Øster Flakkebjærg Herred
Sogne:Tjustrup, S. J2q. — Haldager lille, S. 7 31. — Krummerup, S. 731. — Fuglebjærg, S. 732. — Førslev, S. 734. — Gunderslev, S. 736. — Vallensved, S. 73Q. — Marvede, S. 740. — Hyllinge, S. 741. — Kvislemark, S. 742. — Fuirendal, S. 743. — Karrebæk, S. 745. — Fodby, S. 746. — Herlufsholm, S. 748.
Herredet, det sydøstligste og tredjemindste i Sorø Amt, grænser mod V. til Vester Flakkebjærg Herred, mod N. til Alsted Herred, mod N. 0. og 0. til Præstø Amt (Ty-bjærg og Hammer Herreder), hvorfra det adskilles ved Tjustrup-Bavelse Søer og Susaa (den østl. Del af Herlufsholm Sogn ligger dog 0. for Aaen) og mod S. til Vordingborg Bugt eller Søen mellem Smaalandene. Herredets største Udstrækning fra N. til S. er omtr. 3 Mil; dets bredeste Sted fra V. til 0. er omtr. 23/4 Mil, men mod N. bliver det smallere og og smallere. Mod S. 0. afsætter Søen mellem Smaalandene Karrebæk Fjord mellem Herredet og Præstø Vester Flakkebjærg Herred. — Tjæreby Sogn.
729
Amt. Til Herredet hører Enø, der lukker for Karrebæk Fjord. Jorderne ere i den nordlige Del noget højtliggende og bakkede, men i øvrigt lavtliggende og temmelig jævne; de ere overvejende lerede, især mod V. Herredet har en Del Skov (5634 Td. Ld.), især mod 0. og N. Af de smaa Aaer, der søge mod S., er Saltø Aa med Harrested Aa, der løber ud i Karrebæk Fjord, den betydeligste. Af Søer findes kun Tjustrup og Bavelse Søer, omtr. 2000 Td. Ld. Med Hensyn til Frugtbarheden hører det til Amtets bedste Herreder, idet der i Gennemsnit gaar omtr. 91/2 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Ved Matrikuleringen var Herredets Fladeindhold ansat til 46,521 Td. Ld. (4,66 □ Mil, 256,6 □ Km.). Ager og Engs Hartkorn samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 4470,7 Td. Folketallet var 72 1890 13,466 (1801: 7098, 1840: 9582, 1860: 12,450, 1880: 13,256). I gejstlig Henseende danner Herredet eet Provsti med Vester Flakkebjærg Herred undt. Gunderslev Sogn, som er Anneks til Skjelby i Tybjærg Hrd., Præstø Amt. I verdslig Henseende hører Herredet til Øster Flakkebjærg Herreds og Holsteinborg Birks Jurisdiktioner (den østl. Del af Herlufsholm Sogn hører i jurisdiktionel Henseende til Tybjærg Herred) samt til Amtets 4. Forligskreds undt. Sognene Kvislemark, Fuirendal og Marvede, der høre til Amtets 3., og Herlufsholm og Karrebæksminde, som høre til Præstø Amts 7. Forligskr.
Øster Flakkebjærg Herred (se S. 702) herte fra 1660 til Antvorskov og Korsør Amter, indtil Sorø Amt oprettedes 1798 (se S. 640).
Litt.: y. V. Neergaard, Statist.-oekon. Beskr. over Østerflakkebjerg Herred, Kbh. 1830. — Indberetn. til Nationalmuseet om antikv. Undersøgelser i øster Flakkebjærg H., af y. B. Løffler, 1895.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2784 Td. Ld., hvoraf 806 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 188, Byg 218, Havre 177, Blandsæd til Modenh. 131, til Grøntf. 33, Kartofler 15, andre Rodfr. 37), medens der henlaa til Afgræsning 314, Høslæt, Brak, Eng m. m. 541, Have 23, Skov 1007, Moser og Kær 11, Stenmarker 21, Byggegr. 7 22
Sorø Amt.
14, Veje, Vandareal m. m. 47 Td. Kreatur ho ld 1893: 145 Heste, 752 Stkr. Hornkv. (deraf 441 Køer), 229 Faar, 517 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 162,6 Td. Der var 23 Selvejergaarde med 86,7, 14 Fæstegd. med 51,]*, 57 Huse med 21,3 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse (næsten alle i Fæste). Befolkningen, i/2 1890: 622 (1801: 396, 1840: 471, 1860: 656, 1880: 647), boede i 123 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 68 levede af immat. Virksomh., 403 af Jordbrug, 2 af Fiskeri, 87 af Industri, 5 af Handel, 37 af andre Erhv., 15 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv. Skovarbejde er et væsentligt Bierhverv. — I Sognet drives stor Raceavl af Køer, og „Tjustrupracen", en Afstamning af den fynske røde Malkeko, er vidt bekendt og meget søgt.
I Sognet Byerne: Tjustrup (gml. Form Tyufsthorp, Thiwstorp, Tyffstorp), ved Tjustrup Sø, med Kirke, Præstegd., Skole og Pogeskole; Vindstrup (gml. Form Vinstorp) med Forsamlingshus (opf. 1883), og Mølle; Kilderød (Kjelderød) ; Brunemose, de to sidste med spredt Beliggenhed. Flere Saml. af Huse, deribl. Langebjærg med Andelsmejeri og Lindekrog. Den Del af Vindstrup, der ligger S. for Kastrup Storskov, kaldes Hammermølle og bestaar af Huse og Gaarde, bl. hvilke HammermøUegaard. — Ved Tjustrup Sø er den smukt beliggende Tadse Mølle.
Tjustrup S. der danner een Sognekommune med Annekset, hører under 0. Flakkebjærg Herreds Jurisdiktion (Førslev), Slagelse Amtstue- og Næstved Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.' 286. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kastrup.
Tjustrup Kirke er overkalket og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi ved Korets Nordside. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, er opført hovedsagelig af utilhuggen Kamp; der er flere rundbuede Vinduer, og den rundbuede Dør paa Skibets Sydside skimtes. I den senere Middelalder blev Kirken overhvælvet, og Taarnet og de andre Bygninger tilføjedes, alle af røde Mursten med Fod af Kamp. Paa Skibets Nordside har der været et Kapel (eller maaske 2 sammenbyggede Kapeller), der har aabnet sig ind til Kirken med to Spidsbuer, og som vist har haft to Gavle; men det er for længe siden nedbrudt. Sakristiet er if. en Indskrift fornyet af Provst, Mag. Poul Munkgaard 1689, da hele Kirken blev restaureret. Udskaaren Altertavle fra Chr. IV's Tid med en Kopi af Carlo Dolcis Maleri: Christus velsigner Brødet (Tavlen hænger nu paa Korvæggen); rigt udskaaren Prædikestol med Chr. IV's Navnetræk og Aaret 1689 paa Himlen; værdifuld Granitdøbefont med Palmetter og Rebsnoning samt et Baand af Ringe paa Foden. Den ene Klokke er fra 1487. I Korgulvet Gravsten over Sognepræsten Berthel Mai, † 1711; i Korvæggen en Porcellænsplade over Sognepræsten Søren Wædelee, † 1802; Kummer over hans Søn, Sølieutn. Hans Holm Wædelees Død i Slaget paa Reden 2/4 1801 nedbrød hans Helbred, som Indskriften siger.
Paa et Næs ved Tjustrup Sø har ligget Hovedgaarden Vindstrup gaard, hvis Voldsted ses endnu. Pladsen har været adskilt fra det øvrige Land ved en over Næsset dragen, omtr. 500 Al. lang Grav med en, nu næsten helt sløjfet Vold. Bygningen har været opført af røde Munkesten (en Del af Materialet er benyttet til Opførelsen af det paa Næsset liggende „Hovgaardshus", under Gyldenholm), dens Kældere af Kamp; endnu staa Resterne af en cirkelrund Vindeltrappe. Paa en lille Holm i Søen S. ø. for Næsset skal der have staaet et rundt Taarn, hvorfra der har været Løngang til Borgen (se ogsaa Molbech, Ungdomsvandringer, S. 363). — Aar 1382 nævnes Fru Sidsel Olufsdatter, Niels Tygesen (Impe) af Windstorps Elterleverske. Kort efter kom Gaarden til Slægten Banner og ejedes efterhaanden af Hr. Erik Thomsen 1392—1410, Hr. Niels Eriksen, Hr. Anders Nielsen, Erik Andersen; dennes Datter Kirsten bragte Gaarden til sin Ægtefælle Gjord Nielsen (Drefeld), hvis Datter Anne ægtede Anders Bjørnsen. Deres Søn, den bekendte Rigsraad Bjørn Andersen, mageskiftede 1573 Vindstrup til Kronen.
Til Vindstrup By hører den med gamle Ege bevoksede, anselige, meget gamle Borgplads Hammers-vold, der bestaar af to ved en Grav adskilte, væsentlig kunstige Banker, som have været omgivne af en fælles Grav og Vold, hvoraf endnu ses Rester; paa den sydl., højeste Banke, hvor der er fundet Murrester, har vist Borgen staaet. Ogsaa i de saakaldte Kildehaver, der gaa ned til Søen, er der paa et Sted, der har været et Næs, fundet Rester af en gammel Bygning af røde Munkesten.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1821 Td. Ld., hvoraf 754 besaaede (deraf med Hvede 18, Rug 156, Byg 241, Havre 145, Ærter og Vikker 10, Blandsæd til Modenh. 126, til Grøntf. 26, Kartofler 14, andre Rodfr. 17), médens der henlaa til Afgræsn. 315, Høslæt, Brak, Eng m. m. 364, Have 14, Skov 303, Moser og Kær 32, Byggegr. 11, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 28 Td. Kreaturhold 1893: 135 Heste, 504 Stkr. Hornkv. (deraf 324 Køer), 140 Faar, 411 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 131,5 Td. Der var 17 Selvejergaarde med 93,4, 6 Fæstegd. med 23, 28 Huse med 14 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse (3/4 i Fæste). Befolkningen, V2 1890: 340 (1801: 180, 1840: 246, 1860: 330, 1880: 343), boede i 52 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 20 levede af immat. Virksomh., 211 af Jordbrug, 58 af Industri, 12 af Handel, 23 af andre Erhv., 7 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Haldagerlille, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Sparekasse („Den lille Bikube"; opr. 1/4 1859; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 61,649 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 1454 Kr., Antal af Konti 228), Teglværk og Mølle; Ravnebjærg\ Næb ler ød med Forsamlingshus (opf. 1889). — Skader ede gaard (Fæstegd. under Kastrup) har 131/8 Td. Hrtk., omtr. 175 Td. Ld., hvoraf 5 Skov, Resten Ager.
Haldagerlille S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Hens. under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.' 287 Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kastrup.
Haldagerlille Kirke er lille og overkalket og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, vist fra 1. Halvdel af 15. Aarh., er opført af røde Munkesten med Kampestenssokkel; Korbuen er rund. Senere i Middelalderen overhvælvedes Kirken, og Taarnet (forneden af Kamp, ellers af Mursten) og Vaabenhuset tilføjedes. I Stedet for Altertavle er der i Korvæggen en Niche med Thorvaldsens Christus; udskaaren Prædikestol fra Chr. V's Tid; Granitdøbefont med Rebsnoning.
Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Kirken skulde nedbrydes og Sognefolket søge til Tjustrup Kirke, der skulde benytte Materialerne fra den nedbrudte Kirke; men Bestemmelsen blev ikke udført, og Haldagerlille fik Lov til at bestaa som Anneks.
Ved Gaarden Valdemarsminde staar der en Mindestøtte for Godsejer Neergaard til Gunderslevholm.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3487 Td. Ld., hvoraf 1721 besaaede (deraf med Hvede 108, Rug 261, Byg 609, Havre 337, Boghvede 4, Ærter og Vikker 28, Blandsæd til Modenh. 142, til Grøntf. 123, Kartofler 41, andre Rodfr. 60, andre Handelspl. 8), medens der henlaa til Afgræsn. 454, Høslæt, Brak, Eng m. m. 855, Have 39, Skov 253, Moser og Kær 52, Byggegr. 41, Veje, Vandareal m. m. 72 Td. Kreaturhold 1893: 260 Heste, 1194 Stkr. Hornkv. (deraf 815 Køer), 200 Faar, 947 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var !/i 1895: 324 Td. Der var 61 Selvejergaarde med 282,4, 1 Fæstegd. med 2,5, 114 Huse med 39 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse 0/3 i Fæste). Befolkningen, 1890: 1110 (1801: 511, 1840:.816, 1860: 1079, 1880: 1127), boede i 221 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 34 levede af immat. Virksomh., 678 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 169 af Industri, 24 af Handel, 136 af andre Erhv. (130 Arbejdsmænd), 20 af deres Midler, og 45 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Krummerup med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri og Mølle; Bendslev (hvoraf en Del i Haarslev Sogn, V. Flakkebjærg Hrd.) med Mølle; Flenstoftey Ly stager torp (3 Gaarde); Haldagermagle med Skole og Mølle. Flere Saml. af Gaarde og Huse, deribl. Haldager gaar de og Haldagermark samt Enghave Huse.
Hovedgaarden Cathrineholm har 401/2 Td. Hrtk., 590 Td. Ld., hvoraf 140 Eng og Tørvemose, der afgiver en betydelig Mængde Tørv, 100 Skov, Resten Ager; til Gaarden hører lJ/2 Td. Hrtk. Fæstegods; af Ejendommen ligger 11 Td. Hrtk., 98 Td. Ld., alt Ager, i Gimlinge Sogn, Resten i Krummerup S.). Avlsgaarden Krummerup gaard („Krummerup Kirkegods") har 15 Td. Hrtk., 147 Td. Ld., hvoraf 1 Mose, 10 Skov, Resten Ager; 2 Huse.
Krummerup S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Øster Flakkebjærg Herreds Jurisdiktion (Førslev), Slagelse Amtstue-og Næstved Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.' 288. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Krummerupgd.
Krummerup Kirke er overkalket og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, er opført hovedsagelig af utilhuggen Kamp; nogle oprindelige, rundbuede Vinduer og en lignende Dør skimtes. I den senere Middelalder blev Kirken for en stor Del ombygget, idet den forlængedes baade mod 0. og V. og overhvælvedes, ligesom Taarnet tilføjedes; endnu senere, men dog i Middelalderen, opførtes Vaabenhuset. Den østl. Forlængelse er af røde Munkesten, den vestl. ligesom Taarnets nederste Del og Vaabenhuset væsentligt af Kamp. Alterbilledet er malet 1853 af Fru Ingemann (af den gamle Altertavle findes i Nationalmuseet et Madonnabillede); den overmalede Prædikestol er sammensat af forskellige Stykker; paa Himlen, der vist er det ældste, staar 1626; Granitdøbefonten, med Rebsnoning og rundbuede Felter, er vist den oprindelige. Endestykker af Stolestader fra Chr. IV's Tid; i Koret et gammelt Krucifiks. I Skibets Gulv Gravsten over Degn Paul Garb, † 1771.
Cathrineholm er først opstaaet i Beg. af 19. Aarh. som en Parcel fra Gyldenholm. Den solgtes 1819 af Grev Holstein-Holsteinborg til en Hansen, som 1840 solgte den til Mackeprang, der 1858 afhændede den til den nuv. Ejer, Hr. C. Eckardt.
I Sognet har ligget Hovedgaarden Lystager, som under Chr. IV oprettedes af Byen Ormager (derfor ogsaa kaldet Ormager gaard). Aar 1647 fik Wentzel Rothkirch Gaarden i Forpagtning af Kronen; 1664 tilskødedes den Henr. Willumsen Rosenvinge for tilgodehavende Fordring paa Kronen, dog mod Indløsningsret; Rosenvinges Enke, Fru Bente Urne giftede sig senere med Ph. Joach. v. Barstorff og afstod Gaarden 1690 til Oberst Erik Steensen; 1704 gjorde Kronen sin Ret gældende, hvorfor Steensen 1706 overdrog den for 17,000 Rd. til Fr. IV, som indlemmede den i Antvorskov Grevskab. Ved Godsets Salg 1774 kom det til at danne en Del af Gyldenholm (se S. 710). Lystagers gamle Hovedbygning afbrændte 1743.
I Haldager boede under Erik Menved Hr. Tyge Vind, der var en af den oprørske Hertug Christoffers Raader. Aar 1476 nævnes Jens Clausen i Haldagerlille, men 4 Aar efter ejede Hr. Claus Eriksen (Bjørn) Haldagergaard. I 16. Aarh. skrev Palle Ulfeld og hans Søn Frederik sig til Haldager.
Aar 1587 skrev Rentemester Niels Grubbe sig til Bendslev.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1735 Td. Ld., hvoraf 775 besaaede (deraf med Hvede 78, Rug 78, Byg 232, Havre 161, Ærter og Vikker 6, Blandsæd til Modenh. 74, til Grontf. 88, Kartofler 15, andre Rodfr. 42), medens der henlaa til Afgræsn. 181, Høslæt, Brak, Eng m. m. 317, Have 27, Skov 343, Moser og Kær 26, Byggegr. 19, Veje, Vandareal m. m. 47 Td. Kreaturhold 1893: 138 Heste, 542 Stkr. Hornkv. (deraf 366 Køer), 38 Faar, 453 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 162,4 Td. Der var 10 Selvejergaarde med 124,3, 1 Arvefæstegd. med 5,8, 5 Fæstegd. med 14,1, 84 Huse med 18,! Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, i/a 1890: 756 (1801: 272, 1840: 309, 1860: 409, 1880: 729), boede i 108 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 97 levede af immat. Virksomh., 257 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 267 af Industri, 105 af Handel, 7 af andre Erhverv, 10 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet den store By Fuglebjærg (gml. Form Withfyvlæbyerg, Witfulle-berg; endnu 1527 Vithfuglæbyerg), ved Landevejen, hvor denne deler sig, med Kirke, Skole, Pogeskole, Missionshus (opf. 1883), 2 Forsamlingshuse (opførte 1889), Apotek, 2 Læger, Filial af Sparekasse for Grevsk. Holsteinborg og Omegn, Postkontor med Telegrafstation, Telefonstation, Markedsplads (2 Markeder, 1 i April og 1 i Okt.), Kro, Bageri, Bryggeri, Vognfabrik, Farveri, flere handlende og Haandværkere osv. Fuglebjærg er Valgsted for Sorø Amts 5. Folketingskreds. Paa en aaben Plads et Monument — en Marmorbuste paa Sokkel — for Fr. VII, rejst 1868. Desuden Ellebæks Gaarde og Fuglebjærglund Huse med Mølle.
Hovedgaarden Fugle bjærg gaard har 4 5 */4 Td. Ager og Engs Hrtk. og 2 Td. Skovsk., omtr. 426*/2 Td. Ld., hvoraf omtr. 53 Skov, 5 Eng, 15 Tørvemose, 13 Gaardsplads og Have, Resten Ager; til Ejendommen høre omtr. 60 Td. Hrtk. Fæstegods og Fuglebjærg Kirke med Konge- og Kirketiende af Fuglebjærg Sogn (Bøndergodset ligger spredt i flere Sogne, Hoved-gaardens Tilliggende alene i Fuglebjærg S.). — Hovedgaarden Kastrup har l91/2 Td. Hrtk., 281 Td. Ld., hvoraf 15 Skov, Resten Ager og Eng; til Ejendommen høre 1055/8 Td. Hrtk. Fæstegods og 1434 Td. Ld. Skov samt Tjustrup og Haldagerlille Kirker (alt Hovedgaardens Tilliggende ligger i Sognet, Bøndergodset i Tjustrup og Haldagerlille, Skovene i Tjustrup S.).
Fuglebjærg S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. £om dette samt under 2. Udskrivningskr.' 289. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Fuglebjærggaard.
Fuglebjærg Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Vaabenhus (nu Materialhus) mod N. og Udbygning mod S. Den ældste Del (fra den tidligere Middelalder), hvoraf væsentlig kun Skibets Sidemure ere bevarede, er opført af util-huggen Kamp; paa Nordsiden ses den oprindelige, rundbuede Portal, og to smaa, rundbuede Vinduer skimtes. I den senere Middelalder forhøjedes Skibets Mure med Munkesten, Kirken overhvælvedes, Vaabenhuset opførtes ud for den nordl. Portal, og Taarnet tilføjedes (det sidste ombygget 1838). Kirken restaureredes 1888 under Ledelse af Bygningsinspektør Vilh. Petersen; Koret nedbrødes, og Skibet forlængedes med to Fag Krydshvælvinger, hvoraf det østl. tjener som Kor, og Udbygningen mod S. tilføjedes. Altertavlen er fra 1725, Prædikestolen fra 1632 (skænket af Erik Herlufsen), den firkløverformede Granitdøbefont vist den oprindelige. Degne- og Prædikestol ere henholdsvis fra 1564 og 1632; Stolestader i tidlig Renæssancestil. I Skibet et lille Krucifiks og en Tavle fra 18. Aarh., hvis Indskrift melder, at en unavngiven Godsejer lover at holde Kirken ved Magt osv.; i Materialhuset en trapezformet Gravsten fra den ældre Middelalder; i Taarnvæggen en anselig Gravsten over Erik Herlufsen til Fuglebjærggaard og Hustru med deres Vaaben.7 22
Sorø Amt.
Fuglebjærggaard er meget gammel. Alt 1395 nævnes Jens Knudsen afWitfugle-berg af Slægten Dyre, derefter dennes Broder Hr. Niels Knudsen, hans Søn Knud Nielsen 1452 og Sønnesøn Niels Knudsen 1453. Gennem sidstnævntes Moder, Fru Inger Bille, der endnu levede 1472, synes Gaarden ved Køb eller Arv at være kommen til Anders Jensen Passow, hvis Datterdatter Jomfru Anne Marsvin 1547 ejede den. Efter hendes Død tilfaldt den vistnok hendes Brodersøn Erik Walkendorff, men var da muligvis kun en Bondegaard. Hans uægte Søn Herluf Eriksen skrev sig 1602 til Fuglebjærggd., som han genoprettede til Hovedgaard ved at sammenlægge den med nogle Bøndergaarde; derefter ejédes den af hans Søn Erik Herlufsen og Sønnesøn Herluf Eriksen. Derefter nævnes som Ejer Niels Mund til Rønnebæksholm, som 1698 solgte den (for 7863 Rd., 55 Rd. pr. Td. Hrtk.) til Karsten Jensen Helmerskov af Kbh., der 1701 afhændede den (35 Rd. pr. Td. Hrtk.) til Brigader Mathias Numsen til Saltø. Denne solgte den 1705 til Peder Rodsten til Marselisborg, der 1706 solgte den til H. G. Masius († 1709) til Gunderslevholm, hvis Søn Chr. v. d. Maase solgte den 1721 (den kaldes ikke Hovedgaard i Skødet) til Forpagter paa Førslevgd., Joh. Thomsen, som 1724 solgte den (den kaldes Hovedgd., med omtr. 106 Td. Hrtk. og 123/8 Td. Hrtk. Kirketiende) til Overkmhr. C. Ad. Plessen, i hvis Familie den blev (se S. 736) indtil 1803, da den købtes af Etatsraad P. Johansen Neergaard, fra hvem den 1835 gik over til Sønnen Etatsraad P. Neergaard († 1872). Nuv. Ejer er dennes Søn, cand. jur. Edv. Neergaard. — Hovedbygningen i eet Stokværk er opført 1858.
Kastrupgaard tilhørte ved Aar 1500 Anders Henriksen Dresselberg, arvedes af Sønnen Niels Andersen, † 1594, dennes Sønner Folmer og Peder Dresselberg, begge † 1595 ugifte, disses Broder Vilh. Dresselberg, hvis Datter Mette ægtede Frederik Parsberg, der 1648 afkøbte sine Sønner deres mødrene Arv i Gaarden, som saa tilfaldt hans Børn af et senere Ægteskab: Jørgen Parsberg og to Døtre, gifte med Volfr. v. Buchwaldt til Lundgaard og Claus Sehested til Boller. Disse tre skødede 1667 Gaarden til Oberstlieutn. Fr. Henr. Holstein, som samtidig solgte den til Holger Vind til Harrested, hvis Søn Kmhr. V. C. Vind († 1732) vistnok 1723 solgte den til Overkmhr. C. Ad. Plessen, der 1731 ved kgl. Bevilling fik Gaarden tillagt Sædegaards Frihed og tilkøbte Bøndergodset. Gaarden blev i Plessens Familie (se S. 736), indtil den 1803 solgtes til P. Johansen Neergaard. Han ejede den til 1830, da han afstod den, med andre Ejendomme, til sin Søn, Etatsraad C. Neergaard, efter hvis Død 1850 den tilfaldt hans Brodersøn, den nuv. Ejer, Hofjægermester C. A. D. Neergaard til Gyldenholm. — Den uanselige Hovedbygning er af Bindingsværk.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4142 Td. Ld., hvoraf 1989 besaaede (deraf med Hvede 246, Rug 206, Byg 637, Havre 411, Ærter og Vikker 48, Blandsæd til Modenh. 233, til Grøntf. 106, Kartofler 25, andre Rodfr. 76), medens der henlaa til Afgræsn. 521, Høslæt, Brak, Eng m. m. 895, Have 73, Skov 435, Moser og Kær 31, Byggegr. 51, Veje, Vandareal m. m. 147 Td. Kreaturhold 1893: 291 Heste, 1325 Stkr. Hornkv. (deraf 867 Køer), 152 Faar, 1003 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1j1 1895: 421,6 Td. Der var 27 Selvejergaarde med 245,v 22 Arvefæstegd. med 99,4, 8 Fæstegd. med 41,2 og 106 Huse med 35,9 Td. Hrtk. (1/3 i Fæste). Befolkningen, i/a 1890: 1421 (1801:632, 1840: 879, 1860: 1380, 1880: 1422), boede i 229 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 267 levede af immat. Virksomh. (heraf paa Hindholm Højskole og Holsteinsminde 217), 735 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 1 af Fiskeri, 206 af Industri, 44 af Handel, 85 af andre Erhverv, 28 af deres Midler, og 47 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Førslev med Kirke, Præstegd., Ting- og Arresthus for Øster Flakkebjærg Hrd., opf. 1855 paa en af Ejeren af Førslevgaard skænket Grund (Plads for 6 Arrestanter, Forsikringssum 14,334 Kr.), og Bolig for Herredsfogden; Arløse med Skole, Pogeskole, Forsamlingshus (opf. øster Flakkebjærg Herred. — Fuglebjærg og Forslev Sogne.
735
1889) og Mølle; Arløsetorp; Sneslev med Skole, Forsamlingshus (opf. 1885), Andelsmejeri og Mølle; Højljærg med Andelsmejeri (Lundshøj). Flere Saml. af Huse, deribl. Sneslev Oredrev med Mølle, Højbjærg Oredrev og Ar-løse Skovhuse.
Hovedgaarden Førslevgaard med Avlsgaarden Petersminde har 1043/8 Td. Ager og Engs Hrtk. og 143/8 Td. Skovskyld, 1424 Td. Ld., hvoraf 544 Skov, 32 Eng, 55 Mose, 25 Gaardsplads og Have, 25 Veje og Vandinger, Resten Ager; til Ejendommen høre 1573/4 Td. Hrtk. Fæstegods og Førslev Kirke med Konge- og Kirketiende. — Stiftelsen Holsteinsminde til fattige og forsømte Børns Opdragelse (baade Drenge og Piger) med et Tilliggende af omtr. 160 Td. Ld., 18 Tdr. Hrtk., hvori er medregnet Skovgaarden (for Pigerne). — Hindholm Folkehøjskole, med et Tilliggende af omtr. 80 Td. Ld., opr. 1852 af Anders Stephansen, fra 1891 ejet af et Konsortium, en af Landets største Folkehøjskoler.
Førslev S., der danner en egen Sognekommune, hører under Øster Flakkebjærg Herreds Jurisdiktion (Førslev), Slagelse Amtstue- og Næstved Lægedistrikt, 3. Landstingskr. og Sorø Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.' 290. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Førslevgaard.
Førslev Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V. og Tilbygning mod S. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, er opført af hovedsagelig utilhuggen Kamp; flere oprindelige, rundbuede Vinduer og to Døre, hvoraf den ene er rundbuet, skelnes i Omrids. I den senere Middelalder er der sket store Forandringer ved Kirken; to Gange forlængedes den mod V., der indbyggedes Hvælvinger, Taarnet, hvis nederste Rum er Vaabenhus, tilføjedes, det gamle Kor, der oprindelig havde en overhvælvet Korrunding, nedbrødes og forlængedes mod 0. med en lige Gavl; alt af Kamp og Munkesten; senest er Tilbygningen mod N., der er overhvælvet og har Rundbue ind til Kirken, opfort. Paa Bekostning af Førslevgaards Ejer underkastedes Kirken under Ledelse af Arkitekt G. Tvede 1892 en omfattende Restauration, ved hvilken der i Koret opdagedes interessante Kalkmalerier (Johannes Døberen, St. Laurentius, Fremstillinger af Lidelseshist. osv.) fra 13. og 14. Aarh., restaur. af J. Kornerup (se Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 120). Rigt udskaaren Altertavle, med et Maleri (Jesus med Maria og Martha) i Midtfeltet, rigt udskaaren Prædikestol, begge fra 17. Aarh.; anselig Kalkstensdøbefont fra 14. Aarh. med flere Prydelser, bl. a. Brystbillede af Hellig Olaf (se Kirkeh. Saml. II, S. 483). Interessante Endestykker af Stolestader i senere Renæssancestil med Førslevgaards Ejeres Vaaben. I Kirken et Krucifiks. I Taarnets nordl. Indervæg ere indmurede to Gravsten (indtil 1892 i Korgulvet), den ene over Jochum Beck, † 1572, og Hustru Anne Ravensberg af Beldringe, † 1573, med begge i fuld Figur, den anden over Låve Beck, † 1607, og Hustru Agathe Grubbe, ligeledes med begge i fuld Figur. I Tilbygningen mod N. har staaet Førslevgaards Herskabsstol; i det hvælvede Gravkapel under den er der nu indrettet Varmeapparat, og Kisterne, der stode her indtil 1892, ere nedsatte paa Kirkegaarden, medens Vaabenskjoldene og Mindepladerne fra disse Kister ere ophængte i den østl. Del af Koret, der tjener til Sakristi (deribl. over Rentemester Sivert Beck, Jochum Beck til Vandaas, † 1639, Joh. Beck til Næsbyholm, † 1644, Stiftamtmand Steen Hohendorf til Rønneholm, † 1687, og hans Hustru Margrethe Grubbe, Enke efter Låve Beck til Forslevgd., endvidere Sognepræst Claus Kastan (Carstens), † 1728, og Margr. Øllegaard v. Plessen, f. Rumohr, † 1782). I Taarnets Ydermur trapezformet Gravsten af Kalksten, vist fra 14. Aarh. — Paa Kirkegaarden, hvor der 1892 er opfort et Ligkapel, er der en Mindesten over den der begravede Forstander paa Holsteinsminde, Anders Stephansen, † 1870, og Hustru.
Førslevgaard nævnes alt 1382, da den tilhørte Johannes Brun. Dog har han muligvis kun været Bruger af Gaarden, thi 1374 havde Hælenburg Olufsdatter Bille solgt Gaarden til Jep Halvegge, der endnu 1408 skrev sig til F. Jep Halvegges Datter ægtede Per Raris, der skrev sig til F., men 1418 pantsatte en Gaard i Førslev til sin Hustrus Broder Evert Halvegge, hvilken Gaard dennes Enke Johanne 1442 afstod til Antvorskov Kloster. Denne Gaard maa have været en anden end den egentlige Førslevgd. Denne tilhørte nemlig 1472 Evert Halvegges Svigersøn Peder Mogensen (Ravensberg), og hans Datter Margrethe bragte den i Arv til sin Ægtefælle Lasse7 22
Sorø Amt.
Beck, hos hvilken Slægt den nu blev i mange Aar, nemlig Sønnen, den bekendte Rentemester Jochum Beck, dennes Søn Låve Beck, † 1607, og Sønnesøn Sivert Beck, † 1623; den sidstes to Sønner, Steen Beck, † 1648, og Låve Beck, † 1659, skrev sig begge til F. Lage Becks Enke Margrethe Grubbe († 1696) ægtede Rentemester Steen Hohendorf, som senere samlede hele Gaarden paa sin Haand, idet Låve Becks Arvinger overdrog deres Andel til ham; men 1685 skødede han den til Etatsraad Hans Bøfke, som 1705 solgte den (75J/2 Td. Hrtk.) til Peder Rodsten, der s. Aar købte Fuglebjærggaard og Aaret efter solgte dem begge til Dr. G. H. Masius (for 60 Rd. C. pr. Td. Hrtk.). Den sidstes Arvinger skødede F. 1721 (Hovedgaardstakst 7b1^, Bøndergods 423, Førslev Kirketiende 24 Td. Hrtk.) til Masius' Søn Fr. v. d. Maase, som 1723 solgte den til Overkmhr. C. Ad. Plessen († 1758). Ved Test. af 18/2 1757 oprettede han af sine store Ejendomme de 3 saakaldte Plessenske Fideikommisgodser for sine Brodersønssønner, nemlig 1) Saltø og Harrested, 2) Førslev, Fuglebjærg og Fodbygaard og 3) Gunderslevholm og Kastrup. If. kgl. Bev. af 5/n 1802 bleve Førslev, Fuglebjærg og Fodbygaard substituerede med en Fideikommiskapital paa 160,000 Rd. C., som endnu er i den Plessenske Families Besiddelse (nuværende Besiddere ere J. Baron Plessen og Kmhr. H. Baron Plessen). Aar 1803 købte Justitsraad, senere Etatsraad P. Johansen Neergaard Godset, fra hvem det tillige med Fuglebjærg 1835 gik over til Sønnen, Etatsraad P.Neergaard († 1872), efter hvem Sønnen P. Neergaard arvede den († 1895). Nuv. Ejer er sidstnævntes Broder Edv. Neergaard til Fuglebjærg. —Hovedbygningen har været omgiven af Grave, som nu ere tilkastede undt. paa Nord- og til Dels paa Vestsiden, og bestaar af 3 sammenbyggede, 1 Stokværk høje Fløje, hvoraf Midtfløjen mod N. vist er den ældste og har hvælvede Kældere. Paa Muren af denne Fløj, der næppe er ældre end Renæssancens senere Aar, er der i Muren til Gaarden indmuret en i Kælderen funden Sandstensplade, hvorpaa staar Beckernes og Ravensbergernes Vaaben og Joch. Becks og Fru Anne Jacobsdatter til Beldringes Navne samt Aaret 1566. I den østl. Fløj, der vist stammer fra Plessens Tid, er der to smukke Stuklofter med Indskr. C. A. v. P. — Den smukke, over 20 Td. Ld. store Have staar i Forbindelse med Skoven og Dyrehaven.
Oprindelsen til Opdragelsesanstalten Holsteinsminde er det „Fuirendalske Institut" for forældreløse og fattige Børn; det oprettedes paa Fuirendal af Grev Fr. Ad. Holstein-Holsteinborg og Hustru paa deres Sølvbryllupsdag 4/5 1833 med en Kapital at 2000 Rd. Da Fuirendal efter Stifterens Død 1836 skulde være Enkesæde, blev det ved Enkegrevindens Gave af 4000 Rd. og Hjælp af den unge Greve muligt 1839 at købe Gaarden Hjortholm, der fik Navnet Holsteinsminde og toges i Brug 4/ö 1840 (kgl. Fund. af 28/6 1840). Stiftelsen, som efterhaanden er bleven udvidet med flere Tilbygninger, og som ejer en Del Legater, foruden at den faar Understøttelse af Staten og private Stiftelser osv., styres, under Besidderen af Grevskabet Holsteinborgs Patronat, af en Forstander; den første var den udmærkede Pædagog Anders Stephansen, der medvirkede ved Oprettelsen; efter hans Død 1870 have Kapt. Chr. Nielsen og Forfatteren L. Budde (1879—96) været Forstandere. Indtil 15/9 1896 havde den optaget 1424 Børn.
I Sneslev har der fordum ligget en Hovedgaard, som tilhørte St. Agnete Kloster i Roskilde. Den var 1472 forlenet til Jep Halvegge den yngre; 1484 havde Hr. Didrik Friis Gaarden, men s. Aar undte Klosteret Hr. Henr. Meinstrup Lenet. Aar 1494— 1502 havde Willum Sort af Slægten Baden Sneslev.
Førslev Sogn (en Tid kaldet „Lage Becks F.") har tidligere været mindre, idet Arløse har udgjort et eget Sogn som Anneks til F. Men i Forordn, af 31/8 1562 hedder det: „. . . efterdi Arløse Sogn, som er Anneks til F., ikke er saa formuende, at det kan holde en Præst, have vi det saa forordineret, at Arløse Kirke skal ødelægges og Sognefolket søge til F. Kirke .... men hvad Ornamenter, Klokker, Kalk og Tømmer, som er udi fornævnte Kirke, skal bruges til F. Kirkes Bygning og Forbedring . .. — Harrested og Hagenskov i Hyllinge Sogn have tidligere hørt til Førslev Sogn.
I Sneslev er Forfattteren Anton Nielsen († 1897) født 1827.
Førslev og Gunderslev Sogne.
737
holm og ved Susaa, kun omtr. 1000 Al. fra den paa den anden Side af Aaen liggende Skjelby Kirke, ligger omtr. 21j2 Mil S. 0. for Sorø og l3/8 Mil N. V. for Næstved. De ikke videre højtliggende og temmelig jævne Jorder ere overvejende lermuldede, dog nogle Steder sandede og grusede. Omtr. 74 af Arealet er dækket af Skov (Haveris, Tokkerup Oredrev, Tvedevænge, Tystemose Sk. m. m.).
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3767 Td. Ld., hvoraf 1377 besaaede (deraf med Hvede 110, Rug 203, Byg 350, Havre 327, Ærter og Vikker 20, Blandsæd til Modenh. 250, til Grontf. 53, Kartofler 19, andre Rodfr. 42), medens der henlaa til Afgræsn. 457, Høslæt, Brak, Eng m. m. 812, Have 36, Skov 978, Moser og Kær 7, Stenmarker 2, Byggegr. 27, Veje, Vandareal m. m. 71 Td. Kreaturhold 1893: 221 Heste, 972 Stkr, Hornkv. (deraf 633 Køer), 188 Faar, 863 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 320,± Td. Der var 4 Selvejergaarde med 128,2, 16 Arvefæstegaarde med 89,8, 15 Fæstegd. med 63,3, 95 Huse med 33,9 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse (næsten alle i Fæste). Befolkningen, V2 1890: 752 (1801: 532, 1840: 732, 1860: 856, 1880: 827), boede i 151 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 60 levede af immat. Virksomhed, 497 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 4 af Fiskeri, 99 af Industri, 6 af Handel, 56 af andre Erhv., 18 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Gunderslev Kirke og Byerne: Gunderslevlille; Rejnstrup med Skole; Holløse med Skole. — Saml. af Huse: Kirkeskov-, Rejnstrup-, Oredrev- og Ølle7nose Huse.
Hovedgaarden Gunder slevholm har 99i/2 Td. Ager og Engs Hrtk. og 591/4 Td. Skovskyld, 1909 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 1134 Skov, Resten Ager (af Skovene ligge 234 Td. Ld. i Fuglebjærg S., af Agerjorden 56 Td. Ld. i Skjelby S.); til Godset høre af Fæstegods 2257a af Arvefæstegods 1741/2 Td. Hrtk. (spredt i Gunderslev, Vallensved, Førslev, Skjelby og Herlufmagle S.), deribl. Holløse Mølle med Kro og Bageri og Skjelby Teglværk, samt Gunderslev og Skjelby Kirker med tilhørende Tiender og Gunderslev Sogns Kongetiende.
Gunderslev S., der danner en egen Sognekommune, hører under Øster Flakkebjærg Herreds Jurisdiktion (Førslev), Slagelse Amtstue- og Næstved Lægedistrikt, 3. Landstingskr. og Sorø Amts 5. Folketingskr. samt 2. Ud-skrivningskr'. 295. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gunderslevholm.
Gunderslev Kirke er overkalket og bestaar af Skib og Kor ud i eet med lige Gavl, Taarn mod V., to Korsfløje mod N. og S., der have været Kapeller, og et Sakristi paa Korets Nordside. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, er opført af hovedsagelig utilhuggen Kamp, men nu ere Skibets Mure udvendig beklædte med Mursten; et lille, rundbuet Vindue paa Korets Nordside spores. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, Kirken overhvælvedes, Korsarmene tilføjedes, Koret forlængedes mod O., og det nye Parti blev forbundet med det gamle Kor ved en stor Spidsbue; alle Tilbygninger ere af røde Munkesten med Fod af Kamp. Taarnrummet tjener nu som Vaabenhus. Kirken er helt restaureret i ny Tid. Rigt udskaaren, men overmalet Altertavle fra 1640 med Urnernes og Gyldenstjernernes Vaaben, i Midtpartiet et Maleri: Christi Nedtagelse af Korset; værdifuld Kalk fra 1587 med Chrf. Gøyes og Birgitte Bølles Navne og Vaaben; godt udskaaren, men overmalet Prædikestol fra 1635; udskaaren Døbefont i Egetræ, ligeledes overmalet. Endestykker af Stolestader fra 16. og 17. Aarh. Foran Koret Tralværk, samtidigt med Altertavlen, med udskaarne Figurer af de 4 store Profeter. I Koret et Krucifiks. I Kirken er endnu bevaret mange Ligsten. Foran Alteret ligge to, den ene over Anders Ebbesen (Galt), † 1529, og Hustru Pernille Gøye, † 1551, den anden over Mogens Gøyes Hustru Mette Bydelsbak, † 1513 (paa Stenen staar 1512), med den afdøde i fuld Figur. I den nordl. Korsfløj en anselig og rigt udstyret Gravsten over Chrf. Gøye, † 1584, og Hustru Birgitte Bølle, † 1595, samt deres lille Søn Mogens, † 1550, med de afdøde i fuld Figur og Sønnen i sit Svob mellem dem (af det kostbare Alabast-Epitafium over dem, med knælende Portrætfigurer, findes nu kun Rester i Kirken);
Trap: Danmark, 3. Udg. II. 477 22
Sorø Amt.
smstds. Gravsten over Amtmand Engelke Biilow, † 1740, og to Kister med Ligene af P. J. Neergaard til Gunderslevholm, † 1835, og Hustru. I Skibet Gravstene over Sognepræsterne Christen Pedersen Riber, † 1652, Niels Jakobsen, † 1672, Mikkel Pedersen Faaborg, † 1678 (i Buen ind til den nordl. Korsfløj et Epitafium over ham og Hustru med legemsstore Malerier af dem), og Oluf Tønnesen Tillemann, † 1684; i Sakristiet en slidt Gravsten over Sognepræsten Mikkel Christensen Thyboe, † 1635? (Stenen er lagt 1617). I Gravkælderen under sydl. Korsfløj, som nu er indtaget i Kirken, staa 7, til Dels ødelagte Kister, hvoribl. en med Brahe-Marsvins, en anden med Krabbe-Friis' Vaaben. Ogsaa under Taarnet har der været Gravkælder, hvor bl. a. H. G. Masius var begravet.
Gunderslevholm er en meget gammel Gaard. Aar 1333 solgte Brødrene Peder Nielsen af Gunderslev og Jens Nielsen deres Gaard i Gunderslevmagle, som de havde arvet efter deres Fader Niels Pedersen, til Jens Mogensen (Grubbe). Denne pantsatte Gaarden til Ulrik Skaft, men boede her dog 1345, da han som Tilhænger af Holstenerne blev belejret af de danske, som indtog Gunderslev og nedbrød den af ham anlagte Gaard. Tre Dage efter døde han selv. Hans Sønner Mogens Jensen, Esbern Rage og Hr. Bent Biug arvede G., som efter den sidstes barnløse Død tilfaldt hans Broderbørn Jens Grubbe og Cecilie Grubbe, Hr. Tyge Basses. Fru Cecilies Datter Maren ægtede Hr. Ove Lunge, hvis Datter bragte Gaarden til Hr. Axel Lagesen Brok, † 1498; denne havde kun en Datter Pernille, gift med Albrecht Engelbrechtsen
Bydelsbak, og disses Datter Mette bragte G. til Rigshofmesteren Hr. Mogens Gøye, som lod den opbygge omtr. 1530. Den blev nu i Gøyernes Slægt i omtr. 100 Aar og tilhørte Eskild, Chrf. og Mogens Gøye, † 1616; sidstnævntes Søn Chrf. Gøye solgte 1631 G. til Ejler Urne, hvis Stifdatter Anne Lisbeth v. d. Groeben ægtede Flemming Ulfeld, som 1641 solgte G. til Iver Krabbe, Statholder i Norge, og derefter havde dennes Enke og senere Tage Krabbe den, paa hvis umyndige Arvingers Vegne den solgtes ved Auktion 1693 for 7420 Rd. til Fru Birgitte Reedtz, Enke efter Admiral Marquard Rodsten til Elkjær (Sulsted Sogn), hvis Søn Brigader Chr. Rodsten solgte den (Hovedgaardstakst 108, i alt med Bøndergods 518 Td. Hrtk.) 1707 for 35,000 Rd. til Kammerfrøken Elisabeth Sophie Holstein, og denne solgte den (499 Td. Hrtk.) for s. Sum 1709 til Dr. H. G. Masius' Arvinger („efter den mellem bemeldte Masius og mig gjorte Forening af 12/8 1709"). Disse skødede den 1719 til Masius' Søn Kancelli-raad Fr. v. d. Maase, som 1725 solgte den (i alt 875 Td. Hrtk.) til C. Ad. Plessen, som 1757 oprettede den og Kastrup til Fideikommisgods (se under Førslevgd. S. 736). Ligesom Førslevgodset blev dette 1802 substitueret med en Fideikommiskapital paa 160,000 Rd. C., hvorefter det med Førslev solgtes til Peter Johansen Neergaard, fra hvem det gik over til den som Stænderdeputeret og Rigsdagsmand bekendte C. Neergaard, † 1850; nuv. Ejer er hans Brodersøn, Kmhr. J. Th. Neergaard (Kastrup tilfaldt en anden Brodersøn, se S. 734). — Den nuv. Hovedbygning er opført 1729 (if. en Tavle over Hovedindgangen, hvilken ogsaa melder, at den er restaur. 1787) af C. Ad. Plessen i „italiensk Stil"; den er aflang firkantet i to Stokværk med Kælder, Frontespicer, Portaler og Stentrapper til Gaarden og Haven; i Bygningen flere Stuklofter og, i en Sal i 2. Stokværk, nogle Gyldenlæderstapeter. Gaarden, hvis
Langdysse i Havens Skov.øster Flakkebjærg Herred. — Gunderslev og Vallensved Sogne. 739
Have begrænses mod 0. af Susaa, har før Plessens Tid ligget paa to forskellige Steder, hvor Aaen har tjent som Værn; N. N. ø. for Hovedbygningen ses en anselig, vistnok tidligere af Vand omflydt Banke, hvor der er fundet Murrester, og 0. for Bygningen vides der at have været en af Susaaen omflydt Holm, paa hvilken der ogsaa var Murrester. I Haven findes af sjældne Træer bl. a. en 35 F. høj Salix casyclados og en Benved (Euonymus europaea), hvis Krones Omfang er 56 F. I Dyrehaven er der en 100 F. høj Bøg, „Søbøgen", hvis Stamme er 16 F. og 7 T. i Omf., en Eg („Borup Kirke"), hvis Stamme er 24 F. og 8 T. i Omf., og en 65 F. høj Cerasus avium.
Ovennævnte Hr. Ove Lunges Broder Hr. Anders Jepsen Lunge skrev sig 1403—4 af Gunder slevlille. — I Rejnstrup boede en lille sjællandsk Adelsslægt, der førte en Krage i sit Vaaben; af Slægten nævnes Svend Jakobsen 1402, Anders Svendsen og Ostred Svendsen 1402—27; sidstnævntes Søn Henr. Ostredsen solgte 1446 sit Gods i Rejnstrup til Her Jep Lunge. Aar 1402 boede endvidere i Rejnstrup en Væbner Jakob Nielsen Rintaf, hvis Broder Peder Griis og dennes Søn Niels Pedersen ogsaa skrev sig af Rejnstrup. Jakob Rintaf gav 1422 sin Gaard i Rejnstrup til Skovkloster. — I Holløse har ligeledes boet Adelsfolk, nemlig Claus Pabbe af Holløse 1388, Ingemar Nielsen (Grubbe) 1411, der førte Trætte med Skovkloster om sin Gaard i Holløse, og Jens Madsen (Qvitzow) af Holløse 1421—40.
I Sognet findes en Del fredlyste Stengrave: ved Gunderslevlille en Langdysse og en Høj med Jættestue, ved Rejnstrup to Langdysser og et Dyssekammer, og ved Holløse to Dyssekamre, en Runddysse og to Langdysser; en af disse er 182 F. lang og er omsat med 91 Randsten. Endnu mere imponerende virker dog en fredlyst Langdysse i Haveris Skov, 175 F. lang og 24 F. bred. Jordhøjningen mangler, saaledes at de 88 Randsten staa helt frie; det firsidede Gravkammer i Midten er dækket med en mægtig Overligger.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3532 Td. Ld., hvoraf 2010 besaaede (deraf med Hvede 171, Rug 299, Byg 621, Havre 423, Ærter og Vikker 67, Blandsæd til Modenh. 231, til Grøntf. 147, Kartofler 20, andre Rodfr. 28), medens der henlaa til Afgræsn. 515, Høslæt, Brak, Eng m. m. 851, Have 37, Moser og Kær 13, Byggegr. 40, Veje, Vandareal m. m. 66Td. Kreaturhold 1893: 321 Heste, 1181 Stkr. Hornkv. (deraf 778 Køer), 409 Faar, 1240 Svin og 47 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var x/i 1895: 390,4 Td. Der var 2 Selvejergaarde med 9,5, 50 Arvefæstegd. med 267,4, 15 Fæstegd. med 80,3, 95 Huse med 33,2 Td. Hrtk. og 37 jordløse Huse 0/2 i Fæste). Befolkningen, */2 1890: 972 (1801: 616, 1840: 743, 1860: 949, 1880: 949), boede i 198 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 40 levede af immat. Virksomh., 621 af Jordbrug, 172 af Industri, 8 af Handel, 104 af andre Erhv., 13 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vallensved, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 2/4 1888; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 5697 Kr., Rentefoden 34/5 pCt., Reservefonden 72 Kr., Antal af Konti 81) og Mølle; Kyse, ved Landevejen, med Skole og Andelsmejeri; Saltøby med Skole og Mølle; Øllerup; Lund med Mølle; Stubberup; en Del af Jenstrup (Resten i Hyllinge S.). — Saml. af Huse: Kyse Oredrev, Maglebjærg („Skurren"), Jensirup Huse, Æskemose.
Vallensved S., der danner en egen Sognekommune, hører under Øster Flakkebjærg Herreds Jurisdiktion (Førslev), Slagelse Amtstue- og Næstved Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.' 291. Lægd. Kirken tilhører Harresteds Fideikommis.
Vallensved Kirke, der er overkalket, er en interessant, forholdsvis anselig Byg-
47* 7 22
Sorø Amt.
ning, der bestaar af Skib og Kor ud i eet med lige Gavl, et 4 Stokværk højt Taarn mod V., en 2 Stokværk høj Tilbygning mod S. af samme Højde som Skibet og Vaabenhus mod N. Den oprindelige Del, vist fra 1. Halvdel af 12. Aarh., nemlig Skib, Kor, der vist har haft Korrunding, og Taarn, er opført af tilhuggen Kamp; Skibet har haft 3 rundbuede Vinduer paa hver Side; den nordl. Dor er bevaret og er nu Indgang. Taarnets nederste Rum, der har Tøndehvælving, er forbundet med Skibet ved en oprindelig Rundbue; en overhvælvet Stentrappe forer op til 2. Stokværk, i hvis østl. Mur der er 3 Blindinger, som have dannet et aabent Triforium ind til Skibet; ovenover den midterste, største Triforiebue er der en tilmuret Dor, der naar op til 2. Stokværks Loft og tidligere fra Taarnets 3. Stokværk har ført ind til Kirkens Bjælkeloft. Den i den senere Middelalder opførte Tilbygning af Munkesten har nu Krydshvælving i nederste Stokværk, der vist har været Kapel, men nu benyttes til Materialhus; paa Hvælvingen er der fundet Kalkmalerier. Kirken fik ligeledes Krydshvælvinger, Vaabenhuset opførtes af Munkesten, Koret nedbrødes, og Skibet forlængedes 18 Al. mod ø. og fik lige Gavl; det nye Parti er opført af Mursten blandet med Kamp fra det gamle. Smuk Altertavle fra 17. Aarh.'s Slutn. med Søjler og Gavlparti samt Holger Vinds og Margrethe Gieddes Navne og Vaaben samt Aarstallet 1687; ny Prædikestol uden Interesse; Granitdøbefont, vist den oprindelige. I Koret et Krucifiks. Ved Kirkens nordl. Væg en Marmorgravsten (tidligere paa Kirkegaarden) over Sognepræsten J. G. Korn, † 1841, og Hustru. Den ene Klokke er fra 1444.
Kyse eller Kiuse var fordum en Herregaard, hvis anselige, tidligere af Vand omflydte Voldsted endnu ses; nu findes der ingen Murrester, men if. Fund i Jorden maa Bygningen have været af Munkesten; uden omkring den skal der have været en Ringmur af Kamp. Gaarden tilhørte 1351 Hr. Peder Begere og siden hans Enke Fru Karine; 1352 var den pantsat til Hr. Erik Hagendorp. Eru Karines Arvinger, Fru Merete Andersdatter, Fru Maren Lyder Rantzows, Henr. Prip og Jens Eriksen solgte 1406 Gaarden til Dronning Margrethe. Den var endnu til 1426.
Johannes Olavi in Jenstorp armiger nævnes 1458.
Vallensved Sogn var Anneks til Marvede 1632—39.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2530 Td. Ld., hvoraf 1390 besaaede (deraf med Hvede 174, Rug 138, Byg 526, Havre 332, Ærter og Vikker 21, Blandsæd til Modenh. 49. til Grøntf. 113, Kartofler 11, andre Rodfr. 26), medens der henlaa til Afgræsn. 315, Høslæt, Brak, Eng m. m. 666, Have 25, Skov 4, Moser og Kær 34, Byggegr. 28, Veje, Vandareal m. m. 68 Td. Kreaturhold 1893: 226 Heste, 916 Stkr. Hornkv. (deraf 606 Koer), 146 Faar, 930 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 275 Td. Der var 25 Selvejergaarde med 132?1, 14 Arvefæstegd. med 107,ß, 3 Fæstegd. med 14,4, 60 Huse med 21 Td. Hrtk. og 50 jordløse Huse (V2 i Fæste). Befolkningen, */2 1890: 733 (1801: 423, 1840: 570, 1860: 754, 1880: 777), boede i 138 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 25 levede af immat. Virksomh., 439 af Jordbrug, 151 af Industri, 52 af Handel, 51 af andre Erhverv, 5 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Marvede Kirke og Præstegd. og Byerne: Menstrup (gml. Form Meyenstorp, Meenstorp) med Skole, Kro, Andelsmejeri (Egmose) og Mølle; Spjelle7'up med Skole. — Spjellerup gaard (Allodialgods under Holsteinborg, se S. 715) har 111/'2 Td. Hrtk., 108 Td. Ld., alt Ager.
Marvede S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Holsteinborg Birks Jurisdiktion (Sterrede Tingsted), Slagelse Amtstue- og Næstved Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.' 306. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Holsteinborg.
Marvede Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet med lige Gavl og Taarn mod V. Kirken har oprindelig været opfort af utilhuggen Kamp i den tidligere Middelalder; paa Skibets Nordside spores en sandsynligvis oprindelig, særlig bred Indgang. I ø. Flakkebjærg Herred. — Vallensved, Marvede og Hyllinge Sogne. 741
den senere Middelalder opførtes Taarnet, vistnok med aftrappede Gavle ligesom nu; uoget senere tilføjedes et Trappehus paa Taarnets Sydside og endnu senere overhvælvedes Kirken. Paa Grund af, at en Hvælving styrtede ned 1864, blev Kirken underkastet en omfattende Restauration; den ostl. Del ombyggedes, og Skibet forlængedes mod ø., og det nye Parti fik to Stjernehvælvinger, hvoraf den østl. danner Koret; et Vaabenhus mod S. nedbrødes, og Taarnets nederste, overhvælvede Rum omdannedes til Vaabenhus, idet der brødes en Dør paa Nordsiden, og Spidsbuen ind til Kirken afløstes af en lille Indgang; der indsattes 4 anselige, spidsbuede Vinduer, og der opførtes 5 Støttepiller; 1866 fik Kirken en Farvedekoration (under Ledelse af Herholdt). Taarnet er udvendig pudset, Resten er hvidtet. Ny Altertavle med et Basrelief af Zink (Englene forkynde Julebudskabet for Hyrderne) og et Egetræskrucifiks med zinkstøbte Figurer af Christus., Maria og Johannes, udf. af Billedhugger Peters; udskaaren Prædikestol fra Chr. IV's Tid; meget interessant Granitdøbefont fra Middelalderen, formet som Tærningkapitæl med Rebsnoning osv. I Taarnet et Krucifiks. — Kirkegaardsmuren er vist fra den senere Middelalder.
Tidike Bæne eller Bænck af Meinstrup nævnes 1408 og Velatus Kat de Meenstorp, armiger, 1416. Aar 1472 forlenede Abbeden i Ringsted Kloster Landsdommeren Hr. Henr. Meinstrup med Meinstrup By.
Hyllinge Sogn, Anneks til Marvede, omgives af dette, Karrebæk, Vallensved, Gunderslev, Førslev, Kvislemark og Fuirendal Sogne. Sydgrænsen dannes af Saltø Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 21/2 Mil 0. for Skjelskør og 11/2 Mil V. N. V. for Næstved. De noget højtliggende Jorder (Langbjærg 166 F., 52 M.) ere overvejende lermuldede. Mod N. Harrested Skov. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Næstved til Skjelskør, Slagelse og Sorø og Slagelse-Næstved Banen.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3434 Td. Ld., hvoraf 1813 besaaede (deraf med Hvede 184, Rug 202, Byg 623, Havre 359, Ærter og Vikker 38, Blandsæd til Modenh. 159, til Grøntf. 151, Kartofler 14, andre Rodfrugter 82), medens der henlaa til Afgræsn. 385, Høslæt, Brak, Eng m. m. 803, Have 29, Skov 296, Moser og Kær 8, Byggegr. 28, Veje, Vandareal m. m. 72. Kreaturhold 1893: 282 Heste, 1182 Stkr. Hornkv. (deraf 808 Køer), 213 Faar, 1071 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1j1 1895: 359,1 Td. Der var 15 Selvejergaarde med 110,7, 29 Arvefæstegd. med 168,3, 12 Fæstegd. med 60,3, og 58 Huse med 15,8 Td. Hrtk. Befolkningen, i/a 1890: 808 (1801: 450, 1840: 597, 1860: 723, 1880: 760), boede i 142 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 27 levede af immat. Virksomh., 518 af Jordbr., 160 af Industri, 11 af Handel, 62 af andre Erhverv, 9 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hyllinge, ved Jærnbanen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Sparekasse (opr. 19/4 1872; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 22,627 Kr., Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 747 Kr., Antal af Konti 156), Andelsmejeri, Mølle og Jærnbanestation med Telegrafstation; Agerup; Hagenskov (Havnskov); Tosirup; Brorup; en Del af Jens trup (Resten i Vallensved S.).
Hovedgaarden Harrested, et Fideikommisgods, har omtr. 59 Td. Ager og Engs Hrtk. og 8 Td. Skovskyld, omtr. 780 Td. Ld., hvoraf 300 Skov, Resten Ager og Eng; til Godset høre omtr. 3S1^ Td. Hrtk. Fæstegods (saa vei Gaarde som Huse ere i det væsentlige bortarvefæstede) og Hyllinge og Vallensved Kirker. — Peters dal, Arvefæste fra Harrested, har 133/4 Td. Hrtk., 120 Td. Ld., alt Ager (4 Fæste- og 2 Lejehuse).
Hyllinge S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Øster Flakkebjærg Herreds Jurisdiktion (Førslev), men i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 2. Udskrivningskr.' 294. Lægd. Kirken tilhører Harrested Fideikommis.
Hyllinge Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus7 22
Sorø Amt.
mod S. og Kapel ved Korets Nordside. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, er opfort af utilhuggen Kamp; flere af de oprindelige, rundbuede Vinduer og Portalen mod S. kunne ses. I den senere Middelalder fik Skibet to Stjernehvælvinger, Skibet forlængedes mod ø. med yderligere to Fag, og Taarnet, med overhvælvet Rum, samt Vaabenhuset tilføjedes af Munkesten, det sidste med Fod af Kamp; Kapellet er vist fra Slutn. af 16. Aarh. I ny Tid er Kirken til Dels bleven ombygget og har faaet store, spidsbuede Vinduer. Altertavle med Midtparti (den korsfæstede) og Fløje er fra omtrent 1500 (Rammen dog fra 1688); hele Tavlen er overmalet i ny Tid; rigt udskaaren Prædikestol, hvis ældste Dele ere fra 17. Aarh.; paa Himlen Parsbergs, Dresselbergs, Lykkes og Ulfstands Vaaben og flere Navne; firkloverformet Granitdøbefont fra Kirkens ældste Tid. I Kapellet et lille Krucifiks. I Taarnets Indervæg er indmuret en Gravsten af gotlandsk Kalksten over Verner Parsberg til Harrested, † 1567, og Hustru Anne Holck med de afdødes Billeder. I Skibsgulvet Sten over C. Valerius Fedler, Forpagter paa Harrested, † 1697, og Hustru; under Kapellet staa nogle Kister med Indskriftsplader over nogle af Harresteds Ejere.
Har rested tilhørte i Beg. af 14. Aarh. Hr. Karl Pedersen, hvis Datter Ingrid, Peder Grubbes Efterleverske, 1344 fik et Vidnesbyrd om, at hun havde arvet H. efter sin Fader og sine Brødre; 1350 nævnes Asser Grubbe i Harrested, men Fru Ingrid bragte for øvrigt Gaarden til sin anden Ægtefælle Iven Markmand, hos hvis Efterkommere den længe blev. Den ejedes 1386 af Henrik Ivensen Markmand, 1418—26 af Iven Henriksen Markmand, 1456 af sidstnævntes Søn Karl Markmand, hvis Søn Jørgen Markmand solgte H. 1500 til Brødrene Hr. Jørgen og Hr. Tønne Parsberg. Den sidstes Søn Hr. Verner Parsberg, † 1567, og Sønnesøn Niels P., † 1592, vare Gaardens følgende Ejere. Niels' Son Fred. P. solgte 1634 Gaarden til Niels Lykke, der 1638 sammen med sin Hustrus Slægt solgte den til Jørgen Vind. Senere ejedes den af Sønnerne Chr., Joach. Fred. og Holger Vind, Vicekansler og Gehejmeraad († 1683), der fik Brødrenes Andel tilskødet 1674; dennes Enke Margrethe Giedde overdrog Gaarden 1702 til Sønnen Kmhr. Vilh. Carl Vind († 1732), som 1723 skødede den til C. Ad. Plessen. Han oprettede 1757 (se under Førslev S. 736) Harrested med Saltø til Fideikommisgods. Nu besiddes Harrested Fideikommisgods (Fideikommiskapitaler omtr. 524,000 Kr.) af Gust. Fr. Hugo Baron v. Plessen (fra 1892). — Hovedbygningen er aflang firkantet, 1 Stokværk med Kælder. Den nordl. Del er opfort af store røde Mursten i Munkeskifte med Fod af Kamp og stammer fra den senere Middelalder; Murene i Kælderen ere nogle Steder over 2 Al. tykke; den sy dl. Del er opført i 1840'erne, ved hvilken Lejlighed 21/2 Al. af de gamle Mures Hojde blev nedbrudt, saa at Bygningen vist oprindelig har haft 2 Stokværk; ved samme Lejlighed nedbrødes to Sidefløje af Bindingsværk. Gaarden har været omgiven af Grave; særlig V. for Gaarden har der været et stort Vanddrag.
Hyllinge var 1632—39 et eget Pastorat; ved Reskr. af 10/2 1639 blev det lagt til Marvede, men før 1632 har det vist ogsaa været forenet dermed. — Hagenskov og Harrested hørte i Middelalderen til Førslev Sogn.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1015 Td. Ld., hvoraf 551 besaaede (deraf med Hvede 66, Rug 74, Byg 187, Havre 84, Blandsæd til Modenh. 55, til Grøntf. 52, Kartofler 9, andre Rodfr. 21), medens der henlaa til Afgræsn. 164, Høslæt, Brak, Eng m. m. 251, Have 13, Byggegr. 8, Veje, Vandareal m. m. 27 Td. Kreaturhold 1893: 81 Heste, 378 Stkr. Hornkv. (deraf 251 Køer), 113 Faar, 420 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: lll,2Td. Der var 13 Selvejergaarde med 9l,6, 1 Arvefæstegd. med 6,e, 1 Fæstegd. med 1,5, 34 Huse med 11,5 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse (næsten 1/2 i Fæste). Befolkningen, */2 1890: 289 (1801: 166, 1840: 245, 1860: 285, 1880: 272), boede i 58 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 16 levede af immat. Virksomh., 183 af Jordbrug, 54 af Industri, 9 af Handel, 24 af andre Erhverv og 3 af deres Midler.
I Sognet Byen Kvislemark med Kirke, Præstegd., Skole og Forsamlingshus (opf. 1891(. Brandholdt, Saml. af Huse. — Fuirendal Tetgiværk. — øster Flakkebjærg Herred. — Hyllinge, Kvislemark og Fuirendal Sogne. 743
Præstegaarden har 167/s Td- Hrtk. 153V2 Td. Ld., hvoraf 71/2 Tørvemose, 3^2 Have og Gaardsplads, Resten Ager.
Kvislemark S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Holsteinborg Birks Jurisdiktion (Sterrede Tingsted), Slagelse Amtstue- og Næstved Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.' 304. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Holsteinborg.
Kvislemark Kirke er overkalket og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, lavt Taarn mod N. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, fra den senere Middelalder, er opfort af rode Munkesten med Fod af Kamp; flere af de oprindelige Enkeltformer ses endnu, men det er ikke sikkert, at den rundbuede Korbue er oprindelig. Senere i Middelalderen indbyggedes der Krydshvælvinger, Taarnet opfortes ud for den oprindelige Dor og har vist tjent til Vaabenhus, Skibet forlængedes mod V., og Vaabenhuset opførtes, alt af rode Munkesten med Fod af Kamp. I ny Tid er der foretaget flere Ombygninger, bl. a. af Korgavlen og Vaabenhuset. Udskaaren, men overmalet Altertavle fra 1642; rigt, men plumpt udskaaren Prædikestol, ligeledes fra Chr. IV's Tid; udskaaren, sekssidet Døbefont fra Slutn. af 17. Aarh. Over Korbuen et lille Krucifiks. Den ene Klokke er vist fra 14. Aarh's Midte.
115. Aarh. nævnes Mathias Hemmingsen og hans Søn Is Madsen af Kvislemark; 1451 boede Væbneren Hans Portmand her.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3579 Td. Ld., hvoraf 1737 Td. besaaede (deraf med Hvede 193, Rug 205, Byg 575, Havre 332, Ærter og Vikker 8, Blandsæd til Modenh. 221, til Grøntf. 98, Kartofler 39, andre Rodfrugter 61, andre Handelspl. 4), medens der henlaa til Afgræsn. 401, Høslæt, Brak, Eng m. m. 772, Have 55, Skov 364, Moser og Kær 128, Heder 20, Byggegr. 30, Veje, Vandareal m. m. 72 Td. Kreaturhold 1893: 295 Heste, 1214 Stkr. Hornkv. (deraf 751 Koer), 275 Faar, 990 Svin og 44 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 351,5 Td. Der var 41 Selvejergaarde med 278,4, 4 Arvefæstegd. med 21,2, 9 Fæstegd. med 28,x, 106 Huse med 23,8 Td. Hrtk. og 50 jordløse Huse (næsten x/2 i Fæste). Befolkningen, V2 1890: 1176 (1801: 668, 1840: 846, 1860: 1015, 1880: 1115), boede i 204 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 65 levede af immat. Virksomhed, 543 af Jordbrug, 384 af Industri, 56 af Handel, 89 af andre Erhv., 15 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv. (22 i offtl. Anst.).
I Sognet Fuirendal Kirke, ved Gaarden af s. Navn, og Byerne: Tornemark med Skole (.Frederiksminde kaldet) og Pogeskole, Fattiggaard for Kvislemark-Fuirendal (opf. 1868, Plads for 50 Lemmer), Læge, 2 Købmænd, Bryggeri, 2 Bagerier, 2 Møller og 2 Andelsmejerier (det ene kaldes Skumtofte); Skafterup med Skole; Nyrup med Skovriderbolig.
Hovedgaarden Fuirendal med den nedlagte Hovedgaard Ludvigslysi og Sandvedgaard i Haarslev Sogn, hvilken drives under Hovedgaarden, der hører under Grevskabet Holsteinborg (se S. 715), har 74 Td. Hrtk., 675 Td. Ld., hvoraf 55 Eng, Resten Ager (100 Td. Ld. i Haarslev S.); til Gaarden hører et Teglværk (i Kvislemark S.).
Fuirendal S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.' 305. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Holsteinborg. 744
Sorø Amt
Fuirendal Kirke (se Vignetten S. 728), overkalket, er en Korskirke og bestaar at Skib og Kor ud i eet med lige Gavl, Taarn mod V., de to Korsfløje (tidligere Kapeller) og Sakristi ved Korets Nordside. Den oprindelige Del, fra den tidligere Middelalder, er opført af væsentlig utilhuggen Kamp med Indfatninger om Vinduer og Døre af Limsten, Kamp og Faksekalk. I den senere Middelalder forhøjedes Skibets Mure med Munkesten, der indbyggedes spidsbuede Stjernehvælvinger, og Skibet forlængedes med to Hvælvingsfag mod 0., der ere meget større end de i det gamle Skib. Noget yngre ere Korsfløjene, der forbandtes med Kirken ved Buer, Kirken forlængedes mod V., og Taarnet og det overhvælvede Sakristi opførtes. Alle Tilbygningerne ere af røde Mursten, dog er der i Korgavlen anvendt Kamp fra det gamle Kor. Taarnrummet tjener som Vaabenhus. Kirkens Indre blev delvis restaureret 1882. Udskaaren Altertavle fra Slutn. af 17. Aarh. med et Maleri (Nadveren); bag det murede Alterbord et Rum med to Smedejærnsdøre med Aaret 1685; paa Alteret Chr. IV's Bibel med Sølvbeslag, skænket af Ulrik Gyldenløve til Vindingegd.; rigt udskaaren Prædikestol fra 1616; Granitdøbefont. Smukt udskaaren Degnestol fra Chr. IV's Tid. I Skibet et stort Krucifiks. Paa begge Sider af Opgangen til Koret en stor, udskaaren Figur: Gudfader og Moses, fra den yngre Renæssance. Ind til den sydl. Korsfløj et rigt udskaaret Tralværk fra Chr. IV's Tid (tidligere i Buen ind til Koret). I den sydl. Korsfløj et lille Orgel fra 1683 og to Fanestænger, en Kommandostav, en Kaarde og Sporer. I Midthvælvingen en smuk Metallysekrone fra 1685. Døren ind til Sakristiet har Aaret 1529. Den ene Klokke er fra 1489. I nordl. Korsfløj flere Gravsten, deribl. en meget værdifuld (lig Absalons fra 1536), med Mand i fuld Rustning, over Erik Christoffersen, † 1554, hans to Hustruer og Søn Chrf. Eriksen; en anden over Forvalter paa Holsteinborg og Fuirendal Chr. Lindam, † 1757. I Taarnet Sten over Fru Hedevig Offesen (g. m. Ritmester Hans Kay), † 1715, og over Sognepræsten Fr. Klyne, † 1667, over hvem der ogsaa hænger et Epitafium i Koret, med Billeder af ham, hans to Hustruer og Børn. I nordl. Korsfløj Sandstens-epitafium over Landsdommer Vilh. Dresselberg til Vindinge, † 1620, og Hustru Karen Grubbe, † 1630; de hvile i Gravhvælvingen underneden.
Fuirendal hed tidligere Vindinge gaard efter en nu for længe siden nedlagt Bondeby Vindinge. Thidericus Skellæ de Winningæ nævnes 1380. Senere var den Stamsæde for en Linie af Slægten Dyre, som stundom førte Navnet Sosadel; 1405 nævnes Niels Jensen Sosadel til Vindinge, 1446 dennes Søn Erik Jensen, hans Søn Chrf. Eriksen 1493—1508, med hvis Søn Erik Christoffersen denne Linie uddøde 1554. For øvrigt skrev 1472—94 Væbneren Peder Jensen Halvegge og 1504 Væbneren Jørgen Aagesen (Paris) sig til V.; formodentlig have de været besvogrede med Dy-rerne. Erik Christoffersens Enke Sidsel Skave døde 1592 paa Vindinge, som derefter tilfaldt Erik Christoffersens Søskendebarn Niels Andersen Dresselberg; dennes Søn Landsdommer Vilh. D. opførte 1609—1610 Hovedbygningen. Sidstnævntes Svigersøn Fr. Parsberg solgte 1632 Vindinge til Chr. IV, der overdrog den til Sønnen Hans Ulrik Gyldenløve, efter hvem Gaarden ved Indførsel 1645 kom til den bekendte Gunde Rosenkrantz, som 1660 skødede den til sin Broder Jørgen R. til Kjeldgaard. Denne solgte den 1663 til Dr. J. Fuirens Enke Margrethe (f. Fincke), fra hvem den gik over til Fuirens Broder Thomas F. († 1673) og derefter til en Brodersøn Højesteretsassessor Diderik Fuiren († 1686), der ogsaa ejede Støvringgaard og Søndervang i Jylland, og som 13/3 1677 fik Vindinge oprettet til et Baroni under Navn af Fuirendal. Da hans Søn Diderik F. døde 1700 uden mandlige Arvinger, faldt Baroniet til Kongen, som overdrog det til Ulrik Ad. Holstein (se videre S. 716). — Hovedbygningens to af røde Munkesten og med Kampsokkel opførte Fløje begrænse de to Sider af Borggaardspladsen. Den nordl., Hovedfløjen, er en anselig Bygning i to Stokværk, med hvælvede Kældere; paa den vestl. Gavl staar: 1610; paa Sydsiden af Fløjen stod endnu i 2. Halvdel af 18. Aarh. et ottekantet Trappetaarn med Portal og Indskrift, der meldte, at Bygningen var opført af ovennævnte Vilh. Dresselberg og Hustru 1609—10; den vestl., Portfløjen, er et Stokværk med Kælder og to Krydshvælvinger i Porten; i 1880'erne er den tredje Fløj mod S. bleven nedrevet, og den er erstattet med en Mur, der skiller Borggaarden fra Kirkegaarden; paa den østl. Side af Borggaarden stod der i 2. Halvdel af 18. Aarh. en Mur, med en anselig Port, istandsat af Diderik Fuiren 1678.
I Skafterup laa ogsaa fordum en Hovedgaard, som i 14. Aarh. tilhørte Anders Nielsen de Skafthorph; 1365 ejedes den af Hr. Fikke Moltke; 1417 blev den af Hr. Bonde Due pantsat til Hr. Anders Jepsen Lunge, der for øvrigt maa have været Medejer af Skafterup, hvortil han alt 1387—90 skrev sig; 1424 skrev Jesse Lunge sig i Skafthorp, men han har vei haft Gaarden i Brug af Hr. Anders.Øster Flakkebjærg Herred. — Fuirendal og Karrebæk Sogne.
745
Ogsaa Nyrup var fordum et større Herresæde, der 1337—77 tilhørte Hr. Oluf Pedersen (Godov) af Nytorp, hvis Sønnesøn Jens Olufsen pantsatte Nyrup til sin Hustru Fru Mette Christiernsdatter. Arvingerne afhændede Nyrup til Hr. Oluf Axelsen (Thott), hvis Fader Axel Pedersen alt 1417 havde erhvervet Panteret i Gaarden af Jens Olufsens Broder. Hr. Oluf Axelsen solgte Nyrup og Nyrup Mølle til Hr. Stig Olsen (Krognos), med hvis Datter Hr. Bent Bille lik Gaarden. Han førte 1493 Proces om den med Fru Mette Christiernsdatters Arvinger, Biskop Hartvig Juel i Ribe og Hr. Johan Fikkesen, der tabte Sagen.
Sognet hed tidligere Vindinge („de Dresselbergers Vindinge") efter den forsvundne By og var dengang Hovedsognet. Her var Forfatteren Poul Jensen Kolding Præst 1608—22, og hans Søn, den bekendte Retslærde Rasmus Vinding, der er født her 19/3 1615, har taget sit Navn herefter.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4529 Td. Ld., hvoraf 2125 besaaede (deraf med Hvede 248, Rug 237, Byg 730, Havre 476, Ærter og Vikker 33, Blandsæd til Modenh. 212, til Grøntf. 112, Kartofler 23, andre Rodfr. 40, andre Handelspl. 14), medens der henlaa til Afgræsn. 589, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1353, Have 47, Skov 203, Moser og Kær 59, Stenmarker 5, Byggegr. 48, Veje, Vandareal m. m. 100 Td. Kreaturhold 1893: 328 Heste, 1376 Stkr. Hornkv. (deraf 965 Koer), 217 Faar, 1195 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1jl 1895: 446,3 Td. Der var 25 Selvejergaarde med 228,6, 15 Arvefæstegd. med 85,9, 15 Fæstegd. med 100,2, 108 Huse med 31,6 Td. Hrtk. og 91 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 1529 (1801: 624, 1840: 932, 1860: 1479, 1880: 1564), boede i 258 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 97 levede af immat. Virksomh., 607 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 190 af Fiskeri, 271 af Industri, 77 af Handel, 80 af Skibsfart, 148 af andre Erhv., 23 af deres Midler, og 32 vare under Fattigv. (30 i offtl. Anstalter). Som man ser, udgore Skibsfart og Fiskeri betydelige Erhvervsgrene ved Siden af Agerbruget. Om Skibsfarten, se under Næstved.
I Sognet Byerne: Karrehæk (gml. Form Karæbek, Karabek), ved Landevejen og Karrebæk Fjord, med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (Plads for 42 Lemmer) Asyl (opr. 1880 som en Filial af Diakonissestiftelsen) og Bageri; Karrebæksminde (1890: 320 Indb.), Ladeplads for Næstved, paa en Landtunge, der strækker sig mod S. 0. til Gammelløb, med Havn, der dannes af en gennem Landtungen gravet Kanal (anlagt 1801—7, Dybde indtil 12 F.), Lods, Postekspedition og Telegraf- og Telefonstation, Toldkontrol, Kro, Pakhuse, Bryggeri, Mølle og Bageri samt flere næringsdrivende, særlig i Skibsfornødenheder; Karrebækstorp med Skole (mellem denne By og Gumperup), Forsamlingshus (opf. 1893), Teglværk og Andelsmejeri; Gumperup med Sanatorium (hørende til Holsteinsminde Opdragelsesanstalt). Flere Saml. af Huse: Gumperup Frihed og Vesterhave. Enø (i Vald. II's Jdbg. Ithænø) har i alt 7 Gaarde og 6 Huse; Enø By med Skole, som dog fra 1893 er flyttet til Lungshave, den lille 0 mellem Gammelløb og Karrebækmindes Havn. 7 22
Sorø Amt.
Hovedgaarden Saltø, der hører til Saltø Fideikommis gods, har omtr. 89 Td. Hrtk., omtr. 822 Td. Ld., hvoraf 99 Mose og beplantede Arealer, Resten Ager og Eng; Skovene udgøre desuden omtr. 4V2 Td. Ager og Engs Hrtk. og 8V2 Td. Skovskyld, omtr. 580 Td. Ld.; til Godset høre omtr. 119 Td. Hrtk. Fæstegods (saavel Gaarde som Huse ere i alt væsentligt bortarvefæstede) og Karrebæk Kirke.
Karrebæk S., der danner en egen Sognekommune, hører under Øster Flakkebjærg Herreds Jurisdiktion (Førslev) — dog hører Karrebæksminde, ogsaa med Hensyn til Havneforhold, til Næstved Købstad —, Slagelse Amtstue-og Næstved Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.' 293. Lægd. Kirken tilhører Saltø Fideikommis.
Karrebæk Kirke, højt beliggende, bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Kapel mod N. og Tilbygning („Den nye Kirke"), der spænder over hele Sydsiden. Den ældste Del, fra den senere Middelalder, er opført af røde Munkesten med Fod af Kamp; der spores et oprindeligt, spidsbuet Vindue; Korbuen er en anselig Spidsbue. Endnu i Middelalderen tilføjedes Taarnet (ligeledes af røde Mursten), hvis overhvælvede Rum nu tjener som Vaabenhus; under Taarnet en Gravkælder med Tøndehvælving. Samtidig tilføjedes det overhvælvede Kapel, i hvilket der 1894 er fundet nogle Kalkmalerier , og Kirken overhvælvedes. Yngst er den med to Krydshvælvinger forsynede Tilbygning, der er opført 1697 af Generalmajor M. Numsen til Saltø, og som aabner sig ind til Kirken med to Spidsbuer. Senere er der sket flere Ombygninger. Ved Kapellets Nordside har der staaet en Halvtagsbygning; ligeledes synes der at have været et Vaabenhus ved Tilbygningens Vestside. Altertavlen (Tempelform) er fra Slutn. af 18. eller Beg. af 19. Aarh.; i Midten Thorvaldsens Christus; Prædikestol og Døbefont, den sidste med Himmel, ere udskaarne Arbejder fra Chr. IV's Tid. I Kapellets Væg en Gravsten over Borkar van Boyneburg, Høvids-mand paa Solt, † 1551, og Hustru, Margrethe Axel Brahes Datter til Krogholm; i Gulvet Gravsten over Sognepræst Morten Budolphius, † 1615; i Korgulvet Gravsten over Sognepræst Cornelius Poulsen, † 1711; i Koret Epitafium over Chr. Nold til Vibygd., Præst her, † 1748, og hans Hustruer.
Saltø var alt i den tidlige Middelalder en befæstet Borg og kaldtes senere Solte Slot. I Vald. II's Jrdbg. nævnes Karæbæc med sit Tilliggende som Krongods, som Erik Menved pantsatte 1293. Noget efter opkommer Gaarden Soltæ eller Solt (maaske opstaaet af Byen af samme Navn i Vallensved Sogn). Den förste bekendte Ejer af Gaarden er Hr. Jakob Fleb, ved 1330, hvis Børn og Hr. Folmer Folmersen (Lunge) af Stadager 1351 overdrog den til Hr. Nicolaus af Jura, hvis Søn solgte den 1353 til Herman af Jura, der 1377 solgte den til Grev Ernst af Gleichen. Greverne af Gleichen solgte den 1386 til Dronning Margrethe, som 1393 gav den og 1396 Karrebæk til Roskilde Bispestol, ved hvilken den blev til Reformationen, da den blev et kglt. Len. Af de bispelige og kgl. Lensmænd paa Soltæ kunne nævnes: Hr. Otte Jensen 1381, Hr. Fikke Moltke 1387, Hr. Karl Markmand 1456, Peder Jensen Halv-egge 1468, Jochum Daa 1486—1501, Godske Mogensen (Bielke) 1502, Hr. Tyge Brahe 1523, Mikkel Brockenhuus 1523—39, o. a. Chr. IV mageskiftede den 1646 til sin Søn Grev Vald. Christian, som solgte den til Corfitz Ulfeld; ved dennes Fald kom den 1662 atter til Kronen. Derefter overdroges den til Generallieutn. Hans Ahlefeldt, Amtmand over Saltø Amt, som solgte den til Otto Pogwisch. Siden tilhørte den Gehejmeraad Knud Thott til Knudstrup og Gaunø, der 1693 solgte den til Oberst, senere Gehejmeraad Math. Numsen, som 1725 afhændede den (Hovedgaardstakst med Skov- og Mølleskyld 111, Karrebæk Sogns Kirketiende 365/8 og Bøndergods med Skov 337 Td. Hrtk.) til Overkmhr. C. Ad. Plessen, som 1757 (se S. 736) oprettede den tillige med Harrested til Fideikommis. Nuv. Besidder er preuss. Korvetkapt. Wulff Chr. Aug. Baron v. Plessen (Fideikommiskapital 499,000 Kr.). — Hovedbygningen, der ligger lavt ved Saltø Aa, har haft Volde og Grave, der endnu spores, særlig mod S. Af de gamle Bygninger staa endnu i Borggaarden to sammenbyggede Fløje, opførte af Munkesten med Fod af Kamp; den ældste, 31 Al. lange Del har hvælvede Kældere; det Marmorbillede af en Kvinde, som har været paa Muren (se Hofm. Fund. VIII, S. 68), er forsvundet. En stor Brand 1896 ødelagde Udbygningerne.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3944 Td. Ld., hvoraf 1740 vare besaaede (deraf med Hvede 178, Rug 231, Byg 633, Havre 381, Ærter og Vikker 22, Blandsæd til Modenh. 142, til Grøntf. 89, Kartofler 19, andre Rodfr. 45), medens der henlaa til Afgræsn. 568, Høslæt, Brak, Eng m. m. 963, Have 35, Skov 523, Moser og Kær 16, Byggegr. 26, Veje, Vandareal m. m. 73 Td. Kreaturhold 1893: 297 Heste, 1157 Stkr. Hornkv. (deraf 776 Køer), 304 Faar, 778 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1895: 405,2 Td. Der var 3 Selvejergaarde med 59,6, 35 Arvefæstegd. med 280,5, 5 Fæstegd. med 29,9, 66 Huse med 32,3 Td. Hrtk., og 31 jordløse Huse (3/4 i Fæste). Befolkningen, ^ 1890: 855 (1801: 536, 1840: 809, 1860: 869, 1880: 883), boede i 164 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 43 levede af immat. Virksomh., 562 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 98 af Industri, 17 af Handel, 97 af andre Erhv., 21 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fodby (Fogedby), tæt S. for Banen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1878) Andelsmejeri og Jærnbane-holdeplads; Bistrup med Skole; Skraverup\ Stenbæksholm. — Saml. af Huse, bl. a. Møllevænge, Sandager og Olden.
Hovedgaarden Fodby gaard har 253/8 Td. Hrtk., 31/4 Td. Skovskyld, 270 Td. Ld., hvoraf 367a Skov, 16 Eng, Resten Ager; til Godset høre desuden af Arvefæstegods 164 og af Fæstegods 3 Td. Hrtk. samt Fodby Kirke; i Skoven er der Fasaneri.
Avlsgaarden Ydernæs gaard, der hører under Baroniet Gaunø, har 125/8 Td. Hrtk., 188 Td. Ld., hvoraf 6V2 Skov, 52 Eng, Resten Ager; 3 Huse.
Fodby S., der danner en egen Sognekommune, hører under Øster Flakkebjærg Herreds Jurisdiktion (Førslev), Slagelse Amtstue- og Næstved Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.' 292. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Fodbygaard.
Fodby Kirke er ret anselig og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., anseligt Vaabenhus mod S. og et nyt opført lille Halvtagsskur mod N. mellem Skib og Taarn (Materialhus). Den ældste Del, fra 2. Halvdel af 12. Aarh., er opført af røde Munkesten; Koret har maaske haft Korrunding; flere af de rundbuede Vinduer ses endnu; den halvrunde Korbue er endnu bevaret; ligeledes den sydl. Dør, der er afsluttet med et Portalparti med smukke Enkeltheder (dog til Dels skjult af det senere tilbyggede Vaabenhus). I den senere Middelalder fik Kirken Stjernehvælvinger, Koret forlængedes mod 0. med en Krydshvælving, og Taarnet, hvis overhvælvede Rum forbindes med Kirken ved en Spidsbue, og Vaabenhuset tilføjedes; alle Tilbygningerne ere af Munkesten. Ved 1870 foretoges en Restauration. Alterbilledet, i en ny Egetræsramme, er et Maleri: den korsfæstede, sign. L. Sarauw d'aprés Rubens 1888, og paa Bagsiden: til Minde for Menigheden om Præstens Hustru Marie Mackeprang, † 1887 (en ældre Altertavle, vist fra omtr. 1800, staar i Taarnet); udskaaren Prædikestol fra Chr. IV's Tid; sekskantet Egetræsdøbefont fra 17. Aarh. I Koret smukt udskaarne Præste- og Degnestole fra Chr. IV's Tid. I Vaabenhuset er indmuret en Gravsten over Poul Christensen, skudt af de svenske paa Fodbygaard 1660 (med Afbildning); I Kormuren Gravsten over Sognepræsten Morten Nielsen Brysting, † 1708; uden for Vaabenhuset en defekt Gravsten (tidligere foran Alteret), hvorpaa staar: Lavridtz Byd . . ., død paa Fodbygd. 21/7 1562, og Hustru Karen Nielsdatter, † 1592.
Fodbygaard (Fogedbygd.) var et gammelt Bispelen, som 1297 var forlenet til Oluf Lunge og i 14. Aarh. til Jep Olsen Lunge. Gaarden nævnes atter 1562 (se under Kirken); 1621 fik Jomfru Anna Godske den i Leje af Kronen. Maaske har den under Kirken nævnte Poul Christensen ejet den; i Slutn. af 17. Aarh. vides den tillige med Sortebrodregaard ved Næstved at være ejet af Jørgen Arenfeldt til Rugaard († 1717), der 1695 solgte dem (tilsammen 247 Td. Hrtk.) for 6700 Rd. C. (og lOODukater til hans Frue) til Kommerceraad Hans Dreyer; men Gaardene bleve frakendte den sidste ved Højesteretsdom, hvorefter Arenfeldt 1701 solgte dem (244 Td. Hrtk.) for 7990 Rd. C. til Søkaptejnlieutn. Erik Lygaard. Derefter ejedes den af en Fr. Schrøder, der købte den ved Auktion 1711 ved Skiftet efter Madam Christina Suhr, som havde været gift med Fr. Schrøder. Den kaldes dengang (204 Td. Hrtk., solgt for 26 Rd. pr. Td.) ikke Hovedgaard. Senere købtes den af Købmand i Næstved Wilken Horneman, der 1723 solgte den til C. Ad. Plessen, hvorpaa den hørte til de Plessenske Fideikommisgodser (se S. 736; 1795 solgtes alt Bøndergodset til Arvefæste), indtil den med de andre Godser købtes 1803 af Peter Johansen Neergaard, som 1805 frasolgte Fodby-gaard for 41,000 Rd. til Købmand Lars Olsen, der atter solgte den 1806 for 47,500 Rd. til Forvalter Møller; 1818 købtes den af Forpagter N. Lund, hvis Søn solgte den 1855 for 90,000 Rd. til Baroniet Gaunø, der 1863 solgte den til Hr. E. Lage, efter hvis Dod den solgtes til Hr. Reedtz, af hvem den nuv. Ejer, Hr. H. L. Th. Bencard, købte den 1886. — Den nuv. Hovedbygning er opfort 1865 af Grundmur i et Stokværk med Kælder; delvis ombygget 1879. De gamle Bygninger, opførte af store rode Mursten med Kældere af Kamp, have ligget omtr. 300 Al. N. V. for den nuv. Gaard ved Bøssevænge og have været omgivne af Volde og Grave, der omspændte et meget betydeligt Areal; 1770 brændte den, og Gaarden blev da flyttet til sit nuv. Sted. Resterne af Bygningerne ryddedes helt 1867—68, og Materialet benyttedes til den nuv. Gaards Udhuse.
Ydernæs var fordum et kglt. Len, der 1572—74 indehavdes af Fru Birgitte Goye, men 1576 overdroges til Fru Birgitte Bille, Chrf. Galdes Enke, efter hvem Svigersønnen Jørgen Friis fik Gaarden. Den kom senere til Bendix Sehested; han pantsatte 1629 Ydernæs til Falk Gøye, som 1632 overtog Gaarden. Aar 1666 skødedes den (den kaldes dog dengang ikke Hovedgaard) af Jomfru Helvig Reedtz til Jørgen Jørgensen i Holløse Mølle. Senere ejedes den af Hans Jacobsen Gyntelberg, der solgte den til Knud Thott, som henlagde den under Gaunø.
I Klemmebrevet af 1555 bestemtes det, at Fodby skulde annekteres til St. Peders Kirke i Næstved efter den dav. Præsts Dod; men 1584 havde F. endnu sin egen Præst; Sognefolket klagede da over, at deres Præst kun havde ringe Indtægter, da Præsten i Næstved oppebar Tienden af Fodby. — Fra 17/3 1741 til 26/8 1803 var F. annekteret til St. Peders Kirke i Næstved, men bestyredes af Sognekapellaner.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 6265 Td. Ld. (deraf 43 i den lille østl. Del), hvoraf 2659 besaaede (deraf med Hvede 114, Rug 505, Byg 921, Havre 650, Ærter og Vikker 38, Blandsæd til Modenh. 239, til Grøntf. 101, Kartofler 35, andre Rodfr. 50, andre Handelspl. 6), medens der henlaa til Afgræsn. 789, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1497, Have 81, Skov 925, Moser og Kær 60, Byggegr. 66, Veje, Vandareal m. m. 188 Td. Kreaturhold 1893: 492 Heste, 1732 Stk. Hornkv. (deraf 1090 Ko er), 558 Faar, 1106 Svin og 45 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1I1 1895: 613,2 Td. (deraf 3,5 i den ostl. Del). Der var 6 Selvejergaarde med 105, 67 Arvefæstegd. med 441,7, 8 Fæstegd. med 32, 182 Huse med 34,x Td. Hrtk. og 60 jordløse Huse (omtr. 2/3 i Fæste). Befolkningen, 1j2 1890: 2278 (deraf 175 i den ostl. Del) (1801: 1155, 1840: 1463, 1860: 1754, 1880: 1954), boede i 315 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 308 levede af immat. Virksomh. (heraf 161 paa Opdragelsesanstalten), 956 af Jordbrug, 4 af Gartneri, Øster Flakkebjærg Herred. — Fodby og Herlufsholm Sogne. 558 af Industri (Maglemølle Papirfabrik), 45 af Handel, 3 af Skibsfart, 305 af andre Erhv. (276 Arbejdsm.), 49 af deres Midler og 50 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lille-Næstved, lige uden for Næstved, med Præstegd, Skole, Asyl (opr. 1897; hørende under Herlufsholm Stiftelse; Plads for 60 Børn) med Forsamlingssal, Andelsmejeri, 2 Møller og Bageri; Ladby (gml. Form Lathbu, Laadby, Lætby) med Skole og 2 Teglværker; Guder up ; Vredsløse; Holsted med Skole og Andelsmejeri; Everup (gml. Form Opetorp, Oberup, Øpæthorp), de to sidste Byer ved Banen. Overdrevshuse m. m. — I Sognet desuden ved Susaa Hovedgaarden Herlufsholm med Opdra-gelsesanstalt og Skole (se nedfr.) og Maglemølle Papirfabrik (en Del i Næstved St. Peders Landdistr.), opr. 10/12 1872 som et Aktieselskab med en Kapital af 800,000 Kr., fra 1889 hørende til Aktieselskabet „De forenede Papirfabrikker"; Fabrikken har 500 Hestes Dampkr. og 160 Hestes Vandkr., et Tilliggende af 9 Td. Ld. og beskæftiger 150 Arbejdere; til Fabrikken høre flere Funktionærboliger, 2 Arbejderboliger og et Slusehus (stor Brand 1894).
Herlufsholm S., der danner en egen Sognekommune, hører i kommunal Henseende helt til Sorø Amt, men i retslig Henseende er det delt, idet det for den største Dels Vedkommende hører til Sorø Amt (Slagelse Amtstue-distr.), medens en lille østl. Del hører til Præstø Amt (Vordingborg Amt-stuedistr.). Begge Dele høre under Tybjærg Herreds Jurisdiktion (Næstved) og Næstved Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.' 285. Lægd (delt i to Lægder, den østl. a. og den vestl. b.). Kirken tilhører Herlufsholms Stiftelse.
I Sognet har der ligget to Kirker, ved Ladby og ved Vredsløse (af hvilke der endnu ses Spor), der bleve nedlagte efter Reformationen; Kirkegaardene benyttedes endnu efter Midten af 19. Aarh. — Herlufsholm Sogn var 1823—44 Anneks til St. Peders Sogn i Næstved.
