Skodborg Herred.
| Sogne: Nørlem, S. 477. — N.-Nissum, S. 480. — Tørring, S. 481. — Heldum, S. 483. — Lomborg, S. 483. — Rom, S. 484. — Bøvling, S. 486. — Flynder, S. 488. — Møborg, S. 490. — Nees, S. 492. — Gudum, S. 493. — Fabjærg, S. 495. — Resen, S. 496. — Humlum, S. 497. — Venø, S. 499. |
Beskrivelse af amtet fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III, bind 5 (1904):
Skodborg Herred begrænses mod N. og N. Ø. af Limfjorden (Nissum Bredning, Oddesund og Venø Bugt), i hvilken den til Herredet hørende Ø Venø ligger, mod Ø. og S. Ø. af Hjerm Hrd. og mod V. af Nissum Fjord, Vesterhavet og Vandfuld Hrd. Den største Udstrækning fra N. til S. er over 3½, fra V. til Ø. henved 4 Mil. De mod N. langs Limfjorden højtliggende og bakkede (Bavnehøj eller Skjellerhøj, 286 F., 90 M.), mod S. S. V. skraanende og mod S. og ved Nissum Fjord helt lavtliggende og jævne Jorder ere mod N. frugtbare og lerede, sydligere sandede og til Dels dækkede af Heder, endelig ved Nissum Fjord mere eller mindre sandmuldede med store Engstrækninger. Skovarealet er 3418 Td. Ld. Af Plantager findes der en stor Del, deriblandt Klosterhedens Skovdistrikt (se S. 495). En Del smaa Vandløb, hvoraf Flynder Aa er det største, søger ud til Nissum Fjord. Det hører til Amtets mere frugtbare Herreder (ved Matr. gnmstl. 30¼ Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Lemvig) 76,230 Td. Ld. (7,63 □ Mil, 420,11 □ Km). Landdistr. Ager og Engs Hrtk. var 1/1 1895 2456 Td., Folketallet 1/2 1901 i Landdistr. 10,984 (1801: 4636, 1840: 6365, 1860: 7486, 1890: 9821). I Herredet ligger Købstaden Lemvig. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Vandfuld og Ulvborg Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s Jurisdiktion, undtagen Venø, der hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdikt., og under Amtets 2. Forligskreds, undt. Venø, der hører under 3.
Skodborg Hrd., i Vald. Jrdb. Skodburghæreth, hørte i Middelalderen til Harsyssel, senere til Bøvling Len, fra 1660 til Bøvling Amt; se videre S. 453.
De jordfaste Oldtidsmonumenter findes især i den nordl., højtliggende Del, medens der i den sydl., lave Del er forholdsvis faa. I alt er der talt c. 750 Mindesmærker, alle Gravhøje: ¼ er dog nu sløjfet eller overpløjet; 1902 vare 70 fredlyste. Flest kendes fra Sognene Resen (c. 150), Gudum (120), Lomborg (105) og Fabjærg (100). Omtr. 200 af Højene høre til en stor, oprindl. af c. 900 Gravhøje bestaaende Række, der begynder nær ved Karup Aa og strækker sig mod V. gennem Ginding, Hjerm, Skodborg og Vandfuld Hrdr. ud til Vesterhavet tæt S. for Bovbjærg (se Saml. t. j. Hist. IX S. 88 flg.). — Næsten alle Byerne ere udflyttede.
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 1 flg. — O. Nielsen, Hist.-topogr. Efterretn. om S. og Vandfuld Hrdr., Kbh. 1894. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i S. Hrd., af J. B. Løffler, 1879. *
Nørlem Sogn, Anneks til Lemvig, omgives af Lemvigs Købstadsjorder, Rom, Fabjærg og N.-Nissum Sogne, fra hvilket sidste det til Dels skilles ved Karbæk, samt Limfjorden (Nissum Bredn. og Lem Vig). Kirken, mod V., ligger henved ¼ Mil Ø. N. Ø. for Lemvig. De højtliggende, for det meste bakkede Jorder (Bavnehøj eller Skjellerhøj, 286 F., 90 M., med trig. Station og vid Udsigt over det meste af Skodborg og Vandfuld Hrdr. helt ud til Vesterhavet) ere overvejende frugtbare, lermuldede med Underlag af Ler. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Lemvig til Struer og Oddesund.
Fladeindholdet 1896: 2365 Td. Ld., hvoraf 1108 besaaede (deraf med Rug 172, Byg 103, Havre 404, Bælgsæd 4, Blands. til Modenh. 171, Grøntf. 49, Kartofler 21, andre Rodfr. 184), Afgræsn. 530, Høslæt, Brak, Eng m. m. 517, Have 13, Skov 15, Moser 3, Kær og Fælleder 93, Stenmarker m. v. 35, Veje og Byggegrunde 50 Td. Kreaturhold 1898: 182 Heste, 1033 Stkr. Hornkv. (deraf 461 Køer), 496 Faar, 587 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 181 Td.; 34 Selvejergde. med 164, 33 Huse med 17 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 458 (1801: 281, 1840: 361, 1860: 478, 1890: 460), boede i 80 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 8 levede af immat. Virksomh., 352 af Jordbr., 28 af Industri, 1 af Handel, 29 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Nørlem Kirke (1340: Leem, 1379: Lææm), ved Landevejen, med Skole og Stiernhielms Hospital (se ndfr.). Hovedgaarden Kabbel har 32¼ Td. H., c. 370 Td. Ld., hvoraf 30 Eng og Rørskær, 20 Skov, 50 Bakker og Fiskedamme, Resten Ager, 1 Hus. Bjærgegd.; Østerbol, 2 Gde.; Skidengd., Splidsbol; Abildgd., Gilsgd.; Kjærgd.; Ravndal, 2 Gde.; Tonsbjærggd.; Brunsgd.; Nyholm, Gd., med Mølle; Sandholm, Gd.; Skovgd.; Skovshoved, Gd. med Huse; Moeskjærgd.; Molkjærgd.; Futterup, Gd. med Huse; Kirkegd. (11 Td. H.); Gammeltoft, Gd.; Lemtorp, 3 Gde. og Huse; Sophielyst, Brydebol, Gd. med Huse, Damgaarde, 3 Gde.; m. m. Skjellerhøj Huse.
Nørlem S., en egen Sognekommune, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s. Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 209. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Kapel ved Skibets Nordside. Nørlem Kirke Skib og Kor ere fra romansk Tid (12. Aarh.) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I 1893-95 er der indsat rundbuede, granitindfattede Vinduer i Kirken; paa Korgavlen ses et oprindeligt Vindue tilmuret. Vistnok ved Reformationstiden tilføjedes Taarnet, af raa Granit og Mursten, med Indgang fra V., og Koret fik Hvælving. Gravkapellet er opf. 1770 af Kbmd. Niels Jacobsen. Altertavlen, med Aarst. 1770, er Rester af en ældre Tavle i Renæssancestil samt nyere Dele i Rokokostil. Kalk fra 1634. Døbefont af Træ med udsk. Engel over (den gamle Granitdøbefont fandtes i en Gaard i Lemvig; nu er den i Valgmenighedskirken der). Prædikestol og Pulpitur i Rokokostil. De øverste Stolestader bære Jacob Grubbes og Ingeborg Kruses fædr. og mødr. Vaabener, samt Aarst. 1638. Klokken, uden Indskrift, er meget gammel. I Gravkapellet staa 5 Kister med Lig af Familien de Stiernhielm. Under Alteret har været Begr. for Kabbels ældre Ejere.
 |
| Kabbel. |
Kabbel ejedes 1491 (Kabel) og 1511 af Oluf Rytter, 1539 af Broderen Anders Rytter, derpaa af dennes Søn Oluf Rytter, dræbt c. 1559 af Niels Kaas, og af hans Enke Ide Munk. Deres Søn Anders R. døde omtr. samtidig med Moderen († 1618) som Slægtens sidste Mand. Aar 1602 havde Anders Rytter givet Enevold Kruse († 1621) Skøde paa K., som gik over til Datteren Fru Ingeborg Kruse, g. m. Jakob Grubbe, som forøgede Godset og efter sin Hustrus Død 1647 købte af Tyge Kruse hans efter hans Faster tilfaldne Halvpart af K. Efter Jak. Grubbes Død 1655 tilfaldt denne Halvpart Gabriel Kruses Børn, som 1657 solgte den til Jørgen Kruse († 1666). 1664 fik Vald. Daa til Bonderup Indførsel i K. (72 og 280 Td. H.) for 13,340 Rd., som Jørgen Kruse skyldte ham. Derefter ejedes K. af Fru Dorthe Daa, † 1675, Enke efter Gregers Krabbe til Torstedlund, og hendes Datter Helvig Krabbe (g. m. Peder Juel), som 1696 skødede K. (34) og halve Ørs (6 Td. H.) med Gods til Forpagter Lucas Andersen Nors († 1717), hvis Enke Berte Hansd. Berg 1718 solgte K. (34, 20 og 267 Td. H) for 16,522 Rd. til Niels Overgaard til Kvistrup, † 1722. Hans Enke bragte den til sin 2. Mand Kammerr., Amtsforvalter Jens Voigt, der 1729 for Gæld maatte lade K. udlægge til Justitsr. Enevold Berregaard, † 1731, hvorefter K. 1733 solgtes til Laurids og Peder Wandborg, † 1738, hvilken sidste blev Eneejer; efter Hustruens Død 1741 blev K. paa Aukt. købt af Søsteren Anna Marias Mand, Kbmd. Niels Jacobsen († 1777), som 1759 skødede K. til sin Søn Jens Wandborg, adlet de Stiernhielm, efter hvis Død 1780 K. arvedes af hans Moder, som s. A. solgte K. (34, 87, 224 og Kirkeskyld 9 Td. H.) samt halve Store Ørs (6 Td. H.) for 33,500 Rd. til Hans Wandborg († 1793), hvis Enke ægtede Morten Chr. Aggersborg; han skødede 1794 K. (34, 74 og 231 Td. H.) samt halve Store Ørs for 43,000 Rd. til Niels Schack, som 1799 solgte Gaardene for 60,250 Rd. til Herredsfoged Hans Jacob Lindahl i Lemvig, Herredsfoged Fh. Wissing i Viborg og Prokurator Hans Roedsted til Nørgd., hvilke to sidste s. A. overdrog deres Ret til Lindahl. Han solgte den kort efter til Christen (Jensen Østergaard) Breinholt, efter hvem den 1811 for 13,000 Rd. gik over til Svigersønnen Christen Møller, hvis Enke bragte den 1820 til sin 2. Mand J. Stokholm, † 1844; hans Svigersøn Niels Breinholt skødede den 1846 for c. 32,000 Rd. til J. C. M. Olsen, hvorefter den 1874 blev købt for 117,500 Rd. af Major H. J. Lautrup, † 1875; efter Enkens Død 1884 ejes den af Sønnerne (Overretsassessor L., Oberstlieutn. L. og Proprietær H. L.). — Den nuv. Hovedbygning, 1 Fløj i 1 Stokv., er opf. af Stokholm med en Tilbygning midt for Fløjen, 2 Stokv., fra Enkefru Lautrups Tid. Den tidligere Gaard var opf. af Jak. Grubbe, men ombygget af Niels Jacobsen og Sønnen, af Egebindingsværk.
Østerbol var fordum en Hovedgaard, som 1483 ejedes af Niels Krabbe til Herpinggd., der 1502 solgte den til Niels Clemmentsen til Avnsbjærg. Maaske har Gaarden før heddet Øster Kabel, thi 1467 solgte Terkel Peedz en Gaard af dette Navn til Jens Kalf af Nystrup. — Skovgaard har ogsaa været en Hovedgaard, thi 1492 og 1507 nævnes Jens Jensen i S., Skodborg Hrd., 1502 Per Krabbe i S., 1497-1507 Jes Eysen i S. — Damgaard eller Vistesensgaard ejedes 1539 af Niels Rytter og blev 1578 af Kronen mageskiftet til Malte Jensen (Sehested).
Stiernhielms Hospital oprettedes 1780 af Anna Maria Wandborg til Minde om den s. Aar afdøde Søn Stiernhielm med et Hus til Skolestue og Lærerbolig samt Fribolig for 4 Lemmer af Kabbel Gods og 2000 Rd. samt Forpligtelse for Ejeren af Kabbel til at vedligeholde Hospitalet og levere Tørv dertil; 1870 blev Skolen flyttet fra Hospitalet, og 1890 gik dette over til Nørlem Kommune, saaledes at Bygningen nu anvendes til Fribolig for trængende uden for Fattigvæsenet.
Nørre-Nissum Sogn omgives af Nørlem, Fabjærg og Gudum Sogne, fra hvilket sidste det til Dels skilles ved Karbæk, samt Limfjorden (Nissum Bredn.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. ¾ Mil Ø. for Lemvig. De højtliggende, for en Del bakkede Jorder (højeste Punkt er 252 F., 78 M.) ere frugtbare, lerede. Mod S. ligger Fenskjær Mose. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Lemvig til Struer og Oddesund.
Fladeindholdet 1896: 3812 Td. Ld., hvoraf 1801 besaaede (deraf med Rug 237, Byg 192, Havre 740, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenhed 269, Grøntf. 49, Kartofler 20, andre Rodfr. 286), Afgræsn. 870, Høslæt, Brak, Eng m. m. 890, Have 27, Skov 3, Moser 13, Kær og Fælleder 65, Hegn 5, Stenmarker 13, Veje og Byggegr. 119, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 292 Heste, 1622 Stkr. Hornkvæg (deraf 698 Køer), 876 Faar, 800 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 270 Td.; 65 Selvejergde. med 245, 57 Huse med 25 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1038 (1801: 408, 1840: 597, 1860: 629, 1890: 859), boede i 179 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 80 levede af immat. Virksomhed (43 Højskoleelever), 567 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 123 af Industri, 10 af Handel, 13 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 36 vare under Fattigv.
I Sognet N-Nissum Kirke (i Vald. Jrdb.: Nesium), ved Landevejen, Præstegaarden, Højskole (opr. 1887) og privat Skolelærerseminarium (opr. 1892), to Skoler, østre og vestre, et Missionshus (opf. 1888) og et Forsamlingshus (opf. 1890). Hovedgaarden Kongensgaard, har 18 Td. H., 250 Td. Ld. (2 i Resen S.), hvoraf 6 Eng, Resten Ager. Ballegde., 2 Gde.; Østergde., 3 Gde. med Huse; Vestergd.; Aabenraa, Gd.; Torngde., 2 Gde. med Huse; Broksgd. med Huse; Studsgd.; Lønbækgd.; Buskgde., 2 Gde. med Huse; Sønder-Nygd.; Grøngd.; Sandholm, Gd.; Nyholm, Gd.; Stokholm, 2 Gde. med Huse; Nissumby, Gd.; Høgsgd.; Splind, Gd. med Huse; Hundskjær, Gd.; Ardal, Gd.; Gantris, Gd. med Huse; Kamstrup, 4 Gde. med Huse; Kalbore, Gd.; Smedslund, Gd.; Pilgd. med Huse (Kjøbenhavn); Corinth, Huse; Skafsgde., 2 Gde.; Nikolinesgd.; Nissumbol, Gd.; Blæsbjærg, Gd.; Bak, Gd. og Huse; Lundgde., 2 Gde. med Huse; Ovsgd.; Tved, Gd.; Hald, Gd. med Huse; Borum, 5 Gde. med Huse; Agergd.; Hyldgd. med Andelsmejeri; Brunsgd.; Grummesgd.; Gejlgd.; Tovborg, Gd. og Huse; Ejdal, Gd.; Byskov, 3 Gde. (hvoraf en 10 Td. H.) med Huse; Bjærg, Gd.; m. fl. En Mølle, ved Landevejen.
N.-Nissum S., en egen Sognekommune, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 210. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den højtliggende Kirke (Kirkebakken er 247 F., 76 M.) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Norddøren er bevaret. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Munkesten (Taarnet havde før Spir, men dette brændte 1666). Vistnok samtidig fik Koret Hvælving (medens Skibet beholdt sit Bjælkeloft), og Vaabenhuset opførtes. Skibets og Korets Sydside omsattes 1895, ligesom der indsattes rundbuede Vinduer i den oprindl. Stil (Bygningsinspektør J. V. Petersen). I Korets Gavl en raat udført Billedsten (maaske Adam med Kundskabens Træ og Slangen; se Løffler, Uds. over Kirkeb. S. 127). Altertavle fra 2. Halvdel af 17. Aarh. med et Maleri (Christus i Getsemane) af Schleisner fra 1873. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen.
Kongensgaard er den Kongsgaard med tilliggende Gods, der 1231 nævnes i Vald. Jrdb. som „Nesium“. Paa Danehoffet i Nyborg 1327 tildømtes den den svenske Prins Erik Valdemarsøn som Arv efter hans Moder, Erik Plovpennings Datter Jutta. Senere var den en Hovedgaard, der ejedes af Erik og Jens Vognsen († ved 1600). Sidstnævntes Søn Jacob V. solgte den 1634 til Hans Caspar v. Reibnitz til Bækmark, hvis Enke Fru Birgitte Brahe 1648 solgte den til Kapt. Henr. Rot, 1649 adlet med Navnet Linderot. Hans Søn Ritmester Henrik L., der 1668 havde faaet K. udlagt (Broderen Claus L. skødede 1680 sin Part i K. til ham), maatte, efter at Gaarden 1691 var brændt, c. 1707 afhænde den til Forpagter paa Rysensteen, Niels Wellegaard († 1708), men boede her til sin Død 1713. Niels Wellegaards Enke solgte ved Aukt. 1709 K. (22 Td. H.) til Jens Lauridsen Wandborg († 1716) for 1110 Rd.; hans Enke Anne Marie Madsd. ægtede Kammerrd. Matth. Pedersen († 1745), der tilkøbte Gods, saa at K. blev en komplet Hovedgaard; 1755 skødede Enken K. (22, 30, 201, Kirkegods 7 Td. H.) for 14,000 Rd. til sin Svigersøn, Borgmester i Fredericia Henr. Wolrath Richter; han bortsolgte Godset 1760 og senere selve K. til Th. Wolder; derefter ejedes den af O. C. Hovedstrup († 1774), hvis Enke bragte den til C. Iversen Qvistgaard († 1780), saa af Christen Breinholt, dennes Svigersøn N. C. Lund, der 1831 solgte den for 4000 Rd. til H. C. Høgh til Rammegaaard, som 1837 solgte den til A. C. Steenstrup († 1882), der 1876 overdrog den til Sønnen J. K. S.; han solgte den 1896 for 128,000 Kr. til O. Futtrup Kristensen, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen er opf. af N. C. Lund.
Den ene af Kamstrupgaardene, Store-Kamstrup, har været en Hovedgaard, der i 15. Aarh. ejedes af Familien Hjul, nemlig Jes Persen Hjul og Sønnen Thøger H., fra hvem den gik over til Niels Clemmentsen til Avnsbjærg; efter Sønnen Rasm. Cl. († 1529) købtes K. af Rigshovm. Mogens Gøye og blev da en Bondegaard. — Paa Byskov boede 1590 Fru Ide Munk, Enke efter Anders Rytter paa Kabbel, og døde her 1618. Paa Smedegaard boede 1690 Fru Ingeborg Lange, Otte Qvitzows Enke.
Højskolen og Seminariet ere oprettede af Pastor Ad. C. Hansen. Tils. danne de et Kompleks af 13 Bygninger, hvoraf 5 i to Stokv. og en stor Gymnastiksal. Seminariet havde i Okt. 1902 74 Elever, Højskolen c. 40, tils. 9 Lærere og Lærerinder.
Tørring Sogn omgives af Annekset Heldum og Lomborg Sogn, Vandfuld Hrd. (Hove og Hygum S.), fra hvilket det skilles ved et Kær, hvori Hove Aa flyder, og Limfjorden (Nissum Bredn. og Lem Vig). Kirken, midt i Sognet, ligger ½ Mil N. V. for Lemvig. De især i Midten højtliggende og noget bakkede Jorder ere muldede med Ler til Underlag. Mod N. ligge nær ved Kysten Gjeller Sø og Vester- eller Vadskjær Sø, henh. c. 130 og 200 Td. Ld., til Dels tilgroede, paa Grænsen af Heldum Sogn Horn Sø, 80 Td. Ld., der har staaet i Forbindelse med Limfjorden. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Lemvig til Hove og Lemvig-Thyborøn Banen.
Fladeindholdet 1896: 3041 Td. Ld., hvoraf 1063 besaaede (deraf med Rug 200, Byg 109, Havre 457, Blandsæd til Modenh. 105, Grøntf. 33, Kartofler 10, andre Rodfr. 148), Afgræsn. 580, Høslæt, Brak, Eng m. m. 670, Have 16, Skov 14, ubevokset 13, Kær og Fælleder 162, Heder 50, Stenmarker 65, Veje og Byggegr. 94, Vandareal m. m. 311 Td. Kreaturhold 1898: 168 Heste, 1083 Stkr. Hornkv. (deraf 450 Køer), 531 Faar, 403 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 209 Td.: 42 Selvejergde. med 187, 1 Fæstegd. med 2, 46 Huse med 20 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 675 (1801: 470, 1840: 483, 1860: 519, 1890: 666), boede i 137 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 25 levede af immat. Virksomh., 450 af Jordbr., 15 af Fiskeri, 118 af Industri, 4 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.
I Sognet: Tørring Kirke (1340: Tiringhe, 1512: Thüring) med Præstegd. (før kaldet Huldal), Skole, Mølle og Andelsmejeri (sidste ved Landevejen). Hovedgaarden Vadskjærgaard har 15½ Td. H., 175 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 2 Plantage, 3 Gaardspl., Have m. m., Resten Ager. Madegde., 2 Gde. med Huse; Finkesgd.; Lykkesgd.; Underbjærg, Gd.; Gransgde., 2 Gde.; Dusgde.; Lomfarbæk, 2 Gde.; Sudergd.; Agergd.; Grøntoft, Gd.; Dalgd.; Halgd.; Eskebæk, Gd. (9½ Td. H.), Nørkjær, Gd.; Søgde., 3 Gde. (hvoraf Sønder-S. har 9½ Td. H.); Kobberholm, 2 Gde.; Sejbjærg, Gd.; Sønderkjær, Gd.; Kokholm, 2 Gde. paa 8 og 9 Td. H.; Havnstoft, Huse; Kallesø, 3 Gde. (en paa 8 Td. H.), med Fattiggaard for T.-Heldum Komm. (opf. 1858, Pl. for 14 Lemmer); Nygd.; Lindskrog, Gd.; Balleby, 4 Gde., med Jærnbane- og Telefonst.; Pinholt, Gd.; Poldbjærg, Gd.; Beksgd.; Veje, Gd. og Huse; Stor, Gd. og Huse; Lovmandsgd.; Hummersgd. med Huse; m. m.
Tørring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 207. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den højtliggende Kirke, indviet til St. Hans, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Begge Døre og to Vinduer ses tilmurede; i Sydmuren 4 ornamenterede Sten. I sen katolsk Tid tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum, nu Vaabenhus, har Spidsbue ind til Skibet, af Munkesten, og Koret blev hvælvet, medens Skibet beholdt sit Bjælkeloft. Taarnets øverste Del er senere ombygget. Nyere, sammenstykket Altertavle med et Maleri (Christus velsigner Brød og Vin). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil. Klokke fra 1506. I Taarnets Fod ere indmurede to Ligsten fra den tidligere Middelalder (se Løffler, Gravst. T. VII).
Vadskjærgaard tilhørte i 14. Aarh. Christiern Nielsen, der solgte den til Hr. Jep Olsen Lunge. Senere kom den til Friiserne, Niels F. 1525, Søn Godske F. 1540-84, Søn Jørgen F., † 1632, Søn Just F., † ugift 1661, derefter dennes Broder Niels F. til Favrskov og hans Søn Mogens, første Greve af Frijsenborg. V. kom saa 1663 ved Magelæg til Rigsadmiral Ove Gieddes Arvinger og derfra til Amtmd. Knud Giedde († 1707), der 1690 mistede den ved Indførsel til Amtmd. Ove Lange. Han skødede 1693 V. (21, i alt 80 Td. H.) for 1832 Rd. til Forpagter Christen Nors, hvis Enke Mette Christensd. 1700 skænkede sin Halvpart af V. (90 Td. H.) til sin Svigersøn, Præsten i Saltum Jacob Lauridsen Holm († 1717), hvis Sønner Jacob og Christen H. 1722 skødede 2/3 af V. (42, 58, 454 og Kirkegods 20 Td. H.) til deres Svoger, Byfoged i Nykjøbing Rasmus Jørgensen († 1746), der vistnok havde arvet 1/8 af V. med sin Hustru, men gik fallit, og 1725 blev V. (21, 29 og 237 Td. H.) købt paa Aukt. for 6716 Rd. af Generalmajor Chr. Fr. Levetzau til Restrup. 1759 skødede Oluf Madsen Dahl († 1772), der vistnok havde købt Gaarden 1754, V. til sin Søn Mads Olufsen D. († 1773), hvis Enke Inger Lauridsd. Vadum bragte Gaarden til sin 2. Mand Jørgen Glerup, som 1775 ved Aukt. solgte V. (21, 20 og Kirkegods 6 Td. H.) for 5000 Rd. til Simon Andrup († 1779); han skødede 1779 V. for 6100 Rd. til Alex. Nybo fra Brøndum. Han skødede 1794 V. for 10,000 Rd. til Forpagter Marcus Sveistrup, som 1807 for 10,600 Rd. solgte den til Mads Agger († 1842); han overdrog den 1835 til Sønnen Jens A. († 1859), efter hvis Enkes Død 1867 den kom til Sønnen Mads A., den nuv. Ejer. — Den nuv. Hovedbygning, i 1 Stokv., er opf. 1860; den ældre, der laa N. for den, har i sin Tid bestaaet af 4 Bygninger og har vistnok været omgiven af Vand. Fra V. stammer den 1712 fødte Digter Chr. Fr. Wadskjær († 1779), hvis Fader var Forpagter paa V.
Søgaard har vistnok været en Hovedgaard; 1497 gav Søren Stygge til Søgd. paa Holmsland til Gudum Kloster sin Rettighed til sin Gaard „Sø“ i T. Sogn; 1499 ejedes den af Erik Ottesen Rosenkrantz til Boller. Ved Søgd. skal have ligget en Borg, maaske Stjernborg, da der tidligere har ligget en Gaard af det Navn.
Gjeller- og Vester Sø, hvori der før har været rigt Fiskeri, som ødelagdes navnlig ved Stormfloden i Jan. 1839, bleve 1869 overtagne af et Aktieselskab, der inddæmmede og søgte at udtørre dem; men det mislykkedes, og Søerne købtes da 1871 af et Interessentskab, der opgav Udtørringen og lod dem tilgro med Rør, som bragte stort Udbytte; men ved Stormfloden i Dec. 1895 sprængtes Dæmningerne, og Søerne fyldtes atter med Vand. Nu paatænkes der opført nye Diger.
I Sognet er der gjort Oldsagsfund, saaledes i Aggers Mose ved Kallesø Gaarde et Fund af c. 1800 Perler og Hængesmykker af Rav, fra den yngre Stenalder. — Ved Vester-Kallesø er der fredlyst 3 anselige Gravhøje.
Litt.: T. Sogns Vide om Fiskeri i Hvol Bæk etc., i Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 54 flg.
Heldum Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Tørring, omgives af dette, Lomborg og Rom Sogne, Lemvig Købstadsjorder og Limfjorden (Lem Vig). Kirken, noget sydl., ligger ¼ Mil V. for Lemvig. De især mod S. højtliggende, i den nordl. Del bakkede Jorder ere muldede med grusblandet Ler til Underlag. Ved Nordgrænsen ligger Horn Sø (se S. 481). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Lemvig til Hove og Lemvig-Thyborøn Banen.
Fladeindholdet 1896: 788 Td. Ld., hvoraf 267 besaaede (deraf med Rug 59, Byg 19, Havre 127, Blandsæd til Modenh. 6, Kartofler 3, andre Rodfr. 50), Afgræsn. 245, Høslæt, Brak, Eng m. m. 240, Have 3, Skov 5, Moser 8, Kær og Fælleder 4, Stenmarker 9, Veje og Byggegr. 7 Td. Kreaturhold 1898: 39 Heste, 303 Stkr. Hornkv. (deraf 117 Køer), 113 Faar og 111 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 65 Td.; 8 Selvejergde. med 64, 3 Huse med 1 Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus. Befolkningen, 1/2 1901: 89 (1801: 58, 1840: 57, 1860: 55, 1890: 79), boede i 12 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 71 levede af Jordbr., og 8 af Industri.
I Sognet: Heldum Kirke (1231: Høldum, 1340: Hældum), ved Landevejen, med Skole, Missionshus (opf. 1892) og Forsamlingshus (opf. 1902). Nørre-Vinkel, Gd. (8 Td. H.); Øster-Vinkel, Gd.; Sønder-Vinkel, Gd., med 18½ Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 45 Eng, 15 Bakker, Resten Ager (under Gaarden drives desuden 24 Td. Ld., 3¼ Td. H., af Lemvig Købstadsjorder); Kirkegd., Ballegaard med 15 7/8 Td. H., 175 Td. Ld., hvoraf 21 Eng, 4 Skov, Resten Ager (8 under Lemvig); Østergd.; Heldumbol, Gd.; Markgd.; m. m.
Heldum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 208. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Paa hver Side af Korbuen har der været en Alterniche, af hvilke den nordl. er bevaret. Norddøren og to Vinduer spores. Syddøren er tilintetgjort og en ny Dør gennembrudt nærmere Vestgavlen, da man her har afskildret et Slags Vaabenhus. Spidsgavlene ere senere ommurede. Altertavle med et Maleri fra 1845 (Christus velsigner Brød og Vin). Kalken er 1623 skænket af Knud Gregersen og Hustru. Romansk Granitdøbefont. Epitafium fra 1758 over Niels Nielsen Bierregaard til N.-Vinkel, † 1737, Hustru og 11 Børn (se Sml. til j. Hist. IV S. 260 flg., og Personalh. Tidsskr. 3. R. II S. 193 flg.). I Kirkens Vestende har der været Begravelse for S.-Vinkels Ejere. Foran Indgangsdøren en Ligsten med Korsfigur fra den tidligere Middelalder. Den langstrakte Klokke, i Vestgavlen, med „Ave Maria“, Kors m. m., er fra c. 1250.
I Heldum ejede Vald. Sejr 12 Mark Gulds Jord. — I Sognet har ligget en Gaard Hettestrud, hvorpaa Vestervig Kloster fik Skøde i 1300; i 16. Aarh. ejedes den af Rigshofm. Mogens Gøye og hans Datter Elline; 1633 var den Bondegaard.
Lomborg Sogn omgives af Annekset Rom, Heldum og Tørring Sogne, Vandfuld Hrd. (Hove og Ramme S.), Bøvling og Flynder Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. ¾ Mil S. S. V. for Lemvig. De højtliggende, nogenlunde jævne Jorder ere dels muldede med leret Underlag, dels sandede med Sand til Underlag. Den sydlige Del er opfyldt af Kronheden, der hører til Klosterhedens Skovdistrikt (se S. 495). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Lemvig til Ringkjøbing og Vem-Lemvig Banen.
Fladeindholdet 1896: 6843 Td. Ld., hvoraf 1725 besaaede (deraf med Rug 334, Byg 86, Havre 775, Spergel 13, Blands. til Modenh. 214, Grøntf. 43, Kartofler 62, andre Rodfr. 195), Afgræsn. 1203, Høslæt, Brak, Eng m. m. 738, Have 15, Skov 39. ubevokset 1992, Moser 100, Kær og Fælleder 173, Heder 707, Veje og Byggegr. 124, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1898: 258 Heste, 1325 Stkr. Hornkv. (deraf 675 Køer), 827 Faar, 643 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 173 Td.; 45 Selvejergde. med 138, 98 Huse med 32 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 890 (1801: 311, 1840: 509, 1860: 676, 1890: 827), boede i 186 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virksomhed, 627 af Jordbr., 73 af Industri, 1 af Handel, 53 af forskellig Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet: Lomborg Kirke (1340: Longhburgh, 1503: Langborg), Præstegaarden, to Skoler (søndre og nordre), Missionshus og Lomborg Jærnbanehplads. Armose, Gd.; Mosegd.; Hvassesgd.; Basselbjærg, Huse; Hvingelby, 3 Gde.; Nordenkjær, Gd.; Højgd.; Nørre Mølle; Østerbjærg, Gd.; Søndergd.; Nygd.; Storbjærg, Gd. med Huse; Underbjærg, Gd.; Mullesgd.; Østergd. (8 Td. H.); Bendsgd.; Møldambjærg, Hus; Thybogde., 2 Gde. med Huse; Lundsby, 4 Gde. med Huse; Vestergd.; Braagde., 2 Gde.; Krabbesmarkgde.; Kirkegd.; Drøjdal, Gd.; Hedegde., 2 Gde.; Ravnsbæk, 4 Gde.; Søndermølle; Nødskov, Gd.; Kjelder, 3 Gaarde med Huse; Døj, Gd.; Mølgd.; Glarbjærg, Gde. med Huse; Møltrup, Gd. med Huse; Risbæk, Gd.; Vilhelmsborg, Hus, Kro ved Landevejen. Søndre Mølle.
Lomborg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 192. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Begge Døre og 3 Vinduer ses tilmurede. I Slutn. af Middelalderen blev Skibets Vestgavl nedbrudt, Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, opf. af Munkesten, og Koret fik Hvælving. Senere blev en Dør i Taarnets Vestside anbragt, da et Vaabenhus mod S. nedbrødes. Altertavlen er sammenstykket af Snitværk fra forskellige Tider, med Aarst. 1703 samt Daaernes og Juel-Rysensteenernes Vaabener. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil. Klokke fra 1505.
I Sognet, hvis oprindelige Navn vistnok er Langbjærg, efter det Højdedrag, hvorpaa Kirken ligger, er Astronomen og Matematikeren Christen Sørensen Longomontanus († 1647) født 1562.
Ved Drøjdal er der fredlyst 1 Gravhøj, ved Braagaarde 3 og ved Glarbjærg 3, alle meget anselige. — Ved Lomborg har der været en hellig Kilde.
Rom Sogn, Anneks til Lomborg, omgives af dette, Flynder, Møborg, Gudum, Fabjærg og Nørlem Sogne, Lemvig Købstadsjorder og Heldum Sogn. Kirken, i den nordl. Del, ligger ½ Mil S. for Lemvig. De højtliggende, mod N. noget bakkede Jorder ere dels lerede, dels muldede med Lerunderlag, dels sandede med Sandunderlag, det sidste især i den sydl. Del, hvor der findes store Hedestrækninger („Rom Hede“), som ere indtagne under Klosterhedens Skovdistrikt (se S. 495). Paa Nordøstgrænsen løber Skjørbæk, der søger ud i Søen ved Lemvig. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Lemvig til Ringkjøbing, ved Nordvesthjørnet Vem-Lemvig Banen.
Fladeindholdet 1896: 4358 Td. Ld., hvoraf 959 besaaede (deraf med Rug 180, Byg 82, Havre 418, Spergel 12, Blandsæd til Modenhed 114, Grøntf. 15, Kartofler 25, andre Rodfr. 113), Afgræsn. 547, Høslæt, Brak, Eng m. m. 398, Have 7, Skov 330, ubevokset 1507, Moser 11, Kær og Fælleder 91, Heder 444, Veje og Byggegrunde 60 Td. Kreaturhold 1898: 114 Heste, 623 Stkr. Hornkv. (deraf 315 Køer), 468 Faar, 292 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 129 Td.; 27 Selvejergde. med 111, 35 Huse med 15 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 360 (1801: 186, 1840: 216, 1860: 293, 1890: 370), boede i 70 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomh., 272 af Jordbr., 3 af Gartneri, 42 af Industri, 2 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet: Rom Kirke (1340: Runnum, 1638: Romme; Navnet skrives endnu undertiden Romb), ved Landevejen, og Skole. Lemvig Mark, Huse; Bjerregd.; Sodborg, Gd. (10½ Td. H.); Romled, Gd.; Pilgd.; Skjørbæk, Huse; Dubgde., 2 Gde. (i en Dal „Rom Dubbe“); Roesgde., 2 Gde.; Munkhave, Huse; Overby, 4 Gde. med Huse; Romby, 4 Gde. med Huse; Nørre-Ravnsbæk, Gd.; Anneksgd.; Kvistgde., 2 Gde.; Ørs, 3 Gde.
Rom S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 191. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Rom Kirkes Syddør.
Den anselige Kirke, der i Middelalderen var Fjerdingskirke, bestaar af Skib og Kor med halvrund Apsis samt Taarn mod V. Skib og Kor, med flade, perlemalede Lofter, og Apsis, med oprindl. Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid (Beg. af 13. Aarh.) af tilhugne Granitkvadre baade ind- og udvendig (Apsis er dog af raa Granit, da denne Del har været bestemt til at pudses og dækkes med Kalkmalerier, hvoraf endnu ses Rester i 7 svagt ophøjede Medailloner. som have dannet Glorier om Englehoveder) paa Dobbeltsokkel. Paa begge Sider af den store Korbue er der en Alterniche, hvoraf den sydl. er gennembrudt som Opgang til Prædikestolen. Begge Døre ere bevarede; Syddøren, hvis Overligger og nederste Karmsten ere prydede med karakteristiske Skulpturer, benyttes endnu (paa tværs af den ene Karmsten sidder desuden et Mandehoved). Flere oprindl. Vinduer ses. Apsis har 3 Lysaabninger, to cirkelrunde, den midterste oval. Bygningen er i Tidens Løb undergaaet store Forandringer (ved Kongebr. af 15/3 1643 paalægges det de andre Kirker i Stiftet at bidrage til Kirkens Reparation, da den er „meget bygfældig“); bl. a. ere Ydermurene flere Gange omsatte, men saa slet, at de ere meget brøstfældige. I Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet (som har været meget højere end nu) af Granit fra den nedbrudte Vestgavl og af røde Munkesten; Taarnrummet, der er Forhal og har fladt Loft, har været bestemt til at hvælves (om det er sket, kan ikke afgøres); den anselige, halvrunde Bue, der førte ind til Skibet, er nu tilmuret, med en Dør i. Apsis, der en Tid har været Begravelse (bl. a. for Præsten Jens Høst, † 1671), er nu Sakristi, ved en Bræddevæg skilt fra Koret. Den anselige, udsk. Altertavle, fra 15. Aarh. (Topstykket er senere), har i Midtpartiet Korsfæstelsen (med et senere Maleri af Christus) m. m., paa Fløjene Apostlene. Alterstagerne ere skænk. 1639 af Jak. Grubbe og Ingeborg Kruse. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra senere Renæssancetid. I Sakristiet en kat. Skriftestol. Malmlysekrone fra 1862. Klokken, uden Indskr., er meget gammel. — Paa Kirkegaarden, hvor der findes en Gravhøj, ligge 3 gamle Ligsten, hvoraf to over Købmændene Christen Bodsgaard, † 1714, og Chr. Hillerup, † 1772. I Løffler, Kirkeb. S. 96 findes en Grundplan af Kirken.
Ørs (gml. Form: Ørsse) var en Hovedgaard, der 1439 ejedes af Peder Arstsen, 1455 af Jep Pedersen; 1520 nævnes Christen Mørck, 1551 Mads Mørk i Ø.; 1608 var den en jordegen Bondegd., som Kongen da skødede til Frands Nielsen Munk, hvis Enke Fru Mette Thomesd. Orning 1637 solgte den til Jak. Grubbe til Kabbel; 1655 forpagtede Laurids Lunov Gaarden af Hr. Oluf Parsberg og Steen Bille, hvilke endnu 1661 hver ejede en Halvpart af Ø. (da i alt 30 Td. H.); den ene Del med andet Gods blev 1662 af Otte Pogwisch skødet til Korfitz Ulfeldt (1665 fik Mogens Rosenkrantz til Glimminge kgl. Skøde paa Halvparten af Ø.) og solgtes 1670 af Morten Timmermand til Henrik Ruse, hvorved den kom under Rysensteen; den anden Del blev 1662 af Steen Bille skødet til Fru Dorthe Daa, Gregers Krabbes Enke, og hørte derefter til Kabbel. Endnu i Slutn. af 18. Aarh. var Ø. delt mellem de to Gaarde. Man mener at kende den gamle Gaards Plads i en Engbund, hvor man har fundet Egepæle.
Rom var før et eget Pastorat, men ved Reskr. af 12/10 1670 bevilgedes, at det skulde være Anneks til Lomborg, da de to Præster kun daarligt kunde leve af de ringe Sogne.
Ved N.-Romby er der fredlyst 2 anselige Gravhøje, ved Mellem-Overby 1, ved Ø.-Overby 1 og i Kappelhede 1 (Fladhøj).
Bøvling Sogn omgives af Annekset Flynder og Lomborg Sogn, Vandfuld Hrd. (Ramme og Fjaltring S.), fra hvilket det til Dels skilles ved Rysensteen Bæk og Ramme Aa, Nissum Fjord (her kaldet Bøvling Fjord) og Nees Sogn, fra hvilket det skilles ved den fra Nissum Fjord indtrængende Indfjorden, Tang Sø og den i Søen løbende Flynder Aa. Til Sognet hører „Bøvling Klit“, den nordl. Del af den Landstrimmel, der skiller Nissum Fjord fra Vesterhavet. Kirken, mod N. V., ligger 1¾ Mil S. V. for Lemvig. De lavtliggende, jævne Jorder ere overvejende muldsandede med Sandunderlag, nogle Steder lerede. Gennem det nordøstl. Hjørne gaar Vem-Lemvig Banen.
Fladeindholdet 1896: 6564 Td. Ld., hvoraf 1910 besaaede (deraf med Rug 369, Byg 166, Havre 666, Boghvede 21, Bælgsæd 8, Spergel 11, Blandsæd til Modenh. 295, Grøntf. 30, Kartofler 107, andre Rodfr. 235), Afgræsning 1509, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1544, Have 40. Skov 69, Moser 40, Kær og Fælleder 141, Hegn 6, Heder 466, Flyvesand m. v. 692. Veje og Byggegr. 132, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold 1898: 331 Heste, 1663 Stkr. Hornkv. (deraf 868 Køer), 1322 Faar, 1085 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 239 Td.; 62 Selvejergaarde med 199, 127 Huse med 32 Td. Hrtk. og 80 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1507 (1801: 456, 1840: 625, 1860: 792, 1890: 1286), boede i 291 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 88 levede af immat. Virksomhed, 777 af Jordbr., 8 af Gartneri, 75 af Fiskeri, 211 af Industri, 16 af Handel, 36 af forsk. Daglejervirks., 74 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet: Bøvling Kirke (c. 1300: Bifling, 1347: Bøuelingh, c. 1350 og 1360: Byflingh) med Præstegaard, Byen Bøvlingbjærg med Valgmenighedskirke, Præstebolig (Lillebjærg), Skole, Friskole, Missionshus, Forsamlingshus, privat Sygehus, Apotek, Lægebolig, Dyrlægebolig, Sparekasse (opr. 1881; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 24,050 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2781 Kr., Antal af Konti 206), Andelsmejeri, Købmænd, Haandværkere, Kro og Telefonst. Faare, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Kro. Hovedgaarden Rysensteen har 16 Td. H., c. 450 Td. Ld.; til Gaarden Teglværk. Vester-Rysensteen, Gd.; Høvsøre, Gde. og Huse; Smørpøt, Gd.; Lykke, Gd.; Gadkjær, 2 Gde. med Huse; Fjordside, Gd.; Kølhede, Gd. (c. 10 Td. H.); Krogshede, 4 Gde.; Aagd.; Søgd.; Klitsgd.; Brogd.; Brørup, Gde. og Huse; Bodsgd.; Agergd.; Brendsgd.; Sandmandsgd.; Lund, Gd.; Lavlund, Gd.; Østerby, Gd. og Huse; Maagde., 3 Gde.; Villensgde., 2 Gde.; Gammelgde., 3 Gde.; Galsgde., 3 Gde.; Ilvad, Gd.; Skadhede, 2 Gde.; Pugpøt, Gd.; Østergd.; Grønkjær, Gd.; Halehuse; Godballe, Gd.; Faaremøller, Vejr- og Vandm.; Mølgd.; Møltoft, Gd.; Fjord, Gd.; Lergrav, Gd. og Huse; Smedsgd.; Øster-Bøvling, Gd.; Østre Skole; Sudermark, 2 Gde.; Storbjærg, Gd.; Anebjærg, Gd. med Mølle og Huse. Bøvling Klit med Skole.
Bøvling S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 196 a og 196 b (Bøvling Klit, som udgør et eget Sognefogeddistr.). Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og 3 Vinduer ses tilmurede. I Slutn. af Middelalderen forlængedes Skibet c. 12½ Al. mod V., og Taarnet, hvis hvælv. Underrum (nu Gravkapel) har Rundbue ind til Skibet, tilføjedes af Munkesten. Vistnok samtidig blev Koret forlænget mod Ø. og Vaabenhuset opført. Senere fik Taarnet løgformet Spir (før 1769 havde det, foruden et Spir i Midten, 4 mindre Spir paa Hjørnerne), og to Døre anbragtes i Koret. Store Dele af Murene ere ombyggede med Mursten. Godt udsk. Altertavle i Barokstil, skænket 1684 af Chr. Juel-Rysensteen og Hustru, i Midtpartiet Nadveren. Alterstagerne ere 1616 skænk. af Ridefoged paa Bøvling Knud Gregersen. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra Chr. IV’s Tid. Sent katolsk Krucifiks. I Koret en Herskabsstol i Renæssancestil og en middelalderlig Ligsten med Kors (se Løffler, Gravst. T. VII). I Kapellet, der er lukket med en Jærndør, staa 12 Kister med Lig af Fam. Juel-Rysensteen. Klokken, med Minuskelindskr., er fra 1491. I Kirken har der bl. a. været en Marmorbuste af Henrik Ruse.
Valgmenighedskirken Marie Kirke er opf. 1875 af røde Mursten i romansk Stil i Korsform med et Klokkespir paa Vestenden. Kirken har fladt Loft. Altertavlen er malet af Fru Ingemann.
Rysensteen.
Rysensteen var i katolsk Tid et Slot Bøvling, som tilhørte Ribe Bispestol, der forlenede det bort til Adelsmænd, f. Eks. Morten Jepsen Seefeld 1466, Sønnen Jes Mortensen 1473, Godske Friis, † 1495, Palle Juel 1499 og Kjeld Juel 1500, som havde det i Forlening af deres Broder Biskop Hartvig Juel, og Niels Eskildsen Høeg 1506. Ved Reformationen kom Slottet til Kronen og blev et kglt. Len og Sæde for Lensmændene, af hvilke den første var Niels Kjeldsen Juel til Astrup. Aar 1627 indtoges det af de kejserl. Tropper, 1644 af de svenske, Aug. 1657 atter af de svenske, hvorved det led meget. Som Betaling for sine Befæstningsarbejder fik Hollænderen Henrik Ruse (udt. Ryse) 1664 af Kronen Skøde paa B. Slot med Gods; efter at være adlet 1664 og 1671 optaget i Friherrestanden fik han det 1/7 1672 oprettet til et Baroni (3500 Td. H.) Rysensteen (Rusenstein). Efter hans Død 1679 gik det over til Datteren Joh. Marie, hvis 2. Mand Oberst Chr. Juel til Lundbæk († 1691) 1679 blev Friherre under Navn af Juel-Rysensteen og s. Aar fik Tilladelse til at reducere Hrtk. til 1500 Td. og bortsælge Resten. Efter ham fulgte Sønnen Ove Henr. J.-R., † 1749, saa Otto Henr. J.-R., † barnløs 1769, hans Broder Chr. Fr. J.-R., † 1782, og hans Søn Ove Henr. J.-R. († 1836), som ifl. kgl. Bevill. af 5/5 1797, mod at substituere det med en Fideikommiskapital paa 141,000 Rd., 1798 paa Aukt. solgte det (med Store Ørs 54, og Tiender og Gods, i alt 1022 Td. H.) for 141,000 Rd. til P. S. Fønss til Løvenholm og U. C. v. Schmidten, hvilken sidste blev Eneejer 1802. Derefter ejedes det af et Interessentskab, der bortsolgte Godset, medens R. selv overtoges af en af Interessenterne, Peder Høgh, hvis Svigersøn N. M. Petersen ejede den til 1856. Derefter skiltes Vester-R. derfra, og R. selv solgtes til Grosserer Toldorph i London, efter hvis Død den kom til Lund paa Bernstorff Hovmarksgd., som 1867 solgte den til J. C. Jørgensen; han solgte den 1896 til et Konsortium med Lemvig Bank som Hovedinteressent, der 1902 solgte den for 125,000 Kr. til Landstingsmd. Etatsr. N. B. Breinholt til Vandborg-Vestergd. — Den nuv. Hovedbygning, der ligger paa en høj, beplantet Vold, og som sammen med Haven er omgiven af en Grav, bestaar af 3 af Kamp og Mursten opf. Fløje i 1 Stokv., hvoraf Hovedfløjen mod V. har høje, hvælvede Kældere og en høj Trappe op til Indgangen; Porten ind til Borggaarden, der paa den østl. Side er lukket med en Mur, fører gennem Sydfløjen. Denne og Vestfløjen stamme fra den 1638—39 opf. Bygning (Nordfløjen er nyere), som afløste den ældre Bygning i 4 Fløje af Bindingsværk. I en Synsforretn. af 1646 nævnes i Vestfløjen, der staar endnu som dengang (blot at Overdelen nu er Grundmur, før Bindingsværk), bl. a. Fruerstuen, i Portfløjen Skriverstuen, i Østfløjen Borgestuen og Gæstekamre, i Nordfløjen Køkken, Bryggers, Mælkestue m. m.; de 3 Sidefløje vare uden Kældere, af Kamp i Grunden og af Mursten i Ydermurene, medens de ind til Gaarden vare af Bindingsværk; der har vistnok været to Taarne; endnu 1769 stode alle 4 Fløje. Der har været endnu en Grav uden om den inderste samt dobbelte Volde; endnu 1766 førte en Vindebro over Graven. Ladegaarden ligger for sig selv; den gamle Lade, som brændte 1886, var fra 1778.
Paa Bøvling Klit, der sikkert tidligere flere Steder har staaet i Forbindelse med Havet (Ramme Aa har saaledes før haft Udløb gennem en Indsænkning i Klitten, der endnu kaldes „Gammelminde“), strandede 24/12 1811 to engelske Linieskibe „St. George“ og „Defence“, hvis hele Besætning, 1600 Mand, druknede paa 11 Matroser nær.
I Sognet fandtes, nær ved Indfjorden, 1902 en Gravplads fra Oldtiden med 12 Grave, hvori der var Urner m. m.
Flynder Sogn, Anneks til Bøvling, omgives af dette, Lomborg, Rom og Møborg Sogne. Kirken, noget nordl, ligger 1½ Mil S. for Lemvig. De lavtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende sandede med dyndet Sand til Underlag. Syd- og Sydøstgrænsen dannes af Flynder Aa og dens Biaa Rødemølle Aa. I den østl. Del ligge Hedestrækninger, hvoraf Dele høre til Klosterhedens Skovdistrikt (se S. 495). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Lemvig til Ringkjøbing og Vem-Lemvig Banen.
Fladeindholdet 1896: 6240 Td. Ld., hvoraf 1663 besaaede (deraf med Rug 461, Byg 70, Havre 621, Spergel 28, Blandsæd til Modenhed 150, Grøntf. 122, Kartofler 103, Rodfr. 102), Afgræsn. 1872, Høslæt, Brak, Eng m. m. 776, Have 10, Skov 84, ubevokset 75, Moser 73, Kær og Fælleder 242, Heder 1200, Flyvesand 40, Veje og Byggegr. 200, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 219 Heste, 1069 Stkr. Hornkv. (deraf 556 Køer), 1111 Faar, 619 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 129 Td.; 40 Selvejergde. med 113, 56 Huse med 16 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 732 (1801: 259, 1840: 396, 1860: 417, 1890: 590), boede i 130 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomhed, 414 af Jordbr., 60 af Industri, 10 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet: Flynder Kirke (1340: Flundær, 1439: Flyndæræ) og to Skoler (søndre og nordre). Hovedgaarden Bækmark har 14½ Td. H., 352 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 10 Skov, 22 Hede og Mose, Resten Ager. Byen Bækmarksbro med Missionshus, Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 47,636 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 8039 Kr., Antal af Konti 230), Andelsmejeri, Kro, Markedsplads (Marked i April og Okt.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Kannesgd.; Puggd.; Husted, Huse; Stavnstrup., Gd. og Huse; Bodrøgel, Gd. og Huse; Brandborg, Gd. og Andelsmejeri; Gaasborg, Gd.; Store Vibholt, Fattiggaard for Bøvling-F. Komm. (opf. 1879, Plads for 20 Lemmer); Sinkbæk, Gde. og Huse; Raakjær, Gd.; Mosegd.; Ilkjær, Gd; Faare, Gd.; Flyndergde., 3 Gde. med Huse; Krogsgd.; Pøtager, Gd.; Vang, Gd.; Folbæk, Gd. og Huse; Røjgd.; Kirkegd.; Sandbæk, Gd.; Agergde., 2 Gde.; Kjærgd.; Sti, Gd.; Galmstrup, Gd.; Øgendal, Gd.; Bak, Gd.; Overmølle, Gd.; Stensbæk, Gd. med Vejr- og Stampemølle; Grønkjær, 2 Gde.; Toft, Gd.; Veje, Gd.; Flynder Vandmølle; Flynder-Ørs, Gd.; m. m.
Flynder S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 193. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren er bevaret, Syddøren og eet Vindue spores. I sen gotisk Tid er Vaabenhuset tilføjet, af Munkesten. 1809 er Korets Spidsgavl ommuret; 1878 opførtes en Klokkestol i Stedet for et ældre Taarn. Altertavle fra Midten af 17. Aarh. med et Maleri (Christus) fra 1874 af C. Schleisner. Knæfald, opsat 1747 af Chr. Linde til Bækmark og Hustru. Ottekantet Kalkstensdøbefont fra Renæssancetiden. Prædikestol fra 1630. Rester af et Epitafium over Thomas Maltesen Sehested, † 1609, Hustru Anne Lunge, † 1607, og Søn Malte Thomesen, † 1601. I Koret Ligsten med Fig. over Chr. Juel til Bækmark, † 1585, Hustru Anne Lunge, † 1607, og dennes Søster Kirstine Lunge, † 1574. Om et Vievandskar i Kirken se Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 109.
Bækmark tilhørte i Middelalderen Ribe Bispestol og kom ved Reformationen til Kronen. Som Lensmænd i Bispetiden nævnes Tøste Nielsen 1388, Christen Stenfeld 1462, Benditte Jensdatter 1476 og 1491, Markvard Juel 1494 og 1518, hans Enke Anne Viffert; som kgl. Lensmænd Bertel Juel 1539, Chr. Friis 1545 og Iver Juel 1561. Kronen mageskiftede 1574 B. til Christen Juel, med hvis Enke Anne Lunge den kom til Th. Maltesen Sehested, † 1609; disses Søn Kansleren Christen Thomesen S. — f. paa B. 17/2 1590, † 1657 — maa have overdraget den til sine Slægtninge, thi 1623 fik Major Niels Sehested, † 1627, den; hans Enke Fru Birthe Brahe († 1653) bragte den til sin 2. Mand H. Casp. v. Reibnitz, † 1635. Hendes Arvinger solgte B. 1653 til Niels Kaas, som 1682 skødede den til Oberst Morten Bartholt, † 1693, efter hvis Enkes Død 1700 hendes Søster Dorothea v. Andersen arvede B. (35 Td. H.); hun døde 1701, men havde forinden skødet den til Fru Magdalene Ranch, Enke efter Major Bøhnen, og hun skødede den 1704 med Gods (112 Td. H.) samt Ulsund med Tiender og Gods (17, 12 og 118 Td. H.) til Christen Linde til Volstrup, † 1706. Den arvedes af Sønnen Chr. L., † 1753, hvis Søn Chr. L. 1754 solgte B. med Gods (35 og 210) samt Holmgd. (40) og Krogsgd. (11 Td. H.) for i alt 36,850 Rd. til Forvalter Peter Dinesen. Han solgte 1758 B. uden Gods for 7-8000 Rd. til Simon Andrup († 1779), som 1766 skødede B. for 9900 Rd. til Anders Stigaard, der 1769 solgte B. (35 og 60 Td. H.) for 12,000 Rd. til Fr. Chr. Møller. Derefter ejedes den af J. F. Vedel (før til Gudumkl.); 1775 skødede Lieutn. L. V. Høeg til Kvistrup den til Regimentskvarterm. Peder Utzen, der ved Aukt. 1786 maatte sælge den for 10,320 Rd. til Dines Dinesen til Holmgd.; hans Enke skødede 1794 B. med Holmgd. og Krogsgd. for i alt 42,000 Rd. til Forvalter Lov, Byfoged Lindahl og Forvalter Hartmann, og 1795 solgte førstn. den til Morten Chr. Aggersborg; s. Aar skødede denne og Lindahl B. (36 Td. H.) for 7200 Rd. til Forpagter Rasm. Chr. Winther, ved hvis Aukt. 1800 den købtes for 12,000 Rd. af Niels Schack; han solgte den (27 Td. H.) 1807 for 20,150 Rd. til Generalaud. Lindahl, hvis Dødsbo solgte den 1812. Den ejedes saa af P. Bjerregaard og købtes 1824 af Justitsr., Byfoged J. Tranberg, † 1829; hans Søn Andr. Grøn T. døde 1890, og hans Søn E. A. N. Tranberg, den nuv. Ejer, købte den 1889 for 70,000 Kr. — Den nuv. Hovedbygning, af Grundmur, en Hovedfløj med to Sidefløje i 1 Stokv., stammer fra 18. Aarh. Den gamle Gaard, hvis Grave endnu ses paa de 3 Sider, bestod 1758 af 3 Fløje mod V., N. og S.; men Andrup nedbrød Vest- og det halve af Nordfløjen.
Krogsgaard solgtes 1627 af Niels Brun til Nør Dybe til Iver Juel; senere ejedes den af Morten Sehested til Holmgd., hvis Datter Lisbeth S. († 1705) 1661 arvede K., „der er udlagt til en Hovedgaard“ (16 Td. H.); den blev 1680 af Lisbeth Sehested, sl. Ant. Reedtz’, pantsat for 1500 Rd. til Christen Laursen Krarup og 1683 af Opbudsboet udlagt (17 Td. H.) til Jørgen Arenfeldt til Rugd., som 1688 skødede den til Fru Sophie Gyldenstierne, sl. Jens Sehesteds. Hendes Arvinger skødede 1731 K. (11 Td. H.) til Chr. Linde til Bækmark, og K. var i lang Tid forenet med Holmgaard (se ovfr. under Bækmark).
Flyndergaard var fordum en Hovedgaard. 1419 nævnes Væbneren Tøste Nielsen i F. og Fru Inger, 1471. Jep Mortensen Kruse, 1492 og 1514 Mikkel Krag (som hørte til Familien Kid), 1547 Mads Juel, 1561 Bernt Angeldrup. 1651 skødedes den af Fru Birgitte Brahe til Bækmark til Sophie Jørgensd. Rosenkrantz, hvis Fader 1653 solgte den til Niels Kaas til Bækmark.
Paa Bækmarks Mark nær ved Landevejen staar et vistnok tidligt middelalderligt Granitkors (se Vignetten S. 477), 2 Al. højt over Jorden, Korsarmenes Længde 18 T., uden Indskr. eller Udhugninger. Sagnet vil vide, at en hvid Jomfru, som spøgede paa Bækmark, er manet ned her.
I Flødhøj paa Sandbæk Mark fandtes 1863 en Egekiste fra Broncealderen (se V. Boye, Egekistef., S. 21), hvori en Broncedolk, Tøjstykker m. m.
Møborg Sogn omgives af Annekset Nees, Flynder, Rom og Gudum Sogne samt Hjerm Hrd. (Asp, Bur, Vem og Gjørding S.), fra hvilket det skilles ved Damhus Aa. Kirken, mod S., ligger henved 2½ Mil S. S. Ø. for Lemvig og 2¼ Mil V. N. V. for Holstebro. De i Midten noget højtliggende og bakkede (Bavnehøj, 144 F., 45 M., med trig. Station), i øvrigt lavtliggende og jævne Jorder ere overvejende sandede, dels med Ler, dels med Grus til Underlag. I den nordl., østl. og vestl. Del findes store Hede- og Mosestrækninger. I den østl. Del noget af Klosterhedens Skovdistrikt (se S. 495). Mod V. have ligget flere Hedesøer, som Vindbjærg Sø og Birk Sø. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Lemvig til Ringkjøbing og Vem-Lemvig Banen.
Fladeindholdet 1896: 9009 Td. Ld., hvoraf 1737 besaaede (deraf med Rug 456, Byg 94, Havre 620, Boghvede 16, Bælgsæd 6, Spergel 72, Blandsæd til Modenhed 140, Grøntf. 62, Kartofler 142, andre Rodfr. 128), Afgræsn. 1780, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1068, Have 18, Skov 408, ubevokset 509, Moser 287, Kær og Fælleder 292, Hegn 8, Heder 2721, Veje og Byggegr. 148, Vandareal m. m. 33 Td. Kreaturhold 1898: 253 Heste, 1148 Stkr. Hornkv. (deraf 638 Køer), 1326 Faar, 585 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 141 Td.; 36 Selvejergde. med 109, 114 Huse med 31 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 941 (1801: 268, 1840: 454, 1860: 601, 1890: 857), boede i 190 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomhed, 670 af Jordbr., 56 af Industri, 6 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 65 vare under Fattigv.
I Sognet: Møborg Kirke (1340: Møthburgh, 1492 og 1503: Mødborg og Myøborg), Præstegd., Forsamlingshus (opf. 1894), 3 Skoler (Hovedskolen ved Kirken, vestre og nordre) og Mølle. Hovedgaarden Nørre Holmgaard har 15 Td. H., 483 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 128 Plantage (Holmgd. Pl., anl. 1900), Resten Ager. Stovgde., 2 Gde.; Rødemølle, Gd.; Kattenhøj, Gd.; Nørmark Huse; Nordenbjærg, Gd.; Overgd.; Bossen, 2 Gde.; Bossenhede, Gd.; Stenbro, Gd.; Vejhuse; Aabjærggd. med en 100 Td. Ld. stor, 1876 anlagt Plantage; Smørpøt, Gd.; Kikkenborg, Hus; Grebsgd.; Torp, Gde. og Huse; Kræmmergd.; Kvolsbæk, 3 Gde. og Huse; Krarup, 3 Gde.; Østerby, 3 Gde. og Huse; Søndergd.; Donskjær, Huse; Hyldal, 2 Gde. og Huse; Amstrup, Gd.; Mosetoft, Gd.; Skrædergde., 3 Gde; Aagd. (før Møborggd.); m. m.
Møborg S., en egen Sognekommune, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 194. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Den halvrunde Korbue har ornamenterede Kragbaand (se Løffler, Kirkeb. S. 18). Norddøren er bevaret; to Vinduer ses tilmurede. I sen Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af raa Granit og Munkesten. Ved Skibets Nordside lod Familien Sehested opføre et Gravkapel, men det blev nedbrudt 1810-20. Vaabenhuset er nyere. Altertavle fra omtr. 1700, hvorpaa en Marmorplade med Christus og Apostlene, og ny Altertavle med et Maleri (Christus og Børnene) af C. Toft fra 1856. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som den gamle Altertavle. I Vestenden et Pulpitur fra 1663. Klokke fra 1509. I Koret Epitafium med et oliemalet Billede af Præst Jens Mortensen, † 1695, med Hustru og Børn. Under Gulvet i Skibet mod Syd, hvortil en Aabning i Kirken fører ned, staa Sten over: Malte Juel til Holmgd., † 1508, og Hustru Marine Pedersd. (Lange), Jens Thomesen (Sehested), † 1555, og Hustru Anne Juel, Malte Jensen (Sehested), † 1592, og Hustru Sophie Bille, Claus Maltesen Sehested, † 1612, og Hustru.
Nørre Holmgaard.
Nørre Holmgaard eller Holmgaard tilhørte 1440 Anders Pig, senere Malte Juel, † 1508, hvis Fader Jens J. alt skrev sig til Møborg, og kom ved hans Datter Anne Juels Giftermaal til Jens Thomesen (Sehested) til Højriis († 1555), derefter deres Søn Malte Jensen, der tilkøbte meget Gods, hans Søn Steen S., † 1611, dennes Broder Claus S., † 1612, dennes Søn Jens S., † 1628, hans Broder Mogens S., † 1657, dennes Søn Jens S., † 1698, hvis Enke Sophie Gyldenstierne døde paa H. 1730. Hendes Arvinger skødede 1731 H. med Tiender (40 og 20 Td. H.) med Krogsgd. m. m. til Chr. Linde til Bækmark, hvis Søn af s. Navn ved Aukt. 1754 solgte H. samt Krogsgd. med Tiender og Gods for 36,850 Rd. til Forvalter Peder Dinesen, hvis Dødsbo 1763 skødede H. for 17,000 Rd. til hans Enke Mette Christiane Rømer († 1775) og hendes 2. Mand Jak. Joh. Colding († 1774), hvis Arvinger 1776 solgte H. for 25,000 Rd. til Dines Pedersen Dinesen († 1794); hans Enke skødede 1794 H. og Bækmark (36 Td. H.) for 42,000 Rd. til Forvalter Lov, Byfoged Lindahl og Forvalter Hartmann, af hvilke sidstn. frafaldt sin Andel, medens Lov 1795 afstod sin Halvpart i H. og Bækmark til Morten Chr. Aggersborg i Lemvig, som 1797 skødede H. for 1362 Rd. (!) til Landvæsenskommissær H. J. Lindahl, der 1798 skødede H. med Krogsgd., Tiender og Gods (34, 11, 20 og 46 Td. H.) for 17,061 Rd. til Christen Aggersborg, Forvalter Jørgen Donnerup og Knud Møller. Disse skødede den 1808 for 17,990 Rd. til Kammerrd. Tetens i Viborg, Kapt. Schønau og Exam. jur. N. Schønau til Kjølbygd., hvilke s. Aar solgte den for 13,100 Rd. til Christen Wolder. Derpaa ejedes den af Math. Nødskov, som c. 1854 solgte den til Grosserer H. L. Danchell († 1871); den kom saa i Hænderne paa Spekulanter, Brixen og Jørgensen, under hvilke den helt forfaldt, indtil den overtoges af Mægler Hoskjær, som 1861 solgte den for 26,000 Rd. til Grosserer A. N. Hansen († 1873), som atter bragte den paa Fode; Sønnerne (Højesteretsagf. Oct. H. og Lieutn. V. H.) solgte den 1877 til P. Kjær, der frasolgte 7-800 Td. Ld. Hede og Mose og 1880 solgte H. til M. N. Holm, og han solgte den 1882 til V. Reichert; 1887 overtoges den af Restauratør Ditl. Hansen i Kbh., som 1889 solgte den for 115,000 Kr. til den nuv. Ejer, G. E. Eriksen. — Den nuv. Hovedbygning, i Villastil med et Taarn, er opf. 1888 efter en Brand. Det tidligere, c. 100 Aar gamle Stuehus, straatækt i 1 Stokv., staar endnu, men benyttes ikke til Beboelse. Den ældste Gaard laa paa en Holm i Engene, men blev efter en Brand 1589 opf. paa det Sted, hvor nu Haven ligger, omgiven af de gamle Grave og Volde. H. bestod 1769 af 4 Fløje, hvoraf den ene var grundmuret, med et Taarn; den blev nedbrudt i Beg. af 19. Aarh.
Ved V.-Bossen er der fredlyst tre anselige Gravhøje, ved Bossenhede en og ved Nordenbjærg en.
Nees Sogn, Anneks til Møborg, omgives af dette og Bøvling Sogne, fra hvilket det skilles ved Indfjorden, Tang Sø og Flynder Aa, Hjerm Hrd. (Gjørding S.), hvor Grænsen paa et Stykke dannes af Damhus Aa, og Nissum Fjord (Bøvling Fjord). Kirken, mod N., ligger 2¼ Mil S. S. Ø. for Lemvig. De lavtliggende, jævne Jorder ere overvejende skarpsandede, nogle Steder dog muldsandede; mod Ø. og i Midten store Hede- og Mosestrækninger med smaa Søer, deriblandt Bedsø.
Fladeindholdet 1896: 6046 Td. Ld., hvoraf 1264 besaaede (deraf med Rug 335, Byg 89, Havre 475, Boghvede 12, Bælgsæd 6, Spergel 67, Blandsæd til Modenhed 87, Grøntf. 14, Kartofler 122, andre Rodfr. 55), Afgræsn. 1474, Høslæt, Brak, Eng m. m. 884, Have 16, Skov 119, Moser 81, Kær og Fælleder 21, Hegn 9, Heder 2075, Veje og Byggegr. 70, Vandareal m. m. 26 Td. Kreaturhold 1898: 185 Heste, 873 Stkr. Hornkvæg (deraf 445 Køer), 1170 Faar, 449 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 121 Td.; 34 Selvejergde. med 106, 74 Huse med 15 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 726 (1801: 274, 1840: 467, 1860: 576, 1890: 699), boede i 136 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomhed, 477 af Jordbr., 5 af Fiskeri, 103 af Industri, 9 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 39 af deres Midler, og 39 vare under Fattigv.
I Sognet: Nees Kirke (1340: Neæs), Nees Skole og Skalstrup Skole. Hovedgaarden Ulsund (Ulvsund) har 16 Td. H., 566 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 266 Hede og Mose, Resten Ager. Ørnskov, Huse; Ulsundby, Huse; Grønsmølle, Gd.; Knæverholm, Gd.; Ulsundhede, Huse; Vestergd.; Nørager, Gd.; Bjærgegde., 2 Gde. og Huse; Vester-Nees, Gd.; Bække, 2 Gde.; Gade, Gd. og Huse; Sundgd.; Kirkebygde., 3 Gde. og Huse; Lykke, Gd.; Agersende, Gd. og Huse; Sakskjær, 2 Gde. og Huse; Gammeltoft, Huse; Sandbæk, 2 Gde. og Huse; Hedehuse; Harpøt, Gd.; Nørbygde., 2 Gde. og Huse; Havgd.; Frostesgd.; Fjordside, Gd.; Jørgensgd.; Ballesig, 2 Gde.; Rimmen, Huse; Skavhede, 2 Gde.; Graakjær, 2 Gde.; Yderste Huse; m. m.
Nees S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 195. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men nu staa kun de Partier tilbage, hvor Skib og Kor støde sammen, medens det øvrige hidrører fra en, af de gamle Kvadre, raa Granit og smaa Mursten raat udført Ombygning, vistnok midt i 17. Aarh., ved hvilken Koret gjordes betydelig længere og Muren mellem Kor og Skib nedbrødes. Vaabenhuset er af Bindingsværk. Altertavle fra Chr. IV’s Tid med et Maleri (Christus) fra 1857 af P. Hansted. Alterstager fra 1630, skænk. af Dorothea v. Andersen, Klosterjomfru i St. Hans Kloster ved Slesvig († 1636). Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer m. m. Prædikestol fra 1715. Anselig Lysekrone, skænk. 1730 af Chr. Linde til Bækmark. Nyt Krucifiks. Chr. Linde og Hustru ere begr. under Gulvet.
Ulsund tilhørte i 16. Aarh. Familien Grøn (Christen Grøn 1511, Erik G. 1525, Jens G. 1560), derpaa Erik Skram, hvis Enke Anne Vind 1624 solgte U. til Claus v. Andersen, † 1632, hvis Søn Hans Jørgen v. A. døde 1655, hvorefter U. tilfaldt hans Søster Cathrine v. A., der bragte den til sin Mand Oberst Morten Bartholt til Bækmark, med hvilken Gaard U. var forenet til 1761, da Christen Linde ved Aukt. solgte den (28, 6 og 209 Td. H.) for 16,500 Rd. til Peder Harpøth, † 1777, hvis Søn Christen H. døde 1830, hvorpaa Godset frasolgtes og U. købtes af P. U. Lind, † 1859, efter hvis Enkes Død 1869 den blev solgt til Chr. Schmidth. Han solgte den 1884 for 105,000 Kr. til et Konsortium, som 1887 solgte den for 60,000 Kr. til S. Høy, og han solgte den 1894 for 70,000 Kr. til S. Chr. Schmidt, som 1902 solgte den for s. Sum til C. Pedersen Østerby. — Den nuv. Hovedbygning er opf. efter en Brand 1890 i 1 Stokv. med 2 Fløje; den tidligere Bygning, ligeledes med 2 Sidefløje, var opf. 1769.
Nørager ejedes 1536 og 1547 af Jens Grøn og blev 1581 af Bertel Munk solgt til Malte Jensen Sehested til Holmgd.; 1690 frasagde Morten Bartholt til Bækmark N. dens Frihed. 1704 blev N. (11 Td. H.) af Magdalene Ranch, sl. Major Bøhnens, skødet til Peder Bie, Præst i Bøvling († 1725), som 1714 skødede N. for 1100 Rd. til Chr. Linde til Bækmark.
Karine Hiulsdatter i Nees nævnes 1477. — Paa Sundgaard boede 1654 Fru Karen Qvitzow, Hans Jørgen v. Andersens Enke fra Ulsund, 1664 og flg. Aar Fru Ingeborg Lange, Enke efter Otto Qvitzow.
Gudum Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Fabjærg og N.-Nissum Sogn, Limfjorden (Nissum Bredn.), Resen Sogn, Hjerm Hrd. (Favsing og Asp S.), Møborg og Rom Sogne. Kirken, mod N., ligger over 1¼ Mil Ø. S. Ø. for Lemvig. De i den østl. Del højtliggende og bakkede (Raabjærg, 216 F., 68 M.), mod S. skraanende og jævne Jorder ere mod N. lermuldede, i den sydl. Del sandede. I den nordøstl. Del løber Klostermølle Aa ud til Limfjorden. Den sydl. Del optages for største Delen af Klosterhede, hvor det meste af Klosterhedens Skovdistrikt (se ndfr.) ligger. Gennem den nordl. Del gaar Landevejen fra Lemvig til Struer og Oddesund.
Fladeindholdet 1896: 12,397 Td. Ld., hvoraf 2356 besaaede (deraf med Rug 344, Byg 233, Havre 951, Bælgsæd 6, Frøavl 7, Blandsæd til Modenh. 267, Grøntf. 56, Kartofler 67, andre Rodfr. 424), Afgræsn. 1592, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1340, Have 30, Skov 1841, ubevokset 2729, Moser 247, Kær og Fælleder 400, Heder 1635, Stenmarker 41, Veje og Byggegr. 177, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 373 Heste, 1665 Stkr. Hornkvæg (deraf 784 Køer), 1396 Faar, 1005 Svin og 43 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 271 Td.; 64 Selvejergde. med 245, 61 Huse med 23 Td. Hrtk. og 63 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1147 (1801: 465, 1840: 698, 1860: 783, 1890: 1004), boede i 219 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 59 levede af immat. Virksomh., 670 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 119 af Industri, 15 af Handel, 45 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 50 vare under Fattigv.
I Sognet: Gudum Kirke (1268: Guthum); Missionshus (opf. 1897); Præstegaard; 4 Skoler (vestre, østre, nordre og Hestbæk Skole); Aasbjærg Fattiggaard (opf. 1868, Pl. for 31 Lemmer); Sparekasse (opr. 1885; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 45,118 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2609 Kr., Antal af Konti 226). Hovedgaarden Gudumkloster har 21½ Td. H., 550 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 300 Plantage og Græsningsjord, Resten Ager; 3 Huse. Rimmer, Gd., Kro; Rimmerhuse, ved Landevejen; Surkjær, 2 Gde.; Trabjærg, 2 Gde.; Trabjærggde., 2 Gde.; Bedsted, Gd.; Østergd.; Aamølle, Vandmølle ved Klostermølle Aa; Tangsgd.; Bjerrum, 3 Gde. og Huse; Højbjærg, Gd.; Bredal, 2 Gde.; Havskov, Gd. (8½ Td. H.); Hvistendal (1444: Hvidsteendall), Gd.; Hornshøj, Gd.; Krøjkjær, Gd.; Vium, 5 Gde. og Huse; Krogsgde., 3 Gde. (hvoraf 1 paa 9 Td. H.); Lind, 3 Gde.; Skov, Gd.; Skovgd.; Tang, 4 Gde.; Borre, Huse; Klostermølle, Vandmølle, Gd. og Forsamlingshus (opf. 1899); Fiskbæk, 3 Gde.; Skodborg, 4 Gde., Købmandshdl.; Gudumbro, Huse; Lillelund, Gd.; Ørvejle, Gd. og Huse; Sivekjær, Gd.; Serup, Gd.; Hedegd.; Skodborg Huse; Iversminde, Gd.; Hestbæk, 2 Gde.; Fruerhøj, Skovfogedhus; Plantørboliger, m. m.
Gudum S., en egen Sognekommune, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 211. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, der har været sammenbygget med Gudum Kloster (se ndfr.), maa formodes oprindelig at have været en af Kampestenskvadre opf. Bygning, men af denne er nu kun en Tympanon, en Del Kvadre og Døbefonten bevaret. Den nuv. Kirke er opf. i 2. Halvdel af 15. Aarh. (omtr. 1484) og bestaar af en aflang-firkantet Bygning, af Munkesten. Den har vistnok oprindl. haft 5 Hvælvinger, som senere afløstes af et fladt Bjælkeloft, ligesom Kirken før en Brand 1631 havde Taarn. Af de oprindl., spidsbuede Vinduer ses 4. Indvendig i Kirkens østl. Del findes 4 anselige, til Røgelse og Vievandskar bestemte Rum. Begge de oprindl. Døre ere tilmurede. Ved Midten af 17. Aarh. er der til Kirkens Sydmur føjet en hvælv. Tilbygning, under hvilken findes lukkede Begravelser. Et lille Vaabenhus, ved Kirkens Vestgavl, er fra nyeste Tid. Udsk. Altertavle i rig Renæssancestil fra 1640, med Fremstilling af Nadveren i Midtpartiet og Evangelister og Apostle ved Siderne. Kalken er 1557 forbedret med 15 Lod af Klosterets Forstander Malte Sehested og bærer desuden Erik Ottesen (Rosenkrantz’s) Navn og Vaaben; den er 1768 yderligere forbedret af Jens Wandborg de Stiernhielm. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1621. I søndre Tilbygnings Østvæg er indsat en Ligsten fra 2. Halvdel af 15. Aarh. over Palle Juel til Udstrup, Befalingsmd. paa Bøvling. I Skibet Ligsten fra 1683 over Poul Eliæsøn, Ridefoged paa Holmgd. m. m., med Hustru og hendes 2. Mand, Hr. Morten, med deres Figurer. Pulpitur med Stiernhielms Vaaben og Aarst. 1767.
Hovedgaarden Gudumkloster har Navn efter det Nonnekloster af Benediktinerordenen, der har ligget her. Stifter og Grundlæggelsesaar ere ukendte; men Kl. maa være ældre end 1268, thi da betænktes det i et Testam. I det hele vides ikke meget om det udover Godshistorien. Oprindl. synes det at have ligget S. for det nuv. Gudumklosters Gaardsplads i en ejendommelig Aadal (i Dalen N. for Aaen er der i ældre Tid oppløjet Sten); først 1484 flyttedes det op paa den dav. Præstegaards Grund og knyttedes sammen med Gudum Kirke, saaledes at denne, der hidtil havde været Sognekirke, nu blev Klosterkirke. 1466 eller mulig lidt tidligere indførtes efter Nonnernes Ønske en strængere Ordensregel, en Reform, som Ribebispen Henrik Stangeberg († 1465) som Klosterets foresatte stadig havde modsat sig; Nonnerne havde endog 1459 maattet anmode Paven om. at det maatte blive overdraget nogle af Landets Prælater at beskytte dem mod Biskoppen. I Spidsen for Klosteret stod en Priorisse, medens en Prior (oftest en verdsl. Adelsmand) forvaltede Jordegodset og sørgede for Nonnernes Underhold. Til at besørge Gudstjenesten var der nogle Præster, og det er aabenbart til dem, der sigtes i et af Peder Syv optegnet Ordsprog om en skinhellig Hykler: „Han er saa hellig som en Gudummunk“. Klosteret ejede det meste af Gudum Sogn foruden en Del Gods i de omliggende Hrdr.; 1439 fik det Patronatsret til N.-Nissum Kirke, 1494 til Fabjærg Kirke. Ved Reformationen inddroges Klosteret under Kronen, der 1537 forlenede det til Jens Thomesen Sehested til Holmgd. og senere til Sønnen Malte S., Iver Munk, Otte Emiksen og Axel Brahe; dog vedbleve Nonnerne en Tid at have deres Underhold i Klosteret; endnu 1572 var der 3 tilbage. Fra 1585 blev det henlagt til Løn for en af Landsdommerne; 1670 lagdes det ind under Ryttergodset; fra 1683 forestod Gabriel Grubbe Gudumkl. Ved Ryttergodsets Salg blev G. (23, i alt 162 Td. H.) købt 1717 for 8499 Rd. af Kapt. Andr. Rask, hvis Arvinger, deribl. Major Andr. R., 1732 skødede G. med Tiende, Møllesk. og Gods (23, 28, 10 og 207 Td. H.) til Forpagter Mads Staby († 1756), som 1751 skødede den til Svigersønnen J. Fr. Vedel († 1800), og han solgte den til Præsten Lars Jelstrup, som 1762 skødede den med nogle Huse til Christen Olesen († 1784). Derefter gik den fra Fader til Søn: Iver O., † 1832, Christen O., † 1854, Iver O., † 1902, og den nuv. Ejer P. Olesen, der overtog den 1882 for 180,000 Kr. — Af Klosterbygningerne findes, naar undtages Kirken, intet Spor. Aar 1624 gaves Tilladelse til at nedbryde det gml. Bryggers- og Bagerhus for dermed at forbedre de andre Huse, og 1631 brændte en Del af Klosteret, hvorefter Lensmanden Laurids Belov 1656 paa Kongens Befaling opførte en ny trefløjet Hovedbygning, til hvilken Kirken ligesom før sluttede sig som 4. Fløj, mod S. (en Tegn. fra ca. 1670 findes hos Resen; i en Synsforretn. af 1710 omtales Bygningerne). Den nuv. Bygning, i samme Længderetn. som Kirken, med en Fløj ved Østenden, i 1 Stokv., er opf. af Christen Olesen i 18. Aarh.; i Haven N. for Bygningen kan endnu ses, hvor Klosterhaven har ligget.
Surkjær har været en Hovedgaard, der 1549 ejedes af Væbneren Anders Spend. — Trabjærggaard har været en Hovedgd., der 1493 ejedes af Jep Christensen, 1496 af Hans Olufsen, der førte Slægten Galskyts Vaaben og efterlod T. til sin Svigersøn Niels Spend, hvis Søn Jens S. ejede den 1553; 1616 ejedes den af Fru Karen Nielsdatter og 1619 af Jmfr. Edel Rytter. — Østergaard har været en Hovedgd., der c. 1400 ejedes af Peder Nielsen, c. 1450 af Hans og Malte Krabbe, 1580 af Christen Juel, der 1574 fik den ved Mageskifte med Kronen. — I Tangsgaard nævnes 1440 Jens Persen Hjul; 1486 tilhørte Gaarden Gudum Kloster; endnu 1661 hørte den under Gudumkl. — Skodborggaard, efter hvilken Herredet har Navn, og hvor Herredstinget holdtes vistnok til Beg. af 17. Aarh., gav Albert og Anders Glob 1504 til Gudum Kl.
Ved Lind har ligget en Voldplads, Trælborg (nævnt i Præsteberetn. 1638), der nu er udjævnet; den var mod N. begrænset af en Dal, ligeledes mod Ø. og V. af naturlige Lavninger, medens der mod S. havde været en Grav; der er ikke fundet Spor af Murværk. — Paa en Høj paa Grænsen af Fabjærg Sogn har der i Middelalderen staaet et Stenkors. — I Dalen neden for Gudumkloster har der været en hellig Kilde, Vor Frue Kilde. Desuden skal der have været Sundhedskilder ved Tangsgde., ved Østergd. (Ravnskilde), Trabjærggde. (Skovkilde) og Viumgd. (Plumkilde), alle nævnte 1638.
Ved Havskov er der fredlyst 3 anselige Gravhøje, ved Sønder-Tang 2, ved Tangsgde. 2 og ved Gudum Præstegd. 4, deribl. den anselige Kongshøj. — Paa Hestbækgaard Hede ligger en utallig Mængde smaa Tuer, Holmgaards Knopper, til Dels af Form som Gravhøje. Sagnet vil vide, at en engelsk Hær er begravet her; men Tuerne ere kun naturlige Sandflugtsdannelser.
Klosterhedens Skovdistrikt, der ligger i Rom, Lomborg, Flynder, Møborg, Gudum, Fabjærg og Resen Sogne, bestaar af Klosterhedens og Kronhedens Plantager, der paabegyndtes 1880 og tils. udgøre 11,191 Td. Ld., hvoraf dog i 1902 kun c. 4670 vare beplantede.
Fabjærg Sogn, Anneks til Gudum, omgives af dette, N.-Nissum, Nørlem og Rom Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 1 Mil S. Ø. for Lemvig. De højtliggende, nogle Steder bakkede Jorder, med Affald mod S., ere dels lerede, dels muldede med leret Underlag, dels skarpsandede med Sand til Underlag. I den sydl. Del ligge Hedestrækninger, hvoraf en Del hører til Klosterhedens Skovdistrikt (se ovfr.).
Fladeindholdet 1896: 6096 Td. Ld., hvoraf 1541 besaaede (deraf med Rug 249, Byg 90, Havre 600, Spergel 8, Blands. til Modenh. 271, Grøntfoder 28, Kartofler 29, andre Rodfr. 263), Afgræsn. 891, Høslæt, Brak, Eng m. m. 873, Have 14, Skov 397, ubevokset 1473, Moser 24, Kær og Fælleder 19, Heder 706, Veje og Byggegr. 142, Vandareal m. m. 14 Td. Kreaturhold 1898: 246 Heste, 1259 Stkr. Hornkvæg (deraf 549 Køer), 741 Faar, 605 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 190 Td.; 39 Selvejergde. med 157, 62 Huse med 27 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 700 (1801: 402, 1840: 559, 1860: 548, 1890: 603), boede i 134 Gaarde og Huse: Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomh., 469 af Jordbr., 37 af Industri, 37 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet: Fabjærg Kirke, to Skoler (nordre og søndre), Nygaard Fattiggaard (opf. 1891, Pl. for 16 Lemmer), Forsamlingshus (opf. 1902). Fabjærgbol, Gd.; Toft, Gd.; Kviesgde., 2 Gde. og Huse; Kjærgd.; Nørgde., 2 Gde. og Huse; Havreballe, 2 Gde.; Ørvejle, Gd.; Korslund, Gd.; Hyldgde. 2 Gde.; Svendsgd.; Vestergde., 3 Gde. og Huse; Bloksgd.; Prebensgd. (8 Td. H.) med Andelsmejeri; Vintersgde., 2 Gde. og Mølle; Skov, Gd.; Søgd.; Børring, 2 Gde.; Pigsborg, Gd.; Lisomkjær, Gd.; Bjærg, Gd.; Nymølle, Mølle; Fruebol, Gd.; Nørredal, Gd.; Engelund, 2 Gde. og Huse; Balletoft, Gd.; Agergd.; Rottesgd.; Savmandsgd. (10 Td. H.); Fabjærgdal, Gd.; Hvirvelstoft, Gd.; Rattrup, Gd.; Sønderby, 2 Gde. med en 1900 opf. Skovridergd. for Klosterhedens Skovdistrikt; m. m.
Fabjærg S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 215. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Norddøren er bevaret; Sydd. og flere Vinduer ses tilmurede. Ved Middelalderens Slutn. tilføjedes Taarnet (senere ombygget), hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Munkesten, Koret fik Hvælving (Skibet har beholdt sit Bjælkeloft), og Vaabenhuset opførtes. Altertavlen er sammensat af Brudstykker af et Renæssancesnitværk; i Midtpartiet et Maleri (Christus med Brødet og Vinen). Romansk Granitdøbefont med kløverbladformet Kumme. Prædikestol i Renæssancestil. Tarveligt, sentgotisk Krucifiks. Klokken, med Indskr., er støbt 1504.
Kviesgaard (1487: Quessgd.) har Navn efter Adelsfamilien Qvie. 1388 nævnes Niels Qvie; Poul Qvie pantsatte Gaarden 1439 til sin Søstersøn Peder Arstsen af Ørs; senere nævnes Jes Qvie, efter hvis Død Christen Pedersen skødede den til Niels Clemmentsen, der senere havde den i Forlening af Kronen. Sophie Brahe til Bækmark skænkede 1647 Kviesgaard til sin Søsterdatter Jmfr. Karen Ejlersd. Quitzow; 1683 var den beboet af Bønder.
Ved Savmandsgd. er der fredlyst 9 store Gravhøje, ved Bloksgd. 7 og ved Sønder-Agergd. 1. — Ved Vestergde. har der været en (1638 nævnt) hellig Kilde.
Resen Sogn omgives af Annekset Humlum, Limfjorden (Nissum Bredn.), Gudüm Sogn og Hjerm Hrd. (Favsing og Ølby S.), fra hvilket det til Dels skilles ved den inddæmmede Vig Kilen. Kirken, mod S., ligger c. 2 Mil Ø. S. Ø. for Lemvig og ½ Mil V. for Struer. De ikke meget højtliggende, noget bakkede Jorder ere dels lerede, dels sandede Muldjorder. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Struer til Lemvig og Oddesund samt, i Sydøsthjørnet, Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 4267 Td. Ld., hvoraf 1448 besaaede (deraf med Rug 253, Byg 118, Havre 494, Boghvede 4, Blands. til Modenh. 274, Grøntf. 10, Kartofler 68, andre Rodfr. 226), Afgræsn. 942, Høslæt, Brak, Eng m. m. 626, Have 22, Skov 32, ubevokset 363, Moser 166, Kær og Fælleder 155, Heder 380, Stenmarker 39, Veje og Byggegr. 87, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 215 Heste, 997 Stkr. Hornkv. (deraf 512 Køer), 961 Faar, 262 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 172 Td.; 43 Selvejergde. med 151, 72 Huse med 21 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 771 (1801: 423, 1840: 510, 1860: 615, 1890: 751), boede i 155 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomhed, 541 af Jordbr.. 5 af Gartneri, 5 af Fiskeri, 109 af Industri, 4 af Handel, 30 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Resen Kirke, Skolen (ved Gaarden Rotborg), Præstegd. og Marslund Fattiggaard, for R.-Humlum Komm. (opf. 1872, Pl. for 16 Lemmer). Toftum, 2 Gde. (en paa c. 9 Td. H.) og Huse; Kokholm, 2 Gde. og Huse; Kjærgaardsig, Gd.; Mattrup, Gd.; Hyldtoft, Gd.; Pilgd.; Bonnesig, Gd.; Makholm, 3 Gde. og Huse; Bæk, Gd. med Vandmølle; Hedegde., 2 Gde.; Dalgd.; Havgd. med Huse; Damgd.; Bjærgegd.; Store-Hedegd.; Esthave, Gd.; Rotborg, Gd.; Lille-Humlum, 3 Gde. og Huse; Langagergd.; Frisenborg, Gd.; Ellebæk, Gd. og Huse; Resenby, Gd.; Resenborg, Gd. (11 Td. H.); Østerstgd.; Kikkenborg, Gd.; Drosvad, Gd.; Ørgd.; m. m.
Resen S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s Jurisdiktion (Lemvig) og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 212. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Resenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Gravkapel mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Norddøren er bevaret; Sydd. og eet Vindue ses tilmurede. I sen gotisk Tid synes Skibet at være blevet forkortet i V., hvorefter et (senere nedbrudt) Taarn, der skal have været rundt, opførtes her, Koret fik Hvælving (Skibet har beholdt sit Bjælkeloft), og Vaabenhuset opførtes. Gravkapellet blev i Beg. af 18. Aarh. tilføjet af Jens Wandborg, men 1848 afkortet betydeligt mod S., og Kisterne nedsænkedes paa Kirkegaarden. 1792 lod Præsten Chr. Rosenberg og Hustru det nuv. smalle Taarn (eller Klokkestabel) med Spir, hvis Forside er helt aaben, tilføje. Korets Spidsgavl er ommuret med Mursten; 1880 omsattes Kvadrene paa Skibets Sydside, 1884 opførtes Vaabenhuset fra nyt af Granitkvadre med Kamme af røde Mursten. Altertavle i Renæssancestil fra 2. Halvdel af 17. Aarh., med et nyt Maleri (Christus) af P. Hansted. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Beg. af 19. Aarh. I Gravkapellet et godt udsk. Krucifiks fra seneste katolsk Tid (Korset er nyt), samt Ligsten over Præsten Poul Hansen, † 1600, Fader til Biskop Hans Resen, † 1638, som er født her 1561. — Paa Kirkegaarden findes Ligsten over ovenn. Præst Rosenberg († 1812) og Hustru.
Ørgaard ejedes 1542 af en Fru Mette (Friis, g. m. Mogens Kaas), 1567 af Jens Kaas, dennes Søn af s. Navn, sidstnævntes Sønner Thomes og Mogens K., der formodentlig solgte den til Gunde Rostrup. Han solgte den 1630 til Erik Lunov, som 1632 afhændede den til Fru Ingeborg Parsberg.
Kokholm har været en Hovedgaard, som i 15. Aarh. ejedes af Peder og Christen Krabbe, 1458 af Chr. Stenfeld, 1467 af Eiler Juel, hans Enke Kirstine Stenfeld 1499 og 1510, Bertel Juel 1539, Jens Grøn, g. m. Bertel Juels Enke Johanne Skram, 1549, 1636 Erik Krabbe, der da pantsatte den til Gunde Lange, 1638 var den beboet af en Bonde. — Anders Lauridsen til Toftum nævnes 1561.
Ved Resenborg er der fredlyst 2 store Gravhøje, ved Vestergd. 2, ved Toftum 2 og ved Bonnesig 1.
Humlum Sogn, Anneks til Resen, omgives af dette og Limfjorden (Nissum Bredn., Oddesund, Venø Sund, Struer Bugt og den inddæmmede „Kilen“, se S. 527), i hvilken Grisetaa Odde skyder ud mod N. og Askjær Odde mod Ø. Kirken, midt i Sognet, ligger over 2 Mil Ø. S. Ø. for Lemvig og ½ Mil N. N. V. for Struer. De højtliggende, bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Lemvig til Struer og Oddesund og Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 2648 Td. Ld., hvoraf 1066 besaaede (deraf med Rug 135, Byg 116, Havre 387, Blandsæd til Modenh. 185, Grøntf. 18, Kartofler 33, andre Rodfr. 189), Afgræsn. 594, Høslæt, Brak, Eng m. m. 509, Have 18, Skov 25, Moser 13, Kær og Fælleder 111, Hegn 8, Heder 172, Stenmarker 69, Veje og Byggegr. 63 Td. Kreaturhold 1898: 152 Heste, 795 Stkr. Hornkv. (deraf 437 Køer), 725 Faar, 573 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 136 Td.; 28 Selvejergde. med 123, 42 Huse med 13 Td. Hrtk. og 41 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 785 (1801: 303, 1840: 344, 1860: 400, 1890: 654), boede i 149 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 61 levede af immat. Virksomh., 343 af Jordbr., 6 af Gartneri, 46 af Fiskeri, 86 af Industri, 14 af Handel, 54 af Skibsf., 26 af forsk. Daglejervirks., 11 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet: Humlum Kirke, ved Landevejen, Skole og Sparekasse for Resen-H. Komm. (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 54,002 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2899 Kr., Antal af Konti 319). Oddesund-Syd, paa Grisetaa Odde, med Jærnbane- og Telegrafst. samt Dampfærgehavn (12 F. Vand, to Mole- og to Ledefyr; se IV S. 206 og 297; paa Vestsiden af Odden er en lille Baadehavn, som nu er tilsandet); Pinen, Gd., før Kro og Færgested med Overfart over Oddesund (egentlig „Oddesund Hus“; Navnet har den faaet af rejsende, for hvem Pinen blev for lang); Nørbak, Gd.; Hovedgaarden Vejbjærggaard (9 Td. H., 180 Td. Ld.); Skov, Gd.; Gottrup, Gd.; Kjær, Gd.; Tagaard (1483 og langt senere „Tagvad“); Nørgd. med Huse; Bredalsgde.; Bassidal, Gd.; Humlum Stationsby med Missionshus (opf. 1886), Andelsmejeri, Kro, Jærnbane- og Telegrafst.; Ørskov, Gde.; Gadegd. med Mølle; Brunsgd. med Mølle; Ryttersgd.; Klostergd.; Bramstrup, Gd.; Bjærg, Gd.; Vognsgd.; Kirkeby, Gd.; Ø.- og S.-Pallesgd.; Store Lund, Gd.; Sønderbak, Gd.; Brejnholt, Gd. med Teglværk, har 14½ Td. H., 230 Td. Ld., næsten alt Ager; Stokkendal, Gd.; Lille Hedegd.; Hovedgaarden Strandbjærggaard har 16 3/8 Td. H., 325 Td. Ld., hvoraf 243 Ager og 20 Skov; Bremdal, Gd., m. m.
Humlum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 213. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I sen Middelalder synes Skibet at være blevet nedbrudt undt. den østl. Del og paa ny opf. af raa Granit og enkelte røde Mursten. Vistnok samtidig tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Munkesten, Koret fik Hvælving, og dets Ydervægge ommuredes. Indgangen er i Sydvæggen af Taarnrummet, der er Vaabenhus. En spidsbuet Dør paa Skibets Nordside er fra Ombygningen. Altertavle i Renæssancestil fra c. 1600, restaur. 1900 af Magn. Petersen, med et nyt Maleri (Christus i Getsemane) af Anker Lund. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh. (opmalet 1709). Anselig Malmlysekrone, skænk. af Anatomen, Prof. Ib Ibsen († 1862), der er f. paa Breinholt, som Faderen, Peder I. ejede; den er ophængt til Minde om Faderen og Broderen C. L. Th. I., der faldt ved Eckernførde 5/4 1849. I den tilmur. Dør Ligsten over Jørgen Billeskov til Vejbjærggd., † 1776, og Hustru, begr. under Gulvet, ligesom Fru Berete Kaas, g. m. Jac. Krabbe til Strandbjærggd. Messehagel med Sølvkrucifiks, paa hvis Fod: P. Nygaard 1694 (Præst her, † 1719; 1694 blev han Præst i Trankebar). Klokken, uden Indskr., er vistnok fra 14. Aarh.
Strandbjærggaard, ogsaa kaldet Strandbygd., hørte i katolsk Tid til Ribe Bispestol og kom ved Reformationen til Kronen. Af Lensmænd nævnes 1457 Jep Nielsen, 1514 Christen Steen, 1563 Frands Iversen Munk. Kronen mageskiftede 1573 S. til Iver Skram (Fasti), hvis Søn Peder S. ejede den 1603, men 1613 solgte den til Anders Friis, som formodentlig har afhændet den til Oluf Munk, der ejede den 1615. Hans Enke, Sophie Høcken, bragte S. til sin 2. Mand Laurids Lunov, der ejede den 1627; 1650 ejedes den af Erik Krabbe, der maatte pantsætte den til Mogens og Gregers Høg og Fru Anne Lunge, der gjorde Indførsel i den og 1651 solgte den til Enevold Blik, som 1656 pantsatte den til sin Broder Ove Blik og 1684 solgte den til Provst Niels Poulsen Astrup († 1690). 1686 tilhørte S. Jacob Iversen Krabbe († 1727), hvis 2. Hustru Klara Marie Rønne døde 1741 (se Personalh. Tidsskr. III S. 65 flg.). 1749 solgte Mads Staby til Gudumkl. S. (12 Td. H.) for 2300 Rd. grov Kur. til Niels Sørensen Ballebye († 1767), hvis Enke Mette Olufsd. Dahl († 1791) 1769 bragte den til sin 2. Mand Søren Hansen. Derefter ejedes den af Sønnen Ole Ballebye, † 1801, og hans Enke, der 1843 overlod den til hans Søstersøn N. B. Cortuum, † 1861; hans Enke († 1889) solgte den 1876 til J. Olesen til Gudumkl., der 1880 overdrog den til Sønnen H. O., † 1891, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen, 1 Stokv., er opf. omkring 1800.
Vejbjærggaard ejedes af Biskop Iver Munk († 1539), der vistnok overlod den til sin naturlige Søn Niels Iversen, som ejede den 1580. 1625 og 1632 ejedes den af Erik Krabbe (se Strandbjærggd.), 1638 af Jmfr. Anne Sehested, senere af Chr. Rantzau til Herningsholm († 1663) og havde saa Ejer fælles med denne, indtil Dorothea Frederikke Ahlefeldt, g. m. Fr. Greve af Leiningen til Herningsholm, 1694 skødede den (11 Td. H.) til Jens Holmkjær († 1712), hvis Datter Maren bragte den til sin Mand Mogens Skov († 1729), hvorefter hun 1732 solgte V. med mere Gods til Forpagter Hans Jørgensen († 1740), hvis Slægtning Dorthe Margr. Majlund bragte den til sin Mand Jørgen Billeskov († 1776), der fik Skøde paa den 1752; Sønnen Hans B. overtog 1776 V. (11, 18 og 213 Td. H.) for 15,000 Rd. samt 3000 Rd. for Indbo og Besætning og 2320 Rd. Gæld og solgte den (11 og 4 Td. H.) 1792 for 4156 Rd. til Peter Toftum, som 1795 skødede den for 7000 Rd. til Niels Severin Munk. Senere Ejere ere Lundsgaard, P. Kræmmer, A. Christensen, Høeg til Rammegd., hans Svigersøn N. M. Petersen og Jak. Bjerre, der 1834 solgte den for 5000 Rd. til Lieutn. Th. C. Møller († 1854), hvis Søn J. C. M. overtog den 1855 for 13,000 Rd.; hans Søn P. J. V. M. overtog den 1895 for 76,000 Kr. — Hovedbygningen, 1 Stokv., er opf. 1785, forbedret med Grundmur 1847.
Svend Aagesen fortæller, at den Flaade, hvormed Knud den hellige vilde gøre Tog til England i 1085, samledes i Humla, vistnok en Vig ved dette Sogn.
Ved Kirkebygd. er der fredlyst 8 Gravhøje, ved Tagd. 4, ved Store Kjær 2 og ved Store Lund 1.
Venø Sogn bestaar af den i Limfjorden (Venø Bugt) liggende Ø Venø, skilt fra det øvrige af Herredet ved Venø Sund. Øen, der strækker sig over 1 Mil fra N., Thorsodde, til S., Venø Odde, men paa sit bredeste Sted kun er noget over 2000 Al., er 0,12 □ Mil, 6,5 □ Km. Kirken, midt paa Øen, ligger 2½ Mil Ø. for Lemvig. Paa Nordsiden skærer Klovvig ind mellem Bradserodde og Østerøre. De temmelig højtliggende, af enkelte Kløfter og Furer mod N. gennemskaarne Jorder (Forstov Bakke, 85 F., 26,5 M.) ere for en stor Del sandede med nogle Mosestrækninger. Venø Plantage, anl. 1890, er 108 Td. Ld.
Fladeindholdet 1896: 1175 Td. Ld., hvoraf 245 besaaede (deraf med Rug 57, Byg 10, Havre 83, Spergel 6, Frøavl 6, Blands. til Modenh. 43, Kartofler 25, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 102, Høslæt, Brak, Eng m. m. 111, Have 4, Skov 25, ubevokset 96, Kær og Fælleder 212, Heder 317, Stenmarker 35, Veje og Byggegr. 27 Td. Kreaturhold 1898: 31 Heste, 121 Stkr. Hornkv. (deraf 71 Køer), 340 Faar, 73 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 31 Td.; 9 Selvejergde. med 29, 10 Huse med 2 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 165 (1801: 72, 1840: 89, 1860: 104, 1890: 116), boede i 33 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 5 levede af immat. Virksomhed, 62 af Jordbr., 38 af Fiskeri, 6 af Industri, 2 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
Paa Øen: Venø By (før kaldet Vennerby ligesom Øen Vennerland; i et Dokum. 1563 kaldes Øen Vennerholm) med Kirke, Præstebolig med Skole, Missionshus og Andelsmejeri. Nørskov, 2 Gde.; Nørbygd., 2 Gde.; Vejsbjærg, 2 Gde.; Sønderris, Gd.; Nørreris, Gd.; Sønderskov, Gd. (7½ Td. H.).
Venø S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 214. Lægd. Kirken tilhører Lodsejerne.
Den meget lille Kirke (15¾ Al. lang, 6¾ Al. bred), der tidligst er opf. i 2. Halvdel af 16. Aarh., bestaar af et aflangt-firkantet Rum med Bjælkeloft, af raa Granit og, paa Hjørnerne, Munkesten. Paa Sydspidsen ses en tilmuret, fladbuet Dør. Et lille Vaabenhus er senere opf. ved Vestgavlen. Altertavlen er en Kopi fra 1882 af Prof. Dorphs: „Et er fornødent“. Kalken er 1700 skænket af Præst i Hjerm Mads Hassel og Hustru. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Midten af 17. Aarh. Series pastorum fra 1750.
Venø var tidligere Anneks til Hjerm og Gimsing, indtil Øen 1750 fik sin egen Præst, der tillige er Skolelærer.
Paa Øen findes ingen Gravhøje, men der er fundet en Del Oldsager som Vidnesbyrd om dens Bebyggelse i Oldtiden. *
