Kjøge
Købstaden Kjøge ligger i Ramsø Herred under 55° 27′ 30,22″ n. B. og 0° 23′ 36,02″ ø. L. for Kbh. (beregnet for Kirketaarnets vestlige Gavl) paa et fladt og sandet Terræn ved Udløbet af Kjøge Aa i den Bugt, som har Navn efter Byen. Højeste Punkt er kun 13½ F. over Havet (i „Naadens Port“). Naar man kommer ad Jærnbanen eller fra Søen, er dens Beliggenhed ikke meget tiltalende; mod V. ind ad Landet til er der derimod ret smukt paa Grund af det bakkede Terræn og de store Skove. Kjøge ligger ad Landevejen fjernet omtr. 5¼ Mil fra Kjøbenhavn, 3½ Mil fra Roskilde, 3½ Mil fra Ringsted, 5½ M. fra Næstved og 6 M. fra Præstø; ad Jærnbanen er Afstanden fra Kjøbenhavn 7,2 M., fra Roskilde 3 M., fra Næstved 5¼ M. Kjøge har nu efter sin Udvidelse i Nordkanten af Byen i de allerseneste Aar omtr. lige lang Udstrækning fra N. til S. og fra V. til Ø., omtr. 1400 Al. Midtpunktet dannes af det meget anselige og regelmæssige Torv; Hovedgaden fra S. til N. er Brogade, der udmunder i Torvet og fortsættes i Nørregade, som fører ud til Kjøbenhavns-Landevejen; i modsat Retning gaar fra Torvet den anden Hovedaare, Vestergade, der fører til Ringsted-Landevejen. Af større anselige Privathuse har Byen ikke mange; dog er der i de allerseneste Aar vokset flere saadanne op. Derimod er Kjøge saa meget interesssantere ved sine mange gamle Bindingsværkshuse fra 17. og 18. Aarh. (især i Vestergade og Kirkestræde), som give Gaderne og derved hele Byen et gammeldags, hyggeligt Udseende; i denne Henseende kan Kjøge godt og vei sammenlignes med Helsingør og Næstved. Dog begynde nu disse Bygninger saa smaat at fortrænges. Ogsaa flere gamle Gadenavne, saasom Naadensport, Nyportstræde og Fennediget, ere bevarede. Lystanlæg eller Spasereveje mangler Byen endnu. Men dens Beliggenhed ved Søen og de mange smukke Udflugtssteder i den nære Omegn kunne maaske gøre Byen til Sommeropholdssted og Badested i Fremtiden, og da komme Anlæggene nok. Efter at Byen nogen Tid efter Jærnbanens Aabning 1870, der berøvede den sin Stilling som Ringsteds Udførselshavn, havde staaet ligesom i Stampe eller sundet sig lidt, er den nu i stærk Opkomst, og Havnens Uddybning og flere industrielle Anlægs Opstaaen vidne om Beboernes Driftighed.
Kjøge Købstadgrund udgjorde 1895 1,952,234 □ Al. (omtr. 139½ Tdr. Ld.), og Byen havde samme Aar 16 Gader og Stræder og 1 Torv. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 271 (Slutn. af 1895 var der 318, hvoraf 311 paa Byens egentlige Grund). Hele det ved Matrikuleringen opmaalte Fladeindhold af Byen med tilhørende Jorder var 380 Tdr. Ld.; deraf var i 1888 besaaet 109, Afgræsning, Høslæt, Brak, Eng m. m. 132, Haver 15, Byggegrunde 70 og Hegn og Veje 54 Tdr.
Bygningernes samlede Brandforsikringssum var April 1895 5,063,192 Kr. (Antal af Forsikringer 321).
Med Kjøge Købstads Kommune er forenet et Landdistrikt, nemlig en mindre Del i Ramsø Herred: Hovedgaard en Gammel-Kjøgegaard (se S. 232) med nogle faa (3) Huse (1888 : 456 Tdr. Ld., hvoraf 130 vare besaaede, medens 259 henlaa til Afgræsning, Høslæt, Eng m. m., 10 vare Haver, 42 Skov, 9 Byggegrunde og 6 Hegn og Veje), og en større Del i Bjeverskov Herred, Præstø Amt: Byerne Gammel-Kjøge og Sønder-Kjøge samt Vasebækgaard (se S. 232), med ialt 42 Huse, lige S. for Kjøge Aa (1888: 511 Tdr. Ld., hvoraf 192 vare besaaede, medens 205 henlaa til Afgræsning Høslæt, Eng m. m., 19 vare Haver og 93 Skov). Dette Landdistrikt, der styres af et af 3 Medlemmer bestaaende Distriktsraad, som vælges paa 6 Aar af Beboerne, har Skole- og Fattigvæsen fælles med Købstaden og er repræsenteret i dennes Skole- og Fattigudvalg ved et af Distriktets Beboere valgt Medlem.
*
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner fremhæves følgende:
St. Nicolai Kirke (St. Nicolaus var Sømændenes Værnehelgen) skal efter Danske Atlas (II., S. 361) være opført 1324, altsaa stamme fra den Tid, da Ny-Kjøge blev anlagt (se S. 232); men den er rimeligvis noget yngre. Det er en 84 Alen lang Bygning af røde Mursten i Spidsbuestil, bestaaende af Hovedskib med lavere Sideskibe, flad Altervæg, et højt smukt Taarn, et stort Vaabenhus mod Syd (hvor der tidligere var Gravkapel for Familierne Lüxdorph og Schøller; men dette blev nedlagt 1867, og Kisterne sænkedes under Gulvet) og et mindre Kapel mod Nord (Gravkapel for Familien Carlsen til Gammel-Kjøgegaard). Denne anselige Kirkebygning er dog ikke af een Støbning, men synes væsentlig at være opført i 2 Afdelinger, saaledes at Koret eller de 4 østlige Hvælvingsfag danner den ene Afdeling, der tydeligt ses at være føjet til den anden vestlige Del. Denne vestlige Del saavel som Taarnets 3 nederste Stokværk maa ifølge de enkelte Bygningsformer antages at være samtidige og udgøre den oprindelige Del af Kirken. Maaske har der staaet et andet smallere Kor, som da snart har maattet vige Pladsen for den nuv. østlige Forlængelse; Taarnet blev samtidig forhøjet med et Stokværk, og Sideskibene forlængedes mod V. paa begge Sider af Taarnet. — Hovedskibets Sidemure hvile paa 14 korte ottekantede Piller, fra hvilke smalle Vægpiller hæve sig som Bærere af spidse Hovedbuer og syv 24 Al. høje Krydshvælvinger med skarpkantede Ribber. Brede, smukt profilerede Spidsbuer aabne sig ind mod de smalle Sideskibe. Over disse Buer er der spidsbuede Felter, som i den ældre vestlige Del ere rigere profilerede end 1 den østlige. Indtrykket af Skibet er noget mørkt, da intet Lys bringes ind fra Vinduer i Høj kirken men kun fra Sideskibene og et stort Vindue over Alteret. Men det prægtige Inventarium, de smukke Malerier paa Mindetavlerne, Lysekronerne og de gamle Ligstene frembringe et stemningsfuldt Indtryk. — Det 69 Al. høje Taarn, i sin nederste Del afstribet med Kridtstensskifter, bestaar af 4 Stokværk, hvoraf de to nederste ere hvælvede. Det har takkede Gavle og Lydhuller i to Stokværk, af hvilke det øverste maa antages at være en senere Forhøjelse. Paa Taarnets øverste Gavl foroven findes en mærkelig karnapagtig Udbygning, „Lygten“ kaldet, hvori der tidligere skal have hængt en Lygte til Vejledning for Sømændene. Nederste Afdeling, Forhallen, er et meget højt, hvælvet Rum, til hvilket støde 4 høje nicheagtige Fordybninger i de mægtige, tykke Mure. Nicherne ere dækkede med smaa Krydshvælvinger med fine Ribber, der bæres af Konsoler i Form af Dyrehoveder og Kapitæler. Buen ind mod Kirken, som dækkes af det 1850 for det Tøxenske Legat bekostede Orgel, har samme Konstruktion og viser, at Taarnhallen er samtidig med Skibets vestre Del. Derimod fremgaar det af de tilmurede Vinduer i Taarnhallens nordre og søndre Væg, at de her udenfor liggende Forlængelser af Sideskibene ere yngre Tilsætninger. Midt paa Taget har tidligere staaet et Spir, som blev nedtaget 1794. — Et Gravkapel N. for Indgangen i Taarnet, indrettet fra 1738 for Familien v. der Osten, blev 1653 nedlagt og indrettet 1853 til Ligkapel, og Kisterne nedsænkedes paa Kirkegaarden.
Altertavlen, fra 1652 med Fred. III’s Navnetræk i Toppen, er delt i 4 Felter med Reliefs (med Sujetter fra Lidelseshistorien) og fritstaaende Figurer (1653 fik „Kontrafejer“ Bartholomæus 250 Dl. for Staffering af Altertavlen). Prædikestolen er et rigt Snitværksarbejde fra 1624; den har
KJØGE.
ved Opgangen en smukt udskaaren Dør og en meget sjælden høj Lydhimmel i Tabernakelform i tre Etager; i den nederste ses Jesu Daab med Johannes i fritstaaende Figurer. Døbefonten, i Skibets vestre Ende, er af sort poleret Marmor med en forgyldt Indskrift, der melder, at Borgmester Claus Bagger har skænket den 1613 til Minde om Kalmarkrigens Afslutning. Koret er skilt fra Skibet ved smukke Malm-Balustersøjler, skænkede af Kjøge Borgere 1682. Paa Korets søndre Væg Mindetavle over Rasmus Brochmand med 4 Portrætter; over dem Christi Nedtagelse af Korset. Paa samme Væg et i Sandstensramme indfattet fortrinligt Oliemaleri (antages at være at Henr. Ditmer), forestillende Borgmester Chr. Caspersen Schøller. † 1677, med Hustru og øvrige Familie i Datidens Dragter. Paa Korets søndre Væg Mindetavle over Borgmester Rasmus Sørensen Brochmand, † 1559, Maleri med Christi Opstandelse og forneden Borgmesteren og hans 2 Hustruer og Børn. Paa Skibets søndre Væg et stort Maleri med Portrætter af Provst Christen Glob, † 1633, og hans 4 Hustruer og mange Børn. Endvidere en Mindetavle over den. i Kirken begravne Schoutbynacht Laur. Christoffer Ulfeldt, † 1762, og Frue Catherine Due, † 1768. Paa Skibets nordre Væg et smukt, stort Maleri (skal være udført af Reinhold Timm i Sorø) med Christi Gravlæggelse, skænket af Borgmester Hans Christensen, † 1657, og Hustru, hvis Portrætter ses forneden. I søndre Sideskib en Mindetavle over Borgmester Peder Pedersøn, † 1595, og hans to Hustruer med deres Portrætter. I søndre Forhal, tidligere Gravkapel og senere Daabskapel, hænge to Mindetavler med fortrinlige Portrætter af Rasmus Christensen Schøller, † 1690, og Anna Rasmusdatter, † 1672, samt over Præst ved Kirken og Provst i Ramsø Herred Oluf Chr. Lüxdorph, † 1676, og Hustru. (Disse 4 sidste Portrætter ere maaske malede af Abraham Wuchters). Gravkapellet — det nuv. søndre Vaabenhus — er skilt fra Kirken ved en pragtfuld Skranke med korinthiske Sidesøjler og Malm-Balustersøjler, skænket af Raadmand Jens Hansen Riber og Hustru. Af andre Mærkværdigheder maa nævnes en Række Stolestader fra Slutn. af Middelalderen i nordre Sideskib, paa hvilke ere udskaarne Skjolde med Øvrighedspersoners og Haandværksmesteres Bomærker og Attributter. De andre Stolestader ere fra Christian IV’s Tid. Næserne paa de paa Stolestaderne udskaarne Englehoveder ere afhuggede; efter Sigende skyldes det nogle her 1807 indespærrede Krigsfanger. I søndre Sideskib paa en af Pillerne et gammelt Kalkmaleri af Christus med Indskriften: „Hæc altitudo est Salvatoris“ (Figuren er 3½ Al. høj!), der velsigner Menigheden og holder Jordkloden i venstre Haand. Endvidere over søndre Indgang et smukt Pulpitur, opsat 1642 af Christen Skeel til Fusingø og Beritte Rud til Vallø, nu tilhørende Gammel-Kjøgegaard. — Kirken indeholder desuden en stor Mængde Ligsten (jvfr. J. B. Løfflers Indberetn. til Nationalmus. 1887) fra 16., 17. og 18. Aarh., hvoraf en Del dog ere afslidte og i Stykker. Nogle enkelte navnlig i nordre Sideskib, ere dog fra Middelalderen, saaledes en smal trapezformet Sten fra omtr. 1325 over „Cecilia Karoli“ (i 16. Aarh.’s 2. Halvdel er Stenen benyttet af en Mand ved Navn Chasten Skredere og hans Kone, 1557); endvidere en lignende trapezformet Sten fra omtr. 1450 over en „Johannes Petri“ og Hustru Botilda. I Hovedskibet en Ligsten over Schoutbynacht Ulfeldt og Hustru (en ældre Sten fra omtr. 1560, hvorpaa den gamle Indskrift er udsleben, men de oprindelige Figurer, en Mand og Kone i hel Figur, staa der endnu); i søndre Sideskibs østl. Ende en smuk Ligsten (restaureret) over Rasmus Pedersøn, Borger i Kjøge, † 1630, og Hustru; i Skibet en Ligsten over Borgmester Peder Mogensen, † 1583, og Hustru. — Af Kirkens 4 Klokker, i Taarnets øverste Stokværk, er den ældste fra 1470, den næste fra 1533, de to andre fra 1571. — Ved en Restauration 1851 fjernedes en Del Epitafier; 1871 og 75 blev Taarnet restaureret; endelig bliver Kirken i de allerseneste Aar, fra 1893, istandsat baade ind- og udvendig (under Ledelse af Professor Storck og Arkitekt Mart. Borch), ved hvilken Lejlighed en Del Ligsten ere blevne optagne i Vaabenhuset og Kirkens vestlige Ende for senere at blive indmurede i Vaabenhusets og Sideskibets Væg. (Om Kirken se — foruden de nedennævnte Bøger af A. Petersen og Fr. Carlsen — A. Petersen, Gravskrifter og Inskriptioner i Kjøge Kirke, i Personalh. Tidsskr., 1881 S. 305 fl.; Fr. Barfod, Et lille Efterslæt fra Kjøge Kirke, i Personalh. Tidsskr., 1893 S. 241 fl.; Fr. Uldall, De 4 Kirkeklokker i Kjøge Kirke, i Nationaltid., 22/7 1893).
Ved Kirken er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst ved Annekset Ølsemagle Sogn i Ramsø Herred, samt en ordineret Kateket, der tillige er Førstelærer ved Borgerskolen. Kirken ejer i Kapitaler omtr. 32,200 Kr., desuden i Tiende af Landsognet omtr. 30½ Tdr. Byg, og af Kjøge Lyng omtr. 7¾ Tdr. Byg; Kirkens Gæld er 43,740 Kr.
Raad- Og Tinghuset, ved den nordøstl. Side af Torvet, er en 2 Stokværk høj Grundmursbygning, prydet med en Frontespice med Relieffigurer, opført 1803 paa det tidligere Raadhus’s Plads
Af Byens Skoler mærkes: Borgerskolen, Friskole (oprettet 1808), som ved Slutn. af 1895 havde 393 Elever; Skolen har 1893 faaet en ny efter Tegn. af Martin Borch opført Bygning paa den gamles Plads, ved Kirken paa Nørregade. Den Tøxenske Realskole, udenfor Nørreport, er oprettet for det af Købmand Tøxen og Hustru til Byen skænkede Skolelegat; Bygningen indviedes 4/2 1859; Skolen havde ved Slutningen af 1896 139 Elever. Ved Borgerskolen og den Tøxenske Skole er tilsammen ansat 7 Lærere og 9 Lærerinder. Kjøge Borger- og Haandværkerforenings tekniske Skole, i Rebslagergade, er opført 1884.
Fremdeles nævnes: Banegaarden. Gasværket, Ø. for Jærnbanen, opført 1867. Vandværket med Pumpe- og Filtreranstalt, beliggende i Landsognet ved Broport, er anlagt 1892; det afhjalp en stor Mangel for Byen. Vandet ledes fra Borekilder paa Klemmenstrup Mark i Herfølge Sogn S. for Byen; Vandtaarnet er rejst i den modsatte Ende af Byen, i Nørregade, ved det i lange Tider bekendte, nu nedlagte Gæstgiversted „Norske Løve“. Fattighuset og Arbejdsanstalten, i Nørregade tæt ved Raadhuset (med 20 Senge), er fra 1824 indrettet i et af Byens ældste Huse (paa Façaden staar Aarstallet 1619), maaske det eneste, der foruden Kirken er skaanet fra Tiden før Branden 1633. Receptionslokalet for smitsomme syge (5 Senge) ligger paa Fennediget. Andre Velgørenhedsanstalter ere: Steens Boder, oprettede 1523 af Raadmand Mogens Steen til Bolig for fattige. Til de fattiges Underhold skænkede Frederik II 1579 Kongetienden af Magleby Sogn i Stevns Herred, nu i alt 2525/8 Tdr. Byg. Boderne, der laa ved Vestergade, hvor nu Klosterkirkegaardens nordre Mur findes, bleve nedbrudte 1857, og den ny Bygning blev samtidig opført paa Fennediget. Stiftelsen har Bolig til 12 Par gamle, værdige trængende og bestyres af Byraadet. — Børneasylet er oprettet 1856. — Det borgerlige Velgørenhedsselskabs Stiftelse, opr. 1839 af Kjøge Borgere, yder Fribolig
for 12 smaa Familier af Selskabets Medlemmer. — Alexandrastiftelsen, i Vestergade, opført 1876 af en særlig Afdeling af Kjøge Borger- og Haandværkerforening („Alexandraforeningen“) til Friboliger eller billige Lejeboliger for værdige eller trængende Medlemmer af Borger- og Haandværkerforeningen eller deres Enker. 2den Aprils Foreningen med Stiftelse; foreløbig billige Lejeboliger, som med Tiden skulle blive Friboliger.
Foruden de 3 Kirkegaarde inde i Byen, nemlig Gamle St. Nicolai Kirkegaard ved Kirken, som er nedlagt fra 1864, Assistentskirkegaarden, lidt fra Kirken, og Klosterkirkegaarden („de fattiges Kirkegaard“; se S. 233), paa hvilken der findes en Gravsten over Stiftamtmand, Overpræsident i Kjøbenhavn, W. J. A. Moltke († 1835), er der 1890 anlagt en ny St. Nicolai Kirkegaard ved Landevejen N. for Byen.
Midt paa Torvet (hvor i gamle Dage Tingstokkene og Byens Kag med Gabestok stod) blev 5/6 1869 afsløret en af H. V. Bissen modelleret Statue af Frederik VII.
Ved Havnen ligger et i 1884 opført Forsamlingshus med Teater.
Gamle Huse. De alt S. 222 omtalte Bindingsværkshuse fra 17. Aarh. have sædvanlig høje Tage, hvis Skæg rage et godt Stykke ud over Muren, og et fremspringende øverste Stokværk. Knægtene under de fremspringende Bjælkehoveder saavel som undertiden Overgangsfødderne ere prydede med Snitværk, ofte rigtignok af lidet kunstnerisk Værd, og paa Port- og Dørhamre (Overtræer) eller paa smaa Tavler, en enkelt Gang paa et Løsholt, er der anbragt Inskriptioner, i Regelen dog kun angivende Aaret for Husets Opførelse med Bygherrens og hans Hustrus Forbogstaver eller fulde Navn (f. Eks. M. M. K. I. D. 1634. — Ollif Sandersson. Margareta Jørgensdaater 1638); gudelige Tankesprog ere derimod sjældnere (Herren bevare din indgang och vdgang fra nw til evig thid T. A. S. 1631). Af de gamle Svalegange ind til Gaardene findes nu kun 7 Fag tilbage ved Nr. 194 i Nørregade. —- Til de smukkeste Bindingsværkshuse høre Stederne Nr. 23 og 50 i Vestergade; Nr. 55 i samme har ejendommelige, søjlelignende Knægte. Uden for et Bindingsværkshus i Kirkestræde fra 1690 (Nr. 112) findes to Bænke med de oprindelige Sandstensstøtter for Enderne (fredlyste 1895 af Nationalmuseet, som har købt dem paa den Betingelse, at de skulle blive staaende paa deres Plads, saalænge Bygningens Ydre bevares uforandret) og et Par gamle Lindetræer, Minder fra den Tid da Borgerne om Sommeraftenerne samledes uden for Husenes Bislag. Af de saakaldte Stenhuse har der i Kjøge inden Aar 1600 sikkert kun været faa; foruden de 1523 opførte Steens Boder nævnes 1504 St. Thomas’ Stenhusgaard og 1507 St. Birgittes Stenhusgaard i Kirkestræde. I Hans Lundes Stenhus paa Torvet (Nr. 17) har det almindelig været antaget, at de af Chr. V indkaldte Tapetvævere (se S. 233) havde deres Fabrik
*
Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. Feb. 1890: 3282; 1801 havde Byen 1527, 1840: 2086, 1860: 2734, 1880: 3122 Indb.
Landdistriktet (se S. 223) havde i den mindre Del 60 (1880: 56) og i den større Del 196 (1880: 212) Indb.
Efter Erhverv fordeltes Folkemængden i følgende Grupper, omfattende baade Forsørgere og forsørgede: 313 levede af immateriel Virksomhed, 1272 af Industri, 871 af Handel og Omsætning, 59 af Søfart, 17 af Fiskeri, 14 af Jordbrug, 20 af Gartneri, medens 500 fordeltes paa andre Erhverv, (hvoraf 460 Arbejdsmænd og Daglejere), 141 levede af deres Midler, 67 nød Almisse og 8 hensade i Fængsel. Man vil heraf se, at Industri og Handel og Omsætning indtage en meget betydelig Plads i Forhold til Byens Folketal; især med Hensyn til Omsætningen med Kul, Trælast og Foderstoffer har Kjøge en fremskudt Plads blandt Sjællands Byer.
Af fremmede Varer, der fortoldedes i 1894, vare de vigtigste: Bomulds- og Linnedgarn 2498 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 2121 Pd., uldne Manufakturv. 5332 Pd., Vin 3793 Pd., andre Spirituosa à 8° 208 Vrtrl., Humle 3431 Pd., Olie 1,306,151 Pd., Salt 375,994 Pd., Sukker, Mellasse og Sirup 3838 Pd., Tobaksblade og Stilke 114,169 Pd., Stenkul 71 Clstr. og 120,000 Tdr., toldpligtige Metaller og Metalvarer af alle Slags 205,087 Pd., Tømmer og Træ 4384 Clstr. finsk Trælast og 31,448 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer.
Ved Udgangen af 1894 var der ved Toldstedet hjemmehørende 13 Fartøjer og maalte Baade med en samlet Størrelse af 552 Tons, deribl. en Dampmuddermaskine paa 23 Tons og 6 Hestes Kr. I udenrigsk Fart klareredes for Indgaaende 224 Skibe (af hvilke 73 Dampsk.) med 33,038 T. Gods, forudgaaende 205 Skibe (af hvilke 72 Dampsk.) med 971 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 149 og udgik 173 med henholdsvis 1465 og 1544 T. Gods.
De ordinære Told- og Skibsafgifter udgjorde 1894, efter Fradrag af Godtgørelser, 115,610 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 5133 Kr., i alt 120,743 Kr. (omtr. 8806 Kr. mindre end 1893). Brændevinsbrændingsafgiften indbragte, efter Fradrag af Godtgørelser, 7809 Kr. (omtr. 1213 Kr. mere end 1894).
Kjøge har aarlig 6 Markeder for Heste, Kvæg og Landprodukter. Første Onsdag i hver Maaned Torvedag med levende Kreaturer.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 1 Tobaksfabrik, 1 Klædefabrik og Uldspinderi, 4 Garverier, 1 Jærnstøberi, 1 Limfabrik, 1 Lysestøberi, 1 Skibsbyggeri, 1 Brændevinsbrænderi, 1 Sodavandsfabrik, 1 bayersk Ølbryggeri (Aktieselskab, stiftet 1882, Aktiekapital 122,500 Kr.), 2 Damptræskærerier, 1 Andelssvineslagteri, samt 1 Imprægneringsanstalt for Jærnbanesveller. I Kjøge udgives 2 Aviser, nemlig „Kjøge og Omegns Dagblad“ og „Østsjællands Folkeblad“. Saa godt som alle Fabriksanlæggene ere opstaaede efter Midten af 19. Aarh.
Kreaturholdet var 15/7 1893: 164 Heste, 185 Stkr. Hornkv. (deraf 131 Køer), 13 Faar, 100 Svin og 22 Geder.
I den mindre Del af Landdistriktet var der s. Aar 40 Heste, 136 Stkr. Hornkv. (deraf 106 Køer) og 47 Svin, i den større Del: 14 Heste. 55 Stkr. Hornkv. (deraf 37 Køer), 39 Faar, 31 Svin og 14 Geder.
*
Byens Civiløvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged samt By- og Raadstueskriver, ligesom han ogsaa er Herredsfoged og Skriver i Bjeverskov Herred samt Birkedommer og Skriver i Vallø Birk. Som alt nævnt danner Byen een Kommune med Landdistriktet.
Byraadet bestaar, foruden af Formanden (Borgmesteren), af 11 valgte Medlemmer samt i Fattig- og Skolevæsenet tillige af det for Landdistriktet valgte Medlem. Følgende staaende Udvalg ere nedsatte: a) for Havnevæsenet, b) for Kasse- og Regnskabsvæsenet, c) for Fattigvæsenet, d) for Alderdomsunderstøttelse, e) for Skolevæsenet, f) for Brolægnings- og Vejvæsenet, g) for Gas- og Vandvæsenet, h) for Byens Jorder.
Med Hensyn til de finansielle Forhold nævnes af Indtægterne i 1894: Skatter 44,367 (deraf Grundskat 1015, Husskat 1872, Formue- og Lejlighedsskat 39,106 samt Bidrag fra Landdistriktet til Fattig- og Skolevæsen 2374 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 2205, Tilskud fra Staten til Alderdomsunderstøttelse 2377, Indtægt af Aktiver 19,714 Kr.; af Udgifterne: Bidrag til Staten 1310, Bidrag til Amtsskolefonden 1518, Byens Bestyrelse 3120, Fattigvæsen 20,051, Alderdomsunderstøttelse 5847, Skolevæsen 20,371, Rets- og Politivæsen 4973, Medicinalvæsen 1380, Gader og Veje 2743, Gadebelysning 50, Vandforsyning 2688, Renlighed 502, Brandvæsen 798, Renter og Afdrag paa Gæld 13,393 Kr. Kommunen ejede 31/12 1894: 476,025, deraf i faste Ejendomme 413,908, i Panteobligationer osv. 62,117 Kr. Kommunens Gæld var 199,630 Kr. For Aaret 1896 er Skatteprocenten for Afgiften paa Formue og Lejlighed 6 pCt. Den anslaaede Indtægt er omtr. 1,046,700 Kr. deraf er skattepligtig Indtægt 814,600 Kr.
Kommunens faste Ejendomme ere 192 Tdr. Ld. af Byens Jorder, Kirken, Raadhuset, en saakaldet Magasingaard, hvoraf en Del benyttes som Arbejdsanstalt for Fattigvæsenet og en Del bortlejes, ¼ af Arresthuset, Raadhustjenerens Bolig, Politibetjentens Bolig, Receptionslokalet for syge, Gasværket, Vandværket, Borgerskolens Bygning, Tøxens Skolebygning, Steens Boder, Enkehusene samt Havnen.
Kjøge har et Brandkorps, der tæller 296 Menige, 3 Officerer og 22 Underofficerer; et nyt Politikorps er under Organisation.
I Landbobanken i Kjøge (oprettet 25/11 1874) var Aktiekapitalen 100,000 Kr., Folio og Indlaanskonto var 1894 927,682, Vekselkontoen 288,126 Kr. — I Diskonto- og Laanebanken for Kjøge og Omegn (oprettet 1/1 1875) var Aktiekapitalen 96,386 Kr., Folio og Indlaanskonto var 1894 213,186, Vekselkontoen 23,609 Kr. — I Sparekassen for Kjøge og Omegn (oprettet 25/6 1836) var 31/3 1894 Sparernes samlede Tilgodehavende 2,789,500 Kr., Rentefoden var 33/5 pCt., Reservefonden udgjorde 345,645 Kr., Antal af Konti 3676. — I Arbejdersparekassen for Kjøge og Omegn (oprettet 9/9 1878) var 31/3 1894 Sparernes samlede Tilgodehavende 39,179 Kr., Rentefoden var 33/5 pCt., Reservefonden udgjorde 2849 Kr., Antal af Konti var 560.
Havnen skal efter Danske Atlas (II., S. 35 7) være anlagt („indpælet“) under Dronning Margrethe 1411. Den har efter de Tiders Forhold vistnok haft en ret anselig Dybde i 16. og 17. Aarh.; men i Beg. af 18. Aarh. blev den ødelagt ved Storm og tilsandet; 1731 fortælles, at kun Baade paa 2–3 F. kunde ligge der, hvor før de største Lastdragere kunde indflyde, og 1771 angives Dybden til 4–5 F. Først i Slutn. af 18. og i Begyndelsen af 19. Aarh. blev der foretaget Udbedringer ved Regeringens Hjælp. Havnen fik Stenmoler baade paa Syd- og Nordsiden, og 1838 var Dybden 9–10 F. Ved de Udvidelser, der foretoges dette Aar, blev Dybden 11 F.; men for at vedligeholde den have stadige og kostbare Opmudringer været nødvendige. Senere, i 70’erne og 80’erne, er Dybden udvidet til 14 F., og i de allerseneste Aar, fra 1894, er der paabegyndt nye Arbejder, hvorved Havnen skal uddybes til 16 F. og have en større Svejeplads i Yderhavnen, idet Kommunen 1894 ved Mageskifte med et Havnen tilhørende Vænge i Landsognet har erhvervet 7 Tdr. Ld. af Gammel-Kjøgegaards Jorder S. for Havnen, ligesom ogsaa Havnepladsen mod N. skal udvides ved Inddragning fra Stranden
*
Kjøge hører til 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 6. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted. Den hører under Roskilde Amtstuedistrikt og Kjøge Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Byen hører til 1. Udskrivningskreds’ 79. Lægd (Landsognet hører til 80. Lægd) og er Sessionssted for Lægderne 78–82 af 1. Udskrivningskreds og 78–91 af 2. Udskrivningskreds.
Ved Kjøge Toldsted er ansat en Toldforvalter og 2 Assistenter. Ved Postvæsenet er ansat en Postmester (og en Ekspedient), der tillige er Bestyrer ved Telegrafstationen. Der er Telefonforbindelse med Kjøbenhavn og flere Byer paa Sjælland (Kjøbenhavns Telefonselskab).
Jærnbaner. Paa den sydsjællandske Jærnbane, der aabnedes 1870, og hvorved Kjøge fik Jærnbane (se nærmere om Banen under Vordingborg), befordredes der i Driftsaaret 1894–95 (Finansaaret) til Kjøge 57,528 og fra Kjøge 57,596 Personer. Totalvægten af Gods, Kreaturer osv. ankommet til Kjøge var 196,547, afgaaet fra Kjøge 527,061 Cntr., samt s. Aar som Transit til og fra den østsjællandske Banes Stationer befordredes til Kjøge 15,201 og fra Kjøge 15,361 Personer, og Totalvægten af Gods, Kreaturer osv. ankommet til Kjøge var 289,352, afgaaet fra Kjøge 323,258 Cntr. Der er nu Forbindelse mellem Kjøbenhavn og Kjøge 6 Gange daglig til Kjøge og 6 Gange omvendt, hvoraf 4 Tog ere Iltog. — Ved Lov af 4/5 1875 blev der (24/5 s. Aar) givet et privat Selskab („det østsjællandske Jærnbaneselskab“) Koncession paa en østsjællandsk Jærnbane fra Kjøge til Faxe (hvor den kunde sættes i Forb. med den if. Lov 17/3 56 i 1866 aabnede Bane til Faxe Strand) med Sidebane fra Haarlev over Storehedinge til Rødvig. Vanskeligheden ved at skaffe Kapital forsinkede dog Banens Anlæg, saa at den først aabnedes 1/7 1879. Den er 6,20 Mil lang; den til Anlægget medgaaede Sum udgør 3,7 Mill. Kr.; Staten yder en Rentegaranti paa 4 pCt. for de 3,1 Mill. Kr.; 1894 befordredes paa den østsjællandske Bane 134,296 rejsende og 1,075,307 Cntr. Gods. Der gaar 3 Tog dagl. hver Vej paa Banen, hvoraf 1 Persontog hver Vej. — Jf. Lov af 8/5 1891 paatænkes der en Sidebane fra Kjøge til en Station paa Vestbanen (Borup), som atter formentlig vil bringe Trafikken fra Ringsted over Kjøge.
*
Historie: Kjøge er utvivlsomt en meget gammel By. Den nævnes allerede i 12. Aarh. og har i Middelalderen vistnok haft stor Betydning for Sildefiskeriet og Handelen med Lübeckerne, ligesom den ogsaa har været et vigtigt Udskibningssted for Kornvarer. Men hvornaar den er bleven Købstad, vides ikke, rimeligvis dog i Slutn. af 13. Aarh. Det ældste kendte Privilegium for Byen er udstedt 4/7 1288 af Erik Menved, hvorved han tilsiger Kjøge de samme Rettigheder som Roskilde, og dette fornyes ofte i den nærmest følgende Tid, nemlig 1293 (2 Breve), 1302, 1314 (se Joh. Steenstrup, Studier over Kong Valdemars Jordebog, S. 451) og 1321. Det sidste galdt dog det nye Kjøge; thi omtr. paa den Tid, ved man, flyttedes Byen, der tidligere laa længere inde i Landet paa begge Sider af Aaen, hvor nu Landsbyen Gammel-Kjøge og Hovedgaarden Gammel-Kjøgegaard ligge, ud til sin nuværende Plads. Efter Sagnet skal Ny-Kjøges Grundlægger være Prins Erik († 1332), Christoffer II’s Søn. Flytningen har maaske været begrundet i Havnens og Aaens Tilsanding; thi den gamle By har ogsaa ligget ved Søen, idet der vistnok tidligere har skaaret en Fjord ind i Landet (Parken ved Opkørselen til Gammel-Kjøgegaard skal være en Levning af denne Fjord). Den gamle Bys Kirke laa paa „Kirkebakken“, hvor nu Herregaardens Frugthave findes. Det sidstnævnte Brev af 1321 har da overført alle den gamle Bys Rettigheder paa den nye By, der vist hurtig har vokset sig stærk, hvorom St. Nicolai Kirkes Opførelse er et Vidnesbyrd. Hertug Valdemar, der under Christoffer II's Fordrivelse var sat til Danmarks Konge, udstedte et nyt Beskærmelsesbrev for Kjøge 18/6 1329. Holstenerne skulle 1342 have afbrændt Byen; i alt Fald er den snart kommen over det, og efter at den i Begyndelsen af 15. Aarh. havde faaet sin Havn (se S. 230) og et nyt Beskærmelsesbrev 18/7 1414 af Erik af Pommern, som jo særlig beskyttede Købstæderne, samt 1441 en egen Stadsret, blev den. efterhaanden en ret anselig Handelsby, der stadig blev begunstiget ved nye Privilegier, saaledes under Christian I, da Borgerne fik Toldfrihed i Danmark, 1477 og 1486, og navnlig drev den en indbringende Handel med Hollænderne. Byen var ogsaa befæstet, og rimeligvis har den været det lige fra den nye Bys Anlæggelse, i alle Tilfælde fra Midten af 15. Aarh.; da Grev Christoffer under Grevens Fejde besatte Byen, fortælles det, at han istandsatte de just i den Tid ødelagte Volde og Befæstningsværker. Byen har dengang været ikke saa lidt større end nu, ligesom den ogsaa har haft flere Gaarde og Huse, der tilhørte Adelen og Gejstligheden. Ogsaa af Kirker havde den flere, i alle Tilfælde foruden St. Nicolai Kirke (se S. 224) Gammel-Kjøge Kirke, som tidligere var Hovedkirken, men fra 1555 var Annekskirke til St. Nicolai Kirke og efter Reformationen stod forladt, indtil Kjøge Borgere 1571 fik kgl. Tilladelse til at nedrive den og bruge Materialet til St. Nicolai Kirkes Istandsættelse (dog har den vist staaet en Række Aar endnu som Ruin); desuden var der Klosterkirken og et St. Gertruds Kapel, om hvilke se nedenfor.
Kjøge havde derimod kun eet Kloster i Middelalderen, nemlig et Graabrødrekloster. Kong Hans skænkede 29. Juli 1484 til Anders Glob, Laurentius Brandere og alle Observantsbrødre af Franciskanerordenen i Odense Stift Kronens Gaard i Kjøge for deraf at indrette et Kloster for Munke, som fulgte den strengere Ordensregel, Observantsen. Om denne Gaard, som kaldes Kongsgaarden, hedder det i Gavebrevet, at den laa „ved Porten, hvor man udganger til den gamle Kjøge Kirke“ (ɔ: i Vestergade, hvor nu Klosterkirkegaarden er). Vistnok samme Aar indviede Roskildebispen Oluf Mortensen (Baden) Kirkegaarden; men selve Kirken og Omgangen synes da endnu ikke færdige; de indviedes først 1509 af Bispen i Oslo til Vor Frues Ære. Allerede 1493 kaldtes Klosteret dog Vor Frue Kloster
Ogsaa Grev Christoffer stadfæstede Byens Privilegier 18/6 1534 under Grevens Fejde; som for øvrigt var en haard Tid for Byen, da den snart var besat af det ene, snart af det andet Parti; disse Privilegier fornyedes ofte senere, saaledes 1562, 1608, 1648, 1670, 1700 og 1731. Endnu i 17. Aarh. var den en anselig By med Bebyggelse, Lyststeder og Haver rundt udenom Voldene og i Ry for sin Handel og sit Haandværk. Et Vidnesbyrd om dette haves i de bekendte Ord: „komme i Orde som Kjøge Handsker“ og „det varer længere end Kjøge Marked“, ligesom ogsaa „Kjøge Øl“ havde et godt Lov. I Slutn. af 17. Aarh. (1684) var det, at Chr. V indkaldte Tapetvæverne Brødrene van der Eicken til Kjøge (se S. 228), og fra dette Væveri udgik bl. a. de berømte Tapeter paa Rosenborg (Arbejderne skulle have haft et katolsk Kapel i Kjøge). Men Byens egentlige Glansperiode var dog forbi. Flere Ulykker have vei ogsaa bidraget til dens begyndende Tilbagegang. Under Landets Deltagelse i Trediveaarskrigen led den meget af Indkvartering og trykkende Skatter, og 1633 overgik der Byen en voldsom Ildebrand, hvorfor Kongen gav den Skattefrihed for 3 Aar. Ogsaa 1644–45 tyngede Krigens Haand haardt paa Kjøge; men mest led den dog under Krigen 1658–60. Allerede i Aug. 1658 besatte de Svenske den, da den paa Grund af sin Beliggenhed ved Indgangen til Sundet var af stor Vigtighed for dem, og under deres Ophold her lode de Befæstningerne udbedre og nye anlægge for at have et fast Punkt at trække sig tilbage til. Efter Krigens Slutning ere vist disse Befæstninger i nogen Tid holdte vedlige af de Danske; men senere bleve de nedbrudte; dog sløjfedes de sidste Rester først over Midten af 18. Aarh. (endnu findes der svage Spor af dem). Aar 1672 havde Kjøge 1643 Indb.
Med 18. Aarh. begyndte Tilbagegangen for Alvor, da Hollændernes Handel paa Danmark aftog (et Vidnesbyrd om det fremmede Elements Betydning i Kjøge er, at Byen en kort Tid i 17. Aarh., 1639–45, havde en tysk Menighed; se Ny kirkeh. Saml. III S. 174 fl.), og da Havnen tilsandede (se S. 230). Byen sank mere og mere ned i Armod; 1769 var der 1340 Indb.; den latinske Skole, som vistnok stammer fra 1. Halvdel af 16. Aarh., og hvorfra mange ansete Mænd ere udgaaede (Bisperne Peder Krag i Trondhjem og Laur. Thurah i Ribe have været Rektorer ved den), blev nedlagt 1776 til stort Tab for Byen; 1820 skildres dens fleste Huse som 1 Etages Bindingsværkshuse. Først efter Midten af 19. Aarh. kom den ud af sin sygnende Tilværelse, og nu maa den siges at være i god Opkomst. — Ved Stormfloden 13/11 1827 led Byen en Del.
Kjøge, der som mange af Landets Byer i 16. og 17. Aarh. var i Ry for sine Hekseprocesser, er særlig bleven berygtet ved „Kjøge Huskors“, en Spøgelses- og Besættelseshistorie, der foregik (i det nuv. Hotel „Prinsen“?) i Beg. af 17. Aarh., og som særlig kom i Folkemunde ved det 1674 af Joh. Brunsmand udgivne Skrift „Kiøge Huus-Kaars“. — Kjøge Bugt er bekendt af Søslaget 1/7 1677, i hvilket Niels Juel sejrede over den svenske Flaade, og af Søtræfningen 4. Okt. 1710, der gjorde Ivar Huitfelds Navn udødeligt. — Bekendt er ogsaa Træfningen N. for Kjøge ved Skillingskroen (nu ligger her i Stedet for den nedlagte Kro Gaarden Driftsbrohus) 29/8 1807, da det sydsjællandske Landeværnsregiment, under Anførsel af General J. M. Holten v. Castenschiold, løb fra hinanden for Englændernes Angreb. — I Kjøge er Biskop Jesper Brochmand født 5/8 1585.
*
I Kjøge Landdistrikt (se S. 223) ligger Hovedgaarden Gammel-Kjøgegaard tæt N. V. udenfor Byen og N. for Kjøge Aa med omtr. 40 Tdr. Hrtk., omtr. 395 Tdr. Ld. Ager og Eng, og Vasebækgaard, lidt V. for Byen og S. for Kjøge Aa med 273/8 Tdr. Hrtk., omtr. 305 Tdr. Ld. Ager og Eng. Begge Gaardene høre til Stamhuset Gammel-Kjøgegaard
„Krumpen af Gamle-Kjøge“ nævnes 1428 og 1437; 1490 boede den tidligere Rigskansler Evert Grubbe „i Kjøge“. I Slutn. af 16. Aarh. nævnes Jomfru Lisbeth Bille, Datter af Jens Bille († 1575), til Nørre-Gammel-Kjøgegaard, hvor hun 1603 opførte en Hovedbygning af Ege-Bindingsværk paa samme Sted, hvor den nuv. Bygning staar. Efter hendes Død (1633) ejede Søsteren, Jomfru Birgitte Bille Gaarden († 1635). Af hendes Arvinger udkøbte Falk Gøye sine Medarvinger; men han solgte Gaarden 1641 til Rigsraad Christen Skeel, der betydeligt forøgede dens Tilliggende og i det hele gjorde meget for Ejendommen († 1659). Derefter gik Gaarden over til hans Datter Birgitte Skeel, g. m. Chr. Barnekow til Vidskøfle og senere med Christoffer Parsberg til Frydendal; vel solgte hun Gaarden lige efter den sidstes Død 1671 til Otto Krabbe til Holmegaard, men fortrød straks Salget og købte den igen 1672. Efter hendes Død 1699 gik Ejendommen over til Sønnen Kjeld Christoffer Barnekow, som dog allerede døde Aaret efter og efterlod den til Enken Margrethe Ascheberg (under Krigen med Sverige var den dog sekvestreret 1710–20 som ejet af svenske Undersaatter), som 1724 solgte den til Svigersønnen, Greve og Generalguvernør Joh. Aug. Meyerfelt, efter hvem den 1760 arvedes af Sønnen C. F. Meyerfelt og derefter af denne overlodes til Broderen J. A. Meyerfelt, der 29/9 1775 solgte den til Rasmus Carlsen Lange († 1789) for 54,000 Rd. d. Cour. Han udvidede Ejendommen, som er forbleven i denne Families Eje. Hans Enke opførte 1791 den ny grundmurede Hovedbygning af røde Mursten i to Etager, ganske efter den gamles Form, dog noget større, men de gamle Bindingsværks Sidefløje fra Lisbeth Billes Tid bleve dog først nedrevne 1854–55 og erstattede af lignende, men grundmurede Bygninger. Bygningen er omgiven af en stor, smuk Have. Sønnen Christen Rasmussen Carlsen († 1818) adledes 1817 med Langernes Vaaben. Hans Søn igen, Hans Rasmussen Carlsen, oprettede Gammel-Kjøgegaard 1845 til et Stamhus (dengang omtr. 514 Tdr. Hrtk.). Efter hans Død (1887) besiddes Stamhuset af Datteren E.Carlsen. Nærved Gaarden paa Aasen er indrettet en Familiebegravelse for Familien Carlsen, indviet 1853 af N. F. S. Grundtvig, der selv er jordet her 11/9 1873 ved Siden af sin anden Hustru, Anna Marie Carlsen († 1854). — I Nærheden af Gaarden rejstes 1876 en Mindestøtte for de tre Carlsen'er (Bedstefader, Fader og Søn) af „Gaardmænd, Husmænd, Forpagtere, Arbejdere og Betjente“.
Litt.: Franciska Carlsen, Efterretn. om Gammel-Kjøgegaard og Omegn, 2 Bd., Kbh. 1876–78. — A. Petersen, Kjøge Bys Hist., saml. efter trykte og utrykte Kilder, Kbh. 1888. — Se ogsaa Werlauff, Hist. Antegnelser til L. Holbergs 18 første Skuespil, S. 370 fl. og 445 fl.
