Vester Flakkebjærg Herred.
Sogne:
(Skjelskør Købstads Landdistrikt). — Egeslevmagie, S. 702. — Høve, S. 705. — Flakkebjærg, S. 706. — Skjørpinge, S. 707. — Faardrup, S. 707. — Sørbymagle, S. 708. — Kirkerup, S. 709. — Gimlinge, S. 710. — Haarslev, S. 711. — Tingjellinge, S. 712. — Hyllested, S. 713. — Venslev, S. 714. — Holsteinborg, S. 714. — Ørslev, S. 717. — Bjerre, S. 719. — Tjæreby, S. 719. — Magleby, S. 722. — Aggersø, S. 726. — Omø, S. 727.
Vester Flakkebjærg Herred (i Vald. II’s Jordeb. kaldet Flackebyærghæreth og Flaccabiarhæret) hørte fra 1660 til Antvorskov og Korsør Amter, indtil Sorø Amt oprettedes 1798 (se S. 540).
Efter Antallet af jordfaste Fortidsmonumenter maa den vestl. Del af Herredet i Oldtiden have været tættere befolket end den østl. I Egeslevmagle, Faardrup, Tjæreby og Magleby Sogne er der talt henved 125, i alle de andre Sogne kun 80 Monumenter. Næsten ¾ af dem er nu sløjfet. Der er langt færre Gravhøje end Stengrave, af hvilke der ikke kendes mindre end 60 Langdysser. Der er i alt 11 fredlyste Mindesmærker.
Litt.: Seyer Mahling Beyer, En antiqv. og stat. Topogr. af Egitzlefmagle Sogn og Vester Flakkeberg Herreds Pastorater osv., Slagelse 1820. — Indberetn. til Nationalmuseet om antikv. Undersøgelser i Vester Flakkebjærg H., af J. B Løffler 1884 og 1886.
*
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4580 Td. Ld., hvoraf 2483 besaaede (deraf med Hvede 145, Rug 439, Byg 816, Havre 474, Boghvede 3, Ærter og Vikker 43, Blandsæd til Modenh. 126, til Grøntf. 234, Kartofler 65, andre Rodfr. 135, andre Handelspl. 3), medens der henlaa til Afgræsn. 669, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1021, Have 44, Skov 152, Moser og Kær 50, Heder 6, Byggegr. 44, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 111 Td. Kreaturhold 1893: 371 Heste, 1718 Stkr. Hornkv. (deraf 1124 Køer), 501 Faar, 1420 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 473,3 Td. Der var 22 Selvejergaarde med 230,6, 14 Arvefæstegd. med 79,9, 24 Fæstegd. med 134,5, 85 Huse med 34,3 Td. Hrtk. og 79 jordløse Huse (¾ i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: l221 (1801: 879, 1840: 1181, 1860: 1357, 1880: 1364), boede i 209 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 44 levede af immat. Virksomh., 868 af Jordbrug, 14 af Gartneri, 227 af Industri, 6 af Handel, 6 af andre Erhverv, 10 af deres Midler, og 46 vare under Fattigv. (35 i offtl. Anstalter).
I Sognet Byerne: Egeslevmagle (gml. Form Eggerslef, Ægisløf, Ægæsløff, Egitsløvmagle), omtr. ved Skjelskør- og Korsørvejens Sammenstød, med Kirke, Præstegd., Skole og Andelsmejeri; Frankerup; Baaslunde (Boeslunde, gml. Form Booslunde), ved Skjelskørvejen, med Kanehøj Mølle; Hesselby med Fattiggaard (Plads for 10 Lemmer; i Bygningen tillige Hjem for 20 alderdomsunderstøttede); en Del af Egeslevlille (det øvrige i Tjæreby S.). Desuden Smidstrup Gaarde og Huse (se S. 614) med Skole, Stenbjærgmagle-, Rasbjærg-, Hesselby og Ravnemark-Huse.
Hovedgaarden Gjerdrup har 377/8 Td. Ager og Engs Hrtk. og 1¾ Td. Skovsk., 380 Td. Ld., hvoraf 2 Eng, 90 Skov, Resten Ager; desuden 132½ Td. Hrtk. Fæstegods; 30 Td. Ld. af Hovedgaarden ligger i Boeslunde S., Fæstegodset er spredt i flere Sogne. Hovedgaarden Lyngbygaard har 703/8 Td. Hrtk., omtr. 720 Td. Ld. (alt i Egeslevmagle S.), og af Skov 6½ Td. Ager og Engs Hrtk. og 225/8 Td. Skovsk., omtr. 302 Td. Ld. (i Egeslevmagle, Boeslunde, Sørbymagle og Kirkerup S.); desuden høre til Lyngbygd. Boeslunde Kirke og 953/8 Td. Hrtk. Bøndergods, omtr. 850 Td. Ld. (i Egeslevmagle, Boeslunde og Hemmershøj S.). — Af Lyngbygaards Gods udskiltes 1877 33 Gaarde af Fæstegodset, hvilket deltes i 3 Dele (11 Gaarde i hver), nemlig det saakaldte Egeslevmagle Gods, nu bestaaende af 5 Fæstegaarde i Egeslevmagle og Boeslunde S., tils. 333/8 Td. Hrtk., 272 Td. Ld., Frankerup Gods, 11 Fæstegaarde i Egeslevmagle og Boeslunde S., tils. 78¼ Td. Hrtk., 696 Td. Ld., og Erdrup Gods, 11 Fæstegaarde i Boeslunde og Hemmershøj S., tils. 75¼ Td. Hrtk., 702 Td. Ld. — Præstegaarden har 15½ Td. Hrtk., omtr. 115 Td. Ld., omtr. 3 Mose, Resten Ager.
Egeslevmagle S., der danner en egen Sognekommune, hører under Vester Flakkebjærg Herreds Jurisdiktion (Skjelskør), Slagelse Amtstue- og Skjelskør Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 308. Lægd. Kirken tilhører Universitetet.
Egeslevmagle Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi mod N. Den ældste, anselige Del, vist fra 1. Halvdel af 12. Aarh., er opført af utilhuggen Kamp og Fraadsten; paa Skibets Sydside er der to smaa, rundbuede Vinduer, ogsaa den sydlige Dør er bevaret. I senere Middelalder indbyggedes der i Skibet to Rækker spidsbuede Hvælvinger, tre i hver, og tre Piller midt i Skibet til Støtte for disse; Koret fik een Krydshvælving. Omtr. samtidig tilføjedes Taarnet, hvis nederste, overhvælvede Rum ved to Spidsbuer forbandtes med den toskibede Kirke; tillige nedbrødes Korgavlen, Murene forlængedes mod Ø., og det nye Rum fik een Krydshvælving. Tilbygningerne, ogsaa Vaabenhus og Sakristi, ere hovedsagelig af Munkesten. Kirken vides at være restaureret 1801; 1866 underkastedes den en større Restauration (Chr. Hansen), hvorved bl. a. store Vinduer indsattes, Kirken befriedes for Overkalkningen, og Piller og Hvælvingsled fik den naturlige Farve. Paa Korbuens Pille er der Rester af et Kalkmaleri (St. Christoffer). Udskaaren Altertavle med Fløje fra omtr. 1500 (i Midtpartiet Korsfæstelsen); udskaaren Prædikestol fra 1604; Døbefont med tolvkantet Kalkstenskumme fra den seneste Middelalder. Den ene Klokke er fra 1507. Ved Korets sydl. Væg Gravsten over Sognepræst Jens Rasm. Bang, † 1602; i Vaabenhuset Gravsten over hans Hustru † s. Aar. — I Ringmuren om Kirkegaarden er der en Runesten, hvorpaa staar „Ulnoth“.
Gjerdrup (gml. Form Gerdorp, Gerderup, Gerethorp) er en ældgammel Gaard, der 1170 skal have tilhørt Tue Karlsen. Aar 1389 ejede Peder Pedersen Grubbe G. eller i alt Fald Part i den, som gik i Arv til hans to Døtre Marine Niels Snubbes og Christine Jep Bentsens; begge Svigersønnerne skrev sig henholdsvis 1440 og 1446 til G. Niels Snubbes Datter Margrethe ægtede Væbneren Bo Jensen, der 1459 skrev sig til Gaarden, som han 1486 gav til Antvorskov Kloster. Gjerdrup havde imidlertid alt fra tidligere Tid været delt mellem flere Ejere. Niels Snubbe synes saaledes alt før sit Giftermaal at have haft Part i G., thi 1388–1410 nævnes en Peder Nielsen Snubbe til G., der utvivlsomt er hans Fader. Endvidere ejede Jep Jensen (Godov) og hans Hustru Eline Palnesdatter, Jens Grubbes Enke, G., som de 1417 afhændede til Hr. Anders Jepsen Lunge, en af den Tids rigeste Adelsmænd. Aar 1475 var Gaarden Genstand for en Trætte mellem Jørgen Rud og Erik Jensen (Dyre), hvilken sidste beviste, at Gaarden havde tilhørt hans Forældre. Hans Datter Anne ægtede Væbneren Claus Hansen, som skrev sig til G., og dennes Søn eller Svigersøn er maaske den bekendte Søren Stampe, der 1529 nævnes som Ejer til G. Men Gaarden maa endnu dengang have været delt mellem flere Ejere, thi 1483 skrev en anden Adelsmand Knud Barvitsen og 1518 ligeledes dennes Son Peder Knudsen sig til Gaarden; maaske har den sidste været gift med Ellen, Claus Hansens Datter, som siden ægtede Peder Hundermark, der 1558 ejede G. Den blev nu i dennes Slægt og ejedes af Peder Hundermarks Søn Claus og dennes Sønner Peder og Erik, hvilken sidste døde 1613 som Slægtens sidste Mand. Senere tilhørte den Frands Kaas († 1638), gift med Anne Clausdatter Hundermark, John Cunningham, en skotsk Adelsmand, der 1625 blev gift med Ellen Hundermark (Enke efter Anders Skram) og dode 1651, og en anden Skotte, David Welwood (begr. i Egeslevmagle Kirke). Aar 1654 skødede Lorentz Cunningham, Friherre til Barons i Skotland, og David Welwoods Son, Hans Welwood, G. til den bekendte Rentemester Peder Wibe, † 1658. Hans Enke Anne Cathrine Budde ægtede Dec. 1662 Joachim Fr. Vind til Gundestrup, der saaledes ved hende skulde antages at have faaet Gaarden; men if. Skøde af 29/3 1662 solgte Hans Ribolt, kgl. Maj. Herold, G. (64 Td. Hrtk.) til J. Fr. Vind. Efter at Vind var død (1687), overdroges G. for en Gældsfordring paa 7650 Rd. til Vicekansler Holger Vinds Enke Margrethe Gjedde, † 1706. En af hendes Døtre, Anne Elisabeth, blev 1690 gift med Mag. Diderik Larsen Grubbe, Sognepræst til Kvislemark og Fuirendal , til hvem Svigermoderen 1693 overdrog G. Grubbe, der ikke var adelig, blev tillige Skaberen af Lyngbygaard, idet han af det Krongods, som if. Forordn, af 11/12 1688 skulde sælges, købte den 1658 afbrændte og ikke senere opbyggede By Lyngby
Den anselige Gravhøj „Kanehøj“ (127 F., 40 M.) har tidligere været benyttet til Rettersted. I Kanehøj Mølle holdtes ofte Flakkebjærg Herredsting (derfor hyppig kaldt „Kanehøj Ting“). — N. for Egeslevmagle skal der have ligget en By, Højstrup, hvis Navn længe bevaredes i et (nu nedrevet) Hus, Højstruphuset.
Af de 12 Langdysser, der vides at have været i Sognet, er en fredlyst ved Boeslunde: „Brændestensdyssen“, omsat med 40 Randsten og indesluttende et Kammer.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2065 Td. Ld., hvoraf 1141 besaaede (deraf med Hvede 64, Rug 212, Byg 356, Havre 231, Ærter og Vikker 14, Blandsæd til Modenh. 40, til Grøntf. 114, Kartofler 37, andre Rodfr. 71), medens der henlaa til Afgræsn. 247, Høslæt, Brak, Eng m. m. 524, Have 31, Skov 5, Moser og Kær 42, Byggegr. 20, Veje, Vandareal m. m. 55 Td. Kreaturhold 1893: 217 Heste, 899 Stkr. Hornkv. (deraf 586 Køer), 268 Faar, 823 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 221,6 Td. Der var 32 Selvejergaarde med 176,2, 1 Arvefæstegd. med 6, 4 Fæstegd. med 25,5, 50 Huse med 13,9 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 646 (1801: 260, 1840: 457, 1860: 548, 1880: 603), boede i 110 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 30 levede af immat. Virksomhed., 459 af Jordbrug, 106 af Industri, 20 af Handel, 2 af andre Erhverv, 7 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Høve (gml. Form Houæ, Howæ, Hoye) med Kirke, Præstegd., Skole, Frimenighedskirke, Forsamlingshus med Friskole (opf. 1876) og Mølle; Oreby med Andelsmejeri (Dambro).
Høve S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Holsteinborg Birks Jurisdiktion (Sterrede, Tingsted paa Rude Mark), Slagelse Amtstue- og Skjelskør Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 300. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Holsteinborg.
Høve Kirke, paa en mod N. og V. stejlt affaldende Bakke, bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V. og Vaabenhus og Sakristi (nu Ligkapel) mod N., det sidste ved Koret. Den ældste Del, vist fra 1. Halvdel af 12. Aarh., er opført af utilhuggen Kamp med Fraadsten paa Hjørnerne; rundbuet, meget bred Korbue; Spor af smaa, rundbuede Vinduer; den nordl. Dør er oprindelig. I senere Middelalder tilføjedes Taarnet, der forneden er af Kamp og har en indvendig, af Kamp muret Trappe, som faar Lys fra to Aabninger, der ligne Skydeskaar. Omtr. samtidig overhvælvedes Kirken; Tilbygningerne ere af Mursten. Paa Hvælvingerne er der fundet Kalkmalerier (Lidelseshist.), antagelig fra Slutn. af 15. Aarh. Ret anselig Altertavle fra Fr. III’s Tid (fornyet 1700 af Vibeke Juel, g. m. Adm. Chr. Bielke til Basnæs); 706
Sorø Amt.
paa Alterbordets Forside mærkelige Malerier (Maria med Jesusbarnet, Gudfader m. m.) fra 1538; Prædikestol fra Fr. IFs Tid; Granitdøbefont. Degnestol og Krucifiks fra den sildige Middelalder.
Frimenighedskirken paa Høve Mark blev opført som en Valgmenighedskirke 1880—81. Den bestaar af Skib og Taarn mod V. og er bygget efter Tegn. af A. Bentsen, Vallekilde, i Rundbuestil af røde Mursten. Udenom den ligger en Kirkegaard, og ved den en Præstebolig. — Det var som en Følge af den grundtvigianske Præst C. C. F. Rønnes Virksomhed (Præst her 1834—76), at Valgmenigheden blev stiftet.
Ved Oreby laa formodentlig den Oregaard, hvortil Rentemester Jochum Beck skrives 1566.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1529 Td, Ld., hvoraf ^67 besaaede (deraf med Hvede 30, Rug 167, Byg 277, Havre 185, Ærter og Vikker 18, Blandsæd til Modenh. 49, til Grøntf. 64, Kartofler 28, andre Rodfr. 48), medens der henlaa til Afgræsn. 195, Høslæt, Brak, Eng m. m. 381, Haver 22, Skov 1, Moser og Kær 8, Byggegr. 18, Veje, Vandareal m. m. 37 Td. Kreatur hold 1893: 168 Heste, 680 Stk. Hornkv. (deraf 429 Køer), 193 Faar, 558 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 164 Td. Der var 32 Selvejergaarde med 124,2, 2 Arvefæstegd. med 13,8, 1 Fæstegd. med 1,9, 65 Huse med 24,6 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 671 (1801: 225, 1840: 479, 1860: 667, 1880: 679), boede i 128 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 84 levede af immat. Virksomh. (heraf 78 paa Opdragelsesanstalten), 384 af Jordbrug, 147 af Industri, 14 af Handel, 3 af andre Erhv., 28 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Flakkebjærg, med Kirke, Skole, Andelsmejeri, Mølle, Jærnbane- og Telegrafstation. Lidt N. for Byen ligger Flakkebjærg Opdragelsesanstalt for forvildede og forsømte Drenge. — Af Gaarde nævnes Korstof te gd., Krogagergd. og Høj ager gd.
* Flakkebjærg S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Vester Flakkebjærg Herreds Jurisdiktion (Skjelskør), men i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 2. Udskrivningskr.' 307. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Holsteinborg.
Flakkebjærg Kirke er lille og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi (nu Ligkapel) paa Korets Nordside. Den ældste Del, fra omtr. 12. Aarh.'s Midte, er opført af utilhuggen Kamp; den oprindelige, rundbuede Korbue er af tilhuggen Kamp; Spor af de smaa, rundbuede Vinduer. I den senere Middelalder er Taarnet og de andre Tilbygninger tilføjede, ligesom Kirken blev overhvælvet, alt af Mursten med indblandet Kamp. Udskaaren Altertavle omtr. fra Fr. IIl's Tid; i Midtpartiet et Maleri: Nadveren; paa Alterbordet et lille Krucifiks af Elfenben. Prædikestol omtr. fra 16. Aarh.'s Slutn.; Granitdøbefont med Rebsnoning og Felter. Døren til Sakristiet er fra 1591. Den ene Klokke er fra 1495.
Flakkebjærg Opdragelsesanstalt, med et Jordtilliggende af 66 Td. Ld., er oprettet 1836 af en 1830 dannet Komité, hvis Formand var Fr. Ad. Greve Holstein til Holsteinborg. Anstalten har Plads for omtr. 70 Drenge (1. Jan. 1896: 57), der mod en Betaling af 60 Kr. straks og 125 Kr. aarl. optages i Alderen 8—15 Aar, og som beskæftiges ved Undervisning og Markarbejde. Indtil 1. Jan. 1896 havde den optaget over 1500 Drenge. Anstalten, der sammen med den sideordnede Landerupgaard ved Kolding (anlagt 1867 som Filial af Flakkebjærg, men selvstændig fra 1890) staar under en Overbestyrelse, ledes af en Forstander (fra 1836 til sin Død 1890 beklædte den udmærkede Pædagog Chr. Møller denne Plads).
I „Skrivergaarden" har der i tidligere Dage været holdt Ting, og Arresterne have været her.
V. Flakkebjærg Herred. — Flakkebjærg, Skjørpinge og Faardrup Sogne. 707
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1456 Td. Ld., hvoraf 897 besaaede (deraf med Hvede 49, Rug 137, Byg 248, Havre 160, Ærter og Vikker 23, Blandsæd til Modenh. 89, til Grontf. 34, Kartofler 21, andre Rodfr. 24), medens der henlaa til Afgræsn. 180, Høslæt, Brak, Eng m. m. 408, Haver 25, Skov 1, Moser og Kær 14, Byggegr. 12, Veje, Vandareal m. m. 30 Td. Kreaturhold 1893: 164 Heste, 559 Stk. Hornkv. (deraf 376 Køer), 240 Faar, 475 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 163,t Td. Der var 31 Selvejergaarde med 153,6, 31 Huse med 9,ö Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse (over V3 i Fæste). Befolkningen, V2 1890: 469 (1801: 280, 1840: 410, 1860: 459, 1880: 490), boede i 95 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 19 levede af immat. Virksomh., 346 af Jordbrug, 73 af Industri, 3 af andre Erhv., 11 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv. (13 i offentl. Anstalter).
I Sognet Byerne: Skjørpinge (gml. Form Scirpinghæ, Skyrpinge) med Kirke, Præstegd., Skole, Fattighus (opr. af Fr. Ad. Holstein 1815), 2 Forsamlingshuse (opførte 1890), Sparekasse (opr. 24/9 1870; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 154,124 Kr., Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 2635 Kr., Antal af Konti 317) og Andelsmejeri; Halkevad med Mølle. — Avlsgaarden Grønhøjgaard har 18 Td. Hrtk., 152 Td. Ld., alt Ager (52 Td. Ld. i Faardrup S.). Desuden Koldekildegaard.
Skjørpinge S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Antvorskov Birks Jurisdiktion (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr/ 331. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Holsteinborg.
Skjørpinge Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel mod N. samt lille Sakristi paa Korets Nordside. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført i Beg. af 13. Aarh. af røde Munkesten; Gavlene have rundbuede Blindinger; paa hver Side af den halvrunde Korbue en rundbuet Alterniche; flere af de oprindelige smaa, rundbuede Vinduer ses. I den senere Middelalder er Taarnet opført, Kirken er bleven overhvælvet, og de andre Tilbygninger tilføjede; Sakristiet med Halvtag er dog fra den nyere Tid. Kapellet aabner sig ind til Kirken med en Spidsbue. Udskaaren, overmalet Altertavle fra 1646; Prædikestol fra 18. Aarh.; Granitdøbefont i Firkløverform med Rebsnoning og Rundstav. I Korgulvet Gravsten over Sognepræsterne Laurits Lauritsen, † 1611, og Morten Peder Ringsted, † 1644, og deres Hustru Marie Jensdatter, † 1639.
Koldekildegaard har Navn efter en Kilde, „Kaalde Kilde", om hvilken det i D. Atl. (VI 266) hedder, at den har „deyligt Vand, som aldrig fryser". — Om et Kors ved Skjørpinge, se under Sludstrup S. 689.
Aar 1419 boede en „god Kvinde" Cecilia Galmans Efterleverske i Skjørpinge, og 1437 nævnes Wernerus Boie de Schyrpinghæ.
Efter Klemmebrevet af 1555 skulde Skjørpinge have været Anneks til Sludstrup; men denne Ordning kom ikke i Stand. Sludstrup blev 1574 sammenlagt med Slots-Bjærgby, og Skjørpinge fik 1622 Faardrup til Anneks; 1672—1765 vare de to sidstnævnte Sogne annekterede til Skjelskør.
45*
708 Sorø Amt.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1615 Td. Ld., hvoraf 897 besaaede (deraf med Hvede 43, Rug 149, Byg 296, Havre 202, Ærter og Vikker 13, Blandsæd til Modenh. 80, til Grøntf. 51, Kartofler 29, andre Rodfrugter 34), medens der henlaa til Afgræsning 249, Høslæt, Brak, Eng m. m. 401, Haver 15, Moser og Kær 21, Byggegr. 15, Veje, Vandareal m. m. 17 Td. Kreaturhold 1893: 176 Heste, 652 Stk. Hornkv. (deraf 399 Køer), 277 Faar, 493 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 190,7 Td. Der var 36 Selvejergaarde med 158,2, 4 Arvefæstegaarde med 19,3, 45 Huse med 13,2 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse (x/2 i Fæste). Befolkningen, */a 1890: 503 (1801: 248 1840: 385, 1860: 516, 1880: 493), boede i 112 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 11 levede af immat. Virksomhed, 374 af Jordbrag, 81 af Industri, 9 af Handel, 1 af andet Érhv., 15 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Faardrup med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1889) og Mølle; Snekkerup.
Faardrup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.' 332. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Holsteinborg.
Faardrup Kirke, der er overkalket, bestaar af Skib og Kor ud i eet med lige Gavl, Taarn mod V., Kapel og Sakristi (med Halvgavl) mod N. og Vaabenhus mod S. Den ældste, estl. Del af Skibet og Koret, fra den tidligere Middelalder, er opført i Rundbuestil af Kamp; senere nedbrødes det gamle Kor, og Skibet forlængedes mod V., af Munkesten, det nye Kor fik Krydshvælving, og Kapellet og Sakristiet (sidste med Tøndehvælving) tilføjedes; noget senere opførtes Taarnet, og Skibet blev overhvælvet; Vaabenhuset er fra den nyeste Tid. Udskaaren Altertavle med Fremstilling af Korsfæstelsen, Midtpartiet fra den katolske Tid; Prædikestol fra Midten af 17. Aarh.; Granitdøbefont med Rebsnoning og Zigzaglinie.
Hr. Ingvar Nielsen (Neb) af Faretorp nævnes 1355—67 og Johannes dictus Daareswen de Forderup armiger 1388.
Efter Klemmebrevet af 1555 skulde Faardrup være Anneks til Skjelskør, og der skulde holdes en Kapellan til Faardrup Kirke.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3408 Td. Ld., hvoraf 1323 besaaede (deraf med Hvede 49, Rug 215, Byg 464, Havre 277, Ærter og Vikker 67, Blandsæd til Modenhed 106, til Grøntf. 58, Kartofler 41, andre Rodfrugter 45), medens der henlaa til Afgræsn. 367, Høslæt, Brak, Eng m. m. 587, Have 29, Skov 956, Moser og Kær 14, Stenmarker 7, Byggegr. 23, Veje, Vandareal m. m. 38 Td. Kreaturhold 1893: 248 Heste, 941 Stkr. Hornkv. (deraf 593 Køer), 293 Faar, 830 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 274,5 Td. Der var 56 Selvejergaarde med 228,7, 1 Fæstegd. med 2,5, 100 Huse med 30,j Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, V2 189(>: 961 (1801: 509, 1840: 852, 1860: 1101, 1880: 1004), boede i 226 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 32 levede af immat. Virksomhed, 674 af Jordbrug, 169 af Industri, 17 af Handel, 3 af andre Erhverv, 26 af deres Midler, og 40 vare under Fattigv. (16 i offtl. Anstalter).
I Sognet Byerne: Sørbymagle, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole og Andelsmejeri; Rosted, ved Landevejen, med Fattiggaard for Sørby-magle-Kirkerup Kommune (Plads til 17 Lemmer; tillige Hjem for 7 alder-domsunderstøttede), Friskole, Forsamlingshus (opf. 1887) og Mølle; Bød-strup (gml. Form Borstorp). — Saml. af Huse: Sørby Oredrev (se S. 709) og Søndermark.
V. Flakkebjærg Herred. —
Faardrup, Sørbymagle og Kirkerup Sogne. 709
Sørbymagle S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Antvorskov Birks Jurisdiktion (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 5. Folketingskr. samt 2, Ud-skrivningskr.' 328. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gyldenholm.
Sørbymagle Kirke er overkalket og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., hojt Vaabenhus mod S. og Materialhus mod N. samt Sakristi paa Korets Nordside. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, er opført af utilhuggen Kamp i Rundbuestil. I Slutn. af Middelalderen forlængedes Skibet mod V., Kirken overhvælvedes og Taarn, Sakristi og Vaabenhus tilføjedes, alt af Munkesten; Material-huset er fra den nyere Tid. Udskaaren, defekt Altertavle fra Slutn. af 17. Aarh.; udskaaren Prædikestol fra 1630; Granitdøbefont med Rebsnoning. Krucifiks og Egetræsdør mellem Skib og Vaabenhus fra Slutn. af Middelalderen.
Peder Tordsen af Sørby nævnes 1338.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2943 Td. Ld., hvoraf 1269 besaaede (deraf med Hvede 79, Rug 180, Byg 384, Havre 247, Boghvede 5, Ærter og Vikker 13, Blandsæd til Modenh. 170, til Grøntf. 90, Kartofler 24, andre Rodfr. 71, andre Handelspl. 6), medens der henlaa til Afgræsn. 355, Høslæt, Brak, Eng m. m. 571, Have 46, Skov 613, Moser og Kær 15, Heder 2, Byggegr. 25, Veje, Vandareal m. m. 47 Td. Kreaturhold 1893: 203 Heste, 862 Stkr. Hornkv. (deraf 571 Køer), 146 Faar, 764 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 163,9 Td. Der var 28 Selvejergaarde med 125,2, 2 Fæstegd. med 2,9, 64 Huse med 18,9 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse (c, 2/3 i Fæste). Befolkningen, V2 1890: 708 (1801: 271, 1840: 551, 1860: 686, 1880: 741), boede i 132 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 25 levede af immat. Virksomh., 492 af Jordbrug, 146 af Industri, 14 af Handel, 4 af andre Erhverv, 11 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv. (8 i o ff ti. Anst).
I Sognet Byerne: Kirkerup med Kirke, Skole, Hospital (opr. 1731; det har Plads for 8 fattige, som faar hver 4 Kr. maanedlig og fri Brændsel, og ejer en Kapital paa 16,200 Kr.), Forsamlingshus (opf. 1892) og Mølle; Esholte; Lorup. Saml. af Huse: en Del af Sørby Oredrev, og Fladholt.
Hovedgaarden Gyldenholm har 627/8 Td. Hrtk., 680 Td. Ld., alt Ager (af Jorderne ligge 181 Td. Ld. i Gimlinge, 44 i Krummerup, Resten i Kirkerup S.); til Ejendommen høre 267/8 Td. Hrtk. Fæstegods og 1098 Td. Ld. Skov, det saakaldte „Gyldenholmske Skovgods" (Fæstegods og Skove spredte i Kirkerup, Sørbymagle, Krummerup og Lynge S.) samt Sørbymagle og Kirkerup Kirker. — Desuden Skovsgaard med Mølle, 117/8 Td. Hrtk., l7/8 Td. Mølleskyld, 180 Td. Ld., hvoraf 53 Skov, Resten Ager, og Pibeholm Teglværk.
Kirkerup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.' 329. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gyldenholm.
Kirkerup Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl — den østl. Del af Koret er Sakristi —, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel (lige saa højt som Skibet: nu Ligkapel) mod N. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, er opført af
7 22
Sorø Amt.
utilhuggen Kamp ; smaa, oprindelige Vinduer skimtes. I den senere Middelalder opførtes et nyt Kor, Kirkens Mure forhøjedes, og der indbyggedes Stjernehvælvinger, ligesom Vaabenhus (Krydshvælving) og Kapel (Stjernehvælving) tilføjedes, alt af Mursten. Kapellet forbandtes tidligere med Kirken ved en Spidsbue, der nu er tilmuret. Taarnet er nyt opført 1849 af gule Mursten. Alterbilledet, i en 1740 udskaaren Ramme (fra den tidligere Altertavle), er malet 1870 af Const. Hansen (Hyrdernes Tilbedelse); udskaaren Prædikestol fra 1593; Granitdøbefont. Krucifiks og interessant, udskaaren Dør ind til Sakristiet, fra Middelalderens Slutn. Den ene Klokke er fra 1500. I Kapellet et Oliemaleri fra 1610 og to Mindetavler over Major Peter v. Steinberg og Hustru Dorothea Henriksdatter, begge døde paa Skovsgaard 1668. — N. for Kirken, til Dels indbygget paa Kirkegaarden, staar en af røde Munkesten opført, stærkt omdannet Kirkelade fra den senere Middelalder.
Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts Salg bleve af de 9 Dele, hvori det op-raabtes til Auktion, de to, nemlig Lystager (se S. 732) og Gimlinge, tils. 1168 Td. Hrtk., solgte 1775 for 75,040 Rd. D. C. til Kancelliassessor A.Dinesen. Til Gimlinge hørte ingen Hovedgaard, og Lystager var afbrændt 1743 og ikke senere opbygget. Af den købte Ejendom oprettede Dinesen en ny Hovedgaard, som han kaldte Gyldenholm (efter nogle Jorder under Gaarden, der for deres Frugtbarhed benævntes Guldager), og hvor han opførte flere Bygninger af Grundmur. Gaard og Gods overgik 1793 for 100,000 Rd. til Sønnen, senere Kammerraad Jens Kraft Dinesen, som solgte den 1800 for 234,000 Rd. til Kammerherre, Stiftamtmand Chrf. Schøller Bülow († 1830) og Etatsraad P. Johansen Neergaard til Gunderslevholm, hvilke delte Ejendommen, saaledes at Bülow beholdt Gyldenholm, medens Neergaard fik det saakaldte Gyldenholmske Skovgods. Fra det oprindelige Tilliggende til Gyldenholm er senere fraskilt Skovsgaard og Cathrineholm, og Gaarden skiftede ved Salg flere Gange Ejer, fra 1810 C. Sørensen, fra 1812 Major Jensen og dennes Enke indtil 1836, da den købtes af A. Langheim, som 1840 solgte den til G. Brøndsted; denne solgte den 1863 til den nuv. Ejer, Hofjægermester C. A. D. Neergaard. — Hovedbygningen er opført af den nuv. Ejer 1863—64 efter Tegn. af Etatsraad Herholdt i to Stokværk med høj Kælder, højt Taarn til Gaarden og et mindre til Haven.
Skovsgaard har maaske tidligere været en Hovedgaard. Aar 1581 mageskiftede Chrf. Lykke Skovsgaard i Kirkerup Sogn til Kronen mod Grinderslev Kloster. — Senere var S. en kongelig Avlsgaard, som Kongen 1668 kort efter Major P. Steinbergs Død (se under Kirken), der havde boet paa Gaarden, skødede til dennes Arvinger; men 1670 solgte deres Formynder, Steinbergs Svoger Oberstlieutn. Just Ebel (se om ham S. 610) den. Gaarden hørte til det Antvorskovske Gods og kom derfra til Gyldenholm, fra hvilken den solgtes 1804.
En Væbner Acho Jacobi in Esholte nævnes 1411.
Kirkerup Hospital er oprettet for de Penge, som ofredes i Fattigblokken i Kirken, efter at Folk havde besøgt den tæt ved Kirken beliggende hellige Kilde. Endnu langt ind i 19. Aarh. besøgtes Kilden St. Hans Nat af syge.
Snoge mølle i Kirkrup Sogn nævnes 1458.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3439 Td. Ld., hvoraf 1744 besaaede (deraf med Hvede 124, Rug 251, Byg 603, Havre 317, Ærter og Vikker 77, Blandsæd til Modenh. 184, til Grøntf. 108, Kartofler 39, andre Rodfr. 40), medens der henlaa til Afgræsn. 459, Høslæt, Brak, Eng m. m. 823, Have 25, Moser og Kær 114, Byggegr. 28, Veje, Vandareal m. m. 65 Td. Kreaturhold 1893: 338 Heste, 1286 Stkr. Hornkv. (deraf 785 Køer), 541 Faar, 1078 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 11 1895: 356,7 Td. Der var 39 Selvejergaarde med 203,2, 5 Arvefæstegd. med 31,8, 14 Fæstegd. med 101,9, 74 Huse med 19,8 Td. Hrtk., og 39
V. Flakkebjærg Herred. —
Kirkerup, Gimlinge og Haarslev Sogne.
711
jordlose Huse ('/g i Fæste). Befolkningen, J/2 1890: 865 (1801: 534, 1840: 716, 1860: 897, 1880: 901), boede i 162 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 37 levede af immat. Virksomh., 620 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 131 af Industri, 18 af Handel, 7 af andre Erhv., 14 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv. (21 i offtl. Anst).
I Sognet Byerne: Gimlinge, ved Landevejen til Sorø, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1892) og Andelsmejeri; Vollerup med Mølle; Sparekasse for Høve, Flakkebj. og Gimlinge S. (opr. */5 187 1 ; 31/3 95 var Sparernes samlede Tilgodeh. 800,972 Kr., Rentefoden 33/4 pCt., Reservefonden 49,781 Kr., Antal af Konti 1076); Bjertip; Vemmeløse (gml. Form Vimb-løse, Vemløse). Enghave Huse. — Ved Slagelse-Næstved- og Dalmose-Skjelskør Banernes Knudepunkt Dalmose (Dalemose) Jærnbanestation med Kro.
Gimlinge Kirkegods (se S. 705) bestaar af Gimlinge Kirke og Kirketiende, med 323/8 Td. matrik. Kirketiende, samt 4 Fæstegaarde og 4 Fæstehuse, tils. 27*/4 Td. Hrtk., og desuden 4 Arvefæstehuse.
Gimlinge S., der danner en egen Sognekommune, hører under Antvorskov Birks Jurisdiktion (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Skjelskør Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.' 330. Lægd. Kirken tilhører Gimlinge Kirkegods.
Gimlinge Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Materialhus mod N. samt Sakristi paa Korets Nordside. Den ældste Del, Skib og vestl. Del af Koret, stammer fra den tidligere Middelalder og er opført af utilhuggen Kamp; endnu ere delvis bevarede et lille, rundbuet Vindue og en rundbuet Dør mod S. (nuv. Indgang). I Løbet af Middelalderen er den vestl. Gavl ommuret med Munkesten (senere atter ommuret med Kamp), Kirken er bleven overhvælvet, Koret udvidet (2 Hvælvinger), og Taarnet og de andre Bygninger ere tilføjede, alt af Mursten. Vaabenhuset har fladt Loft; en Del af Taarnet er ombygget 1861, Materialhuset 1870. Anselig Altertavle fra 1680 med malede Fremstillinger af Christi Hist. i Midtfeltet; Dele af Altertavlen ligesom Malerier paa Alterbordets Forside ere ældre; udskaaren Prædikestol fra 1594; Granitdøbefont med Rebsnoning. I Sakristiet Krucifiks fra Middelalderen. 1 Skibet anselig Malmlysekrone fra 1694, skænket af Oberstlieutn. Fr. Lützow. I Sakristiet Mindetavle over Amtmand Hugo Lützow, † 1693, og hans to Hustruer; paa Tavlen staar, at Lützow købte Kirken til „sig oc sine tvende Hustruers Hvilested"; i Sakristiets Gulv ligger deres Gravsten, som tidligere skal have haft sin Plads i Gulvet foran Koret. Et pyramideformet Egetræsskab med Indskrift i Munkebogstaver er nu bragt til Nationalmuseet.
Ovennævnte H. Lützow stiftede ogsaa et til 8 fattige indrettet Hospital i Gimlinge, hvornaar vides ikke; det blev nedlagt 1895.
V. for Vollerup ligge ved Lindesaa to af et Dalstrøg omgivne Bøndergaarde, der i sin Tid have været een Ejendom og have været skærmede af Grave. Den kaldtes 1354 Woldorp og ejedes da af en af de rigeste Mænd i Landet, Hr. Niels Esgesen eller Eisen, der forte 3 Roser i sit Vaaben ligesom Slægten Lange. Senere var Vollerup Stamsædet for den gamle sjællandske Slægt Present, nemlig Hr. Peder Nielsen 1387—1414, Jens Pedersen 1432, Hr. Niels Jensen 1464, hvis Søn Torbern Nielsen var Slægtens sidste Mand. Dennes Datter Inger bragte V. til sin Ægtefælle Erik Daa. Deres Søn Torbern Daa ejede V. i Fællesskab med sin Søster Fru Karen Daa, der var gift med Jørgen Nielsen (Basse); den Niels Jørgensen, som skal have ejet V. 1584 (se D. Atl. VI, S. 269; endnu i 1. Halvdel af 19. Aarh. fandtes Mindetavlen over ham i Kirken), maa være sidstnævntes Søn; thi 1576 havde en anden Son af Erik Daa, Jørgen Daa til Snedinge, mageskiftet V. til Kronen mod Birkebjærg i Skaane. V. var endnu til 1657, da Hugo Lützow fik Brev paa den.
Bjerup hed 1305 Biarnerop (1327 Byernethorp), og her boede da en Adelsmand Peder Nielsen. — Olavus Raaris in Wimløse nævnes 1387.
Skjelskør. De ikke videre højtliggende og jævne Jorder ere lermuldede og fortrinlige; gennem Sognet løber Saltø Aa. Gennem Sognet gaa Sorø-Skjelskør Landevej og Slagelse-Næstved Banen.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1803 Td. Ld., hvoraf 932 besaaede (deraf med Hvede 90, Rug 124, Byg 303, Havre 209, Ærter og Vikker 17, Blandsæd til Modenh. 97, til Grontf. 53, Kartofler 15, andre Rodfr. 23), medens der henlaa til Afgræsning 342, Høslæt, Brak, Eng m. m. 436, Haver 21, Moser og Kær 3, Byggegr. 18, Veje, Vandareal m. m. 51 Tdr. Kreaturhold 1893: 170 Heste, 655 Stkr. Hornkv. (deraf 416 Køer), 161 Faar, 554 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 194,7 Td. Der var 37 Selvejergd. med 171,3, 1 Fæstegd. med 4,1, 49 Huse med 19,3 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse (1/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 504 (1801: 276, 1840: 428, 1860: 464, 1880: 507), boede i 107 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 9 levede af immat. Virksomh., 415 af Jordbrug, 57 af Industri, 10 af Handel, 2 af andet Erhv., 10 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Haarslev, (gml. Form Horsleuff, Oslef, Hosløff, Haaslef) med Kirke, Præstegd. og Skole; Sandved med Jærnbane- og Telegrafstation, flere handlende og Haandværkere; Dele af Bendslev med Mølle (Resten i Krummerup S.) og af SønderjelLinge (Resten i Hyllested S.).
Haarslev S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Holsteinborg Birks Jurisdiktion (Sterrede, Tingsted paa Rude Mark), Slagelse Amtstue- og Skjelskør Lægedistrikt, 3. Landstingskr. og Sorø Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 302. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Holsteinborg.
Haarslev Kirke er overkalket og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl og lavt Taarn — hvis nederste Rum tjener som Vaabenhus — ved den nordl. Sides vestl. Ende, forbunden med Skibet ved et 1 1/2 Al. fremspringende Murparti. Skib og Kor, omtr. fra Midten af 12. Aarh., er opført af utilhuggen Kamp med Fraadstenskvadre i Hjørnerne; et oprindeligt Vindue og en Dor skimtes. I den senere Middelalder overhvælvedes Kirken, og Taarnet tilføjedes, af Munkesten. Udskaaren Altertavle fra Beg. af 16. Aarh. med Fløje og den korsfæstede og Nadveren i Midtfeltet; Prædikestol fra den nyere Tid; Granitdøbefont med Rebsnoning.
Aar 1359 nævnes Peder Ebbesen i Jellinge og 1411 og 1427 en yngre Peder Ebbesen i Jellinge, af hvilke i alt Fald den sidste førte Slægten Blaas Vaaben. — Hartvig Tralow i Sønder Jellinge nævnes 1417.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 761 Td. Ld., hvoraf 410 besaaede (deraf med Hvede 13, Rug 64, Byg 164, Havre 92, Ærter og Vikker 7, Blandsæd til Modenh. 25, til Grøntf. 20, Kartofler 7, andre Rodfrugter 18), medens der henlaa til Afgræsn. 115, Høslæt, Brak, Eng m. m. 200, Have 7, Byggegr. 9, Veje, Vandareal m. m. 20 Td. Kreaturhold 1893: 81 Heste, 300 Stkr. Hornkv. (deraf 200 Køer), 78 Faar og 291 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1j1 1895: 75,2 Td. Der var 21 Selvejergaarde med 67,7, 19 Huse med 7,5 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1890: 250 (1801: 107, 1840: 181, 1860: 254, 1880: 282), boede i 54 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 5 levede af immat, Virksomh., 198 af Jordbrug, 32 af Industri, 8 af Handel, 1 af andet Erhverv, 5 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen: Tingjellinge. ved Landevejen, med Kirke og Skole. — Af Gaarde mærkes Vaadagergd.
Tingjellinge S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører V. Flakkebjærg Herred. — Haarslev, Tingjellinge og Hyllested Sogne. 713
1 administr. Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.' 303. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Tingjellinge Kirke er ualmindelig lille og bestaar af Skib med tresidet Korafslutning og et lavt Taarn med firsidet, teglhængt Spir ved den sydl. Sides vestl. Ende. Kirken, der er opført af røde Munkesten omtr. ved Midten af 15. Aarh., har spidsbuede Vinduer og er overhvælvet. Paa det langt senere tilbyggede Taarn, hvis nederste Rum tjener til Vaabenhus, staar i Fløjen Aarstallet 1747. Ved en Restauration 1872 fandtes paa Hvælvingerne nogle Kalkmalerier, som igen bleve overhvidtede (i en Indskrift skal have staaet Aarstallet 1448). Altertavlen, med et malet Kors i Midtfeltet, er vist fra 17. Aarh.; Prædikestolen er fra 1850, Døbefontens Kumme af Granit. Et lille Krucifiks i Kirken.
I Klemmebrevet af 1555 bestemtes det, at Kirken skulde nedbrydes, og at Materialet skulde anvendes til Haarslev Kirke; men Bestemmelsen kom hverken dengang eller senere, i 17. Aarh., da der atter var Tale om at nedbryde den paa Grund af dens Lidenhed og Armod, til Udførelse; sidste Gang var det ved Biskop Hans Baggers Hjælp, at Sognefolket fik Lov til at beholde sin gamle Kirke.
Aar 1259 var her Tingsted for Vester Flakkebjærg Herred (S. R. D. IV 498).
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1883 Td. Ld., hvoraf 1083 besaaede (deraf med Hvede 70, Rug 175, Byg 359, Havre 233, Ærter og Vikker 32, Blandsæd til Modenh. 61, til Grøntf. 62, Kartofler 23, andre Rodfr. 68), medens der henlaa til Afgræsning 275, Høslæt, Brak, Eng m. m. 476, Have 20, Moser og Kær 2, Byggegr. 9, Veje, Vandareal m. m. 17. Kreaturhold 1893: 196 Heste, 765 Stk. Hornkvæg, (deraf 499 Køer), 188 Faar, 819 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-skvldshartk. var 1j1 1895: 221,2 Td. Der var 50 Selvejergaarde med 188,2 2 Arvefæstegd. med 7,3, 1 Fæstegd. med 6,6, 51 Huse med 17,3 Td. Hrtk. og 40 jordløse Huse. Befolkningen, */2 1890: 680 (1801: 343, 1840: 501, 1860: 680, 1880: 726), boede i 135 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 19 levede af immat. Virksomhed, 484 af Jordbr., 4 af Gartneri, 113 af Industri, 10 af Handel,
2 af andre Erhv., 11 af deres Midler, og 37 vare under Fattigv. (17 i offtl. Anst.)
I Sognet Byerne: Hyllested (1370: Hildestadhe), ved Banen, med Kirke, Præstegd., Skole, Friskole, Missionshus, „Arken" (opf. 1893), Forsamlingshus (opf. 1884; et andet 1887 opf. Forsamlingshus er nu nedlagt), Sparekasse for Hyllested, Haarslev og Tingjellinge Sogne (opr. 3/n 1867; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 261,659 Kr., Rentefoden 34/5 pCt., Reservefonden 16,379 Kr., Antal af Konti 395) og Mølle; største Delen af Sønderjeliinge (Resten i Haarslev S.). — Avlsgaarden Appelsbjærg har 16 Td. Hrtk., 140 Td. Ld., alt Ager.
Hyllested S., der danner en egen Sognekommune, hører under Holsteinborg Birks Jurisdiktion (Sterrede), Slagelse Amtstue- og Skjelskør Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.' 301. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Holsteinborg.
Hyllested Kirke er overkalket og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og lille Sakristi paa Korets Nordside. Den ældste Del, fra 12. Aarh.'s 1. Halvdel, er opført af Kamp; flere af de oprindelige smaa, rundbuede Vinduer skimtes. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, Kirken overhvælvedes, Koret forlængedes mod 0., og de andre Tilbygninger opførtes, alt af Munkesten. I den nyere Tid er Taarnet til Dels ombygget, Korbuen er udvidet, og der er indsat nye, spidsbuede Vinduer. Udskaaren Altertavle fra 1594 (skænket af Knud Rud); i Midtpartiet et Maleri (Christus nedtages af Korset); Rammen er fra 1743; Prædikestolen er fra 1605 (med Corf. Ulfeids og Else Brockenhuus' Navne), 7 22
Sorø Amt.
Døbefontens Kumme af Kamp. 1 Kirken et Krucifiks fra omtr. 1500 og en Series pastorum 1500—1828. — Mod N. V. er omkring Kirkegaarden et Stykke Ringmur, med Port og Laage, bevaret fra den sildige Middelalder.
Fladeindholdet var % 1888: 1507 Td. Ld., hvoraf 710 besaaede (deraf med Hvede 60, Rug 98, Byg 233, Havre 161, Ærter og Vikker 24, Blandsæd til Modenh. 29, til Grøntf. 52, Kartofler 18, andre Rodfr. 35), medens der henlaa til Afgræsn. 162, Høslæt, Brak, Eng m. m. 305, Have 15, Skov 268, Moser og Kær 10, Byggegr. 13, Veje, Vandareal m. m. 24 Td. Kreatur hold 1893: 115 Heste, 464 Stkr. Hornkv. (deraf 297 Køer), 168 Faar, 426 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 148,5 Td. Der var 25 Selvejergaarde med 103,4, 9 Fæstegd. med 22,9, 27 Huse med llsl Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse (over J/2 i Fæste). Befolkningen, i/2 1890: 341 (1801: 223, 1840: 339, 1860: 354, 1880: 328), boede i 61 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 11 levede af immat. Virksomh., 253 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 45 af Industri, 3 af Handel, 1 af andet Erhv., 5 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv. (i offtl. Anst.).
I Sognet Byen Venslev med Kirke og Skole. — Venslev enghave Huse og Gaarde.
Venslev S., der danner een Sognekommune med Holsteinborg S., hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.' 297. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Holsteinborg.
Venslev Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus (nu Materialhus) mod S. og Korsfløj (tidligere Gravkapel for Familien Trolle) mod N. Den ældste Del, omtr. fra Midten af 12. Aarh., er opf. af Kamp; flere smaa, rundbuede Vinduer. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, Kirken overhvælvedes og forlængedes mod 0., og Vaabenhuset opførtes. Paa Korsfløjen staar Aars-tallet 1667 og Niels Trolles og Hille Rosenkrantz' Navne. Taarnrummet er nu Vaabenhus. Kirken er i den nyere Tid flere Gange bleven restaureret (paa østgavlen staar 1809 og H. V. H.). Udskaaren Altertavle fra 17. Aarh.; i det ødelagte Midtfelt et malet Kors; Prædikestol omtr. fra Fred. IIFs Tid; anselig Granitdøbefont med Rebsnoning. I Taarnet er indmuret en Gravsten over Forvalter Frants Garb, † 1773, og Hustru. En lille Altertavle, der hang i Skibet, er 1864 indsendt til Nationalmuseet.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2019 Td. Ld., hvoraf 727 besaaede (deraf med Hvede 70, Rug 76, Byg 276, Havre 155, Ærter og Vikker 12, Blandsæd til Modenh. 69, til Grøntf. 35, Kartofler 11, andre Rodfr. 21), medens der henlaa til Afgræsning 175, Høslæt, Brak, Eng m. m. 458, Have 50, Skov 540, Moser og Kær 31, Byggegr. 20, Veje, Vandareal m. m. 18. Kreaturhold 1893: 153 Heste, 552 Stk. Hornkvæg, (deraf 384 Køer), 152 Faar, 499 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var '/i !895: 170,9 Td. Der var 9 Selvejergaarde med 81,8, 13 Fæstegd. med 56,3, 77 Huse med 15,2 Td. Hrtk. og 35 jordløse Huse (næsten alle
i Fæste). Befolkningen, V2 1890: 701 (1801: 207, 1840: 643, 1860: 765, 1880: Vester Flakkebjærg Herred. — Venslev og Holsteinborg Sogne. 715
693), boede i 123 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 86 levede af immat. Virksomhed, 355 af Jordbr., 5 af Gartneri, 46 af Fiskeri, 97 af Industri, 52 af Handel, 12 af Skibsfart, 10 af andre Erhv., 29 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv. (7 i offtl. Anst.). Ved Siden af Agerbruget har Fiskeri Betydning.
I Sognet Byerne: Rude, Tingsted, med Skole (Ludvigsminde), Lægebolig, Købmandshandel, Mølle, Postekspedition og Statstelefon til Skjelskør; Sterrede Huse (gml. Form Starwithæ, Sterfuede) med Rude Ting- og Arresthus, if. ministr. Skr. af 3/12 185 5 overladt det offentlige til midlertidig Brug, saalænge Holsteinborg udgør en egen Jurisdiktion (Forsikringssum 7889 Kr.; Plads for 6 Arrestanter) og Birkedommerbolig; Olstrup (udflyttet); Ladepladsen Bisserup (1890: 330 Indb.) med Skole, Kapellanbolig, Baade-havn med Bro (Bisserup vestre og østre Red, Adgang for Baade paa 4 Fods
Holsteinborg, set fra Haven.
Dybgaaende), Strandkontrolsted, Lodseri, Kro og Badehotel (indrettet i et tidligere Kornmagasin). Saml. af Huse: Rude Huse.
Hovedgaarden Holsteinborg, Hovedsædet i Grevskabet af samme Navn, har 42 Td. Hrtk., 370 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 20 Have, Resten Ager; desuden omtr. 300 Td. Ld. Skov. Den anselige, højtliggende, til Dels endnu med Grave omgivne Hovedbygning, tæt ved Stranden, med vid Udsigt over Vordingborg Bugt og dens Øer, er opført af røde Munkesten, men nu dækket med graat Cementpuds, og bestaar af 4 sammenbyggede, to Stokværk høje og med flere Trappegavle forsynede Fløje, af hvilke den vestl. mod N. og S. begrænses af ottekantede Taarne med Spir. I den vestl. Fløjs nordl. Halvdel findes Kirken, der gaar gennem begge Stokværk. Under Bygningens sydl. Halvdel findes store Kældere med Tøndehvælvinger. Til Hovedbygningen slutter sig Ladegaarden, af hvis Bygninger tre ere meget anselige og af monumental Karakter. Se om Bygningerne nærmere nedenfor. — Grevskabet Holsteinborg indbefatter Godserne Holsteinborg, Snedinge, Fuirendal og Spjellerup gaard (den sidste er Allodialgods), alle beliggende i Sorø Amt, og har 1897 : af Hrtk. af alle Slags 694 Td., hvoraf fri Jord 190, Skovskyld 38, Bøndergods 466 Td., 14 Kirker (Holsteinborg, Hyllested, Venslev, Ørslev, Bjerre, Høve, Flakkebjærg, Haarslev, Skjørpinge, Faardrup, Vemmelev, Kvislemark, Fuirendal og Marvede) med omtr. 2600 Td. Byg i Tiendevederlag; i Bankaktier 23,200 Kr., Fideikommiskapitaler 3,661,600 Kr., Besætnings- og Inventariegenstande til Værdi af omtrent 246,600 Kr. Skovarealet udgør omtr. 1400 Td. Ld.
Holsteinborg S., der danner een Sognekommune med Venslev, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.' 296. Lægd.
Omtr. hvor nu Holsteinborg ligger, skal der i Valdemarernes Tid have været en Borg til Beskyttelse for den nærliggende, meget besøgte „Hvirrilds"- eller „Hørishavn", det nuv. Bisserup. H. forekommer först i 14. Aarh. under Navn af Braadegaard som en af Roskilde Bispestols Hovedgaarde, da Bispestolen indløste „Brode" 1357 af Hr. Jens Nielsen Lykke; 1437 havde Bisp Christiern af Ribe, der tidligere havde været Provst i Roskilde, Braade i Forlening. I øvrigt kendes af bispelige Lensmænd: Peder Jensen (Halvegge) 1455, Grib Jensen, Herman Rolof 1488—1510 og Niels Mar-kvardsen (Skjernov) 1522—60. Ved Reformationen kom Braade til Kronen. Fr. II bortbyttede den 1562 til Væbneren Niels Trolle († 1565), Herluf Trolles Broder, mod Torupgaard (se S. 115). Den forblev nu i denne Families Besiddelse (Børge Tr., † 1610, Niels Tr., Statholder i Norge, † 1667, Børge Tr., † 1676) — i hvilken Tid den kaldtes Trolholm —, indtil Oberstlieutn. Anders Trolle 1707 solgte den (omtr. 72 Td. Hovedgaardstakst) til Ulrik Adolf Holstein, Stamfader til den nuv. grevelige Familie Holstein til Holsteinborg, som Fr. IV 1700 havde ophøjet til Friherre og overdraget det netop dengang til Kronen hjemfaldne Len Fuirendal. Holstein, der kom til at staa i nært Forhold til Kongen, da han var gift med Grev C. Reventlows Datter, Christine Sophie, Enke efter Grev N. Frijs til Frijsenborg og Halvsøster til Anna Sophie Reventlow, den senere Dronning, blev 1/1 1708 ophøjet til Lensgreve og fik samtidig Trolholm tillige med Fuirendal og Snedinge ophøjet til et Grevskab. Grev U. A. Holstein, der blev Storkansler († 1737), efterfulgtes af Sønnen Generallieutn. Grev Fr. Conr. H. († 1749); derpaa kom dennes Søn, Kmhr. Grev Heinr. H. († 1796), dennes Søn Grev F. Ad. H. († 1836), som, efter at have tiltraadt Bestyrelsen af Grevskabet 1808, indlagde sig store Fortjenester ved sine filantropiske Bestræbelser; han gjorde saaledes meget for Skolevæsenet ved at oprette Haand-gerningsskoler og desl., han afløste Hoveriet 1809—11 paa Holsteinborg og arbejdede paa at indføre en forstandig Drift af Bønderjorden; ligeledes oprettede han 1831 Holsteinborg Hospital for syge og fattige paa Grevskabet; men det nedlagdes 1833. da det Fuirendalske Institut oprettedes (se S. 736). Hans Søn var Grev L. H. C. H. Holstein, en Tid Konseilpræsident († 1892), hvis Søn, Grev F. C. C. C. Holstein, er nuv. Besidder.
Om Hovedbygningens Opførelsestid yde flere Indskrifter Oplysninger. Paa Indersiden af den nordl. Fløj staar 1598; paa Indersiden af den østl. Fløj staar en Sandstenstavle med Rudernes, Trollernes og Rosenkrantzernes Vaaben og Aarstallet 1639; det sydl. Taarn har Niels Trolles og Hille Rosenkrantz' Begyndelsesbogstaver og Aarstallet 1642, det nordl. Taarn samme Bogstaver og 1649. Paa den ydre Side af Porten, der gennem den vestl. Fløj fører ind til Borggaarden, er indmuret en Sandstenstavle med Rudernes, Trollernes og Rosenkrantzernes Vaaben og følgende Indskrift: „Efter at Børge Trolle, som var Niels Trollis Søn, Her Jacob Trollis Sønnesøn och Arvid Trollis Sønnesønssøn, med sin kiere Hvsfrve F. Anna Munck til Pallisbierg hafde ladet legge de første Grvndwolde til denne Gårds Bygning, och den største Del forferdiget, saa hafver hans Søn Niels Trolle med sin kiere Hvsfrve F. Hille Rosenkrantz Holgersdatter til Gliminge dette Hvs och andet Mere wfvld-ferdiget med sin Tilbehør siden ladet fvldferdige Gvd til Ære, Dem self Deris Efterkommere til Gafn, hvortil Gvd gifve Lycke och Welsignelse af det Høie. Ædificant alii nobis nos posteritati sic privs acceptum reddimus officium Anno 1648". Endelig staar over samme Ports indre Side Ulr. Ad. Holsteins og Hustrus Navne og Aarstallet 1725. Af de meget lidt oplyste eller helt mørke Kælderrum skulle de i den vestl. Fløj, hvorfra to, nu tilmurede Trapper føre op til 1. Stokværk, være blevne benyttede til Fange rum. Den sydl. Del af 2. Stokværk i samme Fløj har været Riddersal, men er i den nyere Tid bleven afdelt til Værelser.Vester Flakkebjærg Herred. — Holsteinborg og Ørslev Sogne.
Kapellet eller Kirken findes som nævnt i den nordl. Del af vestl. Fløj, gaaende gennem begge Stokværk. Kirken, som blev indviet 1728, har fladt, gib s et Loft med Holsteinernes og Reventlowernes Vaaben i Stuk. Alterbilledet (Christus i Gethse-mane) er malet 1725 af H. Krock. Prædikestol og Døbefont hidrøre fra samme Tid. Aar 1839 blev Kirken restaureret. — Paa den til Kapellet hørende Kirkegaard, der er anlagt 1817, findes der en Mindesten over Fr. Ad. Holstein († 1836).
Ved en Restauration 1848—50 af hele Bygningen bleve de røde Sten dækkede med Cementpuds, tre halvrunde Gavle paa Vestsiden erstattedes af Trappegavle, og to Gavle mod ø. fik ligeledes Kamtakker, Porten i den østl. Fløj fjernedes, m. m.
De tre gamle, af store røde Sten opførte Ladebygninger med Kamgavle ere opførte af Niels Trolle (paa den sydl. staar 1647 og en lignende Indskrift som paa Hovedbygningens vestl. Fløj, paa de to andre 1651). Fra Ladegaarden fører en Port ud til en over Graven muret Bro, ved hvis Ende staa to Sandstenstrolde (uden Hoveder) med Skjolde, hvorpaa Rudernes, Trollernes og Rosenkrantzernes Vaaben; to ved den emden Ende anbragte Sandstensløver ere nu forsvundne.
1 den smukke Have findes der en Mindestøtte (Granitsokkel og Marmorstøtte med Portrætmedailloner) over Fr. A. Holstein og Hustru, rejst af Grevskabets og Omegnens Bønder 1870, og flere sjældne Træer, deribl. en 25 F. høj Picea Khu-trow, en 35 F. høj Cedrus atlantica, en 35 F. boj Sorbus scandia, en 33 F. høj Chamæcyparis Lawsoniana, en 49 F. høj Quercus Cerris (St. Omf. 6 F. og 2. T.) og en 85 F. høj Populus pyramidalis (St. Omf. 10 F. og 9 T.).
Ved kgl. Brev af 22/3 1 5 7 6 blev det atter tilladt at benytte „Hørishafn" (Bisserufi); ogsaa kaldet „Hvirrildshavn" (se D. Atl. III S. 6. og VI S. 268) til Ind- og Ud-førselshavn, hvilket for nogen Tid siden var bleven erklæret for ulovligt.
Rude og Sterrede have været et Len under Roskilde Bispestol. Bisp Niels Skave forlenede 1498 sin Halvbroder Søren Daa dermed i hans og Sønnen Erik Daas Livstid. Sidstnævntes Enke Inger Present havde 1539 Lenet, der da var kommet under Kronen. Det blev 1562 mageskiftet til Niels Trolle.
I Sognet er der endnu kun 3 Oldtidsmonumenter, af hvilke to fredlyste: i Rude Fredskov en Gravhøj og ved Sterrede et sekssidet Dyssekammer.
Aar 1828—40 vare Venslev og Holsteinborg et Pastorat for sig, og Hyllested et andet.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2479 Td. Ld., hvoraf 1052 besaaede (deraf med Hvede 91, Rug 119, Byg 373, Havre 190, Ærter og Vikker 34, Blandsæd til Modenh. 87, til Grøntf. 70, Kartofler 27, andre Rodfr. 60), medens der henlaa til Afgræsning 257, Høslæt, Brak, Eng m. m. 853, Have 25, Skov 190, Moser og Kær 4C), Flyvesand 4, Byggegr. 17, Veje, Vandareal m. m. 41. Kreaturhold 1893: 175 Heste, 843 Stk. Hornkvæg (deraf 529 Køer), 377 Faar, 575 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1j1 1895: 218,2 Td. Der var 6 Selvejergaarde med 82,7, 4 Arvefæstegd. med 18,g, 22 Fæstegd. med 93,5, 54 Huse med 15,7 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse (2/3 i Fæste). Befolkningen, 1890: 552 (1801: 355, 1840: 559, 1860: 598, 1880: 586), boede i 96 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 27 levede af immat. Virksomhed, 394 af Jordbr., 34 af Fiskeri, 63 af Industri, 9 af Handel, 1 af andet Erhv., Ij5 af deres Midler, og 8 vare ander Fattigv.
I Sognet Byerne: Ørslev (gml. Form Øtherslef) med Kirke, Præstegd. og Skole; Stubberup; Sibbern/). Glænø, som fra 1881 er forbunden med det øvrige Sogn ved en af Besidderen af Holsteinborg anlagt Vejdæmning over det smalle Sund fra Øens Nordvestspids til Stubberup Mark, har ingen Byer, men kun spredt liggende Beboelser (11 Gaarde og 22 Huse); Skole; paa Bavnebanke (83 F., 26 M.) er trigonometrisk Station.
Hovedgaarden Snedinge, under Grevskabet Holsteinborg, har 50 Td. Hrtk., 500 Td. Ld., hvoraf 70 Eng, Resten Ager; til Gaarden en Mølle.
Ørslev S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Holsteinborg Birks Jurisdiktion (Sterrede Tingsted), Slagelse Amtstue- og Skjelskør Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.' 298. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Holsteinborg.
Ørslev Kirke (se Vignetten S. 701) er lang og anselig og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V. (benyttes som Sømærke) og to Korsfløje mod N. og S., af hvilke den nordre er Gravkapel for Holsteinborg. Den ældste Del, vist fra 2. Halvdel af 12. Aarh., er opfort af Kamp; Spor af to smaa, rundbuede Vinduer; den nordl., nu tilmurede Dør er bevaret. I den senere Middelalder forhøjedes Skibets og Korets Mure af Kamp og Mursten. Kirken fik Krydshvælvinger med smukke arkitektoniske Enkeltheder; lidt senere forlængedes Koret og fik smuk takket og blindingssmykket Gavl og Gesims med flade Buer paa Sidemurene, og Taarnet tilføjedes. Noget senere opførtes de to Korsfløje, saa at Kirken blev en regelmæssig Korskirke, hvori det gamle Kor dannede Korsskæringen; Spidsbuer forbandt Tværskibets enkelte Dele, ligesom en Spidsbue førte ind til Skibet. I nyere Tid er Hvælvingen i sondre Korsfløj ommuret og dens Tag erstattet med et Valmtag, Taarnet er restaureret 1791 og 1838, og i 1860'erne er Taarnrummet omdannet til Vaabenhus, og Spidsbuen ind til Skibet er tilmuret og erstattet med en Dør. I den sondre Korsfløj, „Johannes Døberens Kapel", er der paa Hvælving og Vægge fundet interessante Kalkmalerier (1886 til Dels restaur. af J. Kornerup) fra omkring 1400, saaledes en meget stor Figur af Johannes Døberen, til hvem Kirken har været indviet*), og foran en lille Mand (Bygherren?), der knælende rækker Kirkemodellen op imod ham, Fremstillinger af Lidelseshist., Marias Kroning, Christi Fødsel osv., og under nogle af dem Friser med Fremstillinger af det profane Liv (se J. Kornerup, Johannes Døberens Kapel i Ørslev, i Aarb. f. n. Oldk. 1888, S. 12811. — Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 122). Anselig, godt udskaaren Altertavle fra 1625 (i Midtfeltet et Maleri: Nadveren); udskaaren Prædikestol fra samme Tid; Døbefonten af Kamp er vist den oprindelige, Messingdøbefadet er skænket 1613 af Alex. Rabe v. Papenheim og Hustru Regitze Grubbe (se under Snedinge), over hvem der i Koret hænger et Sandstensepitafium, bl. a. med knælende Portrætfigurer af de afdøde (se Personalh. Tidsskr. 1890, S. 256). I Korsskæringen en Malmlysekrone i Renæssancestil. I Korbuen ere indmurede to Mindestene over Sognepræst Niels Olivarius, † 1711, med Hustru (ovenover Miniaturbilleder af dem, malede paa Kobber), og over Sognepræst Holger Nielsen Olivarius, † 1753 (Familien Olivarius, Fader, Søn, og Sønnesøn, var i 111 Aar, 1663—1774, Præster i Sognet). I den nordre Korsfløj, Gravkapellet, hen-staa 14 Kister, hvoraf 9 af Marmor, de øvrige betrukne med Læder eller Fløjl, bl. a. med Ligene af Ulr. Ad. Holstein, † 1737, og Hustru, Heinr. Holstein til Holsteinborg, † 1796, med Hustru, og Kmhr. G. G. v. Blücher, † 1808, og Hustru Christine Sophie, f. Comtesse Holstein (först g. m. Rigsgreve Castell-Remlingen). — Ligkapel.
Snedinge er en gammel Hovedgaard, som 1480 tilhørte Fru Mette Lauridsdatter, 1511 Fru Karen Grubbe, senere hendes Søn Erik Daa, dennes Søn Jørgen Daa, † 1598, og Sønnesøn Herluf Daa, † 1630; derefter Alexander Rabe v. Papenheim, † 1631, dennes Enke Regitze Grubbe, † 1636, og hendes Broder Jørgen Grubbe, hvis Børn Peder Grubbe til Lystrup og Alexander Grubbe til Thaastrup 1656 skødede den til Niels Trolle; efter dennes Død tilfaldt Gaarden hans Son Herluf Trolle, Etatsraad og Ejer al Eriksholm, som 1707 solgte den (Hovedgaardstakst 71 Td. Hrtk.) til Friherre Ulr. Ad. Holstein, hvorefter den forenedes med Holsteinborg (se S. 716). — Den uanselige, meget gamle Hovedbygning er for faa Aar siden nedrevet paa Kælderen nær, oven paa hvilken Forpagterboligen er opfort. Den nordl. Grav er der endnu.
At Glænø alt i Stenalderen har været beboet, vise to Langdysser; den ene er dog nu sløjfet, og af den anden er kun en - Rest tilbage. — Omtrent midt paa Øen har der staaet en af Munkesten opført Bygning.
*) Et udskaaret, 2. Al. hejt Egetræsbillede af Johannes, der har haft Plads ved Alteret (over Hovedet siges at have staaet: 1411), og et Johanneshoved paa et Fad med tre Menneskeben, ligeledes af Træ, der har staaet i Kapellet, ere indsendte fra Kirken til Nationalmuseet 1824. Endnu ved Midten af 18. Aarh. levede den Tradition i Sognet, at Munkene St. Hans Aften og Mariæ Besogelses Aften have baaret Fadet i Procession om Ørslev By hen til en hellig Kilde (der nævnes i 18. Aarh. flere Kilder i Sognet) og der modtaget Gaver.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1663 Td. Ld., hvoraf 913 besaaede (deraf med Hvede 78, Rug 120, Byg 335. Havre 190, Ærter og Vikker 7, Blandsæd til Modenh. 30, til Grontf. 69, Kartofler 26, andre Rodfr. 57), medens der henlaa til Afgræsning 193, Høslæt, Brak, Eng m. m. 396, Have 18, Skov 47, Moser og Kær 30, Stenmarker 5, Byggegr. 15, Veje, Vandareal m. m. 46. Kreaturhold 1893: 179 Heste, 720 Stk. Hornkvæg (deraf 441 Køer), 184 Faar, 609 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1895: 173 Td. Der var 23 Selvejergaarde med 128,6, 1 Arvefæstegd. med 5,3, 5 Fæstegd. med 26,4, 61 Huse med 11,4 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1890: 605 (1801: 281, 1840: 431, 1860: 537, 1880: 547), boede i 115 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 38 levede af immat. Virksomhed, 398 af Jordbr., 101 af Industri, 15 af Handel, 3 af andre Erhv., 22 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv. (23 i offtl. Anst.).
I Sognet Byerne: Sønder-Bjerre, ved Jærnbanen, med Kirke, Skole, Jærnbane- og Telegrafstation; Bøgelunde med Fattiggaard for Ørslev-Bjerre Kommune (opf. 1883; Plads for 14 Lemmer; i Bygningen tillige Hjem for 10 alderdomsunderstøttede), Forsamlingshus (opf. 1884) og Andelsmejeri. Fladmose Huse.
Bjerre S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.' 299. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Holsteinborg.
Bjerre Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, fra omtr. 12. Aarh.'s Midte, er opført af utilhuggen Kamp. Senere tilføjedes Taarnet, Skibet fik to Krydshvælvinger, Koret nedbrødes og Skibet forlængedes betydeligt mod 0., og den nye Del fik ligeledes to Krydshvælvinger; i den nyere Tid er det ældre Vaabenhus nedbrudt og erstattet af et nyt. Udskaaren og forgyldt Altertavle fra den katolske Tid (omtr. 1500), indviet til St. Katharina (Kirken hed fordum „St. Karens Kirke"), med Helgeninden i Midtfeltet og Optrin af hendes Legende i de 4 Sidefelter samt Apostle og Helgener i de 12 Felter i Fløjene (se Kirkeh. Saml. II S. 13, og Fr. Beckett, Altertavler, S. 74 fl.). Rigt udskaaren Prædikestol fra 1643; Granitdøbefont. I Kirken findes bl. a. et Krucifiks og en Pengelade med Udskæringer fra den katolske Tid. Ligkapel.
Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes det, at Bjerre, som for havde været et eget Pastorat, skulde være Anneks til Ørslev efter den dav. Præsts Dod; Sammenlægningen skete vistnok først 1572 (se Kirkeh. Saml. 4. R. I Bd. S. 150).
Rause Evertsens Efterleverske af Bøgelund, Kirstine, nævnes 1443.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 5137 Td. Ld., hvoraf 2694 besaaede (deraf med Hvede 304, Rug 256, Byg 1000, Havre 459, Ærter og Vikker 76, Blandsæd til Modenh. 134, til Grontf. 248, Kartofler 47, andre Rodfr. 170), medens der henlaa til Afgræsning 627, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1182, Have 62, Skov 360, Moser og Kær 68, Byggegr. 45, Veje, Vandareal m. m. 99. Kreaturhold 1893: 428 Heste, 2082 Stk. Hornkvæg (deraf 1311 Køer), 471 Faar, 1389 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. var 1jl 1895: 524.9 Td. Der var 53 Selvejergaarde med 328, 12 Arvefæstegd. med 38,2, 20 Fæstegd. med 119, 123 Huse med 37,2 Td. Hrtk. og 46 jordløse Huse (over 1/8 i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1420, (1801: 797, 1840: 1081, 1860: 1246, 1880: 1375), boede i 247 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 51 levede af immat. Virksomhed, 1004 af Jordbr., 13 af Gartneri, 6 af Fiskeri, 226 af Industri, 17 af Handel, 12 af andre Erhv., 24 af deres Midler, og 67 vare under Fattigv. (37 i offtl. Anst.).
I Sognet Byerne: Tjæreby (gml. Form Tyærby, Thiæræby) med Kirke, Præstegd., Skole, 2 Forsamlingshuse (opf. 1880 og 1888), Andelsmejeri (paa Lundby Grund), Jærnbaneholdeplads og Telegrafstation; en Del af Egeslevlille (det øvrige i Egeslevmagle S.); Lundstorp\ Lundby med Mølle; Tystofte (gml. Form Thiufstofte, Thyffstoffthe) med Forsøgsstation for Plantekultur, opr. 1886 (Stationen, der er den her i Landet først anlagte Forsøgsstation, staar under det kgl. Landhusholdningsselskabs Tilsyn) og Teglværk; Vidskølle (Vitschowle, Witskyle, Withskyuæl) med Skole og Mølle. -—-Saml. af Huse: RødkulTystofte- og Studehuse.
Hovedgaarden Basnæs har 673/8 Td. Ager og Engs Hrtk., 671 Td. Ld., hvoraf 111 Eng, 2 7 Have og Gaardsplads, Resten Ager. Til Godset høre 4^2 Td. Skovskyldshrtk., 361 Td. Ld., og Herregaarden Transbygaard, 5 17/8 Td. Hrtk., 464 Td. Ld. (deraf 104 i Magleby S.), hvoraf 20 Eng, Resten Ager, Forpagtergaarden Toftebjærg (før kaldet „Basnæsmøllegaard"), 323/8 Td. Hrtk., 258 Td. Ld. (deraf 53 i Magleby S.), alt Ager; endvidere Tjæreby Konge- og Kirketiende, 19 Fæstegaarde (i Tjæreby, Magleby, Ørslev og Egeslevmagle S.) med 1163/8 Td. Hrtk., 53 Leje- og Fæstehuse med 13^4 Td. Hrtk. og af Arvefæstegods 107/8 Td. Hrtk.
Tjæreby S., der danner en egen Sognekommune, hører under Vester Flakkebjærg Herreds Jurisdiktion (Skjelskør), Slagelse Amtstue- og Skjelskør Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.' 310. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Basnæs.
Tjæreby Kirke (udv. 46 Al.) bestaar af Skib og Kor med svagt buet Runding, som dog ikke ses i det Ydre, Taarn mod V., Vaabenhus mod S., Kapel mod N. og Sakristi ved Korets Nordside. Den ældste Del, vist fra Midten af 12. Aarh., er opført af utilhuggen Kamp blandet med Fraadsten; flere smaa, rundbuede Vinduer spores. I den senere Middelalder fik Skibet to høje, spidsbuede Krydshvælvinger, hvis Ribber løbe ned paa smaa, kapitælbærende Søjlestave, der ende i Kridtstens-hoveder, Koret fik 1 Krydshvælving, og omtr. samtidig tilføjedes Taarnet og de andre Tilbygninger, alle af Mursten. Taarnrummet saavel som Vaabenhuset og Sakristiet have Krydshvælving, Kapellet har Tøndehvælving. Kirken er senest restaureret 1841—43. Godt bevaret, udskaaren og malet Altertavle fra omtr. 1500 med Dommedag, Marie mellem Christus og Gudfader samt den korsfæstede i Midtfelterne og Overdelen samt Apostlene og Helgener paa Sidefelterne og Fløjene (se Fr. Beckett, Altertavler, S. 77); godt udskaaren Prædikestol fra 1629; Granitdøbefont med Rebsnoning og Felter. Flere gamle Endestykker af Stolestader, deraf nogle fra Beg. af 16. Aarh.; Degnestol fra 1615. I Koret Egetræsepitafium over Hans Krafse til Egholm og Hustru Kirstine Holk, bekostet af hans Moder Hildeborg Bille 1600 (restaur. 1844); smstds. i Væggen Gravsten over Hans Krafse til Basnæs, † 1530, og Hustru Lene Hack (aftegn, af Abildgaard). I Taarnrummet ere indmurede Gravstene over Sognepræsterne Jens Eggersen, † 1607, og Jørgen Hansen, † 1648. I Koret en Kisteplade over Axel Arenfeldt til Basnæs, † 1647. Under Kapellet er der Begravelse for Familien Boysset til Basnæs (Kisterne have før staaet oppe i Kapellet); i Kapellet hviler bl. a. J. B. Scavenius, † 1850*). — Paa Kirkegaarden er der for Familien Fiedler en Begravelse, hvori hviler Justitsraad H. C. F. Fiedler til Basnæs, † 1829,
*) Paa den ene af Kirkens Klokker staar 1727 og:
Her hænger jeg igien til Herrens ævig Ære, Som faldt der mine Been mig ikke kunde bere, Jeg klinger ey for mig, men kun for Tjære Bye, Tack General Boysset (d)er lod mig støbe nye.Vester Flakkebjærg Herred. — Tjæreby Sogn.
721
med Hustru og Svigersøn Geografen J. G. Th. Gliemann, † paa Basnæs 1828; udvendig i den østl. Korvæg er der indsat et Epitafium (af Freund) over dem, prydet med en Merkurstav, Agerbrugsredskaber og en Globe (se Kirkeh. Saml. 4. R. IV Bd., S. 44).
Basnæs, der skal være opstaaet af to Byer Bastnæs (af Bast, o: en Samling Træer) og Nybølle, er en gammel Herregaard. Den förste Ejer, man kender, er Ove Lunge, der nævnes 1446 til Bastnæs; derefter ejedes den af hans Son Hr. Thyge Lunge, hvis Datter Karen ved Giftermaal bragte den til Jesper Krafse, hvis Slægt beholdt Gaarden i omtr. 150 Aar, nemlig Jespers Søn Hr; Hans Krafse, Rigsraad, † 1530, dennes Søn Jesper Krafse, der druknede 1566 i Stormen under Gotland, og hans Enke Kirsten Bølle, † 1604, fra hvem den gik over til Nevøen, den under Kirken nævnte Hans Krafses (til Egholm) Datter Margrethe, som var den sidste af Slægten, der ejede Basnæs, og som ved Giftermaal bragte den til Otte Brahe, † 1614. Gaarden ejedes senere (omtr. 1620) af Chr. IV, der overdrog den til Krigskommissær Axel Arenfeldt († 1647), som gjorde Ejendommen til en af de anseligste paa Sjælland og
Basnæs.
opførte en ny Hovedbygnng (se ndfr.). Basnæs arvedes af hans Sønner Jakob Arenfeldt til Jensgaard († 1696) og Jørgen Arenfeldt til Rugaard m. m. († 1717), der hver solgte deres Halvpart (omtr. 80 Td. Hrtk.) 1675—76 til Fru Anne Ramel, Enke efter Kansler Peder Reedtz, og hun solgte den (i alt 159 Td. Hrtk. samt Andel i Borreby, omtr. 23 Td.) 1681 til sin Broder, Etatsraad Ove Ramel, † 1685. Dennes Enke, Fru Mette Rosenkrantz, solgte Gaarden til Admiral Chr. Bielke, † 1694, hvis Enke Vibeke Juel, den bekendte Niels Juels Datter, ved sit andet Giftermaal med Generallieutn. Gregers Juel til Eriksholm og Aastrup bragte den til denne, som 1705 solgte den for 60 Rd. pr. Td. Hrtk. (i alt 205 Td.) til Etatsraad,- Landsdommer Poul Eggers. Fra denne gik den ved Auktion 1716 for 40,000 Rd. over til Lars Benzon til Hage-stedgd., der straks solgte den til Generallieutn. Laurence de Boysset († 1728), hvis Søn Kaptejn, senere Oberstlieutn. Chr. Fr. de Boysset († 1744) lod den sælge ved Auktion 1736 for 44,100 Rd. til Grev Fr. C. Holstein til Holsteinborg, og dennes Dødsbo solgte den 1751 for 31,000 Rd. D. C. til Justitsraad, Landsdommer Høyserich. Derefter ejedes den 1755 af Peder Mikkelsen Qvistgaard, som 1757 solgte den til Generallieutn. Grev F. C. Wedel-Jarlsberg, der 1764 skal have solgt den til en Oberst Favin. Men if. Skøde af 11/6 1765 solgte Justitsraad, Landsdommer Niels de Hofman Gaarden
Trap : Danmark, 3. Udg. II, 467 22
Sorø Amt.
til Peter Johansen Neergaard til Ringstedkloster, hvis Søn Kancelliraad Joh. Neergaard solgte den 1768 til Matthias Brønstorph; denne afhændede den 1778 for 70,000 Rd. D. C. til den „tilkommende Stamherre" Jens Lowson, idet Faderen, Etatsraad Jens Lowson — som altsaa tidligere havde aftalt Købet med Brønstorph — ved Testam. af 20/5 1777 havde bestemt, at Godset, i alt 778 Td. Hrtk., skulde oprettes til et Stamhus for ham. Stamhuset fik kgl. Konf. 21/7 1779, men 12/n 1783 blev der givet kgl. Bevilling til at sælge det, mod at det substitueredes med en Fideikommiskapital paa 75,000 Rd. D. C., hvorefter Jens Lowson skødede det s. Aar for 78,000 Rd. til sin Moder, Enkeetatsraadinde Charlotte Amalie Lowson, og sin Svoger, Konferensraad Chr. L. Schütz, til hvem Svigermoderen helt overdrog Gaarden 1791. Schütz solgte Basnæs 1805 for 275,000 Rd. til Kmhr. Generaladjutant Fr. Blücher, † 1806, hvis Enke solgte den 1809 for 388,000 Rd. til Sukkerraffinadør, senere Justitsraad C. F. Fiedler, † 1829 (det var hans Datter Thora, der var Digteren Carl Baggers Hustru), af hvis Bo den 1838 solgtes til J. B. Scavenius, senere Hofjægermester, † 1851; nuv. Besidder er hans Sønnesøn, Kmhr. O. J. B. Scavenius. — Den ovennævnte Axel Arenfeldt lod Basnæs' gamle Bygninger nedrive og opførte 1629—33 en stor, prægtig Hovedbygning af Grundmur i 3 Stokværk og med et højt Taarn, med kobberdækket Spir, og i øvrigt rigt prydet; tillige opførte han 1638 et Porttaarn med Vægtergang og Kuppel og senere et Kapel paa Gaarden. Over Borg-gaardens Port stod: „Ornen bygger paa højen Hald — Avind ligger i dyben Dal", der skal sigte til en Strid med Fru Regitze Grubbe paa Snedinge. Arenfeldts Bygning afbrændte 1758 næsten helt, og Ejeren Grev Wedel-Jarlsberg, om hvem der fortælles, at han nær var bleven indebrændt, nedbrød Resten (dog med Undtagelse af Porttaarnet og to Kuppelbygninger; det øvrige Materiale skal være benyttet til Rasmus Langelands Hus i Korsør) og opførte en Bindingsværksbygning; i Slutn. af 18. Aarh. opførte Familien Lowson en ny grundmuret Hovedbygning. Den nuv. Hovedbygning er opført 1851 af den nuv. Ejers Fader efter Tegn. af G. Hetsch; den er i 2 Stokværk med høj Kælder og takkede Gavle samt et mindre og et større Taarn ud til Haven. I den smukke Have findes bl. a. en gammel Ligsten, der før har været i Skjelskør Kirke (se S. 610).
Ved Tystofte har ligget det nu helt sløjfede Voldsted „Rovborg". Den runde Voldbanke har været 6—7 Al. høj og 50 Al. i Tværsnit og har været omgivet med dobbelte Volde og Grave; i Banken er der fundet mange røde Mursten, og S. for Banken er der paa et sidt Sted truffet en firsidet, af Kampesten muret Grund og derved mange Kreaturben (efter Sagnet fra Kvægpestens Tid). Paa Banken har vistnok den Borg ligget, hvorefter Glug- eller Saltensee-Slægten med de to Hjortevier i Vaabenet skrev sig af Tystofte. I alt Fald laa der i Tystofte i Middelalderen en Hovedgaard, der tilhørte den gamle Slægt Saltensee, nemlig 1282—1328 Brødrene Hr. Peder og Hr. Jens Olufsen, 1348—60 sidstnævntes Søn Hr. Oluf Jensen og 1382—1401 dennes Søn Hr. Anders Olufsen.
Gert Nielsen (Present) af Tjæreby nævnes 1395 og 1404. — Niels Grubbe af Vidskølle gav 1360 Gods til Tjæreby Kirkes Bygning. — Johannes Martini de Lvndby, armiger, lejede 1406 af St. Klare Kloster i Roskilde en Gaard i Lundby.
Ved Tjæreby ligger den fredlyste Langdysse „Loddenhøj", med henved 45 Randsten og en firsidet Gravkiste; paa 3 af Sidestenene en skaalformet Fordybning.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4277 Td. Ld., hvoraf 2069 besaaede (deraf med Hvede 179, Rug 229, Byg 749, Havre 381, Ærter og Vikker 25, Blandsæd til Modenh. 155, til Grøntf. 146, Kartofler 39, andre Rodfr. 163, andre Handelspl. 3), medens der henlaa til Afgræsning 496, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1274, Have 37, Skov 134, Moser og Kær 24, Stenmarker 41, Byggegr. 27, Veje, Vandareal m. m. 175. Kreaturhold Vester Flakkebjærg Herred. — Tjæreby og Magleby Sogne.
723
1893: 285 Heste, 1500 Stk. Hornkvæg (deraf 899 Køer), 453 Faar, 879 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. var 1j1 1895: 432,7 Td. Der var 23 Selvejergaarde med 242,8, 1 Arvefæstegd. med 7,1? 32 Fæstegd. med 145,4, 92 Huse med 37,5 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse (3/4 i Fæste). Befolkningen, Va 1890: 953 (1801: 738, 1840: 911, 1860: 1015, 1880: 1064), boede i 166 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 46 levede af immat. Virksomhed, 711 af Jordbr., 6 af Fiskeri, 115 af Industri, 3 af Handel, 2 af Skibsfart, 24 af deres Midler, og 46 vare under Fattigv. (41 i offtl. Anst.).
I Sognet er der kun een samlet By: Magleby, med Kirke, Præstegd., Skole med Poge- og Pigeskole, „Hospital" eller Fattighus (opf. 1758 af Kmhr. V. Berregaard til Borreby) og Forsamlingshus (opf. 1885). Desuden Saml. af Gaarde og Huse: mod N. 0. Ravnemark; paa Halvøen Stigsnæs: Øxnæs med Sevedø, Østerhoved, Holten, Nyvang med Søhuse, Faaretofte med Skole, Askegaarde, Norgaarde, Minderhoved og Gedehave.
Hovedgaarden Borreby har et Tilliggende af omtr. 900 Td. Ld. Ager og 135 Td. Ld. inddæmmet Jord med Hrtk. omtr. 120 Td., 111 Td. Ld. Skov • (Ørnehoved Skov) med 3 Td. Ager og Engs Hrtk., og Skoven „Græsvænget" i Boeslunde Sogn, 23 Td. Ld. med omtr. 7 Td. Skovskyldshrtk. Til Godset høre desuden omtr. 256 Td. Hrtk. Fæstegods og 14 Td. Hrtk. Arvefæstegods samt Magleby Sogns Kirke- og 1j2 Kongetiende og Kongetienden af Trannerup og Skjelskør Dyrehave.
Magleby S., der danner en egen Sognekommune, hører under Vester Flakkebjærg Herreds Jurisdiktion (Skjelskør), Slagelse Amtstue- og Skjelskør Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.' 311. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Borreby.
Magleby Kirke er helt overkalket og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus mod S., to Kapeller mod N., af hvilke det vestl. er Gravkapel, det østl. Materialhus, og Sakristi paa Korets Nordside. Den ældste Del, Skibet og den vestl. Del af Koret, vist fra 2. Halvdel af 13. Aarh., er opført af Munkesten; paa Skibets Nordside en rundbuet, nu tilmuret Dør og et lille, ligeledes tilmuret Vindue. Senere fik Skibet og Koret, der forlængedes mod 0., Hvælvinger (3 i Skib og 3 i Kor), og i den yngre Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis nederste overhvælvede Rum er forbundet med Skibet ved en Spidsbue, samt Vaabenhuset, Sakristiet og Gravkapellet (sidste Restaur. 1860); Materialhuset er opf. 1863. Større Partier af Kirken ere ommurede i nyere og nyeste Tid. Udskaaren Altertavle fra den seneste katolske Tid med Fremstilling af Korsfæstelsen (restaur. 1895 af Magn. Petersen)*). Udskaaren Prædikestol, vistnok fra 2. Halvdel af 17. Aarh.; Kalkstensdøbefont fra den senere Middelalder. I Korgulvet ligger en Gravsten over Sognepræsten Henr. Hiren-klov, † 1723 (i Korvæggen en Mindetavle over ham), i Skibets Gulv to Gravstene, den ene over Brant, Foged paa Borreby, † 16(23?), den anden over Peter Rosenmeyer, Administrator paa Borreby, † 1721. I Gravkapellet to Marmorkister med Ligene af V. Berregaards Søn Henrik, † som Barn 1757, og hans Bedstemoder Beate Henrietta, f. Baronesse af Søhlenthal, Enke efter Henr. XXIII af Reuss, Greve af Plauen, senere Dekanesse for Vallø Stift, † 1737. — Fattighuset ved Kirkegaardens nord-østl. Hjørne indeholder formentlig Rester af en gammel Kirkelade.
Borreby har vistnok været Navnet paa en By, der laa ved en Borg, og der skal ogsaa være fundet Spor af en saadan S. for den nuv. Gaard (efter Sagnet skal den være anlagt af en Høvding Stig, efter hvem Halvøen fik Navn). Aar 1345 kaldes ogsaa Gaarden „Burgby", da den ejedes af en Adelsmand Niels Jensen. I Slutn. af 14. Aarh. tilhørte den Låve Nielsen Urne, der 1392 gav sin Svigersøn Zabel Kerken-dorp Skøde paa Borreby og Borreby Vang. Dennes Brødre Fikke og Radeke Kerken-dorp solgte 1410 alt Hr. Zabels Gods til Bisp Peder af Roskilde. Borreby blev nu et Bispelen, som 1432—47 var forlenet til Anders Jensen (Passow), 1456—60 til Morten Skinkel, 1468—99 til Jens Poulsen Grib, ogsaa kaldet Grib Poulsen (Jern-
*) En Alterkalk, der er skænket 1540 af Joh. Friis, og som nu er i Nationalmuseet, har Indskriften „Hune calicem fieri Johan Friis jusserat avro — Mox ne sis cupidis preda mqvit cuperus esto" („J. Fr. havde befalet, at denne Kalk skulde laves af Guld, men straks efter sagde han, at den skulde være af Kobber for ikke at blive et Bytte for begærlige").
46*7 22
Sorø Amt.
skjæg), efter hvem Fru Anne Neb havde Lenet. Ved Reformationen faldt Gaarden til Kronen, hvorpaa Chr. III overdrog den til sin Kansler Johan Friis, der 1556 opførte Hovedbygningen (se ndfr.), nedlagde Byen Borreby og henlagde dens Jorder under Gaarden. Da Joh. Friis døde ugift 1570, tilfaldt B. hans Brodersøn Chr. Friis, senere Kansler, † 1616, fra hvis Søster Dorte Friis, der var gift med Oluf Daa, den gik over til hendes Son Rigsadmiral Claus Daa, † 1641, og derpaa til dennes Søn Jørgen, efter hvem Brødrene Chr. og den bekendte Vald. Daa († 1691) arvede Gaarden. Vald. Daa, der tillige ejede Bonderup (Lerchenfeldt) og Hessel i Jylland, „fordistil-lerede" sine Gaarde ved sit Guldmageri (se om ham bl. a. Danske Saml. 2. R. IV. Bd. S. 68 fl.); efter talrige Indførsler i B. maatte han gaa fra Gaarden, der 1682 skødedes til Etatsraad Ove Ramel til Basnæs, † 1685, hvis Enke Mette Rosenkrantz beholdt den til sin Død 1730, hvorefter Dødsboet solgte den (Hovedgaardstakst 111, Bøndergods 312 Td. Hrtk., m. m.) til hendes Datter Else Ramel, der dode 1732, hvorpaa den solgtes for 33,000 Rd. C. til Konferensraad, Amtmand Chr. Berregaard til Kjølbygaard, † 1750. Fra ham gik den over til Sønnen Gehejmeraad Villum Berregaard, f 1769, hvis Dødsbo solgte den 1774 for 74,000 Rd. til Justitsraad H. G. Faith. Denne afhændede den atter 1783 for 100,000 Rd. til Generallieutn. J. M. H. Castenschiold († 1817, bekendt fra Affæren ved Kjøge 1807), i hvis Familie den er forbleven, nemlig Sønnen General H. G. Castenschiold († 1856), dennes Son, cand. jur. A. F. H. Castenschiold († 1865) og dennes Søn, den nuv. Ejer cand. polyt, Premier-lieutn., Kmhr. C. V. B. Castenschiold (bekendt fra Forsvaret ved Dybbøl 1864).
Joh. Friis flyttede Gaarden fra dens gamle Plads, omtr. 500 Al. S. for, hvor den nu ligger. Endnu vises det i Forhold til Omgivelserne højtliggende Voldsted, der er omgivet af Mosedrag, som i sin Tid have været Vige fra Skjelskør Fjord; ved Gravning er der fundet tydelige Spor af den gamle Borg, der brændte i Beg. af 16. Aarh., af en Ringmur og af Bygninger, som have ligget langs med denne og omsluttet en lille Borgplads; Marken ved Voldstedet kaldes endnu „Borren", og her have vist Borgens Ladebygninger ligget. Paa den nye Plads, der er omgiven af store Grave, som baade omslutte Borggaard, Ladegaard og en Del af Haven, lod Joh. Friis 1556 opføre paa en af en særlig stensat Grav begrænset lille Holm Hovedbygningen, det saakaldte „store Hus", der i det væsentlige staar endnu, og som er en af Danmarks mærkeligste Borge. Den er opført forneden af Kamp, men i øvrigt af store røde Munkesten*) og bestaar af hoj Kælder, Stue, „Højenloftet" og et fremspringende øverste, lavere Stokværk; ind mod Borggaarden er der midt paa Bygningen et Trappetaarn, og paa den modsatte Side ud mod den ydre Grav er der tre Taarne, hvoraf de to Hjørnetaarne springe stærkt frem. Kældrene, der for en Del have været benyttede til Fængsel, ere hvælvede og staa i Forbindelse med de øvre Stokværk ved en Trappe; det øverste Stokværk, der udelukkende har været benyttet til Forsvar, er rigeligt forsynet med Skydeskaar og Skoldehuller, ligesom hele Trappe-taarnet er besat med en Mængde smaa Vinduer, der kunne betragtes som Skydehuller. Over Døren i Taarnet har der hængt et Faldgitter; ved Dørtærskelen sidde endnu de to Kampesten, der standsede det i Faldet; Egebommen, der stængede for Døren, sidder endnu i sit Leje. Taarnrummene i Stuen ere overhvælvede, i øvrigt have de fleste Rum Bjælkelofter. Paa Muren ud til Borggaarden staar: „Qvi tenet a priscis majoribus Hesselager idem — Et Borrebye construxerat iste Johan Friis. 1556". Lige over for dette „store Hus" opførte Friis i Borggaarden ved den modsatte Side af den ydre Grav en anselig Bygning, der havde et med kobberdækket Spir prydet Trappetaarn og to Stokværk, hvoraf det ovre indeholdt Riddersalen, medens det af Friis indrettede Kapel maaske har haft Plads i nederste Stokværk. Denne Bygning blev imidlertid nedbrudt af Ove Ramel. Derimod staa endnu de to Fløje, som Chr. Friis lod opføre 1605—9, og som begrænse Borggaarden mod ø. og V. (paa den sidste staa Friisernes og Hardenbergernes Vaaben og Aarstallet 1605). Fra Ladegaarden fører den ydre Borgport ud til Broen, som tidligere var en Vindebro, men under ovennævnte Villum Berregaard blev omdannet til en fast Stenbro. Under den nuv. Ejer er der opført flere store Ladebygninger, og Hovedbygningen er 1883 undergaaet en kostbar Restauration baade indvendig og udvendig, da det øverste Stokværks fremspringende Mure truede med at styrte ned. Dekorationerne i det Indre ere efter Tegn. af Kunstmaler Overgaard, udførte af Hofdekorationsmaler Vilh. Hansen paa
*) Som bemrt S. 615 skal Friis have faaet en Del af Materialet fra Vor Frue Kloster i Skjelskør. Det kan i denne Sammenhæng bemærkes, at Trinene i Hovedbygningens Vindeltrappe og Kragstenene, der bære det øverste fremragende Stokværk, delvis bestaa af ituhugne Ligsten fra den katolske Tid.
Sorø Amt.
Grundlag af Prof. R. Mejborgs Rekonstruktioner af de gamle Vægmalerier. I Haven er der flere store Lindealleer, der stamme fra V. Berregaards Tid (de vævede Tapeter i Havesalen og Spisestuen stamme rimeligvis ogsaa fra hans Tid), flere Støtter (opsatte under Generallieutn. Castenschiold) og en Mindestøtte for A. F. H. Castenschiold, rejst 1865 af Godsets Bønder.
Magleby er det Sogn i Herredet, i hvilket de fleste Oldtidsmonumenter ere iagttagne. Der kendes omtr. 15 Stengrave og 35 Gravhøje, men over Halvdelen er nu sløjfet. Der er 7 fredlyste Mindesmærker: ved Magleby „Brakhøj", ved Holten to mindre Langdysser og en Gravhøj med Stenkreds ved Foden, ved Østerhoved „Tudehøj" og ved Noret en Langdysse og en Høj med Stenkammer. I Magleby Nørrekjær er der gjort et stort og værdifuldt Depotfund fra Broncealderens Slutn., med 2 Hængekar, en Smykkeplade, en Halsring, nogle Armringe og Mejsler m. m., af Bronce.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1322 Td. Ld., hvoraf 491 besaaede (deraf med Rug 107, Byg 203, Havre 98, Ærter og Vikker 49, Blandsæd til Modenhed 9, til Grøntf. 11, Kartofler 11, andre Rodfrugter 2), medens der henlaa til Afgræsning 178, Høslæt, Brak, Eng m. m. 478, Have 9, Skov 22, Moser og Kær 28, Stenmarker 45, Byggegr. 6, Veje, Vandareal m. m. 65. Kreaturhold 1893: 89 Heste, 410 Stkr. Hornkvæg (deraf 259 Koer), 454 Faar, og 210 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. var 1/1 1895: 99,1 Td. Der var 33 Selvejergaarde med 91, 41 Huse med 8,0 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse. Befolkningen, lj2 1890: 463 (1801: 294, 1840: 361, 1860: 430, 1880: 491), boede i 103 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 14 levede af immat. Virksomhed, 232 af Jordbr., 84 af Fiskeri, 81 af Industri, 11 af Handel, 10 af Skibsfart, 10 af andre Erhv., 8 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv. (5 i offtl. Anst.). Skibsfart og især Fiskeri (se under Skjelskør S. 612) ere vigtige Erhverv ved Siden af Agerbruget.
I Sognet Byen Aggersø By med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri, Statstelefon til Skjelskør og daglig Dampbaadsforbindelse (undt. Søndag) med denne By, samt Baadehavn (6 Fod dyb). — Agger Søgaard har 123/4Td. Hrtk., 1367/8 Td. Ld., hvoraf 372 Eng og Strandkyst, 5 Skov, 33/8 Have og Gaardsplads, Resten Ager; til Gaarden hører et Hus med 4% Td. Ld. — Paa Helholms (Helleholm, Helgeholm) yderste Spids ligger en Mølle og et Fyr (hvidt, rundt Fyrtaarn; hvidt, fast Fyr, Fl. Højde o. H. 28 F., Lys-vidden l112 Mil). — Paa Sydøstsiden af Egholm ligger Bugten Bøgevig, der benyttes som Ankerplads.
Aggersø S., der danner en egen Sognekommune, hører under Vester Flakkebjærg Herreds Jurisdiktion (Skjelskør), Slagelse Amtstue- og Skjelskør Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 4. Folketingskr. samt under 2. Udskrivningskr.' 312. Lægd. Kirken tilhører Skjelskør Kirke.
Aggersø Kirke var fra först af Bindingsværk; 1805 opførtes en Kirke af Mursten med Taarn og fladt Brædeloft, men den var saa daarligt bygget, at den maatte restaureres 1848 og endelig helt afløses af en ny. Den nuv. Kirke er opfort 1872 af røde Mursten og bestaar af Skib og Taarn, der tillige tjener som Vaabenhus; Skibets Østside og Taarnet have takkede Gavle; Kirken har fladt Bjælkeloft. Altertavlen, med et Kors malet i Guld paa blaa Grund, sidder i en Ramme, hvoraf Stykker Vester Flakkebjærg Herred. — Magleby, Aggersø og Omø Sogne. 727
ere fra Midten af 17. Aarh.; Kalken er fra 1688 med Borgmester Christen Dverrigs Navn; Prædikestol og Døbefont (støbt af Beton) ere nye.
Aggersø (i Vald. II's Jrdb. Akærøs, vei Skrivefejl for Akærsø, af Mandsnavnet Akær; 1290: Aghersø) har som Vidnesbyrd om dens Bebyggelse i Stenalderen endnu to Langdysser; en Runddysse er tidligere ødelagt (paa Egholm er der sløjfet to Gravhøje). — Øen tillige med Egholm (i Vald. II's Jrdb. Ekholm) og Omø har været ejet af Joh. Friis til Borreby, fra hvis Tid Lindealleerne ned til Stranden og i Aggersø-gaards Have skulle stamme; Aggersøgaard var dengang et Jagt- og Lyststed, der endnu nævnes som saadant i D. Atl (VI, S. 275), hvor flere af dens Ejere nævnes. Porten foran Strandalleen stod endnu 1760. Aggersø udlagdes i 2. Halvdel af 17. Aarh. af Kongen til Amtmand Hugo Lützow for udlagte Penge. Aar 1770 skødedes Øerne (tils. 1651/2 Td. Hrtk.) af Generalkrigskommissær K. D. Wodroff for 16,200 Rd. til Kromand Lars Nielsen, der 1774 solgte dem for 14,000 Rd. til Sognepræst i Skjelskør, Fr. Lütken Thanch († 1-820) og Medinteressent, som 1782 overlod Præsten hele Ejendommen. Derefter ejedes Øerne af Kapt., Grosserer D. Guldberg af Kbh., der 1812 solgte dem til Assessor Møller, af hvis 3 Børnebørn en Søn arvede Egholm, en anden Aggersøgaard og en Datter Fæstegodset paa Aggersø og Omø, men dette sidste er nu næsten alt overgaaet til Selveje. Egholm blev 1895 købt af Hr. G. Qvistgaard for 70,000 Kr. — Chr. V og Dronning opholdt sig 1681 flere Dage hos Præsten paa Aggersø, da de ved Overfarten over Bæltet havde maattet søge derind for Uvejr. — Paa Sydsiden ved Omø Sund ses en Skanse, der stammer fra Krigen 1807—14, da et jydsk Jægerkorps havde Station her. øen har ingen Ræve, Muldvarpe, Rotter, Snoge eller Oldenborrer, derimod Vandrotten (her kaldet „Mosegris"), som ofte kan blive en hel Landeplage. — Den låve Egholm, der næsten helt var oversvømmet under Stormfloden 1872, er kendt af sin Rigdom paa Maager og andre Strandfugle.
Aggersø og Omø vare indtil 1574 Annekser til Skjelskør (se S. 609), da de bleve et eget Pastorat. Fra Begyndelsen boede Præsten paa Omø; omtr. 1600 flyttede han til Aggersø; 22/10 1859 bleve de to øer særskilte Pastorater.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 764 Td. Ld., hvoraf 331 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 82, Byg 121, Havre 58, Ærter og Vikker 41, Blandsæd til Modenhed 14, Kartofler 9), medens der henlaa til Afgræsning 80, Høslæt, Brak, Eng m. m. 310, Have 9, Byggegr. 9, Veje, Vandareal m. m. 25. Kreaturhold 1893: 57 Heste, 273 Stk. Hornkvæg (deraf 163 Køer), 431 Faar og 130 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. var 1j1 1895: 58,8 Td. Der var 21 Selvejergaarde med 47,7, 2 Fæstegd. med 5,8, 24 Huse med 5,4 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, !/2 1890: 250 (1801: 156, 1840: 190, 1860: 231, 1880: 304), boede i 56 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 11 levede af immat. Virksomhed, 151 af Jordbr., 53 af Fiskeri, 20 af Industri, 3 af Handel, 5 af Skibsfart, 1 af andet Erhv., 3 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv. Søfart og især Fiskeri (se under Skjelskør S. 612) ere vigtige Erhverv ved Siden af Agerbruget.
I Sognet Byen Omø By med Kirke, Skole (tillige Præstegaard), 2 Møller (begge uden for Byen) og Andelsmejeri. Ved Nordkysten den lille Baade-havn Kirkehavn, 7 Fod dyb med en 1896 opf. Stenmole paa Vestsiden. Paa Øens vestlige Pynt, Langelandsøre, er Omø Fyr (1 Fyrmester og 1 Assistent), taget i Brug 1894; det er et Vinkelfyr, som viser 17 forskellige Lys; det røde, runde Fyrtaarn med hvidt Tag er 71 F. høj, Flammens Højde o. H. 67 F., Lysvidden 31/4 Mil. Granitstenene i Taarntrappen ere kun sammenføjede, ikke murede, for at Taarnet kan fjedre. Omø staar i 7 22
Sorø Amt.
Telefonforbindelse med Aggersø og derved med Skjelskør, ligeledes i Dampbaadsforbindelse med denne By over Aggersø (se S. 726).
Omø S., der danner en egen Sognekommune, hører under V. Flakkebjærg Herreds Jurisdiktion (Skjelskør), Slagelse Amtstue- og Skjelskør Lægedistr., 3. Landstingskr. og Sorø Amts 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.' 312. Lægd. Kirken tilhører Skjelskør Kirke. Præsten er tillige Skolelærer.
Omø Kirke skal være opført 1574 af Træ; 1601 blev den opført af Bindingsværk med Taarn (se D. Atl. VI S. 275); 1828 blev den nuv. Kirke opfort af Skjelskør Kirke. Den er bygget af Mursten, bestaar af Skib og Taarn og har fladt Bjælkeloft. Den er restaureret 1851. Altertavlen er et stort hvidt Kors af Træ (om den gamle Altertavle fra 1522, som nu findes i Nationalmuseet, og som menes tidligere at have haft sin Plads i Omø Kapel i Skjelskør Kirke, se Fr. Beckett, Altertavler, S. 145). Prædikestolen, af Egetræ, er ny, ligesom Døbefonten; Messingfadet, fra 1576, er skænket af Eiler Krafse. Paa en Sten i Kormuren staar en Indskrift, der melder, at Fr. II befalede 1574 Eiler Krafse, Høvedsmand i Korsør, at indvie Hr. Christen Lauritsen af Taarnborg som den første Præst til Omø og Aggersø.
Omø har endnu i en Langdysse, et (nu ødelagt) Dyssekammer og en Gravhøj Vidnesbyrd om dens Beboelse i Oldtiden. Et Stenaldersfund med raat tilhugne Forarbejder til Økser, nogle Flintknuder og Flækkebokke er gjort paa begge Sider ai „Ørespids". — Se forøvrigt om Øens Dyreliv under Aggersø.
