Nørre-Horne Herred.
Sogne:
S.-Bork, S. 634. — N.-Bork, S. 635. — Hemmet, S. 636. — S.- Vium, S. 638. — Lønborg, S. 63S. —- Egvad, S. 640. — Lyne, S 641. — Strellev, S. 642. — Aadum, S. 643. — Hoven, S. 644.
Beskrivelse af amtet fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III, bind 5 (1904):
Nørre-Horne Herred, det sydvestligste i Amtet, grænser mod N. til Bølling Hrd., fra hvilket det til Dels skilles ved Skjern Aa og dens Biaa Omme Aa, og Hammerum Hrd., mod Ø. til Vejle Amt (Nørvang Hrd.), mod S. til Ribe Amt (Ø.- og V.-Horne Hrdr.), hvor Grænsen til Dels dannes af Lydum Aa (Østeraa, Aneraa og Kanalen Gødelen), og mod V. til Ringkjøbing Fjord, i hvilken Tipperhalvøen, som hører til Herredet, skyder ud. Største Udstrækning fra V. til Ø. er c. 5, fra N. til S. over 2¼ Mil. Overfladen er mod Ø. og i Midten noget højtliggende, idet den hører til S.-Omme Flade og Varde-Aadum Bakkeø, men for det meste jævn (højeste Punkt Bavnehøj, 204 F., 64 M.; mod N. ved Skjern Aa og mod V. er der lavt (Vesterhavsfladen). Jorderne ere overvejende sandede, nogle Steder dog lerholdige, med store Hedestrækninger, ofte med Al til Underlag; langs Aaerne og ved Fjorden er der gode Marskenge. Af Biaaerne til Skjern Aa nævnes Omme Aa, som løber gennem den østl. Del. Skovarealet er meget lille (1813 Td. Ld.). Det hører til Amtets ufrugtbare Hrdr. (ved Matr. gnmstl. 42¾ Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 70,239 Td. Ld. (7,04 □ Mil, 387,5 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. var 1/1 1895 1571 Td., Folketallet 1/2 1901: 6842 (1801: 3240, 1840: 4237, 1860: 5167, 1890: 6197). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Bølling Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion og Amtets 5. Forligskreds.
N.-Horne Hrd. hørte i Middelalderen til Hornshæreth, som laa under Varsyssel og først ved 1300 deltes i N.-, Ø.- og V.-Horne Hrdr. Senere hørte det til Varde Len og fra 1660 til Lundenæs Amt; se videre S. 452.
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 87 flg. — P. Fløe og O. Nielsen, Hist. Efterretn. om N.-Horne Hrd., 1. Hæfte, Varde 1875, og Saml. til j. Hist. VII S. 8 flg. og VIII S. 289 flg. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i N.-H. Hrd., af C. A. Jensen, 1897. *
Fladeindholdet 1896: 7836 Td. Ld., hvoraf 813 besaaede (deraf med Rug 229, Byg 129, Havre 325, Boghvede 50. Blandsæd til Modenhed 30, Kartofler 29, andre Rodfr. 19), Afgræsn. 814, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2939, Have 17, Skov 24, Kær og Fælleder 267, Heder 380, Flyvesand 2433, Veje og Byggegr. 99, Vandareal m. m. 50 Td. Kreaturhold 1898: 197 Heste, 867 Stkr. Hornkv. (deraf 462 Køer), 944 Faar og 228 Svin. Ager og Engs Hrtk.: 239 Td. (hvoraf 55 ikke til noget særskilt Jordbrug); 54 Selvejergde. med 157, 59 Huse med 27 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 570 (1801: 326, 1840: 487, 1860: 540, 1890: 576), boede i 111 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 382 af Jordbr., 32 af Fiskeri, 58 af Industri, 17 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sønder-Bork (Vester- og Østerby med Vraagaarde) med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 19,670 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1392 Kr., Antal af Konti 133), Mølle, Kro og 2 Købmandshdlr.; Obling (Slutn. af 15. Aarh.: Obølling), med Overgaarde, med Andelsmejeri. Marskhuse; Skrumsagermark, Gde. og Huse. Skrumsager, Gd. (7 7/8 Td. H., 113 Td. Ld.) med Farveri og Stampemølle; Krasborg (Kragsborg), Gd. Falen, Kro.
S.-Bork S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 16. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib, stort Kor og Taarn ved Skibets Nordvestside. De oprindl. Dele af Skib og Kor ere fra romansk Tid af Tuf og Granitkvadre. Flere oprindl. Vinduer ere bevarede; paa Sydmuren ses endnu Rester af Lisener og Rundbuer. Senere forlængedes Skibet mod V. af Granitkvadre og Munkesten, ligesom Koret i gotisk Tid forlængedes mod Ø., væsentlig af Munkesten. Skibet har fladt Loft, Koret to Hvælvinger. En senere Tilføjelse er ogsaa det væsentlig af Mursten opf. Taarn, hvis Underrum er Vaabenhus; det har nu Spidsgavle, men indtil c. 1754 havde det 5 Spir, hvoraf det midterste var meget højt. I østgavlen ses 3 tilmur. rundbuede Vinduer. Kirken blev restaur. 1866. I Altertavlen, i senere Renæssancestil, er indsat en gotisk Tavle fra Slutn. af 15. Aarh. med Gud Fader med den korsfæstede, Jmfr. Maria og en Biskop samt paa Fløjene Apostlene. Prædikestol og nogle Stolestader (paa et: 1576) i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning og Ornamenter. I Vestenden et af Amtmd. Chr. Teilmann († 1749) 1739 opsat Pulpitur. Epitafium over ovenn. Amtmd.; Ligsten over Niels Nielsen Obeling, † 1654, og over Præsten Augustinus Miller, † 1698, og Hustru; Begr. under Koret. (Se J. Helms, D. Tufstensk. S. 166 flg.).
Skrumsager var fordum en Hovedgaard, der i Beg. af 17. Aarh. ejedes af Niels Lange, med hvis Datter Kirsten den kom til Laurids Pogwisch og tilhørte derefter deres Søn Henning P., fra hvem den i 1660’erne kom til Erik Brockenhuus. 1685 nævnes atter Henning Pogwisch († 1714), der 1707 skødede S. (24 Td. H.) til Generalmajor Chr. Georg v. Møsting, som 1708 af Jak. Knudsen i Tarm Bisgaard købte 1/6 (5 Td. H.) af den. Møsting skødede 1715 S. (29 og 103 Td. H.) til Kancellisekr., senere Amtmd. Chr. Teilmann, hvis Søn Justitsrd. Morten T. 1756 skødede den (29 og 55 Td. H.) med Gods for 4843 Rd, til Christen Hansen til Lønborggd. († 1760), der 1757 lagde S. (29 og 207 Td. H.) under Stamhuset Lønborggd. Ved Bev. af 20/12 1805 blev S. atter fraskilt og solgt til Herredsfoged Borch i Ringkj. og Forvalter H. Lassen, som frasolgte Godset og udparcellerede Gaarden. Af de gamle Bygninger er der intet Spor.
Sognet og den sydl. Del af Fjorden er ved Vandflod og Sandflugt undergaaet store Forandringer, navnlig fremkaldte ved Nyminde Gabs Vandring mod S. (se S. 458). Hen ved Midten af 17. Aarh. var Gabet omtr. lige V. for Skjern Aas Udløb, mellem Havrvig og Bjerregaard paa Holmslands Klit; Vandet havde da langt lettere Adgang gennem det brede Gab, der gik lige i Retning V.-Ø., og kunde gøre stor Skade paa Engene ved Fjorden, særlig her i Sognet. Men efterhaanden som Gabet vandrede mod S., adskiltes det tidligere Klitland „Tippeland“ fra Holmslands Klit og forvandledes til en Halvø, Tipperhalvøen, som nu begrænses mod V. af Nymindestrømmen, mod S. af Anerbjærge og en Indskæring fra Gabet, „Gødelen“ (Navnet paa Halvøen forekommer første Gang som „Thip Fiskerleje“ i Lensregnskaberne fra 1581-82 over Riberhus; om Tippeland nogensinde har været beboet, vides ikke; Fiskerne have dog vel i alt Fald haft deres Hytter her som andre Steder paa Jyllands Vestkyst). Havvandet brød nu ind og underminerede og bortskyllede Klitterne, hvorved Arealet forvandledes til en jævn, fast Sandflade, hvor Sandflugten snart fik frit Spil i 18. Aarh. og naaede ind over S.-Bork Marsk. Til Værn mod Vand og Sand opførte Beboerne Diger (af Staver, Tang og Lyng) og plantede Hjelm, Midler, der viste sig virksomme; dog var der endnu voldsom Sandflugt ved Slutn. af 18. Aarh. De første Forsøg paa Digeanlæg og Plantning af Hjelm foretoges af Amtmd. Chr. Teilmann i Beg. af 18. Aarh. for at værge S.-Bork Marsk; ved 1760 toge Beboerne for Alvor fat paa Plantning af Hjelm, og da dette ikke viste sig tilstrækkeligt, greb man atter til at opføre Diger; det første opførtes 1792 („ældste Værn“), og der fortsattes til 1829 („gamle V.“ 1795, „nye V.“ 1801, „nyeste V. 1806 osv.). Disse Diger sammen med Klitternes Beplantning førte til Maalet: Sandflugten paa Tipperhalvøen standsede helt, tilmed da Fjordens Vandspejl steg ved Gabets Vandring mod S., saa at Fladerne mere til Stadighed kom under Vand. Havvandet afsatte paa den jævne Sandflade — foruden Salt, som en Tid gav Beboerne et ret anseligt Udbytte — et tyndt Lag fedt Dynd, Klæg, paa hvilket der med Tiden dannede sig Vegetation i smaa Tuer af stride Græsarter som Harrild (Juncus Gerardi) og Fjorin (Agrostis alba), og disse sammen med andre Marskplanter fæstede efterhaanden Dyndlaget, saa at der kunde danne sig et sammenhængende Græstæppe over Fladerne, som forvandledes til ganske lavtliggende, aldeles jævne, frugtbare Marskenge med enkelte tilbageblevne Klitpartier, dels samlede, som Bjaalund Klit, dels isolerede i Engene, som Store og Lille Mjøl (ɔ: Mile). Efterhaanden som Fladerne mindre overskylledes af Havvandet, ophørte den egentlige Marskdannelse, og Saltplanterne gav Plads for andre Arter („Opgrøde“). Hvornaar disse Enge ere opstaaede, kan ikke bestemt siges, men tidligst, vistnok over Midten af 18. Aarh., dukkede de op paa den nordl. Del af Halvøen; i Beg. af 19. Aarh. siges alle Engene at give rig Afgrøde. Halvøen deles nu i økonomisk Hens. i Tipperne, den nordligste Del (1876: c. 820 Td. Ld.), som tilhører Staten, der tog dem i Besiddelse mellem 1769 og 1777, samt Bjaalund og Værneengene (1896: tils. 2150 Td. Ld.); Bjaalund tilhører Beboerne i S.-Bork Sogn; den nordl. Del af Værneengene, „Hartkornsværnet“, tilhører alle Ejere af ufrit Hrtk. i N.-Horne Hrd., den sydl. Del, „Dagslætværnet“, alle Lodsejere i S.-Bork Marsk. Udbyttet af Tipperne (Høslæt og Eftergræsning) var 1860-95 gnmstl. aarl. 15,975, af Bjaalund og Værneengene 17,915 Kr. Nordligst paa Halvøen ligger Tipperhuse, Bræddehytter til Nattekvarter for Høstfolkene, og en lille Baadehavn. — I geogr. Hens. deles Halvøen i Tipperne, Stenpold, Langpold, Skidenbugt, Bjaalund, Ny Værn og Gammel Værn. Rundt om Halvøen ligge Øer, som Anholt, Fuglepold, Adamspolde, Tippepolde og Bjaalund Polde, der alle have samme Beskaffenhed som Halvøen. Paa Halvøen findes et rigt Fugleliv, navnlig af Vadefugle, som have deres Rugepladser her om Sommeren; de ere fredede. (Om Halvøen se Rambusch, Ringkjøbing Fjord, særlig S. 6 og 160 flg.).
Fladeindholdet 1896: 2616 Td. Ld., hvoraf 642 besaaede (deraf med Rug 171, Byg 111, Havre 238, Boghvede 29, Blands. til Modenh. 41, Kartofler 41, andre Rodfr. 9), Afgræsn. 626, Høslæt, Brak, Eng m. m. 552, Have 10, Moser 29, Kær og Fælleder 126, Heder 589, Veje og Byggegr. 42 Td. Kreaturhold 1898: 124 Heste, 706 Stkr. Hornkv. (deraf 401 Køer), 943 Faar og 207 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 128 Td.; 42 Selvejergde. med 105, 54 Huse med 22 Td. Hartk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 483 (1801: 304, 1840: 348, 1860: 466, 1890: 463), boede i 101 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomhed, 323 af Jordbr., 6 af Fiskeri, 62 af Industri, 6 af Handel, 4 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørre-Bork (Vester-, Øster-, Sønder-, Nørre- og Midtby) med Kirke, Skole, Købmandshdlr. og Mølle; Holmen; Tangsig. Magaarde; Grubbesholm, Gd.
N.-Bork, een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr. 15. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den uanselige Kirke, indviet til St. Anna, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, begge Døre og et Par Vinduer (Nordd. og Vinduerne tilmur.) ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Mursten, og Koret fik Hvælving, medens Skibet beholdt Bjælkeloft. Et Sakristi nedbrødes 1821. Altertavle og Prædikestol i yngre Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. De øverste Stolestader bære Jak. Grubbes og Ingeborg Kruses Navnetræk, Vaabener og Aarst. 1652. Ligsten over Herredsfoged Las Lauridsen, † 1650, og Hustru, og over Godsforvalter Henr. Pflug paa Grubbesholm, † 1709, og dennes Svigersøn Isach Klit, † 1711, — Kirken siges at være flyttet 2 Gange paa Grund af Stormflod.
Nørkjærgaard ejedes 1645 af Jak. Grubbe, der af en Del af dens Tilliggende 1651 oprettede Grubbesholm. Begge Gde. tilfaldt efter hans Død 1655 hans Halvbrødre Erik og Niels Kruse; den første udkøbte 1656 sin Broder af begge Gde., men maatte selv 1661 gaa fra dem. Grubbesholm overtoges af Ærkebiskop Hans Svane, Nørkjærgd. af Landsdommer Willum Lange og Mag. Hans Rosenberg i Ribe, hvilke snart solgte dem begge til Landsdommer Jens Lassen († 1706), der lagde Nørkjærgd.’s Jorder (nu Holmen Gde.) ind under Grubbesholm og nedbrød den sidste af Bygningerne 1675. Nørkjærgd., der laa paa en lille Holm, omgivet af Grave og Volde (Resterne af dem nedbrødes 1735-36, men Sporene ses endnu), skal være forladt paa Grund af Vandflod. Grubbesholm ejedes derpaa af Jens Lassens Søn, Kommandør Hans Lassen, † 1718, hvis Enke ægtede J. Ph. Hagedorn (se III S. 486), som 1728 skødede ¼ af G. (53, Tiender 39 Td. H. og Gods) til Kaptajnlieutn. Jak. Tommerup; han solgte 1732 denne Fjerdedel til Kancellir. Fr. Hein († 1751), som 1731 ved Indførsel hos Kapt. Fr. Lassen havde faaet ¾ af G. Hans Enke, † 1760, testamenterede Gaarden til sin Broder Oberstlieutn. Preben Brahe til Hvedholm, som s. Aar solgte den med Gods og Hemmet Kirke (i alt 287 Td. H.) til Hovbønderne i N.-Bork for 18,000 Rd. C. De bortsolgte en Del af Godset og fik selv Skøde paa G. og Gods (33 og 95 Td. H., heri medregnet Nørkjærgd., 20 Td. H.), udstykkede Gaarden og solgte 1/6 af den, Hovedparcellen, med Nørkjærgde. og nogle Huse til Didr. Meiner, senere Birkedommer. Han solgte Hovedparcellen til Niels Hansen til Lønborggd., til hvilken G. hørte, indtil Kapt. N. Jermiin solgte den 1796.
Magaard ejedes 1589 af Jfr. Edel Kaas.
N.-Bork var et eget Pastorat, indtil det 1631 annekteredes til S.-Bork, ifl. Andragende fra Præsten i S.-Bork 1629, „siden den store Vandflod overgik“. Filologen og Kemikeren Ole Borch, † 1690, er født 1626 i N.-Bork Præstegaard.
Fladeindholdet 1896: 4482 Td. Ld., hvoraf 925 besaaede (deraf med Rug 306, Byg 152, Havre 298, Boghvede 80, Spergel 18, Blands. til Modenh. 4, Grøntf. 8, Kartofler 52, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 1117 , Høslæt, Brak, Eng m. m. 848, Have 13, Skov 35, Moser 21, Kær og Fælleder 72, Hegn 4, Heder 1391, Veje og Byggegr. 56 Td. Kreaturhold 1898: 169 Heste, 884 Stkr. Hornkvæg (deraf 486 Køer), 1084 Faar og 329 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 132 Td.; 47 Selvejergde. med 112, 1 Arvefæstegd. med 2, 40 Huse med 18 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 535 (1801: 289, 1840: 423, 1860: 480, 1890: 505), boede i 108 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 24 levede af immat. Virksomh., 400 af Jordbrug, 23 af Industri, 12 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hemmet (1340: Hæmeth) med Kirke, Præstegd., Skole, Vandmølle, Andelsmejeri og Købmandshdl.; Hovumgaarde (Houm); Bandsbøl; Skulbøl; Toftum; Pagaarde; Nordenaa med Kro. Gaarde: Blæsbjærg, Østergd., Fusgd., Gundesbølgde., Slottet, Lille Galgebjærg.
Hemmet S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr, samt 5. Udskrivningskr.’ 14. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Hemmet Kirke.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn ved Skibets Norddør og Sakristi ved Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre, raa Granit og Tuf paa Sokkel med Skraakant. Eet Vindue, i Koret, er bevaret. Senere tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum, med fladt Loft, nu er Vaabenhus, af Munkesten, delvis ommuret 1788 (dets Gavle vende mod N. og S., en Sjældenhed ved Kirkerne paa Vestkysten mellem Ribe og Ringkjøbing), og Sakristiet, af Granitkvadre og Munkesten, og Koret fik Hvælving, medens Skibet beholdt Bjælkeloft. Alterbord af Jærnal. Altertavle i Renæssancestil fra c. 1600 med en Kopi af C. Blochs Christus, fra 1902; Apostelfigurerne fra en got. Altertavle staa paa et Pulpitur i Kirkens Vestende. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra Slutn. af 16. Aarh. De øverste Stolestader have Jak. Grubbes og Ingeborg Kruses Vaabener og Aarst. 1653. Ligsten over Præsten Ture Terkelsen, † 1709, med 3 Hustruer og 13 Børn. Klokke med Minuskelskr. fra 1519. I Kirken har hængt en Mindetavle over Præsten Iver Gregersen, † 1601, Fader til den her fødte Ribebisp Iver Hemmet, † 1629. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk., S. 92). Hovumgaard solgtes 1646 af Fr. Sachs til Hartvig Sachs, som 1647 solgte den til Jak. Grubbe, hvis Halvbroder Enevold Kruse 1656 pantsatte og 1662 solgte den til Broderen Niels K. Den var da bleven afbrændt af Brandenburgerne. Den regnedes endnu for en Hovedgd. 1682.
Fladeindholdet 1896: 4477 Td. Ld., hvoraf 891 besaaede (deraf med Rug 223, Byg 134, Havre 351, Boghvede 59, Spergel 14, Blandsæd til Modenh. 16, Grøntf. 5, Kartofler 49, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 859, Høslæt, Brak, Eng m. m. 718, Have 10, Skov 15, Moser 333, Kær og Fælleder 105, Heder 1479, Veje og Byggegr. 61, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 148 Heste, 676 Stkr. Hornkv. (deraf 362 Køer), 731 Faar og 212 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 89 Td.; 35 Selvejergde. med 78, 30 Huse med 11 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 357 (1801: 271, 1840: 323, 1860: 340, 1890: 347), boede i 67 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 1 levede af immat. Virksomh., 293 af Jordbr., 19 af Industri, 4 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks. og 25 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Sønder-Vium (1340: Wiim) med Kirke og Vandmølle; Esbøl med Skole og Missionshus (opf. 1897); Vejrup. Viumgaard har 16 Td. H., c. 500 Td. Ld., hvoraf 245 Ager, 64 Eng, Resten Hede og Mose. Galgebjærg, 2 Gde.; Lundsmark, Gd.
S.-Vium S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 17. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og to Vinduer ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Mursten, og Skib og Kor fik Hvælvinger. Altertavle og Prædikestol (fra 1616) i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. Paa et Stolestade Aarst. 1600. I Skibet et stort tidlig middelalderligt Krucifiks. Klokke fra 1444.
Viumgaard har været en Hovedgaard, som 1579 ejedes af Tyge Kruse, 1581 af hans Søn Enevold K.; den solgtes 1646 af Hartvig Sachs til Knud Galt († 1650) og ejedes af hans Søn Gjord G. til Hørbylund († 1684), hvis Søn Knud Henrik G. 1698 blev myrdet af en Bonde paa sin Gaard Østergd. i Lyne S. og var Slægtens sidste Mand. Hans Halvbroder Oluf Krabbe arvede V., som han 1699 skødede (19, i alt 61 Td. H.) for 2500 Rd. til sin Svoger Chrf. Andersen Hvas, som paa Aukt. 1706 solgte V. til Chr. Ulrik Schultz paa Brejninggd., der 1708 solgte den for 4236 Rd. til Niels Jensen Bigum af Tarm; dernæst dennes Svigersøn Søren Sørensen Sterm († 1754), hans Søn Tøger Reenberg S., der 1758 skødede V. (19, Tiender 22, Møllesk. 6, Kirkegods 8, Bøndergods 239 Td. H.) for 18,000 Rd. til Jak. Passau, der 1760 solgte den ved Aukt. til Oberstlieutn. Hans Vilh. Rosenvinge († 1776); han solgte Godset til Fæsterne og ved Aukt. 1766 Gaarden for 3051 Rd. til Provst J. H. Brorson, som overdrog den til Matth. og Søren Christensen, der delte Jorderne mellem sig. Nu er den (siden 1868) atter een Ejendom; Ejer: Clemens Sejrup. — Af Hovedbygningen, der 1766 havde to Sidefløje, er der intet tilbage, ligesom der ikke er Spor af Volde og Grave.
Ved de to Tinghøje ½ Mil N. Ø. for Kirken har Herredstinget i ældre Tid været holdt; en Tid var det flyttet herfra, mulig til Forsum i Egvad Sogn, hvor der ligger nogle Gravhøje, Tinghøje og Galgehøj, men 1580 udgik Kongebrev om, at Tinget skulde flyttes tilbage til de to Høje ved Kirken.
Fladeindholdet 1896: 9120 Td. Ld., hvoraf 1592 besaaede (deraf med Rug 628, Byg 201, Havre 353, Boghvede 120, Spergel 74, Blandsæd til Modenhed 71, Grøntf. 19, Kartofler 89, andre Rodfr. 37), Afgræsn. 1561, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1726, Have 23, Skov 64, ubevokset 246, Moser 117, Kær og Fælleder 312, Heder m. m. 3317, Veje og Byggegr. 153, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 293 Heste, 1484 Stkr. Hornkv. (deraf 903 Køer), 1640 Faar, 600 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 309 Td.; 78 Selvejergde. med 265, 1 Arvefæstegd. med 6, 95 Huse med 36 Td. Hrtk. og 42 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 887 (1801: 610, 1840: 844, 860: 906, 1890: 892), boede i 186 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 658 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 20 af Fiskeri, 63 af Industri, 14 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 99 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lønborg (1231: Lønæburgh, 1340: Linburgh), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1897), Mølle og Andelsmejeri; Lavstrup, ved Landevejen; Vostrup, ved Landevejen, med Skole og Forsamlingshus (opf. 1899); Fjerbæk (Firbæk) med Sparekasse (opr. 1873; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 75,322 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 7432 Kr., Antal af Konti 266); Bøl (Nørre- og Sønder-B.) med Skole; Kyvling (c. 1340: Kyflingh, Kyflyng). Hovedgaarden Lønborggaard har 50¼ Td. H., 1860 Td. Ld., hvoraf 365 Eng, 95 Skov (plantet siden 1895), 590 Hede (hvoraf c. 400 under Plantning), Resten Ager; til Gaarden høre et Teglværk, en Plantørbolig samt af Arvefæste 2 Gde. og 3 Huse, tils. 13 5/8 Td. H. Skaven, Huse; Kyvling-Husted, Huse. Styg, Gde., Møgelgd.; Varrisbøl, Gd.
Lønborg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 13. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lønborggd.
Kirken, vistnok indviet til St. Knud, ligger paa en Banke. Den bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi paa Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten (1751 delvis ommur.), Vaabenhuset, af Munkesten og med Tøndehvælving, og Sakristiet, af Granitkvadre og Munkesten, med Hvælving; samtidig fik Skib og Kor Hvælvinger. Alterbord af Granit. Altertavle i Renæssancestil med Maleri (Christus i Emaus). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra Slutn. af 16. Aarh. med Aarst 1709. Præste- og Degnestol fra gotisk Tid. I Koret et sentgotisk Krucifiks. Epitafium (med Portr.) over Præsten Joh. Knudsen Schytte, † 1673, og Hustru, opsat 1668. Ligsten over Præsten Lars Ottesen Fog, † 1737, og Hustru. Orgel fra 1869. Et Jærnbeslag, fra en Dør, med Runer er nu i Nationalmus. Sakristiet og Vaabenhuset have været Gravkapel for Henr. Müller, † 1717, og Familie indtil 1760, da Kisterne nedgravedes paa Kirkegaarden, hvor der er Ligsten over flere af Lønborggd.’s Ejere.
Lønborggaard tilhørte i kat. Tid Ribebisperne, der vistnok af og til have opholdt sig her (i det mindste eet bispeligt Brev er udstedt herfra); den kaldes ofte „L. Bispegaard“; 1534 blev den plyndret i Klementsfejden. Den var 1486 forlenet til Hr. Anders Friis, 1502 til Erik Steen, 1511 til Eiler Bryske. Ved Reformationen kom den til Kronen og var bortforlenet bl. a. til Hartvig Sachs 1635. Kronen udlagde den 1651 til Rentem. Henr. Müller († 1692), som 1664 skødede den (35 Td. H.) for 25,578 Rd. til Sønnen Amtmd. Henr. Müller († 1717); fra ham gik den over til Sønnen Amtmd. Selius M. († 1750), der 1750 solgte L. (62 Td. H.) med Gods for 31,000 Rd. grov C. til Handelsmd. Christen Hansen († 1760); han oprettede 31/8 1757 af L. (63 og 232) og Skrumsager (29, 105 og 207, i alt 639 Td. H.) Stamhuset Lønborggd., der 1760 tilfaldt hans Brodersøn, Kancellird. Niels Hansen († 1792), hvis Datter Christence bragte det til sin Mand Kapt. Niels Jermiin til Lundenæs († 1808). Efter Besidderindens Død 1810 (2. Gang gift med Christen Petersen, senere Generalkrigskommissær og Ejer af Engelsholm) gik Stamhuset, hvortil Lundenæs ifl. Bevill. af 20/12 1805 var henlagt i Stedet for Skrumsager (se S. 634), over til hendes Datter, som ægtede Kmhr. Chr. F. O. Benzon til Christiansdal, som ved Bevill. af 28/9 1813 fik Tilladelse til at sælge Stamhuset mod at substituere en Fideikommiskapital paa 157,000 Rd. (nu c. 368,000 Kr.; det besiddes nu af Carla Georgine Benzon-Bull). Lønborggd. med Gods blev 1814 solgt til Fr. Juel til Boltinggd., men to Aar efter maatte Benzon atter overtage den, som han 1841 solgte (med 200 Td. H. Arvefæste) for 110,000 Rd. til A. G. Tranberg († 1890), hvis Søn H. Tranberg, den nuv. Ejer, overtog den 1889 for 250,000 Kr. — Den nuv. Hovedbygning, 1 Stokv. med to Fløje, af Grundmur, er opf. 1838. Af de ældre Bygninger (paa D. Atl.’s Tid af Bindingsværk) er der intet Spor; mod V. og Ø. ses dog Rest af Graven. Alle Udhusene ere opf. 1898 efter en Brand.
Noget V. for Kirken har fordum ligget en Kongsgaard, der alt nævnes i Vald. Jrdb. (Lønæburgh), og fra hvilken Erik Glipping 1278 har udstedt nogle Breve. I Præsteindberetn. 1638 nævnes en Høj „Borgvold“, hvor den skal have staaet. Navnet er endnu bevaret i Kongensgaard i Lønborg By. Til Kongsgaarden var knyttet et kglt. Birk, Lønborg Birk, medens der til Bispegaarden var knyttet et andet Birk, Vostrup Birk; senere forenedes de to Birker til eet og knyttedes til Lønborggd.; det bestod indtil Slutn. af 18. Aarh.
Ved Lønborg har der ifl. Præsteindberetn. 1638 været en hellig Kilde, St. Knuds Kilde, der i Middelalderen var meget besøgt, men som 1638 synes ikke mere at have været i Brug. — Paa Vostrup Bys Hede findes en Samling firkantede Pladser, omhegnede af lave Jordvolde, mulig Dyrkningsstykker fra Oldtiden. — Efter en Hekseproces 1683 skal en Kvinde være brændt paa Vostrup Hede.
Lønborg og Egvad Sogne vare en Tid adskilte, men bleve atter forenede 1594. Præsten i Lønborg ansøgte 1631 og flere Gange senere om at maatte bo i Egvad, „da Lønborg Præstegaards Jorder, grænse til Fjorden, saa at de tit lide Skade, og Kvæget drukner“, uden at det blev bevilget. (Se Kirkeh. Saml. 2. R. VI S. 674 flg.).
Fladeindholdet 1896: 7082 Td. Ld., hvoraf 1299 besaaede (deraf med Rug 413, Byg 153, Havre 407, Boghvede 90, Spergel 60, Blands. til Modenh. 63, Grøntf. 16, Kartofler 70, andre Rodfr. 26), Afgræsn. 1544, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1113, Have 23, Hegn 23, Skov 249, ubevokset 79, Moser 83, Kær og Fælleder 103, Heder 2400, Veje og Byggegr. 143, Vandareal m. m. 23 Td. Kreaturhold 1898: 232 Heste, 1035 Stkr. Hornkv. (deraf 580 Køer), 934 Faar, 478 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 175 Td.; 51 Selvejergde. med 147, 80 Huse med 27 Td. Hrtk. og 80 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1349 (1801: 354, 1840: 418, 1860: 602, 1890: 994), boede i 229 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 108 levede af immat. Virksomh., 428 af Jordbr., 7 af Fiskeri, 231 af Industri, 111 af Handel, 34 af forsk. Daglejervirks., 59 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet: Egvad Kirke (1340: Ekwath) og Byerne: Tarm (1340: Tharm), ved Landevejen, stor opvoksende Landsby — med Gadegaarde 1/2 1901: 175 Huse og 1053 Indb. — med Skole, Realskole, Sygehus (opført 1866 paa en af Apoteker Rasmussen skænket Grund, udvidet 1899 efter Tegn. af Arkitekt H. C. Clausen, Esbjærg; i alt 20 Senge; Byggesum i alt 12,000 Kr.), Epidemihus (opf. 1888 efter Tegn. af Arkitekt Wiinholt, med Desinfektionsanstalt; 12 Senge, Byggesum 22,800 Kr.), Fattiggaard (opr. 1852, Plads for 8 Lemmer), Apotek, Distriktslægebolig. Dyrlæge, Sparekasse (opr. 1889; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 162,767 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4759 Kr., Antal af Konti 401), Missionshus (opf. 1890), Good-Templar Loge, Gæstehjem, Afholdshjem, Tarm Mølles Fabrikker (tilhører siden 1900 Blaakilde Mølle), Mølle, Mineralvandsfabrik, Ølbryggeri, flere Købmandhdlr., Haandværkere m. m., Markedsplads (Marked i Nov.), Gæstgiveri, meteorologisk Station, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor; Tarm Sønderby; Forsum (Nørre- og Sønderby), ved Landevejen, med Skole, Vandmølle og Teglværk. Tarm-Vestermark og -Søndermark, Gde. og Huse. Ballegd.; Kragesgde.; Fusgd.; Bisgde.; Kirkegd. (før Egvad Præstegaard?); Gredsbøl, Gd.; Brosbøl (Brorsbøl), Gd. ved Vardevejen, med Kro og Teglværk; Damgd.; m. m.
Egvad S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 12. Lægd. Kirken tilhører Sognet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, begge Døre (Nordd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, med flad, muret Tøndehvælv., af Mursten, og Skib og Kor fik Hvælvinger. Kirkens Sydside er restaur. 1890. Altertavle med nyt Maleri (Christus som Trøsteren, Kopi) og Prædikestol i Renæssancestil fra c. 1600. Romansk Granitdøbefont. Paa nogle Stolestader Aarst. 1578. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
Bisgaarde har Navn af Tarm Bispegaard, vistnok kun en større Avlsgaard; den nævnes 1350, da Ridder Lave Rød og hans medskyldige bleve satte i Band, fordi de nogle Aar før havde plyndret Bispestolens Gods i Tarm og andre Steder. Efter Reformationen gav Kronen den i Forlening paa Livstid til Biskop Iver Munks Søn Frands. Ved Tarm paadrog Kong Hans sig den Sygdom, hvoraf han kort efter døde i Aalborg, ved at han styrtede med Hesten i Tarm Kær ved Overgangen over Skjern Aa i Jan. 1513; Stedet vises endnu under Navn af „Kong Hans’ Hul“ (1638 kaldes det „Kong Hans’ Pyt“).
Om Sognehistorien se S. 640.
Fladeindholdet 1896: 5960 Td. Ld., hvoraf 1069 besaaede (deraf med Rug 246, Byg 192, Havre 419, Boghvede 18, Spergel 12, Blands. til Modenh. 30, Grøntf. 25, Kartofler 73, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 815, Høslæt, Brak, Eng m. m. 863, Have 19, Hegn 8, Skov 76, ubevokset 21, Moser 97, Kær og Fælleder 73, Heder 2795, Veje og Byggegr. 117, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 192 Heste, 897 Stkr. Hornkvæg (deraf 443 Køer), 724 Faar og 368 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 104 Td.; 38 Selvejergde. med 88, 43 Huse med 15 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 463 (1801: 244, 1840: 316, 1860: 374, 1890: 433), boede i 93 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomhed, 363 af Jordbr., 14 af Industri, 5 af Handel, 25 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet: Byerne: Lyne (1340: Lyyn) med Gaarden Kirkegd., ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1889) og Kro; Nørhede med Mejeri; Sønderdiger; Glibstrup; Ulbæk med Arnebjærg, Gd.; Østergaard med Biskole og Gaardene Knudhede, Ravnkjær og Østergaard (4¼ Td. H.). Gejlgde.
Lyne S., en egen Sognekommune, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 18. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, vistnok indviet til St. Peder, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nordd. og flere Vinduer ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, hvis Underrum (fladt Loft) har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Mursten. Alterbord af Granit. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil med Mads Nielsen Skades fædr. og mødr. Vaabener. To Figurer (Jmfr. Maria og St. Peder) fra en gotisk Altertavle staa paa Korbuens Kragbaand. Kalk, skænket 1673 af Jens Vognsen og Elsebe Skade. Romansk Granitdøbefont. Klokke fra 1457 med Minuskelindskrift.
Østergaard var fordum en Hovedgd., som opstod af en Bondeby Nærild, der 1583 gaves i Mageskifte af Kongen til Adelsmanden Mads Nielsen Skade (se S. 167). Den ejedes 1638 og 1648 af dennes Brodersøn Niels Skade og kom med sidstnævntes Broderdatter til Ritmester Jesper Vognsen til Rolsegd., † 1687. Med hans Døtre Elisab. Magdalene og Ingeborg Marie († 1717) kom den til deres Ægtefæller Otto Andr. Lindenqvist († 1697) og Ritmester Augustin Permoser († 1704). Lindenqvists Halvdel (10 Td. H.) købtes 1697 af Bent Müller paa Refstrup og skødedes 1702 af Herredsfoged Jak. Knudsen til Tarm Bisgd. til Niels Andersen Boltrup († 1707), der 1703 købte Permosers Halvdel og saaledes samlede Gaarden (i alt 20 Td. H.). Den købtes atter af ovenn. Jak. Knudsen, † 1729; hans Enke døde 1750, hvorefter Arvingerne 1752 bortsolgte den største Del af Godset (over 200 Td. H.) og afhændede Gaarden til Forpagteren Niels Zellemann, som ved Aukt. 1755 solgte den til Christen Hansen til Lønborggd., hvorpaa den deltes i 3 Gde., som bortfæstedes, og som hørte under Lønborggd., indtil Fr. Juel 1815 solgte dem. Ø. By er nu delt i 8 Gde. og 6 mindre Parceller. Der er intet Spor af den gml. Hovedbygn., der har ligget midt i Marken.
Forfatteren Knud Lyne Rahbeks Fader tog Navn efter sit Fødested Rabæk (Lyne-R. i Modsætning til R. i Aadum Sogn.).
Fladeindholdet 1896: 3532 Td. Ld., hvoraf 1106 besaaede (deraf med Rug 235, Byg 186, Havre 439, Boghvede 24, Spergel 3, Blands. til Modenh. 59, Grøntf. 17, Kartofler 75, andre Rodfr. 68), Afgræsning 798, Høslæt, Brak, Eng m. m. 839, Have 19, Hegn 5, Skov 32, ubevokset 19, Moser 38, Kær og Fælleder 36, Heder 581, Veje og Byggegr. 59 Td. Kreaturhold 1898: 184 Heste, 926 Stkr. Hornkv. (deraf 536 Køer), 601 Faar, 467 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 96 Td.; 31 Selvejergde. med 69, 51 Huse med 26 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 535 (1801: 230, 1840: 299, 1860: 372, 1890: 457), boede i 102 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 3 levede af immat. Virksomh., 374 af Jordbr., 42 af Industri, 1 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks. og 32 af deres Midler.
I Sognet: Strellev Kirke (1203: Strelhøch, 1340: Strellygh, senere: Strelloff og Strelluf), og Byerne: Katrevel med Forsamlingshus (opf. 1888), Missionshus (opf. 1898), Mølle og Andelsmejeri; Topgaard (med Hedevang, Gd.), Asbøl (Adsbøl) med Skole; Mosbøl; Kjærgaard; Nørtarp og Østtarp (Rajerup) med Biskole.
Strellev S., en egen Sognekommune, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 19. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og eet Vindue ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Mursten; Koret fik Hvælving, medens Skibet beholdt sit Bjælkeloft. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil, opsatte 1593-95 af Christen Vind til Endrupholm; i Altertavlens Midtfelt et Maleri (Christus hos Martha og Maria) fra 1885 af Anker Lund; paa Prædikestolens Himmel Aarst. 1634. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. I Kirkens Vestende et Pulpitur i Renæssancestil. Sentgotisk Krucifiks i Skibet. Ved Kirkedøren Ligsten over Ritmester A. Permoser, † 1704. I Skibet Mindetavle over Præsten J. H. C. Buchholtz, † 1875.
Kjærgaard har været en Hovedgd., der i 16. Aarh. ejedes af Jørgen Rantzau, Lensmd. paa Lønborggd., hvis Enke Ellen Bang ægtede Mads Nielsen Skade til Østergd. Hendes Datterdatter, Jfr. Elle Vind ægtede Christen Krag til Lydum, der 1635 solgte Gaarden til Kronen igen. Nu er den udstykket.
Gravhøjen Østtarp Bavnehøj er fredet.
Fladeindholdet 1896: 12,104 Td. Ld., hvoraf 2394 besaaede (deraf med Rug 583, Byg 343, Havre 865, Boghvede 97, Spergel 130, Blandsæd til Modenh. 121, Grøntf. 29, Kartofler 194, andre Rodfr. 28), Afgræsning 3040, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1594, Have 31, Hegn 10, Skov 78, Moser 280, Kær og Fælleder 191, Heder 4298, Veje og Byggegr. 180, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 369 Heste, 1604 Stkr. Hornkv. (deraf 844 Køer), 1636 Faar, 599 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 194 Td.; 64 Selvejergde. med 157, 110 Huse med 37 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1027 (1801: 374, 1840: 525, 1860: 712, 1890: 1008), boede i 219 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 33 levede af immat. Virksomh., 793 af Jordbr., 81 af Industri, 7 af Handel, 18 af forsk. Daglejervirks., 64 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkeby med Aadum Kirke (1340: Oddum), Skole, Forsamlingshus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 1868; 1901 var Spar. Tilgodehav. 91,097 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 12,501 Kr., Antal af Konti 319) og Mølle; Nederby med Præstegd.; Bindesbøl med Mejeri; Skodsbøl med Jærnbanehpl.; Graahede med Mosestation; Tøstrup; Vittarp med Biskole; Odderup med Biskole; Møgelmose; Rosendal; Gundesbøl, ved Landevejen, med Biskole; Rabæk; Stovstrup med Biskole. Saml. af Gde. og Huse: Stremmesbøl; Lundsby; Puglund; Præstbro, ved Landevejen, med Kro; Sejrup; Midtgde.; Blinkbjærg; Tanholm; Vinding. Enkelte Gde.: Hungeris; Gyris; Skodsvad; Hedegd.; Kronborg; Bundsgd.; Bjolbøl; Østergd.; Snappenborg; m. fl.
Aadum S., en egen Sognekommune, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5.Udskrivningskr.’ 21. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor. Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Senere tilføjedes Taarnet (det skal have været højere), hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre, raa Granit og Munkesten, og Vaabenhuset, af Mursten. Paa Skibets Sydmur staar 1652, paa Korgavlen 1879. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont med Himmel i Barokstil. Prædikestol i Barokstil. Ejendommelig dekorerede Stolestader fra Slutn. af 16. Aarh. Klokke uden Indskr., fra 14. Aarh. — I Præstegaardens Have (før i Kirkegaardsdiget) staar en velbevaret Runesten med Indskr.: „Torulv satte Sten efter Toke Tokesøn, den udmærkede. Gud hjælpe ham“ (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 285).
Fladeindholdet 1896: 13,030 Td. Ld., hvoraf 1706 besaaede (deraf med Rug 526, Byg 101, Havre 458, Boghvede 147, Bælgsæd 36, Spergel 113, Blandsæd til Modenh. 148, Grøntf. 17, Kartofler 149, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 2139, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1112, Have 26, Hegn 40, Skov 1240, ubevokset 359, Moser 287, Kær og Fælleder 202, Heder 5706, Veje og Byggegr. 160, Vandareal m. m. 53 Td. Kreaturhold 1898: 214 Heste, 1046 Stkr. Hornkv. (deraf 556 Køer), 1078 Faar og 399 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 108 Td.; 35 Selvejergde. med 91, 51 Huse med 16 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 636 (1801: 238, 1840: 254, 1860: 375, 1890: 522), boede i 102 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 37 levede af immat. Virksomh., 407 af Jordbr., 37 af Industri, 17 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks. 16 af deres Midler og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkebyen ved Landevejen med Hoven Kirke (1340 : Hofne), Skole, Kvindehøjskole (opr. 1878), Forsamlingshus (opf. 1889), Købmandshdl., Mølle, Kro og Mindestøtte for E. M. Dalgas (afsl. 27/7 1896; slank, utilhuggen Granitsten); Ørbæk, ved Landevejen med Andelsmejeri; Gren (Nørre- og Sønder-G.); Dyrvig med Mosestation; Hulmose (Hvolmose); Kraplund med Biskole; Okslund; Barslund; Grimlund; Paabøl med Skovridergd., Planteskole og meteorolog. Station. Nedergd.; Kirkegd.; Anneksgd.
Hoven S., en egen Sognekommune, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 20. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor fra romansk Tid af Granitkvadre og raa Granit paa Sokkel med Skraakant samt et senere tilføjet Vaabenhus mod S. Fladt Bjælkeloft. Ved en Istandsættelse 1874 opførtes et Spir over Vestgavlen, og Murene dækkedes af Puds. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og Korbuen ere bevarede. Gotisk Altertavle, smukt restaur. 1876; i Midtfeltet symbolsk Fremstilling af Trosbekendelsen. Romansk Granitdøbefont paa ny Fod. Prædikestol fra nyere Tid. Klokke, uden Indskr., fra den tidligere Middelalder.
Paabøl blev af Kronen 1583 mageskiftet til Mads Nielsen Skade, der atter 1585 bortbyttede den tilbage til Kronen. *
