Korsør
Købstaden Korsør ligger i Slagelse Herred under 55° 20′ 1,41″ n. Br. og under 1° 17′ 23,11″ v. L. for Kbh. (beregnet for Sø-batteriets østl. Gavl) ved Store Bælt paa begge Sider af det smalle, 115 Al. brede Indløb til Korsør Havn, saaledes at Byen er delt i to Dele, der ere forbundne ved en 135 Al. lang Bro; den sydlige gamle Bydel ligger paa en mod N. udskydende Landtunge; den nyere Del paa Halvøen Halskov, N. for Banegaarden og de store Havneanlæg. Byen ligger meget lavt paa et af Rødler, Sand, Muld og Tang dannet Terræn. Det laveste Punkt ved Raadhuset ligger kun 5,5 F., 1,7 M., over Havet, den nye Kirkegaard lige S. for Byen 15 F., 4,7 M., Taarnborg Mølle ved dens Nordende 20,5 F., 6,4 M. Ved Højvande og Storm ere de lavere Dele af den gamle By ogsaa udsatte for Oversvømmelse, medens den i de senere Aar opførte Bølgeskærm af Sten langs Bæltet skærmer mod dette. Afstanden fra Kjøbenhavn er omtr. 14^2> fra Slagelse 21/4t, fra Skjelskør l3/4 og fra Kalundborg 5 Mil (ad Jærnbanen er der til Kbh. 14,7 Mil, 110,4Km., til Slagelse 2,3 Mil, 17?1 Km.). Den gamle Bydel strækker sig omtr. 1700 Al. fra S. til N.; dens største Bredde er omtr. 1200, dens mindste 300 Al.; i den nordlige Bydel er der fra Broen til Nordgrænsen omtr. 1800 Al., og N. for Banegaarden har den en Bredde af 5 — 700 Al. Gaderne ere for det meste smalle og krogede og enkelte ubrolagte; Hovedgaderne i den gamle Bydel ere de omtr. parallelt løbende Gader Algade, der fører fra Kirkepladsen og Torvet mod S. 0. og udmunder i Slagelse Landevej, og Havnegade og Sandvejen, der gaa fra Havnepladsen; i den nordlige Del føre Hovedvejene til Halskov Rev og Kruusesminde. Mange af Husene ere låve og uanselige, og der er kun bevaret meget faa gamle Bygninger. Nogen betydelig By har Korsør aldrig været; dens Betydning nu ligger i, at den er Endestation for den vestsjællandske Jærnbane, betydelig Ind- og Udførsels-havn og Knudepunkt for de vigtigste Postruter i Danmark.Korsør Købstadsgrund udgjorde 1897 1,806,000 □ Al. (129 Td. Ld.), Markjorderne (Halskov Overdrev) 23,618,000 □ Al. (1687 Td. Ld.) og KORSØR.
Korsør — Sprogø.
597
Øen Sprogø 62 Td. Ld.*), og den gamle By havde s. Aar 19 Gader og Stræder (hvoraf 15 brolagte) og 1 Torv, den nyere Del paa Halskov 8 ubrolagte, til Dels bebyggede Veje. Husenes Antal i Byen og paa Markjorderne var ved Folketællingen 1890 391 (Dec. 1896 var der 458, hvoraf 386 paa Byens Grund). Hele det ved Matrikuleringen opmaalte Fladeindhold af Byen med tilhørende Markjordec samt Sprogø var 1888 1898 Td. Ld. (1896: 1978); deraf vare besaaede 720, Afgræsning, Høslæt,. Brak, Eng m. m. 659, Haver 71, Skov 272, Moser og Kær 42, udyrkede Strækninger 23, Byggegr. 59 og Hegn, Vandareal m. m. 52 Td. Det samlede Hartkorn var 1/1 1895 112,9 Td. Antallet af Gaardene paa Markjorderne var 14 med 99,3 Td. Hrtk.; deraf hørte 54 til 2 Gaarde paa over 20 Tdr.; 8 Gaarde dreves fra Ejendomme i Byen. Antallet af Huse var 59 med 8,6 Td. Hrtk. Paa Markjorderne ligger Gaarden Kruuses?ninde, 291/2 Td. Hrtk., 683 Td. Ld., hvoraf 391 Ager, 102 Eng, 53 Skov og 137 Overdrev og Sø**).
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1. Okt. 1896 5,685,086 Kr. (Antal af Forsikringer 460).
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner fremhæves følgende:
St. Pouls Kirke ligger midt i den gamle By N. V. for Torvet. Den gamle, til St. Gertrud indviede Kirke, om hvis Forhistorie der næsten intet vides, har ganske sikkert været lille og uanselig. Den var allerede meget tidlig forfalden og trængte ofte til Reparationer; saaledes blev den i 1576—7 7 restaureret ved kgl. Understøttelse og anden Hjælp, da Borgerne ikke selv havde Raad, og der tales om nye Restaurationer under Chr. IV, som endog tænkte paa at opbygge en helt ny Kirke. Men først 1666—70 blev der foretaget en af Borgmester Caspar Brandt og andre bekostet Ombygning, hvorved Kirken gjordes to Tredjedele bredere og en Tredjedel længere (Brandts og Hustrus Billeder bleve ophængte ved Alteret og findes ogsaa i den nye Kirke); men smuk blev den ikke: den lignede en Kornlade, havde intet Taarn og blev, som D. Atl. siger, „udvortes meget uordentlig og haver faaet en særdeles Skikkelse". Hvælvingen var af Brædder og malet; Altertavlen var et Billedskærerarbejde; over Døbefonten hang et Maleri: Christus, der velsigner de smaa Børn (efter Sigende en Kopi efter Lucas Cranach). Kirken restaureredes atter 1826, da den gamle Ringmur om Kirken og Kirkegaarden nedreves. Endelig blev Kirken 1863 erklæret for saa brøstfældig, at der var Fare ved at benytte den, hvorefter den nedbrødes (fra Nov. 1863), og Menigheden maatte bruge et lejet Lokale, indtil den nye Kirke var færdig.
Den nye Kirke er opført 1869—71 (indviet 29/5 1871) for 37,500 Rd. (dels ved Statstilskud, dels ved frivillige Bidrag og Byens Hjælp) efter Tegn.
*) Sprogø (se nærmere S. 605) hørte tidligere under Nyborg Landsogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, men blev ved kgl. Resol. af 3i/g 1886 indlemmet i Korsør Købstad. Allerede fra 1834 har den dog if. kgl. Reskr. af 2?3 i822 og 29^ 1823 ved Folketællingerne været medregnet under Korsør.
*) Kr u usesm inde s låve Hartkorn er begrundet i, at Matrikuleringen skete, medens Arealet endnu henlaa som Overdrev og ikke var opdyrket. Gaarden er oprettet faa Aar efter Jordernes Udskiftning 1843 af Skibsreder J. Kruuse († 1877), der senere afhændede den til daværende Ejer
af Taarnborg, Overkammerherre, General Oxholm, som 1866 solgte den (tillige med Taarnborg) for 330,000 Rd. til Etatsraad J. A. Bech. Nuv. Ejer (fra 1877) er sidstnævntes Søn, Godsejer A. Bech, der har udvidet Ejendommen betydeligt.598
Sorø Amt.
Etatsraad Herholdt under Ledelse af Hans J. Holm, af røde Mursten i Rundbuestil og bestaar af Skib, Kor med Korrunding, og Taarn paa Kirkens Sydøstside, hvor der findes et Tværskib. Kirken har fladt Kassetloft undtagen i Koret, der er hvælvet, og er dekoreret af Hilker; paa Alteret staar et Krucifiks; Prædikestolen er et i Renæssancestil udskaaret Billedskær er arbejde fra den gamle Kirke; Døbefonten, af Sandsten, er ny.
Paa Kirkepladsen, der tidligere har været Kirkegaard, staar uden for Kirken en Mindestøtte (Søjle med Vase), der er bevaret fra den gamle Kirkegaards Tid, over Trykkefrihedens Forkæmper M. G. Birckner, der var Kapellan i Korsør fra 1792 til sin Død („Sandheden tro døde M. G. B. 1. Dec. 1798"). — Paa den S. for Byen liggende Kirkegaard, ved hvis Indgang der staar to Granitsøjler, der menes at være fra Antvorskov, ligger bl. a. begraven Oberst Magnus Lützow, † 1844 (1863 nedgravedes
sammesteds en Kiste, der stod i den gamle Kirke, med Liget af Oberst H. F. Lützow, † 1789).
Ved Kirken er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst ved Annekset TaarnborgSogn. — Kirkens Formue er 5250, dens Gæld 22,262 Kr. (se G. L. Wad, Om Korsør og Taarn-borg Præstekald, i Kirkeh. Saml. 3. R. V. Bd., S. 353 fl. og 797 fl., hvor der findes et her gengivet Billede af Kirken før Nedbrydningen 1863).
Korsør Søbatteri, paa den nordligste Spids af den Landtunge, hvorpaa den gamle By ligger, og ved den søndre Side af Indløbet til Havnen, bestaar af 1 mindre og 3 større Bygninger samt et Taarn, alt omgivet af Volde og Grave. Medens de mindre Bygninger stamme fra Beg. af 19. Aarh., antages den 3 Stokværk høje, 95 Al. lange og 18 Al. brede Magasinbygning at hidrøre fra Midten af 17. Aarh. eller maaske tidligere (den benyttes nu som Opbevaringssted for gammelt Materiel, særligt Ammunitionsvogne, og til Krigsministeriets Brevduestation) og har dannet en Del af det tidligere i Slutn. af 18. Aarh. nedrevne Slot*); men den interessanteste Bygning er det af store røde Munkesten opførte, omtr. 40 Al. høje Taarn, der vist er fra Midten af 14. Aarh., og hvis Mure forneden ere 4, højere oppe 31j2 Al. tykke. Det har rimeligvis dannet et Led i en større Befæstning og har oprindelig været i 7 Stokværk foruden Kælder; ved Midten af 18. Aarh., da Slottet blev restaureret, fik det Pyramidetag, men i Beg. af 19. Aarh. tilbyggedes der et 8. Stokværk, og Taarnet fik sit nuv. Skraatag. I de nedre Stokværk findes Fangerum, i de øvre Skydeskaar og Lyshuller. — Batteriet, der sikkert aldrig har haft nogen videre Betydning, er nu nedlagt som saadant, men har en Kommandant,
*} Aar 1764 skødedes Korsør Fæstning, dens Bygninger, Grunde og Ejendomme af Generalkrigs-direktoriet til den rige Købmand Rasmus Langeland (f 1780), hvis Gravsten endnu skal findes
i en Have ved Byen.
Korsør gamle Kirke.Korsør — Sprogø.
599
-som bor der. — Paa et Sted af Bastionerne, der danne smukke Spasere-gange med vid Udsigt over Byen og Bæltet, staar der i et Jærnstativ en Stenkugle (116 Pd.), der 1881 er opfisket ved Indløbet til Havnen.
Raad-, Ting- og Arresthuset, paa Torvet, er opført 1850 (det tidligere Raadhus stammede fra Slutn. af 16. Aarh.) i to Stokværk. Det tilhører Korsør Kommune og indeholder Retslokaler, Retssal, Byraadssal m. m. I Retssalen hænge to ganske interessante oliemalede Kort af Peder Langeland over „Korsør Mark" fra 1754 og over „Halskov". Der er Plads for 10 Arrestanter. — Politistationen med Byfogedkontoret i den Sparekassen tilhørende Bygning (opført 1884—85 i to Stokværk af røde Mur-
Korsør Søbatteri.
sten efter Tegning af Arkitekt J. E. Gnudtzmann) ligger paa Kirkepladsen N. V. for Kirken.
Kommuneskolen, ved Sandvejen, er opført 1883 efter Tegn. af Arkitekt J. E. Gnudtzmann, har 3 Stokværk foruden Kælder, og rummer, foruden Bolig for Overlæreren og Skolebetjenten, 10 Klasseværelser m. m. Eleverne, hvis Antal 1897 var 551, ere fordelte i 17 Klasser; al Undervisning er gratis (Betalingsskolen nedlagdes 1883). Ved Skolen er ansat 1 Overlærer, 8 Lærere, 2 Lærerinder og 3 Timelærerinder. — Den private Realskole (opr. 1865), i Slottensgade, har siden 1883 Lokale i den tidligere offentlige Betalingskole, der overlodes den' af Kommunen, som tillige giver *t aarligt Tilskud af 1200 Kr. til Realskolen; 28/12 1887 fik Skolen Dimissionsret; den havde 1/1 1897 82 Elever, fordelte i 6 Klasser, og havde foruden Bestyreren 5 faste Lærere og Lærerinder samt 1 Timelærer. -— Teknisk Skole, ved Strandvejen, er opført 1893 efter Tegn. af Arkitekt Sylow af røde Mursten i to Stokværk; den tilhører Korsør Haandværker-og Industriforening og havde */i 1897 50 Elever. — Desuden findes 5 Privatskoler (hvoraf 2 paa Halskov) for mindre Børn.600
Sorø Amt.
Fattig- og Tvangsarbejdsanstalten, mod S. i Byen ved Møllevejen, har Plads for: i Fattiggaarden 25, i Arbejdsanstalten 70 og i Tvangs-arbejdsanstalten 28 Lemmer. Det.ved Arbejdsanstalten liggende Sygehus-har 20 Pladser. Ved Havneindløbet N. for Batteriet ligger et Epidemihus. — Paa Halskov ligge Banegaarden og de store Baneanlæg (se S. 603). Postkontoret ligger ved Banegaarden. S. for denne ved Vejen til Halskovrev ligger Telegrafstationen. — Paa Hjørnet af Bro- og Havnegade ligger Toldkammerbygningen.
Gasværket, mod S. 0. i Byen, er anlagt af en Privatmand i 1860'erne og blev i Halvfjerdserne købt af Kommunen, men er senere betydeligt udvidet, bl. a. ved en 1893—94 anlagt ny Beholder bag ved Banestationen. — Vandværket er anlagt 1890—91 ved Taarnborg for 200,000 Kr. med et Vandtaarn bag ved Banestationen (dagligt Forbrug omtr. 1500 Td.). —• For omtr. 20,000 Kr. anlagdes 1895 et Kloakværk, idet Kloakvandet ved en ved Gasværket liggende Pumpestation pumpes ud i Noret. — Fedt-gasstationen, paa Søbatteriets Grund, er anlagt i 1880'erne af Fyrvæsenet ; af urene Olier fremstilles her den til Lysbøjerne fornødne Gas, der dels indpumpes i Bøjerne paa selve Værket, dels pr. Bane befordres til Fyrstationerne.
Sømandshvile, ved Vejen langs med Bæltet, stiftet 1874 ved Testamente af Enke Demofilia Cleotilde Kruuse, er opført 1883 i l Stokværk for omtr. 12,000 Kr. og har 6 Friboliger for gamle, trængende Søfolk; Stiftelsen ejer desuden 6000 Kr., af hvis Renter en Del uddeles til Beboerne. — Dyrhauges og Hustrus Minde, S. 0. for Byen, ved Lovsøerne, stiftet ved Testamente af 1882 af Krigsraad J. Th. Larsen Dyrhauge og ved Testamente af 1889 af Enken, er opført 1891 i to Stokværk for 31,457 Kr. og har 12 Lejligheder, hver med Have, til Fribolig for 6 Familier af Borgerstanden og 6 af Sømandsstanden; desuden ejer Stiftelsen en Kapital paa omtr. 146,280 Kr., hvis Renter skulle uddeles i Portioner paa 150 og 100 Kr. til trængende, dels af Borger-, dels af Sømandsstanden i Korsør paa Livstid. — Kronprinsesse Louises Asyl, i den gamle By nærved Halskovbroen, er opført i 1 Stokværk 1876 og kan optage 120 Børn.
Af andre Bygninger nævnes Missionshuset „Bethania", ved Sandvejen, opført for omtr. 12,000 Kr. 1889 af røde Mursten; Good-Templar Ordenens Loge „Hjemmets Fred", er opført 1894. Hotel Korsør med Teaterbygning (omtr. 320 Pladser), paa Hjørnet af Sandvejen og Vejen til Halskovbroen, en 1 Stokværk høj Bygning med et to Stokværk højt Midtparti, er opført 1882—83 efter Tegn. af Arkitekt J. E.. Gnudtzmann. Det i gotisk Stil 185 5 opførte Hotel Storebælt ligger ved Banegaarden.
Af de faa ældre Huse nævnes et i den østlige Del af Algade og et ganske interessant Hus i Slottensgade fra omtr. 17. Aarh. Ved Enden af Slottensgade lige ved Vejen langs Bæltet og lige over for den gamle Post-gaard ligger en lille Rønne, der aabenbart er benyttet som Motiv ved det kgl. Teaters Dekoration til „Kong Salomon og Jørgen Hattemager".
S. V. for Byen er et Stykke Jord udlagt til Kolonihaver. Ved Lovsøerne er der et mindre Lystanlæg. Omtr. 3 Km. S. 0. for Byen ved Vejen til Skjelskør paa Markjordernes Grænse strækker sig fra N. til S. den omtr. 200 Td. Ld. store Korsør Lystskov, hvor der er vid Udsigt fraKorsør — Sprogø.
601
„Rundehøj" og fra de høje Klinter langs Bæltet. I den søndre Del af Skoven ligger en Langdysse, et Dyssekammer og et af en Jordhøj omsluttet Gravkammer (alle fredlyste).
Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. Feb. 1890: 4685 (1. Nov. 1896: 5163); 1801 havde Byen 1219, 1840: 1472, 1860: 2957, 1880: 3954 Indb.
Efter Erhverv fordeltes Folkemængden i 1890 i følgende Grupper, omfattende baade Forsørgere og forsørgede: 898 levede af immateriel Virksomhed, 1229 af Industri, 558 af Handel og Omsætning, 191 af Jordbrug, 45 af Gartneri, 608 af Søfart, 184 af Fiskeri, medens 805 fordeltes paa andre Erhverv, 105 levede af deres Midler, 59 nøde Almisse, og 3 hen-sade i Fængsel. Med Hensyn til Handelen maa bemærkes, at Korsør vei er en særdeles vigtig Indførselshavn for det vestlige Sjælland, ligesom der foregaar en stor Udførsel af Landbrugsprodukter til Tyskland over den, men i øvrigt er Handelen ringe, da Byen næsten intet Opland har. Industri og Haandværk ere heller ikke betydelige. Derimod indtage Søfart og Fiskeri en fremskudt Plads. Fiskeriet (særlig Aal og Sild samt en Del Rødspætter) beskæftigede if. Fiskeriberetningen for Finansaaret 1894-—95 48 Personer, der tilsammen fiskede for en Værdi af 28,953 Kr. og benyttede 10 Dæks-baade, 16 Damjoller og 30 mindre Fartøjer.
Af fremmede Varer, der fortoldedes i 1895, vare de vigtigste: Bomulds- og Linnedgarn 5635 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturer i øvrigt 3128 Pd., uldne Manufakturvarer 1991 Pd., Vin 6181 Pd., andre Spirituosa a 8° 223 Vrtl., Humle 2205 Pd., Stentøj, Fajance osv. 3320 Pd., Kaffe 13,708 Pd., Petroleum 3,480,312 Pd., andre Olier 126,977 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 2985 Pd., Stenkul 11,461 Clstr. og 175,186 Td., toldpligtige Metaller og Metalvarer af alle Slags 48,949 Pd. samt Tømmer og Træ 2990 Clstr., hvoraf 489 Clstr. finsk Trælast, og 5083 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en betydelig Mængde fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. 765 Td. Hvede, 2578 Td. Byg, 4031 Td. Kartofler, 12,000 Pd. Flæsk, 648,547 Pd. Kød, 6506 Stkr. Hornkvæg og Kalve, 17,474 Svin, 4700 Pd. Uld, 34,717 Pd. Huder og Skind, 1,828,160 Pd. fersk Fisk, 9570 Snese Æg og 1,305,996 Stkr. Mursten.
Ved Udgangen af 1895 var der ved Toldstedet hjemmehørende 49 Fartøjer og maalte Baade med en samlet Størrelse af 4975 Tons, deribl. 8 større Skibe paa mellem 200 og 400 T. og 4 Skibe paa over 400 T.; af Skibene vare 15 Dampskibe paa i alt 3515 T. (tils. 2747 Hestes Kr.) og en Dampmuddermaskine paa 79,9 T. (12 Hestes Kr.). I udenrigsk Fart klareredes for Indgaaende 1005 Skibe, af hvilke 877 Dampskibe, med 55,687 Tons Gods, for Udgaaende 1107 Skibe, af hvilke 874 Dampskibe, med 13,513 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 688 og udgik 633 (hvoraf henholdsvis 328 og 328 var Dampskibe) med henholdsvis 1480 og 5305 T. Gods (selvfølgelig er den daglige Færgefart mellem Korsør og Nyborg ikke medregnet .heri).
De ordinære Told- og Skibsafgifter udgjorde 1895, efter Fradrag af Godtgørelser, 206,347 Kr. og Krigsskatten af Varein,dførselen 1050 Kr.,602
Sorø Amt.
i alt 207,396 Kr. (omtr. 21,17 7 Kr. mere end i 1894). Brændevinsbrænderier drives ikke.
Korsør har 3 Markeder: 1 i Marts, 1 i Juni og l i Nov. for Heste og Kvæg. Torvedag hver Mandag og Torsdag.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 2 mindre Hvidtøls-bryggerier, 1 mindre Dampsnedkeri, 1 Dampbødkeri, 1 mindre Skibsbyggeri med Savmølle, 1 Baadebyggeri med Savmølle, 2 Bogtrykkerier, alle i den gamle By; paa Halskovsiden en højtliggende Petroleumsbeholder til 10,000 Td. Petroleum (med Plads til 2 andre af samme Størrelse) med Pumpeledning fra Bolværket og med Aftapningsanstalt, 1 Jærnstøberi med Maskinværksted, og 1 Teglværk med Slemmeværk (40—50 Mand) samt en Vindmølle; umiddelbart S. for Byen ligger en Planteskole (3 8^2 Td. Ld.), med stort Rosendriveri, samt 2 Vindmøller og en Tagpapfabrik. — I Korsør er der „Dampskibsselskabet Korsør" (Aktieselskab, opr. 1/6 1889, Aktiekapital 60,000 Kr.). — I Korsør udgives 2 Aviser: „Korsør Avis" og „Korsør Adresseavis".
Kreaturholdet var 15/7 1893: 183 Heste, 493 Stkr. Hornkvæg (deraf 3 59 Køer), 111 Faar, 286 Svin og 9 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged samt By- og Raadstueskriver. Byraadet bestaar, foruden af Formanden (Borgmesteren), af 9 valgte Medlemmer. Følgende staaende Udvalg ere nedsatte : a) for Kassekontrollen, b) for Havnevæsenet, c) for Fattigvæsenet, d) for Skolevæsenet, e) for Belysning og Vandforsyning, f) for Brolægnings-og Vejvæsen, g) for Kommunens Ejendomme og Skoven.
Med Hensyn til de finansielle Forhold nævnes af Indtægterne i 1895: Skatter 54,051 (deraf Grundskat 1139, Husskat 1576, Formue- og Lejlighedsskat 51,346 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 29,516, Tilskud fra Staten til Alderdomsunderstøttelse 2719, Indtægt af Aktiver 29,516 (deraf Overskud af Gasværk 10,451, af Vandværk 3650), ekstraord. Statsbidrag 1 765 Kr.; af Udgifterne: Bidr. til Ståt 1410, Bidr. til Amt 326, Bidr. til Amtsskolefond 1503, Byens Bestyrelse 4481, Fattigvæsen 19,278, Alderdomsunderstøttelse 6331, Skolevæsen 18,973, Rets- og Politivæsen 4728, Medicinalvæsen 1171, Gader og Veje 31,010 (Kloaker), Renlighed 218, Brandvæsen 967, Højtidsoffer 1700 Kr. Kommunen ejede 31/12 1895: i Kapitaler 61,082,' i faste Ejendomme, der give Udbytte, 652,800 og i Ejendomme, der ikke give Udbytte, 220,736 Kr; Kommunens Gæld var 491,372 Kr. For Aaret 1897 er Skatteprocenten for Afgiften paa Formue og Lejlighed 4^2 pCt. Den anslaaede Indtægt er omtr. 1,321,900 Kr.
Kommunens faste Ejendomme ere: Raad-, Ting-og Arresthuset, Realskolen, Kommuneskolen, Fattig- og Arbejdsanstalten med Sygehuset, Mark-vogterhuset, Oplagshuset, Lejehuset, Gasværket, Vandværket, 238 Td. Ld. Bymark og 213 Td. Ld. Skov med Skovfogedbolig og to Traktørsteder.
Byens Politi bestaar af 1 Overbetjent, 4 Betjente og 2 Reservebetjente. Politikorpset er ophævet. Det faste Brandkorps bestaar af 1 Brandinspektør og 28 Mand.
I Banken for Korsør og Omegn (oprettet 29/10 1895) er Aktiekapitalen 100,000 Kr.; Folio- og Indlaanskontoen var 31/12 1896 163,996 ogKorsør — Sprogø.
603
Vekselkontoen 28,234 Kr. — I Sparekassen for Korsør og Omegn (opr. 9/7 1859) var 31/3 1895 Sparernes samlede Tilgodehavende 787,716 Kr., Rentefoden var 34/5—4 pCt., Reservefonden udgjorde 57,407 Kr., Antal af Konti 2043.
Havnen, der altid har været regnet som den bedste paa Sjælland ved Store Bælt næst Kalundborgs, har dog først faaet sin nuv. Betydning og Størrelse efter Jærnbanens Forlængelse til Korsør 1856; 1840 var den 11 F. dyb og kunde rumme 250 Skibe af 20 Csltr.'s Drægtighed, og dens Indtægter vare dengang omtr. 3200 Rd. aarl. Havnens saml. Størrelse er omtr. 25 Td. Ld.; den deles i Yderhavnen fra Halskovbroen til Havnehovederne (193/4 Td. Ld.) — hvortil ogsaa regnes den lille Kølhalehavn (Vg Td. Ld.) og Baadehavnen (1% Td. Ld.), der ligger ved det sydlige Indløb, V. for Søbatteriet — og Inderhavnen inden for Halskovbroen i Noret (lidt over 3 Td. Ld.). Havnepladsernes Størrelse er omtr. 4 Td. Ld. paa Jærnbanens Side og 51/2 paa Byens Side. Dybden i Havnen og Indløbs-renden er i de senere Aar uddybet til 18 F., men den agtes nu efterhaanden forøget til 20 F., hvilken Dybde allerede omtr. Halvdelen af den egentlige Yderhavn har. Baadehavnen er 7 å 9 F. dyb. Stenmolerne have en Længde af 425 AL, Træbolværkerne af i alt 2748 Al., (deraf er Bolværket langs Jærn-banen til Halskovbroen, der gerne forbeholdes Postdampskibene, 1016 Al.; Baadehavnens Bolværk er 322, Inderhavnens 277 Al.). Havnevæsenet bestyres af et af Byraadet nedsat Udvalg, der bestaar af 2 Medlemmer af Byraadet, Borgmesteren som født Formand, en Havneingeniør, en Havnemester og en Havneassistent. Havnekassen ejede ved Udg. af 1895 i Kontanter og Pengeeffekter 26,407 og i faste Ejendomme 88,480 Kr., og den skyldte 147,602 Kr. Dens Indtægter, der bestaa af Renter og forskellige Bidrag samt af Bro- og Havnepenge, Grundleje og Pladsleje, vare i 1895 76,247 188 Af senere Aars Arbejder kan nævnes, at Halskovbroen ombyggedes Kr.2—83 til en fast Tømmerbro med en 100 F. lang dobbeltfløjet Jærn-svingbro paa Midten med 35 F. brede Gennemsejlinger; 1890—91 ombyggedes de gamle Bolværker paa Byens Side fra Halskovbroen til Køl-halehavnen og forsynedes med Banespor. Baadehavnen anlagdes 1880—81. — Ved Havnen er der ansat 2 faste Lodser, der lodse mod N. til Kalundborg, mod S. til Nakskov Fjord, mod V. til Svendborg Sund og mod 0. til Masnedsund (i Havnen er der Lodstvang for Skibe paa over 10 Tons). — Til at losse i Havnen er der et Havnelav paa 100 Mand med 20 Mands Reserve.
Dampfærgehavnen, umiddelbart uden for Havneindløbet paa Halskov-siden, er anlagt af Statsbanerne if. Lov af 23/4 1881, der ogsaa indbefattede en Jærnbane fra Korsør Station til Refshuset yderst ude paa Halskov, hvorfra Overfarten til Fyn foregaar i Isvintre. Nov. 1883 vare Anlæggene færdige. Havnen var indrettet til Anløbsplads for 2 Dampfærger, men er 1887 udvidet med et nyt Leje til en tredje, Reservefærgen. —■ Statsbanernes 3 Isbrydere og en isbrydende Skruefærge ere stationerede ved Bolværkerne paa Byens Side.
Lige for Havneindløbet findes 2 ældre hvide, runde Fyrtaarne, der dog nu kun benyttes som Dagmærker, medens Fyrene ere anbragte i to Gitter-jærns Fyrmaster i en Højde af 24 og 48 F., Flammens Højde 26 og 52 F., Synsvidde 2V2 og 3 Mil; de tændtes første Gang 15. Decbr. 1893. Paa „Lygtebanken" N. V. for Byen ligger Halskov Fyrbygning,604
Sorø Amt.
i hvis Gavl der er et hvidt, fast Fyr; Flammens Højde er 51 F., Synsvidden omtr. 2 Mil.
I gejstlig Henseende er Taarnborg Sogn forenet med Korsør som Anneks.
Korsør hører til 3. Landstingskreds og Sorø Amts 3. Folketingskreds (Valgsted i Slagelse). Den hører under Slagelse Amtstuedistrikt og Korsør Stadslægedistrikt (med hvilket Sognene Taarnborg, Vemmelev og Hemmershøj af Slagelse Herred ere forenede) og har et Apotek. Den hører under 2. Udskrivningskreds' 317. Lægd og er Sessionssted for Kredsens 314.—317. Lægder.
Ved Korsør Toldsted (Lokaler paa Banegaarden) er ansat en Told forvalter, 2 Kontrollører og 3 Assistenter. Ved Postvæsenet er ansat en Postmester, en Kontrollør og 3 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet en Bestyrer og 4 Telegrafister. Korsør er foruden ved Statstelefonen ogsaa i Telefonforbindelse med Kjøbenhavn og Købstæderne paa Sjælland ved Telefonselskabet for Korsør og Omegn, opr. 1894 med en Aktiekapital paa 5000 Kr.
Allerede ved Anlægget af Kjøbenhavn-Roskilde Banen (se S. 198) havde det været paa Tale at forlænge den til Korsør; dog fastsloges det først ved Lov af 27/2 1852, ved hvilken der bl. a. tilsikredes det sjællandske Jærnbaneselskab Statsgaranti for 4 pCt. af den fornødne Kapital. Den vestsjællandske Bane, der paabegyndtes s. Aar, og som var bestemt at skulle være fuldendt 1854, blev aabnet 27/4 1856 og havde da (inkl. Roskilde Banen) kostet omtr. 6,5 Mill. Rdl. for hele Strækningen, o: omtr. 887,000 Kr. pr. Banemil. Ved Købet af de sjællandske Jærnbaner 1880 ovefgik den til Staten. Om de senere Anlæg af Dampfærgelejerne og Banen ud paa Halskov se S. 603. Der er nu Forbindelse mellem Kjøbenhavn og Korsør 8 Gange daglig (4 Iltog) fra Kbh. til Korsør og 8 Gange omvendt (4 Iltog). — Der gaar 4 Gange daglig danske og tyske Postdampskibe mellem Korsør og Kiel; og Dampfærgen gaar 6 Gange frem og tilbage mellem Korsør og Nyborg. Tillige staar Korsør i daglig Dampskibsforbindelse med Rudkjøbing og 3 Gange ugentlig med Flensborg (paa første Rute anløbes Lohals. paa anden bl. a. Svendborg, Faaborg og Sønderborg). — I Driftsaaret 1895—96 (Finansaaret) befordredes pr. Bane til Korsør 33,654 og fra Korsør 39,388 Personer (her er selvfølgelig ikke Tale om rejsende med gennemgaaende Billetter); Totalvægten af Gods, Kreaturer osv. ankommet til Korsør var 208,205 Cntr. og afgaaet fra Korsør 1,068,421 Cntr. Transit fra det sydlige Udland var s. Aar ankommet 13,966 og afgaaet 13,623 Personer, af Gods osv. ankommet 44,915 og afgaaet 66,025 Cntr.; Transit paa Rudkjøbing og Flensborg Ruterne var ankommet 3608 og afgaaet 3796 Personer, af Gods osv. ankommet 3354 og afgaaet 8397 Cntr.
Historie. Hvoraf den første Del af Navnet kommer, vides ikke (Korset i Byens Vaaben fra 1608 er selvfølgelig dannet efter Navnet; i det ældste By vaaben, fra 1519, staar Bykirken). Stedet har utvivlsomt meget tidligt haft Betydning som Overfarts-sted til Fyn. Svend Grathe skal have anlagt et Slot ved Korsør; men det er ikke godt at afgøre, om der med dette menes Taarnborg Slot eller et Slot lige ved Byen, og i senere Beretninger er det ogsaa ofte usikkert, hvilket der menes, naar Korsør Slot nævnes, saaledes da det berettes, at det under Grevens Fejde indtoges af nogle som Hesteprangere forklædte Skj ei skørborgere. Maaske er det egentlige Korsør Slot,Korsør — Sprogø.
605
der har ligget paa det nuv. Søbatteris Plads (se S. 598), først opstaaet, da Taarn-borg Slot havde tabt sin Betydning, om der end alt tidligere har ligget en mindre Befæstning ved Indløbet til Havnen. Af Slottets Høvedsmænd kendes Hr. Erik Barnumsen 1364, Jørgen (Jens?) Rud 1369—70, Claus Holste 1376, Oluf Pant († 1397), Hr. Oluf Nielsen 1409, Anders Skytte 1415, Iver Jensen Dyre 1439, Hr. Oluf Lunge 1464, Hr. Henr. Meinstrup 1471—96, Stig Griis 1497, Erik Hardenberg 1499, Oluf Hansen 1505, Mourids Jepsen Sparre 1512—16, Hr. Henr. Gøye 1516—23 osv. Slottet har dog vist aldrig spillet nogen større Rolle eller været videre stærkt befæstet. De svenske landede uhindret her 7/8 1658, og de holdt Slottet besat under hele Krigen og forstærkede Befæstningerne saaledes, at Fæstningen endog siges at være anlagt af Svenskerne; desuden nedbrøde de en Del af Byens Huse i Nærheden af Slottet og anlagde en ny Befæstning inde i Noret paa „Lilleø", der nu er inddæmmet. Bekendt er Sagnet om, at Karl Gustav stod paa Korsør Slot og saa sine Troppers Nederlag ved Nyborg, og de „Velkomstord", hvormed han modtog Stenbock. Efter 1660 har Fæstningen staaet forsømt, og 1764 solgtes den med Undtagelse af Taarnet og nogle Magasinhuse (se S. 598).
Heller ikke Byen har trods sin gode Beliggenhed nogen Sinde haft stor Betydning. Aar 1288 blev den udplyndret af Marsk Stig og hans Parti. Der omtales nogle af Erik Menved paa Taarnborg Slot givne Privilegier, men Byens ældste Købstadsprivi-legier, ved hvilke den tillige fik „Fægang paa Sprogø," ere vist givne 1425 af Erik af Pommern; de ere ofte senere bekræftede og udvidede, bl. a. af Christoffer af Bayern 1445 (det var i Korsør, at Danmarks Riges Raad udstedte Brevet 28/10 1438, hvorved det indkaldte Christoffer som Konge), endvidere 1558, da der blev tilsagt Byen samme Stadsret, Bylov og Privilegier som Roskilde og Kalundborg samt Ret til at lade Heste og Kvæg gaa paa „Halffskoug", 1648, da Borgerne havde klaget over den Skade, som Skibs-holms Havn gjorde dem (se S. 595), 1661, da Korsør tillige med Kjøbenhavn blev Stabelstad, som „alene maa bruge den udenlandske Handel", og 1664, da Havnene ved Skibsholm, Vaasen, Gedehuset, Bisserup og Basnæs Fjord nedlagdes som skadelige for Korsør. En vigtig Indtægtskilde for Byen var vei Færgefarten til Nyborg, men den havde ogsaa sine Ulemper for Borgerne, da de uden Godtgørelse ofte maatte bære Udgifter, naar Hoffet skulde over Bæltet; saaledes befaledes det dem 1578 at indrette Staldrum til 400 Heste og have Fourage til dem til Brug for Kongen, og 1644 lik Byen en alvorlig Irettesættelse, fordi Færgefolkene havde sagt, at de hellere vilde opbrænde deres Baade end overføre Kongens Folk og Bude. Mest har vei Byen følt Trykket under Krigsforhold, naar den maatte skaffe Tropper og Materiel over, som f. Eks. under Svenskekrigen 1658—60, da Korsør ogsaa særlig led under Indkvartering og Beskatning. Byen havde 1672 kun 826 Indb., og baade paa den Tid og i hele 18. Aarh. klages der meget over dens Fattigdom; 1769 havde den 1280 Indb. Byen har vei ogsaa som de andre Byer lidt under Ildebrande, skønt der kun er Beretning om en større Brand i Juli 1557, da en Svend hos Lensmanden paa Nyborg Slot skød Ild paa Byen, saa at den brændte paa 10—11 Gaarde nær. I 19. Aarh. er Byen taget betydeligt til, især efter at Jærnbanen er kommen i Stand og Havnens Betydning er stegen. — Aug.—Okt. 1857 led Korsør meget af Koleraepidemien, der bortrev over 200 Mennesker (se E. Holst, Medd. om Koleraepidemien i K, i 1857 samt Bidr. til en medicinsk Topografi af K., Kbh., 1859).
Korsør har haft en Latinskole, der blev nedlagt ved Forordn, af 17/4 1739 og ophørte 1. Jan. 1740; Rektor ved den aldrig betydelige, Skole var tillige Degn; den 1 Stokværk høje Bindingsværksbygning, der fra 1740 blev Sæde for den danske Skole, laa ved Kirken og blev først nedreven 1883 for at give Plads for Sparekassebygningen (se S. 599). — I Korsør er Jens Baggesen født 15/2 1764.
Litt.: F. R. Friis, Bidr. til K. Bys Hist., Slagelse 1875.
Sorø Amt.
Øen ligge Rev og Stenpuller, og den stærke Strøm formindsker stadig dens Størrelse. Øen, der ejes af Postvæsenet, er i Isvintre, naar Post-og Færgefarten foregaar ved Isbaade, en vigtig Station. Paa Banken mod 0. ligger et Fyrtaarn; det er opført 1867—68 og er omtr. 60 F. højt, Fyret er et hvidt Blinkfyr, hvis Flamme er 140 F. over Havet, og hvis Synsvidde er omtr. Mil. Mod V. neden for Banken ligge Bygningerne for de rejsende, deribl. Gæstgivergaarden (i det hele Plads for 70 rejsende og 100 Isbaadsfolk). Yderst paa Vestenden ligger „Ishuset", en Reservebygning for Istransporten. Den undersøiske Telegrafledning mellem Sjælland og Fyn gaar over Øen, der har Telegrafstation.
Sprogø (i Vald. IFs Jordeb. Sfirowæ, senere Sprouffve, Sfirove eller Sfirou, maaske af et Ord, der betyder spejde) maa allerede i Stenalderen have været beboet, siden der et Par Steder er opsamlet Oldsager af Flint. Øen har vist meget tidligt været benyttet som Udkigsstation for Sørøvere, men omtales först, da Valdemar I i 1160'erne anlagde en Befæstning her imod Venderne (se om denne den i Kongens Grav i Ringsted fundne Blyplade, S. 578). Denne Befæstning, der i de sidste Aar har været Genstand for Nationalmuseets Undersøgelser, har ligget paa Fyrbanken og har bestaaet af et rundt Taarn, hvis Fundamenter man dog er afskaaret fra at undersøge, da Fyrtaarnet er bygget lige ovenpaa dem, og en omtr. 180 Al. lang, 4 Al. høj og 21/2 Al. bred Fæstningsmur, der har omgivet Taarnet i en skæv Firkant og har været opført af Kamp og Kalk. Den bliver nu saa vidt muligt restaureret. Bekendt er Sagnet om, at Marsk Stig og hans Tilhængere efter Kongemordet 1286 havde sat sig fast paa Oen, udvidet Befæstningerne der og opfort et Slot. Valdemars Befæstning har dog vist aldrig haft nogen stor Betydning, og Oen har formodentlig for det meste været ubeboet til op i den nyere Tid. Christian II skal have overladt den til nogle Hollændere; under Chr. 111 var der en Del af det kgl. Stutteri, der 1569 overførtes til Hindsholm. I alt Fald fra Fred. IFs Tid ved man, at den blev benyttet som Tilflugtssted for rejsende under vanskelige Forhold; 1569 forlenedes den til Hollænderen Niels Bosen, 1571—80 til Lensmanden paa Nyborg Slot Axel Viffert og 1580 til Hollænderen Petter Pettersson med Forpligtelse til at huse og beværte de rejsende. Senere benyttedes den til Karantæne, saaledes under Pesten 1710; 1755 blev der opfort en ny Bygning for Posten og de rejsende. 1807 blev der oprettet et Lampefyr. øen blev 1721 kobt af Gehejmeraad Hans Ad. Ahlefeldt til Juels-berg (Raskenberg), under hvilket Stamhus den hørte til 1814, da den solgtes til Postvæsenet for 10,000 Rd. — At de rejsendes ufrivillige Ophold paa Sprogø aldrig har været behageligt, kan ses af det gamle Ord: „Gid han sad paa Sprogø", som Holberg omtaler i sine Epistler i Anledning af, at han selv sad fast der paa Hjemturen fra sin tredje Rejse. Ogsaa Fred. II paa en Rejse til Kolding 1569, Chr. IV paa en Rejse til Skanderborg 1620 og Fred. VI, da han tog hjem efter Kielerfreden 1814, have smagt Opholdet. — Paa Øen, der før har været dækket med Skov, af hvilken nu kun et Tjørnekrat er tilbage, er der en Del Fugle (Edderfugle, Ænder og Maager) og Harer, hvilke sidste ere indførte i de senere Aar. (Bidr. til Sprogøs Hist. i Danske Mag. 3. R. III Bd., S. 75 fl., og 4 R. V. Bd., S. 154 fl.).
