Rougsø Herred.
Rougsø Herred var et herred i det tidligere Århus Amt, nu Region Midtjylland, men indtil 1970 hørte det under Randers Amt. Efter kommunalreformen 2007 ligger hele herredet i Norddjurs Kommune.
I Kong Valdemars Jordebogs tid eksisterede herredet ikke, men var en del af Sønderhald Herred og hørte til Aabosyssel. Senere hørte det til Dronningborg Len og fra 1660 til Dronningborg Amt
Sogne: Udby — Holbæk — Voer — Estruplund — Ørsted
Links: Rougsø Egnsarkiv og Museum,
Kilde: J.P. Trap Kongeriget Danmark 3. udgave 1901, bind 4
Rougsø Herred, det mindste i Amtet, danner en Landtunge, der skyder mod N. ud mellem Randers Fjord og Kattegat, og begrænses i øvrigt mod S. af den fra Randers Fjord indtrængende Grund Fjord og Sønderhald Hrd., fra hvilket det for en Del skilles ved Hejbæk og Hevring Aa. De noget højtliggende, men overvejende temmelig jævne Jorder (højeste Punkt 141 F., 44 M.) ere dels gode, muldede Lerjorder, dels sandede. I den sydøstl. Del løber Hevring Aa. Der er meget lidt Skov (480 Td. Ld.). M. H. til Frugtbarheden hører det til Amtets middelgode Herreder (efter Matr. gnmstl. 18 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 19,440 Td. Ld. (1,95 □ Mil, 107,5 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 1079 Td., Folketallet 1/2 1901 : 4343 (1801: 2234, 1840: 2804, 1860: 3687, 1890: 4470). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Sønderhald og Nørre Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Rougsø m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion og Amtets 3. Forligskr.
Herredet har i ældre Tid været en Ø, idet den Kærstrækning mellem Grund Fjord og Kattegat paa Sydgrænsen, hvori nu Hejbæk og noget af Hevring Aa løbe, oprindelig har været et Sund; 1203 nævnes Utby in Roxø og 1282 Vilgrip Provst i Roxho. Kærdannelsen hviler paa hvidt Strandsand med Rester af Østers- og Muslingeskaller. Paa Valdemars Jordebogs Tid var Herredet ikke til, men udgjorde en Del af Sønderhald Hrd. og hørte som saadan til Aabosyssel. Senere hørte det til Dronningborg Len og fra 1660 til Dronningborg Amt; se videre S. 786.
Der er i alt kun talt omtr. 25 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf to Langdysser, Resten Gravhøje); Traditionen beretter om flere Høje, hvis Plads dog ikke lader sig eftervise. Kun omtr. 5 Monumenter ere endnu delvis bevarede; intet er fredlyst.
 |
| Rougsø Herreds våben 1584 |
 |
| Rougsø Herred omkring 1900 |
Holbæk Sogn
DFS; Kirkebøger og Folketællinger,
Sognet omgives af Annekset Udby, Randers Fjord, Voer, Ørsted og Estruplund Sogne samt Kattegat. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 1/2 Mil N. Ø. for Randers. De noget højtliggende, men temmelig jævne Jorder, med enkelte Bakker mod Fjorden og Kattegat, ere dels frugtbare, lerede og lermuldede, dels for en mindre Del sandmuldede og sandede, med Enge og Kær ved Fjorden. Ud for Sognet ligger i Fjorden den ubeboede Karholm, der for største Delen hører til Favsing Sogn, Sønderhald Hrd.
Fladeindholdet 1896: 3307 Td. Ld., hvoraf 1221 besaaede (deraf med Hvede 71, Rug 218, Byg 264, Havre 528, Boghvede 4, Froavl 3, Blandsæd til Modenhed 31, Grøntf. 12, Kartofler 31, andre Rodfr. 59), Afgræsn. 834, Høslæt, Brak, Eng m. m. 803, Have 16, Skov 93, Moser 21, Kær og Fælleder 249, Heder m. v. 16, Veje og Byggegr. 52 Td. Kreaturhold 1898: 255 Heste, 1061 Stkr. Hornkv. (deraf 644 Køer), 883 Faar, 601 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 216 Td.; 34 Selvejergd. med 191, 4 Arvefæstegd. med 12, 74 Huse med 13 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 742 (1801: 406, 1840: 562, 1860: 706, 1890: 791), boede 1890 i 147 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 26 levede af immat. Virksomhed, 573 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 107 af Industri, 18 af Handel, 4 af Skibsf., 4 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Holbæk med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1872, Pl. for 20 Lemmer), Andelsmejeri (Bos), Købmandshdlr. og Telefonst.; Kare (143 7: Kardhæ) med Skole og Købmandshdl.; det meste af Ingerslev (Resten i Estruplund S.) med Købmandshdl. Hovedgaarden Holbækgaard har 38 Td. H., 676 Td. Ld. (lidt i Udby S.), hvoraf 136 Eng, 100 Skov, Resten Ager; 6 Lejehuse. Ingerslevgaard har 15 3/4 Td. H., 203 Td. Ld., hvoraf 3 Eng, 8 Skov og Have, Resten Ager; 1 Hus. Holbæk Mølle.
Holbæk S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 328. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Holbækgaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vinduer (tilmur.) ere bevarede; Dørene ses. I Renæssancetiden fik Skib og Kor Tøndehvælving, Koret udvidedes, og Korbuen fjernedes. I den senere Middelalder tilføjedes Vaabenhuset, af Mursten, og Taarnet, af Granit og Mursten; dets nederste to Stokv. have Krydshvælvinger, Underrummet Spidsbue ind til Skibet. I D. Atl.'s Tid havde Taarnet ottekantet Spir, „hvis øverste Spids staar paa 8 høje Pillarer“; nu er der Spidsgavle. Rigt udsk. Altertavle i Barokstil med Relieffer, opsat 1682 af Birthe Skeel. Romansk Granitdøbefont med Løvværk, og over den en Himmel fra 1697 med Birthe Skeels og Niels Rosenkrantz' Navne og Vaabn., hvilke ogsaa staa paa en Tavle med Aarst. 1664 ved den udskaarne Prædikestol i Renæssancestil, Stolestader med Mourids Stygges og Anne Lykkes Navne og Vaaben. I Korgulvet (under hvilket Gravhvælv. for Holbækgaards tidligere Ejere) smuk Ligsten over Hans Stygge og Hustru Christence Strangesen, med Portrætfigurer. Klokke med Majuskelindskr., uden Aarst.
Holbækgaard skal have tilhørt Kammersvend Rane Jonsen, senere ejedes den af Familien Munk, saaledes 1340 af Hr. Peder M. Dernæst nævnes Hr. Johan Paulsen (Munk) 1408, Magnus Pedersen (Munk) 1410. Væbner Knud M. 1426, Provst i Rougsø (se Saml. til j. Hist. V S. 62) Nis M. 1446, Chr. M. 1460 og en Fru Elne 1494. Ved 15. Aarh.'s Slutn. kom H. til Aarhus Bispestol og bortforlenedes med Rougsø Hrd. til Adelsmænd, saaledes Anders Jakobsen (Hvittenstiern) 1523 og hans Enke Fru Marine Lunov 1537. Ved Reformat. kom den til Kongen, der 1540 forlenede den til Hans Stygge, † 1568, som 1544 købte H. Den arvedes af Sønnen Mourids S., † 1603, hvis Enke Anne Lykke 1613 solgte H. til Albert Skeel til Fussingø, † 1639; derefter hans Søn Christen S., † 1659; hans Datter Birthe S., † 1720 (se om hende II S. 308), bragte S. til Generallieutn. Niels Rosenkrantz († 1676) og oprettede 1700 H. til et Stamhus, for hvilket hun fik Birkerettighed 24/9 1701 (først ophævet 1852), og som arvedes af hendes Broderdatter Charl. Am. Skeel, hvis Mand Gehejmer. Chr. L. v. Plessen († 1752) 1727 med kgl. Tilladelse solgte H. (58, 28 og 379 Td. H.) til Etatsr. Axel Bille til Ørumgd., † 1739, hvis Enke Sophie Seefeld 1751 overdrog H. (58, 62 og 326 Td. H.) til sin Søn, Gehejmer. Henr. Bille-Brahe († 1789); han solgte den 1765 til Konsistorialr. Joh. Ernst Tegder († 1779), hvis Enke 1780 solgte H. (58, 26, 325 Td. H. m. m.) for 41,000 Rd. til Hans Ammitzbøll, der 1791 solgte den for 52,000 Rd. til sin Fætter Kapt. Rasmus A. († 1850). Derefter bortsolgtes Godset, medens Hovedgaarden med Tilligg. købtes af Etatsr. A. Mourier-Petersen, der 1893 solgte den til den nuv. Ejer, Jægerm., Fideikommisbesidder H. Qvistgaard. — Hovedbygningen, der endnu til Dels er omgiven af Grave, er opf. 1562 og bestaar af een Fløj af Grundmur i 2 Stokv. med høj Kælder; Indgangen har tidligere været gennem et stort Taarn med Vindeltrappe, men paa Grund af Brøstfældighed blev det nedrevet i Beg. af 19. Aarh. Over Hovedindgangen sidder en Sten med Chr. Skeels og Hustru Birg. Ruds Vaabener og Aarst. 1645. (Se K. Hansen, D. Ridderborge I S. 37 flg.).
En Rettertingsdom 1499 beretter, at Kardeholm fordum kaldtes Roxø Haffwe, og at Jens Hasenberg, Ridder, i Roskilde for Kong Vald. tilskødede en velbaaren Mand Niels, kaldes Bugge, sin „Haffwe“ i Roxø, og at Axel Jepsen (Thott) — en Datterdattersøn af Hr. Niels Bugge — siden fik den paa Skifte med sin Svoger Jørgen Krumpen.
Den i engl. Krigstjeneste bekendte Generallieutn. Alb. Borgaard, † 1751, er født i Sognet 1659.
Udby Sogn
DFS; Kirkebøger og Folketællinger
Udby Sogn, Anneks til Holbæk, er den nordligste Spids af Halvøen og omgives mod S. af Holbæk Sogn. Kirken, mod S. V., ligger 2 3/4 Mil N. Ø. for Randers. De for en Del noget højtliggende, bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede samt skarpsandede, med Enge og Kær ved Fjorden og Kattegat.
Fladeindholdet 1896: 2116 Td. Ld., hvoraf 738 besaaede (deraf med Hvede 9, Rug 187, Byg 129, Havre 303, Boghvede 6, Spergel 5, Blandsæd til Modenhed 7, Grøntf. 22, Kartofler 28, andre Rodfrugter 42), Afgræsn. 470, Høslæt, Brak, Eng m. m. 363, Have 10, Hegn 7, Skov 21, Heder 267, Stenmarker m. m. 219, Veje og Byggegr. 19 Td. Kreaturhold 1898: 130 Heste, 563 Stkr. Hornkv. (deraf 314 Køer), 541 Faar, 248 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 87 Td.; 24 Selvejergd. med 74, 58 Huse med 13 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 466 (1801: 256, 1840: 292, 1860: 345, 1890: 445), boede 1890 i 83 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh., 280 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 11 af Fiskeri, 68 af Industri, 9 af Handel, 30 af Skibsf., 10 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Udby med Kirke, Skole, Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 118,565 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 8511 Kr., Antal af Konti 650) og Mølle. Udbyhøj, Lodsstation og Fyr, paa Elkjær Bakke (se S. 812), med Skole (paa Ringvangen) og Købmandshdl. Udbygaard har 1872 Td. H., omtr. 300 Td. Ld., hvoraf 229 Ager, 26 Eng, Resten Hede og Kær. Ryderne, Gde.
Udby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 328. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Holbækgaard.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af store, røde Mursten paa Sokkel med Skraakant. Syddøren og eet (tilmur.) Vindue ere bevarede. Taarnet (med Pyramidetag), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, er opført i gotisk Tid af Granit og Munkesten. Vaabenhuset, af smaa Mursten, er fra nyere Tid. Udsk. Altertavle i Barokstil med Niels Rosenkrantz' og Birthe Skeels Vaabn., fra 1682. Prædikestolen, fra 1688, Stolestaderne, Alterstagerne og Døbefadet, fra 1689, bære de samme Vaabn. som Altertavlen, ligesom disse ere malede paa Kormuren med Aarst. 1686. Klokke med Minuskelindskrift fra 1474.
Paa Udby Mark er en hellig Kilde, endnu besøgt ved Midten af 19. Aarh. (efter Sagnet tabte den sin Kraft, da en blind Hest vaskedes i den).
Voer Sogn
DFS: Kirkebøger og Folketællinger
Voer Sogn, det mindste i Herredet og adskilt fra Annekset Estruplund ved Ørsted Sogn, omgives af dette og Holbæk Sogn samt Randers Fjord. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil Ø. N. Ø. for Randers. De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jorder ere ler- og sandmuldede samt sandede. Fladeindholdet 1896: 1914 Td. Ld., hvoraf 684 besaaede (deraf med Hvede 7, Rug 199, Byg 130, Havre 296, Blandsæd til Modenh. 11, Kartofler 23, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 501, Høslæt, Brak, Eng m. m. 447, Have 7, Skov 3, Moser 7, Kær og Fælleder 168, Heder 73, Veje og Byggegr. 24 Td. Kreaturhold 1898: 130 Heste, 463 Stkr. Hornkvæg (deraf 255 Køer), 666 Faar, 174 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 99 Td.; 8 Selvejergd. med 39, 13 Arvefæstegd. med 39, 3 Fæstegd. med 10, 48 Huse med 10 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 414 (1801: 240, 1840: 311, 1860: 384, 1890: 408), boede 1890 i 89 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 265 af Jordbr., 30 af Industri, 15 af Handel, 11 af Skibsf., 49 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Voer (gml. Form: Oræ) med Kirke, Præstegd., Skole, Kornmagasiner, Kro, Købmandshdl., Anløbsbro for Dampskibe (ved Broens Yderende 13 F.), Færgested med Overfart til Mellerup (Støvring Hrd.) og Telefonst.; en Del af Lille-Sjørup (Resten i Ørsted S.).
Voer S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 326. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Stenalt.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra rom. Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vinduer, Norddøren og en Dør paa Korets Sydside ere tilmurede, Syddøren benyttes endnu; Korbuen er bevaret. I gotisk Tid tilføjedes det lille Taarn (Taarnrummet ikke forb. med Skibet) af store, røde Mursten, med Pyramidetag; Vestsiden hviler paa 2 Piller med 3 store, spidsbuede Aabninger. Vaabenhuset, af Mursten med afskraaet. Tag, er vistnok senere. Ny Altertavle (Forklarelsen) af Billedhugger Fjeldskov, fra 1874. (Den gml. Altertvl., i Renæssancestil, med Bjørn Andersens og Hustruer Sidsel Ulfstands og Karen Friis' Vaabener, fra 1573, er opsat i Skibets Vestende). Romansk Granitdøbefont med Løver, Ørne og Løvværk. Prædikestol i Renæssancestil, med Evangelisterne (af Fjeldskov), fra 1874. Stolestader fra 1604 og 1607. Præstestol fra 1649. I Skibets Vestende en Ligsten med Indskr.: F. Bvol Mws og 1431; en romansk Ligsten med Korsfigur ligger ved Indgangen til Vaabenhuset. Der er 1898 fundet Kalkmalerier fra omtr. 1500.
Estruplund Sogn
DFS: Kirkebøger og Folketællinger
Estruplund Sogn, Anneks til Voer, hvorfra det skilles ved Ørsted Sogn, omgives af dette og Holbæk Sogn samt Kattegat. Kirken, mod N., ligger 3 Mil Ø. N. Ø. for Randers. De for en Del noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende lermuldede, dog langs Kysten til Dels sandede, med Engstrækninger. Nogen Skov (Hulsk., m. m.).
Fladeindholdet 1896: 2767 Td. Ld., hvoraf 1120 besaaede (deraf med Hvede 59, Rug 208, Byg 258, Havre 436, Bælgsæd 4, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 23, Grøntf. 17, Kartofler 36, andre Rodfr. 73), Afgræsn. 536, Høslæt, Brak, Eng m. m. 501, Have 17, Hegn 8, Skov 189, Moser 31, Kær og Fælleder 294, Heder 17, Veje og Byggegrunde 48, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 220 Heste, 930 Stkr. Hornkv. (deraf 537 Køer), 642 Faar, 511 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 178 Td.; 29 Selvejergd. med 169, 49 Huse med 8 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 575 (1801: 263, 1840: 332, 1860: 508, 1890: 625), boede 1890 i 116 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomh., 398 af Jordbrug, 92 af Industri, 9 af Handel, 71 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Estruplund Kirke, ved Gaarden af s. Navn, og Byerne: Store-Sjørup, omkring en Sø, med Skole og Telefonst.; Tørslev med Skole; en Del af Ingerslev (Resten i Holbæk S.). Hovedgaarden Estruplund har 34 3/4 Td. H., 610 Td. Ld. (i Estruplund, Holbæk og Ørsted S.), hvoraf 105 Græsareal, 146 Skov og Plantage, 3 Tørvemose, Resten Ager. Tørslevgaard har 17 1/4 Td. H., 235 Td. Ld. (en Del i Voer S.), hvoraf 22 Eng, 2 Skov, 3 Mose, Resten Ager; 1 Hus. En Gaard i Ingerslev (2 sammenlagte Gde.) har 13 Td. H., 172 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 12 Skov, Resten Ager; 2 Huse. Hevring Mølle, Vand- og Vejrmølle.
Estruplund S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 327. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Stenalt.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor med lille Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af store, røde Munkesten. Paa Skibet Rundbuefrise, paa Nordsiden baaren af Søjler. Begge Døre og eet Vindue ere bevarede (Nordd. og Vinduet tilmur.). Senere i Middelalderen forlængedes Skibet mod V.; samtidig indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og Taarn, med Pyramidetag, og Vaabenhus, med Kamgavl og Blindinger, opførtes af Mursten. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont med Ornamenter og Figurer. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder. Der er 1899 fundet Kalkmalerier over hele Kirken, fra 1537. Den ene Klokke er meget gammel.
Estruplund (ifl. D. Atl. oprindl. Ladegaard til Hevringholm) ejedes af Anders Jørgensen Friis, Eske Brock († 1625), hans Svigersøn Frands Lykke 1638 (i Tingbogen for 1680: „For 53 Aar siden stode 2 Bøndergde. ved E., som bleve afbrudte, og Jorderne underlagte Hovedgaarden“), dennes Søn Kaj L. Kommissærerne i dennes Bo udlagde 1662 E. til Herredsfoged i Bjeverskov Hrd. Peder Gad for 2514 Rd.; derefter ejedes den af Knud Jensen 1671-80, Maren Jensdatter Hammel, Oberst Joh. Rantzau, Laurids Erichsen Vraae 1689, † 1712; hans Enke Else Eskildsd. solgte 1723 E. (34 og 215 Td. H.) til Justitsr. Jacob Kaalund, † 1744, hvorefter den 1745 paa Aukt. blev solgt for 11,720 Rd. Sølv i 8 og 10 Skillingsstykker til Kancellir. Hans Eilert Stenfeld, der straks overdrog Buddet til Forpagter paa Mariagerkl. Hans Vincentsen Tørslev, som 1765 overdrog den (34 og 210 Td. H.) til sin ældste Søn Laurs Chr. T., † 1783; hans Enke Anne Margr. Schifter solgte 1785 E. (33 og 215 Td. H.) for 30,000 Rd. til Chrf. Møller fra Aalykkegd., der 1787 overlod den for 25,000 Rd. til sin Søn Hans Adolf M., † 1791, hvorefter den (34 og 204 Td. H.) paa Aukt. blev købt for 38,100 Rd. af Kancellideputeret Grev Preben Brahe Schack til Stenalt, med hvilken E. var forenet til 1806, da Greven solgte den for 98,000 Rd. til Kapt. J. C. Mylius († 1852), som 1851 overdrog den (i alt 175 Td. H.) for 80,000 Rd. til Sønnen, Kmjkr. S. W. V. M., og han solgte den (32 og 25 Td. H.) 1853 for 120,000 Rd. til Brygger H. Müller og Kapt. Fr. Buchwald til Anneberggd., hvilke 1854 afhændede den til sidstes Søn Lieutn. J. Chr. B. for 81,405 Rd., fra hvem.Sparekassen Bikuben overtog den 1899 for 219,500 Kr. — Den nuv. Hovedbygning er opf. 1863 af røde Sten. I den paa en høj Skrænt smukt anlagte Have er en høj, klippet Bøgehæk.
Tørslevgaard er en gammel adelig Sædegaard, thi 1412 nævnes Jon Nielsen i T., 1462 Niels Henriksen Prip i T., 1477 Maren Torbernsdatter i T. og 1610 Fru Kirsten Munk smstds.
Estruplund var Anneks til Ørsted, indtil det blev Anneks til Voer 1761 (Reskr. af 9/10 1751).
Ørsted Sogn
DFS: Kirkebøger og Folketællinger
Ørsted Sogn, det største i Herredet og Amtet, omgives af Estruplund, Holbæk og Voer Sogne, Randers Fjord med Grund Fjord, Sønderhald Hrd. (Vejlby, Gjesing og Vivild S.), fra hvilket det for en Del skilles ved Hejbæk og Hevring Aa, samt Kattegat. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 1/2 Mil Ø. N. Ø. for Randers. De for en Del noget højtliggende, bakkede Jorder ere gode, muldede og lerblandede, en mindre Del sandede (Hevring Hede, „Lykken“ og „Bakkerne“), med meget betydelige Engstrækninger. Stenalt Skov. De tidligere Hollandsbjærg Holme i Grund Fjord ere nu inddæmmede.
Fladeindholdet 1896: 9336 Td. Ld. (deraf opføres i Matr. 460 i Sønderhald H.), hvoraf 3185 besaaede (deraf med Hvede 32, Rug 671, Byg 690, Havre 1263, Frøavl 42, Blands. til Modenh. 153, Grøntf. 14, Kartofl. 142, andre Rodfr. 174), Afgræsn. 2379, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2817, Have 46, Hegn 11, Skov 174, Moser 84, Kær og Fælleder 78, Heder m. v. 422, Veje og Byggegr. 135, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 698 Heste, 2820 Stkr. Hornkv. (deraf 1506 Køer), 2715 Faar, 1126 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 499 Td.; 96 Selvejergd. med 406, 11 Arvefæstegd. med 30, 1 Fæstegd. med 5, 247 Huse med 53 Td. Hrtk. og 68 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 2146 (1801: 1069, 1840: 1307, 1860: 1744, 1890: 2201), boede 1890 i 431 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 107 levede af immat. Virksomh., 1280 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 7 af Fiskeri, 389 af Industri, 100 af Handel, 199 af forsk. Daglejervirks., 66 af deres Midler, og 50 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ørsted, stor, købstadlignende Landsby med Kirke, Præstegd., Missionshus („Bethesda“, opf. 1899), Skole, teknisk Skole (opr. 1881), Tinghus (Lokale i Fattiggaarden) med Politistation, Syge- og Epidemihus (opf. af Amtet 1885, med 25 Senge), Fattiggaard (paa Ørsted Mark, opr. 1881, Pl. for 32 Lemmer), privat Haandgerningsskole med Pogeskole, Distriktslægebolig, Lægebolig, Dyrlægebolig, Apotek (opr. 1867), Farveri, Bryggeri, 2 Møller, Andelsmejeri, Købmandshdlr., m. m., Gæstgiveri, Statstelefonst. og Postkontor; Hevring med Skole og Forsamlingshus (opf. 1891); Bode med Skole; Hollandsbjærg med Skole og Forsamlingshus (opf. 1894); en Del af Lille-Sjørup (Resten i Voer S.). Hovedgaarden Stenalt med Christianslund har 105 3/8 Td. A. og E. Hrtk. og 7/8 Td. Skovsk., omtr. 2200 Td. Ld. (i Ørsted, Voer, Gjesing og Marie Magdalene S.), hvoraf omtr. 400 Eng, 800 Skov, Resten Ager; desuden høre til Stenalt omtr. 21 1/2 Td. H. Fæstegods og 98 Td. H. Arvefæstegods. Sandgaard, Langtoftegd., Lykkegd., Maarupgd., Højgd., Bomhøje, Gd.
Ørsted S., en egen Sognekommune, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 325. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Stenalt.
Den anselige Kirke (udv. Længde med Taarnet 127 F., Skibets Bredde 33 F.) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer og begge Døre (Vinduer og Sydd. tilmur.) ere bevarede. Begge Portaler ere rigt smykkede med Billeder; paa den sydl. ses saaledes til højre Frelseren med Korsglorie, Syndefaldet m. m., til venstre en Konge og derunder Løvværk, og paa Overliggeren et Par Løver; den nordl. har ligeledes Figurer paa hver Side og paa Overliggeren Frelseren. Ogsaa paa andre Steder i Murene findes Stenbilleder, saaledes mod S. en Frise med Christus og Evangelisterne (se Vignetten S. 915). I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, af Granitkvadre og store Mursten, med hvælvet Underrum og Pyramidetag, og Vaabenhuset, med Kamgavl, tilføjedes. Ved Korets Sydside har været et 1595 af Jak. Bjørn og Anne Krabbe opf. Gravkapel; (i Kapellet lod Anne K. 1597 opsætte en rødlig Sten med Stenalts Ejeres Navne); det blev solgt 1826 og nedbrudt, og Ligene nedsænkede i et Hjørne af Kirkegaarden. Rigt udsk. Altertavle i Renæssancestil med Chr. IV's Navnetræk. Paa Alterstagerne Jak. Bjørns og Anne Krabbes Vaabn. og Aarst. 1594. Romansk Granitdøbefont med Mandehoveder paa Foden. Prædikestol i Renæssancestil med Vaabn. og karakteristiske Karyatider. Paa de øverste Stolestader Vaabner og Aarst. 1607. Under Korbuen en Tavle med Indskr., der melder, at Anne Krabbe 1613 har givet en Kalk og Disk af Sølv og ladet en Kande gøre af den gml. Kalk; Kalken er en af de prægtigste i Landet (se Tidsskr. for Kunstind. 1889 S. 198). Orgel fra 1892. I Skibet Malmlysekrone, givet 1685 af Chr. Seefeld og Hustru (Kronen vist fra 1588). I Korvæggen en pragtfuld Ligsten, med Portrætfigurer, over Bjørn Andersen, † 1583, og hans to Hustruer Sidsel Ulfstand og Karen Friis, og en anden (beskadiget) over Sønnen Jak. Bjørn, † 1596, og Hustru Anne Krabbe, † 1618. Af andre Ligsten nævnes en over Mette Nielsd. Rosenkrantz, † 1436 (Enke efter Laur. Muus), med Billede, og en over Anders Jakobsen Bjørn, † 1490, og Hustru Anne Lauridsd. Muus, begge i Taarnrummet. I Skibet Epitafium, med Portrætter, over Præsten Thøger Nielsen Ferslev, † 1670, opsat 1666 af ham og hans 2. Hustru Gertrud Jensdatter. Paa Hvælvingerne er der fundet Dekorationer fra omtr. 1570.
Stenalt (Stenholt; om en Jmfr. Gunder paa Stenalt, se Skjørring Kirke, Sønderhald Hrd.) ejedes af Bo Leigel, der 1375 solgte Gaarden m. m. til Jens Muus, derpaa dennes Sønner Laur. og Strange M., hvilken sidste senere overdrog Broderen al sin Arv. Laur. M. tog 1433 Laas paa Gaarden, men døde uden Sønner, hvorfor S. kom med Datteren Anne til Anders Jakobsen Bjørn, † 1490, Sønnen Gamle Bjørn Andersen (bekendt fra Drabet paa Povl Laxmand), hans Sønner Henrik og Anders Bjørnsen, dennes Søn Bjørn Andersen den yngre, † 1583, hans Søn Jak. Bjørn, † 1596 som Slægtens sidste Mand. Efter Enken, Anne Krabbes Død 1618 blev S. solgt til Enevold Kruse til Hjermeslevgd. m. m., † 1621. Efter hans Enke Ellen Marsvins Død 1632 tilfaldt S. deres Sønnesøn Tyge Tygesen Kruse, † 1649, hvis Moder Fru Karen Sehested arvede S. og bragte den til sin 2. Mand Jørgen Seefeld til Visborggd., † 1667, derpaa Sønnen Chr. S., hans Søn Kapt. Mogens S., der med sin Moder 1713 solgte S. (81, Tiender 111 Td. H. m. m.) til sin Svoger Etatsr. Axel Bille til Holbækgd. m. m., † 1739, som 1730 fik kgl. Bevill. paa, at S. maatte høre under Holbækgd.s Birketing, og hvis Enke Sophie Seefeld 1751 overdrog S. (94, med Estruplund, 123 og 399 Td. H.) til den ældste Søn Etatsr. Knud Bille, † 1787. Hans Datter Ida Skeel B. bragte S. til sin Mand Grev Fr. Chr. Schack til Stamhuset Giesegd. († 1790), der 1768 fik Skøde paa hendes Søsters og Svogers Sophie Seefeld Billes og Major Axel Rosenkrantz' Halvpart i S. Under 29/1 1787 oprettedes S. til et
 |
Stamhus (80, 111, 442 Td. H.), hvori 1802 ogsaa Estruplund indlemmedes (se S. 919), for Sønnen Grev Preben Brahe Schack, der dog allerede 27/12 1805 fik Bevill. til at afhænde Stamhuset imod en Fideikommiskapital paa 125,000 Rd., hvorefter S. 1810 blev solgt til Generalkrigskommissær B. Holm og fra 1812 ejedes af Kmjkr. (senere Gehejmer.) Fr. S. Raben til Beldringe, derpaa Sølieutn. J. Kraft Dinesen Vedel, Etatsr. H. J. Hansen til Bramstrup († 1832), Statskassen, og fra 1823 af General Frands Chrf. Bülow († 1844), der 1824 solgte den til Højesteretsadvokat Jens Laasby Rottbøll († 1824) og Etatsr., Stænderdeputeret Malthe Bruun Nyegaard († 1877), der 1842 solgte Gaard og Gods for 227,000 Rd. til P. Chr. Bruun, som 1847 overdrog den til Sønnen, den nuv. Ejer, Kmhr., Hofjægerm. R. Bruun. — Den nuv. Hovedbygning, der ligger lavt, næsten helt omgiven af Moser og Kær, er opf. ved Aar 1800 i italiensk Stil af Grundmur med fladt Tag og bestaar af 1 Fløj i 2 Stokv. med Kælder. Den tidligere Bygning, som da blev nedbrudt, var opf. af Bjørn Andersen den y.; den var omgiven af Grave og bestod af 3 grundmurede Fløje i 2 Stokv.; over Graven førte fra S. en Bro, ad hvilken man gennem en hvælvet Port kom ind til Gaarden; i Bygningen var et Kapel. I Haven har staaet en af Anne Krabbe opstillet Runesten, der nu er forsvunden. Om de to Søjler, som have staaet ved Indkørslen til den gml. Bygning, se under Randers S. 804. I Skoven er anlagt en Vildandepark. — Omtr. 1/4 Mil S. for Stenalt ved Udkanten af Skoven har den nuv. Ejer paa en nedlagt Fæstegd. 1866 opf. en herskabelig Bolig med Taarn og Spir, Christianslund. (Om St. se K. Hansen, D. Ridderborge I S. 1 flg.).
Ved Kirken staar en grundmuret gml. Kirkelade, der 1639 indrettedes til et Hospital af Tyge Kruse og 1649 fornyedes af Jørgen Seefeld samt 1738 forbedredes af Axel Bille; det var indrettet til 14 Lemmer; 1869 solgtes Bygningen til Kommunen, der afgav den til Økonomilejlighed for Førstelæreren, og Renten af Kapitalen, nu 10,000 Kr., uddeles til 14 Almisselemmer.
Mikkel Poulsen i Ørsted nævnes 1458.
At Herredet før har været en Ø, er alt omtalt S. 915, og Ørsted skal i gamle Dage have været dens Købstad (se S. 814), der har staaet i umiddelbar Forbindelse med Fjorden og Havet. Fra den S. 915 omtalte Kærstrækning skyder der sig en lang, smal Arm op til Byen, og mod S. V. i Byen findes et Gadekær, som Traditionen lader være en Rest af Havnen, og hvori der i 19. Aarh. skal være fundet et Skibsanker; baade her og mod S. ved det fordums Indløb til Havnen har der været Rester af Fortøjningspæle; en Gade i Byen kaldes Toldbodgyde.
Byen Bode, der ligger nærmere ved Grund Fjord, skal have været Ørsteds Ladeplads. Det meste af Ørsted By, 49 hele og halve Bol med Præstegaarden, brændte 21/4 1696 (Bircherods Dagb. S. 318), og 12/4 1777 brændte 7 Gaarde og 17 Huse. Præstegaarden er nyopf. efter en Brand 16/3 1899.
Kilde: Trap Kongeriget Danmark 3. udgave 1898, bind 4 del2
