Ringsted
Købstaden Ringsted ligger i Ringsted Herred under 55° 26′ 34″ n. Br. og under 0° 47′ 1″ v. L. for Kbh. (beregnet for Vand-taarnet). Byen ligger temmeligt højt (det højeste Punkt er ud for Teknisk Skole, 182 F., 57 M.), men paa et noget fladt og næsten skovløst Terræn; lige Vest for Byen er der en Sænkning, hvori den fra Langesø kommende Ringsted Aa løber mod Syd til Sus-aa; Byen selv mangler rindende Vand. Gennem Byen gaar Hovedlandevejen fra Kjøbenhavn til Korsør, og tæt S. for Bygrænsen gaar den vestsjællandske Jærnbane. Afstanden fra Kjøbenhavn er omtr. 8, fra Roskilde 4 og fra Sorø 2 Mil (ad Jærnbanen er der til Kbh. 8,5 Mil, 64,2 Km., til Roskilde 4,3 Mil, 32)6 Km., og til Sorø 1,9 Mil, 14,5 Km.). Byens største Udstrækning er fra S. til N., omtr. 2000 Al., idet Husene gruppere sig langs med Vejen fra Banegaarden, den buede Hovedgade St. Hansgade, der udmunder i det store, langstrakte Torv, og den anden Hovedgade, den brede Nørregade, der fra Torvet fører mod N. ud til Landevejen til Kjøbenhavn. Byen har sin største Bredde ved Torvet, noget over 1000 Al.; her fører St. Bendtsgade mod V. ud til Landevejen til Sorø, medens St. Knudsgade fører ud til Byens Østgrænse; men baade mod S. og N. løber Ringsted ud i en smal Stribe. Ringsted har trods sin Ælde intet gammeldags Udseende og slet ingen Bygninger fra ældre Tid, hvad der skyldes de hyppige Ildebrande. Byen har vei været i Opkomst i 19. Aarh., men nogen betydelig By er den ikke. Den driver en Del Landhandel, og Haandværkere og industridrivende indtage en i Forhold til Indbyggerantallet ret anselig Plads; men særlig maa mærkes det betydelige Landbrug paa Markjorderne.
Ringsted Købstadsgrund udgjorde Nov. 1896 868,000 □ Al. (62 Td. Ld.), Markjorderne 16,954,000 □ Al. (1211 Td. Ld.), og Byen havde s. Aar 10 Gader og Stræder og 1 Torv. Husenes Antal i 533
Sorø Amt.
Byen var ved Folketællingen 1890 211 (Nov. 1896 var der 267, hvoraf 250 paa Byens egentlige Grund). Hele det ved Matrikuleringen opmaalte Fladeindhold af Byen med tilhørende Markjorder var 1888 1266 Td. Ld.*) (1896: 1273); deraf vare besaaede 693, Afgræsning, Høslæt, Brak, Eng m. m. 474, Haver 30, Skov 1, Byggegrunde 25 og Hegn, Vandareal m. m. 43 Td. Det samlede Hartkorn for Byen og Markjorderne var 1jl 18 9 5 1 62,25 Td. Antallet af Gaarde paa Markjorderne var 33 med 155 Td. Hrtk., deraf en paa over 12 Td. Hrtk., St. Jørgens Gaard (14,6 Td. Hrtk.), 3 mellem 8 og 12, 7 mellem 4 og 8 og 22 mellem 1 og 4 Td. Af Gaardene dreves 18 fra Ejendomme i Byen.
Bygningernes samlede Br an d forsikringssum udgjorde 1. Okt. 1896: 4,250,689 Kr. (Antal af Forsikringer 261).
Da Ringsted Landsogn danner en egen Sognekommune, behandles det særskilt under Herredet.
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner fremhæves:
Kirken, der vil blive beskreven særskilt.
Raad- Ting- og Arresthuset, beliggende i St. Bendtsgade ved Kirken. Ejendommen, hvoraf Raadhuset er erhvervet 1826 (jvfr. Kane. Skr. af 15/3 1827) og Arresthuset er opført 1875 (efter Tegn. af Arkitekt Tvede), ejes af Sorø Amt (23/32), af Roskilde Amt (3/32) °S af Ringsted By (8/32). Samlet Forsikringssum er 48,545 Kr. Raadhuset indeholder foruden Byens offentlige Kontorer, Retslokaler og Politistation, bl. a. en Byraadssal; i Retssalen en Marmorbuste af afd. Konferensraad Harhoff. udf. af V. Bissen. Der er Plads for 16 Arrestanter.
Byens Skole, Real- og Friskolen, i St. Knudsgade, er opført 1874-76 af Grundmur med Skifertag i to Stokværk; Realskolen har 4 Klasser og havde 'Vi 1897 49 Elever, Friskolen har 8 Kl. og havde 222 Elever: ved Skolen er ansat en Førstelærer, 6 Lærere og 2 Lærerinder. Med Skolen er forbunden en Haandgerningsskole (1 Lærerinde og 84 Elever). — I St. Hansgade, paa den gamle Kirkegaards Plads, ligger Teknisk Skole (tilhører Ringsted Industriforening), opf. 1891 efter Tegn. af F. C. C. Hansen af Grundmur med Skifertag i to Stokværk (6 Lærere, 90 Elever). — Desuden er der 3 private Pigeskoler.
Fattighuset (Plads for 60 Lemmer) ligger ved Enden af Søgade, Sygehuset (30 Senge) er opført 1856 og ligger i Nørregade. I St. Knuds-gade ligge Posthuset og Telegrafstationen, som dog 1897 skal flyttes til St. Bendtsgade, og den 1870 opførte Præstegaard (tilhører Præstekaldet), hver paa sin - Side af Skolen.
Gasværket, mod S. ved Kirkegaarden, er anlagt 1867 og har kostet 24,000 Rd. Vandværket med Vandtaärn (der pumper Vandet op fra Ringsted Aa), ved St. Hansgade, er anlagt 1885 med en Bekostning af 107,000 Kr. (dagligt Forbrug omtr. 2250 Td.); i Nærheden ligger det 1876—77 opførte Sprøjtehus.
Friboligen for gamle værdige trængende i Ringsted, beliggende mod S. mellem Næstved- og Rønnedevejen, er opført 1860—61 og inde-
Fer 1810 udgjorde Byens Jorder kun 4 Td. Ld.; men da fik den de Jorder, der forhen vare
tillagte den 1739 ophævede Latinskole, i Arvefæste (Afgift l Td. Byg efter Kapitelstakst pr. Td.
Ld.); de udskiftedes 1812.RINGSTED.
Trav iBesTcri&else. a/'Soruierütst' DanrrLarTc, Mltygccoe
Eftertryk forbydes
m&rt rtf VFA Berggreen.
Forlagt af Z7hi&e-rsitets~boqhcaid,ler> G.E.C.Ga.d. 1896.
Axel KAamodt? Uth.-S?ta bl.-
1 JMøIdsJiiem..............C 4
2 Apotek*................ C 3
3 &///.......................-D3
4 Ftänélcroav........... .....C o
5 ßonfo'u ßr Ringsted og
Onwqri J3 4
6 JbUyaataZ............B5
7 Fribolig.....-..............D6
8 M................. D6
9 Hotel Postgaarden ..... C 3
10 Jndnstri/breniruj med
Tekmsk Skole-. -C 5
11 Ærke, Sl.Bendhf-,.............B3
12 Pcwülon, Soeitser.___________C 5
13 Fbstkordor cg Teleqmfst: D 3
14 Præstebolig........'............C 3
15 RaadJvus .................B 3
16 Skole,, Fornmmie ............D3
17 Sparekasse. ...................C 4
18 ibrortehus.................C 5
19 éoeMfem, D5
20 Smaesüqtm E 5
21 Sygehus ..................Cl
22 pt/iwlaarn C 5Ringsted.
567
holder Friboliger for 12 Personer; Stiftelsen er oprettet af en 5/2 185 7 dannet Damekomité og bestyres under Indenrigsministeriets Tilsyn. — Dagmar-Asylet, i Dagmarsgade, er opført 1885 af en Forening (Plads for omtr. 50 Børn; Huset, hvortil Kommunen har givet Grunden, er forsikret for 8000 Kr.). ■—■ I Dagmarsgade ligger ogsaa Svendehjemmet, opfort 1890 af Haandværkssvendenes Forening.
Paa Torvet ligge tre store, flade Sten, der efter Sagnet ere de gamle Tingsten (se S. 559). — Ved Torvet, paa Hjørnet af Nørre- og St. Knudsgade ligger Hotel Postgaarden, der med sin store Façade (Stentrappe, to Fforte og Midtgavl) tager sig ganske imponerende ud og leder Tanken hen paa en gammel Herremandsgaard. — Den gamle Kirkegaard (om den nye Kirke-
Torvet i Ringsted.
gaard se under Kirken) ved St. Hansgade er nedlagt 1840 og omdannet til et lille Anlæg med Pavillon. — Et 9070 □ AL stort Jordstykke N. 0. for Dagmarsgade udlejes til Kolonihaver.
Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. Feb. 1890: 2464 (Nov. 1896: 2892); 1801 havde Byen 817, 1840: 1171, 1860: 1653, 1880: 2127 Indb. '
Efter Erhverv fordeltes Folkemængden i 1890 i følgende Grupper, omfattende baade Forsørgere og forsørgede; 320 levede af immateriel Virksomhed, 1012 af Industri, 641 af Handel og Omsætning, 100 af Landbrug, 13 af Gartneri, medens 246 fordeltes paa andre Erhverv, 115 levede af deres Midler, 14 nød Almisse og 3 vare i Fængsel. Om Erhvervet henvises til, hvad der er sagt i Indledningen S. 564. Det uforholdsmæssige533
Sorø Amt.
store Antal af Skomagere, som er omtalt i dette Værks forrige Udgave-(1871: 25), er nu i Aftagen (1896: 15).
Da Ringsted (og Sorø) er forenet med Slagelse Toldsted, er der ingen særlig Beretning om Ind- og Udførsel.
Ringsted har aarl. 8 Marked er, 2 i Marts, 1 i April, 1 i Maj, 1 i Juni, 1 i Sept., 1 i Okt. og 1 i Nov., alle med Heste og Kvæg undt. i Sept. og Nov.: kun med Kvæg.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg mærkes: et Ølbryggeri (bayersk og IJvidtøl) med Brændevinsbrænderi (i alt 30 Arbejdere), et Hvidtølsbryggeri (aarl. Produktion omtr. 2000 Tdr.), en Dampmølle (aarl. Formaling af 37,500 Td. Korn, 15 Arbejdere), et Jærnstøberi og Maskinfabrik (20 Arbejdere), et Andelssvineslagteri (aarl. slagtes 25,000 Svin, 20 Arbejdere), et Damp- Sav- og Høvleværk (15 Arbejdere), et Dampuldspinderi, et Potte-mageri, et Farveri, et Garveri og 3 Bogtrykkerier. — I Ringsted udgives 3 Aviser: Sjællandsposten, Ringsted Folketidende og Venstres Folkeblad.
Kreaturholdet var 15/7 1893: 234 Heste, 319 Stkr. Hornkv. (deraf 189 Køer), 50 Faar, 166 Svin og 8 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged samt Byskriver i Ringsted, Herredsfoged og Skriver i Ringsted Herred og Birkedommer og Skriver ved Skjoldnæsholm og Svenstrupgaard Birker. Byraad et bestaar, foruden af Formanden (Borgmesteren), af 9 valgte Medlemmer. Følgende staaende Udvalg ere nedsatte: a) for Kasse- og Regnskabsvæsenet;, b) for Fattigvæsenet, c) for Skolevæsenet, d) for Jorderne og Veje samt Vandløb, e) for Gasværket, f) for Vandværket, g) for Sygehuset, h) for Gader og Stier, i) for Alderdomsunderstøttelse.
Med Hensyn til de finansielle Forhold nævnes af Indtægterne i 1895: 45,746 (deraf Grundskat 1178, Husskat 366, Formue-og Lejlighedsskat 44,202 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 2699, Tilskud fra Staten til Alderdomsunderstøttelse 2168, Indtægt af Aktiver 34,600 (deraf Gasværk 8508 og Vandværk 5366 Kr.), ekstraord. Statsbidrag 930 Kr.; af Udgifterne: Bidr. til Staten 700, Bidr. til Amtet 487, Bidr. til Amtsskolefonden 806, Byens Bestyrelse 3362, Fattigvæsen 10,162, Alderdomsunderstøttelse 4299, Skolevæsen 13,336, Rets- og Politivæsen 6151, Medicinalvæsen 3423,. Gader og Veje 5994, Renlighed 170, Brandvæsen 757, Højtidsoffer 1413 Kr. Kommunen ejede 31/12 1895 i Kapitaler 135,450, i faste Ejendomme^ som give Udbytte, 377,000 og i Ejendomme, som ikke give Udbytte, 136,800 Kr. Kommunens Gæld var 319,910 Kr. For Aaret 1897 er Skatteprocenten for Afgiften paa Formue- og Lejlighed 33/5 pCt. Den anslaaede Indtægt er omtr. 1,064,000 Kr., deraf er skattepligtig Indtægt 900,700 Kr.
Kommunens faste Ejendomme ere: Skolebygningen, Fattighuset, Sygehuset, Gasværket, Vandværket, Sprøjtehuset, en Fjerdepart af Raad-, Ting-og Arresthuset (se S. 566) samt omtr. 1150 Td. Ld.
Ringsted har et Brandkorps, der bestaar af 1 Brandinspektør, 29* Underbefalingsmænd og 211 Mand samt et Brandpolitikorps. Politistyrken bestaar af 2 Politibetjente og 4 Vægtere.
I Banken for Ringsted og Omegn (oprettet 19/3 1890) var Aktiekapitalen 100,000 Kr.; Folio og Indlaanskonto var 31/i2 1894 661,109 og Vekselkontoen 164,599 Kr. — I Sparekassen for Ringsted og Omegn (opr. 2/5 1832) var 31/3 1895 Sparernes saml. Tilgodehavende 4,640,198,Ringsted.
569
Kr., Rentefoden var 31/2■—4 pCt., Reservefonden udgjorde 575,509 Kr., Antal af Konti 4709. -— I Spareforeningen i Ringsted (opr. 23/4 1873) var 31/3 1895 Sparernes saml. Tilgodehavende 24,610 Kr., Rentefoden 3 pCt., Reservefonden 802 Kr., Antal af Konti 188.
I gejstlig Henseende er Benløse Sogn (siden 1687) annekteret til Ringsted Sogn, der bestaar dels af Købstaden, dels af et Landsogn. Ved Kirken er foruden Sognepræsten ansat en Kapellan pro loco.
Ringsted hører til 3. Landstingskreds og Sorø Amts 1. Folketings-kreds, for hvilken den er Valgsted. Den hører under Roskilde Amt-stuedistrikt og Ringsted Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører under 2. Udskrivning skreds' 7 7. Lægd og er Séssionssted for Kredsens 60. — 77., 117. og 119.—120. Lægder.
Ringsted danner tillige med Sorø og Slagelse eet Toldsted; Toldforvalteren bor i Slagelse, men der er en Toldassistent i Ringsted. Ved Postvæsenet er ansat en Postmester (og 3 Ekspedienter), der tillige bestyrer Telegrafvæsenet. Ringsted er i Telefonforbindelse med Kjøbenhavn og Byerne paa Sjælland.
Paa den vestsjællandske Jærnbane (se nærmere under Roskilde og Korsør) befordredes der i Driftsaaret 1895—96 (Finansaaret) til Ringsted 51,117 og fra Ringsted 51,426 Personer; Totalvægten af Gods, Kreaturer osv. var s. Aar ankommet til Ringsted 618,725, afgaaet fra Ringsted 193,414 Cntr.
Historie. Ringsted er en ældgammel By. Ved sin Beliggenhed midt i Sjælland blev den et naturligt Samlingssted for Befolkningen, og den var tillige saa at sige Midtpunktet i hele Riget. Allerede i Hedenskabets Tid var Byen Hovedtingstedet for Sjælland (rigtignok er det forst 1131, at den nævnes som Landstingssted; men den har sikkert været det fra den ældste Tid), ligesom Lund for Skaane, Viborg for Nørre-og Urnehoved for Sønderjylland osv., og det fælles Offersted, hvor der hvert tredje Aar fejredes et Hovedblot for øens Befolkning og hvert niende Aar et Biot, der var fælles for hele Riget, Ofringer, som gave Anledning til Afholdelsen af store Markeder. Byen var tillige i Hedenold ofte Dankongens Sæde, og de gamle Sagn omtale den flére Gange; saaledes nævnes Kong Frode IV som residerende snart i Lejre og snart i Ringsted, og i det förste Kvad om Helge Hundingsbane i den ældre Edda fortælles, at Kong Sigmund, Volsungs Son, skænkede denne By („Hringstaöir") til sin Son Helge Hundingsbane, og Byen fremhæves som det Sted, der skal være hans Kongesæde :
„Hognes Datter skal du eje, og i Ringsted skal du trone, have Sejr og mange Lande, da er Kampens Tid forbi".
Ved Middelalderens Begyndelse omtales Ringsted som den anseligste By paa Sjælland; forst senere maatte den i Betydning vige Pladsen for sin Medbejler, Roskilde. Meget vidner om Ringsteds høje Rang i disse Tider. Som Møntsted hører den til de ældste i Landet, idet der alt under Knud den Store prægedes Mont her (paa en Mont fra den Tid kaldes den „Ricsta"), og under Knud den Hellige næVnes her en Møntmester Alfword (paa Mønterne er Byens Navn forkortet til „Ri" eller ,,Rega). Her havde Landstinget, Provinsens øverste Domstol, sit Sæde (som Minde ligge de store fredlyste Tingstene endnu paa Torvet, den eneste By i Landet, hvor disse ere bevarede). Kongerne opholdt sig ofte her (af Valdemar II's Jordebog ses, at R.ngsted har været kglt. Krongods, indtil den i 12. Aarh. blev mageskiftet for Søborg, se S. 85 og O. Nielsens Udg. af Vald. Jordb. S. 127), og vigtige Regeringshandlinger have fundet Sted her. Saaledes blev i en glimrende Forsamling af Rigets Stormænd og Prælater den förste Kongekroning foretaget her 25/6 1170, idet Knud Valdemarsen533
Sorø Amt.
blev kronet og salvet samtidig med, at hans Stamfader Knud Lavard blev skrinlagt i Kirken; 21/7 1171 gav Biskop Absalon den sjællandske Kirkeret i Ringsted; 12/U 1329 sluttede Christoffer II, efter at være vendt hjem fra sin Landflygtighed, et Forlig med Johan den Milde; paa et Mode i Ringsted St. Knudsdag 7/1 1349 gjorde Vald. Atterdag Regnskab for Anvendelsen af de oppebaarne Skatter; og endelig bleve Kongerne i Middelalderen sædvanlig hyldede her paa Sjællandsfarernes Landsting for denne Provins (den sidste, der modtog Hylding i Ringsted som Tronfølger, var Chr. IV 10/7 1584). Hvad der ogsaa bidrog betydeligt til Byens Anseelse, var Benediktinerklosteret, der anlagdes under Svend Estridsen (se S. 571), og i hvis Kirke, der senere blev Byens Sognekirke, efter at dens egen Kirke var bleven nedlagt efter Reformationen, en af Danmarks mest afholdte Helgener, Knud Lavard, blev skrinlagt.
Ringsteds ovenfor nævnte Sognekirke hed St. Hans Kirke og laa mod S. 0. i Byen, hvor nu Anlægget paa den gamle Kirkegaards Plads findes (ved Teknisk Skoles Opførelse for nogle Aar siden søgte man forgæves efter Fundamenterne). Den nævnes tidligst i et af Roskildebispen Peder Sunesen († 1214) udstedt Dokument, ved hvilket han lægger St. Hans Kirke til Ringsted Kloster. Ved kgl. Brev af 6/6 1571 blev Sognefolket henvist til Klosterkirken, og det befaledes, at St. Hans Kirkes Tiende og Rettigheder skulde henlægges til Klosterkirken, ligesom dens Inventar skulde henflyttes dertil. Kort efter er vei St. Hans Kirke bleven nedbrudt*). If. Resens Atl. skal der desuden ved den nordre Ende af Nørregade have ligget et St. Gertruds Kapel eller Hospital. Endvidere hørte til Ringsted i Middelalderen et St. Jørgens Hospital for spedalske, der allerede nævnes 1261 og efter Reformationen vedblev at bestaa som Fattighus. Paa middelalderlig Vis skaffede dette sig en Del af sine Indtægter ved at sende en Termins-broder ud i Omegnen for at sammentigge Almisser, ligesom dets Forstander eller Terminsbroderen mødte op med en Pengebøsse, hver Gang en fremmed Adelsmand gæstede Byen. Ved Slutn. af 16. Aarh. klages der over Hospitalets slette Forfatning; Kapellet, hvori Lemmerne havde deres Bolig, var nedfaldet, Kirkegaardsmuren afbrudt osv. Paa Ringsted Klosters Befalingsmand Låve Becks Foranstaltning blev det udbedret og atgav nu indtil sin Ophævelse i 1631 Bolig for 4 fattige, vanføre Kvinder. Derefter blev Godset lagt til Vartov i Kjøbenhavn, mod at Ringsted fik Lov til at belægge 4 Senge heri. Gaard og Kapel vare nedbrudte paa Resens Tid; men en Ejendom, der rejstes paa Grunden, bærer endnu Hospitalets Navn (se H. F. Rørdam, i Kirkeh. Saml. 3. R. III Bd., S. 474). — Ringsted har ogsaa haft en Latinskole, der blev ophævet 1739 (se S. 566).
1 den nyere Tid gik det tilbage for Ringsted. Klosterets Ophævelse bidrog meget dertil; og de hyppige og voldsomme Ildebrande, der have hærget den ligesom de andre danske Byer, have gjort deres. Saaledes bçrettes om en stor Ildebrand 1534; 1551 udgik der Kongebrev til Abbederne i Ringsted og Soro, at Borgerne skulde have Hjælp fra Klostrenes Skove, da Ringsted for en stor Del var brændt, og Borgerne havde beklaget sig over ikke at kunne faa Bygningstommer; 20/6 1 693 brændte største Delen af den „fattige" By (Bircherods Dagboger, S. 271); 16/8 1747 brændte en stor Del af Byen, og endelig 21/6 1806 lagdes den halve By tillige med en Del af Kirken i Aske (om de to sidste Brande se Kirkeh. Saml. 4. R. II Bd., S. 751). Aar 1672 havde Byen 700, 1769 703 Indb.
Litt.: Laur. Olufsen Kock, der var Rektor ved Latinskolen fra 1666 og senere Provst i Arts Herred († 1691; se S. 476), har udgivet „Ringsteds Beskrivelse", en Topografi paa Vers (i Rahbek og Nyerup, Bidr. til den d. Digtekunsts Hist., III, S. 106). — Fremmede Tropper i Sjæll. 1807 og 1808, i „Museum", 1893. I, S. 234 fl. — Se i øvrigt om Litt. S. 580.
Rey er sen (Beskr. over St. Bendts Kirke, S. 9) siger, at den forst blev nedreven 1766, o t i tæller, at det var en Bindingsværksbygning uden Taarn; i Resens Atlas findes ingen Kirk den af Reyersen omtalte Bygning har vei kun været et alm. Ligkapel, da han selv i iger at det kun benyttedes til at holde Ligprædikener i (se Leffler, Udsigt osv. S. 182). Ber< tnmö n om Branden 1747 i Kirkeh. Saml. 4 R. II Bd. tyder heller ikke paa, at der har været nc cn Kirke. Ringsted.
571
