Fjends Herred.
| Sogne: Højslev, S. 646. — Dommerby, S. 648. — Lundø, S. 648. — Ørslevkloster, S. 649. — Ørum, S. 651. — Taarup, S. 652. — Kvols, S. 654. — Borris, S. 655. — Kobberup, S. 655. — Feldingbjærg, S. 657. — Gammelstrup, S. 657. — Davbjærg, S. 658. — Mønsted, S. 659. — Smollerup, S. 661. — Vridsted, S. 661. — Fly, S. 662. — Vrove, S. 663. — Resen, S. 664. — (Frederiks Sogn, S. 664). |
Fjends Hrd., i Vald. Jrdb. Fyallanshæreth, senere Fialands- og Fiælntzh., hørte i Middelalderen til Sallingsyssel (maaske senere til Ommersyssel), derpaa til Hald Len og fra 1660 til Hald Amt, se videre S. 558.
Der er talt omtr. 1450 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf kun omtr. 10 Jættestuer og Dysser, 2 Langhøje, Resten runde Gravhøje); men henved 2/3 er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/10 1900 vare 92 fredlyste. De ere temmelig jævnt fordelte; flest kendes fra Sognene Kobberup (omtr. 200), Davbjærg (130), Resen (120), Mønsted (100), Ørslevkl., Feldingbjærg og Taarup (hvert 95) og Fly og Vrove (hvert 90); i Lundø er der slet ingen.
Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i F. Hrd., af S. Müller og E. Schiødte, 1886.
Fladeindholdet 1896: 6109 Td. Ld., hvoraf 1948 besaaede (deraf med Rug 566, Byg 288, Havre 754, Boghvede 8, Spergel 14, Frøavl 8, Blandsæd til Modenhed 23, Grøntf. 72, Kartofler 135, andre Rodfr. 77), Afgræsn. 1527, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1196, Have 65, Skov 29, Moser 172, Kær og Fælleder 483, Heder 549, Stenmarker 14, Veje og Byggegr. 120, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 346 Heste, 1376 Stkr. Hornkvæg (deraf 637 Køer), 1900 Faar og 522 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 224 Td.; 62 Selvejergaarde med 184, 100 Huse med 40 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1112 (1801: 491, 1840: 688, 1860: 800, 1880: 952), boede i 202 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede af immat. Virksomh., 671 af Jordbr., 19 af Fiskeri, 176 af Industri, 17 af Handel, 10 af Skibsfart, 105 af forsk. Daglejervirks., 51 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Højslev (i Vald. Jrdb. Høghæslef) med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole samt Mølle; Staarup med Skole; Svenstrup; Sejstrup; Halskov; Vinkel med Skole og Mølle; Østerris, ved Landevejen, med Højslev Jærnbanestation med Telegraf- og Telefonst. samt Gæstgiveri og Andelsmejeri. Degnsgaarde, Majgde., Bruddal, Gde., Skovsgaarde med Teglværk, Vinkelplet, Gd. og Huse; Pøthuse. Hovedgaarden Staarupgaard har 22 Td. Hrtk., 550 Td. Ld., hvoraf 130 Eng, 150 Hede, Resten Ager; ved Gaarden en Tørvefabrik (aarl. Prod.: 4 à 5 Mill. Tørv). Baadsgaard har 18 3/4 Td. Hrtk., 361 Td. Ld., hvoraf 171 Eng og Kær, 6 Skov, 20 Hede, Resten Ager.
Højslev S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Fjends-Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 159. Lægd. Kirken tilhører Sognets Beboere og Ejeren af Staarupgd. Den høje Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. samt Kapel og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; flere oprindl. Vinduer og begge Døre ere bevarede (Nordd. tilmuret), Syddøren har 2 Halvsøjler og Tympanon. I den senere Middelalder er tilføjet Taarnet, af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum (tidligere Gravkapel) og Spidsbue ind til Skibet; Vaabenhuset og det hvælvede Kapel, opf. til Begravelse for Bjørn Kaas til Staarupgd., ere begge af Granit og Mursten. Skib og Kor have Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælv. Altertavle i Barokstil fra 1690, restaur. 1893, med et Maleri (Christus i Getsemane) af A. Dorph. Malmstager fra den senere Middelalder. Prædikestol fra 1585. Granitdøbefont med Dobbeltløver og Mandehoveder. I Vaabenhuset er indsat en Ligsten med Kors og Indskr. i Majuskler, fra den tidligere Middelalder (se Løffler, Gravst. S. 20 og Pl. II). I Kapellet pragtfuld Ligsten over Bjørn Kaas, † 1581, og Hustru Christence Nielsdatter Rotfeld, † 1601, med Portrætfigurer, samt en Gravplade af Træ fra 1591 over Præsten Søren Ibsen, † 1585. Klokken, med Indskr. i Minuskler, er fra den senere Middelalder.
Staarupgaard (Starupgd.) ejedes 1397 og 1403 af Hr. Jep Lagesen Saltensee,
saa af Sønnen Lage Jepsen og Fru Ide Juel; deres Datter Edel bragte den til Jens Nielsen Kaas, † 1489; derpaa fulgte Sønnen Niels K., † 1535, Sønnen Rigsraad Bjørn K., der 1564 af Fr. II fik Birkeret for S., † 1581, Sønnen Niels K., † 1597, dennes Svigersøn Albert Rostrup, der 1615 skrev sig til S., men synes at have afhændet den til sin Broder Gunde R., som 1637 pantsatte den til Hr. Hans Lindenov, men endnu 1648 skrev sig til S.; derefter Hans Juul til Meilgd. (en Datterdattersøn af den ældre Niels Kaas), som 1682 solgte den (48 Td. H.) til sin Svigersøn Henrik Friis, derpaa dennes Datter Elisab. F., † 1745, hvis Søster Lisbeth F., Priorinde ved Roskilde adl. Jomfrukl., 1747 solgte S. (39, 71 og 270 Td. H.) til Kmhr. F. Berregaard, † 1757, hans Enke Fred. Henr. Grevinde Bünau (da g. m. David Vicomte af Stormonte) solgte 1760 S. med Ørslevkl. og Strandet for 58,000 Rd. til Borgmester Jakob Lerche, som 1763 solgte S. for 21,500 Rd. til Hans Hendr. Jørgensen, der 1768 afhændede den til Major Hans Moldrup, som 1782 afhændede S. til I. D. Grev Trampe, af hvis Bo den 1786 blev købt for 32,100 Rd. af C. Kondrup, der 1794 solgte den for 39,000 Rd. til Bagge Lihme, som 1804 afhændede den (31, 71 og 4 Td. H.) for 32,850 Rd. til Christen Friis, † 1809. Hans Enke ægtede M. Sommer, som 1822 solgte S. til M. Revsgaard, der 1830 afhændede den til Kammerr. F. V. Bering. Han oparbejdede Gaarden og solgte den 1855 til Stiftamtmand, Kmhr. L. P. Bretton († 1880), fra hvem den gik over til Hypotekforeningen, der 1870 solgte den for 72,000 Rd. til L. Madsen. Derefter købtes den 1878 af Kmhr. G. V. Kaas til Nedergd., den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, nær ved Skive Fjord, er ligesom Ladebygningerne omgiven af de gamle Grave (uden om Gravene er der Spor af Voldene) og er opf. eller ombygget af ovenn. Bjørn Kaas i 16. Aarh. af Grundmur i to Stokv. med hvælvede Kældere og med to Taarne, hvilke nedreves af Bering.
Baadsgaard (17 Td. H.) blev 1763 af Jak. Lerche til Ørslevkl. solgt til Gartner Fr. Lund, som 1773 solgte den for 2000 Rd. til Hans Henr. Jørgensen til Ørslevkl. 1790 blev den med Deinsgd. (8 Td. H.) og Majgd. (17) af Eggert Nandrup tilskødet Sønnen Jørgen Chr. N. for 8096 Rd. Nu ejes den af et Selskab.
En Nicolaus de Høgesløf nævnes 1346. — 1437 nævnes Halskovgaard, der havde tilhørt en Fru Ane, hendes Søn Niels Ovesen og dennes Søster Maye Ovesdatter. 1699 ejedes den af Fred. Chr. Høg. — Majgaard eller Madegaard ejedes 1492—96 af Las Bratze, en Ætling af Saltenseerne paa Staarupgd. — Svenstrup og Holmegaard m. m. Gods i Højslev Sogn bleve 1409 af Roggiel Puge og hans Hustru Sophie Nielsdatter af Elkjær skødede til Bispen i Viborg. — Skvattegaard i Østerris solgtes 1432 af Jens Frøst til St. Hans Kloster i Viborg.
Ved Bruddal er der fredlyst 1, ved Toftgaard 7 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 2296 Td. Ld., hvoraf 613 besaaede (deraf med Rug 142, Byg 96, Havre 298, Blandsæd til Modenh. 3, Grøntf. 11, Kartofler 33, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 662, Høslæt, Brak, Eng m. m. 502, Have 10, Skov 2, Moser 4, Kær og Fælleder 97, Heder m. m. 362, Veje og Byggegr. 22, Vandareal m. m. 22 Td. Kreaturhold 1898: 62 Heste, 338 Stk. Hornkv. (deraf 153 Køer), 644 Faar, 175 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 67 Td.; 22 Selvejergaarde med 59, 20 Huse med 8 Td. Hrtk, og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 275 (1801: 134, 1840: 173, 1860: 167, 1880: 259), boede i 48 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomhed, 215 af Jordbr., 26 af Industri, 5 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Dommerby (1462: Dumgerby, 1463-67: Dunngerby) ved Landevejen, med Kirke, Skole og Mølle. Jegstrup, Gde. og Huse. Dalsgaarde med Teglværk: Holmgaarde.
Dommerby S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 160. Lægd. Kirken tilhører største Delen af Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis og et senere tilbygget Vaabenhus mod N. Kirken er opf. af Mursten med fladt Loft, Apsis har Halvkuppelhvælv. Den runde Korbue er vistnok oprindl. Navnlig Sydsiden er restaur. 1880. Altertavle fra 1858 med et Maleri. Prædikestol fra 1751. Granitdøbefont.
Poul Nielsen i Dalsgaard nævnes 1467.
I Dommerby Hede er der fredlyst en Gruppe af 22 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 975 Td. Ld., hvoraf 286 besaaede (deraf med Rug 115, Byg 39, Havre 104, Spergel 5, Grøntf. 5, Kartofler 15), Afgræsning 224, Høslæt, Brak, Eng m. m. 259, Have 5, Kær og Fælleder 71, Heder 88, Flyvesand og Stenmarker 22, Veje og Byggegr. 16, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 35 Heste, 167 Stk. Hornkv. (deraf 104 Køer), 390 Faar, 90 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 26 Td.; 12 Selvejergaarde med 20, 19 Huse med 6 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 201 (1801: 122, 1840: 164, 1860: 159, 1880: 192), boede i 39 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat. Virksomhed, 111 at jordbr., 29 af Fiskeri, 39 af Industri, 12 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Lundø (i Vald. Jrdb. Lognø og Longhø) med Kirke, Skole og Mølle.
Lundø S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 158. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. og Vaabenhus .mod N. Skib og Kor ere opf. i Overgangsstil, væsentlig af raa Granit og med Bjælkeloft. Den lille spidsbuede Korbue er mulig oprindl.; den bevarede Norddør har Spidsbue. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, væsentlig af Mursten, med hvælvet Underrum og Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset er af Mursten. Altertavle med Fløje fra kat. Tid. Forgyldt og malet Prædikestol fra 1890. Granitdøbefont. Et sjældent Krucifiks af forgyldt Kobber fra Middelalderen og et Lavatorium i Løveform ere nu i Nationalmus.
Ørslevkloster Sogn omgives af Annekset Ørum, Højslev og Lundø Sogne og Limfjorden (Lovns Bredn., Virksund og Hjarbæk Fjord). Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil Ø. N. Ø. for Skive og 2 3/4 Mil N. V. for Viborg. De mod V. noget højtliggende, bakkede Jorder ere dels sandede, dels sandmuldede og lerblandede, med en Del Hede. Mod Ø. Ørslevkloster Sø, omtr. 73 Td. Ld. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Virksund til Skive og Viborg.
Fladeindholdet 1896: 5970 Td. Ld., hvoraf 1830 besaaede (deraf med Rug 480, Byg 265, Havre 718, Boghvede 15, Spergel 4, Blandsæd til Modenhed 45, Grøntf. 100, Kartofler 132, andre Rodfr. 71), Afgræsn. 1394, Høslæt, Brak, Eng m. m. 942, Have 30, Skov 70, Moser 10, Kær og Fælleder 296, Heder 1161, Flyvesand m. m. 35, Veje og Byggegr. 122, Vandareal m. m. 78 Td. Kreaturhold 1898: 239 Heste, 982 Stk. Hornkvæg (deraf 573 Køer), 2136 Faar, 562 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 196 Td.; 62 Selvejergaarde med 171, 66 Huse med 25 Td. Hrtk. og 52 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 942 (1801: 439, 1840: 700, 1860: 757, 1880: 832), boede i 186 Gaarde og Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomhed, 502 af Jordbr., 6 af Gartneri, 131 af Fiskeri, 66 af Industri, 17 af Handel, 6 af Skibsfart, 106 af forsk. Daglejervirks., 59 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.
I Sognet Ørslevkloster Kirke, en Fløj af Hovedgaarden af s. Navn, og Byerne: Lund med Skole og Friskole, Forsamlingshus (opf. 1887) og Mølle; Bødstrup; Hejlskov med Præstegd.; Hald (1314 og 1319: Haal) med Skole og Forskole, Missionshus (opf. 1900), Andelsmejeri, Mølle, Købmandshdl., Kro og Telefonst. Hovedgaarden Ørslevkloster har 35 3/4 Td. Hrtk., 850 Td. Ld., hvoraf 480 Ager, 65 Eng, 40 Skov, Resten Hede og Kær. Lerkenborg (fordum Lejgaard), Gd. (omtr. 7 Td. Hrtk.). Virksund Færgehus med Overfart til Virksund Færgegaard.
Ørslevkl. S., en egen Sognekommune, hører under Fjends-Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 157. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Ørslevkl.
Kirken, der har udgjort den nordl. Fløj af Ørslev Klosterbygninger, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus og Kapel mod N. Skib, Kor og Apsis, alle med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid, udv. af Granitkvadre, indv. af raa Granit, paa Sokkel med Skraakant; Koret har for været hvælvet; Apsis er senere forhøjet med Mursten og har vistnok samtidig mistet sin Halvkuppelhvælv. Nogle oprindl. Vinduer skimtes; Norddøren er bevaret. Den halvrunde Korbue, af Mursten, er ombygget. Paa Korets Sydside har for en Dør ført ud til Klostergaarden. De senere Tilbygninger ere væsentlig af Mursten; Taarnrummet er hvælvet. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil, restaur. 1736. Prædikestol fra 1740. Romansk Granitdøbefont. I Koret et Epitafium og Ligsten over Fribytteren Mogens Heinesen, henrettet 1589 og efter Dommens Tilbagekaldelse 1590 begravet her. To Jærngitterporte føre ind til det for Familien Berregaard indrettede Gravkapel; men bag ved Gitterportene er Indgangen tilmuret, da Kapellets Hvælving styrtede ned 1835 og ødelagde Kisterne, der vare af graa Marmor.
Ørslev Kloster (1268: Høsteløf, 1275, 1472 og 1496: Østerløf) er grundlagt i den
tidligere Middelalder (nævnt første Gang 1268) for Nonner formentlig af Benediktinerordenen. Det styredes af en Priorisse samt en Prior, der udnævntes eller hvis Valg i alt Fald stadfæstedes af Viborgbisperne indtil paa Chr. I's Tid, da Nonnerne fik Brev om, at ingen Prior kunde paatvinges dem mod deres Vilje (et Forhold, der paa Reformationstiden gav Anl. til Strid med Viborg Bispestol). Klosteret har sikkert ejet en Del Jordegods, og det havde sit eget Birk; 1472 fik det af Morten Jepsen (Seefeld) noget Gods mod at afholde Sjælemesser for ham og Familie. 1528 fik Skriveren paa Skanderborg Slot Hr. Svend Mogensen kgl. Stadfæstelse paa at være Prior paa Livstid for Klosteret. Ved Reform. kom det under Kronen og bortforlenedes til adelige, men Nonnerne fik Lov at blive boende (de nævnes endnu i et Lensbrev fra 1571). Det blev 1584 af Fr. II mageskiftet til Hans Lindenov, † 1610, saa dennes Søn. Hans L., † 1620, hans Søn Anders L., derefter Hr. Hans L., † 1642, dennes Datter Christence L. († 1681), der 1664 testamenterede Ø. til sin Datterdatter Sophie Amalie Friis, g. m. Generallieutn. Joh. Rantzau († 1708); deres Datter Christence Lindenov R. bragte Ø. til sin Mand Generallieutn. Grev Chr. Fr. Levetzau til Restrup, der 1719 solgte Ø. med Tiender og Strandet med tilligg. Gods (27, 20, 19 og 443 Td. H.) til Major, senere Etatsr. og Landsdommer Iver Nic. Sehested til Nøragergd., der 1724 solgte Ø. til Oberstlieutn. Fr. Berregaard († 1724), hvis Enke Fru Marie Lassen derefter ejede den († 1749), dernæst Sønnen Kmhr.Fr. B. († 1757) og dennes Enke Fr. Henr. Grevinde Bünau, under hvilke Ejere Ø. var forenet med Staarupgd. og Strandet, med 9 Kirker og over 700 Td. H. Bøndergods. Grevinde Bünau solgte 1760 Ø. med Tiender, Strandet med Gods og Staarupgd. (27, 43, 19 1/2, 17 og 451 Td. H.) til Jak. Lerche, som 1768 afhændede Gaard og Gods (27, 42 og 315 Td. H.) og Strandet (27, 20 og 298 Td. H.) for 44,000 Rd. til Mikkel Ditl. Bering; 1794 købte Kammerr. M. P. Richter Ø. med Kirken og 288 Td. H. Bøndergods for 53,000 Rd. D. C. og solgte største Delen af Godset til Bønderne (i 1804 alene 232 Td. H.). Hans Enke Elisab. Halchus Hofman solgte 1828 Ø. Hovedgd. med Sognets Konge- og Kirketiende for 15,000 Rd. til Svigersønnen Justitsr. H. I. R. de Fønss, efter hvis Død 1859 Gaarden ejedes af Enken, † 1874, og derefter af Sønnen Fr. de F. († 1878) og Svigersønnen A. Herskind, der nu er Eneejer. — Hovedbygningen bestaar af 3 Fløje af røde Munkesten (overkalkede) i 1 Stokv.
med hvælvede Kældere under Sydfløjen og den sydl. Ende af Øst- og Vestfløjen (2 Rækker Krydshvælv, under Sydfl.); de 1 1/2 — 2 Al. tykke Ydermure ere for en stor Del fra Klostertiden, ligesom Kældrene; Kirken udgør den 4., nordl. Fløj. Gaarden blev ombygget af ovenn. Joh. Rantzau i Beg. af 18. Aarh.; Østfløjen er nu Stuehuset; i flere af Værelserne findes Loftsmalerier. Ladebygningerne, dels af Grundmur, dels af Bindingsværk (efter en Brand 1749 bleve de genopbyggede 1750-53), ligge N. Ø. for Borggaarden.
I Sognet Byen Ørum (Nørre- og Sønder-Ø.) med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1883). Hovedgaarden Strandet (7 3/4 Td. Hrtk., 185 Td. Ld.). Gaarden Lille-Strandet, Ørumgd., Dront Møllegd. Strandetmølle.
Ørum S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 157. Lægd. Kirken tilhører to Gaardmænd uden for Sognet.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (paa Koret ere de til Dels omsatte 1892). Flere Vinduer og de to Døre (Nordd. tilmuret) ere bevarede. Det i den senere Middelalder tilføjede Taarn, med Spidsbue ind til Skibet, er af Granit og Mursten; Vaabenhuset, af røde Mursten, er opf. 1894 (Arkitekt: Wiinholt) i Stedet for et ældre. Under Koret har været Begravelse for Strandets Ejere. Altertavle (restaur. 1899) og Prædikestol, begge i Renæssancestil, ere skænkede af Mogens Juel. Granitdøbefont. Paa nogle Stolestader staa 1593 og E. Vestenis og Sophie Becks fædr. og mødr. Vaabener; paa et staar: D. W. S. A. H. G. og et Billede af Hans Juel, paa et andet M. G. K. M. J. H. og et malet Drengehoved; i øvrigt have Stolestaderne ejendommelige Malerier i Rokokostil (restaur. 1897).
Strandet tilhørte 1527 Fru Ingeborg Eriksdatter Fasti, derefter Landsdommer i Jyll. Palle Juel, † 1589, Mogens Kruse 1624, hvis Enke Dorte Vesteni 1625 skænkede en Fjerdepart i S. til Jmfr. Anne Vesteni, som endnu 1636 skrev sig hertil, skønt Fru Dorte 1626 havde givet Iver Prip Skøde paa halve S. Selv har denne formodentlig ejet en Fjerdepart, thi 1627 bortbyttede han 3/4 af S. til Claus Kaas mod Øland. Den nye Ejer solgte 1630 S. til Hans Lindenov, † 1642, hvis Datter Christence, Claus Sehesteds, 1664 testamenterede den og Ørslevkl. til sin Datterdatter Sophie Amalie Friis. Disse Gaarde vare saa forenede til 1777, da H. H. Jørgensen († 1788) solgte Ørslevkl. Enken Regina Christiane Lerche ægtede Forfatteren Anton Frantz Just († 1829), som 1796 solgte S. (20, 8 og 10 Td. H.) for 10,100 Rd. til M. P. Richter til Ørslevkl., der straks solgte Hovedparcellen (10 Td. H.) for 6800 Rd. til Niels Severin Fogh, der 1801 solgte den for 5000 Rd. til Kmhr.inde Birg. Sophie Elisab. Sehested, † 1841, hvis Bo 1843 solgte den til Student Frands v. Bülow, fra hvem den 1857 solgtes til V. Bering, † 1894, hvis Enke 1899 solgte den til den nuv. Ejer M. Knudsen. Hovedbygningen, over hvis Indgang der staar 1794, bestaar af en grundmuret Hovedfløj i 2 Stokv. med 2 lavere Tilbygninger af Bindingsværk.
Mod S. i Sognet findes en rundagtig lille Holm, Trælsborg, hvor der efter Sagnet skal have ligget en Borg.
Ved Sønder-Ørum er der fredlyst 2 Gravhøje.
Ørum var tidligere et eget Pastorat med Borris og Gammelstrup til Annekser; 1825 blev det Anneks til Ørslevkl.
Fladeindholdet 1896: 4772 Td. Ld., hvoraf 946 besaaede (deraf med Rug 306, Byg 117, Havre 326, Boghvede 43, Ærter og Vikker 6, Spergel 6, Blandsæd til Modenh. 29, Grøntf. 10, Kartofler 55, andre Rodfr. 44, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 808, Høslæt, Brak, Eng m. m. 513, Have 18, Skov 454, ubevokset 472, Moser 56, Kær og Fælleder 244, Hegn 31, Heder 1115, Stenmarker m. m. 15, Veje og Byggegrunde 97, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 130 Heste, 562 Stkr. Hornkv. (deraf 300 Køer), 1050 Faar, 225 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 106 Td.; 35 Selvejergaarde med 95, 31 Huse med 11 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 483 (1801: 236, 1840: 329, 1860: 388, 1880: 421), boede i 90 Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomh., 359 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 28 af Fiskeri, 34 af Industri, 3 af Handel, 25 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Taarup Kirke, ved Hovedgaarden Taarupgd., og Byerne: Knud med Præstegd. (Dalsgd.); Borup med Skole og Andelsmejeri; Kvodsted; Revn. Jordbro, Huse med 2 Vandmøller; Moesgaard med Skole. Hovedgaarden Taarupgaard med Bjørnhus og Dronningmaergd. har 29 Td. Hrtk., omtr. 750 Td. Ld., hvoraf omtr. 90 Eng og Græsning, 45 Hede, 23 Gaardspl., Have og Plantage, Resten Ager. Tejlsgd.; Rismølle, Gd.
Taarup S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Fjends-Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 155. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Taarupgd.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet, Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Kapel mod S. Kirken er oprindl. opf. i romansk Tid af raa Granit paa Sokkel med Skraakant, men kun Skibet staar tilbage; Kor og Apsis ere senere ombyggede med Mursten og enkelte Granitkvadre, og Skib og Kor fik Tøndehvælvinger; Apsis har Bræddeloft. Eet oprindl. Vindue og begge Døre ere bevarede (Sydd. tilmuret). I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, mest af Mursten, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet (paa Taarnet staar: 1774; ifl. D. Atl. skal det have haft 5 Spir), og Vaabenhuset (restaur. 1890). Kapellet, formodentlig opf. samtidig med Korets Ombygning, af Granitkvadre og med Kamgavl af Mursten, er indrettet til Gravkapel af Tønne Juul 1684. Altertavle i Renæssancestil. Prædikestol fra Rokokotiden. Granitdøbefont. I Kapellet, der nu er aabent og har underjordisk Begravelse, et Epitafium over Tønne Juul, † 1684, og Hustru.
Taarupgaard nævnes 1519 (1345 og 1347 nævnes Peder Jensen af „Togæthorp“, som mulig er denne Gaard), da den tilhørte Jens Kaas, 1541 Mogens Kaas, Kantor i Ribe og Kannik i Viborg, senere Kansler Niels Kaas, † ugift 1594, hvorefter T. tilfaldt hans Brodersøn Gjord K., henrettet 1616 (se S. 557), der 1601 skødede T. til Broderen Niels Kaas til Birkelse, og saa dennes Søsterdatter Fru Vibeke Bild, Erik Rantzaus, der solgte den til Fru Ingeborg Parsberg, derpaa dennes Søn Tønne Juul, g. m. Anna Cathr. Friis, † henh. 1684 og 1698 barnløse (paa den 1637 af Felix Fuchs støbte Klokke i Taarup Kirke staa 2 Vaabener og Navnene Flemming Ulfeldt og Anna Elisab. v. d. Gröben). Ifl. deres Testament blev der af Gaard og Gods oprettet den Taarupgaardske Stiftelse til Understøttelse for ugifte Damer
I Sognet har ligget en Sædegaard Skovsgaard, som Fru Karen Krabbe og hendes Svigersøn Otto Banner 1579 afstod til Kongen, der straks efter solgte den til Niels Kaas. — Paa Taarupgaards Mark findes svage Rester af Voldstedet, paa hvis nu dyrkede Plads der findes Murgrus og Murstensbrokker („Taarupgaard den røde lagde Skovsgaard øde“).
Historiker og Statsminister Ove Malling er født 1748 paa Taarupgd., hvor Faderen var Forpagter (se S. 615).
Dalsgaard blev 1422 ved et Forlig mellem Jens Kaas og Bisp Lage Glob udlagt til Præstegaard.
I Sognet er der fredlyst 3 Gravhøje.
Reffn Sogn nævnes 1480 (Ældste d. Arkivreg. II S. 233).
Fladeindholdet 1896: 1204 Td. Ld., hvoraf 374 besaaede (deraf med Rug 102, Byg 50, Havre 162, Boghvede 11, Grøntfoder 12, Kartofler 19, andre Rodfr. 18), Afgræsn. 345, Brak og Eng 281, Have 5, Skov 45, Kær og Fælleder 38, Heder 100, Veje og Byggegr. 14 Td. Kreaturhold 1898: 68 Heste, 279 Stkr. Hornkvæg (deraf 140 Køer), 350 Faar, 194 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 45 Td.; 17 Selvejergaarde med 40, 17 Huse med 5 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 243 (1801: 126, 1840: 174, 1860: 179, 1880: 263), boede i 47 Gaarde og Huse; Erhverv: 8 levede af immat. Virksomhed, 130 af Jordbr., 19 af Fiskeri, 42 af Industri, 13 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks. og 21 af deres Midler.
I Sognet Byen Kvols med Kirke, Skole, Hospital (opr. 1681 af Tønne Juul; Hospitalet opf. 1698 af Enken Anna Cathr. Friis til 4 Lemmer, 1795 forøget til 5; 1815 fastsattes deres Hævning til 1 1/2 Td. Rug aarl. og Renten af 325 Rd., medens der tillagdes Sognepræsten og Lærerne i Taarup og Kvols visse Renter, som udredes af den Taarupgaardske Stiftelse; ombygget 1894) og Forsamlingshus (opf. 1888). Kuregaard; Højgd., Mølgd., Hedegde. Nybro Kro, ved Landevejen.
Kvols S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 154. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Taarupgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant (under Koret Dobbeltsokkel). Flere Vinduer og begge Døre ere bevarede (Sydd. og Vinduerne tilmurede). Senere tilbyggede ere Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen, raa Kamp og Munkesten, og med Rundbue ind til Skibet (paa Taarnet staar: 1778), og Vaabenhuset, af Munkesten. Ny Altertavle med en Kristusfigur af Gibs. Smuk gotisk Kalk. Romansk Granitdøbefont med ny indhuggede Figurer. Prædikestol i tidlig Renæssancestil.
Ved Kuregaard er en Gravhøj fredlyst.
Fladeindholdet 1896: 1977 Td. Ld., hvoraf 574 besaaede (deraf med Rug 169, Byg 48, Havre 259, Boghvede 30, Spergel 14, Blands. til Modenh. 6, Grøntf. 5, Kartofler 32, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 493, Høslæt, Brak, Eng m. m. 199, Have 9, Skov 9, Moser 195, Kær og Fælleder 102, Hegn 7, Heder 331, Stenmarker 7, Veje og Byggegr. 44, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 79 Heste, 249 Stkr. Hornkv. (deraf 133 Køer), 531 Faar, 130 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 42 Td.; 12 Selvejergaarde med 36, 26 Huse med 6 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 391 (1801: 105, 1840: 111, 1860: 136, 1880: 259), boede i 61 Gaarde og Huse; Erhverv: 30 levede af immat. Virksomh., 226 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 52 af Industri, 4 af Handel, 43 af forsk. Daglejervirksomh., 11 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Borris Kirke og Byen: Sparkjær med Skole, Forsamlingshus (opf. 1892), Andelsmejeri, Mølle, Bageri, Tørvefabrik med interessant Mosebrug, Økjær Mosebrug (det største i Landet; Aktieselskab, aarl. Prod.: 36 Mill. Tørv), Købmandshdl., Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition. En Del af Riskjær Huse (Resten i Gammelstrup S.). Borrisgd., Borrislund, Lille-Taarupgde. Desuden 5 mindre Mosebrug i Sognet.
Borris S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 153. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra den senere Middelalder af raa Kamp med enkelte tilhugne Kvadre (vistnok fra en ældre Kirke) og Munkesten i Munkeskifte. De fladbuede Døre og Vinduer ere bevarede (Nordd. tilmuret). Skibet har fladt Loft, Koret Krydshvælving fra Renæssancetiden. Vaabenhuset er af Mursten. Altertavle med et Billede fra 1890 (Kopi efter A. Dorph). , Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1698. I Skibet et gotisk Krucifiks. Klokke fra 1512, i en Klokkestabel. Kirken har ifl. D. Atl., haft Kalkmalerier. — Da Kirken er brøstfældig, paatænkes den nedreven og en ny opf. i Sparkjær.
En Væbner Jes Harbou i Lille Torup nævnes 1492.
I Sognet er der en fordum hellig St. Laus Kilde. — N. V. for Sparkjær fandtes i Heden før dens Opdyrkning en Del gamle Diger eller lave Jordvolde. Ved Sparkjær er der fredlyst 10 Gravhøje.
Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Borris Kirke skulde nedbrydes og Sognefolket søge til Gammelstrup Kirke „formedelst Kaldets Besværlighed, da Præsten hver Præstens Dag har over 3 stærke Mil at rejse, og Sognets Ringhed“. Men Ordren blev ikke udført. Det var med Gammelstrup Anneks til Ørum, indtil det ved Res. af 19/10 1825 blev Anneks til Taarup.
Fladeindholdet 1896: 5695 Td. Ld., hvoraf 1749 besaaede (deraf med Hvede 20, Rug 414, Byg 186, Havre 892, Boghvede 21, Bælgsæd 5, Blands. til Modenh. 8, Grøntf. 12, Kartofler 91, andre Rodfr. 100), Afgræsn. 1852, Høslæt, Brak, Eng m. m. 953, Have 23, Skov 202, Moser 50, Kær og Fælleder 118, Hegn 17, Heder 598, Veje og Byggegr. 119, Vandareal m. m. 14 Td. Kreaturhold 1898: 285 Heste, 1069 Stkr. Hornkv. (deraf 510 Køer), 1288 Faar, 513 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 122 Td.; 38 Selvejergaarde med 106, 48 Huse med 16 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 690 (1801: 272, 1840: 308, 1860: 381, 1880: 524), boede i 119 Gaarde og Huse; Erhverv: 36 levede af immat. Virksomh., 427 af Jordbrug, 47 af Industri, 6 af Handel, 141 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kobberup (1408: Kubbethorpe) med Kirke og Præstegd.; Søby med Skole, Vandmølle og Teglværk; Tastum med Skole og Telefonst. Gamskjær, Gde. og Huse; Ajslrupgde.; Røgind, Gde. og Huse. Kardyb, Gde. Gaarden Søvang, med Søby Vandmølle, anlagt paa den udtørrede Tastum Søs Areal (1363 Td. Ld.; et 1872 opr. Aktieselsk.),
Kobberup Sogn, een Sognekommune med Annekserne, hører under Fjends-Nørlyng Hrd. 's Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 150. Lægd. Kirken tilhører Sogneboerne.
Den anselige Kirke, indviet til St. Mikkel, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere i Overgangsstil (13. Aarh.) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer (til Dels tilmurede) og den ejendommelige Syddør, med fritstaaende Søjle paa hver Side og en Tympanon med Kors, ere bevarede. I den senere Middelalder er tilføjet det høje Taarn, af Granitkvadre og Mursten. Det store Vaabenhus er af Mursten. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Ejendommelig Granitdøbefont med Løver og Menneskehoveder. Paa Korvæggen er fundet Rester af Kalkmalerier (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 37).
I en Dal, Thorsdal, N. Ø. for Kirken har der været en meget besøgt hellig Kilde, St. Mikkels Brønd.
Gamskjær nævnes 1464, men i et Vidne af 1548 hedder det, at den altid har været Kronens Ledingsgaard. — I Søby laa Kjærsgaard, som Joh. Anrep købte 1626 af Erik Bille.
I Sognet findes Rester af en i vestl. Retning gaaende Jordvold, der inde i Fly Sogn ender i en bredere Runding. Sagnet siger, at Dronn. Margrethe her paa Tastum Hede har haft sin Lejr mod Kong Albrecht.
Fladeindholdet 1896: 3311 Td. Ld., hvoraf 901 besaaede (deraf med Rug 234, Byg 104, Havre 418, Boghvede 15, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 4, Grøntf. 15, Kartofler 60, andre Rodfr. 46), Afgræsn. 729, Høslæt, Brak, Eng m. m. 370, Have 13, Skov 88, ubevokset 320, Moser 50, Kær og Fælleder 177, Heder 591, Veje og Byggegr. 63, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 137 Heste, 533 Stkr. Hornkv. (deraf 256 Køer), 744 Faar og 312 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 75 Td.; 24 Selvejergaarde med 66, 37 Huse med 9 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 445 (1801: 151, 1840: 216, 1860: 210, 1880: 323), boede i 73 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede at immat. Virksomh., 275 af Jordbrug, 92 af Industri, 12 af Handel, 13 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørre-Feldingbjærg med Kirke; Sønder-Feldingbjærg; Troelstrup med Skole; Stoholm med Andelsmejeri, Teglværk, Kro, Markedsplads (Marked i Maj og Sept.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Skolmstrup, Gde. og Huse, med Skovridergd. (Hedeselsk.) og Vandmølle. Gaarde: Grønkjær (6 Td. Hrtk.), Torsø.
Feldingbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 151. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nordmuren og Korets Østgavl ere urørte, med de oprindl. Vinduer; de øvrige Mure og Norddøren ere omsatte. Taarnet er af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten, Vaabenhuset nyere. Det hvælvede Taarnrum har Rundbue ind til Skibet, Kirken i øvrigt fladt Loft. Altertavle i sen Renæssancestil. Blystager med Joh. Anreps og Fru Tale Kaas' Navn og Vaaben, fra 1630. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra 1640. Klokke fra 1513. En Begravelse under Koret blev lukket 1863, og omtr. 20 Kister nedsænkedes paa Kirkegaarden.
Grønkjær ejedes 1626 af Søstrene Fru Tale Kaas, Joh. Anreps, og Jmfr. Magdalene Kaas; førstn. solgte den 1637 til Otte Lunov, som vistnok solgte den til Hans Bille, der ejede den 1663, derefter Sønnen Steen B. 1688 (da 9 Td. H., tidligere 18, men ufri); dennes Enke Mette Sehested lod for øvrigt 1690 paa Tinge dens adl. Frihed og Rettighed, som den havde haft, offentlig aflyse, da den af Arilds Tid havde været en Bondegaard. 1751 var den en bortforpagtet Gaard under Jungetgd,, men 1752 solgte Kommercer. Hviid den for 400 Rd. til Jens Mørch af Tranum Kirkegaard, som endnu 1787 ejede den. Nuv. Ejer er Laur. Pedersen. Flere Steder ved Gaarden er der ved Pløjning fundet Murstensbrokker.
Fru Tale Kaas solgte 1637 Torsø til Verner Parsberg.
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje, deribl. ved Stoholm den anselige Tinghøj.
Fladeindholdet 1896: 2954 Td. Ld., hvoraf 793 besaaede (deraf med Rug 216, Byg 96, Havre 365, Boghvede 27, Spergel 5, Blandsæd til Modenh. 10, Grøntf. 10, Kartofler 51, andre Rodfr. 12), Afgræsn. 876, Høslæt, Brak, Eng m. m. 372, Have 12, Skov 14, Moser 48, Kær og Fælleder 72, Heder 729, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreaturhold. 1898: 95 Heste, 366 Stkr. Hornkv. (deraf 195 Køer), 691 Faar og 182 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 68 Td.; 21 Selvejergaarde med 51, 5 Arvefæstegd. med 7, 31 Huse med 10 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 338 (1801: 185, 1840: 221, 1860: 245, 1880: 288), boede i 62 Gaarde og Huse; Erhverv: 16 levede af immat. Virksomh., 254 af Jordbrug, 23 af Industri, 16 äf forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gammelstrup med Kirke og Skole; Fusager (sydl. Del). Riskjær Huse (se S. 655). Hovedgaarden Lundgaard har 16 Td. Hrtk., 370 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 16 Kær og Mose, 64 Hede (i Feldingbjærg S.), Resten Ager; et Teglværk. Andre Gaarde: Bækkegd., Drengsgd.
Gammelstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 152. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Koret er af Granitkvadre, Skibet af Kvadre, raa Kamp og Munkesten, paa Sokkel med Skraakant; fladt Bjælkeloft (Kirken skal have haft Taarn). Syddøren og eet Vindue ere bevarede (tilmurede). Vaabenhuset er nyt. Ny Altertavle. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra 1608. Præstestol fra 1643, Degnestol fra 1614. Paa Stolestaderne Bildernes og Kaasernes Vaabener og Aarst. 1636 (?) og 1643. Gotisk Krucifiks. Under Koret er der Begravelse, hvor Preben Bild (se ndfr.) har hvilet.
Lundgaard ejedes af Mogens Justesen (Skovgaard), hvis Enke Anne Thomesdatter 1558 skødede den til sin Broder Hartvig Thomesen Juel, † 1572. Siden kom den til Preben Bild († 1602), hvis Datter Fru Vibeke B. ejede den 1647 († 1650). L. ejedes saa (33 Td. H.) af Hr. Mogens Kaas, † 1656, dennes Datter Fru Sophie K. († 1663), Enke efter Fred. Parsberg, hendes Datter Mette P., g. m. Oberst Wolf Buchwaldt, der 1673 efter hendes Død ægtede Anna v. d. Wisch, hvem han overdrog L. (36 Td. H.) i Morgengave; men 1693 solgte de Gaarden (23 Td. H.) med Tilligg. for 26 Rd. pr. Td. H. til Tøger Ostenfeld, † 1725. Enken Sara Rasmusd. Overgaard solgte 1727 L. (23 og 207 Td. H.) til Brødrene Christen Andersen og Gravers Nielsen, der 1730 solgte den til deres Svoger Assessor Christen Friis († 1749). Derpaa ejedes den af Enken Joh. Kirst. Panderup og Sønnen Peder F., der overtog L. (23, 63 og 283 Td. H.) 1763 og 1793 overlod den for 39,400 Rd. til Sønnen Christen F., der 1797 solgte den (23 og 6 Td. H.) for 10,400 Rd. til Lars Wandborg Friis. Derefter ejedes den i længere Tid af Kammerr. O. Bering, senere af M. Jensen, hvis Søn Chr. J., der overtog den 1870, solgte den 1896 for 140,000 Kr. til den nuv. Ejer, H. J. Madsen. — Hovedbygningen er en Bygning i 1 Stokv.
I en Hede i Sognets nordl. Del ligger Dronning Margrethes Skanse (340 X 225 F.), en aflang, trekantet, noget forsænket Plads med omgivende Vold. Indefra set er Volden indtil 9 F. høj. Mulig er det hele dog kun en Sandflugtsdannelse. — I Sognet er fredlyst 2 Gravhøje.
Gammelstrup var Anneks til Ørum, indtil det ved Res. af 19/10 1825 blev Anneks til Kobberup.
Fladeindholdet 1896: 6059 Td. Ld., hvoraf 1334 besaaede (deraf med Rug 356, Byg 125, Havre 644, Boghvede 21, Bælgsæd 8, Spergel 15, Blandsæd til Modenhed 4, Grøntf. 13, Kartofler 110, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1455, Høslæt, Brak Eng m. m. 530, Have 18, Skov 181, Moser 114, Kær og Fælleder 96, Heder 2250, Flyvesand 4, Veje og Byggegr. 74 Td. Kreaturhold 1898: 179 Heste, 613 Stkr. Hornkv. (deraf 310 Køer), 1201 Faar, 287 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 109 Td.; 36 Selvejergaarde med 93, 50 Huse med 16 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 605 (1801: 252, 1840: 350, 1860: 386, 1880: 532), boede i 109 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomhed, 412 af Jordbr., 57 af Industri, 9 af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 42 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Davbjærg, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1881, Plads for 38 Lemmer) og Vandmølle; i Nærheden mange Kalkbrud (se under Mønsted S. 660); Engedal. Sovsøgde.; Knudsgde. med Skole; Sejbækgde.; Vedhovedgde.; Harrestruplund, Gd.; Søgde.; Nygd.
Davbjærg S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Fjends-Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Sjørup Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 145. Lægd. Kirken tilhører 7 Beboere i Sognet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nordmuren er bevaret urørt med Dør og flere Vinduer; det øvrige er omsat. I Skibets Sydmur er indsat en Kvader med en staaende Løve. Det senere tilføjede Taarn er af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten i Munkeforbandt, Vaabenhuset af samme Materiale og samtidigt. Taarnrummet, der har Rundbue ind til Skibet, er hvælvet. Altertavle fra Renæssancetiden. Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer og Planteslyngninger. Prædikestol i Renæssancestil. Paa et af Stolestaderne Aarst. 1575. Portræt af Præsten Peder Hegelund, † 1809. Series pastorum.
Ved Harrestrup ligger Voldstedet Harrestrup, ogsaa kaldet Drost Peders Høj, hvor Sagnet lader Drost Peder Hoseøl have haft sin Borg. Det er en naturlig, lille, rundagtig Banke, hvis Sider ere gjorte stejlere, og hvis Top er affladet; til den ene Side har den været beskyttet af Vandløb og side Strækninger; der er intet Spor af Murværk.
I Fundatsen for Tvis Kloster 1163 nævnes en Skorri af Daggehierch; i 15. Aarh. ejedes Davbjærggd. af Fru Ide Juel, Oluf Munks, i 16. Aarh. af Fru Kirsten Munk, Hr. Wolf Pogwischs. Kronen fik den i Mageskifte 1617 af Jørgen Skeel.
Fladeindholdet 1896: 5269 Td. Ld., hvoraf 1469 besaaede (deraf med Rug 439, Byg 110, Havre 630, Boghvede 53, Bælgsæd 5, Spergel 47, Blands. til Modenh. 18, Grøntf. 21, Kartofl. 119, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 1297, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 604, Have 19, Skov 34, Moser 82, Kær og Fælleder 41, Hegn 8, Heder 1623, Veje og Byggegr. 82, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 164 Heste, 564 Stkr. Hornkvæg (deraf 278 Køer), 1091 Faar, 245 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 116 Td.; 41 Selvejergaarde med 96, 56 Huse med 19 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 632 (1801: 318, 1840: 369, 1860: 498, 1880: 681), boede i 126 Gaarde og Huse; Erhverv: 11 levede af immat. Virksomh., 432 af Jordbr., 109 af Industri (deraf 63 af Kalkbrænderi), 9 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Mønsted, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Kro, Mølle og „Mønsted Kalkværker og Fabrikker“; Toftum med Teglværk; Gundelund. Krogsgaarde; Mørupgde. (1472: Mørdrup); Mølgde; Bryrupgde. med Vandmølle; Rosgde. med Skole; Kovstrupgd., Rosborggd., Tovgd., Møgelbjærggd., Langskovhus, Gd.
Mønsted S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under Viborg Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 143. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren er bevaret; Nord- og Østmuren ere omsatte. Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten, har hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset, af Mursten, er fra ny Tid. I Taarnets og Korets Mure findes bl. a. indsatte to Sten med Runeindskrifter (se Thorsen, D. Runemindesm. II S. 165). Altertavle i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Koret Ligsten over Præsten Fr. Busch, † 1741, med to Hustruer og to Sønner. Klokke fra 14. Aarh. med uforstaaelige Tegn.
Rosborggaard var før en Hovedgaard. 1406 kendtes Hr. Mogens Munk at have det „Slot og Fæste Rotsborg“ tillige med Kolding og Bygholm i Forlening. Mulig er den forbleven hos hans Efterkommere, thi 1578 mageskiftede Fru Karen Gyldenstierne til Boller den til Kronen. 1624 havde Niels Munk den i Brug, og 1637 fik Jesper Lunov Livsbrev paa „en Kronens Gaard i Hald Len kaldet Rodtzborg“. Fornævnte Kapt. Niels Munk (se Saml. til j. Hist. 3 R. II S. 225 flg.) boede dog her endnu 1639-40, og ligeledes var den (17 Td. H.) 1663 en Officersgaard, beboet af Preben Banner. 1742 ejedes den (10 og 161 Td. H.) efter Faderen af Hans Hansen Rosborg til Frisholt († 1752), efter hvem den (10, 24, i alt 118 Td. H.) 1753 blev købt for 4414 Rd. af Jonas Aggerholm, († 1783), g. m. Mette Palene Rosborg. Hun solgte 1785 R., Krogsgd. Mølle og Mønsted øde Mølle til Rud. Henr. Linde, † 1788, hvis Enke Aug. Elisab. Lund derefter ejede den.
Holtegaard i Mønsted nævnes 1472. — En Skov Wythogneth i Sognet nævnes 1362.
N. V. for Mønsted ligger den nu omtr. 500 F. lange Grøft Dronning Margrethes Skanse, der er dannet ved at kaste Jorden op til Siderne. Den gaar fra N. Ø. mod S. V. hen imod en Bæk; tidligere skal den have fortsat sig paa den anden Side Bækken over Lundgaards Mark. Grøften er 2 F. dyb.
Ved Møgelbjærg er der fredlyst 1 Gravhøj. — Paa en Holm i Rosborg Sø er der gjort et vigtigt Bopladsfund fra den yngre Stenalder med Stensager og Knogler af Husdyr.
I Davbjærg og Mønsted Sogne forekommer i store Mængder, indtil over 100 F. over Havet, Blegekridt, hvori er blandet Lag af Flint, og som fra ældgammel Tid er udnyttet til Kalkbrænding. Brydningen foregik her tidligere paa en egen, meget ufuldkommen Maade som en Slags underjordisk Bjærgværksdrift, idet man mellem Bankerne gravede Gruber med saa lidt stejle Nedgange som muligt; helst gravede man ind fra Foden af en Bakke, og derpaa fortsatte man med underjordiske Gange, „Kover“ (oftest 6 F. brede og høje), som stadig forlængedes og forgrenedes, undertiden flere 100 F. Inderst inde stod „Huggeren“, som brød Kalken, medens andre bar den ud. Efter et Besøg af Fr. VI 1826 blev der for at forbedre Arbejdsmaaden af Landhusholdningsselskabet 1829-30 anlagt paa Mønsted Mark Frederiks Kalkbrud med 10 Ovne, som blev overladt de tidligere Ejere mod, at disse drev det efter den udarbejdede Plan og under Tilsyn af Selskabet. Nu har man de fleste Steder indført en mere rationel Drift og bryder Kalken i aabne Grave; dog anlægges endnu paa Bunden af Gravene enkelte Kover, hvori Kalken brydes om Vinteren for at undgaa Frosten, der smuldrer den. Mønsted Gruberne overtoges 1872-73 af et Konsortium, der oprettede Mønsted Kalkværker og meget ophjalp Driften; nu ere de indlemmede i det 1891 oprettede Aktieselskab „De jydske Kalkværker“. „Mønsted Kalkværker og Fabrikker“ beskæftige 27 Arbejdere; den aarl. Produkt, er omtr. 16,000 Td. Kalk, foruden omtr. 1 Mill. Pd. pulveriseret Gødningskalk.
Fladeindholdet 1896: 3395 Td. Ld., hvoraf 1200 besaaede (deraf med Rug 309, Byg 103, Havre 619, Boghvede 6, Grøntf. 18, Kartofler 79, andre Rodfr. 62), Afgræsn. 964, Høslæt, Brak, Eng m. m. 485, Have 15, Skov 12, Moser 44, Kær og Fælleder 143, Heder 500, Veje og Byggegr. 31 Td. Kreaturhold 1898: 167 Heste, 584 Stk. Hornkvæg (deraf 303 Køer), 907 Faar og 321 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 101 Td.; 36 Selvejergaarde med 84, 46 Huse med 16 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 456 (1801: 193, 1840: 270, 1860: 373, 1880: 467), boede i 87 Gaarde og Huse; Erhverv: 4 levede af immat. Virksomhed, 325 af Jordbr., 42 af Industri, 6 af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Smollerup med Kirke; Laanum (1392: Langnum) med Skole; Øster-Børsting. Rørgd.; Morbjærggd.
Smollerup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 144. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bræddeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, Syddøren og et Par Vinduer ere bevarede. Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten i Munkeskifte, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset, af røde Mursten paa Granitsokkel, er nyt. Nordmuren er omsat i ny Tid. Altertavle, Prædikestol og Stolestader i Renæssancestil, de sidste med Aarst. 1652. Romansk Granitdøbefont. I Skibet et lille, moderne Krucifiks; i Taarnet en Træplade over Else Gregersdatter, † 1642. Sjælden Klokke, med Indskr., fra den tidligere Middelalder.
I Smollerup har ligget en Hovedgaard, der 1468 erhvervedes af Viborg Bispestol ved Mageskifte med Kapitlet. Den nævnes endnu 1542.
Ved Smollerup er der fredlyst 5 runde Gravhøje og en 100 F. lang Langhøj, Karnlille Høj.
Fladeindholdet 1896: 2463 Td. Ld., hvoraf 670 besaaede (deraf med Rug 209, Byg 44, Havre 302, Boghvede 9, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 10, Grøntf. 5, Kartofler 41, andre Rodfr. 45), Afgræsn. 736, Høslæt, Brak, Eng m. m. 488, Have 6, Skov 9, Moser 55, Kær og Fælleder 126, Heder 325, Flyvesand m. m. 12, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold 1898: 99 Heste, 364 Stkr. Hornkv. (deraf 154 Køer), 658 Faar og 256 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 74 Td.; 26 Selvejergaarde med 69, 14 Huse med 5 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 222 (1801: 159, 1840: 182, 1860: 199 1880: 237), boede i 37 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat. Virksomh. 168 af Jordbr., 26 af Industri, 11 af Handel og 10 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Vridsted med Kirke, Præstegd., Skole og Sparekasse (opr. 1/6 1882; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 161,535 Kr,, Rentef. 4 pCt., Reservef. 10,987 Kr., Antal af Konti 896); Trevad (i Vald. Jrdb.: Trywath) med Vandmølle og Andelsmejeri; Egebjærg. Hagebro Kro, ved Landevejen.
Vridsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Fjends-Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Sjørup Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 148. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken,, tidl. kaldt St. Ebbes, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren og et Par Vinduer ere bevarede (Vinduerne tilmurede). Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten i Munkeskifte, har hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er nyt (der har fer været en Udbygn. mod N., som „var bleven nedbrudt og til Vaabenhusets Istandsættelse anvendt“; ligeledes skal der have været en Udbygn. mod S.). Ny Altertavle med et Maleri (Christus). Ifl. Indskr. paa Kalken brændte denne med Kirken 1776. Romansk Granitdøbefont med en Række Arkader. Prædikestol i Renæssancestil. Paa et af Stolestaderne Aarst. 1581. I Skibet et gotisk Krucifiks.
N. for Hagebro Kro i Heden findes en Mængde firkantede Indhegninger med lave Jordvolde, formentlig Dyrkningsstykker fra Oldtiden. — Ved Trevad er der fredlyst 1, ved Egebjærg 4 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 4731 Td. Ld., hvoraf 1605 besaaede (deraf med Rug 387, Byg 166, Havre 719, Boghvede 8, Bælgsæd 4, Blands. til Modenh. 37, Grøntf. 31, Kartofl. 87, andre Rodfr. 165), Afgræsn. 1094, Høslæt, Brak, Eng m. m. 953, Have 22, Skov 55, ubevokset 6, Moser 61, Kær og Fælleder 62, Hegn 9, Heder 794, Veje og Byggegr. 66, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 238 Heste, 1004 Stkr. Hornkv. (deraf 505 Køer), 1159 Faar, 768 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 158 Td.; 41 Selvejergaarde med 139, 76 Huse med 19 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 649 (1801: 273, 1840: 331, 1860: 460, 1880: 631), boede i 114 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virksomh., 495 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 68 af Industri, 2 af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fly (i Vald. Jrdb.: Flø) med Kirke, Skole og Mølle; Aakjær; Iglsø (eller Ildsø; 1537: Yelssø) med Kirke og Skole. Ørbækgd.; Kjærgd.; Bregndalgd.
Fly S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Skive Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 149.Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Tilbygning mod S. og Vaabenhus mod S. Skibet, med Bjælkeloft, er fra romansk Tid af Granit paa Sokkel med Skraakant. Senere tilføjedes Taarnet, med hvælvet Taarnrum og Rundbue ind til Skibet, og Tilbygningen, ligeledes hvælvet og med Rundbue, begge af Granit og Munkesten. Vaabenhuset er nyt. Koret, med Bjælkeloft, er ny opført 1880. Altertavle i Renæssancestil med Maleri (den gode Hyrde) fra 1895 af Joh. Rohde. Malmstager, skænkede 1684 af Christen Nielsen i Bregndal. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra 1609. Stolestader fra 1634 og 1642. I Skibet et gotisk Krucifiks. I Taarnrummet (før Begravelse for Familien Friis, Lundgd.) Epitafium over Præsten Lucas Steenstrup, † 1751; i Vaabenhuset Ligsten over Hans Harder, † 1713, og over Murmester Jens Thomasen, † 1719. Et Røgelsekar fra kat. Tid findes i Nationalmuseet. — Paa Kirkegaarden mærkelig, tidlig middelalderlig Ligsten uden Indskr. med en Korsstav og to Stenkors for Enderne.
Iglsø Kirke er opf. 1894-95 (Arkitekt: Wiinholt) af røde Sten i romansk Stil i Korsform med en taarnlignende Overbygn. over Korset, der har dekoreret Kasetloft, medens Korsarmene ere hvælvede; desuden har den Apsis med Halvkuppelhv., hvori Alteret med oldkristelige Motiver. Klokken hænger i en Klokkestabel. — I Iglsø har der i Middelalderen staaet en Kirke, der nævnes 1465 og 1474, og af hvilken der endnu 1881 fandtes Levninger; Kirkegaarden med Dige er endnu delvis synlig. I Galgehøj fandtes 1867 et Bæger af Messing, nu i Nationalmuseet.
Bregndalgaard nævnes hos Arent Berntsen som Hovedgaard, men betegnes 1660 som Bondegaard, da Iver Kaas til Ulstrup skødede den til Datteren Ingeborg, der havde ægtet en ufri Mand Mikkel Jensen Ravn. De solgte den 1671 til Enevold Kaas, som 1676 skødede den til Hans Juul til Staarupgd. 1572 havde Kronen mageskiftet den til Niels Kaas til Taarupgd.
Fly (Flø) tilhørte 1231 Vald. Sejr og senere Erik Plovpennings Døtre. — I Sognet er der fredlyst 4 Gravhøje, deribl. ved Iglsø Kokshøj, der indeslutter to ret anselige og velbevarede Jættestuer.
Svend Fredberg til Kjærgaard nævnes 1642.
Videbrev for Fly S., se Saml. til j. Hist. X S. 277.
Fladeindholdet 1896: 4508 Td. Ld., hvoraf 1470 besaaede (deraf med Rug 376, Byg 145, Havre 712, Blandsæd til Modenhed 9, Grøntf. 27, Kartofler 67, andre Rodfr. 131), Afgræsning 1157, Høslæt, Brak, Eng m. m. 632, Have 22, Skov 383, ubevokset 147, Moser 12, Kær og Fælleder 136, Heder 407, Veje og Byggegr. 140 Td. Kreaturhold 1898: 208 Heste, 769 Stkr. Hornkv. (deraf 417 Køer), 877 Faar og 544 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 133 Td.; 42 Selvejergaarde med 115, 42 Huse med 17 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 550 (1801: 265, 1840: 259, 1860: 316, 1880: 477), boede i 92 Gaarde og Huse; Erhverv: 24 levede af immat. Virksomh., 419 af Jordbrug, 46 af Industri, 17 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vrove (1507: Vroffue) med Kirke, Præstegd. og Skole; Vester-Børsting; Sjørup med Distriktslægebolig, Dyrlægebolig og Kro. Kjeldbjærggde.; Vittrupgd. Virkelyst, Plantørbolig.
Vrove S., een Sognekommune med Annekset, hører under Fjends-Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Sjørup Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 147. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Den velbevarede Nordside har tre oprindl. Vinduer og Portal med Søjler; Sydsiden og Apsis, med et oprindl. Vindue, ere omsatte. Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten i Munkeskifte, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet. Korbuen og Buen mellem Kor og Apsis ere bevarede (den sidste er Sakristi), Vaabenhuset er af Granit og Munkesten. En Tilbygn. mod S., hvis murede Spidsbue endnu ses, nedbrødes 1827 (se Kirkeh. Saml. 4. R. IV S. 638 flg.). Altertavle i Renæssancestil med Kopi af Leonardo da Vincis Nadvere. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra 1609. Stolestader med malede Allegorier, fra 1703-5.
Børsting (Byrstyng) tilhørte 1284 Erik Plovpennings Døtre.
I Sognet er der fredlyst 3 Gravhøje, deribl. ved Kjeldbjærggd. Store Thorshøj og ved V.-Børsting den 30 F. høje Møgelhøj. — Fra den nordl. Del af Sjørup Hede strækker sig gennem Sydspidsen af Smollerup Sogn ind i Davbjærg Sogn en temmelig lige Jordvold, Dronning Margrethes Vold, der ved begge Ender støtter sig til større, utilgængelige Strækninger. Den er utvivlsomt en ældgammel Vejspærring.
Fladeindholdet 1896: 8085 Td. Ld., hvoraf 1082 besaaede (deraf med Rug 367, Byg 56, Havre 354, Boghvede 65, Bælgsæd 5, Spergel 77, Blandsæd til Modenh. 13, Grøntf. 30, Kartofler 72, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 1683, Høslæt, Brak, Eng m. m. 659, Have 9, Skov 8, Moser 240, Kær og Fælleder 294, Heder 3957, Flyvesand 4, Veje og Byggegr. 139, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 128 Heste, 565 Stkr. Hornkvæg (deraf 261 Køer), 966 Faar, 241 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 93 Td.; 30 Selvejergaarde med 78, 52 Huse med 15 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 397 (1801: 155, 1840: 323, 1860: 365, 1880: 413), boede i 74 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomh., 310 af Jordbrug, 31 af Industri, 7 af Handel, 4 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Resen (Sønder-R.) med Kirke og Skole; Rabes; Høgild med Skole og Vandmølle. Koldkurgde. (1203: Kaldækot, 1507: Koldkudt); Over- og Neder-Torp, Gde. og Huse. Moeshals, Huse. Mølgd., Kongenshus, Gd.
Resen S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 146. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre. Norddøren og et Par Vinduer ere bevarede (tilmurede). Sydvæggen og Korgavlen ere omsatte. Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten i Munkeskifte, har hvælvet Underrum (med Dør ind til Skibet), der nu tjener som Vaabenhus. Altertavle i Renæssancestil fra 1671. Døbefont af Træ fra 1710. Prædikestol i Renæssancestil.
Ved Høgild er der fredlyst 1, ved Koldkurgde. 7 Gravhøje.
Ved Sognets Sydgrænse løber en Bæk i Skive Aa. „Midt i Bækken er der en Sten, paa hvilken man kan trine over Bækken; samme er en Skelsten, og paa den kan man kaste med Sten i 3 Stifter: Viborg, Aarhus og Ribe, 3 Sysler: Løver, Har og Ommer, 3 Amter: Silkeborg, Lundenæs og Hald, 3 Herreder: Lysgaard, Ginding og Fjends, 3 Sogne: Karup, Haderup og Resen, og 3 Bymarker: Karup, Hessellund og Høgild“ (D. Atl. IV S. 672). Stenen er nu forsvunden.
