(Kjøge Landdistrikt, S. 356). — Rorup, S. 356. — Gadstrup, S. 356. — Syv, S. 357. — Ørsted, S. 359. — Daastrup, S. 360. — Borup, S. 361. — Kimmerslev, S. 362. — Ejby, S. 363. — Dalby, S. 364. — Højelse, S. 365. — Ølsemagle, S. 366.

Ramsø Herred, der er det næstmindste og sydligste Herred i Kjøbenhavns Amt, omgives af Kjøge Bugt, Tune Herred, fra hvilket det paa en Strækning adskilles ved Skjensved Aa, Sømme Herred, Voldborg Herred, Sorø Amt (Ringsted Herred) og Præstø Amt (Bjeverskov Herred), mod hvilket Kjøge Aa danner Grænsen. Dets største Udstrækning fra Ø. til V. er omt. 2½ Mil, medens det fra N. til S. er omtr. 2 Mil. Den sydl. Del af Herredet er skovrigt; lidt over ¹/₁₁ er bedækket med Skov; paa Søer er det fattigt. En stor Del af Herredet hører til den frugtbare Slette „Heden“, og her ere Jorderne gode, lermuldede, jævne og lavtliggende, medens de mod V. blive mere bakkede og sandede; Strækningen langs Strandkanten („Lyngen“ eller „Jernen“ kaldet) bestaar mest af flade og sandede Strandenge. Med Hensyn til Frugtbarheden er Herredet det tredjedaarligste i Amtet, idet der i Gennemsnit gaar 9½ Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Ved Matrikuleringen var Herredets Fladeindhold ansat til 30,561 Tdr. Ld. (3,₀₆ □ Mil, 168,₅ □ Km.). Ager og Engs Hartkorn samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1885 2942 Tdr. Folketallet var 1/2 1890 i Landdistrikterne 7337 (1801: 4573, 1840: 6043, 1860: 6999, 1880: 7592). I Herredet ligger Købstaden Kjøge. I gejstlig Henseende danner Herredet eet Provsti med Tune Herred (se S. 342). I verdslig Henseende er det væsentligt fordelt mellem Ramsø Herreds, Svenstrup Birks og Vallø Birks Jurisdiktioner.

En Del af Ramsø Herred, i Valdemar II’s Jordebog „Ramsyohæreth“ (maaske af „ram“ eller „rame“, en fugtig Eng, navnlig ved en Sø), hørte 1660–66 til Svenstrup Amt, hvorefter det kom ind under Roskilde Amt; se i øvrigt S. 188.

*

Kjøge Landdistrikt, mindre Del, se S. 223, 228 og 229.

Rorup Sogn, det mindste Sogn i Herredet, omgives af Annekset Glim i Sømme Herred, Syv og Daastrup Sogne samt Voldborg Herred (Allerslev og Ovsted S.). Kirken, mod Syd i Sognet, ligger omtr. 1¼ Mil S. V. for Roskilde og 2¼ Mil N. Ø. for Ringsted. De jævne, noget højtliggende Jorder ere gennemgaaende lermuldede. Sognet er mod Ø., N. og V. omgivet af Aaer og Bække.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 1008 Tdr. Ld., hvoraf 465 besaaede (deraf med Hvede 2, Rug 128, Byg 169, Havre 136, Blandsæd til Modenh. 6, til Grøntf. 11, Kartofler 7, andre Rodfr. 3), medens der henlaa til Afgræsn. 154, Høslæt, Brak, Eng m. m. 320, Have 10, Moser og Kær 28, udyrkede Strækn. 9, Byggegr. 9, Veje, Vandareal m. m. 13 Tdr. Kreaturhold 1893: 90 Heste, 344 Stkr. Hornkv. (deraf 201 Køer), 177 Faar, 287 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 112¾ Td. Der var 1 Selvejergaard med 4⁷/₈, 16 Fæstegd. med 98⁵/₈, 28 Huse med 9¹/₈ Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse (de fleste Huse ere Fæstehuse). Befolkningen, 1/2 1890: 227 (1801: 182, 1840: 243, 1860: 256, 1880: 230), boede i 47 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 25 levede af immat. Virksomhed, 127 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 42 af Industri, 11 af Handel, 2 af andre Erhv., 11 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv. Gennem Sognet gaar Landevejen mellem Roskilde og Ringsted.

I Sognet Byerne: Rorup, ved Landevejen mellem Roskilde og Ringsted, med Kirke og Præstegd.; Højby med Skole.

Rorup S., der danner een Sognekommune med Annekset Glim, hører under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 7. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 45. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Ledreborg.

Rorup Kirke er lille og smal. Den oprindelige Kirke er opført af Kamp i Rundbuestil, men er senere bleven udvidet med Mursten, ligesom den ogsaa har faaet Hvælvinger og Taarn. Alterbordet er fra den katolske Tid med et malet Antemensale. Epitafier over Præsterne Fersløv, † 1710, og Monrad, † 1672.

Om Byen Høgekjøbing, som man har ment har ligget i Sognet, se S. 199.

I Sognet findes et Par (1884) fredlyste Gravhøje.

Gadstrup Sogn omgives af Annekset Syv og Ørsted Sogn samt Tune (Snoldelev S.) og Sømme Herreder (Frue og Glim S.). Kirken, paa Østsiden af Sognet, ligger omtr. 1 Mil S. for Roskilde og 2 Mil N. V. for Kjøge. De lermuldede Jorder ere gennemgaaende jævne og højtliggende; i den udtørrede Ramsømagle Sø findes Engbund.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2465 Tdr. Ld., hvoraf 1249 besaaede (deraf med Hvede 21, Rug 256, Byg 425, Havre 282, Ærter og Vikker 47, Blandsæd til Modenh. 58, til Grøntf. 112, Kartofler 6, andre Rodfr. 42), medens der henlaa til Afgræsn. 279, Høslæt, Brak, Eng m. m. 759, Have 29, Moser og Kær 69, Byggegr. 22, Veje, Vandareal m. m. 58 Tdr. Kreaturhold 1893: 211 Heste, 907 Stkr. Hornkv. (deraf 627 Køer), 257 Faar, 826 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 274 Tdr. Der var 37 Selvejergaarde med 189⁵/₈, 14 Arvefæstegd. med 65⁷/₈, 1 Fæstegd. med 6½, 65 Huse med 12 Tdr. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 578 (1801: 389, 1840: 488, 1860: 550, 1880: 565), boede i 112 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 14 levede af immat. Virksomh., 437 af Jordbrug, 88 af Industri, 10 af Handel, 13 af andre Erhv., 15 af deres Midler, og 1 var under Fattigv. Sognets Østgrænse berøres af Jærnbanen mellem Roskilde og Kjøge.

I Sognet Byerne: Gadstrup med Kirke. Præstegd. og Skole; Ramsømagle (med de dertil hørende Ramsøgaarde) med Forsamlingshus (opf. 1892): Brordrup; Ramsølille.

Gadstrup S., der danner een Sognekommune med Annekset Syv, hører under Ramsø Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 7. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 59. Lægd. Kirken er Stifts-Landsbykirke (se under Roskilde Domkirke, S. 221).

Gadstrup Kirke er vist fra 12. Aarh.’s 1. Halvdel og nævnes allerede 1176, da Absalon skænkede den til Vor Frue Kloster i Roskilde. Af den gamle Kirke er der nu ikke meget tilbage. Dog ses endnu paa Nordsiden et Stykke Kridtstensmur med en oprindelig rundbuet Dør. I Slutn. af Middelalderen blev Kirken udvidet og bestaar nu af et Skib med et lavt Taarn og et Vaabenhus mod Syd, alt opført af Munkesten og Kridtsten. Endnu yngre (vist fra 15. Aarh.’s 2. Halvdel) var Sakristiet mod Nord, nedrevet 1874. Kirken er restaureret 1863, 1869 (det Indre) og 1874 (Trappehuset og Taarnet). Alterramme og Prædikestol ere udsnittede i Barokstil (vist fra 17. Aarh.’s 1. Halvdel); i Alterrammen et Maleri af F. C. Lund (fra 1858): den kananæiske Kvinde. Granitdøbefonten, vist fra Kirkens ældste Dage, er prydet med Palmetter i romansk Stil. I Kirkens vestre Ende hænger en raat udskaaren Gruppe, Gud Fader og den korsfæstede Søn. I Koret en Ligsten over Præsten Fr. Ludvigsen Munthe, † 1676; i Skibet Epitafium over Præsten Jørgen Larsen Wisbye, † 1742. En Klokke har en mærkelig Indskrift: „Dominus Reinarus Dostnichon abbas XXV VII Ihrlm me fecit fieri. Arnoldus de Ivon ma fecit Anno Dmi MCCCCIIII“ (se J. B. Løffler, Sjæll. Stifts-Landsbykirker, S. 29).

Det skal være hos en Bonde i Ramsø, at Absalon og siden Valdemar, efter Overfaldet i Roskilde 1157, fandt Tilflugt og undkom til Fjenneslev.

En Væbner Johannes Olavi nævnes „de Ramsø“ 1379. — Ramsøgaard skødes 1662 af Fr. v. Arenstorff til Morten Espensen, Borgmester i Kjøge.

Syv Sogn, Anneks til Gadstrup, omgives af dette, Ørsted, Daastrup og Rorup Sogne samt Sømme Herred (Glim S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 1¼ Mil S. for Roskilde og 2¾ N. V. for Kjøge. De lermuldede, dog paa nogle Steder ogsaa grusblandede Jorder ere mod N. højtliggende, mod S. mere lave.

Fladeindholdet var 16/7 88: 2820 Tdr. Ld., hvoraf 1413 besaaede (deraf med Hvede 63, Rug 254, Byg 467, Havre 344, Ærter og Vikker 19, Blandsæd til Modenh. 99, til Grøntf. 105, Kartofler 15, andre Rodfr. 43), medens der henlaa til Afgræsn. 422, Høslæt, Brak, Eng m. m. 791, Have 37, Skov 19, Moser og Kær 88, Byggegr. 24, Veje, Vandareal m. m. 26 Tdr. Kreaturhold 1893: 211 Heste, 858 Stkr. Hornkv. (deraf 606 Køer), 204 Faar, 709 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1/1 85: 311¼ Td. Der var 33 Selvejergaarde med 238¼, 6 Arvefæstegd. med 43¼, 2 Fæstegd. med 12¹/₈, 94 Huse med 17½ Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. 3 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 102½ Td.). Befolkningen, 1/2 90: 718 (1801: 444, 1840: 681, 1860: 788, 1880: 743), boede i 137 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 54 levede af immat. Virksomh., 354 af Jordbrug, 102 af Industri, 16 af Handel, 148 af andre Erhv. (alle Daglejere), 26 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv. Gennem Sognet gaar Jærnbanen mellem Roskilde og Ringsted.

I Sognet Byerne: Kirke-Syv med Kirke og Øster-Syv, hver paa sin Side af Jærnbanen; Viby med Skole, Andelsmejeri, Teglværk, Jærnbanestation og Telegrafstation; Øm.

Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Hovedgaarden Vibygaard, 97 Tdr. (kun 61 i Syv S.) Hrtk. Ager og Eng, 9 Tdr. Skovsk., hvoraf omtr. 89 Tdr. Hrtk. drives under Gaarden, 955 Tdr. Ld., hvoraf 70 Eng, 245 Skov (Borup Skovene i Ovsted Sogn), Resten Ager; under Gaarden Huse med omtr. 76 Tdr. Ld. og et Arvefæstehus i Ovsted Sogn, omtr. 18 Tdr. Ld.; endvidere Viby Mølle med Bageri. Desuden Skovsbogaard (18 Tdr. Hartk., omtr. 230 Tdr. Ld., hvoraf 80 Skov, Resten Ager og Eng; 12 Huse; omtr. 130 Tdr. Ld. i Syv, Resten i Daastrup S.) og 1 Gaard i Øm (13¼ Td. Hrtk., 130 Tdr. Ld., hvoraf 14 Eng, 2 Skov, Resten Ager; 1 Hus).

Syv S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 1. Udskrivningskr.’ 60. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vibygaard.

Syv Kirke bestaar af Skib med Taarn og Vaabenhus paa Sydsiden. Den er bygget af Kamp, Kridtsten og Munkesten, har brede, fladbuede Vinduer og Hvælvinger i Spidsbuestil. Altertavlens Ramme, i hvilken et Maleri (fra 1661): Christus, er i Renæssancestil med fritstaaende Søjler, der bære en Frontespice; et Antemensale er i samme Stil; smukke Malmstager fra 1636, Prædikestol i Renæssancestil; Granitdøbefont. Af de to smukke Klokker er den ældste støbt 1515 af Fastenove. Paa et af Stolestaderne er indskaaret „Emmeke Sparre 1586“ og hans Vaaben. I Kirkens Gulv ligger en Ligsten over Kirkeværge Peder Olufsen, † 1685, der efter en tvivlsom Gætning er Peder Syvs Fader. — Paa Kirkegaarden Gravstene over Peder Qvistgaard † 1831, og J. D. Chr. Schmidt, † 1883, Ejere af Vibygaard.

Jættestuen ved Øm.

Vibygaard er en meget gammel Hovedgaard, der i over 300 Aar tilhørte den gamle sjællandske Slægt Sparre. Aar 1315 solgte nemlig Martinus Thrwelsson ac filius suus Petrus de Wigby Gods til St. Klare Kloster i Roskilde, og denne Morten Truelsen førte Sparrernes Vaaben. En Sønnesøn af Petrus de Wigby er den Peder Mortensen, som 1397–1429 skrev sig til Vibygaard og vei er den samme som den Peder Byssere i Viby, der 1391 afkøbte Christiern Kaas af Hessel hans Gods i Viby. Peder Mortensen efterlod sig kun en Datter Sophie, der ægtede den senere Rigskansler Hr. Jens Torbernsen til Bringstrup, som imidlertid ogsaa var en Sparre, saa at Gaarden blev hos Slægten. Deres Søn Hr. Jep Jensen, der blev Rigskansler efter Faderen, skrev sig 1453–58 til Vibygaard, men senere altid til Sandbygaard, som han havde tilgiftet sig. De følgende Ejere, Fader og Søn, vare Torben Jepsen, 1508, Jep Torbernsen, Emmike Jepsen Sparre 1577, Emmike Emmiksen Sparre; dennes Søn Claus Sparre synes at have solgt Vibygaard til Rentemester Steen Bech († 1648), som ejede den 1641. Hans Enke Ida Lindenov solgte den 1650 til Rigsadmiral Ove Gjedde, som atter 1655 afhændede den til Rigsraad Otte Krag († 1666). Aar 1681 skødes den af Grev Otto Rantzau til Bollerup til Prof., Dr. theol. Chr. Nold († 1683), som testamenterede Vibygaard til sin Stifsøn, Mag. og Præst Chr. Nold († 1748): denne solgte den 1704 for 12,000 Rd. C. (dengang omtr. 21 Tdr. Hrtk., underliggende Bøndergods 222 Tdr. Hrtk.) til Oberst Ditlev Reusch, som atter 1707 solgte den for 18,000 Rd. C. til Etatsraad Hans Bølke. Derefter ejedes den en Tid af Fred. IV, der 1718 ved Mageskifte overlod den til Konferensraad Peder Benzon fil Aggersvold, Gjeddesdal m. m., hvis Dødsbo solgte den 1737 for 12,005 Rd. (Gaard og Gods i alt 275¾ Tdr. Hrtk,) til Kancelliraad Thomas Neergaard († 1742). Derefter ejedes den af Kammerherre Adam Chr. v. Holsten til Holstenshus, som 1758 solgte den for 31,000 Rd. til Kancelliraad Jørgen Qvistgaard i hvis Familie den blev indtil 1827, da den ved Auktion solgtes for 85,400 Rd. til Kaptejnlieutenant Sandholt, som 1846 for 232,000 Rd. solgte Gaard og Gods til Jac. Jacobsen, Forpagter paa Førslevgaard; denne afhændede den 1852 for 255,000 Rd. til Silke- og Klædekræmmer J.D.Schmidt († 1872), hvis Søn, J. D. Chr. Schmidt, solgte den 1883 for 735,000 Kr. til den nuv. Besidder, Ernst Voss. — Paa Otte Krags Tid var der en grundmuret Hovedbygning paa to Stokværk med Taarn; men Peder Benzon siges at have ladet den nedrive og i Stedet opføre en ny Hovedbygning af Mur og Bindingsværk, bestaaende af to, et Stokværk høje Fløje. Det hele har dog maaske kun været en Ombygning af det gamle. Den nuv. Hovedbygning paa 2 Stokværk er opført 1857. Som et Minde om den ældre Gaard findes endnu en smuk Sandstenskamin med Kragernes Vaaben.

Sognets Navn (gml. Form: Syøhøgh) skal komme af 7 Høje. Forfatteren Peder Syv, der er født 1631 i Sognet, har taget Navn efter det.

Paa Øms Mark har der staaet 4 Gangbygninger, hvoraf den ene i en Høj, er fredlyst (1833). Gangen ind til den godt vedligeholdte „Jættestue“ er 22½ F. lang; selve Kammeret er 22 F. langt, 8½ F. bredt paa Midten og henved 6 F. højt. Ved Højens Udgravning fandtes flere Skeletter og Urner.

Ørsted Sogn omgives af Gadstrup og Syv Sogne, Annekset Daastrup, Ejby S. og Tune Herred (Skjensved og Havdrup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 1½ Mil S. for Roskilde og 1¼ Mil N. N. V. for Kjøge. De lermuldede Jorder ere jævne og paa sine Steder højtliggende.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2038 Tdr. Ld., hvoraf 1044 besaaede (deraf med Hvede 81, Rug 209, Byg 320, Havre 281, Blandsæd , til Modenh. 76, til Grøntf. 44, Kartofler 4, andre Rodfr. 23), medens der henlaa til Afgræsn. 265, Høslæt, Brak, Eng m. m. 621, Have 35, Skov 14, Byggegr. 22, Veje, Vandareal m. m. 37 Tdr. Kreaturhold 1893: 150 Heste, 742 Stkr. Hornkv. (deraf 536 Køer), 145 Faar, 771 Svin og 33 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 225 Tdr. Der var 27 Selvejergaarde med 177, 5 Arvefæstegd. med 21¹/₈, 92 Huse med 26¾ Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hartk. (med 65⁵/₈ Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 658 (1801: 343, 1840: 538, 1860: 569, 1880: 734), boede i 131 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 20 levede af immat. Virksomh., 418 af Jordbrug, 12 af Gartneri, 97 af Industri, 16 af Handel, 21 af andre Erhv., 22 af deres Midler, 52 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ørsted med Kirke, Præstegd., Skole og Fattiggaard (opr. 1867, for omtr. 100 Lemmer; fælles for Ørsted-Daastrup, Gadstrup-Syv og Ejby-Dalby Kommuner); Hønske (meget spredt liggende) med Skole. Samlinger af Huse: Ørsted-Holme, Ørsted-Hestehave, Ulvemose. — Desuden Hovedgaarden Benzonseje, 64¹/₈ Td. Hrtk., omtr. 500 Tdr. Ld.

Ørsted S., der danner een Sognekommune med Annekset Daastrup, hører under Ramsø Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Kjøge Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 6. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 61. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Benzonseje.

Ørsted Kirke bestaar af Skib og firkantet Kor. Denne ældre Del af Bygningen er opført af Kridtsten, blandede med Kamp og Mursten. Senere er der indbygget Hvælvinger og tilføjet et Taarn, det sidste af Munkesten med Skifter af Kridtsten. Alterrammen er fra 1582; det gamle udskaarne Alterbillede er erstattet med et Maleri af A. Dorph; Prædikestolen er et malet og forgyldt Snitværksarbejde, vistnok fra Chr. IV’s Tid; gammel Granitdøbefont i Bægerform. I Kirken Ligstene over Præsterne Hans Olsen, † 1614, Hagen Lang, † 1619, og Ole Levyn, † 1796. Under Taarnet har der været Begravelse for Oberst C. Chr. Fr. Schumacher, † 1736, og Hustru Kirstine Catharine, f. Leegaard, † 1754, med Familie; men ved en Reparation af Kirken 1859 bleve Kisterne flyttede ud paa Kirkegaarden tæt ved Vaabenhuset, hvor der findes en Mindetavle.

Benzonseje er en nyere Herregaard, som if. kgl. Bevilling oprettedes 1722 af Peder Benzon til Aggersvold m. m. af Gaarde i Risby og Hønske (Hovedgaardstakst 56 Tdr. Hrtk.). Benzons Dødsbo solgte den (dengang Hovedgaardstakst 29 Tdr., Bøndergods 321 Tdr. Hrtk.) ved Auktion 1737 for 10,020 Rd. til ovennævnte Fru Schumacher, f. Leegaard, hvis Børn atter solgte den (Gaard og Gods 482 Tdr. Hrtk.) 1755 til Lieutenant, senere Major C. Chr. Schumacher, efter hvem den ved Auktion solgtes 1775 til Krigsraad Nicolai Fr. Schumacher for 41,000 Rd., og han skødede den 1784 for 60,000 Rd. til Generalkrigskommissær John Brown. Efter ham gik den ved Auktion 1788 for 53,800 Rd. over til Guvernør i Trankebar, D. Brown, som s. A. bortsolgte en stor Del af Godset, deribl. Jersie og Solrød Kirker, til Amtsforvalter Jak. Rosted for 9000 Rd., og en anden Del, deribl. Daastrup Kirke, til Jørgen Qvistgaard til Vibygaard og Karlstrup Kirke til Rasm. Carlsen til Gammel-Kjøgegaard. Benzonseje selv solgte han 1789 til Forvalteren paa Godset, L. Larsen, for 38,000 Rd., hvorpaa den 1804 blev solgt for 73,600 Rd. til Købmand L. Olsen, der s. A. solgte den til Dr. theol. Edv. Sneedorph Hammer († 1829) for 90,000 Rd. Senere har den været ejet af Hagen, Raffen, A. Busck († 1869) og P. A. Hebert (fra 1861). Nuv. Besidder er Holme. Hovedbygningen er i et Stokværk.

Matheus Niclæssen de ørstæthæ 1347 førte i sit Skjold en Rose; 1452 skrev Væbneren Jep Bosen sig til Ørsted.

I over 100 Aar (fra 1792) har her kun været 3 Sognepræster, nemlig C. J. Ørsleff, † 1846, J. H. Rosenkilde til 1867 († 1868), og G. H. Lützhøft.

Daastrup Sogn, Anneks til Ørsted, omgives af dette, Rorup, Syv, Ejby og Borup Sogne samt Voldborg Herred (Ovsted S.), fra hvilket det adskilles ved Lejre Aa. Kirken, paa Østsiden af Sognet, ligger omtr. 1½ Mil S. S. V. for Roskilde og 2¼ Mil N. V. for Kjøge. De temmelig bakkede og i det hele højtliggende Jorder ere ler- og sandmuldede. I den sydl. Del af Sognet er der en Del Skov (en Del af Klosterskov eller Birkede Skov).

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2606 Tdr. Ld., hvoraf 1209 besaaede (deraf med Hvede 8, Rug 308, Byg 356, Havre 315, Blandsæd til Modenhed 112, til Grøntf. 64, Kartofler 9, andre Rodfrugter 32), medens der henlaa til Afgræsn. 339, Høslæt, Brak, Eng m. m. 699, Have 18, Skov 170, Moser og Kær 53, Byggegr. 17, Veje, Vandareal m. m. 52 Tdr. Kreaturhold 1893: 224 Heste, 791 Stkr. Hornkv. (deraf 535 Køer), 265 Faar 749 Svin og 50 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 222¼ Td. Der var 3 Selvejergaarde med 22, 36 Arvefæstegd. med 165¼, 110 Huse med 34⁷/₈ Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 781 (1801: 404, 1840: 510, 1860: 728, 1880: 832), boede i 174 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 14 levede af immat. Virksomhed, 485 af Jordbrug, 111 af Industri, 40 af Handel, 103 som Daglejere, 21 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv. Gjennem den sydøstl. Del af Sognet gaar Jærnbanen mellem Roskilde og Ringsted.

I Sognet Byerne: Daastrup med Kirke, Skole, Forskole og Missionshus; Assenløse (gml. Form Assendeløse, Asløse); Søster-Svenstrup; Birkede med Dampmølle; Truelstrup.

Daastrup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter (dog under Roskilde Lægedistr.), Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 1. Udskrivningskr.’ 62. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Skovsbogaard.

Daastrup Kirke bestaar af et Skib med Kor og Taarn af Kamp, Kridtsten, Fraadsten og Munkesten, der vise, at den ældre Kirke er bleven ombygget i Middelalderen med lave Hvælvinger i Spidsbuestil. Altertavlen er et Maleri af Aug. Thomsen: Marie Bebudelse; paa Alteret en Christusfigur af Gibs; Prædikestolen er et Snitværksarbejde fra Chr. IV’s Tid med Reliefs af den hellige Historie samt Karyatider med Tro, Haab, Kærlighed og Retfærdighed. Granitdøbefont i Bægerform. Den ældste af Klokkerne er fra 1467.

St. Klare Kloster i Roskilde havde i „Birke By“ en Gaard, „Birke Hovedgaard“.

I Sognet findes flere Oldtidsminder, deribl. i Birkede Skov en Langdysse med et kisteformet Kammer (fredlyst 1887); men en smuk Langdysse i samme Skov er bleven sløjfet af Jærnbanevæsenet 1887. Herved gaves Stødet til vigtige Fredningsbestemmelser af Fortidens Mindesmærker for Jærnbane- og Vejvæsenets Omraade.

Borup Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Kimmerslev, Dalby, Ejby og Daastrup Sogne, Voldborg Herred (Ovsted S.) og Sorø Amt (Ringsted Herred). Kirken, mod Ø. i Sognet, ligger omtr. 2¼ Mil S. S. V. for Roskilde, 2 Mil N. Ø. for Ringsted og 2 Mil V. N. V. for Kjøge. De bakkede og gennemgaaende højtliggende Jorder ere ler- og sandmuldede. Sognet er rigt paa Moser og Enge, men især paa Skov (omtr. ¹/₃ af Arealet); af Skovene nævnes en Del af Klostersk. (Hegnede Sk.), Maglesk. (Gammerød Sk.), Storsk. (Stubberup Sk.), Bastebjærgsk., Grønholt Lund og Svenstrup Sk., alle hørende til Svenstrup.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 5335 Tdr. Ld., hvoraf 1657 Tdr. besaaede (deraf med Hvede 53, Rug 320, Byg 544, Havre 354, Ærter og Vikker 23, Blandsæd til Modenh. 176, til Grøntf. 135, Kartofler 13, andre Rodfrugter 34), medens der henlaa til Afgræsn. 455, Høslæt, Brak, Eng m. m. 917, Have 53, Skov 1963, Moser og Kær 42, Byggegr. 33, Veje, Vandareal m. m. 214 Td. Kreaturhold 1893: 254 Heste, 928 Stk. Hornkv. (deraf 611 Køer), 432 Faar, 588 Svin og 71 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1885: 38½ Tdr. Der var 5 Selvejergaarde med 214½, 5 Arvefæstegd. med 33³/₈, 20 Fæstegd. med 115, 75 Huse med 24½ Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse (Husene overvejende i Fæste). 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 203⁷/₈ Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 944 (1801: 635, 1840: 726, 1860: 970, 1880: 931), boede i 144 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 129 levede af immat. Virksomhed, 512 af Jordbrug, 13 af Gartneri, 140 af Industri, 36 af Handel, 72 af andre Erhv., 18 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv. Skovarbejdet er et vigtigt Erhverv for Husmandsklassen. Gennem Sognet gaar Jærnbanen mellem Roskilde og Ringsted.

I Sognet Byerne: Borup (gml. Form Buetorp og Bothorp) med Kirke, Præstegd., Skole , Andelsmejeri, Gæstgiveri, Savværk, Købmandshandel, Lægebolig, Fattighus, Jærnbane- og Telegrafstation samt Postekspedition; Grønholt; Stubberup; Lammestrup; Gammerød med Skole; Ørninge; Hegnede (gml. Form Heignet); Urup (Ugerup). Saml. af Huse: Dyndet og Udløbet.

Endvidere Hovedgaarden Svenstrup, hørende til Svenstrup FideikommisgodsFideikommisgodset bestaar af Hrtk. af alle Slags 1027¼ Td., hvoraf fri Jord 200 Tdr., Skov 95 Tdr., Bøndergods 353 Tdr., Kirketiende 45¼ Td., bortarvefæstet 333½ Td., Fideikommiskapital omtr. 964,000 Kr. Skovarealet udgør omtr. 3000 Tdr. Ld. , med Forpagter- og Skovriderbolig, omtr. 106 Tdr. Hrtk. Ager og Eng (i Kbh’s og Sorø Amter, omtr. 900 Tdr. Ld., hvoraf, 200 Eng, samt 60 Tdr. Skovsk., 2900 Tdr. Skov; desuden omtr. 800 Tdr. Hrtk. Fæstegods.

Borup S., der danner een Sognekommune med Annekset Kimmerslev, hører under Svenstrup Birks Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Kjøge Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 6. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 75. Lægd. Kirken tilhører Svenstrup Fideikommisgods.

Borup Kirke er bygget af røde Munkesten, blandede med Skifter af Kridtsten. Taarnet, hvis Gavle vende mod S. og N., er først opført 1590 af Jørgen Rosenkrantz, da han var Lensmand paa SvenstrupEt Kongebrev af 1589 siger, at, da Klokketaarnet var nedfaldet og Kirken i øvrigt var brøstfældig, maatte den oppebære en vis Hjælp til sin Bygning af alle Kronens Kirker i Sjælland og af Universitetets Kirker. . Skibet, der er usædvanlig bredt, bestaar af en ældre og en lidt yngre Del, der ligge jævnsides. Den søndre Del er den oprindelige, meget smalle Kirke. Paa Korets østre Mur ses de to sammenbyggede Gavle. Skibet havde tidligere to Rækker Hvælvinger, der hvilede paa 3 svære Murpiller; men ved en Restauration 1880–81 bleve disse borttagne, og Kirken har nu fladt Loft og et noget moderniseret Indre. Alteret er et Maleri: Jesus i Gethsemane, indfattet i en smuk Renæssanceramme fra 1598; Prædikestolen er et Snitværksarbejde fra 1633 med tilhørende Trappe og Dør; Granitdøbefont i Bægerform. Ved Siden Alteret hænger en Mindetavle over Præsten Hans Højer, † 1657, med et Maleri af ham, hans tre Sønner og hans Hustru med tre Døtre, alle sortklædte med hvide Kraver; i Forgrunden ligger et lille dødt Barn. I Vaabenhuset er der indmuret flere Ligstene, af hvilke den ældste over Præsten Hans Nielsen Grofsed, Provst i Ramsø Herred, † 1573. — Paa Kirkegaarden findes den Neergaardske Familiebegravelse.

Svenstrup tilhørte oprindelig Antvorskov Kloster, styredes af en derfra udsendt Munk (1339 nævnes „frater Jacobus previsor curie Svenstorp ordinis cruciferorum Sti Johannis“) og kaldtes derfor undertiden Brødre-Svenstrup. Klosteret mageskiftede 1454 Gaarden, som Væbneren Bo Jensen da havde i Forlening, til Bisp Oluf Daa i Roskilde. Af bispelige Lensmænd nævnes Matis Rolof 1480, Hr. David Arildsen (Qvitzov) 1481–90, Hans Iversen (Juel) 1495–1502, Niels Vincentsen Lunge 1517. Aar 1523 afbrændte Niels Pedersen Halvegge Svenstrup og Bistrup. Ved Reformationen kom Svenstrup under Kronen, indtil den med en Del Gods 1622 bortbyttedes til Roskilde Domkapitel; men straks efter Enevældens Indførelse inddroges den under Kronen. Blandt dem, der havde den i Forlening, nævnes den fra Chr. IV’s Mindreaarighed bekendte Rigsraad Jørgen Rosenkrantz (se ovfr. under Kirken), og Eustachius v. Thümen, der skænkede Altertavlerne til Borup og Kimmerslev Kirker. Aar 1666 blev Svenstrup afhændet til Ærkebiskop Hans Svane († 1668), Den blev nu i denne Families Eje til 1751, da Grev F. Ørtzen, g. m. Marie Svane, Datter af Jægermester Fr. Svane († 1730), solgte den (Hovedgaardstakst, Kirke- og Bøndergods i alt 1100 Tdr. Hrtk.) til Krigsraad P. Johansen Neergaard, i hvis Families Besiddelse den siden er bleven. Sønnesønnen, Kammerherre, Major J. A. Bruun Neergaard († 1846), der havde købt Svenstrup 1803 for 410,000 Rd. af sine Brødre, oprettede 1844 Gaard og Gods (ligesom ogsaa Skjoldnæsholm) til et Fideikommis eller en Familieejendom. Nuv. Besidder er hans Dattersøn, Joachim Baron Wedell Neergaard. — Den nuv. Hovedbygning er opført 1782 af J. Bruun Neergaard (adlet 1780); den bestaar af to Stokværk og har to Sidefløje, dels 1, dels 2 Stokværk. Sønnen, den ovennævnte J. A. Brunn Neergaard, lod opføre anselige grundmurede Udbygninger; Aar 1895 er Hovedbygningen bleven restaureret, ligesom der ogsaa er foretaget nye Parkanlæg i den store Have.

I Byen Hegnede laa fordum Herregaarden Heignet, af hvilken der nu ikke findes Spor. Den tilhørte i Beg. af 14. Aarh. Ridderen Hr. Jacob Nielsen, der pantsatte Gaarden til Væbneren Anders Aagesen, som overlod Pantet til Johan Svinekule, fra hvem det kom til Hr. Johannes Pikhard dictus Smeker. Denne solgte 1360 sin Rettighed til Hr. Evert Moltke, hvis Enke Fru Helene 1370 tilkjøbte sig Ejendomsretten af Hr. Niels Clementsen, hvis Datter Ingeborg havde arvet den gennem sin Moder efter Hr. Jacob Nielsen. Hun afkøbte endvidere 1382 Folmer Jepsen Lunge Gods i Heignet, Dalby og Assethorp, som hans Fader havde købt af Fru Ingeborg, Albert Albertsens Enke. Hr. Evert Moltkes Søn af samme Navn skrev sig 1391–1400 til H., men flyttede senere til Vigsø, som han havde giftet sig til, og dermed synes Heignet at være nedlagt.

Kimmerslev Sogn, det næstmindste i Herredet, Anneks til Borup, omgives af dette, Dalby Sogn, Præstø Amt (Bjeverskov Herred), fra hvilket det adskilles ved Kjøge Aa, og Sorø Amt (Ringsted Herred). Kirken, mod N. Ø. i Sognet, ligger omtr. 2 Mil V. N. V. for Kjøge og omtr. lige saa langt Ø. N. Ø. for Ringsted. De jævne, noget højtliggende Jorder ere ler- og sandmuldede. I Sognet ligger en Del Skov (Hestehave m. m.), hørende til Svenstrup; paa Nordøstgrænsen ligger den omtr. 70 Tdr. Ld. store Kimmerslev Sø.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 1015 Tdr. Ld., hvoraf 308 besaaede (deraf med Hvede 8, Rug 64, Byg 110, Havre 64, Ærter og Vikker 5, Blandsæd til Modenh. 24, til Grøntf. 20, Kartofler 2, andre Rodfr. 11), medens der henlaa til Afgræsn. 84, Høslæt, Brak, Eng m. m. 266, Have 13, Skov 176, Moser og Kær 46, Stenmarker m. m. 4, Byggegr. 5, Veje, Vandareal m. m. 113 Tdr. Kreaturhold 1893: 58 Heste, 247 Stkr. Hornkv. (deraf 156 Køer), 105 Faar, 142 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 89¼ Td. Der var 5 Selvejergaarde med 19½, 8 Fæstegd. med 51¾, 45 Huse med 10¼ Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus (de fleste Huse ere Fæstehuse). Befolkningen, 1/2 90: 291 (1801: 282, 1840: 378, 1860: 248, 1880: 278), boede i 57 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 12 levede af immat. Virksomh., 108 af Jordbrug, 12 af Gartneri, 3 af Fiskeri, 80 af Industri, 9 af Handel, 56 af andre Erhv., 5 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv. Skovarbejdet er et vigtigt Erhverv for Husmandsklassen. Gennem Sognet gaar Jærnbanen mellem Roskilde og Ringsted.

I Sognet Byerne: Kimmerslev med Kirke, Skole og Mølle; Regnemark (en Del af Byen hører til Dalby S.) med Jærnstøberi.

Kimmerslev S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 1. Udskrivningskr.’ 76. Lægd. Kirken tilhører Svenstrup Fideikommisgods.

Kimmerslev Kirke, beliggende paa en Bakke ved Kimmerslev Sø, er en lille gammel Kampestensbygning, paa hvis nordre Side der er et rundbuet Vindue og en dito Dør. Østre Ende er ombygget i Middelalderen og bestaar af Kamp og Kridtsten, blandet med Munkesten. Et Taarn i Vest (ombygget 1890) og et Vaabenhus i Syd ere senere Tilføjelser. Kirken har Hvælvinger. Altertavlen, Christi Gravlæggelse, er indfattet i en udsnittet Ramme fra Chr. IV’s Tid.

Paa Regnemarks Jorder fandtes 1893 Levninger af et gammelt Murværk.

Ejby Sogn omgives af Annekset Dalby, Borup, Daastrup, Ørsted og Højelse Sogne samt Præstø Amt (Bjeverskov Herred), fra hvilket det adskilles ved Kjøge Aa. Kirken, mod S. i Sognet, ligger omtr. 1 Mil N. V. for Kjøge, 2¼ Mil S. for Roskilde og 2½ Mil Ø. N. Ø. for Ringsted. De mod N. noget bakkede, ellers jævne Jorder ere ler- og sandmuldede; ved Stranden findes Engstrækninger.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 3763 Tdr. Ld., hvoraf 1829 besaaede (deraf med Hvede 76, Rug 351, Byg 592, Havre 391, Ærter og Vikker 71, Blandsæd til Modenh. 126, til Grøntf. 134, Kartofler 48, andre Rodfr. 40), medens der henlaa til Afgræsn. 471, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1035, Have 36, Skov 140, Moser og Kær 175, Byggegr. 30, Veje, Vandareal m. m. 47 Tdr. Kreaturhold 1893: 294 Heste, 1383 Stkr. Hornkv. (deraf 926 Køer), 362 Faar, 1098 Svin og 63 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 353¾ Td. Der var 18 Selvejergaarde med 114¹/₈ 35 Arvefæstegd. med 195½, 1 Fæstegd. med 1, 115 Huse med 37¼ Td. Hrtk. og 27 jordløse Huse. 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 41½ Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 1019 (1801: 531, 1840: 754, 1860: 887, 1880: 1061), boede i 201 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 18 levede af immat. Virksomh., 683 af Jordbrug, 146 af Industri, 33 af Handel, 75 af andre Erhv., 37 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ejby (Egby) med Kirke, Præstegd., Skole og Andelsmejeri; Store-Ladager med Mølle; Lille-Ladager; Valore med Skole og Teglværk. Samlinger af Huse: Valore Hestehave, Ejby Hestehave og Ladager Hestehave.

Endvidere i Sognet Hovedgaarden Spanager, hørende under Stamhuset Giesegaard (se dette) med 75 Tdr. Hrtk. og ½ Td. Skovsk, omtr. 16 Tdr. Hrtk. Fæstegods og 279 Tdr. Hrtk. Arvefæstegods, beliggende i Ejby, Dalby, Højelse og Bjeverskov Sogne, 613 Tdr. Ld., hvoraf 40 Eng, 61 Skov, Resten Ager. Desuden Avlsgaarden Stenkelstrup, (18⁵/₈ Tdr. Hrtk., 219 Tdr. Ld., hvoraf 148 Ager, Resten Eng, Mose, Skov osv.), der hører under Svenstrup Fideikommisgods. — I øvrigt mærkes Holme Mølle.

Ejby S., der danner een Sognekommune med Annekset Dalby, hører under Vallø Birks Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Kjøge Lægedistrikt, 2. Landstingskr. og Kjøbenhavns Amts 6. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 82. Lægd. Kirken tilhører Vallø Stift.

Eiby Kirke er oprindelig opført af Kridtstenskvadre i 12. Aarh. Fra dens ældste Tid ses endnu paa Taarnets Nordside en tilmuret Dør, i hvis halvrunde Dørfelt der er udhugget et Relief af en Lindorm, hvis i en Knude sammenslyngede Hale ender i flere Slangehoveder; dens Kløer have skarpe Hager ligesom det paa Runestenen i Jælling udhuggede Dyr. Til Billedet knytter sig et Sagn om en Lindorm, der havde lagt sig for Kirkedøren til stor Plage for Menigheden, indtil en dertil opdrættet Tyr havde dræbt den. 2 store Uroksehorn, der galdt for Tyrens Horn, opbevaredes i Kirken indtil 1843, da de kom til oldnord. Museum (se Kornerup, i Aarb. f. nord. Oldk., 1870, S. 218 fl.). Paa et andet tilsvarende Dørfelt, som nu er indmuret inde i Kirken, ses Christus i Højsædet med Evangeliebogen i Skødet, velsignende Menigheden; paa hver Side af ham er der en snoet Søjle; Indskriften paa Rammen er utydelig og uforstaaelig. Kirken er i den senere Middelalder bleven udvidet med Kor og overhvælvet, ligesom den ogsaa har faaet tilføjet et anseligt Taarn, alt af Munkesten; tillige har den faaet Sakristi og Vaabenhus. Smukt udsnittet Alterramme fra 1596; udsnittet Prædikestol fra 1625 med indlagte Snirkler i sort og hvidt Træ mellem de 4 Evangelister; gammel Granitdøbefont med de 12 Apostle indridsede. Kirkens hellige Kar have fordum tilhørt Domkirken i Åbo i Finland, hvorfra de Danske bortførte dem som Krigsbytte 1509 (se Kirkeh. Saml., II S. 416). Kirken blev restaureret 1863. En Del Ligstene over Præster i Kirkegulvet bleve ved en Restauration 1843 brudte op og henkastede paa Kirkegaarden, hvor de snart bleve ødelagte. — For nogle Aar siden laa paa Kirkegaarden S. for Kirken en anselig Kirkelade; men den blev nedbrudt, da Kirkegaarden skulde udvides.

Hovedgaarden Spanager var oprindelig en Landsby, hvori der fordum laa en Sædegaard. Aar 1384 levede Fru Edele Andersdatter af „Spongagræ“; 1414 afstod Sorø Kloster Spanager til Roskilde Domkirke; 1417–19 ejedes den af Erik Jakobsen (Due) og gik saa i Arv til Oluf Grubbe, hvis Datter Fru Kirsten, Hr. Jep Jensen Sparres, skal have skænket Spanager og Sandby til Roskilde Domkapitel, som vistnok har nedbrudt Hovedgaarden. I den svenske Krig 1658 blev ogsaa Byen ødelagt, hvorpaa der oprettedes af Jorderne en Herregaard, der gaves til Kongens Køkkenskriver. Derefter ejedes den af Gehejmeraad Kaspar Schøller († 1719), hvis Enke, Johanne Thune, solgte den 1720 (Hovedgaardstakst 72 Tdr. Hrtk.) for 26,600 Rd. til Chr. C. Gabel († 1748), der s. Aar købte Giesegaard (s. d.) og 1736 solgte Godserne til Anna Sophie Rantzau, Enke efter Grev H. Schack til Schackenborg, og if. hendes Testamente blev Stamhuset Giesegaard oprettet 1776 (se videre under Giesegaard). — Efter den gamle Hovedgaards Brand 1870 er der 1871 opført en ny i to Stokværk (Arkit. Tvede).

Paa Valore Marker findes der Spor af en forsvunden Gaard, Farebæksholm, hvortil Cort Moltke skrev sig ved Aar 1400.

Dalby Sogn, Anneks (siden 1690) til Ejby, omgives af dette, Borup og Kimmerslev Sogne samt Præstø Amt (Bjeverskov Herred), hvorfra det adskilles ved Kjøge Aa. De i det hele jævne og lavtliggende Jorder ere for det meste lermuldede med Eng og Mosestrækninger langs Kjøge Aa. Skovene (Kløvested og Dalby Sk.) høre til Svenstrup Gods. Mod V. i Sognet ligger den omtr. 32 Tdr. Ld. store Dalby Sø.

Fladeindholdet var 16/7 88: 2372 Tdr. Ld., hvoraf 1037 besaaede (deraf med Hvede 20, Rug 197, Byg 369, Havre 221, Ærter og Vikker 54, Blandsæd til Modenh. 66, til Grøntf. 62, Kartofler 18, andre Rodfr. 27), medens der henlaa til Afgræsn. 350, Høslæt, Brak, Eng m. m. 613, Have 16, Skov 216, Moser og Kær 67, Byggegr. 9, Veje, Vandareal m. m. 64 Tdr. Kreaturhold 1893: 180 Heste, 710 Stkr. Hornkv. (deraf 477 Køer), 191 Faar, 490 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 219½, Td. Der var 8 Selvejergaarde med 39¹/₈, 17 Arvefæstegd. med 106½, 9 Fæstegd. med 63¹/₃ 36 Huse med 8 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 469 (1801: 370, 1840: 408, 1860: 436, 1880: 526), boede i 85 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 18 levede af immat. Virksomh., 326 af Jordbrug, 62 af Industri, 3 af Handel, 39 af andre Erhv., 13 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Nørre-Dalby med Kirke og Skole; Kløvested; Regnemark (en Del af Byen hører til Kimmerslev S.).

Dalby S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Svenstrup Birks Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Kjøge Lægedistrikt, 2. Landstingskr- samt 1. Udskrivningskr.’ 82. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Giesegaard.

Dalby Kirke bestaar af Skib med Taarn og Vaabenhus mod S. og er opført af Kamp, Kridtsten og Mursten. Den har faaet sin nuv. Form i den senere Middelalder. Dens østre Gavl er prydet med en stor rund Blinding, hvori et Kors; men endnu mærkeligere er Skibets gamle vestre Gavlspids med sine opstigende Rundbuer, som ses oppe i Taarnet. Skibet er overhvælvet i Spidsbuestil. Altertavle og Prædikestol ere Snitværksarbejder fra Chr. IV’s Tid; gammel Granitdøbefont. Den ældste Klokke er fra 1501 og bærer Indskriften: „Ave Maria gracia plena Dominus tecum....“

Erik Evertsen (Rosenspar), Kannik i Roskilde, solgte 1510 Gods i Dalby til Mads Lauridsen (Vasspyd). Dette Gods synes at være gaaet i Arv til Mads' Svigersøn, Jørgen Daa, der skrev sig „til Dalby“. 1537 førtes Proces om samme Gods mellem Erik Madsen (Vasspyd) og Erik Evertsens Søstersøn, Erik Hansen (Juel).

Bo Jensen af Kløuæstathæ nævnes 1347.

Højelse Sogn, det næststørste i Herredet, omgives af Kjøge Bys Jorder, Kjøge Bugt, Ølsemagle S., Tune Herred (Skjensved S.), hvorfra det adskilles ved Skjensved Aa, Ejby S. samt Præstø Amt (Bjeverskov Herred), mod hvilket Kjøge Aa danner Grænsen. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. ¾ Mil N. V. for Kjøge og noget over 2 Mil S. for Roskilde. De gennemgaaende jævne og for en Del noget højtliggende Jorder ere overvejende lermuldede, med Enge og Mosestrækninger langs Aaerne paa Nord- og Sydgrænsen.

Fladeindholdet var 16/7 88: 4769 Tdr Ld., hvoraf 2592 besaaede (deraf med Hvede 63, Rug 463, Byg 883, Havre 552, Ærter og Vikker 150, Blandsæd til Modenh. 92, til Grøntf. 255, Kartofler 22, andre Rodfr. 102, andre Handelsplanter 10), medens der henlaa til Afgræsn. 530, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1307, Have 55, Skov 127, Moser og Kær 25, Byggegr. 47, Veje, Vandareal m. m. 86 Tdr. Kreaturhold 1893: 415 Heste, 1780 Stkr. Hornkv. (deraf 1200 Køer), 673 Faar, 1656 Svin og 76 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 537½ Td. Der var 6 Selvejergaarde med 73¼, 81 Arvefæstegd. med 394¾, 6 Fæstegd. med 31⁷/₈ og 152 Huse med 35¾ Td. Hrtk. 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 33½ Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 1163 (1801: 709, 1840: 905, 1860: 1116, 1880: 1185), boede i 224 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 29 levede af immat. Virksomh., 812 af Jordbrug, 145 af Industri, 8 af Handel, 95 af andre Erhv., 52 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv. Gennem den nordøstl. Del af Sognet gaar Jærnbanen mellem Roskilde og Kjøge.

I Sognet Byerne: Højelse (gml. Form: Ølshøghæ litlæ og Ølsyæ litlæ, Høyeølsie) med Kirke, Præstegd. og Skole; Vilkestrup; Lille-Skjensved; Assendrup; Store-Salby med Forsamlingshus; Lille-Salby; Ølby med Skole.

Hovedgaarden Gammel-Lellingegaard, der hører under Vallø, 43¹/₈ Td. Hrtk., 348 Tdr. Ld., alt Ager; 10¹/₂ Td. Hrtk., 71 Tdr. Ld., hører under Lellinge S. (se nærmere under Lellinge S. og Vallø).

Højelse S., der danner en egen Sognekommune, hører under Vallø Birks Jurisdiktion, Roskilde- og Kjøge Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 6. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 81. Lægd. Med Højelse Sogn er i gejstl. Henseende forenet (siden 1738) Lellinge S. i Bjeverskov Herred, Præstø Amt. Kirken tilhører Vallø Stift.

Højelse Kirke, paa en høj Banke med vid Udsigt, er en ret anselig Bygning, der bestaar af Skib, Taarn, Sakristi paa Nord- og Vaabenhus paa Sydsiden. Kirken er bygget i Spidsbuestil af Mursten paa en Fod af Kamp og har 5 Hvælvinger, der ere bedækkede med Kalkmalerier og Ornamenter fra 15. Aarh. (restaurerede 1879 af J. Kornerup). Figurmalerierne indskrænke sig dog til de 3 østl. Hvælvinger og fremstille Treenigheden, Samson, der vrider Løvens Gab op, St. Antonius, Kongerne David og den vise Salomon, Dommedag med Himmerig og Helvede, St. Jørgen med Dragen, og Skabelsen med Adam og Eva; alt er stærkt stiliseret og noget mangelfuldt i Tegning,en men et velbevaret Stykke Middelalder (se Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 92). Altertavle af Storck: Chr. velsigner de smaa Børn. I Kirken ligge begravne Elisabeth og Birgitte Bille til Gl.-Kjøgegaard; Sognepræst Claus Hansen († 1695) og Hustru Dorthea Pedersdatter Gad; en Mindetavle over Sognepræst Mathias Bircherod, † 1750. Den ene Klokke, fra 1517, har en Indskrift, der viser, at Kirken i den katolske Tid har været viet til St. Mikkel. — Paa Kirkegaarden Gravsten over Konsistorialraad Mandrup Peder Kruuse, † 1846, der var Præst her i 59 Aar og Provst i Ramsø Herred, bekendt som noget af en Videnskabsmand og Digter.

Johannes Andersen af Aszindrup solgte 1395 en Gaard i Kjøge til Peder Lykke.

Det er snarere til Højelse end til Ølsemagle Sogn, at Sagnet om den hellige Margrethe (se S. 306) knytter sig.

Ved Ølby har der været en hellig Kilde, som laa paa Skraaningen af en Banke, og som endnu ved Midten af 19. Aarh. besøgtes St. Hansnat.

I en stor Høj ved Ølby blev der 1880 fundet en Kiste, der var dannet af en flakt og udhulet Egestamme, hvori der var Levninger af et ubrændt Kvindelig med en Dolk og flere Broncesmykker.

Ølsemagle Sogn, Anneks til Kjøge, omgives af Kjøge Bugt, Højelse S. og Tune Herred (Jersie S.), hvorfra det adskilles ved Skjensved Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. ¾ Mil N. for Kjøge og noget over 2 Mil S. S. Ø. for Roskilde. De lermuldede Jorder ere lave og side.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 1534 Tdr. Ld., hvoraf 786 besaaede (deraf med Hvede 18, Rug 159, Byg 250, Havre 174, Ærter og Vikker 46, Blandsæd til Modenh. 17, til Grøntf. 102, Kartofler 9, andre Rodfr. 10), medens der henlaa til Afgræsn. 224, Høslæt, Brak, Eng m. m. 464, Have 21, udyrkede Strækn. 3, Byggegr. 11, Veje m. m. 25 Tdr. Kreaturhold 1893: 178 Heste, 580 Stkr. Hornkv. (deraf 392 Køer), 275 Faar, 559 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 168½ Tdr. Der var 29 Selvejergaarde med 122, 9 Arvefæstegd. med 32¾, 1 Fæstegd. med 4¼, 41 Huse med 9¼ Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 429 (1801: 251, 1840: 362, 1860: 407, 1880: 451), boede i 87 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 27 levede af immat. Virksomh., 294 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 49 af Industri, 3 af Handel, 19 af andre Erhv., 24 af deres Midler, 10 vare under Fattigv. Gennem Sognet gaar Jærnbanen mellem Roskilde og Kjøge.

I Sognet Byen Ølsemagle, ved den sydsjæll. Jærnbane, med Kirke og Skole. — Ved den gamle Landevej mellem Kbh. og Kjøge, hvor Gaarden Driftsbrohus ligger, laa den nu nedlagte Skillingskro (se S. 233).

Ølsemagle S., der danner en egen Sognekommune, hører under Ramsø Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Kjøge Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kbh’s Amts 6. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 78. Lægd. Kirken tilhører Vallø Stift.

Ølsemagle Kirke er opført af Mursten med Taarn og Hvælvinger. Altertavlen er udskaaren med flere paamalede Skriftsteder; paa Alteret staar en efter Thorvaldsen udskaaren Christusfigur; Granitdøbefont. I et Siderum en Ligsten over Peder Hansen, Præst til Ølsemagle-Lellinge, † 1654. En af Klokkerne er fra Middelalderen.

Væbneren Ove Steeg skrev sig 1398–1401 af Ølsemagle.

Ved Ølsemagle har der været en hellig Kilde ved Foden af „Dysagerbakken“.

Ølsemagle dannede tidligere med Lellinge Sogn i Bjeverskov Herred et eget Sognekald; men det nedlagdes efter Ølsemagle Præstegaards Brand 1732, hvorefter Ølsemagle blev Anneks til Kjøge, og Lellinge til Højelse.

*