Ginding Herred.
| Sogne: Estvad, S. 535. — Rønbjærg, S. 536. — Sal, S. 537. — Ejsing, S. 539. — Ryde, S. 543. — Sevel, S. 545. — Haderup, S. 547. — Grove, S. 549. — Hodsager. S, 549. |
Beskrivelse af amtet fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III, bind 5 (1904):
Ginding Herred, det nordøstligste i Amtet, grænser mod S. og V. til Hammerum og Hjerm Hrdr., mod N. V. til Limfjorden (Venø Bugt), mod N. til Viborg Amt (Rødding og Hindborg Hrdr.) og mod Ø. til Viborg Amt (Fjends og Lysgaard Hrdr.), hvor Grænsen dannes af Skive Aa. Udstrækningen fra N. V. til S. Ø. er c. 5 1/2, fra V. til Ø. er det bredeste Sted 2 1/2 Mil. Overfladen er i den nordl. Del overvejende højtliggende og bakket (Ryde Bavnehøj, 286 F., 90 M.), mod S. helt jævn, hørende til „Karupfladen“. Jorderne ere for det meste sandmuldede, dog i den nordl. Del enkelte Steder gode, lermuldede; i den mellemste og sydligste Del er der store Hedestrækninger. Medens det tidligere har været rigt paa Skov, er det nu næsten skovløst; dog er der en Del Plantager, hvoraf største Delen hører til Feldborg Skovdistr.; Skov- og Plantagearealet er i alt 4238 Td. Ld. (deraf 1696 ubevoksede). Af Vandløbene mærkes i den sydl. Del Skive Aas Biaa Haderup Aa, i den nordl. Del ligger Flyndersø, der mod Ø. har Afløb til Skive Aa, mod V. staar i Forbindelse med Skallesø og mod S. med Stubbergaard Sø. Det hører til Amtets ufrugtbare Hrdr. (ved Matr. genmstl. 53 1/4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 84,564 Td. Ld. (8,47 □ Mil, 466,36 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. var 1/1 1895 1704 Td., Folketallet 1/2 1901 9087 (1801: 3189, 1840: 4696, 1860: 5918, 1890: 8293). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Hjerm Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion samt under Viborg Amts 2. Forligskreds (Estvad og Rønbjærg S.) og Ringkjøbing Amts 3. Forligskr. (de øvrige Sogne).
Ginding Hrd., i Vald. Jrdb.: Getinghæreth, 1340: Gedingh, 1349 og 78: Gedyngh, 1498: Gydinge, hørte i Middelalderen til Harsyssel, efter Reformationen til Bøvling Len og fra 1660 dels til Bøvling, dels til Lundenæs Amt; se videre S. 453.
Der er Aar 1900-1 tait over 700 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf enkelte Langhøje, Resten runde Høje; Jættestuer og Dysser forekomme ikke); men mange vare sløjfede eller mere eller mindre forstyrrede; 1902 vare 78 fredlyste. Omtrent Halvdelen af Monumenterne (c. 375) findes i Sevel Sogn; dernæst flest i Haderup-Grove S. (c. 90), Ejsing og Estvad (hvert 60) og Sal (50). Mange af Højene ligge i Grupper; henved 100 (i Ryde og Sevel S.) høre til den S. 477 omtalte Højrække fra Karup til Vesterhavet ved Bovbjærg. Litt.: Præsteindberetning fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 20. — O. Nielsen, Hist.-topogr. Beskr. af Hjerm og G. Hrdr., Kbh. 1895. — J. Kinch, Præstekaldene i G. Hrd., i Saml. t. j. Hist. 2. R. I S. 19 fl.
Fladeindholdet 1896: 6049 Td. Ld., hvoraf 1327 besaaede (deraf med Rug 329, Byg 194, Havre 518, Boghvede 33, Spergel 18, Blands. til Modenhed 63, Grøntf. 6, Kartofler 102, andre Rodfrugter 64), Afgræsning 1125, Høslæt, Brak, Eng m. m. 808, Have 15, Moser 94, Kær og Fælleder 488, Heder m. v. 2080, Veje og Byggegr. 62, Vandareal m. m. 49 Td. Kreaturhold 1898: 220 Heste, 998 Stkr. Hornkvæg (deraf 506 Køer), 1296 Faar, 388 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 214 Td.; 46 Selvejergde. med 190, 58 Huse med 18 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 630 (1801: 384, 1840: 492, 1860: 666, 1890: 689), boede i 115 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 529 af Jordbr., 39 af Industri, 7 af Handel, 33 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Estvad (1340: Esdwath, c. 1400: Eesvad) med Kirke, Præstegd. og Skole (nordre); Bærsby med Skole (søndre); Kisum med Fattiggaard (opf. 1879, Plads for 8 Lemmer) og Mølle. Hovedgaarden Estvadgaard har 45 3/8 Td. H., 1578 Td. Ld., hvoraf 130 Eng, 117 Skov, 991 Hede, hvoraf den nuv. Ejer har beplantet 600 med Naaletræer, Resten Ager; til Ejendommen hører Flyndersø Møllegaard (5 5/8 Td. H., 180 Td. Ld.). Lundhede, Gd. med Vandmølle; Hesselbjærg, Gde.; Øster-Lidegaard (9 1/2 Td. H.); Skallesøgaard, Plantørbolig; Nikkelborg, Gd.; Smollerup, Gd.; Bærsholmgde.; Damgd.; Kjærgde.
Estvad S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 162. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkelofter, ere fra romansk Tid (dog med Spor af Overgangsstil) af Granitkvadre og raa Granit; senere Ombygninger ere af røde Mursten. Norddøren, med Tympanon, og Korbuen ere bevarede; et Par Vinduer ses tilmur. I den senere Middelalder tilføjedes af Munkesten paa Granitsokkel Taarnet, hvis hvælv. Underrum, med Rundbue ind til Skibet, nu er Gravkapel for J. S. Bentzon, † 1741, og Hustru (Kælderen underneden, der har været Gravkapel for Klosterdamerne paa Estvadgd., er nu Brændselsrum; Kisterne udflyttedes 1862). Vaabenhuset er fra c. 1800. Gotisk Alterskab fra 1512 med udsk. Fremstillinger (i Midtfeltet Korsfæstelsen og Gravlæggelsen, underneden Helgener, i de 2 Fløje Apostlene). En Granitkvader med Relikviegemme fra det gml. Alterbord findes i Kirken, Bægerformet Granitdøbefont. Udsk. Prædikestol i Renæssancestil. Smuk Malmlysekrone i Barokstil fra 1651, skænk. til Kirken 1711. Epitafium (med Portr.) over Præsten Erik Brunov, † 1666, og Hustru. Under Korbuen Ligsten over Præsterne Jak. Rasmussen Juel, † 1689, og Hustru samt Erik Brunov og Hustru og over Ridefoged Morten Nielsen Knabe, † 1691, og Hustru. Den mindste Klokke, med Majuskelindskr., er støbt af Nicolaus i 14. Aarh. I Skib og paa Korbue fandtes i 1892 Kalkmalerier fra c. 1200, restaur. 1892 (se M. Petersen, Kalkm. S. 40).
Estvadgaard tilhørte Erik Nielsen Gyldenstierne til Timgd., † 1455, hans Sønnesøn Oluf Pedersen G., † 1504, dennes Søn Ludvig Olufsen G., hvis Søn Oluf Ludvigsen G. endnu 1555 skrev sig til E., og Faster Lene, der ægtede en ufri Mand Mester Mads Hvid; disses Svigersøn Albret Høg († 1566 ved Gotland) skrev sig ogsaa til E. Den flg. Ejer var Rigsr. Peder Munk († 1623), som 1609 solgte E. til Jak. Lykke til Tanderup; dernæst Joh. Rantzau, hans Søn Oberst Frands R. († 1676), hvis Enke Helle Urne († 1688) ægtede 2. Morten Skinkel († 1679) og 3. Hans Arenfeldt, hvorefter Gaarden gik over til hendes Søn Oberstlieutn. Fr. Chr. Rantzau, som 1710 skødede E. (86 Td. H.) med Tiender og Gods til Anders Brøndorph til N.-Elkjær († 1733), som s. Aar maatte pantsætte den til Christine Glud, Enke efter Hans Math. Bentzon til Skjærsø, hvis Søn Sekretær Joh. Sev. Bentzon († 1741) ejede den 1726; hans Enke Frederikke Louise Glud († 1745) oprettede ved Testam. af 4/3 1745 (Fundats approb. 22/2 1754) E. til en Stiftelse under Navn af Estvadgaards Kloster for 6 adl. Enkefruer og 6 adl. Jomfruer, der skulde bo paa Gaarden og hver have 40 Rd. aarl. Men Godset var fattigt, og Klosteret havde derfor ofte trange Tider, saa at Damerne ikke altid fik deres Hævning, og 1802 sattes Gaarden med Tiender og Gods til Aukt., uden at den dog dengang blev solgt; ved Res. af 28/9 1804 bestemtes, at Fundatsen skulde ophæves og Godset sælges, medens Damerne skulde flytte og for Eftertiden kun modtage Hævning, hvorefter Stiftelsen lagdes under Ribe Stiftsøvrighed
Hesselbjærg har været en Hovedgaard; 1517 ejedes den af Ridder Niels Høg, 1543 af ovenn. Lene Olufsdatter; 1562 nævnes Peder Munk til H. — Bærsholm har været en Hovedgaard, der i 16. Aarh. ejedes af Jeronimus Høicken og fra ham gik i Arv til Broderdatteren Sophie H. og ikke til Sønnen, Ulf, der var født af en uadelig Kvinde. V. for Bærsholm i Kanten af Bærskjær ligger Voldstedet „Gml. Bærsholm“, en firsidet Plads med svage Spor af en Grav; der oppløjes af og til Murbrokker.
I Estvadgaards Plantage ligger den smukke Mørksø, c. 5 Td. L., omgiven af skovbevoksede Bakker og kun skilt fra Flyndersø ved en Vold. — Et Interessentskab forsøgte at udtørre Flynder- og Skalle Sø, men det opgaves 1873.
I Estvad Sogn saavel som i Annekset Rønbjærg bor endnu en Del Efterkommere af Natmændsfamilier.
I Heden er der fredlyst 5 Gravhøje, ved Kisum 2.
Fladeindholdet 1896: 2929 Td. Ld., hvoraf 665 besaaede (deraf med Rug 143, Byg 91, Havre 278, Boghvede 12, Spergel 8, Blands. til Modenh. 23, Kartofler 77, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 590, Høslæt, Brak, Eng m. m. 340, Have 10, Moser 163, Kær og Fælleder 300, Heder m. v. 806, Veje og Byggegr. 45, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 81 Heste, 335 Stkr. Hornkvæg (deraf 146 Køer), 581 Faar, 113 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 69 Td.; 16 Selvejergde. med 62, 30 Huse med 7 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 416 (1801: 132, 1840: 176, 1860: 280, 1890: 349), boede i 84 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 281 af Jordbr., 8 af Industri, 16 af forsk. Daglejervirks., 5 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv.
I Sognet: Rønbjærg Kirke (1186: Rynebjergh, 1340: Rynbjærgh), paa en Bakke, Skole og Byen Rønbjærg med Missionshus (opf. 1897), Jærnbanestation med Telegrafst. Gaarden Nørkjær har 21 Td. H., 370 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 70 Kær, Resten Ager; en Mølle og 2 Huse. Lille-Nørkjær, Gd.; Vester-Lidegde.; Vejlgde.; Primdal, Gd.; Musgd.; Sønderby, Gde.
Rønbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 163. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkelofter, ere fra sen gotisk Tid af Munkesten (vistnok i Stedet for en ældre, da R. Kirke nævnes 1340). Norddøren er bevaret. Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, er maaske samtidigt med dette, opf. af Munkesten (ombygget 1779). Vaabenhuset er nyere. Altertavle i Rokokostil med et nyt Maleri (den korsfæstede) fra 1862 af C. Toft. Romansk, bægerformet Granitdøbefont med Bladornamenter. Prædikestol i Barokstil.
Nørkjær har været Ladegaard til Estvadgaard. — Primdal har været en lille Hovedgaard, som 1572 og 1584 ejedes af Otte Ludvigsen Gyldenstierne, Sønnesøn af Oluf Pedersen G. til Estvadgd.; 1651 var den en Bondegaard.
Kong Niels sejrede i Krigen mod Erik Emune 1132 i et Slag ved „Rynebyerg“, hvilket antages at være her (ikke i Skaane).
Der er fredlyst 7 Gravhøje, deribl. ved Nørkjær en 100 F. lang Langhøj og ved Rønbjærg den anselige Fladdalshøj.
Fladeindholdet 1896: 6459 Td. Ld., hvoraf 2407 besaaede (deraf med Rug 539, Byg 276, Havre 916, Boghvede 32, Spergel 9, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 207, Grøntf. 19, Kartofler 164, andre Rodfr. 241), Afgræsn. 1713, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1380, Have 30, Hegn 34, Skov 26, Moser 136, Kær og Fælleder 142, Heder m. m. 412, Veje og Byggegrunde 177 Td. Kreaturhold 1898: 436 Heste, 1714 Stkr. Hornkv. (deraf 858 Køer), 2047 Faar, 1059 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 305 Td.; 93 Selvejergde. med 260, 156 Huse med 44 Td. Hrtk. og 49 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1830 (1801: 536, 1840: 819, 1860: 949, 1890: 1513), boede i 313 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 112 levede af immat. Virksomh., 1021 af Jordbrug, 11 af Fiskeri, 202 af Industri, 49 af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks., 65 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sal (gml. Form: Salæ, Sale, Saal) med Kirke,
Altertavle i Sal Kirke.
Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1875; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 41,140 Kr., Rentef. 4 1/2 pCt., Reservef. 4143 Kr., Antal af Konti 158), Mølle og Købmandshdl.; Svenstrup med Fattiggaard (opf. 1883, Plads for 25 Lemmer); Bjært (Sønder- og Nørre B.), ved Landevejen, med Skole; Vinderup Stationsby — 1/2 1901: 61 Huse og 505 Indb. — med Menighedshus (opf. 1894), Lægebolig, Landbohjem, Afholdshjem, Klædefabrik, Farveri, Mølle, Andelsmejeri, Købmandshdl., mange Haandværkere og handlende, Kro, Markedsplads (Marked i Apr. og Okt.), Valgsted for Amtets 4. Folketingskr., Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Hasselholt, ved Landevejen, med Skole og Teglværk; Aale med Mølle. Sevelsted, 3 Gde.; Vinderup Hovgaard (8 1/2 Td. H.); Stokholm, Huse; Aaleskov, Gde. og Huse; Trængsel, Gd.; Damsgd.; Bulig, Gd.; Agerbæk, Gde.; Agerbækskov, Gd.; Godrum, Gd.; Obedsø, Gd.; Buskov, Gd.; Noldgd.; Skovlund (1467: Skofflending), 2 Gde. (en paa 8 Td. H.); Vindelev, Gd.; m. m.
Sal S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 188. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Den anselige Kirke, der har været indviet til St. Michael, og som har været Herredets Fjerdings- og Hovedkirke, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib (52 X 31 F.) og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis, med Halvkuppelhvælv. og profileret Granitgesims, ere fra romansk Tid (c. 1200) af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Den halvrunde Korbue og begge Døre, med Tympana, ere bevarede (den nordl. tilmur.); Syddøren har to, Nordd. 1 Granitsøjle paa hver Side. Flere oprindl. Vinduer ere bevarede. Ved hver Side af Korbuen er en Niche, men den sydl. er gennembrudt med Opgang til Prædikestolen. Apsis er skilt fra Koret ved en senere opf. Mur. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten; nu har det et lavt, firsidet Spir, men ifl. D. Atl. skal det have været 70 Al. højt (paa Vestsiden: 1784). Mærkelig, rigt udstyret Altertavle, med forgyldte, drevne Kobberplader, fra romansk Tid, vistnok samtidig med Kirken (beskr. i Saml. t. j. Hist. V S. 169 flg. og 264). Romansk Granitdøbefont med Bladornamenter. Prædikestol og Stolestader i senere Renæssancestil (Chr. IV's Tid). Ved Fonten en middelalderlig Ligsten med to Kors; i Koret en gammel Skriftestol; i Skibet et gotisk Krucifiks og et Pulpitur. I Vaabenhuset et Vievandskar med et Mandehoved. Series pastorum.
Svenstrup har været en Hovedgaard, der ejedes af Herman Knudsen, hvis Broder Væbneren Chr. Luggi 1378 pantsatte den til Ribe Bispestol; 1388 skænkede Biskop Jens Mikkelsen den til Ribe Domkapitel. Ved de nuv. Svenstrup Hovgaarde ligger et Voldsted, „Svenstrup Vold“ (1638 kaldet „Hovgaard Vold“), en 15 F. høj, rund lille Højning i sid Eng; paa Højningens kun c. 30 F. vide Top er der fundet Murstensstumper. — Vinderup Hovgaard har været en Hovedgaard, der nævnes allerede 1274, da en Fru Lucia skødede den til Marsken Hr. Johs. Kalf, hvis Datter Fru Inger, Hr. Albert Albertsen Ebersteins, ejede den 1349, da han gav Gods til St. Mikkels Kirke i Sal; 1422 nævnes Henrik Friis af Wyndropp, Væbner; derpaa ejedes den af Eske Friis og hans Datter Fru Mette, Oluf Nielsens. Senere var den en Bondegaard, som ved Midten af 17. Aarh. oprettedes til Ladegaard for Rydhave af Malte Sehested, efter hvis Enkes, Margr. Reedtz' Død 1693 den ved Arv tilfaldt hendes Svigersønner Gregers Ulfstand Høg til Vang og Jørgen Grubbe Kaas til Rybjærg; Høgs Enke skødede sin Part i V. (43 Td. H.) til Kaas, hvis Enke 1714 skødede V. (16 og 74 Td. H.) til sin Broder Major Fr. Sehested til Rydhave, og hans Enke Birg. Sophie Sehested testamenterede 1754 V. og halve Stubbergd. (i alt 348 Td. H.) til sin Søn Oberstlieutn. Jens Sehested til Rydhave, hvorefter V. laa under Rydhave Hovedgaardstakst; 1805 blev den sat til Aukt. og skiltes fra Rydhave. N. V. for Gaarden ligger i en Eng et lille Voldsted, „Vinderup Vold“: en noget afrundet, firsidet Banke, c. 100 F. stor, omgiven af en nu udjævnet Grav og en lav Vold. Pladsen er dyrket. — Hasselholt har været en Hovedgaard, som ved Aar 1400 ejedes af Fru Gunner Bosdatter Høg og 1489 af Niels Krabbe, g. m. Margr. Høg.
I Heden er der fredlyst en lille Gravhøj.
Fladeindholdet 1896: 7528 Td. Ld., hvoraf 2314 besaaede (deraf med Rug 499, Byg 233, Havre 866, Boghvede 69, Spergel 8, Frøavl 24, Blands. til Modenh. 192, Grøntf. 15, Kartofler 215, andre Rodfr. 190), Afgræsn. 1627, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1360, Have 39, Hegn 7, Skov 13, Moser 420, Kær og Fælleder 802, Heder m. v. 815, Veje og Byggegr. 99, Vandareal m. m. 32 Td. Kreaturhold 1898: 292 Heste, 1526 Stkr. Hornkv. (deraf 697 Køer), 2034 Faar, 831 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 265 Td.; 67 Selvejergde. med 218, 109 Huse med 39 Td. Hartk. og 42 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1303 (1801:
Ejsing Kirke.
392, 1840: 729, 1860: 880, 1890: 1194), boede i 252 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 25 levede af immat. Virksomhed, 808 af Jordbr., 60 af Fiskeri, 137 af Industri, 29 af Handel, 6 af Skibsfart, 54 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 39 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ejsing (1349: Exyngh, 1422: Æxyngh, 1446: Exing, 1486: Egsing) med Kirke, Skole, Andelsmejeri, Mølle og Købmandshdl.; Egebjærg med Skole, Missionshus (opf. 1898), Mølle og Købmandshdl.; Geddal; Raast med Skole. Hovedgaarden Landting har 18 1/2 Td. H., c. 400 Td. Ld., hvoraf 200 Eng, Resten Ager. Nygaard har 32 Td. H., 500 Td. Ld, hvoraf 100 Eng, 20 Skov, 30 Mose, Resten Ager; 2 Huse. Lavhede, Huse; Grønkjær, Gd.; Kjellerup, 2 Gde.; Hvide-Mose, Tørvefabrik og Jærnbanehpl.; Bjærghuse; Pilgd.; Ravnholt, 3 Gde.; Elbrønd, 3 Gde.; Ultang, 2 Gde.; Tønning, Gde.; Møgeltoft, 2 Gde.; Raastgaard har 15 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 3 Skov, Resten Ager (Mølle); Landting Mark, Huse; Hedetoft, Gd.: Hellegd., 2 Gde.; m. m. Ejsing S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 189. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den ret anselige Kirke, maaske indviet til St. Dionysius, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Sideskib mod N. og Vaabenhus mod S. samt Sakristi ved Korets Nord- og Kapel ved dets Sydside. Skib, med Bjælkeloft, og Kor, med senere indb. Hvælv., ere fra romansk Tid (Beg. af 13. Aarhundrede) af Granitkvadre. Paa Korets Østside er bevaret et oprindl. Vindue. I den senere Middelalder opførtes Tilbygningerne, alle af Granitkvadre forneden og Munkesten i Munkeskifte, i gotisk Stil. Det hvælv. Sakristi er vistnok den ældste; derefter nedbrødes hele Skibets Nordmur, og en ny af Munkesten opførtes og gennembrødes af 4 store Rundbuer, der føre ind til det da opførte Sideskib, som har 4 Hvælvinger, hver med sit Tag med blindingsprydet Gavl, saa at Nordsiden med Sakristiet har 5 Tage; Norddøren flyttedes ud i den nye Ydermur. Omtrent samtidig tilføjedes Vaabenhuset foran Syddøren, som har en Halvsøjle af Granit paa hver Side (Tympanon er indsat i Muren t. h. for Vaabenhuset), og det hvælv., med to Tage forsynede Kapel, der var indviet til St. Dionysius; det murede Alter er nu borte, men i en Fordybning i en Murpille staar endnu det i Eg udsk. Billede af Helgenen med Bispehuen i den højre Haand, der er bevægelig; en muret Trappe fører op til Billedets Plads; 1671 indrettede, ifl. en Indskr. ved Opgangen til Kapellet, Mogens Rosenkrantz til Landting Kapellet til Gravkapel med Begravelse underneden. Ogsaa Taarnet, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet, er fra Middelalderens Slutn. (Bogst. PHS MAB og Aarst. 1774 paa Vestsiden minde om en Restaur.). Altertavle fra 1764 i Rokokostil med et Maleri (den korsfæstede). Romansk Granitdøbefont med Søjler, Buer og Billeder (Syndefaldet m. m.) samt lat. Indskr. i Majuskler: „In nomine patris et filii et spiritus sancti“ (I Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn). Prædikestol fra 1656 med indlagt Arbejde. Lysekrone med N. Lillelunds Navn og Aarst. 1766. I Kirkens Vestende et gammelt Krucifiks. I Sideskibet Epitafier over 1) Chr. Rosenkrantz til Landting, † 1648 (opsat 1660), og 2) Godsforvalter Morten Hemmer, † 1763, og Hustru, samt Series pastorum og en lukket Stol, der har tilhørt Præstegaarden. I den østl. Hvælving Begravelse for Præsten Hans Schousboe, † 1724, og hans første Hustru samt Ligsten over Provst Knud Christensen, † 1628. I Kapellet en indelukket Stol, indr. 1765 af Lillelund, hvis Navn findes paa Indgangen til Begravelsen, og Ligsten over Axel Nielsen Rosenkrantz, † 1551, og Hustru. Udv. i Kirkens Sydmur er indmuret en Sten med Kors og ufuldst. Indskrift i Majuskler: „Acerus filius Tvconis Cabbi et domine ejus Ide. Deus“ (Asser, Søn af Tyge Cabbe og hans Frue Ide. Gud). Stenen er vistnok samtidig med Kirken og betegner maaske den, der har ladet Kirken bygge; Tyge Cabbe har maaske ejet Landting. En anden Sten paa Sydsiden har 6 Kvadrater, hver indesluttet i en Cirkel.
Pillen med Helgenbilledet i Ejsing Kirke. I Sakristiet er der 1897 fundet Kalkmalerier fra c. 1600 (et enkelt restaur. 1899 af Magn. Petersen).
Landting (oprindl. Langtind, maaske af den gml. Bygnings høje Gavl). Omtr. 1273 blev Gods i „Langætind“ Mark overdraget af Møntmester Henriks Enke til Biskop Tyge af Ribe, til hvem det allerede var pantsat af Manden. Det er dog uvist, om det er denne Gaard. L. tilhørte ved 1360 Henrik Albertsen Eberstein, derefter Hr. Aage Hethesen Puder og Fru Karen Henriksdatter Eberstein, hvis Datter bragte den til sin Ægtefælle Jens Eriksen (Banner), der ejede L. 1410, † 1435. Hans Datter Mette ægtede Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne († 1484), der efterlod L. til sin Datter Inger († c. 1525), g. m. Hr. Niels Timmesen Rosenkrantz († c. 1485), hvis Søn var Axel R. († 1551), der siges i Skipper Klements Fejde at have forsvaret L. mod Bønderne, og som efterlod den til Sønnen Erik R., † 1591; dernæst fulgte dennes Søn Holger R., „den rige“, † 1647, Sønnen Magnus R., † 1695, hans Søn Axel R., som efter at have købt Spøttrup overdrog L. til Broderen Anders R., † 1742, hvis Datter Karen
Det gamle Landting. Efter en Tegn. af R. H. Kruse fra 1845 (i Nationalmus.).
ægtede Niels Linde († 1746), hvis Søn Christen L. († 1756) 1747 købte L. (101 Td. H.), 3/14 af Stubbergd. med Tiender og Gods (10, 80 og 397 Td. H.) for 9667 Rd. Hans Enke Maren Los giftede sig med Justitsr. Jørgen Hvas (Lindenpalm), der 1758 skødede L. med Tiender (101 og 80 Td. H.) og Gods til Niels Pedersen Lillelund († 1768), dernæst dennes Enke Mariane Bernsdorph og hendes 2. Mand Peder Hansen († 1797), hvis Arvinger 1799 skødede L. med ufri Jord og Bøndergods (102, 8 og 280 Td. H.) for 84,000 Rd. til U. Chr. v. Schmidten, der afhændede Godset og 1801 solgte Hovedparcellen af L., nogle andre Parceller, Tiender og Bøndergods (18, 6, 56 og 2 Td. H.) for 25,250 Rd. til den forrige Ejers Søn Niels Tideman Hansen. Han udparcellerede yderligere Gaarden og solgte den ved Aukt. 1815 til Claudius Hansen Windfeldt; hans Søn J. B. W. († 1866) fik Skøde paa den 1854; Sønnen, den nuv. Ejer, Cl. Hansen Windfeldt, overtog den 1880 for 120,000 Kr. — Den nuv. Hovedbygning, af Grundmur i 1 Stokv., er opf. 1855, da den gamle Borggaard blev nedbrudt. Omtr. 1000 Al. mod S. Ø. ligger det gamle Voldsted, omgiven af endnu synlige Grave, i en Eng, over hvilken fører en Dæmning til Voldstedet. Gaarden har vistnok bestaaet af 4 Fløje, hvoraf Hovedfløjen var af Grundmur i to Stokv. med et højt Taarn, og sandsynligvis opf. af Axel Rosenkrantz, † 1551, undt. Taarnet, som vel var ældre (det fortælles, at Skipper Klements Skibe 1534 bleve beskudte fra det), men blev nedbrudt længe for den øvrige Bygning. Paa Voldstedet skal endnu ses Rester af det og de dybe Kældere.
I Sognet er der fredlyst 7 Gravhøje, deribl. ved N.-Møgeltoftegd. de to Tvillinghøje og den anselige Storehøj.
Nygaard var 1660 Ladegaard til Landting, fra hvilken den bortsolgtes 1800. — I Sognet skal have ligget en By Gaderis.
Ejsing var tidligere et eget Pastorat, som ved Reskr. af 14/10 1735 fik Hanbjærg til Anneks; ved Reskr. af 17/2 1819 blev Ejsing Anneks til Sal, medens Hanbjærg annekteredes til Vejrum.
Fladeindholdet 1896: 3922 Td. Ld., hvoraf 1385 besaaede (deraf med Rug 256, Byg 183, Havre 505, Blandsæd til Modenh. 145, Grøntf. 33, Kartofler 56, andre Rodfr. 200), Afgræsn. 581, Høslæt, Brak, Engm. m. 715, Have 30, Skov 392, ubevokset 11, Moser 67, Kær og Fælleder 11, Heder 660, Veje og Byggegr. 64, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 233 Heste, 951 Stkr. Hornkv. (deraf 537 Køer), 771 Faar og 647 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 204 Td.; 48 Selvejergde. med 182, 58 Huse med 19 Td. Hrtk. og 27 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 740 (1801: 345, 1840: 491, 1860: 617, 1890: 709), boede i 137 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 26 levede af immat. Virksomh., 531 af Jordbrug, 89 af Industri, 10 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkeby med Ryde Kirke (1349: Rythæ), Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1896) og Andelsmejeri; Rovt; Felde (1349: Fetlæ); Stendis med Skole. Hovedgaarden Rydhave har 39 Td. H., c. 1000 Td. Ld. (i R., Ejsing, Sevel og Borbjærg S.), hvoraf 308 Ager, 102 Eng, 67 Skov, c. 200 Plantage, 110 Lejejord, Resten Moser og Kjær. Lille Ryde Mølle, Vandmølle; Nederbøge, Gd.; Overbøge, Gd.; Ulstrup, Gd. med Teglværk; Vennegd.; Østerskov, Gde.; Kodborg, Gd.; Vejsgde.; Ligde.; Jeskov, Gd.; Kjærgd.; Ulsø, Gd. (11 1/2 Td. H.); Rydlund Gd.; Rydbjærg, Gd.; Sønderskov, Gd.; Nygd.; Store Ryde Mølle, Vandmølle; Hvolbæk (Hulbæk), Hus; m. m.
Ryde S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 187. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med Hjørnekvadre, til Dels paa Sokkel med Skraakant. Dørene ere ombyggede (nordl. tilmur.); eet Vindue er bevaret. I den senere Middelalder tilføjedes i samme Bredde som Kirken Taarnet, hvis Underrum (før hvælvet, nu med Bjælkeloft ligesom Skib og Kor) har Rundbue ind til Skibet, af Munkesten (restaur. 1759 og 1819). Vaabenhuset er nyere. Under Koret har været Begravelse. Altertavle i Rokokostil med et Maleri (Kopi af C. Blochs Billede i Holbæk Kirke). Romansk Granitdøbefont med Løvværk. Prædikestol i Renæssancestil. I Taarnrummet en Del udskaarne Figurer, vistnok fra en katolsk Altertavle.
Rydhave blev 1377 af Albert Andersen Eberstein, hvis Farbroder Henrik Albertsen ogsaa nævnes til R., pantsat til Hr. Aage Hethesen Puder og havde samme Ejere som Landting, saaledes Axel Rosenkrantz, † 1551; derefter hans Søn Niels R., † 1581, dennes Søn Timme R., † 1592, og hans Datter Birg. R. (henrettet 1603), g. m. Niels Kaas, deres Datter Anne Kaas, g. m. Albert Rostrup, som 1615 solgte R. til Anne Lykke, Enke efter Cl. Maltesen Sehested, hvis Søn Malte S., † 1661, arvede den; dernæst dennes Enke Margr. Reedtz, † 1693, Sønnen Fr. Sehested, † 1726, hans Enke Birg. Sophie Sehested, der 1753 afstod den til Sønnen, Oberstlieutn. Jens S., † 1773, hvis Enke Birg. Elisab. Sehested 1775 ægtede Kmhr. Fr. Numsen, og han skødede (ifl. Forlig af 1783) den (41, med Vinderup Ladegd., 16, halve Stubbergd. med Mølle, 18, Tiender 104, og Bøndergods, 468 Td. H.) til Kmhr. Niels Sehested (g. m. Jens Sehesteds Datter Birg. Sophie), † 1821, hvis Kreditorer solgte den 1825 til Viborg Stiftamt for 6100 Rd.; derpaa købtes den 1828 for 11,000 Rd. af H. P. Bracht, der 1856 for 75,000 Rd. solgte den til C. V. A. Christensen, som 1858 solgte den for 100,000 Rd. til Lensgreve G. C. v. Raben († 1875); han solgte den 1872 til Hofjægerm., Grev F. V. S. Danneskiold-Samsøe til Ulriksholm, † 1895, hvis Enke nu ejer den. —
Rydhave.
Hovedbygningen, der endnu til Dels omgives af Grave, bestaar af 4 Fløje med Kamgavle og ved Hovedfløjen et højt, ottekantet Taarn med Spir; de 3 Fløje ere i 2 Stokv. med Kældere, medens den ene er i 1 Stokv. Den ene Fløj er opf. midt i 19. Aarh., medens de andre vistnok stamme fra Slutn. af 16. og Midten af 17. Aarh. Mellem Taarnet og den ene Fløj er en muret Port, der lukker for Borggaarden. Ladebygningerne ere nye, væsentlig fra 1850. Til Bygningen slutter sig en stor Have.
Ved Aar 1400 solgte Hethe Nielsen og Kirstine Christiernsdatter til Hr. Folmer Lunge sit Gods i Harthesysle, Gedinge Herred, Rythe Sogn: Østerskov, Holbekgordt og Wklethorp. — I Vald. Jrdb. nævnes, at Kongen ejede Gods til 3 Marks Guld i „Ryztheret“, vistnok i dette Sogn.
I Stendis Hede er der fredlyst 9 anselige Gravhøje, hvoraf de 6 danne den smukke Gruppe Tinghøjene. Ved disse har Herredstinget sikkert en Tid lang været holdt.
Ryde var Anneks til Borbjærg, indtil det 1831 blev et eget Pastorat med Hanbjærg til Anneks.
Fladeindholdet 1896: 18,884 Td. Ld., hvoraf 4191 besaaede (deraf med Rug 1141, Byg 332, Havre 1751, Boghvede 86, Bælgsæd 11, Spergel 76, Frøavl 31, Blands. til Modenh. 277, Grøntf. 42, Kartofler 245, andre Rodfr. 198), Afgræsn. 3934, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2292, Have 45, Hegn 6, Skov 257, Moser 428, Kær og Fælleder 285, Heder m. v. 6785, Veje og Byggegr. 282, Vandareal m. m. 379 Td. Kreaturhold 1898: 575 Heste, 2350 Stkr. Hornkv. (deraf 1170 Køer), 4382 Faar, 1100 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 397 Td.; 122 Selvejergde. med 347, 136 Huse med 50 Td. Hrtk. og 76 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1895 (1801: 874, 1840: 1111, 1860: 1267, 1890: 1824), boede i 365 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksomhed, 1347 af Jordbr., 10 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 209 af Industri (deraf 48 ved Kalkbrænderi), 40 af Handel, 41 af forsk. Daglejervirks., 72 af deres Midler, og 63 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sevel (1340: Søuæl) med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 220,728 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 17,680 Kr., Antal af Konti 720), Andelsmejeri (Tejls), Mølle, Købmandshdl., Kro (Bakhuset) og Telefonst.; Jattrup; Djel med Købmandshdl. og Mølle; Sevelskovby, Navtrup; Trandum (Trannum) med Skole; Trandum Skovby; Mogenstrup med Skole; Karstoft med Mølle; Sebstrup. Hovedgaarden Ny Stubbergaard har c. 20 Td. H., c. 1200 Td. Ld., hvoraf 200 Ager og Eng, 600 udlagt til Plantage (delvis beplantet), Resten Hede, Mose og Sø; stort Aalefiskeri. Godrum, Gd. og Huse; Damgd.; Gadegd.; Tinggd.; Raagde., 3 Gde.; Vesterhede, Huse; Lindholt, 2 Gde. og Huse; Sevelskov, Gd. og Huse; Holmkjær, 3 Gde.; Ravnholt, Gd.; Nørstoft, Gd. og Skole; Hedegde., 3 Gde. og Huse; Bederholm, 2 Gde.; Svendshede, Huse; Gunderup, Gd. og Huse; Blagskjær, 2 Gde. og Huse; Kokborg, 2 Gde. og Huse; Mundbjærg, 2 Gde. med Huse og Skole; Skank, Gd.; Herup, 2 Gde. og Huse; Bjerggd.; Bjørnkjær, 2 Gde. og Huse; et Kalkbrænderi (grundl. 1873) med Huse; Søndermølle, Vandmølle; Røjbæk, Gd.; Hale, Gd.; Trævel, Gd.; Dueholm, 3 Gde.; Trandumhede, Huse; Trandum Kirkegde., 2 Gde. med Filialkirke; Stenholm, Gde.; Krejlgd.; Søgde., 4 Gde. og Huse; m. m.
Sevel S., en egen Sognekommune, delt i 2 Sognefogeddistrikter, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue og Lægedistrikt, 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 164 a (vestre) og 164 b (østre Distr.). Kirken tilhører Sognebeboerne, Filialkirken ejer sig selv.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Kor og Skibets østlige Del ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Dørene (tilmur.) og et Vindue ere bevarede. Af Materialet fra den efter 1554 nedbrudte Trandum Kirke (se ndfr.) forlængedes Kirken mod V., paa Sokkel med Skraakant, og Taarnet (forhøjet 1574, fuldendt 1577), af Granitkvadre og Mursten, tilføjedes; Taarnrummet, oprindl. hvælv., har nu fladt Loft ligesom Skib og Kor. Vaabenhuset, af Mursten, er opf. 1765. Trefløjet udsk. Altertavle fra 1515 med Korsfæstelsen i Midtpartiet (fjernet 1858, men restaur. og genindsat 1899). I det 1818 fjernede, men 1902 atter opstillede Alterbord af Sten er et Relikviegemme. Granitdøbefont med Udhugninger. Udsk. Prædikestol fra Slutn. af 16. Aarh. Flere udsk. Stolestader, hvoraf 2 med Juelernes Vaaben. I Vestenden et Pulpitur (fra Juelernes Tid, med Apostlene, malede 1858) og et Orgel fra 1873. I Kormuren Ligsten over Maren Juel, † 1624, Enke efter Erik Rosenkrantz. I Kirkegulvet en slidt Ligsten. Et Epitafium over Kjeld Juel er borttaget 1858. En Begravelse under Koret blev s. Aar tilstoppet med Sand.
Trandum Filialkirke er opf. 1891 i romansk Stil af røde Mursten (Arkit.: J. C. Weber), indviet 17/12 1891. Den bestaar af Skib, Kor og Taarn mod V., med Bjælkeloft; Vaabenhus i Taarnet. Altertavlen er Thorvaldsens Christus i Gibs; Prædikestolen er af Egetræ, Døbefonten af Granit. Kirken ligger paa samme Plads som den efter 1554 nedbrudte Kirke, der var opf. af Granit paa Sokkel med Skraakant og bestod af Skib og Kor med Apsis samt senere tilføjet Taarn og Vaabenhus. Da Grunden ryddedes 1882, fandt man Bygningens Fundamenter, ligesom mange Rester af Grave. Af dens Inventar findes i den nuv. Kirke Alterstagerne og Dørnøglen; en tilhuggen Granitkvader (med Aarst. 1554-1891) fra den gml. Bygning er indmuret i Kirkemuren; over Indgangsdøren sidder en Marmorsten, med Indskr. fra 17. Aarh. Trandum Sogn bestod af det nuværende Østersogn. Ved Kongebrev af 12/1 1554 fik Iver Juel Tilladelse til at nedbryde Kirken og bruge den til Sevel Kirkes Bygning og til at slaa de to Sogne sammen mod at holde Sevel Kirke vedlige og udlægge en god Præstegd. dertil. (A. Jensen, Beskr. af Trandum Sogn, 1897, Manuskr. i Nationalmus. Arkiv).
I Sognet har ligget Stubber Kloster (gml. Form: monasterium Stubbethorp), et Nonnekloster formentlig af Benediktinerordenen, bygget paa en lav Landtunge ud i Stubbergaard Søs vestl. Del. Stiftelsesaaret kendes ikke, men Klosteret nævnes første Gang 1268, da det i et Testam. betænktes med en Gave. Dets Historie er i øvrigt lidet kendt. 1274 fik den fordums Marsk Johs. Kalf Vinderupgd. tilskødet bl. a. med Forpligtelse for sig og Efterkommere til at forsyne Klosteret og alle Kirkerne i Hjerm og Ginding Hrdr. med Brød og Vin. I 1. Halvdel af 15. Aarh. fik Klosteret med to adl. Damer, som indgave sig deri, Hanbjerg Hovgd., samt af Ridderen Lyder Kabbel Grundvadsgaard i Ramsing Sogn, Salling; 1504 pantsatte det Savstrup Gaard og Mølle til Niels Clemmentsen. Af Kirker ejede det Haderup og Trandum og vistnok ogsaa Sevel, Sal (Ginding Hrd.) og enkelte andre. I Spidsen for Klosteret stod en Priorisse, medens en Prior (ofte en verdsl. Adelsmand) styrede Jordegodset og sørgede for Nonnernes Underhold. Under de vanskelige Forhold paa Reformationstiden led Klosteret meget; 3 Gange blev det plyndret. 1536 kom det under Kronen og forlenedes 1538 til Mag. Iver Kjeldsen Juel bl. a. med Forpligtelse til, at han skulde underholde de endnu tilbageblevne Nonner, paa den Tid 12; 1547 købte han imidlertid for 12,765 Dl. Klosteret med tilliggende Gods af Kronen og oprettede det til en Hovedgaard under Navn af Stubbergaard. Efter ham gik S. over til Sønnen Kjeld Juel, † 1606, hvorefter Enken Christence Juel ægtede Kjeld Krabbe († 1612) og saa Knud Gyldenstierne, der 1620 skrev sig til S. Efter Fru Christences Død 1658 deltes Gaarden mellem hendes Arvinger, Fr. Munk, Fru Anne Munk, Joh. Rantzau, Frands Rantzau til Estvadgd. m. fl. og var saa godt som ikke beboet i over 150 Aar; 1678 var der 14 Lodtagere, ja en Tid skal der endog have været 24. Efterhaanden blev der dog færre Dele; 1754 var den delt mellem Major Fr. Sehested til Rydhave, Christen Linde til Tirsbæk og Morten Qvistgaard († 1783), hvilken sidste efterhaanden samlede den halve Gaard, som han 1778 solgte for 17,000 Rd. til Peder Hansen til Landting, og han solgte den (12, Mølle 6, Tiender 6 og Bøndergods 154 Td. H.) for 20,000 Rd. og 20 danske Dukater til Stiftamtmd. Niels Sehested til Rydhave, som havde den anden Halvdel efter Svigerfaderen Jens Sehested, der alt ejede den 1768. Niels Sehested udparcellerede Gaarden, og efter hans Død 1821 sattes Hovedparcellen til Aukt., men blev først c. 1825 købt af Viborg Stiftamt og 1827 for 2000 Rd. af Landvæsenskommissær N. L. Boserup; han skødede den 1836 til Sønnen Jak. B., som 1870 solgte Hovedparcellen Ny-S. til Matth. Skow til Bustrup, der 1872 solgte den til det Aktieselskab, der vilde udtørre Søerne (se S. 536), og som ogsaa købte det øvrige af Ejendommen; 1873 overtog Overretsassessor Lunn den og skødede den 1876 til Tømrermester J. P. Nielsen, som 1880 solgte den til Alfr. Kabell, og han solgte den 1890 til Sv. G. Møller til Østrupgd., hvis Broder Holger Møller 1902 solgte den til Dr. phil. K. Rørdam.
Klosterbygningerne have som sædvanlig bestaaet af 4 under rette Vinkler sammenbyggede Fløje, af hvilke Kirken var den sydl.; desuden var der en Ladegaard. I 16. Aarh. vare Bygningerne stærkt i Forfald; Iver Juel udbedrede 1545 den vestl. Fløj og lod 1555 i Stedet for Nordfløjen bygge en ny Fruerstue med Taarn samt omgav 1545 Gaarden med Grave; Kjeld Juel opførte 1592 paa den nedrevne Klosterkirkes Plads et Stenhus med Port, hvorigennem Indkørslen nu blev til Gaarden. Een Fløj skal have haft tre, de andre to Stokv. I den lange Tid, Gaarden var ubeboet, forfaldt den mere og mere, og i Beg. af 19. Aarh. stod væsentlig kun den vestl. Fløj (Stuehuset) igen. Den nuv. Hovedbygning paa Ny-Stubbergaard, en Fløj i 1 Stokv., er opf. 1849 af J. Boserup, hvortil han flyttede nogle Aar efter og der ogsaa opførte Laden og de andre Bygninger. I 1870'erne nedreves Stuehuset paa Gml. Stubbergd.; Kælderetagen blev dog staaende, og for at beskytte den er der senere bygget et lille Hus derover. Kælderen er udv. 53 F. lang og 25 F.
Kæder under Gammel-Stubbergaard.
bred, opf. af røde Munkesten i Munkeskifte, formentlig ved Aar 1400. Den nordl. Halvdel er eet Rum, dækket af 4 spidsbuede Krydshvælvinger, der i Midten bæres af en muret Pille (den nordvestligste Hvælv, styrtede ned ved en Brand 1889, men er atter opmuret); den sydl. Halvdel er afdelt i flere mindre Rum, overdækkede med Tøndehvælvinger, et dog med en spidsbuet Krydshvælving. Paa Klosterkirkegaarden, S. for Klosterkirken, er der i ny Tid fundet mange Skeletter, Stumper af Rosenkranse og Beslag m. m. (Se O. Nielsen, Levninger fra Stubbergaards Arkiv, i D. Mag. 5. R. I S. 28 flg., og C. Neergaard, i Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 67 flg.).
En Del af Sognet har før været bevokset med Skov, saaledes nævnes 1638 Skovby Sønderskov og Gjevnskov; den smukke, til Dels endnu bevoksede Dal Gjævet, der gaar mod S. V. fra Stubbergd., er en Levning af den sidste.
I Sognet er der fredlyst 39 Gravhøje, deribl. ved Navtrup en 105 F. lang Langhøj, ved Bjørnkjær en anselig Rundhøj, Møgelhøj, og i Sønderhede den 15 F. høje, smukke Tophøj. — Ved Blagskjær er et Kildevæld, der indtil Midten af 19. Aarh. benyttedes som hellig Kilde.
Litt.: P. Christensen, Minder fra S. Sogn, i Saml. t. j. Hist. 2. R. II S. 269 flg.
Fladeindholdet 1896: 17,619 Td. Ld., hvoraf 2413 besaaede (deraf med Rug 839, Byg 122, Havre 690, Boghvede 144, Bælgsæd 11, Spergel 198, Frøavl 28, Blands. til Modenh. 43, Grøntf. 65, Kartofler 214, andre Rodfr. 58), Afgræsn. 2485, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1198, Have 36, Hegn 8, Skov 1810, ubevokset 1670, Moser 435, Kær og Fælleder 647, Heder m. v. 6688, Veje og Byggegr. 211, Vandareal m. m. 17 Td. Kreaturhold 1898: 283 Heste, 1301 Stkr. Hornkvæg (deraf 656 Køer), 2354 Faar, 548 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 134 Td.; 39 Selvejergde. med 95, 156 Huse med 39 Td. Hrtk. og 27 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1209 (med det 1893 udskilte Grove Sogn, 1801: 427. 1840: 698, 1860: 947, 1890: 1507), boede i 236 Gaarde og Huse; Erhverv 1890 (med Grove Sogn): 57 levede af immat. Virksomhed, 1252 af Jordbr., 52 af Industri, 26 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 59 af deres Midler, og 47 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Haderup (1340: Haddorp) med Kirke, Præstegd., Skole, Lægebolig, Markedsplads (Marked i Marts og Sept.) og Kro; Høstrup (Høgstrup) med Mosestation; Faarbæk med Skole og Andelsmejeri; Neder-Feldborg med Skovridergaarden Feldborggaard (13 Td. H.); Over-Feldborg med Kapel (indviet 16/11 1890, opf. af røde Mursten), Mølle og Mosestation; Egelund. Vivtrup, Gd.; Løvig, 2 Gde. og Huse; Hagebrogd.; Vormstrup, Gd.; Haderis, 2 Gde. og Huse; Højsgd.; Mosegd.; Hulbæk, Gd.; Reshøj Huse; Stavlund, 2 Gde. og Huse; Engholm, Gd.; Egelund Huse.
Haderup S., een Sognekommune med Grove Sogn, hører under Hjerin-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Sjørup Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 165 a. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Udbygning mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant (Koret har profileret Dobbeltsokkel). Begge Døre ere tilmurede; Korbuen, af Mursten, er oprindelig. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, med hvælv. Underrum (nu Forhal: Indgangen er i Sydsiden; et tidligere Vaabenhus er nedbrudt) og Rundbue ind til Skibet samt Spir, af Munkesten (restaur. 1758), og den hvælv. Udbygning opførtes af Granitkvadre og Munkesten. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Det gamle Alterbord, af een Sten, er bevaret. Romansk Granitdøbefont. Series pastorum. Der er fundet Kalkmalerier i Skibet. I Taarnet har været Begravelse for Præster; Kisterne ere brændte.
Jørgen Pedersen til Løvevig nævnes 1543.
Feldborg Skovdistrikt indbefatter, foruden de her i Sognet nævnte Plantager, ogsaa Borbjærg Pl. (se S. 517), Sevel Pl. (se S. 545) og Sjørup Pl. i Davbjærg og Vrove Sogne, Fjends Hrd., og er i alt 6229 Td. Ld. Det var 1827, at Staten her i Sognet overtog 5 Bøndergaarde for Skatterestancer; 1828 begyndtes Beplantningen under Ledelse af Forstraad, Skovrider J. Bang af Plantør Chr. V. Nerlust († 1847), til hvem Feldborggaard blev bygget i Beg. af 1830'erne (alt Hartkornet overførtes paa denne). Ved en Hedebrand 1857 led Plantagerne meget. Borbjærg Pl. indkøbtes 1878-81, Sevel Pl. 1885 og Sjørup Pl. 1873-74. Nordre-Feldborg, Borbjærg og Sjørup Pl. ere helt beplantede, af S.-Feldborg og Sevel Pl. ligge endnu store Dele som Lynghede. Hovedtræet er Rødgran med Indblanding af Bjærgfyr, hvilken sidste dog udelukkende plantes i S.-Feldborg Pl., da Jorden her er for daarlig til Rødgran. Indtil 1/4 1900 hørte Kloster- og Kronhedens Plantager (se S. 495) ogsaa under Feldborg Distrikt. — Ved Haderup er der fredlyst 3 smaa Gravhøje og ved Neder-Feldborg 2, deribl. den anselige Bjerghøj.
Fladeindholdet 1896: 14,575 Td. Ld., hvoraf 1070 besaaede (deraf med Rug 416, Byg 54, Havre 201, Boghvede 113, Spergel 175, Blands. til Modenh. 10, Kartofler 91, andre Rodfr. 7), Afgræsn. 1536, Høslæt, Brak, Eng m. m. 672, Have 10, Moser 359, Kær og Fælleder 204, Heder m. v. 10,563, Veje og Byggegr. 133, Vandareal m. m. 24 Td. Kreaturhold 1898: 100 Heste, 604 Stkr. Hornkvæg (deraf 292 Køer), 1212 Faar, 219 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 63 Td.; 21 Selvejergde. med 39, 81 Huse med 24 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 501, boede i 98 Gaarde og Huse (se videre S. 548).
I Sognet: Grove (1340: Grouæ), Gd. og Huse med Kirke, Præstegd. (Grovegd.) og Skole. Gindeskov, Gd.; Barslund, Gd. og Huse; Øster- og Vester-Vestorp, Gde. og Huse; Graasand, Gde. og Huse; Hessellund, Gde. og Huse; Kjølvraa, 2 Gde. og Huse med Skole; Ure, Gde. og Huse; Gedhuset, Gd., Arbejdskoloni for Straffefanger. Pilhuse. Kragsøhus, Plantørbolig ved Gedhus Plantage.
Grove S., een Sognekommune med Haderup S., hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amstue- og Sjørup Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 165 b. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken er opf. 1893 (indviet 26/11) af røde Mursten i gotisk Stil (Arkitekt: Olivarius) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn med Spir. Loftet er hvælvet. Altertavlen, med et Christusbillede, har Form som Tværsnittet af en gotisk Kirke. — Sandsynligvis omtr. 8-900 Al. V. for den nuv. Kirke paa et Sted, som kaldes „Kirkehøj“, har der staaet en Kirke, der nævnes som øde c. 1340. Der er ikke fundet Rester af den, men mange Spor af tidligere Opdyrkning og Gaarde vise, at det gamle Grove Sogn har været langt mere bebygget end nu. (Se Saml. t. j. Hist. VII S. 360). Det nuv. Sogn udskiltes af den sydl. Del af Haderup Sogn ved Res. af 29/9 1893 og fik til Anneks det af en Del af Ørre Sogn samtidig udskilte Simmelkjær Sogn.
Gedhusets Navn udledes af, at der indtil 1810 kun holdtes Geder her „foruden Arbejdsstude og 2 Køer“; en anden Forklaring er, at det kommer af „gæte“, ɔ: smælte, idet man her skal have indvundet Myremalm, paa hvilket netop den sydlige Del af Karupfladen er rig. Gedhuset har lige til de sidste Aar været en Slags Kro eller et Bedested for rejsende mellem Viborg og Ringkjøbing. I 1899 afsluttedes Kontrakt mellem Fængselsvæsenet og Plantningsselskaberne „Steen Blicher“ og „Jydsk Myremalms- og Plantningsselskab“ om Anvendelse af Straffefanger fra Horsens til Opdyrkning af Heden (se S. 75); det første Hold Fanger kom i Eftersommeren 1899 til Gedhuset, som før har bestaaet af 4 Længer, hvoraf nu kun det lave Stuehus staar tilbage.
Mads Jonsen i Hessellund nævnes 1414, og 1483 nævnes atter en Mads Jonsen smstds. — Ved Gindeskov (Gindingskov) har Herredets ældste Tingsted været. — I Sognet er der fredlyst 3 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 6599 Td. Ld. (c. 2500 under Hammerum Hrd.), hvoraf 1367 besaaede (deraf med Rug 525, Byg 50, Havre 368, Boghvede 72, Bælgsæd 10, Spergel 11, Frøavl 12, Blandsæd til Modenh. 60, Grøntf. 82, Kartofler 137, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 1310, Høslæt, Brak, Eng m. m. 754, Have 19, Skov 43, ubevokset 10, Moser 252, Kær og Fælleder 191, Heder m. v. 2516, Veje og Byggegr. 126, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1898: 157 Heste, 714 Stkr. Hornkv. (deraf 379 Køer), 999 Faar, 345 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 53 Td.; 17 Selvejergde. med 31, 68 Huse med 21 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 563 (1801: 99, 1840: 180, 1860: 312, 1890: 508), boede i 95 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 447 af Jordbrug, 16 af Industri, 1 af Handel, 3 af forsk. Daglejervirks. og 25 af deres Midler.
I Sognet: Hodsager Kirke (1340: Holsagher) og Skole. Yllebjærg, 3 Gde. og Huse; Dalgd.; Brogd.; Gamle Hodsager, 4 Gde. og Huse; Kirkegd., 2 Gde. og Mølle; Toppergd.; Hallundbæk, 3 Gde. og Huse; Halkjær Huse; Bredvigbæk, Gd.; Ommosegde. (Aamosegde.), 2 Gde. og Huse med Andelsmejeri.
Hodsager S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 166. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere opf. i gotisk Tid (1. Halvd. af 14. Aarh.?) af raa Granit og Munkesten. Dørene ere bevarede (Sydd. tilmur.). I nyere Tid have Gavlene faaet Kamme, og Vaabenhuset er opf. af smaa, røde Mursten, med jærnbeslaaet Egetræsdør fra 1698. Altertavle i Renæssancestil med nyere Malerier (den korsfæstede og Evangelisterne). Granitdøbefont. Prædikestol og Præstestol (med Aarst. 1621) i senere Renæssancestil. Paa et af Stolestaderne Aarst. 1608. I Skibet flere udsk. Figurer (deribl. Gud Fader med Sønnen) fra en katolsk Altertavle. Klokken, med Minuskelindskr., fra 1511, hænger nu i en taarnagtig, nyere Bygning ved Kirkegaardens Indgang.
Hodsager var Anneks til Ørre, indtil det ifl. Reskr. af 30/10 1818 blev Anneks til Avlum 1822.
