8 af Gartneri, 94 af Fiskeri, 143 af Industri, 31 af Handel, 113 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Egaa (1310: Ego, 1313: Eku, 1320: Ekhøgh, 1414: Æghæ) med Kirke, Skole, Friskole, Forsamlingshus (opf. 1899), Mølle (Rishøj M.) og Telefonst.; Skjerring, ved Landevejen, med Skole, Missionshus (opf. 1888), Fattiggaard med Asyl (Kukstrup; opr. 1877, Pl. for 18 Lemmer), Mølle, Bageri og Telefonst.; en Del af Lystrup (1320: Liufstorp) med Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Skjerring-Munkgaard har 13 5/8 Td. H., 150 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 40 Skov (Kastrup Skov i Hjortshøj S.), Resten Ager. Andre Gaarde: Bynksminde, Bækgd., m. m.
Egaa S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 300. Lægd. Kirken tilhører halvt Beboerne og er halvt i privat Eje.
Kirken, i kat. Tid kaldet Simonis og Judæ Kirke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa og kløvet Granit. Korbuen og Syddøren (delvis) ere bevarede, Nordd. og flere Vinduer spores. I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger, og Taarn, med hvælv. Underrum (før Gravkapel, nu Materialhus), og Vaabenhus tilføjedes, af store røde Mursten. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Nadveren) fra 1873 af Lyders i Aarhus. Antimensalet, fremdraget 1898 og restaur. af E. Rothe, er et Maleri (Kong David m. m. og Aarhusbispen Ove Billes fædr. og mødr. Vaaben) fra 1523, vistnok skænket af Kantor i Aarhus Georg Samsing. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. Rigt udsk. Prædikestol i gotisk Stil. Orgel fra 1897. Ligsten over Herredsfoged Anders Pedersen, † 1650. I Koret er opsat en Ligsten med Billedet af to Mænd og en Kvinde, alle fra Skjerring-Munkgd.; hun hed Maren Welowsdatter, † 1650, den ene Mand Søfre- (ulæseligt), † 1617, den anden Peder Andersen, † 16 . . — Paa Kirkegaarden et 1896 opf. Ligkapel.
Skjerring-Munkgaard (der siges at være opbygget af Materialer fra Kirkeholt, se S. 1021) ejedes af Eskil Gøye 1565, Jørgen Hartvigsen, Holger Rosenkrantz, Erik Rosenkrantz, som 1669 solgte den til Jesper Thygesen i Kirkeholt, hans Søn Thyge Jespersen til Mattrup og Skaarupgd., der 1694 skødede S.-M. (32 og 58 Td. H.) til Enevold Randulf; denne solgte 1701 „Skjerringgd.“ til Ritm. Frans Conr. Riise († 1707), hvis Enke Dor. Trane døde 1711, hvorefter deres Arvinger ved Aukt. 1711 solgte S.-M. for 3748 Rd. til Justitsr. og Kancellir. Hans Nansen († 1716, begr. i Egaa Kirke), hvis Enke Maren Thygesdatter 1718 ægtede Sr. Rasmus Randlef († 1755), i hvis Tid Gaarden brændte to Gange (1727 og 1728). Efter ham ejedes den af Axel Thornsohn († 1769), hvis Enke Edel Margr. Bering 1775 solgte S.-M. (8 og 61 Td. H.) for 8000 Rd. til Andr. Speitzer, der 1777 skødede den for s. Pris til Birkedommer Rasmus Müller, som 1793 solgte den for 14,500 Rd. til Peder Rasmussen Schmidt († 1836). Hans Svigersøn Christen Møller Schmidt købte den for 10,000 Rd. og solgte den 1865 for 35,000 Rd. til Sønnen, Landvæsenskommissær P. Schmidt, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, 1 Stokv. af Egebindingsværk, er opf. efter Branden 1728.
En Runesten, der 1814 fandtes i et Stengærde ved Egaa, er nu i Nationalmuseet (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 217). — Ved Skjerring nævnes en Vandmølle 1242 og 1489.
Egaa var oprindl. et Præbende til Aarhus Domkapitel og bestyredes af Kapellaner, 1548 forlenedes Skolemesteren i Aarhus med Egaa Præbende og Kannikedom smstds. Se videre under Hjortshøj Sogn S. 1022.
Fladeindholdet 1896: 4405 Td. Ld., hvoraf 2146 besaaede (deraf med Hvede 49, Rug 342, Byg 404, Havre 849, Frøavl 5, Blandsæd til Modenh. 139, Grøntf. 42, Kartofler 42, andre Rodfr. 272), Afgræsn. 1006, Høslæt, Brak, Eng m. m. 882, Have 40, Skov 104. Moser 90, Kær og Fælleder 43, Hegn 5, Heder m. v. 16, Veje og Byggegr. 69, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 400 Heste, 1613 Stkr. Hornkv. (deraf 965 Køer), 767 Faar, 947 Svin og 50 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 325 Td.; 58 Selvejergde. med 300, 103 Huse med 25 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/82 1901: 1014 (1801: 535, 1840: 741, 1860: 940, 1890: 1057), boede i 210 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 42 levede af immat. Virksomh., 655 af Jordbr., 188 af Industri, 21 af Handel, 81 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Todbjærg med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1886, Pl. for 35 Lemmer) Mølle og Telefonst.; Haarup med Telefonst.; Linaa; Balle med Skole; Bendstrup med Skole og Andelsmejeri (Esbenhus) med Forsamlingssal; Grøttrup. Risvang (paa Haarup Mark), Gde. og Huse. Ballehøj, Gd. og Huse. Hovedgaarden Skaarupgaard har 43 3/4 Td. A. og E. Hrtk. og 1/2 Td. Skovsk. (deraf 34 fri Hovedgaardstakst), 490 Td. Ld. (noget i V.-Lisbjærg Hrd.), hvoraf 29 Eng og Tørvemose, 75 Skov, 15 Have, Gaardspl. m. m., Resten Ager; to Fæstehuse. Sophie-Amaliegaard, under Fideikommisgodset Clausholm (se S. 908), har 16 3/4 Td. H., 445 Td. Ld. (i Todbjærg, Hornslet og Søby S.), alt Ager. Bendstrupgaard har 13 5/8 Td. H., 126 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, Resten Ager. Andre Gaarde: Edelslund, Haarupgd., Overgd.
Todbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Aarhus Amtstue- (6 Td. H. under Randers Amtstue) og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 302. Lægd. Kirken tilhører to Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod Syd. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Korbuen og begge Portaler (Norddøren tilmur.) med Stenbilleder paa Siderne og paa Tympana ere bevarede; flere Vinduer spores. I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger, og Taarn og Vaabenhus, af Granitkvadre og Munkesten, tilføjedes. Senere blev Taarnets Overdel nedbrudt i Højde med Skibet. 1854 opførtes et lille Klokketaarn over Vaabenhuset. I det hvælv. Taarnrum, med Spidsbue ind til Skibet, er der Begravelseskapel for Familien Secher paa Skaarupgd. Paa Korgavlen er der 2 Mandehoveder i Granit samt Bogst. P. N. S. og Aarst. 1804; udvendig i Vaabenhusets Gavlmur 2 middelalderlige Ligsten med Billeder. Altertavle med 3 Gibsfigurer (deribl. Thorvaldsens Christus i Gibs) og Prædikestol i Renæssancestil. Alterstager fra 1580. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. Epitafium over Sognepræst Niels Rasmussen Bramstrup († 1630), opsat 1620 (eller 1627). Series pastorum. Over Korbuen et Maleri med Scener af Christi Liv, opsat 1725 af Peder Jensen Murer og Hustru.
Skaarupgaard tilhørte i Chr. II's Tid Kronen, der 1522 gav Severin Poulsen Livsbrev paa den. Aar 1650 var den en øde Gaard, som det bevilgedes Gunde Rosenkrantz til Vindinge og Skaføgd. († 1675) at maatte tage; 1662 pantsatte han den til Henr. Thott („i den Tid, han var ude af Landet [han forlod Landet 1662], blev Gaarden ved Nattetide af onde Mennesker nedrevet og plyndret“, fortæller D. Atl.). Senere Ejere vare Anne Laurentze 1670, Kammerassessor Jesper Nielsen Hutfeld († 1696), der opbyggede Gaarden, hvor den nu staar, og 1686 solgte den (38 Td. H.) med 1 1/2 Gd. og 6 Gadehuse for 2600 Rd. til sin Svoger Thyge Jespersen til Mattrup († 1706); 1709 solgte Anna Mikkelsd. til Kattrup, sl. Daniel Fischers, S. (26, Tiender 143, i alt 448 Td. H.) til Etatsr. Ole Krabbe til Bjerre († 1728), hvis Enke Ide Sophie Giedde 1733 solgte den (26, 173 og 236 Td. H.) til Oluf Olufsen, † 1759 som Kommercer., hvorefter den tilfaldt dennes Stifdatter Edel Nielsd. Secher (1769), hvis Bo skødede den (26, 159 og 306 Td. H.) for 41,227 Rd. til en af Arvingerne, Peder Nicolai Secher († 1819), der 1803 overdrog den (26, 158 og 362 Td. H.) for 160,000 Rd. til sin Søn Justitsraad Niels Jørgen Secher, hvorefter den tilhørte Statskassen 1824-38; denne solgte den til Agent N. Nyholm, som bortsolgte Godset, hvorefter den 1847 gik over til Chr. Fr. J. Risom († 1850); hans Enke ægtede Læge E. Glæsel i Aarhus; efter hende købtes Gaarden af den nuv. Ejer, Ingeniør Hans E. Jessen, for 345,000 Kr. — Hovedbygningen, opf. 1770 af Egebindingsværk, er i 1 Stokv. med to Fløjhuse; den er af nuv. Ejer restaur. og væsentlig ført tilbage til sin oprindl. Indretning. — Ved Udkanten af Skoven ved Skaarupgd. ligger en Banke, Ommestruphøj (100 F. Tværmaal, 25 F. høj), om hvis Fod der synes delvis at være Spor af en Grav; det er mulig det ældste Skaarupgaards Voldsted.
Paa Skaarupgaard har der været en af Landøkonomen J. B. Krarup ledet Landbrugsskole (se Haraldslund, Grundfør Sogn, V.-Lisbjærg Hrd.), der oprettedes 1855 og 1867 flyttedes til Davgaard ved Vejle.
Sophie-Amaliegaard, opkaldt efter Storkansler Reventlows Enke Sophie Am. Hahn, er oprettet af to Gaarde, Hedegd. i Todbjærg og Elkjærgd. i Hornslet Sogn.
Ved Grøttrup har ligget en Herregaard Gravensgaard, hvis Plads vises mellem høje Bakker; det er en uregelmæssig Borgbanke, der nu kun hæver sig 1-1 1/2 F. over Omgivelserne; mod N. Ø., N. V. og S. har den været dækket af Moser og en Dam, i øvrigt af Grave mellem Moserne og Dammen. Bygningsrester er der ikke fundet.
Fladeindholdet 1896: 2135 Td. Ld., hvoraf 1045 besaaede (deraf med Hvede 19, Rug 153, Byg 179, Havre 469, Blandsæd til Modenhed 22, Grøntf. 24, Kartofler 11, andre Rodfr. 166), Afgræsn. 568, Høslæt, Brak, Eng m. m. 392, Have 16, Skov 77, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold 1898: 159 Heste, 763 Stkr. Hornkv. (deraf 416 Køer), 265 Faar, 331 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 150 Td.; 30 Selvejergd. med 140, 53 Huse med 10 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 464 (1801: 238, 1840: 308, 1860: 393, 1890: 456), boede i 87 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomhed, 284 af Jordbr., 108 af Industri, 9 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks., 7 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Mejlby (1486: Medelby) med Kirke, Skole, Forskole, Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 48,325 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5750 Kr., Antal af Konti 318), Dyrlæge, Brugsforening med Forsamlingssal, Bageri, Handelsgartneri og Telefonstation. Venholt, Huse. Kalstrupgaard har 16 7/8 Td. H., 195 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 6 Skov, Resten Ager. Gaarden Krannestrup: 13 Td. H., 330 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 40 Skov, Resten Ager. Ogstrupgaard: 13 Td. H., 203 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 13 Skov, Resten Ager. Gaarden Bygballe, 13 Td. H., 146 Td. Ld., hvoraf 18 Eng, 9 Skov, Resten Ager; 1 Hus i Karlby Sogn. Andre Gaarde: Mejlgd., Dyrgd.
Mejlby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 303. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. Skib og Kor, med Apsis, ere oprindelig opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. 1874 maatte Kirken paa Grund af Brøstfældighed næsten helt ombygges (Arkit.: Uldall); kun Apsis, med den oprindl. Halvkuppelhvælv., og største Delen af Koret lodes urørte; de i den senere Middelalder indbyggede Hvælvinger fjernedes, Kirken fik Bjælkeloft, og Vaabenhuset, af hugne Granitkvadre, opførtes. Den tidligere Syddør, med Tympanon med Figurer, opsattes som Indg. til Vaabenhuset; Nordd., ligeledes med Tympanon, og flere Vinduer ere tilmurede. Altertavle og Prædikestol fra den gamle Kirke. Romansk Granitdøbefont med Løvværk og Dyrefigurer. Kirken indviedes 6/12 1874.
Kalstrup blev af Niels Jonsen i Underup skødet til Essenbæk Kloster 1450, men tilhørte 1511 Øm Kloster. Den ejedes senere af Erik Rosenkrantz, der 1669 solgte den til Jesper Thygesen til Skjerring-Munkgd.; den kom en Tid under Dronningborg Rytterdistrikt, men blev 1765 solgt til Jens Thygesen, Amtsforvalter i Aarhus, og ejedes senere af Prokurator Westergaard i Aarhus 1794, Mads Bygballe († 1800), hvis Enke ægtede Jens Iversen Lanng; han solgte den 1832 til Joh. Hansen, som 1855 solgte den (9 Td. H.) for 28,000 Rd. til Mogens Christensen Mohnsen († 1890), der sammenlagde den med den ene Bygballegd.; efter Enkens Død 1898 overtoges den af Sønnen J. Chr. Mohnsen, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen er opf. 1794-96 af Egebindingsværk, i 1 Stokv. med Frontespice mod Gaard og Have.
Krannestrup har forhen været en By. Gaarden tilhørte Jens Bjelke til Kjærbygd., som 1697 solgte den (11 Td. H.) til Forpagter paa Favrskov Niels Nielsen; 1725 var den en Bondegaard under Amdrupgd. og blev med denne købt af Kronen, som 1766 solgte den for 2280 Rd. til Niels Jensen Degn, der straks afstod den til Niels Behr til Skaføgd. († 1778); den ejedes af hans Søn Poul B. (da 11 Td. H., Tiender 19, i alt 92). Hans Enke Anne Mørch solgte den 1792 for 5000 Rd. til Mads Meulengracht; derefter ejedes den af J. Jacob Wiid 1802, Hans Bech 1813, Enkens 2. Mand Jørg. Pind († 1857) og A. Hviid, efter hvem Kreditforeningen overtog den; den solgte den 1896 til den nuv. Ejer, J. Pedersen.
Der har i Sognet ligget en By Bygballe, der senere samledes i 2 Gaarde. Den nuv. Bygballegaard ejes af J. E. Helms.
