Skjelskør
Købstaden Skjelskør ligger i Vester Flakkebjærg H. under 55° 15′ 14,33″ n. Br. og under 1° 17′ 23,11″ v. L. for Kbh. (beregnet for Kirkens vestl. Gavl). Byen ligger meget smukt i Nærheden af Store Bælt ved Skjelskør Nor og Fjord paa Skraaningen af to Bakker 0. o g V. for Noret, hvor dette ved Bakkerne indsnævres til et smalt Vandløb, der forbinder Noret med Fjorden, saaledes at Byen er delt i en vestlig Del, den ældre, og en østlig Del, hvilke forbindes ved en 30F. lang Bro (ombygget 1869). Torvet i den østlige Del ligger 34 F., 10,7 M., Gaden N. for Raadhuset1 den vestlige Del 29 F., 9 M., over Havet; lavest er der ved Broen, 5,4 F., 1,7 M. Afstanden fra Kjøbenhavn er omtr. 13, fra Næstved 4, fra Slagelse
2 og fra Korsør 13/4 Mil (ad Jærnbanen er der til Slagelse 3,5 Mil, 26,9 Km., og til Næstved 4,8 Mil, 36,2 Km.). Byens Udstrækning fra Vest
til 0. er omtr. 1700 Al.; fra N. til S. maaler den østl. Del paa det bredeste Sted omtr. 400, den vestlige 600 Al. Hovedgaden Algade, der fører fra V. til 0. gennem begge Bydele og mod V. ender i Gammeltorv — hvorfra en Vej fører mod N. V. ud til Slagelse Landevej —, medens den mod 0. udmunder i Nytorv — hvorfra Landevejen til Næstved og Sorø gaar —, er temmelig bred, men de andre Gader ere for det meste snævre, og Byen har kun faa anselige Huse; heller ikke er der bevaret mange Bygninger fra gamle Dage, om der end findes en Del Bindingsværkshuse. Byen gør i det hele et gammeldags, stilfærdigt Indtryk, og ikke meget minder om det forholdsvis store Handelsrøre i tidligere Dage. I de senere Aar har Skjelskør udvidet sig baade mod Vest og mod Øst.
Skjelskør Købstadsgrund udgjorde 1897 1,176,000 □ Al. (84 Td. 608
Sorø Amt.
Ld.), Markjorderne 11,046,000 □ Al. (789 Td. Ld.), og Byen havde s. Aar 12 Gader og Stræder og 2 Torve samt Havnepladsen. H us en es Antal var ved Folketællingen 1890 187 (Nov. 1896 var der i alt 248, deraf 222 paa Byens Grund). Hele det ved Matrikuleringen op-maalte Fladeindhold af Byen med tilhørende Markjorder var 1888 873 Td. Ld.*); deraf vare besaaede 419, Afgræsning, Høslæt, Brak, Eng m. m. 323, Haver 8, Skov 3, Moser og Kær 5, udyrkede Strækninger 2, Byggegrunde 88 og Hegn, Veje, Vandareal m. m. 25 Td. Det saml. Hartkorn for Byen og Markjorderne var 1j1 1895 72,7 Td. Antallet af Gaarde paa Markjorderne var 18, med 67,2 Td. Hrtk., hvoraf 12 dreves fra Købstaden; deraf hørte 12,2 Td. til en Gaard paa over 12 Td. (Gaarden ligger i Byen); 18 Huse med 5,4 Td. Hrtk.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1. Okt. 1896 3,241,150 Kr. (Antal af Forsikringer 247).
Med Skjelskør Købstads Kommune er forenet et Landdistrikt, de saakaldte „Raadmandshuse", der ligger V. for Byen og N. for Fjorden. Landdistriktets Fladeindhold udgjorde 1888 39 Td. Ld., hvoraf 23 vare besaaede og 15 vare Afgræsning osv.; 4 Gaarde med 5,4 Td. Hrtk. Distriktet har Skole- og Fattigvæsen fælles med Købstaden og er med Hensyn til det sidste repræsenteret i Byraadet.
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner fremhæves følgende:
Kirken, tidligere indviet til St. Nicolaus, beliggende i den vestlige Ende af Byen paa en fri Plads paa Hjørnet af Gammeltorv og Gammelgade, bestaar af et indvendigt 40 Al. langt og 17 Al. bredt Hovedskib, der er dækket med to Rækker Krydshvælvinger, et ligeledes overhvælvet Kor, der har samme Bredde som Skibet og er 19 Al. langt, og som er forsynet med Korrunding, hvis Diameter er 13 Al. og 9 Tommer; endvidere et 42 Al. højt Taarn uden Spir, med to Sidepartier — to overhvælvede, sammenbyggede Kapeller, der nu bruges til Skriftestol og Ligkapel — paa Skibets og et med-to Krydshvælvinger forsynet Sakristi paa Korets Nordside samt et hvælvet Vaabenhus paa Skibets Sydside. Hele Kirkens Længde med Taarnrummet er 74 Al. Kirken stammer sandsynligvis fra 1. Halvdel af 13. Aarh. og har været opført hovedsagelig af røde Munkesten med fladt Bjælkeloft. Skibets oprindelige vestre Gavl med Rundbuefrise, Blindinger, Tandskifte og to, nu tilmurede rundbuede Vinduer er endnu bevaret; ligeledes findes der to, nu tilmurede rundbuede Vinduer paa Skibets Nordsid'e. I den senere Middelalder er der indbygget Hvælvinger, idet der i Skibet som sagt er anbragt to Rækker, 4 paa hver Side, som hvile dels paa fritstaaende murede Piller i Skibets Midte, dels paa Piller, der støtte sig til Sidemurene. Samtidig er maaske det gamle Kor nedbrudt og det nuv. med Korrunding opført, ligesom Kirken sandsynligvis er bleven forlænget mod Øst; thi det østlige Stykke Mur, ligesom Koret, er til Dels opført af kløvet Kamp, et Materiale, der ogsaa findes i andre Dele af Kirken. Koret er forbundet med Kirken ved to spidsbuede Arkader. Fra en endnu senere Tid stamme Taarnet, der
*) Ved Folketællingen 1845 udsondredes det nedenfor nævnte Landdistrikt fra Skjelskør; ved kgl.
Resol. af 25jn issi og i/8 1884 henlagdes nogle Arealer fra Egeslevmagle Sogn i Vester Flakke-
bjærg Herred til Byen.SKJELSKØR.
Skjelskør.
609
tidligere har haft et lille Spir, Kapellerne, Sakristiet og Vaabenhuset. De to Sidepartier ved Taarnet staa i Forbindelse med Taarnrummet ved smaa Gjordbuer; Taarnrummet er nu afsondret fra Kirken, men har tidligere staaet i Forbindelse med den ved en halvrund Bue. Kapellerne, der have været
Skjelskør Kirkes Indre.
benyttede af Menighederne paa Aggersø og Omø, indtil de i Slutn. af 16. Aarh. fik deres egen Kirke, have fra først af været forbundne med Kirken ved to store, spidsbuede Aabninger; i det ydre ere de smykkede med Kamtakker og Blindinger. Ved en Restauration ved Midten af 19. Aarh. blev en Del af Ydermurene, saaledes hele søndre Mur og Korrundingen, dækket af Cementpuds og malet som Murværk, saa at man ikke ser det oprindelige Materiale. Trap: Danmark, 3. Udg. II. 39610
Sorø Amt.
Den gamle anselige Altertavle med to Fløje og en Fremstilling af Korsfæstelsen i Midtpartiet er et Billedskærerarbejde fra omtr. 1500, der er indfattet i en nyere i gotisk Stil udført Ramme; paa Alterbordet staa et lille Sølvkrucifiks, vist fra den ældre Middelalder, og to smaa Malmalter-stager, omtr. fra samme Tid. Den ualmindelig rigt udskaarne Prædikestol, hvis Fyldinger have Fremstillinger af Christi Fødsel og Daab, Gangen til Golgatha, Korsfæstelsen og Opstandelsen, bærer Chr. IV's Navnetræk og er fra 1631. Døbefonten er af gullig Kalksten og formentlig fra den senere Middelalder. Stoleværket i Koret, fra den senere katolske Tid, har fra først af strakt sig langs Væggene, men er nu skaaret i enkelte Bænke (se S. 615). Døren ind til Sakristiet synes at være fra Beg. af 16. Aarh. I Ligkapellet findes to udskaarne Arbejder, „Christus paa Korset" og „Jomfru Maria", fra den senere katolske Tid. Den ældste, smukke Klokke er støbt 1516 af Joh. Fastenove og bærer St. Nicolaus' Navn. Af Kirkens Ligsten og Epitafier ere kun faa bevarede. I Taarndøren ligger som Flise en sønderslaaet Gravsten fra omtr. 1350; i Sakristiet er henstillet en Gravsten over Handelsmand Lorentz Petersen, † 1748 (se S. 611) og et Brudstykke af en anden over Sognepræst Hans Jacobsen, † 1593, paa hvilken Præsten har været afbildet i hel Skikkelse (Afbildningen findes i Edvardsen Friis' Bog). I Murbuen mellem Kor og Korrunding er indsat en Mindesten for Provst Edvardsen Friis, † 1765, med en af ham selv forfattet Indskrift. Paa en af Pillerne er indmuret en Mindetavle over Oberstlieutenant J. A. Warnstedt, † 1797. En Gravsten over Raadmand Poul Hansen, † 1617, og hans 6 Hustruer, alle afbildede paa Stenen, ligger nu i Haven ved Basnæs*). Af forsvundne Epitafier nævnes et over Oberstlieutenant og Kommandant paa Korsør Fæstning 1676—88 Just Ebel, bekendt fra Møens Forsvar 1658, † i Skjelskør 1700 (se/. B. Løffler, Indberetn. til Nationalmuseet 1884).
Kirken ejer: a) Kirketienden af Aggersø og Omø Sogne, b) Jorder af Hrtk. 2 Td. og c) i Kapitaler 6,197 Kr.; dens Gæld er 4,917 Kr.
Raad-, Ting- og Arresthuset, paa Gammeltorv ved Kirkegaardens nordøstlige Hjørne, er opført 1895—96 efter Tegn. af Arkitekt F. C. C. Hansen i gotisk (nordtysk) Stil af røde Mursten med Skifertag og paa Granitsokkel; ved Vinduer og Døraabninger er der anvendt grønne glaserede Sten. Bygningen er i 2 Stokværk og har blindingsprydede Trappegavle mod 0. og V.; den mod S. vendende Hovedfaçade er bl. a. prydet med Byens Vaaben, af Majolika, og en legemsstor Figur, Justitia, ligeledes af Majolika, udført af Billedhugger Harboe og anbragt i et lille Gavlparti. Bygningen indeholder, foruden Kontorer, Retslokaler og Politistation, en med Bjælkeloft forsynet Byraadssal; Vestibulen og Trappegangen ere holdte i middelalderlig Stil. I en Sidefløj findes Arrestlokalerne, hvor der er Plads for 10 Arrestanter. Bygningen er opført for 72,000 Kr. af Sorø Amt, der ejer 3/4, og af Skjelskør, der ejer 1/4. (Det ældste Raadhus, man kender, var i 2 Stokværk og blev nedrevet 1682; det laa ogsaa paa Gammeltorv ligesom det 1896 nedrevne, 1 Stokværk høje Raadhus, der var opført 1829; det 1736 opførte Raadhus ligger endnu i Gammelgade, ud mod Gammeltorv, og er Privatbolig).
*) Den skal være købt af Basnæs' Ejer i Slut. af 18. Aarh. ved en Auktion i Skjelskør og først være brugt som Flisesten ved Havedøren. Senere blev den flyttet ud i Haven og lagt op ad en lille Jordforhøjning; men den er nu næsten ødelagt: mosbegroet og revnet af Væde.Skjelskør.
611
Borgerskolen, den kommunale Skole, i den østlige Bydel, i Algade, er opført 1855 i 2 Stokværk; den har 4 Lærere, 7 Klasser og 1897 200 Elever. Realskolen, der faar aarl. Tilskud fra Kommunen, har 5 Klasser, 3 Lærere og 1 Lærerinde samt 1/1 1897 54 Elever. Den saavel som Teknisk Skole har Lokale i den 1887 af Haand værker- og Industriforeningen opførte Bygning i den østlige Bydel mod S. ved Maglebyvej. Syd for Bygningen ligger et af et Aktieselskab 1890 opført stort Gymnastikhus. Desuden er der nogle Privatskoler.
Fattiggaarden, beliggende mod V. uden for Byen, er opført 1885 og har Plads for 37 Lemmer; de to gamle Fattighuse, beliggende ved Gammelgade lige over for den 1841 opførte Præstegaard, have Plads for 10 Familier« Sygehuset, der er bygget sammen med Fattiggaarden og er udvidet 1893, har Plads til 16 Patienter. Sorø Amts Epidemihus, mod N. 0. ved Sorøvejen, er opført 1894 efter Tegn. af Arkit. F. C. C. Hansen og forsikret for 29,210 Kr.; det kan modtage indtil 16 Patienter. Mod S. i den østlige Bydel ligge de af Staten efter Tegn. af Arkitekt N. P. Chr. Holsøe 1892 opførte Bygninger: Jærnbanestationen og Posthuset med Telegrafstation; ved Havnen ligeledes den af Staten 1886 opførte Toldbod.
Lorentz Petersens Fribolig, i Gammelgade ved Kirkegaardens sydvestlige Hjørne; er oprettet 30/11 17 4 8 og afgiver Bolig for 2 fattige enlige Personer; Kapitalen, 100 Rd. til Husets Vedligeholdelse og til Brændsel, er indgaaet blandt Byens offentlige Midler. Den gamle interessante Bygning, der efter sin Stil og Bygningsmaade maa antages at stamme fra Midten af 16. Aarh., er opført af røde Munkesten, lagte i uregelmæssige Skifter, og indeholder kun 2 Rum; Bygningen er kun I21j2 Al. lang og 91/2 Al. bred og har paa østre Gavl Blindingsdekorationer. Den har i sin Tid været benyttet til Byens Latinskole og købtes af Lor. Petersen, efter at Skolen var bleven nedlagt 1740; over Døren paa Sydsiden er der af Stifteren indsat en Stentavle med et langt Vers, der beretter om alt Stiftelsen vedkommende. (Det af Borgmester Jakob Davidsen 1678 oprettede Fattighus, der laa V. for denne Fribolig, er for længe siden nedrevet).
Borger- og Haandværkerstiftelsen, beliggende 0. for teknisk Skole, er opført 1881 ved frivillige Bidrag af et Godgørenhedsselskab og afgiver Friboliger for 10 trængende Borgerfamilier; Stiftelsen er forsikret for 15,800 Kr. — Asylet, beliggende N. V. for Raadhuset, er opført af Kommunen 1890 og har Plads for 100 Børn.
Et yndet Udflugtsted for Skjelskørs Beboere er den af Kommunen ejede Dyrehave, beliggende mod N. ved Norets vestl. Bred i Boeslunde Sogn, med Pavillon.
Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. F"eb. 1890 i Byen: 2272; 1801 havde den 567, 1840: 942, 1860: 1533, 1880: 1873 Indb. — Landdistriktet (se S. 608) havde s. Aar 40 Indb. (1801 og 1840 regnedes det med til Byen, 1860: 26, 1880: 21 Indb).
Efter Erhverv fordeltes Folkemængden i Byen i 1890 i følgende Grupper, omfattende baade Forsørgere og forsørgede: 222 levede af immateriel Virksomhed, 820 af Industri, 5 52 af Handel og Omsætning, 67 af Søfart, 105 af Fiskeri, 155 af Jordbrug, 4 af Gartneri, medens 251 fordeltes paa andre Erhverv, 57 levede af deres Midler, og 39 nøde Almisse. — I Land-
39*612
Sorø Amt.
distriktet var Fordelingen s. Aar: 19 levede af Jordbrug, 12 af Søfart og Fiskeri, 6 af Industri, 1 af sine Midler og 2 vare under Fattigv. Som man ser, udgøre Søfart og Fiskeri vigtige Erhverv. Efter Fiskeriberetningen vare i Finansaaret 1894-95 ved Skjelskør samt paa Aggersø og Omø 184 beskæftigede med Fiskeri; Fangsten havde en Værdi af 57,911 Kr., og der benyttedes 1 Opkøber-Kvase, 1 Kutter, 10 Dæksbaade, 37 Damjoller og 62 mindre Fartøjer.
Af fremmede Varer, der fortoldedes 1895, vare de vigtigste: Bomulds- og Linnedgarn 2245 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturer i øvrigt 2330 Pd., uldne Manufakturvarer 1496 Pd., Vin 2338 Pd., andre Spirituosa å 8° 58 Vrtlr., Humle 4053 Pd., Kaffe 32,916 Pd., Olier 155,935 Pd., Risengryn og Rismel -11,500 Pd., Salt 108,830 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 8424 Pd., Tobaksblade og Stilke 3596 Pd., Stenkul 117 Clstr. og 45,635 Td., toldpligtige Metaller og Metalvarer af alle Slags 47,693 Pd., samt Tømmer og Træ 486 Clstr. og 9072 Kbfd. Desuden tilførtes fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer.
Ved Udgangen af 1895 var der ved Toldstedet hjemmehørende 30 Fartøjer og maalte Baade med en samlet Størrelse af 3367 Tons, deribl. 3 større Skibe paa over 400 T. hvert; af Skibene vare 4 Dampskibe, tilsammen paa 174,5 T. og med 411 Hestes Kr. I udenrigsk Fart klareredes for Indgaaende 158 Skibe, hvoraf 98 Dampskibe, med 9430 Tons Gods, for Udgaaende 155 Skibe, hvoraf 103 Dampskibe, med 2764 T. Gods. I indenrigsk Fart indkom 126 og udgik 127 Skibe med henholdsvis 1136 og 415 T. Gods.
De ordinære Told- og Skibsafgifter udgjorde 1895, efter Fradrag af Godtgørelser, 26,626 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 1679 Kr., i alt 28,305 Kr. (287 mere end i 1894). Brændevinsbrændings-afgiften indbragte, efter Fradrag af Godtgørelser, 44,140 Kr. (2847 mere end i 1894). Det producerede Udbytte var 514,313 Potter, hvoraf 3496 udførtes til Udlandet.
Skjelskør har aarlig 10 Markeder: 1 i Feb., 2 i Marts, 1 i April, 1 i Maj, 1 i Juni, 1 i Sept., 1 i Okt., 1 i Nov. og 1 i Dec.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 1 Brændevinsbrænderi og Spritfabrik, 1 bayersk- og Hvidtølsbryggeri med Sodavandsfabrik, 1 Uldspinderi og Klædefabrik, 1 Cigar- og Tobaksfabrik, 1 Falstagstensfabrik, 1 Bogtrykkeri, 1 Andelsmejeri og 1 Andelssvineslagteri (Aktieselskab, opr. 1897, Aktiekapital 100,000 Kr:). — I Byen findes 2 Dampskibsselskaber, begge Aktieselskaber: „Selskabet for Skjelskør og Omegn" (opr. 1873, Aktiekapital 145,000 Kr.) og „Skjelskør" (opr. 1885, Aktiekap. 25,000 Kr.). — I Skjelskør' udgives 1 Avis: „Skjelskør Avis" („Sydvestsjællands Folkeblad for Skjelskør og Omegn" udgives i Næstved).
Kreaturholdet var 15/7 1893 i Byen og paa Markjorderne: 169 Heste, 238 Stkr. Hornkvæg'(deraf 193 Køer), 76 Faar og 136 Svin, i Landdistriktet: 5 Heste, 16 Stkr. Hornkvæg (deraf 9 Køer), 11 Faar og 7 Svin.
Byens Øvrighed er en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Vester Flakkebjærg Herred. Byraadet bestaar, foruden af Formanden (Borgmesteren), af 7 valgte Medlemmer. Følgende staaende Udvalg ere nedsatte: a) for Kasse- og Regnskabsvæsenet, b) for Havnevæsenet, c) for Fattigvæsenet.Skjelskør.
613
Med Hensyn til de finansielle Forhold nævnes af Indtægterne i 1895 : Skatter 31,650 (deraf Grundskat 1558, Husskat 920, Formue- og Lejlighedsskat 29,093, Bidr. fra Landdistriktet 79 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 2127, Tilskud fra Staten til Alderdomsunderstøttelse 2341, Indtægt af Aktiver 5724, ekstraord. Statsbidr. 855 Kr.; af Udgifterne: Bidrag til Ståt 1641, Bidr. til Amt 218, Bidr. til Amtsskolefond 749, Byens Bestyrelse 1702, Fattigvæsen 11,095, Alderdomsunderstøttelse 5518, Skolevæsen 7352, Rets- og Politivæsen 2753, Medicinal væsen 829, Gader og Veje 3029, Gadebelysning 664, Brandvæsen 328 Kr. Kommunen ejede 31/12 1895 i Kapitaler 64,061, i faste Ejendomme, som give Udbytte, 69,798 og i Ejendomme, som ikke give Udbytte, 75,000 Kr. Kommunens Gæld var 87,026 Kr. For Aaret 1897 er Skatteprocenten for Afgiften paa Formue og Lejlighed 51/5 pCt. Den anslaaede Indtægt er omtr. 737,400 Kr., deraf er skattepligtig Indtægt 506,650 Kr.
Kommunens faste Ejendomme ere: Fattiggaarden, 2 Fattighuse, Asylet, Borgerskolen, et Sprøjtehus og x/4 af Raadhuset samt 52 Td. Ld. Købstads-jorder.
Politikorpset bestaar af 20 Mand, der, naar de gøre Tjeneste, særligt ved Ildebrande, ere bevæbnede med Stave og bære Skilt. Brandkorpset bestaar af 1 Brandinspektør, 4 Assistenter, 9 Underassistenter og 3 Sprøjteførere (Byen ejer 3 Sprøjter) samt et Korps paa 219 Mand. Forpligtelse til at gøre Tjeneste paahviler enhver i Byen bosiddende Mand i Alderen mellem 20 og 30 Aar, dog kan man løskøbe sig for 5 Kr. aarligt.
I Skjelskør Spare-, Laane- og Diskontobank (opr. 17/n 1876) var 31 /3 1895 Sparernes saml. Tilgodehavende 554,191 Kr., Rentefoden var 34/5—4 pCt., Reservefonden 31,586 Kr., Antal af Konti 1350. — I Skjelskør og Omegns Arbejderspareforening (opr. 15/10 1887) var 31/3 1895 Sparernes saml. Tilgodehavende 4771 Kr., Rentefoden 0, Reservefonden 140 Kr., Antal af Konti 188.
Havnen, der er dannet ved Uddybning af Løbet, som forbinder Noret med Fjorden, bestaar af Inderhavnen eller den gamle Havn, omtr. 7000 Q Al. stor og med en Dybde af 10—12 F., og Yderhavnen, som er forsynet med Brohoved og Havnebane (langs Brohovedet og Bolværket), der staar-i Forbindelse med Jærnbanestationen; den er omtr. 15,000 □ Al. stor og 12—14 F. dyb; paa den anden Side af Brohovedet ligger den omtr. 1000 □ Al. store Baadehavn, 3—7 F. dyb. Havnepladsens Størrelse er omtr. 31,000 □ Al., Bolværkernes Længde 932 Al. Først ved Midten af 19. Aarh. blev der gjort noget alvorligt for at forbedre Havnen; 1856-58 blev Havnepladsen betydeligt udvidet, og 2 Moler anlagdes ved Indløbet til Fjorden, der ved Stegehoved deles i en Yder- og Inderfjord, og gennem % hvilken det smalle, 3/4 Mil lange Indløb til Havnen gaar; samtidig uddybedes dette Indløb til 12 F. I de sidste 20 Aar er Yder havnen bleven anlagt, og Indløbet er uddybet til 13x/2 å 14 F.; Baadehavnen er anlagt 1893. Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren som Formand og 4 Medlemmer, hvoraf de to vælges udenfor Byraadets Midte. Havnen ejede ved Udgangen af 1895 i Aktiver 44,783 Kr., deri medregnede de faste Ejendomme: Havnefogedboligen, Materialhuset og Lodshuset; dens Gæld var 166,424 Kr. Dens Indtægter vare s. A. 17,628 Kr., hvoraf Havne- og Bropenge udgjorde 13,156 Kr. — Ved Havnen er ansat en Fastlods og en Reservelods, der have deres Stade i Lodshuset614
Sorø Amt.
paa Nordsiden af Indløbet til Fjorden, og som lodse mod N. til Korsør og Nyborg, mod S. til Raage-Sund og mod 0. til Masnedsund. Der er Telefon til Lodshuset.
I gejstlig Henseende danner Skjelskør et eget Pastorat.
Skjelskør hører til 3. Landstingskreds og Sorø Amts 4. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Slagelse Amtstuedistrikt og Skjelskør Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 2. Udskrivningskreds' 313. Lægd og er Sessionssted for Kredsens 296.—303., 305. og 307.—313. Lægder.
Ved Skjelskør Toldsted er ansat en Toldforvalter, en Assistent og en Rorbetjent. Ved Postvæsenet er ansat en Postmester (og en Ekspedient), der tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Skjelskør staar i Telefonforbindelse med Aggersø og Omø og, ved et privat Selskab, med de sjællandske Byer.
Paa Slagelse-Næstved Banen med Sidebane til Skjelskør (se nærmere S. 593) befordredes der i Driftsaaret 1895—96 (Finansaaret) til Skjelskør 22,595 og fra Skjelskør 22,972 Personer; Totalvægten af Gods, Kreaturer osv. s. Aar var ankommet til Skjelskør 87,63? og afgaaet fra Skjelskør 89,040 Cntr.
Historie. Skjelskør, i Vald. II's Jordebog kaldet Skiælfiskør og Skelfiskør (af Skjelfisk o: Musling; se Vaabnet S. 607), er en gammel By og har i Middelalderen været ret anselig; den har saaledes strakt sig over et en Del større Areal end nu, særlig mod Vest, nemlig til den saakaldte „Helledegrøft", som skal stamme fra den nedennævnte Henrik Æmeltorps Befæstning. Derimod er den i den nyeste Tid bleven udvidet mod 0., hvor den tidligere, 1806 afbrændte Landsby Smidstrup laa. I Købstadslisten i Valdemars Jordebog ansættes Byen til en Skat af 13 Mark Sølv og maa saaledes antages i Størrelse at have staaet mellem Vordingborg og Ringsted. Byen hørte til Valdemar Sejrs Familieejendom, og ved Skiftet efter ham blev den udlagt til Erik Plovpenning. Da Christoffer I efter Kong Abels Død bemægtigede sig Tronen, fandt han Modstand fra flere Sider, og bl. a. bekæmpedes han af en tysk Ridder Henrik Æmeltorp, som besatte Skjelskør og byggede en Borg her 1253 samt befæstede Byen. Christoffer angreb ham her, men blev første Gang grundig slaaet tilbage; senere maatte dog den fremmede Æventyrer opgive baade Borg og By, der skal have lidt meget under disse Fjendtligheder. I Foraaret 1288, da der holdtes Danehof i Skjelskør, havde Hertug Valdemar af Sønderjylland taget Ophold i Byen; han havde mange Fjender i den unge Kong Erik Menveds Omgivelser, og Drost Peder Hoseøl gjorde et dristigt Forsøg paa at bemægtige sig Hertugens Person; men Angrebet fik et meget uheldigt Udfald for ham: Hertugens Folk ydede tapper Modstand, og Drosten blev fangen og ført til Sønderborg; ogsaa Enkedronning Agnes faldt i Fjendernes Hænder, men undslap ved List. Senere hen i samme Aar blev Skjelskør, vei som en Hævn for Overfaldet, plyndret af Nordmændene og de fredløse, ved hvilken Lejlighed Byen næsten blev helt ødelagt og den derværende Kongsgaard, „Hovgaarden", der skal have ligget lige V. for Kirkegaarden, hvor den nuv. Præstegaard er (1841 ved dennes Opførelse fandtes Fundamenter af gamle Bygninger), afbrændt. Aar 1300 holdt Erik Menved et Fredsmøde i Skjelskør med den norske Kong Hakon. Da Erik Menveds Svoger, den svenske Kong Birger Magnussen, maatte flygte til Danmark, forlenede Christoffer II ham, som den samtidige Eriks-krønike fortæller, med to Herreder og en Gaard ved Skjelskør, og „den Gaard hed Spikeborg*), siges der (se S. 380). Nogle Grunde ved Skjelskør kaldes endnu Spigerborg, og Vejen, der fører ud til Borreby, hedder Spigerborgvejen; endnu 1674 fandtes
') Det Jordstykke, som nu bærer Navnet Spigerborg, bestaar af to ved Vejen til Borreby adskilte Dele, hvoraf den østlige har været Mose og Sø, som i sin Tid har omgivet den vestlige Del, et omtr. 500 Al. langt og 100 Al. bredt Bakkestrøg. Maaske har „Spikeborg" ligget paa den nordvestligste Pynt af denne tidligere 0 nærved Indløbet til Noret og Byens Havneplads.Skjelskør.
615
der if. Edvardsen Friis en „Spegerborg Gaard med Have og Park". Kort efter at Kong Birger var død 1321, fremsatte en anden svensk Fyrste, nemlig Birgers Fætter Erik Valdemarsøn, Krav paa Skjelskør, idet han paastod, at baade denne By og meget andet Gods tilkom ham som Søn af Sophie, Erik Plovpennings Datter, Valdemar Birgersøns Dronning. Da Hertug Valdemar var Konge, bleve disse Godser ogsaa tilkendte ham 1327; men om han virkelig har faaet dem og dermed Skjelskør i Eje, vides ikke. Senere skal Skjelskør være bleven forlenet bl. a. til Axelsønnerne eller Thotterne, indtil den ved Midten af 15. Aarh. atter kom ind under Kronen. Den sidste Stadsret fik Byen 1441.
Af det ovennævnte kan sluttes, at Skjelskør i Middelalderen har været en ret anset By. Den besøgtes ofte af Kongerne*), om ikke af anden Grund, saa fordi den i de Tider var Hovedoverfartsstedet til Fyn. Ogsaa den Omstændighed, at den har haft to Klostre, vidner om dens Betydning i de katolske Tider.
Om disse Klostres Beliggenhed og Historie vides kun meget lidt. Karmeliternes eller Vor Frue Kloster, som Erik af Pommern stiftede 1418, maa have ligget i Byens østlige Del mod S., hvor endnu Pladsen „Marie Kirkegaard" minder om det. 'Der vides ikke stort andet om det, end at det 1503, 1505, 1509 og 1514 i Testamenter betænktes med Gaver, at en Broder Oluf var Prior her 1464, og at Priorværdigheden sidst beklædtes af en af Reformationstidens mere bekendte Mænd, Lektor Mourids Samsing, der senere blev Sognepræst i Tjæreby. Aar 1532 forlode Munkene „formedelst deres store Armod" Klosteret og overdroge det til Fred. I, som skænkede Lensmanden paa Borreby, Johan Urne, alle Bygningerne med Undtagelse af Kirken, der bestemtes til Sognekirke for Skjelskør. Men under Grevens Fejde gav Grev Christoffer 1534 Klosteret til Byens Borgere, i hvis Eje det synes at være forblevet til dets Nedriveise, som foregik fra Tid til anden efter 1550. Efter en dog noget usikker Beretning har Johan Friis faaet Materialer fra Klosteret til Hovedbygningen paa Borreby. Omtr. samtidig forsvandt ogsaa Klosterkirken, idet det utvivlsomt er til den, der sigtes, dels i Chr. III's Brev af 1552, hvorefter Borgerne i Skjelskør maatte nedrive den ene Halvdel af „Klosterkirken" og bruge Materialerne til Forbedring af deres Sognekirke og Raadhus, medens den anden Halvdel skulde benyttes til Byggearbejder paa Nyborg Slot, dels i samme Konges Brev af 1557, da det tillades Borgerne i Byen at bryde Sten af „den gamle Kirke til Brug ved Skolens Forbedring", og Fred. II's Brev af 1562, som tillod Borgerne at'tage Mursten og Kalk i samme Kirke mod at rydde Pladsen og anvende Gruset til Forbedring af de slette Veje uden for Byen. Kirkens oprindelige Altertavle er maaske den rigt udskaarne, der nu findes i Boeslunde Kirke. — Det andet Kloster, et Sortebrødrekloster, er egentlig kun kendt af Fred. II's Brev af 1570, som tillagde Byen den Plads, hvorpaa Klosteret havde staaet. Det kan næppe være stiftet før efter 1300 og har maaske haft sin Plads paa Algade. Man har formodet, at Munkene vare henviste til Byens Kirke, og at Korstolene i denne ere en Erindring derom (se H. F. Rørdam, i Ny kirkeh. Saml. IV S. 473 fl., og Fr. Beckett, Altertavler, S. 25).
Byen havde lidt meget ved Middelalderens Krige; ogsaa den sorte Død havde hærget den (en Mængde Lig, som 1843 fandtes i Byens østlige Del i Algade, kunne maaske henføres til denne Epidemi), og den var gaaet meget tilbage. Men i Slutn. af Middelalderen lader den til igen at være kommen noget op, især ved betydelig Handel med Korn og tysk 01; 1488 fik Byen Toldfrihed overalt i Danmark undtagen Skanør; samtidig tiltog Agerbruget dels ved Opdyrkning af de Grunde, som vare blevne lagte øde under Middelalderens Krige, dels ved Rydning af de Skove, hvormed Byen dengang var omgiven. De betydelige Ydelser i Syvaarskrigen tyde paa, at den har været ganske velhavende (1565 ydede den, ligesom Korsør og Slagelse, 400 Rd., skønt Borgerne havde faaet Nedsættelse paa Grund af en Byen overgaaet Ildebrand), og ved Prinsesseskattens Udskrivning 1596 i Anledning af Chr. IV's Søster, Prinsesse Augustas Bilager med Hertug Johan Adolf af Gottorp ansattes Skjelskør til 100 Rd., medens af sjællandske Byer kun Kjøbenhavn, Helsingør og Næstved vare ansatte højere. Krigene i 17. Aarh. have dog atter bragt Byen i Stampe; især har Svenskekrigen 1658—60 tynget svært med dens Krigskontributioner (i det hele 26,000 Rd., siger P. Edvardsen Friis) og Indkvarteringer, og den har snart maattet vige for Nabobyerne; saaledes blev der ved Forordningen om Købstæderne af 28/x 1682 tilstaaet Korsør og Næstved Ret til udenlandsk Handel, medens samme Ret
*) Siden Erik Menved skal ingen Konge have gæstet Skjelskør, og et gammelt Sagn lød, at ingen Konge turde fare eller køre over Skjelskør Bro „formedelst Kong Tolv, Klintekongen, der bor i Klinten uden for Byen".nægtedes Skjelskør, der ved Forordningen nævnes blandt de Købstæder, som kun maatte have en Byfoged og ikke nogen Magistrat. Aar 1672 havde Byen 617, 1769 589 og 1801 567 Indb. Først ved Midten af 19. Aarh. er den begyndt at vokse, vel nærmest paa Grund af Forbedringerne ved Havnen. Om Jærnbanen har gavnet den, er maaske et Spørgsmaal.
I Skjelskør fødtes 1598 Laurids Pedersen Thura, Rektor ved Herlufsholms Skole og senere Sognepræst i Nykjøbing paa Falster, Stamfader til Slægten Thura.
Litt.: Peter Edvardsen Friis, En ringe Underretn. om Schielschiør Kjøbstads gamle og nu værende Tilstand osv., Sorøe 1759 (F. var Sognepræst i Skjelskør fra 1720 til sin Død 1765 og Provst fra 1753. Af hans Bog, der ikke vandt Samtidens Bifald, og som ofte kaldtes „S.s Beskæmmelse“, er givet et ikke meget værdifuldt Udtog af Antiqvarius, Skjelskør 1890). — J. A. Brasen, Hist. Fremstilling af Skjelskors Bymark, i Hist. Tidsskr. VI S. 563 fl.
