Voldborg Herred.

Sogne:

Ovsted, S. 324. — Allerslev, S. 324. — Hvalsø, S. 328. — Særløse, S. 329. — Saaby, S. 330. — Kidserup, S. 332. — Gjevninge, S. 333. — Rye, S. 335. — Sonnerup, S. 337. — Hyllinge, S. 339. — Lyngby, S. 340. — Sæby, S. 340. — Gjershøj, S. 342.

Voldborg Herred er det vestligste i Kjøbenhavns Amt og omgives af Roskilde Fjord, Sømme Herred, fra hvilket det adskilles ved Lejre Aa, Ramsø Herred, Sorø Amt (Ringsted Herred), Holbæk Amt (Merløse Herred), mod hvilket Elverdams- eller Aastrup Aa paa en Strækning danner Grænsen, Isefjord og Frederiksborg Amt (Horns Herred), fra hvilket det for en Del adskilles ved Vejle Aa. Dets største Udstrækning er fra N. til S. lidt over 3 Mil, dets største Bredde er noget over 1½ Mil. Omtr. en Syvendedel er bedækket med Skov; paa Søer er det fattigt. Jorderne ere højtliggende og bakkede, især i den sydlige Del, hvor Skovbakke og Egestallebjærg ligge (se S. 183); i den nordlige Del, som i Forbindelse med Horns Herred danner Landtangen mellem Roskilde og Isefjord, ere Jorderne mere jævne, ligesom de ogsaa ere de frugtbareste, idet de her ere gennemgaaende sandmuldede, medens Herredet ellers mest bestaar af sandet Agerland med flere ler- og sandmuldede Pletter. Med Hensyn til Frugtbarheden er Herredet det daarligste i Kjøbenhavns Amt, idet der i Gennemsnit gaar 10¼ Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Ved Matrikuleringen var Herredets Fladeindhold ansat til 34,800 Tdr. Ld. (3,₄₈ □ Mil, 191,₆ □ Km.). Ager og Engs Hartkorn samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1885: 3064½ Td. Folketallet var 1/2 1890: 8835 (1801: 6001, 1840: 8069, 1860: 8851, 1880: 8953). I gejstlig Henseende danner Voldborg Herred eet Provsti med Sømme Herred (Roskilde Domprovsti), og Gjevninge Sogn hører som Anneks til Herslev Sogn i gejstl. Henseende til Sømme Herred. I verdslig Henseende danner Voldborg Herred sammen med Sømme Herred den saakaldte Lejre Herreds Jurisdiktion.
I Valdemar II’s Jordebog kaldes Herredet Walbys- eller Valbushæret; senere forvanskedes det til Valborg og derpaa til Voldborg Herred.

Litt.: Indberetninger til Nationalmuseet om antikvariske Undersøgelser i Voldborg Herred, af Kr. Bahnson og E. Rondahl, 1883.

*

Ovsted Sogn omgives af Annekset Allerslev og Særløse Sogn samt Ramsø Herred (Rorup, Daastrup og Borup Sogne). Kirken, mod N. Ø. i Sognet, ligger omtr. 1½ Mil S. V. for Roskilde. De temmelig højtliggende og for det meste jævne Jorder ere gennemgaaende lermuldede. Paa Østgrænsen løber Lejre Aa, i den vestlige Del af Sognet Tokkerup Aa, som senere forener sig med den førstnævnte. I Sognet en Del Skov (Borup- og Bonde Skov), hørende til Vibygaard.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2841 Tdr. Ld., hvoraf 1267 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 314, Byg 416, Havre 320, Ærter og Vikker 5, Blandsæd til Modenh. 59, til Grøntf. 87, Kartofler 25, andre Rodfr. 36), medens der henlaa til Afgræsn. 347, Høslæt, Brak, Eng m. m. 685, Have 29, Skov 239, Moser og Kær 40, Stenmarker 4, Byggegr. 18, Hegn, Veje og Vandareal 212 Tdr. Kreaturhold 1893: 255 Heste, 936 Stkr. Hornkv. (deraf 586 Køer), 267 Faar, 804 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 242 Tdr. Der var 30 Selvejergaarde med 123¾, 20 Arvefæstegd. med 85½, 92 Huse med 24⁵/₈ Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 875 (1801: 451, 1840: 715, 1860: 841, 1880: 835), boede i 163 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 37 levede af immat. Virksomh., 551 af Jordbrug, 144 af Industri, 21 af Handel, 58 af andre Erhverv, 38 af deres Midler, og 26 vare under Fattigv. Skovarbejdet har Betydning for den talrige Husmandsklasse. Gennem Sognet gaar Landevejen mellem Roskilde og Ringsted.

I Sognet Byerne: Ovsted (Osted), ved Landevejen mellem Roskilde og Ringsted, med Kirke, Præstegd., Skole, Kro (noget fra Byen ved Landevejen) og Andelsmejeri (Landmandslyst); Bregentved; Mannerup med Mølle; Kastholm; Ovsager (Osager); Kirkebjærg Huse med Skole. — Af Gaarde mærkes Borupgd. og Jonstrupgd.

Ovsted S., der danner een Sognekommune med Annekset Allerslev, hører under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 7. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 42. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Ledreborg.

Ovsted Kirke er i sine ældste Dele, Koret og den østlige Del af Skibet, opført af Kamp i den romanske Tid; et lille rundbuet Vindue, nu tilmuret, ses paa den indvendige Side af Korets nordlige Væg, senere er Skibet blevet forlænget, og endnu senere er det ret anselige Taarn af Munkesten blevet tilføjet. Kirken har Krydshvælvinger, 3 i Skibet, 1 i Koret. Vaabenhuset er nyt. Altertavle og Prædikestol ere Snitværksarbejder fra Renæssancetiden; smuk Malmdøbefont med dansk Indskrift fra 1520. I Gulvet findes flere Ligstene, bl. a. over Sognepræsten Matz Hanssøn, † 1622. Et Ligkapel er opfort 1890 paa Kirkegaarden. — Aar 1589 gaves der Bevilling om Hjælp af Landsbykirkerne til Kirkens Bygning.

Byen Jonstrup blev 1399 solgt af Jens Falk til Henneke Mule. 1477 undte Niels Esbernsen Bille i Hallelev en hæderlig Kvinde, Christine Nielsdatter, Henneke Mules Efterleverske, i 6 Aar at nyde Jonstrup, som herefter skal komme til St. Karine Alter i Roskilde Domkirke. Niels Esbernsen havde arvet Jonstrup efter Henneke Mule.

I Sognet har ligget en Landsby Provstrup (Proghønsthorp, 1391 Provestorp), der alt nævnes 1243, og i hvilken baade St. Agnete- og St. Klare Kloster i Roskilde ejede Jordegods; endnu 1774 fandtes der 4 Huse under Navnet Provstrup.

Allerslev Sogn, Anneks til Ovsted, omgives af dette, Særløse, Kidserup og Gjevninge Sogne samt Sømme Herred (Kornerup og Glim S.), fra hvilket det adskilles ved Lejre Aa, og Ramsø Herred (Borup S.). Kirken, østlig i Sognet, ligger omtr. 1¼ Mil S. V. for Roskilde. De for det meste muldlerede Jorder ere højtliggende og bakkede, især mod Nord. I Sognet ligger Ledreborg Skov.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 3114 Tdr. Ld., hvoraf 1305 besaaede (deraf med Hvede 57, Rug 275, Byg 461, Havre 329, Ærter og Vikker 16, Blandsæd til Modenh. 101, til Grøntf. 15, Kartofler 21, andre Rodfr. 30), medens der henlaa til Afgræsn. 459, Høslæt, Brak, Eng m. m. 854, Have 47, Skov 324, Moser og Kær 44, Stenmarker 3, Byggegr. 19, Hegn, Veje og Vandareal 59 Tdr. Kreaturhold 1893: 219 Heste, 881 Stk. Hornkv. (deraf 591 Køer), 213 Faar, 770 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 293⁷/₈ Td. Der var 1 Selvejergaard med 77½, 32 Fæstegd. med 193³/₈, 76 Huse med 21½ Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. De allerfleste Huse ere Fæstehuse. 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 77½ Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 735 (1801: 509, 1840: 665, 1860: 701, 1880: 717), boede i 127 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 69 levede af immat. Virksomh., 416 af Jordbr., 17 af Gartneri, 125 af Industri, 29 af Handel, 25 af andre Erhverv, 34 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv. Skovarbejdet har Betydning for Husmandsklassen. Gennem Sognet gaar Jærnbanen til Holbæk.

I Sognet Byerne: Allerslev (Alleslev), lidt Syd for Jærnbanen til Holbæk, med Kirke, Skole og Andelsmejeri; Lejre, noget N. for Jærnbanen, med Mølle; mellem begge Byerne Lejre Station med Telegrafstation, Postekspedition og Kro, som er Valgsted for Kjøbenhavns Amts 7. Folketingskreds; Tokkerup.

I Sognet Herregaarden Ledreborg (Lethraborg), efter hvilken Grevskabet Ledreborg benævnes, med smuk og anselig Hovedbygning, opført i fransk Stil i Midten af 18. Aarh. Slottet ligger temmelig højt for Enden af en Dal, hvis bratte Sider ere skovbevoksede, og gennem hvilken der flyder en lille Aa. Det bestaar af en enfløjet Hovedbygning (2 Stokværk med Kælder og Altaner til hver Side), 2 Sidepavilloner og en stor Portbygning med Taarn og Spir. I Slottet findes en værdifuld Haandskriftsamling og en smuk lille Kirke (indviet 28/6 1747) med en Samling til Dels gode, ældre Malerier og et meget smukt gammelt Altertæppe. I Dalen foran Hovedbygningen og det omgivende stærkt kuperede Terræn findes, et stort Parkanlæg. Selve Avlsgaarden er 563½ Tdr. Ld. Ager og 47½ Tdr. Ld. Eng. — Grevskabet Ledreborg har af Hartk. af alle Slags 1540 Tdr., hvoraf under Hovedgaardene Ledreborg, Skullerupholm (se S. 333) og Kornerupgaard (se S. 315) 155, bortfæstet og paa anden Maade anvendt Hovedgaardsjord 28, indtaget til Skov 25½, Bøndergods 747, Tiender 350½, Skovskyld 34 Tdr.; i Bankaktier 14,600, i Fideikommiskapitaler omtr. 237,000 Kr. Skovarealet er omtr. 1416 Tdr. Ld.

Desuden mærkes Gaardene Bispegaard, Hulegaard og Blæsenborg (den tidligere Kro ved den store Allé, der i en Mils Længde fører fra Ledreborg og næsten til Roskilde, er nedlagt), Hule Mølle og Dellinge Mølle samt Skovridergaarden Linalyst (hørende til Ledreborg).

Allerslev S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administrativ Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 1. Udskrivningskr’. 43. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Ledreborg.

Allerslev Kirke bestaar af Skib, Kor med Tilbygning mod N., Taarn og Vaabenhus paa Sydsiden. Skib og Kor, der oprindelig have været meget uanselige, ere byggede af Mursten i romansk Stil; paa Nordsiden af Skibet ses en nu tilmuret Indgangsdør. Det meget anselige Taarn er opført af Munkesten med Baand af Fraadsten, takkede Gavle og Blindinger; Tilbygningen er ligeledes af Munkesten; Vaabenhuset er helt nyt. I Kirken er der senere indbygget Krydshvælvinger. Mellem Skib og Taarn er Muren gennembrudt med en Spidsbue, og Taarnrummet er dækket med en Krydshvælving. Muret Alterbord, simpelt udskaaren Altertavle fra 17. Aarh.; udskaaren Prædikestol fra Renæssancetiden; smuk Granitdøbefont. I Gulvet flere Ligsten. En mærkelig Ligsten fra omtr. 1300, hvorpaa staar „† Hic jacet Wermundus“, er nu flyttet til St. Birgittes Kapel i Roskilde Domkirke. Et Ligkapel, opf. 1889.

Begyndelsen til Ledreborg skyldes den bekendte Rentemester Henrik Müller, der 1674 ophøjedes i den danske Adelstand (se Fr. Meidell, To Pengematadorer i Danm. i 17. Aarh., i „Museum“ 1894, II S. 73 fl.), idet han, der allerede dengang ejede store Jordejendomme, 1663 fik udlagt for Penge, Regeringen var kommen til at skylde ham under Svenskekrigen 1658–60, over 2000 Tdr. Hrtk. i Roskilde Len, hvilke foreløbig lagdes ind under hans Gaard Sæbygaard, men hvoraf han snart oprettede Herregaarden „Lejregaard“, paa den tidligere By Udlejres Jorder, Skullerupholm, Kornerupgaard m. m. Lejregaard skænkede han, tillige med to af sine andre Gaarde, Drøsselholm og Aagaard, til sin Datter Drude, der 1660 var bleven gift med Professor Jak. Finekes Søn, Thomas Fincke (adlet 1674), senere Kancelliraad og Amtmand paa Bornholm og bekendt som en af Griffenfeldts Dommere († 1677). Selv døde Henr. Müller hos Datteren Drude paa Lejregaard som en fattig Mand 1692, og Drude boede ogsaa der til sin Død 1704, hvorefter Sønnen Henrik Fincke, Kaptejn i Søetaten, arvede hendes Godser; men han døde snart efter, og efter at Enken, Karen Gyldensparre, en Broderdatter af Griffenfeldt, var død 1711, solgtes Lejregaard (dengang

 

338⁵/₈ Td. Hrtk.) ved Auktion 1712 for 13,010 Rd. til Fru Mette Reedtz († 1733), Priorinde i Roskilde Jomfrukloster og Enke efter Kommerceraad Chr. Lindenow. Hendes Datter Sophies Mand, Hans Henr. Mandix, arvede Gaarden og ejede den til 1740, da han solgte den (dengang 383 Tdr. Hrtk.) for 28,325 Rd. til Joh. Ludv. v. Holstein († 1763), dengang Gehejmekonferensraad, senere Greve og Statsminister, som af Lejregaard, Skullerupholm og Kornerupgaard samt af Næsbyholm og Bavelse 3/3 1747 fik oprettet Grevskabet Ledreborg, i alt med 2459 Tdr. Hrtk. To Aar før havde han nedrevet den gamle Lejregaard, hvorefter han i de følgende Aar lod opføre den nuv. Hovedbygning og anlægge den prægtige Park med Alleer, Springvand, Billedstøtter og alt, hvad der hørte til Tidens Smag, ligesom han ogsaa samlede et omtr. 20,000 Bd. stort Bibliotek (der findes et trykt Katalog fra 1848) med mange sjældne Haandskrifter, hvilke dog nu for en Del ere gaaede tabte, til Dels ved Ildebrand. I Parken indrettede han et „historisk og genealogisk peripatetisk Akademi“, hvor der ved Alleer var dannet et Slags genealogiske Tabeller over danske, svenske og engelske Konger med hver enkelt Konges Fødsels- og Dødsaar samt vigtigste Bedrifter indhuggede paa Stenstøtter. Paa Slottet et rigt Portrætgalleri fra 17. og 18. Aarh. Medens Ejendommene Næsbyholm og Bavelse ere afhændede if. kgl. Tilladelse af 1809 mod, at der blev etableret en Fideikommiskapital, er den øvrige Del af Godset forblevet i Familiens Eje; den nuv. Besidder er den som Politiker bekendte Joh. Ludv. Carl Chr. Tido Greve Holstein (f. 1839). — I Parken nær ved Slottet flere Marmorstatuer, bl. a. Jerichaus Adam og Eva, og paa den høje Skrænt lige over for Slottet er 1886 af Godsets Beboere rejst en Støtte med Buste (udf. af Billedhugger Carl Smith) af den nuv. Besidders Fader, Chr. Edzard Morits. Af sjældne Træer i Haven og Parken nævnes en 50 F. høj, rank og pyramideformet Hvidgran, en 72 F. høj, frugtbærende sort Valnød, 5 F. og 6 T. i Stammens Omf., en 53 F. høj Cerasus avicum, over 6 F. i St. Omf., og en Negundo æceroides, 5 F. 4. T. i Stammens Omfang. Ved Enden af den lange Allé, som fører fra Roskilde Landevej forbi Slottet, ligger den Holstein-Ledreborgske Familiebegravelse som en mægtig Gravhøj.

A. Sepulchrum Haraldi Hyldetan. — B. Sella Regina, Dronningstenen vulgo. — C. Locus, ubi Regia olim erat. — D. Hyldehøj; forfan ibi homagia Regibus prostita. — E. Vallis Hertha Deæ, vulgo Ertedall. — F. Amnis Lethræ, olim fluvius vastus. — G. Steenhøj; collis lapidibus cinctus. — H. Olufshøj; Regis Olai sepulchrum. — I. Pons major, Maglebro vulgo. — K. Equite olim regium Hestebjerg. — L. Stabulum pullis deputatum olim, Folehøj. — M. Kirkehøj. — N. Frijshøj. — P. Amnis Kornerupio defluens, Kornerup Aa dictus.

Lejre efter Stephanii Udgave af Saxo.

Allerede i Middelalderen udpegede man Landsbyen Lejre som det Sted, hvor det gamle Kongesæde Hledre har haft sin Plads. Svend Aagesøn siger saaledes: „Lethra, qvæ tunc famosissima Regis extitit curia, nunc autem Roskildensis vicina civitati, inter abjectissima ferme vix colitur oppida“. Og senere Tider have holdt fast ved denne Antagelse; da den historiske Sans og Interessen for Oldtidsminderne begyndte at vaagne, konstruerede man hele Egnens Topografi, saaledes som Stephanius i hans Udgave af Saxo (II, S. 74–75, se Billedet). En Bondegaard midt i Lejre By, der havde bevaret Navnet Kongsgaarden, vistes som det Sted, hvor den gamle Kongsgaard havde ligget; den langagtige Banke S. for Byen, „Hestehøj“, var Dan Mykilatis Grav, og i „Friishøj“ N. V. for Byen var Harald Hildetand jordet; i Skoven mod V. paaviste man Herthas Offerlund, og i Ertedalen („Herthadalen“) rejstes et Stenalter paa det Sted, hvor Herthadyrkelsen mentes at have fundet StedAllerede Thietmar af Merseburg († 1028) omtaler Ofringerne „ved Kongerigets Hovedstad, Lederon kaldet, i den Landsdel, der nævnes Selon“, og til hvilke „alle kom sammen“ med 9 Aars Mellemrum (se Henry Petersen, Om Nordboernes Gudsdyrkelse og Gudetro, Kbh. 1876, S. 8). . Vore berømte historiske Navne sloge disse Fantasier fast som Kendsgerninger (Worm, i „Monumenta danica“, Langebek i sine haandskrevne Samlinger paa det kgl. Bibliotek, Suhm i Critisk Historie af Danmark, osv.), og der blev skrevet store Værker om Egnen (J. P. Anchersen, Herthedal ved Leyre i Sjæland og det gamle Dannemark 150 Aar før og efter Christi Fødsel, Kbh. 1745. — Fr. Münter, Lejre i Sjæll. i Beg. af 19. Aarh. i Skand. Literatur-Selskabs Skrifter, II. 1805). Ogsaa i den nyere Tid har man søgt at paavise det sandsynlige i, at det gamle Kongesæde har haft sit Midtpunkt her, idet Lejre og Kornerup Aa skulle have dannet Fjorde, der i Oldtiden forenedes ved Lejre By, saaledes at Stedet inderst inde i Vigen med Indsejlinger fra Roskilde Fjord var bekvemt for den Tids Befæstninger (se J. G. Forchhammer og Jap. Steenstrup, Beretn. om Lejre-Egnens geognost. Forhold, i Oversigt over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger, 1848, S. 62 fl., ogsaa trykt i Forchhammer, Steenstrup og Worsaae, Undersøgelser i geolog.-antikv. Retning, Kbh. 1851). Men paa den anden Side er det blevet paavist, at mange af disse Høje tilhøre en langt tidligere Tid end den, hvori de Konger, hvis Navne knyttes til dem, have levet (se bl. a. Worsaae, Danmarks Oldtid, oplyst ved Oldsager og Gravhøje, S. 89), og i det hele kan Spørgsmaalet, hvor det gamle Lejre har ligget, langt fra siges at være løst. Noget bestemt Bevis som ved Jælling er der ikke, og andre Videnskabsmænd have søgt at godtgøre det sandsynlige i, at Lejre skal søges andre Steder, som ved Søborg (se S. 85). Navnet Udlejre kunde vel tyde paa, at der har ligget en større By (jvfr. Udesundby — Sundby); men netop det, at Navnet Udlejre forekommer andetsteds, forøger Usikkerheden.

Vist er det i alle Tilfælde, at Stedet har været en ældgammel Beboelsesplads. Derom har man et Vidnesbyrd i de talrige Dysser og Gravhøje fra Sten- og Broncealderen, som findes spredte rundt om i Egnen, ligesom i de Fund, der ere gjorte der. „Hestehøj“ ved Lejre By er saaledes paavist at være en Langdysse fra Stenalderen; paa Hovedgaarden Ledreborgs Jorder ligge 5 (1884) fredlyste runde Høje, i den sydlige Del af Oren Fredskov findes der en Gruppe af 8 lave, ligeledes (1884) fredlyste Høje, ved Allerslev ligger en Høj med et Gravkammer fra Stenalderen; 1850 gjordes ved Havremarkshuse (N. V. for Lejre) et Fund af en i Vikingetiden nedlagt Skat, bestaaende af et Bæger og en Skaal, Brudstykker af flere Kar samt en Barre, alt af Sølv, to smaa Guldplader, 44 Perler af Glas og Glasmosaik, Bjærgkrystal og Rav, et Vægtlod af Jærn samt en Probersten; 1867 fandtes ved Allerslev i et Lerkar, der var nedsat i en Gravhøj, en Skat fra Kong Niels’ Tid, bestaaende af 513 danske Sølvmønter, — Midt mellem 4, nu sløjfede Høje mellem Byen Lejre og Lejre Aa staar en bred, paa Enden rejst Sten, vistnok en Bautasten, som 1869 kaldtes „St. Olsstenen“; inde i Lejre By ligger en stor Kampesten, kaldet „Margrethestenen“.

I 15.–16. Aarh. var Lejre og Udlejre et kglt. Len, der 1464 og 1467 indehavdes af en Væbner Lasse Jonsen, som endnu levede 1505; men da var Lejre og Udlejre forenet med Hagested Len, hvorfra de atter adskiltes 1540. Den sidste Lensmand Mogens Godske døde 1571.

I Herthadalen have sjællandske Bønder 1888 rejst en høj Granitsten til Minde om Stavnsbaandets Løsning.

Hvalsø Sogn omgives af Annekset Særløse, Kidserup og Saaby Sogne samt Holbæk Amt (Merløse Herred), hvorfra det for største Delen adskilles ved Elverdams Aa, og Sorø Amt (Ringsted Herred). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2 Mil S. V. for Roskilde. De for det meste muldsandede og flere Steder temmelig lette Jorder ere meget højtliggende og bakkede, især mod S., hvor Skovbakke hæver sig til 362 F., 113,₇ M., og stærkt skovbevoksede, omtr. 35 pCt. (Sonnerup Sk., under Tølløse, Lerbjærg Sk., under Ledreborg, Valborup Sk., under Kbh’s. Magistrat, Storsk., dels under Kbh’s Magistr., dels under Tølløse).

Fladeindholdet var 16/7 1888: 3564 Tdr. Ld., hvoraf 1233 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 260, Byg 438, Havre 311, Ærter og Vikker 27, Blandsæd til Modenh. 102, til Grøntf. 57, Kartofler 10, andre Rodfrugter 20), medens der henlaa til Afgræsn. 417, Høslæt, Brak, Eng m. m. 604, Have 27, Skov 1217, Moser og Kær 18, Byggegr. 22, Hegn, Veje og Vandareal 26. Kreaturhold 1893: 205 Heste, 772 Stkr. Hornkv. (deraf 570 Køer), 224 Faar, 551 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 253 Tdr. Der var 7 Selvejergaarde med 77, 12 Arvefæstegd. med 84¾, 10 Fæstegd. med 51⁷/₈, 93 Huse med 19½ Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. En stor Del af Husene ere Fæstehuse. 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 59³/₈ Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 966 (1801: 508, 1840: 658, 1860: 791, 1880: 820), boede i 193 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 139 levede af immat. Virksomh., 420 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 186 af Industri, 47 af Handel, 113 af Daglejerarbejde, 39 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv. Skovarbejdet er et godt Bierhverv for den talrige Husmands- og Indsidderklasse. Gennem Sognet gaar Kalundborgbanen.

I Sognet Byerne: Kirke-Hvalsø med Kirke, Præstegd., Skole, Apotek, Lægebolig, Hospital (opr. 1788 af Fr. Brabrand til Sonnerupgd.), Andelsmejeri (Sølyst), Jærnbanestation, Postekspedition, Gæstgivergaard, Markedsplads, flere Handelsforretninger og mange Haandværkere; Nørre-Hvalsø; Lerbjærg Huse, en Samling spredt liggende Huse.

Hovedgaarden Sonnerup, (hørende under Baroniet Zeuthen; se under Tølløse), 38 Tdr. Hrtk. Ager og Eng, 13½ Td. Skovsk., 315 Tdr. Ld. Ager, 368 Tdr. Ld. Skov, 54 Tdr. Hrtk. Fæstegods og 78 Tdr. Hrtk. Arvefæstegods. — Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk.: Buske, ved den gamle Landevej fra Roskilde direkte til Slagelse (tidligere Kro), med stort Hvidtølsbryggeri, (15¾ Tdr. Hrtk., omtr. 200 Tdr. Ld.). — Desuden mærkes Dyrlundsgd. og Valborup Skovridergd., hørende under Kjøbenhavns Magistrat.

Hvalsø S., der danner een Sognekommune med Annekset Særløse, hører under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 7. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr’. 40. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Zeuthen.

Hvalsø Kirke bestaar af et stort Skib, oprindelig opført af Kamp og i Rundbuestil, der senere er udvidet og nu har fladbuede Vinduer og Hvælvinger i Spidsbuestil; senere endnu er der tilføjet Taarn og Vaabenhus paa Skibets Nordside. Altertavlen er udskaaret i Renæssancestil og prydet med Chr. IV’s og Anna Cathrines Vaabener; i Midten et tarveligt Maleri; paa Alterbordets Forside var tidligere et Maleri fra omtr. 1500: Kongernes Tilbedelse; det blev restaur. af Magn. Petersen og ophængt paa Væggen i Koret; Prædikestolen er ligeledes et Renæssancearbejde; Granitdøbefont i Bægerform. I Kirken Epitafier bl. a. over Provst Peder Laurssøn Wolleire, † 1659, og Hustru, Ellen Tagesdatter Gjerløf, med Portrætter af dem og deres Børn; over Sognepræsterne Anders Pedersen Hald, † 1725, Søren Jacobsen, † 1744, og Villads Gamborg, † 1774. Desuden Mindetavle over 7 faldne i de slesvigske Krige. Lukket Begravelse over Landsdommer, Konferensraad Fr. Brabrand til Sonnerup med Familie. Taarnet er aflukket fra Kirken og bruges nu som Ligkapel. — I Præstegaarden fødtes Professor Anders Gamborg († 1833).

Sonnerup er en meget gammel Gaard. Alt 1341 nævnes Nicolaus Pæterson de Sonæthorp; 1374 ejedes Gaarden af Anders Andersen til Svanholm, hvis Datter Fru Mette Andersdatter, Peder Tuesens Efterleverske, skrev sig dertil 1455. Den har dog været delt; thi Otte Serlin skrev sig 1446 til Sonnerup. Af senere Ejere kendes Preben Bild, † 1566, dennes Søn Christoffer Bild, Jak. Trolle, Fru Anne Brahe, Manderup Parsbergs Enke, † 1633, hvis Broder Otte Brahe solgte Gaarden 1633 til Hr. Jørgen Urne, efter hvem den tilfaldt Sønnen Major Knud Urne, † 1674. Aar 1661 solgte sidstnævnte Sonnerup med andet Gods til Professor Bertel Bartholin († 1690), som 1675 skøder den til Johannes Fincke til Skullerupholm, Kommerceraad, gift med Henrik Müllers Datter Sophie. Han maatte for Gæld udlægge den til den bekendte Professor, Etatsraad Rasmus Vinding, hvis Arvinger solgte den (38¾ Td. Hrtk., for 40 Rd. pr. Td.) 1695 til Fru Bodil Hjort, Enke efter Krigsraad Em. Junge († 1692), hvis Søn Severin Junge (adlet 1731; † 1757) solgte Godset 1745 (dengang omtr. 427 Tdr. Hrtk.) for 27,000 Rd. til Kammerherre og Amtmand over Roskilde Amt, Adolf Andreas v. der Lühe, som atter 1749 afhændede det for samme Pris til Landsdommer Fr. Brabrand. Denne skødede Godset 1788 for 74,000 Rd. til Kancelliraad Joh. Th. Neergaard, som 1793 solgte den tillige med Søgaard og Tølløse for 190,000 Rd. til Assessor P. Chr. Zeuthen (se videre under Tølløse). — Da den gamle Gaard var afbrændt 1731, opførte den ovennævnte Sev. Junge Hovedbygningen paa dens nuv. Sted; efter en senere Ildebrand er Hovedbygningen opbygget paa ny, men meget daarligt; i 1860’erne bleve efterhaanden alle Bygningerne ombyggede; Hovedbygningen er eet Stokværk med Kvist og Kælder.

Ogsaa Dyrlundsgaard er en gammel Adelsgaard; 1421 nævnes Beynt Neeg af Dyurlunde.

Aar 1389 solgte Ove Steeg til Clement Hakæ Gods i Lillæsonæthorp, Hvalsæ Sogn, Walbursheret, som han 1387 havde købt af sin Moster Fru Margrethe Pedersdatter, Hr. Conrad Mylows.

I Lerjærg ligger en (1883) fredlyst, tokamret Langdysse.

Særløse Sogn, Anneks til Hvalsø, omgives af dette, Kidserup, Allerslev og Ovsted Sogne samt Ramsø Herred (Borup S.) og Sorø Amt (Ringsted Herred). Kirken, mod N. Ø. i Sognet, ligger omtr. 1¾ Mil S. V. for Roskilde. Jorderne ere meget højtliggende og bakkede, især paa Avnstrup og Hej de Overdrev, samt sandmuldede og stærkt skovbevoksede, idet henved Halvdelen er bedækket med Skov (Ravnsholte Sk. og Linde Sk., under Kbh’s Magistrat, Ebberup Sk., under Ledreborg).

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2850 Tdr. Ld., hvoraf 789 besaaede (deraf med Hvede 25, Rug 173, Byg 249, Havre 189, Blandsæd til Modenh. 70, til Grøntf. 40, Kartofler 10, andre Rodfr. 28), medens der henlaa til Afgræsn. 220, Høslæt, Brak, Eng m. m. 481, Have 16, Skov 1276, Moser og Kær 18, Byggegr. 15, Veje, Vandareal m. m. 35 Tdr. Kreaturhold 1893: 153 Heste, 597 Stkr. Hornkv. (deraf 378 Køer), 116 Faar, 400 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 144½ Td. Der var 6 Selvejergaarde med 35⁵/₈, 6 Arvefæstegd. med 41⁷/₈, 7 Fæstegd. med 36¹/₈, 74 Huse med 17⁵/₈ Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1890: 518 (1801: 343, 1840: 441, 1860: 495, 1880: 520), boede i 108 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 36 levede af immat. Virksomh., 276 af Jordbrug, 96 af Industri, 10 af Handel, 68 af andre Erhv., 18 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv. Skovarbejdet er et vigtigt Bierhverv for Husmandsklassen. Gennem Sognet gaar Kalundborgbanen.

I Sognet Byerne: Særløse (gl. Form: Serckeløsze, Særkæløsæ) med Kirke; Skovhastrup med Skole; Ebberup Huse (meget spredt liggende Huse); Tolstrup med Skole (liggende paa begge Sider af Landevejen mellem Roskilde og Ringsted). — Desuden mærkes Gaardene Vernersminde (tidligere Skovriderbolig), Avnstrup og Orup samt Skovfogedboligen Ravnsholte.

Særløse S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskreds som dette samt under 1. Udskrivningskr’. 41. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Ledreborg.

Særløse Kirke, beliggende paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor, opført af Kamp og Munkesten; senere er vist Skibet blevet forlænget, og endnu senere er der indbygget Hvælvinger og tilføjet Taarn mod Vest og et Vaabenhus. Indvendig ses endnu de gamle Kampestensmure. Den tarvelige Altertavle bærer Aarstallet 1647; den forestiller Nadveren. Prædikestolen er fra samme Tid. Gammel Granitdøbefont. Paa den ene Side af Degnestolen staar med Romertal 1478, paa den anden Side en Nøgle med Navnet Oluf Jenssøn. Indgangsdøren paa Nordsiden har Aarstallet 1528. En af Klokkerne (uden Aarstal) er fra Slutn. af Middelalderen.

Jens Falk solgte sin Hovedgaard Særkløse med hele Byen Jonstorp i Voldborgsherret til Henneke Mule, der 1434 gav sin Husfrue Christine Livsbrev paa Gaarden, som efter hendes Død skulde tilfalde St. Karine Alter i Roskilde Domkirke.

Saaby Sogn, Herredets største Sogn, omgives af Hvalsø S., Annekset Kidserup, Allerslev, Gjevninge, Lyngby, Rye og Sonnerup Sogne samt Holbæk Amt (Merløse Herred), hvorfra det adskilles ved Elverdams- eller Aastrup Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 1¾ Mil V. for Roskilde. De for det meste gode, lermuldede Jorder ere højtliggende og bakkede, især mod S. (Egestallebjærg, 300 F., 94 M.). I den sydlige Del af Sognet findes en Del Skov, Aastrup og Balle Sk. m. fl., der hører til Aastrup; langs Aastrup Aa er der Eng- og Mosestrækninger.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 4701 Tdr. Ld., hvoraf 2184 besaaede (deraf med Hvede 65, Rug 518, Byg 786, Havre 585, Ærter og Vikker 8, Blandsæd til Modenh. 128, til Grøntf. 47, Kartofler 31, andre Rodfr. 15), medens der henlaa til Afgræsn. 670, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1284, Have 42, Skov 350, Moser og Kær 52, Stenmarker 2, Byggegr. 46, Veje, Vandareal m. m. 71 Tdr. Kreaturholdet 1893: 354 Heste, 1323 Stkr. Hornkv. (deraf 904 Køer), 502 Faar, 807 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 420⁷/₈ Td. Der var 5 Selvejergaarde med 49³/₈, 27 Arvefæstegd. med 159³/₈, 27 Fæstegd. med 157½, 154 Huse med 42½ Td. Hrtk. og 52 jordløse Huse. Mange af Husene ere Fæstehuse 3 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 55½ Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 1293 (1801: 870, 1840: 1257, 1860: 1412, 1880: 1373), boede i 263 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 78 levede af immat. Virksomh., 710 af Jordbrug, 211 af Industri, 42 af Handel, 167 af andre Erhverv, 32 af deres Midler, og 53 vare under Fattigv. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Roskilde til Holbæk.

I Sognet Byerne: Kirke-Saaby med Kirke, Præstegd. og Skole; Vester-Saaby med Skole; Torkildstrup; Abbeltved; Samlinger af Huse: Bjærgeskovhuse og Kirkeskovhuse.

I Sognet: Det grevelige Dannemandske Stift (Aastrup Kloster), opr. ved Testamente af 20/7 1857 (konf. 11/4 1858) af Lensgreve Fr. Vilh. Dannemand († 1888) og Hustru Louise Christine Comtesse Schulin († 1884) med Hovedgaarden Aastrup og Avlsgaarden Nyrupgaard (den sidste i Sonnerup S.), af saml. Hrtk. 353½ Td. og, for bortsolgt Arvefæstegods, stort 340 Tdr. Hrtk., en aarlig Indtægt af 143 Tdr. Rug, 1105½ Td. Byg, 153 Tdr. Havre og omtr. 6000 Kr. Klosteret er bestemt for 1 Priorinde og 5 Frøkener, som faa frit Ophold og Hævning, samt for 4 Enker og 4 Frøkener, der uden at bo i Klosteret faa Hævning (Adgang for uformuende Slægtninge af Stifteren og hans tre Hustruer samt for uformuende Døtre af danske Officerer). Da der hviler en ret betydelig Gæld paa Stiftet, har Justitsministeriet indsat en midlertidig Administration (siden 1891), saa at Stiftet ikke skal træde i Kraft, før Gælden er afbetalt og den fornødne Kapital opsparet. Af det saml. Hrtk. er 82½ Td. under Hovedgaarden, Avlsgaarden Nyrupgd. samt henlagt under Funktionærboliger (deraf under Aastrup alene 57 Td., hvoraf 32 i Soderup Sogn, Holbæk Amt), under Skovene 13½ Td., samt Kirke- og Kongetiende 208½ Td. Aastrup og Nyrupgd.s saml. Areal er omtr. 600 Tdr. Ld., (519 under Aastrup alene, hvoraf omtr. 53 Have, Park, m. m.), Skovenes omtr. 500 Tdr. Ld.

Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk.: 1 Gaard i Abbeltved (12⁷/₈ Td. Hrtk., 160 Tdr. Ld., hvoraf 10 Eng, 10 Skov, Resten Ager). — Desuden mærkes Gaardene Vennelyst, Fredenslyst, Eghøjgd. og Skovridergaarden Svendstedlille, Gaarden Franciskasminde, Gaarden Damshøj (den tidligere Skomagerkro), ved Landevejen mellem Roskilde og Holbæk, og Øverste og Nederste Taderød Mølle ved Aastrup Aa.

Saaby S., der danner een Sognekommune med Annekset Kidserup, hører under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 7. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr’. 37. (vestre Sognefogeddistrikt: Kirke- og Vester Saaby samt Hovedgaarden Aastrup) og 38. Lægd (østre Sognefogeddistr.: Torkildstrup og Abbeltved). Kirken tilhører det grevelige Dannemandske Stift.

Saaby Kirke bestaar af Skib, firkantet Kor, Taarn, Vaabenhus og to Tilbygninger mod Nord, hvoraf den ene har været brugt til Begravelseskapel. Den er oprindelig bygget af Fraadsten i Rundbuestil, men har i den senere Middelalder faaet Hvælvinger, Taarn og andre Udvidelser. Taarnet, der dels er af Fraadsten, dels af smaa Mursten, har SpidstagVed kgl. Resol. af 11/8 1744 tillodes det at nedtage 1½ Al. af Taarnet og opsætte et nyt Sparreværk med 4 Skraagavle. ; Vaabenhusets nederste Del er af Fraadsten, den øverste Del af Mursten (i Gavlen staar: 1772); Triumfbuen er spidsbuet og vist samtidig med Koret; Væggen mellem Skib og Taarn er gennembrudt med en lav rund Bue. I det af Fraadsten murede Alterbord fandtes ved en Restauration i den nyeste Tid i et lille Rum en Blyæske med Rester af Ben. Den udskaarne Altertavle fra Renæssancetiden har et nyere Maleri: Korsfæstelsen; ny Prædikestol, støbt af Zink; Granitdøbefont. Spor af Kalkmalerier. I Taarnet hænger en mærkelig Klokke fra 1519, hvis Indskrift, læst bagfra lyder: „Anno Domini MDXVIII Herren Oluf Anderssen, Oluf Hemmingsen. Laudate Deum in cymbalis bene sonantibus.“ Ved en Reparation 1858 fandtes under Koret en muret Begravelse med Rester af Egetræskister.

Aastrup Hovedgaard tilhørte i 16. og 17. Aarh. de to Adelsslægter Krabbe og Kruse, deribl. Rigsraad Erik Krabbe til Bustrup († 1564 paa Aastrup), som bl. a. er bekendt for sine litterære Sysler, og som gav Stødet til Baselerudgaven 1534 af Saxo. Ved Sønnens, Glob Krabbes, barnløse Død tilfaldt Aastrup dennes Broder Christian, men synes kort efter at være bleven afhændet til Rigsraad Enevold Kruse, der byggede Gaardens Hovedfløj (den østre), hvor hans Navn og Aaret 1613 staar over Porten. Hans Søn Tyge Kruses Enke, Karen Sehested, ægtede Jørgen Seefeld, der 1651 ejede Aastrup, som han vistnok har arvet ved sin Stifsøn, den yngre Tyge Kruses tidlige Død. Seefeld skødede Gaarden 25/4 1664 til Rentemester Mogens Friis til Faurskov, som dog alt 1/5 s. A. solgte den til Etatsraad Peder Lauritzen Scavenius. Derefter ejedes den af Generalprokuror Niels Benzon, hvis Søn Konferensraad Peder Benzon 11/6 1714 solgte den til Generallieutenant Gregers Juel († 1733), hvis Søn, Kammerherre Peder Juel solgte den 1736 for 42,000 Rd. til Joh. Eichel, Etatsraad og Borgmester i Kbh. (Godset var dengang i alt 845½ Td. Hrtk.), der 20/5 s. A. oprettede Gaard og Gods til et Stamhus, som siden ved Giftermaal kom i Familien Bartholins Besiddelse, idet Justitiarius Caspar Christoffer Bartholin ægtede Elisabeth Hedevig, Datter af Etatsraad Just Valentin Eichel (som havde faaet den 1737), indtil Etatsraad J. Bartholin-Eichel efter kgl. Resol. af 14/5 1803 solgte Gaarden 1805 for 312,000 Rd. D. C. og 200 hollandske Dukater til Generalkrigskommissær v. Schmidten. Denne solgte 1810 Aastrup for 400,000 Rd. D. C. til Kaptejn og Grosserer Hans Peter Kofoed, en bornholmsk Skibsfører, der ved sine mange oversøiske Rejser havde erhvervet sig en Formue, † 1812, hvorefter hans Enke, Marie, beholdt begge hans efterladte Godser, Aastrup og Holbæk Ladegaard, som hun selv bestyrede med saa stor Sparsommelighed, at Formuen betydelig forøgedes, og hun kunde udfolde en stor Godgørenhed; hun døde 1838 som Etatsraadinde efter at have stiftet store Legater. Ved Auktionen 1838 købtes Aastrup for 161,200 Rd. af Grev Siegfred Raben, der 1842 afhændede den for 195,000 Rd. til Kammerherre, Lensgreve Fr. Vilh. Dannemand (se videre S. 331). 1884 solgte Grev Dannemand Aastrup til Godsejer Fr. Brockdorff, men paa Grund af det tidligere Testamente blev Salget ved Højesteretsdom af 1890 kendt ugyldigt. — Hovedbygningen, der endnu til Dels er omgiven med Grave, og som Grev Dannemand har ladet restaurere, er opført af røde Sten og bestaar af to Fløje med høje Gavle; Kælderne ere hvælvede. Gennem den store smukke Have løber Elverdams Aa. — Aastrup hører if. kgl. Bevilling i kirkelig Henseende til Soderup Sogn, Merløse H., Holbæk Amt.

Ved Landevejen til Holbæk staar en af Etatsraad J. Bartholin-Eichel 1794 rejst Mindesten for Stavnsbaandets Løsning.

I Dronning Margrethes Tid nævnes Sivende Nielssen af Torckelstorp.

I Sognet ligge flere fredlyste Gravhøje ved Kirke- og Vester-Saaby. — Ved Skomagerkroen har ligget et af Vejvæsenet forstyrret Gravkammer fra Stenalderen, paa hvis Dækstens Underflade der var indridset 7 af de for Stene med Helleristninger ejendommelige Hjulkors.

Kidserup Sogn, Anneks til Saaby, omgives af dette, Allerslev, Hvalsø og Særløse Sogne. Kirken, i den sydl. Del af Sognet, ligger omtr. 1¾ Mil S. V. for Roskilde. De middelgode, mod V. noget stenede og grusede Jorder ere gennemgaaende højtliggende og ujævne med mellemliggende Mosestrækninger. Omtr. en Femtedel er bedækket med Skov (Bæsted Skov under Grevskabet Ledreborg).

Fladeindholdet var 16/7 1888: 1815 Tdr. Ld., hvoraf 771 besaaede (deraf med Hvede 45, Rug 147, Byg 263, Havre 200, Boghvede 8, Ærter og Vikker 11, Blandsæd til Modenh. 62, til Grøntf. 14, Kartofler 5, andre Rodfr. 16), medens der henlaa til Afgræsn. 271, Høslæt, Brak, Eng m. m. 408, Have 14, Skov 313, Moser og Kær 16, Byggegr. 9, Hegn og Veje 13 Tdr. Kreaturhold 1893: 107 Heste, 438 Stkr. Hornkv. (deraf 320 Køer), 115 Faar, 252 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 145⁷/₈ Td. Der var 1 Selvejergaard med 68⁵/₈, 2 Arve-fæstegd. med 12¼, 8 Fæstegd. med 51½, 37 Huse med 11 Tdr. Hrtk. og 4 jordløse Huse (næsten alle Fæstehuse). 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. (Grevskabet Ledreborg har i alt 66 Tdr. i dette Sogn). Befolkningen, 1/2 1890: 324 (1801: 254, 1840: 299, 1860: 322, 1880: 323), boede i 55 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 17 levede af immat. Virksomh., 212 af Jordbrug, 51 af Industri, 8 af Handel, 20 af andre Erhverv, 15 af deres Midler, og 1 var under Fattigv. Den sydlige Del af Sognet berøres af Kalundborgbanen.

I Sognet Byen Kidserup med Kirke. Desuden Krathuse og Akkerup Huse.

Hovedgaarden Skullerupholm, der hører under Grevskabet Ledreborg, har 54 Tdr. Hrtk., 513 Tdr. Ld., hvoraf 61 Eng, Resten Ager; desuden omtr. 263 Tdr. Ld. Skov, der ere indbefattede under det ved Grevskabet opgivne Areal (se S. 325); ligeledes ere Fæste- og Arvefæstegods samt Huse indbefattede under det ved Grevskabet angivne Fæstegods. Et Teglværk med dobbelt Ovn og gode Sten er særligt bortforpagtet.

Kidserup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 1. Udskrivningskr.’ 39. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Ledreborg.

Kidserup Kirke bestaar af Skib (senere forlænget mod V.), opført af Kamp, blandet med røde Mursten, Kor, et senere tilbygget Taarn samt Vaabenhus paa Nordsiden. Kirken har fladbuede Vinduer og lave Hvælvinger, Koret er i nyere Tid blevet nedbrudt og opført af Kamp og Mursten. Altertavlen har malede Prydelser i Renæssancestil; Alterbordets Forside er et Snitværksarbejde, ligeledes i Renæssancestil, ligesom Prædikestolen, der har Reliefs af Gravlæggelsen, Opstandelsen og Himmelfarten. Granitdøbefonten fra 1582 er udhuggen i Bægerform med en Rebsnoning. Smukt udskaaren Degnestol fra 1582. Paa nordl. Væg et lille gammelt Krucifiks fra omtr. 1400. I Gulvet ligger en Ligplade af Træ over Kirkeværge Rasmus Jensen, † 1645, og Hustru.

Skullerupholm er en gammel Hovedgaard, der 1326 tilhørte Brødrene Hr. Anders og Hr. Saxe Pedersen, som i Vaabenet førte en Uldsaks; den sidstes Datter var Fru Ingeborg, Hr. Peder Grubbes Hustru, der 1377 skrev sig til Skullerup. Efter dem tilfaldt Gaarden deres Datter Ingeborg, g. m. den rige Hr. Johan Olsen til Søholm af Slægten Bjørn. Atter gik den i Arv til en Datter Helene, g. m. Hr. Steen Basse, som 1416 paa Skiftet efter Hr. Johan Olsen fik udlagt Søholm, Skullerupholm og paa Fyn Lykkesholm. Ved St. Basses og hans Hustrus barnløse Død tilfaldt Skullerupholm Fru Helenes Farbrodersøn. Hr. Joh. Bjørnsen. Gaarden var imidlertid 1451 af Fru Helene bleven pantsat til Hr. Oluf Axelsen Thott. Foruden denne gjorde den gamle Fru Gerver Andersdatter (Lunge), hvis Moder ligeledes var Datter af Peder Grubbe og Fru Ingeborg Saxesdatter, Krav paa Gaarden, og 1454 sluttede da Hr. Oluf et Forlig med Gervers Sønner, Hr. Niels Eriksen Gyldenstjerne og hans Broder Hr. Peder, samt Hr. Joh. Bjørnsen om Lykkesholm og Skullerup i saa Maade, at han skulde beholde ¹/₃ af samme Gods, men Fru Gerver og Hr. Johan de to Tredjedele. Hr. Johan mageskiftede alt 1457 sin Del til Biskop Oluf Daa, og 4 Aar efter bortbyttede Hr. Oluf Axelsen sin Tredjedel til Eftermanden, Bisp Oluf Mortensen. Hr. Torbern Bille, der efter Hr. Steen Basse havde arvet Part i Skullerupholm, havde tidligere bortbyttet sin Part til Hr. Oluf Axelsen. Formodentlig samledes Gaarden under Bispestolen og kom ved Reformationen under Kronen, som bortforlenede Gaarden til forskellige Adelsmænd. Ved 1663 kom den til Rentemester Henrik Müller (se S. 326), som overdrog den til Datteren Sophie, der blev gift med Kommerceraad Johannes Fincke († 1677) og 1711 solgte den (dengang Hovedgaardstakst 40¾ Td. Hrtk., Bøndergods 244 Tdr. Hrtk.) til Severin Junge til Sonnerupgd., hvis Arvinger 1746 solgte den (311 Tdr. Hrtk.) til Ejeren af Ledreborg (se S. 326). Gaarden er ny opbygget efter en Ildebrand.

Adelsmanden Ove Paris i Skullerup 1405 har vel været Bruger, men ikke Ejer af Skullerupholm.

Gjevninge Sogn, Anneks til Herslev S. i Sømme Herred, omgives af dette Herred (Herslev og Kornerup Sogne), fra hvilket det adskilles ved Lejre Aa, Allerslev, Saaby og Lyngby Sogne samt Roskilde Fjord. Kirken, paa Østgrænsen af Sognet, ligger omtr. 1 Mil V. for Roskilde. De lermuldede Jorder ere mod N. temmelig jævne, men hæve sig mod S. og V. I Sognet ligge Borrevejle Sk., Iskældersk. og Rødskov, der høre til Lindholm. Flere Holme i Fjorden høre til Sognet.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 1631 Tdr. Ld., hvoraf 648 besaaede (deraf med Hvede 22, Rug 138, Byg 210, Havre 160, Ærter og Vikker 20, Blandsæd til Modenh. 57, til Grøntf. 6, Kartofler 10, andre Rodfrugter 25), medens der henlaa til Afgræsn. 260, Høslæt, Brak, Eng m. m. 362, Have 16, Skov 292, Moser og Kær 1, Byggegr. 13, Veje, Vandareal m. m. 39 Tdr. Kreaturhold 1893: 101 Heste, 436 Stkr. Hornkv. (deraf 329 Køer), 119 Faar, 303 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 161⁷/₈ Tdr. Der var 15 Selvejergaarde med 138¾, 3 Arvefæstegd. med 10⁷/₈, 5 Fæstegd. med l½, 49 Huse med 4³/₈ Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 78 Tdr). Befolkningen, 1/2 1890: 467 (1801: 312, 1840: 410, 1860: 458, 1880: 451), boede i 112 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 35 levede af immat. Virksomh., 257 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 9 af Fiskeri, 58 af Industri, 14 af Handel, 62 af andre Erhverv, 10 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv. Ved Siden af Landbruget give Skovarbejde og Fiskeriet (Aal, Sild og lidt Ørred) noget Erhverv. Gennem Sognet gaar Landevejen mellem Roskilde og Holbæk.

I Sognet Byen: Gjevninge med Kirke, Skole og Andelsmejeri (Landmandslyst), og Slorup Huse (Gjevninge Overdrev).

Hovedgaarden Lindholm, der sammen med Bognæs udgør Fideikommisgodset Lindholm og er i Personalunion med Selsø (se S. 172), 59 Tdr. Hrtk. Ager og Eng, 40½ Td. Skovsk., 433 Tdr. Ld. Ager, 40 Tdr. Ld. Eng og 292 Tdr. Ld. Skov. — Desuden mærkes Lindenborg Kro ved Landevejen mellem Roskilde og Holbæk.

Gjevninge S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet Herslev i Sømme Herred, hører i administr. Henseende under samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette (se S. 314) samt under 1. Udskrivningskr.’ 54. Lægd. Kirken tilhører Lindholm Fideikommis.

Gjevninge Kirke er lille og bestaar af Skib og firkantet Kor, hvortil senere er tilføjet et Taarn mod Vest og et Vaabenhus mod S. samt ved Skibets Nordside en Udbygning, der tidligere har været et Gravkapel for Besidderne af Lindholm, men nu benyttes som Sakristi. Den oprindelige Del, Skib og Kor, er opført i Overgangsstil af røde Munkesten, blandede med enkelte Fraadsten. To oprindelige smaa Vinduer, et paa Skibets Sydside og et paa Korets Nordside, skimtes endnu. Triumfbuen er halvrund, og Koret har i sin østre Mur en indvendig hvælvet, flad Alterniche. Det uanselige Taarn har Baand af Fraadsten (i en af Fraadstenskvadrene paa Nordsiden staar: „ano domini m d XIIII“, uden Tvivl Aaret for Taarnets Tilføjelse). Over de senere indbyggede Hvælvinger findes Spor af Kalkmalerier. Vaabenhuset har fladt Loft. Altertavle, Prædikestol og Døbefont ere fra 19. Aarh.s Beg. i Empirestil. I Loftet hænge to smukke Lysekroner fra 18. Aarh. af slebet Glas. I Skibets Gulv en Ligsten over Dorte Bredal, † 1734.

Lindholm var oprindelig 2 Gaarde, der tilhørte Vor Frue Kloster i Roskilde, som vistnok havde bortforlenet dem ligesom Kornerupgaard til Væbneren Erik Jensen (Godov), hvis Søn Hans Eriksen 1522 afstod dem til Klosteret; hans Broders Hustru Fru Mette Mortensdatter beholdt imidlertid Lindholm i Stedet for den af hende beboede Kornerupgaard, og der boede hun endnu 1568. Hendes Søn Erik Mortensen fik 1568 Lensbrev paa Lindholm og Kronens Gods i Gjevninge, som han beholdt til sin Død, hvorefter Lindholm, paa ny forenet med Kornerupgaard, bortforlenedes til Adam Norman, † 1595 paa denne sin Forlening. Kronen mageskiftede Lindholm 1616 til Breide Rantzau, hvis Svigersøn Hans Johansen Lindenov 1633 solgte Gaarden til Kansleren Chr. Friis til Kragerup. Dennes Søn Jørgen Friis skødede Lindholm 1664 til Dr., Prof. Rasmus Bartholin, † 1698, som sammen med Svigersønnen, Ole Rømer, solgte den 1690 til Justitsraad, Overkrigskommissær Gothardt Braem, † 1702, hvis Enke Anna Cathrine Werdelmann beholdt den og bragte den til sin anden Mand, Etatsraad Wildschütz, og deres Arvinger solgte den ved Auktion 1728 for 28,600 Rd. (Hovedgaardstakst omtr. 44 Tdr. Hrtk.) til Chr. Ludv. v. Plessen til Selsø, den senere bekendte Statsminister, der først 1737 oprettede Lindholm Gaard og Gods „til 4 adelige forarmede Drenges Education“, men senere ved Testamente af 14/10 1749 oprettede det sammen med Bognæs til et Fideikommis, som altid skulde følge Stamhuset Selsø. Han lod opføre den nuv. Hovedbygning, bestaaende af eet Stokværk med Kælder og Mansardtag samt to Sidefløje. — V. for Lindholm ligger et anseligt Voldsted, hvor man har stødt paa Fundamenter af Bygninger, Brolægning osv.

Borrevejle (gml. Form: Borthewætle) Skov omtales i Thieles Folkesagn, 1. Del.

Rye Sogn omgives af Annekset Sonnerup, Saaby, Lyngby og Hyllinge Sogne samt Bramsnæs Vig. Kirken, østlig i Sognet, ligger omtr. 2 Mil V. N. V. for Roskilde. De for største Delen sandmuldede Jorder højne sig fra Øst til Vest og hæve sig tæt ved Fjorden til stejle og høje Bakker, som løbe ud mod Nord og danne Halvøen Bramsnæs. Enkelte Steder, især ved Rye, findes Flyvesandsstrækninger. Omtr. en Sjettedel af Arealet er bedækket med Skove, deribl. 285 Tdr. Ld. Fredskov og den omtr. 100 Tdr. Dyrehave, alle hørende under Ryegaard.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 3488 Tdr. Ld., hvoraf 1553 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 396, Byg 457, Havre 375, Ærter og Vikker 16, Blandsæd til Modenh. 171, til Grøntf. 72, Kartofler 18, andre Rodfr. 40), medens der henlaa til Afgræsn. 351, Høslæt, Brak, Eng m. m. 896, Have 70, Skov 533, Moser og Kær 20, Flyvesand 6, Stenmarker 2, Byggegr. 13, Veje, Vandareal m. m. 44 Tdr. Kreaturhold 1893: 241 Heste, 851 Stkr. Hornkv. (deraf 615 Køer), 407 Faar, 694 Svin og 36 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 306¾ Td. Der var 14 Selvejergaarde med 151⁵/₈, 6 Arvefæstegd. med 27½, 26 Fæstegd. med 107½, 103 Huse med 20 Tdr. Hrtk. og 18 jordløse Huse (over de halve Fæstehuse). 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 81 Tdr.). Befolkningen, 1/2 1890: 913 (1801: 654, 1840: 862, 1860: 914, 1880: 962), boede i 166 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 55 levede af immat. Virksomh. 528 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 57 af Fiskeri, 129 af Industri, 25 af Handel, 46 af andre Erhverv, 32 af deres Midler, og 39 vare under Fattigv. Ved Siden af Landbruget har Fiskeriet ikke ringe Betydning (Torsk, Flynder, Makrel, Sild, Hornfisk, Rejer samt nogen Marsvinsfangst); et vigtigt Bierhverv er Skovarbejdet. Gennem Sognet gaar Landevejen gennem Horns Herred til Frederikssund.

I Sognet Byerne: Rye (Ry, gml. Form Rydhe) med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle; Jenslev, Ejby (Egby) med Skole; Langtved med Kro.

Hovedgaarden Ryegaard, der hører under Stamhuset RosenkrantzStamhuset Rosenkrantz, der bestaar af Ryegaard og Trudsholm i Kbh’s Amt samt Barritskov med Lottrup Ladegaard i Vejle Amt, har Hrtk. af alle Slags 765½ Td., hvoraf fri Jord 291, Skov 62¼, Bøndergods 171½, Kirke- og Kongetiende 240¾; desuden i Bankaktier 14,400 Kr., i Fideikommiskapitaler omtr. 1,₁ Mill. Kr. og aarlig Indtægt af frasolgt Gods 511½ Td. Byg. Gaardene ere tilsammen omtr. 1720, Skovarealet omtr. 1450 Tdr. Ld. , har omtr. 81 Tdr. Hrtk., 1257 Tdr. Ld., hvoraf 740 Ager og Eng, 435 Skov, 47 Have og Park og 35 under Betjentboliger og Huse. — Desuden mærkes Boelsstedet Krabbeslund eller Dejligheden (hvor Chr. Winther skal have digtet „Hjortens Flugt“) og Skovridergaarden Jægerslund, begge smukt beliggende med vid Udsigt over Bramsnæs Vig.

Rye S., der danner een Sognekommune med Annekset Sonnerup, hører under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtsue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 7. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr’. 35. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Rosenkrantz.

Rye Kirke bestaar af Skib, Kor med Korrunding, Taarn og Vaabenhus mod Syd samt en Tilbygning mod Nord. Den oprindelige Bygning er opført af Fraadsten i 12. Aarh., men i nyere Tid er der indsat Sokler af huggen Kamp, og Skibets søndre Mur saavel som Korets have faaet ny Beklædning af Mursten. Taarnet og Udbygningen mod N. ere af Munkesten. Kirken har overalt fladt Loft og store, udvidede spidsbuede Vinduer. Vaabenhuset er opført 1886 ved en Restauration af Kirken. Koret, der nu bruges som Sakristi, er skilt fra Skibet ved en Mur, hvori en firkantet Dør. Aar 1658 brændte Kirken, men Ryegaards Ejer, Niels Trolle, lod den istandsætte og opførte den nordre Udbygning som Gravkapel for sin Slægt. Ogsaa Taarnet fra Loftsbjælkerne af synes at skrive sig fra samme Tid; den nederste Del af Taarnet er dog ældre, opført af Fraadsten. Fra Taarnet aabner sig en Rundbue ind imod Skibet. Da Ryegaard 1771 gik over i Rosenkrantzernes Eje, blev Gravkapellet inddraget i Kirken, og Kisterne med Oberst Holger Trolle, † 1680, og Søn Niels Trolle, † 1690, og hans Hustru Ingeborg Krabbe nedsattes under Gulvet i Kapellet; 1886 bleve de foreløbig nedgravede paa et Hjørne af Kirkegaarden; men 1889 bleve de atter optagne og nedsatte i en hvælvet Grav under den nordre Udbygning lige under en Mindetavle over Familien. Altertavlen har et godt Maleri fra 18. Aarh.: Opstandelsen; Prædikestolen bærer Niels Trolles og Fru Helle Rosenkrantz' Navne og Aaret 1661; Døbefonten er fra 18. Aarh. (den gamle Granitdøbefont staar i Ryegaards Have). I Korrundingen et Kalkmaleri: Christus i Højsædet (se Magn. Petersen, Kalkmalerier S. 82). I Kirken et Maleri af J. H. Cabott. Den ene af Klokkerne er fra 1516. — Paa Kirkegaarden Gravsten over Gehejmeraad og Statsminister Niels Rosenkrantz, † 1824, og Hustru, † 1849.

 

Ryegaard.

Ryegaard tilhørte fordum Slægten Lunge, idet Hr. Folmer Folmersen 1350 erhvervede alt Kongens Gods i Grewensrydhæ i Walbursherret for sit Gods i Hammer og Borse Herreder. Paa Skiftet 1387 efter den rige Hr. Jak. Olufsen Lunge udlagdes Hovedgaarden i Ryde til Sønnen Oluf Jakobsen Lunge, og 1403 ejedes den af dennes Broder Hr. Folmer Jepsen Lunge, der da udkøbte sine Søskende, og ved hvis Død omtr. 1412 den tilfaldt Datteren Sophie, som ægtede Claus Serlin. Dennes Brodersøn Otte Alertsen Serlin skrives 1445 „udi Ryde“; men han har formodentlig kun bestyret Gaarden for Claus’ Børn, af hvilke Datteren Sophie ved sit Ægteskab bragte Gaarden til Hr. David Arildsen (Qvitzov), som 1467 skrev sig til „Ryde“. Efter deres barnløse Død tilfaldt Ryegaard Biskop Niels Clausen (Skade) af Aarhus, hvis Farmoder var en Qvitzov. Bispen synes først at have overladt Gaarden til sin Morbrodersøn Jens Nielsen (Present); men efter dennes tidlige Død udstedte han 1520 en Forskrivning til sin Frænke Birgitte Olufsdatter Thott, Enke efter Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz til Vallø, paa Rye Gaard, By og Mølle, som skulde tilfalde hende efter hans Død († 1533). Deres Datter Mette Rosenkrantz ægtede den bekendte Rigsraad Erik Eriksen Banner († 1554), hvis Søn Frants Banner afstod Godset til Kronen 1573 ved et Mageskifte mod Økloster. Alt s. A. afhændede Kronen Gaarden til Peder Oxes Søster Johanne Oxe, og efter hende gik den over til Søsteren Mette, g. m. Hans Barnekov; deres Sønnedatter, Fru Sophie Barnekov, var gift med den næste bekendte Ejer, Ejler Gyldenstjerne, som 1622 solgte Gaarden for 16,630 Rd. Species til Svogeren Axel Urne, og dennes Enke, Birgitte Gyldenstjerne, solgte den atter 1640 til Niels Trolle, den senere Admiral († 1667). Ryegaard blev nu i denne Families Eje, indtil Jagtjunker Knud Trolle paa egne og to Søstres Vegne solgte den ved Auktion 1732 for 28,000 Rd. (i alt 389 Tdr. Hrtk.) til Gehejmeraad Iver Rosenkrantz til Rosenholm († 1745), hvis Enke Fru Charlotte Amalie Scheel derpaa ejede Gaarden til sin Død 1763, hvorefter den arvedes af Sønnen, Gehejmeraad Fr. Chr. Rosenkrantz til Rosenholm († 1802), der ved Testamente havde indsat sin Slægtning, Gehejmestatsminister Niels Rosenkrantz († 1824), til Universalarving, hvorhos han havde paalagt ham at oprette et Stamhus af Godserne, af hvilke han fik Lov til at udelukke to. Niels Rosenkrantz oprettede da 18/3 1804 Stamhuset Rosenkrantz, indbefattende Godserne Ryegaard og Trudsholm paa Sjælland samt Barritskov i Jylland, hvorimod han solgte Egholm og Krabbesholm paa Sjælland. Ved hans Død tilfaldt Stamhuset efter Erektionspatentet Kaptejn i Marinen, Grev Henrik Scheel. Nuv. Besidder er dennes Søn, Kammerherre, Hofjægermester F. C. R. Scheel. Han har i Stedet for den interessante Bindingsværksbygning (i to Stokværk med fremspringende øvre Stokværk og Bjælkehoveder) 1880 ladet opføre (efter Tegn. af Arkit. Tvede) en ny trefløjet Hovedbygning i moderne Stil med Taarn og takkede Gavle. Paa Ryegaard findes en fortrinlig Samling af gamle malede Adelsportrætter (hvoraf nogle ere hidførte fra Barritskov). I den smukke Have findes en Broncebuste af den forrige Besidder.

I Sognet findes mange Mindesmærker fra Oldtiden. Under Ryegaard er der (1883) fredlyst 3 Høje i „Kalvehaven“, 3 „Saxehøje“ paa „Saxemarken“, 3 Høje i „Dovenkrogmarken“, en Høj, der indeslutter en Gangbygning, m. m.; ved Ejby ligger et (1883) fredlyst Gravkammer (Levning af en Langdysse); ved Løvehuset ved Ryegaard fandtes 1832 paa flad Mark et Lerkar, som indeholdt flere Genstande af Bronce, saa som to Hængekar, ituhuggede Vaaben, Redskaber og Smykker, samt Affald fra Metalstøbning, øjensynlig en Metalstøbers hengemte Forraad, et lignende Fund gjordes 1887 paa Ejby Mark, og her er der ogsaa gjort nogle store Gangbygningsfund fra Stenalderen (i Nationalmuseet). — Paa en Bakkeskraaning til et lille Vandløb ved Skellet mellem Ejby og Kyndeløse Marker staar en 2½ Al. høj, 1½–2½ Al. bred Sten, maaske en Bavtasten, „Troldelystenen“, hvor der skal have ligget en By, Troldeby (Stenen „vender sig, naar den lugter nybagt Brød“).

Sonnerup Sogn, Anneks til Rye, omgives af dette, Saaby Sogn, Holbæk Amt (Merløse Herred), hvorfra det adskilles ved Elverdams Aa, og Bramsnæs Vig. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 2 Mil V. for Roskilde. De for det meste lermuldede Jorder ere temmelig ujævne og højtliggende. En Del Skov hører til Stamhuset Rosenkrantz. Til Fjorden løber den korte, men vandrige Vintermølle Aa, hvor der findes store Lag af det i Middelalderen stærkt benyttede Bygningsæmne, Fraadsten.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2178 Tdr. Ld., hvoraf 944 besaaede (deraf med Hvede 60, Rug 210, Byg 310, Havre 253, Ærter og Vikker 8, Blandsæd til Modenh. 77, til Grøntf. 7, Kartofler 14, andre Rodfr. 5), medens der henlaa til Afgræsn. 263, Høslæt, Brak, Eng m. m. 714, Have 12, Skov 146, Moser og Kær 40, Byggegr. 25, Hegn og Veje 34 Tdr. Kreaturhold 1893: 196 Heste, 766 Stkr. Hornkv. (deraf 509 Køer), 227 Faar, 688 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 204 Tdr. Der var 14 Selvejergaarde med 123½, 18 Fæstegd. med 61 ³/₈, 91 Huse med 19¹/₈ Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse (de fleste Huse ere Fæstehuse). 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 63⁷/₈ Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 655 (1801: 424, 1840: 690, 1860: 683, 1880: 735), boede i 128 Gaard og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 18 levede af immat. Virksomhed, 363 af Jordbrug, 4 af Fiskeri, 140 af Industri, 34 af Handel, 42 af andre Erhverv, 33 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Sonnerup (gml. Form: Sonæthorp, ɔ: Sunes By) med Kirke, Skole og Andelsmejeri (Dyvelslyst); Ordrup; Englerup.

Hovedgaarden Trudsholm, der hører under Stamhuset Rosenkrantz (se S. 335), har omtr. 36 Tdr. Hrtk., med 300 Tdr. Ld. — Nyrupgaard, der hører under Aastrup (se S. 331), har omtr. 19 Tdr. Hrtk. — Desuden mærkes de 5 Møller ved Vintermølle Aa (Vintremølle; i et Brev fra 15. Aarh. kaldte Hwinede Møller): Øverste Vinter M., under Trudsholm, Øvre Vinter M., Vinter Stampe (Stampen er nedlagt), Mellemste Vinter M., med Bryggeri, og Nederste Vinter M., under Trudsholm.

Sonnerup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 1. Udskrivningskr.’ 36. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Rosenkrantz.

Sonnerup Kirke er en af de ældste og mærkeligste Fraadstenskirker (fra omtr. 1150) paa Sjælland. Bygningsæmnet er utvivlsomt hentet fra det nærliggende, nu nedlagte Fraadstensbrud ved Vintermølle. Kirken bestaar af Skib, Kor med Korrunding, et Taarn i Vest og et Vaabenhus i Syd, alt af Fraadsten undtagen Taarnet, der er af Mursten, og som har smukke, med Blindinger forsynede Kamgavle, ligesom Vaabenhuset. Kirken har et meget interessant Udseende, idet de gamle Kvadre staa ubedækkede. Den har rundbuede Vinduer, af hvilke dog kun eet, paa Korets Nordside, er oprindeligt, og har fra først af haft Bjælkeloft og Kalkmalerier paa de glittede Vægge; men i den senere Middelalder er der indbygget Hvælvinger af Mursten. Kirken er undergaaet mange Forandringer; men dog træder den oprindelige Stil frem i den halvrunde Korbue, der bæres af smaa Sidesøjler med Tærningkapitæler. I 1875 lod Grev Scheel til Ryegaard den-restaurere under Ledelse af Arkit. Georg E. W. Møller og føre tilbage til den gamle Stil. Fra denne Restauration stammer Koret med Korrunding og Tøndehvælving og det søndre Vaabenhus. Hvælvingerne ere bevarede, Kalkmalerierne ere overhvidtede, og Kirken er stærkt dekoreret med romanske Motiver (se Magn. Petersen, Kalkmalerier, S 87). Alter og Prædikestol ere smukt udskaarne Billedskærerarbejder i Renæssancestil; i Altertavlens Ramme, der bærer Aarstallet 1626, er indsat et nyt Maleri af C. F. Andersen: Christus i Gethsemane. Granitdøbefont med udhugne Kors. Nogle gamle Stolestader ere fra 1610. I Vaabenhuset er der indmuret to gamle Ligstene, den ene fra 1616.

 

Enkeltheder fra Sonnerup Kirke. Fundne ved Restaurationen af Arkit. G. Møller.

I Ordrup laa fordum en Hovedgaard, der efter sine Ejere bar Navnet Grubbe-Ordrup. Alt i Erik Menveds Tid nævnes dominus Johannes Sywndæsson „de oræthorp“, men 1330 tilhørte Gaarden Peder Grubbe, en under Valdemar Atterdag højt anset Mand, der ogsaa ejede Skullerupholm. Hans Søn Jens Grubbe ejede Ordrup 1387, men døde barnløs. Enken, Elne Palnesdatter, ægtede Jep Jensen Godov, der 1413 pantsatte og solgte Ordrup m. m. til Hr. Axel Pedersen Thott, hvis Moder var en Søster til Jens Grubbe. Han udkøbte nu nogle Parthavere i Gaarden, Broder- og Søsterbørn af Kanniken Jens Knudsen i Aarhus, men førte derefter en langvarig Retstrætte om Ordrup med Hr. Anders Jepsen Lunge og Hr. Jørgen Rud, hvis Hustru var Datter af Fru Elne Palnesdatters 1. Ægteskab med Hr. Ove Hase. Efter Anders Jepsens Død kom hans Krav paa Gaarden til dennes Broder Hr. Ove Lunge, som 1447 solgte den til Hr. Torbern Bille. Imidlertid havde Axelsønnerne samlet deres Rettighed til Ordrup paa Hr. Philip Axelsens Haand, og da dennes Enke, Ermegaard Frille, ægtede Torbern Billes Søn, Bent Bille, samledes Grubbe-Ordrup omsider i denne Slægt, men ophørte vistnok snart efter at være selvstændig Hovedgaard.

Trudsholm skal være oprettet som Herregaard i Midten af 16. Aarh., fra hvilken Tid ogsaa dens grundmurede, 2 Stokværk høje Bygning med en taarnagtig Udbygning med teglhængte Spidstag stammer. Ved Midten af 17. Aarh. ejedes den af Hr. Steen Bille til Kjærsgaard, som 1663 skødede den (dengang 54 Tdr. Hrtk.) til Jomfru Anne Trolle, der senere blev g. m. Erik Bille. Denne skødede atter Trudsholm 1664 til Hr. Steen Bille, mod at denne gav ham Vederlag i Kjærsgaard, og s. Aar solgte Steen Bille den til Fredr. Ahlefeldt. Derefter ejedes den af Gehejmeraad Jørgen Bjelke, der 1669 solgte den til Magdalene Schønbach, Theodor Lentes Enke, hvis Datter, Anna Cathrine, blev g. m. Kancellisekretær Conr. Hesse († 1705), der fik Gaarden 1675. Efter hendes Død 1715 solgtes Gaarden ved Auktion for 15,020 Rd. til Major Fr. Hugo Hesse, efter hvis Død den atter solgtes ved Auktion 1726 for 18,101 Rd. til Generalmajor, senere Generallieutenant Gregers Juel († 1731). Hans Søn, Peder Juel, solgte den 1745 til Andr. Ottesen Schou, der atter 1749 afhændede Gaard og Gods (dengang 295 Tdr. Hrtk.) for 18,500 Rd. til Justitiarius Christoffer Bartholin († 1745), hvis Bo to Aar efter solgte den til Kancelliassessor Anders Dinesen, og denne solgte den 1776 for 34,000 Rd. til Gehejmeraad Fr. Chr. Rosenkrantz (se videre xinder Ryegaard, S. 337).

I Sognet ligge flere (1883) fredlyste Gravhøje.

Hyllinge Sogn omgives af Annekset Lyngby, Rye og Sæby Sogne samt Isefjord. Kirken, i den østlige Del af Sognet, ligger omtr. 2. Mil N. V. for Roskilde. De for det meste sandmuldede Jorder ere gennemgaaende jævne, men dog temmelig højtliggende.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 3125 Tdr. Ld., hvoraf 1621 besaaede (deraf med Rug 409, Byg 435, Havre 396, Ærter og Vikker 39, Blandsæd til Modenh. 203, til Grøntf. 68, Kartofler 19, andre Rodfr. 51), medens der henlaa til Afgræsning 540, Høslæt, Brak, Eng m. m. 798, Have 36, Skov 5, Moser og Kær 30, Stenmarker 8, Byggegr. 35, Hegn og Veje 52 Tdr. Kreaturhold 1893: 219 Heste, 861 Stkr. Hornkv. (deraf 587 Køer), 426 Faar, 783 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 332 Tdr. Der var 31 Selvejergaarde med 145, 17 Arvefæstegd. med 99⁷/₈, 13 Fæstegd. med 59⁷/₈, 105 Huse med 25¼ Tdr. Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 796 (1801: 590, 1840: 728, 1860: 784, 1880: 827), boede i 173 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 18 levede af immat. Virksomhed., 445 af Jordbrug, 15 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 182 af Industri, 40 af Handel, 54 af andre Erhverv, 28 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kirke-Hyllinge (gml. Form: Hiwlwinge) med Kirke, der dog ligger omtr. ½ Fjerdingvej fra Byen, Præstegd., Skole, Forskole, Mølle og Andelsmejeri; Nørre-Hyllinge; Kyndeløse med Skole; Store-Karleby.

Hyllinge S., der danner een Sognekommune med Annekset Lyngby, hører under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstuedistrikt og Jægerspris Gods og Horns Herreds Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 7. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 83 Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Rosenkrantz.

Hyllinge Kirke bestaar af et anseligt Skib, Kor med Korrunding, Taarn og et Sakristi paa Korets Nordside. De oprindelige Dele (vist fra Midten af 12. Aarh.) ere af Fraadsten, de senere af Mursten. Skibet har fladt Loft; det lave Kor og Sakristiet ere hvælvede og ere fra Middelalderens Slutn. Den lave og temmelig flade Korrunding er udvendig smykket med en Frise af Rundbuer, baarne af smaa Konsoler. Hvad der giver Hyllinge Kirke særlig Interesse, er den Omstændighed, at den tidligere har haft et Tvillingtaarn; men, som det hedder i Kaldets Liber daticus, „Anno 1761 3. Marts overgik Hyllinge Kirke den ulykkelige Hændelse, at, da der blev ringet med Klokkerne over en Mand af Kirke-Hyllinge, som med flere druknede ved Sundby Færge (ɔ: Frederikssund), faldt begge Kirketaarnene, som den forhen var ziret med, lige over Kirkens Hvælvinger, hvorved 5 Mennesker bleve ihjelslagne“. Efter Trinitatis 1763 blev Kirken igen aabnet til Gudstjeneste. Det nuv. Taarn har 3 Stokværk; indtil Underkanten af mellemste Stokværks Glugger bestaar det af Fraadsten, og dets nederste Del har været Forhal og er samtidig med Kirken. De to Taarne maa have været meget smalle, og der savnes enhver Antydning af, hvad der har baaret Taarnenes indre Sidemure (se J. Kornerup, Gamle danske Landsbykirker med Tvillingetaarne, i Aarb. for n. Oldk., 1869, S. 19). Udskaaren Altertavle fra Ch. IV’s Tid; Granitdøbefont. I Gulvet Ligsten over Præsten Hans Hansen Fieraas, † 1661; i Sakristiet Epitafier over Præsterne Morten Pedersen Hove, † 1630, Johannes Aubertin, † 1769, og H. P. Pohlmann, † 1795.

Ved Kyndeløse er fredlyst en rund Høj med et Gravkammer fra Stenalderen, og ved Hyllinge ligger en fredlyst etkamret Langdysse (1883).

Lyngby Sogn, Anneks til Hyllinge, omgives af dette, Rye, Saaby og Gjevninge Sogne, Roskilde Fjord og Sæby S. Kirken, paa Sognets Østside ved Fjorden, ligger omtr. 1½ Mil N. V. for Roskilde. De gennemgaaende lavtliggende og gode Jorder ere for en Del lette.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 1900 Tdr. Ld., hvoraf 1004 besaaede (deraf med Hvede 14, Rug 239, Byg 309, Havre 255, Ærter og Vikker 43, Blandsæd til Modenh. 70, til Grøntf. 28, Kartofler 10, andre Rodfrugter 29, Spergel og Lupiner 3), medens der henlaa til Afgræsn. 254, Høslæt, Brak, Eng m. m. 547, Have 17, Skov 1, Moser og Kær 41, Byggegr. 15, Veje m. m. 21 Tdr. Kreaturhold 1893: 167 Heste, 545 Stkr. Hornkv. (deraf 363 Køer), 321 Faar, 543 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 194 Tdr. Der var 6 Selvejergaarde med 40⁷/₈, 11 Arvefæstegd. med 81¹/₈, 10 Fæstegd. med 65⁷/₈, 55 Huse med 6 Tdr. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 475 (1801: 444, 1840: 493, 1860: 496, 1880: 454), boede i 95 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 25 levede af immat. Virksomhed, 314 af Jordbrug, 12 af Fiskeri, 65 af Industri, 11 af Handel, 23 af andre Erhverv, 22 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv. Noget Aalefiskeri ved Lyngbystrand. Gennem Sognet gaar Landevejen til Frederikssund.

I Sognet Byerne: Lyngby (Lyndby) med Kirke, Skole og Mølle (paa Lyngby Mark); Lille-Karleby med Fællesmejeri; Ugelstrup.

Lyngby S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet Hyllinge, hører under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 7. Folketingskr. samt under 1. Udskrivningskr.’ 34. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Ledreborg.

Lyngby Kirke bestaar af Skib, Kor med flad Altervæg samt et mod V. tilbygget Taarn. De oprindelige Dele bestaa af Fraadsten, blandet med nogen Kamp. Kirken har oprindelig haft smaa rundbuede Vinduer og Døre paa begge Sider af Skibet. Taarnet er lavt, og kun de nederste Skifter ere af Munkesten, Resten af smaa, rode Mursten, opført efter at Taarnet og Spiret var nedtaget 1803; 1854 blev et Vaabenhus paa Sydsiden nedrevet. Baade Skib og Kor ere dækkede af Spidsbuehvælvinger. Korbuen er oprindelig og halvrund, prydet med et simpelt Kragbaand (Kaldets Liber daticus siger, at Kirken „er næsten ny opbygget 1747 og ziret med et Spir“, hvilket sidste opførtes 1760 af Grev Holstein Ledreborg; dette Spir blev senere nedtaget som faldefærdigt. Men efter det ovenanførte maa „ny opbygget 1747“ dog ikke forstaas bogstaveligt). Altertavle fra 18. Aarh. med et Maleri; Prædikestol og Stolestader fra 17. Aarh.; Granitdøbefont. Et Krucifiks fra Renæssancetiden. En Series pastorum fra 1542, vist det Aar, da Hyllinge og Lyngby Sogne forenedes til eet Pastorat.

Ved Lyngby er der fredlyst en etkamret Langdysse, ved Ugelstrup ligeledes en Langdysse (1883).

Sæby Sogn omgives af Annekset Gjershøj, Roskilde Fjord, Lyngby og Hyllinge Sogne samt Frederiksborg Amt (Horns Herred), hvorfra det adskilles ved Vejle Aa. Kirken, i den sydlige Del af Sognet, ligger omtr. 1½ Mil N. V. for Roskilde. Jorderne ere jævne og afvekslende ler- og sandmuldede.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2835 Tdr. Ld., hvoraf 1433 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 332, Byg 450, Havre 355, Ærter og Vikker 47, Blandsæd til Modenh. 114, til Grøntf. 60, Kartofler 16, andre Rodfr. 51), medens der henlaa til Afgræsn. 330, Høslæt, Brak, Eng m. m. 681, Have 63, Skov 209, Moser og Kær 45, Byggegr. 33, Veje, Vandareal m. m. 41 Tdr. Kreaturhold 1893: 246 Heste, 863 Stkr. Hornkv. (deraf 598 Køer), 605 Faar og 724 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 281³/₄ Td. Der var 30 Selvejergaarde med 212³/₈, 14 Arvefæstegd. med 18¾, 4 Fæstegd. med 16⁵/₈, 85 Huse med 21¾ Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 85¼ Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 641 (1801: 514, 1840: 651, 1860: 735, 1880: 719), boede i 131 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 46 levede af immat. Virksomh., 350 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 27 af Fiskeri, 96 af Industri, 19 af Handel, 74 af andre Erhv., 14 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv. Fiskeriet har nogen Betydning ved Siden af Hovederhvervet, Landbruget. Gennem Sognet gaar Hovedlandevejen gennem Horns Herred til Frederikssund.

I Sognet Byerne: Sæby med Kirke, Præstegd. og Skole (med Taarn), fælles for Byen Sæby og Gjershøj Sogn; Biltris med Skole.

Hovedgaarden Egholm, der hører til Stamhuset EgholmStamhuset Egholm har Hrtk. af alle Slags 203 Tdr., hvoraf under Hovedgaarden m. v. 138 Tdr., Bøndergods 65 Tdr., Kirke- og Kongetiende 90 Tdr., Fideikommiskapital 964,574, Bankaktier 11,400 Kr. , har 104½ Td. Hrtk., 1010 Tdr. Ld., hvoraf 122 Eng, 71 Skov og 33 Mose, samt Egholm Plantage paa omtr. 9 Tdr. Hrtk. Ager og Eng, 135 Tdr. Ld. paa nedlagt Bøndergods (desuden til Gaarden omtr. 56 Tdr. Hrtk. Fæstegods, Vellerup, Ferslev og Skibby Kirker i Horns Herred, Egholm hollandske Vejrmølle, Egholm Møllegaard, 16 Tdr. Hrtk., 152 Tdr. Ld., Afbyggergaarden Fagerhult (den sidste i Ferslev S., Horns H.), 15¾ Td. Hrtk., 139 Tdr. Ld.

Sæby S., der danner een Sognekommune med Annekset Gjershøj, hører under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstuedistrikt og Jægerspris Gods og Horns Herreds Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns Amts 7. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 84. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Krabbesholm.

Sæby Kirke er i sin nuværende Skikkelse helt ny. Men en nøjere Undersøgelse af Murene oven over Hvælvingerne viser, at den oprindelig, i alt Fald til Dels, har været opført af Fraadsten. En Del af Kirken siges at være nedstyrtet Juleaften 1824, og den er derefter (af dav. Kirkeejer Gehejmekonferensraad Holten) ombygget eller skalmuret med smaa gule Mursten i gotisk Stil. Den har nu Skib, Kor med Korrunding og to Korsarme foruden Taarnet, hvis Mures indre Del endnu bestaar af store røde Mursten i Munkeskifte. Hele Kirken er hvælvet. Altertavle af Eckersberg (fra 1823): De to Kvinder, der komme til Christus efter Opstandelsen. I Skibet to Gibsbasreliefs: Christus velsigner de smaa Børn og Opvækkelsen af Enkens Søn af Nain. I nordre Korsarm Marmortavler over Oluf Rosenkrantz, † 1687, og Hustru Birgitte Krabbe, † 1685. Deres Billeder, som før hængte i Kirken, flyttedes med ministeriel Tilladelse 1891 til Krabbesholm paa den Betingelse, at de vedblivende var Kirkens Ejendom. Endvidere findes et Maleri af Sognepræsten Jens Hassing, malet 1773. Under nordre Fløj findes nogle, nu tilmurede Begravelser.

Aar 1383 pantsatte Priorisse og Konvent i Vor Frue Kloster i Roskilde til Clement dictus Haghæ armiger alt det Gods i Sæby, Voldburgs Herred, som afg. Erik Nielsen af Hyrningsholm havde givet for sin Sjæls Salighed til Klosteret, og Erik Nielsen havde i Pant af Tyge Grubbe af Tersløse. Clem. Hage skrev sig endnu 1388 af Sæby.

Alt 1405 nævnes Predbjørn Podebusk som Ejer af Egholm. Hans Datter Gissel synes først at have været gift med Hans Grubendal, som 1436 skrev sig til Egholm, men ægtede siden Hr. Jens Due (Thott). Efter deres barnløse Død kom Egholm til Eiler Hak, hvis Datter Lene bragte Gaarden til Hr. Hans Krafse, og i denne Familie var den til 1633, da Otte Krafse solgte den til Grev Henr. Holk, hvis Enke Hilleborg Krafsesdatter 1639 overlod Gaarden til Otte Krafse, som 1640 solgte den til Holger Rosenkrantz den rige til Glimminge († 1647). Derefter ejedes den af hans Søn, den bekendte Oluf Rosenkrantz, som besad den til 1685, da han kort for sin Død maatte sælge den (med Krabbesholm og Enggaard) for at kunne udrede den høje Bøde, han var bleven idømt for sit Forsvarsskrift for den danske Adel. Hans Svigersøn, Mogens Skeel til Fusingø og Odden overtog Egholm tillige med de andre 2 Godser med det rige Bibliotek for i alt 30,546 Rd. Mogens Skeel skødede dog alt 1686 Egholm tillige med Krabbesholm til sin Broder Otte Skeel, efter hvem Egholm kom til hans Datter Birthe, g. m. Otte Krabbe til Holmegaard (der ejede Gaarden fra. 1691, † 1719 paa Egholm). Ved Testamente havde Fru Birthe († 1737) bestemt Egholm til Gehejmeraad, Statsminister Iver Rosenkrantz og hans Hustru, Charlotte Amalie Skeel. Efter hendes Død 1763 gik Gaarden over til hendes Søn, Fr. Chr. Rosenkrantz til Rosenholm († 1802), som ved Testam. overlod sine 5 Godser til sin Slægtning, Gehejmeraad, Statsminister Niels Rosenkrantz (se under Rygaard, S. 337), som 1804 solgte Egholm og Krabbesholm til Broderen, Kammerherre Marcus Giøe Rosenkrantz for 282,025 Rd. Denne overdrog da nogle Maaneder efter Godserne for 284,000 Rd. til Grev Danneskjold-Samsøe og Kammeraad Lars Larsen. Den sidste, der købte Egholm alene 1806 for 189,333 Rd., solgte den 1809 for 330,000 Rd, til Artillerikaptejn Harald Rothe og Kammeraad Chr. Rothe, som atter for 300,000 Rd. afhændede den 1812 til Generalkvartermester J. W. v. Haffner, † 1829, og under dennes Søn, den senere Krigsminister og General Wolfgang v. Haffner, † 1887, oprettedes Gaarden 1831 til et Stamhus. Nuv. Besidder er sidstnævntes Datter, Amalie v. Haffner, Enke efter østerrigsk General Baron v. Langenau (bor i Wien). — Den gamle, tofløjede Hovedbygning med 4 Taarne og Spir blev nedrevet af Fr. Chr. Rosenkrantz 1765. Den nuv. Hovedbygning er opført 1842–43 af Wolfgang v. Haffner, der i det hele tog sig med stor Iver af Godsets Bestyrelse, og for hvem Godsets Beboere 1883 rejste en Mindestøtte, bestaaende af en Granitstøtte med Buste (udf. af Bissen).

Ved Sæby ligger den store (1883) fredlyste „Bavnehøj“.

Gjershøj Sogn, Anneks til Sæby og det mindste Sogn i Herredet, omgives af Hovedsognet, Roskilde Fjord og Frederiksborg Amt (Horns Herred). Kirken, paa Sognets Østside ved Fjorden, ligger omtr. 1½ Mil N. N. V. for Roskilde. Jorderne ere jævne og lermuldede.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 758 Tdr. Ld., hvoraf 391 besaaede (deraf med Rug 101, Byg 114, Havre 97, Blandsæd til Modenh. 44, til Grøntf. 15, Kartofler 4, andre Rodfr. 16), medens der henlaa til Afgræsn. 136, Høslæt, Brak, Eng m. m. 156, Have 18, Skov 48, Byggegr. 4, Hegn og Veje 5 Tdr. Kreaturhold 1893: 50 Heste,, 250 Stkr. Hornkv. (deraf 180 Køer), 60 Faar og 137 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 83⁵/₈ Td. Der var 2 Selvejergaarde med 48, 2 Arvefæstegd. med 21, 1 Fæstegd. med 8½, 19 Huse med 6 Tdr. Hrtk. og 11 jordløse Huse. 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 58³/₈ Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 177 (1801: 128, 1840: 200, 1860: 219, 1880: 217), boede i 35 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 1 levede af immat. Virksomh., 56 af Jordbrug, 5 af Fiskeri, 21 af Industri, 14 af Handel og 80 af andre Erhverv. Gennem den vestl. Del af Sognet gaar Landevejen gennem Horns Herred til Frederikssund.

I Sognet Byen: Gjershøj, ved Roskilde Fjord, med Kirke og Pogeskole (de større Børn gaa til Sæby, se S. 341), Kro og Anløbsbro for Dampbaade, der gaa mellem Roskilde og Selsø. — Desuden Hovedgaarden Krabbesholm, 48½ Td. Hrtk. Ager og Eng, 5½ Td. Skovsk., 484 Tdr. Ld., hvoraf 400 Ager og Eng og 84 Skov (hvoraf 57 i Sæby Sogn), 51½ Tdr. Hrtk. Fæstegods og 47 Tdr. Hrtk. Arvefæstegods samt Sæby og Gjershøj Kirker.

Gjershøj S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Hens. til de samme Distrikter, Landstings-, og Folketingskr. samt Udskrivningskr.’ Lægd som dette. Kirken tilhører Ejeren af Krabbesholm.

Gjershøj Kirke (St. Laurentii Kirke) bestaar af Skib med firkantet Kor, Taarn i Vest og Vaabenhus paa Sydsiden. Den er oprindelig bygget af Fraadsten, men tidlig forlænget mod Vest med Munkesten. Fra først af har den været en lille Kirke med Bjælkeloft, sparsomt belyst af smaa Vinduer. Da Hvælvingerne indbyggedes, bleve Murene forhøjede. Korbuen er halvrund. Paa Skibets og Korets nordre Væg er der to tilmurede, rundbuede Døre, og der ses Spor af en Udbygning, der formodentlig for længst er nedbrudt. Altertavle af A. Thomsen (fra 1846): Christus velsignende de smaa Børn. Udskaaren Prædikestol fra 1625 med Fremstillinger af Gravlæggelsen, Opstandelsen, Himmelfarten og Dommedag. Granitdøbefont. Sølvforgyldt Kalk med Aarstallet 1377. — V. for Kirken findes St. Laurentii Kilde, hvortil op i 19. Aarh. gjordes Valfarter St. Hansaften.

Krabbesholm er oprettet 1673 af Baron Oluf Rosenkrantz til Egholm af Landsbyen Vinderup, der var bleven lagt øde i den svenske Krig 1658–60, og han gav Gaarden Navn efter sin Hustru Fru Birgitte Krabbe. Gaarden havde nu samme Ejere som Egholm (se S. 341) lige til 1806, da den blev solgt for 94,666²/₃ Rd. til Grev Danneskjold-Samsøe, som s. Aar solgte den for 126,200 Rd. til Birkedommer Nørgaard og Inspektør Poulsen. Allerede 1810 skiftede den dog atter Ejer, da den solgtes til Mægler N. A. Holten, senere Direktør for Øresunds Toldkammer og Gehejmekonferensraad († 1850), der gjorde meget for Godset og bl. a. opførte Skolen i Sæby (1830–31). Efter hans Død solgtes Krabbesholm ved Auktion 1852 til Justitsraad L. Trolle, som opførte den nuv. Hovedbygning 1853 i gotisk Stil (to Stokværk med Kælder). Trolle solgte Gaarden 1871 for omtr. 350,000 Rd. til cand. jur. F. Treschow, senere Hofjægermester, hvis Datter, Clara Anna Sophie, er g. m. den nuv. Ejer, Hofjægermester N. Juel til Mejlgaard.

En Væbner Saxo af „Gæshøwgh“ (Gjershøj) nævnes 1421 i et Vidne af Sjællands Landsting.

*

---