Ulvborg Herred.
| Sogne: Husby, S. 578. — S.-Nissum, S. 579. — Staby, S. 581. — Madum, S. 584. — Ulvborg, S. 585. — Raasted, S. 588. — Idum, S. 590. — N.-Felding, S. 591. — Vinding, S. 592. — Vind, S. 593. — Timring, S. 594. |
Beskrivelse af amtet fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III, bind 5 (1904):
Ulvborg Herred begrænses mod N. af Hjerm Hrd., fra hvilket det skilles ved Storaa, mod Ø. og S. Ø. af Hammerum Hrd., mod S. og S. V. af Bølling og Hind Hrdr., fra hvilket sidste det til Dels skilles ved Madum Aa, mod V. af Vesterhavet og mod N. V. af Nissum Fjord. Fra V. til Ø. er Udstrækningen c. 5, fra N. til S. mellem 1 og 3½ Mil. Den vestl. Tredjedel af Herredet, der hører til „Vesterhavsfladen“, er lavtliggende og jævn i Modsætning til den østl. Del, som er højtliggende, idet den hører til den nordvestl. Del af Skovbjærg Bakkeøen med Heldning mod N. til Storaa og med enkelte isolerede Højder, som Lærkehøj, 221 F., 69 M., og paa selve Skovbjærgbanken, som ligger i Herredets sydøstl. Del, Præstebjærg, 304 F., 95,5 M., og Tihøje, 354 F., 110 M. Jorderne ere gennemgaaende sandede, i den vestl. Del dog ret muldrige, i den østl. Del enkelte Steder lerholdige, men dog overvejende meget magre, med store Hedestrækninger; ogsaa i den vestl. Del findes Heder og Klit. En Del mindre Vandløb søge mod N. til Storaa. Skovarealet, hvortil høre Straasø Statsplantage og Husby Klitplantage, er i det hele 2663 Td. Ld. Det hører til Amtets ufrugtbare Herreder (ved Matr. gnmstl. 48 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 85,129 Td. Ld. (8,53 □ Mil, 470,7 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. var 1/1 1895 1782 Td., Folketallet 1/2 1901 7777 1801: 3742, 1840: 5009, 1860: 5835, 1890: 7289). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Hind Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Ulvborg-Hind Hrdr.’s, Hjerm-Ginding Hrdr.’s og Hammerum Hrd.’s Jurisdiktioner samt under Amtets 1. Forligskreds (Husby, S.-Nissum, Staby, Madum og Ulvborg), 4. Forligskr. (Timring) og 5. Forligskr. (de øvrige Sogne).
Ulvborg Hrd., i Vald. Jrdb.: Vlburghæreth, hørte i Middelalderen til Harsyssel, senere til Bøvling Len og fra 1660 til Bøvling Amt; se videre S. 452.
Der er i 1901-2 talt henved 970 jordfaste Oldtidsmonumenter, alle Gravhøje (Dysser og Jættestuer forekomme ikke), men et stort Antal var da sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/11 1902 vare 103 fredlyste. Næsten alle Højene findes i den større, østl. Del (i Sognene Idum 290, Vinding 225, N.-Felding 150, Vind 130, Timring 90 og Raasted 50); i de 5 lavtliggende Sogne mod V. er der tils. kun talt c. 35 Gravhøje, hvoraf de 25 i Ulvborg Sogn.
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 27 flg. — P. Storgaard Pedersen, U. Hrd., en hist.-topogr. Beskr., Ringkjøbing 1900. *
Fladeindholdet 1896: 4556 Td. Ld., hvoraf 729 besaaede (deraf med Rug 233, Byg 62, Havre 271, Spergel 50, Blandsæd til Modenhed 38, Grøntf. 5, Kartofler 42, andre Rodfrugter 25), Afgræsn. 820, Høslæt, Brak, Eng m. m. 552, Have 4, Skov 179, ubevokset 62, Kær og Fælleder 580, Flyvesand m. m. 1352, Veje og Byggegr. 78, Vandareal m. m. 200 Td. Kreaturhold 1898: 154 Heste, 704 Stkr. Hornkvæg (deraf 450 Køer), 1318 Faar, 331 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 136 Td.; 41 Selvejergde. med 107, 3 Arvefæstegde. med 7, 56 Huse med 22 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 581 (1801: 403, 1840: 475, 1860: 556, 1890: 604), boede i 107 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 37 levede af immat. Virksomhed, 340 af Jordbr., 10 af Gartneri, 87 af Fiskeri, 39 af Industri, 7 af Handel, 2 af Skibsf., 28 af forsk. Daglejervirks., 43 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet: Husby Kirke (1233: Husæby, 1340: Husby), Præstegd. (mod S.), Forsamlingshus (opf. 1897), ved Gaarden Mose, og Mølle, ved Landevejen. Byen Kirkeby med Skole, Toldassistentstation og Mølle. Husby Klitskole. Gde. og Huse: Grim; Moseby; Bjærg; Bækby; Østerby; Søgde.; Øby; Øhuse. Nørby, Gde.; Silbjærg, Gd.; Krog, Gd.; Amtkjær, Gd.; m. fl.
Ifl. Fiskeriberetn. fiskedes der i 1900 fra Husby Krydstolddistr. af 48 Fiskere fra 12 Havbaade og 16 mindre Baade Torsk og Kuller til en Værdi af 7781 Kr. Fiskeriet er i Tilbagegang.
Husby S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- og Ulvborg Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 28. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren og Korbuen ere bevarede; Nordd. og flere Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet (med højt Spir), hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Granitkvadre og Munkesten. Altertavle i Barokstil fra c. 1700 med nyere Malerier. Romansk bægerformet Granitdøbefont med Figurer og Rundstave. Prædikestol i senere Renæssancestil. I Skibet et gammelt Krucifiks. I Koret 2 Ligsten over Præsterne Hans Nielsen, † 1614, og Jakob Andersen Riber, † 1707, og Hustru. Series pastorum. Klokken, med Indskr. i Majuskler, er fra Beg. af 14. Aarh. — Paa Kirkegaarden Ligsten over B. Kjerulf (se S. 580).
Pratzgaard i Husby nævnes ved 1500. — Mogens Jonsen i Bjerg nævnes 1338.
Husby Klitplantage, nu 2035 Td. Ld., anlagdes af Staten 1859 ifl. Lov af 29/12 1857 om Sandflugtens Dæmpning (da Forsøget paa Klitplantning atter var optaget, efter at tidligere Forsøg vare mislykkede) med et Areal paa c. 200 Td. Ld. under Ledelse af Plantør A. J. Drewsen, som med stor Energi gennemførte Arbejdet; 1889 udvidedes den med c. 600 Td. Ld. og 1898 med c. 1200 Td. Ld. i Husby og S.-Nissum Sogne. Træbestanden er væsentlig Bjærgfyr. — Husby Sø søgte man at udtørre 1869 ved at grave en Kanal til Nissum Fjord, men Forsøget opgaves efter nogle Aar.
Fladeindholdet 1896: 5569 Td. Ld., hvoraf 868 besaaede (deraf med Rug 276, Byg 105, Havre 301, Spergel 62, Blandsæd til Modenh. 15, Frøavl 4, Kartofler 63, andre Rodfr. 38), Afgræsn. 1184, Høslæt, Brak, Eng m. m. 784, Have 4, Skov 537, Moser 25, Kær og Fælleder 351, Heder 885, Flyvesand m. v. 875, Veje og Byggegr. 55 Td. Kreaturhold 1898: 218 Heste, 931 Stkr. Hornkv. (deraf 577 Køer), 1933 Faar, 397 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 191 Td.; 51 Selvejergde. med 158, 4 Arvefæstegde. med 10, 76 Huse med 23 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 771 (1801: 526, 1840: 675, 1860: 703, 1890: 793), boede i 157 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomh., 399 af Jordbr., 184 af Fiskeri, 73 af Industri, 10 af Handel, 33 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv.
I Sognet: S.-Nissum Kirke (1340: Nesium, senere Nesym og Nesom), Missionshus (opf. 1899), to Skoler (østre Sk., Ø. for Kirken, og vestre Sk., i Fjand), Aktiemølle og Kro. Byerne: Nør- og Sønder-Fjand (gml. Form: Fjenlde, Fjelnde, Fjenle, Fjælend, Fjelde osv.); Neder- og Over-Torup; Klem; Vang. Hovedgaarden Udstrup har 20 1/8 Td. H., 204 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, Resten Ager; Rørskær i Fjorden. Torsminde, Skole, Rednings- og Statstelefonst.; Bjærgehuse med Rednings- og Statstelefonst.; Fjandgde.; Fjandhuse; Harbogde.; Kjær Huse; Torup Huse; Felsted Huse; Bavnbæk Fattiggaard (opf. 1884, Plads for 29 Lemmer); Sittrupgde.; Anneksgde.; Gjelstrupgde.; Korsgd.; Krogsgd.; Nørhede, Gde.; Gadegd.; Svejdalgde.; Grønne, Gde.; Sønderby, Gde.; Pilgde.; Glistrup, Gde.; m. m.
S.-Nissum S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.) — undt. Torsminde Distr. paa Landtangen mellem Nissum Fjord og Havet, som hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s Jurisdikt. —, Holstebro Amtstue- og Ulvborg Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 27. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den temmelig anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren og Korbuen ere bevarede; Nordd. og flere Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis Underrum (med fladt Loft) har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten. Vaabenhuset, af Mursten, er vistnok fra 19. Aarh. Ved Korets Sydside har der været et Gravkapel. Altertavle i Barokstil fra 1703 med nyere Malerier (Nadveren, m. fl.). Det oprindl. Granitalterbord er bevaret. Romansk bægerformet Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil. I Taarnrummet Ligsten over Peder Christensen Brøllund, Forpagter paa Udstrup, † 1758. Klokken, uden Indskr., er vistnok fra 15. Aarh. — Paa Kirkegaarden er i en Fællesgrav begr. 24 engl. Matroser fra Skibene „St. George“ og „Defence“ (se S. 488).
Udstrup tilhørte 1473 Jens Spend, derefter hans Søn Mogens S., hvis Datter Ellen bragte den til Palle Juel, saa Sønnen Mogens J. 1506-33, hans Søn Palle J. 1585, 1616 Fru Else Krag, Laurids Lunovs, saa Chrf. Gersdorff, der 1630 solgte den til Jens Hermansen Juel. 1669 skødede Erik Quitzow U. (24 Td. H.) og Gods til Henrik Ruse, der lagde den under Rysensteen, til hvilket den hørte indtil 1776, da Baron Chr. Fr. Juel solgte U. (25, 111 og 260 Td. H.) til Forpagteren Jens Tang († 1789), i hvis Dødsbo den (25, 16 og 12 Td. H.) solgtes for 11,260 Rd. til Forpagter Mads Andersen Kyttrup, der 1801 skødede U. for 15,400 Rd. til Landinspektør C. A. Wesenberg. 1805 blev den ved Aukt. solgt til Købmd. C. Husted, Lars Sørensen paa Timgd. og Byfoged Borch, hvilken sidste blev Eneejer 1807 og s. Aar fik Tilladelse til at udstykke den; hans Enke solgte U. 1811 til J. P. Fuglsang, som købte Agermarken tilbage og solgte U. 1819 ved Aukt. for 12,880 Rd. til Niels Schak Jensen, † 1845, hvis Søn Hans Windfeldt, † 1887, arvede den; hans Søn Knud Jensen W. har ejet U. fra 1880. — Hovedbygningen, en Hovedfløj med Frontespice og to Sidefløje med takkede Gavle, alle i 1 Stokv., er opf. 1784 af Grundmur.
I Fjand har ligget en Hovedgaard Fjandhus, der skal have været ejet af den fra Folkevisen om den engelske Prinses Skibbrud bekendte Esge Frost, hvis Datter Sophie bragte den til sin Mand Bo Høg, hvilke nævnes dertil 1367. Gaarden er maaske nedbrudt under Dronn. Margrethe eller Vald. Atterdag; 1466 var den i alt Fald nedlagt. Traditionen har bevaret Mindet om en Bygning i Klitterne, som man har antaget for en Kirke, og endnu i Beg. af 19. Aarh. har man fundet Murbrokker og Levninger af Brolægning. (Se O. Nielsen, Borgen Fjandhus i S.-N. Sogn, i Saml. til j. Hist. VII S. 257 flg.).
Ved Kirken har været et Hospital, oprettet ved Legat af Ridefoged paa Udstrup Bertel Bertelsen Kjerulf († 1748) og taget i Brug 1757, til Bolig for 5 Fattige, som hver fik 15 Rd. aarl. Senere forøgedes Legatet af en Slægtning, Foged paa Søbygd. J. G. Kjerulf († 1813); men 1822 blev det nedlagt og Huset blev Fattighus (nu nedlagt).
Klitterne baade i dette og Husby Sogn have en Størrelse som faa Steder paa Vestkysten; Ovenbjærg i S.-Nissum Sogn naar 75 F., 33,5 M. Sandflugten har voldt store ødelæggelser i Sognenes vestl. Del, navnlig i 16. og 17. Aarh. (1580 siges, at „en Part af samme Sogne ere fordærvede af Sand og Vand“). Men den østl. Del gik heller ikke fri; her var det dog Oversvømmelserne fra Fjorden, som gjorde Skade. Nissum Fjord, over 14,000 Td. Ld. med c. 6 F. Vand under alm. Forhold, har sandsynligvis ligesom Ringkjøbing Fjord været en aaben Havbugt, der efterhaanden er bleven lukket ved de af Havstrømmen aflejrede Sanddyner, som senere dannede sig til en sammenhængende Klitbræmme. Til Afløb for Vandet i Fjorden, der har Tilløb gennem mange Aaer (Afvandingsegnen er c. 30 □ Mil), dannede der sig i Klitten Kanaler, „Minder“, hvoraf flere vises helt op til Sydenden af Bovbjærg (se S. 488). Naar disse Udløb for kortere eller længere Tid lukkedes, og naar tilmed Havvandet ved Storm pressedes ind i Fjorden, oversvømmedes de tilgrænsende Sogne, hvorved Marskengene led stor Skade. I Slutn. af 17. og Beg. af 18. Aarh. lukkede Landtangen sig helt, saa at der maatte skaffes Udløb ved Hjælp af Spade. Der berettes om Stormfloder Nytaarsaften 1723 og 1741, i hvilket sidste Aar Torsminde (tidligere: Torskminde) gennembrødes omtr. paa dets nuv. Sted, samt Julen 1760, Feb. 1825 og 1839. Torsminde, der ligesom Nyminde ved Ringkjøbing Fjord er tilbøjelig til at vandre mod S., men dog har holdt sig omtr. paa samme Sted, da man ved hver ny Udgravning lægger Udløbet lidt nordligere, var uafbrudt aabent fra 1741 til 1804; men siden den Tid har det hyppigere og hyppigere lukket sig ved Tilsanding, og Udgravningen er bleven vanskeligere med Aarene. Omtr. 1840 fik Kastberg i Lemvig Koncession paa Udtørring af Fjordens nordl. Del; han solgte Koncessionen til J. Owen i Kbh., som bestemte sig til at udtørre hele Fjorden og lægge en Sluse med Porte at aabne udad mod Havet i Stedet for det direkte Udløb; han fik Konc. herpaa og solgte den til et engelsk Aktieselskab, som 1868-70 lod Ingeniør C. G. Bruun bygge Torsminde Kanal og Sluse, c. 1500 Al. N. for det gamle Minde. Slusen, af Beton, Klinker og Granit, kunde bortlede indtil 6000 Kbfd. Vand i Sekundet, medens den hindrede Havvandet fra at trænge ind. Samtidig blev det gamle Minde afdæmmet ved et Dige, ligesom der af Regeringen opførtes betydelige Klitdiger for at hindre Havet fra at skylle over. I 1869-70 paabegyndtes Inddæmningen af den sydøstl. Del af Fjorden, den c. 2500 Td. Ld. store „Felsted Kog“, ved Opførelsen af et 1¾ Mil langt Dige; Udpumpningen skete ved Hjælp af store Maskiner, og det tørlagte Areal beplantedes med Græs. Men Udbyttet var ikke stort, da Bunden til Dels bestaar af Flyvesand. Der skete flere Gange Digebrud (saaledes Dec. 1873), der pumpedes desuden ikke til Stadighed, hvorfor det inddæmmede Areal ofte stod under Vand om Vinteren, og endelig standsede hele det af Bruun paabegyndte Foretagende 1885, efter at der var gaaet store Kapitaler til Spilde. Kun den mægtige Sluse staar tilbage (c. 200 Al. V. for den har der nu tværs over Kanalen lagt sig en Barre af Sand og Ral). Det gamle Udløb aabnedes atter paa Selskabets Bekostning, men har stadig paa ny maattet udgraves, da der ved paalands Kuling lægger sig en Vold af smaa Rullesten tværs over Kanalen. Den ovenn. Gennemskæring fandt Sted c. 1200 Al. S. for Slusen og aabnedes 3/2 1890; der var Vand nok til, at Fiskerbaade kunde passere; men det varede ikke længe, før en Sandbarre uden for Kanalen umuliggjorde al Sejlads. Den stadig gentagne Udgravning foregaar nu paa Amtsraadets Foranstaltning, og Udgifterne paalignes Lodsejerne. Fiskeriet i Fjorden er endnu af stor Betydning, men Udbyttet, der udgjorde 1898: 30,225, 1899: 22,700, 1900: 39,381 og 1901: 48,304 Kr. (hertil maa lægges Værdien af eget Forbrug og af Fisk, der solgtes direkte til Forbrugerne, vistnok Halvdelen af de anførte Beløb), er fordelt paa mange Hænder.
Slusen ved Torsminde, set indenfra.
Litt.: A. Sørensen, Fortællinger og Sagn om S.-N. Sogn, i Saml. t. j. Hist. II S. 291 flg.
Fladeindholdet 1896: 4926 Td. Ld., hvoraf 1482 besaaede (deraf med Rug 480, Byg 145, Havre 406, Spergel 118, Blands. til Modenh. 153, Grøntf. 10, Kartofler 67, andre Rodfr. 95, andre Handelspl. 7), Afgræsn. 1430, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1289, Have 19, Skov 95, Kær og Fælleder 80, Heder 354, Veje og Byggegr. 107, Vandareal m. m. 68 Td. Kreaturhold 1898: 307 Heste, 1486 Stkr. Hornkv. (deraf 904 Køer), 1348 Faar, 770 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 305 Td.; 79 Selvejergde. med 276, 1 Arvefæstegd. med 3, 88 Huse med 25 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 973 (1801: 513, 1840: 771, 1860: 847, 1890: 958), boede i 175 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 55 levede af immat. Virksomhed, 637 af Jordbr., 18 af Fiskeri, 120 af Industri, 4 af Handel, 44 af forsk. Daglejervirks., 39 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.
Staby Kirke.
I Sognet Staby Kirke (1313 og 1340: Stabby), to Skoler (nordre og søndre), Præstegd. (før Gammelgd.) mod Ø., Missionshus (opf. 1902), Uddannelsesskole for Vinterlærere (ejes af Amtet, før en Folkehøjskole, opr. 1853, nedlagt 1894), Sparekasse (opr. 1886; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 235,737 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 9930 Kr., Antal af Konti 556) og Andelsmejeri (Fjords Minde); Fattiggaard (før i Silbjærg, opr. 1869, Pl. for 20 Lemmer). Gaarde og Saml. af Gde.: Kirkeby, Kirkegde.; Klostergaarde; Herrestoft; Blæsgde.; Nørgde.; Bentesgde.; Nistrupgde.; Julsgde.; Hundhale, Gde.; Sønderby, Gde.; Munkhule, Gde. Hovedgaarden Pallesbjærg har 26 Td. H., 580 Td. Ld. (250 i Ulvborg S.), hvoraf 100 Eng, 20 Gaardspl., Have og Plantage omkring Gaarden, 250 Plantage i Ulvborg Sogn, Resten Ager; til Gaarden høre Mølle, Sav- og Tærskemaskine. Gaarden Svendsholm har 14½ Td. Hrtk., c. 250 Td. Ld. (26 i Ulvborg S.), hvoraf 45 Eng, 15 Plantage, 17 Hede, Resten Ager; Vandmølle. Arbjærg (før Arnbjærg), Gd.; Tokesdal, Gd.; Movstgd.; Ting, Gd.; Gade, Gd.; Nørtoft, Gd.; Nygd.; Skaarkjær, Gd.; Bjærg, Gd.; Flodgd.; Bundgde.; Brunbjærg, Gd.; Staby-Kjærgd. (c. 8 Td. H.); Frøsang, Gd.; Brink, Gd.; Neder-Uglkjær, Gd.; Smedsgd.; Kortborg, Gd.; Harbosgd.; m. fl.
Staby S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- og Ulvborg Lægedistrikt, 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 25. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Kapel mod N. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, og Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid (dog med Spor af Overgangsstil) dels af Granitkvadre (Skibet), dels af Granitkvadre og Jærnsandsten (særlig Koret) paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.), eet Vindue og Korbuens Granitpiller med Menneskehoveder ere bevarede; paa Korets Sydside er der en oprindl. Dør (tilmur.). Særlig interessant er den prægtige Apsis, hvis Façade er delt i 6 Felter ved Halvsøjler af Granit, som hvile paa en profileret Dobbeltsokkel, og hvis Fodstykker og Kapitæler ere prydede paa forskellig Maade; over Kapitælerne danne Kragsten med Menneske- og Dyrehoveder Overgangen til de store Buer mellem Søjlerne (se Løffler, Kirkeb., S. 113); mod Ø. sidde to firkløverformede Vinduer af een Sten (se Helms, D. Tufstensk., S. 103). Allerede tidlig er Skibet forlænget mod V. med tykkere Mure af Granitkvadre og Munkesten; denne Del har enten været en Forhal eller været bestemt til at bære et Taarn. V. for Forlængelsen er i den senere Middelalder Taarnet tilføjet, væsentlig af røde Munkesten, med hvælv. Underrum og Rundbue ind til Skibet. Senere Tilføjelser ere Vaabenhuset (fladt Loft) og Kapellet med Tøndehvælv., begge af Mursten. Taarnet har nu 2 blindingsprydede Gavle, men skal have haft 4 Gavle. Altertavle og Prædikestol ere i Renæssancestil; paa Bagsiden af Alteret staar, at det er anskaffet 1597 af Mogens Juel, og en Series pastorum. Dækpladen til det gml. Alterbord ligger foran Vaabenhusdøren. Smukke Malmalterstager, skænk. 1668 af Niels Trolle og Hustru. Romansk Granitdøbefont med snoede Rundstave. I Skibets Vestende et Pulpitur i Renæssancestil. I Kapellet, skilt fra Skibet ved en Jærndør i Renæssancestil, staa 3 Kister med Lig af Frands Linde til Pallesbjærg, † 1765, Hustru Helle Gertr. Basse, † 1715, og Marie Anne Rutelia Basse, † 1758. Epitafier: i Skibet over Provst J. Chr. Windelin, † 1792, og Hustru, i Taarnet over Borger i Holstebro Niels Hansen Rafn, † 1702, og Hustru, og over Lars Frandsen Roer paa Staby-Kjærgd., † 1755. Den mindre Klokke er fra 1513.
Pallesbjærg.
Pallesbjærg har vistnok Navn efter Landsdommer Palle Juel, der 1560 mageskiftede sig Gods til her i Sognet. Med hans Datter Else kom den til Poul Munk og med deres Datter Anne til Børge Trolle (1610 maatte dog Birg. Rosenkrantz, Enke efter Mogens Juel, afstaa P. til Hans Lykke til Krabbesholm, til hvem den var pantsat af Mogens Juel), derefter Sønnen Niels Trolle, † 1667, hvis Døtre Lene og Hille ægtede Enevold Parsberg og Palle Krag til Katholm († 1723), hvilke begge skrev sig til P.; 1692 skødede Axel Juel og Hustru Sophie Am. Parsberg ¼ og Palle Krag ¾ af P. (59, Tiender 33 samt noget Gods) for 14,000 Rd. til Chr. Linde, † 1706. Hans Søn Frands Rantzau L. († 1765) transporterede P. 1757 til Svigersønnen Chr. D. Friedenreich († 1780), som 1771 overdrog den til Sønnen Chr. Linde F., paa hvis Dødsbos Aukt. 1786 P. (59, 33 og 273 samt Bondesk. 3 Td. H.) blev solgt til Generaladjut. Jens de Poulsen, som byttede den med Palstrup til Ritmester C. Chr. v. Irminger; 1792 lod Justitsraad Lange til Bratskov som Panthaver den (med Brunbjærg, Staby-Kjærgd. m. m.) sælge for 67,100 Rd, til Christen Strandbygaard († 1812), hvis Arvinger solgte den 1816 til Justitsr. Schønau, Herredsfoged J. Tranberg og Agent Buch, som udparcellerede den og 1822 solgte Hovedparcellen (c. 26 Td. H.) til Christen Jensen Ebbensgaard, † 1836; derefter ejedes den af Sønnen Jens Breinholt E., † 1868, hvis Enke solgte den 1872 for 80,000 Rd. til nuv. Ejer, Kreditforeningsdirektør C. B. Hoppe. — Hovedbygningen er opført 1898-99 i Palaisstil (Arkitekt: Prof. H. C. Amberg) og bestaar af en Midtfløj i to Stokv. med Kælder og Frontespice (hvori det Hoppeske og Wedel-Jarlsbergske Vaaben) samt ved vestre Side en Endefløj i 1 Stokv. (ved Østenden staar endnu en Rest af den ældre Bygning; men det er Meningen her at opføre en Fløj svarende til den alt opf. Endefløj). Midt i 18. Aarh. bestod Bygningen af 3 Fløje af Bindingsværk med et Trætaarn ved Hovedfløjen. Denne Bygning afløstes i 1800 af en grundmuret Bygning paa Kampestenssokkel og med Frontespice med Ur; det sidste er anbragt i det nye Porttaarn. De fleste Udhuse, deribl. Bygningen med Porttaarnet, ere opf. af den nuv. Ejer; en Lade af Egebindingsværk er fra 17. Aarh.
Svendsholm har været en Hovedgaard, der 1266 af Ridder Aage Thytæsk skødedes til Ribe Bispestol; efter Reformationen kom den til Kronen, som forlenede den bort 1542 til to Jomfruer Mette og Sidsel, men 1533-53 til Niels Glambek, der alt 1532 havde skrevet sig til Staby; 1560 mageskiftede Kronen den til Palle Juel, og den hørte derefter under Pallesbjærg, indtil den 1812 solgtes til Strandbygaards Svigersøn O. A. la Cour, som 1822 solgte den for 3200 Rd. til Svogeren N. A. Strandbygaard, hvis Sønnesøn N. S. overtog den 1881 for 50,000 Kr. — Hovedbygningen, i 1 Stokv., er opf. 1866.
Brunbjærg har været en Hovedgaard, som ejedes af Familien Viffert, bl. a. Chrf. Maltesen V., der boede paa B. (Broffuensb.) 1546-47, og Karen Maltesd. V. (g. m. Timme Rosenkrantz paa Rydhave), som i Beg. af 17 Aarh. solgte den til Mogens Juel. 1630 solgte Hofmester paa Sorø Just Høg den til Niels Trolle; 1669 laa den (24 Td. H.) under Pallesbjærg; 1690 frasagde Mads Pedersen den Sædegaards Frihed; 1692 tilhørte den Axel Juel til Pallesbjærg, med hvilken den var forenet i lang Tid, indtil den solgtes og udstykkedes. — I Staby levede 1406 Jens Lagesen (Dyre), 1466 Iver Jensen (Skeel), 1492-1543 dennes Søn Per Iversen. Ved 1600 ejedes Staby-Kjærgaard af Fru Gertrud Olufsdatter, 1610 af Peder Munk, derpaa af Mogens Sehested til Holmgd. og Datteren Lisbeth S., Tønne Reedtz’, som 1694 skødede den (15 Td. H.) til Rasmus Andersen til Søgd.; 1730 skødede Thom. Pedersen den (15, i alt 55 Td. H.) til Kapt. Casp. Linde, der 1736 skødede den (i alt 87 Td. H.) til Frands Linde, hvorpaa den var forenet med Pallesbjærg indtil 1802. — Brink var fordum et Bispelen, der 1492 var forlenet til Oluf Staverskov, 1510 til Jesper Pedersen (Juel), saa til Enevold Jensen, 1546 til Jørgen Hansen Juel, 1562 til Hr. Niels Lange. — Klostergaarde have tilhørt Mariager Kloster, der ogsaa ejede Staby Kirke 1459-1650. — Gaarden Ting har vistnok sit Navn, fordi Herredstinget, som tidligere holdtes ved Tinghøj i Ulvborg Sogn, en Tid var her; senere, da Ulvborg forenedes med Hind Hrd., holdtes det i Madum Sogn.
Medens Præsten J. C. Büchler var suspenderet 1822-25, blev Præstegaarden, undtagen et lille Stykke, hvori Præstekonen laa syg, bogstavelig nedbrudt og ført bort (stjaalet!) af Sognebeboerne.
Om Sandflugt i Staby og Vedersø Sogne se Kanc. Brevb. 12/11 1574.
Fladeindholdet 1896: 2954 Td. Ld., hvoraf 593 besaaede (deraf med Rug 179, Byg 41, Havre 193, Spergel 71, Blands. til Modenh. 29, Grøntf. 11, Kartofler 49, andre Rodfr. 19), Afgræsn. 649, Høslæt, Brak, Eng m. m. 519, Have 13, Skov 161, ubevokset 8, Moser 24, Kær og Fælleder 80, Heder 518, Flyvesand 275, Veje og Byggegrunde 110, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 107 Heste, 492 Stkr. Hornkv. (deraf 317 Køer), 687 Faar, 263 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 94 Td.; 33 Selvejergde. med 80, 2 Arvefæstegde. med 4, 34 Huse med 10 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 401 (1801: 248, 1840: 303, 1860: 379, 1890: 385), boede i 71 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomh., 281 af Jordbr., 54 af Industri, 4 af Handel, 13 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Madum (1340: Matum) med Kirke, Annekspræstegd. og Skole. Gde. og Huse: Østerby; Madumflod; Nygd.; Bjerregd.; Bundgde.; Vibholm, Gd. (5¼ Td. H.); Kjærgde.; Madum Mølle og Stampe; Bjerrumgde.
Madum S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- og Ulvborg Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 26. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af raa og huggen Granit paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og Korbuen ere bevarede. Sydd. og flere Vinduer ses tilmur. Taarn, med Hvælv., og Vaabenhus ere fra Slutn. af Middelalderen, af Munkesten, senere meget ombyggede. Fra 1897 er Hovedindgangen i Taarnet, hvor nu Vaabenhuset er. Altertavlen er et Maleri (den korsfæstede) i ny Ramme. Alterstager fra 1695. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Barokstil med Snitværk. Under Koret en nu tom Begravelse. Klokken, uden Indskr., er fra 14. Aarh.
Herredstinget holdtes fra 1638 ved Madum Kirke (se S. 584), indtil det 1778 flyttedes til Ringkjøbing.
Sognet har i tidligere Tid haft en Del Skov. I 18. Aarh. blev det hærget af Sandflugt, hvorved flere Gaarde ødelagdes og der mod Ø. opstod et Klitparti, som dog nu til Dels er beplantet. Plantningen af Klittag for at standse Sandflugten begyndte ved 1780. I Sognet, saavel som i Staby og Ulvborg Sogne, har man i de senere Aar med stort Udbytte fremdraget under Sandlaget en udmærket Tørvejord, „Madum Tørv“.
Madum var Anneks til Tim i Hind Hrd., indtil det ved Reskr. af 14/3 1823 blev Anneks til Staby; ved Reskr. af 8/5 1860 blev det atter 1884 Anneks til Tim.
Fladeindholdet 1896: 12,652 Td. Ld., hvoraf 2081 besaaede (deraf med Rug 566, Byg 212, Havre 642, Boghvede 10, Spergel 27, Blandsæd til Modenhed 249, Grøntf. 123, Kartofler 108, andre Rodfr. 140), Afgræsn. 2749, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2056, Have 53, Skov 748, ubevokset 111, Moser 22, Kær og Fælleder 207, Heder m. v. 4441, Veje og Byggegr. 173, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 392 Heste, 2024 Stkr. Hornkvæg (deraf 1013 Køer), 1583 Faar, 912 Svin vg 36 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 343 Td.; 61 Selvejergde. med 281, 7 Arvefæstegde. med 30, 2 Fæstegde. med 3, 77 Huse med 26 Td. Hrtk. og 72 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1531 (1801: 579, 1840: 799, 1860: 921, 1890: 1181), boede i 252 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 103 levede af immat. Virksomhed, 654 af Jordbr., 9 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 206 af Industri, 94 af Handel, 52 af forsk. Daglejervirks., 50 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkeby, ved Ringkjøbingvejen, med Ulvborg Kirke (c. 1340: Ulburgh), Præstegd., Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 498,635 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 35,825 Kr., Antal af Konti 1150) og Forsamlingshus (opf. 1884); Ulvborg Stationsby (1/2 1901: 97 Huse og 690 Indb.), ved Landevejen, med Filialkirke (Ulvkjær; 1266: Uglækiar), Missionshus (opf. 1902), Skole (Sønderkjær Sk.), Epidemihus (ejes af Amtskommunen, opf. 1893 for 21,400 Kr.; Arkitekt: Østergaard Nielsen; 18 Senge og Desinfektionsanstalt), Apotek, Distriktslægebolig, flere Læger, Dyrlæge, Fællesmejeri, handlende, Haandværkere osv., Markedsplads (Marked i Apr., Aug. og Okt., det største Marked med Heste og Kreaturer i Vestjyll.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Kyttrup; Lillelund; Vium med Skole; Lystlund med Skole. Klemhuse; Pinvig og Veje, Huse; Holmgde., Gde. og Huse. Hovedgaarden Nørre Vosborg har 31 Td. H., c. 450 Td. Ld., hvoraf 150 Eng, 20 Plantage, Resten Ager; næsten alt Godset er solgt til Arvefæste; til Gaarden hører Skjærum Teglværk. Skjærum, ved Ringkjøbingvejen, Gd. med Laksegaard, Mølle, Andelsmejeri og Teglværk. Sønder Vosborg, Gd.; Vosborglille, Børnehjem (Pl. for c. 6 Børn); Vester- og Nørtang, Gde.; Nørmark, Gd.; Viumgd.; Bukbjærg, Gd.; Bak, Gd.; Bavnbæk, Gd.; Vodde, Gd.; Brøde, Gd.: Ebbensgd.; Rævsgde., Gde.; Damgde., 2 Gde.; Kjærgd.; Knygsand, Gd.; Østergd.; Vestergd.; Melgd.; Korsgd.; Tranflod, Gd.; Katborg, Gd.; Stenummosegd.; m. m. I Sognet et Andelsmejeri, 2 Møller og 1 Vandmølle.
Ulvborg S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- og Ulvborg Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 24. Lægd. Kirkerne tilhøre Sognebeboerne.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, højt Taarn mod V. samt Korsarm, Kapel og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (enkelte af Al) paa Sokkel med Skraakant. Syddøren benyttes endnu, Nordd. og flere Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten; senere Vaabenhuset, af Munkesten, samt Korsarmen (oprindl. hvælv., nu med fladt Loft, vistnok fra 1763) og Kapellet (hvælv.), som ere sammenbyggede og af s. Materiale som Taarnet; de have Rundbuer ind til Skib og Kor. Anselig Altertavle i Renæssancestil fra 1586 med Midtparti, hvori Relief af Korsfæstelsen, og Sidefløje (istandsat 1740 og 1793). Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen, i Renæssancestil, er anbragt foran Koret i Forb. med et Pulpitur med Malerier. I Skibets Vestende et lign. Pulpitur. I Kapellet prægtigt Sandstensepitafium, med Marmorplade, Søjler og to Sandstensfigurer, over Preben Gyldenstierne, † 1616, og to Hustruer (han har opf. Kapellet; Kisterne staa i Kælderen underneden). I Korsarmen Epitafium over Præsten Jak. Schou, † 1770, og Hustru samt Anna Ølgaard, g. m. Sønnen Pastor Jens Schou, Ligtræ over Ane Vognsdatter, † 1578, og Series pastorum. Flere Ligsten i Gulvet. En Ligsten over Holger Ulfstand til Vosborg, † 1617, er borttaget i Beg. af 19. Aarh.; Slægtens Begr. har været under Koret. Klokken, med Minuskelindskr., er fra 1457. I Kirkemuren en Sten med et Mandehoved, ved Indgangen til Kirkegaarden en anden med en Dyrefigur. Paa Kirkegaarden en hvælv. Gravkælder for Vosborgs Ejere.
Filialkirken er opf. (indviet 23/12) 1900 uden Tilskud fra Staten, af røde Mursten og bestaar af Skib og Kor med fladt Bjælkeloft.
Nørre Vosborg.
Nørre Vosborg, nær ved Storaas Munding, hed oprindelig Osborg (ɔ: Borgen ved Aamundingen) og tilhørte Hr. Niels Bugge, † 1359, hans Datter Ellen, Chr. Vendelbos; dennes Datter Ingeborg bragte den til sin Mand Predbjørn Podebusk; derefter ejedes den af Sønnen Claus P. (1422 nævnes dog en Peder Krabbe til „Oosborigh“) og dennes Søn Predbjørn P., † 1541, hvis Datter Jytte ægtede Niels Brock til Gl. Estrup, og derpaa Biskop Knud Gyldenstierne, som forøgede Godset meget, bl. a. med Skjærumgd. (se nedfr.); saa fulgte hans Søn Preben Gyldenstierne, † 1616, og hans Søn Knud G., som 1626 skødede V. til Svogeren Jens Juel, † 1634, hvis Enke Ide Lange døde paa V. 1649. Deres Datterdatter Ide Sophie Bielke var g. m. Knud Giedde, der skrev sig til V. 1667, men den tilhørte vel Svigerfaderen Ove Bielke, † 1674, hvorefter den kom til Joach. Fr. Vind til Gundestrup, † 1688 (g. m. Ide Sophies Søster Maren Bielke), som 1687 solgte den med Gods (i alt over 700 Td. H. — efter gml. Skyldsætning) for 10,000 Rd. til Herm. Frands v. Schwanewede til S.-Vosborg, † 1697, efter hvis Enkes Død den 1706 solgtes til Niels Leth, † 1711; den ejedes saa af hans Enke Maren Linde († 1755), deres Søn Joh. Henr. Linde, † 1754, der 1746 overtog den (66 og 210 Td. H.), og hvis Enke Sophie Linde 1758 for 20,000 Rd. skødede den til Sønnen Christen Linde, † 1778, paa hvis Dødsbos Aukt. den købtes (66, 26 og 210 Td. H.) for 40,000 Rd. af Chr. Linde Friedenreich, † 1786, af hvis Dødsbo den (66, 57 og 233 Td. H.) tillige med S.-Vosborg købtes for 77,100 Rd. af Kbmd. Peder Tang og Søren Tang til Timgd., af hvilke den første († 1826) blev Eneejer og 1797 overdrog den til Sønnen N. K. Tang, † 1814; hans Enke ægtede Stiftsprovst, senere Biskop C. D. Koefoed, † 1831, der frasolgte en Del Gods og 1824 overdrog V. til sine Stifsønner, af hvilke A. E. M. Tang, senere Etatsr. († 1868), overtog den 1825 og tilbagekøbte en Del af Godset; hans Enke solgte V. 1878 for 299,000 Kr. til Svigersønnen, H. Valeur, † 1880, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen, der er omgiven af dobbelte Volde, hvoraf den inderste er c. 10 Al. høj, og derimellem brede Grave (paa den ene Side dobbelt, og der udenfor en lavere Vold), bestaar af 4 Fløje. Den østl. er af Grundmur med Rundbuefrise mellem de to Stokv., opf. af Preben Gyldenstierne, vistnok i Slutn. af 16. Aarh.; i Bygningen har været Kapel, omdannet til Værelser af H. Leth; den har Trappegavle, opf. 1857, og et Udsigtstaarn af Træ paa Taget, opf. 1868 af Etatsr. Tang, hvis Familie i det hele har gjort meget for at bevare og forskønne Ejendommen. De tre andre Fløje, i 1 Stokv., ere af Bindingsværk og Grundmur (den sydl. har Spir paa Taget), opf. c. 1648, 1770 og 1838. Ved Indkørslen fra Ladegaarden staar et af Peder Tang opf. Porttaarn; en muret Bro fører over til Borggaarden. Uden for Porten staar det ovfr. omtalte „Vosborglille“, opf. af Etatsr. Tang i samme Stil som Hovedbygningen. Gaard og Ladegaard ere omgivne af Have og Plantninger, hvori en Stenstøtte med Indskriften: „Efterkommere frede og fortsætte Værket“. Voldstedet for den tidligere Borg, der skal være opf. af Niels Bugge og har haft Taarne, vises endnu i en Eng, Hestehaven, S. V. for den nuv. Gaard. Den skal være bleven ødelagt af Vandflod i 1. Halvdel af 16. Aarh.
Sønder Vosborg er udskilt ved Midten af 16. Aarh. af N.-Vosborg og oprettet til Hovedgaard, da Knud Gyldenstierne og Gregers Holgersen Ulfstand, Søn af Predbjørn Podebusks Datter Anne, enedes om at dele gamle Vosborg, som de to Familier i nogen Tid havde ejet i Fællesskab. Gregers Ulfstand, † 1583, havde den fra 1548, derpaa Sønnen Holger U., † 1617, og dennes Brodersøn Axel U. († 1634), som 1629 med Medarvinger skødede den til Mogens Juel; 1634 ejedes den af Rigsr. Jens Hermansen Juel, derpaa af Erik Juel til Hundsbæk, † 1657, og Sønnen Claus Juel, † 1673; senere solgtes den til H. Fr. v. Schwanewede, efter hvis Enkes Død 1705 den deltes mellem Arvingerne, af hvilke Svigersønnen Tønne Sehested samlede den 1706 og 1718 skødede den (39, 52 og 208 Td. H.) til Peder Lassen til Rødslet, hvis Søn Mads L. 1747 skødede den til Frands Linde, der 1757 overdrog den til Svigersønnen Chr. D. Friedenreich; han overdrog den 1771 til Sønnen Chr. Linde F., paa hvis Dødsbos Aukt. 1786 den (39, 60 og 266 Td. H.) med N.-Vosborg m. m. købtes af Peder og Søren Tang (se ovfr.), og de skødede den 1789 for 39,300 Rd. til Schack Halchus de Hoffmann († 1798), som 1794 fik Lov til at frasælge Godset, uden at den mistede sin Frihed; hans Enke solgte den 1799 (39, 57 og 179 Td. H.) for 50,200 Rd. til et Konsortium, som frasolgte det meste af Godset og udstykkede Hovedgaarden; Hovedparcellen solgtes til Christen Stenum, hvis Familie endnu ejer den. — Stuehuset er opf. 1882 noget N. for det Sted, hvor den gml. Bygning, der skal være bleven ødelagt ved Vandflod 1593, har staaet.
Skjærumgaard tilhørte Tvis Kloster og var en af de Gaarde, som det havde faaet af Prins Buris. Efter Reformationen skødede Kronen den 1547 tillige med Klosteret til Oluf Munk, der dog alt som Lensmand paa Tvis 1537 havde skødet den til Knud Gyldenstierne paa N.-Vosborg, men dette var ikke godkendt af Kongen, hvorfor det gentoges 1550. Ved Gaarden var der en hellig Kilde og et Kapel (at der har ligget et Kloster, er urigtigt; men maaske har Tvis Kloster haft en eller to Munke boende her for at styre Godset). Kapellet skænkede Kongen 1547 til Ribe Hospital til Nedbrydelse og Salg af Materialet „at forvende til de fattige og syge Menneskers Gavn, Nytte og Bedste“. Det blev dog ikke nedbrudt dengang, thi da Gyldenstjerne 1550 fik Skjærumgd., fik han ogsaa Kapellet ved at afkøbe Hospitalet dets Rettighed; 1553 fik han kgl. Befaling til at nedbryde Kapellet, fordi „der bruges Afguderi og anden Uskikkelighed“. Kapellets Plads og enkelte af Grundstenene ses endnu. Paa en her rejst Sten staar, at Pladsen er fredet af E. Tang; i 1878-79 er den bleven omgivet af en Plantage. — En Adelsmand Jes Clausen nævnes 1477 i Skjærom.
Den bekendte Politiker Ole Kirk ejede 1823-72 Ebbensgaard, som han drev op til en Mønstergaard.
Sognet, navnlig Byen Lystlund, har lidt en Del af Sandflugt.
I Ulvborg Aktieplantage er der fredlyst en anselig Gravhøj, Stjernhøj. Ved Gravhøjen Tinghøj mod Ø. i Sognet har Herredstinget en lang Tid været holdt; paa den nærliggende Høj Galgehøj var samtidig Retterstedet. Senere holdtes Tinget ved Ulvborg Kirke og fra 1638 ved Madum Kirke (se S. 585).
Fladeindholdet 1896: 6384 Td. Ld., hvoraf 885 besaaede (deraf med Rug 298, Byg 67, Havre 251, Boghvede 5, Spergel 137, Blands. til Modenh. 33, Frøavl 4, Kartofler 72, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 1727, Høslæt, Brak, Eng m. m. 475, Have 6, Skov 251, ubevokset 84, Moser 34, Kær og Fælleder 109, Heder 2547, Flyvesand 154, Veje og Byggegr. 105, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 95 Heste, 556 Stkr. Hornkvæg (deraf 274 Køer), 676 Faar, 255 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 113 Td.; 29 Selvejergde. med 109, 13 Huse med 3 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 263 (1801: 192, 1840: 246, 1860: 280, 1890: 275), boede i 52 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 8 levede af immat. Virksomh., 228 af Jordbr., 14 af Industri, 11 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet: Raasted Kirke (1340: Roosteth) og 2 Skoler. Hovedgaarden Stenumgaard har 17½ Td. H., c. 1100 Td. Ld., hvoraf 340 Ager, 93 Eng, Resten Hede. Lille- og Gammel-Stenum, Gde.; Knudsig, 2 Gde.; Øgelstrup, Gd. (c. 400 Td. Ld.); Hvoldal (Huldal) og Hvolby, Gde.; Femhøje, 2 Gde.; Mosegd.; Gammelmølle, Vandmølle; Snerp, Gd.; Gml. Raasted, 2 Gde.; Nymølle, Gd. (før Vandmølle); Arnsbjærg, Gd.; Blæsbjærg, 2 Gde.; Gaarsdal, Gd.; Ormstrup, Gde. og Huse; m. m.
Raasted S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 23. Lægd, Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen og Syddøren (udvidet) ere bevarede; Nordd. og flere Vinduer ses tilmurede. Korgavlen er helt ombygget. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum (nu skilt fra Skibet ved en Mur) har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Granitkvadre og Munkesten. Altertavle, med et Maleri (den korsfæstede), og Prædikestol ere i Barokstil. Det gamle Granitalterbord er bevaret. Alterstagerne ere 1603 skænkede af Conr. Huusmann (med hans Navn og Vaaben). Romansk Granitdøbefont med Bladornamenter.
Stenumgaard tilhørte 1537 og 1545 Jakob Vognsen, 1569-85 Sønnen Jens V., 1601 hans Søn Mikkel V., hvis Døtre Margr. og Anne Vognsdatter 1635 solgte den til Fru Ide Lange, Jens Juels. Med hendes Datter Susanne J. kom S. til Erik Qvitzow, der 1652 solgte den til Fru Elsebe Juel til Brusgd. Hun solgte den 1670 til Christen Linde, fra hvem den gik over til Sønnen Frands L., der 1757 transporterede den til Chr. D. Friedenreich, som 1771 overdrog den til sin Søn Christen Linde F., paa hvis Dødsbos Aukt. 1786 den (21, 31 og 220 Td. H.) blev solgt for 31,200 Rd. til Niels Wad til Øgelstrup, † 1797, der frasolgte en Del af Godset; Sønnen Chr. W. solgte den 1822-23 til Niels Jensen Vejrup, † 1849; Sønnen Christen Hansen Nielsen († 1883) skødede den 1879 til Sønnen Niels Christensen, som 1889 solgte den til den nuv. Ejer, G. Kirk. — Hovedbygningen, 1 Fløj, er opf. 1810.
Øgelstrup er en gammel Hovedgaard, der ved Midten af 14. Aarh. ejedes af Palle Juel, som med sine Søskende ejede meget Gods i Raasted og Idum Sogne, derpaa af Sønnen Jens J., dennes Søn Iver J., † 1468, som 1421 nævnes til Ø., og hans Søn Palle J. til Udstrup, hvorefter den længe hørte under Udstrup, endnu 1661 (23 Td. H.), da bortfæstet til en Bonde; 1666 ejedes den af Thom. Andersen Wendtzel, derpaa af Christen Linde, hvorefter den længe laa under Stenumgd. Christen Wad (maaske Fæster) døde 1754 paa Ø.; senere ejedes den af Sønnen Niels W., † 1797. Laur. Wad solgte den 1824 til O. A. la Cour, der 1827 solgte den til Svogeren Lars Jepsen. Nuv. Ejer er Kr. Lauritsen.
Fladeindholdet 1896: 8129 Td. Ld., hvoraf 1786 besaaede (deraf med Rug 547, Byg 111, Havre 673, Boghvede 41, Spergel 126, Blandsæd til Modenhed 48, Grøntf. 14, Kartofler 148, andre Rodfr. 77), Afgræsn. 2669, Høslæt, Brak, Eng m. m. 773, Have 16, Skov 231, ubevokset 71, Moser 69, Kær og Fælleder 81, Hegn 8, Heder 2301, Veje og Byggegr. 113, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1898: 196 Heste, 955 Stkr. Hornkv. (deraf 491 Køer), 1266 Faar, 521 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 153 Td.; 39 Selvejergde. med 124, 1 Arvefæstegd. med 3, 1 Fæstegd. med 3, 48 Huse med 22 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 541 (1801: 334, 1840: 395, 1860: 411, 1890: 508), boede i 99 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat. Virksomhed, 415 af Jordbr., 31 af Industri, 6 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet: Idum Kirke (c. 1340: Ithium), Præstegd., Forsamlingshus (opf. 1894) og 2 Skoler (Kirkebysk. og Idum østre Sk.). Burlund, 2 Gde.; Kjeldal, 3 Gde.; Røgelhede, Gd.; Sønderbæk, 2 Gde.; Hedegde, 2 Gde.; Borris, Gd.; Estrup, 4 Gde.; Øje, Gd.; Idumlund, 3 Gde. med Mølle; Strovstrup, 3 Gde.; Nørgd,; Østerlund, 2 Gde.; Nibsbjærg, Gd.; Fladmose, Teglværk; Nagstrup, 3 Gde. og Huse: Kovfeld Huse; Sig, Gd.; Gammelmark, Gd.; Tammestrup, Gd.; Simonstrup, Gd.; Høgsbjærg, 2 Gde.; Hestbjærg, 3 Gde. med Andelsmejeri (Enighed); Ormstrup, Gd.; m. m.
Idum S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 171. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen og Norddøren (udvidet) ere bevarede, Sydd. og flere Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af Granitkvadre og Munkesten. Altertavlen (fra 1624, afbrændt 1786, fornyet 1787, restaur. 1884), med et Maleri (den korsfæstede) af A. Dorph, og den udskaarne Prædikestol ere i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Bladornamenter. Et lille Krucifiks over Korbuen. I Vaabenhuset en Ligsten fra Middelalderen, med Kors og Bispestav, og en anden over Anne Esebesdatter, † 1651, g. m. Præsten Niels Ringkjøbing Christensen, † 1636. Klokken, med Indskr. i Majuskler, er fra Beg. af 14. Aarh.
Strovstrup blev 1622 mageskiftet til Kronen af Iver Juel; 1643-56 ejedes den af en Adelsmand Niels Krag. Gaarden laa 1662 under Volbjærg, men senere indtil 1791 under Baroniet Rosenvold.
I Sognet er der fredlyst 36 Gravhøje, deribl. ved Idum 13, ved Hestbjærg 4 og ved Kjeldal 2.
Fladeindholdet 1896: 5729 Td. Ld., hvoraf 1512 besaaede (deraf med Rug 432, Byg 69, Havre 609, Boghvede 3, Spergel 15, Blandsæd til Modenh. 142, Grøntf. 21, Kartofler 83, andre Rodfr. 138), Afgræsning 1574, Høslæt, Brak, Eng m. m. 949, Have 15, Skov 76, Moser 28, Kær og Fælleder 48, Hegn 8, Heder m. v. 1461, Veje og Byggegr. 58 Td. Kreaturhold 1898: 208 Heste, 916 Stkr. Hornkv. (deraf 449 Køer), 921 Faar, 432 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 126 Td.; 28 Selvejergde. med 113, 39 Huse med 12 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 485 (1801: 195, 1840: 324, 1860: 373, 1890: 469), boede i 85 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomhed, 370 af Jordbr., 19 af Industri, 15 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet: N.-Felding Kirke (1340: Fillingh), Præstegd. og Huse. Hovedgaarden Krogsdal har c. 19 Td. H., c. 500 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 82 Plantage, 40 Mose og Hede, Resten Ager; paa Gaarden, der hører til den S. 466 nævnte Kartoffelmelsfabrik, avles aarl. 3-4000 Td. Kartofler. Gaarden Feldingholm har 12 Td. H., 400 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 90 Hede og Mose, Resten Ager. Vegen Vandmølle. Skindbjærg, Gde. og Huse, med Skole og Sparekasse for F.-Tvis Sogne (opr. 1872; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 25,445 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 396, Antal af Konti 130); Vingtoft, Gd. og Hus; Pølsbjærg, Gde. og Huse; Trug, Gd.; Ølgryde, Gde.; Tolstrup, Gde. og Huse; Hedegd.; Flodgd, Fattiggaard. (opf. 1889, Plads for 24 Lemmer); Bavnsgd.; Stensgd.; Bovtrup, Gde. og Huse; Dyrmose, Gde.; Harrestrup, Gde.; Sognstrup, Gde.; Tveskjel, Vorager og Loftager, Saml. af Huse.
N.-Felding S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 168. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib (med fladt Loft) og Kor (senere hvælv.) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren og flere Vinduer ere bevarede (Nordd. tilmur.). Vaabenhuset, med Klokken i Gavlen, er af Mursten. Et Taarn mod V. er nedbrudt i 18. Aarh. Den anselige Altertavle, dels i Renæssance-, dels i Barokstil, er fra 1592, istandsat 1695, med et Maleri (Christus i Getsemane) af C. Schleisner (det tidligere Alterbillede er nu i Skibet). Romansk Granitdøbefont med Bladornamenter (anskaffet for c. 30 Aar siden). Prædike-, Degne- og Herskabsstol fra 1637. I Skibets Nordvesthjørne fandtes indtil for faa Aar siden et aabent Gravsted for Krogsdals Ejere. I Koret Ligsten fra 1633, i Kordøren en over Maren Nielsdatter, † 1622, og for Vaabenhusdøren en over Peder Nielsen Skriver af Stavshede, † 16... Series pastorum.
Krogsdal, der tidligere havde tilhørt Tvis Kloster, blev 1547 som Bondegaard af Kronen tilskødet Oluf Munk og tilhørte derpaa hans Søn Poul Munk, † 1601, og dennes Søn Iver M., saa Moderen Elsebe Juel og hendes Søn Hans Lindenov, † 1620, hvis Enke Else Thott ægtede Korfitz Ulfeldt, † 1644, derpaa Jørgen Kruse til Hjermeslevgd., † 1668, senere Claus Dyre til Sindinggd., † 1693, og hans Datter Elsebe D. († 1724), der 1704 skødede K. med Tiender (19 og 6 Td. H.) for 1700 Rd. til Forpagter Peder Vium, der samme Aar transporterede den til Christen Linde, † 1706; fra ham gik den over til Svigersønnen Jan. Friedenreich til Palstrup, † 1755 (1712 siges, at den i 60 Aar havde været omtr. øde og uden Bygning), dennes Søn Chr. D. F. og hans Søn Chr. Linde F., som 1785 ved Aukt. solgte K. (19, 17 og 85 Td. H.) for 12,000 Rd. til Forvalter Nik. Vissing, † 1798, paa hvis Dødsbos Aukt. 1799 K. (19, 17 og 219 Td. H.) købtes for 53,000 Rd. af Kbmd. Vejrup, Pastor Peder Randrup og Byfoged Jørgen Tranberg, som frasolgte Godset og udparcellerede Hovedgaarden samt 1802 solgte Hovedparcellen (4 og 7 Td. H.) for 4700 Rd. til Christen Jakobsen Holst, som 1803 skødede den (H. som før) for 7400 Rd. til P. Gedsted til Tviskl. Derefter ejedes den af Kmjkr. J. Jermiin til Avsumgd., efter hvis Enkes Død den købtes af Landsoverretsadvokat, senere Birkedommer Troels Smith, der gjorde meget for at ophjælpe Ejendommen og 1847 solgte den for 25,000 Rd. til Forpagter Duncan; derefter ejedes den af Møller, W. Friese, som 1865 solgte den til J. F. A. Hinsch; han solgte den 1874 til Enkebaronesse Elisab. Wedel-Wedelsborg; 1897 blev den solgt til M. C. Muhle, fra hvem den 1899 overtoges af Vest- og Sønderjydske Kreditforening, som 1900 solgte den for 67,000 Kr. til Kartoffelmelsfabrikken. — Hovedbygningen, 1 Fløj i 1 Stokv. med en Sidefløj, er opf. af Smith paa Fundamenter af en ældre Bygn.; den gml. Hovedbygn, laa paa den anden Side af den nuv. Gaardsplads. Af de gamle Avlsbygninger findes en Del Rester. Under Gulvet i Kostalden (Munkesten) fandtes for faa Aar siden Kister og synlige Spor af, at Bygningen har været Kapel. Stor, smuk Have.
Feldingholm, før kaldet Stavshede, hørte under Krogsdal, hvorfra den solgtes 1801, hvorefter den ejedes af Præsten P. Randrup, † 1829.
Kirken, ligesom det meste af Sognet, tilhørte i Middelalderen Tvis Kloster. Kirken og Tvis Kirke overlodes 1554 til Oluf Munk, der som nævnt S. 553 havde faaet Ejendomsbrev paa Tvis Kl., mod at han skulde holde de to Kirker vedlige eller bygge en ny Kirke midt i Tvis Birk. Da han imidlertid tænkte paa at nedbryde N.-Felding Kirke, udgik der 1558 Kongebrev om, at Kirken skulde blive staaende, „da det skal være en meget skøn Kirke, og den ligger ved alfar Vej“.
Ved Tolstrup er der fredlyst 3 Gravhøje, ved Skindbjærg og Stensgaard 20, hvoraf de 7 ere meget anselige.
Fladeindholdet 1896: 10,744 Td. Ld., hvoraf 3024 besaaede (deraf med Rug 915, Byg 188, Havre 1256, Boghvede 42, Spergel 131, Blands. til Modenh. 86, Grøntf. 120, Kartofler 218, andre Rodfr. 67), Afgræsn. 3417, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1623, Have 12, Skov 50, ubevokset 80, Moser 121, Kær og Fælleder 44, Heder 2211, Veje og Byggegr. 141, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold 1898: 335 Heste, 1383 Stkr. Hornkv. (deraf 745 Køer), 2125 Faar, 545 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 160 Td.; 50 Selvejergde. med 135, 67 Huse med 25 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 834 (1801: 352, 1840: 458, 1860: 517, 1890: 769), boede i 152 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 33 levede af immat. Virksomhed, 628 af Jordbr., 37 af Industri, 8 af Handel, 11 af forskellig Daglejervirks., 39 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet: Vinding Kirke (1340: Wenningh), Præstegd., 4 Skoler (en ved Kirken, en ved Koldkjær, en ved Vejvad og Agerfeld Sk.) og Andelsmejeri (ved Sørvad). Svendstrup, 2 Gde.; Spaabæk, Gd.; Røjkjær, Gd.; Tusholt, 2 Gde.; Horslund, Gd.; Blindkilde, Gd.; Hale, Gd.; Ramskov, Gde. og Huse; Tyregde., Gde. og Huse; Resdal, Gd.; Sørvad, Gd.; Haskjær, Gd.; Hvirvel, Gd.; Tovstrup, Gd.; Vejvad, Gde. og Huse; Hundkjær, Gd.; Mosegd.; Fuglager, Hus; Nørrelund og Sønderlund, Gde.; Vinding Mølle; Agerfeld Kro, ved Landevejen; Klejnstrup, Gde. og Huse; Fonager, Gd.; Revning (gml. Form: Reffwindt), 2 Gde.; Bakhuse; Vognstrup, 3 Gde.; Tjagvad, Gd.; Strade, Gde. og Huse; Sig, Gd.; Junge, Gd.; Tingager, Gd.; Lægsgd.; Koldkjær, Gde. og Huse; Hedegd.; Pogager, Gd. og Huse; Løgager, Gd. og Huse; m. m.
Vinding S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 169. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den anselige Kirke, indviet til St. Mauritius, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Korbuen og begge Døre ere bevarede, Nordd. tilmuret ligesom flere Vinduer. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet (dets øverste Del blæste ned 1638, men genopførtes), hvis hvælvede Underrum har Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Granitkvadre og Munkesten. Ny Altertavle, med et Maleri (efter C. Blochs Opstandelsen) fra 1901, og Prædikestol, fra 1627, begge i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. Mindetavle og Gravsten over Provst Hans Chr. Mariager, † 1704, og Hustru. Malmlysekrone, skænk. 1766 af Præsten Terkel Dorschæus og Hustru. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
I Sognet er der fredlyst 26 Gravhøje, deribl. ved Fonager 6, ved Sønderlund 4 og ved Vognstrup 9 Rundhøje og en 100 F. lang Langhøj.
Fladeindholdet 1896: 11,494 Td. Ld., hvoraf 1516 besaaede (deraf med Rug 418, Byg 72, Havre 571, Boghvede 27, Bælgsæd 5, Spergel 183, Blands. til Modenh. 32, Grøntf. 11, Kartofler 176, andre Rodfr. 20), Afgræsn. 2169, Høslæt, Brak, Eng m. m. 618, Have 21, Skov 244, Moser 97, Kær og Fælleder 34, Heder 5983, Flyvesand m. v. 658, Veje og Byggegr. 148, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 129 Heste, 650 Stkr. Hornkvæg (deraf 355 Køer), 1328 Faar, 314 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 81 Td.; 33 Selvejergde. med 63, 41 Huse med 16 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 483 (1801: 203, 1840: 270, 1860: 364, 1890: 503), boede i 92 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomhed, 419 af Jordbr., 14 af Industri, 6 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet: Vind Kirke og 2 Skoler (Vind Sk. og Straasø Sk.), og Byerne Røjkjær og Vindby. Blaabjærg, Blaakjær, Vindgab, Mikkelborg, Trækris, Skold, Bars (Baar) og Sandfær, Gde.; Kirkegd.; Gammelvind, Gd.; Skovgd.; Vingtoft, Gde. og Huse; Voldsted, Løvhus og Fuglsang, Gde.; Straasø, Gd. og Plantørbolig, købt 1890 af Staten; Sophiedal, Hus; Troldtoft, Gde. og Huse; Gosmer, Gd.
Vind S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 170. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken, indviet til St. Gertrud, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor (med fladt Loft; Koret har været hvælv, eller bestemt dertil) ere af raa og huggen Granit og Munkesten, vistnok helt ombyggede i Beg. af 16. Aarh. (Kirken omtales i „Ribe Oldemoder“; paa Præsten Ib Jensens Tid, 1513-63, var den øde, men genopbyggedes da af ham c. 1520). Syddøren er tilmuret. Vaabenhuset, fra sidste Halvdel af 19. Aarh., er af røde Mursten. I Skibets Vestgavl en tilmuret Rundbue, der har ført ind til et nu nedbrudt Taarn. Altertavle fra 1882 med et forgyldt Kors. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil.
Sandfær Gaard og Mølle nævnes 1490; 1526 (gentaget 1537) fik Mogens Juel til Udstrup Livsbrev af Kronen paa dem; 1559-63 var Oluf Krabbe til Damsgd. forlenet med Gaarden, 1563 Palle Juel til Pallesbjærg. — Gammelvind ejedes 1682 af Hans Rostrup. Af Gravhøje er der fredlyst ved Vindgab 1, ved Blaabjærg 1, ved Røjkjær 3 og ved Gammelvind 1.
Sognet var c. 1520-29 Anneks til Vinding, derefter et eget Pastorat; 1566 ansøgte Præsten i Idum forgæves om, at Vind efter den dav. Præsts Død maatte annekteres til Idum. Vistnok 1577 blev Vind Anneks til Vinding.
Fladeindholdet 1896: 11,992 Td. Ld., hvoraf 2443 besaaede (deraf med Rug 712, Byg 204, Havre 904, Boghvede 35, Bælgsæd 4, Spergel 158, Blandsæd til Modenh. 73, Grøntf. 87, Kartofler 184, andre Rodfrugter 82), Afgræsn. 3158, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1142, Have 24, Skov 91, ubevokset 408, Moser 423, Kær og Fælleder 180, Hegn 20, Heder m. v. 3937, Veje og Byggegr. 148, Vandareal m. m. 17 Td. Kreaturhold 1898: 335 Heste, 1298 Stkr. Hornkvæg (deraf 773 Køer), 1843 Faar, 642 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 80 Td.; 22 Selvejergde. med 52, 116 Huse med 27 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901 914 (1801: 197, 1840: 293, 1860: 484, 1890: 844), boede i 180 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 45 levede af immat. Virksomhed, 656 af Jordbr., 80 af Industri, 13 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Timring Kirkeby (c. 1340: Timbringh) med Kirke, Præstegd., Skole (ved Mosegaard), Missionshus (opf. 1900), Andelsmejeri og Mølle; Najbjærg; Tiphede (Tephede) med Filialkirke, Missionshus (opf. 1896), Skole og Mølle; Birkmose med Pogeskole. Hovedgaarden Møltrup har 13 Td. H., c. 400 T. Ld., hvoraf 40 Eng, 19 Mose, 10 Hede, Resten Ager. Ved Møltrup et Forsamlingshus (opf. 1890). Skovbjærg med Missionshus (opf. 1898). Heldmusdal, Gd. og Huse; Knibsdal, Gd.; Bjerregd., Gd. og Huse med Pogeskole; Kjærgde.; Kirkegd.; Risgde.; Mosegde.; Hjortsballe, Gd.; Feldbjærg, Gd.; Grimstrup, Gd. med Mølle; Nygd.; Tarp Huse; Smækbjærg Huse; Mølsted, Gd.; Elkjær, Gd.; Trøstrup, Gd.; Brikshus; m. m.
Timring S., een Sognekommune med Vilbjærg-Nøvling Pastorat, hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- og Videbæk Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 60. Lægd. Timring Kirke tilhører Ejeren af Møltrup.
Den uanselige Kirke (ifl. Præsteindberetn. 1638 tidligere kaldet „Sanct Trab“), paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor, Underdelen af et Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I 1773 ere Murenes øverste Dele ombyggede med smaa røde Mursten. Taarnet, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet (nu lukket med en Mur) samt en lille Udbygning mod N. med Adgang til et Pulpitur, er nu kun lidt højere end Skibet; det er ligesom Vaabenhuset af Granitkvadre og Mursten. Altertavle, med et Maleri (Christus indbydende Menigheden) fra 1884 af Anker Lund, og Prædikestol i Barokstil med Snitværk. Romansk Granitdøbefont med snoede Rundstave.
Filialkirken i Tiphede er opf. 1901 i italiensk Stil af røde Mursten som en Korskirke med hvælvet Loft og høj Kuppel (Arkitekt: Wiinholt). Altertavlen er et Maleri (Johs. 21).
Møltrup ejedes 1577 af Jørgen Splid til Mindstrup, derefter af dennes Døtre Helvig og Mette S. Den blev 1640 solgt af Fru Helvig Skade, der havde arvet den efter Mette Splid († 1638), til Palle Rosenkrantz; siden ejedes den af Fru Susanne Krabbe (Enke efter Niels Friis til Krastrup), hvis Arvinger 1657 solgte den til Ove Blik (se Villads Christensen, En Adelsslægts sidste Dage, i Saml. til j. Hist. 3 R. I S. 113 flg.). 1684 skødede hans Arvinger M. (8 Td. H.) til Borgmester Claus Christensens Arvinger, der 1685 skødede den (18 Td. H.) til Christen Linde, fra hvem den gik over til Sønnen Niels Linde, † 1746; 1747 blev den (20, 33 og 272 Td. H.) af hans Søn Chr. Linde skødet til Rud. Linde, der 1773 skødede M. (20, 109 og 317 Td. H.) for 29,300 Rd. til sin Brodersøn Kapt. Christen de Linde († 1812), som frasolgte en stor Del af Godset; Enken solgte M. 1813 til J. Chr. Julsgaard, som 1825 skødede den for 1000 Rd. til Oberst Wenzel v. Haffner; han solgte den 1826 til Klædekræmmer Peder Aaby Wand, † 1829; derpaa ejedes den af U. C. Valentiner, fra 1830 af P. Aagaard, Crone, Brødr. Lassen, som c. 1840 solgte den til Grev Vincents Lerche til Lerchenborg, der gjorde meget for at ophjælpe den og 1894 solgte den for 108,000 Kr. til Niels Gram, fra hvem den ved Tvangsaukt. 1902 overtoges af Vest- og sønderjydske Kreditforening. — Hovedbygningen, 3 Fløje af Grundmur i 1 Stokv., er opf. 1777 af Kapt. Linde; i Borggaarden staar et Springvand. Til Gaarden hører en stor, smuk Have.
Tiphede Gaard tilhørte 1575 Laur. Grøn paa Tanderup. Tiphede Ladegaard blev 1694 af Axel Sehested til Nøragergd. skødet til Mads Pedersen paa Brunberg, som 1699 solgte den til Christen Linde.
N. for Brikshus, 211 F., 66 M. over Havet, ligger ved Staldhøj en langagtig Fordybning, som ifl. Sagnet i Svenskekrigen var Gemmested for Bøndernes Heste. S. V. for Trøstrup findes nogle Forhøjninger, som skulle stamme fra Skanser i samme Krig.
I Timring Plantage er der fredlyst 8 Gravhøje, ved Trøstrup 3.
Timring var Anneks til Vilbjærg i Hammerum Hrd., indtil det ved Reskr. af 8/10 1900 blev et eget Pastorat. *
