Hind Herred.

Sogne:

Ringkjøbing Købstads Landdistr., S. 596. — Rindum, S. 596. — Velling, S. 598. — Hee, S. 599. — No, S. 603. — Thorsted, S. 604. — Hover, S. 605. — N.-Omme, S. 605. — Tim, S. 606. — Stadil, S. 608. — Vedersø, S. 610. — Ny Sogn, S. 611. — Gammel Sogn, S. 614.

Beskrivelse af amtet fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III, bind 5 (1904): ​​​​​​​

​​​​​​​Hind Herred grænser mod N. og Ø. til Ulvborg Hrd., mod S. til Bølling Hrd. og er i øvrigt omgivet af Ringkjøbing Fjord og Vesterhavet. Til Herredet høre Holmsland mellem Ringkjøbing Fjord og Stadil Fjord, hvilken sidste ligger i Herredet, og Holmslands Klit mellem Ringkjøbing Fjord og Vesterhavet. Den største Udstrækning fra V. til Ø. er over 4, fra N. til S. c. 3½ og, naar Klitten tages med, over 6 Mil. Den vestl. Halvdel, der hører til „Vesterhavsfladen“, er lavtliggende og jævn med sandede, muldrige eller muldlerede Jorder, det sidste især paa det frugtbare Holmsland, og gode, til Dels marskagtige Enge ved de to Fjorde og Vandløbene, der søge ud i dem (den største er Hover Aa); den østl. Del, der danner Vestsiden af Skovbjærg Bakkeøen, er mere højtliggende og til Dels bakket (højeste Punkt: Omme Bakker, 279 F., 88 M.) med overvejende sandede, magre Jorder med store Hedestrækninger (Kronheden). Skovarealet er i alt 1525 Td. Ld. Af Plantagerne nævnes Hoverdal Plantage (se S. 605). Det hører til Amtets middelgode Hrdr. m. H. t. Frugtbarhed (ved Matr. gnmstl. 36¾ Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Ringkj.) 79,374 Td. Ld. (7,95 □ Mil, 437,8 □ Km.). Landd. Ager og Engs Hrtk. var 1/1 1895 2141 Td., Folketallet 1/2 1901 i Landd. 8868 (1801: 4854, 1840: 6611, 1860: 7325, 1890: 8605). I Herredet ligger Købstaden Ringkjøbing. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Ulvborg Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion og Amtets 1. Forligskreds.

Hind (Hing) Hrd., i Vald. Jrdb. Heingæhæreth, c. 1340: Hingæh., hørte i Middelalderen til Harsyssel, senere til Bøvling Len og efter 1660 til Bøvling Amt; se videre S. 453.

Der er i 1892 talt c. 300 jordfaste Oldtidsmonumenter (alle Gravhøje paa nær et Par Dysser i Thorsted og Hover Sogne); mange vare dog da sløjfede eller mere eller mindre forstyrrede; 1902 vare 15 fredlyste. Som Tilfældet i andre af Amtets ud til Havet grænsende Hrdr. findes ogsaa her de fleste Høje i den højtliggende, østl. Del (i N.-Omme Sogn c. 65, Thorsted 50, Hover 75); i de vestlige, lavtliggende Sogne er der derimod kun faa (i Vedersø, Stadil, Ny og Gammel S., Rindum og Velling S. tils. kun c. 45).

Litt.: Præsteindberetn. 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 32 flg. — P. Storgaard Pedersen, Bidr. til Hing Hrd.’s Hist. og Topogr., Ringkjøbing 1896. *

Ringkjøbing Købstads Landdistrikt, S. Ø. for Byen, omgives af Rindum og Velling Sogne. De lavtliggende, jævne Jorder ere muldsandede, ret frugtbare med Enge og lidt Hede. Gennem Distriktets sydl. Spids gaar den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 133 Td. Ld., hvoraf 60 besaaede (deraf med Rug 22, Byg 2, Havre 16, Spergel 5, Blandsæd til Modenhed 5, Kartofler 6, andre Rodfr. 3), Afgræsning 43, Høslæt, Brak, Eng m. m. 16, Heder 10, Veje og Byggegr. 4 Td. Kreaturhold 1898: 8 Heste, 33 Stkr. Hornkv. (deraf 27 Køer), 36 Faar og 18 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 5 Td. (se Rindum S.). Befolkningen, 1/2 1901: 36 (1801: 20, 1840: 22, 1860: 30, 1890: 27), boede i 8 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af Jordbr., 7 af Fiskeri og 3 af Industri.

I Distriktet ligge Hedegaarden og 7 Huse.

Distriktet har Fattigvæsen fælles med Købstaden, medens Børnene efter Overenskomst med Velling Kommune søge dennes Skole. Det har ikke noget særligt Sogneforstanderskab, ligesom det heller ikke er særligt repræsenteret i Købstadens Byraad. Det hører under Købstadens Jurisdiktion og de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som denne.

Rindum Sogn, Anneks til Ringkjøbing Købstad og det mindste i Herredet næst Landdistriktet, omgives af Ringkjøbing Købstadsjorder, Landdistriktet, Velling, No og Hee Sogne samt Ny og Gammel Sogne, fra hvilke det skilles ved Von Aa. Kirken, mod V., ligger 1/6 Mil Ø. for Ringkjøbing. De temmelig lavtliggende og jævne Jorder ere muldsandede, til Dels med lerblandet Underlag, med Engstrækninger ned mod Von Aa og Hede mod V.; mod Ø. ligger det meste af Statsplantagen Femhøjsande (se ndfr.). Gennem Sognet gaa Landevejene fra Ringkjøbing til Holstebro og Silkeborg samt den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 2214 Td. Ld. (se S. 454), hvoraf 790 besaaede (deraf med Rug 179, Byg 65, Havre 256, Spergel 20, Blandsæd til Modenh. 80, Grøntf. 58, Kartofler 39, Sukkerroer 12, andre Rodfr. 78), Afgræsn. 613, Høslæt, Brak, Eng m. m. 523, Have 11, Skov 84, Kær og Fælleder 50, Heder m. v. 60, Veje og Byggegr. 73, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 156 Heste, 693 Stkr. Hornkv. (deraf 466 Køer), 407 Faar, 401 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. (inkl. Ringkj. Landdistr.) 1895: 117 Td.; 35 Selvejergde. med 92, 65 Huse med 21 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 541 (1801: 265, 1840: 367, 1860: 425, 1890: 512), boede i 103 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 36 levede af immat. Virksomhed, 383 af Jordbr., 47 af Industri, 14 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kirkeby med Rindum Kirke og Skole; Østerby; Sønderby, ved Silkeborgvejen; Mejlby med Mølle; Vester- og Nørby, ved Holstebrovejen. Østerkjær, Gde. og Huse. Vesterbyhedehuse. Rindumgaard, Amtmandsbolig; Vasegd.; Brogd.; Nygd.; Mejlbygd.; Holmgd. (før Annekspræstegd.); m. fl.

Rindum S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings. og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 33. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Granitkorbuen, begge Døre (Sydd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, med hvælv. Underrum og Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af Munkesten, det nederste af Taarnet dog af Granitkvadre. Ved en større Restaur. 1889 (Arkitekt: Ahlmann) fik bl. a. Sydmuren større rundbuede Vinduer. Altertavle fra 1723 med et Billede af den korsfæstede. Det gamle Granitalterbord, med Træbeklædning fra 1640 med Malerier, er bevaret. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoninger. Prædikestol i senere Renæssancestil. I Skibet et gmlt. Krucifiks, Mindetavle over Kapellan og Rektor i Ringkjøbing Christen Andersen Agerholm, † 1725, og Malmlysekrone, skænk. af Generalmajor J. v. Lottig, † 1742, for hvem og Familie der har været Begr. i Taarnrummet (Kisterne flyttedes ud paa Kirkegaarden 1880). Rester af Kalkmalerier i Koret fra Renæssancetiden fandtes 1889.

Rindumgaard var tidligere en Hovedgaard, der i 15. Aarh. ejedes af Fru Anne Lange til Nørholm, der havde pantsat den til Henrik Stampe, som oplod Pantet til Niels Clemmentsen. 1568 ejedes den af Fru Annes Sønnedatter Fru Anne Clausd. Strangesen, Christen Fastis til Vennergd., og hørte nu sammen med denne, ofte benyttet som Enkesæde, saaledes 1647 af Mette Lange, Erik Lykkes. Hendes Brodersøn Henrik Lange skødede den (18 Td. H.) 1682 til sin Moder Fru Karen Pogwisch; hun maatte 1684 afstaa den for resterende Skatter til Kongen, som 1693 overdrog den og Vennergd. til Henning Meyercrone. Den var nu Fæstegd. under Vennergaard indtil 1770, da Mads Opitius solgte den (10 Td. H.) for 735 Rd. til Christen Nielsen Post i Ringkjøbing og Morten Nielsen i Gammel Sogn. Fra c. 1807 ejedes R. af Amtmd. P. O. Rosenørn († 1828), der 1819 anlagde en Plantage ved Gaarden, senere udvidet af Amtmd. F. F. Tillisch og 1900 af den nuv. Amtmd. G. H. V. Feddersen. Ved kgl. Res. af 14/8 1824 købte Staten Gaarden til Amtmandsbolig.

Femhøjsande Plantage, nu i alt 70 Td. Ld., hvoraf mindre Dele ligge i Velling og No Sogne, er anlagt 1828 af Ringkjøbing By og opretholdtes ogsaa, da Staten andre Steder havde opgivet Klitplantningen omtr. 1840. Efter at Plantningen i mange Aar var mislykket, er nu den ældre Bestand af Rødgran og alm. Fyr fortrængt væsentlig af Bjærgfyr, og nu lykkes den udmærket.

Velling Sogn omgives af No og Rindum Sogne, Ringkjøbing Købstadsjorder, Ringkjøbing Fjord og Bølling Hrd. (Stavning, Dejbjærg og Lem S.). Kirken, mod V. ved Fjorden, ligger ¾ Mil S. Ø. for Ringkjøbing. De mod N. noget højtliggende, mod S. lavtliggende og jævne Jorder ere sandede, med dels sandet, dels lerblandet Underlag; nogen, nu næsten tilplantet Hede mod N. og gode Enge ved Fjorden. Af Plantager nævnes en Del af Femhøjsande Pl. (se ovfr.), den 254 Td. Ld. store Velling Pl., anl. 1887, og Schuberts Pl., c. 50 Td. Ld.; anlagt 1880. Gennem den sydl. Del løber Venner Aa, efter at den har dannet Østgrænsen. Ude i Fjorden er der opvokset en stor Holm (se under Stavning Sogn). Gennem den nordl. Del gaa Landevejen fra Ringkjøbing til Silkeborg og den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 4764 Td. Ld. (1836 regnes i Matr. under Bølling Hrd.), hvoraf 1072 besaaede (deraf med Rug 339, Byg 107, Havre 257, Boghvede 27, Spergel 69, Blandsæd til Modenhed 86, Grøntf. 48, Kartofler 79, andre Rodfr. 58), Afgræsn. 1226, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1611, Have 23, Skov 246, ubevokset 64, Moser 27, Kær og Fælleder 89, Hegn 6, Heder 258, Veje og Byggegrunde 130, Vandareal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1898: 223 Heste, 1117 Stkr. Hornkv. (deraf 620 Køer), 831 Faar, 563 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 254 Td.; 57 Selvejergde. med 225, 71 Huse med 28 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 516 (1801: 397, 1840: 601, 1860: 624, 1890: 598), boede i 113 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksomh., 444 af Jordbr., 7 af Fiskeri, 75 af Industri, 1 af Handel, 18 af forsk. Daglejervirksomh., 10 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kirkeby med Velling Kirke (1340: Wællingh) og Fællesmejeri; Astrup med Præstegd.; Kovstrup med Velling Jærnbanehpl., Vesttarp med Skole; Hebøltoft; Venner; Nørby med Biskole. Skralhede Huse; Røgind, Gde. og Huse; Hulsig, Huse; Klaptoft, Gde. og Huse, med Vandmølle; Holmager, 2 Gde. Hovedgaarden Rybjærg har 17 Td. H., c. 235 Td. Ld., hvoraf c. 100 Eng (deraf 30 med god Tørveskær), Resten Ager. Fjordvang, Gd., har 14 5/8 Td. H., 151 Td. Ld., hvoraf 66 Eng, 3 Mose, 5 Strandbanker, Byggepl., Have m. m., Resten Ager. Enkelte Gaarde: Tranemosegd.; Vennergde., 2 Gde. (paa 9¼ og 9 1/8 Td. H.); Ulbjærg; Ulkjær; Elkjær; Nagengd.; m. fl. Ved Velling Plantage Plantørbolig, Planteskole og Forsøgshave, den sidste ejet af Hedeselskabet.

Velling S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 37. Lægd. Kirken tilhører to Privatmænd.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Forhal og Taarn mod V. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (i Koret ogsaa indvendig), paa Sokkel med Skraakant. Korbuen og flere Vinduer ere bevarede. Den tilmur. Syddør er rigt prydet med Stenbilleder (se Tegn. af æ. n. Arkit. 2. S. 3. R. Pl. 10). Lidt senere tilføjedes V. for Skibet og i hele dets Bredde Forhallen, med fladt Loft, af Granitkvadre paa profil. Dobbeltsokkel og skilt fra Skibet ved to firkantede Granitpiller. I den senere Middelalder tilføjedes V. for Forhallen Taarnet (paa Sydsiden: 1792), hvis hvælv. Underrum, nu Vaabenhus, har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Mursten. Under Ledelse af Prof. B. Storck (Arkitekter: Wiinholt og Hagerup) underkastedes Kirken en grundig Restauration 1890 (et Vaabenhus mod N. blev nedbrudt). Altertavle, fra 1619, med et Maleri (Christus i Emaus) af F. Müller fra 1891, og Prædikestol, fra 1603, ere i Renæssancestil. Det gamle Stenalterbord er bevaret, under en Træbeklædning fra 1587. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoninger. De øverste Stolestader, fra 1602, have Erik Rosenkrantz’ og Maren Juels fædr. og mødr. Vaabener (en heftig Strid om Stolestader i Kirken mellem Rybjærgs og Vennergaards Ejere afgjordes efter mange Aars Forløb i 1. Halvdel af 17. Aarh.). I Kirkens Vestende et Pulpitur i Renæssancestil. I den tilmur. Syddør er udvendig indmuret Ligsten over Christen Fasti, † 1557, og Hustru (den hvælv. Begravelse har været under Koret). Rybjærg blev 1408 af Hr. Niels Krag givet til Ribe Domkapitel; den var 1431 forlenet til Hr. Erik Nielsen Gyldenstierne og 1489-1525 til Per Grøn; 1543 blev den mageskiftet til Iver Juel til Astrup, † 1556. Efter hans Datter Fru Maren Juel arvede Fr. Munk omtr. 1610 R., men solgte den 1625 til Iven Buchwaldt, hvis Broder Detlev B. vistnok før 1651 solgte den til Fr. Sachs; 1666 ejedes R. af Philip Herman Hundertmark († 1687), der 1685 skødede den (36 Td. H. med 10 Bøndergaarde) til Jørgen Grubbe Kaas til Hastrup († 1712); R. ejedes derefter af hans Enke Birgitte Sophie Sehested († 1721) og Søn Kommandør Hans Kaas, der 1728 skødede den (17, i alt 68 Td. H.) for 5400 Rd. til Forpagter Peder Madsen Lillelund († 1730); derefter dennes Søn Mads L., der c. 1743 afstod den til Broderen Niels P. Lillelund, som 1758 skødede den (17 og 62 Td. H.) med Vennergd. for 30,000 Rd. og 50 Speciedukater til Thomas Lund til Grinderslevkl., der 1761 skødede R. til Oberstlieutn. H. V. Rosenvinge; han skødede den 1762 til Hofjkr. Holger Sehested, som 1764 skødede den til Mads Opitius, paa hvis Opbudsbos Aukt. 1779 den (13 Td. H.) solgtes for 5050 Rd. til Jakob Jepsen († 1790), hvis Enke 1790 skødede den (11, i alt 56 Td. H.) for 16,500 Rd. til Krigsr. Henrik Ammitzbøl († 1796); hans Søn Søren A. († 1812) overtog den (11 og 10 Td. H.) 1796. Hans Enke ægtede Anders Lang til Vennergd., som solgte R. til Agent Laur. Buch, hvis Søn Købmd. L. B. 1827 solgte den for 8000 Rd. til Thomas Bruhn († 1889), som 1873 overlod den til Sønnen Ernst Bruhn; han solgte den 1903 til Sønnen N. Bruhn — Hovedbygningen, to Fløje af Grundmur i 1 Stokv., er opf. af Iver Juel 1553; en Tilbygning af Granit („Kapellet“) er nylig ombygget. Laden, af Eg og Fyr, skal stamme fra samme Tid som Hovedbygningen. Den store, smukke Have, hvori der bl. a. findes en meget stor, sjælden Kristtorn, er anlagt af J. G. Kaas.

Vennergaard tilhørte 1422 Christen Fasti, 1479 Sønnen Thomes F., dennes Søn Christen F. († 1557 paa V.), hans Søn Thomes F. († 1600). Derefter Erik Lykke († 1644), Enken Fru Mette Lange, hendes Broder Anders L. († 1659), dennes Enke Karen Pogwisch, g. 2. med Oberst Sivert Rathlou († 1676), hendes Søn Henrik Lange († 1697), der 1688 skødede den til Henning Ulrik v. Lützow. Derefter kom den til Kronen, der 1693 skødede den til Henning Meyercrone († 1707), hvis Enke Christine Schrøder 1716 skødede den (63 Td. H.) for 9500 Rd. til Amtsforvalter Lars Pedersen Heldvad († 1736), hvis Søn Kammerrd. Nicolai H. († 1755) 1737 overtog den (63, 38, 203 og Kirkegods 15 Td. H.) for 10,000 Rd. (se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 535 flg.); efter ham solgtes den 1756 ved Aukt. for 18,500 Rd. til Niels Pedersen Lillelund, der 1758 skødede den med Rybjærg (se ovfr.) til Thomas Lund, som 1761 skødede dem til Oberstlieutn. H. V. Rosenvinge, som 1762 solgte dem til Hofjkr. Holger Sehested. Han solgte den 1764 for 37,700 Rd. til Mads Opitius, der 1771 skødede V. (27 og 38 Td. H.) for 9000 Rd. til Forvalter Chr. Kaalund, som 1778 skødede V. for 7880 Rd. til Kapt. Niels de Poulson († 1782), efter hvem V. (28 og 74 Td. H.) solgtes for 12,600 Rd. til Chr. Nørager († 1795). Efter Enkens Død 1807 kom den, efter at Bøndergodset for det meste var frasolgt, til Anders Lang, som maatte gaa fra den i Pengekrisen. Senere ejedes den af Søren Nielsen, hvis Arvinger 1851 delte Gaarden i de to, den nu bestaar af.

Tranemosegaard nævnes 1425 tillige med en øde Mølle, Klappemølle, og tilhørte da Hans Bagæs Arvinger. Derefter ejedes den af en vis Fru Merete Karls, hvis Arvinger Wilken Pixsten, Jon Tulesen, Kannik i Ribe, og Jens Bosen af Søholme 1446 solgte den til Kantor i Ribe Anders Brok. 1647 ejedes den af Fru Anne Munk, Mogens Ulfelts til Selsø. — Til Velling skrev sig Christiern Grøn 1484 og Jep Grøn 1582. Sidstnævnte skrives ogsaa „af Heergaard i Velling Sogn“.

Hee Sogn omgives af Annekset No, Rindum og Ny Sogne, Stadil Fjord — i hvilken Hindø, som hører til Sognet —, Stadil, Tim, Thorsted og Hover Sogne. Kirken, mod S. V. i Sognet, ligger 1 Mil N. N. Ø. for Ringkjøbing. De mod V. lavtliggende og jævne, mod Ø. noget bakkede Jorder ere sandede, i den vestl. Del mere muldrige, med Enge og Kær, mod Ø. med Hedestrækninger. Mod S. den 1894 anlagte Sanddal Plantage, 181 Td. Ld. Gennem Sognet løber Hover Aa; Landevejen fra Ringkjøbing til Holstebro og den vestjydske Længdebane gaa igennem det.

Fladeindholdet 1896: 6197 Td. Ld., hvoraf 1432 besaaede (deraf med Rug 440, Byg 127, Havre 453, Boghvede 4, Spergel 112, Blandsæd til Modenh. 116, Grøntf. 18, Kartofler 83, andre Rodfr. 78), Afgræsn. 1723, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1172, Have 7, Skov 86, Moser 21, Kær og Fælleder 147, Heder 1493, Veje og Byggegr. 113, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 300 Heste, 1274 Stkr. Hornkvæg (deraf 747 Køer), 1230 Faar, 686 Svin og 43 Geder. Ager og Engs Hrtk. i Hee og No Sogne 1895: 375 Td.; 113 Selvejergde. med 309, 158 Huse med 66 Td. Hrtk. og 41 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 816 (i Hee og No S. 1801: 843, 1840: 1144, 1860: 1327, i Hee S. 1880: 830, 1890: 804), boede i 180 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 58 levede af immat. Virksomh., 535 af Jordbr., 3 af Fiskeri, 111 af Industri, 5 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 53 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv.

Hee Kirke.

I Sognet: Hee Kirke (1291: He, 1300: Hee), Forsamlingshus (opf. 1890), Skole, Jærnbanestation og Kro. Byerne: Sønderby med Præstegd.; Agersbæk; Sirsbæk; Halby med Fattiggaard (opf. 1873, Plads for 31 Lemmer); Ejstrup med Mølle og Stampemølle; Hvingel med Skole. Astrup, Gde.; Birkkjær Huse; Nørkjær, Østerkjær, Lilkjær, Sønderkjær, Mastrup, Ølstoft og Færgegd., enkelte Gde.; Voldbjærgmark, Gde.; Sanddal, Gd. med Planteskole; Bratbjærg, Gde.; m. m. Hovedgaarden Voldbjærg har c. 12 Td. H., c. 200 Td. Ld. hvoraf c. 100 Eng, 5 Plantage, Resten Ager; 1 Hus. Voldbjærg Vandmølle.

Hee S., een Sognekommune med Annekset, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 32. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Forhallen i Hee Kirke.

Kirken, der har været Herredskirke (maaske indviet til Vor Frue), er en af de ejendommeligste jydske Granitkirker. Den bestaar af Skib og Kor, Forhal med Taarn mod V. og to Tilbygninger mod S. Skib og Kor, med Bjælkelofter, ere fra romansk Tid (Midten af 12. Aarh.) af Granitkvadre paa Sokkel i to Skifter med Skraakant. Skibets Norddør spores endnu; men de oprindl., smaa Vinduer ere baade i Skib og Kor erstattede af større med Granitindfatninger. Omtr. 50 Aar efter Kirkens Opførelse tilføjedes Forhallen og Taarnet, Repræsentant for den romanske Granitarkitektur ved Midten af 12. Aarh. med Nordtysklands og navnlig Rhinlandenes Bygningskunst som Forbillede; flere Enkeltheder røbe en direkte Paavirkning af Ribe Domkirke. Partiet, der i Tidens Løb var blevet meget forvansket (Taarnets øverste Del var saaledes nedstyrtet ved 1721 og genopført af Mursten af Chr. Rantzau til Voldbjærg), er nu ved en Restauration 1882-84 under Ledelse af Prof. B. Storck, hvorved Vestpartiet nedbrødes indtil Soklen, bragt tilbage til den oprindl. Skikkelse. Det er opf. af Granitkvadre (Forhallen af saadanne baade ud- og indvendigt, Taarnets øverste Stokv. af røde Mursten indvendigt) paa Dobbeltsokkel, hvis øverste Skifte har Profil og Rundstave. Forhallens Gavl og Sidefaçader ere ved Pilastre inddelte i Felter, som paa Gavlen hver afsluttes af en Rundbue, paa Siderne af to Rundbuer. Hovedindgangen i Gavlen har paa hver Side en paa Kapitæl og Fodstykke rigt prydet fritstaaende Søjle og afsluttes af en Tympanon, hvori to Løver, og en dobbelt Rundbue. Paa Forhallen er der desuden i Højde med Tagskægget 4 smaa Hjørnesøjler. I Højde med disse har hver Sidefaçade to smaa, runde Lysaabninger, medens Gavlen har to aflange Aabninger, afsluttede af en Rundbue, og oven over dem springer et Par Menneskehoveder frem. Herfra hæver Taarnet sig, med dobbelt Lydhul paa hver af de 4 Sider og med Gavle mod V. og Ø. I Forhallens Indre findes i det sydvestl. Hjørne Vindeltrappen, der fører op i Taarnets to øvre Stokværk (atter fremdragen ved sidste Restaur.), og i det nordvestl. Hjørne en svær, fritstaaende, firkantet Granitpille paa Dobbeltsokkel, hvorfra der mod S. over til Pillen, hvori Trappen findes, er spændt en Ellipsebue, og tilsvarende Buer er der ved Forhallens andre 3 Sider; Midtrummet mellem de 4 Buer er hvælvet. Over de to smaa Sidepartier indenfor Buerne, der ere spændte fra V. til Ø., findes i 2. Stokv. to ejendommelige Rum, som faa Lys gennem de ovennævnte runde Aabninger paa Sidefaçaderne, og som dækkes af Halvtage (Traditionen siger, at de have tjent til Opholdssted for en Fru Elle fra Voldbjærg; maaske Ellen Krag, g. m. Peder Skram). Herredets Arkiv har i sin Tid haft Plads her i 2. Stokv. Desværre er Forhallen for nylig bleven adskilt fra Kirken ved en Bræddevæg med en Dør i. Af de to Tilbygninger, af Granitkvadre og indbyrdes sammenbyggede med et Tvillingtag og med Spidsgavle, er den vestl., som er hvælvet og har Spidsbue ind til Kirken, utvivlsomt den ældste, vistnok hidrørende fra katolsk Tid (maaske et særligt Kapel), senere Gravkapel for Familien Rantzau, men nu Vaabenhus med Indgang fra V. (Kisterne stod her til 1873; under Kapellet er Gravhvælving). Den anden Tilbygning, med Bjælkeloft og Rundbue ind til Skibet, kaldet „No Kirke“, er opf. af Materialet fra den gamle No Kirke (se ndfr.); indtil sidste Restaur. strakte den sig længere mod Ø. Ved Korets Nordside har desuden staaet et hvælv. Sakristi, nedbrudt efter 1769. Den rigt udsk. Altertavle, fra 1635, med Nadveren i Midtpartiet (restaur. 1884), og Prædikestolen ere i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Bladornamenter; over den en Himmel i Renæssancestil. I Koret en Kirkesangerstol i gotisk og en Præstestol i Renæssancestil. De øverste Stolestader have Aarst. 1655 og Otte Krags og Hustrus fædr. og mødr. Vaabener; de to næste have Spends og Fastis Vaabener. I Skibet et gotisk Krucifiks. I Buen ind til Vaabenhuset findes et katolsk Monstranshus (ifl. D. Atl. skal der deri før have staaet et Billede af Jfr. Maria), i „No Kirke“ et Pulpitur med Malerier og en Series pastorum (før et Epitafium), restaur. 1884, ved Korbuen en Mindetavle over Forvalter Casp. Buchholtz, † 1744. En Lysekrone fra Kapellet er nu i Nationalmuseet. (Om Kirken se Tegn. af æ. n. Arkit. 2. S. 2. R. Pl. 2 og 3. — J. B. Løffler, i Kirkeh. Saml. 3. R. I S. 34 flg., og Kirkeb. S. 142 flg. — J. Helms, D. Tufstenskirker S. 103).

Hee Kirkes Indre.

Voldbjærg (1443: Voldbierig) ejedes 1416 af Hr. Jens Skram, 1440 af Hr. Niels Krag, med hvis Datter Ellen Hr. Peder Skram tilgiftede sig Gaarden. Disses Datter Johanne ægtede Erik Christiernsen Fasti, hvis Børn optog Skram-Navnet, og V. gik i Arv til Sønnen Peder Skram 1497, Enken Christence Lunge 1543, dennes Søn Iver S. 1548-1580, dennes Sønner Peder, Spend og Erik Skram, † 1607, med hvis Søn Peder Skram denne Slægt uddøde. Næste Ejer var Rigsr. Niels Krag († 1650), dennes Søn Rigsr. Otte K. († 1666), med hvis Datter Sophie Amalie V. kom til hendes 2. Mand Grev Otto Rantzau til Rosenvold, hvis Søn Grev Chr. R., † 1771, 1770 solgte V. (104, 54 og 483 Td. H.) for 48,000 Rd. til Jens Hvas til Tviskl. († 1773) og Andr. Høyer til Søndervang, hvilken sidste 1778 skødede V. (104, 87 og 404 Td. H.) for 46,000 Rd. til Peder Nissen, der 1784 skødede den (104, 87 og 446 Td. H.) for 59,000 Rd. (ombyttede den med Spøttrup) til Matthias Richter (se under Spøttrup, IV S. 635), der 1792 bortsolgte Godset, hvorefter Hovedparcellen (26, 33 og 1/2 Td. H.) 1795 solgtes for 7000 Rd. til Birkedommer P. Grønlund, † 1819. Hans Datter bragte den til sin Mand P. Brusen, † 1829, hvorpaa den købtes af T. C. Clemmensen for 2520 Rd. Sølv, og han solgte den 1830 for 3200 Rd. Sølv til Christen Sørensen; 1861 gik den over til Sønnen S. Christensen og i 1900 for c. 63,000 Kr. (efter at 52 Td. Ld. vare solgte til Jærnbanen) til dennes Søn Chr. Sørensen, den nuv. Ejer. (Om Ejere af Voldbjærg, se P. M. Nødskov, i „Iris og Hebe“). — Hovedbygningen, som i 18. Aarh. bestod af 3 Fløje af Egebindingsværk, og som har ligget i den nuv. Have, omgiven af Volde og brede, nu væsentlig opfyldte Grave, blev nedbrudt 1794. Pladsen er nu stærkt afgravet. Den nye Bygning brændte ved Lynnedslag 1874; nu er der en Hovedfløj og to Sidefløje, i 1 Stokv. af Grundmur. C. 800 F. S. V. for den nuv. Gaard ligger det endnu delvis bevarede Voldsted for det ældste Voldbjærg, aflang-firkantet, 85x115 F., 4 F. højt og omgivet af Grave; mod Ø. førte en Dæmning eller Bro over Graven; i Banken er der optaget henved 50 svære Egeplanker, formentlig anvendte til Pilotering.

Agersbæk har været en Hovedgaard, som 1533 tilhørte Splid Bang: senere ejedes den af Albert Friis til Haraldskjær, † 1601, hans Datter Lisbet F. 1605; 1627 solgte Tønne Friis den paa sin afdøde Mosters Arvingers Vegne til Niels Krag, hvis Svigersøn Hans Juul solgte den 1650 til sin Svoger Otte Krag. Snart efter har den vistnok mistet sin Frihed. — I Hee har ligget en Hovedgaard; 1465 nævnes Christiern Knutsøn (Harbou) af H., Væbner.

No Sogn, Anneks til Hee, omgives af dette, Rindum og Velling Sogne, Bølling Hrd. (Lem og Olstrup S.) og Hover Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved ¾ Mil N. Ø. for Ringkjøbing. De ikke videre højtliggende, noget bakkede Jorder ere sandede med Kær og Moser samt Heder. En Del af Femhøjsande Pl. og Velling Pl. (se S. 597-98). Gennem den vestl. Del gaa Landevejen fra Ringkjøbing til Holstebro og gennem Sydspidsen Ringkj.-Herningvejen og den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 5665 Td. Ld., hvoraf 1297 besaaede (deraf med Rug 404, Byg 97, Havre 383, Boghvede 18, Spergel 118, Blandsæd til Modenh. 66, Grøntf. 32, Kartofler 115, andre Rodfr. 61), Afgræsn. 1783, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1041, Have 18, Skov 126, ubevokset 24, Moser 17, Kær og Fælleder 394, Hede 820, Veje og Byggegr. 140, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 202 Heste, 931 Stkr. Hornkv. (deraf 586 Køer), 972 Faar, 496 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hrtk. se Hee Sogn. Befolkningen, 1/2 1901: 693 (1880: 737, 1890: 701), boede i 141 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh., 553 af Jordbr., 6 af Fiskeri, 82 af Industri, 4 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.

I Sognet Byen No (1340: Noo) med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1888) og Mølle. Saml. af Gde. og Huse: Heager, Lybæk, Lybækmose (Huse), Grimstrup, Oxfeld, Øster-No. Enkelte Gde.: Nobæk, Gammeltoft, Nobjærg, Noklit, Nygd. Røgind Kro, Mølle.

No S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, der bestaar af Skib og Kor samt Taarn med Pyramidetag mod V., er opf. 1877, indviet 1878 (Arkitekt: J. B. Løffler), af røde Mursten paa Granitsokkel, i romansk Stil. Taarnet, hvis Underrum er Forhal, over hvilken et Pulpitur med Rundbuer ind til Skibet, har Indgang fra V. Kirken har Bjælkeloft. Altertavle i Renæssancestil (oprindl. fra Ringkjøbing Kirke) med et nyt Maleri (den korsfæstede) af C. Hansen. Romansk Granitdøbefont, som skal være fra den gamle No Kirke (hidført fra Ringkj.). Klokke fra et 1811 strandet engelsk Skib.

No Sogn blev udskilt af Hee Sogn ved kgl. Res. af 30/3 1878. Men No har tidligere ogsaa været et eget Sogn. Den gamle No Kirke, der har ligget noget N. for den nuv., omtales 1340, men nævnes senere som øde; mulig er det sket paa Pestens Tid. Sognet og Kirken omtales dog endnu 1525; maaske er den bleven nedbrudt kort efter Reformationen. Materialet blev anvendt til Opførelsen af den under Hee Kirke omtalte Tilbygning, men mange Granitkvadre skulle være bragte til Voldbjærg (en Del af dem skal nu sidde i Ringkjøbing Toldbygning). Sagnet fortæller, at Kirken blev nedbrudt, fordi Herskabet paa Voldbjærg, som yndede Præsten i Hee som Selskabsmand og særlig som god Violinspiller, vilde afholde ham fra at søge Forflyttelse, og derfor fik Tilladelse til at sammenlægge de to Sogne; men det kan ikke være Præsten J. Gjødstrup, som Wiberg fortæller, da denne selv i Præsteindberetn. af 1638 siger, at No Kirke er nedbrudt „for mange Aar siden“. Endnu 1769 fandtes Kirkegaardsdiget, og der var da paa Kirkegaarden opført en Skole, som endnu ligger der. Nu ses kun en Række Sten, formentlige Rester af Diget. Der skal være opgravet mange Menneskeben, og under og ved Skolens ene Længe skal man have stødt paa Grundsten.

Thorsted Sogn omgives af Annekset Hover, No, Hee og Tim Sogne, Ulvborg Hrd. (Ulvborg og Vind S.), fra hvilket det til Dels skilles ved Madum Aa, og N.-Omme Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2¼ Mil N. Ø. for Ringkjøbing og 2¾ Mil S. V. for Holstebro. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere sandede, flere Steder med Lerunderlag; men henved Halvdelen er dækket af Heder, saaledes mod Nord Kronheden, endog med Flyvesandsstrækninger, som dog nu ere helt dæmpede (Klovsig-, Esp-, Sørup- og Store Sande). Store Dele af Heden ere dog nu beplantede. Her ligger en Del af Statsplantagerne Hoverdal Plantagedistrikt (se ndfr.) og mange private Plantager, deribl. Klovsig Pl., 310 Td. Ld, anlagt 1880, og Thorslund Pl., 100 Td. Ld., anl. 1901. Gennem Sognet løber fra Ø. til V. Thorsted Aa.

Fladeindholdet 1896: 11,181 Td. Ld., hvoraf 1073 besaaede (deraf med Rug 330, Byg 34, Havre 352, Boghvede 10, Spergel 205, Blands. til Modenh. 35, Grøntfoder 10, Kartofler 75, andre Rodfrugter 21), Afgræsn. 1636, Høslæt, Brak, Eng m. m. 548, Have 8, Skov 440, ubevokset 1725, Moser 129, Kær og Fælleder 224, Heder m. m. 5202, Veje og Byggegr. 176, Vandareal m. m. 16 Td. Kreaturhold 1898: 131 Heste, 649 Stkr. Hornkv. (deraf 414 Køer), 1038 Faar, 384 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 82 Td., 26 Selvejergde. med 64, 48 Huse med 16 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 400 (1801: 160, 1840: 274, 1860: 291, 1890: 412), boede i 82 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomh., 320 af Jordbrug, 34 af Industri, 15 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet: Thorsted Kirke (1340: Thorsteth) og Skole, og Byerne: Gammelby med Præstegd.; Nørreesp med Vandmølle; Sønderesp. Gde. og Huse: Lystbæk; Brendgde.; Bondesgde.; Ristofte. Enkelte Gde.: Aarbjærg; Bastenraa; Rødsten; Abisgade med Mølle; Vinkjældergd.; Havbjærg; Bækdal; Gintbjærg; Gejl (Gjeddal); Sørup; Aarup; m. m. Thorsted Vandmølle.

Thorsted S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ulvborg Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 41. Lægd. Kirken tilhører Privatmand.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen og Norddøren ere bevarede; Sydd. og flere Vinduer ses tilmurede. I Skibets Vestgavl ses en tilmuret Spidsbue, der har ført ind til et 1816 nedbrudt Taarn (en Slags Portal i Renæssancestil af Mursten er tilmuret). Vestgavlen er ny opmuret af Mursten 1883. Vaabenhuset er af Granitkvadre og Munkesten. Ny Altertavle med et Maleri (Christus i Getsemane) fra 1876 af C. Schleisner. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. De øverste Stolestader ere fra 1571. I Koret Epitafium over Præsten Hans Andersen Assens, † 1700, med Hustru. Series pastorum.

Sørup ejedes før 1663 af Mikkel Hvas og blev det Aar af Niels Harbo og Fru Kirsten Orning skødet til Ridefoged Laurids Jensen.

Kronheden, hvortil nu ogsaa Timgaards og Aabjærgs Heder regnes, har sit Navn af, at den har tilhørt Kronen. Hoverdal Plantagedistrikt, i Thorsted og Hover Sogne, købtes af Staten 1891-92. Det indbefatter Thorsted og Hover Plantager, ialt 2955 Td. Ld., hvoraf dog kun c. 950 ere tilplantede.

Ved Lystbæk er der fredlyst 3 Gravhøje, som høre til Gruppen Volhøjene, ved Bondesgde. de to anselige Moelhøje, endvidere Trenhøj og en mindre Stenkreds. — N. for Præstegaarden er der ved Foden af „Hellig Kildes Bakke“ en fordums hellig Kilde, som har været meget besøgt af syge.

Hover Sogn, Anneks til Thorsted, omgives af dette, Hee og No Sogne, Bølling Hrd. (Olstrup og Brejning S.) og N.-Omme Sogn. Kirken, mod S. V., ligger 1½ Mil Ø. N. Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt: 209 F., 66 M.) ere sandede, nogle Steder med Lerunderlag; Hedestrækninger mod N. og S. Af Plantager nævnes Thorsted Pl., en Del af Hoverdal Plantagedistr. (se ovfr.), og Hjelm Pl., 162 Td. Ld., anlagt 1894. Gennem Sognet løber Hover Aa; ved Vestgrænsen ligger Ulvsø og den udtørrede Bryde Sø.

Fladeindholdet 1896: 5783 Td. Ld., hvoraf 699 besaaede (deraf med Rug 229, Byg 27, Havre 167, Boghvede 10, Spergel 103, Blands. til Modenh. 51, Grøntf. 14, Kartofl. 67, andre Rodfr. 30), Afgræsn. 1390, Høslæt, Brak, Eng m. m. 429, Have 12, Skov 407, ubevokset 1186, Moser 23, Kær og Fælleder 55, Heder 1528 Veje og Byggegr. 51 Td. Kreaturhold 1898: 111 Heste, 524 Stkr. Hornkv. (deraf 290 Køer), 585 Faar, 245 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 57 Td.; 23 Selvejergde. med 48, 21 Huse med 8 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 291 (1801: 155, 1840: 184, 1860: 211, 1890: 252), boede i 49 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomh., 220 af Jordbr., 13 af Industri, 2 af forsk. Daglejervirks. og 11 af deres Midler.

I Sognet: Hover Kirke (1340: Houer), Skole og Forsamlingshus (opf. 1891). Saml. af Gaarde og Huse: Tovstrup med Præstegd.; Kirkegde.; Hjelm; Hover; Muldbjærg med Vandmølle; Tarp. Store Hoverdal, Gd. med Plantørbolig (Statens); Lille Hoverdal, Gd.; Kjeldgd.; Hedegd.; Gade, Gd.; Vadstrup, Gd.; Vadhoved, Gd.; Præstegd.; Sig, Gd.; m. m.

Hover S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 40. Lægd. Kirken tilhører Privatmand.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Vestgavlen støttes af en Granitpille (vistnok fra 1771, da Gavlen led ved Uvejr). Korbuen, Syddøren, med Halvsøjler, og flere Vinduer benyttes endnu; Nordd. er tilmuret. Vaabenhuset, af Granitkvadre og Munkesten, er senere tilføjet. Altertavle i senere Renæssancestil med et Maleri (Kopi af Dorph’s Christus paa Vejen til Emaus). Oprindeligt Granitalterbord. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoninger og Rundbuefrise. Prædikestol i Renæssancestil. Præste- og Degnestol i gotisk Stil. Paa et Stolestade: 1575.

Ved Hovergde. er der fredlyst 5 Gravhøje, der høre til Gruppen Kvindhøjene, og ved Muldbjærg 3; i en af disse (Muldbjærg) er der gjort et værdifuldt Fund fra den ældre Broncealder: en Egekiste indeholdende Rester af et ubrændt Mandslig, hvorved velbevarede Klædningsstykker, Hue, Kappe, Underklædning og Bælte, samt Broncesværd, Træskede, m. m.; i Højen var der to andre Grave fra den ældre Broncealder. (Se V. Boye, Egekistefund S. 30 flg.).

Hover S. var Anneks til Ølstrup, Bølling Hrd., indtil det ved Reskr. af 4/3 1814 blev Anneks til Thorsted.

Nørre-Omme Sogn, det største i Herredet, har til Anneks Brejning i Bølling Hrd. og omgives af dette, Hover og Thorsted Sogne samt Ulvborg Hrd. (Vind og Timring S.). Kirken, noget mod S. V., ligger 2½ Mil Ø. N. Ø. for Ringkjøbing og 2¾ Mil S. S. V. for Holstebro. De højtliggende, bakkede Jorder (Grønbjærg Bakke, 243 F., 76 M.) ere dels sandede, dels sandmuldede, med betydelige Moser og Kær samt Hedestrækninger, hvilke sidste indtage over 1/3 af Arealet; paa Hederne findes dog pletvis gode, opdyrkede Jorder. Af Plantager nævnes: Kjærdal, Klink og Nørhede Pl. I Sognet udspringer Hover Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Holstebro til Skjern.

Fladeindholdet 1896: 13,499 Td. Ld., hvoraf 2663 besaaede (deraf med Rug 679, Byg 136, Havre 1204, Boghvede 12, Spergel 208, Blands. til Modenh. 128, Grøntf. 55, Kartofler 211, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 2917, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1357, Have 12, Skov 15, ubevokset 10, Moser 173, Kær og Fælleder 1191, Hegn 6, Heder m. v. 4965, Veje og Byggegr. 190 Td. Kreaturhold 1898: 351 Heste, 1511 Stkr. Hornkv. (deraf 815 Køer), 2070 Faar, 663 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 116 Td.; 37 Selvejergde. med 72, 141 Huse med 43 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1053 (1801: 232, 1840: 322, 1860: 482, 1890: 877), boede i 203 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 749 af Jordbr., 37 af Industri, 1 af Daglejervirksomh., 49 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.

I Sognet: N.-Omme Kirke (1340: Oom) med Præstegd. og Skole, og Byerne: Grønbjærg, ved Landevejen, med Mølle; Kodal; Fjaldene med Biskole; Askov (1480: Assehoweth) med Skole; Halkjær; Store- og Lille Spaabæk; Skraastrup. Nørhede, Huse, med Skole. Gde. og Huse: Sig, Gd.; Holmgde.; Kjærgde.; Brunsgaard, Gd. og Hus. Enkelte Gaarde: Nedergd. med Mølle; Nygd.; Pøl; Hedegd.; Klidsbjærg; Kjærdal; Klink; Omgd.; Overgd.; Grøntoft; m. m.

N.-Omme S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 42. Lægd. Kirken tilhører to Gaardejere i Rindum Sogn.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren benyttes endnu; Sydd. og flere Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis Underrum (kun det nederste af Krydsribberne af dets Hvælving er tilbage) har Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Granitkvadre og Munkesten. Paa Skibets Nordmur en Kvader med et Mandehoved. Altertavle fra 1641 i Renæssancestil med et Maleri (Himmelfarten) fra 1855 af Hunæus. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil.

Tim Sogn, der har til Anneks Madum i Ulvborg Hrd., omgives af dette, Thorsted, Hee, Stadil og Vedersø Sogne. Kirken, mod V., ligger 1¾ Mil N. for Ringkjøbing. De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jorder ere mod V. gode, sandmuldede, mod Ø. sandede og skarpsandede med store Heder, især mod N. Ø., og enkelte gamle Flyvesandstrækninger; Hederne indtage omtr. 1/3 af Arealet. Af Plantager nævnes den 1896 anlagte Stokholm Pl., 114 Td. Ld. Mod V. findes store Engstrækninger. Gennem Sognet løber Tim Mølleaa, ved Nordgrænsen Madum Aa. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Ringkjøbing til Holstebro samt fra Tim Station til Kirken og den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 7254 Td. Ld., hvoraf 1326 besaaede (deraf med Rug 430, Byg 127, Havre 387, Boghvede 15, Spergel 145, Blandsæd til Modenhed 55, Grøntf. 18, Kartofler 106, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 1236, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1443, Have 18, Hegn 6, Skov 69, ubevokset 14, Moser 38, Kær og Fælleder 303, Heder m. v. 2614, Veje og Byggegr. 172, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold 1898: 261 Heste, 1332 Stkr. Hornkv. (deraf 682 Køer), 1441 Faar, 721 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 215 Td.; 68 Selvejergaarde med 189, 58 Huse med 25 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 920 (1801: 448, 1840: 665, 1860: 681, 1890: 825), boede i 159 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 43 levede af immat. Virksomh., 543 af Jordbr., 111 af Industri, 47 af Handel, 28 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.

I Sognet: Tim Kirke (1340: Tyym; udt. med langt i), Præstegd. (i Nørby) og to Skoler (vestre og østre), hver med et Forsamlingslokale. Tim Stationsby med Lægebolig, Afholdshjem, Købmandshdlr., Haandværkere m. m., Gæstgivergaard, Markedsplads (Marked i Nov.), Jærnbane- og Telegrafst. samt Postekspedition. Desuden i østre Sognet Gaardene: Rejkjær; Snogdal; Oxbjærge; Stampe; Pølsmark; en Vandmølle; Norderstgde.; Sønderstgd.; Grønne; Nygd.; Søndergde.: Kjærgd.; Mølgd.; Nøderup; Svendsgd.; Kogsgd. Hovedgaarden Timgaard har 11¾ Td. H., 237 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, 10 Mose, 12 Hede, Resten Ager. Lindholm, Gd., har 12¼ Td. H., 208 Td. Ld., hvoraf 88 Eng, Resten Ager. I vestre Sognet Gaardene: Svingel; Bak; Søgde.; Daring; Sig; Søe; Nørby, By, med Smedegde., Nørgde., Lomborg, Gade, Brink og Barbesgde.; Skaregde.; Lundsgd., en Mølle; Gl. Præstegd., et Mejeri; Knudsgde.; Sønderby; Østerby; Sandgrav og Brogde., med Kro, samt Riskjær.

Tim S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 31. Lægd. Kirken tilhører Sognets Lodsejere.

Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren benyttes endnu; eet Vindue ses tilmuret. Vistnok i den senere Middelalder tilføjedes det slanke Taarn, af Granitkvadre og Munkesten. I Renæssancetiden ombyggedes og udvidedes Koret, og Vaabenhuset, af Mursten, opførtes. Et af Marsken Peder Gyldenstierne opf. Kapel, mod S., er nedbrudt efter D. Atl.’s Tid. Stor Altertavle i Renæssancestil (restaur. 1901) med et Maleri fra 1896 (Jesus og den tro Tjener) af H. Agersnap. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Epitafium af Marmor og Sandsten over Knud Gyldenstierne, † 1636, Hustru og Børn; en Mindetavle siger, at Epitafiet er opsat 1654 af Mogens Sehested til Holmgd. og Medarvinger over deres Forældre og Søskende. I Vaabenhuset Ligsten fra c. 1290 over Conradus Frans, Hustru Cecilie og 2 Børn (se Løffler, Gravst. S. 26, og Aarb. f. n. Oldk. 1887 S. 109), over Niels Eriksen Gyldenstierne, † 1484, og Hustru, og over Fru Regitze Torbensd. Bille, Peder Nielsen Gyldenstiernes Hustru. Den ene af Klokkerne er fra 1516; den anden, som var fra 1562, men er omstøbt, skal Peder Gyldenstierne have hjembragt under Syvaarskrigen fra en svensk Kirke.

Timgaard (eller Tim) er en meget gammel Hovedgaard, som i lange Tider tilhørte Slægten Gyldenstierne, saaledes Hr. Erik Nielsen 1396-1446, Sønnen Hr. Niels Eriksen, † 1484, Sønnen Peder Nielsen, † 1509, hans Søn Knud Pedersen, † 1552, hans Søn Rigsmarsk Peder G., † 1594, der opførte den nedenn. Bygning Om Peder Gyldenstiernes Liv paa Timgd. fortælles mange Sagn. Da han engang havde Fr. II til Gæst, fik han det Løfte af Kongen, at han vilde blive paa T., indtil et bestemt Vinfad var tømt; men Peder satte Fadet i Forbindelse med andre, hvorved Kongens Ophold forlængedes. Under Opholdet foranstaltedes bl. a. en Væddekørsel, under hvilken Peder kørte forbi Kongen og sagde „Pyt!“ („Pyt! sagde Per til Kongen“), hvad der vakte Kongens Mishag („Jeg vil ingen Pytten vide af, Per!“)., dennes Broder Axel G., † 1602, hans Søn Knud G., † 1636, med hvis Datter Lisbeth G., † 1651, Gaarden kom til Hr. Mogens Sehested, † 1657, og hans Sønner Knud S., † 1658, og Axel S., som 1692 skødede den (58, 55, 204 og Kirkegods 5 Td. H.) til sin Broders Enke Fru Sophie Gyldenstierne, hvis Søn Holger Sehested 1756 skødede den (56, 55 og 245 Td. H.) til Frands Linde, som 1757 transporterede den til Svigersønnen Chr. Dan. Friedenreich; han overdrog den 1771 til Sønnen Frands F., der 1777 solgte den ved Aukt. for 24,000 Rd. til Justitsr. Jak. P. Hygom, † 1780, hvis Enke 1782 solgte den for 24,000 Rd. til Sønnen Kancellir. P. J. H.; han solgte den 1785 for 28,000 Rd. til Søren Tang († 1795, begr. paa Tim Kirkegaard), hvis Arvinger 1797 solgte den (57, 55 og 249 Td. H.) for 41,200 Rd. til Hans Hansen, som 1798 skødede den for 58,000 Rd. til Byfoged H. Jak. Lindahl. Han frasolgte en stor Del af Godset, byggede Lindholm, nedrev Hovedbygningen og solgte 1805 Hovedgaarden til Lars Sørensen, † 1813; efter Enkens Død 1815 blev den solgt til Kammerr. L. Lassen, † 1826, hvorefter den 1827 blev købt af O. A. la Cour, som 1840 solgte den til A. C. Koefoed; han solgte den til H. A. R. Hauch, † 1861, hvorpaa den blev solgt til Brødr. L. og Chr. Nybo, som 1865 solgte den til Søren Hansen, † 1899, hvis Søn Hans Nørgaard Hansen nu ejer den. — N. N. Ø. for den nuv. Timgaard, hvis Bygning, 1 Stokv., skal være en Sidefløj af den gml. Gaard, ligger i en Eng, som før har været Morads eller Sø, den firkantede, 100 F. lange og brede, 5 F. høje Borgbanke, hvor den af Peder Gyldenstierne opførte Gaard har haft sin Plads. Mod N., V. og Syd ses endnu dobbelte Grave (mod V. og S. skulle de oprindl. have været tredobbelte); mod Ø. er Graven opfyldt ved Anlæg af en Have c. 1700. Adgangen til Banken gik over Gravens sydvestl. Hjørne. Bygningen var af Granit og Mursten og bestod af 4 sammenbyggede Fløje i to Stokv., af hvilke den sydl., den egentlige Hovedfløj, helt var af Granit; den havde gotiske Gavle og to Taarne indv. ved Hjørnerne af Sidefløjene, og gennem den gik Borgporten; Nordfløjen, hvori Kapellet var, styrtede ned Nytaarsnat 1710 og blev aldrig genopf. i sin gamle Skikkelse. Ifl. Traditionen var der til Opførelsen benyttet Materiale af en nedbrudt Kirke (maaske Vestervig Klosterkirke, se IV S. 283; mærk ogsaa Ordet: „Timgaard den røde lagde Vestervig Kloster øde“), og der er ogsaa adskilligt, som synes at bekræfte dette. Paa Timgaard staar saaledes Overliggerstenen til et romansk Dobbeltvindue (for c. 100 Aar siden fandtes der ogsaa en Granitdøbefont), og i Stuehuset sidder som Sokkel- og Trappesten en Del glathugne Sten; paa Aabjærggd., Vedersø Sogn, opbevares herfra 3 romanske Søjlebaser og i Nationalmus. bl. a. en romansk Tympanon med to udhugne Dyrefigurer (fra Parcelgaarden Kjærgd.). Bygningen stod indtil Slutn. af 18. Aarh., restaur. 1786 af Søren Tang (ifl. en Indskr. paa Porten), da den nedbrødes af Lindahl. Ladegaarden er bevaret paa sin oprindl. Plads. — Paa Timgaard er der fundet flere Brudstykker af en Ligsten (nu i Nationalmus.), som ifl. et uhjemlet Sagn har ligget over Dyveke i Mariekirken i Helsingør. Den har sikkert været bestemt til at ligge over Sigbrit (paa Stenen har vistnok staaet: Sigbrecht Willumsdochter) og er ført til Timgd. af Knud Pedersen Gyldenstierne, som for at vise sit Had til Sigbrit skal have ladet den opstille i Borgporten, for at alle forbigaaende kunde besudle den (se Henry Petersen, Gravst. paa Timgd., „Dyvekes Sten“ kaldet, i Aarb. f. n. Oldk. og Hist. 1879 S. 56 flg.).

I 2. Halvdel af 18. Aarh. hærgedes den østl. Del af Sognet af Sandflugt, som man 1760 søgte at standse ved at opføre et Dige; 1780-81 lod Staten foretage Plantninger af Marehalm.

Tim var tidligere et eget Sognekald med Madum til Anneks, indtil det ved Reskr. af 14/3 1823 blev Anneks til Stadil og Madum Anneks til Staby; ved Reskr. af 8/10 1884 blev atter Tim Hovedsogn med Madum til Anneks.

Litt.: P. M. Nødskov, Beskr. over Thimgd. og Thim Sogn, Viborg 1787.

Stadil Sogn, omgives af Vedersø, Tim og Hee Sogne samt Stadil Fjord og Ulvborg Hrd. (Husby S., Landstrimlen „Husby Klit“, se S. 578). Øerne Stadilø og Næsø ere nu blevne landfaste ved Vester Stadil Fjords Inddæmning. Kirken, mod S. Ø., ligger 1½ Mil N. N. V. for Ringkjøbing. De lavtliggende, jævne Jorder ere gode, muldede, dels sand-, dels lerblandede, med store Enge ved Fjorden (Halkjær og Volderum Enge).

Fladeindholdet 1896: 4056 Td. Ld., hvoraf 1358 besaaede (deraf med Rug 364, Byg 159, Havre 427, Boghvede 8, Spergel 54, Blandsæd til Modenh. 115, Grøntf. 12, Kartofler 84, andre Rodfr. 134), Afgræsn. 1183, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1201, Have 7, Hegn 5, Skov 8, Moser 62, Kær og Fælleder 179, Heder 17, Veje og Byggegrunde 35 Td. Kreaturhold 1898: 328 Heste, 1403 Stkr. Hornkv. (deraf 849 Køer), 1448 Faar, 790 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 298 Td.; 83 Selvejergde. med 276, 52 Huse med 22 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 848 (1801: 608, 1840: 729, 1860: 759, 1890: 836), boede i 143 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomh., 666 af Jordbrug, 5 af Fiskeri, 41 af Industri, 18 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks., 51 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.

I Sognet Stadil Kirke (1290: Stathæl, 1273 og 1340: Stathel, 1293: in Statlæ, 1300: Stadlæ; udt.: Stajel), og Byerne: Kolby med Præstegd.; Stadil med Pogeskole og Mølle; Vesterager; Fuglbjærg (1438: Fowelbergh); Brombjærg; Halkjær med Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 61,901 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 8866 Kr., Antal af Konti 475), Mejlby med Pogeskole; Opstrup; Skjelmose med Skole og Forsamlingshus (opf, 1902); Alrum; Stadilø med Biskole og to Møller. Gde. og Huse: Kampgde.; Dyekjær; Søtoft; Slatøft; Østertoft (6-7 Td. H.); Tesbjærg; Damgd.; Stovgd.; Bjærg; Højen; Nygd.; Sjøng; Korsholm; Graversgde.; Nørgde.; Dalsgde.; Hustedgde. Hovedgaarden Søndervang har 14 Td. H., 115 Td. Ld. (foruden Rørskær og Sø med Fiskeri), hvoraf 40 Eng, Resten Ager.

Stadil S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 30. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Stadil Kirkes Indre.

Kirken, vistnok indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Granitsokkel, Korbuen, med Udsmykninger paa Gesimserne, og Norddøren ere bevarede; Sydd., med en utydelig Indskr. paa Overliggeren, og eet Vindue ses tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, med hvælv. Underrum (nu Forhal) og Rundbue ind til Skibet samt Udbygning til Trappen (nu ubenyttet), og Vaabenhuset, begge af Munkesten. En Korsarm mod S. (i Skibets Mur ses to tilmur. Rundbuer), der har været Gravkapel, og et Sakristi ved Korets Nordside ere nu nedbrudte, det første ved 1810. Altertavlen (et Antemensale), i Indfatning i Renæssancestil, er fra romansk Tid (Slutn. af 12. Aarh.) og bestaar af drevne, forgyldte Kobberplader med indfattede, slebne Stene; i Midtfeltet Christus, i de mange smaa Felter Scener af Jesu Liv, Apostlene osv. (se Saml. t. j. Hist. V S. 184 flg.). I Granitalterbordet er der 1901 fundet et Gemme med Relikvier. Romansk Granitdøbefont med Udsmykninger paa Foden. Prædikestol og Stolestader i Renæssancestil med rigt Snitværk. Præstestol (før Skriftestol) i gotisk Stil. I Skibet et lille Krucifiks og et Pulpitur, med Billeder af Christus og Apostlene, i Renæssancestil. I Koret Ligsten over Slotsfoged Laur. Jensen paa Østertoft, † 1681, og Hustru, i Vaabenhuset Ligsten over Erik Vognsen til Søndervang og Hustru. Inventariet er restaur. i 1901 under Ledelse af Prof. V. Koch. (Om Indskrifterne se Kirkeh. Saml. 4. R. IV S. 542 flg.).

Søndervang tilhørte i 2. Halvdel af 15. Aarh. en Væbner Claus Jensen; hans Datter Fru Edel († efter 1552) ægtede Joseph Rekhals, hvis Datter Birgitte bragte den til sin Ægtefælle Terkel Pedersen, Væbner, og disses Datter Maren den til sin Ægtefælle Erik Vognsen. 1603 ejedes S. af Mads Thomesen (den var da nylig brændt), som 1607 skødede den til Knud Gyldenstierne til Timgd., † 1636, hvis Datter Jytte bragte den til sin Mand Otte Thott († 1656), der 1653 solgte den til Jørgen Rosenkrantz; fra ham gik den over til Søsteren Dorthe Rosenkrantz, Otte Thotts, som 1667 tillige med Jørgen Krabbe og Knud Thott skødede S. (84 Td. H.) til Thomas Fuiren, † 1673; derpaa ejedes den af Brodersønnen Didrik Fuiren til Fuirendal († 1686), af dennes Enke Fru Margr. Eilers, † 1708, hendes Datter Friherreinde Christine Fuiren, † 1735, Gehejmer. Harboes, efter hvem den (61, 38 og 275 T. H.) 1738 paa Aukt. solgtes for 12,030 Rd. til Regimentskvarterm. Svenning Andersen († 1760), hvorpaa den 1760 skødedes til Peder Pandrup til Marsvinslund, der 1769 solgte den for 24,000 Rd. til Generalaud. Andr. Høyer; han skødede den 1778 for 32,000 Rd. til Chr. Ehrenreich Brockdorff (før til Hessel og Rugballegd., † 1819), der 1792 solgte S. (61 Td. H.) og 5 Huse for 10,320 Rd. til 40 Bønder. De udstykkede Gaarden og solgte Hovedparcellen c. 1800 for 5000 Rd. til Chr. Toft, fra hvis Familie den ved Giftermaal gik over til Enev. Slot; han afstod den 1874 til Svigersønnen Jens Eskilsen; 1891 overtoges den af Vest- og sønderjydsk Kreditforening, som solgte den 1896 for 52,000 Kr. til den nuv. Ejer, Chr. Skibsted. — Den nuv. Hovedbygning (2 Fløje i eet Stokv.), der er opf. c. 1860, ligger paa den gamle Ladegaards Plads. Den gamle Hovedbygning, der laa mod Ø. i den nuv. Have, skal have bestaaet af 3 Fløje, hvoraf Hovedfløjen i to Stokv.; den sidste Rest nedbrødes c. 1860.

Østertoft blev 1668 af Dorthe Rosenkrantz, Otte Thotts, skødet (13 Td. H.) til Laurids Jensen og ejedes 1699 af Thomas Pedersen († 1730), hvis Enke 1731 skødede Ø. (12, Tiender 38 og Gods) for 3000 Rd. til Fru Christine Fuiren, hvorefter Ø. var Ladegaard (12 Td. H.) under Søndervang. — Til Stadilholm skrev sig 1455 en Væbner Las Daa. — Stadilø kaldes 1583 „Stalø“ og ejedes da af Folmer Rosenkrantz til Stensballegd. — Kampgaard skal efter Sagnet være en gammel Kongsgaard.

Vedersø Sogn omgives af Stadil og Tim Sogne, Ulvborg Hrd. (Madum, Staby og Husby S.), fra hvilket det skilles ved Madum Aa (Røjkjær Bæk) og Nørresø (eller Aabjærg Sø eller Hugsø), c. 275 Td. Ld., der hører til Sognet, samt Vesterhavet og Husby Klit (se S. 578). En Del af den udtørrede Stadil Fjord (se S. 614) hører til Sognet. Kirken, midt i Sognet, ligger henved 2¼ Mil N. N. V. for Ringkjøbing. De lavtliggende, jævne Jorder ere muldede med Sand, enkelte Steder med Ler til Underlag; ved Fjorden og Aaen Enge, mod S. Ø. lidt Hede, paa den korte Strækning ved Vesterhavet Flyvesand (Vedersø Klit).

Fladeindholdet 1896: 3008 Td. Ld., hvoraf 864 besaaede (deraf med Rug 300, Byg 71, Havre 270, Spergel 70, Blands. til Modenh. 40, Grøntf. 12, Kartofler 56, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 780, Høslæt, Brak, Eng m. m. 673, Have 6, Hegn 15, Skov 12, Moser 98, Kær og Fælleder 194, Heder 179, Flyvesand 150, Veje og Byggegr. 37 Td. Kreaturhold 1898: 202 Heste, 921 Stkr. Hornkvæg (deraf 550 Køer), 1095 Faar, 524 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 161 Td.; 53 Selvejergde. med 139, 62 Huse med 22 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 567 (1801: 393, 1840: 532, 1860: 575, 1890: 595), boede i 114 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomhed, 454 af Jordbr., 1 af Fiskeri, 48 af Industri, 1 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 41 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.

I Sognet: Vedersø Kirke (1340: Withershøgh; udt.: Vejse), Præstegd., ved Nørresø, og Mølle, samt Byerne: Kirkeby med Skole; Hugby med Biskole; Tarp; Kjærby. Sundhuse med Vedersø Redningsstation og Statstelefonst.; Tranekjær, Gde.; Kjærgde.; Bjærgegde., 2 Gde. Hovedgaarden Aabjærg har 18½ Td. H., 228 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 3 Skov, Resten Ager. Dybkjær, Gd.

Vedersø S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ulvborg Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 29. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Kapel mod S. (en anden Udbygning mod S. er nedbrudt i 1. Halvdel af 19. Aarh.). Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre, Skibet paa Sokkel med Skraakant, Koret paa Dobbeltsokkel med Karnis og Skraakant. Norddøren, indvendig med Tympanon med Løvefigurer, og et Par Vinduer ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Mursten, Vaabenhuset, af Mursten, og Gravkapellet, før hvælvet, af Granitkvadre og Munkesten. Gesimssten, med Lindorm og Løvværk m. m., fra den gamle Korbue ere indmurede i Taarnet; ved Norddøren en Sten med et Menneskeansigt. I Taarnet stod tidligere Kister med Lig af Familien Linde (hvælv. Gravkælder underneden), i Kapellet Kister med Lig af Familien Obelitz. Altertavle i Rokokostil med nye Malerier. Det gml. Granitalterbord, med Relikviegemme, er bevaret, Alterstagerne ere 1620 skænkede af Herman Juel og Hustru. Romansk Granitdøbefont (synes at være Stykker af to Fonter; i en Have V. for Kirken staar en Granitkumme af en Font). Prædikestol og Herskabsstol i Taarnet ere skænkede af Hans Kaas til Aabjærg. Mindetavle over Provst H. Borch, † 1773.

Aabjærg ejedes i 14. Aarh. af Hr. Lage Rød og Hr. Bo Høg, 1482 af Niels Juel, dennes Søn Enevold J. 1537, hans Søn Niels J. 1543-68, hans Søn Herman J., † 1608, hans Søn Rigsr. Jens J., † 1634, med hvis Døtre Jørgen Rosenkrantz og Erik Qvitzow fik A., som de ejede 1652. 1669 skødede sidstn. den (72 Td. H.) til Generalmajor Henr. Ruse; 1682 mageskiftede Chr. Juel til Rysensten den for Rammegd. (se S. 511) til B. G. v. Obelitz, hvis Svigersøn Christen Linde († 1723) 1703 fik halve A. og 1723 den anden Halvdel (i alt 50, 11 og 206 Td. H.); efter Sønnen Chr. Lindes Død 1743 ejedes A. af Enken Fru Birgitte Kaas, † 1754, som skænkede den til sin Brodersøn Premierlieutn., senere Major Hans Kaas, der 1768 skødede A. (50, 10 og 203 Td. H.) for 27,000 Rd. til Kapt. Ernst Halchus (adlet 1780 som de Hoffmann), der 1798 solgte den (50, 48 og 240 Td. H.) for 69,100 Rd. til Landvæsenskommissær, Herredsfoged C. Møller til Højris, Forvalter Henning Lassen og Fuldmægtig Lars Lassen. De frasolgte Godset og afhændede Hovedparcellen til Kammerrd. H. G. Lassen, † 1830, hvorpaa den efter Enkens Død 1851 arvedes af Svigersønnen A. C. Koefoed, som straks solgte den for 25,000 Rd. til O. A. la Cour (før til Timgd.), og han solgte den 1857 for 45,400 Rd. til Niels Jakobsen Mølgaard († 1878), som 1865 overdrog den til Svigersønnen, den nuv. Ejer, Chr. Jensen. — Hovedbygningen, opf. 1852, bestaar af en Hovedfløj og to Sidefløje, af Grundmur i 1 Stokv. Ladegaarden er opf. efter en Brand 1864. Gaarden har før ligget paa den nuv. Præstegaards Mark („Klemenskrog“), hvor Murrester endnu kunne oppløjes.

I Sognet laa fordum en Hovedgaard Kjellingbjerg (en Banke N. Ø. for Aabjærg bærer endnu Navnet), i 17. Aarh. kaldet Ny Aabjærg, der i 15. Aarh. ejedes af Fru Inger, Otte Stampes, hendes Søn Mogens S., med hvis Datter Else den kom til Niels Krag, derpaa dennes Søn Erik K. († 1606). Senere ejedes den af Jens Juel til Aabjærg, † 1634.

Ny Sogn bestaar af den nordl. og vestl. Del af Holmsland, Landet mellem Ringkjøbing og Stadil Fjorde, samt Holmsland Klit, den over 5½ Mil lange Klitstrækning mellem Ringkjøbing Fjord og Vesterhavet og skilt fra Holmsland selv ved „Sandene“ (se ndfr.); for øvrigt omgives Sognet af sit Anneks Gammel Sogn, der bestaar af den øvrige Del af Holmsland, Hee Sogn, fra hvilket det skilles ved Von Aa, og mod N. V. af Husby Sogn (Husby Klit). Kirken, omtr. midt paa Holmsland, ligger henved ¾ Mil N. V. for Ringkjøbing. De lavtliggende, jævne Jorder paa Holmsland ere gode, for største Delen muldede, dels med sandet, dels med leret Underlag; langs Fjordene er der store Engstrækninger med betydelig Opgrøde af Rør, saaledes mod N. Ø. Holmbo-Kjær, mellem Von Aa, Gammelaa og Stadil Fjord. Holmsland Klit bestaar af Flyvesandsbanker (højeste Punkt: Karen Brands Bjærg, 79 F., 25 M.), dog langs Fjorden nogle Agre og Enge.

Fladeindholdet 1896: 11,979 Td. Ld., hvoraf 2133 besaaede (deraf med Rug 453, Byg 541, Havre 717, Boghvede 6, Spergel 77, Blandsæd til Modenh. 75, Frøavl 15, Grøntf. 19, Kartofler 131, andre Rodfrugter 97), Afgræsning 1670, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2009, Have 12, Skov 26, ubevokset 15, Kær og Fælleder 227, Heder 955, Flyvesand, Klit m. v. 4703, Veje og Byggegr. 201, Vandareal m.m. 25 Td. Kreaturhold 1898: 444 Heste, 1984 Stkr. Hornkv. (deraf 1359 Køer), 5648 Faar, 1030 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 357 Td.; 114 Selvejergde. med 299, 174 Huse med 58 Td. Hrtk. og 74 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1896 (1801: 1103, 1840: 1523, 1860: 1647, 1890: 1903), boede i 349 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 57 levede af immat. Virksomh., 753 af Jordbr., 673 af Fiskeri, 177 af Industri, 20 af Handel, 54 af forsk. Daglejervirks., 146 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kirkeby med Ny Sogns Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1886), Mølle og Kro; Kloster; Nørby med Præstegd., Missionshus (opf. 1899), Andelsmejeri (Juelsminde) og Gaardene Provstgd., Strædegde., Juulsgd., Pellingpøt, Huse, Pugflod, Vejlgde., Plovsgde., Poldergde., Søgde. og Biskole; Sønderby med Biskole, Iversensgde., Lergravgd., Brøllundgde. og Klevehuse; Nørre- og Sønder-Bandsby med Gadegd., Kjærgd., Østerbygde., Enggrobgd., Bredmose, Gd., og Søgde.; Nørre- og Sønder-Rødklit med Biskole samt Tambjærggde. og Lodbjærg Huse. Paa Klitten: Krogen og Kryle, Gde., og fra N. til S. Byerne: Hovvig med Biskole og Statstelefonst.; Søndervig med Biskole, Badehotel, Rednings- og Statstelefonst. (fra Søndervig gaar Telegrafkablet til England, nedlagt 1868); Klegod med Skole; Nørre- og Sønder-Lyngvig med Kapel, Skoler og Toldassistentbolig samt Rednings- og Statstelefonst.; Renderne; Aargab (1552: Oregab) med Præstegd., Skole, Mølle og Statstelefonst. samt Mindestøtte (hvid Marmorobelisk paa Sandstensfod) for 4 Fiskere, der druknede 18/5 1894; Nørre- og Sønder-Havrvig (1552: Haffuervig) med Kapel, Missionshus (opf. 1899) og Skole samt Rednings- og Statstelefonst.; Bjerregaard med Biskole, Rednings- og Statstelefonst.

Medens Jordbrug er det vigtigste Erhverv paa Holmsland, er Fiskeriet det paa Holmsland Klit, baade Fiskeriet i Fjorden (særlig Aal) og Havfiskeriet. Det sidste er dog noget i Aftagen. Ifl. Fiskeriberetn. fiskedes der paa Havet i 1900 i S.-Lyngvig Krydstolddistr. af 60 Fiskere fra 6 aabne Havbaade og 16 mindre Baade til en Værdi af 6722 Kr., især Kuller og Torsk, dog ogsaa Pighaj, Skader og Rokker.

Ny S., een Sognekommune med Annekset („Holmsland Komm.“), hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., undt. Havrvig og Bjerregaard, der hører til Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd. 35 (Holmsland) og 36 (Holmsland Klit). Kirken og Kapellerne tilhøre Sognebeboerne. Foruden Sognepræsten er der ansat en resid. Kapellan, der bor i Aargab.

Kirken, indviet til St. Laurentius, den yngste af Holmslands to Kirker, bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Korsarme mod N. og S., Vaabenhus mod S. og Materialhus mod N. Skib og Kor, med flade Lofter, ere af Mursten med indblandede Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre ere bevarede; paa Koret ses Spor at de oprindl. Vinduer. Senere ere Skibets og Korets Mure delvis omsatte, og Taarnet, med Bjælkeloft og Pyramidetag samt Spidsbue ind til Skibet, Korsarmene, med Hvælvinger (2 i hver) og Rundbuer ind til Skibet, Vaabenhuset og Materialhuset tilføjede. Altertavle og Prædikestol i senere Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Rundstave. Epitafium med Malerier over Præsten Jens Nielsen Krag, † 1688, Hustru og Børn; et andet over Student Johs. Anton Barchman, † 1700. I den nordl. Korsarm Epitafium over Hans Krabbe, † 1647, og Hustru, med flere Figurer.

Kapellerne i Lyngvig og Havrvig ere opf. 1869 i Rundbuestil af røde Mursten og bestaa af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. De have Bjælkelofter; Klokken ved Kirkerne hænger i en Kam paa Østgavlen. Havrvig Kapel, der ligger paa en stenet, ufrugtbar Slette („Havrvig Slæde“), er det mindste.

Fiskerboder ved Søndervig.

Søgaard har været en Hovedgaard, der tilhørte Søren Stygge 1497, Niels Stygge 1580, senere Hans Krabbe, † 1647, og Fru Christence Juul († 1659), Oberst Chr. de Müller, som 1654 pantsatte sin Part af S. til Jmfr. Magdalene Holck; 1661 skødede Axel Juul, Jmfr. Kirsten Juul og Fru Birgitte Juul halve S. (18 Td. H.) med 10 Gaarde og Bol, som de havde arvet efter deres Søster Fru Christence Juul, til Niels Enevoldsen Harbou († 1675), der 1662 af Fru Margr. Stenov, Tyge Kruses, og 1663 af Magdalene Holck købte andre Dele i S., som han 1674 pantsatte for 4900 Rd. Sp. til Laurids Jensen paa Østertoft; Harbous Enke Fru Kirsten Orning († 1718) maatte for Fattigdom gaa fra Gaarden, og Jensen blev Ejer, † 1681; de næste Ejere vare Amtsforvalter Rasmus Andersen († 1696), Svigersønnerne Tolder Elias Lauridsen († 1699), der 1697 pantsatte S., 20 Td. H., for 3900 Rd. til Chr. Ulrik Schultz, † 1709, og Mogens Henriksen Vendelbo samt deres Enke Ide Sophie Rasmusdatter, som 1721 maatte indføre Bodil Jørgensd. Høxbro, Borgmester Stefan Hofgaards Enke, i S. for en Gæld paa 5512 Rd. Kroner og 646 Rd. K. 1723 ejedes S. af Peder Pedersen Bagge, † 1728, hvis Enke, Johanne Nielsd. Kolding († 1772) 1770 overdrog S. (18, 56 og 204 Td. H., vurderet til 13,549 Rd.) til sin Svigersøn Henr. Ammitzbøl († 1795), efter hvem S. (20, 112 og 376 Td. H.) overdroges til Sønnen Kancelliassessor Hans Peter A. († 1821). Efter Enkens Død 1830 blev Godset bortsolgt — hele Klitten, som hørte til Søgd., købtes af Beboerne —, og Gaarden købtes af M. Vejlgaard, som udparcellerede den. Nu bestaar den af 4 Bøndergaarde. — Den gamle Hovedbygning, der bestod af 3 Længer, nedbrødes af M. Vejlgaard; den store Ladebygning, der var den sidste Rest, brændte ved Lynnedslag 1844. Borggaarden, der har været omgiven af Volde og Grave (udjævnede af Vejlgaards Søn), skal have ligget noget V. for det nuv. Stuehus paa den største af Gaardene.

Hindø (i kommunal Hens. hørende til Hee Sogn, se S. 599) paa Holmsland var en adl. Sædegaard, som Otte Kaas ved 1650 solgte til Rigsrd. Niels Krag, hvis Søn Rigsrd. Otte Krag derefter ejede den. — Provstgaard tilhørte i katolsk Tid Provsten for Harsyssel.

Holmsland (tidligere: Nørbyholm) kaldtes tidligere en Ø (i gamle Dage har den vistnok været flere Øer), da den mod Ø. begrænses af Von Aa, over hvilken fører en 1814 anlagt Bro ved Bandsby — foruden den S. 454 omtalte Bro (i Gammel Sogn) —, medens den mod V. skiltes fra Klitten ved et smalt, grundet Vanddrag „Sandene“, der, ligesom Von Aa nu, forbandt Ringkjøbing- og Stadil Fjorde; men det er nu næsten tilgroet, væsentlig paa Grund af to Dæmninger, der lagdes over det 1864, da man udtørrede Vester Stadil Fjord, den nordl. ved Hovvig, den sydl. ved Brøllund. Vester-Stadil Fjord (c. 3000 Td. Ld.), som hører til Husby, Stadil, Vedersø og Ny Sogne, søgte man som omtalt at udtørre, bl. a. ved den af Staten opførte Dæmning ved Hovvig, og i Begyndelsen syntes Foretagendet at lykkes og give rigt Rørskær, men Dæmningen gennembrødes snart, og Fjorden sattes atter under Vand; dertil kom, at Sandflugten dækkede meget af det udtørrede Areal. En anden Dæmning opførtes 1865 i Ringkjøbing Fjords nordvestl. Hjørne fra Klegod over til Gammel Sogn 1865, men gennembrødes ogsaa snart. — Holmsland Klit er en af de ejendommeligste og mest udprægede Klitstrækninger paa Vestkysten, bekendt for sine vilde Klitpartier, som „Kristen Pedersens Sand“ og „Hvide Sande“ (ved det sidste ligger Karen Brands Bjærg), hvor Klitterne naa over hele Tangen til Fjorden, sine sælsomme og hyppige Luft- og Havspejlinger („Hildringer“, „Fata Morgana“) og sin Fiskerbefolkning, der med Møje og Livsfare bjærger Føden. Af de mange Ulykker omtales, at 1772 gik 5 Baade under med 55 Mand. I Klitterne ligge Fiskerboderne, hvis lyng- og tangklædte Tage gaa helt ned til Jorden, og som i Foraarsfisketiden fra April til St. Hans Dag er (eller var; Fiskerboderne benyttes nu saa godt som ikke mere) Opholdssted for alle, der beskæftiges med Fiskeriet, deribl. ogsaa „Esepigerne“, der sætte Ese Madding, paa Krogene. Til Madding bruges nu mest en lille Fisk, „Tobis“, desuden Brislinger, salt Sild og Lever o. a. Klitten er bleven meget hærget af Sandflugt og Stormflod. Den første, som Beboerne unægtelig selv have befordret ved at oprykke Hjelmen for at bruge den til Foder, Tække og Brændsel, blev først dæmpet i Slutn. af 18. Aarh. Af Stormfloder kunne nævnes en 31/12 1663, en 29/5 1720, en 30/12 1781 og den store Stormflod 4/2 1825.

Holmsland var indtil 1665 et Kapellani under Ribe Domkirke; det blev da et eget Pastorat, delt i to Sogne.

Litt.: E. T. Kristensen, Øen Holmsland og dens Klit, Viborg 1891. — Rambusch, Studier over Ringkjøbing Fjord, Kbh. 1900, særlig S. 11 og 176 flg.

Gammel Sogn, Anneks til Ny Sogn, udgør den sydøstl. Del af Holmsland og omgives af Ny og Rindum Sogne, Ringkjøbing Købstadsjorder, fra hvilke to sidste det skilles ved Von Aa, og Ringkjøbing Fjord. Kirken, mod S. ved Fjorden, ligger over ¼ Mil N. N. V. for Ringkjøbing. De lavtliggende, jævne Jorder ere fortrinlige, dybmuldede, dels med sandet, dels med lerblandet Underlag, og Engstrækninger.

Fladeindholdet 1896: 3079 Td. Ld., hvoraf 489 besaaede (deraf med Rug 137, Byg 91, Havre 140, Boghvede 3, Spergel 11, Blandsæd til Modenh. 14, Grøntf. 13, Kartofler 36, andre Rodfr. 44), Afgræsn. 279, Høslæt, Brak, Eng m. m. 411, Have 3, Kær og Fælleder 25, Heder 124, Flyvesand, Klit m. m. 1687, Veje og Byggegr. 60 Td. Kreaturhold 1898: 104 Heste, 440 Stkr. Hornkv. (deraf 277 Køer), 417 Faar og 314 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 110 Td.: 29 Selvejergde. med 93, 37 Huse med 17 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 291 (1801: 230, 1840: 248, 1860: 273, 1890: 263), boede i 49 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomh., 189 af Jordbr., 20 af Fiskeri, 22 af Industri, 5 af Skibsf., 19 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet: Gammel Sogns Kirke, Skole og Mølle samt Strandgde.; Bollerup, Gde.; Harbogde., Mogensensgde.; Esbogde.; Ledgd. med Andelsmejeri; Bøndergde.; Midtby, Gd.; Ungersgd.; Anneksgd.; Klostergd.

Gammel S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 34. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Fjords Monument ved Gammel Sogns Kirke.

Kirken, i kat. Tid kaldet Helligkors Kirke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med flade Bjælkelofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, begge Døre (Sydd. og flere Vinduer tilmurede) ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet (det har lavt Spir, som før har været højere og har haft 4 Gavle), og Vaabenhuset af Mursten. Kirkens Sydside er ombygget 1880. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Det oprindl. Granitalterbord er bevaret. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning og Bladornamenter. Degnestol i Renæssancestil fra 1636.

Ved Vejen ud for Kirken er der 22/9 1895 afsløret et Mindesmærke — to Granitsten med en af Rasm. Andersen udført Medaillon, opstillede paa en Høj — for Docent N. J. Fjord, † 1891, som er født 1825 i Gammel Sogns Skole. *