Roskilde
Købstaden Roskilde ligger i Sømme Herred under 55° 38′ 34,12″ n. B. og 0° 29′ 45,94″ ø. L. for Kbh. (beregnet fra Domkirkens nordlige Taarn) lidt S. for Roskilde Fjord, lige ved Nordenden af det under Amtsbeskrivelsen omtalte vestlige Højdeparti, der her skraaner stærkt ned mod Fjorden; Byens højestliggende Punkt er Raadhustorvet, 134 F. (42 M.) over Havet. Fra Byen er der paa flere Steder god Udsigt over Fjordens sydlige Bredning og dennes smukke Omgivelser. Roskilde ligger ad Landevejen fjernet omtr. 4 Mil fra Kjøbenhavn, 4 Mil fra Ringsted og 3½ Mil fra Kjøge; ad Jærnbanen er Afstanden fra Kjøbenhavn 4,2 Mil, fra Ringsted 4,3 Mil og fra Kjøge 3 Mil. Byen har sin største Udstrækning fra Ø. til V. omkring Hovedgaden Algade (tidligere ogsaa kaldet Torvegade), i hvilken man kommer ind ad Landevejen fra Kjøbenhavn, og dens Fortsættelse Skomagergade og Støden. Foruden denne har Byen flere anselige, ret brede Gader, saaledes den med Algade omtrent jævnsides løbende Bredgade og de i modsat Retning gaaende Hersegade („Hørsegade“, af Hors) og Ringstedgade. Af Torvene er Hestetorvet ved Jærnbanegaarden det største, men Raadhustorvet det mest stilfulde. Byen har mange anselige, flere Stokværk høje Huse; men af gamle karakteristiske Privathuse, der kunde vidne om Byens Ælde og dens store Betydning i Fortiden som Kongeby og Bisperesidens, er der saa godt som ingen tilbage; hyppige Ildebrande, især 1731 og 1735, og Ombygninger have gjort det af med dem. Derimod er der bevaret en Del af de gamle Gadenavne, som Fondens Bro („Funders“ Bro), Bondetinget (hvor Sømme Herreds Ting holdtes i gamle Dage), Støden, Munkebro, „Rødeport“, „uden Rødeport“ osv., og de mange Gadenavne, der minde om den katolske Tid, som Allehelgensstræde, Graabrødrestræde, St. Olsgade, Vor Frue Stræde osv. Af smukke Anlæg og Spasereveje kunne nævnes den til det adelige Jomfrukloster hørende „Klostermarken“, den nordligere beliggende: „Trægaarden“, Strandalleen (tidligere kaldet „Tuttestien“, ɔ: Substitutens, Løbedegnens Sti), Bellevue, Langelinie osv. Hvorvel Byen ligger ved Roskilde Fjord, har dette dog kun liden Betydning for den paa Grund af Fjordens ringe Dybde; al Handel foregaar saa at sige over Kjøbenhavn ad Jærnbanen, der har bragt den i saa nær og hyppig Forbindelse med Hovedstaden, at man ofte spøgende har benævnt den dens Forstad.
Det Jordsmon, paa hvilket Byen er bygget, er særlig mærkeligt ved sine mange, meget vandrige Kilder, der ere bekendte for deres fortræffelige, krystalklare Vand. Den største er Maglekilde eller, som den tidligere kaldtes, Rosenkilden, der har givet Byen Navn (se Henry Petersen, Hist. Tidsskr. 6. R., II Bd., S. 353 flg.), hvis Bassin er 10 F. i Gennemsnit, og som giver 6 Tdr. Vand i Minutten. Af de andre Kilder nævnes Højbrøndskilden, som til Dels, forsyner Byens Vandværk, og Helligkorskilden (ogsaa kaldet Kongebrønden, fordi Frederik IV lod hente Vand derfra, da han var syg 1729; den er dog nu udtørret), Klosterkilden, St. Hans Kilde, St. Gertruds Kilde, St. Ibs Kilde, m. fl. Ved Byen drives ogsaa ved disse Kilder og de fra dem udstrømmende Bække en Del Vandmøller, som St. Mortens, Kapels, St. Klaræ (Papirfabrik) og Strandmøllen (disse 4 ved eet Vandløb V. for Byen), Rimors, Kobber- og Haraldsborg Mølle.
Roskilde Købstadgrund udgjorde 1895 2,171,857 □ Al. (noget over 155 Tdr. Ld.), og Byen havde samme Aar 39 Gader og Stræder og 3 Torve. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890: 528 (1895 var der 654, hvoraf 159 paa Byens tilhørende Markjorder). Hele det ved Matrikuleringen opmaalte Fladeindhold af Byen med tilhørende Jorder var 2820 Tdr. Ld.; deraf vare i 1888 besaaede 1574, Afgræsning, Høslæt, Brak, Eng m. m. 950, Haver 30, Skov 58, Byggegrunde 155 og Hegn og Veje 49 Tdr.
Bygningernes samlede Brandforsikringssum var April 1895 12,805,050 Kr. (Antal af Forsikringer 651).
*
Af offentlige Bygninger og Institutioner nævnes:
Domkirken, den mærkeligste og hele Byen beherskende Bygning, som dog bliver beskrevet særskilt (se S. 203). Ligeledes maa man andetsteds (under Sømme Herred) søge Beskrivelsen af Vor Frue Kirke og Roskilde
ROSKILDE.
adelige Jomfrukloster, der vel begge ligge lige op til Roskilde, den første endog paa Byens Grund, men som høre til to særskilte Sogne.
Det kgl. Palais, beliggende Ø. for Domkirken, er en tarvelig Grundmursbygning, hvis Hovedbygning har to Stokværk; foran Hovedbygningen ligger den store Gaardsplads, der indrammes af de to mod S. udgaaende Sidefløje og Portbygningen, som vender ud mod Nytorv. De 4 Længer ere forbundne ved Arkadebuer. Palaiet er opført 1733 efter Tegn. af L. Thurah omtr. paa den Plads, hvor den tidligere Bispegaard
Levning af den. En Levning fra Middelalderen af den nedbrudte Bispegaard haves i den med Palaiet sammenbyggede „Absalonsbue“ (se Billedet S. 219), over hvilken der fører en lukket Løngang til Omgangen over Domkirkens Kor. Værelserne i Palaiet, hvor 1735–48 Stænderforsamlingen for Øerne holdt Møde, ere udlejede, men skulle dog rømmes for den kgl. Familie og Følge, naar Ligbegængelser i Kongehuset finde Sted; desuden er der Bolig og Kontorer for Stiftsskriveren for Sjællands Stift, der tillige er Forvalter ved Domkirken, og for Amts- og Palaisforvalteren.
Raadhuset paa Raadhustorvet er (væsentlig foranlediget ved store Gaver af to af Byens Borgere, Agenterne Schmeltz og C. Madsen) opført 1883–85 efter Tegn. af O. P. Momme med Bevarelse af det paa Hjørnet af Torvet og Skomagergade beliggende 94 F. høje St. Laurentii Taarn (se Løffler, Sjæll. Stifts-Landsbykirker, S. 11)., der vist stammer fra Midten af 15. Aarh. og er en Levning af den 1537 nedrevne St. Laurentii Kirke. Raadhuset, til hvilket Taarnet umiddelbart er knyttet, er bygget i to Stokværk med Skifertag og af store røde Mursten i Taarnets simple, gotiske Stil med stor, rolig Façade; men ligesom Taarnets Gavle ere ogsaa dets Gavle rigt udstyrede med smukke Blindinger. Over Portalen til Hovedindgangen, som er i selve Taarnet, staar Roskilde Vaaben. Raadhuset indeholder, foruden Byens offentlige Kontorer, paa 1. Sal Raadhussalen med dekoreret Bjælkeloft og en Kamin med Friser af brændt Ler med Farver og Glasur. Paa Sydsiden af Taarnet danner Politistationen en særlig Tilbygning, hvorfra der er Forbindelse med Taarnet (restaureret 1867). Dette har afvekslende Skifter af Mursten og Kridtsten, og paa dets østre Gavl findes der en 3 F. høj Kridtstensfigur af St. Laurentius, med venstre Haand støttende sig til Risten. I Taarnet, der efter Kirkens Nedriveise har været benyttet som Vagttaarn, hænger en af Joh. Fastenove 1515 støbt Klokke
Lige ved Raadhuset, mellem dette og Domkirken, langs vestre Side af Fondens Bro og forbunden med Raadhuset ved en Mur med Portparti, hvori en Smedejærnsport, ligger Duebrødre Hospital hvis Filial i Bredgade (se S. 194) kaldes Duebrødre Kloster. Det ældste Duebrødre Hospital opførtes i 14. Aarh. (vist mellem Aarene 1308 og 1367) lige V. uden for Roskilde for Enden af Gaden „Støden“ Trods Navnet var det dog lige saa lidt som Helligaandshuset (se S. 201) noget Kloster, men kun en Stiftelse for fattige og svage Folk; dette forklarer ogsaa, at disse to Hospitaler, i alt Fald i en Del af 15. Aarh., vare forenede under een Forstander (Morten Plog). 1478 blev Duebrødre et Kanonikat ved Roskilde Domkirke, idet Christian I forordnede, at Duebrødres Midler fremtidig skulde anvendes til Underholdning for en af Kannikkerne, som dog til Gengæld skulde underholde 4 fattige i Hospitalet og bespise to Skoledisciple. Da efter Reformationen hele Ordningen med flere Hospitaler i Roskilde, hvilke tilmed hver for sig daarlig svarede til deres oprindelige Bestemmelse, var forældet, udgik der under 24/8 1570 Kongebrev om, at Helliggesthus og St. Jørgensgaard (se under Sømme Herred) skulde henlægges til Duebrødre og Lemmerne overføres dertil. Af Duebrødres Midler skulde fremtidig 16 gamle og værdige Folk underholdes for Livstid og 1 Hører, 19 Degne (ældre Skoledisciple) og 4 Primsinker af Roskilde Katedralskole have deres Kost. En Ombygning af Hospitalet foregik 1577 som Følge af den nye Ordning; men først ved Midten af 17. Aarh. kan Duebrødre antages at være indflyttet i Byen. Krigen med Karl Gustav 1658–60 bragte Nød og Ulykke over det; Fjenden bemægtigede sig dets Indkomster, og samtidig forfaldt den gamle Duebrødrekirke uden for Byen mere og mere, saaledes at det 1661 bifaldtes, at den nedreves, og at Stenene solgtes til Hospitalets Bedste. Endnu omtr. 1670 var der dog betydelige Ruiner tilbage, og i vore Dage oppløjes der paa Vænget V. for Støden ved Vandværket (Duebrødre Vænge) mange Murbrokker. I 18. Aarh. ombyggedes Duebrødre igen, idet flere af Hospitalets gamle Bygninger med Bygningsmateriale osv. bleve solgte ved Auktion 1742, og 1743 opførtes en hel ny Bygning paa Fondens Bro, en Ombygning, der vist har været en Følge af Christian VI’s ny Fundats for Hospitalet af 19/2 1740, hvorved dettes Virksomhed ændredes betydelig. De egentlige Hospitalslemmers Antal fastsattes vel ligesom før til 16; men
Bespisningen af Hører og Skoledisciple bortfaldt, og i Stedet skulde de ugentlig oppebære 4 Mark i Kostpenge. Senere er Forholdet ordnet saaledes, at der af Hospitalets Aktiver er dannet en saakaldet Fællesfond, hvoraf 8/11 tilfalder Katedralskolen. Duebrødre fik et nyt Stokværk 1830; men 1879 rev man hele Bygningen ned, og i dette og det følgende Aar opførtes (efter Tegn. af Herholdt) ifl. kgl. Reskr. af 22/6 1878 den nuv. Bygning af røde Mursten i gotisk Stil, 120 F. lang og to Stokværk høj, med takkede Gavle, der ere prydede med smaa Taarne, hvortil Motiverne toges fra Biskop Oluf Mortensens Vaabenhus; 1880 toges det i Brug
Roskilde Katedralskole. Oprindelsen til Skolen maa søges langt tilbage i Tiden, da der ved alle Domkapitler fra tidligst Tid vel har været Domskoler; allerede i 12. Aarh. høre vi Tale om Skolen. Saxo omtaler en „Scholasticus“, ɔ: Rektor, ved Navn Arnfast omkring Aar 1158. Biskop Jak. Erlandsen forordnede 1253, at Helligaands Hospital i Roskilde (se S. 201) skulde huse og underholde 12 Korpeblinge fra Skolen. En lignende Bestemmelse galdt, som alt omtalt, ogsaa for Duebrødre Hospital, og da de to Stiftelser forenedes, gik Forpligtelsen i udvidet Form over paa Duebrødre (se videre S. 193). I Beg. af 19. Aarh. gik Værdigheden som Katedralskole over til Frue Skole i Kjøbenhavn; men Rektor S. N. J. Bloch skaffede den snart Navnet og Rettighederne igen, ligesom han ogsaa fik opført den nuv. Rektorbolig 1821 og Skolebygning 1842. Skolen har for Tiden 1 Rektor, 5 Overlærere og 7 Adjunkter. (Se om Skolen S. N. J. Bloch, Bidr. til Rosk. Domskoles Historie, 4 Hæfter af Skolens Progr. 1842, 43, 44 og 46).
Drenge-Borgerskolen, opført 1869 i to Stokværk og med 12 Klasseværelser, har tillige Bolig for Inspektøren og Skolebetjenten. Undervisningen slutter sig til Katedralskolens Realklasser. Pige-Borgerskolen, opført 1889 (efter Tegn. af Arkitekt H. Meyer) i to Stokværk med 6 Klasseværelser foruden Gymnastiklokale i Kælderen. Begge Skolers Elevantal var ved Slutn. af 1895 ialt 333, og der undervistes af 15 Lærere og Lærerinder.
Friskolen, opført 1892 (efter Tegn. af H. Meyer) i 2 Stokværk med 11 Klasseværelser og særskilt Bygning til Inspektør og Skolebetjent samt Gymnastikhus. Ved Slutn. af 1895 var der ialt 506 Elever, der undervistes af 13 Lærere og Lærerinder.
Den tekniske Skole er opført 1883 inde i Raadhusgaarden.
Ved Jærnbanegade er der 1878 opført (efter Tegn. af Prof. V. Petersen) et nyt Ting- og Arresthus. Det indeholder Retslokaler for Roskilde By, Lejre og Ramsø-Tune Herreder, Arrester for 25 Arrestanter samt gamle Roskilde Amts Forsamlingssal og Kontorlokaler.
Amtssygehuset, Daare- og Tvangsarbejdsanstalten for gamle Roskilde Amt, beliggende S. for Banegaarden paa Roskilde Bys Jorder, er opført 1856 og udgør en hel Samling af anselige Bygninger. Sygehuset har 91 Senge (hvoraf 54 i Daareafdelingen); Epidemihuset, beliggende ved Amtssygehuset, har 35 Senge.
Roskilde Bys Fattiggaard og Sygehus har 28 Senge (deraf 10 paa Daareafdelingen). Epidemihuset (i Jærnbanegade) har 25 Senge.
Jærnbanegaarden, der er en anselig Bygning i 2 Stokværk, og som flere Gange er udvidet, danner saa at sige et Knudepunkt for de sjællandske Jærnbaner, da den er fælles for den vestsjællandske, nordvestsjællandske og sydsjællandske Jærnbane. Ved Banegaarden er Posthus og Telegrafbygning.
Gasværket, N. for Byen nær ved Fjorden, er opført 1863 og udvidet 1895. Vandværket, umiddelbart V. for Byen, er opført 1880; det dertil hørende Vandtaarn ligger mod S. ved Jærnbanegade. Vandværket, der fortrinsvis faar sit Vand fra nye Boringer og fra Højbrøndskilden og Hellig-korskilden (hvilken sidste dog nu er udtørret), oppumpede i Aaret 1893 1,936,770 Tdr. Vand.
Paa Graabrødre Kirkegaard, Levning fra den længst forsvundne Graabrødre Kirke (se S. 201), er der et smukt Ligkapel og Monumenter for flere der begravne bekendte Personer, deribl. Johannes Hage Overlærer, Redaktør af Fædrelandet, † 1837, Komponisten C. E. F. Weyse, † 1842 (en Sarkofag med en Lyre paa Laaget, efter Tegn. af Hetsch), Rektor S. N. J. Bloch, † 1862 (Sandstensmonument med Portrætmédaillon, udført af Rosenfalk), Rektor S. Povelsen, † 1875, og Stiftsskriver Steen Friis, † 1875 (Portrætmedaillon af den yngre Bissen). — Paa den ny Kirkegaard Ø. for Byen er 1885 opført et karakteristisk Ligkapel, en ottekantet Træbygning, efter Tegn. af Herholdt.
I Roskilde er 1894 opført et Missionshus, „Tabor“; desuden er der et „katolsk-apostolisk Kapel“, opført 1890.
Søren Olsens Hospital, stiftet 1592 af øverste Kapellan ved Domkirken S. Olsen (kgl. Fundats 17/1 1592, fornyet flere Gange, sidst 2/11 1859), bestaar af to Huse i St. Olsgade (hvor St. Olafs Kirke har ligget) med 6 Friboliger for trængende Mænd og Kvinder (i over 100 Aar har det dog kun været beboet af Kvinder), hvoraf 4 nyde hver 32 Kr. aarlig. Hospitalet, der indtil 1636 ejede en Del spredt Jordegods, har (1895) en Formue af 2800 Kr. foruden 42 Kr. i Landgilde af Gjorslev Hovedgaard og 160 Kr. i Tilskud fra Duebrødre; desuden er til Hospitalet knyttet det Suhrske Legat, stiftet 1850 af Etatsraad Johannes Theodorus Suhr, hvis Renter, 300 Kr., uddeles til de 6 Pensionistinder med 50 Kr. til hver. Under Stiftsøvrighedens Direktion bestyres det af Domprovsten, Borgmesteren og Rektoren.
Meyercrones Stiftelse, oprettet 1739 af Enken efter Gehejmeraad Henning Meyercrone (kgl. Fundats af 1/5 1739, udvidet ifl. kgl. Reskr. af 3/10 1832 og 17/9 1891) og beliggende ved Domkirkegaarden, afgiver Fribolig for 8 Enker, hvoraf de 4 desuden faa 140 Kr. og 2 Favne Brænde, de andre 4,100 Kr. aarlig. Stiftelsen ejer (ved Udg. af 1893) en Kapital paa omtr. 52,200 Kr. samt 56 Tdr. Ld. paa Roskilde Mark, hvoraf der aarlig svares 136 Tdr. Byg. Desuden er til Stiftelsen knyttet Linderods Legat, stiftet 1862 af Enkepastorinde Linderod, stort 2000 Kr., hvis Renter efter 2 Legatarers Død skulle tilfalde de 4 førstnævnte Pensionister. Under Stiftsøvrighedens Direktion bestyres Stiftelsen af Domprovsten og Borgmesteren.
Langes Stiftelse, oprettet 1746 af Raadmand og Stempelforvalter Hans Rasmussen Lange og hans 2. Hustru Anna Margrethe v. Essen (kgl. Fundats af 8/1 1746), afgiver Legater for 2 fattige, især Enker og fortrinsvis af Legatstifterens Slægt. Stiftelsen, der ejer en Kapital af 4800 Kr., staar under Magistratens Tilsyn og bestyres af en af Stifterens Descendenter.
Frøken Sophie Hedevig Juels Enkesæde, stiftet 1759 af Sophie Hedevig Juel, Konventualinde i Roskilde adelige Jomfrukloster (kgl. Fundats 22/9 1761), afgiver Fribolig for en adelig Enke eller Enke efter en kgl. Embedsmand, Professor, Officer eller Præst, som ved Tiltrædelsen giver 200 Kr. og faar 80 Kr. aarlig. Stiftelsen, der ejer en Kapital af 4583 Kr., staar under Roskilde adelige Jomfruklosters Tilsyn og bestyres af de 4 ældste Konventualinder.
Af andre milde Stiftelser nævnes Roskilde Asyl (stiftet 1835) ved Fondens Bro, for 100 Børn, Børnehjemmet (stiftet 1881), Borgerstiftelsen (opr. 1862), hvis 1871 byggede Hus har 11 Lejligheder for ældre trængende næringsdrivende Borgere, og Vognmand Bertel Hansen og Hustrus Stiftelse (opr. 1875) for trængende Haandværkere og Arbejdere samt deres Enker, med Boliger, der dels ere fri, dels udlejes for en moderat Leje. — Af Foreninger mærkes Roskilde Haandværkerforening, Rosk. Borger- og Haandværkerforening og Rosk. Klub og Læseforening. Paa Hestetorvet findes et Højskolehjem.
Roskilde Bank har en i Hersegade 1894 opført Bygning (efter Tegn. af Arkitekt Chr. Hansen).
*
Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. Feb. 1890: 6974; 1801 havde Byen 1768, 1840: 3138, 1860: 4651, 1880: 5893 Indb.
Efter Erhverv fordeltes Folkemængden 1890 i følgende Grupper, omfattende baade Forsørgere og forsørgede: 1060 levede af immateriel Virksomhed, 2560 af Industri, 1482 af Handel og Omsætning, 8 af Søfart, 223 af Jordbrug, 27 af Gartneri, medens 801 fordeltes paa andre Erhverv (hvoraf 678 levede af forskellig Daglejervirksomhed), 635 levede af deres Midler, 158 nød Almisse og 20 hensade i Fængsel. Man ser saaledes, at Jordbruget, ved Siden af Byens Hovederhvervskilder: Industri, Haandværksdrift og Handel, dog har en Del Betydning paa Grund af det betydelige Fladeindhold, der hører til Byen. Den tidligere ret betydelige Vognmandsnæring paa Grund af Forbindelsen med Hovedstaden er nu taget meget af.
Af fremmede Varer, der fortoldedes i 1894, vare de vigtigste: Bomulds- og Linnedgarn 781 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 6956 Pd., uldne Manufakturvarer 14,465 Pd., Vin 17,936 Pd., andre Spirituosa à 8° 180 Vrtlr., Humle 8079 Pd., Kaffe 7474 Pd., Olier 3678 Pd., Salt 17,487 Pd., Sukker, Mellasse og Sirup 7626 Pd., Tobaksblade og Stilke 64,160 Pd., Stenkul 794 Clstr. og 3675 Tdr., toldpligtige Metaller og Metalvarer 203,627 Pd., Tømmer og Træ 450 Clstr. og 34,818 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer.
Ved Udgangen af 1894 var der ved Toldstedet hjemmehørende 20 Fartøjer og maalte Baade med en samlet Størrelse af 265 Tons, deraf 2 Dampskibe tilsammen paa 29 T. og med 15 Hestes Kraft. I udenrigsk Fart klareredes for Indgaaende 118 Skibe med 5825 Tons Gods, for Udgaaende 125 Skibe uden Ladning; i indenrigsk Fart indkom 21 og udgik 16 Skibe med henholdsvis 558 og 125 T. Gods.
De ordinære Told- og Skibsafgifter udgjorde i 1894, efter Fradrag af Godtgørelser, 52,776 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 4039 Kr., ialt 56,815 Kr. (omtr. 3625 Kr. mindre end i 1893). Brændevinsbrændingsafgiften indbragte, efter Fradrag af Godtgørelser, 159,227 Kr. (omtr. 7129 Kr. mere end i 1893).
I Roskilde afholdes aarlig 7 Markeder, blandt hvilke det saakaldte Pære- ɔ: Pærtemarked (Hestemarked) i September er det vigtigste. Torvedag med levende Kreaturer hver 1. Mandag i hver Maaned.
Af industrielle Anlæg nævnes: 1 Papirfabrik, 3 Tobaksfabrikker, 2 Jærnstøberier og Maskinfabrikker, 1 Maskinfabrik, 1 Vognfabrik, 2 Mineralvandsfabrikker (hvoraf den ene Aktieselskabet Maglekilde og Frederiksberg Brøndanstalts Mineralvandsfabrik), 1 Uldspinderi, 2 Dampbagerier, 3 Farverier, 3 Garverier, 1 Feldberederi og Limfabrik, 1 Lervarefabrik, 1 Halmvarefabrik, 1 Andelsslagteri, 1 Tagpap- og Asfaltfabrik, 1 Spritfabrik, tilhørende Aktieselskabet „de danske Spritfabrikker“, og 3 Bogtrykkerier, hvorfra der udgaar 3 Aviser, „Roskilde Avis“, „Roskilde Dagblad“ og „Roskilde Tidende“.
Kreaturholdet var 15/7 1893: 454 Heste, 718 Stkr. Hornkv. (deraf 467 Køer), 171 Faar, 596 Svin og 18 Geder.
*
Byraadet bestaar foruden af Formanden, Borgmesteren, der tillige er Byfoged og By- og Raadstueskriver, af 13 valgte Medlemmer. Følgende staaende Udvalg ere nedsatte: a) for Havnevæsenet, b) for Kasse- og Regnskabsvæsenet, c) for Fattigvæsenet, d) for Alderdomsunderstøttelse, e) for Skolevæsenet, f) for Brolægnings- og Vejvæsenet, g) for Gasvæsenet, h) for Vandvæsenet, i) for Kommunens Bygninger og Jorder samt for Inventariegenstande, j) for Kloakvæsenet.
Med Hensyn til de finansielle Forhold nævnes af Indtægterne i 1894: Skatter 89,489 Kr. (deraf Grundskat 7414, Husskat 5963, Formue- og Lejlighedsskat 76,012, Bidr. fra Landsognet til Fattig- og Skolev. 100 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 10,736 Kr., Tilskud fra Staten til Alderdomsunderstøttelse 3498 Kr., Indtægt af Aktiver (faste Ejendomme, Renter af Kapitaler osv.) 18,949 Kr., Indtægt af Vandværket 16,5 56 og af Gasværket 55,020 Kr.; af Udgifterne: Bidrag til Staten 2524, Bidrag til Amtet 1609, Bidr. til Amtsskolefonden 3209, Byens Bestyrelse 11,870, Fattigvæsen 21,687, Alderdomsunderstøttelse 8222, Skolevæsen 37,889, Rets- og Politivæsen 7730, Medicinalvæsen 6162, Gader og Veje 12,144, Gadebelysning 2647, Vandforsyning 8985, Renlighed 30,109, Brandvæsen 4590 Kr.; Gasværkets Udgifter: 86,354 Kr., Renter af Gæld: 20,973 Kr. Kommunen ejede 31/12 1894 1,301,059 Kr., deraf i faste Ejendomme 798,638, i Panteobligationer osv. 79,240 Kr., i Tiender og lign. 392,616 Kr.; Kommunens Gæld var 652,988 Kr. For Aaret 1896 er Skatteprocenten for Afgiften paa Formue og Lejlighed 53/10 pCt. Den anslaaede Indtægt er omtr. 2,384,000 Kr., deraf er skattepligtig Indtægt 1,605,300 Kr.
De Kommunen tilhørende Jorder ere bortlejede mod en aarlig Afgift, omtr. 244 Kr. og 876 Tdr. Byg efter Kapitelstakst. Kommunens faste Ejendomme ere Raadhuset, et Sprøjtehus, et Krudttaarn, Helligkorskilde, Gasværket, Vandværket, Fattighuset, Borgerskolerne, Kommuneskolen og Skolen paa Roskilde Mark samt forskellige Markjorder.
Roskilde har et lønnet Brandkorps, der bestaar af 1 Brandinspektør, 1 Næstkommanderende, 2 Sprøjteførere, 2 Værkmestre og 40 Mand. Ordenskorpset bestaar af 30 Mand og 1 Assistent.
I Sparekassen for Roskilde By og Omegn (oprettet 3/11 1833) var 31/3 1894 Sparernes samlede Tilgodehavende 9,040,891 Kr., Rentefoden var 3–33/5 pCt., Reservefonden udgjorde 792,310 Kr., Antal af Konti 11,699. — I Roskilde Borgerskoles Øresparekasse (oprettet 10/1 1874) var Sparernes samlede Tilgodehavende 1484 Kr., Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 189 Kr., Antal af Konti 37.
Aktieselskabet Roskilde Bank (oprettet 17/7 1884) har en Aktiekapital af 150,000 Kr., hvoraf dog kun 110,000 ere indbetalte; 1894 var Folio og Indlaanskonto 300,307 Kr., Vekselkonto 142,508 Kr.
Ved Midten af 19. Aarh. opmudredes Fjorden omtr. 8000 F. i Længden og 40 F. i Bredden til en Dybde af 10 F., og der anlagdes en Havn; før den Tid kunde kun Jagter med 3 à 4 F. Dybtgaaende sejle gennem Fjorden ind til Byen. Senere er der foretaget flere Udvidelser ved Havnen; i 1870’erne opførtes en Stendossering, i 1880’erne et nyt Brohoved, ligesom der ogsaa foretoges en Opmudring indtil 11 F., og der anlagdes et lille Lystanlæg mod Vest. Havnen er dog nu kun 10 F. dyb, Havnebassinet er 43,800 Al. Havnevæsenet ledes af en Kommission paa 5 Medlemmer. Havnekassen ejede 1895 7000 og skyldte 21,600 Kr. bort. Den aarlige Indtægt af Havne- og Bropenge er omtr. 4000 Kr. Ved Havnen er der ansat 2 Lodser.
*
Roskilde hører til 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 5. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted. Den hører til Roskilde Amtstuedistrikt (Amtsforvalteren bor her) og Roskilde Lægedistrikt (Distriktlægen bor her) og har 1 Apotek. Den hører til 1. Udskrivningskreds’ 33. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 33–77, 83 og 84.
Ved Roskilde Toldsted er ansat 1 Toldforvalter, 1 Toldkontrollør og 2 Assistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester og 3 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet en Overtelegrafist. Desuden er der Telefonstation (Kjøbenhavns Telefonselskab), der staar i Forbindelse med Kjøbenhavn, Kjøge, Ringsted og Holbæk.
Jærnbaner. Kjøbenhavn-Roskildebanen er den første Jærnbane, der blev anlagt i Danmark, idet Industriforeningen i Kjøbenhavn 25/5 1844 fik Koncession paa at anlægge denne Banestrækning og paa at drive den i 100 Aar, hvilken Koncession Industriforeningen snart efter med ministeriel Tilladelse lod transportere til det nydannede sjællandske Jærnbaneselskab, 2/7 1844 konstituerede Selskabet sig med en Aktiekapital af Mill. Sp. (3 Mill. Kr.), og den 4 Mil lange Bane aabnedes 26/6 1847. Først 27/4 1856 fortsattes denne Banestrækning til Korsør. Den Trafik, der herved begyndte paa Roskilde, bidrog allerede til Byens Opkomst, og Trafikken er siden tiltagen betydelig ved Aabningen af den sydsjællandske og den nordvestsjællandske Jærnbane. Efter at det sjællandske Jærnbaneselskab 24/1 1868 havde faaet Koncession paa den første af de nævnte Baner, aabnedes den 4/10 1870 med Roskilde som Udgangspunkt over Kjøge, Næstved og Vordingborg (se nærmere om den sydsjællandske Jærnbane under Vordingborg). Derpaa fulgte 2/10 1871 Koncessionen for det samme Jærnbaneselskab paa den nordvestsjællandske Jærnbane over Holbæk til Kalundborg, ligeledes med Roskilde som Udgangspunkt, aabnet 30/12 1874 (se nærmere om denne Bane under Kalundborg), og samtidig anlagdes der et Dobbeltspor paa Strækningen Kbh. – Roskilde, Der er nu Forbindelse mellem Kjøbenhavn og Roskilde 18 Gange daglig (3 Iltog) fra Kbh. til Roskilde og 20 Gange omvendt (5 Iltog), foruden Ekstratog paa Søn- og Helligdage. I Driftsaaret 1894–95 (Finansaaret) befordredes pr. Bane til Roskilde 194,669 og fra Roskilde 195,787 Personer. Totalvægten af Gods, Kreaturer osv. ankommet til Roskilde var 796,008 Cntr., og afgaaet fra Roskilde 308,881 Cntr.
Dampbaaden „Horns Herred“ sejler daglig mellem Roskilde og Selsø, anløbende Gjershøj.
*
Historie: Roskilde er en af Danmarks ældste Byer. Adam af Bremen nævner i sin Beskrivelse af Sjælland: „civitas ejus maxima Roschild, sedes Regia Danorum“. Ry Klosters Annaler og Esrom Annaler (Scr. r. dan. I 151 og 244) omtale et øde Sted Høgebjærg, hvor der fordum havde ligget Staden Høgekjøbing, som laa i en ubelejlig Afstand fra Stranden, hvorfor Kong Ro lod den flytte til Isefjord ved en dejlig Kilde og gav den Navn efter sig og Kilden. Om Byen Høgekjøbing har ligget i Rorup Sogn, maa henstilles. Endnu i Valdemars Jordebog (fra omtr. 1231) staar den anført som Købstad. Beretningen om Roskildes Udspring af Høgekjøbing maa imidlertid anses for tvivlsom. Underligt er det i alt Fald, at der ikke mere findes Spor af en Købstad, som først skal være forsvunden efter 1231, og om Navnet Roskildes Oprindelse kunne vi sikkert sige, at Sagnet har Uret. Det maa vel nu anses for bevist, at Navnet kommer af „Rosenkilden“ eller, som den nu kaldes, Maglekilde (se Henry Petersen, Hist. Tidsskr., 6. R. II. Bd. S. 352 fl.), og i Stadens gamle Segl ses ogsaa under Fuglen, der menes at forestille en Høg og at hentyde til Høgekjøbing, en Kildebrønd, paa hvis Vand der flyder Roser.
Allerede i 10. Aarh. var Byen en Havneplads, som vandt i Betydning derved, at Harald Blaatand anlagde en Kongsgaard der, som har ligget V. for Domkirken og paa Nordsiden af Gaden „Bondetinget“ omtr. paa den nuv. Rektorboligs Plads, og at den derefter blev valgt til Bisperesidens (se om dens Beliggenhed S. 191). Efter Saxos Fortælling udvidede Svend Tveskæg Byen betydeligt. Ogsaa den anselige Domkirke og de store Gaver af Jordegods, som Kongerne skænkede denne, bidrog til at hæve Byen.
I 12. og 13. Aarh. havde Roskilde sin mest glimrende Periode og var dengang, maaske næst Slesvig og Ribe, Danmarks betydeligste By. I Beg. af 12. Aarh. opførte Harald Kesia tæt N. for Roskilde og foran Byens Havn paa en Banke ved Fjorden den faste Borg Haraldsborg, af hvis Voldsted ved Landevejen der endnu kun er svage Spor tilbage. Denne Borg blev vel snart ødelagt, da Erik Emun overfaldt sin Broder Harald Kesia der 1133 og afbrændte den; men den blev senere opbygget igen, dog vist ikke før i Begyndelsen af 15. Aarh., og Navnet var da almindeligt „Harritsborg“
Ikke mindre end 5 Klostere grundlagdes i Roskilde, og af disse hørte tilmed de 3, helligede Vor Frue, St. Klare og St. Agnete, til Landets største og mest ansete Byklostre. Ældst, fra omtr. 1158, var Vor Frue eller St. Marie Kloster, i Byens søndre Udkant (om dette se under Vor Frue Sogn, Sømme Herred). N. for Birkealleen og V. for Strandalleen laa St. Klare Kloster for Nonner af St. Klare eller St. Damiani Orden. Det nævnes vel allerede 1243, da Erik Plovpenning tilskrev Borgerne i Roskilde, at han havde tildømt det en Gaard der i Byen. Men ret i Stand kom det først 1255, da Kong Christoffer begærede Pavens Tilladelse for Grevinde Ingerd af Regenstein til at maatte oprette et Clarissekloster i Roskilde. Ingerd lod Nonner komme fra Strassburg, og hun skænkede Klosteret 1256 et større Antal Ejendomme i Nordsjælland. Derved saavel som ved en Del Jordegods, i Flakkebjærg Herred, som Ærkebiskop Jakob Erlandsen 1259 skænkede Klosteret, lagdes Grunden til dets store Rigdom. Senere øgedes den betydeligt, bl. a. ved Gaver fra Kvinder, som indgave sig i Klosteret. En særlig Interesse synes Erik Menveds Dronning Ingeborg at have næret for det; efter sit sidste Barns Død (se S. 164) indgav hun sig deri og døde her 1319. Nogle Aar før (1302) var Klosteret nedbrændt, men 4 Biskopper tildelte Nonnerne Afladsbreve med Absolution for alle, der hjalp til Genopførelsen af Bygningerne. Klosteret bestyredes af en Abbedisse, de verdslige Anliggender af en Forstander (i Regelen en Adelsmand). Nonnernes Antal (de vare for det meste adelige) var meget stort; 1437 fandtes der saaledes 39. Klosteret ophævedes ikke med Reformationen; endnu 1559 var der Nonner. Universitetet fik det og det meste af dets Gods 1561 i Mageskifte for Knardrup Kloster, men synes ikke at have haft Brug for dets vidtløftige Bygninger. Det vilde derfor bortleje eller sælge Klosteret 1570, men da det ikke lykkedes, besluttede man 1571 at nedrive det og sælge Stenene. Jakob Ulfeldt til Selsø købte saaledes ½ Mill. Sten, vistnok til en ny Hovedbygning paa Selsø. Fundamenterne have dog, indtil for henved halvthundrede Aar siden, ligget dækkede under Jorden. I de allerseneste Aar er der paa Nationalmuseets Foranstaltning blevet gravet paa Tomten for om muligt at finde Rester af Fundamenter, som kunde oplyse Klosterets Udstrækning; men de viste sig fuldstændig opbrudte. Dette maa være sket i 1843, ved hvilken Lejlighed man bl. a. fandt Klosterets ældste Abbedissesegl. — Tæt Ø. for St. Ibs Kirke, paa de nuv. St. Agnes Huses Plads, laa St. Agnete Kloster for Nonner af Dominikanerordenen. Begyndelsen til det gjordes af Erik Plovpennings Datter Agnes, som 1264 gennem Biskop Tyge af Aarhus fik pavelig Tilladelse til at maatte stifte det; Opførelsen af det var dog vist allerede begyndt Aaret før. Agnes blev straks Priorisse, men afløstes et Par Aar efter af sin ældre Søster Jutta, som 1266 var indtraadt i Klosteret. De to Kongedøtre bleve imidlertid snart kede af det regelbundne Liv; 1272 droge de bort og toge alt det Gods tilbage, som de havde henlagt til Klosteret. Først efter langvarig Trætte kom det tilbage dertil. I Begyndelsen af 14. Aarh. synes Klosteret at have været forarmet; 1335 paabød saaledes Roskildebispen alle Præsterne i sit Stift en Gang aarlig at lade ombære en Tavle i deres Kirker for St. Agnete Kl., som led stor Mangel. Klosteret havde 1475 foruden Priorissen 24 Nonner (ogsaa mest adelige) og 1502: 22. Klosterets Jordtilliggende var stort; ifl. en Jordebog fra 1508–14 havde det Ejendomme i henved 70 sjællandske Landsbyer. Flere Gange fik det kgl. Beskærmelsesbreve og biskoppelige Afladsbreve, bl. a. 1452 af Roskildebispen Oluf Daa i Anledn. af en nylig stedfunden Ildebrand, hvorved det for største Delen var nedbrændt. 1508 gav Priorissen Birgitte Oxe i Forb. med Dominikanernes Provinciallektor nye Regler for Konventet. Klosteret bestod længe efter Reformationen; endnu 1568 nævnes en Priorisse. 1571 henlagdes Godset under Roskildegaard, Kalundborg og Tryggevælde. 1579 fik Lensmanden paa Roskildegaard Kongebrev om, at der maatte brydes 4000 Sten af St. Agnete Kloster, og snart efter forsvandt det vel helt. Nu staar der paa Tomten flere Smaahuse for fattige Folk, og det lille Kvarter kaldes „St. Agnes Kloster“. (Om St. Agnete Kloster se C. Neergaard, Kirkeh. Saml. 4. R., I. Bd., S. 749 11.). — Af de øvrige Klostere var Franciskanerklosteret, stiftet omtr. 1237, sikkert det mest ansete. Her var det, at Erik Plovpenning forlangte at blive jordet, og her levede flere Munke med et velberømt Navn. Ved Slutn. af 13. Aarh. var saaledes Johannes Paaske, kendt som Afskriver af Bibelen m. m., Guardian; 1496 døde her som simpel Munk Laurentius Brandere, der efterhaanden havde indført den strengere Ordensregel, Observantsen, i 11 danske Klostere; og blandt Klosterets sidste Munke var Petrus Olai, den historiske Forfatter og Samler. Selve Klosterets Historie er kun lidet kendt; 1310 nedbrændte det ganske, og 1297 havde Munkene en haardnakket Trætte med Roskildebispen Jens Krag, som bl. a. havde frataget dem et lille Hus, hvori de sade og tiggede i Regnvejr. 1519 berigede Dronning Christine Klosterets Relikviesamling med 22 Stykker; i alt omfattede den adskillige hundrede Numre. Ved Reformationen blev Klosteret ophævet (omtr. 1537); men Bygningerne bleve staaende endnu en Tidlang. 1561 skænkede Frederik II dem til Corfitz Ulfeldt, og 1581 byggede Jak. Ulfeldt to Fattighuse i Klosteret (nedrevne 1749 som brøstfældige). Fra denne Gave undtoges dog Klosterkirken, der var udset til Sognekirke, men allerede 1574–75 bestemtes til at nedrives, da Sognet henlagdes til Domkirken. (Maaske var det Graabrødrekirken, som i Klemmebrevet 1555 og senere, 1567, kaldtes Helligtrefoldighedskirke eller Trinitatiskirke; se Kirkehist. Saml., 3. R.. V. Bd., 423 fl.). 1592 byggedes dog et Kapel i Kirkens Sted. Klosteret er nu forsvundet (efter Sigende brændt i Chr. IV’s Tid); men endnu i 18. Aarh. stode enkelte Levninger paa Graabrødre Kirkegaard. — Dominikanerklosteret, stiftet omtr. 1232, laa i Lunden N. for det nuværende adelige Jomfrukloster. Dets Historie er kun lidet kendt. Flere Gange vides det at være betænkt med Gaver i Testamenter. Kirken blev 1254 indviet til St. Katharina. 1532 maatte Klosteret sælge en Gaard i Slagelse paa Grund af sin store Armod, og ved Reformationens Indførelse ophævedes det. Bygningerne bleve dog staaende indtil 1557, da det befaledes at nedbryde Klosteret og Kirken; senere solgtes Stenene som Bygningsmateriale til Erik Krabbe (Aastrup), Anders Barby og Corfitz Ulfeldt (begge Selsø). 1565 fik Mogens Godske paa Hørbygaard den øde Plads i Roskilde, hvorpaa Klosteret havde staaet, og 1584 fik Lave Beck paa Roskildegaard den øde Jord, hvorpaa Klosterets Ladegaard havde staaet. — Til Roskilde hørte desuden i Middelalderen 3 milde Stiftelser, et Helligaandshus, Duebrødreklosteret og St. Jørgens Gaard. Duebrødreklosteret er omtalt S. 192, og St. Jørgens Gaard vil blive omtalt under St. Jørgensbjærg Sogn, Sømme Herred. Helligaandshuset, stiftet i 1. Fjerdedel af 13. Aarh. (det nævnes første Gang i et Testament udstedt mellem 1211 og 1223), laa oprindelig uden for Roskilde, uvist hvor. Da denne noget fjerne Beliggenhed fra Byen imidlertid var til Hinder for Stiftelsens Opkomst, blev den omkring 1253 ved Roskildebispen Jakob Erlandsens Hjælp indflyttet til Staden og opført paa nogle Smaajorder tæt N. V. for St. Laurentii Kirke, saaledes at denne Kirke henlagdes til Helligaandshuset. I Modsætning til den gamle Stiftelse uden for Byen kaldtes den inde i Byen „det nye Hospital“. Fra først af var Helligaandshuset kun bestemt til 12 Lemmer, men ved at skænke det Bispetiender i Voldborg, Ramsø og Horns Herreder m. m. satte Jakob Erlandsen det i Stand til at kunne optage flere fattige, ligesom det ogsaa skulde huse 12 Korpeblinge. Senere synes denne sidste Bestemmelse delvis at være traadt ud af Kraft; i et Brev fra 1517, hvorved Biskop Lage Urne forlenede en af Roskildekannikerne med Helligaandshuset, nævnes kun 4 Korpeblinge. Med Reformationen synes det at være gaaet tilbage for Hospitalet. 1537 nedrev Borgerne i Roskilde det meste af St. Laurentii Kirke, saa at kun Taarnet staar tilbage (se S. 192), og 1570 blev Helligaandshuset henlagt til Duebrødrekloster, som omtalt S. 192. 1573 omtales Bygningen som meget brøstfældig; i Løbet af 17. eller 18. Aarh. er den sikkert forsvunden.
Blandt de Gilder, der i Middelalderen have været i Roskilde, kunne nævnes et Helligtrefoldighedsgilde, et St. Knuds og et St. Lucii Gilde. St. Knuds Gildet forekommer tidligst 1335. St. Lucii Gilde hidrører vist først fra Slutn. af 15. Aarh. og var knyttet til det omtr. 1365 i Roskilde Domkirke stiftede St. Lucii Alter. I Slutningen af 15. Aarhundrede var der i dette Gilde omtr. 1530 Brødre, dels Borgere i Roskilde, dels gejstlige fra Domkirken, men ogsaa baade gejstlige og verdslige fra andre Steder.
Hvornaar Roskilde har faaet sin Stadsret, vides ikke; men sikkert er det, at Erik Glipping stadfæstede den 15/6 1268, og at den flere Gange fornyedes, nemlig 9/1 1440, 10/4 1445 og 15/7 1472, ligesom der oftere gaves Byen særlige Privilegier, saaledes da Dronning Margrethe 1395 stadfæstede sin Faders Privilegium for Roskilde Borgere om Toldfrihed inden alle Rigets Grænser undtagen for de skaanske Markeders Vedkommende (atter stadfæstet 1419 af Erik af Pommern). Men fra 14. Aarh. begyndte det at gaa tilbage for Byen. Medens Kongerne tidligere ofte havde opholdt sig her, tog dette af fra 14. Aarh. (Erik Menved døde her 13/11 1319), og det hørte endog til Sjældenhederne i 15. Aarh. Til Byens Nedgang bidrog vel de store Ulykker, der hjemsøgte den, saaledes Pesten 1350 og 1484 og Ildebrandene 1234, 1282 (der begge gik ud over Domkirken), 1310, hvorved 5 Kirker brændte, og 14/5 1443, da ligeledes Domkirken med hele den midterste Del af Byen brændte. Men den gamle Beretning om, at Kongsgaarden ogsaa er brændt dengang, er vist urigtig, da den sandsynligvis allerede er forsvunden tidligere, maaske under Erik af Pommern eller før, og fra den Tid er det Haraldsborg, hvorfra Kongebrevene udstedes (1445 gav Christoffer af Bayern Borgen i Morgengave til sin Dronning Dorothea), naar Kongerne vare i Roskilde, indtil ogsaa den forsvandt, da Grev Christoffer i Grevens Fejde ødelagde den 1534. Dengang havde Roskilde dog allerede forlængst mistet Karakteren af Kongesæde, da Kjøbenhavn fra Erik af Pommerns Tid var kommen under Kronen og efterhaanden arbejdede sig op til at blive Residensstad. Dertil kom de store Begivenheder i 16. Aarh., nemlig Reformationens Indførelse, hvorved Bisperesidensen forlagdes til Kjøbenhavn og Klostrene efterhaanden nedlagdes. Byen aftog mere og mere, og nye Ulykker berøvede den det Præg af Storstad, som den for en Del endnu havde bevaret; Pesten rasede haardt i 1592 og 1711, og voldsomme Ildebrande hærgede den, saaledes 23/5 1523, 1559, da den sydøstl. Del brændte, 7/7 1647, da 160 Gaarde og Huse gik op i Luer (hvorefter det befaledes, at de nye Huse skulde tækkes med Tegltag), 1731 og 1735, da 86 Gaarde lagdes i Aske; 1672 havde Byen 2196, 1753 kun 1550 Indb. En sørgelig Berømmelse havde Roskilde dog i Mellemtiden opnaaet, nemlig da Karl Gustav 26/2 1658 tvang Danmark til Freden i Roskilde. Eet Smykke og een Tiltrækning havde dog Byen fremfor Landets andre Købstæder: den prægtige Domkirke, og ved een stadig tilbagevendende Lejlighed, de kgl. Ligbegængelser, kastedes der ligesom noget af den gamle Glans over den; da blev det ærværdige Roskilde Midtpunkt for hele Landets Opmærksomhed, Borgerne havde travlt med at pynte op, og Gaderne vrimlede af fornemme Personer og Hoffets Betjente. — Ved 19. Aarh.s Beg. havde Roskilde næppe 1800 Indb. Senere, ved Midten af Aarh., begyndte dog Byen atter at hæve sig, da den kom i Jærnbaneforbindelse med Hovedstaden, og bedre blev det, da den ogsaa blev Udgangspunkt for Sydbanen og Nordvestbanen. — En lille mindeværdig Episode oplevede Roskilde, da Spaniolerne under deres Ophold her i Foraaret 1808 foretoge en Militær-Revolte (se Kornerups nedenfor nævnte Bog).
Om Roskildes store Betydning i Middelalderen have vi ogsaa et Vidnesbyrd i de Mønter, der ere udgaaede fra denne By. Det var nemlig ikke alene Kongerne, der lige fra Knud den Store, den egentlige Grundlægger af det danske Møntvæsen, have haft et meget virksomt Prægested i Roskilde („Roscelden“, som Byen kaldes paa flere af Mønterne), men tidlig begyndte ogsaa Roskilde Bispestol at tage Del i Udmøntningen. Allerede Svend Norbagge har ladet slaa Mønt, og fra Absalon danne Roskilde Bispemønter en sammenhængende Række lige ned til Slutningen af 13. Aarh. Af de senere Konger prægede Christoffer II Mønt i Roskilde. I den nyere Tid er der kun slaaet Mont i Roskilde 1535 under Christian III af Møntmesteren Reinhold Junge, der blev afsat for Underslæb. — I Roskilde er Knud Lavard født 12/3 1091.
Litt. H. Meyer, Beskr. af Roskilde (fra 1755), udg. af S. L. Winding, Kbh. 1793. — H. Behrmann, Grundrids til en hist.-topogr. Beskr. af det gamle Konge- og Bispesæde Roskilde osv., Kbh. 1832. — C. C. Tronnier, Kortfattet Beskr. af Roskilde Kjøbstad, Kbh. 1845. — Kr. Erslev, Roskildes ældste Mønter, i Aarb. for nord. Oldk. og Hist., 1875 S. 117 fl. — J. B. Løffler, Gravstenene i Roskilde Kjøbstad, Kbh. 1885. — Kr. Erslev, Naar blev Kjøbenhavn Danmarks Hovedstad?, „Tilskueren“ 1889, S. 311 fl. — Henry Petersen, Hvor laa Kongsgaarden i Roskilde?, Hist. Tidskr. 6. R., II Bd., S. 319 fl. — J. Kornerup, Roskilde i gamle Dage, Kbh. 1892. — H. F. Rørdam, Roskilde i Reformationstiden, Kirkehist. Saml. 4. R., III. Bd., S. 363.
