Hammerum Herred.
| Sogne: Tvis, S. 552. — Avlum, S. 554. — Vilbjærg, S. 555. — Nøvling, S. 557. — Ørre, S. 557. — Sinding, S. 558. — Simmelkjær, S. 559. — Sunds, S. 560. — Gjellerup, S. 561. — Bording, S. 562. — Ikast, S. 564. — Rind, S. 566. — Herning, S. 567. — Snejbjærg, S. 570. — Tjørring, S. 571. — S.-Felding, S. 572. — Assing, S. 573. — Skarrild, S. 574. — Arnborg, S. 575. |
Beskrivelse af amtet fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III, bind 5 (1904):
Hammerum Herred, det østligste og største i Amtet, grænser mod N. til Ginding og Hjerm Hrdr., mod V. til Ulvborg og Bølling Hrdr., mod S. til N.-Horne Hrd. og mod S. Ø. og Ø. til Vejle Amt (Nørvang Hrd.), Aarhus Amt (Vrads Hrd.) og Viborg Amt (Hids og Lysgaard Herreder). Herredet, der er det største i Landet (omtrent som Laaland), strækker sig fra N. til S. henved 7 Mil, paa det bredeste Sted fra V. til Ø. er det c. 5½ Mil. Det hører til Fladerne (en stor Del af Karupfladen og Paarup-Brande Fladen samt noget af S.-Omme Fladen, se S. 447), der for en stor Del bestaa af Hedestrækninger og ere helt jævne. Mod Ø. have de en Gennemsnitshøjde af 250-300 F., kun af og til afbrudte af større eller mindre isolerede Partier, som Isenbjærg, 324 F., 102 M., og Brunbjærg, 315 F., 99 M., der kun hæve sig ubetydeligt over Egnen; mod V. sænke Fladerne sig umærkeligt og faa mere Afveksling, idet de her afbrydes af den store Bakkeø „Skovbjærgøen“ mellem Holstebro- og Skjern Aa, som ofte har bakket eller bølgeformet Affald til Fladerne med brede Banker og Dalsænkninger (Mombjærge, 304 F., 95 M., Solskov Bakker, 286 F., 90 M.). Medens Jorderne paa Bakkerne gennemgaaende ere ret skikkede til Opdyrkning, muldede, ja endog lerede, ere de paa Fladerne magre, sandede og skarpsandede, med mor- og tørveholdig Jord i Lavningerne; dog gaar der omtr. midt gennem Herredet et mere frugtbart Strøg med sandmuldede, til Dels lerblandede Jorder. Omtrent en Tredjedel af Herredet er dækket af Heder. Men medens det tidligere har været anset for Landets goldeste Egn („Jammerfuld Hrd.“), er der i de senere Aar sket en stor Forandring, navnlig ved Hedeselskabets Bestræbelser m. H. t. Plantning, Engvanding og Tilvejebringelse af Mergel, paa hvilket Herredet er ret rigt. Saaledes ligger der midt i Herredet nogle af Selskabets først anlagte og største Plantager, og langs med de mange Aaer har det anlagt Engvandingskanaler. Gennem den sydl. Del løber Skjern Aa, der bl. a. optager i venstre Bred Brande Aa og i højre Holtum-, Rind- og Vorgod Aa, hvilken sidste danner en Del af Herredets Vestgrænse, i den nordlige Del Storaa, som udspringer her, optager flere mindre Vandløb og danner en Del af Nordvestgrænsen. Skovarealet er i alt 8783 Td. Ld. Den store Forøgelse af Befolkningen i de sidste Aartier viser noksom, hvorledes Herredet er gaaet frem, om det end stadig er Amtets mest ufrugtbare Herred (ved Matr. gnmstl. 101½ Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 214,606 Td. Ld. (21,50 □ Mil, 1183,8 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. var 1/1 1895 2120 Td., Folketallet 1/2 1901 24,273 (1801: 6534, 1840: 9348, 1860: 12,852, 1890: 20,931). I gejstl. Hens. danner det et eget Provsti, i verdsl. Hens. hører det under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion og Amtets 4. Forligskreds undt. Tvis Sogn, der hører under 3.
Hammerum Hrd., i Vald. Jrdb.: Hamrum- og Hambrumhæreth, hørte i Middelalderen til Harsyssel, efter Reformationen til Lundenæs Len, fra 1660 til Lundenæs Amt; se videre S. 452.
Der er i 1894-95 talt c. 1400 jordfaste Oldtidsmonumenter, alle Gravhøje (Dysser og Jættestuer findes ikke); men et stort Antal var da sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1902 vare 92 fredlyste. Monumenterne ere højst ulige fordelte. Som andetsteds i Jyll. ere Højene især knyttede til Højdedragene, medens de lavtliggende Hedeflader indeholde meget faa. Flest Monum. kendes fra Sognene Assing (270), Tvis (140), Bording (135), Rind (110), Snejbjærg og Avlum (hvert 100); i det store, flade Sunds Sogn var der knap 10.
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 47 flg. — E. T. Kristensen, Jydske Folkeminder, især fra H. Hrd., Kbh. 1871. — Gamle Minder eller det H. Hrd., som forsvinder, Herning 1889. *
Tvis sogn, Anneks til N.-Felding i Ulvborg Hrd., omgives af dette, Avlum Sogn, Ginding Hrd. (Hodsager S.) og Hjerm Hrd. (Mejrup S.), fra hvilke sidste det skilles ved Storaa, medens dens Biaa Vegen Aa danner Vestgrænsen og en anden Biaa, Tvis Aa, gennemløber Sognet. Kirken, mod N., ligger ½ Mil Ø. S. Ø. for Holstebro. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere overvejende sandede, nogle Steder lermuldede, med en Del Hedestrækninger, især mod Ø. Ved Tvis Kirke er der en større Plantage, hvori en Del „Egepurrer“. Langs Storaa har Hedeselskabet 1871 anlagt den 1500 Al. lange Tvis Kanal. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Holstebro til Herning og Holstebro-Herning Banen.
Fladeindholdet
| 1 | Amtstue | D 5 | 2 | Apotek | C 4 | 3 | Asyl Dronning Louises- | C 6 | 4 | Bank Diskonto- | C 5 | 5 | „ Landmands- | C 5 | 6 | Bispegaard | B 5 | 7 | Epidemihus | B 6 | 8 | Fribolig Alderdoms- | C 6 | 9 | „ Sparrekassens- | C 5 | 10 | Gasværk | D 3 | 11 | Gæsteboderne | B 4 | 12 | Hospital Ribe- | D 4 | 13 | Hotel „Klubben“ | C 5 | 14 | „ „Ribehus“ | D 3 | 15 | Industriforening | B 5 | 16 | Kirke Dom- | C 5 | 17 | „ St. Catharinæ- | D 4 | 18 | Mindestötte (Anders S. Vedel) | E 3 | 19 | „ (H. K. Bevtoft.) | D 3 | 20 | Missionshus „Brorsons Minde“ | B 4 | 21 | Posthus og Telegrafstation | C 5 | 22 | Præstegaard | C 5 | 23 | Raadhus | C 5 | 24 | Skole Kathedral- | C 6 | 25 | Skole Kommune Drenge- | C 5 | 26 | „ „ Pige- | C 5 | 27 | „ Teknisk- | D 4 | 28 | Spare og Laanekasse | C 4 | 29 | Spröjtehus | B 5 | 30 | Stiftamtmandsbolig | C 5 | 31 | Stiftelse Bangs- | C 5 | 32 | „ Brauns- | D 5 | 33 | Stiftsmuseum Ribe- | D 3 | 34 | Sygehus Amt- | B 6 | 35 | Toldkammer | C 4 | 36 | Vægterboligen | D 6 |
28, Heder 1880, Veje og Byggegr. 151, Vandareal m. m. 30 Td. Kreaturhold 1898: 313 Heste, 1443 Stkr. Hornkv. (deraf 737 Køer), 2535 Faar, 705 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 122 Td.; 45 Selvejergde. med 97, 88 Huse med 25 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 894 (1801: 260, 1840: 455, 1860: 641, 1890: 821), boede i 162 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 650 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 81 af Industri, 5 af Handel, 4 af forsk. Daglejervirks., 47 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet: Tvis Kirke med Kirkehus og Stald samt „Skovhuset“ med Plantage, Andelsmejeri og Gaarden Lauralyst med Jærnbanehpl. Saml. af Gde. og Huse: Tvislund, Gde. med Skole; Høveds, Gd.; Morre, Gde.; Urlund, Gd.; Ugelkjær, Gde.; Grydholt, Gde.; Brejnholt, Gd. med Skole; Lindholt; Tusholt, Havris, Gd.; Vasehus Kro; Hingebjærg, Gd.; Gedbo, Gde.; Skavtrup, Gde. med Skole og Mølle; Kibæk, Gde.; Stokvad, Gd.; Majgd.; Smedegd.; Halgde. med Skole; Peterslyst, Gd., med Redningshjemmet Godthaab (se S. 465); Munkbro, Gd.; Nybo, Gde.; Amalielyst, Gd.; Uregd.; Tvismølle, Gd. med Vandmølle; Tviskloster, Gd.; m. m.
Tvis S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue-og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 167. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
I Stedet for den ældre Kirke, der var en grundmuret Fløj af Gaarden Tviskloster, og som indviedes 1698, da den gamle Klosterkirke blev nedbrudt (se ndfr.), er der 1884 opf. en ny, som er i romansk Stil af røde Mursten og bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Loftet er kasseteret. Altertavlen, fra Midten af 18. Aarh. med et Midtparti af Alabast (de hellige tre Konger) fra Renæssancetiden, de malmstøbte Alterstager fra sen Middelalder, Kalken fra 1671, med Mormands og Buchwaldts Vaabener, den romanske Granitdøbefont og Prædikestolen ere fra den forrige Kirke.
I Sognet har ligget det i Beg. af Vald. I’s Regeringstid for Cisterciensermunke stiftede Tvis Kloster. Navnet skreves i ældre Tid Tvissel og Thysel; paa Latin kaldtes Kl. Tuta vallis (den sikre Dal) dels paa Grund af nogen Lighed med det danske Navn, dels paa Grund af dets Beliggenhed i et bredt og dybt Dalstrøg, der fra Storaas Løb aabner sig mod S., til alle Sider begrænset af høje Banker. Stifteren var Prins Buris, Henrik Skadelaars Søn. Fundatsen er udstedt Marts 1163; ved denne skænkede Buris Abbed Peder og Brødrene af Tvis sin Gaard Tvisel til Opførelse af et Cistercienserkloster til Jmfr. Maries Ære, og han lagde hertil Skjerm (ɔ: Skjærum) Birk med Jord, Skov, Eng, Mølle osv., Felding Birk, Hjerm Birk og Kvistrup Birk. De første Munke lod han komme fra Herrisvad Kloster i Skaane, der saaledes blev Moderstiftelse til Tvis. I Tidens Løb samlede Klosteret sig et betydeligt Jordtilliggende, navnlig i Hammerum og de nærmest omliggende Herreder; af Kirker ejede det Avlum, Mejrup og N.-Felding samt Skjærum Kapel. Erik Menved stadfæstede 1308 dets Privilegier og gav det bl. a. Ret til at oppebære Sagefald af alle 40 Marks Sager og derunder; 1314 fritog han det for at betale ved noget Færgested eller Toldsted i Riget. I 16. Aarh. mødte Klosteret en Del Vanskeligheder; 1506 trættedes det med Predbjørn Podebusk om Gods i Ikast og Avlum Sogne, en Strid, der først endelig afsluttedes 1516; 1506 maatte det pantsætte Gods i Maabjærg Sogn og 1509 Munktoft i Mejrup Sogn til Niels Clemmentsen. Den sidste Abbed, Anders Andersen, fik tilmeldt Herredagsbeslutningen af 1536, at det skulde staa Munkene frit for at drage ud af deres Klostre, men vilde de blive, skulde de leve kristeligt og prædike det hellige Evangelium uden al menneskeligt Digt og Paafund. Aaret efter forflyttedes Abbed Anders til Vitskøl Kloster, og Tvis Kl. forlenedes da til Biskop Oluf Munk, bl. a. mod at han skulde underholde de tilbageblevne Munke; men 1547 købte han Klosteret af Kronen, og det blev nu en Herregaard, som arvedes af hans Sønner Iver og Poul Munk. Med sidstnævntes Datter Anne kom T. til Børge Trolle, idet han afkøbte Iver Munk hans Part. Senere tilhørte T. Ditlev v. Buchwald, hans Enke Margr. Rantzau og Svigersøn Claus Ulr. Mormand; 1670 skødede Margr. Rantzau sin Del af T. til den yngre Børge Trolle, hvis Søn Erik T. 1689 skødede T. (40 Td. H. og en Del Gods) til sin Broder Niels T., der 1691 skødede T. (31 med en Del Gods) til Major Gabriel Grubbe, hvis Enke Anne Dyre 1703 skødede T. (31, i alt 232 Td. H.) til Niels Ibsen i Holstebro, paa hvis Opbudsbo 1727 T. (31, 48 og 201 Td. H.) solgtes for 7110 Rd. til Præsten Fr. Richard († 1729); hans Enke Anne Strømborg († 1761) efterlod T. til sin Søn af 1. Ægteskab Justitsr. Jens Hvas († 1773), hvis Enke Anna Magd. Moldrup († 1774) testamenterede T. til sin Forlovede Ritmester Henr. Fischer (se S. 524), der 1775 skødede T. (31, 77 og 253 Td. H.) til Fr. Vestrup († 1779), hvis Enke Karen Kirstine Qvistgaard bragte den til sin 2. Mand Peter Gedsted († 1806), der 1803 skødede T. (31, 67 og 232 Td. H.) for 65,000 Rd. til Herredsfoged, Kammerr. Møller og Morten Vestrup til Herningsholm; 1811 blev den atter solgt (21¾ Td. H.) og udstykkedes; den største Parcel var Lauralyst (nu 11 Td. H.); Tviskloster selv har 9 Td. H. og ejes nu af K. Bjerre.
Klosterbygningerne have sikkert paa sædvanlig Vis bestaaet af 4, under rette Vinkler sammenbyggede Fløje; men der er nu ingen synlige Rester. Klosterkirken, formentlig den nordl. Fløj, nedbrødes 1698 (Rudera saas endnu i Slutn. af 18. Aarh.), hvorefter den vestl. Fløj indrettedes til Sognekirke og tjente som saadan til 1884; 1889 blev den nedbrudt. Denne vestl. Fløj, med Længderetn. N.-S., var udv. 72 F. lang og 26 F. bred, opf. i Middelalderen af røde Munkesten paa Granitsokkel med Skraakant (under den østl. Langside manglede Soklen); Gavlmurene vare i senere Tid ommurede med smaa Mursten og et Vaabenhus tilbygget for Sydenden. Indv. havde Fløjen helt igennem ens Højde og fladt Loft. Hvornaar den østl. og sydl. Klosterfløj ere nedbrudte, vides ikke. Ved en Gravning 1885 fandtes Grundstenene til Nordfløjens af Mursten opførte nordl. Ydermur, c. 70 F. lang; blandt Murbrokkerne i Jordfylden optoges en Del Vinduessten og Profilsten til Hvælvingsribber. Kirkegaarden har ligget lige N. for Klosterkirken. Terrænet tæt ved Storaa kaldes endnu Abildgaarden. (Se Privilegier for Tvis Kl., i D. Saml. 1. R. IV S. 348 flg.). Pladsen for den 1889 nedbrudte Kirke og Kirkegaarden er fredet, og der er ved frivillige Bidrag rejst en Mindesten; det øvrige af den Dal, hvori Klosteret har ligget, tilhører Tvismølle; i Dalen en Kilde, der har ligget uden for Nordfløjens Ydermur i „Abildgaarden“.
Ved Nybo er der fredlyst en anselig Gravhøj, ved Skavtrup en, ved Munkbro to og ved Tvislund to, forbundne indbyrdes ved et Mellemparti.
Fladeindholdet 1896: 12,645 Td. Ld., hvoraf 3645 besaaede (deraf med Rug 1124, Byg 252, Havre 1355, Boghvede 73, Spergel 67, Blands. til Modenh. 190, Grøntf. 123, Kartofler 323, andre Rodfr. 135), Afgræsn. 3851, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2041, Have 55, Skov 105, Moser 155, Kær og Fælleder 418, Hegn 19, Heder m. m. 2017, Veje og Byggegr. 232, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 522 Heste, 1936 Stkr. Hornkv. (deraf 1257 Køer), 2769 Faar, 1201 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 161 Td.; 52 Selvejergde. med 105, 196 Huse med 56 Td. Hrtk. og 36 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1630 (1801: 420, 1840: 747, 1860: 1065, 1890: 1504), boede i 310 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomh., 1137 af Jordbr., 141 af Industri, 29 af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 85 af deres Midler, og 49 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Avlum med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, Forsamlingshus (opf. 1894), Missionshus (opf. 1898), Sparekasse for A.-Hodsager Komm. (opr. 1881; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 72,944 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1823 Kr., Antal af Konti 358) og Kro (Lundgaard Kro); Varhede med Skole; Lundby; Skjerk; Skjærbæk; Tved; Jersild; Ljørring med Skole, Mølle og Andelsmejeri. Høgild, 2 Gde.; Rotterviggde.; Vargde., 2 Gde.; Grønkjær, Gd.; Stovbæk, Gde.; Kronborg, Gd.; Krathuse; Lergrav, Gd., med 15½ Td. Hrtk., 711 Td. Td., hvoraf 300 Ager, 75 Eng, c. 10 Gaardspl., Have og Læplantning, Resten Hede; Rugbjærg, Gd.; Dalgd.; Store og Lille Damgd.; Lundgde.; Avlum Huse; Tavlborg, Gd.; Gravlund, Gd.; Langbo, Gd.; Kilde, Gde. med Skole og Mølle; Vraa, Gd.; Sandgd.; Spegebjærg, Gd.; Neb, Gd.; Gabs, Gd.; Troelstrup, Gd.; Asbækhede, Gd.; Skralhuse; Store og Lille Kjærgd., m. m.
Avlum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 48. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Norddøren og to Vinduer ere bevarede, I den senere Middelalder opførtes Taarnet (nu Pyramidetag), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre (vistnok fra en nedbrudt Kirke) og Munkesten; i Fløjen Aarst. 1788. Vaabenhuset er af røde Munkesten; en jærnbeslaaet Egetræsdør med Aarst. 1649 fører ind til Skibet. Kalkmalerier ere fundne 1896 i Skibet; de ældste, ved de to gamle Vinduer, ere restaur. 1898 af Prof. M. Petersen. Altertavle i Renæssancestil fra 1593, med et nyt Maleri fra 1882 (Christus og Synderinden) af Anker Lund. Romansk Granitdøbefont med Træhimmel i Renæssancestil. Prædikestol i Renæssancestil. Et gmlt. Krucifiks. Klokken, fra 1511, har Indskr. i Minuskler.
Lergrav har været en Hovedgaard, der 1513 ejedes af Erik Eskilsen (Høg), 1525 af dennes Broder Jak. Eskilsen, hvis Datter Anne bragte den til sin Ægtefælle Hans Rostrup, og deres Søn Jak. R. († 1594). Senere tilhørte den 1638 Albert Skeel, 1651 Gehejmer. Erik Rosenkrantz til Rosenholm, † 1681, der havde faaet den med sin 1. Hustru Margr. Skeel († 1647), deres Datter Mette R., g. m. Ove Ramel til Bækkeskov m. m., som 1681 skødede den (50 Td. H. og en stor Del Gods) til sin Søster Anne Ramel til Hundslund, Enke efter Kansler Peder Reedtz. 1695 tilhørte L. Anders Simonsen, hvis Enke 1699 skødede L. (41 og 226 Td. H.) til Bent Møller († 1716); 1720 tilhørte L. Niels Ibsen til Tviskl., der 1727 skødede den for 6098 Rd. til Anders Fr. Opitz til Skibstedgd., hvis Arvinger 1749 overdrog L. (41, 62 og 340 Td. H.) til hans yngste Søn Matth. O. († 1762), der 1758 paa Aukt. solgte L. (41, 25 og 204 Td. H.) for 10,120 Rd. til Konrad Lundsgaard († 1781); hans Søn Christen L. solgte den 1798 for 40,200 Rd. til Landvæsenskommissær Petersen og Byfoged Borck fra Ringkj.; men Handelen maa være gaaet tilbage, thi Lundsgaard ejede den til 1807, derpaa Peder Lundsgaard til 1866, hvorpaa den købtes af J. P. Damgaard, den nuv. Ejer. — Den nuv. Bygning, af Grundmur i 1 Stokv., er opf. 1810. Jak. Rostrup flyttede og ombyggede Gaarden, hvad der skal have gjort ham fattig, saa at han forlod Landet og drog paa Æventyr; han blev halshugget for Sørøveri 1594.
Ved Lergrav er der fredlyst 6 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 6287 Td. Ld. (i Matr. 2918 opført i Ulvborg Hrd.), hvoraf 1879 besaaede (deraf med Rug 511, Byg 256, Havre 731, Boghvede 13, Bælgsæd 4, Spergel 18, Blandsæd til Modenhed 92, Grøntf. 81, Kartofler 117, andre Rodfr. 51), Afgræsn. 1759, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1320, Have 40, Skov 76, ubevokset 650, Moser 130, Kær og Fælleder 206, Hegn 4, Heder m. m. 109, Veje og Byggegr. 106, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 337 Heste, 1171 Stkr. Hornkv. (deraf 709 Køer), 1257 Faar, 506 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 85 Td.; 20 Selvejergde. med 46, 138 Huse med 38 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1012 (1801: 193, 1840: 344, 1860: 499, 1890: 910), boede i 192 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomhed, 619 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 123 af Industri, 46 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vilbjærg (1340: Wilbyergh) med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, Missionshus (opf. 1893), Forsamlingshus (opf. 1902), Lægebolig, Mølle, Andelsmejeri, Kro og Jærnbanestation; Rødding med Skole; Røddinglund, Gd. med Plantørbolig; Odsbjærg, Gd.; Tusing, Gd.; Bjerregde.; Ejsingkjær, Gd.; Helleskov, Gde.; Stentoft, Gd.; Pugdal, Gde.; Burgde. med Fattiggaard for V.-Nøvling-Timring (opf. 1871, Plads for 24 Lemmer); Merrild, Gde.; Tranholm Huse.
Vilbjærg S., een Sognekommune med Annekset Nøvling og Timring Sogn i Ulvborg Hrd., hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 59. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Koret i Vilbjærg Kirke.
Kirken (i Præsteberetn. 1638: „af de gamle kaldet sancti Gaig hoffuet“) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel med Profil og Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.), med udhuggede Overliggere, Syddøren, tillige med Halvsøjler, ere bevarede. Flere oprindl. Vinduer ses tilmurede. Særlig interessant er den firkantede Aabning ind til Koret, vistnok enestaaende i Landet, med Halvsøjler ind til Skibet; de gaa foroven over i et Par af svære Rundstave begrænsede halvrunde Buer; i det ene Felt et Relief (en Mand i Kamp med et Dyr); ogsaa Overliggerstenene ind mod Koret ere prydede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel og Munkesten, og Vaabenhuset, af raa Granit og Munkesten. Altertavle i Barokstil med et nyt Maleri (den korsfæstede). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil.
Ved Merrild har der ifl. Præsteindberetn. 1638 ligget et Voldsted, Skavlkjær, med Grave og Volde om.
Ved Røddinglund er der fredlyst 2, i Røddinglund Plantage 11 Gravhøje.
I Sognet: Nøvling Kirke (1340: Nythling), Skole og Forskole samt Andelsmejeri og Jærnbanehplads. Skibbild og Nybo, Gde. og Huse; Nyborg Huse. Korshøj, Gd.; Bolsgd.; Egebæk, Gd.; Østerhoved, Gd.; Nøvlingskov, Gd.; Holtflod, Gd.; Bækgd.; Bredkjær, Gd.; Tvevad, Gd.
Nøvling S., een Sognekommune med Hovedsognet og Timring, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 58. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, opf. i romansk Tid af Granitkvadre (særlig i Koret) og raa Granit paa Sokkel med Skraakant, og et senere tilb. Vaabenhus af røde Munkesten. Kirkens Vestgavl og noget af Sydsiden ere ommurede med røde Mursten. Syddøren benyttes endnu; i Korgavlen et oprindl. Vindue. Altertavle, vistnok fra 19 Aarh., med et Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning og Bladkrans. Prædikestol i Barokstil fra 1665. Paa Kirkegaarden en Gravhøj, Posthøj.
Nøvling var tidligere et eget Sognekald med Sinding til Anneks, indtil det ved Reskr. af 30/9 1818 blev Anneks til Vilbjærg, og Sinding Anneks til Ørre.
Fladeindholdet 1896: 5659 Td. Ld., hvoraf 1232 besaaede (deraf med Rug 496, Byg 98, Havre 330, Boghvede 61, Spergel 47, Blandsæd til Modenh. 55, Grøntf. 35, Kartofler 94, andre Rodfr. 13), Afgræsn. 1273, Høslæt, Brak, Eng m. m. 632, Have 15, Skov 87, ubevokset 108, Moser 111, Kær og Fælleder 253, Heder m. v. 1850, Veje og Byggegr. 71, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1898: 165 Heste, 728 Stkr. Hornkv. (deraf 438 Køer), 747 Faar, 367 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 57 Td.; 22 Selvejergde. med 43, 59 Huse med 14 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 547 (i Ørre og Simmelkjær S. tils. i 1801: 309, 1840: 408, 1860: 592, 1890: 904), boede i 115 Gaarde og Huse; Erhverv 1890 i Ørre og Simmelkjær S.: 36 levede af immat. Virksomh., 700 af Jordbr., 58 af Industri, 13 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 46 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ørre (1340: Yrghæ) med Kirke, Præstegd. (med ualmindelig smuk Have), Skole, Missions- og Forsamlingshus (begge opf. 1889); Foldager, ved Landevejen. Bredviggde., 2 Gde.; Ørregde.; Brændgde.; Nygaard med Skole; Tøsmose, Huse: Sammensted Huse; Talund, 2 Gde. og Huse; Ørrevad, Gd.; Ovstrup, Gde. og Huse; Ansbjærg Huse; Nybro Vandmølle; Understrup, 2 Gde.; Romvig, Gde. (i den sydl. Del); m. m.
Ørre S., een Sognekommune med Simmelkjær, hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 47 a. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med fladt Loft, opf. i romansk Tid af Granitkvadre (Koret), raa Granit med hugne Hjørnekvadre og store, røde Mursten (Skibet). Koret og Skibets østl. Parti have Dobbeltsokkel. Ved senere Ombygninger er anvendt Mursten. Norddøren og Korbuen ere bevarede; eet Vindue ses tilmuret. Altertavle fra 1858, malet af Jæger, Viborg. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoninger. Prædikestol i Renæssancestil. I Skibets Vestende et Pulpitur. Klokken, med Indskrift i Minuskler, er fra den senere Middelalder.
I Sognet laa fordum en Hovedgaard Ørregaard, der 1422 ejedes af Chr. Pedersen (Fasti), 1446-99 af hans Søn Iver Christiernsen. Den kom saa vistnok ved Arv til Mogens Kaas til Ørndrup, hvis Hustru Mette Friis vel er den Fru Mette i Ø., der nævnes 1543. De flg. Ejere vare Sønnen Jens K., † 1609, dennes Søn af s. Navn, † 1593, dennes Sønner Thomas og Mogens K., derefter Jmfr. Berte Stygge, der 1649 solgte den til Claus Dyre. Han nedlagde den 1683, efter at den var afbrændt 1682, og bortfæstede den til en Bonde. Gaarden skal have ligget c. 1000 Al. S. V. for Kirken, (Se Saml. t. j. Hist. VIII S. 92 flg.). — „Romegaard“ hørte til det 1716 bortsolgte Ryttergods og købtes da af Niels Ibsen til Tviskl., der 1725 skødede den (15 Td. H.) til Forpagter Mikkel Pedersen Qvistgaard (se IV S. 291).
Ørre skal tidligere have været Anneks til Avlum.
Fladeindholdet 1896: 4934 Td. Ld., hvoraf 1150 besaaede (deraf med Rug 386, Byg 95, Havre 327, Boghvede 25, Spergel 9, Blands. til Modenh. 124, Grøntf. 67, Kartofler 90, andre Rodfr. 26), Afgræsn. 1610, Høslæt, Brak, Eng m. m. 850, Have 25, Skov 21, Moser 74, Kær og Fælleder 58, Hegn 4, Heder 1025, Veje og Byggegr. 111, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 156 Heste, 708 Stkr. Hornkvæg (deraf 447 Køer), 714 Faar, 344 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 74 Td.; 17 Selvejergde. med 57, 47 Huse med 16 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 549 (1801: 253, 1840: 337, 1860: 367, 1890: 475), boede i 108 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 7 levede af immat. Virksomh., 353 af Jordbrug, 52 af Industri, 11 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet: Sinding Kirke (1340: Synningh) og to Skoler, i Nyby og Kroghøj. Gde. og Huse: Lønnebjærg; Remme; Hedeværn; Nyby, Asbjærg; Birktoft. Hovedgaarden Sindinggaard har 11½ Td. H., 400 Td. Ld., hvoraf 180 Ager, c. 44 Eng, 6 Plantage, 170 Hede og Mose. Schäferigd.; Skregd.; Kragsnab, Gd.; Remmevad, Gd.; Bakgd.; Edlesminde, Gd.; Kvindevad, Gd.; Søvndal, Gd.; Sophiedal (Havrsnab), Gd.; Aavad, Gd.; Sønderlund, Gd.; Over- og Nederbjærg, Gde.; Stensbjærg, Gd.; Karlsmose, Gd.; Visgd.; Eggersgd.; m. m. Sinding Vandmølle.
Sinding S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 49. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke (1474 kaldet St. Mikkels Kirke) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; Murene senere delvis ommurede med Mursten. Af Syddøren er bevaret en Overligger med Menneske- og Dyrefigur samt Slyngninger; i Korgavlen et oprindl. Vindue. I den senere Middelalder opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten (senere nedbrudt i Højde med Skibet). Vaabenhuset, af røde Mursten, er vistnok fra 19. Aarh. Altertavle fra 1885 med et Maleri (den korsfæstede) af Oscar Mathiesen. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoninger og Rundbuer. Prædikestol fra senere Renæssancetid.
Sindinggaard tilhørte 1449 Jens Knudsen (Harbou), saa Sønnen Mogens Jensen, dennes Sønner Jens Mogensen, Landsdommer i Nørrejyll., og Mogens Mogensen, dennes Søn Jens Mogensen († barnløs 1635), Mogens Juel, Hans og Iver Dyre, der 1649 solgte den til Oberst Claus Dyre († 1693), hans Søn Justitsr. Palle D., hvis Enke ægtede Major Frands Rantzau til Bratskov († 1738); hans Enke Margr. Rodsteen († 1747) overtog S. for 7000 Rd. og skødede den (32, 16 og 214 Td. H.) 1743 til Mads Pedersen Lillelund († 1775), hvis Søn Peder L. 1780 skødede S. (32, 69 og 247 Td. H.) for 31,000 Rd. til Anders Speitzer fra Aggersborg († 1813). Han solgte S. 1809 til Præsten E. Wagaard i Skelund og Etatsraad S. A. Fjeldstrup († 1859) — Skøde af 1812 —, hvilken sidste blev Eneejer 1815 og gjorde meget for at ophjælpe Ejendommen, navnlig ved at tilvejebringe bedre Græsning („den Fjeldstrupske Græsblanding“), ligesom han var ivrig for Hedeplantningen; 1868 fik Grosserer Alfr. Hage († 1872) og J. Boserup til Stubbergd. Skøde paa S.; den sidste, som senere blev Eneejer, solgte S. 1877 til O. Olesen; 1894 overtoges den af et Konsortium, 1902 blev den købt for 68,000 Kr. af den nuv. Ejer Johs. Kloppenborg. — Hovedbygningen bestaar af en ældre Hovedfløj, i 1 Stokv., og to Sidefløje; i Hovedfløjens vestl. Ende er bevaret en Riddersal; N. for Borggaarden ligger den 1777 opf. Ladebygning med Indkørselsporten.
Ved Kvindevad er den første Mergel i Jyll. fundet og benyttet til Jordforbedring i 1746 af Mads Lillelund.
Ved Asbjærg er der fredlyst 4 Gravhøje, Firhøjene.
Om Sognehistorien se S. 557.
Fladeindholdet 1896: 4436 Td. Ld., hvoraf 788 besaaede (deraf med Rug 300, Byg 36, Havre 209, Boghvede 51, Spergel 54, Blandsæd til Modenh. 40, Grøntf. 8, Kartofler 80, andre Rodfr. 8), Afgræsning 830, Høslæt, Brak, Eng m. m. 499, Have 13, Skov 11, ubevokset 20, Moser 76, Kær og Fælleder 424, Heder 1724, Veje og Byggegr. 49 Td. Kreaturhold 1898: 106 Heste, 486 Stkr. Hornkv. (deraf 272 Køer), 605 Faar, 173 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 31 Td.; 8 Selvejergde. med 15, 56 Huse med 15 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 394 (se i øvrigt S. 558), boede i 78 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: se S. 558.
I Sognet Byerne: Over-Simmelkjær med Kirke, Missionshus (opf. 1901), Skole og Forskole, Sparekasse (opr. 1873; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 82,867 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4536 Kr., Antal af Konti 319) og Mølle; Neder-Simmelkjær. Sneptrup Gde. og Sneptrup Huse; Vesterager, Gd. og Huse.
Simmelkjær S., een Sognekommune med Ørre, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 47b. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken er opf. 1893, indviet 14/1 1894, i gotisk Stil af røde Mursten (Arkitekt: Wiinholt) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn med Spir; Kirken har Tøndehvælving. Altertavlen (Jesus med Martha og Maria) er malet af Thørrestrup.
Fladeindholdet 1896: 17,072 Td. Ld., hvoraf 2812 besaaede (deraf med Rug 1112, Byg 192, Havre 728, Boghvede 257, Bælgsæd 4, Spergel 140, Blandsæd til Modenh. 95, Grøntf. 19, Kartofler 245, andre Rodfr. 14, andre Handelspl. 6), Afgræsning 2999, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1917, Have 27, Skov 85, ubevokset 25, Moser 355, Kær og Fælleder 582, Hegn 10, Heder 7952, Veje og Byggegr. 189, Vandareal m. m. 118 Td. Kreaturhold 1898: 352 Heste, 1643 Stkr. Hornkv. (deraf 1022 Køer), 1857 Faar, 832 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 133 Td.; 48 Selvejergde. med 81, 150 Huse med 52 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1290 (1801: 452, 1840: 627, 1860: 824, 1890: 1141), boede i 239 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 33 levede af immat. Virksomhed, 928 af Jordbr., 73 af Industri, 31 af Handel, 28 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet: Sunds Kirke (1340: Sunzsæ, ɔ: Sunds Sø), ved Søens Vestkyst, og Byerne: Sunds, ved Søens Østkyst, med Skole, Vandmølle, Andelsmejeri og Mosestation samt Jærnbanest.; Ildskov med Filialkirke og Skole; Østermark (spredt); Torup med Fattiggaard (opf. 1901, Plads for 8 Lemmer), Mølle og Kro; Hollingholt med Skole; Linaa med Skole; Røjen med Skole. Plantørgd.; Lystlund, Gd.; Nørremark, Gde.; Nybo, Gd.; Skaaphus, Gd.; Søndergd.; Tværmose, Gd.; Skinderholm, Gd.; Kvalsholm, Gd.; Mølsted, Gd.; Kjærgde.; Sønderos, Gde. og Huse; Kjeldsgd.; Kølbæk, Gd.; Bordinggde. med Mosestation. Ved Kirken Missionshuset „Elim“ (opf. 1893).
Sunds S., en egen Sognekommune, hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 46. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, der er opf. 1897 paa den ældre, nu nedrevne Kirkes Plads (Arkit.: R. Frimodt-Clausen) i romansk Stil af røde Mursten paa Granitsokkel, bestaar af Skib og Kor samt Taarn med Spir mod V. Altertavle, fra 1611, Prædikestol, fra 1664, Granitdøbefonten, med Relieffer, og et Krucifiks ere fra den gamle Kirke, ligesom Klokken, fra 1459, med Indskrift i Minuskler. Den gl. Kirke (Skib, Kor og Vaabenhus, mod S.) var for Skibs og Kors Vedk. fra romansk Tid af utilhugne Rullesten.
Filialkirken i Ildskov er opf. 1898 i romansk Stil af røde Mursten (Arkitekt: Wiinholt) og bestaar af Skib og Kor med aaben Tagkonstruktion.
Ildskov (1496: Ildzhuorn, af orne, ɔ: Skov) har før været en Hovedgaard under Hald Slot. Da Fr. II solgte dette Gods, stod i Skødet, at Gaarden „Jedskov“ eller „Ildskov“ i Sunds Sogn skulde svare, foruden andre Afgifter, visse Kloder Jærn, hvilket vidner om tidligere Tiders Jærnudsmeltning, der har været drevet i disse Egne. Endnu 1857 kaldtes Kærene baade her og i Sinding, Tjørring og Ikast Sogne for Malmkærene, og Vejene, f. Eks. omkring Skaaphus, Malmvejene.
Skaaphus skal være bleven oprettet i 17. Aarh. af Grev Chr. Rantzau af Herningsholm til Faarehold (heraf formodentlig Navnet). S. tilhørte 1704 og 1714 Niels Larsen, men laa 1751 under Herningsholm (s. d.) og havde fælles Ejere med denne, indtil den (13, 11 og 211 Td. H.) 1779 af Birkedommer Peder Grønlund blev solgt for 8000 Rd. til Peder Obel til Kjærgaardsholm. Han skødede 1779 S. for 9400 Rd. til Jens Chr. Holmarch, der 1782 solgte S. (13 og 51 Td. H.) for 2315 Rd. til Forpagteren Lauge Nissen. 1800 skødede Christen Hahle S. (10 Td. H.) for 3000 Rd. til Jens Andersen af Laasby. Gaarden havde tidligere større Areal end nogen anden i Landet. — Kvalsholm (Qualholm) var fordum en Hovedgaard, der havde Navn efter Josva v. Qvalen. Ved 1660 ejedes den af Grev Chr. Rantzau. 1804 var den (6 Td. H.) en Bondegaard under Herningsholm; 1759 laa den (8 Gaarde, 11 Td. H.) under Skaaphus.
Sunds var i tidligere Tid et Pastorat for sig, indtil det ved Res. af 24/1 1821 blev Anneks til Gjellerup; ved Reskr. af 10/11 1828 blev det atter et eget Pastorat.
Fladeindholdet 1896: 10,367 Td. Ld., hvoraf 3366 besaaede (deraf med Rug 996, Byg 441, Havre 1097, Boghvede 76, Spergel 13, Blandsæd til Modenhed 232, Grøntf. 88, Kartofler 224, andre Rodfr. 193, andre Handelspl. 6), Afgræsning 2426, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2490, Have 67, Skov 39, Moser 267, Kær og Fælleder 298, Hegn 20, Heder 1127, Veje og Byggegr. 258, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 646 Heste, 2349 Stkr. Hornkv. (deraf 1613 Køer), 1592 Faar, 1422 Svin og 55 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 237 Td.; 75 Selvejergde. med 170, 196 Huse med 67 Td. Hrtk. og 67 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 2122 (1801: 770, 1840: 1086, 1860: 1390, 1890: 1978), boede i 373 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 97 levede af immat. Virksomh., 1296 af Jordbr., 21 af Gartneri, 312 af Industri, 54 af Handel, 106 af forsk. Daglejervirks., 73 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gjellerup (1340: Gøldorp) med Skole; Kirkeby med Kirke, Præstegd. (fra 1901) og Mølle; Lund (Gjelleruplund) med Skole og Forskole samt Børnehjemmet „Gamle Minder“ (opr. 1889 af Frk. P. Th. Blom, † 1890, for daarligt stillede Pigebørn, særlig fra Kbh.); Over- og Neder-Vraa; Birk med Skole og Forskole samt Mølle; Hammerum, ved Landevejen, med Missionshus (opf. 1887), Forsamlingshus (opf. 1890 i Stedet for et tidligere, der først var Bygning for en 1867 opr. og 1884 nedlagt Folkehøjskole), Mølle, Andelsmejeri, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Agerskov; Nørre- og Sønder-Fastrup; N.- og S.-Have med Skole og Forskole; Langelund med Missionshus (opf. 1898); Skovby, ved Landevejen; Busk med Skole og Forskole samt Mølle; Bjerregaard; Frølund. Nørlund, Gd.; Ringstrup, Gde.; Lund, Gde.; Lindbjærg, Gd.; Lillebirk, Gde.; Krøjgd., Toftgaard, Fattiggaard (opf. 1871, Plads for 22 Lemmer); Hammerumholm, Gd. med Trikotagefabrik; Nyholm, Gd.; Nørum, Gde.; Kathrinebjærg, Gd.; Krogslund, Gd.; Bjødstrup, Gde.; Vasehuse; m. m.
Gjellerup S., en egen Sognekommune, hører under Hammerum Hrd.‘s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.‘ 45. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Syddørens Tympanon i Gjellerup Kirke.
Den ret anselige og interessante Kirke, indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm mod S. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor (indv. over 39 Al. lange, Skibet 12, Koret over 9 Al. bredt, Murene over 9 Al. høje), med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (den indre Del af raa Granit, Granitkvadre og Al) paa Sokkel med Skraakant. Korets Kvadre ere til Dels ommurede (paa Koret staar: MMH og 52). Flere oprindl. Vinduer, Granitkorbuen (over 8½ Al. høj, 6 Al. bred) og begge Døre ere bevarede. Paa den tilmurede Syddørs Overligger findes en lat. Indskr., som oversat lyder: „I Aaret 1140 efter Herrens Byrd er dette Hus anlagt her til Guds Ære“. Ogsaa paa Overliggeren over den endnu benyttede Norddør staar en lat. Indskr. i Verseform: „Ingrediens aulam culpas abicit reus istam — Et quod juste petit donando deus pius audit“. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet i Stedet for et tidligere Taarn eller en Forhal, idet der i Skibets Vestgavl ses to slanke, rundbuede Arkader, baarne af en firkantet Granitpille; Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, har Hvælving. Omtr. samtidig med det nuv. Taarn opførtes den hvælvede Korsarm, med Spidsbue ind til Skibet, ligeledes af Granitkvadre og Munkesten (senere ombygget; paa Vestmuren: MR). Det lille Vaabenhus, af Mursten paa Granitsokkel, er ogsaa en senere Tilbygning (ifl. D. Atl. stod der endnu 1769 et andet Vaabenhus, mod S.). Altertavlen, med Malerier, og Prædikestolen ere i senere Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med to Dobbeltløver i stærkt Relief. I Korsarmen et Krucifiks med Røverne ved Siden; paa Nordvæggen et mindre Krucifiks. (Om Kirken se J. Helms, i Kirkeh. Saml. 2. R. II S. 563, og D. Tufstenskirker, S. 95 flg.). — Paa Kirkegaarden en romansk, tagformet Ligsten med Rebsnoning.
Navne som Agerskov, Skovby, Langelund, Frølund, Birk osv. vise, at Sognet tidligere har haft Skove, af hvilke flere omtales endnu i Præsteindberetn. 1638. Skovene skulle have strakt sig ind i Ikast Sogn, hvor et lille Krat ved Lægdsgde. menes at være en Rest af dem. — Ved Agerskov er der en Borgplads.
Fladeindholdet 1896: 20,882 Td. Ld., hvoraf 394 besaaede (deraf med Rug 1485, Byg 244, Havre 1642, Boghvede 137, Spergel 9, Blands. til Modenh. 58, Grøntf. 12, Kartofler 330, andre Rodfr. 21, andre Handelspl. 9), Afgræsn. 4501, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2034, Have 47, Skov 96, ubevokset 78, Moser 1065, Kær og Fælleder 254, Heder 7582, Flyvesand m. v. 1061, Veje og Byggegr. 206, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 404 Heste, 1874 Stkr. Hornkvæg (deraf 1122 Køer), 1887 Faar, 819 Svin og 39 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 128 Td.; 32 Selvejergde. med 54, 283 Huse med 74 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1745 (1801: 467, 1840: 609, 1860: 839, 1890: 1577), boede i 365 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 64 levede af immat. Virksomh., 1213 af Jordbr., 148 af Industri, 22 af Handel, 44 af forsk. Daglejervirks., 43 af deres Midler, og 43 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bording (1340: Burringh, 1496: Borrem, 1507: Borring) med Kirke, Præstegd. (noget N. Ø. for Byen), Skole og Vandmølle; Agerskov med Biskole; Munklinde med Andelsmejeri; Moselund (Vester-M.); Rudskjær; Stubkjær med Skole og Missionshus (opf. 1898); Hestlund med Fattiggaard (opf. 1882, Plads for 14 Lemmer); Ravnholt, ved Landevejen, med Skole og Missionshus (opf. 1898); Bodholt, ved Landevejen, med Skole, Missionshus (opf. 1902), Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 64,113 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4994 Kr., Antal af Konti 484), Mølle, Andelsmejeri og Købmandshdl., samt Bording Jærnbanestation med Telegraf- og Telefonst. samt Markedsplads (Marked i Okt.); Guldforhoved; Christianshede med Filialkirke, ved Sejting (Sigten) Hus, og Skole; Søbjærg; Rønkilde; Ravnholtlund. Gde.: Damholt; Nørlund; Brunbjærg. — Sognet hører til Bindeegnene, men Hosebinderiet er nu stærkt aftaget.
Bording S., en egen Sognekommune, hører under Hammerum Hrd.‘s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.‘ 43. Lægd. Kirken tilhører Kommunen, Filialkirken ejer sig selv. — Den nordl. Del af Sognet, med Byerne Agerskov og Munklinde, er 1898 udskilt i gejstl. Hens. og henlagt under Sunds Pastorat.
Kirken er opf. 1897 (indv. 18/9) paa samme Plads som den da nedrevne ældre Kirke (af Granitkvadre, bestaaende af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V.). Kirken er opf. i romansk Stil som en Korskirke af røde Mursten (Arkitekt: Wiinholt). Over Korset hæver sig et Taarn, hvilende paa 4 Buer. Kirken har aaben Tagkonstruktion, medens Taarnet har Loft under Taget; under Skibet en muret Gravhvælving. Paa den øverste Del af Taarnets Vægge mellem dets 8 store Vinduer ere malede de 12 Apostle i overnaturlig Størrelse. Altertavle, Prædikestol og Granitdøbefonten ere fra den gl. Kirke. I Kirkens Vestende over Indgangen et Pulpitur med Orgel. Klokken, fra 1487, er anbragt i et Stillads ved Siden af Kirken.
Christianshedes Filialkirke er opf. 1893-94 (indviet 12/8 1894) i gotisk Stil af røde Mursten (Arkitekt: Frimodt-Clausen) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Loftet er fladt. Alteret bestaar af et Basrelief i Egetræ (Christus m. m.) og et Kors af Egetræ. Kirken, hvortil høre Byerne Christianshede, Guldforhoved og Rønkilde, ligger midt paa en gammel Kirkegaard, der har hørt til en Kirke, som antagelig er opf. efter 1340 og forfalden før 1524. Den har ligget mod N. paa Kirkegaarden, hvor der er fundet Rester af Mursten og Kister.
Brunbjærg har været en Hovedgaard, der 1491 ejedes af Albret Skeel, med hvis Datter Anne den vistnok kom til Malte Lauridsen Viffert, thi 1545 ejedes den af Chrf. Maltesen Viffert. 1556 tilhørte den en Fru Sidsel. — Nørlund, nævnt som Gaard 1683, blev opbygget 1764 af Kasserer paa Alheden Testrup (Bygningen staar endnu) og beboedes senere af Forvalter paa Alheden Hans Kjersgaard († 1784) og Forstinspektør G. W. Brüel († 1829). — Gaarden Sejting nedlagdes ved Aar 1760, og paa dens Mark anlagdes Kolonien Christianshede, der hørte til Kolonierne paa Alheden (se IV S. 753).
De mange Navne med Lund, Holt og Skov vise, at der før har været Skove; endnu 1638 nævnes en Skov ved Guldforhoved. Paa Hederne ses ogsaa Spor af tidligere Opdyrkning.
Ved Bording er fredlyst en lille Gravhøj.
Den c. 2½ Mil lange Damholt-Hodsager Mergelbane, der er den første i sit Slags, og som har gjort megen Gavn i de Egne, den gennemløber, er under Hedeselskabets Ledelse anlagt 1877-78 af et Interessentskab, som købte Gaarden Damholt; Banen kostede c. 117,000 Kr. (Se Hedeselsk. Tidsskr. 1902, S. 222).
Sognet hørte tidligere til Ginding Hrd., men blev lagt under Hammerum Hrd. jurisdiktionelt ved Reskr. af 6/1 1832. Sognet skal indtil 1555 have været Anneks til Sunds; men 1471 nævnes dog Hr. Niels i Bordingh.
Fladeindholdet 1896: 20,292 Td. Ld., hvoraf 4595 besaaede (deraf med Rug 1560, Byg 415, Havre 1873, Boghvede 118, Bælgsæd 7, Spergel 10, Blands. til Modenh. 99, Frøavl 14, Grøntf. 85, Kartofler 351, andre Rodfr. 63), Afgræsn. 4006, Høslæt, Brak, Eng m. m. 3554, Have 47, Skov 1973, ubevokset 71, Moser 613, Kær og Fælleder 546, Hegn 31, Heder m. m. 4560, Veje og Byggegr. 292, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 617 Heste, 2669 Stkr. Hornkvæg (deraf 1697 Køer), 2291 Faar, 1162 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 226 Td.; 72 Selvejergde. med 147, 263 Huse med 78 Td. Hrtk. og 65 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 2110 (1801: 723, 1840: 963, 1860: 1301, 1890: 2040), boede i 419 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 86 levede af immat. Virksomhed, 1572 af Jordbr., 201 af Industri, 47 af Handel, 46 af forsk. Daglejervirks., 60 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ikast (1340: Ycost), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1897), Lægebolig, Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 16,927 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2143 Kr., Antal af Konti 166), Mølle, Andelsmejeri, Kro, Jærnbane- og Telegrafst. samt Postekspedition; Hede med Skole; Favrholt (1340: Fogherholt) med Skole og Missionshus (opf. 1896); Tulstrup med Skole og Mølle; Siggaarde; Hold; Vaade med Fattiggaard (opf. 1880, Plads for 14 Lemmer); Grøde; Toftlund; Uregaarde (1506: Wrnehaffve); Lægdsgaarde; Hesselbjærg; Fonnesbæk med Skole; Over- og Vester-Isen med Skole og Mosestation; Isenvad med Filialkirke og Missionshus (opf. 1882, genopf. 1886 efter en Brand); Lille Nørlund. Lindbjærg, Gde.; Hold, Gde.; Ravnsvad, Gde. og Huse; Suderbæk, Gd.; Hagelskjær, Gde.; Skalmstang, Gd.; Højris, Gd., har 16 Td. H., 440 Td. Ld., hvoraf 150 Eng, 40 Græsningsjord, 210 Ager, Resten Tørvejord og Hede; Overgd.; Bøgild, Gde.; Remme, Gde. og Huse; Neder- og Overholt, Gde.; Drantum, Gd.; Sand, Gd.; Rom, Gde.; Bøgeskov, Gde. og Huse; Tyvkjær, Gd.; m. m.
Ikast S., en egen Sognekommune, delt i et nordl. og sydl. Sognefogeddistr., hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 44a (nordl.) og 44b (sydl. Distr.). Kirken tilhører 4 Gaardmænd i Sognet, Filialkirken ejer sig selv.
Kirken, paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, fladt Loft, ere fra romansk Tid (med Spor af Overgangsstil) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Murene ere senere omsatte; Korets Spidsgavl er 1856 ommuret med Mursten. Norddøren og flere Vinduer ere bevarede. Paa to Sten er der indhugget Indskrift om de kejserliges, Svenskernes og Østerrigernes Besøg 1627, 1644 og 1864. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten. Vaabenhuset er 1883 skalmuret med røde Mursten. Anselig Altertavle i Barokstil med et Maleri fra 1871 (Christus) af Lyders. Bægerformet Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil. I Skibets Vestende et Pulpitur med Orgel. Klokken, med Indskrift i Minuskler, er fra 15. Aarh.
Filialkirken i Isenvad er opf. 1893 (indviet 17/12) af røde Mursten i gotisk Stil (Arkitekt: Wiinholt) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn med 4 Spidsgavle og slankt Spir (til Spirets Top 87 F.). Kirken har kaseteret og dekoreret fladt Loft. Altertavlen er udsk. og malet, af Træ, med et symbolsk Billede i Midten (Lammet) og et Metalkrucifiks.
Højris tilhørte 1618 Christen Krag, 1635 Erik Lykke, 1648 dennes Enke Fru Mette Lange. 1692 skødede Sophie Gyldenstierne, Enke efter Jens Sehested til Holmgd., og Axel Sehested til Timgd. H. (10 Td. H.) til Forpagter Christen Andersen Møller; 1705 fik Niels Jørgensen Møller H. tilskødet; 1736 tilhørte den Christen Madsen († 1741), paa hvis Enkes Dødsbos Aukt. den 1737 blev solgt for 2120 Rd. til Hans Rosborg, der 1750 skødede H. (6 og 34 Td. H.) til sin Søn Skovrider H. T. R. († 1779), der 1766 skødede H. (10, 14, i alt 93 Td. H.) for 7400 Rd. til Nic. Busch og Søren Thygesen, men senere ved Udlæg fik H. tilbage, hvorefter han 1771 solgte H. (10, i alt 34 Td. H.) for 3032 Rd. til Major Frands Friedenreich. Senere kom H. til Herredsfoged, Kammerr, Casp. Møller, † 1824, derefter til Lund og Familien Godt, hvorpaa den 1901 for c. 100,000 Kr. købtes af den nuv. Ejer, N. C. Sørensen.
Gaarden Tulstrup tilhørte i 17. Aarh. Laurids Friis, hans Søn Sivert Friis og siden Manderup Due.
I den sydøstl. Del af Sognet findes Fandens Dige, en c. 8 F. bred, knap 2 F. høj Jordvold, der begynder neden for den nordl. Fod af Ballebjærg og strækker sig c. 1200 F. herfra mod N. V. Efter Sigende skal Diget have strakt sig endnu 2000 F. mod V. N. V., men af dette Parti er nu intet bevaret. Diget er antagelig en Vejspærring fra Oldtidens Slutn. eller den tidlige Middelalder. Paa Johs. Meiers Kort fra 1661 findes nær Diget afsat en Plads, „Schauenwold“, med en Række mindre, indhegnede Jordstykker. — I Præsteindberetn. 1638 nævnes flere Skove i Sognet, deribl. Isen Skov.
Fladeindholdet 1896: 20,334 Td. Ld., hvoraf 3779 besaaede (deraf med Rug 1232, Byg 353, Havre 1379, Boghvede 113, Bælgsæd 4, Spergel 90, Blands. til Modenh. 116, Frøavl 12, Grøntf. 101, Kartofler 324, andre Rodfr. 52), Afgræsn. 3206, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2233, Have 66, Skov 2015, ubevokset 54, Moser 547, Kær og Fælleder 515, Hegn 26, Heder m. v. 7499, Veje og Byggegr. 216, Vandareal m. m. 178 Td. Kreaturhold 1898: 491 Heste, 1876 Stkr. Hornkvæg (deraf 1268 Køer), 2103 Faar, 1085 Svin og 40 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 146 Td.; 43 Selvejergde. med 85, 194 Huse med 60 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1544 (1801: 579, 1840: 748, 1860: 958, 1890: 1426), boede i 291 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 64 levede af immat. Virksomh., 1094 af Jordbr., 16 af Gartneri, 111 af Industri, 8 af Handel, 52 af forsk. Daglejervirks., 61 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet: Rind Kirke og Præstegaard samt Byerne: Lind, ved Landevejen, med Skole, Missions- og Forsamlingshus (begge opf. 1898), Fattiggaard (opf. 1899, Plads for 8 Lemmer), Andels- og Fællesmejeri samt Købmandshdlr.; Nørrelind; Vesterlind med Fællesmejeri og Fattiggaard; Kollund med Skole; Gunderup; Kølkjær med Filialkirke og Skole; Slumstrup; Vester Høgild; Øster-Høgild, ved Landevejen, med Biskole; Søby, Vovlund (1267: Woghnelund) med Biskole. Mørup, Gd.; Trehuse; Knudmose Huse; Bossig, Gd.; Orneborg, Gd.; Fejerskov Huse; Kovstrup, Gde.; Nørrevejn, Gd. med Skole; Skjoldborg, Gd.; Søndervejn, Gd.; Okkels, Gd.; Kidris Vandmølle; Bærslund (Baslund), Gd. med Handelsetablissement; Kølkjær Møller; Stokkildhoved, 3 Gde.; Skjærbæk, Gde. med Spinderi; Elmholt, Gd.; Fjederholt, Gde. og Huse; Svendlund, Gd.; Malmkjær, Huse; Sandgd.; N.- og S.-Søbygd.; Søbymark og Godrum, Huse; m. m. Høgildgaard, Skovfogedbolig.
Rind S., en egen Sognekommune, hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 52. Lægd. Kirkerne tilhøre Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant (Korets Nordside har Dobbeltsokkel). Syddøren og flere Vinduer benyttes endnu; Nordd. er tilmuret. Paa en Kvader i Korgavlen: A. M. og Aarst. 1676. I den senere Middelalder opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Munkesten. Kirken, navnlig Taarnet og Koret, restaureredes 1898. Altertavle i Barokstil med et Maleri (den korsfæstede) af Jæger, Viborg. Bægerformet Granitdøbefont. Prædikestol i Barokstil. Series pastorum. Under Altergulvet Begravelse for Provst Vitus Bering, † 1766, og Hustru; en Mindetavle over dem i Koret. Ved en Undersøgelse 1898 fandtes to Gravkamre og nogle Kister.
Filialkirken i Kølkjær er opf. 1891 i gotisk Stil af røde Mursten (Arkitekt: Wiinstrup) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn med Spir; Loftet er fladt. Altertavlen er fra Herning gamle Kirke (Billedet som i Rind Kirke).
Mørup blev 1669 (5 Td. H.) skødet af Birgitte Juel, Knud Galts Enke, til hendes (Sviger-)Søn Sigvard Friis.
Ved de to anselige, fredlyste Gravhøje Hjortsballe Høje, hvorfra der er meget vid Udsigt, er 1901 rejst et Mindesmærke for Hedeselskabets 25-aarige Virksomhed. — Den nordl. Del af Høgildgaards Plantage blev anlagt 1868 af Hedeselskabet, den sydl. Del 1871 af Generalkonsul Pontoppidan, som 1874 afkøbte Selskabet den nordl. Del. Ved Høgildgaard Skovfogedbolig er der en smuk Have („Hernings Klampenborg“), anl. paa kuperet Terræn med Frugttræer osv. — Et 1844 opr. „Ringkjøbing Amts Engvandingsselskab“ købte N.-Søbygaard, men opløstes 1848.
Sognet har fra gammel Tid været et af de væsentligste Tilholdssteder for Natmandsfolket, som nu, i alt Fald som afsluttet Kaste, maa regnes for uddødt.
Fladeindholdet 1896: 4758 Td. Ld., hvoraf 1399 besaaede (deraf med Rug 360, Byg 162, Havre 539, Boghvede 28, Spergel 15, Blands. til Modenhed 83, Grøntf. 48, Kartofler 62, andre Rodfr. 97, andre Handelspl. 5), Afgræsn. 1124, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1034, Have 64, Skov 68, Moser 211, Kær og Fælleder 223, Heder m. v. 453, Veje og Byggegrunde 177 Td. Kreaturhold 1898: 395 Heste, 1267 Stkr. Hornkv. (deraf 853 Køer), 694 Faar, 645 Svin og 41 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 124 Td.; 32 Selvejergaarde med 93, 295 Huse med 30 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 4330 (1801: 345, 1840: 594, 1860: 870, 1890: 2935, 1/11 1902: c. 4800), boede i 505 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 300 levede af immat. Virksomh., 534 af Jordbr., 12 af Gartneri, 1092 af Industri, 519 af Handel, 364 af forsk. Daglejervirks., 73 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.
Tinghuset i Herning.
I Sognet den købstadlignende By Herning (1340: Hørningh; senere kaldet Hanning), ved Landevejen, som danner den med Træer beplantede Hovedgade, Landets største Landsby („Hedens Hovedstad“) — 1/2 1901: 404 Huse og 3706 Indb. (1840: 21, 1860: 101, 1880: 1064, 1890: 2166, 1/11 1902: 4008) —, med Kirke; Præstebolig; Missionshuset „Bethania“ (opf. 1898 efter Tegn. af Arkit. Wiinholt); 2 Almueskoler (Hovedskolen i Byen og Landskolen V. for den); Realskole (opr. 1877 af Landstingsmand Thomas Nielsen) med Ret til at afholde alm. Forberedelseseksamen; teknisk Skole (opr. 1878), flere private Skoler; Ting- og Arresthus, opf. 1893 i tysk Hanseatstil af røde Mursten i to Stokv., 80 F. langt, med Spir, og en 1891 opf. Sidefløj til Arrestbygn., med Plads til 16 Arrestanter (Arkitekterne: Wiinholt og Hagerup); Bygningerne, der have kostet c. 82,000 Kr., ejes af Amtskommunen; foruden Lokale for Forligskommission og Arrestforvarerbolig indeholder Tinghuset en stilfuld, smukt dekoreret Retssal og paa Loftet et 1896 indrettet Museum med Genstande, indsamlede i Midt- og Vestjylland (Jydepotteindustrien er fyldig repræsenteret); det ældste Tinghus i H. var opf. 1827, det andet 1857. Herredsfogedbolig og Kontor (opf. 1878); Amtssygehus (opf. 1882, med 23 Senge, for c. 21,000 Kr., Arkitekt: Weber) og Epidemihus (opf. 1888 med 25 Senge, med Desinfektionsanstalt, for 12,600 Kr., Arkit.: Weber), begge ejede af Amtskommunen; Fattiggaard, opf. 1882, Plads for 22 Lemmer; Hammerum Hrd.’s Børnehjem, opr. 1882 af H. C. Bertelsen, Plads for c. 15 Børn; Apotek (opr. 1832); Distriktslægebolig; flere Læger. Meteorologisk Station (opr. 1873). Herning Hede- og Diskontobank (opr. 12/3 1872; Aktiekapit.: 115,600 Kr.; 31/12 1900 var Folio- og Indlaanskontoen 965,378, Vekselkontoen 728,914 Kr.). Hammerum Hrd.’s Sparekasse (opr. 1/7 1868; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 2,943,933 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 115,040 Kr., Antal af Konti 6061). Gasværk (anl. 1898). Haandværkerforeningsbygning (opf. 1887); Højskolehjem (opf. 1901). Af industrielle Anlæg nævnes: et Dampuldspinderi (Lunds), flere Bryggerier, et Teglværk, et Jærnstøberi, en Dampmølle, flere Møller, en Tørvefabr., et Svineslagteri, et Dampfarveri, to Mineralvandsfabr., en Tagpapfabr., Cementfabrikken „Vestjyll.“, Savskærerier; desuden Handelsetablissementer og Haandværkere samt to Bogtrykkerier; i Byen udgaar H. Folkeblad, „Vestjyll.“ („H. Dagblad“ udgives i Ringkj.). Her findes flere Hoteller, Gæstgiverier, Markedsplads (8 Markeder med Heste og Kreaturer i Feb., Marts, April, Maj, Juni, Aug., Okt. og Dec.), Jærnbanestation (paa Skanderborg-Silkeborg-Skjern Banen, se S. 93, ligesom den bliver Endestation for Statsbanerne Viborg-Herning, se IV S. 576, og Holstebro-Herning, se S. 93), Telegraf- og Statstelefonst. samt Postkontor (Posthuset er opf. 1892 efter Tegn. af Bygningsinspektør J. V. Petersen). Byen har Toldsted og er Valgsted for Amtets 5. Folketingskr. og Sessionsted for Lægd 43-60 af 5. Udskrivningskreds. V. for Byen ved Assistenskirkegaarden (med et Ligkapel) ligger et 2½ Td. Ld. stort Lystanlæg (oprindl. Hedeselskabets Planteskole), hvori Mindesmærke for Oberst Dalgas, afsløret 8/10 1896 (en Obelisk med Portrætmedaillon); desuden ejer Byen mod S. Anlægget Pontoppidan, 12 Td. Ld., hvori Mindesmærker for Landstingsmd. Th. Nielsen († 1895), afsl. 14/9 1901, og for Generalkonsul Pontoppidan (rejst 1903).
Desuden i Sognet Byerne: Gullestrup (Store og Lille-G.) med Skole; Holing med Andelsmejeri (Danalyst). Hovedgaarden Herningsholm har 17½ Td. H., 330 Td. Ld. (i H. og Gjellerup S.), hvoraf 70 Eng, 41 Mose, 4 Skov og Have, Resten Ager. Overgd.; Grøderis, Gde.; Salholt, Gd.; Nørholm, Gd.; Vesterholm, Gd.; Lillelund, Gde.; Brendgde.; Lavlund, Gd.; Sønderager, Gd.; Holtbjærg, Gd. med Teglværk; Kjæret, Gd. Pontoppidans Mosestation, c. 200 Td. Ld., mod S. ved Vejlevejen.
Ved Herning Toldsted fortoldedes i 1901 af fremmede Varer bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 142,727 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 7424 Pd., uldne Manufakturvarer 22,188 Pd., Vin 6822 Pd., Glas og Glasvarer 11,228 Pd., Kaffe 34,066 Pd., Olier 77,745 Pd., Rismel og Risengryn 12,186 Pd., Salt 242,266 Pd., Stenkul 25,045 Pd., Metaller og Metalvarer 317,829 Pd. samt Tømmer og Træ 5321 Kbfd. Toldafgifterne udgjorde i 1901, efter Fradrag af Godtg., 36,110 Kr., Krigsskatten af Vareindførslen 1785 Kr., i alt 37,894 Kr. (6656 mere end i 1900).
Herning S., en egen Sognekommune, hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion, Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 51. Lægd. Kirken tilhører Sognet.
Kirken er opf. 1888-89 efter Tegn. af Arkitekt Wiinholt. Den er bygget i romansk Stil af røde Mursten med hvide Cementforsiringer som en Korskirke med halvrund Apsis mod N., Taarn mod S. med 4 Spidsgavle og pyramideformet Spir, samt Tagrytter over Korset. Kirken har Bjælkeloft med Dekoration. Altertavle af Majolika med Billede (Christus). Granitdøbefont. — Den gamle Kirke, der laa V. for Byen og bestod af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. af Granitkvadre og Mursten, blev nedbrudt 1887 (indtil den nye Kirke var fuldført, benyttedes Missionshuset Bethania). Den gamle Klokke hænger i den nye Kirke.
Herningsholm, oprindl. kaldet Vig, blev 1579 af Fr. II mageskiftet til Josva v. Qvalen, hvis Enke Magdalene Olufsd. Munk ægtede Sigfred Rindschat (Rindschaid), Friherre til Friedberg, som opførte sig helt afsindig mod Familie og Tyende og til sidst for Vold mod sin Hustru blev sat i Fængsel paa Dragsholm, hvor han døde c. 1620 (se E. Flindt, Friherren paa H., og F. R. Friis, Mere om Friherren paa H., i Saml. t. j. Hist. 2. R. II S. 145 flg. og III S. 195 flg.). Senere tilhørte H. Gert Rantzau til Breitenburg († 1627), hans Søn Grev Chr. R. († 1663), der købte en Del Gods til Gaarden, dennes Svigersøn Storkansler Fr. Ahlefeldt († 1686), hans Svigersøn Joh. Fr. Greve af Leiningen-Dachsburg († 1722), der 1704 skødede H. (48, med Gods i alt 798 Td. H.) til Assessor Peder Tøgersen Lassen til Rødslet († 1737); Sønnen Justitsr. Tøger Lassen til Aakjær skødede H. 1751 med Skaaphus, Tiender og Gods (36, 13, 47 og 753 Td. H.) for 20,000 Rd. og 100 Speciesdukater til Hans Adolph Høeg, adlet som Hielmcrone, der 1757 skødede Ejendommen til Sønnen Marcus Hielmcrone, som 1769 skødede den til sin Svoger Chrf. Rosencrone til Nøragergd.; hans Søn M. G. R. solgte den 1775 til Major Frands Friedenreich til Palstrup, der pantsatte den til Grevinde Levetzau, hvis Arvinger 1778 ved Aukt. solgte H. (36, 66 og 255) og Skaaphus (13, 11 og 211 Td. H.) for 25,200 Rd. til Birkedommer Peder Grønlund, som 1780 skødede H. til Kmhr. Holger Sehested († 1811), der udstykkede den og frasolgte Holtbjerg og Lavlund; han skødede H. (33 og 74 Td. H.) for 23,000 Rd. til Morten Vestrup, som endnu mere udstykkede den, idet Nørholm og Vesterholm frasolgtes. Senere har Hovedparcellen været ejet af Lassen, Brødr. Wood, Trondhjem (senere til Lindbjærggd.), der solgte den til Ph. Davidsen, Bjerregaard, C. Wolf, Møller, N. Gram, der købte den 1869, Worm (fra 1873), F. C. Werlauff, som 1901 solgte den for 126,000 Kr. til H. Biehl. — Hovedbygningen har bestaaet af 3 Fløje (opf. af Josva v. Qualen), hvoraf den midterste, af Grundmur i to Stokv., endnu er bevaret; desuden er der to senere opf. Sidefløje, i 1 Stokv. Gaarden har været omgiven af Grave og Volde, hvis sidste Rester sløjfedes 1870. V. for den laa den store Ladegaard, ud for hvis 4 Hjørner der i Volden har været indbygget 4 Taarne. I den gamle Fløjs 2. Stokv. findes Vægmalerier, vistnok fra Marcus Hielmcrones Tid.
Herning By er først begyndt at vokse, da Hedeselskabet tog fat paa Hedeopdyrkningen, og da Jærnbanen blev anlagt (aabnet fra Silkeborg til H. 1877, fra H. til Skjern 1881).
Ved Gullestrup er der fredlyst to Gravhøje.
Herning var Anneks til Rind, indtil det ved Reskr. af 19/2 1889 blev et eget Pastorat.
Litt.: L. C. Th. Frølund, H. Sogn og Plads før og nu, Holstebro 1874. — W. T. Valeur, H. fra 1852-88, Aarhus 1888.
Fladeindholdet 1896: 13,738 Td. Ld.., hvoraf 4011 besaaede (deraf med Rug 1196, Byg 522, Havre 1606, Boghvede 66, Bælgsæd 24, Spergel 47, Blands. til Modenh. 130, Grøntf. 108, Kartofler 210, andre Rodfr. 95, andre Handelspl. 6), Afgræsn. 3621, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2563, Have 56, Skov 68, ubevokset 40, Moser 597, Kær og Fælleder 250, Heder 1826, Flyvesand 28, Veje og Byggegr. 323, Vandareal m. m. 348 Td. Kreaturhold 1898: 627 Heste, 2392 Stkr. Hornkv. (deraf 1600 Køer), 2447 Faar, 1230 Svin og 42 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 170 Td.; 45 Selvejergde. med 121, 194 Huse med 49 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1827 (1801: 416, 1840: 673, 1860: 951, 1890: 1531), boede i 336 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 38 levede af immat. Virksomhed, 1255 af Jordbrug, 113 af Industri, 26 af Handel, 42 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Snejbjærg (1340: Snethbyergh; vistnok af den Skraaning, paa hvilken Byen ligger; sned, skraa), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Missionshuset Bethesda (opf. 1894), Forsamlingshus (opf. 1901), Fattiggaard (opr. 1868, Plads for 30 Lemmer), Sparekasse (opr. 1875; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 74,864 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 12,325 Kr., Antal af Konti 385), Andelsmejeri, Mølle og Kro. Gjødstrup Præstegd. Gde. og Huse: Snejbjærgbjærge; Hundkjær; Helstrup med Skole; Ørskov; Bassumgde.; Havnstrup med Skole og Missionshus (opf. 1894); Albæk, ved Landevejen; Tovstrup; Amtrup (Over- og Neder-A.); Tanderupkjær med Missionshus (opf. 1893); Tanderup Huse; Studsgaard med Mølle, Kro, Jærnbane- og Telegrafst.; Volsgde. med Skole; Bjærggde. Hovedgaarden Tanderup har 16 Td. H., 415 Td. Ld., hvoraf 46 Eng, 3 Skov og Have, Resten Ager; 3 Huse. Andre Gaarde: Næstholt; Fonvad; Raabjærg; Lund Møllegd.; Kjærsgd.; Munkgd.; Krogstrup, Gde. og Huse; Smedegd.; Gjesinggd. (1498: Gærsomgord); Ny-Volsgd.
Snejbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 57. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel; Vestpartiet er maaske senere tilføjet. Begge Døre ses tilmurede; 2 Vinduer og en lille Lysaabning i Vestmuren (tilmur.) ere bevarede. I den senere Middelalder opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre (vistnok fra en nedbrudt Kirke) og Munkesten paa Sokkel, og Vaabenhuset, af Granitkvadre og Munkesten. Senere ere Murene delvis ommurede (saaledes 1853, med Spidsgavle af Mursten). Ved Korets Nordside synes der at have staaet et Sakristi. Anselig, udsk. Altertavle i senere Renæssancestil med Malerier fra ældre og nyere Tid. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra samme Tid som Altertavlen. Et Epitafium, med et Maleri „Jakobs Drøm“, er ophængt i Skibet. Series pastorum. Paa Skibets Sydmur staar paa en Sten: „Anno 1602 døde af Sneb. Sogn 209 Mennesker af Pest APS«.
Tanderup tilhørte 1480-1506 Lars Nielsen, 1528 og 1546 Niels Lauridsen, 1564 Fru Kirsten Pedersd., 1580 Lars Grøn, 1617 og 1630 Kansleren Christen Thomesen Sehested, 1646 Erik Quitzow, hos hvem en ufri Mand Jesper Hansen i Odense 1648 fik Udlæg i T., som han straks maatte sælge til en Adelsmand Levin Bülow, der 1651 solgte den til Laurids Friis, som straks efter afhændede den til Hartvig Sachs og Fru Lisbet Skade. De næste Ejere vare Admiral Christian Bielke, g. m. Mette Sophie Skade, og Nic. Beuscher; de solgte 1681 T. (59 Td. H.) til Major James Gosman. 1693 skødede Peder Poulsen T. (17 Td. H.) til Justitsr., Landsdommer Chr. Cassius. 1729 og 1736 ejedes T. af Hans Bachmann til Sønderskov. 1747 skødede Christen Linde til Tirsbæk T. med Møltrup til Rudolf Linde, der 1749 skødede T. med Gods (17 og 48 Td. H.) for 3759 Rd. til Laurids Nybo, som 1761 skødede T. (17 og 40 Td. H.) for 2900 Rd. til sin Svigersøn Laur. Hansen Buch († 1806), hvis Enke døde 1811. Af senere Ejere nævnes Tvede, exam. jur. B. Øllgaard, † 1852, Leth, A. Th. Dohn og Etatsr. Møller, hvis Arvinger solgte den 1902 for 100,000 Kr. til den nuv. Ejer, J. Hansen. — Den nuv. Hovedbygning, 1 Stokv., er straatækt, med to Sidefløje. Den ældre Bygning, som skal være brændt i 18. Aarh., har ligget paa en Holm, der er omgiven af endnu bevarede Volde og Grave (i Herning Museum findes et i Graven fundet Sværd), og hvor der endnu er Murrester og fuldt op af Munkesten. De inderste Grave oprenses nu og indrettes til Fiskedamme. I en Høj paa Gaardens Mark, „Cassius’ Høj“, skal Landsdommer Cassius være begravet.
Paa en lille Holm i Gjødstrup Sø findes en anselig Borgplads med Volde og Grave; her skal have staaet en Herregaard, Taarnborg; fra Øen har ført en Bro over til Præstegaarden, som siges oprindl. at have været Ladegaard dertil.
I Halds Amtsbeskrivelse (S. 56) fortælles om Gjødstrup Sø og Sunds Sø, at Vandets Overflade om Sommeren i stille Vejr antager en grøn Farve, og det er da skadeligt for Kreaturerne. Komme de f. Eks. til at bisse og da drikke deraf, styrte de pludselig. Naar Søerne ere saaledes, sige Beboerne om dem, at de ere syge; saa snart det regner eller blæser, ophører det, og det hedder da, at de ere sunde. Uddunstningerne af de Ting, der have ligget i Vandet, lugte modbydeligt, osv.
Ved Havnstrup er der fredlyst en, ved Snejbjærg fem Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 4089 Td. Ld., hvoraf 982 besaaede (deraf med Rug 339, Byg 100, Havre 325, Boghvede 44, Spergel 11, Blandsæd til Modenh. 49, Grøntf. 24, Kartofler 75, andre Rodfr. 13), Afgræsn. 997, Høslæt, Brak, Eng m. m. 698, Have 13, Skov 29, ubevokset 22, Moser 147, Kær og Fælleder 115, Hegn 6, Heder 998, Veje og Byggegr. 80 Td. Kreaturhold 1898: 153 Heste, 688 Stkr. Hornkv. (deraf 464 Køer), 551 Faar, 350 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 62 Td.; 19 Selvejergde. med 38, 57 Huse med 24 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 506 (1801: 192, 1840: 267, 1860: 415, 1890: 452), boede i 96 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 5 levede af immat. Virksomhed, 380 af Jordbr., 29 af Industri, 5 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks. og 18 af deres Midler.
I Sognet Byen Tjørring (1340: Thiuringh, 1471: Tyringh), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Missionshuset Nain (opf. 1898), Mølle, Købmandshdl. og Kro. Trælund, Gde.; Sikjær, Mosestation; Bjallerbæk, Huse; Sivebæk, Gde.; Ørnhoved, Gd. (4 5/8 Td. H.); Lundager, Gd.; Lundgd.; Povlsgde.; Østergde.; Brogde.
Tjørring S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 50. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere opf. i Overgangsstil af raa og kløvet Granit. Syddøren, Korbuen og tre Vinduer ere bevarede. I den senere Middelalder opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Munkesten (restaur. 1789, med Bogst. CVLS-HVL). Vaabenhuset, af Mursten, er vistnok fra 19. Aarh. Altertavle i Barokstil med et nyt Maleri (den korsfæstede). Bægerformet romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Paa et af Stolestaderne Aarst. 1699. Klokken, med Indskr. i Minuskler, er fra 15. Aarh.
Ørnhoved har været en Hovedgaard, der 1525-1543 beboedes af Morten Grøn, og 1560 af Kronen blev tilskødet Laurids, Erik og Mette Grøn „mod Afgift som før Fejden“. 1598 kom den ved Mageskifte med Kronen til Christen Munk og tilhørte 1625 Niels Mogensen Munk og dennes Søn Mogens Nielsen M. 1655, men Jak. Grubbe 1645 og Erik Lunov 1660 og 1661 atter Mogens Nielsen Munk. Erik Lunovs Arvinger skødede 1684 Ø. til Claus Dyre til Sindinggd., der 1685 skødede Ø. (20 Td. H.) til Jens Giødstrup, som 1704 skødede Ø. (16 Td. H.) for 200 Rd. og 1400 Sldlr. til Niels Larsen. 1722 skødede Albret Leegaard Ø. med Gods (13 og 3 Td. H.) til Jens Poulsen, der 1731 solgte Ø. til Lars Nielsen Schophuus. Han solgte 1735 Ø. til Matthias Jacob Nielsen, der 1743 skødede den til Jens Christensen; han skødede 1749 Ø. til sin Broder Morten C., som 1756 solgte den (16 Td. H.) til Anders Rasmussen, der 1760 solgte den (13) med Afbygger (3 Td. H.) for 1000 Rd. til Laurids Lauridsen Nybo; 1808 ejedes den af Laust Nybo. Allerede i 2. Halvdel af 18. Aarh. var alt Bøndergodset bortsolgt. I 19. Aarh. har den været ejet bl. a. af Etatsr. Fjeldstrup til Sindinggd., der opførte det nuv. Stuehus, af Grundmur. Nuv. Ejer er Kristen Hauge Kristensen.
Ved Sivebæk er der fredlyst en Gravhøj.
Fladeindholdet 1896: 12,602 Td. Ld., hvoraf 2220 besaaede (deraf med Rug 728, Byg 177, Havre 805, Boghvede 109, Bælgsæd 12, Spergel 137, Blandsæd til Modenh. 38, Frøavl 21, Grøntf. 49, Kartofler 129, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 1800, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1201, Have 28, Skov 756, ubevokset 353, Moser 415, Kær og Fælleder 1142, Hegn 38, Heder 4497, Veje og Byggegr. 144, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 322 Heste, 1284 Stkr. Hornkv. (deraf 743 Køer), 1392 Faar, 515 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 86 Td.; 32 Selvejergde. med 53, 113 Huse med 33 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 767 (1801: 252, 1840: 317, 1860: 465, 1890: 655), boede i 148 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomhed, 491 af Jordbr., 5 af Gartneri, 30 af Industri, 2 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks., 59 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet S.-Felding Kirke (1340: Fillingh), Præstegaard, Missionshus (opf. 1893). Gde. og Huse: Over- og Nedertarp; Gammelmark; Overby med Andelsmejeri; Nederby med Skole; Drongstrup; Fruergde. med Vandmølle; Skovbjærg, Gd. og Mosestation, 626 Td. Ld., tilhørende Hedeselskabet; Vesterbjærge; Sandet med Mosestation og Biskole; Ilderhede Huse med Biskole, Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 34,720 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1522 Kr., Antal af Konti 167) og Mosestation. Gaarsvig, Gd. (Gaardsvig); Mosegd.; Høgsviggd.; Elkjær, Gd.; Østerbjærge, Gd.; Minds, Gd.
S.-Felding S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 55. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere opf. i Overgangsstil af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Sydd. tilmur.), den ellipseformede Granitkorbue (paa den s. Gesimssten en Drage og et Bladornament) og to Vinduer ere bevarede. Paa Vestgavlen en Hjørnesten med en Dyrefigur. Murene ere delvis omsatte. Vaabenhuset, af Granitkvadre (Spidsgavlen af Mursten), er senere tilbygget. Altertavle i Renæssancestil, opsat 1575 af Niels Juul og Else Skovgaard, med et Maleri (Christus helbreder en blind) fra 1885 af Anker Lund. Romansk Granitdøbefont. Kirkesangerstol fra katolsk Tid. Prædikestol, opsat 1558 af Hartvig Skram og Fru Kirsten Skovgaard. Klokke, uden Indskrift, fra 15. Aarh. Series pastorum. Orgel fra 1884.
Fruergaard tilhørte Hartvig Skram 1553, Jakob Skram 1582 og 1616 (begravet under Koret i Kirken), 1638 en Fru Karen, der da blev tiltalt for Falskmøntneri, 1651 Fr. Buchwaldt, 1681 Caspar v. Buchwaldt og blev 1735 (9 Td. H., da ikke Hovedgaard) skødet af Niels Bigum i Middelfart til Hans Jensen i Kobberbølle. — Skovbjærg var 1580 en adl. Sædegaard, der ejedes af Poul Vognsen.
Ved Gaarsvig er der fredlyst 2 Gravhøje, ved Mosegd. 2, i Skovbjærg Plantage 1 samt ved Drongstrup 11, hvoraf 8 danne Gruppen Lille Klavshøje og 2 høre til Gruppen Store Klavshøje.
Fladeindholdet 1896: 12,470 Td. Ld., hvoraf 2228 besaaede (deraf med Rug 698, Byg 181, Havre 894, Boghvede 139, Spergel 96, Blandsæd til Modenhed 14, Grøntfoder 32, Kartofler 143, andre Rodfr. 31), Afgræsn. 2178, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1110, Have 42, Skov 1054, Moser 267, Kær og Fælleder 429, Hegn 30, Heder 4857, Veje og Byggegr. 272 Td. Kreaturhold 1898: 287 Heste, 1139 Stkr. Hornkvæg (deraf 758 Køer), 1499 Faar, 653 Svin og 36 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 82 Td.; 29 Selvejergde. med 47, 129 Huse med 35 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1084 (1801: 301, 1840: 366, 1860: 468, 1890: 842), boede i 202 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 50 levede af immat. Virksomh., 596 af Jordbr., 20 af Gartneri, 70 af Industri, 37 af Handel, 24 af forsk. Daglejervirks., 39 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Assing Kirke (1340: Asingh) og Byerne: Kirkegaarde med Skole og Andelsmejeri; Kibæk Stationsby med Missionshus (opf. 1889), Forsamlingshus (opf. 1894), Lægebolig, Vandmølle, Markedsplads (Marked i Maj og Nov.), Jærnbane- og Telegrafst.; Vilhusted; Olling (1638: Oelending) med Biskole; Paarup; Bukkjær med Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 52,779 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4398 Kr., Antal af Konti 230); Brunhede. Troldhede Biskole. Gde. og Huse: Harreskov med Skole og Plantørbolig; Mikkelborg med Skole; Aggersig; Mosegde.; Hvedde; Albækhede, Hus; Vejlgd.; Hedegd., Kjærsig, Gd. med Mosestation.
Assing S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 56. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med fladt Loft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og et nyere Vaabenhus, af røde Mursten, mod N. Norddøren og flere Vinduer samt Korbuen ere bevarede. Korgavlen er ombygget 1890. Ny Altertavle i gotisk Stil med et Maleri (den korsfæstede). Romansk Granitdøbefont i Bægerform. Gammel Prædikestol uden særlig Stil. I Skibets Vestende den gml. Altertavle, i Renæssancestil. Klokke, med Indskrift i Minuskler, fra 1483, i en muret Stabel paa Kirkegaarden.
I Sognet er der fredlyst 18 Gravhøje, deribl. ved Kirkegde. den anselige Alkhøj og ved Paarup de to Klarhøje.
Fladeindholdet 1896: 17,479 Td. Ld., hvoraf 2358 besaaede (deraf med Rug 792, Byg 195, Havre 792, Boghvede 138, Bælgsæd 17, Spergel 136, Blandsæd til Modenh. 47, Grøntf. 35, Kartofler 192, andre Rodfr. 10), Afgræsning 2252, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1551, Have 32, Skov 1288, Moser 578, Kær og Fælleder 178, Hegn 19, Heder m. v. 9007, Veje og Byggegrunde 173, Vandareal m. m. 43 Td. Kreaturhold 1898: 285 Heste, 1338 Stkr. Hornkvæg (deraf 809 Køer), 1726 Faar, 540 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 93 Td.; 32 Selvejergde. med 61, 110 Huse med 32 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 846 (1801: 306, 1840: 370, 1860: 589, 1890: 810), boede i 180 Gaarde og Huse: Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomh., 600 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 73 af Industri, 22 af Handel, 27 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet: Byen Skarrild (1340: Skareld), med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri (Aalykke), Vandmølle, Købmandshdl. og Kro (Gammelgd.); Lustrup, Gd. og Huse; Selstrup, Gde. og Huse; Grene, Gde. og Huse; Ronum, Gde. og Huse, med Skole; Sønder-Karstoft, Gde. og Huse, med Filialkirke og Skole; Døvling, Gde. og Huse, med Skole; Nørre-Karstoft, Gd., har 7 Td. H., c. 800 Td. Ld. Krogen, Gd.; Øvig, Gd.; Krogager, Gd.; Hesselvig Enggaard, c. 200 Td. Ld.; Classonsborg, Pappapirfabrik og Uldspinderi (c. 10 Arbejdere); Sandgd.; Bæktoft, Gd.; Barslund, Gd. og Huse; Sinkebæk, Gd.; m. m.
Skarrild S., een Sognekommune med Arnborg, hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 54. Lægd. Kirkerne tilhøre Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med fladt Loft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og et senere opf. Vaabenhus (med ellipsebuet Hvælv.), af Granitkvadre og Mursten, mod N. Norddøren og flere Vinduer ere bevarede. Der er Spor af et nu nedbrudt Taarn mod V. Ny Altertavle i gotisk Stil med et Maleri (den korsfæstede). Alterstagerne ere 1605 skænkede af Oluf Christensen Ronnom. Romansk bægerformet Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil. Stolestader fra 1624. Klokke, uden Indskrift, fra den tidligere Middelalder.
Filialkirken i Karstoft er opf. 1902, indviet 28/9 (Arkitekt: V. Ahlmann) af røde Mursten i romansk Stil og bestaar af Skib og Kor samt højt Taarn. Bjælkeloft. Alterbilledet er Kopi af Const. Hansens Billede i Torup (II S. 114); Marmordøbefont.
Nørre Karstoft var fordum en Hovedgaard, der 1636 af Iver Mogensen Krabbe blev solgt til Korfitz Ulfeldt, hvis Søn Jakob U. ejede den 1638. Hans Søn Jakob Jakobsen U. skødede den (27 Td. H.) 1683 til Præsten Niels Kjeldsen Ulfborg († 1691), hvis Søn Joh. Nielsen 1695 solgte K. (20 Td. H.) til Knud Hansen Vindfeld, som 1697 skødede K. til Forpagter Hans Andersen, der 1720 skødede K. med Gods (20 og 20 Td. H.) til sin Svigersøn Jens Poulsen; 1722 blev den tilskødet Chr. Trappaud; 1741 ejedes den af Birkeskriver Peder Paaske († 1753), efter hvem den paa Aukt. 1755 købtes af Peder Simonsen Schiønning, som 1759 skødede K. (20 og 46 Td. H.) til Poul Østergaard, der 1766 skødede K. for 4454 Rd. til Prokurator Anders Bagger til Hastrup; han solgte 1771 K. for 5000 Rd. til Herredsfoged Hans Ditlevsen Linnet, der 1775 skødede den med Tiender (20 og 29 Td. H.) for 7200 Rd. til Poul Østergaard. Senere deltes den i flere Gaarde.
Fabrikken Classonsborg, omgiven af en smuk Plantage, blev anlagt 1837 paa en Gaard Skave (fra 1841 kaldet C.) af Slesvigeren N. Classon som Klædefabrik, men tillige for at forbedre de jydske Uldbindingsartikler. Fabrikken opkøbte Varerne, som behandledes ved Valkning, Presning osv. og derefter solgtes til højere Priser. Men da Ejeren omtr. 1850 flyttede til Bonn, gik den snart over til at blive en almindelig Klædefabrik uden Forbindelse med Husfliden. Nu er den fra 1892 tillige Pappapirfabrik.
Hesselvig Enggaard bestod oprindl. af to Bøndergaarde, som 1869 købtes for 10,000 Rd. af E. M. Dalgas. Dengang kunde Ejendommene næppe give Ejerne det nødtørftige Udkomme; nu vurderer Hedeselskabet, som ejer den siden 1880, den til over 90,000 Kr. Der er Forsøgsstation for Engvanding.
I Nørreland er der fredlyst 5 Gravhøje hørende til Gruppen Rækkehøjene, i Døvling Plantage 3 Høje og ved Døvling den anselige Troldhøj.
Fladeindholdet 1896: 12,012 Td. Ld., hvoraf 1806 besaaede (deraf med Rug 755, Byg 107, Havre 638, Boghvede 99, Bælgsæd 9, Spergel 20, Blandsæd til Modenh. 22, Frøavl 9, Grøntf. 9, Kartofler 135, andre Rodfr. 3), Afgræsn. 2297, Høslæt, Brak, Eng m. m. 785, Have 21, Skov 887, ubevokset 449, Moser 499, Kær og Fælleder 249, Hegn 21, Heder 4740, Veje og Byggegr. 229, Vandareal m. m. 29 Td. Kreaturhold 1898: 200 Heste, 839 Stkr. Hornkv. (deraf 529 Køer), 1553 Faar, 333 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 57 Td.; 18 Selvejergde. med 28, 88 Huse med 29 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 682 (1801: 185, 1840: 242, 1860: 327, 1890: 593), boede i 131 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomh., 432 af Jordbr., 20 af Gartneri, 46 af Industri, 22 af Handel, 24 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkegaarde med Arnborg Kirke (1340: Arnburgh) og Mølle; Gamle Arnborg med Præstebolig, Andelsmejeri og Kro; Skibild (Skivild) med Filialkirke og Skole. Gde. og Huse: Tovdal, Gd.; Hjøllund med Vandmølle; Gottenborg med Skole; Overgd.; Birkebæk, Skovridergd., med Hedeselskabets Plantningselevskole; Skovbjærggde.; Togsvig, Gd.; Sønder-Søby, Fasterholtgd., i Nærheden Fasterholt (ell. Damholt) Skole; Bjerre; Tornvig, Gd. med Mølle; Holtum; Gren.
Arnborg S., een Sognekommune med Skarrild Sogn, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 53. Lægd. Kirkerne tilhøre Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med fladt Loft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og et senere tilføjet Vaabenhus, af raa og huggen Granit, mod S. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. Dele af Murene ere senere omsatte (paa Skibets Vestgavl Aarst. 1830). Ny Altertavle (den korsfæstede). Romansk Granitdøbefont af Bægerform. Prædikestol til Dels i Barokstil; paa Himlen Aarst. 1653. I Koret Mindetavle over Præsten Arent Bistedt, † 1758, og Hustru.
Filialkirken ved Skibild er opf. 1897 af røde Mursten i gotisk Stil (Arkitekt: Wiinholt) og bestaar af Skib og Kor samt Tagrytter over Koret, Loftet er fladt. Altertavlen er en Kopi af A. Küchlers Mariæ Bebudelse.
Gren er maaske det Grene, hvortil en Nicolaus Lille skrev sig 1320.
Ved Tovsvig, langs Rind Aa, er der fundet undergaaede Træer, dels Naaletræer, dels Eg. Samme Sted findes det reneste Myremalm, til hvis Udsmeltning Skovene ere blevne ødelagte. Den sidste Smeltehytte for Myremalm var her. — Birkebæk Plantage er anlagt af Bonden Niels Birkebæk; Gaarden og Plantagen overtoges 1875 af Hedeselskabet.
Ved Arnborg og Gl. Arnborg er der fredlyst to Gravhøje, ved Gottenborg to og ved Gren to.
Arnborg var Anneks til Skarrild, indtil det ved Reskr. af 4/6 1897 blev et eget Pastorat. *
