Vandfuld Herred.
| Sogne: Harboøre, S. 501. — Engbjærg, S. 503. — Hygum, S. 504. — Hove, S. 505. — Vandborg, S. 506. — Ferring, S. 507. — Dybe, S. 509. — Ramme, S. 510. — Fjaltring, S. 511. — Trans, S. 512. |
Beskrivelse af amtet fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III, bind 5 (1904):
Vandfuld Herred, det nordvestligste og mindste i Amtet, omgives mod Ø. og S. af Skodborg Hrd., mod V. af Vesterhavet, mod Nord og N. Ø. af Thisted Amt (Refs Hrd.) — Nordspidsen af Harboøretangen hører til dette (se IV S. 285), — og Limfjorden (Nissum Bredn.); mod S. V. berører det Nissum Fjord. Udstrækningen fra N. til S. er 3½, fra V. til Ø. højest 1 Mil. Den midterste Del er temmelig højtliggende, bakket og bølgeformet (højeste Punkt: Bavnehøj, 184 F., 58 M.); mod S. V. og N. V. er Overfladen derimod ganske lavtliggende og jævn. Klitrækken langs Havet er kun smal og ikke videre høj og mangler helt paa mere end en Mil, da Kysten her er lerholdig med bratte Skrænter ud til Havet (Bovbjærg). Jorderne ere i det hele ret frugtbare, men i øvrigt af forskellig Beskaffenhed, lerede, muldede og sandede. Skov mangler næsten helt (18 Td. Ld.). Vandløbene ere kun ubetydelige; derimod har Herredet af Indsøer Klitsøen Ferring Sø, som mod Nordøst fortsættes i en Række Sødrag, der staar i Forbindelse med Limfjorden. Det er Amtets frugtbareste Hrd. (ved Matr. gnmstl. 13¾ Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 22,845 Td. Ld. (2,29 □ Mil, 126,08 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. var 1/1 1895 1373 Td., Folketallet 1/2 1901: 6487 (1801: 3354, 1840: 4235, 1860: 4648, 1890: 6120). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Skodborg Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s Jurisdiktion og Amtets 2. Forligskreds.
Vandfuld Hrd., i Vald. Jrdb.: Wændlæfolkhæreth, 1340: Wentfolkhæreth (af det samme „Vendle“, hvoraf Vendsyssel kommer, se IV S. 6), hørte i Middelalderen til Harsyssel, senere under Bøvling Len og fra 1660 under Bøvling Amt; se videre S. 452.
Der er i Hrd. kun talt c. 200 jordfaste Oldtidsmonumenter, alle Gravhøje, og heraf var c. ¼ sløjfet eller forstyrret; 1902 vare 24 fredlyste. De fleste findes i den sydl. Del, hvor c. 95 høre til den imponerende Højrække, der fra Karup Aa i Viborg Amt strækker sig mod V. ud til Vesterhavet ved Bovbjærg (se S. 477). Den midterste Del er helt uden Høje; i den nordlige Del er der adskillige, deribl. en smuk Højgruppe i Hygum og Engbjærg Sogne. Flest Høje ere talte i Sognene Ramme (c. 80) og Dybe (c. 40). — Næsten alle Landsbyerne ere udflyttede.
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 8 flg. — O. Nielsen, Hist.-topogr. Efterretn. om Skodborg og V. Hrdr., Kbh. 1894. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i V. Hrd., af J. B. Løffler, 1880. *
Fladeindholdet 1896: 4378 Td. Ld., hvoraf 1011 besaaede (deraf med Rug 232, Byg 282, Havre 454, Kartofler 42), Afgræsn. 987, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1531, Have 16, Kær og Fælleder 596, Heder 165, Veje og Byggegr. 72 Td. Kreaturhold 1898: 191 Heste, 1086 Stkr. Hornkvæg (deraf 649 Køer), 1634 Faar, 344 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 82 Td.; 34 Selvejergde. med 43, 129 Huse med 38 Td. Hrtk. og 79 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1588 (1801: 958, 1840: 1213, 1860: 1193, 1890: 1594), boede i 296 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 65 levede af immat. Virksomhed, 394 af Jordbr., 675 af Fiskeri, 180 af Industri, 54 af Handel, 2 af Skibsf., 125 af forsk. Daglejervirks., 80 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkeby med Harboøre Kirke (1255: Harthboøræ, 1340: Hartboør), Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1901), Sparekasse (opr. 1881; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 56,053 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 9710, Antal af Konti 179), Badehotel, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Toldassistentst.; Tøt med Missionshus (opf. 1884), Friskole, Andelsmejeri og Savmølle med Maskinværksted; Vrist med Jærnbane- og Telegrafst.; Vejlby. Langerhuse, Fiskerleje. Knopper, Gd. og Huse, med Jærnbane- og Telegrafst.; Rønland, Gd. og Huse, med Skole og Mølle; Falkesgd.; Mærskgd.; Trillinggde.; Kyndesgd.; Brunsgde. med Mølle; Hovmøller, Gd. og Huse; Røngde; Flyvholm, Gd. og Redningsstation; Sandsgde.; Stavsholm, Gde. og Huse; Holmene, Huse; Skjøttergde.; Landergd.; Norsgde.; Gajsgd.; Sandholm, Gd.; Kjøbmandsgde.; Noret, Gd. og Kro; Langergd.; Vristgde. med Mølle; Nygd.; Brogde.; Fiskergd.; Paakjær, Gd.; Lilleøre, Gd. med Redningsstation; m. m.
Ved Siden af Jordbrug er Fiskeri Hovederhverv. Paa Havet fiskedes i 1900 af 142 Fiskere med 7 Kuttere, 22 aabne Havbaade og 52 mindre Baade, især Torsk og Kuller, Rødspætter og Hummer til en Værdi af 73,645 Kr.; i Limfjorden fiskedes fra 27 Baade Aal til Værdi af over 44,500 Kr., desuden Sild (5000 Kr.), Flynder, Torsk, Hummer og Rejer.
Harboøre S. (før delt i 4 Fjerdinger, da det har været et eget Birk), een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.'s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 200. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken var vistnok oprindl. en lille af Rullesten opf. Bygning, af hvilken nu kun Vestgavlen staar tilbage. Den nuv. Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. og er opf. c. 1500 af Munkesten udv. og Granit indvendig (hvidtet). Skibet har Bjælkeloft, Koret er hvælvet. Taarnets hvælvede Underrum, der nu er Vaabenhus, med Indgang fra N., er senere aabnet ind til Skibet med en Spidsbue. Begge Døre og tre Vinduer ses tilmurede. Altertavle fra 2. Halvdel af 17. Aarh., med et Maleri (Kopi af Leonardo da Vincis Nadvere). Romansk Granitdøbefont med Menneskehoveder paa Kummen. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Krucifiks fra sent katolsk Tid. Stort Pulpitur langs Skibets nordl. og vestl. Side.
Flere Monumenter over Fællesgrave paa Kirkegaaden bære Vidne om Beboernes farefulde og opofrende Gerning. En Mindesten er rejst over 23 Fiskere, der druknede 21/11 1893, en Begivenhed, der vakte stor Bevægelse over hele Landet og fremkaldte Oprettelsen af „Harboørefondet“, der med sin egen Bestyrelse sorterer under „Kronprins Frederiks Fond“ (se S. 459), ligesom den medførte stort religiøst Røre, da Sognet er stærkt paavirket af Indre Missions Retning. En anden Mindesten er rejst over 12 Mænd, der under Redningsforsøg druknede med Lilleøres Redningsbaad 25/1 1897. Af andre større Ulykker nævnes, at 17/11 1862 druknede 8 og 11/5 1863 10 Fiskere. Af de mange Strandinger nævnes den russiske Fregat „Alexander Nevskys“ 25/9 1868, idet dog næsten hele Besætningen, c. 800 Mand, deribl. Storfyrst Alexis, reddedes.
Sognet har paa Grund af sin udsatte Beliggenhed været hjemsøgt af Vandflod og Sandflugt som vistnok intet andet Sogn, naar undtages Nabosognet Agger. Det har tidligere været langt frugtbarere, ligesom det vistnok har haft Skov. Selve Tangen har utvivlsomt været meget bredere, end den nu er. Om Oversvømmelser og Gennembrud af Tangen hører man dog først Tale i 16. Aarh. Omtr. ved 1550 maatte Præsten flytte „formedelst Havgange og Sandflugt“; 1566, 1572, 1586 og 1685 berettes om Havets Indbrud i Fjorden og Oversvømmelse af Landet, og 1624 (eller Slutn. af 1623) brød Havet en c. 3000 F. lang Aabning i Tangen omtr. ved Rønland (se IV S. 285), hvilken dog snart lukkede sig igen. Mere led Sognet dog ved de voldsomme Oversvømmelser i Julen 1717 og Nytaarsnat 1720, da det saa at sige helt stod under Vand, ligesom ved Stormfloderne i Jan. 1818 og i Febr. og Novbr. 1825, da Aggerkanalen dannedes (se IV S. 286); ved Stormfloden i Jan. 1839 bortskylledes Klitterne helt ned til Rønland, og der brødes Hul paa Tangen mellem Havet og Ferring Sø („Ferrings Minde“), hvilket dog atter lukkedes omtr. et Aar efter. I 1868 ødelagdes Byen Nørre Langøre og dens frugtbare Jorder og Enge; (endnu 1862 havde den 3 Gaarde med c. 6 Td. H.), og S.-Langøre var saa truet, at Beboerne maatte flytte mod S.; dette Aar og 1874 gennembrødes atter Tangen ved Ferring Sø, men begge Gange lukkedes Aabningerne snart efter. Havet har stadig skyllet bort af Landet, saa at Tangen har flyttet sig mere og mere mod Ø. For at sikre Kysten har man søgt at erstatte Klitterne med Sanddiger, beplantede med Klittag og Marehalm, men navnlig har man langs Kysten ned til Bovbjærg anlagt de IV S. 286 omtalte Høfder, ligesom der mod Ø. ind til Fjorden er opf. Dæmninger for at beskytte Landet mod Vandet, naar det gennem Thyborøn Kanal presses ind i Fjorden. — Trods sin afsides Beliggenhed har Sognet flere Gange været hjemsøgt af Fjender, nemlig 1627 og 1644, idet Vejen til Thy dengang gik over Tangen.
Harboøre skødedes 1255 af Chrf. I til Ribe Bispestol, der havde egen Birkeret her indtil Reformationen, da Sognet lagdes under Bøvling Len.
Sognet regnedes tidligere til Skodborg Hrd. Det var i Middelalderen et eget Pastorat, men 1555, efter at det havde lidt af Vandflod, udgik kgl. Befaling om, at Kirken skulde afbrydes og Sognefolket søge Engbjærg Kirke, medens Kirkens Materiale skulde bruges til Engbjærg Kirkes Behov. Harboøre Kirke blev dog ikke afbrudt,
Harboøre Kirke med Fællesgravene.
men Engbjærg blev Hovedsognet, indtil det ved Reskr. af 11/5 1810 blev Anneks til Hygum, og Harboøre blev et eget Pastorat; ved Reskr. af 10/3 1824 fik det Engbjærg til Anneks. Præstegaarden er ny opf. efter en Brand 1899.
Fladeindholdet 1896: 841 Td. Ld., hvoraf 402 besaaede (deraf med Rug 53, Byg 66, Havre 159, Bælgsæd 3, Blandsæd til Modenhed 41, Grøntfoder 23, Rodfr. 56), Afgræsn. 111, Høslæt, Brak, Eng m. m. 226, Have 4, Moser 5, Kær og Fælleder 76, Veje og Byggegr. 13, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 62 Heste, 405 Stkr. Hornkvæg (deraf 190 Køer), 215 Faar og 190 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 85 Td.; 17 Selvejergde. med 82, 5 Huse med 3 Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus. Befolkningen, 1/2 1901: 193 (1801: 102, 1840: 156, 1860: 151, 1890; 166), boede i 28 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh., 147 af Jordbr., 3 af Industri, 4 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet: Engbjærg Kirke (i Vald. Jrdb.: Ængæbyærgh) og Skole. Store-Engbjærggaard har 16 Td. H., 155 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 10 uopdyrket Bakke, Resten Ager. Smedshave, Gd.; Rosdal (Rosedal), Gd.; Troldborg, Gd.; Dronninglund, Gd.; Lille-Engbjærggd.; Aalsgd.; den gml. Præstegd.; Skidenvad, Gd. (8 Td. H.); Vester- og Nørre-Lund, Gde.; Nejrup, 3 Gde.; Skov, Gd.
Engbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 201. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor. Koret og Skibets østl. Del ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant (Murene senere ombyggede). Begge Døre og to Vinduer spores. I den senere Middelalder tilføjedes mod V. et Taarn, hvis Underrum har Spidsbue ind til Skibet, og Koret fik Hvælving, medens Skibet beholdt sit Bjælkeloft. Senere nedbrødes Taarnet i Hejde med Skibet, og Resten indrettedes til Vaabenhus, med Indgang mod N. Altertavle fra 1607 med et Maleri fra 1896 (Vandringen til Emaus) af N. Bjerre. Alterstagerne ere 1632 skænk. af Georgius Andreæ Ripensis (ɔ: Præsten Jørgen Andersen Riber, † 1659) og Hustru. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Series pastorum i Rammen til et Epitafium over Præsten Poul Chr. Riis, † 1778. Under Altergulvet er Begravelse for nogle Præster. Den langstrakt støbte Klokke er meget gammel, uden Indskr.
I „Engæbyærgh“ ejede Vald. Sejr Gods. Her laa en adl. Sædegaard Engbjærggaard, der 1468 ejedes af Jens og Peder Knudsen Harbou (der vistnok havde faaet den fra Faderen Knud Nielsen). Sidstnævntes Søn Erik Pedersen solgte den til Niels Clemmentsen, med hvis Gods den kom til Hr. Mogens Gøye; Sønnen Albrecht G. ejede den 1547. Ogsaa Thomes Krabbe, vistnok Dattersøn af Peder Knudsen, havde skrevet sig til E. Ved Aar 1560 ejedes den af Knud Bildt.
Ved Dronninglund er der fredlyst 2 runde Gravhøje samt en 120 F. lang Langhøj, ved Engbjærggd. en Rundhøj og ved Troldborg en 150 F. lang Langhøj.
Om Sognehistorien se under Harboøre.
Fladeindholdet 1896: 2335 Td. Ld., hvoraf 863 besaaede (deraf med Rug 133, Byg 127, Havre 350, Blandsæd til Modenhed 90, Grøntf. 15, Kartofler 15, andre Rodfr. 132), Afgræsn. 401, Høslæt, Brak, Eng m. m. 758, Have 10, Kær og Fælleder 236, Veje og Byggegr. 65 Td. Kreaturhold 1898: 142 Heste, 878 Stkr. Hornkv. (deraf 372 Køer), 907 Faar, 371 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 175 Td.; 38 Selvejergaarde med 162, 28 Huse med 13 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 522 (1801: 358, 1840: 413, 1860: 519, 1890: 483), boede i 91 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh., 264 af Jordbr., 40 af Fiskeri, 79 af Industri, 15 af Handel, 27 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet: Hygum Kirke (i Vald. Jrdb.: Høghum; udt. Hyvom), Præstegd., Skole og Biskole samt Missionshus (opf. 1888). Plethuse; Ryltorre, Huse; Bjærg, Gde., Smedsgd.; Klostergd.; Grummesgd.; Blaabjærg, Gd.; Nørby, 3 Gde.; Pasgd.; Kammergde., 2 Gde.; Sønderby, 4 Gde.; Paakjær, 3 Gde.; Nygd. (8 Td. H.); Graabæk, 2 Gde.; Dalgd.; Vestergd. (c. 9 Td. H.); Aals, Gd.; Veje, Gd., 2 Møller og Telefonst.; Ellemose, Gd. og Teglværk (1454: Ellermose); Byskov, 3 Gde. med Huse, deribl. Sønder-Byskov, med 13 Td. H., 155 Td. Ld. (5 i Hove S.), hvoraf 50 Eng, Resten Ager; Agerskov, 2 Gde.; Knudseje, Gd.; m. m. Hygum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-Vand fuld Hrdr.'s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 205. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St, Thøger, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm mod S. og Sakristi paa Korets Nordside. Skib og Kor, med Bjælkelofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant (Murene delvis omsatte). Norddøren og eet Vindue ses tilmurede. Ved Middelalderens Slutn. tilføjedes Taarnet (med firsidet Spir), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Vistnok samtidig opførtes den hvælv. Korsfløj og Korets Hvælving samt det hvælv. Sakristi, alt af de gamle Kvadre og Munkesten. Senere indrettedes Taarnrummet til Vaabenhus med Indgang fra V. Ny Altertavle med et Maleri (Vandringen til Emaus) af Lund. Paa en af de 3 Alterstager staar 1642. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1599. I Vaabenhuset Ligsten over Konsumtionsforpagter Laurids Christensen Volstrup, † 1750. Under Sakristiet har været Præstebegravelse.
Thomes Borri eller Berrii af „Heggum“ nævnes 1420. — Abildgaard i „Hyum“ Sogn og Kjærgaard smstds. nævnes henh. 1351 og 1467.
I Præsteberetn. 1638 nævnes St. Thøgers Kilde ved Korsbæk. — I Sognets sydl. Del, ved Byskov, findes store Brunkullag. — Ved Hygum er fredlyst en anselig Gravhøj.
Hygum var i ældre Tid et eget Pastorat, men fik Engbjærg til Anneks 1810-24 (se S. 503) og derpaa Hove.
Litt.: H. Sogns Vide om Fiskeri i Hygom Bæk, Fjorden etc., i Saml. til j. Hist. 3 R. II S. 62.
Fladeindholdet 1896: 2236 Td. Ld., hvoraf 1076 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 190, Byg 162, Havre 403, Blands. til Modenh. 156, Grøntf. 9, Kartofler 9, andre Rodfr. 140), Afgræsning 475, Høslæt, Brak, Eng m. m. 597, Have 10, Moser 13, Kær og Fælleder 13, Veje og Byggegr. 52 Td. Kreaturhold 1898: 193 Heste, 1057 Stkr. Hornkv. (deraf 506 Køer), 448 Faar, 488 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 180 Td.; 52 Selvejergde. med 164, 49 Huse med 16 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 635 (1801: 309, 1840: 372, 1860: 457, 1890: 616), boede i 126 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh., 417 af Jordbrug, 88 af Industri, 10 af Handel, 29 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet: Hove Kirke (1340: Houæ, 1420: Hauffue), ved Landevejen, og Skole. Revhale, 2 Gde.; Stigaard (9 Td. H.); Vinkel, 3 Gde. og Huse; Revskov, Gd. og Fattiggaard for Hygum-H. Sogne (opf. 1871, Pl. for 40 Lemmer); Klinkby, Gde. og Huse, med Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Kirkeby, 3 Gde. og Huse, med Missionshus (opf. 1896) og Mølle; Kirkebol, Gd.; Hovmark, Gd.; Højland, Gde. og Huse; Borg, Gd.; Nødskov, Gd.; Tolbjærg, Gd.; Snabe, 4 Gde. og Huse; Hovmade, 3 Gde.; Stenhule, Gd.; Fiskebæk, Gd.; Bak, Gd.; Smedsbol, Huse; Hovdam, Gd. og Huse; Maribol, Gd. og Huse; Stor, Gd.; Hovlind, 2 Gde. og Huse; m. m.
Hove S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 206. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Peder, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Begge Døre og flere Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Munkesten. Langt senere indrettedes Taarnrummet til Vaabenhus med Indgang fra V.; 1822 blev Taarnets Overdel nedtaget, men atter opf. 1875, dog ikke saa højt som før. Altertavle fra 19. Aarh. med et Maleri (Christus med Brød og Vin). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Midten af 18. Aarh.; Epitafium og Ligsten (den sidste nu paa Kirkegaarden), vistnok over Præsterne Gregers Eskilsen († 1600) og Jak. Pedersen Munk († 1640) samt deres Hustru.
Vinkel er den Hovedgaard Hovinkel, der 1549 ejedes af Adelsmanden Christen Mogensen (1543 nævnt i „Hove“), 1568 af Las Spend, 1582 af Christen Aagesen. — I Hovmade boede 1501 Erik Pedersen Harbou.
I Præsteindberetn. fra 1638 omtales en hellig St. Peders Kilde N. for Kirken.
Hove var et eget Pastorat, indtil det 1824 blev Anneks til Hygum (se S. 505). I Præstegaarden er Orientalisten, Prof. M. V. Fausbøll f. 1821.
Fladeindholdet 1896: 2565 Td. Ld., hvoraf 1188 besaaede (deraf med Rug 210, Byg 162, Havre 469, Blandsæd til Modenh. 161, Grøntf. 14, Kartofler 12, andre Rodfr. 160), Afgræsn. 610, Høslæt, Brak, Eng m. m. 597, Have 17, Moser 20, Kær og Fælleder 38, Heder m. v. 11, Veje og Byggegr. 79 Td. Kreaturhold 1898: 209 Heste, 1241 Stkr. Hornkv. (deraf 579 Køer), 487 Faar, 582 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 217 Td.; 43 Selvejergde. med 192, 54 Huse med 25 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901 : 731 (1801: 343, 1840: 456, 1860: 502, 1890: 670), boede i 127 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 24 levede af immat. Virksomhed, 471 af Jordbr., 93 af Industri, 13 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.
I Sognet: Vandborg Kirke (1340: Wanburgh), Præstegd. og Skole. Strand, Gde. og Huse med Forsamlingshus (opf. 1887), Missionshus (opf. 1900), Sparekasse for V.-Ferring Komm. (opr. 1874; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 46,573 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5690 Kr., Antal af Konti 204), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.: Ager, 2 Gde.; Dalgde., 3 Gde. og Huse; Nørre Munksgd.; Nørgd.; Blaabjærg, Gd.; Skrædergd.; Mægbæk, Gd.; Store-Katkjær, Gd.; Østergd.; Bjærg, Gd.; Hovdam, Gd.; Grydsbæk, Gd.; Vandborg Vandmølle; Vestergaard har 27 Td. H., og Mølgd. 2 Td. H. (drives under eet); Gaaskjær, 2 Gde.; Ingerslund, Gd.; Brændgd.; Damgd.; Kirkensgd.; Galtmose, Gd.; Nygd.; Musholm, Gd.; Skidengd.; Fuglsang, Gd.; Kvistgd.; Guldbjærg, Gd.; Kubstrup, Gd.; Flyvesgd. (9 Td. H.); Lille-Kubstrup, Gd.; Skovmose, Gd.; Brunsgd.; Mosegd.; m. m.
Vandborg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.'s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 202. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Sakristi paa Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Norddøren og eet Vindue spores. I Sydmuren en Kvader med et Menneskehoved. Ved Slutn. af Middelalderen opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af raa Granit og Munkesten, Skib og Kor fik Hvælvinger, og det hvælv. Sakristi opførtes. Et Vaabenhus skal ifl. Traditionen være opf. mod N. af Præsten Christen Madsen (der havde sit Værelse ovenpaa til sin Død 1530); det blev nedbrudt 1810-20, og Taarnrummet er nu Vaabenhus. Rigt udsk. Altertavle i Renæssancestil fra 1624 med et senere Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh. I Skibsgulvet Ligsten over Præsten Oluf Knudsen Hjerm, † 1719, og hans Eftfl., Sønnen Emmiche Hjerm, † 1765. Under Sakristiet er der Præstebegravelser.
Fuglsang ejedes 1584 af Søren og Jørgen Høg. — Vestergaard (nævnt 1626) beboedes 1785 af Birkeskriver Arnt Warelmann, som solgte den 1803 ved Aukt.; fra 1854 ejes den og Mølgd. af nuv. Landstingsmd., Etatsr. N. B. Breinholt. — Grydshæk, i hvis Have der staar to Kæbeben af en Hval, ejedes 1785 af Birkedommer Søren Lund, der kaldte den Lundsgd., senere af Justitsr. Claudi, som til Dels anlagde og forskønnede den store, smukke Have.
Fladeindholdet 1896: 1211 Td. Ld., hvoraf 507 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 74, Byg 73, Havre 186, Kommen og Raps 8, Blandsæd til Modenhed 58, Grøntf. 26, Kartofler 6, andre Rodfr. 72), Afgræsn. 278, Høslæt, Brak, Eng m. m. 227, Have 6, Moser 3, Kær og Fælleder 107, Flyvesand 48, Veje og Byggegr. 34 Td. Kreaturhold 1898: 79 Heste. 433 Stkr. Hornkv. (deraf 226 Køer), 292 Faar, 171 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 97 Td.; 25 Selvejergde. med 85, 41 Huse med 12 Td. Hartk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 414 (1801: 232; 1840: 244; 1860: 260, 1890: 377), boede i 75 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 28 levede af immat. Virksomhed, 210 af Jordbr., 41 af Fiskeri, 35 af Industri, 1 af Handel, 27 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet: Byen Ferring (1340: Færingh) med Kirke, Skole, Afholdshjem, Badehotel („Bovbjærghus“), Redningsst. og Telefonst. Brændgd.; Strandhuse; Borup, 5 Gde. (hvoraf en paa c. 9 Td. H.) og Huse: Juelsgd.; Kaasgd.; Lund, 3 Gde.; Korsled, Gd. (9 Td. H.); Søndergd.; Klitgd.; Kirkegd.; Midsommersbjærg, 2 Gde.; Damsgde., 3 Gde. Ved Sognets Sydgrænse ligger Bovbjærg Fyr med Fyrmesterbolig, opf. 1876-78, et hvidt, fast Fyr, der vises fra et 82 F. højt, rødt, rundt Fyrtaarn; Flammens Højde 196 F., Lysvidden 5 1/4 Mil. Fyret staar c. 824 F. fra Skrænten.
Ferring S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 199. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Senere ombyggedes Skibet ganske af raa Granit med tilhugne Hjørnekvadre og uden Sokkel. Vistnok samtidig (c. 1450) opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum (nu Vaabenhus med Adgang fra S.) har Spidsbue ind til Skibet, og Koret fik Kuppelhvælving. Kirken blev restaur. 1839 ifl. en Tavle i Koret. Altertavle fra 1638 med et senere Maleri (Nadveren).
Bovbjærg Fyr. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1640. Lille, gmlt. Krucifiks. Epitafium over Præsten Gregers Lund, † 1796, og Hustru; Mindetavle over Præsten Hans Jespersen Ugelberg, † 1682. I Korvæggen Ligsten over Provst Christen Beck, † 1750, og Hustru. Klokken, med Indskr., er fra 1469.
Damsgaard var fordum en Hovedgaard, der tilhørte Familien Krabbe, nemlig Christen K. 1502 (han skrives ogsaa til Ferringgaard), Oluf K. 1559, Godske K. 1580, Oluf K. 1625, † 1633, Henrik K. 1655; 1667 tilhørte den Gjord Galt til Hørbylund († 1684), g. m. Henrik Krabbes Enke Eva Unger, 1674 Hans Krabbe, 1680 atter Gjord Galt, der da skødede den Part (7 Td. H.) i D., som Eva Unger havde arvet efter sin Søn Hans Krabbe, til sin „Søn“ (ɔ: Stifsøn) Oluf Krabbe († 1728). Han skødede 1681 D. (30) med 6 Gaarde (33 Td. H.) til Friherreinde Sophie Am. Lindenov til Lindenborg, der 1682 skødede den til Raadmd. Thomas Svane († 1715), som 1696 skødede D. (22 og 47 Td. H.) til Jens Lauridsen Wandborg, der 1697 skødede den (20) og 1 Bondegd. til Gregers Daa til Rysensteen; 1713 frasagde Baron Ove Henr. Juel sin adl. Sædegd. D. al Frihed, hvorefter den deltes i Nørre- og Sønder-D., der dreves under Baroniet Rysensteen indtil dettes Nedlæggelse. (Se Personalh. Tidskr. III S. 40 flg.).
Bovbjærg.
Frøkjærgaard i Ferring Sogn nævnes 1420, da den skødedes til St. Hans Kloster i Viborg.
Medens Bovbjærg Lerbanke inde fra Land ikke gør noget stort Indtryk, da Terrænet er jævnt stigende ud til Kysten, frembyder den med sine kantede, sønderrevne Former og dybe Kløfter et imponerende Syn set nede fra Strandbredden. Banken har vist i sin Tid skraanet ned til Havet og haft Forstrand; men nu naar Havet, der vistnok intetsteds paa Vestkysten er saa voldsomt i sit Oprør som her, paa en lang Strækning lige ind til dens Fod og udhuler den, saa at der stadig skylles store Masser bort, og Gaardene se deres Marker forsvinde og maa selv flytte længere og længere ind (Hartkornsskatterne maa derfor ogsaa stadig nedsættes, saaledes i 1876-77, og i 1901 var der for Ferring, Trans og Fjaltring Sogne en Afgang af 23 1/2 Td. H.). I Tidsrummet 1790-1874 er Klinten i hele Strækningen rykket c. 500 F. ind. Ved Anlæg af Høfder har man ogsaa her søgt at værne Landet; men da de, hvor Forstranden mangler, ere særlig vanskelige og bekostelige at anlægge, er man her standset med Arbejdet, medens der lidt N. for Ferring Kirke, hvor Klinten sænker sig og der findes Forstrand, er anlagt flere. — Lige V. for Fyret ved Foden af Gravhøjen Hesthøj er der 1899 rejst en Granitstøtte til Minde om Fr. VI's Besøg paa Bovbjærg 21/6 1826 og 23/6 1830 (Støtten, der fra først var af Træ, har man gentagne Gange maattet rykke ind paa Grund af Klintens Bortskæring). Noget N. for Fyret er 20/7 1902 afsløret en 13 F. høj Granitsten til Minde om Folketingsmand C. Berg, † 1891, med Navn, Aarstal og Indskriften: „Gaa aldrig paa Akkord med Uretten“.
Ferring var et eget Pastorat, indtil det ved Reskr. af 5/8 1814 blev Anneks til Vandborg.
Fladeindholdet 1896: 2439 Td. Ld., hvoraf 1060 besaaede (deraf med Rug 201, Byg 91, Havre 415, Kommen og Raps 8, Blandsæd til Modenh. 113, Grøntf. 26, Kartofler 18, andre Rodfrugter 187), Afgræsn. 677, Høslæt, Brak, Eng m. m. 464, Have 21, Kær og Fælleder 65, Heder 46, Veje og Byggegr. 98, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 193 Heste, 1138 Stkr. Hornkvæg (deraf 543 Køer), 340 Faar, 553 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 180 Td.; 35 Selvejergde. med 159, 58 Huse med 21 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 713 (1801: 243, 1840: 365, 1860: 452, 1890: 707), boede i 126 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomhed, 499 af Jordbr., 91 af Industri, 10 af Handel, 28 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Dybe Kirke (1340: Dybek) med Skole, Præstegd. (Solvang), Friskole, Hospital, mod N. Ø. i Sognet (opr. 1777 af Provst Chr. A. Brasch, † 1780, og Hustru, med et Hus til 4 fattige, som hver faar aarl. 13 Kr. 33 Ø. af „Braschs og Hustrus Legat“), Andelsmejeri (Ørsted) og Forsamlingshus (opf. 1893). Brosholm, Gd.; Knakker, 2 Gde.; Knudesgd. (10 Td. H.) med Tegl- og Savværk; Nørre-Dybe, Gd.; Huggersgd.; Dybebjærg, Huse; Flandsmose, 4 Gde. og Huse; Damgd.; Kastbjærg, 2 Gde.; Stamphøj, Gd.; Bromsgd. (11 Td. T.); Helligkildegd.; Møgelgaard med 12 Td. H., 130 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, Resten Ager; Pilgd., 2 Gde.; Lisbjærg, Gd.; Ærtbjærg, Gd.; Søndergd.; Vejlinggd. (8 1/2 Td. H.); Pugholm, 2 Gde.; Herup, 2 Gde.; Grobsgd.; Løngd.; Nørmark, Gd.; Slet, Gd.; Dybe Kirkegd. (11 1/2 Td. H.); m. m. Højtoft Mølle.
Dybe S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.'s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 203. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren benyttes endnu; Nordd. og tre Vinduer ses tilmur. Ved Middelalderens Slutn. opførtes Taarnet, hvis hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Munkesten, Vaabenhuset blev tilføjet, og Koret fik Hvælving, den sidste opf. 1517 af Præsten Mads Krabbe († 1537) ifl. en nu udslettet Indskr. paa nogle Dekorationer i Hvælvingen. Altertavlen er en Kopi af en af Raphaels Madonnafigurer, skænket af Præsten F. C. Harboe, † 1869, malet af Frk. E. Harboe. Muret Alterbord af Granitkvadre. Romansk Granitdøbefont. Døbefad fra 1573 med Kaasernes og Rotfeldernes Vaabener, skænket til Kirken 1703. Prædikestol fra 17. Aarh. Over Korbuen et Krucifiks fra katolsk Tid. Epitafium over Præsterne Ingvard Abrahamsøn, † 1664, og Peder Ifversøn Skiern, † 1701, samt deres Hustru Else Nielsdatter (med Portr.). Ligsten over Præsterne Jørgen Wedel, † 1744, og Chr. Arent Brasch, † 1780; i Koret en Tavle fra 1786, der omhandler den sidstes Legater. Mindesten over Præsten Jens Nielsen Øe, † 1705, og Hustru.
Møgelgaard har været en Hovedgaard, der ejedes 1598 af Godske Krabbe, med hvis Datter Kirsten den kom til Anders Mogensen (Vognsen), † 1662; dennes Datter Karen, der 1667 havde faaet Søstrene Margrethes og Ingers (g. m. Jesper Friis) Del i M. tilskødet, solgte den 1672 til Baron Ruse. — Vejlinggaard, tidligere Vederlanggaard, var en Hovedgaard, der ejedes 1473 og 1485 af Jes Steen (af Familien Steenfeld), 1491 af Christen Steen; Jørgen Steen, g. m. Maren Juel, solgte V. til Biskop Jørgen Friis i Viborg; Ulf Kalf til Bjørnstrup og Karen Jesdatter solgte derimod 1506 hendes Søsterlod i V. til Hr. Niels Høg til Eskjær. — Grobsgaard tilhørte 1598 Godske Krabbe. — Herup (Heirup) ejedes ved Aar 1500 af Jep Puder, Nordybe 1626 af Niels Brun. De to sidstnævnte Gaarde solgte Erik Juel 1649 til Fru Ide Lange. Herupgd. ejedes 1718 af Anders Rosenkrantz til Tirsbæk, der 1705 havde faaet den tilskødet af Niels Ibsen til Tviskloster. — 1430 skødede Thomes Borri eller Berrii i „Heggum“ til Gudum Kloster Gaardene Flanszmoesze, Kaszberrig og Fagre i „Dybeck“ Sogn.
Ved Herup er der fredlyst 4 Gravhøje. — Ved Helligkildegd. har der været en hellig Kilde.
Fladeindholdet 1896: 3604 Td. Ld., hvoraf 1243 besaaede (deraf med Rug 240, Byg 82, Havre 533, Frøavl 5, Blandsæd til Modenhed 141, Grøntf. 18, Kartofler 41, andre Rodfr. 183), Afgræsning 1160, Høslæt, Brak, Eng m. m. 754, Have 21, Skov 4, Moser 23, Kær og Fælleder 146, Hegn 10, Heder 105, Veje og Byggegr. 128, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 200 Heste, 1104 Stkr. Hornkv. (deraf 468 Køer), 561 Faar, 459 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 154 Td.; 38 Selvejergde. med 141, 49 Huse med 13 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 778 (1801: 263, 1840: 346, 1860: 389, 1890: 598), boede i 132 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomh., 374 af Jordbr., 5 af Gartneri, 108 af Industri, 23 af Handel, 44 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet: Ramme Kirke (1340: Rammingh, 1491: Raminggord) og Skole. Bonnet, 2 Gde., med Forsamlingshus (opf. 1897), Mølle, Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafst.; Lundgd.; Troldvad, Gd.; Marsbjærg, Gd. med Huse; Rammehave, Gd.; Arnbjærg, Gd.; Hjortkjær, 2 Gde. med Huse; Rammeskov, 2 Gde. (en paa 8 Td. H.); Rammedige, Hus (tidligere Kro); Bjærggd.; Høj, 2 Gde.; Plovgd.; Ramme Stationsby med Markedsplads (Marked i Aug.), Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafst.; Yderstræde, 2 Gde.; den gml. Præstegd. (før Sundsdal); Kirkegd., Døj, Gd.; Vium, Gd.; Hovedgaarden Rammegaard, med Vandmøllen Overmølle, har 17 1/2 Td. H.; Bommerhede, 2 Gde.; Gliphede, Gd.; Pindsmark, Gd.; Mosebol, Gd.; Bækdal, Gd.; Fladhede, Gd.; Sønderby, Gd.; Volder, Gd. (11 Td. H.); Søndermark, Gd.; Østergd.; Vestergd.; Vestermark, Gd. Højmølle. Vester- og Mellemmølle, Vandmøller.
Ramme S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 204. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og 6 Vinduer ses tilmurede. Omtr. 1450 opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, væsentlig af Munkesten, og Koret fik Hvælving. Smuk, udsk. Altertavle i Renæssancestil fra 1620 med Skramernes, Vindernes, Sparre-Kaasernes og Huitfeldternes Vaabener; i Midtfeltet en Kopi af Carlo Dolcis Christus med Brød og Vin. Kalken er 1631 skænket af Hartvig Huitfeldt og Marine Skram. To Monstranser, oprindl. fra Saxo Kirke i Norge, ere siden 1879 i Nationalmuseet. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Rammegaard tilhørte Anders Spend 1493, Sønnen Anders Spend 1514 og derpaa 1546 Slægtens sidste Mand Jens Spend († 1586); hans Datter Ellen bragte R. til sin Mand Iver Skram til Voldbjærg. Dernæst Sønnen Erik S. († 1607), Enken Anne Vind. Deres Datter Marine S. († 1673) blev gift 1) m. Hartvig Huitfeldt, der 1631 ejede R., 2) 1661 m. B. G. v. Obelitz († 1707), til hvem hun skødede den 1662. Han solgte den (28 Td. H.) med en Del Gods 1682 til Chr. Juel til Rysensteen, til hvilket Baroni den hørte indtil 1798, da Baron O. H. Juel solgte R. (21) med Herpinggd. (14), Bøndergods (434) og Tiender (424 Td. H.) for 122,000 Rd. til Kmhr. P. S. Fønss til Løvenholm og U. Chr. v. Schmidten til Urup; sidstn. overdrog 1802 sin Part i R. til Fønss, der 1808 skødede R. for 18,000 Rd. til Birkeskriver Arnt Peter Warelmann, og han skødede s. Aar R. for 36,000 Rd. til Byfoged Fr. Chr. Schønau, der straks solgte den til P. Høegh til Rysensteen; hans Søn H. C. H. fik 1846 Skøde paa R. Enken solgte den 1877 til Pastor Raa; 1878 blev den købt af H. Jørgensen og C. Ebbensgaard til Hanbjærg Hovgd., hvilken sidste sammen med Etatsr. Møller ejer den. — Hovedbygningen, i 1 Stokv., er gammel.
Ved Sognets vestl. Grænse, paa et større Stykke dannende Skeldige mellem R. og Dybe Sogne, ligger Rammediget, en oprindl. over en Fjerdingvej lang Jordvold, der gaar i Retning N.-S. og mod Ø. delvis er ledsaget af en Grav. Diget er nu mere eller mindre forstyrret undt. et 376 F. langt, fredlyst Stykke lige S. for
Rammediget.
Landevejen fra Ramme ind i Dybe Sogn. Her synes Dimensionerne at være de oprindelige: Volden er c. 5 F. høj og 20 F. bred ved Foden, Graven c. 15 F. bred og 4 F. dyb. Mod S. har Diget tabt sig i en Eng, hvor Fjaltring Sognegrænse begynder. Diget er formentlig et Forsvarsværn fra Oldtidens Slutn., opf. ligesom andre lign. Langvolde for at dække et større Areal, der i øvrigt var sikret af Vandløb. Mod S. i Sognet paa Volder Mark findes en anden Vold, ogsaa i Retning N.-S., henved 220 Al. lang og paa et Sted 10-12 Al. bred i Bunden; den fortsættes mod S. i et Skeldige, der skal kunne spores i Bøvling Sogn. Et Folkesagn har sat Rammediget i Forbindelse med et (eller flere Slag) mellem engelske, der vare landede her under en Kong Angel (Amled?), og danske, og Kampen skal have strakt sig helt op til Gudum Sogn, hvor den engelske Hær skal være omkommen i „Anglands Mose“ (se ogsaa S. 495). — Ved Fladhede er der fredlyst 3 anselige Gravhøje, ved Hjortkjær 2, ved Mosebol 2, ved Højlund 1 og ved Østerhøj 1.
Ramme Sogn var et eget Pastorat, indtil det ved Reskr. af 19/8 1796 blev Anneks til Dybe.
Fladeindholdet 1896: 2249 Td. Ld., hvoraf 805 besaaede (deraf med Rug 152. Byg 109, Havre 324, Blands. til Modenh. 60, Grøntf. 23, Kartofler 28, andre Rodfr. 106), Afgræsn. 566, Høslæt, Brak, Eng m. m. 570, Have 9, Skov 9, Moser 38, Kær og Fælleder 142, Heder 10, Flyvesand 37, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreaturhold 1898: 141 Heste, 795 Stkr. Hornkv. (deraf 416 Køer), 690 Faar, 419 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 120 Td.; 45 Selvejergde. med 105, 46 Huse med 14 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 695 (1801: 336, 1840: 418, 1860: 474, 1890: 678), boede i 139 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomh., 438 af Jordbrug, 52 af Fiskeri, 63 af Industri, 35 af Handel, 6 af Skibsf., 6 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet: Fjaltring Kirke (1340: Fjaltærwangh, 1420: Fialtring), Præstegd., Skole, Friskole, Sparekasse (opr. 1873; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 68,403 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4321 Kr., Antal af Konti 339), Mølle, Statstelefon- og Telefonst. Dybaa, Huse; Otdal (1441: Odall) eller Houlsgd., Gd. og Huse; Tofting, 2 Gde.; Skalkhøj, 2 Gde. og Huse; Nørby, 5 Gde.; Lapholm, 2 Gde.; Enevoldsgd.; Kirkegd.; Kjærsgde., 2 Gde. og Huse; Kjærgde., 2 Gde.; Musholm, Gd. og Huse; Lisby, 5 Gde.; Ruby, 2 Gde.; Harbosgd.; Klostergd., 2 Gde.; Dalgd.; Gadegd.; Skyttesgd.; Gavlhøj, 2 Gde.; Sønderby, 2 Gde.; Mærsk, Kro og Toldassistentst.; Tuskjær, Gd. og Redningsstation; Maarupgde., 3 Gde.; Bjærg, 2 Gde.; Vipshede Huse; Vraa, 2 Gde.; m. m.
Fiskeriet dreves i 1900 af 50 Mand, der fra 2 Kuttere, 7 aabne Havbaade og 18 mindre Baade fiskede til Værdi af 11,500 Kr., især Kuller og Torsk.
Fjaltring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.'s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 197. Lægd. Kirken tilhører flere af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Korsfløj mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Tre Vinduer ses tilmurede. Ved Slutn. af Middelalderen opførtes Taarnet, hvis Underrum (opr. hvælvet, nu med fladt Loft; nu Vaabenhus, med Indgang fra S.) har Spidsbue ind til Skibet, af raa Kamp og Munkesten. Vistnok ved Slutn. af 17. Aarh. opførtes den hvælv. Korsfløj, af Mursten, og Muren mellem Skib og Kor nedbrødes, ligesom Taarnet fik Spir. Ydermurene ere til Dels omsatte. Altertavlen er et katolsk Alterskab fra omtr. 1450, hvis fleste Figurer senere ere borttagne og afløste af en Kopi efter Carlo Dolcis Christus med Brød og Vin; paa Fløjene Apostlene. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Midten af 17. Aarh. I Korsfløjen Mindetavle anbragt af Præsten Chrf. Rasmussen Lime († 1730) og under Gulvet en af samme i 1689 indrettet Begravelse med flere Kister.
En By Dybvad i Sognet nævnes 1420-1486.
Paa Gaarden Sønder-Bjærg er Politikeren, Folketingsmand Chr. Berg († 1891) f. 18/12 1829.
Fladeindholdet 1896: 987 Td. Ld., hvoraf 414 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 60, Byg 40, Havre 176, Blandsæd til Modenh. 52, Grøntf. 11, Kartofler 14, andre Rodfr. 58), Afgræsn. 292, Høslæt, Brak, Eng m. m. 206, Have 4, Skov 4, Moser 21, Kær og Fælleder 6, Heder m. v. 18, Veje og Byggegr. 22 Td. Kreaturhold 1898: 66 Heste, 462 Stkr. Hornkv. (deraf 194 Køer), 322 Faar 140 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 82 Td.; 19 Selvejergde. med 74, 16 Huse med 8, Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 218 (1801: 210, 1840: 252, 1860: 251, 1890: 231), boede i 40 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 2 levede af immat. Virksomh., 187 af Jordbr., 18 af Fiskeri, 11 af Industri, 7 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet: Trans Kirke (1340: Transæ, 1480: Trannis, vistnok Trannæs) og Skole. Herpinggaard har 14 Td. H. Emtkjær, Gd. (8 Td. H.); Lille-Emtkjær, Gd.; Roldborg, Gd. (Parcel af Herpinggd.); Norsgde., 2 Gde.; Fuglkjær, Gd.; Herping, Gd.; Kirkeby, 4 Gde.; Gadegaard, 2 Gde. og Huse; Rækby, 2 Gde.; Nederby, 2 Gde.; Lykke, Gd. og Huse; Bjærg, 2 Gde.; Ajstrup, Gd.; m. m.
Trans S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 198. Lægd. Kirken tilhører Ejerinderne af Herpinggaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og 4 Vinduer ses tilmurede. Ved Slutn. af Middelalderen opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum (nu Vaabenhus med Indgang fra S.) har Rundbue ind til Skibet, af raa Granit og Munkesten. Altertavlen, med et Maleri (Nadveren), og Prædikestolen ere fra 1655 i Renæssancestil, skænk. af Henrik Krabbe til Damsgd. Romansk Granitdøbefont. I Skibet Krucifiks fra sent katolsk Tid. Klokke fra 1504.
Herpinggaard var før en Hovedgaard, der 1408 tilhørte Palle Krabbe, 1454 Sønnerne Hans og Malte Krabbe, 1480 Hans' Søn Niels Kr., dernæst dennes Broder Thomas Krabbe 1490, dennes Svigersøn Laurids Andersen 1537 og hans Svoger Bernt Angeldrup 1549, Anders og Thomes Lauridsen 1580 (se Personalh. Tidsskr. III S. 40 flg.), Oluf Krabbe, med hvis Datter Anne den kom til Otte Lunov, der skrev sig til H. 1648 og 1652 solgte den til Jmfr. Eva Unger. Otte Lunov tilkøbte sig dog 1660 paany en Part i H. af Fru Barbara Krabbe, Niels Galdes. Eva Unger († 1694) ægtede Gjord Galt († 1684), der 1681 pantsatte H. (31 Td. H.) til Præsten Laurids Gregersen i Vandborg, og 1691 skødede hun H. (14 Td. H.) til Rasmus Nielsen Overgaard til Kvistrup. Han skødede den 1702 til Inspektør paa Rysensteen Jens Jørgensen Seerup (senere Amtmd.), der 1717 skødede H. med Gods for 3060 Rd. til Friherre O. H. Juel af Rysensteen, med hvilket Baroni den var forenet til 1798, da Baron O. H. Juel ved Aukt. solgte H. til P. S. Fønss og U. Chr. v. Schmidten, der 1802 skødede H. med Tiender (14 og 50 Td. H.) samt lidt Gods for 11,400 Rd. til Peder Høegh. Senere har den været ejet af Familien Kastberg; nuv. Ejer er Frøknerne Kastberg.
Ved Herpinggaard er der fredlyst 4 Gravhøje, ved Lille Herpinggd. 1. — Ved Bjærg har der været en hellig Kilde, Kongens Kilde eller St. Thøgers Kilde.
