Hids Herred.
| Sogne: Serup, S. 757. — Lemming, S. 758. — Svostrup, S. 759. — Gjødvad, S. 761. — Balle, S. 762. — Sejling, S. 763. — Sinding, S. 763. — Kragelund, S. 764. — Funder, S. 765. — Engesvang, S. 766. |
Hids Hrd., i Vald. Jrdb. Hizhæreth, hørte i Middelalderen til Løversyssel, senere til Silkeborg Len og fra 1660 til Silkeborg Amt, indtil det 1794 lagdes ind under Skanderborg, 1799 under Aarhus og 1821 under Viborg Amt.
Der er talt omtr. 600 Gravhøje, men ikke en eneste Dysse eller Jættestue; omtr. 3/4 af Højene er dog nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/10 1900 vare 7 fredlyste. De ere ret ulige fordelte; i Funder, Kragelund og Engesvang Sogne er der tils. talt omtr. 320, i Balle 110 og i Serup 70; Sejling, Sinding, Lemming og Svostrup Sogne have derimod tils. kun 45.
Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser, af S. Müller og E. Schiødte, 1885.
Fladeindholdet 1896: 3007 Td. Ld., hvoraf 1284 besaaede (deraf med Rug 294, Byg 223, Havre 541, Boghvede 23, Blandsæd til Modenhed 23, Grøntf. 47, Kartofler 49, andre Rodfr. 83), Afgræsning 650, Høslæt, Brak, Eng m. m. 720, Have 26, Skov 129, Moser 31, Kær og Fælleder 8, Heder 83, Veje og Byggegr. 71 Td. Kreaturhold 1898: 233 Heste, 881 Stkr. Hornkv. (deraf 574 Køer), 551 Faar, 511 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 89 Td.; 29 Selvejergaarde med 64, 92 Huse med 24 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 665 (1801: 206, 1840: 257, 1860: 369, 1890: 675), boede 1890 i 128 Gaarde og Huse; Erhv. 1890: 40 levede af immat. Virksomhed, 462 af Jordbr., 101 af Industri, 13 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 39 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Serup (1424: Sæthorp) med Kirke, Præstegd., Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1900 og 1896), Sparekasse (opr. 1/10 1881; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 7646 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 603 Kr., Antal af Konti 238) og Andelsmejeri (Alhambra): Resdal, ved Landevejen, med Skole, Tandskov og Høgdal, Gde. og Huse; Holmgaarde. Signesminde, Kro. Fællemark, Gd. Holm Vandmølle.
Serup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lysgaard m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Silkeborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 79. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, 1542 kaldet St. Peders Kirke, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Sydmuren er omsat. To Vinduer og Norddøren ere bevarede (tilmurede). I 18. Aarh. er Taarnet, med hvælvet Underrum og Pyramidetag, tilføjet, af røde Mursten; i Vestgavlen er den gamle Sydportal anbragt, med fritstaaende Søjler. Altertavle fra 1612, med Maleri (Christus) af Fru M. D. Krabbe efter Guido Reni. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Skibet Epitafium, med Portræter, over Præsten Jørgen Nielsen Brandstrup, † 1662, med Hustru og 13 Børn (opsat 1651).
Stoffgaard i Serup nævnes 1555. — 1460 kendtes Maren Nielsdatter at have Holmgaard i Forlening af Ring Kloster.
Præsten til Serup fik 1555 Brev paa at faa Præstegaarden i Serup, der hidtil havde hørt til Alling Kloster.
Fladeindholdet 1896: 3341 Td. Ld., hvoraf 1404 besaaede (deraf med Rug 314, Byg 231, Havre 557, Boghvede 10, Blandsæd til Modenh. 87, Grøntf. 52, Kartofler 65, andre Rodfr. 88), Afgræsn. 636, Høslæt, Brak, Eng m. m. 725, Have 20, Skov 44, Moser 313, Kær og Fælleder 32, Heder 84, Veje og Byggegr. 82 Td. Kreaturhold 1898: 222 Heste, 872 Stkr. Hornkv. (deraf 638 Køer), 542 Faar, 606 Svin og 50 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 111 Td.; 38 Selvejergaarde med 85, 73 Huse med 26 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 791 (1801: 291, 1840: 377, 1860: 613, 1890: 713), boede 1890 i 141 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomh., 488 af Jordbrug, 142 af Industri, 10 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 50 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lemming med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1897), Sparekasse (opr. 12/1 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 27,342 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 1489 Kr., Antal af Konti 331) og Købmandshdl.; Nisset med Skole. Lemming-Nørrehede, L.-Vesterby og L.-Vesterskov, Gde. og Huse. L.-Nygaard. Søndergaarde, Nedergde., Kjærgde., Bondegde., Kirkegd.
Lemming S., een Sognekommune med Annekset, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 78. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib, med Bjælkeloft, og Kor, med Hvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I 1727 bleve Murene omsatte, hvorved alle oprindl. Enkeltformer udslettedes. Taarnet, hvis Underrum (med Adgang i Vestmuren) er Vaabenhus, er fra Slutn. af 18. Aarh., af røde Mursten. I Fløjen staar F. (Chr. Fischer til Allinggd.) og 1786. Altertavle i Renæssancestil med Christusfigur i Gibs. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Pulpitur, med Aabning i Vestgavlen ind til Skibet; paa Gelænderet Aarst. 1727.
Ved Nisset skal have ligget en Herregaard; 1448 nævnes en Jens Nielsen af „Nestuedgaard“, 1491 „Priors neszit“. Gaardens Plads vises endnu: en lang, smal Dam og en herfra udskydende lang, smal Fordybning, mulig en Rest af en Grav. — I Sognet laa Riene Mølle, som Fru Else af Støvring 1438 skødede til Alling Kloster.
Lemming blev Anneks til Serup ifl. Kongebrev af 2/10 1558.
Fladeindholdet 1896: 5689 Td. Ld., hvoraf 2368 besaaede (deraf med Rug 556, Byg 287, Havre 708, Boghvede 67, Spergel 8, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 265, Grøntf. 36, Kartofler 186, andre Rodfr. 250), Afgræsn. 1234, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1013, Have 48, Skov 572, Moser 149, Kær og Fælleder 106, Hegn 11, Heder 69, Veje og Byggegr. 113, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 284 Heste, 1342 Stkr. Hornkvæg (deraf 914 Køer), 645 Faar, 708 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 174 Td.; 37 Selvejergaarde med 152, 69 Huse med 22 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 972 (1801: 402, 1840: 614, 1860: 877, 1880: 968) boede 1890 i 173 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 42 levede af immat. Virksomh., 588 af Jordbr., 8 af Gartneri, 4 af Fiskeri, 135 af Industri, 3 af Handel, 135 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 37 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Svostrup med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. 1/7 1866; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 16,010 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1141 Kr., Antal af Konti 221) og Færge over Gudenaa; Dalsgaarde; Nebel; Gravballe, ved Landevejen, med Missionshus (opf. 1899), Forsamlingshus, Fattiggd. (opr. 1881, Plads for 39 Lemmer), Kro og Telefonst.; Borup med Andelsmejeri (Boruplund). Asmildgaarde med Skole. Parcellerne af Hovedgaarden Allinggd.: Allingskovgaard, Allinggaard og Alling Vandmølle (med nogle mindre Ejendomme i Grønbæk Sogn) have tils. 34 3/8 Td. A. og E, Hrtk. og 4 3/4 Td. Skovsk., 1646 Td. Ld., hvoraf 591 Ager, 148 Eng og Græsning, 552 Skov og Plantager, 36 1/2 Tørvemoser, 34 Have, Gaardspl., Veje, m. m. og 284 1/2 til 28 Afbyggersteder og Huse; til Ejendommen hører stort Fiskeri i Gudenaa, Alling Sø og Aa; i Alling Sø optages fortrinlig Kalkmergel. Hovedgaarden Gravballegaard har 21 Td. A. og E. Hrtk. og 1/2 Td. Skovsk., 685 Td. Ld., hvoraf 14 Eng, 70 Tørvemose, 22 Skov, Resten Ager; ved Gaarden en Tørvefabrik. Andre Gaarde: Nebelgd. (8 1/2 Td. H.), Borupgd. og Borupholm (8 Td. H.).
Svostrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Silkeborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 77. Lægd. Kirken tilhører en Del af Hartkornsejerne.
Kirken, indviet til St. Michael, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I Slutn. af 18. Aarh. opførtes Taarnet (i Fløjen F. 1788), af røde Mursten, Skibets og Korets Mure omsattes, og der indbyggedes Hvælvinger i hele Kirken. Indgangen er gennem Taarnets Vestmur; i Taarnrummet et Pulpitur, med Aabning i Skibets Vestgavl. Altertavlen er et gotisk Alterskab, hvis udskaarne Figurer ere erstattede af et Maleri (Jesus som Barn i Templet) af Jæger i Viborg, fra 1845. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil.
Ved Alling Sø, omgivet af Skov, har Alling Kloster ligget. Dets Stiftelsestid falder mulig efter 1231, da „Aluyng“ i Vald. Jrdb. nævnes som Kongens Gods, men i alt Fald før 1268, thi da betænktes „claustrum Alfing“ i et Testamente. Det tilhørte formentlig Benediktinerordenen, i Spidsen for Munkene stod en Abbed; Værnehelgenen var St. Hans (1444 kaldes Kl. „St. Johannis Kloster i Grønbæk“). Det synes efterhaanden at være blevet en ganske anset og rig Stiftelse. Abbeden her var en af de tre, til hvem Paven 1330 stilede et Brev om Hjælp til Opførelsen af den afbrændte Domkirke i Aarhus. Klosteret ejede, ifl. en 1580 optaget Registrant over dets Breve, Gaarde og andet Gods spredt i Hids, Hovlbjærg, Lysgaard, Rinds, Middelsom, Lisbjærg, Hasle, Sabro og Gjern Hrd., deribl. Hovedgaarden Kjærbygd, og Remstrup; desuden erhvervede det efterhaanden Grønbæk, Svostrup, Serup, Lemming, Ajdt og Vejerslev Kirker. Nogle af disse Besiddelser har det formentlig faaet ved Ophævelsen af Vejerslev Kloster, hvis Munke mulig ere henflyttede til Alling. Efter Reform. sekulariseredes Klosteret; den sidste Abbed Hans Lauritsen blev 1538 Præst til Grønbæk-Svostrup. A. var nu en Tid (ligesom ogsaa en Aarrække før 1536) forlenet til adelige; 1562 blev det med Allinggaards Bøndergods og Kirker som et særskilt Len forenet med Silkeborg Len, 1573 lagdes det helt ind under dette, og snart efter ere Bygningerne vel nedrevne. Tomten ses dog endnu som en lille Højning paa en lav, flad Skraaning. Ved en Udgravning omtr. 1820 er der blottet Grundsten, Flisegulv og Underdel af flere Mure, hvorefter det synes, at Klosteret paa sædvanlig Vis har bestaaet af 4 Fløje, hvoraf Kirken dannede den sydlige. Flere ved Allinggd., Alling Mølle o. a. St. henliggende Bygningsrester af Granit fra romansk Tid hidrøre maaske delvis fra Klosteret. I en Bakke tæt S. Ø. for det fandtes ogsaa en Teglovn, fuld af brændte Mursten (1577 og 78 tales om en Teglovn ved Alling Kloster). Se Saml. til j. Hist. I S. 173 flg. og VI S. 59 flg.
Aar 1661 skødede Kongen Allinggaard (38 Td. H.; da beboet ai 3 Bønder), der skal have været Ladegaard til Klosteret, med mere Gods til sin Vinskænk Chr. Fischer, † 1677, fra hvem den kom til Broderen Rasmus F. († 1686), hvis Enke Kirstine 1708 skødede den (27 Td. H.) med Skov, Mølle, Tiender og Gods til sin Søn Thomas F. († 1718), hvis Enke Anne Poulsen 1719 solgte den (i alt 214 Td. H.) til Chr. Fischer († 1774), der efterfulgtes af Jean Arnold Fischer, som nogle Dage før sin Død 1804 solgte A. (43 Td. H.), Gravballegd. (13) med Tiender (171), flere Kirker og Gods (485) til Kapt. N. Secher til Trudsholm for 430,000 Rd. Han maa dog snart efter have afhændet den, thi 1805 nævnes Major Schuchardt med Medinteressenter som Ejer; men 1809 skødede Sechers Enke A. med Mølle m. m. for 205,800 Rd. til Schuchardt, der bortsolgte Godset og udstykkede Hovedgaarden i Allinggd., Allingskovgd. og Alling Mølle, som afhændedes til forskellige Ejere. Allinggd. blev 1813 skødet til A. Ledertoug, der 1814 solgte den til H. L. Poulsen; 1828 blev den med paahvilende Skatte- og Renterestancer solgt for 211 Rd. (!) til D. Poulsen, som 1838 solgte den for 13,100 Rd. til C. H. Vorbeck, der 1857 afhændede den for 70,000 Rd. til Konsul H. P. Rygaard, der s. Aar solgte den til Brødr. J. R. og H. L. Hansen. De solgte den 1860 til Hofchef, Grev Tramp, hvis Enke 1867 solgte den for 51,000 Rd. til Landvæsenskomm. A. V. Wahl (se S. 620), hvorefter den 1886 ved Aukt. solgtes til et Interessentskab, der s. Aar solgte den for omtr. 70,000 Kr. til H. Th. Uldall Jørgensen. Han solgte den 1890 for omtr. 60,000 Kr. til Højesteretsadvok. S. S. Nellemann, der atter har samlet hele Ejendommen, idet han 1884 havde købt Allingskovgd. for 245,000 Kr. af sin Fader, Justitsr. L. N. og s. Aar Alling Mølle for 46,400 Kr. — Allinggd. og Møllen ligge meget smukt ved Aaen; Allingskovgd. ligger højt; fra dens Skov med stærkt kyperet Terræn er der smukke Udsigter over Alling Sø og Aadalen. Allinggd.'s Hovedbygning, af Bindingsværk i 1 Stokv. og Kælder med svært Loft af Egeplanker (nu væsentlig Funktionærboliger), er formentlig opf. af Chr. Fischer († 1774); Allingskovgd.'s Hovedbygning, i 3 Fløje af Grundmur med Kvist, er opf. 1847-48; Udbygningerne ere nyopførte eller ombyggede siden 1884 (se J. B. Krarup, Beskr. af Landbr. Udv., III S. 453 flg., Kbh. 1899. — Allinggd., „Mørkedal“, omhandles i St. St. Blichers Noveller „Fruentimmerhaderen“ og „Tulipanen“).
Gravballegaard er oprettet af fire Gaarde i Gravballe By og tilhørte Jens Jensen Avnsbjærg († 1706), derefter Niels Vendelbo, der testamenterede den til Chr. Fischer til Allinggd.; 1769 ejedes den af Andr. Fischer, derefter af Jean A. Fischer, efter hvis Død den 1805 ejedes af Schuchardt og Medinteressenter. Omtr. 1814 solgtes den af Kapt. Müller til C. C. Alberti († 1831, Fader til Politikeren C. C. A., der er født her 1814), hvis Enke 1835 solgte den til A. Hillebrandt, † 1895, hvis Dødsbo 1897 solgte den for 157,500 Kr. til den nuv. Ejer, F. Neukirch, — Hovedbygningen, 1 Stokv. af Grundmur, opf. 1866, bestaar af et Midtparti og to Sidefløje.
Svostruplund nævnes 1432, Svostrupdal 1530. — Asmildgd. var 1429 forlenet af Bisp Torluf til Mogens Jensen Løvenbalk.
Paa Kapelhøj mellem Allinggd. og Alling Mølle skal der ifl. D. Atl. (IV S. 474) have staaet et Kapel, der brugtes endnu nogen Tid efter Reformationen.
Fladeindholdet 1896: 3343 Td. Ld., hvoraf 1356 besaaede (deraf med Rug 363, Byg 161, Havre 555, Boghvede 36, Bælgsæd 3, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 34, Grøntf. 38, Kartofler 87, andre Rodfr. 75), Afgræsn. 877, Høslæt, Brak, Eng m. m. 595, Have 24, Skov 44, ubevokset 5, Moser 96, Kær og Fælleder 55, Hegn 4, Heder m. v. 151, Veje og Byggegr. 135 Td. Kreaturhold 1898: 150 Heste, 669 Stkr. Hornkv. (deraf 504 Køer), 435 Faar, 291 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 66 Td.; 24 Selvejergaarde med 52, 72 Huse med 14 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 540 (1801: 217, 1840: 336, 1860: 459, 1890: 519), boede 1890 i 101 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 24 levede af immat. Virksomhed, 345 af Jordbr., 6 af Gartneri, 59 af Industri, 9 af Handel, 36 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Gjødvad Kirke og Byerne: Gjødvad (1487 og 1494: Gedeuadt) med Præstegd., Skole og Forsamlingshus (opf. 1897 paa Marken); Resendal. Nørreskov Skole. Øster-Kejlstrup, Gd. Fiskerianstalt ved Gudenaa til Udklækning af Laks og Ørred, med 6 Fiskedamme.
Gjødvad S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Silkeborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 85. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, med fladt Loft, og Kor, med vistnok senere indb. Hvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og flere Vinduer ere bevarede (Vinduerne og Norddøren tilmurede). Taarnet, af Kvadre og store, røde Mursten i Munkeskifte, er opf. i 15. Aarh. (paa Vestgavlen CF — CAR. 1755). Det hvælvede Underrum har Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset er opf. i ny Tid af smaa Mursten. Restauration af Skibets Sydmur 1897. Altertavle i Renæssancestil med et nyt Maleri (den korsfæstede) af Schmidt-Sinding. Romansk Granitdobefont med Løvefigurer. Prædikestol i Renæssancestil, givet 1603 til Resen Kirke af Provst Niels Lauridsen Hase. Nogle Stolestader ere fra gotisk Tid. Epitafium over Klemen Fischer til V.-Kejlstrup og Hustru. Ved Vaabenhuset Ligsten over Præsten Peder Harch, † 1760.
Fru Thore oplod 1414 sine Børns Gods i Ø.- og V.-Kelstrup til Biskop Bo i Aarhus, men 1485 vidnes, at Ø.-Kjelstrup i 40 Aar havde ligget til Ring Kloster. 1755 ejedes den af Regimentskvartermester Klemen Fischer (Søn af Laur. Christophersen til V.-K.; se Personalh. Tidsskr. VI S. 67 flg.), hvis Dødsbo 1781 solgte den (6 1/2 Td. H.) for 1505 Rd. til Peder Müller paa Allinggd., der 1789 afhændede den (4 1/2 Td. H.) for 2999 Rd. til Peder Glud. — Niels Mikkelsen i Resendal nævnes 1486.
Fladeindholdet 1896: 5255 Td. Ld., hvoraf 2186 besaaede (deraf med Rug 523, Byg 288, Havre 952, Boghvede 33, Blandsæd til Modenhed 37, Grøntf. 62, Kartofler 161, andre Rodfr. 128), Afgræsn. 1246, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1026, Have 43, Skov 119, Moser 186, Kær og Fælleder 41, Hegn 8, Heder m. v. 213, Flyvesand 15, Veje og Byggegr. 167, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 285 Heste, 1089 Stkr. Hornkv. (deraf 748 Køer), 773 Faar, 677 Svin og 35 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 129 Td.; 39 Selvejergaarde med 96, 127 Huse med 33 Td. Hrtk. og 42 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1176 (1801: 303, 1840: 481, 1860: 852, 1890: 1142), boede 1890 i 214 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksomh., 639 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 286 af Industri, 27 af Handel, 7 af Skibsfart, 90 af forsk. Daglejervirks., og 47 af deres Midler.
I Sognet Balle Kirke og Byerne: Balle med Skole; Hvinningdal (1446: Huninghdall) med Forsamlingshus (opf. 1887); Øster-Bording med Skole; Alderslyst, Arbejderby. Vester-Bording, Gde og Huse; Overgde. Gaarden Vester-Kejlstrup har 15 3/4 Td. H. (1 1/2 i Gjødvad S.), 763 Td. Ld., hvoraf 528 Ager, 28 Eng, 80 Skov, Resten til 10 Lejehuse; til Gaarden høre en Vejr- og en Vandmølle. Andre Gaarde: Kjærsgd. med Vandmølle.
Balle S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 84. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Koret og den østl. Del af Skibet ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Eet Vindue og Norddøren (tilmurede) samt Syddøren, med Tympanon og fritstaaende Søjler (se Vignetten S. 756), ere bevarede. Senere forlængedes Skibet mod V., af Granitkvadre (fra et oprindl. Taarn eller fra en nedbrudt romansk Kirke), ligesom vistnok Vaabenhuset, af Granitkvadre og Mursten, opførtes; 1703 (Aarst. paa Vestgavlen) opførtes af smaa røde Mursten et Klokketaarn over Vestgavlen, restaur. 1776 (dette og Bogstaverne DFIF paa Taarnet). Skibets og Korets Hvælvinger ere vistnok fra 15. Aarh. Altertavle i Renæssancestil med Christusfigur i Gibs. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil; paa Lydhimlen MH—CRK og Høgernes og Rosenkrantzernes Vaabener. Nogle Stolestader have Aarst. 1590. I Koret en Trætavle med Indskr., ifl. hvilken Kalk, Disk og Oblatæske ere skænkede 1763 af Daniel Fischer til V.-Kejlstrup og Hustru. Klokken, med Majuskelindskr., er fra den tidligere Middelalder. I Koret er der fundet Indskrifter med Aarst. 1494 (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 31). Lille romansk Ligsten i Vaabenhusets Mur. Vester Kejlstrup var 1662 en Bondegaard paa 13 Td. H. 1743 solgte Præsten Peder Lorens Nørholm sin Part i V.-K. (3 1/2 Td. H.) for 400 Sldl. til Chr. Fischer. 1755 blev den (med Gods, i alt 65 Td. H.) af Klemen Fischer (se S. 762) skødet til hans Søn, Kammerr. Daniel F. († 1784), hvis Dødsbo 1786 solgte den (11 og 120 Td. H.) for 22,707 Rd. C. til Niels Hastrup fra Vrejlevkl. († 1815). 1804 blev en stor Del af Godset bortsolgt. Hastrups Enke ægtede 1817 Krigsr. G. H. Munch. Nuv. Ejer er Chr. Hee.
Hunningdal nævnes 1426 og synes at være tilfalden Erik og Las Hvas i Arv efter Hr. Elef Elefsen, men blev af dem 1446 solgt til Biskop Ulrik i Aarhus. Den nævnes endnu 1524, og 1489 tillige en Hunning Mølle.
Ifl. en uhjemlet, stedlig Tradition har der lige ved Gub Sø paa en lav Højning staaet et Kloster, og man sagde at have fundet Munkesten der. Nu er der ingen Bygningsrester.
Ifl. Kongebrev af 2/10 1558 blev Balle (tidligere ogsaa „Ryballe“) Anneks til Gjødvad. Kongen tilstod 1573 Præsten i B. og Gjødvad „paa Grund af Kaldets ringe Indkomster, som han ikke kunde leve af“, to Pund Korn aarl. af Silkeborg Slot.
Fladeindholdet 1896: 1706 Td. Ld., hvoraf 783 besaaede (deraf med Rug 178, Byg 145, Havre 328, Blandsæd til Modenhed 38, Grøntf. 28, Kartofler 23, andre Rodfrugter 41), Afgræsn. 368, Høslæt, Brak, Eng m. m. 388, Have 14, Skov 23, Moser 64, Kær og Fælleder 18, Heder 3, Veje og Byggegr. 41 Td. Kreaturhold 1898: 163 Heste, 571 Stkr. Hornkv. (deraf 405 Køer), 349 Faar, 321 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 75 Td.; 26 Selvejergaarde med 57, 51 Huse med; 18 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 465 (1801: 169, 1840: 239, 1860: 329, 1890: 425), boede 1890 i 81 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 28 levede af immat. Virksomh., 301 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 55 af Industri, 6 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sejling med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1881), Sparekasse (opr. 12/2 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 42,047 Kr., Rentef. 3 1/2 pCt., Reservef. 1513 Kr., Antal af Konti 436), Mølle og Telefonst.; Ebstrup med Andelsmejeri. Bjørnholthuse, Gde. Gaarde: Lysthavegd., Overlund, Elkjær og Mosegd.
Sejling S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Silkeborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 80. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og Taarn mod V., af røde Mursten. I Slutn. af 18. Aarh. ere Kirkens Mure omsatte og Portalerne flyttede til det samtidig opførte Taarn (i Fløjen staar A. F. 1782), gennem hvis Vestgavl der nu er Adgang (tidligere var der dog ogsaa et lille Taarn). Skibet har fladt Loft, Taarnrum og Kor Hvælvinger. Altertavle i Renæssancestil med Christusfigur af Gibs. Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Taarnet Ligsten over Præsten Niels Henriksen Sinding, † 1748, og Hustru.
Vester-Elkjær Gaardsted i Sejling Sogn nævnes 1484. — Ifl. stedlig Tradition har der ved Sejling eller Ebstrup ligget en Gaard, hvorom Rester af Mur- og Tagsten fordum vidnede. Stedet kan nu ikke paavises. — Ved Udtørringen af Gub Sø fandtes Murstenslevninger paa en Odde, der laa højere end den øvrige Søbund.
Fladeindholdet 1896: 1653 Td. Ld., hvoraf 761 besaaede (deraf med Rug 171, Byg 147, Havre 333, Blandsæd til Modenh. 13, Grøntf. 29, Kartofl. 16, andre Rodfr. 52), Afgræsn. 332, Høslæt, Brak, Eng m. m. 378, Have 13, Skov 99, Moser 23, Kær og Fælleder 9, Veje og Byggegr. 38 Td. Kreaturhold 1898 : 135 Heste, 509 Stkr. Hornkv. (deraf 360 Køer), 213 Faar, 293 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 69 Td.; 23 Selvejergaarde med 55, 42 Huse med 13 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 375 (1801: 155, 1840: 233, 1860: 272, 1890: 363), boede 1890 i 70 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomhed, 275 af Jordbr., 60 af Industri, 8 af Handel, 12 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Sinding med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1884), Andelsmejeri, Købmandshdl. og Telefonst. Sømose, Gde. og Huse. Gaarde: Sinding-Østergd., Ballevad, Ungstrupgd., Anskovgd., Thomasbjærg.
Sinding S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 81. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, med fladt Loft, og Kor, med Hvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. To oprindl. Vinduer og begge Døre (Nordd., med fritstaaende Søjler og en Sten med udhuggede Skikkelser ved Siden, tilmuret; se Tegn. af æ. n. Arkit. 2. S. 2. R. Pl. 8) ere bevarede. Taarnet, af Kvadre og store, røde Mursten, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset er af samme Materiale som Taarnet. Altertavle i Renæssancestil med Christusfigur i Gibs. Romansk Granitdøbefont. Døbefadet er 1682 skænket af K. Pogwisch. Prædikestol i Renæssancestil, opsat 1589 af Præsten Mickel.
Skovgaard i Sinding nævnes 1512. — I Sinding oprettedes 1868 en Folkehøjskole, ophævet 1889.
Ved Kongebrev af 2/10 1558 blev Sinding Anneks til Sejling.
Fladeindholdet 1896: 13,626 Td. Ld. (heri medregnet de 7010 Td., der ere udskilte til Engesvang Sogn, se S. 766; Sognet er altsaa nu 6616 Td. Ld.), hvoraf 3904 besaaede (deraf med Rug 975, Byg 371, Havre 1875, Boghvede 103, Bælgsæd 14, Spergel 19, Blands. til Modenh. 88, Grøntf. 76, Kartofl. 245, andre Rodfr. 132, Havesager 5), Afgræsn. 2997, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 1602, Have 67, Skov 338, ubevokset 86, Moser 1108, Kær og Fælleder 206, Hegn 13, Heder 3090, Flyvesand 52, Veje og Byggegr. 158, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: (alene for det nuv. Kr. Sogn): 241 Heste, 833 Stkr. Hornkvæg (deraf 579 Køer), 756 Faar, 489 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. (med nuv. Engesv. Sogn) 1895: 101 Td.; 29 Selvejergaarde med 48, 223 Huse med 53 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1475 — det nuv. Kr. Sogn 1/2 1901: 851 Indb. — (1801: 391, 1840: 544, 1860: 796, 1880: 1190), boede i 286 Gaarde og Huse; Erhverv: 49 levede af immat. Virksomh., 990 af Jordbr., 5 af Gartneri, 146 af Industri, 32 af Handel, 192 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kragelund med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1894), 2 Købmandshdlr., Mølle og Kro; Refshale; en Del af Stenholt (Resten i Engesvang S.). Malmhøj, Buskhede og Sindinghede, Huse. Kolonier paa Heden: Christianshøj med Skole, Frederiksdal med Forsamlingshus (opf. 1898); Neder-Frederiksmose med Fattiggaard (opr. 1882, Pl. for 26 Lemmer). Charlottenlund, Gd. med Teglværk.
Kragelund S., een Sognekommune med Annekset og Engesvang S., hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Silkeborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' Lægd 82a. Kirken tilhører en Del af Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, med fladt Loft, og Kor, med Hvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og flere Vinduer ere bevarede (Norddøren og nogle af Vinduerne tilmurede). Paa Sydportalens Tympanon, med 2 Løver, staar med Runeskrift: „Ase bad Wagh rist“ (afdækket 1879). Taarnet, forneden af Granitkvadre fra en nedreven romansk Kirke, foroven af Munkesten i Munkeskifte, var oprindl. aabent mod V.; (Aarst. 1768 paa Vestmuren). Vaabenhuset er, ligesom Taarnet, af romanske Kvadre, formodentlig fra den nedbrudte Kirke i Engesvang. Kirken er restaur. i de allersidste Aar. Ny Altertavle med Gibsfigur. Malmstager, skænkede 1631 af Peder Nielsen, Skriver i Staxhede, til Minde om hans Fædre, der ere begr. i Kirken. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil, opsat 1645 af Præsten Mads Andersen Bering, † 1697, og Hustru, hvis Ligsten er indsat i den tilmurede Norddør, over hvilken et gmlt. Træbillede; i Koret deres Epitafium. Et Par Stolestader ere fra 1654. I Skibets Vestende et Pulpitur fra 1647. Series pastorum.
Refshale blev 1459 af Laur. Pedersen Kruse skødet til Alling Kloster. — Fraaslund Byggested i Kr. Sogn nævnes 1452. — De ovenn. Kolonier paa Heden bleve anlagte omtr. 1765.
Paa Kongehus Bakke Ø. for Kragelund By skal der ifl. D. Atl. (IV S. 473) have staaet „Fr. II's Jagthus“, hvoraf der da endnu saas Rudera; nu findes der intet. — Ved Stenholt staar i et Havegærde en Sten med stærkt slidt Indskrift, tidligst fra 16. Aarh.
Fladeindholdet 1896: 7990 Td. Ld. (heri medregnet de 2893 Td., der ere udskilte til Engesvang Sogn, se S. 766; F. Sogn er altsaa nu 5097 Td.), hvoraf 2251 besaaede (deraf med Rug 555, Byg 253, Havre 1123, Boghvede 63, Blands. til Modenh. 41, Grøntf. 44, Kartofl. 101, andre Rodfr. 68), Afgræsn. 1608, Høslæt, Brak, Eng m. m. 961, Have 31, Skov 367, ubevokset 33, Moser 635, Kær og Fælleder 48, Hegn 13, Heder 1929, Veje og Byggegr. 109, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: (alene for det nuv. F. Sogn): 211 Heste, 791 Stkr. Hornkv. (deraf 506 Køer), 774 Faar, 361 Svm og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. (med nuv. Engesvang Sogn) 1895: 94 Td.; 30 Selvejergaarde med 67, 103 Huse med 27 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 917 — det nuv. F. Sogn 1/2 1901: 744 — (1801: 286, 1840: 381, 1860: 552, 1880: 783), boede i 177 Gaarde og Huse; Erhverv: 55 levede af immat. Virksomh., 629 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 91 af Industri, 23 af Handel, 81 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Funder Kirkeby med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1897); Funder, ved Landevejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1897), Mølle, Kro og Jærnbanehpl. En Del af Paarup. Ellinggaarde, Abildskov og Moselund, Gde. og Huse. Nørhede og Skjerskovhede, Huse. Hovedgaarden Sejlgaard har 11 7/8 Td. H., 707 Td. Ld. (38 i Tem Sogn), hvoraf 255 Ager, 50 Eng, 95 Skov, 88 Plantage, Resten Hede. Andre Gaarde: Tollund (1492: Thorlund), Nørskovgd.
Funder S., een Sognekommune med Hovedsognet og Engesvang S., hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 83. Lægd. Kirken tilhører nogle af Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, hvælvede, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. To Vinduer og begge Døre ere bevarede (Nordd. og Vinduerne ere tilmurede). Vaabenhuset er opf. af Kvadre fra Kirken. Skibets Vestende, under hvilken der har været Begravelse for Sejlgaards Ejere, er afskildret til Materialhus, hvorover et Pulpitur. Altertavle fra 1654 i Renæssancestil, med et Maleri (Nadveren), med Bogstaverne HL—MH—CRK samt Lindenovernes, Høgernes og Rosenkrantzernes Vaabener. Prædikestol i Renæssancestil fra 1608. Paa det nederste af Sokkelen i Sydportalen staar med Runer Navnet „Niklas“.
Sejlgaard var 1662 en Bondegaard paa 2 Td. H., men 1733 en Avlsgaard paa 6 1/2 Td. H., som Etatsr. Jens Jørgensen Serup da skødede til sin Svigersøn Landsdommer Enev. Heug, efter hvem den (i alt 114 Td. H.) 1740 blev paa Aukt. solgt for 4765 Rd. til Peder Christensen Holst; 1741 ejedes den af Christen Holst, † 1745, 1746 af Chr. Fischer, 1748-68 af Joh. Ellerup, † 1769, hvis Enke Gertr. Marie Breum 1770 solgte den (7, 7 og 90 Td. H.) for 11,650 Rd. til Amtsforv. Just Mich. Lund, † 1801, hvis Svigersøn N. Hastrup til Kejlstrup derefter ejede den. Efter hans Død blev den ved Aukt. 1818 solgt til A. Pape og 1834 ved Aukt. til Ph. A. Ree, der 1837 solgte den for 12,600 Rd. til cand. phil. J. F. C. Haubroe, som 1845 afhændede den for 30,000 Rd. til Firmaet Johs. I. Bruun til Bruunshaab. Dette solgte den 1854 for 51,000 Rd. til A. Neumann, hvorefter den ved Aukt. 1862 udlagdes til Firmaet og overtoges for 40,700 Rd. af Etatsr. M. P. Bruun og 1900 ved Arv overgik til den nuv. Ejer, Fabrikejer B. Bruun. — Hovedbygningen, af Egebindingsværk med to Sidebygninger, alle i 1 Stokv., er formentlig opf. 1723 (dette Aarst. staar i en Mursten ved Indgangsdøren).
Fru Else Eriksdatter (Fasti) skrev sig 1527 til Funder. — Bjergisgaard i Funder blev 1417 af Hr. Ebbe Willadsen givet til Vestervig Kloster, og Henr. Persen Prip gav s. Aarh. Moslund til Kirken. Bjergisgd. nævnes endnu 1542.
Ved Ellinggde. er der fredlyst 3, ved Sejlgd. 4 Gravhøje.
Sognet, der ifl. Res. af 12/12 1896 er dannet af Dele af Kragelund og Funder Sogne, har et Fladeindhold af omtr. 9903 Td. Ld. Kreaturhold 1898: 228 Heste, 1028 Stkr. Hornkv. (deraf 616 Køer), 1137 Faar, 598 Svin og 47 Geder. Befolkning 1/2 1901: 1025. Se i øvrigt under Kragelund og Funder Sogne.
I Sognet Byerne: Engesvang (1494: Inggiswang), ved Viborgvejen, med Kirke, Præstebolig, Skole, Forskole, Mølle med Bageri og Købmandshdl.; Skygge med Skole; Paarup (en Del i Funder S.), ved Landevejenes Krydsning, med Skole, Andelsmejeri (Egelund) og Kro; Stenholt (det meste i Kragelund S.). Gaarde og Huse: Elbæk; Frederiksværk; Klode-Mølle, Gd. med Andelsmejeri (Holdgaard); Julianehede (Over- og Neder-J.) med Skole og Missionshus (opf. 1901); Moselund (det meste i Funder S.) med Tørvefabrik, Jærnbanest., Telegrafst. og Kro. Skyggehale, Huse; Engesvanghuse. Engesvang Skiftespor med stor Tørvefabrik. Klosterlund, Gd. og Huse.
Engesvang S., een Sognekommune med Kragelund-Funder S., hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Silkeborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd 82b. Kirken tilhører Staten.
Kirken er opf. 1895-96 (indviet 14/3 1897) af røde Mursten i romansk Stil (Arkitekt: Frimodt Clausen) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Altertavle og Prædikestol af Egetræ; Alterbilledet er en Kopi af v. Dycks Christus paa Korset; Cementdøbefont. To Lysekroner.
Omtr. paa Kirkens Plads har der i Middelalderen staaet en Kirke, der har været af hugne Granitsten (omtr. 53 F. lang, 20 F. bred); efter Sigende ere Stenene førte til Holgersdal eller Dalsgd. ved Kjellerup. I Tomten fandtes 1835 og 1837 to smaa Metalklokker og nogle Mønter fra Vald. Sejrs, Chrf. I's og Erik Menveds Tid; 1697 fandtes en Kælderruin og nogle Lertavler.
Om den tidligere Industri i Jærnudsmæltning af Myremalm, hvoraf der findes Lag saavel paa Karupfladen som længere mod Ø. og i Silkeborgegnen, minde Navne som Klode Mølle (Jærnet udsmæltedes i Kloder) og Malmhøj i Kragelund Sogn.
