Sømme Herred.

Sogne:

Roskilde Domkirke Sogns Landdistr., S. 305. — Roskilde Frue, S. 305. — Himmelev samt Roskilde adelige Jomfrukloster, S. 307. — St. Jørgensbjærg, S. 310. — Herslev, S. 314. — Kornerup, S. 315. — Svogerslev, S. 316. — Glim, S. 317. — Hvedstrup, S. 317. — Fløng, S. 318. — Aagerup, S. 319. — Kirkerup, S. 319. — Jyllinge, S. 321. — Gundsømagle, S. 321.

Sømme Herred er det midterste og tredjemindste i Kjøbenhavns Amt. Det ligger V. og S. for det inderste af Roskilde Fjord og omgives i øvrigt af Frederiksborg Amt (Ølstykke Herred) , fra hvilket det adskilles ved Værebro Aa, Smørum Herred, hvorfra det paa en Strækning adskilles ved Hove Aa, og Tune, Ramsø og Voldborg Herreder, fra hvilket sidste det adskilles ved Lejre Aa. Det er meget uregelmæssigt af Form, idet det egentlig falder i to Dele Ø. og og S. for Roskilde Fjord; fra Nord- til Sydgrænsen er der omtr. 3 Mil, medens Bredden skifter mellem 1 og 1½ Mil. Det har kun meget lidt Skov (omtr. 4 pCt.); heller ikke af Søer har det mange; derimod søge en Del smaa Aaer ud til Roskilde Fjord. Jorderne ere i det hele højtliggende, især i den sydlige Del, og bakkede, samt lermuldede; derimod ere de i den nordlige Del ved Frederiksborg Amt og nærmest Fjorden mest sandmuldede og sandede. Kysten, der hyppig ender i stejle Brinker mod Fjorden, danner en Mængde Odder og Næs, saaledes det rigt udtungede og skovklædte Bognæs mod S. og Væddelevsland, Risø og Bolund paa Østkysten;, i Fjorden ligge flere større og mindre Holme. Herredet er et af de mindre frugtbare i Kjøbenhavns Amt, idet der i Gennemsnit gaar 9 Tdr. Ld. paa. 1 Td. Hrtk. Ved Matrikuleringen var Herredets Fladeindhold ansat til 32,287 Tdr. Ld. (3,₂₃ □ Mil, 177,₈ □ Km.). Ager og Engs Hartkorn samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1885 3043 ¹/₂ Td. Folketallet var 1/2 1890 i Landdistrikterne 9466 (1801: 5295, 1840: 7367, 1860: 8273 1880: 9220). I Herredet ligger Købstaden Roskilde. I gejstlig Henseende danner Sømme Herred eet Provsti med Voldborg Herred (Roskilde Domprovsti) med Undtagelse af Glim Sogn, der hører til Tune og Ramsø Herreders Provsti (Anneks til Rorup). I verdslig Henseende danner største Delen af Sømme og Voldborg Herreder den saakaldte Lejre Herreds Jurisdiktion.

Sømme Herred kaldes i Valdemars Jordebog Semæhæreth. Se i øvrigt S. 188.

*

Roskilde Domkirke Sogns Landdistrikt (se S. 190), bestaaende af de mer eller mindre bebyggede Dele af de Roskilde By omgivende Marker mod Ø. og S., begrænses af Byen, St. Jørgensbjærg, Himmelev og Fløng Sogne, Smørum Herred (Høje-Taastrup S.) og Tune Herred (Reerslev og Vindinge S.) samt Vor Frue, Glim og Svogerslev Sogne.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 646 Tdr. Ld., hvoraf 334 besaaede (deraf med Rug 110, Byg 102, Havre 99, Blandsæd til Modenhed 10, til Grøntf. 4, Kartofler 6), medens der henlaa til Afgræsn. 78, Høslæt, Brak, Eng m. m. 218, Stenmarker 6, Hegn og Veje 9. Kreaturhold 1893: 16 Heste, 56 Stkr. Hornkv. (deraf 34 Køer), 17 Faar og 12 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1885: 79½ Td. Der var 1 Fæstegd. med 3½ Td. Hrtk. I øvrigt hørte Hartk. mest til Jordbrug, hvis Ejere ikke boede i Distriktet, men i Roskilde. Befolkningen, 1/2 1890: 23, boede i 4 Gaarde og Huse; 18 levede af Landbrug, 4 af Industri og 1 var under Fattigv. Gennem Distriktet gaa Landevejen og Jærnbanen mellem Kbh. og Roskilde.

I Distriktet: 1 Gaard paa over 12 Td. Hrtk., Maglegd. (23 Tdr. Hrtk., 148 Tdr. Ld., alt Ager; 1 Arvefæstegd. paa 10 Tdr. Ld.; til Gaarden er forpagtet af Finansministeriet 40 Tdr. Ld. Ager med 6 Tdr. Hrtk.). Desuden mærkes Spritfabrikken Møllehuse.

Distriktet hører i gejstlig og kommunal Henseende til Roskilde Købstad; dog er en Del af det, langs Kongevejen ud til Hedehusene, udsondret som et særegent Skoledistrikt med en Skole („Roskilde Markskole“), opr. 1882.

Ø. for Roskilde laa fordum Hovedgaarden Falkendal, oftere nævnt i 14. Aarh.; 1329–56 forekommer Gynzikæ de Falkedalæ, 1377–95 Gynzelin Gynzekesen, 1380 Nicolai Gynzekesen, 1386 Gynzikinus de Falkendale og 1396 Jacob Gynzekesen; 1397 skødede Bisp Peder af Roskilde Gaarden til Dronning Margrethe.

Roskilde Frue Sogn omgives af Roskilde Domkirke Sogns Landdistrikt, Glim S. samt Ramsø (Gadstrup S.) og Tune Herreder (Snoldelev, Tune og Vindinge S.). Kirken, i Udkanten af Roskilde By mod S., er adskilt fra Sognet ved Roskilde Domkirke Sogns Landdistrikt. De i det hele jævne, men noget højtliggende Jorder ere afvekslende ler- og sandmuldede.

Fladeindholdet var 16/7 88: 2918 Tdr. Ld., hvoraf 1549 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 363, Byg 472, Havre 355, Ærter og Vikker 39, Blandsæd til Modenh. 157, til Grøntf. 79, Kartofler 19, andre Rodfr. 60), medens der henlaa til Afgræsn. 421, Høslæt, Brak, Eng m. m. 796, Have 30, Moser og Kær 28, Byggegr. 21, Veje, Vandareal m. m. 73 Tdr. Kreaturhold 1893: 257 Heste, 956 Stkr. Hornkv. (deraf 616 Køer), 325 Faar, 736 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 321 Tdr. Der var 39 Selvejergaarde med 285¾, 1 Arvefæstegd. med 5¾, 2 Fæstegd. med 11, 69 Huse med 17¾ Tdr. Hrtk., og 10 jordløse Huse. 7 Gaarde paa over 12 Tdr. Hartk. (med 93 Tdr.). Befolkningen, 1/2 1890: 660 (1801: 592, 1840: 522, 1860: 654, 1880: 631), boede i 132 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 16 levede af immat. Virksomh., 432 af Jordbrug, 82 af Industri, 107 af andre Erhverv, 18 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv. Gennem Sognet gaar fra N. til S. den sydsjællandske Jærnbane.

I Sognet Vor Frue Kirke og Byerne: Darup; Kamstrup med Skole, Mølle og Andelsmejeri; Skalstrup; Tjæreby; Ødehastrup.

Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: 3 Gaarde i Darup (den ene 13¼ Td. Hrtk., 120 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, Resten Ager, 1 Hus; den anden, Vinthergd., 13¼ Td. Hrtk., 132 Tdr. Ld., hvoraf 22 Mose og Eng, Resten Ager; den tredje 12¾ Td. Hrtk., 120 Tdr. Ld., hvoraf 12 Eng og Mose, Resten Ager), 2 Gaarde i Skalstrup (den ene, Kirkeagergd., 14½ Td. Hrtk., 132 Tdr. Ld., hvoraf 4 Eng, Resten Ager; den anden 12½ Td. Hrtk., 114 Tdr. Ld., hvoraf 6 Eng, Resten Ager) og 3 Gaarde i Tjæreby (den ene 13½ Td. Hrtk., 129 Tdr. Ld., hvoraf ½ Eng, Resten Ager; den anden 13³/₈ Td. Hrtk., 106 Tdr. Ld., hvoraf 2 Eng, Resten Ager; den tredje, Grydebjærggd., 13 Tdr. Hrtk., 119 Tdr. Ld., hvoraf 2 Eng, Resten Ager).

Roskilde Frue S., der danner en egen Sognekommune, hører under Ramsø og Tune Herreders Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 5. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 58. Lægd. Kirken er Stifts-Landsbykirke (se under Roskilde Domkirke S. 221).

Vor Frue Kirke var en af de ældste Sognekirker i Roskilde. If. Saxos Beretning er den opført af Roskildebispen Svend Norbagge 1076–88. Efter samme Kilde stiftede Provst Isak omtr. 1158 som Sonoffer, fordi han havde forstyrret Biskop Vilhelms Grav i Roskilde, Vor Frue eller St. Marie Nonnekloster og knyttede det til Vor Frue Kirke. Oprindelig var Ordensregelen utvivlsomt Benediktinernes, men henved 20 Aar senere omdannede Biskop Absalon Klosteret til en Bolig for Cisterciensernonner. Denne Reform stod maaske i Forbindelse med, at Absalon 1176 overførte sin Frænkes, den hellige MargrethesHun blev myrdet af sin Ægtefælle (Herlog) og hængt op under Loftet, for at det skulde se ud, som om hun selv havde taget sig af Dage. Hun blev virkelig ogsaa begravet som Selvmorderske i uindviet Jord; men da der skete Jærtegn ved Graven, fik Absalon Sagen opklaret (se Kirkeh. Saml. 3. R., I. Bd., S. 217. — H. Olrik, Danske Helgeners Levned, S. 389 fl.). Ben fra Stranden ved Kjøge, hvor hun var bleven jordet, til Roskilde og skrinlagde dem i Vor Frue Kirke. Margrethes Gravmæle (af hvilket der intet Spor er tilbage) og det Helgenry, hun vandt, blev en rig Indtægtskilde for Klosteret. Fra tidligere Tid ejede det bl. a. St. Peders og St. Povls Kirker i Roskilde og Kirkerne i Sengeløse, Glim og Gadstrup. Nu skænkede Absalon det den saakaldte Margrethekollekt, en Pengeindsamling fra 12 østsjællandske Herreder, samt Tredjedelen af, hvad der ofredes i det Kapel, som var opført ved Helgenindens Grav ved Kjøge Strand. Flere af de danske Konger viste sig ligeledes gavmilde mod Klosteret, saaledes Abel og Erik Glipping; Dronning Margrethe skænkede det Gaarden Kjeldstrup i Odsherred (1393), og 1411 bestemte hun, at 3000 Mark lybsk straks efter hendes Død skulde overgives det. Ogsaa Dronning Dorothea betænkte Klosteret med en Pengesum til Hjælp ved nogle Bygningsreparationer. Klosteret, der 1242 var afbrændt, men atter opført, blev saaledes snart en rig Stiftelse; dertil kom, at Nonnerne for en stor Del vare adelige Jomfruer; i Slutn. af 12. Aarh. havde endog to Kongedøtre, vistnok Valdemar I’s Døtre Margrethe og Marie (eller Magdalene), indgivet sig i Klosteret; ogsaa Skjalm Hvides Datter skal efter sin Mands Død have været Nonne der. Endelig var der fra Vor Frue Kloster indkaldt Nonner til Bergen Kloster paa Rügen, hvilken Ø i lang Tid hørte under Roskilde Bispestol. Klosteret styredes af en Priorisse med en Adelsmand ved sin Side. Længe efter Reformationen bestod Klosteret, thi endnu 1563 omtales Nonner; 1570–71 tilbyttede Frants Banner sig det, men kort efter er det sikkert, med Undt. af Kirken, blevet nedbrudt; paa Resens Tid var det saa godt som forsvundet Det har dog utvivlsomt været et firfløjet Bygningskompleks, af hvilket Vor Frue Kirke udgjorde den nordre Fløj. Ved nogle i 1856 ved Prof. Kornerup foretagne Udgravninger fremdroges Murlevninger af den vestre Fløj og af den Korsgang, der paa vanlig Vis strakte sig langs Indersiden af Bygningerne. Ligeledes afdækkedes da og senere flere i Tegl murede Grave af den for den ældre Middelalder karakteristiske Form, ligesom man ogsaa ved disse Undersøgelser har faaet vigtige Oplysninger om Kirkens tidligere Skikkelse.

Kirken har i sin oprindelige Skikkelse fra 11. Aarh. været bygget i romansk Stil af Fraadstenskvadre i Form af en treskibet Basilika med Bjælkeloft baade over Hovedskibet og over de noget lavere med Halvtag dækkede Sideskibe. Alle tre Skibe have i Ø. været afsluttede med halvrunde Alternicher. Bygningen har haft en Længde af godt 50 Al.; Hovedskibets Bredde var indvendig 12½ Al., Højden 13½ Al. Dets Sidemure hvilede paa to Rækker simple, firkantede Piller, der havde temmelig smaa Rundbuer. Ovenover disse Buer vare 18 Tommer lange Kvadre stillede paa skraa mod hverandre i en Netmuring ligesom nogle af de antike romerske Mure. Skønt man intet nærmere ved om det, maa Kirken antages til Dels at være bleven ødelagt ved Klosterets Brand 1242, hvad der har nødvendiggjort nye store Byggeforetagender; saaledes ere tilkomne Skibets vestre Del og Taarnet med Undtagelse af det øverste Stokværk, der senere er tilbygget. Taarnet har forneden en meget smuk Hvælving, der hviler paa smaa Hjørnesøjler. En tredje Forandring foregik endnu senere, idet Hovedskibet forhøjedes omtr. 6 Al. og dækkedes med Krydshvælvinger, ligesom Arkadebuernes Bredde udvidedes til det dobbelte. Efter Reformationens Indførelse, da Kirken blev Sognekirke for et Landsogn, nedbrødes Tid efter anden store Dele af Kirken, saa at den mistede over 20 Al. i Længden og tabte sit søndre Sideskib. Paa hvilken Tid disse forskellige Forandringer ere foretagne, vides ikke; kun synes Kirken i Slutn. af 17. Aarh. i det væsentlige at have set ud, som den var ved Midten af 19. Aarh. Ved Reskr. af 30/11 1753 henlagdes Kirken under Stiftsskriveren for Sjællands Stift; men først 1853 paabegyndtes en Restauration af den i høj Grad brøstfældige Kirke, et Arbejde, der varede til 1878. Blandt Forandringerne kunne nævnes, at det gamle Vaabenhus 1857 blev erstattet af en hel ny Bygning efter Tegn. af Arkitekt Sibbern, og at Hvælvingerne under Etatsraad Chr. Hansens Ledelse 1863 nedtoges og erstattedes med et Bjælkeloft, som kom til at ligge omtr. 6 Al. højere end i den oprindelige Kirke. Ved Justitsraad Steen Friis’ Omsorg blev Loftet og hele Kirken dekoreret med Farver i Middelalderens Stil under Prof. J. Kornerups Ledelse. I Taarnet og Sideskibet fandtes mærkelige Levninger af den ældre Dekoration fra 13. Aarh., og paa disse Antydninger grundedes den nye Dekoration. Endelig opførtes 1887 efter Etatsraad Herholdts Tegn. et nyt søndre Skib paa Grundvolden af det gamle nedbrudte og ganske i Lighed med det nordre bevarede, vist noget forlænget mod V. Hvælvingerne dekoreredes af Kornerup. Kirken har ved denne Forandring vundet meget. — Altertavlen, et dygtigt Arbejde, bestaar af en Egetræs Ramme med Søjler, Snitværk og Farver fra Christian IV’s Tid; i Rammen indsattes 1866 nyere Malerier af Const. Hansen (Nadverens Indstiftelse og Christus i Emaus), i Sidefelterne de 4 Evangelister af F. Lund (1872). Prædikestolen er ligeledes et farvesmykket Billedskærerarbejde fra Chr. IV’s Tid (restaur. 1866); Døbefonten er et raat udskaaret Arbejde i Egetræ. Over Buen ind til Hvælvingen i Taarnet hænger et gammelt Krucifiks af Egetræ, vist det ældste af Kirkens Inventarium, dog kun fra 15. Aarh’s Slutn. To mærkelige Ligstene ere bevarede i Kirken, indmurede i Væggen. Paa den ene, omtr. fra Slutn. af 13. Aarh., læses paa Latin: „Her ligger Ditmar Veksellerer med sin Søn Præsten Ditmar, hvis Sjæle hvile i Fred“. Den anden Sten, indmuret i vestre Ende af Sideskibet, er over Rigskansler Evert Grubbe, † 1492. En tredje Sten fandtes ved Nedbrydelsen af det gamle Vaabenhus og er nu indmuret i den nye Bygnings østre Væg. I Kirkens søndre Mur er anbragt et Epitafium af hvidt Marmor med Medaillonportræt af Peder Hersleb Abildgaard, Sognepræst ved Kirken, † 1799. Længere mod V. hænger en Mindetavle over de i Krigen 1848–50 faldne Krigere fra Sognet (se Steen Friis, Vor Frue Kirke i Rosk., Kirkeh. Saml. 3. R., I. Bd., S. 213 fl., J. B. Løffler, Sjællands Stifts-Landsbykirker, S. 1 fl., og Udsigt over Danm. Kirkebygn., S. 35 fl.).

Ved Skalstrup staar et 1889 fredlyst Gravkammer med en stor Overligger.

Vor Frue Sogn var indtil 1752 annekteret til nederste Kapellani ved Roskilde Domkirke, til hvilket ogsaa 1808 annekteredes St. Jørgensbjærg (og det i 1809 nedlagte St. Ibs) Sogn.

Vor Frue Kirkes oprindelige Stil.

Himmelev Sogn samt Roskilde adelige Jomfrukloster omgives af Roskilde By, St. Jørgensbjærg S., Roskilde Fjord, Aagerup og Fløng Sogne samt Roskilde Domkirke Sogns Landdistrikt. Kirken, i den sydlige Del af Sognet, ligger omtr. ¼ Mil N. for Roskilde. De for det meste lavtliggende Jorder ere gennemgaaende lermuldede med Undtagelse af Strandkanten, hvor de ere sandede. Fra Sognet udgaar i Fjorden Halvøerne Væddelevsland og Risø; flere smaa Holme i Fjorden høre ogsaa til Sognet.

Fladeindholdet var 16/7 88: 2709 Tdr. Ld., hvoraf 1284 besaaede (deraf med Hvede 55, Rug 228, Byg 468, Havre 257, Ærter og Vikker 47, Blandsæd til Modenh, 58, til Grøntf. 93, Kartofler 27, andre Rodfr. 49), medens der henlaa til Afgræsn; 623, Høslæt, Brak, Eng m. m. 702, Haver 24, Skov 7, Moser og Kær 23, Flyvesand 6, Stenmarker 3, Byggegr. 27, Hegn og Veje 10 Tdr. Kreaturhold 1893: 214 Heste, 832 Stkr. Hornkv. (deraf 579 Køer), 359 Faar, 387 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 307⁷/₈ Td. Der var 24 Selvejergaarde med 173⁷/₈, 14 Arvefæstegd. med 88³/₈, 5 Fæstegd. med 38½, 80 Huse med 7 Tdr. Hrtk. og 8 jordløse Huse. 3 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 45 Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 639 (1801: 453, 1840: 570, 1860: 616, 1880: 684), boede i 122 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 27 levede af immat. Virksomh., 363 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 47 af Fiskeri, 60 af Industri, 17 af Handel, 72 af andre Erhv., 40 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Himmelev med Kirke, Præstegd. og Skole; Væddelev med Skole, Andelsmejeri og Teglværk. — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Ydinggd. (21¼ Td. Hrtk., 170 Tdr. Ld., alt Ager og Eng) og 1 Gaard i Væddelev (13¼ Td. Hrtk., 108 Tdr. Ld., hvoraf omtr. 6 Strandeng, Resten Ager).

Endvidere i Sognet: Roskilde adelige Jomfrukloster (indtil 5/9 1871 et eget Sogn), oprettet ved Fund. af 19/3 1699 (konfirm. 18/4 s. A.) af Margrethe Ulfeld Knudsdatter, Enke efter Generaladmiral Niels Juel til Taasinge, og Birthe Skeel, Enke efter Generallieutenant Niels Rosenkrantz til Stovgaard og Alsted, hvilke skænkede Stiftelsen Sortebrødregaard i Roskilde med 231 Tdr. Hrtk. Jordegods. Hertil føjede Chr. V og Fredr. IV flere Gaver (den første 1699 Kirketienden af Lister Len i Norge, afløst 1813 med en Kapital af 13,000 Rd., den anden 1711 Svogerslev Sogns Kirketiende). Klosteret, der er Danmarks ældste Jomfrukloster, er udvidet senere ved Resol. af 5/1 1798, Reskript af 11/5 1853, Resol. af 27/11 1875 og Reskript af 29/6 1885 og 11/5 1893. Klosteret ejer Jordegods paa omtr. 217 Tdr. Hrtk., hvoraf Hovedgaarden med Huslodder 23½ Td. Hrtk., 150 Tdr. Ld.), en Gaard i Væddelev 8¼ Fæstegods 10, Arvefæstegods 173⁵/₈ Td. Hrtk. Desuden ejer Klosteret Svogerslev Kirke med Tiendehrtk. 28½ Td. Dets Kapitalformue er 1,038,940 Kr. med en Byggefond af 25,000 Kr. Klosteret bestaar af en 2 Stokværk høj Hovedbygning med 2 Sidefløje, flere Sidebygninger, Have, Park („Klostermarken“) m. m. samt en Avlsgaard. I Klosteret, der bestyres af en Forvalter under Patroner, en af den Skeelske og en af den Juelske Familie, kunne indskrives Frøkener af dansk Adel og Døtre af Mænd i de tre første Rangklasser. Oprindelig var Klosteret bestemt for 1 Priorinde og 18 Jomfruer, der havde Bopæl, fri Kost og 40 Rd. om Aaret (Priorinden det dobbelte); men senere er baade Hævningen og Konventualindernes Antal steget. Nu hæve Konventualinderne af 1. Klasse 460 Kr. aarlig og have Bopæl og Underhold i Klosteret, for saa vidt de bo der; 2. Klasse hæver aarlig 320, 3. Klasse 220, 4. Klasse 120 og 5. Klasse 80 Kr. For Tiden bor der paa Klosteret 6 Konventualinder og Priorinden. Ved Indskrivningen betales for een 600, for to 1000, for tre 1200 og for fire 1600 Kr., uden at de behøve at være Søstre.

Himmelev S., der danner en egen Sognekommune, hører under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskr. og Kjøbenhavns Amts 5. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr’. 52 Lægd. Kirken er Stifts-Landsbykirke (se under Roskilde Domkirke S. 221).

Himmelev Kirke, 110 F., 34,₆ M., over Fjorden paa det højeste Punkt af et stærkt skraanende Bakkedrag, bestaar af Skib med flad Altervæg i Øst, Taarn i Vest og Vaabenhus i Syd. Den oprindelige Del, Skib og Kor, er opført i 12. Aarh’s 1. Halvdel af Kamp og Kridtstenskvadre i Ydermuren, medens det indre udelukkende er af Kridtsten; Kirken har haft fladt Bjælkeloft og smaa rundbuede Vinduer. Allerede i 13. Aarh's 1. Halvdel tilføjedes Taarnet (ved vore Landsbykirker en Sjældenhed fra en saa tidlig Periode), bygget i Rundbuestil af Kridtstenskvadre og med en aflang firkantet Grundplan; imod V. har det et lille smukt Vindue med en Søjle i Midten og en rundbuet Dør. I Beg. af 15. Aarhundrede blev Kirken overhvælvet, og ved Aar 1500 blev det oprindelige Kor nedbrudt og Skibet forlænget mod Ø., ligesom ogsaa Taarnet og Kirkens Tag forhøjedes. Kirken er undergaaet en gennemgaaende Restauration 1867–79. Den anselige, rigt udskaarne og farvesmykkede Altertavle fra omtr. 1600 har et Maleri fra 1876 af Th. Wegener: Christus. Prædikestolen er et rigt, dygtigt udført Snitværksarbejde fra Renæssancetiden; den sekskantede Døbefont er udskaaren i Egetræ. Paa en af Stolestaderne staar Aaret 1590 (se J. B. Løffler, Sjællands Stifts-Landsbykirker, S. 20).

Omtr. paa den Plads, hvor Dominikanerklosteret i Roskilde havde staaet (se S. 201), rejstes senere en Hovedgaard, Sortebrødregaard, som ved 1660 synes at have tilhørt Kansleren Peder Reedtz og hans Svoger Jakob Arenfeldt i Fællesskab. Den sidste maatte efter sin Hustru Helvig Reedtz’ Død 1681 udlægge Gaarden til sine Kreditorer. Peder Reedtz efterlod Sortebrødregd. til sin Datter Mette, g. m. Christian Lindenov, som 1679 afhændede Gaarden til Holger Thott til Marsvinsholm. Af dennes Kreditorer overtog Assessor i Kommercekollegiet Chr. Simonsen 1683 Gaarden for 5067 Rd.; men ogsaa han maatte gaa fra den 1695 (dengang omtr, 18 Tdr. Hrtk.), og den udlagdes da til Vinhandler E. Weinmann af Kjøbenhavn for 8045 Rd., der s. A. fik Sædegaardsfrihed for den (24½ Tdr. Hrtk.). Han solgte den 1698 for 9200 Rd. til de to ovennævnte Fruer, som oprettede Roskilde Jomfrukloster.

Roskilde adelige Jomfrukloster.

Roskilde Jomfruklosters nuv. Hovedbygning er opført af den ovennævnte Peder Reedtz henved Aar 1670. Den er bygget uden Benyttelse af de gamle Klostermure, efter hvad der er sagt Side 201; men de store forhakkede Sten, som ere anvendte, kunne nok tyde paa, at Bygningen er opført af ældre Materiale. I Hovedfløjen findes den nu restaurerede Riddersal med Paneler, Gyldenlæders Tapeter, Malerier i Loftet og flere Portrætbilleder; over Kaminen (restaureret af M. Nyrop) staa de i Hofmans „Danske Adelsmænd“ (I. S. 49) citerede Vers Tvende danske Heltes Enker Margret Ulfeld, Birte Skeel, Danske Møers Nød betænker, Tager deri hjælpsom Del.

Roskild Jomfru Kloster stiftes, Sorte Brødre var det før. Nu med hvide Søstre skiftes Og indrettes som sig bør. . I en af Sidefløjene er senere indrettet et Kapel, hvori der prædikes hver Søndag, og som indeholder flere Malerier og et i Elfenben og Buksbom af Kansler Johan Friis til Borreby udskaaret Krucifiks, efter hvad der staar paa Bagsiden, skænket 1711 af Margrethe Krabbe, Enke efter Gehejmeraad Erik Rosenkrantz (se V. Skeel, Optegnelser over Rosk. adelige Jomfrukloster, Kbh. 1867).

Ved Himmelev ligger den 1889 fredlyste „Mastehøj“, der omgiver 2 Gangbygninger med sammenbyggede Kamre og en lille stensat Kiste. — Paa Væddelev Mark staar et (1889) fredlyst Gravkammer.

Himmelev Kirke henlagdes 1686 til Rektorembedet i Roskilde. — Det tidligere Roskilde Jomfrukloster Sogn var Anneks til Himmelev fra omtr. 1737.

St. Jørgensbjærg Sogn, Anneks til Frue S., omgives af Svogerslev og Herslev Sogne, Roskilde Fjord, Himmelev S. og Roskilde By. Kirken ligger i den østl. Udkant af Sognet, lige uden for Roskilde. De for største Delen lermuldede Jorder ere temmelig bakkede. Paa den nordvestlige Side af Sognet ligger Store og Lille Kattinge Sø, henholdsvis 155 og 13 Td. Ld., og Skoven Boserup Skov, som hører under Bistrup Gods.

Fladeindholdet var 16/7 88: 2237 Tdr Ld., hvoraf 959 besaaede (deraf med Hvede 82, Rug 122, Byg 343, Havre 208, Blandsæd til Modenh. 48, til Grøntf. 69, Kartofler 25, andre Rodfr. 59), medens der henlaa til Afgræsn. 191, Høslæt, Brak, Eng m. m. 560, Have 79, Skov 327, Moser og Kær 69, Byggegr. 38, Hegn og Veje 14 Tdr. Kreaturhold 1893: 185 Heste, 628 Stkr. Hornkv. (deraf 415 Køer), 101 Faar, 528 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1/1 85: 220½ Td. Der var 34 Selvejergaarde med 176½, 1 Arvefæstegd. med 1½, 180 Huse med 24⁷/₈ Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 42¹/₈ Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 3135 (1801: 599, 1840: 1491, 1860: 1875, 1880: 2689), boede i 264 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 169 levede af immat. Virksomh., 352 af Jordbrug, 27 af Gartneri, 30 af Fiskeri, 736 af Industri, 117 af Handel, 16 af Skibsfart, 629 af andre Erhv., 59 af deres Midler, 35 vare under Fattigv. og 965 levede i Sindssygeanstalten. Landbrug er vel Hovederhvervet; men det maa dog erindres, at den talrige Husmandsklasse har sit Erhverv i Roskilde og ved dennes Havn, der ligger paa Sognets Grund; i øvrigt skyldes de særlige Befolkningsforhold St. Hans’ Hospital; Fiskeriet har nogen Betydning.

I Sognet Byerne: St. Jørgensbjærg (ogsaa kaldet „St. Jørgen“ eller „Bjærget“) med Kirke, 2 Skoler, Fattiggaard for Sognet (opr. 1890), Asyl (opr. 1883), Dampbageri og Mølle; Margrethehaabshuse; Sønderlundhuse (Skyttemark, Studemark, Kongemark, Klostermark og Hedegaardene ere særskilte Navne paa Dele af Sognets Marker med de derpaa opførte Udflyttergaarde og Huse).

I Sognet St. Hans Hospital for sindssyge paa Bistrupgaard, Danmarks største Sindssygeanstalt og Kjøbenhavns ældste Hospital, en hel lille By for sig. Af Bygningerne nævnes Kurhuset med Kapel (opf. 1854–59), Mandsplejestiftelsen, Kvindeplejestiftelsen (opførte 1869–71), Centralkøkkenbygningen, 2 Pavillonbygninger samt Epidemi- og Badebygning (opførte 1894), Gasværk, Dampvaskeri, Bageri, Materialgaard, Funktionærboliger m. m. Hospitalet selv med Bygninger, Haver osv. indtager omtr. 70 Tdr. Ld. Hele Godset er af Hrtk. 58¾ Td., 665 Tdr. Ld.; deraf ere de to (bortforpagtede) Avlsgaarde Bistrup Parcelgaard, 34 Tdr. Hrtk,, noget over 400 Tdr. Ld., og Hørgaarden omtr. 30 Tdr. Ld.; desuden hører til Godset omtr. 20 Husmandshuse og den saakaldte Skolelod; den øvrige Del af Hospitalet og Godset tilhører Kjøbenhavns Kommune og bestyres af Magistratens 2. Afdeling. Godsets Overskud var i 1896 75,876 Kr.; Udgifterne til Hospitalet, der nu er indrettet til omtr. 1100 Patienter (13/12 1895: 1006, hvoraf 432 Mænd og 574 Kvinder), vare s. Aar 221,987 Kr. Hospitalets Kapitalformue er 866,923 Kr. Ved Hospitalet er ansat en Overlæge, 2 Afdelingslæger, 1 Reservelæge, en Inspektør, en Bogholder, en Forvalter og en Præst; der er over 250 Funktionærer og andre Personer, der ere knyttede til Hospitalet.

Desuden mærkes Cellulosefabrikken Kattingeværk (med Udsigtstaarn), der beskæftiger 1 Bestyrer, 45 Mænd og 3 Kvinder og aarlig producerer omtr. 3,300,000 Pd.; Haraldsborg Mølle (om Haraldsborg Voldsted se S. 199), og Ladegaards Mølle.

St. Jørgensbjærg S., der danner en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr., ligesom under samme Udskrivningskr.’ Lægd som Hovedsognet, Roskilde Frue Sogn. Kirken er Stifts-Landsbykirke (se under Roskilde Domkirke, S. 221).

St. Jørgensbjærg Kirke, (tidligere St. Clemens, se nedenfor), smukt beliggende paa en Bakke uden for Roskilde ved Fjorden, stammer i sine ældste Dele, Skib og firkantet Kor, fra 12. Aarh.s 1. Halvdel og er opført af store tilhugne Fraadsten. De oprindelige Vinduer ere rundbuede, meget smaa og sidde højt; Fodstykket er en simpel skraa Kant; paa de ydre Hjørner ses svære Halvsøjler, noget enestaaende i vore Kirker, hvilket leder Tanken hen paa Træbygningskunstens Hjørnesøjler i de norske Stavkirker. Buen, der forener Skibet med Koret, er spids, men maa antages at være bleven udvidet og forandret i senere Tid. Kirken har fra først af været dækket med fladt Bjælkeloft, men vistnok ved Midten af 13. Aarh. har den faaet Hvælvinger af Mursten, og et Par Aarhundreder senere er der tilføjet et Taarn mod Vest og et Vaabenhus mod Syd. Kirken blev 1868 omhyggelig restaureret og dekoreret i gammel Stil (der fandtes ved denne Lejlighed nogle Kalkmalerier); 1880 restaureredes det Ydre. Den i en smuk Ramme med Søjler indfattede Altertavle er malet 1862 af A. Dorph: Christus i Gethsemane. Den dygtigt, i Egetræ udskaarne Prædikestol er fra Chr. IV’s Tid (restaur. 1869). I Skibet hænger et stort gammelt Krucifiks, der tidligere har haft sin Plads over Korbuen. I Kirken en Gravsten over Fru Hildeborg, † 1535, Datter af Peder Bille til Svanholm. En Klokke fra 1435 bærer Navnet Jacob (se J. B. Løffler, Sjællands Stifts-Landsbykirker, S. 18).

St. Jørgensbjærg eller, som det i ældre Tider kaldtes, „Spitalsbjærg“ eller „Speidelberg“ har Navn efter den St. Jørgensgaard for spedalske, som opførtes derpaa 1253, og som knyttedes til den henved 100 Aar ældre St. Clemens Kirke, hvorfor den længe førte Navn efter denne. Aar 1320 skødede saaledes „communitas hospitalis leprosorum apud beatum Clementem“ til St. Klare Kloster i Roskilde en Møllegrund, og i et Brev af 1348 kaldes Hospitalet ved samme Navn. Senere fik imidlertid Kirken Navn efter St. Jørgensgaard. Hospitalets Historie er saa godt som ukendt. Det styredes af en Forstander med en Hospitalsværge ved Siden (1310 nævnes saaledes Sacerus provisor tune hospitalis tutor, og dominus Olauus Byornsson decanus Roskildensis), og det betænktes flere Gange med Gaver, saaledes 1261, 1263, 1299, 1307, 1490, 1501 og 1505. Franciscus Hispanier, senere Chr. III’s Herold, fik 1530 Løfte paa St. Jørgens Gaard og Kirke efter sin Hustrus Død; men hun overlevede ham i mange Aar. 1570 henlagdes Hospitalet til Duebrødrekloster (se S. 192). Kort efter ere Bygningerne sikkert nedrevne; de findes i alt Fald ikke afsatte i Resens Atlas.

I Middelalderen var Bistrup (ɔ: Biskopstorp) en Roskilde Bisper tilhørende Gaard, ved hvilken der laa en By med Kirke af samme NavnI Middelalderen har Bistrup været et eget Sogn (i et Brev 1421 nævnes „Siørstrup i Bidstrup Sogn“); Kirken var i Ry for Hellighed (1402, fortaltes der, flod der Blod af et Krucifiks) og besøgtes endnu en Tid efter Reformationen af mange Pilgrimme, „galne og syge Mennesker“. Ligeledes omtales en „Christi Blods Kilde“ (ɔ. Kilden ved Christi Blods Kirke) ved Byen. Vel mest paa Grund af dette „Afguderi“ blev der ved kgl. Ordre af 1574 givet Befaling til, at Bistrup (og St. Ibs) Kirke skulde nedrives til Istandsættelsen af „Kirken paa Spedalsbjærget“. Om Befalingen straks er bleven udfort, vides ikke (St. Ibs blev i alt Fald ikke nedbrudt, se S. 200); men rimeligvis er Bistrup dengang ophævet som eget Sogn og lagt til St Jorgensbjærg. . Paa Grund af Stedets heldige Beliggenhed (et Mosedrag ved Bistrup har i gammel Tid været en Vig, der gik ind fra Fjorden og i Forbindelse med Kattinge Sø og Kornerup Aa skal have dannet Indsejlingen til det gamle Lejre) skal Biskop Absalon have anlagt en med Volde og Grave befæstet Borg her. Langt ind i 19. Aarh. fandtes der endnu Spor af disse; men ved Opførelsen af nye Bygninger paa St. Hans’ Hospital 1869–71 bleve Gravene tilkastede. Gaarden var et yndet Opholdssted for Roskildebisperne; Biskop Lage Urne døde her 1529. I Grevens Fejde blev Gaarden tillige med Haraldsborg Slot afbrændt 1534 af Grev Christoffers Tropper. Efter Reformationen inddroges Gaarden og Godset under Kronen og omdannedes med mere Gods til Roskilde Len. Men Stedet laa øde, indtil Fredr. II 1583 lod opføre en Bindingsværksbygning paa den gamle Grundvold. Denne Bygning blev dog allerede nedbrudt 1595, da Chr. IV brugte Materialet til Udbedringen af Roskildegaard, og derefter laa Tomten hen, indtil Fredr. III 24/6 1661 „gav og forærede“ Staden Kjøbenhavn Bistrup Gods som Betaling for nogle Penge, han skyldte Byen. Bistrup Hovedgaard havde dengang et Tilliggende af omtr. 1100 Tdr. Ld., og Godset indbefatttede 296 Bøndergaarde i Amterne Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø; Gaarden blev i den næste Tid for det meste bortforpagtet af Magistraten, som dog havde sine Herskabsværelser paa Gaarden. For at skaffe Midler til en Regulering og Udvidelse af Kjøbenhavns Gader efter Ildebranden 1795 blev der nedsat en Kommission til at realisere Godset, og efter at de længst bortliggende Dele vare fraskilte, blev Hovedgaarden solgt ved Auktion 1801 for 35,350 Rd. og en aarlig Canon af 1048 Rd. til Kaptejnlieutenant Brockdorff, der atter 1803 afhændede den til Dr. James Ferrall for 45,500 Rd.; denne solgte den 1806 for 95,000 Rd. til Niels Hofman (Bang) til Hofmansgave, som indførte forbedret Agerbrugsmetode paa Godset, ligesom han ogsaa plantede flere sjældne Træer, hvoraf der endnu findes nogle. Der kom ogsaa en ny Hovedbygning, opført paa det gamle Voldsted, „Absalonsbakken“. Af denne Ejer var det, at Kjøbenhavns Fattigvæsen med kgl. Approbation af 19/5 1808 købte Bistrup Gaard og Gods tilbage til Kjøbenhavns Kommune for 99,800 Rd., da der blev Tale om at bygge et nyt Hospital for sindssyge i Stedet for det gamle „St. Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse“, der fra 1769 havde været indrettet i en ny Bygning mellem Vester- og Nørreport, hvor „Krigshospitals-Ladegaarden“ havde staaetAllerede i Beg. af 17. Aarh. havde Staden Kjøbenhavn et Sindssygehospital eller et „Pesthus“ „med Fængsel til afsindige Mennesker“. Det omtales første Gang i et Gavebrev af 1607, udstedt af Vendele v. Delden, hed dengang „Lille Helliggesthus“ og laa ved Helligaandskirken. Senere blev det flyttet uden for Byen, idet Kjøbenhavns Slots Ladegaard blev nedlagt 1651, og dens Bygninger indrettedes til et „St. Hans Hospital for Afsindige, Pestsyge samt Folk, der lide af andre smitsomme Sygdomme“; men da det ødelagdes under Svenskekrigen 1658, blev der opført et nyt (taget i Brug 1665) paa Vesterfælled ved Kallebodstrand (hvor Belvedere laa for nogle Aar siden). Et Aarh. efter fandt dette „Pesthus“, der var i en yderst slet Forfatning, en Velgører i Silke-Klædekræmmer Claudi Rosset, en fransk Katolik, der af Vrede over, at hans Datter havde giftet sig mod hans Vilje, efterhaanden skænkede hele sin Formue, ialt 43,396 Rd., til Hospitalet og fik det 1766 omdøbt til „St. Hans Hospital og Cl. Rossets Stiftelse“ (Fundats af 1/8 1766, kgl. konf. 16/12 s. A.), og ved denne Gave saa Kbh’s Fattigvæsen sig i Stand til at købe den ovennævnte Bygning 1769. .

St. Hans Hospital, der dog først kunde tages i Brug 1816 efter Byggeforetagendernes Tilendebringelse, var fra Beg. baade Sindssygehospital og Lemmestiftelse. Men denne Ordning kunde selvfølgelig ikke være tilfredsstillende i Længden, og desuden var der stærke Klager over de syges Behandling, hvilke Klager dog forstummede, da den dygtige Overlæge A. Gøricke 1831 kom i Spidsen for Anstalten. Men en Omordning af Forholdene var nødvendig, og efter mange Aars Forhandlinger enedes Kjøbenhavns Borgerrepræsentation 1851 om, at Anstalten for Fremtiden kun skulde være Sindssygehospital og udsondres fra Fattigvæsenet. Det tidligere Kurhus („Slottet“ paa Absalonsbakken) og Lemmeafdelingen omdannedes til Brug for omtr. 300 uhelbredelige sindssyge, Plejestiftelsen og et nyt Kurhus efter Plan af Bindesbøll indrettedes til omtr. 120 Patienter; det toges i Brug 1860. Senere have nye Udvidelser gentagne Gange vist sig nødvendige, saaledes 1869–71, da Plejestiftelsen deltes i en Mands- og en Kvindeafdeling, og den seneste Udvidelse 1894 (se S. 310) kostede alene omtr. 469,500 Kr. (C. A. Gad, St. Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse, Kbh. 1866. — N. Dalhof, Bistrup, Kbh. 1881).

Den øvrige Del af Bistrup Gods, der blev fraskilt fra Hovedgaarden, da denne blev solgt 1801, tilhører endnu Staden Kjøbenhavn, men bestyres særskilt. Det St. Hans Hospital. bestod tidligere af et betydeligt Fæstegods (de fleste Fæstere havde dog Rettigheder, der nærmede sig Arvefæsternes) paa 2297 Tdr. Hrtk., 21,287 Tdr. Ld.; men if. Salgsplan af 7/10 1861 er nu den største Del afhændet til Fæsterne, og nu staa kun usolgte 18 Gaarde og 3 Huse af i alt omtr. 146 Tdr. Hrtk. Foruden det tilbageværende Fæstegods høre til Bistrup Gods store Skovstrækninger i St. Jørgensbjærg Sogn, nemlig Boserup Skov, og i Hvalsø og Særløse Sogne (Voldborg Herred) samt i Sorø Amt (Jydstrup S., Ringsted H.). Den ved Salget af Fæstegodset fremkomne „Bistrup Gods' Realisationsfond“ beløber sig til over 2½ Mill. Kr.; Overskudet af Godset og Skovene var 1894 75,876 Kr.

I Boserup Skov, der er bekendt for sin smukke Skovbund i Foraarstiden, har Kjøbenhavns Magistrat ladet opføre en Pavillon, der udlejes til Beværtning, og hvorfra der er en smuk Udsigt over Fjorden.

Herslev Sogn omgives af Kornerup, Svogerslev og St. Jørgensbjærg Sogne, Roskilde Fjord og Annekset Gjevninge i Voldborg Herred. Kirken, mod N. i Sognet, ligger omtr. 1 Mil N. V. for Roskilde. De for det meste lermuldede Jorder ere bakkede og paa den i Roskilde Fjord udløbende, stærkt udtungede Halvø Bognæs (endende mod N. i Nørrehoved, mod S. Ø. i Askehoved, højeste Punkt Dronninghøj, 55½ F., 19 M.) stærkt skovbevokset; det er Store- og Vesterskov, der hører til Bognæsgaard. Østgrænsen dannes af Store og Lille Kattinge Sø (se S. 310) samt Kornerup Aa, Vestgrænsen mod Voldborg Herred af Lejre Aa. Til Sognet høre flere større og mindre Holme i Fjorden.

Fladeindholdet var 16/7 88: 2974 Tdr. Ld., hvoraf 954 besaaede (deraf med Rug 221, Byg 363, Havre 227, Ærter 14, Blandsæd til Modenh. 67, til Grøntf. 40, Kartofler 16), medens der henlaa til Afgræsn. 414, Høslæt, Brak, Eng m. m. 573, Have 19, Skov 863, Moser og Kær 44, Byggegr. 52, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 28 Tdr. Kreaturhold 1893: 180 Heste, 651 Stkr. Hornkv. (deraf 431 Køer), 367 Faar og 456 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 255¼ Tdr. Der var 15 Selvejergaarde med 88¼, 3 Arvefæstegd. med 14¾, 17 Fæstegd. med 122¹/₈, 57 Huse med 9¾ Tdr. Hrtk. og 33 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 586 (1801: 462, 1840: 558, 1860: 616, 1880: 636), boede i 117 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 9 levede af immat. Virksomh., 364 af Jordbrug, 2 af Fiskeri, 87 af Industri, 5 af Handel, 63 af andre Erhv., 33 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Herslev med Kirke, Præstegd. og Skole; Kattinge med Mølle; Trellerup. — Desuden Hovedgaarden Bognæs, som hører under Fideikommisset Lindholm og er forbunden med Stamhuset Selsø (se S. 172), 4¼ Td. Hrtk. Ager og Eng, 17¾ Td. Skovsk. (her beregnet efter Ager og Engs Hrtk.), 875 Tdr. Ld., hvoraf 125 Ager, 107 Eng og 643 Skov.

Herslev S., der danner een Sognekommune med Annekset Gjevninge, hører under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 7. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 53 Lægd. Kirken tilhører Lindholm Fideikommis.

Herslev Kirke bestod oprindelig af Skib og Kor med flad Altervæg i Øst, hvortil senere er føjet et Taarn og et Vaabenhus samt mod N. en Udbygning, som optager hele Skibets Længde. Den ældste Del, fra 12. Aarh.’s Slutn., er opført af Fraadsten og har haft fladt Bjælkeloft og smaa runde Vinduer. Korbuen er halvrund, og indvendig i Korets østre Mur findes en flad halvrund Alterniche. Senere i Middelalderen er der indbygget smukke Krydshvælvinger, 2 i Skibet og 1 i Koret. Hvælvingens Hovedbuer i Skibet bæres af udhuggede Mandehoveder. Nu har Kirken store rundbuede Vinduer. Paa Vaabenhusets Dør staar 1657.

I Herslev har ligget en Hovedgaard, der 1415 tilhørte Væbneren Anders Andersen Skjold, hvis Enke Gyde Ingvarsdatter 1428 gav den til St. Agnete Kloster i Roskilde for Sjælemesser. Peder Jensen (Jærnskæg), som 1436 skrev sig „i Hersløff“, har maaske kun haft Gaarden i Forlening af Klosteret.

Tæt ved Store Kattinge Søs nordvestlige Bred og ved Roskilde Fjord ligger en Bakke, der betegner Voldstedet for det gamle Nebbe Slot. I Sorø Kirke ligger begraven dominus Andreas Thagesun de Nebby, domina Ingefrit uxor Andreæ. En Slægtning af disse var aabenbart den Fru Ingefred Tagesdatter, som 1324 skrev sig til Nebbe og da var Enke efter Hr. Peder Nielsen (Galen) af Taasinge. Nebbe solgtes 1355 af Brødrene Peder og Jacob Jacobsen til Peder Lauridsen Panter, hvis Sønner Peder og Laurids Pedersen 1364 pantsatte Nebbe til Hr. Johannes Æuær, som straks afhændede sin Panteret til Kongen, hvorimod Anders Pedersen 1380 solgte sin Ejendomsret til Bispen i Roskilde. Af kongelige Lensmænd paa Slottet nævnes Hr. Fikke Moltke 1369–70 og Hr. Joh. Tyborg eller Tyrebag 1371, Efter 1400 nævnes Slottet ikke mere.

Herslev Sogn og en Del af Kornerup Sogn skal tidligere have dannet en Ø, der adskiltes fra det øvrige Land ved to Fjordvige, nu Lejre og Kornerup Aa.

Kornerup Sogn, Herredets mindste Sogn, omgives af Herslev S., Annekset Svogerslev og Glim Sogn samt Voldborg Herred (Allerslev og Gjevninge S.), hvorfra det adskilles ved Lejre Aa. De middelgode, mest lermuldede Jorder ere bakkede. I Sognet Svogerslev, Bue og Kornerup Søer (omtr. 67, 14 og 16 Tdr. Ld.), gennem hvilke Kornerup Aa løber.

Fladeindholdet var 16/7 88: 932 Tdr. Ld., hvoraf 419 besaaede (deraf med Hvede 11, Rug 85, Byg 145, Havre 104, Ærter og Vikker 7, Blandsæd til Modenh. 38, til Grøntf. 14, Kartofler 8, andre Rodfr. 7), medens der henlaa til Afgræsn. 122, Høslæt, Brak, Eng m. m. 306, Have 8, Skov 2, Moser og Kær 58, Byggegr. 9, Hegn og Veje 8 Tdr. Kreaturhold 1893: 75 Heste, 298 Stkr. Hornkv. (deraf 175 Køer), 97 Faar, 249 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 83³/₈ Td. Der var 2 Selvejergaarde med 20¾, 1 Arvefæstegd. med 4¾, 9 Fæstegd. med 57¼, 19 Huse med ½ Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 16¼ Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 226 (1801: 175, 1840: 258, 1860: 246, 1880: 241), boede i 37 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 16 levede af immat. Virksomh., 144 af Jordbrug, 7 af Fiskeri, 41 af Industri, 5 af andre Erhv., 8 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Roskilde til Holbæk.

I Sognet Byen: Kornerup (gl. Form Kornæthorp), ved Landevejen mellem Roskilde og Holbæk, med Kirke, Præstegd., Skole (fælles for Kornerup og Svogerslev, beliggende paa den sidstes Grund), Mølle og Dampbageri (Lillemølle); Kornerup By har efter en stor Brand 1865 faaet en Del teglhængte Huse. — Nær ved Byen ligger Kornerupgaard, der hører til Grevskabet Ledreborg, 16 Tdr. Hrtk., 142 Tdr. Ld., hvoraf 30 Eng, Resten Ager; om Skov se under Ledreborg; i Søerne en Del Fiskeri og Rørskær.

Kornerup S., der danner een Sognekommune med Annekset Svogerslev, hører under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 7. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 55. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Ledreborg.

Kornerup Kirke, forhen kaldet St. Andreas Kirke, er en af de mindste i Landet og bestaar af Skib og firkantet Kor, Vaabenhus paa Sydsiden og Sakristi paa Korets Nordside. Kirken har intet Taarn, men et lille Træspir, hvori Klokkerne hænge, over Skibets vestre Ende. Kirkens Mure bestaa indtil en Højde af omtr. 3 Al. af Kamp, derover af røde Munkesten; men den uregelmæssige Anvendelse af disse Materialer tyder paa, at Kirken fra først af helt har været af Kamp, men senere er undergaaet en delvis Ombygning. Skibet har fladt Loft, Koret er hvælvet, Vinduerne ere spidsbuede; 1862 lod Besidderen af Ledreborg Kirken restaurere. Altertavlen er et mærkeligt gammelt Skab med Fløje, hvori ses i Midten St. Andreas med sit skraa Kors og paa Fløjene de 12 Apostle. I Alterbordet fandtes 1867 en Malmlysestage med Indskriften: „Thenne staga gaf Jens Nielsen af Kornerop millæ til altare Sti Andreæ“. Skriften synes at vise hen til Beg. af 16. Aarh. Udskaaren Prædikestol fra Fr. II’s Tid med Lensmanden paa Lindholm, Adam Normans Navn og Vaaben; Døbefont med kunstigt Smedearbejde og Indskriften: „Heinrich Müller. Sophie Hansdatter. 1665.“ Sidestykker af gl. Kirkestole fra 1585.

Kornerupgaard var tidligere en Herregaard. 1369 levede Johannes Læghæ Petri filius, og 1383 nævnes Ingeborg, relicta Johannis Læghæ de Cornæthorp; Laurentius Jensen, som 1398 skrev sig „de Kornerop“, var formodentlig hendes Søn. Derefter nævnes 1452 en Saxo Petri in Kornerop; men da tilhørte Gaarden vistnok allerede Vor Frue Kloster i Roskilde, der atter 1477 overlod den til sin Forstander Erik Jensen Godov, hvis Søn Hans Eriksen afstod den af hans Broders Hustru beboede Kornerupgaard til Klosteret. Man har ogsaa Chr. II’s Stadfæstelse paa et venligt Forlig af 1522 mellem Niels Lycke og Hans Eriksen om Kornerupgaard med tilliggende Gods. Ved Reformationen kom Gaarden til Kronen, der benyttede den som Pantelen (Johan Friis havde det 1566-70) og endnu besad den langt ind i 17. Aarh.; senere ejedes den af Etatsraad og Rentemester Henrich Müller, fra hvem den ved Datteren Anna Catharine gik over til dennes Mand Dr. jur. Caspar Bartholin. Enken solgte Gaarden 1690 til Borgmester og Højesteretsassessor Chr. Andersen, hvis Arvinger afhændede den 1697 til Kaptajn Jens Leegaard. Hans Enke, Sophie Werdelmann, solgte den 1720 til Etatsraad Lars Benzon, fra hvis Familie den 1746 blev solgt (for 50 Rd. pr. Td. Hrtk., ialt 373 Tdr.) til Joh. Ludv. v. Holstein til Lejregaard og saaledes forenedes med Grevskabet Ledreborg. Fra den Tid blev hele Kornerup Sogn og en Del af Svogerslev Fæstegods under Ledreborg.

Kornerup Aa skal i Oldtiden have været en Fjord, der strakte sig langt ind i Landet og forenede sig med en anden Fjord, hvoraf Lejre Aa nu er en Rest, saaledes at det nordlige af Sognet dannede en Ø tillige med Herslev Sogn.

I Kornerup Sogn er der flere (1889) fredlyste Mindesmærker, nemlig en Høj, der indeslutter en Gangbygning med et lille Sidekammer, en Bautasten, „Dronning Margrethes Sten“ kaldet, de to „Ravnehøje“ og „Hyllehøj“.

(Litt. H. F. Rørdam, Fra Kornerup og Svogerslev, Kirkeh. Saml., 3. R., V. Bd., S. 393 fl. og 529 fl., og VI. Bd., S. 805 fl.).

Svogerslev Sogn, Anneks til Kornerup S., omgives af dette og St. Jørgensbjærg S., Roskilde Domkirke Sogns Landdistrikt og Glim S. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. ½ Mil V. for Roskilde. De for det meste jævne Jorder ere gennemgaaende lermuldede, dog mod S. noget sandmuldede. Mod Nordvest ligger paa Grænsen af Kornerup Sogn Svogerslev Sø (se S. 315).

Fladeindholdet var 16/7 88: 1252 Tdr. Ld., hvoraf 630 besaaede (deraf med Hvede 17, Rug 127, Byg 239, Havre 164, Ærter og Vikker 18, Blandsæd til Modenh. 12, til Grøntf. 31, Kartofler 8, andre Rodfr. 14), medens der henlaa til Afgræsn. 211, Høslæt, Brak, Eng m. m. 370, Have 13, Byggegr. 14, Hegn og Veje 13 Tdr. Kreaturhold 1893: 131 Heste, 491 Stkr. Hornkv. (deraf 306 Køer), 186 Faar, 381 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 150¹/₈ Td. Der var 4 Selvejergaarde med 25, 7 Arvefæstegd. med 55½), 8 Fæstegd. med 62½, 51 Huse med 7 Tdr. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 429 (1801: 301, 1840: 411, 1860: 432, 1880: 433), boede i 86 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 7 levede af immat. Virksomh., 192 af Jordbrug, 85 af Industri, 21 af Handel, 94 af andre Erhverv, 12 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv. Landevejen mellem Roskilde og Holbæk gaar gennem Sognet.

I Sognet Byen: Svogerslev (gl. Form Suauersleff), ved Landevejen mellem Roskilde og Holbæk, med Kirke og Skole (fælles med Kornerup, se S. 315) og Kro. Ved Svogerslev Sø ligger Svogerslev Mølle.

Svogerslev S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administrativ Henseende til de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt til 1. Udskrivningskr.’ 56. Lægd. Kirken tilhører Roskilde Jomfrukloster.

Svogerslev Kirke er lille og bestaar af Skib med firkantet Kor, hvortil er føjet et Taarn i Vest og et Vaabenhus mod Syd. Skibet, som er den oprindelige Kirke, er bygget af Kridtsten med Gavle af Kamp. Den har fra først af været meget lav, men blev forhøjet, da Hvælvingerne indsattes. Koret er ombygget med Munkesten, Korbuen er oprindelig og halvrund. Ved en Reparation af Kirken 1890 fandtes nogle Kalkmalerier i en Hvælvingskappe over den søndre Indgangsdør. Udskaaren Prædikestol med Evangelisterne og Indskriten: „Anno (15)98 da var M. Frantz Nielssøn Sognepræst“; Granitdøbefont; Sidestykker af gl. Kirkestole, med Aaret 1581. Paa den gamle Klokke fra 1503 i Taarnet staar: „Hjelp Jhesus Maria Anne og Susanne. Sanctus Andreas ora pro nobis“. Maaske har saaledes Andreas været Kirkens Værnehelgen. I Kirken findes en Ligsten over Godschalk Dedzel, Kannik i Lund og Roskilde, † 1554.

Strange Jensen de Suauersløf nævnes 1328. Bille af Hallelev undte 1420 sine Frænder Ærkebispen i Lund Peder Lykke og hans Broder Niels Bille, Ærkedegn i Roskilde, sin Gaard i Swagersløff med Mølle, hvilket Gods han havde købt af Biskop Peder Jensen Lodehat.

Svogerslev By afbrændte 1402 ved Lynnedslag.

(Litt. se under Kornerup).

Glim Sogn, Anneks til Rorup Sogn i Ramsø Herred, omgives af Kornerup og Svogerslev S., Roskilde Domkirke Sogns Landdistrikt, Frue Sogn samt Ramsø (Gadstrup, Syv og Rorup S.) og Voldborg (Allerslev S.) Herreder. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. ¾ Mil S. V. for Roskilde. De gennemgaaende gode, ler- og sandmuldede Jorder ere for det meste jævne, men højtliggende, dog med Affald til et Vandløb, der omgiver Sognet mod Vest og Syd, og som optages af Lejre Aa. Langs Vandløbet findes Engstrækninger.

Fladeindholdet var 16/7 88: 2445 Tdr. Ld., hvoraf 1139 besaaede (deraf med Hvede 43, Rug 238, Byg 386, Havre 291, Ærter og Vikker 38, Blandsæd til Modenh. 34, til Grøntf. 67, Kartofler 10, andre Rodfrugter 29), medens der henlaa til Afgræsn. 485, Høslæt, Brak, Eng m. m. 676, Have 21, Moser og Kær 39, Byggegr. 20, Veje, Vandareal m. m. 65 Tdr. Kreaturhold 1893: 209 Heste, 741 Stkr. Hornkv. (deraf 477 Køer), 272 Faar, 559 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 260 Tdr. Der var 18 Selvejergaarde med 134⁵/₈, 5 Arvefæstegd. med 28, 15 Fæstegd. med 90, 41 Huse med 7½ Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 13¼ Td.). Befolkningen, 1/2 90: 531 (1801: 363, 1840: 439, 1860: 494, 1880: 516), boede i 87 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 31 levede af immat. Virksomh., 359 af Jordbrug, 69 af Industri, 20 af Handel, 20 af andre Erhv., 21 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv. Baade Landevejen mellem Roskilde og Ringsted og den vestsjællandske Jærnbane gaa gennem Sognet.

I Sognet Byerne: Glim med Kirke og Skole; Helvigmagle, bygget i een Linie, med Gaardene lige langt fra hverandre, langs med Vejen fra Roskilde til Ledreborg: Gjøderup med Skole. — 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. i Gjøderup (13½ Td. Hrtk., 112 Tdr. Ld.). Desuden mærkes Langvad Mølle og Assers Mølle med Bageri.

Glim S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet Rorup, hører ligesom dette under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 7. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 45. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Ledreborg. Glim Kirke, beliggende paa det højeste Punkt i Sognet, bestaar af Skib, Kor, Taarn og Vaabenhus. Skibet er opført af Kamp, Kridtsten og Mursten, Taarnet af Mursten; Kirken har smukke Hvælvinger. Taarn, Kor og Vaabenhus ere vistnok yngre end Skibet. Altertavlen er et i Egetræ rigt udskaaret Arbejde med et Maleri i Midten; gammel Granitdøbefont. I Kirken er et Pulpitur med de 12 Apostle.

Hvedstrup Sogn omgives af Annekset Fløng, Aagerup og Kirkerup Sogne samt Smørum Herred (Smørum og Sengeløse Sogne), hvorfra det adskilles ved Hove Aa og et Tilløb til denne. Kirken, mod S. V. i Sognet, ligger henved 1½ Mil N. Ø. for Roskilde. De lavtliggende, lermuldede Jorder have flere Engstrækninger, navnlig ved Hove Aa og dens Tilløb.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 1955 Tdr. Ld., hvoraf 1041 Tdr. besaaede (deraf med Hvede 15, Rug 227, Byg 351, Havre 246, Ærter og Vikker 30, Blandsæd til Modenh. 17, til Grøntf. 108, Kartofler 16, andre Rodfrugter 30), medens der henlaa til Afgræsn. 250, Høslæt, Brak, Eng m. m. 550, Have 20, Skov 1, Moser og Kær 54, Byggegr. 11, Veje, Vandareal m. m. 28 Tdr. Kreaturhold 1893: 165 Heste, 599 Stk. Hornkv. (deraf 416 Køer), 278 Faar, 365 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1885: 202½ Tdr. Der var 21 Selvejergaarde med 94, 12 Arvefæstegd. med 62, 4 Fæstegd. med 37, 77 Huse med 8½ Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 537 (1801: 384, 1840: 540, 1860: 545, 1880: 559), boede i 116 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 12 levede af immat. Virksomhed, 320 af Jordbrug, 109 af Industri, 13 af Handel, 38 af andre Erhv., 28 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hvedstrup med Kirke og Præstegd.; Herringløse med Skole og Fællesmejeri.

Hvedstrup S., der danner een Sognekommune med Annekset Fløng, hører under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 5. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr’. 50. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Edelgave.

Hvedstrup Kirke bestaar af Skib med Taarn og er bygget af Kamp og Mursten; den har et Vaabenhus mod Syd og en Udbygning mod Nord, der har tjent til Gravkapel for Ejeren af Edelgave, Etatsraad Fr. Tutein, † 1853, og Hustru. Altertavlen er et Billedskærerarbejde, fra den Tid Peder Basse var Høvedsmand paa Roskildegaard. Prædikestolen har Reliefs af Opstandelsen, Gravlæggelsen, Himmelfarten og Dommedagen. Præstestol fra 1655 med indlagt Arbejde. Smuk Klokke med et lille Relief af Maria med Barnet, støbt af Fastenove 1521.

Paa Præstegaardens Mark ligge 2 fredlyste Langdysser, hvoraf den ene med to Kamre.

Endnu 1610 vare Hvedstrup og Fløng Sogne ikke sammenlagte; 1625 henlægges Fløng Sogn med Præsterente efter Knud Sørensens Død til Lector theol. i Roskilde, som skal give Præsten i Hvedstrup noget for at bestyre Fløng.

Fløng Sogn, Anneks til Hvedstrup, omgives af dette, Aagerup og Himmelev Sogne, Roskilde Domkirke Sogns Landdistrikt samt Smørum Herred (Høje-Taastrup og Sengeløse S.). Kirken, i Sognets sydøstlige Hjørne, ligger henved 1 Mil Ø. N. Ø. for Roskilde. Jorderne ere lavtliggende og lermuldede med flere Engstrækninger.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2058 Tdr. Ld., hvoraf 1115 besaaede (deraf med Hvede 27, Rug 215, Byg 389, Havre 249, Ærter og Vikker 27, Blandsæd til Modenh. 28, til Grøntf. 136, Kartofler 5, andre Rodfrugter 36), medens der henlaa til Afgræsning 297, Høslæt, Brak, Eng m. m. 564, Have 22, Moser og Kær 32, Byggegr. 19, Hegn og Veje 9 Tdr. Kreaturhold 1893: 188 Heste, 638 Stk. Hornkv. (deraf 437 Køer), 220 Faar, 382 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1885: 237¹/₈ Td. Der var 19 Selvejergaarde med 135¼, 9 Arvefæstegd. med 66½, 2 Fæstegd. med 25, 63 Huse med 10¼ Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. 4 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 55 Tdr.). Befolkningen, 1/2 1890: 469 (1801: 359, 1840: 475, 1860: 525, 1880: 511), boede i 104 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 11 levede af immat. Virksomhed, 267 af Jordbrug, 98 af Industri, 3 af Handel, 54 af andre Erhv., 23 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Fløng (gl. Form Flyngæ) med Kirke og Skole; Marbjærg med Fællesmejeri; Soderup. — 4 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. i Marbjærg (den ene 14¹/₈ Tdr. Hrtk., 113 Tdr. Ld., hvoraf 6 Mose og Eng, Resten Ager, den anden 14¹/₈ Tdr. Hrtk., 103 Tdr. Ld., hvoraf 4 Mose og Eng, Resten Ager, den tredje 13¼ Tdr. Hrtk., 124 Tdr. Ld., hvoraf 4 Eng, Resten Ager, den fjerde 13½ Tdr. Hrtk., 124 Tdr. Ld., hvoraf 2 Mose og Eng, Resten Ager).

Fløng S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 1. Udskrivningskr.’ 51. Lægd. Kirken ejes af Hvedstrup-Fløng Præsteembede, der er beneficeret med Tienden.

Fløng Kirke er opført af Kridtsten og Mursten. Taarnet er, om end ikke oprindeligt, saa dog meget gammelt, bygget af Kridtstenskvadre med en smuk Hvælving, hvis Ribber ere afrundede og bæres af 4 smaa Hjørnesøjler med Kapitæler. Udskaaren Altertavle og Prædikestol fra Chr. IV’s Tid; Granitdøbefont. Ved Kirken er et Begravelseskapel for Mag. Albert Kjeldsen Schytte, Sognepræst for Hvedstrup og Fløng fra 1704 til sin Død 1744. I Taarnet to gamle Klokker, den mindste fra 1445, den anden støbt 1516 af Fastenove.

Aagerup Sogn omgives af Annekset Kirkerup, Hvedstrup, Fløng og Himmelev Sogne samt Roskilde Fjord. Kirken, mod Ø. i Sognet, ligger omtr. 1 Mil N. Ø. for Roskilde. De noget højtliggende og bakkede Jorder ere lermuldede med enkelte sandede Strækninger og ubetydelig Eng. Fra Kysten gaar den høje Banke Bolunds Odde (om Vinteren en Ø) ud i Fjorden.

Fladeindholdet var 16/7 88: 2252 Tdr. Ld., hvoraf 1199 besaaede (deraf med Hvede 28, Rug 218, Byg 435, Havre 257, Ærter og Vikker 38, Blandsæd til Modenh. 42, til Grøntf. 125, Kartofler 20, andre Rodfr. 35), medens der henlaa til Afgræsn. 321, Høslæt, Brak, Eng m. m. 629, Haver 19, Moser og Kær 43, Byggegr. 20, Hegn og Veje 20 Tdr. Kreaturhold 1893: 200 Heste, 686 Stkr. Hornkv. (deraf 421 Køer), 264 Faar, 412 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 255 Tdr. Der var 25 Selvejergaarde med 160⁵/₈, 6 Arvefæstegd. med 49¼ og 3 Fæstegd. med 36¹/₈ 47 Huse med 8¼ Td. Hrtk., samt 6 jordløse Huse. 5 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 68¼ Td.). Befolkningen, 1/2 90: 457 (1801: 314, 1840: 391, 1860: 456, 1880: 454), boede i 85 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 15 levede af immat. Virksomh., 270 af Jordbrug, 127 af Industri, 11 af Handel, 16 af andre Erhv., 15 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Aagerup med Kirke, Præstegd., Skole, Hvidtølsbryggeri, Mølle, Bageri og Mejeri; Store og Lille Valby med Andelsmejeri (Brokilde); Slæggerup. — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: 3 Gaarde i Lille Valby (den ene, Lille Valbygd., 14½ Td. Hrtk., 145 Tdr. Ld., hvoraf 10 Eng, Resten Ager; de to andre paa omtr. 13 Tdr. Hrtk. hver), og 1 Gaard i Slæggerup (14 Tdr. Hrtk., 120 Tdr. Ld., hvoraf omtr. 4 Eng, Resten Ager; 2 Huse).

Aagerup S., der danner een Sognekommune med Annekset Kirkerup, hører under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 5. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 48. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Edelgave.

Aagerup Kirke bestaar af et Langhus med Skib og Kor ud i eet og er bygget af Kamp og Munkesten; Taarnet er bygget af Kamp og Munkesten og har takkede Gavle. Korbuen er spids og Rummet er dækket med 4 spidsbuede Hvælvinger. Den i Egetræ udskaarne Altertavle er fra Chr. IV’s Tid og er skænket af Gabriel Kruse og Agnete Thott 1629. Den ligeledes i Egetræ udskaarne Prædikestol har Reliefs af Gravlæggelsen, Opstandelsen, Himmelfarten og Dommedagen. Gammel Granitdøbefont. I det til Kirken stødende Vaabenhus er der opstillet 2 Ligstene, hvoraf den ene over Johannes Faxe, Sognepræst til Aagerup og Kirkerup, † 1626. Paa Skibets nordre Væg en Marmormindetavle over Sognepræst Fr. Monrad, † 1758; den er opsat af hans Enke, Anne Cathrine Petri.

Ved Aagerup Mølle staar en fredet Sten, „Slavestenen“, fra en nu jævnet Høj, „Slavehøjen“.

Kirkerup Sogn, Anneks til Aagerup, omgives af dette, Hvedstrup S., Smørum Herred (Smørum S.) og Gundsømagle Sogn samt Roskilde Fjord. Kirken, mod Nord i Sognet ved den langagtige Gundsømagle eller Østrup Sø (tidligere 188 Tdr. Ld., nu er den vestlige Del udtørret), ligger omtr. 1¼ Mil N. Ø. for Roskilde. De bakkede Jorder ere for det meste gode, til Dels lermuldede; en Del lavere Jorder ere dog moseagtige. Mod Nord er der nogen Eng ved Gundsømagle Sø.

Fladeindholdet var 16/8 88: 2856 Tdr. Ld., hvoraf 1419 besaaede (deraf med Hvede 46, Rug 272, Byg 486, Havre 329, Ærter og Vikker 28, Blandsæd til Modenh. 49, til Grøntf. 101, Kartofler 33, andre Rodfr. 65), medens der henlaa til Afgræsn. 345, Høslæt, Brak, Eng m. m. 810, Have 24, Skov 2, Moser og Kær 37, Byggegr. 22, Veje, Vandareal m. m. 196 Tdr. Kreaturhold 1893: 240 Heste, 931 Stkr. Hornkv. (deraf 578 Køer), 279 Faar, 584 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 284¹/₈ Td. Der var 26 Selvejergaarde med 191¼, 14 Arvefæstegd. med 79, 80 Huse med 14 Tdr. Hrtk., og 8 jordløse Huse. 3 Gaarde paa. over 12 Tdr. Hrtk. (med 71⁷/₈ Td.). Befolkningen, 1/2 90: 618 (1801: 430, 1840: 574, 1860: 638, 1880: 608), boede i 120 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 18 levede af immat. Virksomh., 396 af Jordbrug, 82 af Industri, 16 af Handel 61 af andre Erhv., 24 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kirkerup med Kirke (det tidligere Hospital, opr. 1754 ved Kirstine Jensdatters Legat, benyttes siden 1802 som almindeligt Fattighus); Gundsølille med Mølle, Bageri og Forsamlingshus; Taagerup med Skole; Gjerdrup; Østrup med Skole.

Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Østrupgd. (36¾ Td. Hrtk., omtr. 461 Tdr. Ld., hvoraf 3 Skov, 86 Sø [Gundsømagle Sø], Resten Ager og Eng; til Gaarden høre 23 Fæste- og Lejehuse og 1 Arvefæstehus; 2 Tdr. Ld. ligger i Smørum Sogn), Søgaard (18½ Td. Hrtk., 167 Tdr. Ld. — foruden omtr. 50 Tdr. Ld. af Gundsømagle Sø —, hvoraf 4 Have og Gaardsplads, 43 Eng, Resten Ager; 6 Huse; Søparten afgiver betydeligt Rørskær; af Rørene maskinvæves der Gibsrør, som sælges til Kjøbenhavn) og en Gaard i Gundsølille, Gundsølillegd. (16 Tdr. Hrtk., omtr 147 Tdr. Ld., hvoraf 1½ Tdr. Gaardspl. og Have, Resten Ager.). Af andre Gaarde mærkes. Vejlegaard.

Kirkerup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 1. Udskrivningskr.’ 49. Lægd. Kirken tilhører 4 Gaardejere i Sognet.

Kirkerup Kirke, vist den ældste paa Egnen, hvad ogsaa Navnet tyder paa (fra. omkr. 1100), er oprindelig opført i Rundbuestil af Kamp, blandet med enkelte Kridt- og Fraadsten, og bestod af et Skib og et firkantet Kor, til hvilket en Korrunding synes at have sluttet sig; paa Korets østre Væg ses endnu Spor deraf. Kirken har tidligt faaet en Forlængelse mod Vest, hvor Murene i de to Hvælvingsfag ere tykkere end det oprindelige Skibs Mure. I Slutn. af Middelalderen er der indbygget Hvælvinger i Spidsbuestil, 4 i Skibet og 1 i Koret. Fra samme Tid stammer det af Munkesten opførte Taarn med takkede Gavle. Senere er tilbygget et Vaabenhus paa Nordsiders og et paa Sydsiden. Korets og Skibets østre Væg har, endnu medens Kirken havde Bjælkeloft, været udsmykket med Malerier, malede paa vaad glat Puds. Under Loftet har der været en à la grecque Bort med Fugle, og paa den halvrunde Korbues Underflade 3 Medailloner med Brystbilleder af Helgener og Helgeninder; uden om den midterste læses: S. P E ... (maaske har St. Peder været Kirkens Værnehelgen; se ogsaa Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 82). Kirken blev restaureret 1868. Altertavlen er et Maleri (fra 1870) af Carl Thomsen: Den barmhjertige Samaritan, i en efter Tegn. af Arkitekt Gjellerup udfort Egetræsramme. Prædikestolen er et middelmaadigt Snitværksarbejde fra Chr. IV’s Tid; Døbefonten fra samme Tid er af Træ, prydet med et smukt sekskantet Messingbækken fra 1624. Taarnets to Klokker ere støbte 1631 og 1637 af Felix Fuchs. En Ligsten over Bjærgværksforvalter Michel Karmark († 1685), hvilken tidligere laa i Kirken, tjener nu som Trappetrin ved Indgangsdøren.

„Lystgaarden“ Østrupgaard har bl. a. været ejet af Falle Pedersen, † 1702, og hans Søn, Enevold Fallesen, † 1761, der var Borgmester i Kjøbenhavn og adledes 1758. Senere ejedes den af Anders Dinesen til Gyldenholm og Trudsholm, som 1776 solgte den til Byfoged, senere Kancelliraad Fr. Gram for 13,300 Rd., hvis Enke bragte Gaarden til sin anden Mand, Kancellisekretær Langbech.

Hetlogus Nicholai Opplendensis filius de Guthænsyølille pantsatte 1308 sin Gaard i Gundsølille til Hr. Jakob Mortensen, Kannik i Roskilde.

I Sognet er der flere fredlyste interessante Mindesmærker, deribl. ved Gundsølille en rund Høj, „Lindebjærget“, med to sammenbyggede Gangbygninger, hvilken udgravedes 1876 (fredlyst 1881); Gangbygningerne ere 17 og 15 F. lange, begge Kamrene ere brolagte, det ene er 12 F. langt og over 8 F. bredt, det andet 13 F. og 7 F.; ligeledes findes i Sognet en Langdysse (fredlyst 1887) med 3 Gravkamre.

Jyllinge Sogn omgives af Annekset Gundsømagle, Roskilde Fjord og Frederiksborg Amt (Ølstykke Herred), fra hvilket det adskilles ved Værebro Aa. Kirken, i den vestlige Del af Sognet, ligger omtr. 2 Mil N. for Roskilde. Jorderne ere lavtliggende, ler- og sandmuldede med Engstrækninger langs Værebro Aa. Til Sognet høre 17 større og mindre Holme i Roskilde Fjord, af hvilke Lilleø er den største.

Fladeindholdet 16/7 88: 1517 Tdr. Ld., hvoraf 785 besaaede (deraf med Hvede 2, Rug 179, Byg 288, Havre 159, Ærter og Vikker 15, Blandsæd til Modenh. 18, til Grøntf. 43, Kartofler 43, andre Rodfr. 38), medens der henlaa til Afgræsn. 206, Høslæt, Brak, Eng m. m. 442, Have 28, Skov 1, Moser og Kær 2, Byggegr. 15, Veje, Vandarealm. m. 38 Tdr. Kreaturhold 1893: 135 Heste, 510 Stkr. Hornkv. (deraf 302 Køer), 239 Faar og 447 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 153³/₄ Td. Der var 6 Selvejergaarde med 34⁵/₈, 18 Arvefæstegd. med 106³/₈, 81 Huse med 12⁵/₈ Td. Hrtk., og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 509 (1801: 423, 1840: 488, 1860: 527, 1880: 520), boede i 110 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 13 levede af immat. Virksomh., 230 af Jordbrug, 111 af Fiskeri, 75 af Industri, 35 af Handel, 20 af andre Erhv., 25 af deres Midler. Foruden Landbruget har Fiskeriet i Roskilde Fjord, især af Aal og Sild, ikke ringe Betydning.

I Sognet Byen Jyllinge (gml. Form: Julaghe, Julighe, Julækæ, Jøllighe), ved Roskilde Fjord, med Kirke, Præstegd., Skole og Bageri. Ved Aaen Nedre Værebro Mølle.

Jyllinge S., der danner een Sognekommune med Annekset Gundsømagle, hører under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 5. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 46. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.

Jyllinge Kirke er en lille gammel Bygning fra 12. Aarh., opført af Kamp og Fraadsten og af den sædvanlige Grundform: Skib, firkantet Kor og Korrunding, med Spor af oprindelige Vinduer og Døre. I den senere Middelalder er Kirken bleven forsynet med Hvælvinger og et uanseligt Taarn. I den i Egetræ udskaarne Alterramme er der nu i Stedet for de gamle Malerier stillet en Christusfigur i en blaamalet Træniche; under Alterbordet findes det oprindelige Alter af Fraadsten, indeholdende et Helgengravkammer med et Relikviegemme; den ligeledes i Egetræ udskaarne Prædikestol med Billeder af den hellige Historie bærer Aarstallet 1668; Granitdøbefont. Den ældste af Klokkerne er støbt 1588 af Bartolo Koler. I Skibets Gulv Ligsten over Sognepræst Enoch Jacobsen, † 1640.

I Jyllinge har Æbelholt Kloster ejet en Gaard (se C. Neergaard, i Kirkeh. Saml. 4. R., II Bd., 350 fl.).

Fra den fredlyste „Spraglehøj“, højeste Punkt i Sognet, er der vid Udsigt. — Mod S. i Sognet ligger den store „Oddesten“, 4 Al. over Jorden, 8 Al. lang. — Ved Jyllinge findes en Del righoldige Kilder, hvoraf „Korsekilden“ har været anset for en hellig Kilde.

Litt.: H. F. Rørdam, Bidr. til Jyllinge og Gundsømagle Præstekalds ældste Hist., i Kirkeh. Saml. 4. R., I Bd., S. 784 fl.).

Gundsømagle Sogn, Anneks (siden 1572) til Jyllinge, omgives af dette, Roskilde Fjord, Kirkerup Sogn, hvor Grænsen for en Del dannes af Gundsømagle Sø (se S. 320), Smørum Herred (Smørum S.) og Frederiksborg Amt (Ølstykke Herred), fra hvilket det adskilles ved Værebro Aa, som ved Sognets Østgrænse løber gennem Hove- eller Løje Sø (se S. 157). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 1½ Mil N. N. Ø. for Roskilde. De lavtliggende Jorder ere ler- og sandmuldede med Eng og Mose ved Søerne og Aaløbene, der næsten overalt omgive Sognet.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2716 Tdr. Ld., hvoraf 1208 besaaede (deraf med Hvede 50, Rug 246, Byg 328, Havre 272, Ærter og Vikker 17, Blandsæd til Modenh. 77, til Grøntf. 99, Kartofler 66, andre Rodfr. 51), medens der henlaa til Afgræsn. 139, Høslæt, Brak, Eng m. m. 846, Have 15, Skov 3, Moser og Kær 144, Flvvesand 3, Byggegr. 11, Veje, Vandareal m. m. 346 Tdr. Kreaturhold 1893: 239 Heste, 870 Stkr. Hornkv. (deraf 510 Køer), 252 Faar, 576 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 233¹/₈ Td. Der var 28 Selvejergaarde med 176¹/₈, 5 Arvefæstegd., med 33½, 2 Fæstegd. med 7 og 97 Huse med 12 Tdr. Hrtk. 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 38¼ Td.). Befolkningen 1/2 1890: 647 (1801: 440, 1840: 650, 1860: 649, 1880: 721), boede i 149 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 25 levede af immat. Virksomh., 364 af Jordbrug, 1 af Fiskeri, 91 af Industri, 12 af Handel, 124 af andre Erhverv, 20 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv. Betydelig Tørvetilvirkning.

I Sognet Byen Gundsømagle (gml. Form Guthensø; Guthen er maaske et almindeligt Navn for rindende Vand) med Kirke, Skole og Andelsmejeri (Vigen). — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Avlsgaardene Hejnstrupgaard (25 Tdr. Hrtk., omtr. 230 Tdr. Ld., hvoraf 30 Eng og Mose, Resten Ager; en Del af Ejendommens Jorder ligger i Kirkerup Sogn) og Gundsøgaard (17 Tdr. Hrtk., omtr. 202 Tdr. Ld. — foruden 14½ Td. Ld. Søenge af Gundsømagle Sø og 3 Tdr. Ld. Rørskær i Løje Sø — hvoraf 22 Eng og Tørvemose, 3½ Have og Skov, Resten Ager; 1 Arvefæstehus, 3 Lejehuse og 1 Fæstehus).

Gundsømagle S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 1. Udskrivningskr.’ 47. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.

Gundsømagle Kirke er oprindelig (Skib og Kor, 12. Aarh.) opført af Fraadsten i Rundbuestil, og den smukke Korbue er endnu bevaret; men Korrundingen er nedreven. Senere ere spidsbuede Hvælvinger indbyggede, ligesom der er tilføjet et Taarn mod Vest. Fra nederste Rum i dette Taarn fører en smuk, rigt profileret spidsbuet Portal ind til Kirken. Altertavlen er et nyt Maleri (Kopi: Kvinderne ved Korset). Prædikestol saavel som Alterramme ere udskaarne Arbejder fra Fred. II’s Tid; Granitdøbefont. Paa Præstestolen staar 1657.

Hejnstrupgaard ejedes i 18. Aarh. af Prof., Hofapoteker Joh. Gotfried Becker, der 1782 solgte den med Jyllinge og Gundsømagle Kirker for 12,500 Rd. til Math. Brønstorph, der atter 1788 afhændede den for 15,000 Rd. til Skibskaptejn Svend Jensen; denne solgte den 1795 for 20,500 Rd. til Forpagter Henning Henningsen. Jyllinge og Gundsømagle Kirker bortsolgtes for et Par Aar siden. — Gundsøgaard har tilhørt Tyge Brahe.

Morten Ebbesen udi Gwdhensiømagle, som nævnes 1495, førte adeligt Vaaben. Hans Datter Lucie var gift med Christiern Pors til Jonstrup.

Sognet har været meget rigt paa Dysser fra Stenalderen; fredlyste ere bl. a. en tokamret Langdvsse, „Thoradysse“ (1889) og den smukke Langdysse „Hødys“ (1890).

Paa en Sten ved Vejen lige overfor Kirken staar: „1572. G. A. D. E. Jens Pax“. — Ved Landevejen ved Sognets Nordgrænse ligger en Sten, der kaldes „Dronning Margrethes Sten“.

(Litt: se under Jyllinge Sogn).

*

---