Hjerm Herred.
| Sogne: Maabjærg, S. 515. — Mejrup, S. 516. — Bovbjærg, S. 517. — Hanbjærg, S. 518. — Hjerm, S. 520. — Struer, S. 522. — Gimsing, S. 523. — Vejrum, S. 525. — Ølby, S. 527. — Fovsing, S. 528. — Asp, S. 528. — Navr, S. 529. — Sir, S. 530. — Gjørding, S. 531. — Vem, S. 531. — Bur, S. 532. |
Beskrivelse af amtet fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III, bind 5 (1904):
Hjerm Herred omgives mod N. af Limfjorden (Venø Bugt), mod Ø. og S. Ø. af Ginding og Hammerum Hrdr., mod S. af Ulvborg Hrd., mod S. V. af Nissum Fjord og mod N. V. af Skodborg Hrd. Det meste af Sydgrænsen dannes af Storaa, Nordøstgrænsen af Hellegaard Aa, noget af Sydvestgrænsen af Damhus Aa. Den største Udstrækning fra V. til Ø. er over 5 1/4, fra N. til S. omtr. 2 Mil. Overfladen er overvejende højtliggende og jævn (højeste Punkt: Sir Lyngbjærg, 224 F., 70 M.) undtagen den smalle Strimmel, der gaar ud til Nissum Fjord mellem Skodborg og Ulvborg Hrdr., hvor den er lavtliggende, dog til Dels bakket; mod N. falder Overfladen af til Venø Bugt. Jorderne ere mod N. og i Midten lerede og dybmuldede, mod S. sandmuldede og sandede; langs Storaa findes en Del Eng, mod S. Ø. og S. V. Hedestrækninger. Skov- og Plantagearealet er 1147 Td. Ld. Det hører til Amtets frugtbare Hrdr. (ved Matr. gnmstl. 22 1/4 Td. Ld. Paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 64,267 Td. Ld. (6,44 □ Mil, 354,59 □ Km.). Landdistr. Ager og Engs Hrtk. var 1/1 1895 2696 Td., Folketallet i Landd. 1/2 1901 13,514 (1801: 4578, 1840: 5711, 1860: 7145, 1890: 11,779). I Herredet ligge Købstaden Holstebro og Ladepladsen Struer. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Ginding Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Hjerm og Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion og Amtets 3. Forligskreds.
Hjerm Hrd., i Vald. Jrdb.: Hiarmæhæreth (1321: Hjarmæ 1340: Hyarm, 1373: Hyærm), hørte i Middelalderen til Harsyssel, fra 1. Halvdel af 16. Aarh. til Lundenæs Len og fra 1660 til Lundenæs Amt: se videre S. 453. Der er Aar 1879 i Hrd. talt c. 700 jordfaste Oldtidsmonumenter (alle Gravhøje); heraf vare da henved 100 sløjfede, mange andre mere eller mindre forstyrrede; 1902 vare 64 fredlyste. I den nordl. Del er der kun faa Høje, i den sydl. derimod mange; flest ere talte i Sognene Borbjærg (c. 150), Asp (130), Navr og Mejrup (hvert 85) og Maabjærg (60). Omtr. 360 af Højene høre til den S. 477 omtalte Højrække fra Karup Aa til Vesterhavet. — De fleste Landsbyer ere udflyttede.
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 12 flg. — C. Nielsen, Hist.-topogr. Efterretn. om H. og Ginding Hrdr., Kbh. 1895. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i H. Hrd., af J. B. Løffler, 1880.
Fladeindholdet 1896: 3585 Td. Ld., hvoraf 1579 besaaede (deraf med Hvede 7, Rug 398, Byg 75, Havre 596, Boghvede 4, Frøavl 25, Blandsæd til Modenhed 195, Grøntf. 54, Kartofler 7, andre Rodfrugter 216), Afgræsn. 844, Høslæt, Brak, Eng m. m. 770, Have 26, Skov 3, Moser 37, Kær og Fælleder 127, Heder 106, Veje og Byggegr. 88, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 230 Heste, 1010 Stkr. Hornkv. (deraf 511 Køer), 728 Faar, 557 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 197 Td.; 39 Selvejergde. med 160, 1 Fæstegd. med 7, 55 Huse med 21 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 658 (1801: 244, 1840: 378, 1860: 411, 1890: 576), boede i 132 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 38 levede af immat. Virksomh., 384 af Jordbrug, 66 af Industri, 53 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Maabjærg (1340: Mobiergh), ved Oddesundvejen, med Kirke og 2 Skoler. Dellerup, 4 Gde.; Trasbjærg, 2 Gde. og Huse; Nørlund) 2 Gde. og Huse; Sønderlund, 5 Gde. og Huse; Søndergd.; Nørhede og Lavhede, Huse; Lægaard, 2 Gde. med Vandmølle; Særkjær, Gd.; Gaarhøje, Gd.; Døse, 2 Gde.; Hale, Gd.; Høgsager, Gd.; Frøjk, Gde. og Huse, med Udklækningsanstalt for Ørred, anlagt af Staten.
Maabjærg S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 182. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Avsumgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skibets østl. Del og Koret ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I Nordmuren en Granitsten med en menneskelig Figur. Norddøren benyttes endnu; Sydd. og tre Vinduer ses tilmur. Ved Slutn. af Middelalderen blev Skibet forlænget omtr. 7 1/2 Al. mod V., af huggen Granit og, i Gavlen, Munkesten, Koret fik Hvælving, og Vaabenhuset opførtes, og kort efter tilføjedes Taarnet (nu med Pyramidetag) , hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Kirken er restaur. 1894 (Arkitekt: Fleischer). Anselig Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (den korsfæstede) af Otto Bache, fra 1861. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. I Vaabenhuset er indmuret et Vievandskar. Den langstrakte Klokke, uden Indskr., er meget gammel.
Paa Kirkegaarden er en lille Gravhøj, hvori efter Sagnet ere begravede 3 Jomfruer, som have bygget Maabjærg, Møborg og Mejrup Kirker.
Paa Lægaard er den bekendte Handelsmand og Borgmester i Kbh. Mikkel Vibe født 1565. Fra Lægaard stammer ogsaa Familien Legaard. hvortil hører Fr. II's Livlæge Christen L. Ved Store Døse er der fredlyst en smuk Gruppe af 9 Gravhøje, samt 4 andre; i en af disse, Bredhøj, er der gjort mærkelige Fund fra den ældre Broncealder: to Kister af Eg, indeholdende ubrændt Lig, hvorved Klædningsstykker, Broncesager, m. m. (se V. Boye, Egekistefund, S. 24).
Maabjærg har været Anneks til Holstebro undtagen 1807-18, da det var annekteret til Mejrup.
Litt.: L. C. Th. Frølund, M. Sogn før og nu, Holstebro 1875.
Fladeindholdet 1896: 6011 Td. Ld., hvoraf 2462 besaaede (deraf med Rug 602, Byg 149, Havre 914, Boghvede 45, Bælgsæd 4, Spergel 35, Frøavl 6, Blands. til Modenh. 332, Grøntf. 25, Kartofler 124, andre Rodfr. 226), Afgræsn. 1794, Høslæt, Brak, Eng m. m. 992, Have 29, Skov 3, Moser 83, Kær og Fælleder 24, Heder 484, Veje og Byggegr. 130, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 332 Heste, 1341 Stkr. Hornkv. (deraf 735 Køer), 1328 Faar, 759 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 266 Td.; 74 Selvejergde. med 233, 72 Huse med 33 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 884 (1801: 404, 1840: 549, 1860: 625, 1890: 857), boede i 167 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 25 levede af immat. Virksomh., 675 af Jordbr., 82 af Industri, 1 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 32 var under Fattigv.
I Sognet: Mejrup Kirke (1340: Mæthorp), ved Viborgvejen, 3 Skoler, Sparekasse (opr. 1873; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 22,700 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2567 Kr., Antal af Konti 154) og Missionshus (opf. 1899). Hindkjær, 2 Gde. og Huse; Brusen, 4 Gde. og Huse med Mølle; Blæsbjærg, 2 Gde. og Huse; Barslund, 2 Gde. og Huse; Majgde., 4 Gde. med Mølle; Nørre-Skovgd.; Munktoft, 2 Gde.; Bramskov, Gd.; Løvringborg, Gd.; Kalsgd.; Damtoft, Gd.; Bladbjærg, Gd.; Hornshøj, 4 Gde. med Andelsmejeri; Arlund, Gd.; Moseby, 3 Gde.; Hedegd.; Stensgd.; Kovsgd.; Kovind, Gd.; Birk, Gd. (9 Td. H.); Kirstinelyst, Gd.; Gammelby, 2 Gde., hvoraf Store-Gammelby har 13 Td. H., 245 Td. Ld., alt Ager; Hattens, 3 Gde.; Kaalhave, Gd.; Kobberup, 3 Gde. og Huse; Kjærgde., 2 Gde.; Mellemtoft, Gd.; Agerbæk, Gd. og Huse; Kirkegd., 2 Gde.; Elkjær, Gd.; Bjærggd.; Hessel, Gd.; Møltoft, Gd.; Tovstrup, 3 Gde.; Noes, Gd.; Savstrup, Gd. (Møllen i Borbjærg S.); Savstruphede, Huse; Sivegd.; Skovbæk, Gd.; Skovgde. med Huse; m. m.
Mejrup S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingkr. samt 5. Udskrivningskr.' 183. Lægd. Kirken tilhører de fleste af Sognebeboerne samt Ejeren af Tviskloster. Præsten er tillige Kateket i Holstebro, hvor han bor.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Fire Vinduer og Norddøren ses tilmurede. Ved Midten af 15. Aarh. opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, Kirken fik Hvælvinger, og Vaabenhuset tilføjedes. Altertavlen er sammenstykket fra forskellige Tider (i 1766 stod paa den, at den var fra 1585); i Midtfeltet et Maleri (Kopi af Billedet i Harridslev, Støvring Hrd.). Alterstagerne ere skænk. 1599 af Peder Jepsen i Hornshøj. Døbefontens Kumme, af Granit, er fra romansk Tid. Prædikestol fra 1648. Mindetavle over Provst Jørgen Lønstrup, † 1774. Sentgotisk Krucifiks. Klokken er fra c. 1500 Blæsbjærg ejedes af Per Nielsen og derpaa af Niels Clemmentsen til Avnsbjærg og var da en Hovedgaard; den inddroges ved hans Død 1518 med hans øvrige Gods, hvorpaa Blæsbjærg Len gaves til Eiler Bryske, men Niels' Søn Rasmus Clemmentsen havde det 1520-23 og fik af Fr. I Blæsbjærg til Ejendom. Efter hans Død 1529 købte Rigshofm. Mogens Gøye hans Gods og overdrog B. 1540 til sin Søn Falk G.; 1578 tilhørte den Fr. Gans; derefter var den en Bondegaard. — Hornshøjgaard beboedes 1584 af en Adelsmand Jørgen Munk. — Tovstrup har været en Hovedgaard, der 1651 ejedes af Oberst Chr. de Müller, hos hvem Jmfr. Magdalene Holck († 1664) 1657 gjorde Indførsel; 1664 ejedes den atter af Müller, derefter af Christen Harbou, der 1669 pantsatte den for 1580 Rd. til Christen Linde.
Ved Lille-Tovstrup er der fredlyst 5 Gravhøje, ved Agerbæk 1 og ved Mejrup 1 paa Kirkegaarden.
Mejrup var tidligere et eget Pastorat; ved Reskr. af 12/8 1803 fik det Maabjærg til Anneks 1807-18, hvorefter Mejrup fra 1819 blev forenet med Kateketembedet i Holstebro. Præstegaarden udparcelleredes, og for en Del af Købesummen erhvervedes en Kateketbolig i Holstebro, og Kateketen blev tillige Førstelærer ved Købstadens Borgerskole.
Fladeindholdet 1896: 14,250 Td. Ld., hvoraf 3842 besaaede (deraf med Rug 885, Byg 240, Havre 1392, Boghvede 62, Spergel 96, Blands. til Modenh. 499, Grøntf. 74, Kartofler 211, andre Rodfr. 380), Afgræsn. 2482, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1762, Have 59, Hegn 8, Skov 437, ubevokset 1392, Moser 396, Kær og Fælleder 443, Heder 3146, Veje og Byggegr. 218, Vandareal m. m. 65 Td. Kreaturhold 1898: 535 Heste, 2350 Stkr. Hornkv. (deraf 1298 Køer), 2324 Faar, 1426 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 357 Td.; 102 Selvejergde. med 297, 1 Arvefæstegd. med 2, 1 Fæstegd. med 1, 161 Huse med 55 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1730 (1801: 692, 1840: 823, 1860: 1176, 1890: 1557), boede i 318 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomh., 1147 af Jordbr., 152 af Industri, 28 af Handel, 107 af forsk. Daglejervirks., 66 af deres Midler, og 26 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Borbjærg (1340: Borthbiergh, 1443: Bordberræ, 1461: Bordberg) med Kirke, Præstegd. (Holmgd., N. for Byen ved Holmgaard Sø), Skole, Forsamlingshus (opf. 1891), Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 31,555 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2837 Kr., Antal af Konti 349), Mølle og Købmandshdl.; Trabjærg (1231: Thrabiærgh) med Skole, Mølle, Købmandshdl. og Planteskole; Skave, ved Viborgvejen, med Andelsmejeri (Godthaab) og Købmandshdl.; Tinkerdal; Hoager (Hogager) med Kapel (opf. 1899 af røde Mursten, med et lille Spir) og Skole. Perregde., 2 Gde.; Bøgild, 4 Gde.; Brødbæk, 4 Gde. og Huse med Andelsmejeri; Skylvad, Gd.; Kviesgd.; Dalgd.; Rindbæk, Gd.; Hvam, Gde. og Huse med Mølle og, ved Skivevejen, Kro; Bisgde., 3 Gde.; Pajbjærg, Gd. (8 Td. H.); Fleng, 2 Gde.; Kyllinglund, Gd.; Hajslund, 2 Gde. og Huse; Nygd.; Lebjærggren, Gd.; Hedegde., 2 Gde.; Damgde., 2 Gde.; Vandborg, Gd.; Risum, Gde. og Huse; Johannehaab, Gd.; Savstrup, 2 Gde. med Vandmølle (sidste til Dels i Mejrup S.); Hesselaa, Gd.; Hessel, 2 Gde.; Bukdal, 2 Gde. og Huse; Munksgd.; Kjeldsmark, 2 Gde.; Brunbjærg Huse; Nørre- og Søndergd.; Abildholt, 2 Gde.; Naa, Gd.; m. m.
Borbjærg S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr's Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 184. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsfløje mod S. og N. samt Materialhus og Vaabenhus, begge mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid (c. 1140) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren benyttes endnu; af Sydd. findes Tympanon. Ved Slutn. af Middelalderen opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum fik Spidsbue ind til Skibet, Muren mellem Skib og Kor nedbrødes, og de hvælv. Korsfløje tilføjedes, Koret og Korsskæringen fik Hvælvinger, og Vaabenhus og Materialhus (oprindl. Kapel) opførtes. Kirken blev istandsat 1655, da den var meget brøstfældig. Altertavlen er fra omtr. 1425 og bestaar af et Alterskab med to Fløje, i hvilket 5 Billedgrupper og 2 enkelte Figurer (Fremstilling af Legenden om St. Jørgen), alle af Alabast med Maling og Forgyldning, ere anbragte; Rammen er fra Chr. IV's Tid. Alterbordets Forside har mærkelige, udsk. Fremstillinger af Christi Hist., fra Midten af 12. Aarh. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Chr. IV's Tid. I søndre Korsfløj Epitafium over Baccalaur. Anders Knudsen Borberg, † 1683. Den sydl. Del af Taarnrummet er Begravelse for Kmjkr. Gert Diedr. Levetzau. † 1791 (Sandstenskiste). Klokken, uden Indskr., er meget gammel.
Brødbæk blev ved 1400 af Hethe Nielsen solgt til Hr. Folmer Lunge og 1461 af Claus Podebusk til Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne. — Pajbjærg (Padbjærg) tilhørte 1495 Iver Jensen, 1537 Per Iversen, der førte Skeel-Vaabenet. — Savstrup var 1547 2 Gde., der tilhørte Tvis Kloster; 1624 blev S. af Fru Dorte Munk, Chrf. Parsbergs, solgt til Iver Juul; i 18. Aarh. beboedes S. af Kapt. Niels Høg. — Hesselaa skal i sin Tid have hørt til Godset Kyndeseje. — Store Hessel har været en Hovedgaard, som ved 1500 ejedes af Chrf. Spend, i 17. Aarh. af Niels Kaas og Dorte Munk. Paa nogle Stoledøre i Kirken fandtes endnu i 18. Aarh. Vaabenmærker for Ejere at Hessel. Lige Ø. for den nuv. Gaard i en Eng ligger en firkantet, nu udjævnet Voldplads, hvor man har fundet Kampesten og Murbrokker. — Abildholt har været en Hovedgaard, der ejedes af Jakob Rostrup til Lergrav, henrettet 1594. — Brandtbjærg ejedes 1551 af Per Juel, 1637 af Fru Helvig Kaas, der gav den til Fru Kirsten, Peder Billes; formodentlig ved Indførsel kom den fra Peder Bille til hans Svoger Palle Rodsteen († 11/11 1643 paa B.) og ejedes endnu 1654 af dennes Enke Fru Ingeborg Skeel; senere tilhørte den Preben Parsberg. — Hr. Poul Laxmand gav 1486 Munksgaard til Vor Frue Kloster i Aarhus. Den har vel sit Navn fra hans Hustru Fru Inger Munks Slægt.
I Vald. Jrdb. nævnes Kongens Gods i „Hvammæ“, „Thrabiærgh“ og „Hæslæ“ Mølle. Erik Glipping gav Gods i Hvam, Hesle Mølle og „Quimæruth“ til Ribe Domkirke for sin Faders Sjælemesse.
Holmgaard, blev 1500 skænket af Væbneren Oluf Nielsen, Forstander for Stubber Kloster, til Præstegaard; Gaarden var dog alt i Præsteembedets Besiddelse før Gavebrevet af 1500. Præsten Chr. Hielmcrone, † 1789, lod opføre 3 Fløje til den, smykkede Værelserne med Loftsmalerier osv. og anlagde Haven paany, ligesom han anlagde en Grav mellem Borg- og Ladegaarden, saa at det hele fik Udseende af en Herregaard.
I Sognet ere 19 Gravhøje fredlyste, deriblandt ved Hedegaard 4 anselige, ved Naa 5 og ved Sønderfleng 1 stor.
Ved Kjeldsmark har der været en hellig Kilde.
Fladeindholdet 1896: 2259 Td. Ld., hvoraf 1148 besaaede (deraf med Rug 211, Byg 126, Havre 392, Blands. til Modenh. 171, Frøavl 3, Grøntf. 4, Kartofler 57, andre Rodfr. 183), Afgræsn. 374, Høslæt, Brak, Eng m. m. 619, Have 21, Skov 14, Moser 18, Kær og Fælleder 4, Veje og Byggegr. 52, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 170 Heste, 748 Stkr. Hornkv. (deraf 574 Køer), 546 Faar, 469 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 126 Td.; 29 Selvejergde. med 102, 66 Huse med 23 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 744 (1801: 287, 1840: 380, 1860: 417, 1890: 684), boede i 131 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 20 levede af immat. Virksomhed, 396 af Jordbr., 62 af Fiskeri, 124 af Industri, 25 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirksomh., 23 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet: Hanbjærg Kirke (1340: Hathenbyerg, 1444: Hadhenberig), Skole og Hospital (opr. 1759 af Henrik Linde med et Hus til 4 fattige af Hanbjærg-Hovgaards Gods). Hanbjærg, Gde. og Huse, med Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Hovedgaarden Hanbjærg-Hovgaard, med Sølyst, har 18 Td. H., 315 Td. Ld., hvoraf 75 Eng og Mose (40 i Borbjærg S.), 15 Plantage, Resten Ager; en 1881 anlagt Gær-og Spritfabrik (Aktieselsk.) ved Gaarden er nedlagt i 1900, og Direktørboligen er nu Børnehjem. Gydsbæk, Gd.; Vestergd.; Vivtrup, Gd.; Damgd.; Rusborg, Gd.; Ransborg, Huse; Hulgd.; Sandholm, Gd.; Katholm, Gd.; Strandby, Gd.; Kokborg, Gd.; Tindskov, 2 Gde.; Hanbjærgkro, Gd. (før Kro); Gammelby, Gd.; Hedegd.; Sønderby, Gd. (Storgd.); Østergd.; Melgd.; Horstoft, Gd.; Trædholt, Gd.; Lindbjærg, Gd.; m. fl. Mod N. et Missionshus (opf. 1896).
Hanbjærg S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 186. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren benyttes endnu, Sydd. er tilmur. Ved Middelalderens Slutn. opførtes Taarnet (Aarst. 1779 minder om en Restaur.), hvis hvælv. Underrum (1761 indrettet til Gravkapel af Henr. Linde, nu tomt) har Spidsbue ind til Skibet. Vistnok samtidig fik Koret Hvælving. Vaabenhuset er nyere. Altertavlen bestaar af nogle udsk. Figurer (den korsfæstede og Apostlene) fra omtr. 1450 fra den gml. Altertavle, indsatte i en ny Ramme. Romansk Granitdøbefont med Bogst. Isli i Runer (se Wimmer, Døbef. i Aakirkeby, S. 14 flg.). Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh.
Hanbjærg-Hovgaard tilhørte 1438 Fru Inger og Fru Elie, Døtre af Niels Jepsen af Elkjær, derpaa Stubber Kloster og efter Reformationen Kronen, som 1547 skødede den til Iver Juel; efter Maren Juel, † 1624 (Datter af Iver J. til Stubbergd. og g. m. Erik Rosenkrantz til Landting), blev den købt af Chrf. Gersdorff, som 1632 skødede den til sin Datter Dorte, g. m. Joh. Rantzau. Deres Datter Anne bragte den til sin Mand Joh. Brockenhuus, efter hvis Død 1673 den blev udlagt til hans Kreditorer; 1679 indførtes Peder Pedersen Høg, 1681 Niels Pedersen Høg for 1428 Rd. i H. Med Dorthea Pedersd. Høg kom H. til Provst Christen Soelgaard († 1713), der 1682 med Niels Pedersen Høg skødede den til Christen Linde, † 1706, i hvis Familie den forblev til 1843, da Henrik Linde († 1858) solgte den til Apoteker Petersen fra Hamburg, som nogle Aar efter solgte den til cand. phil. Hofman Schmidt, hvis Svigermoder solgte den 1859 for 180,000 til den nuv. Ejer, C. Ebbensgaard. — Hovedbygningen, i 1 Stokv. med to Fløje og omgiven af Grave, er opf. (eller ombygget) af Jens Linde († 1799), hvis Navn tillige med Hustrus Sophie Krabbes og Aarst. 1775 staar over Hovedindgangen.
Hanbjærg var tidligere et eget Pastorat, indtil det ved Reskr. af 14/10 1735 blev Anneks til Ejsing; 1819-31 var det Anneks til Vejrum; ved Reskr. af 16/3 18B1 blev det atter et eget Kald, men annekteredes kort efter til Ryde.
Fladeindholdet 1896: 5749 Td. Ld., hvoraf 2851 besaaede (deraf med Hvede 8, Rug 502, Byg 258, Havre 1100, Frøavl 9, Blandsæd til Modenhed 446, Grøntf. 81, Kartofler 24, andre Rodfr. 421), Afgræsn. 1049, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1279, Have 70, Skov 85, Moser 84, Kær og Fælleder 48, Heder m. v. 82, Veje og Byggegr. 185, Vandareal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1898: 446 Heste, 2097 Stkr. Hornkv. (deraf 1097 Køer), 1236 Faar, 1446 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 441 Td.; 96 Selvejergde. med 389 og 99 Huse med 52 Td. Hrtk., 32 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1664 (1801: 620, 1840: 779, 1860: 966, 1890: 1482), boede i 304 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 83 levede af immat. Virksomhed, 1036 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 6 af Fiskeri, 177 af Industri, 33 af Handel, 51 af forsk. Daglejervirks., 51 af deres Midler, og 36 vare under Fattigv.
I Sognet: Hjerm Kirke (om Navnet se S. 514), Præstegaard og 3 Skoler (østre, vestre og søndre). Hjerm Stationsby med Læge, stort Kalkværk (20 à 30 Arbejdere, stor Udførsel af Gødningskalk, ejes af „De jydske Kalkværker“), Andelsmejeri, Købmandshdl., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Hovedgaarden Volstrup har 23 Td. H., 604 Td. Ld., hvoraf 34 Eng, 70 Skov, 60 Mose, 240 Hede (Mose og Hede i Hodsager S.), Resten Ager; til Gaarden en Vandmølle. Aldershvile, Gd., Sophienlund, Gd., Livbjærggde., 2 Gde., Nyborg, Gd., og Zytphensminde, Gd., alle Parceller af Volstrup; Snøder, 3 Gde.; Telling, 5 Gde. og Huse; Kragelund, 3 Gde.; Østerby, 2 Gde. og Huse; Sle, Gd.; Volstrup By, 3 Gde.; Skjetterup, 6 Gde.; Feldborg, 2 Gde.; Sophienborg, Gd. med Mølle; Hjermgde., 3 Gde.; Hjermhede, 7 Gde. og Huse; Kongsgd.; Kvium, 8 Gde. og Huse; Damgd.; Turskov, Gd.; Cathrineborg, Gd.; Kjærgd. (8 Td. H.); Kirkegd.; Christiansborg, Gd.; Bjærggd.; V.- og Ø.-Avsum, 5 Gde. og Huse; Tusgd.; Hummelmose, Gd. og Huse; Sønder-Hjerm, 3 Gde.; Korsbjærg, Gd.; Bak, Gd.; Hvidbjærg, Gd.; Skarby, Gd.; Snuffelborg, Gd.; Hjortborg, Gd.; Smørborg, Gd.; Egebjærg, 2 Gde.; Ytteborg, Gd.; Lindeborg, 2 Gde.; m. m,
Hjerm S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 185. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarme mod N. og S. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren ses tilmuret; Sydd., noget omdannet, benyttes endnu. Ved Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, væsentlig af Munkesten. Vistnok samtidig opførtes de hvælv. Korsfløje, og Hvælvinger indbyggedes i Korset og i Koret, hvis Korbue blev flyttet længere mod V. og udvidet. Samtidig opførtes Vaabenhuset. En lille Bygning foran Norddøren er senere nedreven. Taarnets Spir er vistnok fra 1791 (Aarst. i Fløjen). Altertavlen er i sine ældste Dele fra 17. Aarh., senere omdannet og forsynet med Klingenbergernes og Jermiinernes Vaabener. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Midten af 17. Aarh. Den mindre Klokke er 1507 bekostet af Abbed Niels (i Tvis Kloster). I søndre Korsfløj 2 Ligsten over den bekendte Rigsr. Mogens Munk, † 1558, med 6 Børn, og over hans Søn, Biskop, Rigsr. Oluf Munk, † 1569, og Hustru Drude Rantzau, † 1606 (Figurer); Gravhvælvingen underneden er tilmuret. I Koret anseligt, rigt udstyret Epitafium af Sandsten og Marmor over Axel Juul, † 1671, og Hustru Elisabeth Friis, † 1677 (restaur. 1897 af Fjeldskov). I Skibet Epitafium over Præsten Anders Pedersen, † 1669, Hustru og 18 Børn. I Taarnets Nordmur Mindetavle over Præsten Henrik Jensen Jermiin, † 1689, og to Hustruer. Ved Nedgangen til en Begravelseskælder under nordre Korsfløjs Yderside en Tavle med Indskr., at Christen Linde og Hustru 1707 have ladet Begravelsen indrette for Volstrups Ejere.
Volstrup (i 15. Aarh.: Olstrup) tilhørte Ribe Bispestol og er ifl. Huitfeldt opf. 1313. 1492 havde Jens Kaas den i Forlening. Biskop Iver Munk forlenede sin Broder Rigsr. Fr. Mogens M. († 1558) med V., som denne beholdt som kgl. Forlening paa Livstid, da V. ved Reformationen gik over til Kronen. Hans Søn Biskop Oluf M. († 1569) fik 1542 Skøde paa V.; dog tiltraadte han først Ejendommen efter Faderens Død. Af hans Sønner arvede Jørgen M. († 1589) V., som med hans Datter Karen kom til Iver Friis († 1623). hvis 2. Hustru Fru Dorte Budde 1627 solgte V. til Fru Ingeb. Parsberg, Iver Iuuls († 1627). Dernæst fulgte hendes Søn Axel Juul († 1671). I Enken Elisab. Friis' Tid († 1677) fik Dr. Matth. Broberg 1672 Indførsel i Gaarden, og Godset splittedes mellem Kreditorerne. 1675 skødede Johanne
Hjerm Kirke.
Lykke, Henr. Belovs, 1/4 af V. til Erik Qvitzow, som 1678 skødede s. Fjerdedel til Christen Linde, der 1682 fik tilskødet af Fru Elisabeth Friis' Dødsbo en Part (18 Td. H.) af V. og 1683 af Dr. Matthias Brobergs Arvinger en anden Del (57 Td. H.) af V. Efter Christen Lindes Død 1706 fulgte hans Søn af samme Navn, † 1723. Hans Datter Jytte Dorothea bragte V. til sin Mand Kapt. E. Fr. Zytphen, † 1756, hvis 2. Hustru blev g. m. Major Poul Klingenberg til Tanderup († 1771); 1777 testamenterede hans Enke V. til sin Datter Hedev. Kathr. Zytphen, g. m. Præsten A. F. Grib († 1761) og senere Major L. V. Høeg († 1784), og hendes to Døtre. 1786 skødede Hedev. Kathr. Zytphen og hendes ene Svigersøn Kapt. Linde til Møltrup V. til hendes anden Svigersøn, Etatsr. M. Chr. Skou til Bustrup († 1818), der 1798 fik Tilladelse til, at V. maatte beholde sin Frihed, naar Godset frasolgtes. Hans Enke († 1846; begr. paa Hjerm Kirkegd.) testamenterede V. til sin Slægtning, Konsistorialraadinde Elisab. Skov († 1854), hvorpaa den solgtes til Konsul Rygaard, der atter solgte den til Schultz, † 1865, hvorpaa den købtes af P. Hagensen til Ullerup, og H. Jørgensen til Tangsgd.; den første blev Eneejer 1867 og overdrog V. til Sønnen Frans H., † 1889, hvis Enke nu ejer den. — Den nuv. Hovedbygning, 1 Stokv. af Grundmur, er opf. (eller ombygget) 1805 og 1876. Den har før været i 3 Fløje af Bindingsværk (den var tidligere brændt 1609). En Del af de gamle Grave er bevaret. I Præsteindberetn. 1638 omtales en Dal, Blegedal, paa Hjermgaards Mark, hvori der er Kalk, som skal være benyttet til Kirkens Opførelse; det nuv. Kalkværk ligger der.
Fladeindholdet 1896: 323 Td. Ld., hvoraf 141 besaaede (deraf med Rug 15, Byg 17, Havre 48, Blands. til Modenh. 30, Grøntfoder 8, Rodfrugter 22), Afgræsn. 57, Høslæt, Brak, Eng m. m. 63, Have 4, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold 1898: 71 Heste, 81 Stkr. Hornkv. (deraf 79 Køer), 44 Faar, 55 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1902 i alt 29 Td. Hrtk., se under Gimsing S. Befolkningen, 1/2 1901: 3230 (1801: 53, 1840: 114, 1860: 159, 1890: 2207), boede i 318 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 527 levede af immat. Virksomh., 42 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 213 af Fiskeri, 579 af Industri, 338 af Handel, 56 af Skibsf., 398 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
Holstebros Ladeplads Struer, ved Struer Bugt, hvis Havn er beskrevet S. 467, har Kirke, ny Præstegaard, Borgerskole, privat Realskole (opr. 1882) med Ret til at afholde alm. Forberedelseseksamen, Missionshus, et af Amtskommunen ejet Epidemihus (opf. 1900 paa en af Komm. skænket Grund for c. 30,000 Kr.; med 17 Senge og Desinfektionsanstalt; Bygmester: Jensen, Skive), Apotek, Lægebolig, Dyrlægebolig, Sparekasse for S. og Omegn (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 155,129 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 13,089 Kr., Antal af Konti 622), Bank (opr. 1897; Aktiekapit.: 50,000 Kr.; 31/12 1901 var Folio- og Indlaanskontoen 223,426, Vekselkontoen 146,527 Kr.), Gasværk (anl. 1897), elektrisk Lysstation (anl. 1901), Kødkontrolst., Teglværker, Savskæreri, Maskinfabrik, Dampkedelfabr., Cyklefabr., Cementstøberi, Farveri, Tobaksfabr., Ølbryggeri, Mineralvandsfabr., Fiskerøgeri, Fiskeeksportforretninger, Mølle, Fællesmejeri, Bogtrykkeri („S. Avis“ udgives i Holstebro og „S. Dagblad“ i Ringkjøbing), mange Haandværkere og handlende, flere Hoteller og Gæstgiverier, Jærnbane-, Telegraf- og Statstelefonst. samt Toldoppebørselskontrolsted, Postkontor og Dampskibsstation. Byen staar i Dampskibsforb. med Kbh. og Limfjordens Byer. — Desuden i Sognet Struerdal, Gde. og Huse, Overhoved, Gd. med Teglværk, Thorgd. (før Præstegd.), Marskjær, Gd., og Fuglgd.
Foruden Handel og Industri driver Byen ret betydelig Skibsfart og Fiskeri. Ifl. Fiskeriberetn. var der 1900 44 Fiskerbaade; der fiskedes især Flynder (c. 23,000 Kr.), Aal (16,500 Kr.), Torsk, Sild, Hummer og Rejer. Ogsaa i Østersfiskeriet deltager Struer.
Af fremmede Varer fortoldedes i 1901 bl. a.: Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 4597 Pd., Glas og Glasvarer 14,627 Pd., Kaffe 16,855 Pd., Salt 50,000 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 5478 Pd., Tobaksblade og -stilke 6651 Pd., Stenkul 218,685 Pd., Metaller og Metalvarer 242,290 Pd. samt Tømmer og Træ 1635 Clstr. og 6642 Kbfd. Til indenlandske Steder uden for Jyll. udskibedes bl. a.: 1179 Td. Havre, 5189 Pd. Fedt, 15,615 Pd. Uld, 99,201 Pd. Huder og Skind, 91,000 Pd. Klude og 22,600 Pd. saltede Slagteriprodukter. Ved Toldstedet var der i 1901 50 maalte Fartøjer og Baade paa tils. 374 Tons; i udenrigsk Fart indkom 60 og udgik 59 Skibe med henh. 2237 og 105 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 65 og udgik 55 med henh. 1808 og 263 T. Gods. Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1901, efter Fradrag af Godtgørelser, 23,325, Krigsskatten af Vareindførslen 991 Kr., i alt 24,316 Kr. (2334 Kr. mere end i 1900).
Struer S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' Lægd 179b. Kirken ejer sig selv.
Kirken, der ligger højt S. for Byens Hovedgade, er opf. 1890-91 i Rundbuestil af røde Mursten paa Granitsokkel (Arkitekt: F. Uldall) for c. 43,000 Kr. og bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn. samt ved Vestgavlen et Taarn med ottekantet Overbygn. og Spir (95 F.). Kirken er udv. 111 F. lang, 36 F. bred. Skib og Kor have til Dels aaben Tagkonstruktion, ferniseret og dekoreret; en stor Rundbue fører ind til Koret; Taarnrummet, med fladt Bjælkeloft, er Forhal, til hvilken fører en rundbuet Portal i Vestgavlen; fra Taarnets 2. Stokv. (Tøndehvælv.), hvori Orgelet har Plads, fører en halvrund Bue ud til Skibet. Altertavle, med et Maleri (Christus og Nikodemus) af A. Dorph, og Prædikestol ere af Egetræ. Ny Granitdøbefont. Under Koret Kælder med Varmeapparat.
Forbi Struer, der fra først var Navnet paa den Vig, hvorved Byen ligger (oprindl.: Struker, senere Struger, vistnok af „Struk“, ɔ: Indsnævring), gik i gamle Dage, ligesom nu Landevejen og Thisted-Struer Banen, Vejen over de to smalle Odder, der lukke for Kilen (se S. 527), til Oddesund og videre til Thy. Da Vadestedet mellem de to Odder var farligt, blev det 1578 befalet Lensmanden paa Ørum, Ludv. Munk til Kvistrup, at bygge en Skibsbro og holde en Pram og Baad der, og 1589 fik han ny Ordre om at bygge en Bro over Vadestedet. Stedet blev snart efter almindeligt benyttet som Ind- og Udskibningssted (alt i Præsteberetn. 1638 omtales det som saadant), og der lossedes navnlig norsk Bygningstømmer; D. Atl. siger 1769, at der især lossedes Tømmer og Jærnværk fra Aalborg til Holstebro og andre Steder i Egnen. Struer var 1733 bleven lagt under Holstebro som dens Losse- og Ladeplads, senere bekræftet ved Reskr. af 27/6 1777; 1798 fik tillige Holstebro Tilladelse til at sælge Varer paa Stedet, hvorfor der anlagdes en Kompagnigaard (den paavises endnu) i Fællesskab af denne Bys Handelsmænd. Hvad der dog især har bidraget til Struers Opkomst, er Aggerkanalens Aabning 1825; senere kom dertil Anlæg af Løgstørkanalen og Byens Havn samt Landevejen mellem Holstebro og Oddesund; Jærnbaneanlæggene have yderligere givet den Fremvækst. — Ved Stormfloden 1839 led Struer betydeligt.
En Gaard i Byen, Marskjærgd, nævnes alt 1497 som tilhørende Gimsing Kirke; ved Midten af 16. Aarh. blev den af Domprovst Iver Juel bortfæstet til Adelsmanden Jens Hjul, som 1560 fik kgl. Stadfæstelse paa at maatte beholde den paa Livstid.
Sognet var før en Del af Gimsing Sogn, men blev fra 1/1 1895 (Resol. 1/6 1894) et eget Sogn med Gimsing til Anneks.
Fladeindholdet 1896: 1987 Td. Ld., hvoraf 1089 besaaede (deraf med Hvede 13, Rug 145, Byg 119, Havre 429, Frøavl 17, Blandsæd til Modenh. 137, Grøntf. 32, Kartofler 6, andre Rodfr. 190), Afgræsn. 323, Høslæt, Brak, Eng m. m. 391, Have 18, Skov 46, Moser 4, Kær og Fælleder 24, Stenmarker 8, Veje og Byggegr. 76, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 140 Heste, 711 Stkr. Hornkv. (deraf 388 Køer), 261 Faar, 534 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hrtk. (inkl. Struer Sogn) 1895: 208 Td., 40 Selvejergde. med 186, 112 Huse med 22 Td. Hrtk. og 152 jordløse Huse. Hrtk. 1902: 179 Td. Befolkningen 1/2 1901:548 (1801: 335, 1840: 420, 1860: 647, 1890: 601), boede i 99 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 30 levede af immat. Virksomh., 344 af Jordbr., 7 af Gartneri, 108 af Industri, 10 af Handel, 65 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet: Gimsing Kirke (1340: Gimsingh; senere ofte: Gjemsing). Hovedgaarden Kvistrup med Afbyggergaarden Ørumgd. har 28 Td. H. (deraf Ørumgd. 8), 403 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 40 Skov, 10 Gaardspl., Have og Plantage, Resten Ager; til Gaarden 4 Huse og 1 Smedie; desuden høre til den 107 Td. Ld. i Borbjærg Sogn, hvoraf 60 ere tilplantede, Resten Mose. Gimsinghoved, Gd., har 12 Td. Hrtk., 122 Td. Ld., hvoraf 120 Ager. Søndergd.; Gimsingfælled, Gde. og Huse; Kjeldsmark, Gd. med Teglværk; Trudsø (1683 : Trudshoved), Gde. og Huse med Vinterskole; Østerby, Gde. og Huse med Skole; Movstgde., Gde. og Huse; Hillersborg, Gd. (8 Td. H.); V.-Dalby, Gd.; Ø.-Dalby, nedlagt Fattiggaard; Nørskovhus, Gd.; m. m. Kvistrup Mølle.
Gimsing S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' Lægd 179a. Kirken tilhører Enkekonsulinde Schou, Struer.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren er tilmuret, Norddøren benyttes endnu. Ved Middelalderens Slutning tilføjedes Vaabenhuset. Uvist naar blev den gamle Kirke nedbrudt undt. en Del af Skibets Sidemure, der forlængedes mod Ø. og V. Altertavlen er et godt Snitværk fra 2. Halvdel af 16. Aarh., med Ludv. Munks og Anne Lykkes fædr. og mødr. Vaabener; de have 1584 skænk. Alterstagerne. Kalk og Disk ere 1631 skænk. af Ingeb. Parsberg, Iver Juels. Romansk Granitdøbefont af Firkløverform. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. I Kirken en ejendommelig middelalderlig Gravsten (se Løffler, Gravst., T. VI). Den langstrakte Klokke, uden Indskr., er meget gammel.
Kvistrup er en meget gammel Gaard, idet den med andet Gods 1163 skænkedes til Oprettelsen af Tvis Kloster (s. d.), under hvilket den hørte indtil Reformationen; 1400 nævnes dog Væbner Niels Krag af K., 1470 Per Munk. Kronen skødede 1547 K. (med Klosterets øvrige Gods) til den sidste kat. Ribebisp Oluf Munk († 1569), hvorefter den ejedes af Sønnen Ludv. Munk, Lensmd. paa Ørum, og hans Søn Oluf M., der 1613 skødede den til Iver Juul til Villestrup og Volstrup († 1627), Sønnen Axel J. døde 1671, hvorpaa Enken Elisabeth Friis' Dødsbo 1681 skødede K. (72), Avsumgd., Ladegd. (12) og Gods (216 Td. H.) for 10,000 Rd. til Rasmus Nielsen Overgaard (nyt Skøde 1689 efter Højesteretsdom af 1688). Han skødede 1705 K. (52 Td. H.) med Gods til Sønnen Niels O. († 1722), hvis Enke bragte den til sin 2. Mand Amtsforvalter, Kammerr. Jens Voigt († 1758), fra hvem den (52, 58, i alt 414 Td. H.) ved Skøde af 1729 gik over til Købmd. Niels Bering, som 1729 (Skøde af 1731) afstod den for 22,000 Rd. til Kancellir. Chr. Moth († 1766), hvis Søster ægtede Kancellir. Balth. Halse, † 1771, hvorpaa Enken solgte den (52, 11 og 296 Td. H.) for 41,400 Rd. til Justitsr. J. Hvass til Tviskl. († 1773); Enken, † 1774, testamenterede den til sin Forlovede, Ritmester H. Fischer († 1794), der 1774 solgte K. (52 og 220 Td. H.) for 35,000 Rd. til Lieutn. L. V. Høeg, men købte den tilbage 1775; hans Enke solgte K. (42, 11 og 22 Td. H.) for 43,000 Rd. til Joh. B. Pape († 1831)i der 1814 ved Aukt. solgte den (38 Td. H.) for 75,000 Rd. til Th. Nyssum; ved Tvangsauktion 1824 gik den for 6000 Rd. over til Staten, men blev 1825 solgt for 12,000 Rd. til Forpagteren R. Ægidius, hvis Søn H. C. Æ. overtog den 1847 for 42,000 Rd., og hans Opbudsbo solgte den 1858 til Apoteker G. A. Eyber for 80,250 Rd.; han solgte den 1884 for 220,000 Kr. til Sønnen N. S. E.; Ørumgd. havde han købt af Faderen 1874 for 60,000 Kr.; han solgte 1888 begge Gaarde for 250,000 Kr. til den nuv. Ejer, Landbrugskand. P. Olufsen. — Den ret anselige Hovedbygning er opf. 1637 af Axel Juul (Aarstallet med hans Vaaben og allegoriske Figurer staar paa en Sandstensportal ved Indgangen fra Haven) og bestod oprindl. af en Hovedfløj af Grundmur i 2 Stokv. med hvælv. Kældere og et Taarn med blytækt Spir ved Østenden; øverste Stokv. nedtoges kort efter 1814, og Spiret af Apoteker Eyber. To Sidefløje, der vare forbundne med en Mur, og som vare opf. af Fischer, nedbrødes ligeledes af Eyber.
Movstgaard, ɔ: Mouridsgd., hed oprindl. Gimsinggaard og var en Hovedgaard, der 1408 og 1422 ejedes af Nis Kalf (Niels Thordsen) og senere Marine Jensdatter, 1500 af deres Søn Mourids Nielsen, med hvis Datter Inger den kom til Peder Thomesen; Sønnen Jens Pedersen ejede den 1525 og hans Søn Mourids Jensen 1560 († 1565); Thomas Lauridsen nævnes 1584; 1638 kaldes den en forhenv. Herregd.
Ved Holmgaard er der fredlyst en Gravhøj, ved Gimsinghoved en anden.
Gimsing var Anneks til Hjerm, indtil det ved Reskr. af 30/9 1875 blev et eget Pastorat; fra 1895 blev det Anneks til Struer (se S. 523).
Fladeindholdet 1896: 3567 Td. Ld., hvoraf 1808 besaaede (deraf med Hvede 7, Rug 290, Byg 136, Havre 613, Blandsæd til Modenh. 343, Grøntf. 51, Kartofler 6, andre Rodfr. 358), Afgræsn. 798, Høslæt, Brak, Eng m. m. 810, Have 36, Skov 9, Kær og Fælleder 19, Heder 5, Veje og Byggegr. 77, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 295 Heste, 1457 Stkr. Hornkvæg (deraf 702 Køer), 479 Faar, 799 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 319 Td.; 55 Selvejergde. med 304, 33 Huse med 15 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 718 (1801: 483, 1840: 521, 1860: 600, 1890: 703), boede i 125 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomhed, 557 af Jordbr., 10 af Gartneri,
Veirum Kirke.
82 af Industri, 1 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet: Vejrum Kirke (1340: Wethrum), ved Landevejen, Præstegd., og to Skoler (nordre og søndre) samt Missionshus (opf. 1896). Hovedgaarden Avsumgaard, under Stamhuset af s. Navn, har (med Avsumlilles Jorder i Hjerm Sogn) 53 1/2 Td. H., hvoraf 43 3/4 under Hovedgaarden, 523 Td. Ld. (noget i Hjerm og Sir Sogne), hvoraf 9 1/2 Eng, 56 Skov (Avsumgaard Plantage), 18 Gaardspl. og Have, Resten Ager; desuden hører til Godset af Fæstegods 4 1/2 og af Arvefæstegods 2 Td. H.
Vejrum S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 180. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Avsumgd.
Den anselige Kirke, indviet til St. Andreas, bestaar af Skib og Kor med halvrund Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor med Apsis ere fra
Avsumgaard.
romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Den udvidede Norddør benyttes endnu, Sydd. og flere Vinduer ses tilmurede. Paa en Kvader i Korets Nordside en udhugget Figur. Ved Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet, væsentlig af Munkesten, Koret fik Hvælving, og Vaabenhuset opførtes. Taarnets løgformede Spir er opsat efter 1766 (1736 havde Chr. Moth til Kvistrup opsat et firkantet Spir). Apsis (med Halvkuppelhv., senere ommuret) er nu skilt fra Koret og er Sakristi. Taarnrummet har været Begravelse for Rasm. Overgaard (en Gitterdør i den nu blindede Bue er bevaret). Kirken er restaur. 1891 (Arkitekt: Fleischer). Altertavlens ældste Dele, fra c. 1425, bestaa af et Midtparti og to Fløje, hvori St. Catharinas Martyrdød er fremstillet i 5 Reliefs af Alabast, alt indsat i en anselig Renæssanceramme fra 1593. Romansk Granitdøbefont med Ornamenter paa Kummen. Rigt udsk. og forgyldt Prædikestol fra Chr. IV's Tid. Orgel fra 1877. Klokken har Christiern, Abbed i Tvis Kloster, ladet støbe 1485. Der er i 1900 fundet Kalkmalerier, som atter ere overkalkede.
Avsumgaard, alt nævnt 1475, tilhørte 1502 Niels Clemmentsen, senere Rigsr. Mogens Munk, som 1554 med kgl. Stadf. skænkede A. og to andre Gde. i Sognet til en Kvinde Marine Jensdatter og to Døtre, som han havde med hende, for deres Livstid; 1607 tilhørte A. Christen Olufsen og Hustru Maren Mogensdatter, som 1624 skødede den til Iver Juul til Volstrup og Kvistrup, hvorefter den var Ladegaard til sidstnævnte Gaard; som nævnt S. 524 blev den (12 Td. H.) af Elisabeth Friis' Dødsbo solgt til Rasm. Overgaard, der 1690 opsagde dens Frihed, „saa at den blev en Bondegaard“. Hans Søn Niels O. solgte 1709 A. til Præsten Mag. Jens Jermiin († 1742, begr. i Hjerm Kirke), der tilkøbte meget Gods (1742 var den 11 og 95 Td. H.). Efter Enkens Død 1746 overtog Sønnen, Præsten, Konsistorialr. Th. Just J. († 1778) Gaarden og fik den (11, 10, Tiender 244 og Bøndergods 377 Td. H.) oprettet 1/9 1777 til et Stamhus, der senere er blevet i Familien: Sønnen, Kmjkr. Jens J., † 1810, Sønnen Ritmester Th. J. J., † 1857, Sønnen Kapt. H. H. J., † 1902, og Sønnen cand. jur. J. J. S. S. Jermiin, den nuv. Besidder fra 1899. — Hovedbygningen, opf. af Mur og Bindingsværk (nu næsten alt Mur) af Konsistorialr. Th. J. Jermiin, er omgiven af Grave paa de 4 Sider og bestaar af en Hovedfløj og to Sidefløje i 1 Stokv. Over Graven fører fra den store Ladegaard en Bro (før Vindebro); paa den modsatte Side ligger Haven, i fransk Stil (se Afbild. i D. Atl.). Over Indkørselsporten til Ladegaarden (se Vignetten S. 514) staar 1778-1901.
Om Rovnborg siges 1638, at den havde Grave og dobbelt Vold (nu er Voldstedet sløjfet), og at den havde tilhørt Erland Kalf; den 1504 nævnte Væbner Erik Kid i „Vejrum“ har vistnok været Ejer af den. — Kvistgaard har været Hovedgaard og ejedes 1456 af Simon Spend, 1511 af Jens Spend, 1543 af en Fru Maren, 1545 af Godske Spend og 1580 af Anders Spend.
I den sydvestl. Del af Sognet og derfra ind i Asp Sogn strækker sig en nu stærkt forstyrret og nedpløjet ældgammel Langvold, Vindeldiget; det gaar omtr. fra Ø. til V. og skal tidligere have været c. 12 F. bredt.
Fladeindholdet 1896: 1855 Td. Ld., hvoraf 941 besaaede (deraf med Rug 172, Byg 41, Havre 352, Blands. til Modenh. 194, Grøntf. 20, Kartofl. 24, andre Rodfr. 137), Afgræsn. 294, Høslæt, Brak, Eng m. m. 443, Have 14, Skov 10, Moser 6, Kær og Fælleder 16, Heder m. v. 75, Veje og Byggegr. 52 Td. Kreaturhold 1898 : 146 Heste, 598 Stkr. Hornkvæg (deraf 336 Køer), 484 Faar og 341 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 109 Td.; 31 Selvejergde. med 97, 29 Huse med 12 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 396 (1801: 192, 1840: 186, 1860: 229, 1890: 360), boede i 80 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 286 af Jordbr., 2 af Fiskeri, 44 af Industri, 2 af forsk. Daglejervirks. og 11 af deres Midler.
I Sognet : Ølby Kirke, med en Saml. Huse, Skole og Missionshus (opf. 1894). Byerne: Vester-Ølby med Præstegd. (opf. 1901), Vester-Ølbygd., Søndergd., Damgd. med Huse, Dalgd., 3 Gde., Kjærgaard, Vandmølle med Huse, Møllegd., Mølbjærg, Gd., Sønder-Kokholm, Gd., Thorgd., 2 Gde.; Øster-Ølby med Ø.-Ølbygd., Kokholm, 2 Gde. og Huse, Ørgd., Brasholm, Gd., Dueholm, Gd. Sparekasse for Ø.-Asp-Fovsing Sogne i Vestergd. (opr. 1878; 31/b 1900 var Spar. Tilgodeh. 81,450 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 190 Kr., Antal af Konti 379). Andelsmejeri („Fovsing“).
Ølby S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 178. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og flere Vinduer ere bevarede. Vaabenhuset er fra nyere Tid. Altertavle fra Slutn. af 17. Aarh. med et Maleri (den korsfæstede). Alterstagerne ere 1695 skænk. af Præsten Jens Poscolan og Sognemændene. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Chr. IV's Tid.
Kilen, der i gamle Dage har skaaret langt længere ind mod S. V. og vistnok staaet i Forbindelse med Nissum Fjord, og som har været en aaben Vig fra Struer Bugt, er nu lukket ved en Dæmning, hvori der er et Sluseværk, som kan aabnes, naar Vandstanden i Kilen er for høj; over Dæmningen gaar nu Landevejen fra Holstebro til Oddesund (ogsaa tidligere gik Vejen herover, se S. 523) og Thisted-Struer Banen. Kilen har Tilløb fra Kjærgaards Mølleaa eller Bredkjær Bæk.
Ved Ølby Kirke har der været en (1638 nævnt) hellig Kilde, St. Nicolai Kilde. — Ved Mølbjærg er der fredlyst en 110 F. lang Langhøj og to runde Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 2562 Td. Ld., hvoraf 973 besaaede (deraf med Rug 184, Byg 42, Havre 422, Blands. til Modenhed 131, Kartofler. 55, andre Rodfr. 136), Afgræsn. 590, Høslæt, Brak, Eng m. m. 421, Have 10, Skov 17, ubevokset 16, Moser 26, Heder 474, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreaturhold 1898: 151 Heste, 564 Stkr. Hornkv. (deraf 346 Køer), 406 Faar, 399 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 100 Td.; 29 Selvejergde. med 80, 53 Huse med 20 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 488 (1801: 183, 1840: 231, 1860: 311, 1890: 429), boede i 101 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomh., 333 af Jordbrug, 50 af Industri, 8 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet: Fovsing Kirke (1340: Foxingh) og Skole (ved Skadborg). Raabjærg, Gd.; Pilgd.; Ørevejle, Gd.; Fovsinggde., 2 Gde. med Huse; Nørdal, Gd.; Bak, Gd.; Bjærg, 2 Gde.; Melgd. med Andelsmejeri; Nøgelgd.; Skrædergde., 2 Gde.; Sønderdal, Gd.; Skadborg, Gd. med Missionshus (opf. 1896); Fædam, Gd.; Lyskjær, 2 Gde.; Navrsgd.; Kjælderhede, Gd.; Sejbjærg, 2 Gde.; Vesterkjær, Gd.; Store-Stadsbjærg, Gd.; m. m. Fovsing Mølle.
Fovsing S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 177. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Avsumgd.
Kirken, indviet til St. Catharina, bestaar af Skib og Kor. Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren er bevaret; eet Vindue ses tilmur. Ved Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet, hvis oprindl. hvælv. Underrum (nu fladt Loft) har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset opførtes. Senere ombyggedes Skibets Ydermure med Kamp og Mursten. Kirken er restaur. 1899 (Arkitekt: Fleischer). Altertavlen er en Ramme fra 18. Aarh., i hvilken en udsk. Fremstilling af Korsfæstelsen fra 1. Halvdel af 15. Aarh. (restaur. 1889-90). Romansk Granitdøbefont med Rundbuer. Prædikestol fra 17. Aarh.
Fovsing Hovgaard ejedes i 15. Aarh. af Væbneren Oluf Nielsen og Sønnen Provst Henrik Olufsen, † 1502, derpaa af dennes Søster Bodil, som paa Kronens Vegne overdrog Foxinggd., Foxing Mølle med mere Gods til Niels Clemmentsen.
Fladeindholdet 1896: 4657 Td. Ld., hvoraf 1197 besaaede (deraf med Rug 241, Byg 93, Havre 534, Bælgsæd 4, Spergel 6, Blands. til Modenh. 121, Grøntf. 6, Kartofler 79, andre Rodfr. 110), Afgræsn. 1186, Høslæt, Brak, Eng m. m. 737, Have 10, Hegn 5, Skov 15, ubevokset 15, Moser 33, Kær og Fælleder 102, Heder m. v. 1282, Veje og Byggegr. 72 Td. Kreaturhold 1898: 170 Heste, 695 Stkr. Hornkv. (deraf 376 Køer), 784 Faar, 373 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 116 Td.; 29 Selvejergde. med 96, 69 Huse med 20 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 471 (1801: 237, 1840: 266, 1860: 383, 1890: 477), boede i 100 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomhed, 366 af Jordbr., 53 af Industri, 29 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet: Asp Kirke (1340: Aspæ), Skole og Missionshus (opf. 1896) med en Saml. Huse. Byen Linde med Skole, Missionshus (opf. 1896) og Vandmølle. Gaarde: Præstegaarden; Kirketoft; Nørby, 2 Gde.; Vestergd.; Nygd.; Lille Stadsbjærg; Borg; Lergrav; Vestermark; Timling, 3 Gde.; Bastrup, med Huse; Skrædergd.; Munksgd.; Østerby; Østergd.; Birkild, 3 Gde. med Huse; Nørgd.; Stovgd.; Buskgd.; Lindbjærg; Vandborg; Lilletorp; Ludvigsdal; Lindtorp (10 Td. H., c. 500 Td. Ld.); m. m.
Asp S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 176. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkelofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren benyttes endnu. Ved Siderne af Korbuen ind mod Skibet findes to Nicher til Helgenbilleder (den søndre senere tilmur.). Flere Kvadre med Hoveder. Ved Slutn. af Middelalderen opførtes mod V. et senere nedbrudt Taarn og Vaabenhuset. Kirken er restaur. 1895 og 97. Ny Altertavle med et Maleri (den korsfæstede). I Alterbordet er fundet en Relikvieæske. Døbefontens Kumme, af Granit, er fra romansk Tid. Prædikestol fra 2. Halvdel af 17. Aarh. De øverste Stolestader have Aarst. 1636. I Skibets Mur Ligsten over Jens Henr. Brasch til Lindtorp og to Hustruer.
Lindtorp har været en Hovedgaard. Aar 1510 skødede Fru Maren Stenfeldt til Kokholm til Niels Clemmentsen „alle Lyndtorp“; 1594 tilfaldt Gaarden Fru Karen Viffert, Enke efter Timme Rosenkrantz til Rydhave; 1610 tilhørte den Erik Friis, 1632 Laurids og Niels Friis, som da solgte den til Fru Ingeb. Parsberg, g. m. Erik Høg til Bjørnholm, † 1673; dernæst ejedes den af Sønnen Iver Juul Høg og Enken Hille Trolle (der senere ægtede Generallieutn. Palle Krag), 1690 af Joh. Trellund; 1699 købtes den af Christen Linde, † 1706, og gik over til Svigersønnen Niels Leth, hvis Enke 1715 skødede den (12, 16 og 48 Td. H.) for 2718 Rd. til Amtmd. Jørgen Lund († 1723), hvis Søn Præsten Hans Matth. L. († 1761) og hans Broder Student Andr. L. 1733 skødede den (12, 16 og 94 Td. H.) til Jens Henr. Brasch, † 1760; hans Enke Anne Margr. Grøn († 1794) testamenterede den 1778 til sin Stifdatters Datter Anne Margr. Biering, der ægtede 1) Konsumtionsforvalter Balth. Low († 1799) og 2) Lieutn. H. H. Wittersheim. Ved Aukt. 1802 købtes den af Asmus Pape, som for en Del udparcellerede den. Senere har den været ejet bl. a. af Familien Wille.
Ved Asp gamle Præstegaard er der fredlyst 5 anselige Gravhøje (deribl. Fladhøj), ved Østerby 3 og ved Linde 3.
Asp var et eget Pastorat, indtil det ved Reskr. af 9/7 1687 blev Anneks til Ølby-Fovsing (det var først bestemt til at være Hovedsogn; 25/7 1685 havde det været bestemt, at Asp skulde være Anneks til Vejrum).
Fladeindholdet 1896: 5594 Td. Ld., hvoraf 1466 besaaede (deraf med Rug 352, Byg 52, Havre 605, Boghvede 11, Spergel 31, Blands. til Modenh. 94, Grøntf. 25, Kartofler 81, andre Rodfr. 213), Afgræsn. 1134, Høslæt, Brak, Eng m. m. 760, Have 19, Skov 74, ubevokset 15, Moser 267, Kær og Fælleder 117, Heder m. v. 1625, Veje og Byggegr. 105, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 175 Heste, 808 Stkr. Hornkvæg (deraf 401 Køer), 775 Faar, 413 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 142 Td.; 40 Selvejergde. med 124, 45 Huse med 17 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 534 (1801: 288, 1840: 327, 1860: 359, 1890: 492), boede i 100 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 405 af Jordbrug, 24 af Industri, 15 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet: Navr Kirke (1340: Nakæræ, 1347: Naker, 1442: Nawær). Navrby (spredt), Stationsby, med Præstegd. og Skole, Vandmølle og Jærnbanehpl. samt Gaardene: Overlund (9 Td. H.), Gade, Torp (2 Gde.), Moesgd.; Madsbjærg, Dalgd., Søndergd. og Nygd. Gde. og Huse: Falsig; Alstrup; Vognstrup, med Teglværk ved Majgd. Blaamose (Blodmose), Huse. I Navr Nordsogn: Overgaard (8 Td. H.), Kjærgde. med Mølle, Stabildal, Gd., Mae, Gd., m. m. Krunderup, Gd. med Huse og Teglværk.
Navr. S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 175. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Avsumgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib, med fladt Loft, og Kor ere fra romansk Tid, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Tre Vinduer og Norddøren ses tilmurede. Ved Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum fik Spidsbue ind til Skibet, af Munkesten, Koret fik Hvælving, og Vaabenhuset tilføjedes. Kirken er restaur. 1880-91 (Arkitekt: Fleischer). Altertavle, med et nyt Maleri (Kopi af Blochs Christus med Barnet), og Prædikestol fra 17. Aarh. Alterstager fra 1634. Romansk Granitdøbefontskumme. Krucifiks fra sen-gotisk Tid. Klokke fra 1340. Taarnrummet er 1777 skilt fra Skibet ved en Gitterdør og indrettet til Begravelse for Konsistorialr. Th. J. Jermiin († 1778) til Avsumgd. og hans 2 Hustruer.
Roggiell Puge af Alstrup nævnes 1407.
Ved Alstrup er der fredlyst to store Langhøje (Lange Mette 315 F.; den anden 190 F. lang) samt 7 runde Gravhøje, deribl. de to sammenstødende Tvillinghøje.
Fladeindholdet 1896: 1616 Td. Ld., hvoraf 861 besaaede (deraf med Rug 180, Byg 38, Havre 338, Blandsæd til Modenh. 97, Grøntf. 29, Kartofler 7, andre Rodfrugter 170), Afgræsning 224, Høslæt, Brak, Eng m. m. 405, Have 16, Skov 6, Moser 12, Kær og Fælleder 14, Heder 40, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreaturhold 1898: 153 Heste, 585 Stkr. Hornkv. (deraf 321 Køer), 289 Faar, 365 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 122 Td.; 25 Selvejergde. med 101, 2 Fæstegde. med 4, 31 Huse med 15 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 395 (1801: 182, 1840: 200, 1860: 238, 1890: 363), boede i 67 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomh., 286 af Jordbr., 40 af Industri, 6 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet: Sir Kirke (1340: Syræ) og Skole. Sirgde., 2 Gde.; Nygd.; Fiskgde., Gde. og Huse; Lund, Gd.; Sortkjær, Gd.; Ødegd.; Østergd.; Bisgd.; Gundersborg, Gd.; Ballegde., Gde. og Huse; Pilgde., 2 Gde.; Sir Mølle; Thorager, Gde. og Huse; Holmgd. med Andelsmejeri; Gade, Gd.; Godrim, Gd.; Bjerre, 3 Gde.; Klovborg, Gd.; Støvl, 2 Gde.; Sir Lyngbjærg, Huse; Gaasager, Gd. og Huse.; Sirmark, Gd. og Huse. Sir S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 181. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Avsumgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere oprindl. fra c. 1450, af Munkesten; Koret var før skilt fra Skibet ved en Mur, hvori en Spidsbue; Vaabenhuset er senere tilføjet. Skibets Mure (undt. den nordl.) bleve omsatte 1781; 1888 tilføjedes et nyt Kor mod Ø. og en Gavl mod V. med Klokkehus, ligesom Kirken fik Tøndehvælv. Altertavlen, en Christusfigur af Træ, er fra 1888. Alterstager fra 1677. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh.
I de smukt beplantede Krunderup Bakker er der paa Storebjærg 1878 rejst en Mindestøtte for Fr. VII og 1888 paa en anden Bakke en Mindestøtte for Stavnsbaandets Løsning, samt paa en tredje Bakke en Mindestøtte for Dronn. Caroline Amalie, som skænkede Sir dens Skole. Paa Bakkerne er der et Udsigtstaarn.
Fladeindholdet 1896: 2126 Td. Ld., hvoraf 562 besaaede (deraf med Rug 181, Byg 26, Havre 162, Boghvede 5, Spergel 69, Blandsæd til Modenh. 48, Grøntf. 4, Kartofler 44, andre Rodfr. 23), Afgræsn. 611, Høslæt, Brak, Eng m. m. 377, Have 8, Moser 4, Kær og Fælleder 54, Heder m. v. 463, Veje og Byggegr. 40, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 86 Heste, 411 Stkr. Hornkv. (deraf 230 Køer), 505 Faar og 269 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 68 Td.; 16 Selvejergde. med 36, 11 Arvefæstegde. med 22, 22 Huse med 9 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 267 (1801: 139, 1840: 193, 1860: 212, 1890: 272), boede i 49 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomhed, 199 af Jordbr., 23 af Industri, 11 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Gde. og Huse: Mellemby med Gjørding Kirke (ofte kaldet N.-Gjørding; 1340: Gyrthing), Præstegd. og Skole; Sønderby. Kjær, Gd.; Slyk (ogsaa Navnet paa hele den Del, der ligger N. for Damhus Aa), Gde. og Huse; Skydsgd.: Nørby, Gde. og Huse; Klavstrup, 2 Gde.; Bundgde., 2 Gde.; Nørager, Gd.; Munksgd.; Store Skallebæk, Gd.; Galsgde.; Susgde.; Fælledhuse; m. m.
Gjørding S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.'s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Ulvborg Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 172. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Nørre-Vosborg i Ulvborg Hrd.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren benyttes endnu, Nordd. ses tilmur. Vaabenhuset er vistnok fra Slutn. af Middelalderen. Kirken skal have haft et Taarn, hvis Sten ved Nedbrydningen bleve anvendte til Udstrup i S.-Nissum Sogn. Altertavle fra 1836 med Thorvaldsens Christusfigur i Gibs. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra c. 1700. Epitafium over Peder Tang til N.-Vosborg, † 1626 (begr. i Ringkj. Kirke).
Fladeindholdet 1896: 2616 Td. Ld., hvoraf 612 besaaede (deraf med Rug 176, Byg 35, Havre 207, Boghvede 3, Spergel 50, Blandsæd til Modenhed 29, Grøntf. 8, Kartofler 62, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 703, Høslæt, Brak, Eng m. m. 253, Have 12, Hegn 6, Skov 25, Moser 23, Kær og Fælleder 64, Heder 835, Veje og Byggegr. 79 Td. Kreaturhold 1898: 79 Heste, 381 Stkr. Hornkv. (deraf 223 Køer), 463 Faar, 256 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 67 Td.; 7 Selvejergde. med 19, 13 Arvefæstegde. med 36, 33 Huse med 12 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 612 (1801: 154, 1840: 218, 1860: 269, 1890: 552), boede i 96 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 104 levede af immat. Virksomh., 187 af Jordbr., 2 af Gartneri, 89 af Industri, 48 af Handel, 95 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vem (urigtigt: Vemb; i Vald. Jrdb.: Hwammæ, 1340: Weæm, 1347: Weem) — delt i Vester-, Mellem- og Øster-V. — med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1895); Vem Stationsby med Lægebolig, Haandværkere, handlende, Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafst. (om Vem-Lemvig Banen se S. 475). Brandsborg, Huse; Prangsgd.; Østergd., 3 Gde.; Skydsgde., 2 Gde.; Noesgd. med Plantage; Hedegde., 2 Gde. med Andelsmølle; Korsgd.; Bundgde., 2 Gde.; Mariebjærg, Gd.; Lille Skallebæk, Gd.; Sand, Gd.; Smedegd.; Povlsgd.; m. m.
Vem S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 173. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af N.-Vosborg i Ulvborg Hrd.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkelofter, ere opf. af raa Granit med hugne Hjørnekvadre og spids Korbue, maaske ved Slutn. af Middelalderen. Vaabenhuset og en Klokkestabel paa Vestgavlen ere langt senere. Altertavlen er et Maleri (Christus i Getsemane) af Gjørup. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1. Halvdel af 18. Aarh. Klokken, med Indskr., er fra c. 1340.
Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Bur Kirke skulde nedbrydes og Materialet benyttes til Vem og Gjørding Kirker, samt at Vem skulde være Hovedsognet, idet Vem Præstegaard, der brugtes under Holstebro Bispegaard, skulde være Præstebolig. Disse Bestemmelser kom dog ikke til Udførelse. Ved Reskr. af 10/7 1578 blev Vem Kirke bestemt til Nedbrydning, og Sognefolket henvist til Gjørding og Bur Sogne; men heller ikke dette skete. I 1883 blev Vem Hovedsognet.
Fladeindholdet 1896: 3592 Td. Ld., hvoraf 559 besaaede (deraf med Rug 178, Byg 19, Havre 206, Spergel 48, Blandsæd til Modenhed 27, Kartofler 45, andre Rodfr. 31), Afgræsn. 686, Høslæt, Brak, Eng m. m. 220, Have 6, Skov 10, Moser 28, Kær og Fælleder 129, Heder 1889, Veje og Byggegr. 58, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 58 Heste, 333 Stkr. Hornkv. (deraf 173 Køer), 372 Faar, 183 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hrtk.: 58 Td.; 2 Selvejergde. med 8, 11 Arvefæstegde. med 44, 1 Fæstegd. med 1, 11 Huse med 5 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 175 (1801: 85, 1840: 126, 1860: 143, 1890: 167), boede i 35 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomh., 119 af Jordbr., 11 af Industri, 13 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv. I Sognet: Bur Kirke (1340: Buræ) og Skole. Øster-Bur, med Jærnbanehpl., og Vester-Bur, Gde. og Huse. Burgd.; Nygd.
Bur S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 174. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af N.-Vosborg.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, udvendig ud i eet, med uforholdsmæssig stor Apsis samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor med Apsis, alle med flade Lofter (Apsis har dog haft Hvælving), ere opf. af Granitkvadre ved Midten af 12. Aarh. og ere Rester af en oprindl. langt større Bygning: et mod V. forlænget Kor, som ved en Tværmur med spids Korbue er bleven afdelt i Skib og Kor. Vaabenhuset er langt yngre end Ombygningen. En muret Klokkestabel med Spir er 1864 opsat paa
Bur Kirke.
Vestgavlen. Altertavlen, med Midtparti, hvori udsk. Fremstillinger af Gud Fader, Christus, St. Anna, Jmfr. Maria og St. Jørgen, og to Fløje, hvori Apostlene, er fra Slutn. af Middelalderen (restaur. 1832). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1634 med Navnet Bendt Christensen, der 1654 ogsaa har skænket Alterstagerne.
Sagnet vil vide, at der i Sognet har været et Kloster eller en Filial af Tvis Kloster, og Kirkebygningen synes jo at kunne bekræfte det. Burgaard, der ligger lige ved Kirken, skal være Klosterets Plads. Noget egentligt Kloster har der dog ikke været; men det er i hvert Fald ikke umuligt, at der her har boet Munke som Udsendinge fra et nærliggende Kloster, som har ejet Gods i Sognet. (Se Saml. t. j. Hist. IV S. 270 fig.).
Om Sognehistorien se S. 532.
