Tune Herred.

Sogne:

Greve, S. 344. — Kildebrønde, S. 345. — Reerslev, S. 346. — Vindinge, S. 347. — Snoldelev, S. 348. — Tune, S. 349. — Karlslunde, S. 350. — Karlstrup, S. 351. — Havdrup, S. 352. — Solrød, S. 353. — Jersie, S. 353. — Skjensved, S. 354.

Herredet, der er det mindste i Kjøbenhavns Amt, omgives af Kjøge Bugt, Smørum Herred, fra hvilket det adskilles ved Lille Vejle Aa, Sømme og Ramsø Herreder, mod hvilket sidste Jersie eller Skjensved Aa danner Grænsen. Dets største Udstrækning fra N. til S. er noget over 2 Mil, og dets største Bredde fra V. til Ø. er omtrent lige saa stor. Paa Skov er det ganske overordentlig fattigt, ligeledes paa Søer. De fortrinlige, lerede og lermuldede Jorder ere ganske jævne mod Øst, idet de udgøre en Del af den frugtbare Slette „Heden“; de nærmest ved Stranden liggende Strækninger, kaldede „Jernen“, ere lave og sandede. Ind imod Landet mod Vest og især mod Nordvest, hvor Stærkinge Maglehøj ligger (se S. 183), hæve de sig dog ret betydeligt, om end jævnt. Det er sammen med Smørum H. det frugtbareste Herred i Kjøbenhavns Amt, idet der i Gennemsnit kun gaar omtr. 8¾ Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Ved Matrikuleringen var Herredets Fladeindhold ansat til 25,088 Tdr. Ld. (2,₅₁ □ Mil, 139,₂ □ Km.). Ager og Engs Hartkorn samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1885: 2853 Tdr. Folketallet var 1/2 1890: 6899 (1801: 3743, 1840: 5421, 1860: 6057, 1880: 7011). I gejstlig Henseende danner Tune Herred eet Provsti med Ramsø Herred; tillige høre Glim S. i Sømme Herred og Lellinge S. i Bjeverskov Herred, Præstø Amt, Annekser henholdsvis til Rorup og Højelse Sogne i Ramsø Herred, til dette Provsti. I verdslig Henseende hører det til Tune Herreds Jurisdiktion.

Om Tune Herred, i Valdemar II’s Jordebog kaldet Tunæ- og Tunahæreth, se S. 188.

Litt.: Indberetninger til Nationalmuseet om antikvariske Undersøgelser i Tune Herred, af J. Kornerup, 1876.

*

Greve Sogn omgives af Annekset Kildebrønde, Reerslev, Tune og Karlslunde Sogne samt Kjøge Bugt. Kirken, i den vestlige Del af Sognet, ligger omtr. 3¾ Mil S. V. for Kjøbenhavn, lidt over 2 Mil N. N. V. for Kjøge og omtr. 1½ Mil Ø. S. Ø. for Roskilde. De lermuldede Jorder ere jævne og lavtliggende, især ved Stranden, hvor der findes Engstrækninger. En Del Fredskov hører til Gjeddesdal.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2842 Tdr. Ld., hvoraf 1378 besaaede (deraf med Hvede 15, Rug 259, Byg 535, Havre 253, Ærter og Vikker 133, Blandsæd til Modenh. 50, til Grøntf. 102, Kartofler 12, andre Rodfr. 17), medens der henlaa til Afgræsn. 386, Høslæt, Brak, Eng m. m. 800, Have 44, Skov 27, Moser og Kær 35, udyrkede Strækn. 60, Byggegr. 30, Veje, Vandareal m. m. 82 Tdr. Kreaturhold 1893: 300 Heste, 988 Stkr. Hornkv. (deraf 654 Køer), 492 Faar, 641 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 317 Tdr. Der var 36 Selvejergaarde med 227, 5 Arvefæstegd. med 45½, 2 Fæstegd. med 14¼, 113 Huse med 30¼ Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. 4 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 78¼ Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 691 (1801: 404, 1840: 598, 1860: 700, 1880: 712), boede i 140 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 23 levede af immat. Virksomh., 442 af Jordbrug, 101 af Industri, 27 af Handel, 19 af Skibsfart, 43 af andre Erhv., 31 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv. Gennem Sognet gaar fra N. til S. Kjøge Landevej. Den paatænkte Vallensbækbane skal maaske fortsættes til Greve (se S. 290).

I Sognet Byerne: Greve med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital („Greve og Kildebrønde Hosp.“, stiftet 1710 efter Testam. af Gehejmeraad Holger Vind til Harrested og Gjeddesdal; det benyttes nu til Dels som Fattighus; Kapital 3113 Kr.) og Andelsmejeri (Korskilde); Mosede med Skole (en Del af Byen hører til Karlslunde S.).

Hovedgaarden Gjeddesdal med 68 Tdr. Hrtk., 641 Tdr. Ld., hvoraf omtr. 41 Skov, Resten Ager og Eng. Til Gaarden hører 13 Tdr. Hrtk. Arvefæstegods, og desuden Greve, Karlslunde og Tune Kirketiender. Det halve af Jordtilliggendet ligger i Reerslev Sogn. — Andre Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Avlsgaarden Ventrupgd. (15½ Tdr. Hrtk., omtr. 100 Tdr.Ld., hvoraf 50 Eng og Sandjord ved Stranden) og 2 Gaarde i Greve (den ene, Grevegd., 14½ Tdr. Hrtk., 100 Tdr. Ld., hvoraf omtr. 25 Eng og Sandjord, Resten Ager, den anden 12¼ Td. Hrtk., 90½ Td. Ld., hvoraf ½ Td. Eng, Resten Ager).

Greve S., der danner een Sognekommune med Annekset Kildebrønde, hører under Tune Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Kjøge Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 6. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 71. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gjeddesdal.

Greve Kirke er bygget af tilhugne Kridtsten og Fraadsten, vistnok i 12. Aarh. Den lille Kirke bestaar af Skib og firkantet Kor med Korrunding, hvilken sidste indvendig er prydet med to i Nicher staaende, 3 Al. lange Søjler med Tærningekapitæler (se J. Kornerup, Aarb. 1870, S. 159). Korbuen er udvidet og forhugget; Hvælvingerne ere indbyggede i den senere Middelalder, og i Vest er tilføjet et Murstenstaarn, hvis nederste Del med de indblandede Kridtsten synes ældre end det øverste. Paa Alteret et Krucifiks (af Fjeldskov), opsat 1875 i Stedet for den gamle Altertavle fra Chr. IV’s Tid. Udskaaren Prædikestol i Barokstil; Granitdøbefont. Paa den ydre søndre Mur et Sandstensepitafium over Justitsraad Michael Wulf Gjøe til Gjeddesdal († 1795). Under Koret en tilmuret Gravhvælving.

Hovedgaarden Gjeddesdal er oprettet 1672 af Gehejmeraad, Vicekansler Holger Vind († 1683) af største Delen af to Bøndergaarde, „Paarupgaarde“, som han 1669 havde købt af Erik Krag til Bramminge. Holger Vind opkaldte Gaarden efter sin Frue, Margrethe Gjedde, efter hvis Død 1706 Gaarden solgtes for 21,800 Rd. C. til Gehejmeraad Niels Benzon († 1708), hvis Søn Lars Benzon til Hagestedgaard m. m. († 1742) solgte den 1714 (Hovedgaardstakst 74 Tdr. Hrtk.) til Broderen, Højesteretsassessor Peder Benzon. Efter dennes Død solgtes den ved Auktion 1738 for 47,070 Rd. (Gaard og Gods tils. 1421½ Td. Hrtk.) til Broderen Konferensraad Lars Benzon, efter at Peder Benzon dog alt 1730 havde udskilt omtr. 54 Tdr. Hrtk. Hovedgaardstakst og deraf oprettet Benzonsdal (se S. 292). Aar 1741 solgtes Gjeddesdal for 71,000 Rd. til Højesteretsassessor, senere Etatsraad og Viceborgmester i Kbh., Herman Lengerken Kløcker, som oprettede Gaarden til et Stamhus. Men Enken Caroline Hoppe solgte den 1774 for 68,000 Rd. til Kammeraad Michael Wulf Gjøe, efter hvis Død den 1798 solgtes for 160,000 Rd. til J. L. Barfred, dog paa den Betingelse, at den nye Ejer skulde overlade Bøndergaardene til Fæsterne for 170 Rd. D. C. for hver Td. Hrtk. inden Aar 1800. Paa denne Maade blev største Delen af Godset Selvejendom. Efter Barfreds Fallit blev Gaarden 1822 solgt med 59 Tdr. Hrtk. Hovedgaardstakst, 119 Tdr. Hrtk. Bøndergods og 151 Tdr. matr. Tiende-Hrtk. for 92,000 Rd. til H. C. Valentiner, i hvis Familie den senere er forbleven. Nuv. Ejer er Etatsraad H. N. Valentiner. — I Haven findes en 65 F. høj hvid Birk, Stammens Omf. 8 F. 6 T.

Ventrupgaard tilhørte 1569 Kongen, som da forlenede Otte Brockenhuus med den.

Ved Stranden findes et Voldsted, som kaldes Hovgaarden.

Kildebrønde Sogn, Anneks til Greve, omgives af dette Sogn, Kjøge Bugt og Smørum Herred (Ishøj og Thorslunde S.), fra hvilket det adskilles ved Lille Vejle Aa. Kirken, i den nordvestlige Del af Sognet, ligger omtr. 3 M. S. V. for Kjøbenhavn, henved 2½ Mil N. N. Ø. for Kjøge og 1¾ M. Ø. S. Ø. for Roskilde. Jorderne ere jævne, lermuldede og meget frugtbare; paa Nordgrænsen findes side Strækninger langs Lille Vejle Aa, ved Stranden er der lave Enge.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2613 Tdr. Ld., hvoraf 1504 besaaede (deraf med Hvede 25, Rug 276, Byg 514, Havre 295, Ærter og Vikker 66, Blandsæd til Modenh. 113, til Grøntf. 145, Kartofler 16, andre Rodfr. 41, andre Handelspl. 9), medens der henlaa til Afgræsn. 253, Høslæt, Brak, Eng m. m. 745, Have 31, Moser og Kær 9, Flyvesand 4, Byggegr. 14, Veje, Vandareal m. m. 53 Tdr. Kreaturhold 1893: 248 Heste, 870 Stkr. Hornkv. (deraf 577 Køer), 259 Faar, 677 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 312½ Td. Der var 43 Selvejergaarde med 2545 Fæstegd. med 28¾, 120 Huse med 29¼ Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. 3 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 68 Tdr.). Befolkningen, 1/2 1890: 788 (1801: 378, 1840: 650, 1860: 701, 1880: 811), boede 168 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 15 levede af immat. Virksomh., 450 af Jordbrug, 165 af Industri, 68 af Handel, 15 af Skibsfart, 42 af andre Erhverv, 32 af deres Midler, og 1 var under Fattigv. Den vestlige Del af Sognet gennemskæres af Landevejen til Kjøge.

I Sognet Byerne: Kildebrønde (Gildebrønde, gl. Form Gyllæbrunnæ) med Kirke, Skole, Kro, Mølle og Bagerier; Hundige med Skole; Strøbyhuse. — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrk.: De to Kappelgaarde (fordrejet: Kappellevgaarde, den ene 21¾ Td. Hrtk., 178 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 2 Elleskov, Resten Ager, den anden 21¼ Td. Hrtk., 170 Tdr. Ld., hvoraf 14 Eng, 1 Skov, Resten Ager, 2 Lejehuse; til Gaarden hører et Teglværk, der bruger 12 Hestes Dampkraft og tilvirker omtr. 1 Mill. Mursten aarl.) og 1 Gaard i Hundige (13³/₈ Td. Hrtk., 116 Tdr. Ld., hvoraf 8 Eng, 1 Have, Resten Ager).

Kildebrønde S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 1. Udskrivningskr.’ 72. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Benzonsdal.

Kildebrønde Kirke, paa en Høj, er en af de ældste Kirker i Kbh’s Omegn, bygget i 12. Aarh. af Fraadsten og Kridtsten i Rundbuestil, og bestaar af et anseligt Skib og et forholdsvis stort firkantet Kor og har oprindelig haft Bjælkeloft; dens glat pudsede Vægge have været prydede med Kalkmalerier. Koret, der er forbundet med Skibet ved en smal, halvrund Triumfbue, er blevet smukt restaureret 1884–86 under Herholdts Ledelse. Det er indvendig dækket med Bjælkeloft og er udvendig prydet med Lissener, som bære smaa Rundbuer. Murværket staar her ligesom i gamle Dage med sine store Fraadstenskvadre. Skibets Hvælvinger saavel som Taarnet ere senere Tilsætninger. Altertavle og Prædikestol ere i Barokstil; men ved Opgangen til den sidste bemærkes et smukt udsnittet Ornament i gotisk Stil fra omtr. 1500. Granitdøbefont. Paa Skibets nordre Væg hænger en Mindetavle over Holger Vind og Fru Margrethe Gjedde med deres Vaabener og en Meddelelse om, at den sidste har ladet Kirken male 1686. Epitafium over Sognepræsten Mag. Knud Gamborg, † 1749. Af Kirkens to Klokker er den ældste støbt 1515 af Fastenove, den anden af Johannes Meyer 1668.

Kappelgaardene have Navn efter en Bispegaard, „Capellæ“, eller et Kapel, der laa i Sognet.

En Forordning af 1572 paabød, at Greve og Kildebrønde Sogne skulle sammenlægges; men Menigheden protesterede i mange Aar herimod (se Ny Kirkeh. Saml. V., S. 188).

Reerslev Sogn omgives af Annekset Vindinge, Tune og Greve Sogne samt Smørum Herred (Thorslunde og Høje-Taastrup S.) og Sømme Herred (Roskilde Domkirke Sogns Landdistrikt). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 3¼ Mil V. S. V. for Kjøbenhavn og ¾ Mil Ø. S. Ø. for Roskilde. De ler- og sandmuldede Jorder ere overalt jævne; N. V. for Reerslev By er der grusede Strækninger.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2843 Tdr. Ld., hvoraf 1535 besaaede (deraf med Hvede 110, Rug 260, Byg 514, Havre 373, Ærter og Vikker 31, Blandsæd til Modenh. 79, til Grøntf. 98, Kartofler 4, andre Rodfr. 64), medens der henlaa til Afgræsn. 443, Høslæt, Brak, Eng m. m. 723, Have 29, Skov 9, Moser og Kær 21, udyrkede Strækn. 2, Byggegr. 26, Veje, Vandareal m. m. 55 Tdr. Kreaturhold 1893: 201 Heste, 767 Stkr. Hornkv. (deraf 515 Køer), 167 Faar, 505 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 296⁵/₈ Td. Der var 21 Selvejergaarde med 192⁵/₈, 12 Arvefæstegd. med 78¾, 75 Huse med 25¼ Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. 3 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk (med 107³/₈ Tdr.). Befolkningen, 1/2 1890: 585 (1801: 332, 1840: 558, 1860: 584, 1880: 601), boede i 114 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 8 levede af immat. Virksomh., 415 af Jordbrug, 95 af Industri, 11 af Handel, 36 af andre Erhverv, 16 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Reerslev (gml. Form Retherslef) med Kirke, Præstegd. og Skole; Stærkinge (Stærkende). — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Barfredshøj (42¼ Td. Hrtk, 375 Tdr. Ld., alt Ager; et jordløst Hus; Barfredshøj Gods er nu bortsolgt paa omtr. 4 Tdr. Hrtk. nær), 1 Gaard i Reerslev (Reerslevgd., 16 Tdr. Hrtk., 152 Tdr. Ld., alt Ager) og 2 Gaarde i Stærkinge (den ene 12¹/₈ Tdr. Hrtk., omtr. 130 Tdr. Ld., den anden 12 Tdr. Hrtk., 93 Tdr. Ld. i en samlet Lod, hvoraf 2 Eng, Resten Ager).

Reerslev S., der danner een Sognekommune med Annekset Vindinge, hører under Tune Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 6. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 69. Lægd. Kirken er Stifts-Landsbykirke (se under Roskilde Domkirke, S. 221).

Reerslev Kirke bestaar af Skib og firkantet Kor, et i Vest tilføjet Taarn og Sakristi samt Vaabenhus, begge paa Nordsiden. Den oprindelige Del, vist fra 12. Aarh’s 1. Halvdel, er opført af Kamp og Kridtsten og har haft Bjælkeloft; men Kirken er undergaaet mange Forandringer og er i den nyeste Tid udvendig bleven beklædt med røde Mursten og forsynet med brede, rundbuede Vinduer (Restaurationer 1865–69, 1870–72, da Skibet forlængedes med en ny Hvælving mod V. og et nyt Taarn m. m. opførtes, og 1874). Hvælvingerne stamme fra den senere Middelalder, ligeledes en Række Kalkmalerier, som findes paa Skibets to østlige Hvælvinger, forestillende den hellige Historie lige fra Marie Bebudelse til Indtoget i Jerusalem (se Magn. Petersen Kalkmalerier, S. 90). Altertavlen er et Maleri af F. C. Lund (fra 1866): Christus, der opvækker Enkens Søn af Nain (den gamle udskaarne Altertavle var fra 1638); Prædikestol (med Indskrift) og Døbefont ere begge tarvelige. I Korets Gulv en Ligsten over Sognepræst Johan Vestel, † 1630, og Hustru Karen Madsdaatter, med deres udhuggede Brystbilleder (se J. B. Løffler, Sjæll. Stifts-Landsbykirker, S. 23. — J. Kornerup, Aarb. f. n. Oldk., 1870, S. 335).

Barfredshøj er en Parcel af Hovedgaarden Gjeddesdal, oprettet i Beg. af 18. Aarh. af den forrige By Thorslundelilles under Hovedgaarden henlagte Jorder (se S. 291). Den blev 1820 solgt fra Hovedgaarden som en særskilt Ejendom.

Sognet har været temmeligt rigt paa Oldtidsminder; men de mange Stendysser og Gravhøje (som „Præstehøj“ og „Maglehøj“) ere for det meste ødelagte.

Vindinge Sogn, Anneks til Reerslev, omgives af dette og Tune S. samt Sømme Herred (Frue S. og Roskilde Domkirke Sogns Landdistr.). Kirken, i den nordl. Del af Sognet, ligger omtr. ½ Mil S. Ø. for Roskilde og 3½ Mil V. S. V. for Kbh. De temmelig lette Jorder ere jævne, men noget højtliggende.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2138 Tdr. Ld., hvoraf 1151 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 290, Byg 370, Havre 272, Ærter og Vikker 28, Blandsæd til Modenh. 56, til Grøntf. 92, Kartofler. 13, andre Rodfr. 24), medens der henlaa til Afgræsn. 323, Høslæt, Brak, Eng m. m. 591, Have 21, Moser og Kær 8, Byggegr. 16, Veje, Vandareal m. m. 27 Tdr. Kreaturhold 1893: 203 Heste, 737 Stkr. Hornkv. (deraf 479 Køer), 167 Faar, 556 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 236⁷/₈ Td. Der var 8 Selvejergaarde med 47, 41 Arvefæstegd. med 177⁵/₈, 51 Huse med 12¼ Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 28³/₈ Tdr.). Befolkningen, 1/2 1890: 531 (1801: 349, 1840: 437, 1860: 527, 1880: 518), boede i 111 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 5 levede af immat. Virksomh., 367 af Jordbrug, 76 af Industri, 4 af Handel, 58 af andre Erhverv, 13 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.

I Sognet Byen: Vindinge med Kirke, Skole og Fællesmejeri; Saml. af Huse: Vindinge, Lillevang og Herredsfogedhuse. — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Vindingegd. (1672 Td. Hrtk., 154 Tdr. Ld., alt Ager), og 1 Gaard i Vindinge (Mindstrupgd., 13¹/₈ Td. Hrtk., 101¾ Td. Ld., alt Ager).

Vindinge S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende til de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt til 1. Udskrivningskr.’ 70. Lægd. Kirken hører (siden 1869) til Sjællands Stifts-Landsbykirker (se under Roskilde Domkirke, S. 221).

Vindinge Kirke, der var bygget af Kridtsten i den sædvanlige Grundform og med flad Altervæg i Øst, blev paa Grund af Brøstfældighed nedbrudt 1874 og erstattet med en ny smuk Kirke (Grundstenen nedlagt 6/7 1874, indviet 18/7 1875, den har kostet 40,000 Kr.) efter Tegn. af Etatsraad Herholdt. Den er bygget i Rundbuestil af røde Mursten, bestaar af Skib, Kor med Korrunding, Taarn med Spidsgavle og et Vaabenhus paa Sydsiden. Korrundingen er prydet med 4 Halvsøjler, der bære smaa Rundbuer. Kirken har Hvælvinger (Vaabenhuset Bjælkeloft) og er paa disse prydet med Dekorationer, udførte af Maler V. Sørensen. Den gamle udskaarne Altertavle fra 1672 er bleven afløst af et Alterbord med et anseligt zinkstøbt Krucifiks; Prædikestolen er et smukt udfort, restaur. Snitværksarbejde fra Reformationstiden; den bærer Aarstallet 1589 og er skænket af Kirkens Patron og Forfatteren til Bogen om Absalons og Esbern Snares Herkomst, Morten Pedersen, hvis Navn den bærer. Stendøbefont. Den ældste af de to Klokker bærer Roskildebispen Lage Urnes Navn og Aarstallet 1526 (se Steen Friis, Om den nedbrudte Kirke i Vindinge, Kirkeh. Saml. 3. R. I. Bd. S. 237. — J. B. Løffler, Sjæll. Stifts-Landsbykirker, S. 22).

I Sognet har ligget Byen Vedsby, der afbrændtes i Svenskekrigen 1658–60; Stedet, hvor den har ligget, vises endnu.

Præstekaldet i Vindinge var oprindelig annekteret til Sognepræsteembedet i Roskilde.

Snoldelev Sogn omgives af Annekset Tune, Karlslunde, Karlstrup, Solrød og Havdrup Sogne samt Ramsø (Gadstrup S.) og Sømme Herreder (Frue S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 1¼ Mil S. S. Ø. for Roskilde, 1¾ Mil N. N. V. for Kjøge og 4½ Mil V. S. V. for Kbh. De gennemgaaende stærkt lermuldede, dog mod N. noget lettere Jorder ere for det meste jævne og noget højtliggende.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2584 Tdr. Ld., hvoraf 1408 besaaede (deraf med Hvede 10, Rug 265, Byg 533, Havre 270, Ærter og Vikker 99, Blandsæd til Modenh. 60, til Grøntf. 102, Kartofler 13, andre Rodfr. 56), medens der henlaa til Afgræsn. 342, Høslæt, Brak, Eng m. m. 717, Have 32, Moser og Kær 24, Byggegr. 26, Veje, Vandareal m. m. 35 Tdr. Kreaturhold 1893: 264 Heste, 883 Stkr. Hornkv, (deraf 568 Køer), 327 Faar, 694 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 307½ Td. Der var 36 Selvejergaarde med 182¾, 15 Arvefæstegd. med 106, 81 Huse med 18½, Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. 5 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 73 Tdr.) Befolkningen, 1/2 1890: 693 (1801: 427, 1840: 567, 1860: 639, 1880: 679), boede i 131 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 45 levede af immat. Virksomh., 428 af Jordbrug, 108 af Industri, 33 af Handel, 39 af andre Erhverv, 34 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Snoldelev med Kirke, Præstegd., Skole og Andelsmejeri (Allershøj); Snoldelev-Hastrup; Sallev(-Hastrup).

Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Avlsgaarden Nygaard (14½ Td. Hrtk., 120 Tdr. Ld., alt Ager; 5 Lejehuse), 2.Gaarde i Snoldelev (den ene 17½ Td. Hrtk., 156 Tdr. Ld., alt Ager, den anden 12³/₈ Td. Hrtk., 93 Tdr. Ld., alt Ager), og 3 Gaarde i Snoldelev-Hastrup (den ene, Gøjestensgd., 13¼ Td. Hrtk., 96 Tdr. Ld., alt Ager, den anden, Hastrupgd., 13 Tdr. Hrtk., 109 Tdr. Ld., hvoraf 3 Eng, Resten Ager, den tredje, Allehøjgd., 12 Tdr. Hrtk., 105 Tdr. Ld., alt Ager).

Snoldelev S., der danner een Sognekommune med Annekset Tune, hører under Tune Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 6. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 67. Lægd. Kirken ejes af en Privatmand.

Snoldelev Kirke er temmelig lang. Skib og Kor ere ud i eet og dækket med 5 senere indbyggede Hvælvinger, Taarnet er senere tilføjet og opført af Kridtsten og røde Mursten. Skibets vestre Del viser, at den oprindelige Kirke har været bygget af Fraadsten i smuk Rundbuestil med Lissener og Rundbuefriser, som ere bevarede over Vaabenhusloftet. Ovenover Hvælvingerne ses Spor af gamle Kalkmalerier og Glorier i Stuk. Prædikestolen har Reliefs med Christi Himmelfart og er efter Indskriften skænket 1594 af Morten Pedersen (se S. 348), og neden under Indskriften ses hans Vaaben (se H. F. Rørdam, Kirkeh. Saml., 4. R. II. Bd. S. 535). Af Klokkerne er den ældste støbt 1687 af Asverus Koster v. d. Hart og skænket af Vilh. Mule, Justits- og Kancelliraad samt Assessor i Højesteret; den anden fra 1389 blev omstøbt 1839 (se Kirkeh. Saml. II., S. 86). Levninger af en Ligsten fra 1311, der tidligere laa i Kirkegaardsdiget, er siden 1887 indmuret i Vaabenhusets nordvestlige Hjørne. Der har tidligere været et Observatorium i Kirketaarnet.

I Præstegaardens Have findes en gammel Hængelind, hvis nedfaldende Krone er 210 F. i Omkreds.

Sognet har været meget rigt paa Oldtidsminder, baade Dysser og Gravhøje; men de ere nu for det meste beskadigede eller ødelagte. Af Højene nævnes, „Blothøj“ og „Allegaardshøj“ eller „Allehøj“, den største og smukkeste i Herredet, med vid Udsigt over Roskilde og Kjøge Bugt. — Aar 1768 fandtes i Sognet „Snoldelev-Runestenen“, som 1812 førtes til Kbh. og nu er opstillet i Nationalmuseet. Paa Stenen staar: Gunvalds Sten, Søn af Roald, „Taler“ paa (eller i) Salhaugar, ɔ: Salhøj, nu Sallev (se Aarb. f. nord. Oldk., 1874, S. 227). I „Slæbeshøj“, paa hvilken Stenen fandtes, bragtes 1850 for Dagen en Ambolt, en Spærhage og flere Broncesegle. Paa Højen staar en af de største Hvidtjørne i Danmark („Simons Tjørn“), 24 F. høj, over 4 F. i Stammens Omfang. — Ø. for Slæbeshøj fandtes ved „Slottet“ endnu i Slutnin. af 18. Aarh. Levninger af en Mur, dels af Tegl, dels af Fraadsten.

Tune Sogn, Anneks til Snoldelev, omgives af dette, Karlslunde, Greve, Reerslev og Vindinge S., samt Sømme Herred (Frue S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 1 Mil S. Ø. for Roskilde, 2½ Mil N. N. Ø. for Kjøge og 3¼ Mil S. V. for Kbh. De noget højtliggende Jorder ere i det hele lermuldede, dog mod N. sandede.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2547 Td. Ld., hvoraf 1430 besaaede (deraf med Hvede 34, Rug 277, Byg 510, Havre 283, Ærter og Vikker 83, Blandsæd til Modenh. 62, til Grøntf. 103, Kartofler 10, andre Rodfr. 66), medens der henlaa til Afgræsn. 328, Høslæt, Brak, Eng m. m. 709, Have 16, Moser og Kær 11, Byggegr. 26, Veje, Vandareal m. m. 27 Tdr. Kreaturhold 1893: 228 Heste, 903 Stkr. Hornkv. (deraf 587 Køer), 290 Faar, 644 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1885: 278 Tdr. Der var 33 Selvejergaarde med 144⁵/₈, 13 Arvefæstegd. med 101¾, 119 Huse med 31¼ Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 15 Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 838 (1801: 401, 1840: 507, 1860: 597, 1880: 836), boede i 149 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 135 levede af immat. Virksomhed (deraf 97 Elever paa Landbrugsskolen), 427 af Jordbrug, 151 af Industri, 25 af Handel, 54 af andre Erhv., 42 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Tune med Kirke, Skole, Spare- og Laanekasse (opr. 3/5 1880; Sparernes Tilgodehavende var 3l/3 1894: 11,297 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 388 Kr., Antal af Konti 87), Lægebolig og Fællesmejeri; Tidselhuse. — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk: Tunegd. (12 Tdr. Hrtk., 112 Tdr. Ld., alt Ager; 3 Tdr. Ld. i Reerslev S.) og 1 Gaard i Tune (15 Tdr. Hrtk., 157 Tdr. Ld., alt Ager). — Desuden Tune Landboskole, opr. 1871, i Beg. sammen med den i 1867 stiftede „Michael Gjøes Folkehøjskole“ fra 1891 udelukkende Landbrugsskole (Elevantal 1893–94: 81; se nærmere nedenfor).

Tune S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet Snoldelev, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 1. Udskrivningskr.’ 68. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gjeddesdal.

Tune Kirke, vistnok den ældste i Herredet, er bygget af store Kridtstenskvadre i den sædvanlige Grundform med firkantet lille Kor, som har et oprindeligt smalt Vindue mod Nord. Den smalle og halvrunde Korbue har efter gammel Skik haft smaa halvrunde Nicher paa hver Side. Skibet har i den senere Middelalder faaet Hvælvinger og en Udvidelse mod Vest; endnu senere er tilføjet et Taarn, hvis første Stokværk er meget smukt med sine røde Murstensvægge, i hvilke der rundt om ses Nicher og mod Ø. Gavlen af det udvidede Skib. Baade Altertavle og Prædikestol ere Træskærerarbejder i Barokstil, den sidste med ret smukke Reliefs af den hellige Historie; i Stedet for det gamle Maleri paa Alteret er der i den nyeste Tid opstillet Thorvaldsens Christusfigur af Biscuit; Granitdøbefont. I Vaabenhusdøren ligger der en Ligsten fra Beg. af 14. Aarh. med Omskriften: Sacerdos. Paa Kirkegaarden en Ligsten fra 1778, efter Sigende over en Skarpretter fra Roskilde.

Michael Gjøes Folkehøjskole blev oprettet 1866 (indviet 18/1 1867) af Bestyrelsen for det „Gjøeske Legat“, der blev stiftet if. Testament 1795 af Mich. Gjøe til Gjeddesdal (se S. 345), stort 68,100 Rd., nu 200,000 Kr., hvis Renter skulle anvendes dels til Understøttelse for Godsets Beboere og Legatstifterens Slægt, dels til Befolkningens Oplysning og Belæring. Aar 1871 gik Skolen over til at virke som Landbrugsskole, men dog med Folkehøjskolen og en Pigeskole ved Siden, indtil de to sidste ophævedes 1891; 1867–71 var Digteren Chr. Richardt Skolens Forstander (A. Svendsen, Tune Landboskole, 1871–90, Kbh. 1890).

Sognet har haft en Del Oltidsminder; men de ere nu for det meste ødelagte. Af Gravhøjene nævnes Vildshøj, Grønshøj og navnlig Baldershøj.

Karlslunde Sogn omgives af Annekset Karlstrup, Snoldelev, Tune og Greve Sogne samt Kjøge Bugt. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 1¾ Mil S. Ø. for Roskilde, 3½ Mil S. V. for Kbh. og 2 Mil N. N. Ø. for Kjøge. De stærkt lermuldede Jorder ere gennemgaaende jævne, især mod Ø., hvor de ere meget lavtliggende og fortrinlig egnede til Engvanding. Fladeindholdet var 16/7 88: 2387 Tdr. Ld., hvoraf 1310 besaaede (deraf med Hvede 33, Rug 245, Byg 438, Havre 265, Ærter og Vikker 201, Blandsæd til Modenh. 10, til Grøntf. 72, Kartofler 11, andre Rodfr. 33), medens der henlaa til Afgræsn. 236, Høslæt, Brak, Eng m. m. 747, Have 30, Moser og Kær 31, Byggegr. 25, Veje, Vandareal m. m. 8 Tdr. Kreaturhold 1893: 251 Heste, 770 Stk. Hornkv. (deraf 489 Køer), 511 Faar, 596 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 291¾ Td. Der var 47 Selvejergaarde med 246¼, 2 Arvefæstegd. med 18¼, 1 Fæstegd. med 5, 91 Huse med 16½ Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk (med 36 Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 740 (1801: 396, 1840: 583, 1860: 651, 1880: 759), boede i 163 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 25 levede af immat. Virksomh., 394 af Jordbrug, 9 af Fiskeri, 122 af Industri, 41 af Handel, 116 af andre Erhv., 30 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv. Gennem Sognet gaar Landevejen mellem Kbh. og Kjøge.

I Sognet Byerne: Karlslunde (tidligere Kalvslunde), tæt ved Landevejen mellem Kbh. og Kjøge, med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole; en Del af Mosede (se S. 344). — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Karlslundegd. (29⁵/₈ Td. Hrtk., 260 Tdr. Ld., hvoraf 39 Eng, 5 Have, Resten Ager; 5 Huse; 2¾ Td. Hrtk. ligger i Greve Sogn) og 1 Gaard i Karlslunde (14¾ Td. Hrtk., 105 Tdr. Ld., hvoraf 8 Eng, ½ Have, Resten Ager).

Karlslunde S., der danner een Sognekommune med Annekset Karlstrup, hører under Tune Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Kjøge Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 6. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 73. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gjeddesdal.

Karlslunde Kirke er bygget af Kridtsten, Skib og Kor ud i eet med flad Altervæg mod Ø.; Gavlen over denne er af røde Mursten og takket. De 4 Hvælvinger, malede graat i graat med Snirkler og Zigzag, og Taarnet med takkede Gavle ere senere tilføjede. Altertavlen fra 1663 er et stort tarveligt Snitværk i Barokstil (efter Kirkens Liber daticus skal Alteret tidligere have staaet længere mod Vest); den ligeledes udskaarne Prædikestol er fra Chr. IV’s Tid, og rimeligvis sigter Aarstallet 1634 paa Hvælvingen til den. Granitdøbefont i Bægerform med Rebsnoning; smukt Døbefad af Messing med Marie Bebudelse og Hjorte rundt om Randen. Koret er skilt fra Kirken ved en Tværbjælke, hvorpaa Christus paa Korset, Maria og Johannes. I Kirkens Gang ere Præsterne Math. Johansen Vessel, † 1657, Peder Corfitsen, † 1661, og E. Villumsen Dichmann, † 1666, begravne. Paa Taarnets vestre Gavl er indmuret et mærkeligt Relief i Kridtsten: et stort „Kirkelam“, Agnus Dei. Paa Kirkens Mur ere adskillige Sten prydede med meget gamle indridsede Bomærker.

Paa Karlslunde Mark fandtes, ved en Forsamling af 8 Landinspektører i Anledning af den nye Matrikulering af 1844, et Stykke Jord, der blev antaget som Normaljord, ɔ: Jord af den bedste Beskaffenhed, som findes her i Landet (til Takst 24). Denne Jords Bestanddele blev antaget at være ⁵/₁₂ Sand, ³/₁₂ Ler og ⁴/₁₂ Muld, foruden Kalken, som ikke optog noget mærkeligt Volumen. Denne Blanding fandtes i en Dybde af 18 Tommer, og Jordens Beliggenhed var mod Syd med et godt Fald. Sammesteds udsøgtes 3 andre Jordstykker, til Takst 20, 16 og 10.

Ved „Kalfslunde“ stod der 1153 et Slag med Venderne.

Nu er der i Sognet kun faa bevarede af de mange Gravhøje.

Karlstrup Sogn, Anneks til Karlslunde, omgives af dette, Snoldelev og Solrød Sogne samt Kjøge Bugt. Kirken i den vestl. Del af Sognet, ligger omtr. 2 Mil S. Ø. for Roskilde, 1½ Mil N. for Kiøge og 3½ Mil S. V. for Kbh. De lermuldede Jorder ere gennemgaaende jævne og til Dels lavtliggende med Mose- og Engstrækninger mod Ø.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 1237 Tdr. Ld., hvoraf 537 besaaede (deraf med Hvede 10, Rug 106, Byg 183, Havre 124, Ærter og Vikker 57, Blandsæd til Modenh. 19, til Grøntf. 22, Kartofler 8, andre Rodfr. 7), medens der henlaa til Afgræsn. 104, Høslæt, Brak, Eng m. m. 438, Have 8, Moser og Kær 62, Hede 68, Stenmarker 2, Byggegr. 12, Veje m. m. 6 Tdr. Kreaturhold 1893: 102 Heste, 353 Stkr. Hornkv. (deraf 212 Køer), 295 Faar, 191 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 133¾ Td. Der var 11 Arvefæstegd. med 78½, 7 Fæstegd. med 44¹/₈, 29 Huse med 3 Tdr. Hrtk. og 2 jordløse Huse. 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 13⁷_/8 Td.). Befolkningen, 1/2 90: 262 (1801: 213, 1840: 270, 1860: 274, 1880: 290), boede i 49 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 3 levede af immat. Virksomh., 176 af Jordbrug, 53 af Industri, 18 af Handel, 10 af andre Erhverv og 2 vare under Fattigv. Sognet er daarligt befolket. Gennem Sognet gaar Landevejen mellem Kbh. og Kjøge.

I Sognet Byen: Karlstrup (Kagstrup, gml. Form Kaxtorp) med Kirke, Skole, Mølle og 1 Kalkværk. — Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk.: Karlstrupgd. (13⁷/₈ Td. Hrtk., omtr. 114 Tdr. Ld.). Desuden mærkes Gaarden Korporalskroen, ved Landevejen til Kjøge.

Karlstrup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 1. Udskrivningskr.' 74. Lægd. Kirken ejes af Stamhuset Gammel-Kjøgegaard.

Karlstrup Kirke, beliggende paa en Bakke, er lille, men smukt bygget. Den bestaar af Skib og firkantet Kor (Slutn. af 12. Aarh.), senere tilføjet Taarn i Vest og Vaabenhus mod Syd. Den er opført af Kridtstenskvadre og Munkesten med Lissener paa Hjørnerne, og Skibet er under Tagskægget prydet med en Rundbuefrise. Paa Nordsiden ses de oprindelige smaa, nu tilmurede Vinduer og en rundbuet, ligeledes tilmuret Portal. Skibet har endnu fladt Loft og en oprindelig halvrund Korbue. Koret er i den senere Middelalder blevet overhvælvet og er mærkeligt derved, at det er forsynet med en stor hvælvet Niche, en Slags indvendig Korrunding mod Ø., hvori et lille cirkelrundt nu lukket Vindue. I Korets nordre Indermur indenfor Korbuen har der været en smal og lav Aabning, omtr. 1½ Al. fra Gulvet, der førte ind til et lille Rum med Tøndehvælving, og herfra gik en Vindeltrappe op til Loftet, der vistnok har været benyttet som Tilflugtsted under Kamp; senere, da man ikke havde Brug for Trappen, murede man paa Dørens Sted en omtr. 3¹/₃ Al. høj Niche for at skaffe mere Plads i det lille Kor, og for Symmetriens Skyld indrettedes en lignende i det tilsvarende søndre Hjørne. Ribberne i Korets Hvælving hvile paa Konsoler i Form af fantastiske Hoveder. I Kridtstenskvadrene er der i senere Tid indridset Jesu Monogram og gamle Bomærker som paa Plankeværkerne af Nutidens Gadedrenge. Kirken er i de senere Aar restaureret indvendig. Altertavle og Prædikestol ere Træskærerarbejder fra Chr. IV’s Tid (den sidste med Aarstallet 1628 ved Opgangen); Granitdøbefont i Bægerform. Den ene Klokke fra 1563 er skænket af Mogens Krabbe til Vegholm.

Paa Kirkebakken har fordum staaet en Gaard, omgiven af Volde og Grave, hvor mulig boede den Herlogus i Kaxtorppæ, som nævnes i et Dokument fra 1391.

Paa et Sted i Sognet skal der ved Gravning være truffet paa Murværk, efter Sagnet Rester af en gammel Kirke. „Det var Nisserne, der ved at bortføre Stenene fra den nuv. Kirkes Plads tvang Folkene til at flytte Kirken derhen.“

Havdrup Sogn omgives af Snoldelev S., Annekset Solrød, Jersie og Skjensved S. samt Ramsø Herred (Ørsted S.). Kirken, mod Nordøst i Sognet, ligger omtr. 1½ Mil S. Ø. for Roskilde, 1½ Mil N. N. V. for Kjøge og 4 Mil S. V. for Kbh. De gennemgaaende jævne og mod S. og V. lavtliggende Jorder ere stærkt lerede og af fortrinlig Beskaffenhed, naar undtages den nu udtørrede Ulvemoses Jorder, der som opdreven Mosejord ere mindre gode.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 1290 Tdr. Ld., hvoraf 682 besaaede (deraf med Hvede 39, Rug 141, Byg 194, Havre 162, Ærter og Vikker 8, Blandsæd til Modenh. 65, til Grøntf. 49, Kartofler 4, andre Rodfrugter 20), medens der henlaa til Afgræsning 181, Høslæt, Brak, Eng m. m. 349, Have 24, Moser og Kær 24, Byggegr. 13, Veje m. m. 17 Tdr. Kreaturhold 1893: 128 Heste, 445 Stkr. Hornkv. (deraf 304 Køer), 120 Faar, 316 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1885: 122⁷/₈ Td. Der var 16 Selvejergaarde med 94½, 92 Huse med 22⁷/₈ Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 25⁷/₈ Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 569 (1801: 152, 1840: 277, 1860: 382, 1880: 555), boede i 137 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 38 levede af immat. Virksomh., 256 af Jordbrug, 161 af Industri, 40 af Handel, 35 af andre Erhverv, 26 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv. Gennem den vestl. Del af Sognet gaar Jærnbanen fra Roskilde til Kjøge, gennem den nordøstl. Del Landevejen mellem disse to Byer.

I Sognet Byen: Havdrup, ved Landevejen mellem Roskilde og Kjøge, med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle. Ulvemosen med Havdrup Jærnbanestation samt Telegrafstation og Postekspedition, Missionshus (opf. 1894), Privatskole i Forb. med et Forsamlingshus, Lægebolig, Kro, Mølle, Bageri, Savværk, Købmandshandeler m. m.

Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: 2 Gaarde i Havdrup (den ene 13J/2 Td. Hrtk., 119 Tdr. Ld., alt Ager, den anden, Havdrupgd., 12¼ Td. Hrtk., 138 Tdr. Ld., hvoraf 6 Eng, Resten Ager; 1 Hus; Udlodden er en Del af Ulvemose; under Gaarden drives desuden i Forpagtning 38 Tdr. Ld. i Solrød S., Arvefæste til Sognekaldet af Vallø Stift; ved Gaarden er der oprettet Avlscentrer for Opdræt af Svin).

Havdrup S., der danner een Sognekommune med Annekset Solrød, hører under Tune Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Kjøge Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 6. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 63. Lægd. Kirken tilhører Vallø Stift.

Havdrup Kirke er meget lille og bygget af Kridtsten i den sædvanlige Grundform. Koret har flad Altervæg mod Øst. Korbuen er spids (senere udvidet), de ligeledes spidsbuede Hvælvinger ere senere indbyggede. Paa Korets nordre Side ses et lille, nu lukket, rundbuet Vindue. Taarnet er senere tilbygget af røde Mursten i Rundbuestil; Vinduerne udvidede. Altertavlen er et Maleri af F. C. Lund: Christus velsigner de smaa Børn; Prædikestol og Døbefont ere fra den nyere Tid,

I Middelalderen udgjorde Havdrup, Solrød, Jersie og Skjensved Sogne hver et eget Kirkesogn. Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes det, at Havdrup og Skjensved Kirker skulde nedbrydes og Folkene søge Jersie Kirke, hvortil Solrød henlagdes som Anneks. Men denne Ordning kom dog ikke i Stand paa den Maade, idet Jersie og Solrød vel sammenlagdes, men Havdrup og Skjensved Kirker bleve staaende og gjordes til eet Pastorat. Først 1812 blev Skjensved Anneks til Jersie, og omtr. 4 Aar efter blev Solrød Anneks til Havdrup.

Solrød Sogn, Anneks til Havdrup, omgives af dette, Karlstrup og Jersie Sogne samt Kjøge Bugt. Kirken, sydlig i Sognet, ligger omtr. 1¾ Mil S. Ø. for Roskilde, 1¼ Mil N. for Kjøge og 3½ Mil S. V. for Kbh. De lerede Jorder ere jævne og lavtliggende med store Mose- og Engstrækninger langs Stranden („Jernen“).

Fladeindholdet var 16/7 1888: 1780 Td. Ld., hvoraf 797 vare besaaede (deraf med Hvede 23, Rug 168, Byg 258, Havre 186, Ærter og Vikker 76, Blandsæd til Modenh. 23, til Grøntf. 35, Kartofler 5, andre Rodfrugter 23), medens der henlaa til Afgræsn. 167, Høslæt, Brak, Eng m. m. 535, Have 14, Moser og Kær 44, Hede 23, udyrkede Strækn. 158, Byggegr. 14, Veje, Vandareal m. m. 28 Tdr. Kreaturhold 1893: 175 Heste, 592 Stkr. Hornkv. (deraf 397 Køer), 269 Faar, 621 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 204¾ Td. Der var 27 Selvejergaarde med 174⁵/₈, 2 Arvefæstegaarde med 2⁷/₈ og 58 Huse med 18³/₈ Td. Hrtk. 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. (med omtr. 15 Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 420 (1801: 217, 1840: 301, 1860: 322, 1880: 438), boede i 86 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 10 levede af immat. Virksomh., 260 af Jordbrug, 68 af Industri, 11 af Handel, 52 af andre Erhverv, 17 af deres Midler og 2 vare under Fattigv. Gennem den vestl. Del af Sognet gaar Landevejen fra Roskilde til Kjøge, og gennem den østl. Del Landevejen fra Kbh. til Kjøge.

I Sognet Byen: Solrød, ved Landevejen mellem Roskilde og Kjøge, med Kirke, Skole og Andelsmejeri. — 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. i Solrød (Havbogd., 14³/₄ Tdr. Hrtk., 120 Tdr Ld., hvoraf 12 Strandeng i „Jernen“, Resten Ager og Eng).

Solrød S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administrativ Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 1. Udskrivningskr.’ 64. Lægd. Kirken tilhører Vallø Stift.

Solrød Kirke er bygget af Kridtsten, men senere udvidet mod Ø., saa at Skib og Kor ere ud i eet; det sidste har tresidet Afslutning. Saavel Hvælvingerne som Taarnet ere senere Tilføjelser (af Munkesten). Alterrammen er fra Chr. IV’s Tid med et moderne Maleri af Storck: Christus med Magdalene; Prædikestolen er i Renæssancestil; Granitdøbefont i Bægerform med Rebsnoning. Mærkelige ere 12 Endestykker til Stolestader fra Midten af 14. Aarh. med Ornamenter og Ansigter. Klokkerne ere støbte 1614 og 1640 (den sidste af Heinr. Meyer fra Helsingør).

Sognet er temmelig rigt paa Gravhøje, fra hvilke der er en vid Udsigt over det flade Jordsmon; nu ere de dog til Dels sløjfede eller beskadigede.

Om Sognets Historie se under Havdrup S. 352.

Jersie Sogn omgives af Annekset Skjensved, Havdrup og Solrød S., Kjøge Bugt og Ramsø Herred (Ølsemagle S.), hvorfra det adskilles ved Skjensved Aa. Kirken, i den vestl. Del af Sognet, ligger omtr. 2 Mil S. Ø. for Roskilde, 1¼ Mil N. for Kjøge og over 4 Mil S. V. for Kbh. Jorderne ere jævne og for den større Del meget gode. I den østlige Del af Sognet findes store Eng- og Mosestrækninger (Gammelmose).

Fladeindholdet var 16/7 1888: 1693 Tdr. Ld., hvoraf 757 besaaede (deraf med Hvede 18, Rug 159, Byg 254, Havre 159, Ærter og Vikker 93, Blandsæd til Modenh. 12, til Grøntf. 49, Kartofler 8, andre Rodfr. 5), medens der henlaa til Afgræsn. 176, Høslæt, Brak, Eng m. m. 539, Have 26, Moser og Kær 141, Byggegr. 27, Veje, Vandareal m. m. 27 Tdr. Kreaturhold 1893: 156 Heste, 520 Stk. Hornkv. (deraf 338 Køer), 382 Faar, 364 Svin og 40 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 180 Tdr. Der var 16 Selvejergaarde med 107¾, 9 Arvefæstegaarde med 59, 1 Fæstegd. med 7½, 47 Huse med 5⁵/₈ Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 15 Tdr.)., Befolkningen, 1/2 90: 445 (1801: 313, 1840: 423, 1860: 406, 1880: 456), boede i 80 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 14 levede af immat. Virksomh., 262 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 84 af Industri, 23 af Handel, 34 af andre Erhv., 14 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Kbh. til Kjøge og fra Kbh. til Ringsted.

I Sognet Byen: Jersie, ved Landevejen mellem Kbh. og Ringsted, med Kirke, Præstegd. og Skole. — 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. i Jersie (14⁷/₈ Tdr. Hrtk., omtr. 118 Tdr. Ld., hvoraf 28 Eng; 1 Arvefæstegd.).

Jersie S., der danner een Sognekommune med Annekset Skjensved, hører under Tune Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Kjøge Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 6. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 65. Lægd. Kirken tilhører Vallø Stift.

Jersie Kirke er bygget af Kridtsten med senere indbyggede spidsbuede Hvælvinger og bestaar af Skib, et Taarn i Vest og et Vaabenhus mod Syd. Skibets østre Gavl er af Mursten med Takker og Nicher. Altertavlen er et Maleri af Roed: Hyrdernes Tilbedelse; Prædikestolen er et Snitværksarbejde fra Chr. IV’s Tid; Granitdøbefont. I Taarnet hænger en mærkelig Klokke fra 1412 med Indskriften: „Maria es mine name si gode beqvame. Mester Daniel machte mi Anno Dmi MCCCCXII.“ (se Kirkeh. Saml., II S. 85).

I Sognet har ligget „Kærlingstenen“ („kastet af Djævelen efter Højelse Kirke“).

Om Sognets Historie se under Havdrup S. 352.

Skjensved Sogn, Herredets mindste Sogn og Anneks til Jersie, omgives af dette, Havdrup Sogn og Ramsø Herred (Ørsted, Ejby og Højelse S.), hvorfra det adskilles ved Skjensved Aa. Kirken, ved Sognets Sydgrænse, ligger omtr. 2 Mil S. for Roskilde, l¼ Mil N. for Kjøge og over 4 Mil S. V. for Kbh. De stærkt lerede Jorder ere jævne og meget gode.

Fladeindholdet var 16/7 88: 1134 Tdr. Ld., hvoraf 642 besaaede (deraf med Hvede 28, Rug 109, Byg 223, Havre 137, Ærter og Vikker 36, Blandsæd til Modenh. 16, til Grøntf. 60, Kartofler 5, andre Rodfr. 27), medens der henlaa til Afgræsn. 150, Høslæt, Brak, Eng m. m. 305, Have 10, Skov 1, Moser og Kær 1, Byggegr. 12, Veje, Vandareal m. m. 13 Tdr. Kreaturhold 1893: 111 Heste, 521 Stkr. Hornkv. (deraf 362 Køer), 120 Faar, 409 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 131⁵/₈ Td. Der var 13 Selvejergaarde med 46⁵/₈, 10 Arvefæstegd. med 72⁵/₈, 40 Huse med 12³/₈ Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 337 (1801: 161, 1840: 250, 1860: 274, 1880: 356), boede i 68 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 14 levede af immat. Virksomh., 223 af Jordbrug, 44 af Industri, 35 af andre Erhv., 12 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv. Gennem Sognet gaar Jærnbanen mellem Roskilde øg Kjøge.

I Sognet Byen: Kirke-Skjensved (i Middelalderen kaldet „Skjensvedmagle“ for at skelne den fra „Skjensvedlille“ i Højelse Sogn) med Kirke, Skole og Andelsmejeri (Navrbjærg).

Skjensved S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 1. Udskrivningskr.’ 66. Lægd. Kirken tilhører Vallø Stift.

Skjensved Kirke er bygget af Mursten med 5 Hvælvinger i Spidsbuestil og har firkantet Kor og spidse Vinduer. Taarnet, hvis nederste Rum tjener til Vaabenhus, staar mærkeligt nok paa Kirkens Sydside. Altertavlen er et Maleri: Christus, der velsigner de smaa Børn; Prædikestolen er et Snitværksarbejde i Egetræ fra Slutn. af den katolske Tid og saaledes en stor Sjældenhed. Døbefont af Sandsten. — Paa Kirkegaarden staar en mægtig Ask.

Om Sognets Historie se under Havdrup S. 352.

*

---