Sorø
Købstaden Sorø ligger i Alsted Herred under 55° 25′ 48″ n. Br. og under 0° 1′ 9″ v. L. for Kbh. (beregnet for Kirken). Byen har en smuk Beliggenhed, helt omgiven af Søer og Skove. Den er lejret ved Nordkysten af den omtr. 440 Td. Ld. store Sorø Sø (112 F., 35 M., o. H.), der begrænser Byen mod S. og V. og før har staaet i Forbindelse med den nordligere beliggende Pedersborg Sø (32 Td. Ld., 109 F., 34 M.), som atter mod Ø. var forbunden med den 430 Td. Ld. store Tuel Sø (106 F., 33 M.), og denne havde atter mod S. Forbindelse med Sorø Sø, saa at Byen fordum har ligget paa en Ø (Soer-Ø). Langs dens østl. Side fører den 1854–55 anlagte Vej til Jærnbanestationen (omtr. en Fjerdingvej fra Byen), der ligger ved Søens sydøstlige Hjørne. Særlig fra denne Vej er der en fortrinlig Udsigt over Byen og Akademibygningen og dens Omgivelser. Byen er ikke meget højt beliggende; paa Torvet er Højden 143 F., 45 M.; N. for Byen, hvor Landevejen gennem Sjælland skærer Vejen fra Holbæk til Sydsjælland, er den 135 F., 42,4 M., over Havet. Afstanden fra Kjøbenhavn er omtr. 10, fra Ringsted og Slagelse 2 Mil (ad Jærnbanen er der til Kbh. 10,4 Mil, 78,7 Km., fra Ringsted 1,9 Mil, 13,5 Km., fra Slagelse 2 Mil, 14,6 Km.). Byens største Udstrækning er fra S. til N., omtr. 1200 Al., fra V. til Ø. er den meget smallere, i den sydlige Del dog hen ved 1000 Al. Hovedgaden er den fra Torvet mod N. udgaaende Realgade, der fortsættes i Sorøstræde, som løber ud til Landevejen og Vejen til Holbæk. Sorø By gør et net og venligt, men meget stilfærdigt Indtryk. Af ældre Huse har den meget faa; forholdsvis mange Huse ere paa to Stokværk, hvoraf en stor Del i sin Tid ere opførte af Akademiet, som har ejet mange af Grundene, for Lærere og Funktionærer. En betydelig By har Sorø aldrig været, og meget har den vei heller ikke at vente af Fremtiden; i gamle Dage trivedes den i Ly af Klosteret, nu er det Akademiet, der behersker den og giver den Betydning.
Sorø Købstadsgrund udgjorde 1896 784,000 □ Al. (omtr. 56 Td. Ld.), og Byen havde s. Aar 12 Gader og Stræder og 1 Torv. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 140 (Okt. 1896 var der 172). Hele det ved Matrikuleringen opmaalte Fladeindhold var 48 Td. Ld., deraf var i 1888 besaaet 3, til Afgræsning 1, Haver 23, Byggegrunde 17 og Hegn, Veje, Vandareal m. m. 4. — Bygningernes samlede Brandforsikringssum var Okt. 1896 2,661,394 Kr. (Antal af Forsikringer 172).
Med Sorø Købstads Kommune er forenet et Landdistrikt, der bestaar af Sorø Skole og Opdragelsesanstalt (Akademiet), Sorø Amts Syge-, og Arbejdsanstalt samt Hovedgaarden Sorø Lille Ladegaard (under 12 Td. Hrtk.) og Mølle (Damp- og Vejrmølle). Landdistriktets Fladeindhold udgjorde 1888 688 Td. Ld., hvoraf 241 vare besaaede, medens 176 henlaa til Afgræsning, Høslæt, Brak, Eng m. m., 41 vare Haver, 221 Skov, 4 Byggegrunde og 5 Hegn, Veje, Vandareal m. m. Det saml. Hrtk. var 47,3 Td. — Landdistriktet har et særligt Distriktsraad, der bestaar af 5 Medlemmer; tillige har det l Medlem i Byraadet, som tiltræder dette i Skole- Fattig- og Brandvæsenssager, som det har fælles med Byen
——————
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner fremhæves følgende:
Kirken og Sorø Skole og Opdragelsesanstalt (Akademiet), begge beliggende i Landdistriktet; de ville blive beskrevne særskilt.
Raad- Ting- og Arresthuset, paa Torvet, hvor det 1845 opførte, Dec. 1879 afbrændte Raadhus laa. Det er en Grundmursbygning i to Stokværk med takkede Gavle og Skifertag, opført 1881 i nyere Stil af røde Sten efter Tegn. af Arkitekt Tvede. Arresthuset, som skaanedes ved Branden 1879, er opført 1871. Raadhuset, som er forsikret for 75,780 Kr., ejes af Sorø Amt (9/16), Sorø By (4/16) og Holbæk Amt (3/16). Raadhuset indeholder Retslokaler og Politistation, en Byraadssal m. m. Der er Plads til 16 Arrestanter.
Byens Skole, Borgerskolen, i Sorøstræde, er opført 1877 af røde Sten i to Stokværk med Skifertag efter Tegn. af Bygningsinspektør Nissen; den har 5 Klasser og havde Okt. 1896 194 Elever; ved Skolen er ansat 2 Lærere
SORØ.
og 3 Lærerinder. — Skraas for Borgerskolen ligger paa Hjørnet af Frederiks vej den af Sorø Haandværkerforening 1888 efter Tegn. af Arkitekt F. C. C. Hansen opførte Teknisk Skole (Okt. 1896 5 Lærere, 68 Elever) — Paa Frederiksvej ligger en Pigeskole. — N. for Byen, i Landdistriktet, ligger Sorø Højskole, „Bojsensminde“ (opr. 1888).
Sorø Amts Syge-, Daare- og Arbejdsanstalt, beliggende i Landdistriktet tæt N. for Bygrænsen, er opført 1841 (senere flere Gange udvidet) og er bestemt for Byen og Amtets Landkommuner; den er delt i 4 Afdelinger, en for 16 Patienter med smitsomme Sygdomme, en for 20 med ikke smitsomme Sygdomme, en for 50 sindssyge og en for 18 Arbejdslemmer (Forsørgelsesanstalt); Bygningerne ere forsikrede for 125,550 Kr. — Sorø Bys Fattighus (Plads for 22 Lemmer) ligger i Baggade.
Posthuset og Telegrafstationen ligge begge i Søgade. Ved Søgade ligger ogsaa Amtmandsboligen.
Skeels Enkesæde, i Realgade, er oprettet 1833 af Ch. Amalie Skeel († 1855) til Fribolig for en Embedsmands Enke; Huset er brandforsikret for 5260 Kr. — Scavenius’ Stiftelse, paa Torvet, er oprettet 1833 af Direktør ved Akademiet, Dr. H. F. J. Estrup († 1846) og Hustru A. Chr. Scavenius († 1882) til Fribolig for 2 Enker efter Lærere ved Akademiet; foruden Huset ejer Stiftelsen 5200 Kr. — Stiftelsen Aldersly, i Sorøstræde, er oprettet af Alderdomsforsørgelsesforeningen for Sorø By og Landdistrikt og yder Fribolig for trængende Mænd og Kvinder uden for Fattigvæsenet, som ere Medlemmer af Foreningen; foruden Bygningen ejer den en Grund i Byen og en Kapital af 9776 Kr.
Paa Torvet staar en af Beboere i Sorø Amts 2. Valgkreds 1877 rejst Statue af Frederik VII (af Evens). — I Landdistriktet, hvor Ringsted- og Holbækvejene støde sammen, er af samme 1891 rejst en Mindestøtte med Relief for Folketingsmand C. C. Alberti.
Den eneste ældre Bindingsværksbygning, der er bevaret i sin gamle Skikkelse, bebos nu af Akademiets Musiklærer og Gymnastiklærer. I Realgade ligge to ældre Bygninger, „Domus principum“ og „Ministerresidensen“, hvoraf den første skal være opført af Chr. IV til Brug for hans Sønner, da de studerede i Sorø, og i hvis øverste Stokværk Skolen foreløbigt havde Lokale 1822–26. Paa Torvet ligger den saakaldte Regens, som nu er Privatbygning, men tidligere brugtes til Bolig for Studenter i den Tid, da saadanne kunde tage anden Eksamen ved Akademiet.
Indbyggernes Antal i Byen var efter Folketællingen 1. Feb. 1890: 1894; 1801 havde den 592, 1840: 842, 1860: 1237, 1880: 1464.
Landdistriktet (se S. 541) havde s. Aar 432 Indb. (1801: 172, 1840: 275, 1860: 372, 1880: 481).
Efter Erhverv fordeltes Folkemængden i Byen i 1890 i følgende Grupper, omfattende baade Forsørgere og forsørgede: 311 levede af immateriel Virksomhed, 720 af Industri, 507 af Handel og Omsætning, 18 af Jordbrug, 13 af Gartneri, medens 151 fordeltes paa andre Erhverv, 150 levede af deres Midler, 16 nøde Almisse, og 8 vare i Fængsel. — I Landdistriktet var Fordelingen s. Aar følgende: 200 levede af immateriel Virksomhed, 69 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 7 af Fiskeri, 72 af Industri, 27 af Handel, 7 af deres Midler, og 43 vare under Fattigvæsenet (Amtets Arbejdsanstalt). — Ved disse Tal maa erindres, at Sorø Skole og Opdragelsesanstalt er henregnet til Landdistriktet, men at en Del af dets Lærere, Embedsmænd og Elever dog bo i Byen og saaledes begge Steder forøge Antallet af dem, der leve af immat. Virksomhed. — I Forhold til Byens Størrelse er Handelen ikke ubetydelig; 1894 var der 34 Detailhandlere. Industri og Haandværk indtage en omtr. til andre Købstæder svarende Plads. I Sorø- og Tuel Søer drives der en Del Fiskeri
Da Sorø (og Ringsted) er forenet med Slagelse Toldsted, er der ingen særlig Beretning om Ind- og Udførsel.
I Sorø afholdes aarlig 11 Markeder, 2 i Marts, 1 i April, 1 i Maj, 1 i Juni, 2 i Sept., 1 i Okt., 2 i Nov. og 1 i Dec.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg mærkes: En Imprægneringsanstalt til Præparation af Telegrafstænger og Jærnbanesveller, der tilhører Staten, Lunges Jærnstøberi og Maskinværksted (aarl. Produktion for omtr. 70,000 Kr., beskæftiger 39 Arbejdere), et Ølbryggeri, der forbruger omtr. 1000 Td. Malt aarl., en Vognfabrik, et Dampfarveri, et Dampgarveri, et Dampsnedkeri og et Bogtrykkeri. Der er 10 Gæstgiverier. — I Sorø udkomme „Sorø Avis“; „Sorø Folketidende“ og „Venstres Folkeblad“, der alle trykkes i Ringsted.
Kreaturholdet var 15/7 1893 i Byen: 92 Heste, 54 Stkr. Hornkv. (deraf 45 Køer), 17 Faar, 7 Svin og 2 Geder; i Landdistriktet: 38 Heste, 121 Stkr. Hornkv. (deraf 85 Køer), 21 Faar, 61 Svin og 4 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Byfoged, der tillige er Byskriver og Borgmester samt Birkedommer og Skriver i Sorø og Baroniet Holbergs Birker. Byraadet bestaar, foruden af Formanden (Borgmesteren), at 8 valgte Medlemmer (det ene for Landdistriktet, se S. 542). Følgende staaende Udvalg ere nedsatte: a) for Kasse- og Regnskabsvæsenet, b) for Fattigvæsenet, c) for Skolevæsenet, d) for Mark-, Brolægnings-, Kloak- og Vejvæsenet, e) for den offentl. Belysning, f) for Alderdomsforsørgelse.
Med Hensyn til de finansielle Forhold nævnes af Indtægterne i 1895: Skatter 28,649 (deraf Grundskat 822, Husskat 2155, Formue- og Lejlighedsskat 24,041, Bidr. fra Landdistr. 1631 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 1863, Tilskud fra Staten til Alderdomsunderstøttelse 1280, Indtægt af Aktiver 2497, ekstraord. Statsbidr. 715 Kr.; Udgifterne: Bidr. til Staten 724, Bidr. til Amtskolefonden 523, Byens Bestyrelse 967, Fattigvæsen 5870, Alderdomsunderstøttelse 2670, Skolevæsen 5717, Rets- og Politivæsen 3778, Medicinalvæsen 831, Gader og Veje 1326, Gadebelysning 1189, Renlighed 956, Brandvæsen 736, Vederlag for Højtidsoffer 2000 Kr. Kommunen ejede 31/12 1895: i Kapitaler 26,267, i Ejendomme, som give Udbytte, 41,400, i Ejendomme, som ikke give Udbytte, 91,725 Kr. Kommunens Gæld var 89,200 Kr. For Aaret 1897 er Skatteprocenten for Afgiften paa Formue og Lejlighed 4 pCt. Den anslaa ede Indtægt er omtr. 769,600 Kr., deraf er skattepligtig Indtægt 651,850 Kr.
Kommunens faste Ejendomme ere: Skolebygningen, Fattighuset, en Fjerdepart af Raadhuset (se S. 542), et Sprøjtehus, omtr. 75 Td. Ld. af Store Ladegaards Jorder i Slaglille Sogn (se Noten S. 542), en Markedsplads paa omtr. 1½ Td. og omtr. 3½ Td. Ld. (Lillemarken) i Slaglille Sogn.
Byens Politikorps bestaar af 3 Politibetjente, Brandkorpset af 1 Brandinspektør, 12 Assistenter, 27 Straalemestre og fast Mandskab (5 Sprøjter); mødepligtige ere 200 Mand.
I Banken for Sorø og Omegn (oprettet 19/11 1895) var Aktiekapitalen 50,000 Kr., og 30/4 1896: Folio og Indlaandskonto 184,066, Vekselkontoen 112,292 Kr. — I Sorø Spare- og Laanekasse (opr. 31/10 1867) var 31/3 1896 Sparernes samlede Tilgodehavende 1,541,246 Kr., Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 108,176 Kr., Antal af Konti 3902.
I gejstlig Henseende udgør Sorø By et eget Pastorat med Landdistriktet. Sorø Kirke tilhører Akademiet, der bidrager 600 Kr. og nogle Favne Brænde aarl. til Kommunens Skolevæsen.
Sorø By hører til 2. Landstingskreds og Sorø Amts 2. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted. Den hører under Slagelse Amtstuedistrikt og Sorø Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører tillige med Landdistriktet til 2. Udskrivningskreds’ 59. Lægd og er Sessionssted for Kredsens 44.–59. og 286.–289. Lægder.
Sorø danner tillige med Ringsted og Slagelse eet Toldsted; Toldforvalteren bor i Slagelse, men paa Sorø Banegaard er der en Toldekspedition. Ved Postvæsenet er ansat en Postmester (og 2 Ekspedienter), Telegrafstationen har en egen Bestyrer. Sorø er i Telefonforbindelse med Kjøbenhavn og Byerne paa Sjælland.
Paa den vestsjællandske Jærnbane (se nærmere under Roskilde og Korsør) befordredes der i Driftsaaret 1895–96 (Finansaaret) til Sorø 53,673 og fra Sorø 53,442 Personer; Totalvægten af Gods, Kreaturer osv. var s. Aar ankommet til Sorø 424,441, afgaaet fra Sorø 231,142 Cntr.
Historie. Sorø (Soer) By skylder sin Oprindelse til Klosteret, hvis store Rigdom, mange Beboere og udstrakte Bygninger alt tidligt gave Udkomme for handlende og Haandværkere; men den blev aldrig nogen stor By, da intet kunde bidrage til at give den selvstændigt Præg; den voksede op i Klosterets og senere Akademiets Skygge og naaede ikke uden for denne. Først fra 17. Aarh. regnes den som Købstad, men hvornaar den har faaet sine Privilegier, vides ikke. I den nyere Tid har den saa at sige delt Skæbne med Akademiet; som det gik op og ned med det, gik det op og ned med Byen; 1672 havde Sorø 528, 1769, 529 Indb. I 19. Aarh. har den dog udvidet sig en Del, særlig mod N. langs Sorøstræde og efter Jærnbanens Anlæg i Retning af Stationen. Det er dog et Spørgsmaal, om Jærnbanen har gavnet Byen
I Sorø ere bl. a. fødte: Jens Schelderup Snedorff, 1724, Sønnen Fr. Snedorff, 1761, og Chr. Molbech, 1783.
Litt., se S. 564.
*
