Ringkjøbing

Beskrivelse af amtet fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III, bind 5 (1904): ​​​​​​​

​​​​​​​Ringkjøbing Købstad ligger i Hind Herred under 56° 5′ 27,41″ n. Br. og 4° 19′ 55,63″ v. L. for Kbh. (beregnet for Kirketaarnets Spids) ved den nordøstl. Kyst af Ringkjøbing Fjord, 4½ Mil fra dennes Udløb Nyminde Gab, paa et fladt Terræn, omgiven af Ager og Eng; det højeste Punkt er ved Kirketaarnets sydvestl. Hjørne, 19,74 F., c. 6 M. Byen ligger c. 6¾ Mil S. for Lemvig, 5 Mil S. V. for Holstebro, 11 Mil V. for Silkeborg og 7¼ Mil N. N. V. for Varde (ad Jærnbanen henh. 7,7 Mil, 57,9 Km., 6,4 Mil, 48 Km, 13,9 Mil, 105 Km., og 8,8 Mil, 66 Km.). Dens Udstrækning fra N. til S. er omtr. 1300, fra V. til Ø. 900 Al. Hovedgaderne ere fra N. til S. Østergade, der fortsættes i Østerstrandgade, Nygade, der fortsættes i Grønnegade, og Vestergade, der fortsættes i Vesterstrandgade; Nygade og Vestergade udmunde i Torvet, fra hvilket Bredgade (før Adelgade) fører mod Ø. ud til Landevejen til Aarhus og Varde; mod N. fører Nygade ud til Landevejen til Holstebro. Gaderne, der skære hverandre i regelmæssige Linier, ere for det meste lige og godt brolagte (se Vignetten S. 447), og Byen har et net og venligt, men intet gammeldags Udseende og er uden gamle Bygninger af Interesse; de fleste ere i eet Stokv. Særligt tiltalende og hyggeligt virker det store Torv med sine klippede Lindetræer. Skønt Byen som nævnt ligger lavt, er der dog en vid Udsigt over den flade Omegn, over Fjorden og det frugtbare Holmsland, som adskilles fra Byens Markjorder og Rindum Sogn ved det mindst 80 Al. brede og 9 Al. dybe Vandløb Von Aa, som forbinder Fjorden med Stadil Fjord og danner dennes Afløb, og over hvilken der fører en 1862 opf., 1896 fornyet Bro (90 Al. lang) til Holmslands sydøstlige Hjørne.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1902 c. 40, Markjorderne 508 Td. Ld. (ved Res. af 27/2 1890 indlemmedes en mindre Del af Rindum Sogn i Købstaden). Der var da 20 Gader og Stræder og 4 Torve og Pladser. Husenes Antal var c. 350 (1/2 1901: 339), hvoraf c. 290 paa Bygrunden. Af Fladeindholdet 1896, i alt 562 Td. Ld., vare 432 Ager og Eng, 10 Kær og Fælleder, 25 Haver, 7 Skov, 14 Heder m. m. og 73 Veje og Byggegrunde. Det saml. Hartk. var 1/1 1895 50 Td., hvoraf 30 hørte til 11 Gaarde og 20 til 75 Huse; 9 Gaarde og 44 Huse dreves fra Ejendomme i Byen.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/4 1902 3,040,150 Kr. (Antal af Forsikringer 356).

Kort Ringkøjbing
Kort over Ringkjøbing


Om Ringkjøbing Købstads Landdistrikt, der kun med Hensyn til Fattigvæsen hører under Ringkjøbing, se Hind Hrd. * Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes: Den lave Kirke, vistnok indviet til St. Jørgen, paa den grusede Kirkeplads N. for Torvet, bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutning, Taarn mod V. og Korsarm mod N. De ældste Dele, Skib og Kor, ere opf. i gotisk Stil, vistnok i 15. Aarh., af Mursten; alle Murene ere 1873-75 blevne dækkede af et tykt Lag Cementpuds. Skibet har to spidsbuede, 10 Alen høje Hvælvinger, Koret en lignende. Kirkens Mure støttes af svære Piller og have rundbuede Vinduer. Skibet er indv. 22¼ Al. langt og 11¼ Al. bredt, Koret 13 Al. langt og 11½ Al. bredt. Taarnet, vistnok fra Middelalderens Slutn. eller tidlig Renæssancetid, er af Mursten, med Spidsbue ind til Skibet og spidsbuet Hvælving, under hvilken er anbragt et lavtliggende Bjælkeloft over Taarnrummet, der er Forhal, med rundbuet Indgang fra Vest. Taarnets Grundflade er mindre end Overfladen, saa at det bliver bredere opad; ved en Restauration 1866 fik det de nuv. 4 Spidsgavle, mellem hvilke et lavt, firsidet Spir (efter Tegn. af Prof. Walther). Korsarmen, med fladt Loft og Rundbue ind til Skibet, er opf. af Mursten, af Præsten Hans Iversen Borch, † 1625; den har Siddepladser og et Pulpitur. Ved en indv. Restauration 1879 fik Kirken nye Stolestader og nyt Gulv samt Varmeapparat, der er anbragt i en lille Udbygning ved Korets Nordside. I Kirken er indlagt Gas. Altertavlen, skænket af Fr. VII, er et Maleri (Bjærgprædikenen) fra 1848 af Sophus Schack. Alterskranken er af Smedejærn i Barokstil med Bogst. WAS (ɔ: Amtsforvalter Willads Andersen, som lod opføre en muret, nu nedbrudt Begravelse N. for Koret) og MPD. samt Aarst. 1691. Prædikestolen er i Renæssancestil. Døbefonten, af bronceret Zink, er Thorvaldsens Engel med Muslingskallen. I Skibets Vestende et Pulpitur i Renæssancestil med Malerier af Jesus og Apostlene. Paa dette staar Orgelet, i Barokstil. I Korsarmen et lille Egetræskrucifiks fra den senere Middelalder (et udsk. Billede fra s. Tid af en Biskop findes i Taarnet). I Skibet to Malmlysekroner i Barokstil, den ene skænket 1692 af Borger Christen Hansen, den anden af Borgmester Jens Olufsen, † 16.., og et tremastet Skib; i Korsarmen en yngre Lysekrone. I Koret Epitafium over ovenn. Præst Borch og i Skibet et andet over Provst Mag. Hans Hansen Kjær, † 1652, med Hustru og Børn. Der har været Begravelser under Gulvet; men der er ikke bevaret nogen Ligsten. I katolsk Tid har der i Kirken været et St. Anne Alter, til hvilket Hr. Anders Sørensen, Vikar i Ribe, 1522 solgte og skødede Hedegaard i Velling Sogn.


Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, som tillige er Præst til Rindum. Kirken ejede Juni 1902 i Kapitaler 13,950 Kr. og i Jorder ¼ Td. H. (aarl. Lejeindtægt: 59 Kr.); dens Gæld var 1350 Kr.

Et Missionshus, Grønnegade, er opf. 1884 af røde Mursten.

Kirkegaarden, mod N. V. ved Holstebrovejen, er anlagt 1806; den er nu c. 1¼ Td. Ld. Et Ligkapel, af røde Sten, er opf. 1880. Fra 1811 ophørte al Begravelse paa den gamle Kirkegaard ved Kirken og Pladsen blev da planeret.

Raad-, Ting- og Arresthuset (se Vignetten S. 453), Torvet, er opf. af Mursten (malet) 1849 i to Stokv. med højere Midtparti over Indgangen; det ejes af Amtskommunen med 2/3 og Købstaden med 1/3. Det indeholder bl. a. en Amtsraadssal (restaur. 1893), en Rets- og Byraadssal (heri flere smaa Billeder fra Byens Fortid), Lokale for Forligskommissionen og Arrestforvarerens Bolig samt Plads til 9 Arrestanter; paa Loftet Arkivværelser for Amts- og Byraad. Det ældre Raadhus laa paa samme Sted.

Den kommunale Borger- og Realskole, Kirkepladsen, er opf. 1872 af røde Mursten i 2 Stokv., med en 1900 opf. Tilbygning af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder (Arkitekt: O. Berg, Esbjærg) og et 1898 opf. Gymnastikhus ud til Vestergade. Der er fælles Undervisning i Forskolen til 8 Aars Alderen, derefter deles Eleverne i Drenge- og Pigeklasser, men fra 14 Aars Alderen gaa de flinkeste over i de fælles Realklasser. I de øverste Klasser, fra hvilke der dimitteres til alm. Forberedelseseksamen, betales Skolepenge. Skolen havde 1/5 1902 313 Elever, fordelte i 14 Klasser, 3 Lærerinder og 9 Lærere, hvoraf en er Førstelærer og Overlærer. Desuden er der to private Pogeskoler. — Teknisk Skole, Nygade, er opf. 1888 af Haandværkerforeningen (med 6000 Kr. Tilskud fra Staten). Den har Lokaler i den nordl. Fløj af Haandværkerforeningens Bygning, af røde Mursten i 1 Stokv. (Arkitekt: Wiinholt); Aar 1901-2 havde den 103 Elever.

Amtssygehuset, mod N. Ø. ved Sygehusgade, en ombygget, tidligere Tvangsarbejdsanstalt, af røde Mursten i 1 Stokv., ejes af Amtskommunen. Det har 22 Senge, Operationsstue og Desinfektionsanstalt; Vurderingssum: 32,800 Kr. Epidemihuset, i Nærheden af Sygehuset, ejes ogsaa af Amtskommunen; det er opf. 1889 efter Tegn. af Arkitekt Wiinholt af røde Mursten i 1 Stokv. for c. 22,000 Kr.; det har 13 Senge. — Byens Fattiggaard, lige over for Sygehuset i Alleen Ø. om Byen, er opf. 1855 af røde Mursten i 1 Stokv. og har Plads til 19 Lemmer.

Ringkjøbing Friboliger, Alleen, af røde Sten i 1 Stokv., ere oprettede 1880 ved ugtl. 10 Øres Bidrag paa en af Konsul A. C. Husted skænket Grund, med Friboliger til 8, over 50 Aar gamle trængende uden for Fattigvæsenet; Stiftelsen bestyres af 6 Medlemmer, valgte af Byraadet, Handels- og Haandværkerforeningen. Kroners Legatgaard, Østerstrandgade, af røde Sten i 1 Stokv., er opr. 1804 af Jens Kroners Datter, Anna Cathrine, og hendes Mand Købm. Jens Mølberg, til Fribolig for 5 trængende Borgerfamilier, fortrinsvis af Legatstifternes Familie; det bestyres af Byraadet; Legathusets Bygninger solgtes til Nedbrydelse 1855, Grunden solgtes 1857, og Byens dav. Fattighus traadte i Stedet for Legathuset. — Aldersly, ved Gangstien Ø. for Byen, opf. 1882 af røde Sten i 1 Stokv., ejes af Kommunen og er Bolig for alderdomsunderstøttede.

Banegaarden, N. for Byen ved Enden af St. Blichers Vej, er opf. 1874.

Gasværket, mod N. V. ved Kirkegaarden, er anlagt 1894; i 1901 produceredes 3,741,600 Kbfd. Gas.

Posthuset har lejet Lokale i det 1863 opf. Apotek, Hj. af Østergade og Bredgade, Telegrafstationen i Østergades Forlængelse. Toldkammerbygningen, ved Stranden ved Holmslandsvej, af røde Sten i 2 Stokv., ejes af Staten, der har udlejet den til Privatboliger; Toldvæsenet har nu Lokaler i Jærnbanepakhuset.

Af andre Bygninger nævnes Præsteboligen, Bredgades Forlængelse, (Embedsbolig), By- og Herredsfogedkontoret, lejet Lokale i Nørregade, den ovfr. nævnte Haandværkerforening, Odd-Fellow Logen, St. Blichers Vej, opf. 1897 af røde Sten i 2 Stokv. (Arkitekt: E. Schwanenflügel), og et Højskolehjem, i den gamle Borgmesterbolig (nu Købmandsgaard) ved Torvet, i Vestergade.

Et Lystanlæg, mod Ø. uden for Byen ved Vardevejen, c. 7 Td. Ld., er anlagt 1866 (senere udvidet) for en Del ved Apoteker, Justitsr. C. C. Heibergs Foranstaltning. En aaben Pavillon er opf. 1897 af Kommunen.

Indbyggertallet var 1. Feb. 1901 2712 (1801: 771, 1840: 1239, 1860: 1409, 1890: 2290). — Erhverv 1890: 343 levede af immat. Virksomhed, 933 af Haandværk og Industri, 531 af Handel, 109 af Jordbrug, 12 af Gartneri, 25 af Fiskeri, 216 af forsk. Daglejervirks., 85 af deres Midler, 31 nøde Almisse, og 5 sade i Fængsel. — Byen har en Del Jordbrug, Haandværk og Handel, navnlig Udførsel af Heste, Kreaturer, Svin, Huder og Skind, dels over Esbjærg, dels med Jærnbanen S. paa, men den næsten umulige Sejlads paa Fjorden (se ndfr.) hindrer Byens Fremvækst, ligesom den skader det tidligere ret vigtige Fiskeri. Da der fra Nyminde Gab til Torsminde ikke findes nogen Havn eller noget Tilflugtssted for Fiskerne, maa Havfiskeriet foregaa fra aaben Strand i Smaabaade under stadig Livsfare, og der har derfor i de senere Aar næsten intet Havfiskeri været. Derimod er der et ret betydeligt Fiskeri, særlig af Aal, i Ringkjøbing og Stadil Fjorde; men de slette Udløbsforhold fra Ringkjøbing Fjord hæmme dog ogsaa dette Fiskeri. Udbyttet af Fjordfiskeriet var 1898 c. 125,000, 1899 195,000, 1900 165,000 og 1901 109,000 Kr.

Af fremmede Varer fortoldedes i 1901 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 2197 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 4701 Pd., uldne Manufakturvarer 7275 Pd., Vin 13,660 Pd., andre Spirituosa à 8° 298 Vrtlr., Glas og Glasvarer 10,426 Pd., Stentøj, Fajance osv. 6586 Pd., Kaffe 25,500 Pd., Rismel og Risengryn 1993 Pd., Salt 109,515 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 16,238 Pd., Tobaksblade og -stilke 127,550 Pd., fabrikeret Tobak og Cigarer 3212 Pd., Stenkul 100,000 Pd., Metaller og Metalvarer 231,562 Pd. samt Tømmer og Træ 54,133 Kbfd.

Ved Udg. af 1901 var der ved Toldstedet hjemmehørende 3 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 14 Tons.

Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1901, efter Fradrag af Godtgørelser, 39,772 Kr., og Krigsskatten af Vareindførslen 7402 Kr., i alt 47,174 Kr. (2511 mindre end i 1900).

I Ringkjøbing holdes flg. Markeder: 1 i Febr. med Heste, 1 i April, 1 i Juni, 1 i Juli, 1 i Aug. og 1 i Okt. med Heste og Kreaturer. Torvedag fra Paaske til Mikkelsdag Lørdag, ellers Onsdag.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 2 Tobaksfabrikker (den ene, Mølgaards, er grundl. 1830 og har c. 85 Arbejdere), 1 Orgelfabrik (Andresens, grl. 1890), 1 Uldspinderi og Klædefabrik (Aktieselsk. fra 1901, Aktiekap. 24,000 Kr.), 1 Vognfabrik, 1 Cikorietørreri (hørende til Aktieselsk. „De danske Cikoriefabrikker“), 1 Fabrik af Maltsaft, 1 Jærnstøberi (Aktieselsk., opr. 1899, Kap. 25,000 Kr.; c. 10 Arbejd.) og 1 Sodavandsfabrik. Byen har 3 Bogtrykkerier.

I Ringkjøbing udgives 3 Aviser: „Ringkj. Amts Avis“, „Ringkj. Amts Dagblad“ og „Ringkj. Avis“.

Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 89 Heste, 152 Stkr. Hornkv. (deraf 136 Køer), 130 Faar, 205 Svin og 6 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver, samt Herredsfoged og Skriver i Ulvborg og Hind Hrdr., og et Byraad, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 7 valgte Medlemmer. — Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Fattigvæs.

Finansielle Forhold 1900. Indtægter: Skatter 45,187 (deraf Grundsk. 1053, Hussk. 1772, Formue-og Lejlighedssk. 42,314, Bidr. fra Landdistr. 48), Afgifter efter Næringsloven 6042, Indtægt af Aktiver 7318 (deraf Gasværk 1466), Tilskud af Stat til Alderdomsunderst. 3512, Skolekontingent 2513, Tilskud til Realskolen 1750 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 669, til Amt 308, til Amtsskolefond 665, Byens Bestyrelse 2763, Fattigvæs. 6377, Alderdomsunderst. 7176, Skolevæs. 66,369 (hvoraf c. 46,000 Kr. til den nye Skolebygn.), Rets- og Politivæs. 3606, Medicinalvæs. 3700, Gader og Veje 3633, Belysn. 1507, offtl. Renlighed 982, Brandvæs. 231, Lystanlæg 547, Højtidsoffer 1465 Kr. Kommunen ejede 31/12 1900 i Kapitaler 61,866 og i faste Ejendomme 374,000 Kr. og skyldte bort 193,597 Kr. For 1902 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 7,20 pCt.; den anslaaede Indtægt var 933,900 Kr.; deraf var skattepligtig Indt. 721,650 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: 1/3 af Ting- og Arresthuset, Skolebygningerne, Fattiggaarden med Jorder, Legatgaarden, Aldersly, et Hus til Brug for smitsomme Sygdomme, Gasværket, et Sprøjtehus, den tidligere Præstebolig ved Kirkepladsen, Markedspladsen, Byens Fællesjorder af Hrtk. 8 1/8 Td.

Byen har 1 Politibetjent, 1 Reservepolitibetjent, 1 Vægter og 1 Reservevægter. Desuden er der et Ordenskorps i Forbindelse med Brandkorpset, ved hvilket det er Borgerpligt at gøre Tjeneste; men en ændret Vedtægt for Brandvæsenet, som tilsigter et fast Korps, er under Udarbejdelse.

I Ringkjøbing Bank, opr. 5/12 1872, er Aktiekapit. 100,000 Kr.; 30/6 1901 var Folio- og Indlaanskontoen 530,155, Vekselkontoen 231,172 Kr. — I Ringkj. Landbobank, opr. 14/4 1886, er Aktiekapitalen 100,000 Kr.; 31/12 1900 var Folio- og Indlaanskontoen 887,058, Vekselkontoen 526,961 Kr. — I Ringkj. og Omegns Sparekasse, opr. 30/12 1844, var 31/3 1900 Spar. Tilgodeh. 1,954,609 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 153,320 Kr., Antal af Konti 5458. — Den vest- og sønderjydske Kreditforening af Landejendomsbesiddere, opr. 1860, har Hovedkontor i Ringkjøbing.

Ringkjøbing har ikke nogen Havn, men kun en c. 60 Al. lang Havnebro med 2-5 F. Vand; den anløbes kun af Fiskerbaade. Byen er for Tiden afskaaren fra al Skibsfart paa Grund af de umulige Indsejlingsforhold i Fjorden. Den c. 4 Mil lange og 2 Mil brede, c. 53,200 Td. Ld. (5,3 □ Mil) store Ringkjøbing Fjord (tidligere kaldet Stavning Fjord eller Sønderfjord i Modsætning til Stadil Fjord), der har en Dybde af 6-12 F., har tidligere haft en større Aabning i den 6-7 Mil lange Klitrække, Holmslands Klit, der afgrænser den fra Havet, men har nu kun Indsejling gennem Nyminde Gab og den c. 1½ Mil lange, smalle og grundede Nymindestrøm (mellem Holmslandsklit og Halvøen Tipperne), der stadig vandrer mere og mere mod S. og ligesom hele Fjorden er belemret med Grunde og Smaaøer („Pampuser“ og „Polder“) samt er underkastet store Forandringer i Dybdeforholdene, ja undertiden helt lukkes Uger igennem ved Sandbarrer, saa at Fjorden forvandles til en Indsø („Danmarks største Indsø“). Fjordens Vandstand, som allerede ved Middelhøjde er 1 F. over Havets — da den smalle Udløbsstrøm ikke er i Stand til at skaffe tilstrækkeligt Afløb for den Vandmængde, Fjorden modtager gennem flere Aaer, navnlig den vandrige Skjern Aa —, stiger da saaledes, at de omliggende lave Agre og Enge oversvømmes. Den stærke Strøm fra Skjern Aa, som gaar mod V. og kunde bidrage til at bolde Gabet aabent, brydes i sin Kraft ved Tipperhalvøen. Der er i 19. Aarh. anvendt store Summer paa Undersøgelser af Fjorden og paa Planer om at afhjælpe disse uheldige Forhold, bl. a. ved at frembringe et nyt Udløb nordligere i Klitrækken og ved Havneanlæg, saaledes i 1890’erne om et Kanal- og Havneanlæg ved Hvide Sande eller ved Kanalisering af Skjern Aas Strøm, saa at den kan bryde gennem Klitrækken; men alt har hidtil ikke ført til noget. En af Staten anskaffet Sandpumper arbejder nu paa Uddybning af Nymindestrømmen, men er i Løbet af 3 Aar endnu ikke naaet til Dybet i Fjorden. Fra Byraadet, de stedlige Landboforeninger og Fiskeriforeninger samt c. 1600 Lodsejere er der til Regeringen indgivet Andragende om at faa et bedre Udløb end Nymindestrømmen. (Se S. H. A. Rambusch, Studier over R. Fjord, Kbh. 1900).

I gejstlig Hens. danner Ringkjøbing eet Pastorat med Rindum Sogn.

I Ringkjøbing bo Amtmanden (Amtmandsboligen er paa Rindumgaard, 1/5 Mil N. for Byen) og Stiftsfysikus for Ringkjøbing Amt, ligesom Bestyrelsen for „Kronprins Frederiks Fond“ (en særlig Afdeling er „Harboørefondet“) til Understøttelse for Familier, hvis Forsørgere have mistet Livet eller Arbejdsførligheden under Redningsforsøg, eller for efterladte af Sømænd og Fiskere, der omkomme eller lemlæstes under Udøvelsen af deres Kald, har Sæde her.

Ringkjøbing hører til 11. Landstingskreds og Amtets 1. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Holstebro Amtstuedistr. (med Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek (opr. 1749, se E. Dam, R. Apotek, Kbh. 1899). Den hører til 5. Udskrivningskr.’ 22. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 5, 22 og 24-42.

Ved Ringkjøbing Toldsted er ansat 1 Toldforvalter og 3 Toldassistenter, hvoraf de to ere Strandkontrollører henh. ved Husby og Sønder-Lyngvig, ved Postvæsenet 1 Postmester og 2 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet 1 Overtelegrafist (Telegrafkablet til England gaar over Ringkj.). Der er Statstelefon og privat Telefon.

Ringkjøbing er Station paa den vestjydske Længdebane, der aabnedes 31/3 og 8/8 1875, henh. mod N. og mod S. (se i øvrigt S. 300). Paa Stationen solgtes i Driftsaaret 1900-1 46,848 Billetter; af Gods ankom 19,500 og afgik 4844 T.

Historie. Byens Navn, 1340: Rennumkøpingh, 1345: Rænnumkøpingh, 1368: Rennekøping (lat. Rincopia), afledes vistnok af den nærliggende Sogneby Rindum, der ogsaa oprindl. hed Rænnum (at det skal være den samme som den i Knytlingesaga nævnte „Ragnarsstadir“, hvor Svend Estridsens Ven Ragnar boede, er højst usandsynligt). Det er en gammel By, der vistnok gaar tilbage til 13. Aarh.; første Gang dens Privilegier nævnes, er 1443, da de stadfæstedes af Chrf. af Bayern; senere ere de ofte blevne bekræftede og udvidede, saaledes 1482, 1515, 1545, 1586, 1608 og 1648. Medens ingen Købmand i 1368 maatte udføre Varer fra dens Havn uden at betale Told i Ribe, forundte Chr. IV den 20/10 1599 at være et Toldsted med uhindret Indskibning af alle Varer ligesom andre lovlige Toldsteder. Navnlig har Udførslen af Øksne paa de Tider været en vigtig Indtægt for Byen; Udførslen fandt paa denne Kant af Landet før kun Sted over Ribe; men 8/2 1553, senere gentaget, fik Byen Lov til at udføre Staldøksne, men ikke Græsøksne, mod den sædvanlige Told. I det hele har vel, ved Siden af Fiskeriet, Handelen været dens vigtigste Erhverv; den dreves især paa Norge og Holland, ogsaa paa Hamburg og efter Forordn. af 28/1 1682 vedblev R. at være blandt de Byer, der maatte drive udenlandsk Handel. Aar 1682 fastsloges det ogsaa, at den i Fremtiden skulde have een Borgmester, som før, men kun 2 Raadmænd (tidligere indtil 8).

Ringkjøbing har dog aldrig været nogen stor By trods dens gode Opland og tilsyneladende gunstige Beliggenhed ved den tidligere langt mere sejlbare Fjord, Den har saaledes aldrig haft mere end den ene Kirke og intet Kloster i Middelalderen. Dens mest blomstrende Tid falder i 16. Aarh. og 1. Halvdel af 17. Aarh.; endnu 1656 kunde Arent Berntsen sige om den: „R. er vel ikke af megen Størrelse, men haver den nogle formuende Borgere, som store Partier af Korn og Øksne sig af Landet tilforhandle og igen paa Holland og andre Steder udskibe“. Men allerede i Præsteberetningen 1638 hedder det dog: „kan være ungeferd et hundrede Borgere i Byen, mesten af saare ringe Formue“. Til dens Tilbagegang bidrog flere Ulykker (i Grevens Fejde var den bleven afbrændt af Joh. Rantzau), navnlig en Vandflod 1/12 1615, da de omliggende Marker ødelagdes, Byens Baade søndersloges, og 34 Gaarde og Huse led mere eller mindre Skade (Kongen fritog de skadelidte for Skat i 3 Aar; 1624 led Byen atter af Vandflod), og i 17. Aarh.’s Krige, især i 1644 og 1657-60, da først Fjenden og saa de allierede hjemsøgte den; ogsaa Ildebrande have vel hærget den, om der end ikke er levnet Beretning om nogen omfattende Brand. Dertil kom de stadig vanskeligere og vanskeligere Besejlingsforhold i Fjorden, efterhaanden som Nyminde Gab fra omtr. Midten af 17. Aarh. begyndte at vandre mod Syd (i 17. og 18. Aarh. fangedes der ogsaa Østers i Fjorden, men Gabets Vandring mod S. og den deraf følgende Udelukkelse af salt Vand fik dem til at forsvinde). Hvorledes Tilstanden var i 2. Halvdel af 17. Aarh., viser en Taksering af Byens Grunde og Ejendomme: der var i alt 142 Nr. (vurd. til 8732 Rd. 3 Mk.), og deraf vare 46 øde Byggepladser. 1695 blev der fordret Forklaring over, hvad der var sket med disse øde Pladser, men kun meget faa af dem vare blevne benyttede, og 2 andre Gaarde vare blevne øde siden den Tid. Ifl. et Mandtal fra 1710 (102 Borgere), med Forklaring over enhvers Vilkaar, var Byen i den største Elendighed: „her er mange øde Steder, mange Enker og faa Borgere, hvoraf de fleste ved ulykkelig Søskade og Tab paa deres Købmandsskab er kommet tilagters.“ 1743 berettes, at flere maa sælge Gaarde og Huse formedelst Næringens saa mærkelige Aftagelse, og 1745 siges Byen helt at maatte gaa under, hvis den ikke bliver hjulpen paa nogen Maade. D. Atl. siger 1769, da Byen havde 506 Indb. (mod 623 i 1672), at dens Næring er i mere Af- end Tiltagen, Handelen slet, siden Byen ikke længere er Oplagssted for andre Købstæder, Skibsfarten er liden og gaar kun paa Norge med Korn og Fedevarer osv.; Byen, som før havde haft 10-12 Skibe, havde da kun eet; de øvrige, som fragtedes, vare fremmede. Efter den Tid gik det dog noget fremad; 1774 havde Byens Købmænd, dels som Redere, dels som Befragtere, i alt 12 Skibe; de fleste tilhørte Byens to driftigste Købmænd Jens Tang, Ejer af Nørre-Vosborg († 1826), og Jens Bjerg Rindom. Vel gik næsten alle Skibe tabte i Krigen 1807-14; men allerede 1816 var der 14 Skibe, og s. Aar ud- og indklareredes 300, mest norske Skibe; 1829 var der 11 Skibe med i alt 147 Clstr. Handelsforholdene skildres 1833 som ret gode; medens tidligere en stor Del af Vesteregnens Produkter sendtes fra R. og Omegn til Lemvig til Udførsel, udførtes de da fra selve R., dels fordi Vejen gennem Limfjorden til Aalborg paa Grund af Forholdene ved Løgstør Grunde blev mindre sejlbar, dels og især fordi man i Krigen 1807-14 havde maattet hente mange Fornødenhedsartikler fra Hamburg over Land, hvorved R. fra den Tid blev som en Stapelstad, da de engelske ikke kunde komme ind under Kysten og tage Smaafartøjerne, der gik til R. Men Forholdene forandredes, da Aggerkanalen aabnedes og Løgstørkanalen anlagdes, og Besejlingsforholdene paa Ringkjøbing Fjord bleve mere og mere ugunstige som omtalt S. 458. At det ikke er gaaet, som D. Atl. spaar: „Skulde nogen Tid Nyminde Gab blive tilstoppet for Skibene, da blev vel R. ikke mere en Købstad“, skyldes næst Jærnbaneanlægget Byens Driftighed, der har kastet sig mere over Haandværk og Industri.

R. har haft to Porte, Byporten, for Enden af Bredgade (Adelgaden), og Nørreport, for Enden af Østergade. — En Latinskole (nævnt 1547) blev ophævet 1739. — Stats- og Finansmanden Grev W. C. E. Sponneck († 1888) er født i R. 1815.

Litt.: P. N. Frost, Beskr. over Købstaden R., Borris 1817. — L. Mylius-Erichsen, R. og Omegn, Kbh. 1901. *