Sorø Kloster, Kirke og Akademi.
1. Køkken. 2. Hofmesterens Residens. 3. Kornhuset. 4. Den gml. Latin-og Fægteskole. 5. Klosteromgangen. 6. Fratergaarden og Brønden. 7. Skolegaarden med Børnenes Logement. 8. Ridebanen. 9. Ridehuset. 10. Kirkegaarden. 11. Det øde Ridehus. 12. Kongens Stald. 13. Boldhuset. 14. Porthuset. 15. Oksestalden. 16. Klosterstalden. 17. Klosterets Have. 18. Porthuset mellem Ladegaarden og Borggaarden. 19. Vejerhuset. 20. Konsistorium. 21. Klostermølle og Diget. 22. Køkken, Bagers og Bryggers. 23. Porthuset til Søen.
Roskildebispen (se Gjellerups nedennævnte Artikel i Hist. Tidsskr., S. 456). De bestyrede Indsamlingen af den Skat, som aarlig svaredes til Paven af Cistercienserklostrene i Norden samt af Dargun og Colbatz i Venderlandet. Flere af dem vare Medlemmer af Rigets Raad og have saaledes grebet ind i Landets Styrelse; som en af de betydeligste maa nævnes Henrik Christensen Tornekrans, der efter at have været Abbed i Vitskøl og i Esrom 1508 blev Abbed i Sorø, som han styrede til sin Død 1538. Ogsaa ved boglige Sysler stod Klosteret højt; den danske Rimkrønikes Forfatter, Broder Niels, var saaledes Munk i Sorø, og til Klosterets Historie have Munkene efterladt et Par værdifulde Samlinger. Denne fremragende Stilling skyldte Klosteret, at det længe efter Reformationen forblev ved Magt, om det end da blev Kronens Ejendom. Aar 1538 betroede Kongen Abbed Henrik Tornekrans Overopsynet med Landets andre Cistercienserklostre, og til Sorø flyttedes efterhaanden flere udtjente Klostermænd fra andre Klostre (saaledes den sidste Abbed i Esrom og Konfessor Mads i Maribo), ligesom det af og til benyttedes som Fængsel for gejstlige Personer (f. Eks. Iver Bertelsen, senere Forstander for Sorø og Ringsted Kl., Jak. Andersen, Præst i Hjørlunde og Hans Sadolin, Præst i Thoreby). Aar 1551 lod Kongen her som i andre Herreklostre ansætte en Læsemester til at undervise de unge Brødre og andre unge Mennesker. Fra 1580, da Kongen forlenede Peder Reedtz med Sorø, kan man regne Klosterets Ophævelse. Seks Aar efter blev det omdannet til en adelig Skole (se videre S. 559).
Alle Klosterbygningerne ere nu paa Kirken og Klosterporten nær saa godt som forsvundne. Paa Asser Rigs Tid har Stiftelsen kun været mindre, men Nyskabelsen under Absalon har nødvendiggjort betydelige Udvidelser. I Anledning af en Ildebrand, som 13/5 1247 hærgede Klosteret, faar man et Indblik i, hvor omfattende det hele Anlæg var; foruden Kirken brændte Klosterets Omgang, Munkenes og Konversernes Sovesale og Sygestue, Klædekamret, Kælder- og Underkældermesterens Kamre, Biskoppens Kapel
Den 22 F. brede og ca. 54 F. lange Klosterport, der fører fra Akademiet ind til Byens Torv, er opført i to Stokværk af Munkesten med Granitsokkel. Det nederste Stokværk, selve Porten, har 4 Krydshvælvinger, og de brede Portaabninger i de takkede Gavlpartier ere rundbuede, dog af en noget fladtrykt Form. Midt paa Bygningens Vestside er der af samme Materiale som denne opført en Fløj, den saakaldte „Saxos Celle“ (et Navn, der vist først er opstaaet langt ind i 19. Aarh.), hvis nederste Rum dækkes af 4 Krydshvælvinger, der bæres af en muret Søjle i Rummets Midte. Hele Bygningen, hvis ældste Dele sandsynligvis stamme fra omkring Aar 1200, men som har undergaaet en Del Forandringer i Tidens Løb
Kirken. De af Absalon til Klosteret indkaldte Cisterciensermunke have vistnok i den første Tid benyttet den lille, af Asser opførte Stenkirke, der har ligget lidt nordligere end den nuværende og efter Sigende ved den østlige Side af den endnu staaende Klosterport
Kirken, der er en af Danmarks ejendommeligste Bygninger og Landets største bevarede Klosterkirke, 110 Al. lang indvendig, 34 Al. bred og 26 Al. høj til Hovedskibets Hvælving, er helt opført af røde Teglsten, et dengang nyt Bygningsæmne, som man havde lært at kende fra Nordtyskland (Klosterets første Abbed, Egbertus, 1161–64, var en Tysker; i sit Testamente betænker Absalon i øvrigt sin Teglmester Aage, „magister laterum“, vistnok en dansk Mand), og er en treskibet hvælvet Korskirke med lige afsluttet Kor, saaledes som Cistercienserordenens strenge Regler foreskrev, ligesom den af samme Grund aldrig har haft noget muret Taarn, men kun et lille Klokkespir over Korsskæringen. Til Tværskibets østlige Sider slutte sig 4 Kapeller, oprindelig med Altere i søndre Fløj for St. Benedikt og St. Bernhard af Clairvaux, de to Stiftere af Ordenen, samt for Evangelisten Johannes og i nordre for Johannes Døberen, St. Peder og St. Paul. Hovedskibet er som ved alle Cistercienserkirker meget langstrakt og støttes af to smalle Sideskibe. Grundplanen ligner paafaldende den i Fontenay i Burgund, en
af de ældste Cistercienserkirker i Frankrig; Stilen derimod, der er betinget af de brændte Mursten, nærmer sig i det hele til de ældste nordtyske Teglstenskirker, f. Eks. Klosterkirken i Jerichow i Brandenburg, med hvilken Sorø er omtr. samtidig, medens den dog har visse Ejendommeligheder i enkelte Former, der kunne betegnes som danske. I Sorø var fra først af kun Tværskibet, Koret og Sideskibene overhvælvede (Tværskibet har 3, Koret 1 og Sideskibene 10, noget lavere Hvælvinger, der støtte sig til 10 Piller, forbundne ved 8 rundbuede Arkader ind til Hovedskibet), medens det store Hovedskib var dækket af et fladt Bjælkeloft. Væggene stode i røde Mursten. Kirken er bleven opført i to Afdelinger, saaledes at Koret, Tværskibet og Hovedskibets østligste Fag ere blevne byggede først, hvorom en Øgning i Muren vidner.
I Aaret 1201 stededes Klosterets Stifter og Velgører, Ærkebiskop Absalon til Hvile paa den fornemste Plads i Koret, lige foran Jomfru Marias Højalter. Selv havde han ladet sin Farfaders, Skjalm Hvides, og sin Farbroders, Tokes, Ben føre did fra Fjenneslevlille og indmure i Pillen mellem de to Kapeller ved søndre Korsfløj, thi det var hans Bestemmelse, at denne Kirke skulde være Gravsted for Hvidernes Slægt. I Aaret 1204 blev Esbern Snare begravet paa det Sted, hvor det nuv. Alter staar, og senere jordfæstedes ved Siden af ham hans Sønner og Sønnesønner. Igennem 13. Aarh. fik mange af Hvideslægten deres Gravsted i Tværskibet, og Munkene forfattede en Liste over alle de her begravne berømte Personer (trykt af Langebek i Script. rer. Dan.).
I Foraaret 1247 hærgede en voldsom Ildebrand Klosteret saavel som Kirken, hvorved Bjælkeloftet over Hovedskibet blev ødelagt. Men Esbern Snares Datter, Fru Ingeborg af Kalundborg, skænkede Klosteret betydeligt Jordegods (se S. 546) til Opførelse af Hvælvinger. Denne Indbygning af Hvælvinger i Spidsbuestil (5 Krydshvælvinger, hvoraf hver med Undtagelse af den vestligste spændte over to Arkadefag) forandrede i en betydelig Grad Hovedskibets Udseende, idet en Række af afvekslende sværere og lettere Vægpiller muredes op mod de flade Sidemure som Bærere for Hovedbuer og Korsbuer. Under Vinduerne blev der gennem hele Kirken malet en Frise med Skjoldmærker for Hvideslægten og andre Velgørere, der laa begravede her. Det maa antages, at Kirken var sat i færdig Stand 1285, thi i det Aar, berettes der, lod Abbed Niels Hvideslægtens Ben højtidelig flytte fra den gamle, S. 549 omtalte Kirke til „den store Kirke“ og nedlægge der. Abbediets Anseelse var imidlertid saa stor, at Kirken, som vi have set S. 547, ogsaa valgtes til Hvilested for Kongehuset.
Hovedindgangen for Menigheden var tidligere i vestre Gavl for Enden af nordre Sideskib, foran hvilket der indtil 1772 laa et lille Vaabenhus, om hvis Opførelsestid man intet ved. Døren blev tilmuret og den nuværende vestlige Hovedindgang aabnet. Endvidere fandtes der en Dør i nordre Korsgavl, Vejen ad hvilken de afdøde Munke førtes til Hvile. I søndre Sideskib var der to Døre ind til Klostergaardens Omgang, og op til søndre Korsgavl en Stentrappe, der endnu er bevaret, og som gik op til Munkenes Sovesal i den tilstødende Klosterbygning (Trinene ere stærkt slidte ved Munkenes idelige Vandringer til Ottesang, Messer og Vigilier i Munkekoret med dets Stolerækker midt under Korset). I den nordre Korsarm fandtes Konversernes Kor, og i det lille nordre Kapel, som alt i 13. Aarh. føjedes til Kirken, og hvor nu Chr. Friis’ Begravelse er, var ifølge en gammel Indskrift paa Hvælvingen „Leviternes“ Kor. Medens Oluf Jyde var Abbed i Klosteret (1476–90), blev der foretaget store Forandringer i Højkoret, især ved en Udvidelse af Vinduerne, og i Slutningen af den katolske Tid (1515) lod den S. 547 nævnte Abbed Henrik Tornekrans Kirken istandsætte og male og Skjoldmærkerne forandre og forøge, ligesom han lod Absalons gamle Trægravplade, der vist var prydet med hans Billede, ombytte med en ny af Sten (se S. 556). Nogle Aar før, 1527, var der over Kordøren blevet ophængt et stort smukt Krucifiks, prydet med Biskop Lage Urnes og Henr. Tornekrans’ Vaaben.
Selvfølgelig maatte Reformationen medføre store Forandringer i Sorø Kirke, men endnu da Oluf Karsemose († 1565) var Abbed, stod Munkenes Kor urørt, og Kirkens Indre havde bevaret en stor Del af sit katolske Præg, sit Højalter, og sine Sidealtere. Først ved Slutn. af Fred. II’s Tid, da Klosteret helt blev ophævet, forandredes alt. Altrene, Helgenbillederne og Munkestolene fjernedes, og der indrettedes Gravkamre og Gravkældere for Hofmestrene paa Akademiet og andre Adelsmænd. Saaledes fik Chr. Friis til Kragerup, † 1639, Leviternes Kor til Gravsted. I de næste Aarhundreder have Forandringerne kun været faa. Aar 1626 blev det lille Spir udbedret; under Fredr. III blev der foretaget en større Forandring, idet Højkorets Hvælving og største Delen af den østre Gavl maatte ombygges; i Slutn. af 18. eller Beg. af 19. Aarh. nedtoges det brøstfældige Spir. Ved Akademiets Brand 1813 skaanedes Kirken, men 1822–24
Efter Midten af 19. Aarh. er der foretaget meget gennemgribende Forandringer ved Kirken. Efter at bl. a. alle Murene vare blevne rensede og udbedrede, undergik Kirken 1861–71 en Hovedrestauration under Ledelse af Etatsraad Chr. Hansen, hvorved man ikke alene søgte at bøde paa dens Brøstfældighed, men ogsaa at føre den tilbage til dens oprindelige Skikkelse. Saaledes blev Højkoret ombygget og forsynet med en ny Hvælving og romanske Vinduer; der opførtes en ny Taggavl paa søndre Korsfløj i Stedet for det stygge Valmtag, der var paasat ved en tidligere Reparation; hele Kirken tækkedes med Skifer, og et nyt (kobbertækt) Spir, 65 F., rejstes over Korset 1870, ligesom der samme Aar rejstes en ny Portal (se S. 552) i Skibets vestre Gavl i Stedet for den, der var opført der 1772, da Indgangen var anbragt der. Ligeledes opførtes der paa Kirkegaarden et Ligkapel med Klokkehus. Arbejdet blev fortsat efter Hansens Død under Ledelse af Etatsraad Herholdt. 1873 sænkedes Gulvet, omtr. 18 Tommer, til den oprindelige Dybde, og 1870–74 blev den gamle malede Dekoration fremdragen og saavidt muligt efter de fundne Rester ført tilbage til sit oprindelige Udseende fra 13. Aarh. under Ledelse af Prof. Kornerup (assisteret af Dekorationsmaler, Lieutn. V. Sørensen). Vaabenfrisen, der indeholder 150 Skjoldmærker med Indskrifter, frembød store Vanskeligheder, da den i Tidens Løb var bleven overmalet mindst 3–4 Gange, hvorved der var sket Omflytninger og indløbet en Del Fejl; i Koret, hvor den havde haft sit Udgangspunkt, og hvor nu Absalons, Esbern Snares og deres nærmeste Frænders Vaaben ses, var den helt forsvunden (se J. Kornerup, Skjalm Hvides Slægts Grave og Skjoldmærker i Sorø Kirke, i Aarb. f. nord. Oldk. og H. 1877, S. 195 fl.; jvfr. dog Henry Petersen, Skjoldefrisen i Sorø Kirke. Et krit. Bidr. til dansk Heraldik, i Aarb. 1883, S. 1 fl.). I de sidste 20 Aar er der yderligere foretaget en Del mindre Restaurationer; saaledes er den paa Højkirkens Nordside fremdragne Hovedgesims med Rundbuefrise og Søjlestave fornyet og overført til Sydside samt til søndre Korsfløjs Vestside, og ligeledes ere Vinduerne paa Højkirkens nordre og søndre Side samt i det nordre Sideskib gengivne deres oprindelige Størrelse, ligesom det nordre Sideskib har faaet sin oprindelige Sokkel.
Kirkens Ydre, der aldrig har været rigt paa arkitektoniske Enkeltheder, gør ved sin simple, alvorlige Stil et tiltalende Indtryk; men det imponerende Præg, som Taarnene give andre af Landets Kirker fra omtr. samme Tid, mangler den rigtignok.
Vende vi os nu til det Indre, da virker Hovedskibet smukt og stemningsfuldt med sit dybe Perspektiv, sin afdæmpede Belysning fra de smaa højtsiddende Vinduer og sin maleriske Dekoration med den lange Række Vaabenskjolde. Blikket fæster sig ved det store, fra Hvælvingen nedhængende Krucifiks fra 1527, der tilskrives Claus Berg eller hans Værksted (paa Korsenes Ender ere de 4 Evangelisters Symboler udskaarne, og i 4, sidst 1847 undersøgte Glaskapsler ved Christi Hoved, Hænder og Fødder findes der Relikvier), og paa det rigt udskaarne Korgitter og Prædikestolen, begge fra Fred. III’s Tid. Paa Skibets Væg hænger over Meursius, Prof. ved Akademiet, † 1639, en Mindetavle, hvorpaa han er malet med Hustru og Børn. Paa begge Sider af Hovedskibet aabne sig de gamle rundbuede Arkader med Halvsøjler, hvis Kapitæler have skraa Hjørner. Det nye, store Orgel i Kirkens vestre Ende bidrager til at mørkne Kirken. Ved Korgitret staar Døbefonten af Sandsten fra Fred. III’s Tid.
Koret er paa begge Sider begrænset af Korstole i Renæssancestil fra Fr. II’s Tid med Endestykker, udskaarne med Maria og en Apostel, fra den senere Middelalder. Den store prægtige Altertavle, der bærer Hofmester ved Akademiet Jørgen Rosenkrantz’ Vaaben og Aarstallet 1656, og som maaske er skænket af ham, bestaar af to Malerier, indfattede i en i rig Renæssancestil udskaaren Ramme. Det nederste og største Maleri forestiller Nadverens Indstiftelse, det øverste Christus i Vinpersen udgydende sit Blod (Jesaias 63,3). Disse især fra Koloritens Side udmærkede Malerier ere udførte af Abraham Wuchters, der 1639 blev ansat som Kontrafeyer ved Akademiet (om Altertavlen se Chr. Molbech, Ungdomsvandringer, Kbh. 1811, S. 11 fl. Thiele, Folkesagn I S. 64. F. R. Friis, Saml. til D. Bygnings- og Kunsthist., S. 160 fl.).
I nordre Korsfløj, der som alt nævnt bruges som Sakristi, hænger et Trækrucifiks vist fra 14. Aarhs Midte, om hvilket et Sagn melder, at en Munk skal have baaret det paa sine Skuldre fra Rom (maaske Munken skal være Jonas, hvis Ligsten har ligget i Hovedgangen, og hvis Gravskrift fortæller, at han havde besøgt Jerusalem to Gange, Rom tre Gange og St. Jakobs Grav i Santiago een Gang
I Højkoret op imod østre Væg staar nu Christoffer II’s og Dronning Eufemias Sandstenssarkofag; Ligene findes ikke i den, men i Gravrummene under Koret. Den bestaar af et omtr. 10 F. langt, 6 F. bredt og 3 F. højt, i 1777 udført Fodstykke, ovenpaa hvilket der ligger Broncestatuer af Kongen, Dronningen og deres lille Datter; paa Siderne af Monumentet er der Relieffer med bibelske Æmner (som først iagttaget af Prof. Løffler, Gravmon. 28, har Monumentet oprindl. været meget højere og inddelt i to Stokværk ligesom Dronning Margrethes). Skønt Figurerne ere en Del beskadigede, have de som et Kunstværk, der rimeligvis er fra Slutn. af 14. Aarh., stor Interesse. — Til højre for dette staar Valdemar Atterdags Sarkofag af sort Marmor, der tidligere stod midt i Munkenes Kor, men 1777 flyttedes til sin nuv. Plads. Man ser endnu paa Laaget Spor af Monumentets tidligere Prydelser, Kongens Billede af Alabast i fuld Rustning med en Løve ved Fødderne (af et Kobberstik, der vistnok er fra 17. Aarh., ved man nogenlunde, hvorledes det har set ud); men disse Prydelser ere nu helt forsvundne, maaske først i den svenske Krig, 1658–60. Da Graven blev aabnet 1756 (for anden Gang), fandtes nogle af hans Ben, indsvøbte i et Stykke Silketøj, og hans Sværd. Af Laarbenets Længde, 20¼ Tomme, kan man slutte, at han har været meget høj (se Jul. Lange, Iagttagelser over den plastiske Udsmykning af Chrf. II’s, Vald. Atterdags og Dronning Margrethes Gravmæler, i Aarb. f. n. Old. 1893). — I Højkorets østre Væg er indmuret Brudstykket af Kong Olufs gamle Ligsten (fra omtr. 1525), hvorpaa ses Norges Vaaben, en Løve med krum Hellebard (over hans formentlige Grav paa den nordre Side af Alteret, hvilken aabnedes af Fr. VII 1857, ligger der en ny Granitsten). Over denne Sten er der 1777 i Muren indsat en Marmorsten med Fortegnelse over alle de fyrstelige Personer, i alt 13, der hvile i Kirken. — Lige bag ved Alteret er Ærkebiskop Absalons Grav (den var, som nævnt, fra først foran Alteret, men fik sin nuv. Plads, da det ny Alter 1656 flyttedes frem til Højkorets vestligste Del). Paa den store smukke, i Renæssancestil udførte Ligsten, som Abbed Henrik Tornekrans lod forfærdige 1536 af Kalksten, ses Absalon i fuldt Ornat med venstre Haand omfattende Patriarkstaven og med den højre Haand opløftet til Velsignelse; ved hans Fødder sidde Aarhusbisperne Peder og Skjalm Vagnsen, nederst er anbragt Absalons formentlige Vaaben, en springende Hjort, og ved Siderne Henrik Tornekrans’ fædrene og mødrene Vaaben. Hans Grav er to Gange bleven aabnet, første Gang 1536 i Chr. III’s, Bisp Peder Plades og Henr. Tornekrans’ Nærværelse, og anden Gang 1827, ved hvilken sidste Lejlighed man fandt hans Benrad af en anselig Størrelse, en Guldring med en Safir, en Sølvkalk, Stykker af hans Bispestav og af en Blyplade med lat. Indskrift: „Her ligger Ærkebisp Absalon, Assers Søn, den gode og fromme Mand, som grundlagde dette Kloster“ (se Nye danske
I søndre Korsfløj ligger Roskildebispen Johannes Krag, † 1300, under en stærkt afslidt Ligsten med hans Billede og Indskrift (hans Grav blev aabnet 1873). De to gamle Sidekapeller ere nu Gravkamre for Gehejmekonferensraad og Amtmand, Overhofmester ved Akademiet W. V. Kr. Reitzenstein, † 1781 (prægtigt Monument af Wiedewelt bestaaende af en Pyramide af norsk Marmor med Vaser, Vaabenskjolde og Indskrift), og for Familien Foss. Ved søndre Gavl af Korsfløjen er der en Udbygning, der forhen var en Del af Klosterets østre Fløj og maa have tjent til Sakristi, men nu danner det Rammel-Sehestedske og Høgske Gravkapel. Særlig Sehesteds Kapel (se Vignetten S. 541) fortjener Opmærksomhed for sin skønne Arkitektur; en smukt hugget Midtsøjle af Kamp med Trapezkapitæl bærer de 4 Krydshvælvinger. I Kapellet hvile bl. a. Ove Rammel til Bekkeskov, † 1685, hans Hustru Mette Rosenkrantz, † 1730, og deres Datter Else Rammel (disse Kister og Kapellet ere restaurerede 1886–87), samt Gehejmestatsminister Ove Rammel-Sehested, † 1838. I det Høgske Kapel (restaur. 1881–82) hviler Just Høg til Gjorslev, den første Hofmester ved Akademiet, † 1646, med Hustru og Datter. — I det S. 552 omtalte Friis’ Kapel i nordre Sidegang findes et Epitafium over Kansler Chr. Friis til Kragerup, † 1639, og Hustru Barbara Wittrup, † 1653, hvorpaa de ere afbildede i knælende Stilling; hans, Hustruens og Datterens Kister ere blevne restaurerede 1896 og flyttede op i Kapellet, medens tre andre Kister med Kanslerens to Sønner og en Datterdatter endnu staa nede i Gravkælderen. I nordre Sidegang et Sandstensepitafium med Maleri over Brødrene Bent og Niels Andersen, Disciple i Sorø, † 1654 (restaur. 1881–82).
Af mærkelige Ligsten foruden de allerede nævnte anføres en lang, smal Sten af Kamp i nordre Sidegang; den bærer intet Navn, men den i Relief udhugne Hyrdestav vidner om, at den har dækket over en Abbed fra omtr. 1200. I Forhallen ligger en smal Sten fra omtr. 1300 over Nicolaus Frendesun og Hustru. I søndre Sideskib er opstillet en Ligsten fra 1387 med Minuskelskrift og Skjold over Væbner Matthias Avesen Taa. Kirken har 7 Gravstene over Abbeder.
Ved den nordre Side af Kirken ligger den smukke Kirkegaard, i hvis nordre Del findes det S. 554 omtalte Ligkapel med Klokkehus. En Del af Kamp udhugne Søjler, hvoraf de fleste vistnok have haft deres Plads i Klosteret og her have tjent til Bærere for de hvælvede Lofter, ere opstillede langs Kirkens Nordside. Paa Kirkegaarden hvile mange bekendte Mænd, deribl. Filosoffen, Prof. J. Kraft, † 1765, Statsøkonomen, Prof. Andr. Schytte, † 1774, Gehejmekonferensraad Chr. Urne, † 1821, Digteren Chr. Wilster, † 1840, Lektor J. H. Bredsdorf, † 1841, Lektor Chr. Lütken, † 1856, Historikeren, Prof. Chr. Molbech, † 1857, og Sønnen Digteren, Prof. Chr. K. F. Molbech, † 1888 — over Fader og Søn afsløredes der 1890 et Mindesmærke, bestaaende af en Granitblok med en af en Karyatide baaren Broncemedaillon med deres Portrætter, tegn. af L. Frølich, udf. af Billedhugger Sode —, Zoologen Lektor H. H. Beck, † 1863. Forfatteren, Lektor P. Hjort, † 1871, Amtmand T. A. Hoppe, † 1871, Overførster Eide, † 1882 (Monum. efter Tegn. af Axel Hansen), Rektor P. H. Tregder, † 1887, og Digteren B. S. Ingemann, † 1862, hvis Grav er tæt ved Kirkens søndre Korsfløj lige over for det Sted, hvor han i mange Aar boede som Direktør for Akademiet; over Graven rejstes der kort efter hans Død en Granitstøtte med hans Portrætmedaillon i Bronce (udf. af V. Bissen). Momument over Gehejmeraad Chr. L. Stemann (begr. paa Herlufsholms Kirkegrd.). Kirkegaarden er overskygget af mægtige Egetræer, hvoraf nogle ere saa gamle, at de antages at stamme fra Klostertiden.
Akademiet. Sorø Kloster blev dog ikke længe bestyret som Krongods efter 1580 (se S. 548). Allerede 1584 indrettede Fr. II, som holdt meget af Sorø, her en Slags Skole for sine to Sønner Christian og Ulrik samt nogle unge Adelsmænd, der bleve opdragne sammen med dem; men den gik alt Aaret efter ind paa Grund af Elevernes Sygdom. Forsøget var dog ikke dermed opgivet, og ved Fundats af 30/5 1586 (midlertidig Fund. af 17/4 1585) bestemte Fred. II, at Klosteret med Tilliggende skulde oprettes til en almindelig „Trivial-Skole“ for 30 adelige og 30 uadelige Disciple, og samtidig blev vistnok Skolen i Frederiksborg opløst (se S. 46). Ved Siden af denne Opdragelsesanstalt og Skole, til hvilken blev lagt hele Klosterets gamle Gods, og som beholdt sin egen Forstander, oprettede Chr. IV for at modarbejde de unge Adelsmænds kostbare Rejser til Udlandet, „forinden de ret kunde fatte, hvad de hos de fremmede saa og forfarede“, ved 533
Sorø Amt.
dats af 30/u 1623 et „ridderligt" eller adeligt Akademi, der vei blev sat i Forbindelse med Skolen ved en fælles Overhofmester (den under Kirken nævnte Gehejmeraad Just Høg), men i økonomisk Henseende blev stillet uafhængigt af den, idet Maribo og Børglum Klostres anselige Godser bleve tillagte Akademiet, der kun skulde nyde godt af Skolens mulige Overskud. Chr, IV viste Akademiet stor Yndest; hans Sønner, Frederik (Fr. III) og Ulrik, og andre fyrstelige Personer studerede her (deribl. Prinser af de holstenske og hessiske Huse og Karl Gustav, senere svensk Konge, der paa Grund af sit Ophold der fritog Sorø for fjendtlig Behandling i 1659); Kongen gav det nye Statuter 1643, og mange berømte Lærde bleve indkaldte fra Udlandet. Men efter Chr. IV's Tid gik Akademiet efterhaanden tilbage (vei for en Del paa Grund af Krigen med Sverige), ligesom ogsaa Tonen blandt de unge Adelsmænd indvirkede uheldigt paa Skolen, og de vare snart begge i Forfald. En i. 1660 nedsat Kommission, der skulde gøre Forslag til Anstaltens Restitution, kom atter tilbage til Fred. II's oprindelige Plan om en Opdragelsesanstalt og lærd Skole alene, hvorefter Akademiet nedlagdes 1665, ved hvilken Lejlighed Maribo og Børglum Klostres Godser ogsaa gik bort, medens Skolen fortsatte sin Virksomhed, dog med stedse aftagende Elevantal, saa at der i 1736 ikke en Gang var 10 uadelige Elever, og adelige saa godt som slet ikke søgte den. Til Erstatning for Akademiet oprettedes der 1691 (26/9) et saakaldet Ridderakademi i Kjøbenhavn; men heller ikke dette kunde holde sig, o g V5 1710 blev det lukket. I Aaret 1736 blev der atter nedsat en Kommisson for at gøre Forslag til at ophjælpe den forfaldne Skole i Sorø, og ogsaa denne fastholdt Fred. II's Plan. Men dens Forslag blev ikke antaget, uden for saa vidt det gik ud paa, at Skolen foreløbig skulde nedlægges, hvilket skete 1737. Derimod bestemtes det ved Fundats af 7/7 1747, at der atter paa Sorø Kloster Gods skulde oprettes et ridderligt Akademi alene uden Skole. I Fundatsen stod: „Naar disse Midler (o: Klostergodset) i Fremtiden ved Dotation eller Testament blive formerede, skal samme Gave, efter den legerendes udtrykkelige Ord og Mening, henlægges til denne Stiftelse"; thi i Erektionspatentet af 6/3 1747, hvorved Holberg ophøjedes til Baron og hans Godser Tersløse og Brorup med underliggende Bøndergods til Baroni, havde han testamenteret disse Ejendomme til Akademiet (Gavebrevet blev først offentlig fremlagt og konfirmeret efter Holbergs Død 1754). Denne betydelige Formue, som Akademiet saaledes kom i Besiddelse af, og som yderligere forøgedes ved et senere Testamente af Holberg af 90^ 1748 (bekr. 1/3 1754), hvorved han ogsaa skænkede det sit øvrige Gods, der ikke var indbefattet under Baroniet, samt ved Fundats af 14/5 1751, hvorved de Kalckreutzske Godser, Rellestrup og Nidløse Gaarde med Tilliggende, henlagdes til Akademiet (se S. 428), skulde synes at give Akademiet de bedste Betingelser for at trives. Det gik i Virkeligheden ogsaa frem i de første 20 Aar, i hvilken Tid det havde fortrinlige Lærere, som Kraft, Cold og Snedorff, senere Erichsen, Guldberg og Schytte; men efter at disse enten vare døde eller forflyttede, sygnede det hen, og den nye Fundats af 29/1 1782, hvorved nogle Mangler i den tidligere Organisation søgtes afhjulpne og ogsaa uadelige flk Adgang til det, fik ingen Betydning. Det var klart, at en lærd akademisk Anstalt i Sorø ikke kunde trives. Akademiet hendøde 1793, da de to sidste Elever afgik. Samtidig vare dets økonomiske Forhold i høj Grad mislige trods de betydelige Pengemidler, en Omstændighed, der dogfor en Del beroede paa de gennemgribende Forandringer i Landboforholdene i Slutn. af 18. Aarh.; 1801 udgjorde Gælden 186,000 Rd. Da fik Amtmanden over Sorø Amt, P. Chr. Stemann, Godset under sin Bestyrelse (ogsaa Overhofmester fra 1803), og Akademiets Finanser kom saaledes paa Fode igen, at man atter begyndte at tænke paa dets Genoprettelse, som vel forsinkedes noget ved Akademibygningernes Brand 1813 (se S. 563), men 1821 var ikke alene Gælden afbetalt
Sorø Skole er nu i det væsentlige indrettet som de andre lærde Skoler i Landet, dog saaledes, at der med den er forenet en Opdragelsesanstalt; 1. Jan. 1897 var der 86 Elever paa Anstalten og 82 skolesøgende Disciple foruden 25 i Forberedelsesklassen, i alt 193 (Betalingen for en Elev paa Opdragelsesanstalten og Skolen er 400 Kr., paa Skolen alene 96 [120] Kr.). Ved Opdragelsesanstalten og Skolen er ansat en Rektor, 4 Overlærere, 10 Adjunkter, en Musiklærer, en Lærer i Gymnastik og Dans og en Lærer i Tegning. Biblioteket tæller henved 50,000 Bind; desuden er der en stor fysisk Samling (grundlagt i Slutn. af 18. Aarh. af Overhofmarskalk Hauch, købt til Akademiet 1827 af Fred. VI) og en naturhistorisk Samling (zoologisk og mineralogisk Afdeling) samt en Oldsagssamling.
Sorø Akademi er en af Landets rigeste Stiftelser, og dets aarl. Indtægter have i de sidste 20 Aar været omkring 500,000 Kr. I Finansaaret 1895–96 udgjorde Indtægterne 495,670 Kr., deraf Jordebogs- og Tiendeindtægternes Overskud 81,222, Renteindtægt 346,587, Lejeindtægt af Købstadsejendomme 2127, Skovindtægternes Overskud 32,717, Kontingenter for Elever og skolesøgende 32,929 Kr. Udgifterne udgjorde 483,916 Kr.; men deraf gik alene 283,347 Kr. til saakaldte fremmede Øjemed (Tilskud til kommunale og private Skoler 107,800, til saadanne Skolers Forsyning med fysiske Apparater og andre Læremidler 18,747, til Videnskab og Kunst 156,800 Kr.), en Konto, der er vokset betydeligt i de senere Aar, og som tidligere ogsaa har omfattet Tilskud til Seminarier, Folkehøjskoler, Landbohøjskolen, det kgl. Teater m. m. Akademiets Kapitalformue var 31/3 1896 8,999,581 Kr. Akademiets Ejendomme vare, foruden selve Skolebygningerne m. m.: A. Hovedgaardene Mørup (Fjenneslev Sogn), 38¼ Td. Hrtk., og Nordruplund (Nordrup Sogn), 66¼ Td. Hrtk.
Sogn). D. De til fuldkommen Ejendom solgte Ejendomme, paa hvilke hviler Kanon af Hrtk. 80¾ Td. E. Foruden Sorø Kirke, til hvilken der ikke ydes Tiende, 15 Landsbykirker (nemlig i Alsted Herred Bjernede, Fjenneslevlille, Flinterup, Gyrstinge, Munkebjærgby, Slaglille og Stenmagle, i Slagelse Herred Nordrup, Stillinge og Sønderup, i Løve Herred Havrebjærg og Skjellebjærg, i Merløse Herred Tersløse, Nidløse og Stenlille) med tiendeydende Hrtk. 3811¾ Td. og matrikul. Tiendehrtk. 494¼ Td. samt Præstetiende af 126½ Td. F. Skovene, af Areal 6379 Td. Ld., med Hrtk. Ager og Eng 16¼ Td. og Skovskyld 491¼ Td. Desuden ejer Akademiet 6 Gaarde og en Frugthave i Byen, Vaskerigaarden, Klosterporten og en Tørvemose i Bjernede.
Ved Gods-, Kasse- og Regnskabsvæsenet er ansat en Bogholder, der tillige er Forvalter, en Kasserer, en Arkitekt, en Assistent og en Gartner. Ved Forstvæsenet er ansat en Overinspektør og 2 Skovridere.
Fred. II’s Skole og Akademiet havde indtil Chr. VI’s Tid Lokaler i de gamle Klosterbygninger, og hvorledes de forskellige Bygninger omtrent bleve benyttede, kan ses af den S. 547 gengivne Tegning efter Resen. Saaledes ere Bygningerne omtr. blevne staaende, dog med nogle Tilbygninger under Chr. IV og Fred. III, indtil de nedreves 1734; dog bevaredes Klosteromgangen, saa at de nye, i Tidens Mansardstil opførte Bygninger (indviede 27/7 1747) ligeledes kom til at bestaa af 3 Fløje og umiddelbart stødte op til Kirken, der altsaa dannede den fjerde Fløj. Hovedbygningen, der er beskrevet og afbildet i Thura, Danske Vitruvius II, afbrændte 11/6 1813 tillige med den kostbare Bogsamling, hvoriblandt alle Holbergs Bøger og hans Originalportræt, Sorø og Maribo Klostres Arkiver samt en Del Oldsager og Relikvier fra Klostertiden. Derimod bleve de to
Sidepavilloner, Lektorboligerne (hvoraf den ene i omtr. 40 Aar beboedes af Ingemann), staaende som et Minde om, hvorledes det gamle Akademi har set ud. Derpaa opførtes 1822–27 efter Tegning af Statsbygmester P. Malling det nuv. Akademi, der kostede 214,432 Rd. og indviedes 22/5 1827. Det er bygget i moderne Stil (som Frederiksberg Slot) i 3 Stokværk foruden Kælder, med Façade og Hovedportal med stor Stentrappe ud mod Søen og med fremspringende Fløje mod Ø. og V., saa at Planen ligner et latinsk H. Modsætningen mellem Akademiet og den ærværdige Kirke er paafaldende, men dog maaske mindre grel end ved den ældre Bygning, der stod i umiddelbar Forbindelse med Kirken, hvorimod denne er helt adskilt fra den (Klosteromgangen blev ved den nye Bygnings Opførelse som omtalt nedrevet, se S. 554). Akademibygningen, der helt igennem er dekoreret af Hilker 1859–71, indeholder foruden Klasseværelser bl. a. i Stuen: Vestibulen, med Inskriptioner, Gibsfigurer m. m., den omtr. 140 F. lange Stengang, Rektors Værelse, med Portrætter af Fred. VI og Gemalinde Marie Frederikke (efter Sigende malede af Juel) og Spisesal; i første Stokværk: Læsesalen med flere Portrætter, bl. a. af Holberg, Forfatteren Ove Malling, Ingemann (malet af Marstrand), Gehejmestatsminister J. Bülow, † 1828 (malet af Juel), og Reitzenstein, Akademiets Samlinger, Lovsangssalen og Solennitetssalen, over 50 F. lang og 32 F. bred. med en Gibsstatue af Holberg (Kopi af Steins Statue uden for det kgl. Teater) og Portrætter af Fred. II, Chr. IV (af Rørby), Chr. VI, Fred. V og Fred. VI (af Eckersberg); i øverste Stokværk: to Sovesale. Vest for Akademiet og Kirken ligge Rektorboligen (med Værelser for Eleverne i de øverste Klasser) og Sygehuset (det gamle Sygehus laa lige op til Kirkegaarden, hvor nu Ingemanns Grav er). Vest for Klosterporten ligger det store Gymnastikhus, ombygget i den nyere Tid (tidligere Ridehus), og Ø. for Klosterporten Kvæsturbygningen, der 1859–60 forhøjedes med et Stokværk, hvor Biblioteket, der tidligere havde sin Plads i Akademibygningen, nu befinder sig (det brændte Bibliotek blev erstattet ved frivillige Gaver, særlig fra Gehejmestatsminister Bülow). Desuden maa nævnes Sløjdskolen, Gartnerboligen, Økonomibygningen med Badeanstalt og den nye Vaskeribygning, den sidste ved Klosterporten paa Byens Side. Vest for Akademiet, ud mod Søen, ligger den 10 Td. Ld. store Have med mange sjældne Træer og Planter, bl a. en 66 F. høj Platanus occidentalis, 7 F. 6 T. i Stammens Omf., og en Gymnocladus canadensis, 43 F. høj, 5 F. i Stammens Omf. Paa Ridebanen staar der en 87 F. høj Fraxinus excelsior (Ask), 7 F. og 6 T. i Stammens Omf., og en Ulmus montana (Ælm), 86 F. i Kronens og 13 F. og 9 T. i Stammens Omf. — Ud for Akademiet ligger i Sorø Sø den lille Fru Borchs Ø, senere kaldt Ingemanns Ø. Paa den modsatte Side af Søen ligge Højdepunkterne det skovbevoksede Parnas (eller Tjørnehøj) og, noget længere inde, Helikon (eller Kongshøj), 197 F., 62 M., hvorfra der er en vid Udsigt. Ud for Parnas ligger Øen Bøgholm (1¾ Td. Ld.).
Litt. til Sorø, Klosteret, Kirken og Akademiet: J. Daugaard, Om de danske Klostre i Middelalderen, S. 257 fl. — N. Durop, Sorø Humili spiritu descripta, Hafnia 1635. — F. Wendelboe og H. F. J. Estrup, Beskr. af Mindesmærker i Sorø Akad. Kirke med en hist. Indledn. om den gamle Klosterkirke, Kbh. 1836. — N. Høyen, Nogle Bemærkn. om Sorø Kirkes Alder og Bygningsstil, i Nyt hist. Tidsskr. I, S. 251 fl. (ogsaa i hans „Saml. Skrifter“, I), og sammes: Kirken og Klosteret i Sorø, i „Danske Mindesmærker“ I, S. 59 fl. — J. B. Løffler, Udsigt over Danmarks Kirkebygninger, S. 184 fl., og sammes: Gravmonumenterne i Sorø Kirke, Kbh. 1888. — O. Malling, Om Sorø Acad., i Collins Tidsskr. „For Hist. og Statistik“, I, S. 1 fl. — G. Tauber, Udsigt over Sorø Acad. Forfatning, Kbh. 1827. — A. F. Asmussen, Medd. ang. Sorø Akad. for Aarene 1857–78, Kbh. 1880, fortsatte af S. Sporsén for Aarene 1879–88, Kbh. 1890. — S. M. Gjellerup, Studier til de Soranske Stiftelsers Hist., i Hist. Tidsskr. 4. R. VI Bd., S. 449 fl. — J. Chr. Lütken (og J. H. Bredsdorff), Blandinger fra Sorø, et Tidsskr., Slagelse 1831–33, og samme: Fire Smaaskrifter om Sorø Akad., Kbh. 1847–48. — Soransk Tidsskr. 1.–2. Hefte, Kbh. 1870. — Th. Hansen, Sorø. En Beskr. af Klosteret, Akad., Kirken, Læreanstalten og Sorø nærmeste Omegn, Kbh. 1883. — Desuden de i Teksten nævnte enkelte Afhandlinger.
*
