Slagelse Herred.
Sogne:
St. Peders Landsogn, S. 673. — St. Mikkels Landsogn, S. 679. — Hejninge, S. 681. — Sønderup, S. 682. — Nordrup, S. 683. — Gudum, S. 684. — Sorterup, S. 684. — Ottestrup, S. 685. — Kindertofte, S. 686. — Slots-Bjærgby, S. 687. — Sludstrup, S. 688. — Lundforlund, S. 689. — Gjerlev, S. 690. — Stillinge, S. 691. — Vemmelev, S. 693. — Hemmershøj, S. 694. — Boeslunde, S. 695. — Taarnborg, S. 698.Herredet, det nordvestligste og næststørste i Sorø Amt, grænser mod Ø. til Alsted Herred, mod S. Ø. til Vester Flakkebjærg Herred, mod V. til Store Bælt og mod N. til Holbæk Amt (Løve og Merløse Hrd.), hvorfra det for en stor Del adskilles ved Tude Aa. Herredets største Udstrækning fra N. N. Ø. til S. S. V. er omtr. 4 Mil; fra V. til Ø. er det bredeste Sted omtr. 3½ Mil; men dets Form er meget uregelmæssig; mod S. gaar det ned i en Spids til Skjelskør Fjord, mod V. udsender det Halvøen Halskov, ɔ: Odden N. for Korsør Nor. De mod Ø. noget højtliggende (Hadshøj 296 F., 93 M.) og temmelig bakkede, men mod V. lave og jævne Jorder ere for største Delen lermuldede. Mod Ø. findes en Del Skov (4970 Td. Ld., omtr. 1/11 af Arealet). Af Vandløbene er Tude Aa, med dens Biaa Vorby Aa, det vigtigste. Herredet har ingen Søer. Med Hensyn til Frugtbarheden er det Amtets bedste Herred, idet der i Gennemsnit gaar omtrent 9 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Ved Matrikuleringen var Herredets Fladeindhold ansat til 56,115 Td. Ld. (5,62 □ Mil, 309,4 □ Km.). Ager og Engs Hartkorn samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 5412,3 Td. Folketallet var 1/2 1890 i Landdistrikterne 14,440 (1801: 8134, 1840: 11,333, 1860: 14,151, 1880: 14,396). I Herredet ligge Købstæderne Slagelse og Korsør. I gejstlig Henseende danner Slagelse Herred et eget Provsti med Undtagelse af Gudum Sogn, som er Anneks til Havrebjærg S. i Løve Hrd., og Kindertofte S., der er Anneks til Pedersborg S. i Alsted Hrd. I verdslig Henseende hører Herredet til Korsør Købstads og Antvorskov Birks samt Vester Flakkebjærg Herreds (kun Boeslunde S.) Jurisdiktioner samt til Amtets 7. Forligskreds undt. Vemmelev, Hemmershøj og Taarnborg S., der høre til 1., og Boeslunde S., som hører til 2. Forligskr.
Slagelse Herred (i Vald. II’s Jordebog kaldet Slaglæsæhereth og Slaulæsæhæreth) hørte fra 1660 til Antvorskov og Korsør Amter, indtil disse 1798 bleve forenede med det nuv. Sorø Amt (se S. 540).
Herredets forskellige Dele synes ikke at have været bebyggede ligeligt i Sten- og Broncealderen. Fra de 6 nordøstligste Sogne kendes næppe 25 Mindesmærker; længere mod S. er der flere, og i størst Antal findes de i de 3 Kystsogne, hvor der er talt omtr. 170. I alt foreligger der Oplysning om henved 325 (deraf 130 Stengrave); 53 ere fredlyste. I Jærnalderen synes derimod Bebyggelsen mere ligelig, efter Gravfundene at dømme.
——————
Fladeindholdet var 16/7 1888: 5102 Td. Ld., hvoraf 2114 besaaede (deraf med Hvede 179, Rug 248, Byg 629, Havre 432, Ærter og Vikker 19, Blandsæd til Modenh. 189, til Grøntf. 150, Kartofler 54, andre Rodfr. 206, andre Handelspl. 8), medens der henlaa til Afgræsn. 478, Høslæt, Brak, Eng m. m. 799, Haver 58, Skov 1507, Moser og Kær 27, Stenmarker 6, Byggegr. 32, Veje, Vandareal m. m. 81 Td. Kreaturhold 1893: 334 Heste, 1431 Stkr. Hornkv. (deraf 942 Køer), 267 Faar, 1119 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 433,8 Td. Der var 48 Selvejergaarde med 372,7, 3 Arvefæstegd. med 17,3, 1 Fæstegd. med 1,1, 83 Huse med 21,3 Td. Hrtk. og 119 jordløse Huse (1/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1569 (1801: 637, 1840: 1094, 1860: 1499, 1880: 1523), boede i 249 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv (man mærker Byens Nærhed) saaledes: 121 levede af immat. Virksomh., 784 af Jordbrug, 27 af Gartneri, 337 af Industri (82 af Teglbr.), 51 af Handel, 154 af andre Erhverv, 64 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv. (19 i offtl. Anst.).
I den vestl. Del af Sognet Byerne: Landsgrav, ved Korsør Landevej, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1876) og Fællesmejeri; Hyllerup, ved Korsørbanen, med Fattiggaard (Plads for 50 Lemmer; i Bygningen Plads for 9 alderdomsunderstøttede); Holmstrup, ved de anførte Baners Krydsningspunkt, med Skole.
I den østl. Del: Hovedgaarden Charlottendal, 66¼ Td. Hrtk., omtr. 600 Td. Ld., alt Ager; til Godset, der helt ligger i dette Sogn, medens Bøndergodset og Skovene til Dels ogsaa ligge i Sludstrup og Sørbymagle Sogne, høre desuden 18¼ Td. Hrtk. Fæstegods og 1435 Td. Ld. Skov samt Sludstrup Kirke. En Parcel af Antvorskov Hovedgaard, 14 Td. Hrtk., 140 Td. Ld., alt Ager; til Ejendommen høre 1 Smedie, 4 Lejehuse og Slots-Bjærgby Kirke. Idagaard, 445/8 Td. Ager og Engs Hrtk. og 1¾ Td. Skovsk., 432 Td. Ld., hvoraf 320 Ager, 100 Skov og 12 Gaardsplads Have, Veje m. m.; til Ejendommen høre 9 Huse. Brænderigaard har 12½ Td. Hrtk., 114 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 3 Have, Resten Ager; desuden hører til Ejendommen 7 Td. Ld. Fæstegods. Valdemarskilde har 141/8 Td. Hrtk., 198 Td, hvoraf 19 Eng, 24 Skov, Have og Gaardsplads, Resten Ager; 3 Huse. Alle disse Gaarde ere Dele af det tidligere Antvorskov Gods (se ndfr.). Paa den gamle Slotsgrund ligger Villaen Gammel Antvorskov. Desuden mærkes Gml. Antvorskov Teglværk og et mindre Teglværk ved Slotsporten. — I den vestl. Del ligger Pilegaard, 1574 Td. Hrtk., 156 Td. Ld., alt Ager; 3 Arbejderhuse og 1 Hus i Livsfæste.
St. Peders Lands., der danner en egen Sognekommune, hører under Antvorskov Birks Jurisdiktion (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Lægedistrikt, 3. Landstingskr. og Sorø Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 321. Lægd. Sognet har ingen Kirke, men søger St. Peders Kirke i Slagelse.
Antvorskov (gml. Form Andwarthæskogh, Andworthscogh, Antuorskoug; maaske at „andvord“, ɔ: foran, oprindelig, ɔ: det Sted, der ligger ved Skovens Beg.; se dog Aarb. f. n. Oldk. og Hist. 1885, S. 297 fl.). Under sit første Exil i Frankrig sendte Ærkebiskop Eskil nogle „Hospitalsbrødre af Jerusalem“, ɔ: Johannitermunke, til Danmark for at virke for Korstog, og dette har vel givet Anledning til, at Ordenen snart efter fik Fodfæste i Landet. Kort efter 1164, som det synes (se H. Olrik, Valdemarstiden, S. 201), stiftede Vald. I Antvorskov Kloster, der vist har været det først grundlagte Johanniterkloster i Danmark og i alt Fald var det fornemste i hele Norden. Som alle Ordenens Huse var det indrettet med Johannesklosteret i Jerusalem som Forbillede og var baade Kloster og Hospital; men af de 3 Klasser, hvori Ordensbrødrene alm. deltes, Riddere, Præster og tjenende Brødre, fandtes i A. kun de 2 sidste. Klosteret var indviet til Treenigheden, Jomfru Maria og Johannes Døberen; dets Segl fremstillede Johannes' Hoved mellem to Dobbeltkors, Ordensbanneret var en røde Dug med et hvidt Kors (hvoraf Dannebrog menes at være opstaaet), og Ordensdragten var en sort Kappe med et hvidt, splitarmet Kors, hvorfor Munkene her i Landet alm. kaldtes Korsbrødre. I Rigdom stod A. ikke tilbage for Landets største Munkeboliger, men det fandt ikke altid den Støtte hos Regenterne som saa mange andre Klostre. Kongerne have vel bekræftet dets Privilegier og ogsaa givet det enkelte Begunstigelser (bl. a. Ret til at opkræve Huspenning, en Denar af hver Slægt i Landet); men om Pengegaver høres der aldrig, og ingen Konge har valgt sit Hvilested i Klosterkirken, ja i Beg. af 14. Aarh. klagede Brødrene endog til Paven over ilde Medfart fra Erik Menveds Side. Sin bedste Støtte havde Klosteret i Adelen. En stor Del af dets over næsten hele Landet spredte Jordegods var skænket af Adelsmænd, som paa deres gamle Dage indgave sig i Klosteret; andre Godser vare ydede af Adelsmænd som Vederlag for at faa Gravsted i Klosterkirken, og over flere af de Biller og af Familierne Rud, Basse, Rosenkrantz, Lunge o. a. vides der saaledes at have været Ligsten (A. Petersen Mindesmærker fra A. Klosterkirke, Kbh. 1859). Ogsaa paa anden Maade fik A. Besiddelser. Det havde Patronatsretten til Stillinge Kirke, som det dog senere overlod til Roskilde Bispestol mod at faa Kimmerslev og Slots-Bjærgby Kirker; 1408 fik det St. Mortens Kirke i Maskenholt paa Rügen, og St. Jørgens Hospital ved Slagelse har sikkert staaet i Afhængighedsforhold til det
Antvorskovs Beliggenhed omtr. midt i det gamle danske Rige nær Overfartsstedet til Fyn og i smukke, skovrige Omgivelser med let Adgang til Jagt var utvivlsomt Grunden til, at Fr. II besluttede sig til at forvandle Klosteret til en Kongebolig. Alt i Aug. 1580 lod han de fattige, der hidtil havde været forsørgede paa Antvorskov, indlægge i Slagelse Hospital, og kort efter begyndte under Tilsyn af P. Reedtz Ombygningen, som dog først i det væsentlige var tilendebragt 1584; Juli s. Aar holdtes Herredag paa A., og Dec. kom Kongen dertil for et længere Ophold; April 1585 kundgjorde han, at enhver, der for Fremtiden kaldte A. for Kloster og ikke Slot, skulde bøde en Okse.
1. Indkørsel paa Slottet fra Slagelse. 2. Kancelliet. 3. Riddersalen. 4. Kongens Gemakker. 5. Dronningens Have. 6. Dronningens Kammer. 7. Ridefogedens Kammer. 8. Nedgang til Staldene. 9. Ny Stald. 10. Fole Stalden. 11. Berider Stalden. 12. Sparepenge. 13. Kongens Have. 14. Ridebanen. 15. Ridehuset. 16. Laden. 17. Nordre Port. 18. Ko Stalden. 19. Vandhuset. 20. Vandrenderne. 21. Tinghuset. 22. Hestemøllen. 23. Bryggerset. 24. Kirken. 25. Borgegaarden. 26. De gule Gemakker. 27. Porten til Bryggerset. 28. Præstehaven. 29. Amtmandens Residens. 30. Spotterbænken. 31. Løngangen.
Af en Tegning i Fugleperspektiv fra omtr. 1670 i Resens Atl. kan man gøre sig 676
Sorø Amt.
en Forestilling om, hvorledes Slottet har set ud paa Fr. II's Tid, idet det nemlig i den forløbne Tid ikke var undergaaet større Forandringer. Det egentlige Slot var et trefløjet, 2 Stokværk højt Bygningskompleks, til hvilket mod S. Kirken sluttede sig som fjerde Fløj; inden for Firkanten laa Borgegaarden. Kirken — den gamle Klosterkirke — var omtr. 100 Al. lang og bestod af Skib med Kapeller, Kor og Taarn med et højt (1C0 AL), 1581 opsat Spir. De tre andre omtr. lige saa store Fløje hidrørte i det væsentlige fra Munketiden. Ind mod Gaarden var der under Fr. II blevet rejst ottekantede Trappetaarne, af hvilke eet med en af sine Sider skjulte en Indskrift fra 1472, der meldte om Klosterets Ombygning. Til Slottet stødte mod ø. Bryggerset, mod V. Dronningens Værelser, og S. derfor laa Kirkegaarden. Hele denne Del af Slottet laa paa en Banke, der til den ene af Siderne, mod S., havde stærkt Fald; neden for Banken laa Stalde, Ridehus, Ridebane og „Sparepenge" (til hvilken Kongen havde en „hemmelig Gang'4, og som ved Midten af 17. Aarh. blev omdannet til Poststald) samt Kongens Have.
Fr. II døde som bekendt paa A. 4/4 1588. Efter hans Tid opstod nye og større Slotte, som stillede A. i Skygge. Chr. IV opholdt sig vei undertiden her, dog mest paa Gennemrejse eller under særlige Forhold som 1592, da Pesten hærgede Landet, og
Grundplan af Antvorskov Ruin.
Udarbejdet efter Arkitekt Erik Schiedtes Opmaalinger (i Nationalmus. Arkiv).
1619, da Herredagen holdtes paa A. Men de senere Konger skøttede ikke om Slottet. Det beboedes af de kgl. Lensmænd, 1589—96 af Chr. Friis, senere af Ebbe Munk, Ernst Normand, Wentzel Rothkirk og Hugo Lützow; fra 1662 blev det Bolig for Amtmændene over Antvorskov Amt. Under Svenskekrigen 1658—60 led Slottet meget (ifølge en Synsforretnng fra 1660 var Blytækket paa Taarnene nedtaget, Kirken brøstfældig, Skovene forhuggede osv.). Aar 1684 blev Kirken lukket og Menigheden henvist til St. Peders Kirke i Slagelse. Da Fr. IV 1703 ophøjede A. til Grevskab for sin Elskerinde Elisabeth Helena v. Vieregg, syntes der at skulle oprinde en ny Tid for det; men allerede Aaret efter døde Grevinden og 1705 Kongens og hendes lille Søn Frederik. A. blev derefter et af Landets 12 Rytterdistrikter og var som saadant forenet med Hovedgaardene Pebringe, Landbytorp og Lystager samt en Del Bøndergods, hvis Fæstere ikke gjorde Hoveri; til Brug for de Rytterkompagnier, der havde Kvarter ved A., blev Kirken 1722 atter aabnet til Gudstjeneste. Efter at det ved kgl. Resol. af 15/8 1763 var blevet bestemt, at Ryttergodserne skulde sælges, blev A. tillige med Pebringe, i alt 1700 Td. Hrtk., afhændet 1774 for 175,523 Rd. D. C. til Finansraad G. D. Fr. Koes († 1804), som nedrev Klosterkirken og benyttede Stenene til Opførelsen af Falkensten i Stedet for det nedlagte Pebringe. Koes solgte A. og Falkensten 1794 for 310,761 Rd. D. C. til Grev Dernath, som atter 1799 solgte det for 492,833 Rd. til Etatsraad, senere Gehejmekonferensraad Constantin
Slottet er for længe siden forsvundet. Omtr. 1814–16 blev den nordre og vestre Fløj og i 1830’erne den østre nedbrudt; da vare ogsaa alle Udhusene forsvundne. — I de seneste Aar er der af det gamle A. fremgravet flere Bygningsrester, der give en Forestilling baade om Kloster og Slot. Ved Pløjning paa den føromtalte Bankes sydvestre Skraaning stødte man i 1887 paa fast Murværk, og i de næste Aar afdækkedes den Ruin, der her er vist i Plan og Situationsbillede. I Midten, lige under Banken, ligger et aflangt firkantet Rum (44 F. langt, 28 F. bredt), der nu er ud i eet, men oprindeligt ved et Bjælkeloft har været delt i to Stokværk: et højt Kælderrum (A), der fra først af ikke har haft Vinduer, og et øvre Stokværk (a), der har haft Vinduesaabninger mod S. og V. Murene bestaa af Kampesten, overgydte med Kalkmørtel og beklædte med røde Munkesten i Munkeskifte. Til dette Rums nordvestre Hjørne støder en lille, karnapformet Udbygning (Bb), og mod Ø. kommer man fra Kælderen ind i et lille, med to Tøndehvælvinger overspændt Rum (C), fra øvre Stokværk gennem én karakteristisk, rundbuet Dør ind i et firkantet Rum (c). Til dettes Nordside støder igen et Værelse (d) med nogle smaa Tilbygninger, og under det er der et lille, med to tondeformede Hvælvinger dækket Rum (D). Murene her ere ligeledes af Munkesten, dels massive, dels med en Kerne af Kamp. Fra Nordsiden af Kælderen A fører en stejl Kampestenstrappe (39 Trin) op til Bankens Overflade (E), og fra søndre Side af det beskrevne Bygningsparti udgaa to parallelt løbende, nu knap 1 Fod høje Mure (F), hvis Fundament er Kamp, men som ere opførte af smaa Mursten. Umiddelbart ved Siden af ses Rester af et ottekantet, ligeledes af smaa Mursten opført Taarn (G). Den vestre Del af Ruinen bestaar af en tyk Kampestensmur (H), og mod Ø. er der Rester af en Bygning (I), i hvis Gulv der er en rund og en aflang, lav Fordybning samt to Pladser, hvor Stenene ere lagte i en cirkelrund Figur. Helt oppe paa Bankens Skraaning ses endelig en svær Kampestensmur (K). — De ældste Dele af Ruinen (Aa, Bb og Cc) maa antages at være fra omkring 1200; lidt senere ere Rummene Dd tilføjede, og Minder om de store Byggeforetagender i Fr. II’s Tid ere det ottekantede Taarn G og Murene F. De øvrige Partiers Alder kan mindre sikkert angives; Kampestenstrappen E og Rum I synes dog at være fra den senere Klostertid. Baade i den gotiske og i den ældre Renæssancetid er det store, firkantede Rum Aa undergaaet forskellige Forandringer, idet der brødes nye Vinduer og Døre. — Hvad Bygningen har tjent til i Klostertiden, ved man ikke. Saa meget er dog sikkert, at den kun har været et Udhus for Klosteret, da dettes Plads, som alt nævnt, har været ovenpaa Banken (Fundamenter af Kirken og den nordre Fløj ere fundne i den nyeste Tid). Maaske har Rummet a tjent til Spisesal (Udbygningen Bb kan næppe have været andet end en „Hemmelighed“). Bygningen I lader til at have været benyttet til Bageri, Bryggers og Vaskehus. Om Rummenes Anvendelse i Slotstiden er der bedre Oplysninger. Ved at sammenholde Tegningen hos Resen med Resultaterne af Udgravningerne ses det, at de to Mure F maa være Rester af Ny Stald. Paa Resens Tegn. er der imidlertid ikke Huse eller Taarn ved Ny Stalds Nordgavl, og tør man fæste Lid dertil, maa den øvrige Del af Ruinen altsaa dengang antages at have været dækket med Jord. Der foreligger ogsaa fra 1657 et Kongebrev til Hugo Lützow, hvorved det tillades ham at nedbryde Taarnet mellem Ny Stald og Smedien. Hvis det er dette Taarn, der ses nu — og det er vist uden for al Tvivl —, maa Rummet Aa og de hosliggende Rum Cc og Dd være Smedien og Smedens Værelser; Murværket L i Rum A kan i øvrigt næppe være andet end Rester af en i sen Tid rejst Dobbeltesse.
Efter Udgravningen er Murværket restaureret (af Prof. J. B. Løffler og Murmester Schledermann), og Ruinen er nu fredlyst af Stedets (Gml. Antvorskovs) Ejer, Oberstlieutn. Th. Schou, der for offentlige Midler og under Nationalmuseets Medvirkning har foretaget Udgravningen. Øverst paa Banken er der rejst en lille Bygning, hvor alt, hvad der er fundet fra Kloster- og Slotstiden (Sporer, Husgeraad, osv.), opbevares; ligeledes findes der 4 Ligsten, af hvilke en med Indskriften „Hic jacet Eskil“ indtil den seneste Tid har været indmuret i St. Peders Kirke i Slagelse.; de 3 andre, over Priorer i A., findes kun i Fragmenter; Eskil Thomsens Sten († 1538) fandtes paa Valbygaard, Jens Povlsens († 1505) i en Stendynge ved Slots-Bjærgby, og Peder Andersens († 1504) opbevaredes tidligere i Nationalmuseet (R. C. Rasmussen, Fragm. af Prior Petrus Andreæ's Ligsten, s. a.); et nyt Brudstykke af denne Ligsten er for et Par Aar siden fundet i Slots-Bjærgby. — Ved Antvorskov staar en Mindesten for Hans Tausen, rejst 1891. (Litt. om Antvorskov: Daugaard, De danske Klostre, S. 273 fl. — F. R. Friis, Bidrag til A.s Historie, Slagelse 1875. — C. Neergaard, Ruinerne af A. Kloster, i Nordstjernen 16/11 1890).
Paa Valdemarkildes Mark „Kallen“ har Gaarden Rollerup ligget; Voldstedet er nu udjævnet, og paa Tomten er der fundet Munkesten, Brudstykker af Lerkar, Kakler og Metalsager; det omgivende Terræn har tidligere staaet under Vand, og mod V. har en Dæmning ført over Lavningen. Rollerup tilhørte i sin Tid Roskilde Bispestol, der 1379 havde forlenet den til Niels Pedersen, 1402 til Poul Bille, hvis Søn Herluf Bille arvede Lenet, som han havde til 1486; 1494 var Joachim Daa Lensmand paa R.; i det efterfølgende Aarh. havde Emmike Ottesen og siden hans Enke Margrethe Basse i mange Aar Rollerup Len.
Omtr. 700 Al. fra Landevejen mellem Slagelse og Korsør staar der paa den fredlyste „Hvilehøj“ eller „Hellig Anders Høj“, hvor Sagnet lader Hellig Anders (se S. 582 og 586) opvaagne, efter at han var bleven forladt af sine Stalbrødre paa Pilegrimsfarten, et gammelt Trækrucifiks med Indskriften: J. N. R. J. og Aarstallet 1762 (da det fornyedes). Hvornaar Krucifikset er opstillet, vides ikke. — Foruden denne Høj er der i Sognet fredlyst følgende Oldtidsmonumenter: i Antvorskov Skove et Dyssekammer og en anselig, tokamret Langdysse, omsat med 67 Randsten; ved Holmstrup en Høj med Stenkammer og ved Landsgrav 2 Gravhøje samt en 183 F. lang Langdysse.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3451 Td. Ld., hvoraf 1639 besaaede (deraf med Hvede 210, Rug 198, Byg 629, Havre 299, Ærter og Vikker 16, Blandsæd til Modenh. 86, til Grøntf. 38, Kartofler 68, andre Rodfr. 95), medens der henlaa til Afgræsn. 371, Høslæt, Brak, Eng m. m. 875, Haver 39, Skov 463, Moser og Kær 19, Byggegr. 19, Veje, Vandareal m. m. 26 Td. Kreaturhold 1893: 239 Heste, 1156 Stkr. Hornkv. (deraf 773 Køer), 504 Faar, 775 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 362,3 Td. Der var 41 Selvejergaarde med 286,2, 1 Arvefæstegd. med 44, 2 Fæstegd. med 13,7, 47 Huse med 18,4 Td. Hrtk. og 38 jordløse Huse ½ i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 851 (1801: 365, 1840: 611, 1860: 830, 1880: 892), boede i 129 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 30 levede af immat. Virksomh., 620 af Jordbr., 10 af Gartneri, 134 af Industri, 4 af Handel, 23 af andre Erhv., 10 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv. (12 i offtl. Anst.).
I den vestl. Del Byerne: Lille-Valby med Skole; Slagstrup med Mølle. I den mindre østl. Del Skovsø (hvoraf en Del i Ottestrup S.). — I den vestl. Del Hovedgaarden Valbygaard, 1215/8 Td. Ager og Engs Hrtk. og 36½ Td. Skovskyld, 1642 Td. Ld., hvoraf 134 Eng, 621 Skov (af Skovene ligge 11¼ Td. Hrtk., 204 Td. Ld., i Sørbymagle S.), Resten Ager; til Gaarden høre 285/8 Td. Hrtk. Bøndergods og Hejninge Kirke; en Del af Godset ligger i Stillinge S. Hovedgaarden Brorup (Arvef. under Sorø Akad.), ved Landevejen til Kalundborg, 44 Td. Hrtk., 393 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, Resten Ager. Desuden Jærnbjærggaard og Garverigaard, tils. omtr. 72 Td. Hrtk., omtr. 600 Td. Ld., alt Ager, hvoraf 190 benyttes til Sæddyrkning, Resten til Havekultur, Rodfrugtdyrkning (Cikorie), Olieplanter, Frø m. m.; ved Gaardene drives Spritfabrik, Gødningsfabrik, Cikorietørreri og Ølbryggeri.
St. Mikkels Lands., der danner en egen Sognekommune, hører under Antvorskov Birks Jurisdiktion (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 320. Lægd. Kirken, der ejer sig selv, ligger i Slagelse (se S. 585).
Paa Skiftet efter Hr. Jep Olsen Lunge 1387 udlagdes der en Hovedgaard i Skovsø og en anden Hovedgaard i Valby til hans Børnebørn, Hr. Oluf Lunge af Skjoldnæs’ Børn. — Den nuv. Valbygaard (og Øster-Stillinge) er først oprettet til Hovedgaard ved Antvorskov Rytterdistrikts Salg 1774, da 11 Bøndergaarde i Store- eller Vester-Valby bleve nedlagte; den derved oprettede Hovedgaard blev 1775 forøget med de øvrige 3 Gaarde af Store-Valby, som saaledes helt ophørte at eksistere. Til Gaarden lagdes 906 Td. Bøndergods samt Hejninge Sogns Kirketiende, hvilke samlede Ejendomme, i alt 1072 Td. Hrtk., ved Auktionen 1774 tilskødedes Kmhr., Oberstlieutn., senere Generallieutn. J. V. H. Castenschiold for 65,000 Rd. D. C,, og han solgte den 1776 for 100,000 Rd. D. C. til sin Broder, senere Generalmajor, J. F. Castenschiold til Hørby gaard. Efter at have bortsolgt 131 Td. Hrtk., solgte han den for 340,000 Rd. D. C. 1805 til Kmhr. og Amtmand, senere Gehejme-Statsminister P. Chr. Stemann, som 1846 afhændede den for 500,000 Rd. (altsaa mindre end i 1805) til senere Hofjægermester A. V. Bech († 1877), der gjorde meget for Godset og 1853–55 opførte den nuv. Hovedbygning i nederlandsk Renæssancestil efter Tegn. af L. A. Winstrup, i to Stokværk med Kælder, Halvtaarne og Portal med smaa Spir (1884 udvidet med en Tilbygning). Nuv. Besidder er (fra 1879) Hofjægermester J. Bech.
I Brorup har der vist alt i 14. Aarh. været en større Gaard; thi 1352 nævnes Peder Nielsen og 1366 Hr. Niels Pedersen af Brothorp. Mulig var den alt dengang under Roskilde Bispestol; i alt Fald tilhørte den Bispestolen 1396, da Bent Bille havde den i Forlening, og 1436 var Clement Griis Lensmand. Bispen mageskiftede 1454 Brorup til Antvorskov Kloster mod Svenstrupgaard. — Den nuv. Brorupgaard er oprettet 1674 af 7 Bøndergaarde af Justitsraad Povl Nielsen, adlet 1679 under Navn af Rosenpalm († 1688), hvis Enke Anne Andersdatter († 1713) skødede den 1708 (Hovedgaardstakst 88, med Bønder- og Kirkegods i alt 535 Td. Hrtk.) til Sønnen Kaptejnlieutn., senere Admiral Anders Rosenpalm († 1754). Denne maatte udlægge den til Fru Birthe Skeel paa Roskilde adelige Jomfruklosters Vegne, hvorpaa den (407 Td. Hrtk.) ved Auktion 1714 solgtes for 19,500 Rd. D. C. til Kancellisekretær Joh. Severin Bentzon til Estvadgaard († 1741). Denne solgte Gaarden 1740 til Ludv. Holberg, som gjorde den til en Del af det af ham oprettede og til Sorø Akad. skænkede Baroni. Akademiet solgte den 1805 som Arvefæste til Westergaard; senere ejedes den af Worsøe, der 1855 solgte den til A. V. Bech til Valbygaard; nuv. Besidder er (fra 1880) Hofjægermester J. Bech. — Hovedbygningen er udvidet i 1880’erne.
Den tidligere By Jærnbjærg (gml. Form Hjerneburg, Hjernæbjærghæ) er nu nedlagt.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1234 Td. Ld., hvoraf 639 besaaede (deraf med Hvede 38, Rug 98, Byg 243, Havre 126, Ærter og Vikker 4, Blandsæd til Modenh. 14, til Grøntf. 46, Kartofler 24, andre Rodfr. 45), medens der henlaa til Afgræsning 149, Høslæt, Brak, Eng m. m. 335, Haver 13, Moser og Kær 59, Byggegr. 13, Veje, Vandareal m. m. 26 Td. Kreaturhold 1893: 132 Heste, 470 Stkr. Hornkv. (deraf 267 Køer), 151 Faar, 334 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 151,4 Td. Der var 25 Selvejergaarde med 144,5, 1 Arvefæstegd. med 2,6, 10 Huse med 4,3 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 261 (1801: 184, 1840: 199, 1860: 240, 1880: 286), boede i 50 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 14 levede af immat. Virksomhed, 193 af Jordbrug, 30 af Industri, 8 af Handel, 7 af andre Erhverv og 9 af deres Midler.
I Sognet Byen Hejninge med Kirke, Skole, Forsamlingshus, Mølle og Andelsmejeri (Kobberdal), det sidste uden for Byen. — Desuden Trælleborg Gaarde.
Hejninge S., der danner en egen Sognekommune, hører under Antvorskov Birks Jurisdiktion (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 318. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Valbygaard. Sognepræsten er tillige resid. Kapellan ved St. Mikkels Kirke i Slagelse.
Hejninge Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Tilbygning, nu Ligkapel, mod N. Den ældste Del er opført i den tidligere Middelalder af Kamp; senere i Middelalderen er Taarnet tilføjet, Koret udvidet mod Ø., Vaabenhuset opført og Kirken overhvælvet, alt af Mursten. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil; i Midtfeltet Christus paa Korset mellem Maria og Johannes; Prædikestol fra 1691 med Sognepræsten Oluf Lauritzens Navn; Granitdøbefont. I Koret en Munkestol og et Skab fra Renæssancetiden; i Korgulvet Ligsten over Kaptejn Fr. Asmussen, † 1727; i Korbuen et Epitafium fra 1669 over Oberst Tambsens Hustru, f. Raben, og hendes Søn; i Skibet et Krucifiks og et gammelt Maleri (Nadveren). Udenfor Kirken Begravelse for Familien Bech paa Valbygaard.
Hvor Tude- og Vorby Aa støde sammen, ligger i den derved dannede spidse Vinkel en af Danmarks største Voldpladser, Trælleborg (fredlyst 1873), som gaar tilbage til den tidlige Middelalder, mulig endog til Oldtiden. Den runde, 204–215 Al. vide Plads er omgiven af en Vold, og der er Spor af en Grav, som har været draget mellem de to Aaløb, saaledes at Volden paa alle Sider har været omgivet af Vand. Ind mod Land har Volden haft sin største Højde, 15–20 Al., ud mod Vandet er den opført af store Strandsten med et Jordlag over og flere Steder ganske lav; i Volden findes flere Aabninger (Porte?), i hvis Bund der er fundet en klodset Brolægning af store, flade Kampesten. Inden for Volden er der ikke fundet Spor af Murværk. Fordum vides der at have været Indsejling fra Havet til T. Flere Træk ved Voldpladsen minde om de vendiske Borge paa Rügen, i Holsten osv., og den er maaske bygget som Efterligning af disse. I Historien nævnes den ikke.
Henning Offenhus af Heininge nævnes 1396.
Hejninge var 1542–1862 Anneks til Slagelse St. Mikkels Sogn.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1932 Td. Ld., hvoraf 1123 besaaede (deraf med Hvede 21, Rug 212, Byg 406, Havre 216, Ærter og Vikker 24, Blandsæd til Modenh. 48, til Grøntf. 62, Kartofler 32, andre Rodfr. 102), medens der henlaa til Afgræsn. 290, Høslæt, Brak, Eng m. m. 459, Haver 20, Moser og Kær 13, Byggegr. 13, Veje, Vandareal m. m. 14 Td. Kreaturhold 1893: 190 Heste, 724 Stkr. Hornkv. (deraf 522 Køer), 201 Faar, 694 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 225,8 Td. Der var 29 Selvejergaarde med 161,4, 12 Arvefæstegd. med 50,4, 45 Huse med 14,1 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 550 (1801: 342, 1840: 450, 1860: 536, 1880: 521), boede i 99 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 16 levede af immat. Virksomhed, 410 af Jordbr., 70 af Industri, 5 af Handel, 20 af andre Erhv., 18 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sønderup med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 7/6 1881; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 29,551 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 877 Kr., Antal af Konti 267) og Mølle; Aarslev med Andelsmejeri; Hallelev med Forsamlingshus (opf. 1890) og Andelsmejeri.
Sønderup S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Antvorskov Birks Jurisdiktion (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 323. Lægd. Kirken tilhører Sorø Akademi.
Sønderup Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod N. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, vist fra Midten af 12. Aarh., er opført hovedsagelig af utilhuggen Kamp; flere af de smaa, rundbuede Vinduer ere bevarede; paa Skibets Nordside skimtes den oprindelige Dør. I den senere Middelalder er Kirken undergaaet store Forandringer; Murene forlængedes mod V., ligesom Koret mod Ø., Kirken overhvælvedes, og der opførtes mod N. et Vaabenhus, der senere benyttedes som Underbygning for Taarnet; alle Tilbygningerne ere hovedsagelig af Munkesten, Korets Forlængelse dog af Kamp. Taarnets nederste Rum benyttes nu til Materialhus; langt senere tilføjedes Vaabenhuset. I 1860’erne er Kirken bleven restaureret, bl. a. er Overkalkningen fjernet, der er indsat store, rundbuede Vinduer, Vaabenhuset er til Dels opført fra nyt, og Koret har faaet to Krydshvælvinger af pudsede Brædder. Altertavlen er et Maleri af Storch (Christus) fra 1870 i en samtidig Ramme; rigt udskaaren Prædikestol fra 1616 med Sognepræsten Kn. Nielsens Navn; Granitdøbefont med Rebsnoning. Det af Akademiet 1893 skænkede Orgelharmonium har tilhørt N. W. Gade. I Kirken har før hængt to Faner til Minde om Lieutn. Vortmand og Frue, Dorthe Susanne Ulfeld. (Løffler, Sorø Akad. Landsbyk. S. 46).
En Hovedgaard i Hallelev tilhørte 1397–1438 Væbneren Niels Esbernsen Bille og arvedes af Bo Madsen Dyre, som 1460 skænkede Gaarden til Maribo Kloster; herfra maa den være kommen til Hr. Poul Laxmand, som 1496 mageskiftede den til Antvorskov Kloster. — Aar 1464 nævnes Iver Jepsen til Høgesgaard i Sønderup Sogn, Slagelse Hrd.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2604 Td. Ld., hvoraf 1326 besaaede (deraf med Hvede 107, Rug 202, Byg 422, Havre 286, Ærter og Vikker 15, Blandsæd til Modenh. 64, til Grøntf. 88, Kartofler 24, andre Rodfrugter 113, andre Handelspl. 5), medens der henlaa til Afgræsn. 323, Høslæt, Brak, Eng m. m. 528, Haver 15, Skov 367, Byggegr. 20, Veje, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1893: 172 Heste, 753 Stkr. Hornkv. (deraf 491 Køer), 174 Faar, 685 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 248,7 Td. Der var 32 Selvejergaarde med 216, 4 Fæstegd. med 10,4, 46 Huse med 17,9 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 583 (1801: 437, 1840: 479, 1860: 581, 1880: 624), boede i 114 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 16 levede af immat. Virksomh., 446 af Jordbrug, 61 af Industri, 8 af Handel, 15 af andre Erhverv, 16 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv. (12 i offtl. Anst.).
I Sognet Byerne: Nordrup med Kirke, Skole og Andelsmejeri; Skaftelev med Mølle. — Saml. af Huse: Herrestrup, Nordskov og Skaftelev. — Hovedgaarden Nordruplund, der tilhører Sorø Akad., har omtr. 66¼ Td. Hrtk., omtr. 625 Td. Ld.
Nordrup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 324. Lægd. Kirken tilhører Sorø Akademi.
Nordrup Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, vist fra Midten af 12. Aarh., er opført af Kamp; flere af de smaa, rundbuede Vinduer skimtes endnu. I den senere Middelalder overhvælvedes Kirken, og Taarnet (Trappehuset er senere) og Vaabenhuset tilføjedes, alt af Munkesten. Kirken er restaureret 1860–61 og 1874–75; bl. a. er Overkalkningen bleven fjernet, Taarnet til Dels ombygget; ved den sidste Restauration, hvorved Kirken meget mishandledes, nedreves det gamle Kor med Korrundingen, og Koret, der afsluttedes med lige Gavl, fik en Hvælving af pudsede Brædder. Alterbilledet (en af de kloge Jomfruer) er malet 1875 af Chr. Dalsgaard, i en samtidig Ramme; rigt udskaaren, overmalet Prædikestol, hvis ældste Del vist er fra Slutn. af 16. Aarh. Granitdøbefont med Felter og Rebsnoning. I Kirken, hvor der har hængt to Faner over Major Jørgen Schrøder til Skaftelevgaard, † 1706, er der et gammelt Krucifiks. (Løffler, Sorø Akad. Landsbyk. S. 41.).
Alt i Middelalderen laa der en Hovedgaard i Nordrup. Af dens Ejere kendes Johannes Basse 1355, Anders Pedersen Griis, som 1398 erhvervede Gaarden ved Mageskifte med Antvorskov Kloster, Peder Griis 1438, Niels og Alexander Griis 1454, Marine Nielsdatter Griis, g. m. Laurids Fikkesen. Desuden nævnes 1416 en Væbner Jens Eriksen af Nordrup. — Det nuv. Nordruplund er først opstaaet 1774 ved Salget af det Antvorskovske Gods, idet 10 Bøndergaarde sammenlagdes og Godset ved Auktion solgtes for 24,000 Rd. D. C. til Kammerraad Joh. Duus, der 1792 skødede det for 52,000 Rd. til P. Jensen Gjersing; denne solgte Gaarden 1796 for 90,000 Rd. til Kaptejnlieutn. M. Braem, som 1804 afhændede den for 131,000 Rd. til Kammerjunker, senere Kmhr. H. R. Grabow Juel, efter hvis Død den 1825 solgtes for 12,000 Rd. Sølv og 78,768 Rd. i Sedler til Sorø Akademi.
Ved Skaftelev ligger det nu overpløjede og udjævnede Voldsted af Skaftelevgaard, hvis Voldbanke har været aflang firsidet (indtil 100 Al. lang og 75 Al. bred) og omgiven af en bred Grav (1774 stod endnu Rester af en Bygning med tre Længer). Den tilhørte 1320 Bo Tuesen og pantsattes ved 1400 af Hr. Christiern Holck til Hr. Hartvig Bryske. Derefter ejedes den af Laur. Henriksen (Fikkesen) 1428–68, Sønnen Per Lauridsen 1468–1507, dennes Sønner Laur. og Peder Pedersen 1497, disses Broder Oluf Pedersen 1512. Senere kom den til Slægten Bryske: Jørgen Bryske 1549, Gregers Bryske 1555; deres Søster Grethe efterlod Gaarden til Hak Ulfstand, som 1577 afhændede den til Kongen. Kronen skødede den 1676 til Major Henr. Burchard v. Münchhausen, hvis Enke Elisabeth solgte den (for 980 Rd.) til Handelsmand Evert Weimand. Derefter kom den ved Skøde af 1685 til Ritmester Frantz Chr. Bouerden og fra ham 1695 til Rasmus Jørgensen, Borger i Slagelse, der 1697 solgte den til Ritmester Joh. Jørgen Schrøder. Derpaa ejedes den af Lieutn. v. Eppingen, der 1730 solgte den til Anne Christine Günter, Enke efter Kammerraad Brüggemann, efter hvem Svigersønnen Oberst Fr. Chrf. Rampe arvede Gaarden. Han solgte den 1750 til Mich. Højelse, senere Kaptejn, som 1766 afhændede den til Baron Chr. Fr. Knuth, der atter 1776 solgte den for 5000 Rd. til Joh. Adolph Hatting, og denne skødede den 1787 for 7000 Rd. til Landsdommer, Justitsraad A. G. Kraft, fra hvilken Tid den gik op i Ødemark (se S. 633).
Fladeindholdet var 16/7 1888: 957 Td. Ld., hvoraf 524 besaaede (deraf med Hvede 12, Rug 108, Byg 167, Havre 120, Ærter og Vikker4, Blandsæd til Modenhed 28, til Grøntf. 30, Kartofler 9, andre Rodfr. 45), medens der henlaa til Afgræsn. 137, Høslæt, Brak, Eng m. m. 258, Haver 8, Moser og Kær 4, Byggegr. 10, Veje, Vandareal m. m. 16 Tdr. Kreaturhold 1893: 90 Heste, 371 Stkr. Hornkv. (deraf 238 Køer), 103 Faar 356 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 109,3 Td. Der var 13 Selvejergaarde med 100,4, 2 Fæstegd. med 5,3, 10 Huse med 3,4 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse (½ i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 193 (1801: 134, 1840: 156, 1860: 199, 1880: 218), boede i 33 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 3 levede af immat. Virksomh., 118 af Jordbrug, 50 af Industri, 19 af andre Erhv., 1 af sine Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet den enligt beliggende Gudum Kirke og Byen Gudum med Skole, Mølle, Andels- og Fællesmejeri. — Gudumgaard, 15¼ Td. Hrtk., 142 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, Resten Ager; til Gaarden, hvoraf 20 Td. Ld. ligge i Ottestrup og 4 i St. Mikkels Lands., høre 1 Mølle, 2 Parceller og 3 Huse. Frisbjærggd., 123/8 Td. Hrtk., 108 Td. Ld., hvoraf 3 Tørvemose; 1 Hus.
Gudum S., der danner en egen Sognekommune, hører under Antvorskov Birks Jurisdiktion (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 322. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Gudum Kirke, en af Landets mindste Kirker (med Taarn og Kor knap 20 Al.), bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, er opført af Kamp; senere er Kirken bleven overhvælvet, og Taarn og Vaabenhus (det sidste med Bjælkeloft) opførte af Mursten blandet med Kamp. Gammel Altertavle med fritstaaende Pilastre; paa Forsiden af Alterbordet et gammelt Maleri (Christushoved m. m.); nyere Prædikestol; overmalet Granitdøbefont. Ved Korbuen et Endestykke af en Stol med Aarstallet 1568 og Brystbillede af en Mand i Rustning. Over den lave, runde Korbue en Bjælke, hvorpaa er opstillet Christus paa Korset mellem Maria og Johannes.
Gudum, Sorterup og Ottestrup Sogne.
685
Herred (Bromme S.), Nordrup, Sønderup og Gudum Sogne. Kirken, mod S. i Sognet, ligger omtr. 1 Mil N. 0. for Slagelse og lige saa langt V. N. V. for Sorø. De ikke videre højtliggende, men noget bakkede Jorder ere sandede og lermerglede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Slagelse til Holbæk.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2501 Td. Ld., hvoraf 1263 besaaede (deraf med Hvede 29, Rug 283, Byg 394, Havre 326, Ærter og Vikker 22, Blandsæd til Modenh. 111, til Grøntf. 37, Kartofler 22, andre Rodfr. 38), medens der henlaa til Afgræsn. 332, Høslæt, Brak, Eng m. m. 697, Haver 20, Skov 29, Moser og Kær 59, Byggegr. 20, Veje, Vandareal m. m. 81 Tdr. Kreaturhold 1893: 211 Heste, 732 Stkr. Hornkv. (deraf 475 Koer), 269 Faar, 595 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1I1 1895: 262,9 Td. Der var 16 Selvejergaarde med 66, 3 Arvefæstegd. med 9,5, 33 Fæstegd. med 160,3, 46 Huse med 27 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse (næsten alle i Fæste). Befolkningen, V2 1890: 559 (1801: 417, 1840: 473, 1860: 597, 1880: 576), boede i 100 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 25 levede af immat. Virksomh., 436 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 50 af Industri, 8 af Handel, 7 af andre Erhv., 15 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv. (9 i offtl. Anst.).
I Sognet Byerne: Sorterup med Kirke, Præstegd. og Skole; Næsby, ved Landevejen, med Andelsmejeri; Tyvelse (gml. Form Thyffløsæ og Thyw-elshøw) med Forsamlingshus (opf 1889); Ollerup (gml. Form Oldorp). — Næsby Huse og Næsby Oredrev.
Sorterup S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Antvorskov Birks Jurisdiktion (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.' 326. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Frederikslund.
Sorterup Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Gravkapel mod N. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, er opført af utilhuggen Kamp; der ses Spor af de oprindelige, rundbuede Vinduer; senere er Kirken bleven overhvælvet, Koret forlænget mod 0. (2 Hvælvinger), Taarnet og de andre Tilbygninger opførte, hovedsagelig af Mursten. Altertavlen (Christus) er malet af Fru Ingemann; Prædikestol med Søjler i Renæssancestil; Granitdøbefont med Rebsnoning. I det overhvælvede Gravkapel, der er lukket ind til Kirken, hvile bl. a. Generalmajor J. Fr. Castenschiold, † 1819, og Hustru Johanne Vilhelmine Grevenkop, † 1821, Kammerherreinde A. Grevenkop-Castenskiold, † 1872, Kammerherre, Major J. J. Grevenkop-Castenskiold, † 1874, og i Kælderen i Marmorkister Urban Bruun til ødemark, † 1742, og hans første Hustru Anna Leth, † 1736. I Koret en rød Marmortavle over ovennævnte Castenschiold og et udskaaret og malet Træepitafium over Præst og Provst Hans Jacobsen, † 1618, og hans Eftermand Th. Jørgensen Morsing, † 1669, samt Maren Christensdatter († 1668), som var gift med dem begge, og over hendes og Morsings Søn, Hans Thomasen, † som Horer i Slagelse 1644; over Korbuen et Maleri af den korsfæstede; paa Skibets nordre Væg et Marmorepitafium over ovennævnte U. Bruun; uden for Vaabenhusdøren en Ligsten over Sognepræsten Elias Hansen Svane, † 1761 (?). Paa Kirkens ydre Sydside en Marmortavle: Kmhr. L. Castenschiolds Familiebegravelse. — Paa Kirkegaarden er begr. Salmedigteren Th. V. Oldenburg, Sognepræst her fra 1830 til sin Død 1842.
Ingvar Nielsen af Næsby nævnes 1392 og hans Søn Niels Ingvarsen 1408—21. Efter ham skrev Oluf Grubbe og 1481 dennes Søn Ingemar Grubbe sig til Næsby, der synes at maatte være Næsby i dette Sogn.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2173 Td. Ld., hvoraf 972 besaaede (deraf med Hvede 46, Rug 171, Bvg 285, Havre 238, Ærter og Vikker 11, Blandsæd til Modenh. 133, til Grøntf. 13, Kartofler 32, andre Rodfr. 42), medens der henlaa til Afgræsn. 354, Høslæt, Brak, Eng m. m. 524, Haver 28, Skov 176, Moser og Kær 37, Byggegr. 15, Veje, Vandareal m. m. 67 Td. Kreaturhold 1893: 182 Heste, 738 Stkr. Hornkv. (deraf 470 Køer), 232 Faar, 511 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 221,2 Td. Der var 7 Selvejergaarde med 49,3, 5 Arvefæstegd. med 20,4, 27 Fæstegd. med 128,6, 33 Huse med 17,5 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse (næsten alle i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 546 (1801: 380, 1840: 406, 1860: 520, 1880: 535), boede i 97 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 46 levede af immat. Virksomh., 396 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 63 af Industri, 13 af andre Erhv., 15 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ottestrup med Kirke; Vedbynørre; Vedbysønder med Skole, Andelsmejeri og Mølle; Skovsø, hvoraf en Del hører til St. Mikkels Lands., med Mølle. Desuden Lillevang Huse og Dævidsrød (gml. Form Dævitsruth) Gaarde (hvoraf 1 i Kindertofte S.). — Avlsgaarden Lille Frederikslund, 30¾ Td. Hrtk., omtr. 300 Td. Ld.
Ottestrup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 327. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Frederikslund.
Ottestrup Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, er opført af utilhuggen Kamp; paa Nordsiden Spor af et oprindeligt, rundbuet Vindue; Korbuen er fladtrykt og meget uregelmæssig. I den senere Middelalder overhvælvedes Kirken, og Taarnet og Vaabenhuset opførtes, alt af Mursten, dog er Skibets Nordside af Kamp. Udskaaren Altertavle fra 1597 med Fløje og i Midtpartiet de hellige tre Kongers Tilbedelse; Prædikestol i Renæssancestil fra 1624; Granitdøbefont med Rebsnoning. Kalk og Disk ere skænkede 1581 af den S. 679 nævnte Margrethe Basse paa Rollerup. Uden for Vaabenhusets Dør Rester af en Ligsten med Minuskier og Levning af en senere indhugget Indskrift.
I Ottestrup Mensalgaard fødtes 1662 Digteren, Provst i Stevns Hrd., Jørgen Jørgensen Sorterup († 1723), Søn af Kapellan hos ovennævnte Morsing og selv Sognepræst (1669–85) her i Pastoratet.
Da Fred. V som Kronprins opholdt sig paa en Jagttur under et Uvejr i et Skovhus ved Sønder-Oredrev, lod Amtmand, Gehejmeraad Berregaard Huset ombygge og kalde Frederikslund.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3334 Td. Ld., hvoraf 953 besaaede (deraf med Hvede 111, Rug 130, Byg 282, Havre 268, Ærter og Vikker 3, Blandsæd til Modenh. 89, til Grøntf. 27, Kartofler 14, andre Rodfr. 29), medens der henlaa til Afgræsn. 276, Høslæt, Brak, Eng m. m. 525, Haver 34, Skov 1480, Moser og Kær 9, Byggegr. 16, Veje, Vandareal m. m. 41 Td. Kreaturhold 1893: 137 Heste, 673 Stkr. Hornkv. (deraf 446 Køer), 137 Faar, 417 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 211,3 Td. Der var 2 Selvejergaarde med 138,4, 15 Fæstegd. med 48,6, 47 Huse med 22,3 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse (i Fæste, Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 476 (1801: 343, 1840: 406, 1860: 444, 1880: 483), boede i 77 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 66 levede af immat. Virksomh., 354 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 26 af Industri, 4 af andre Erhv., 13 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kindertofte, ved Landevejen, med Kirke og Skole; Grøfte, nær ved Banen. — Saml. af Huse: Madslunde og Rydemark. 1 Gaard af Dævidsrød (se S. 686).
Hovedgaarden Store Frederikslund har 94½ Td. Hrtk., omtr. 900 Td. Ld., hvoraf omtr. 100 Gaardsplads, Have og Smaaskove ved Gaarden. Til Godset høre desuden Lille Frederikslund (se S. 686) og Kindertoftegaarden, 7¾ Td. Hrtk., omtr. 90 Td. Ld., samt af Skove 55¼ Td. Ager og Engs samt halv. Skovskyldshrtk., omtr. 2000 Td. Ld. med Vildtbestand af omtr. 100 Daadyr foruden Raavildt osv., og af Fæstegods 470 Td. Hrtk., bestaaende af 84 Gaarde og 140 Steder, i alt 224 Steder, hvoraf 8 Steder ere bortarvefæstede, 22 bortforpagtede paa 50 Aar, 54 bortfæstede paa Livstid og 140 ere Betjent- eller Lejesteder; desuden Kindertofte, Sorterup og Ottestrup Kirker.
Kindertofte S., der danner en egen Sognekommune, hører under Antvorskov Birks Jurisdiktion (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Sorø Lægedistrikt, 3. Landstingskr. og Sorø Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 325. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Frederikslund.
Kindertofte Kirke bestaar af et Skib og et i Forhold til Skibet meget langt Kor, hvis vestlige Fag dog maa regnes med til Skibet, endvidere Taarn mod V., Tilbygning mod N. og Vaabenhus mod S. Kirken er opført af Mursten og overhvælvet (Skibet 2 og Koret 2 Hvælvinger); paa Sydsiden af Skibet Spor af et rundbuet Vindue; mellem Korets østl. og vestl. Del Spidsbue, mellem den vestl. Del og Skibet ogsaa en Bue, mellem Skib og Kor Spidsbue; Trappegavle; Vaabenhuset har Bjælkeloft; Tilbygningen er opført af smaa Mursten og har fladt, gibset Loft. Alter og Prædikestol fra 1741; Alterbilledet, Bjærgprædikenen, er malet 1853 af Fru Ingemann; Granitdøbefont. Kirkestole fra 1681 med Vaaben og Navnene Diterich Roderigo de Pieta. [Major] og „Christine Elisabeth de Roderigo, gebohren v. brandt“. I Tilbygningen Marmortavle over H. Larsen Fogh (se ndfr.).
Frederikslund er opstaaet af de to Hovedgaarde Landbytorp og Dævidsrød. Landbytorp fik Povl Nielsen, senere adlet under Navnet Rosenpalm (se S. 681), kgl. Skøde paa 1673; hans Enke solgte den 1691 til Skovrideren, Bertel Pedersen. Senere hørte den, ligesom Dævidsrød, til det Antvorskovske Rytterdistrikt og var Bolig for den kgl. Forvalter. Ved Auktionen over Distriktets Godser 1774 (Skøde 22/12 1777) solgtes Landbytorp, som i Skødet kaldes Liselund (omtr. 394 Td. Hrtk., hvoraf Hovedgaardstakst 34 Td.) til den kgl. Forvalter Hans Larsen Fogh for 28,020 Rd. D. C., medens Dævidsrød, som i Skødet (30/12 1776) kaldes Frederikslund (omtr. 372 Td, Hrtk., hvoraf Hovedgaardstakst 23 Td.), solgtes for 24,000 Rd. D. C. til Birkedommer Christen Sveistrup. De to Godser bleve derpaa af de første Købere solgte 1783 for henholdsvis 48,000 og 46,000 Rd. C. til General Hans Henr. Eickstedt († 1801) til Boltinggaard, der udvidede Godset (med omtr. 50 Td. Hrtk. Bøndergods og Sorterup og Ottestrup Kirker; Gudum og Kindertofte Kirker vare med i det første Køb), begyndte at opføre den nuv. Hovedbygning og kaldte Ejendommen Store Frederikslund (efter Kronprinsen, Fred. VI), medens han paa Dævidsrød byggede Lille Frederikslund (se S. 686). Eickstedt solgte Godset 1786 for 132,000 Rd. D. C. til Oberst, senere Generalmajor J. Fr. Castenschiold († 1819), gift med Johanne Vilhelmine v. Grevenkop; han overdrog det 1813 for 104,000 Rd. til Sønnen, Major, senere Kmhr. Casp. Holten Castenschiold († 1854), hvis ældste Søn, Major, senere Kmhr. J. Fr. J. Grevenkop-Castenskiold fik Gaarden udlagt 1856 for 574,615 Rd. (922 Td. Hrtk.); nuv. Besidder er hans Søn Hofjægermester H. S. H. Grevenkop-Castenskiold. — Den af Eickstedt paabegyndte og af hans Eftermand fuldendte Hovedbygning er af Grundmur; Ladebygningerne, der vare af Bindingsværk, ere i 19. Aarh. ombyggede af Grundmur. Lille Frederikslunds Hovedbygning og Ladebygninger ere opførte af den nuv. Ejers Fader.
Sognets eneste nu bevarede Stenaldersgrave, 2 Langdysser ved Grøfte (den ene 100 F. lang med to Kamre), ere fredlyste.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1552 Td. Ld., hvoraf 835 besaaede (deraf med Hvede 46, Rug 139, Byg 252, Havre 202, Ærter og Vikker 16, Blandsæd til Modenh. 58, til Grøntf. 50, Kartofler 30, andre Rodfr. 42), medens der henlaa til Afgræsn. 224, Høslæt, Brak, Eng m. m. 416, Have 24, Byggegr. 18, Veje, Vandareal m. m. 35 Td. Kreaturhold 1893: 154 Heste, 594 Stkr. Hornkv. (deraf 390 Køer), 138 Faar, 545 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 183,2 Td. Der var 38 Selvejergaarde med 160,1, 63 Huse med 23,1 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 495 (1801: 249, 1840: 560, 1860: 542, 1880: 527), boede i 113 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 21 levede af immat. Virksomh., 372 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 42 af Industri, 11 af Handel, 16 af andre Erhverv, 18 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv. (7 i offtl. Anst.).
I Sognet Byen Slots-Bjærgby, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole og Andelsmejeri. Fattiggaard for Slots-Bjærgby-Sludstrup Kommune (Plads for 20 Lemmer) paa Grænsen af Sludstrup Sogn. Saml. af Gaarde og Huse: Bjærgbymark og Bjærgbyovermark.
Slots-Bjærgby S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Antvorskov Birks Jurisdiktion (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 335. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Antvorskov Hovedparcel.
Slots-Bjærgby Kirke, vistnok den højst beliggende Kirke i Sjælland, 261 F., 82 M., over Havet, bestaar af Skib og Kor i eet med tresidet Afslutning, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. (hvoraf Halvdelen Materialhus) og Sakristi mod N. Den ældste Del, fra den ældre Middelalder, er opført af utilhuggen Kamp; der findes et lille, rundbuet Vindue og to andre tilmurede. I den senere Middelalder er Taarnet og de andre Tilbygninger opførte, dels af Kamp, dels af Mursten, ligesom Koret er blevet udvidet og Kirken overhvælvet; Vaabenhuset har Bjælkeloft. Altertavlen er en Kopi efter en italiensk Maler (Christi Fødsel), skænket af Fr. IV; paa Alterbordets Forside et gammelt Billede (som i Boeslunde Kirke), i hvis Midtfelt Gud med den korsfæstede paa Skødet; Prædikestolen er samtidig med Altertavlen; Granitdøbefont med Felter. I Skibet et stort Krucifiks. Den ene Klokke er indviet til St. Laurentius og Vincentius (med to Billeder af den første) og støbt af Fastenove 1516 (se Kirkeh. Saml. I, S. 464 fl.).
Slots-Bjærgby (tidligere Brødre-Bjærgby) har faaet sit Navn efter Antvorskov Slot.
Paa Slots-Bjærgby Bakker ligge to fredlyste Gravhøje, „Hadshøj“ og „Galgebakken“ (290 F., 91 M.), de største i Herredet. Den sidste har tidligere været Herredets Rettersted. — Fra en Sandgrav ved Slots-Bjærgby hidrører et samlet Fund fra Broncealderen med tre store, massive Armringe af Guld, af sjælden Form.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1295 Td. Ld., hvoraf 701 besaaede (deraf med Hvede 28, Rug 114, Byg 216, Havre 130, Ærter og Vikker 31, Blandsæd til Modenh. 78, til Grøntf. 57, Kartofler 20, andre Rodfr. 27), medens der henlaa til Afgræsn. 176, Høslæt, Brak, Eng m. m. 323, Have 12, Moser og Kær 27, Byggegr. 12, Veje, Vandareal m. m. 43 Td. Kreaturhold 1893: 136 Heste, 563 Stkr. Hornkv. (deraf 351 Køer), 125 Faar, 510 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 164,1 Td. Der var 29 Selvejergaarde med 112,1, 6 Arvefæstegaarde med 25,4, 1 Fæstegd. med 6,8, 51 Huse med 19,8 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse (1/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 479, (1801: 240, 1840: 480, 1860: 501, 1880: 520), boede i 97 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 11 levede af immat. Virksomh., 376 af Jordbrug, 46 af Industri, 3 af Handel, 18 af andre Erhverv, 13 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sludstrup (gml. Form Slustorp) med Kirke og Skole; i Nærheden Sludstrup Jærnbaneholdeplads med Telegrafstation; Sørbylille; Harrested med Andelsmejeri.
Sludstrup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 336. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gyldenholm.
Sludstrup Kirke bestaar af Skib og Kor med Korrunding, udvendig prydet med en Rundbuefrise, Taarn mod V., Vaabenhus mod S., (Hovedindgangen nu i Taarnets vestre Del), og to Tilbygninger (Sideskib og Sakristi) mod N. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, er opført af Kamp; senere er der indbygget Hvælvinger, og Taarnet og de andre Bygninger ere tilføjede. Altertavle fra Chr. VI’s Tid; med Thorvaldsens Christus; Granitdøbefont. Interessant Kalk fra 1499, af hvis 6 Figurer en menes at være St. Birgitte, til hvem Kirken maaske har været indviet (se D. Atl. VI S. 262 og Kirkeh. Saml. II S. 1 fl). Nogle Kalkmalerier fra omtr. 1400 (i Skibets vestre Ende en Fremstilling af Dommedag, paa Korets Hvælving 4 Engle, der holde Pergamentsruller med Evangelisternes Navne, m. m.) ere fundne 1896 og skulle restaureres.
I Sørbylille har ligget en Hovedgaard, hvortil 1403 skrev sig en Væbner Jens Nielsen; maaske er Joseph Jensen i Sørby, som nævnes 1411, hans Søn.
I Sognet ligger St. Brixi (Brøsi) Kilde, som før søgtes af syge; ved en Oprensning af den har man fundet mange Sølvmønter. Ved Kilden staar et Trækors (fornyet i meget sen Tid), til hvilket der knytter sig et Sagn om to Munke fra Antvorskov, der stredes om en Pige fra Pebringe. Den ene faldt dødelig saaret om ved Sludstrup, hvor Kilden da sprang frem, den anden paa Skjørpinge Mark (i V. Flakkebj. Hrd.). Paa begge Steder rejstes et Trækors, og de holdes stadigt vedlige, da der rammer Kreaturerne Ulykker, naar de forfalde, siger Folketroen.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1192 Td. Ld., hvoraf 666 besaaede (deraf med Hvede 38, Rug 99, Byg 198, Havre 133, Ærter og Vikker 10, Blandsæd til Modenh. 85, til Grøntf. 41, Kartofler 24, andre Rodfrugter 37), medens der henlaa til Afgræsn. 178, Høslæt, Brak, Eng m. m. 308, Have 15, Moser og Kær 6, Byggegr. 7, Veje, Vandareal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1893: 102 Heste, 454 Stkr. Hornkv. (deraf 300 Køer), 116 Faar, 373 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 153,9 Td. Der var 17 Selvejergaarde med 137,6, 1 Arvefæstegd. med 8,7, 33 Huse med 7,5 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse (¼ i Fæste). Befolkningen, 1890: 360 (1801: 261, 1840: 302, 1860: 397, 1880: 372), boede i 66 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 26 levede af immat. Virksomhed, 254 af Jordbrug, 61 af Industri, 1 af Handel, 7 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv. (5 i offtl. Anst.).
I Sognet Byen Lundforlund, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 4/6 1872; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 76,409 Kr., Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 2448 Kr., Antal af Konti 311) og Mølle med Bageri.
Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.: Avlsgaardene Lundforlundgaard, 255/8 Td. Hrtk., 183 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, Resten Ager; 4 Lejehuse. Johannesdal, 15¾ Td. Hrtk., 136 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, Resten Ager; 1 Lejehus. Croneshvile, 185/8 Td. Hrtk., 153 Td. Ld., alt Ager; 2 Lejehuse (omtr. 60 Td. Ld. i Gjerlev S.). Husagergaard, 123/8 Td. Hrtk., 85 Td. Ld., hvoraf 2 Eng, Resten Ager; 2 Lejehuse.
Lundforlund S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Antvorskov Birks Jurisdiktion (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 4 Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 333. Lægd. Kirken tilhører Sognets tiendeydende Hartkornsejere.
Lundforlund Kirke bestaar af Skib, Kor med Korrunding, alt prydet med en Rundbuefrise, Taarn mod V. og Kapel og Sakristi paa Nordsiden. Den ældste Del, fra 12. Aarh., er opført af Kamp; Korbuen er smal, meget høj og rundbuet. Senere er Kirken bleven overhvælvet og Taarnet og de andre Tilbygninger opførte af Mursten. Altertavlen er et Maleri af Anker Lund (Christus og de smaa Børn); Prædikestol i Renæssancestil; Granitdøbefont med Rebsnoning og rundbuede Felter. I Sakristiet en smukt udskaaren Egetræsdør fra Reformationstiden; i Skibet et lille gammelt Krucifiks. I Kapellet er der opstillet en Ligsten over Sognepræsten Mads Sørensen Lemvig, † 1687, og Hustru Susanne Frederiksen, † 1660, med Reliefsbilleder af dem i fuld Figur, og i Vaabenhuset en Ligsten (tidligere paa Kirkegaarden) over Sognepræsten Ivar Boeslund, † 1758, og Hustru Ch. Amalie Borthig, † 1751.
I Lundforlund skal 1488 have boet en Adelsmand Clement Due.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1429 Td. Ld., hvoraf 799 besaaede (deraf med Hvede 81, Rug 102, Byg 251, Havre 160, Ærter og Vikker 16, Blandsæd til Modenh. 92, til Grøntf. 40, Kartofler 18, andre Rodfr. 39), medens der henlaa til Afgræsn. 200, Høslæt, Brak, Eng m. m. 372, Have 19, Byggegr. 11, Veje, Vandareal m. m. 28 Td. Kreaturhold 1893: 146 Heste, 564 Stkr. Hornkv. (deraf 378 Køer), 158 Faar, 483 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 183,5 Td. Der var 34 Selvejergaarde med 169,4, 1 Arvefæstegd. med 7, 27 Huse med 7,1 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 429 (1801: 261, 1840: 354, 1860: 458, 1880: 379), boede i 92 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 6 levede af immat. Virksomh., 335 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 66 af Industri, 6 af andre Erhv., 7 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gjerlev med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1890); Sørdrup med Andelsmejeri. — Hovedgaarden Falkensten har 60½ Td. Hrtk., 752 Td. Ld., hvoraf 352 Skov (i Sørbymagle S.), Resten Ager; til Godset, der ligger i Gjerlev og Slots-Bjærgby S., hører 34½ Td. Hrtk. Arvefæstegods.
Gjerlev S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskreds som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 334. Lægd. Kirken tilhører Sognets tiendeydende Hartkornsejere.
Gjerlev Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel og Sakristi mod N. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, er opført af Kamp; i Koret ses to oprindelige smaa, rundbuede Vinduer og paa Skibet et lignende; de to oprindelige Døre i Skibet findes endnu, men den nordre er tilmuret. I den senere Middelalder er Kirken bleven overhvælvet, og Taarnet og de andre Tilbygninger ere opførte, alt af Mursten. Korets Gavl og Taarnet ere restaurerede 1869. Altertavlen er udskaaren 1667 (foroven den korsfæstede, forneden Nadveren, Evangelisterne m. m.) af „Statuarius Laurentius Georgii, da Hr. Mads Severinsen Lemvig var Præst“; Prædikestol i Renæssancestil; Granitdøbefont.
Aar 1362 nævnes Peder Tuesen i Gjerlev og hans Hustru Inge Jonsdatter; 1383 skrev Johannes Sosadel sig til Gjerlev; hans Søn Niels eller Jens Jensen og Sønnesøn Erik Jensen afhændede efterhaanden deres Besiddelser her, og 1438 skrev Barvid Pedersen sig til Gjerlev.
I Sognet laa ogsaa tidligere Hovedgaarden Pebringe (1460 nævnes Jens Hvass af Pebringe); 1642 blev Laurids Nielsen, Skibshøvedsmand, forlenet med den, der da var beboet af en Bonde; 1648 brændte Gaarden, hvorefter L. Nielsen fik Livsbrev paa den for sig, sin Hustru og et af deres Børn; 1698 skødedes Gaarden, som dog dengang ikke kaldes Hovedgaard, af Cathrine Jørgensdatter, Enke efter Borgmester Jens Ebbesen, til Lieutn. Fr. v. Korf, som 1705 solgte den (noget over 16 Td. Hrtk.) til Kongen, hvorefter den senere henlagdes til Antvorskov Slots Rytterdistrikt. Ved Salget 1774 blev den (393 Td. Hrtk.) solgt for 32,000 Rd. D. C. til Finansraad Koes, der nedlagde Gaarden og af dens Jorder nogle Aar efter oprettede en ny Hovedgaard, Falkensten (se under Antvorskov S. 676). Efter Adskillelsen fra Antvorskov har den i mange Aar været ejet af Etatsraad Manthey, hvis Bo 1842 solgte den for 113,200 Rd. til Kammerraad Trolle; derefter ejedes den af Jægermester Stampe og senere af Etatsraad, Landstingsmand J. Jacobsen; fra 1893 ejes den af hans Arvinger. — Hovedbygningen er opført i Slutn. af 18. Aarh. som en 1 Stokværk høj Grundmursbygning med høj Kælder. Udbygningerne, af Bindingsværk, ere fra 1775.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 7013 Td. Ld., hvoraf 3593 besaaede (deraf med Hvede 278, Rug 496, Byg 1315, Havre 632, Boghvede 5, Ærter og Vikker 58, Blandsæd til Modenh. 210, til Grøntf. 204, Kartofler 140, andre Rodfr. 237, andre Handelspl. 18), medens der henlaa til Afgræsn. 777, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1901, Have 66, Skov 179, Moser og Kær 286, Heder og Flyvesand 15, Stenmarker 47, Byggegr. 53, Veje, Vandareal m. m. 96 Td. Kreaturhold 1893: 620 Heste, 2675 Stkr. Hornkv. (deraf 1557 Køer), 979 Faar, 1782 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 740,8 Td. Der var 126 Selvejergaarde med 613,7, 16 Arvefæstegd. med 54,7, 2 Fæstegd. med 18,8, 142 Huse med 53,6 Td. Hrtk. og 114 jordløse Huse (½ i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1865 (1801: 1158, 1840: 1450, 1860: 1792, 1880: 1924), boede i 365 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 64 levede af immat. Virksomh., 1320 af Jordbrug, 9 af Fiskeri, 236 af Industri, 43 af Handel, 80 af andre Erhverv, 38 af deres Midler, og 75 vare under Fattigv. (26 i offtl. Anst.).
I Sognet Byerne: Kirke-Stillinge med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opf. 1868; Plads for 28 Lemmer; tillige Hjem for 8 alderdomsunderstøttede), Forsamlingshus (opf. 1884), Sparekasse (opr. 7/7 1873; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 34,759 Kr., Rentefoden 34/5 pCt., Reservefonden 929 Kr., Antal af Konti 213), Andelsmejeri og Mølle med Bageri; Bildsø (gml. Form Bilse, Biltze) med Skole; Øster-Stillinge med Børnehjem (opr. 1891 af Sognets Beboere) og Mølle (Taarnhøjs M.); Store Kongsmark; Kjeldstrup med Skole; Næsby (ved Stranden) med Skole. — Saml. af Huse: Lille Kongsmark-, Barkemose-, Kildemarks-, Hyllemarks-, Næsby- og Gasekjærshuse.
Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.: Knudsrødgaard (under Valbygd.), 19¾ Td. Hrtk., 280 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 76 Skov, Resten Ager; Vestergaard, med en Gaard i Øster-Stillinge, 16 Td. Hrtk., 129 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, Resten Ager; en Gaard i Øster-Stillinge, Fløjgaard, 131/8 Td. Hrtk., 94 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, Resten Ager. Desuden Langebjærggd. (under Valbygd.), Disagergd., Gaaseagergd. m. m. — Paa Næsby Strand Badehotellet Strandlyst.
Stillinge S., der danner en egen Sognekommune, hører under Antvorskov Birks Jurisdiktion (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 319. Lægd. Kirken tilhører Sorø Akademi.
Stillinge Kirke er stor og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, et i Forhold til Kirken lavt Taarn mod V., Vaabenhus og Sakristi mod N. og to store Udbygninger, tidligere Kapeller, hvoraf en Del af det østl. anvendes til Daabskapel, mod S. Den ældste Del, der har været meget anselig, stammer fra 12. Aarh.’s Midte og er opført af Kamp; paa Skibets nordl. Side er der Spor af et lille, rundbuet Vindue. Maaske har Kirken haft Taarn fra Begyndelsen. I den senere Middelalder fik Skibet 3 Krydshvælvinger, hvoraf den midterste er langt smallere end de andre,
Koret nedbrødes, Murene forlængedes mod Ø., og det nye Rum fik 2 Hvælvinger. Ligeledes opførtes de andre Tilbygninger, alt af Munkesten, dog ogsaa med Anvendelse af Kamp; Vaabenhuset har Bjælkeloft, Sakristiet fladt, pudset Loft, Kapellerne ere hvælvede. I den nyere Tid ere Kapellernes Taggavle ombyggede, ligeledes Taarnet 1807, det sidste af smaa, lyserøde Mursten (1774 berettes i D. Atl. VI S. 251, at der var „et lidet Spir“), men 7 Al. lavere end det tidligere; 1860 forhøjedes det 1 Al.; 1864–65 restaureredes Kirken. I Daabskapellet (som vist har været indviet til Jomfru Maria) fandtes 1864 flere Kalkmalerier fra Slutn. af 15. Aarh., der 1867 restaureredes af J. Kornerup. Meget rigt udskaaren Altertavle fra omtr. 1500 med Fremstillinger særlig af Lidelseshistorien; Rammen fra 1602 er i Renæssancestil; Prædikestolen (ligesom Alteret restaur. 1865) er samtidig med Alterrammen; den sekskantede Døbefont med Himmel er et rigt udskaaret Renæssancearbejde fra 1612. I Koret et jærnbeslaaet Egetræsskab fra Middelalderen (om to Malerier af Hellig Olaf og Hellig Knud Konge, som nu ere forsvundne, se Kirkeh. Saml. II S. 482). Den ældste Klokke er et meget værdifuldt Arbejde, der synes at være kommet fra Udlandet, og hvis plattyske Indskrift kan tydes omtr. saaledes: „Da jeg Johannes blev støbt 1525, rev Bourbon med sit Kompagni Liljen i Stykker, Kongen blev fangen, saaret og sluttet i Lænker“ (Hentydning til Slaget ved Pavia). I Daabskapellet findes en Gravramme over Sognepræsten Søren Nielsen, † 1593, to Ligsten, den ene fra 1599 over Præsten Peder Arnoldsen de Fines to smaa Sønner, den anden over Præsten Peder Jacobsen Slagelse, † 1630, og et Epitafium fra 1679, anskaffet af Præsten Oluf Christensen Winther, † 1683, over hans Hustru og lille Søn, med malede Knæstykker af dem alle tre. I Koret Ligsten over ovenn. Arnoldsens Hustru Marie Hansdatter, † 1603, og over Præsten Daniel Jensen Byberg, † 1727. I det vestl. Kapel har der været aaben Begravelse for Admiral Rosenpalm (se Brorup S. 681) og hans Brødre, men disse Kister ere for længe siden nedsænkede paa Kirkegaarden. Paa Kirkegaarden, mellem de to Kapeller, ligge begravede Præsterne Hans Lange, † 1821, Gyntelberg Abel, † 1825, og H. Chr. Flemmer, † 1847 (se Løffler, Sorø Akad. Landsbyk. S. 43).
I Bildsø har ligget en større Gaard, der alt nævnes 1352, og som ejedes 1413–37 af Væbneren Jens Andersen (Basse), men ikke forekommer senere. — Paa en Hovedgaard i Kjeldstrup boede en navnløs Adelsslægt, der i sit Vaaben førte to liggende Murankre, nemlig Jens Pedersen 1390–1429, hans Sønner Jep Jensen 1436 og Herluf Jensen 1448 og dennes Søn Iver Herlufsen 1486–93. Den første stiftede en Guds Tjeneste ved det i Stillinge Kirke værende St. Anne Kapel (altsaa det vestl., se ovfr.), hvilken endnu blev holdt 1533.
Faa Sogne indeholde saa mange fredlyste Stengrave som dette. Ved Kirke-Stillinge ligge to Langdysser, „Svinevaadsdysse“ og „Rørdysse", begge med to Kamre; to anselige Dyssekamre, „Brededys“, der vistnok oprindelig have dannet Gravene i en og samme Langdysse (i Dækstenen over et af Kamrene findes henved 100 skaalformede Fordybninger); endvidere en Runddysse, „Grimskjærdyssen“; et Dyssekammer samt en Gravhøj, „Jonshøj“, med Rest af et Stenkammer. Ved Kjeldstrup er der fredlyst to Langdysser, et Dyssekammer, to Høje med Rester af Jættestuer samt to Høje, „Othøj“ og „Glohøj“; ved Bildsø tre Runddysser, syv Langdysser og tre andre Stengrave foruden tre Høje. Langdysserne ere gennemgaaende mindre; en af de anseligste er „Horsedysse“, 85 F. lang med 54 Randsten og tre Gravkister, der hver ere byggede af 4 Bæresten og 1 Dæksten. Endelig er der ved Øster-Stillinge fredlyst to Gravhøje og ved Næsby to andre samt en tredje Høj med en 4½ Fod høj Bautasten, „Saltstenen“. I alt findes nu i Sognet 37 Stengrave og 14 Gravhøje, og andre 14 Gravhøje og 7 Stengrave vides at være sløjfede. — Ved Kjeldstrup opgravedes 1859 et Lerkar, hvori laa 1098 Sølvmønter, vistnok nedlagte i 1. Halvdel af 11. Aarh.
I Sognet har der været to Sundhedskilder, „St. Klemens Kilde“ ved Kirken, og en paa Kjeldstrup Mark.
Indtil 1807 hørte Sognet i gejstl. Henseende under Løve Herred.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3706 Td. Ld., hvoraf 1828 Td. besaaede (deraf med Hvede 150, Rug 263, Byg 573, Havre 385, Boghvede 2, Ærter og Vikker 15, Blands. til Modenh. 68, til Grøntf. 151, Kartofler 77, andre Rodfrugter 141, andre Handelspl. 3), medens der henlaa til Afgræsn. 482, Høslæt, Brak, Eng m. m. 839, Have 46, Moser og Kær 19, Byggegr. 32, Veje, Vandareal m. m. 52 Td. Kreaturhold 1893: 350 Heste, 1394 Stkr. Hornkv. (deraf 863 Køer), 406 Faar, 1067 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 434,8 Td. Der var 84 Selvejergaarde med 347,1, 8 Arvefæstegd. med 34,8, 6 Fæstegd. med 17,4, 99 Huse med 35,5 Td. Hrtk. og 40 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1192 (1801: 664, 1840: 839, 1860: 1206, 1880: 1182), boede i 236 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 58 levede af immat. Virksomhed, 787 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 222 af Industri (52 Teglbr.), 37 af Handel, 27 af andre Erhv., 27 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv. (10 i offtl. Anst.).
I Sognet Byerne: Vemmelev (gml. Form Wimmerleue, Wimmerløffue, Wimærlef), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1874), Sparekasse (opr. 14/3 1875; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 95,229 Kr. , Rentefoden 33/4 pCt., Reservefonden 2330 Kr., Antal af Konti 237), Andelsmejeri og Mølle med Bageri; Ormslev (gml. Form Ormesløff, Ormislof), ved Landevejen, med Friskole og Kro; Forlev med Jærnbanestation, Forsamlingshus, Friskole og Teglværk. Vemmelev S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Korsør Købstads Jurisdiktion (Korsør), Slagelse Amtstue- og Korsør Lægedistrikt, 3. Landstingskr. og Sorø Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 315. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Holsteinborg.
Vemmelev Kirke er overkalket og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V. og Sakristi mod S. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, er opført af Kamp (Spor af smaa, rundbuede Vinduer); i den senere Middelalder er Kirken bleven overhvælvet og Taarnet med de andre Tilbygninger opførte. Koret, vist ombygget i den nyeste Tid, er af gule Mursten med røde Murstensforsiringer. Ved en Restauration 1871–73 blev et Vaabenhus mod N. nedrevet. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil fra Chr. IV’s Tid; Granitdøbefont med Rebsnoning og to Figurer i raat, fladt Relief. I Sakristiet et gammelt Krucifiks, en Series pastorum og et Epitafium over Sognepræsten Søren Tuxen, † 1771 i Skriftestolen. Endnu efter Midten af 19. Aarh. fandtes paa et Pulpitur Christus og Apostlene malede i gammel tysk Maner, og i Koret fandtes et interessant Epitafium over to af Kirkens Præster, Hans Hansen, † 1596, og Jørgen Jensen, † 1606, med deres Billeder.
Lige V. for Forlev ligger en langstrakt (vistnok oprindelig rektangulær), stejlt affaldende Banke, „Møllebanken“, paa hvilken der er opgravet mange Munkesten. I Engen nedenfor Banken findes et dybt Hul, „Pinehullet“, og det fortælles, at der engang har staaet en stor Gaard, som sank i Jorden paa Grund af Beboernes Ugudelighed („Da Præsten kom for at berette en Kone, fandt han et Svin i Sengen; han lyste Forbandelse over Gaarden, og denne sank i samme Øjeblik“).
Over Indgangen til Ormslev Krohave findes noget af en Marmorkamin, der skal være fra Antvorskov Slot.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2388 Td. Ld., hvoraf 1412 besaaede (deraf med Hvede 137, Rug 179, Byg 443, Havre 273, Ærter og Vikker 11, Blandsæd til Modenh. 127, til Grøntf. 110, Kartofler 50, andre Rodfr. 79, andre Handelspl. 3), medens der henlaa til Afgræsn. 390, Høslæt, Brak, Eng m. m. 667, Have 28, Moser og Kær 23, Byggegr. 22, Veje, Vandareal m. m. 18 Td. Kreaturhold 1893: 258 Heste, 1042 Stk. Hornkv. (deraf 618 Køer), 321 Faar, 763 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 275,7 Td. Der var 43 Selvejergaarde med 193,8, 2 Arvefæstegd. med 12,6, 8 Fæstegd. med 50,7, 47 Huse med 18,6 Td. Hrtk. og 39 jordløse Huse (1/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 742 (1801: 329, 1840: 592, 1860: 752, 1880: 717), boede i 145 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 12 levede af immat. Virksomh., 508 af Jordbr., 117 al Industri, 19 af Handel, 53 af andre Erhverv, 13 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv. (11 i offtl. Anst).
I Sognet Byerne: Hemmershøj (gml. Form Hymeshouæ, Hymmesøv) med Kirke og Skole; Stude; Erdrup. Desuden Vorbymark med Mølle. — Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.: Vorbygaard, omtr. 15 Td. Hrtk., omtr. 150 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, Resten Ager. En Gaard i Stude, Lindeborggaard, 16 Td. Hrtk., 142 Td. Ld., hvoraf 7 Eng, Resten Ager; 5 Huse; Mølle med Bageri (30 Td. Ld. i Vemmelev S.). En Gaard i Hemmershøj, Gedemarksgaard, 141/8 Td. Hrtk., 123 Td. Ld., hvoraf 7 Eng, Resten Ager; 4 Huse (21 Td. Ld. i Vemmelev S.).
Hemmershøj S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 316. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Taarnholm.
Hemmershøj Kirke bestaar af Skib, lille Kor med lige Gavl, temmelig lavt Taarn mod V., Sakristi og Tilbygning (tidligere Gravkapel, men nu forbunden med Kirken) mod N. og Vaabenhus paa Taarnets Sydside. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, er opført af Kamp; senere er Kirken udvidet og overhvælvet (Koret har Tøndehvælving) samt Taarn og de andre Tilbygninger opførte, alle af Mursten; Sakristiet har Tøndehvælving, Vaabenhuset Bjælkeloft. Kirken er 1872 restaureret under Ledelse af Arkit. Hans J. Holm. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil, med den korsfæstede i Midtfeltet, fra Chr. IV’s Tid; paa Alterbordets Forside meget gammelt Maleri med Gudfader og Sønnen tronende i Midten; udskaaren Prædikestol i Renæssancestil; Granitdøbefont med Rebsnoning; sjældent Messingfad med Jesu Daab i graveret Arbejde. I Koret et udslettet Epitafium mellem to fremspringende Fanestænger (if. D. Atl. VI, S. 263 har der hængt en Fane over en Officer, Albr. Gørgs, † 1692); i Tilbygningen et gammelt Krucifiks.
I Stude (Storthæ) var oprindelig en Hovedgaard, der 1320 tilhørte Hr. Peder Grubbe. Hartvig Tralow tilskødede 1409 Bisp Peder i Roskilde Storte og Storte Vang.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 5377 Td. Ld., hvoraf 2950 besaaede (deraf med Hvede 274, Rug 333, Byg 979, Havre 535, Ærter og Vikker 78, Blandsæd til Modenh. 222, til Grøntf. 278, Kartofler 91, andre Rodfr. 156, andre Handelspl. 4), medens der henlaa til Afgræsn. 668, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1241, Have 65, Skov 301, Moser og Kær 23, Stenmarker 5, Byggegr. 49, Veje, Vandareal m. m. 75 Td. Kreaturhold 1893: 496 Heste, 1994 Stkr. Hornkv. (deraf 1243 Køer), 621 Faar, 1499 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 583,7 Td. Der var 26 Selvejergaarde med 160,9, 31 Arvefæstegd. med 129,6, 32 Fæstegd. med 215,2, 155 Huse med 57,8 Td. Hrtk. og 96 jordløse Huse (over ½ i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1662 (1801: 967, 1840: 1305, 1860: 1641, 1880: 1612), boede i 328 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 98 levede af immat. Virksomh., 1022 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 7 af Fiskeri, 192 af Industri, 53 af Handel, 1 af Skibsfart, 196 af andre Erhv.. 37 af deres Midler, og 52 vare under Fattigv. (41 i offtl. Anst.).
I Sognet Byerne: Boeslunde (gml. Form Borslude, Boslunne, Boslundæ), ved Landevejen til Næstved, med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (Plads for 37 Lemmer; i Bygningen tillige Hjem for 12 alderdomsunderstøttede), Sparekasse (opr. 15/9 1870; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 68,945 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 4469 Kr., Antal af Konti 284), Forsamlingshus, Kro, Andelsmejeri og Mølle; Næble med Mølle; Atterup ved Landevejen til Skjelskør; Gryderup med Skole; Torpet; Sønderup (Sønderupsøndre), ved Landevejen fra Slagelse til Skjelskør, med Skole; Vester-Bøgebjærg; Øster-Bøgebjærg; Egerup; Tanderup, ved Landevejen til Skjelskør; Lindeskov. Saml. af Huse: Oredrevet, Rennebjærg, Tinget og Liungen (Lyngen) paa Næble Mark, m. m. Desuden mærkes Lyststedet Jægerhus i Skoven Simons Stubbe, og en Friskole paa Lille Egede Mark.
Hovedgaarden Espe har 58 Td. Ager og Engs Hrtk., 490 Td. Ld., desuden 110 Td. Ld. Skov; til Godset høre 70 Td. Hrtk, Fæstegods og 120 Tdr. Hrtk. Arvefæstegods. Desuden Avlsgaardene Lindeskov, 12½ Td. Hrtk., 215 Td. Ld., hvoraf 100 Skov og Overdrev, Resten Ager, Atterupgd. (under Lyngbygd.), 131/2 Td. Hrtk., omtr. 110 Td. Ld. og Lille Egede (i Gryderup), 121/8 Td. Hrtk., 98 Td. Ld., alt Ager, med Andelsmejeri og to jordløse Huse.
Boeslunde S., der danner en egen Sognekommune, hører under Vester Flakkebjærg Herreds Jurisdiktion (Skjelskør), Slagelse Amtstue- og Skjelskør Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskreds.’ 309. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lyngbygaard.
Boeslunde Kirke er en meget anselig, 48 Al. lang, 16 Al. bred og 11 Al. høj Kirke, indvendigt Maal, og bestaar af Skib og Kor ud i eet med lige afsluttet Gavl, et 50 Al. højt Taarn mod V., Vaabenhus og Sakristi mod N. og Kapel (hvoraf Halvdelen ind mod Kirken bruges som Materialhus) mod S. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, har været opført af Kamp, hvoraf endnu Rester i Skibets Sydmur; der lindes Spor af smaa, rundbuede Vinduer. Den nederste Tredjedel af Taarnet er ogsaa af Kamp med Murstensskifter, i øvrigt er det ligesom de andre senere Tilbygninger opført af Mursten. Kirken er i Tidens Løb undergaaet store Forandringer. Paa Sydsiden af Skibet er der to svære Stræbepiller med halvbuet Gennemgang og kronede med en med Blindinger prydet Kamgavl; ogsaa paa Nordsiden er der en Stræbepille, men uden Kamgavl. Kirken har 4 Hvælvingsfag, hvoraf det østligste udgør Koret, og er toskibet, idet Taarnrummet er forbundet med Skibet ved to Spidsbuer, og Hvælvingerne i Kirken bæres af to større, runde Piller og en mindre og slankere nærmest Alteret; i Ydermurene lige for Pillerne Halvpiller, der bære de 4 Krydshvælvinger i hvert Skib. Taarnrummet og Sakristiet har hver een, Kapellet to Krydshvælvinger. Kirken er restaureret 1867. Prægtig, stor, femfløjet gammel Altertavle fra den katolske Tid; den er stærkt forgyldt og forsynet med Billedskærerarbejde med Jomfru Maria i Midtfeltet og kan ved Aabning eller Tillukning af Fløjene danne tre Altertavler; paa Alterbordets Forside et Maleri med Gudfader med den korsfæstede paa Skødet m. m.; Altertavlen antages at være udført i Lübeck og har, som nævnt S. 615, maaske tidligere haft sin Plads i Karmeliterklosteret i Skjelskør (se Kirkeh. Saml. 4. R. IV Bd. S. 47, og Fr. Beckett, Altertavler i Danm., S. 12). Prædikestolen, paa Pillen ved Alteret, er ny, Granitdøbefonten har Rebsnoning og rundbuede Felter. I Koret to Rader Munkestole, mod N. 4, mod S. 7 Sæder, de sidste med udskaarne Hoveder paa Armlænerne. Mellem Vaabenhus og Skib en jærnbeslaaet, udskaaren Dør fra den katolske Tid. I Taarnet paa Pillen en Marmormindetavle over Sognepræsten H. D. Beckmann, † 1772 (paa Tavlen staar: J. G. Grund fecit). I den ydre Del af Kapellet er der en 1592 opsat Marmormindetavle over Dr. med. Chr. Eskildsen, † 1553. Kapellet har tidligere indeholdt 10 Kister med Lig af Besiddere af Gjerdrup m. fl., men de bleve 1808 nedsænkede paa Kirkegaarden. Paa Korets østl. Gavl er indmuret et Marmormonument paa Sandstenssokkel (med en siddende Kvindefigur og Vase) af Wiedewelt over Justitsraad M. Qvistgaard, † 1798. Foran Monumentet hvile flere af Familien, deribl. P. Chrf. Qvistgaard (indtil 1859 i Kapellet), den eneste Officer, der faldt ved Kjøge 1807. Paa Kirkegaarden Familien Moltkes Begravelse, deribl. Gehejmekonferensraad Otto Greve Moltkes til Espe, † 1853 (om Kirken se Seehusen, Optegn. om Lyngbygd, Gjerdrup m. m. S. 85 fl.).
Særlig kendt blandt Boeslundes Præster er Iver Hansen Munk, † 1684, „den lystige Præst“, der spillede Kort med Herrerne paa Borreby, „saa det sved baade til hans egen Pung og hans Eftermænds“, og som under Svenskekrigen 1658–60 viste sig som en forstandig og god Patriot og som de fattiges Ven; han var ogsaa en flittig Samler af danske Ordsprog, og hans Manuskript, der endnu findes i Universitetsbiblioteket, har været benyttet af Peder Syv (se O. Malling, Store og gode Handl., 7. Udg. S. 183 og 194, Thiele, Folkesagn, I S. 75, og Kirkeh. Saml., I S. 535 fl.).
Espe er en gammel Hovedgaard, hvis Historie dog ikke kan forfølges længere tilbage end til 2. Halvdel af 17. Aarh., da Dorthe Daa, Enke efter Gregers Krabbe til Torstedlund, afstod sin Del af Gaarden 1667 til Anders Mogensen, Borgmester i Skjelskør. Senere ejedes den af en Anders Hansen, der 1703 solgte den til Svigersønnen Gerlach Thigillius, som atter 1719 skødede den til Anders Hansens Enke, Anna Maria Andersdatter (vistnok Datter af ovennævnte Anders Mogensen). Hun solgte 1723 Gaarden, som dog dengang ikke kaldes Hovedgaard, for 5260 Rd. D. C. til Fru Mette Rosenkrantz, Enke efter Ove Ramel til Borreby, efter hvis Død den solgtes ved Auktion 1730 til Oberstlieutn. Chr. Fr. de Boysset til Basnæs (Hovedgaardstakst med Skovskyld 225/8, Bøndergods 205 Td. Hrtk.), fra hvem den ved Auktion 1736 solgtes for 7810 Rd. til Poul Schnabel, Købmand i Sorø. Denne solgte den 1747 for 8200 Rd. til Major Fr. Lor. Bülow († 1748), hvis Dødsbo solgte den og Bonderup 1750 for 15,510 Rd. til Joh. Ludv. Schwerman, der atter solgte begge Gaardene 1758 til Peder Christensen. Denne afhændede E. 1760 til Folkmar Danchel, efter hvis Død (1773) den solgtes til Regimentskvartermester Thibi (skød sig paa Gaarden s. Aar) og 1775 for 18,450 Rd. til Justitsraad M. Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygaard, der 1788 overdrog Gaarden til Sønnen Joh. Rehling Qvistgaard for 36,000 Rd. Han solgte E. 1798 for 62,000 Rd. til Cosmus Bornemann; derefter købtes den 1804 for 88,000 Rd. af Sim. Groth Clausen, 1805 for 110,000 Rd. al Kaptejn H. Fr. Uldall, 1808 for 135,000 Rd. af en vis Hansen, der 1810 solgte den for 155,000 Rd. til Grev O. Moltke († 1853), i hvis Familie den er forbleven. Nuv. Besidder er Hofjægermester A. G. Greve Moltke til Bonderup. — Hovedbygningen, der
er en, to Stokværk høj grundmuret Bygning med to, 1 Stokværk høje Sidefløje, er ombygget og restaureret 1848.
I Sognet har ogsaa ligget Hovedgaarden Eskildstrup, som har været ejet af den under Kirken nævnte Dr. Eskildsen, men til hvis Historie man i øvrigt intet kender; den afbrændte 1744, hvorefter Jorderne væsentlig deltes mellem Espe og Bonderup. — Ogsaa i Sønderup har der ligget en Hovedgaard, som fordum tilhørte Roskilde Bispestol; Palle Jensen fik 1360 af Bisp Henrik Livsbrev paa Sønderup Gods; 1382 tilhørte Gaarden Peder Lang, der 1390 pantsatte den til Peder Dene; 1479–84 beboede Fru Christine, Hr. Jens Torbernsen (Sparres) Datter, Sønderupgaard, som hendes Son Jens Pedersen 1489 solgte til Hr. Henr. Meinstrup. — Væbneren Jep Barritsen skrev sig 1482 af Boeslunde, men afhændede sit Gods her 1491 til Antvorskov Kloster.
Ved Boeslunde slog Absalon med sine Huskarle (18 Mand) Palmelørdag 12/4 1158 Venderne, der kort i Forvejen vare gaaede i Land paa den nærliggende Kyst; de færreste af Fjenderne undkom, men Absalon mistede kun een Mand. — Mellem Kirken og Præstegaarden er der en Kilde, „Hellig Kors Kilde“, der i sin Tid har været meget besøgt af syge.
Paa Øster-Bøgebjærg Mark er der en stor, fredlyst Langdysse med eet Kammer og 51 Randsten. Ved Næble er der fredlyst et meget stort Dyssekammer, bestaaende af 7 Bæresten og en kolossal, 12 F. lang Overligger. — Ved Boeslunde Kirke blev der 1842 og 1874 i en, oprindelig ved Kunst aftrappet Banke, Borgbjærg kaldet, fundet paa to forskellige Steder værdifulde Kar fra den yngre Broncealder, nemlig to større Skaale, to Øsekar, hvis Hanke ende i smukt stiliserede Dyrehoveder, og to Bægere, alle af Guld, Værdi omtr. 2000 Kr.
Boeslunde var indtil 1555 Anneks til Skjelskør.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 5280 Td. Ld., hvoraf 2563 besaaede (deraf med Hvede 410, Rug 226, Byg 848, Havre 548, Ærter og Vikker 68, Blandsæd til Modenh. 131, til Grøntf. 139, Kartofler 59, andre Rodfr. 129, andre Handelspl. 4), medens der henlaa til Afgræsn. 551, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1788, Have 50, Skov 189, Moser og Kær 15, Flyvesand 3, Byggegr. 42, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 79 Td. Kreaturhold 1893: 430 Heste, 1782 Stkr. Hornkv. (deraf 1231 Køer), 419 Faar, 1277 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 465,8 Td. Der var 59 Selvejergaarde med 403,9, 2 Arvefæstegd. med 6,3, 1 Fæstegd. med 3,4, 100 Huse med 51,2 Td. Hrtk. og 76 jordløse Huse (4/7 i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1628 (1801: 766, 1840: 1177, 1860: 1416, 1880: 1505), boede i 257 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 75 levede af immat. Virksomh., 758 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 22 af Fiskeri, 462 af Industri (af Teglbrænderi levede 225), 6 af Handel, 17 af Skibsfart, 211 af andre Erhverv (deraf 197 Arbm.), 30 af deres Midler, og 38 vare under Fattigv. (deraf 15 i offtl. Anst).
I Sognet Taarnborg Kirke og Byerne: Svendstrup, ved Jærnbanen, med Sparekasse (opr. 2/12 1870; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 65,001 Kr., Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 4043 Kr., Antal af Konti 426), Forsamlingshus og Teglværk (Aktieselskabet „Svendstrup Teglværker“, med Skinnespor til Korsørbanen; Frølunde med Skole og Andelsmejeri; Tjæreby med Skole; Halseby med Mølle; Hulby med Skole og Mølle (Nissemølle). Desuden Stibjærg-, Bonderup-, Knivkær- og Klarskov Huse.
I Sognet Hovedgaardene: Taarnholm, omtr. 55 Td. Hrtk., 480 Td. Ld., hvoraf 11 Strandeng, 24 Have og Gaardsplads, Resten Ager; desuden 8 Td. Hrtk. til Gaarde og Huse, som ere bortforpagtede eller bortlejede; af Jorderne ligge omtr. 250 Td. Ld. i Vemmelev S. (til Godset Hemmershøj og Taarnborg Kirker, 7 Td. Hrtk. Fæstegods foruden en Del Arvefæsteafgifter). Taarnborg, 757/8 Td. Hrtk., 900 Td. Ld., hvoraf 160 Eng, 90 Skov, Resten Ager; til Ejendommen, hvoraf en Del ligger paa Korsør Købstads Jorder, høre omtr. 50 Arvefæsteejendomme og 5 Fæste- og Lejehuse; det paa søndre Inddæmning i 1860’erne anlagte Dampteglværk (aarl. Produktion omtr. 5 Mill. Sten) er Ejeren af Taarnborg Medejer af; paa Gaardens Jorder er Korsør Vandværk anlagt (se S. 600). Bonderup, 60 Td. Hrkt., 665 Td. Ld., hvoraf 125 Skov, Resten Ager; til Gaarden hører 35 Td. Hrtk. Fæstegods. — Desuden Svendstrupgaard 123/8 Td. Hrtk.. 100 Td. Ld., alt Ager; 2 Huse.
Taarnborg S., der danner en egen Sognekommune, hører under Korsør Købstads Jurisdiktion, Slagelse Amtstue- og Korsør Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 314. Lægd. Kirken tilhører (fra 1866) Ejeren af Taarnholm.
Taarnborg Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet med lige afsluttet Gavl, Taarn — der danner Forhallen, og hvorigennem Indgangen er — mod V. og en lille Udbygning (nu Materialrum) paa Korets Nordside. Kirken er opført hovedsagelig af Mursten og har Krydshvælvinger, i Skibet 3, i Koret 2; Korbuen er tilspidset; Korets østlige Del er ved to i Kirkens Længderetning opførte Mure delt i to Rum; Midtrummet mellem Murene danner en lille Gang fra Døren i Østgavlen og har gibset Loft; paa hver Side af Gangen føre Døre ind til de to Rum, hvoraf det sydl. bruges til Sakristi, medens det nordl. staar i Forbindelse med den lille Udbygning. Alterbilledet (Christus som Barn i Templet) er malet og skænket 1882 af Frk. G. Oxholm; Prædikestolen er ny, Døbefonten af Sten, med Forsiringer, men overmalet. I Sakristiet en lille, gammel Altertavle; i Koret et Krucifiks; i Skibets vestlige Ende et Pulpitur. — Paa Kirkegaarden et Ligkapel.
Ved Østsiden af Korsør Nor, paa en høj Banke tæt ved Kirken, og paa Gaarden Taarnholms Mark, ligge de siden 1893 fredlyste Ruiner af det gamle Taarnborg Slot, der i de sidste Aar ere fremdragne paa Nationalmuseets Foranstaltning. Ruinen bestaar af en i uregelmæssig Firkant (omtr. 45 Al. paa hver Side) anlagt Ringmur, af hvilken nu kun til Dels det af Kamp opførte Fundament (2½ Al. bredt) er tilbage, men ovenpaa hvilket der har staaet en Mur af Munkesten; midt i Rummet indenfor Ringmuren har staaet et stærkt Taarn, Donjonen (omtr. 8 Al. i Firkant), af hvilket kun Kampestensgrunden er tilbage. Omkring Taarnet er der flere Steder en velbevaret Brolægning, og udenom denne er der fundet Fundamenter af mindre Bygninger. Ved Udgravningerne fandtes der en Del Sager, deribl. omtr. 70 Mønter fra Chrf. II’s Tid, en Kande af glaseret Ler, Skaar af Lerkar, Hængelaase m. m. Borgen, der maaske helt har været omgivet af Vand, idet Noret tidligere vistnok har strakt sig betydeligt længere ind, antages at have været et Led i den Række Befæstningsanlæg, som udførtes i 12. Aarh. for at beskytte Kysterne mod Venderne, og som paabegyndtes under Svend Grathe. Da Vald. I stiftede Antvorskov Kloster, henlagde han til Gengæld Taarnborg, Halseby og „Bræcnnæs“ til Krongodset. Erik Menved skal ofte have opholdt sig her; 1322 nævnes Jacobus dictus Scaal, advocatus dm. regis in Thornburgh. Da de danske Stormænd 1326 rejste Oprør mod Chrf. II, sendte han Sønnen Erik med Tropper til Sjælland: men da disse ogsaa forenede sig med Oprørerne, maatte Erik indeslutte sig i Taarnborg, hvor han blev belejret af Oprørerne under Knud Porse og Marsken Ludv. Albertsen, som efter 16 Dages Forlob indtoge Borgen og førte Prinsen som Fange til Haderslev. I øvrigt ved man intet om Borgen, hvis Historie vist ofte er bleven sammenblandet med Korsør Slots (se S. 604), og heller ikke ved man, hvornaar den er forsvunden; maaske er den ødelagt ved Ild, hvilket en forkullet Bjælke indenfor Ringmuren kan tyde paa.
Det nuv. Taarnholm var i den nyere Tid en Del af Antvorskov Rytterdistrikt og blev ved Salget 1774 indrettet til en særlig Ejendom, der under Navn af „Taarnborg Gods“ solgtes med tillagte Hovedgaards Rettigheder, men uden Bygninger (i alt 497 Td. Hrtk., herunder Hemmershøj Kirke af 20 Td. matr. Hrtk.) til Proprietær Chr. Eggers til Dyrehovedgaard for 26,000 Rd. D. C, (Skødet er af 10/3 1777). Han afsondrede Jorderne fra Fællesskabet med de tilstødende Bønderbyer og solgte Ejendommen med nogen Forøgelse 1796 for 60,000 Rd. D. C. til Landvæsenskommissær, Kammerraad Giersing, der 1798 opførte den to Stokværk høje Hovedbygning af Grundmur og 1805 solgte Godset for 245,000 Rd. D. C. til Grev Ahlefeldt-Laurvigen og Medinteressenter (Kancelliraad Lindegaard og Købmand Møller), hvorefter den senere overtoges af Statskassen paa Grund af Skatterestancer; 1836 blev den købt af Kommandør, senere Kontre-Admiral J. C. de Falsen, der 1845 afhændede den til Kammerherre H. P. Oxholm († 1870). Nuv. Besidder er dennes Søn, Kammerherre, Hofjægermester A. G. T. Oxholm.
Det nuv. Taarnborg hed tidligere Korsør eller Taarnborg Slots Ladegaard (i et af Chr. I paa Antvorskov 1459 udstedt Gavebrev siges, „at Korsør maa beholde, nyde og bruge Kronens gamle Ladegaard, liggende ved Taarnborg, mod en aarlig Afgift til Embedsmanden paa Korsør, nemlig 14 Pd. Korn“) eller Dyrehovedgaard, hvilket sidste Navn blev det almindelige i den nyere Tid. Den skal tidligere have ligget tæt ved Kysten overfor Korsør Slot, men flyttedes senere til sin nuv. Plads. Kongen skødede den i 2. Halvdel af 17. Aarh. til Amtmand H. Lützow († 1693), efter hvem den ejedes af Hans Jørgensen, Borgmester i Korsør, der 1684 solgte den (30 Td. Hrtk.) til Joch. Brorsen. Derpaa nævnes som Ejere Assessor E. Jacobsen Ejlert, der 1699 skødede den til Chr. Schnitler, Handelsmand i Kbh., senere Ulrich Mogensen, hvis Enke 1741 solgte den (med Bøndergods 204 Td. Hrtk.; den kaldes endnu ikke Hovedgaard) til Poul Hein af Nyborg, som atter afhændede den 1766 til Chr. Eggers, Forvalter paa Dragsholm (se under Taarnholm; det var til Eggers’ Datter Mariane, Baggesen skrev sine første Digte). Efter ham gik den over til Sønnen N. Chr. Eggers, Landeværnskapt., som i Slutn. af 18. og i Beg. af 19. Aarh. opførte den to Stokværk høje Hovedbygning af Grundmur. Derefter udlagdes den 1824 til Købmand Theil i Korsør, i hvis Families Eje den var til 1838. Derefter besades den af Ferdinand Rée, der paabegyndte de store Inddæmninger ved Noret og 1842 solgte Ejendommen til Kammerherre, senere Overhofmarskal og Overkammerherre V. T. Oxholm, som kort efter fik Gaard ens Navn forandret til Taarnborg. Han solgte den 1866 (tilligemed „Krusesminde“, se S. 597) for 330,000 Rd. til Justitsraad, senere Etatsraad J. A. Bech, † 1876. Nuv. Ejer er hans Søn, E. Bech, under hvem Driften er bleven udvidet, Jorderne drænede og Avlsbygningerne til Dels fornyede. — I den smukke, paa et stærkt kuperet Terræn anlagte Have ligger under en Stendysse den Hest, som General Krogh, Sejrherren ved Isted, red paa Slagdagen.
Bonderup var oprindelig en Bondeby, som tillige med Hulby solgtes af Kongen i 1. Halvdel af 18. Aarh. til en Hr. Seidelin, der atter solgte den til Raadmand Peder Jensen i Slagelse, der lod Bonderup By afbryde og deraf oprettede en Avlsgaard eller ufri Hovedgaard. Han solgte den (omtr. 202 Td. Hrtk.) til Justitsraad Bertel Hauch, som 1739 afhændede den til Ant. Bartholomæus, „Gastgeber udi Osted“ og Forpagter paa Antvorskov. Han solgte den Aaret efter til Fru Gisilla, Baronesse Prøch, der 1743 for 8500 Rd. D. C. skødede den til Peder Pedersen Bech, hvorefter den ved Auktion 1747 gik over til Major Fr. Lor. Bülow. som s. Aar købte Espe, med hvilken B. havde fælles Ejere (se S. 697) indtil 1760, da Peder Christensen frasolgte Espe, men beholdt Bonderup, som senere ejedes af hans Enke. Aar 1792 blev B. for 43,200 Rd. D. C. købt af daværende Kammerjunker Castenschiold, der fraskilte største Delen af Bøndergodset og atter solgte Gaarden 1798 for 40,000 Rd. D. C. til Ehrenreich Sigv. Phfuel. Denne solgte den, efter atter at have samlet Bøndergodset, 1825 for 20,600 Rd. til Gehejmestatsminister Grev O. Moltke til Espe, i hvis Families Besiddelse begge Gaardene ere forblevne siden den Tid (se S. 697). — Hovedbygningen, i 1 Stokværk med Kælder og Kvist, er opført 1862.
Sognet frembyder ikke liden Interesse i antikv. Henseende. I Korsør Nor er der ved de 3 smaa, nu landfaste Øer Egeø, Magleø og Lilleø og paa en mindre Højning i det inddæmmede Land mellem dem opsamlet et meget stort Antal Flintsager hovedsagelig fra den ældre Stenalder, dels færdige Redskaber, dels Affald fra Flinthugningen. Et lignende, men mindre, ældre Stenaldersfund hidrører fra det inddæmmede Tjæreby Nor eller Halskov Vejle. Af Stengrave kendes i alt 20, af Gravhøje 14, men Halvdelen er nu sløjfet. Ved Svendstrup ligger en fredlyst, etkamret Langdysse. — Ved Hulby, yderst paa Klinten ved Noret, findes stadig Munkesten, og mange skulle i ældre Tid være opbrudte her; det meste af denne Ruin er dog vistnok styrtet ned i Stranden. Fra den østl. Bred af Korsør Nor strækker sig ud i Vandet en delvis bevaret Række af store Sten, „Marsk Stigs Rev“, og Sagnet fortæller, at Marsken her vilde bygge en Bro over Noret for at ødelægge Korsør Slot.
