Hovlbjærg Herred.
| Sogne: Sal, S. 768. — Gullev, S. 770. — Hvorslev, S. 770. — Gjerning, S. 771. — Vellev, S. 772. — Vejerslev, S. 773. — Ajdt, S. 774. — Torsø, S. 775. — Hovlbjærg, S. 776. — Granslev, S. 776. — Havrum, S. 778. — Sall, S. 779. — Skjød, S. 780. |
Hovlbjærg Hrd., i Vald. Jrdb. Haghælbiarghæreth, hørte i Middelalderen til Aabosyssel, senere til Dronningborg Len og fra 1660 til Dronningborg Amt; se videre S. 558.
Der er talt knapt 500 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf kun omtr. 5 Dysser og Jættestuer, Resten Gravhøje), men henved 3/4 er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/10 1900 vare 9 fredlyste. Monumenterne ere ret ligelig fordelte; flest kendes dog fra Sognene Vellev (omtr. 80), Ajdt (50), Skjød (45), Havrum og Gjerning (hvert 42), Granslev og Vejerslev (hvert 40).
Fladeindholdet 1896: 4258 Td. Ld., hvoraf 1585 besaaede (deraf med Rug 412, Byg 142, Havre 558, Boghvede 110, Bælgsæd 7, Spergel 36, Blands. til Modenh. 110, Grøntf. 48, Kartofler 74, andre Rodfr. 87), Afgræsn. 1100, Høslæt, Brak, Eng m. m. 570, Have 25, Skov 205, Moser 89, Kær og Fælleder 161, Hegn 18, Heder 375, Flvvesand 28, Veje og Byggegr. 72, Vandareal m. m. 30 Td. Kreaturhold 1898: 177 Heste, 770 Stkr. Hornkv. (deraf 482 Køer), 664 Faar, 369 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 156 Td.; 30 Selvejergaarde med 134, 71 Huse med 22 Td. Hrtk. og 27 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 611 (1801: 276, 1840: 336, 1860: 518, 1890: 693), boede 1890 i 124 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 490 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 73 af Industri, 5 af Handel, 57 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Sal (1355: Salæ), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1881, Pl. for 31 Lemmer), Sparekasse (opr. 11/12 1866; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 69,609 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2885 Kr., Antal af Konti 358) og Telefonst. Skibelundgaarde med Vand- og Vejrmølle. Vinkelhede, Huse. Hovedgaarden Ormstrup har 41 1/4 Td. A. og E. Hrtk. og 1 7/8 Td. Skovsk., 884 Td. Ld., hvoraf 400 Ager, 55 Eng, 240 Skov og Plantning, 26 Sø, 14 Gaardspl., Have m. m. og 89 under 10 Huse; til Gaarden hører godt Laksefiskeri i Gudenaa. Andre Gaarde: Bredholt (11 1/4 Td. H.); Vinkelholm (8 Td. H.); Tinggd. Færgefarten over Gudenaa er nedlagt, da der 1879 er bygget en Bro ved Ans.
Sal S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 74. Lægd. Kirken tilhører Etatsr. Bruuns Enke.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Vaabenhus mod S. og Tilbygning mod N. Skib. med Bjælkeloft, og Kor, med 2 i den senere Middelalder indb. Hvælvinger, ere fra. romansk Tid af Granitkvadre; under Koret er Dobbeltsokkel. Syddøren og Korbuen ere bevarede. Den hvælv. Tilbygning, af Granitkvadre, er opf. i 18. Aarh. (paa Gavlen staar: JATR—EKA og 1756) som Gravkapel, der nedlagdes 1837; Vaabenhuset, omtr. fra s. Tid, er af Mursten og Bindingsværk. Over Skibets Vestgavl, hvorpaa: SDG og 1762, er opsat et lille Træspir. Altertavle i Renæssancestil; Prædikestol fra 1649, renov. 1763; Granitdøbefont. Series pastorum. I Korvæggen Ligsten over Niels Mikkelsen paa Ormstrup, † 1622, i Korgulvet Ligsten over Anne Elisab. Niim, † paa Ormstrup 1758. I Tilbygningens Vestmur er indsat en Ligsten med Kors og Navnet „Ingerth“ i Runer. En anden Ligsten, med Kors, Figurer og Runeindskr., der har været indsat i Kirkegaardsdiget, er 1882 ført til Aarhus Museum (se Løffler. Gravst., Pl. XI.)
Ormstrup (Wormstrup), der er opstaaet af to Torper, Ormstrup og Simenstrup eller Vestrup, ejedes 1344-63 af Hr. Laurids Hvas, hans Efterleverske Fru Kirsten 1371, Sønnen Hr. Laurids H., † 1430, g. 1. m. en Datter af Hr. Elef Elefsen, der bragte ham Dyrnæs og Dyrnæsfang med Lavind og mere Gods, dernæst med Fru Thore Eriksdatter Mus, der bragte ham Silkeborg med Gods. Af deres Børn blev Erik H. († 1483) Eneejer, dernæst Enken Fru Kirsten Jensdatter († eft. 1499), Sønnen Jens Lange H. († ca. 1503) og hans Hustru Fru Johanne Hansdatter fra Vindum. Deres Børn Erik og Anna H. solgte 1514-15 paa Grund af Gæld Ormstrup med Gods til Bispen af Viborg. O. kom efter Reform. til Kronen, som 1570 mageskiftede den til Hans Johansen Lindenov, men fik den tilbage 1581. Fr. III overdrog 1649 O. til Rentem. Mogens Friis, der gav den Navnet Frisholt; 1672 overdroges den (43, med Tiender og Gods i alt 600 Td. H.) af Mogens F. til hans Datter Mette, der ægtede Etatsr., Landsdommer C. Lindenov. Paa Aukt. efter hende 1733 købte Højesteretsprok. Andr. Lowsen F. (33, 36 og 233 Td. H.) for 14,000 Rd., men solgte den atter 1737 for 14,000 Rd. til Hans Rosborg til Haraldslund († 1752), som 1750 overdrog den til Sønnen H. T. R. († 1779), hvis Enke Anna Wassard ægtede Kammerr. Niels Ferslev, der 1799 solgte F. for 71,500 Rd. til Ritmester H. G. Halling († 1839); denne solgte Gaardene til Fæsterne, oprettede Parcelgaardene Bredholt (1807), Gudenlund, Tinggd. m. fl. og lod Skovene omhugge. 1840 købtes F. for omtr. 80,000 Rd. af cand. phil. G. Ipsen, 1844 af Johs. Bruuns Enke fra Bruunshaab, der 1845 solgte den (uden Kirke) for 75,000 Rd. til G. Barner. Derpaa ejedes den af Schønheider, der 1855 solgte den for 115,000 Rd. til cand. med. Sandholt, som 1865 afhændede den for 128,000 Rd. til A. Buchwald, efter hvem den 1888 gik over til den nuv. Ejer, Hofjægerm. H. Estrup, der 1890 gav Gaarden dens gamle Navn Ormstrup. — Hovedbygningen, 1 Fløj af røde Mursten i 1 Stokv. med Kvist og Kældere og fremspringende Gavle, er opf. 1867 paa den gamle Bygnings Plads (Hovedfløj i 1 Stokv. og to Sidefløje, alt af Egebindingsværk). En Bjælke, med Indskr. og Aarst. 1733, fra den gml. Bygning sidder nu i den østl. Bindingsværks Staldlænge. (Se F. Hvass, Saml. af Medd. om Pers. og Familier af Navnet Hvass III, og Saml. til j. Hist. VII S. 201 flg.).
Litt.: J. Christensen, Beskr. over S. og Gullev Sogne, i Saml. til j. Hist. X S. 128 flg. Se ogsaa VII S. 203 flg.
Fladeindholdet 1896: 2682 Td. Ld., hvoraf 1118 besaaede (deraf med Rug 276, Byg 186, Havre 514, Boghvede 21, Bælgsæd 9, Blandsæd til Modenh. 7, Grøntf. 20, Kartofler 41, andre Rodfr. 42), Afgræsn. 690, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 529, Have 18, Skov 52, ubevokset 5, Moser 71, Kær og Fælleder 81, Heder 66, Veje og Byggegr. 50 Td. Kreaturhold 1898: 171 Heste, 710 Stkr. Hornkv. (deraf 420 Keer), 602 Faar, 389 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 124 Td.; 33 Selvejergaarde med 102, 79 Huse med 22 Td. Hrtk. og 20 jordlose Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 728 (1801: 216, 1840: 325, 1860: 412, 1890: 646), boede 1890 i 124 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 50 levede af immat. Virksomh., 414 af Jordbr., 118 af Industri, 24 af Handel, 28 af forsk. Daglejervirks. og 12 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Gullev (1355 : Guthelef, 1406: Gudhløff) med Kirke, Skole (ny Skole under Opf. paa G. Mark) og Missionshus (opf. 1898); Bøgeskov; Nøddelund med Skole og Andelsmejeri. Kraghede og Bønderskov, Huse.
Gullev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 75. Lægd. Kirken tilhører Etatsr. Bruuns Enke.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Korrunding og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis, alt med Bjælkeloft (Apsis har vistnok oprindl. haft Halvkuppelhvælv.), ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Enkelte oprindl. Vinduer og begge Døre ere bevarede: Nordd. er tilmuret, Sydd. har Tympanon med indhuggede Figurer. Senere opf. er Vaabenhuset, af Mursten; et Træspir paa Skibets Vestgavl er opf. 1769. Altertavle og Prædikestol fra 1769, forfærdigede af Math. Ulrichsen Sartz, med Malerier. Granitdøbefont med Dobbeltløver m. m. I Skibet to Ligsten over Christen Christensen i Bøgeskov (lagt 1653) og over hans Søn.
To „Søstre“ Fru Maren Christensdatter og Kirsten Olufsdatter gav 1396-97 en Gaard Gudløffskoff til Tvilum Kloster i Sjælegave. — I Gullev Bakke har der været en Sundhedskilde.
Litt.: se under Sal Sogn.
Fladeindholdet 1896: 3240 Td. Ld., hvoraf 1285 besaaede (deraf med Rug 286, Byg 237, Havre 580, Boghvede 12, Blands. til Modenh. 11, Grøntf. 33, Kartofler 43, andre Rodfr. 77), Afgræsn. 703 , Høslæt, Brak, Eng m. m. 618, Have 22, Skov 185, ubevokset 6, Moser 55, Kær og Fælleder 89, Heder 187, Veje og Byggegr. 86, Vandareal m. m. 2 Td. Kreaturhold 1898: 255 Heste, 903 Stkr. Hornkvæg (deraf 515 Køer), 825 Faar, 484 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 168 Td.; 38 Selvejergaarde med 146, 1 Fæstegd. med 2, 66 Huse med 18 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 820 (1801: 291, 1840: 339, 1860: 474, 1890: 730), boede 1890 i 132 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomh., 378 af Jordbrug, 192 af Industri, 38 af Handel, 6 af Skibsfart, 61 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvorslev (1355: Hoslef, 1497: Horsloff) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1899) og Sparekasse (opr. 24/6 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 40,285 Kr., Rentef. 3 1/2 pCt., Reservef. 3932 Kr., Antal af Konti 238); Amstrup; Aldrup; Vidstrup med Skole. En Del af Ulstrupbro (Resten i Vellev S.) med Skole, Lægebolig, Handelsetabl., Gæstgiveri m. m. Hvorslevgd. Hagenstrup Vandmølle.
Hvorslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 92. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit og Fraadsten (sidste især i Hjørnekvadrene). I den senere Middelalder opførtes Taarnet, af Mursten med hvælv. Underrum, ligesom Skib og Kor overhvælvedes. Ved en uheldig Restauration 1869 fik bl. a. Taarnet et højt Spir, og Taarnrummet, hvis Hvælving nedtoges, blev Forhal, idet et Vaabenhus mod S. blev nedbrudt, og Sydportalen, med Halvsøjler af Fraadsten, fjernedes. Altertavle, fra 1651, og Prædikestol i Renæssancestil; den sidste, med Aarst. 1650 og Oluf Parsbergs og Karen Kruses Vaabn., bæres af en Figur, Maria med Barnet, der er en Rest fra kat. Tid. Granitdøbefont med Løvefigurer og Mandehoveder. Lysekrone, skænket 1731 af Præsten Amdi Blichfeld og Hustru. I de sidste Aar er der fundet Kalkmalerier i Koret og i to Alternicher paa Siderne af Korbuen (restaur. 1899 af Kunstmaler Rothe).
Jens Pabe pantsatte 1388 Hotzløffgaard til Niels Madsen, som kaldes Fod, og 1489 blev den af Peder Hoffmand tilskødet en Jens Madsen. — Aldrupgaard havde 1770 16 Td. H. og laa under Grevsk. Frijsenborg. — Vidstrup maa være det Wytyesthorp, der nævnes 1355 som et Sogn i Hovlbjærg Hrd.
Paa Præstegaardens Mark har der været en hellig Kilde.
Fladeindholdet 1896: 3766 Td. Ld., hvoraf 1572 besaaede (deraf med Rug 353, Byg 300, Havre 717, Boghvede 9, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenhed 37, Grøntf. 28, Kartofler 36, andre Rodfr. 86), Afgræsn. 721, Høslæt, Brak, Eng m. m. 838, Have 23, Skov 277, Moser 37, Kær og Fælleder 72, Heder 61, Flyvesand 44, Veje og Byggegr. 114, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 279 Heste, 1042 Stkr. Hornkvæg (deraf 622 Køer), 770 Faar, 584 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 190 Td.; 41 Selvejergaarde med 162, 1 Fæstegd. med 3, 61 Huse med 20 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 676 (1801: 323, 1840: 451, 1860: 592, 1890: 636), boede 1890 i 118 Gaarde og Huse; 1sp>Erhverv 1890: 26 levede af immat. Virksomh., 434 af Jordbr., 96 af Industri, 15 af Handel, 17 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gjerning med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1896); Danstrup; Tind med Mølle; Borridsø (1467 og 76: Borris) med Fattiggaard (opr. 1879, Pl. for 30 Lemmer) og Forsamlingshus. Stærkjærgaarde (1399: Starkier) med Teglværk. Hesselbjærggaarde. Bundgaard (10 1/2 Td. H.), Borridsølund, Gd. (8 Td. H.).
Gjerning S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 91. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Taarnet, af røde Mursten i Munkeskifte med enkelte Granitkvadre og hvælvet Underrum, er opf. i den senere Middelalder, da ogsaa Kirken overhvælvedes. Kirken er restaur. 1854 og 1869; i sidstn. Aar tilmuredes de sidste oprindl. Vinduer, Vaabenhuset, af Mursten, opførtes, og Apsis' Halvkuppelhvælv. erstattedes med et fladt Loft, m. m. Altertavle fra 1869 med Thorvaldsens Christus i Gibs; Alterkalk fra 1580, skænket af Provst Jak. Thuresen. Prædikestol i Renæssancestil. Lille Granitdøbefont med Bladornamenter og Dyrefigurer. Klokke fra 1503, støbt af Gerhardus de Won. Ved en Restaur. 1900 fandtes Kalkfarvedekorationer paa Hvælvingerne.
Digsgaard i Gjerning og Tregaard i Tind nævnes 1432. — Hesselbjærggaard ejedes 1391 af Hr. Claus Krumpen og 1425 af Enken Sophie Olufsdatter, men fra sidstn. Aar kendes ogsaa et Hr. Thomes Jensens Skødebrev paa H. og Michelstrup. 1461 skrev Stig Vesteni sig til H. (se Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 43 flg.). — Stærkjær blev 1399 af Hagen Tygesen pantsat til Hr. Elef Elefsen, der 1404 oplod Pantet til Elof Jensen, som 1419 skødede det til Aarhus Bisp, der samtidig fik Skøde derpaa af en vis Niels Pallesen og af Peder Lykke, der kort forinden havde købt Ejendomsret i S. af Henrik Langelow. Efter Reform. kom S. ind under Kronen (se Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 35 flg.).
Ved Danstrup er der fredlyst 3 Gravhøje. — Ved Gjerning har der været en hellig Kilde.
Fladeindholdet 1896: 4848 Td. Ld., hvoraf 2144 besaaede (deraf med Rug 457, Byg 411, Havre 821, Boghvede 8, Bælgsæd 14, Blands. til Modenh. 182, Grøntf. 17, Kartofler 32, andre Rodfr. 201), Afgræsn. 1176, Høslæt, Brak, m. m. 903, Have 41, Skov 153, ubevokset 8, Moser 78, Kær og Fælleder 102, Hegn 9, Heder 124, Veje og Byggegrunde 108 Td. Kreaturhold 1898: 375 Heste, 1581 Stkr. Hornkv. (deraf 938 Køer), 941 Faar, 791 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 299 Td.; 64 Selvejergaarde med 268, 114 Huse med 30 Td. Hrtk. og 76 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1064 (1801: 483, 1840: 636, 1860: 761, 1890: 1036), boede 1890 i 195 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 41 levede af immat. Virksomh., 672 af Jordbr., 6 af Gartneri, 164 af Industri, 46 af Handel, 64 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vellev med Kirke. Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 9/2 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 64,432 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 5963 Kr., Antal af Konti 336) og Andelsmejeri; Enslev; Tostrup med Skole, Forsamlingshus og Mølle. Kovdalgaarde. Hovedgaarden Østergaard, under Grevsk. Frijsenborg (s. d.), har 29 Td. H., 485 Td. Ld., hvoraf 60 Eng (en Del i Hovlbjærg S.), Resten Ager. Præstegaarden har 11 Td. H., 90 Td. Ld. Andre Gaarde: Christiansholt (Skovfogedgd.), Sophienlund med Kalkværk, Sparregd., Juellund, Holmgd., Holmris, Grevhaven, Friisbæk, Vindbjærg, Mosegd., Vellevgd. (før Kraghedegd.). Over-Aarup Vandmølle. Aabrohus Kro ved Broen over Gudenaa.
Vellev S., en egen Sognekommune, hører under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 93. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Den ret anselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid, væsentlig af Fraadsten, dog ogsaa af Granitkvadre, raa Granit og Al, paa Granitsokkel. Nogle oprindl. Vinduer og begge Døre ere bevarede (tilmur.). I den senere Middelalder overhvælvedes Kirken, og Taarnet, af røde Munkesten med hvælv. Underrum, tilføjedes. 1863 genopbyggedes dets øverste Del, der var falden ned for længe siden, og fik Spir, og Underrummet blev Forhal, idet et Vaabenhus mod S. nedbrødes. Nyt Alter med et Maleri fra 1864 (Christus i Getsemane) af Th. Jensen. Prædikestol i Renæssancestil fra 1633. Granitdøbefont med Løver og Menneskefigurer. Orgel fra 1892. Krucifiks, vistnok fra 14. Aarh. Af Ligsten, der 1863 indmuredes i Forhallen, nævnes en over Præsten Peder Hansen Randers, † 1651, og Hustru, og en over Herredsfoged Lars Jensen Leth, † 1600, og Hustru. Klokke fra 1393, stammende fra Nederlandene. Paa Korvæggen er der 1898 fundet Kalkmalerier fra 1. Halvdel af 13. Aarh. (restaur. af Rothe), paa Skibets Væg et Kalkmaleri af St. Christoffer.
Østergaard ejedes 1460 af Eggert Vesteni, der med sin Hustru Eline Jensdatter endnu 1497 skrev sig til den, skønt han alt 1494 havde skødet den til Axel Lagesen Brok; men Hr. Axel havde undt ham Gaarden i Leje. 1501 tilhørte den Mogens Gøye, 1552 Fru Elline Gøye, men var beboet af en Bonde; en flg. Ejer Hans Johansen Lindenov mageskiftede den til Kronen; 1662 tilhørte den (22 Td. H.) Mogens Friis, der lagde den under Grevskabet. — Bygningerne, af Grundmur, ere opf. 1839-41.
I Sognet synes at have ligget en Ejendom Vellevholm, der 1333 ejedes af Ebbe Galt og endnu nævnes 1512. — I en lavtliggende Eng ved Gaarden Holm har ligget en større Gaard, „Holm Kloster“ ell. „Herregaarden“; dens ligesom Broens og Gravenes Plads ses endnu; ved 1870 fandtes endnu Grundsten og Murrester. — Et Byggested Bjørnstrup nævnes 1472.
Ved Tostrup er der fredlyst 1 Gravhøj. — Ved Vellev ligger den forstyrrede Tinghøj, hvor der skal have været holdt Ting. — Ved „Holm Kloster“ har der været en søgt hellig Kilde; en græsklædt Plet viser dens Plads; i Mands Minde ere syge Børn badede i den og Pengestykker henlagte ved den.
Fladeindholdet 1896: 2825 Td. Ld., hvoraf 1051 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 231, Byg 234, Havre 487, Blandsæd til Modenhed 19, Grøntf. 18, Kartofler 15, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 522, Høslæt, Brak, Eng m. m. 550, Have 20, Skov 492, ubevokset 27, Moser 8, Kær og Fælleder 33, Heder 20, Veje og Byggegrunde 84, Vandareal m. m. 17 Td. Kreaturhold 1898: 193 Heste, 730 Stkr. Hornkv. (deraf 485 Køer), 467 Faar, 296 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 130 Td.; 27 Selvejergaarde med 100, 1 Fæstegd. med 1, 48 Huse med 13 Td. Hrtk., 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 518 (1801: 218, 1840: 229, 1860: 333, 1890: 485), boede 1890 i 87 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 366 af Jordbr., 66 af Industri, 10 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vejerslev (1203: Witherslef, 1345: Wettersleff, 1355: Wythyesløf, 1493: Veyersleff) med Kirke, Præstegd., Skole og Forsamlingshus. Borre med Skole og Forsamlingshus. Vejerslevgaard; Aagaard. Katvads Vandmølle.
Vejerslev S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 90. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken, 85 F. lang og 28 F. bred, bestaar nu kun af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Korsarm mod N. Skib og Kor ere opf. i romansk Stil af Kvadre, væsentlig af Granit, dog ogsaa af Al, og have haft Apsis. I den senere Middelalder ere vistnok to hvælvede Korsarme tilføjede, ligesom Koret har faaet Krydshvælving, medens Skibets vestlige Del har beholdt sit flade Loft. Maaske har den østlige Side af Korsarmene haft smaa Apsider, idet der paa den tilbagestaaende nordl. Korsarms Østmur ses en dobbelt Rundbue. Flest Spor af Bygningens ældste Arkitektur findes paa Nordsiden, idet her ses flere oprindl. Vinduer og Norddøren, afsluttet med en dobbelt Bue (tilmur.), ligesom Koret og Korsarmen her have Sokkel med Skraakant. Korsarmen har stor Rundbue ind til Skibet; paa den ene Kragsten en Slangefigur. I D. Atl. (IV S. 427) omtales en af Chr. Friis 1713 foretagen Restauration, ved hvilken Apsis og den sydl. Korsarm ere nedbrudte. Ved en Restauration 1854 ommuredes Skibets Sydside med røde Mursten, og et Rum afskildredes i dets Vestende, og over dette opførtes 1875 et Taarn af røde Mursten, med slankt Spir, og Taarnrummet gjordes til Forhal med Indgang i V., idet et Vaabenhus mod S. nedbrødes (der var før et lille Træspir paa Vestgavlen); tillige forsvandt Vestgavlens Lisener (af Alkvadre). Altertavle i Renæssancestil fra 1595. Prædikestolen, i Barokstil, er skænket 1717 af Skipper Niels Pedersen Borre af Randers (forlist 1717). Den gamle, oprindl. Granitdøbefont, der for kort Tid siden fandtes i et Stendige ved Fattighuset, benyttes nu (en yngre Granitdøbefont, før Præstegaardens Have, er nu i Skorup Kirke). Epitafium over Præsten Anders Vinding, † 1682. I Kirken to Ligsten fire 13. Aarh., begge med Korsstav og Indskr., den ene over „Petrus“ (se Løffler, Gravst., Pl. III), den anden over „Margareta“ (se Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 93 flg.). I Kirken en Runesten fra omtr. 1150 med Indskriften: „Iver huggede disse Runer over sin Broder Skalme“.
Ved Kirken har i den tidlige Middelalder staaet Vejerslev Munkekloster, af uvis Orden. Det nævnes kun i 1203, da der forekommer som Underskriver af et Dokum. en Abbed Ingemar. Snart efter maa det været ophævet; Munke og Jordegods ere mulig overførte til det nærliggende Alling Kloster (se S. 760), der i alt Fald kom i Besiddelse af Vejerslev By og Kirke (at V. Kloster, som formodet, først er nedlagt ved 1350, skyldes en urigtig Tydning af de to ovenn. Ligsten med Navne, paa Kirkegaarden). I Slutn. af 18 Aarh. skal der være fundet Fundamenter af Klosteret. En Brønd og et Kær tæt S. V. ved Byen bære endnu Navn efter det.
Nær ved det Sted, hvor Borre Aa falder i Gudenaa, ligger Voldstedet Ilensborg (80×30 F.), hvor der i 18. Aarh. skal være fundet Mursten. Borgen skal i sin Tid have været beboet af en Herremand Erik Staale, som siges at have hjulpet til ved Kirkens Opførelse. — Bjergsgaard i „Borg“ blev 1345 skødet til Alling Kloster af Mikkel Thomesen. Maaske er den den samme som den Borregaard (Avlsgaard til Ilensborg?), som Gotskalk Rostrup 1407 skødede til Bisp Bo i Aarhus, og som 1530 blev tildømt Alling Kloster. For øvrigt laa ogsaa i Sognet en Brendegaard, som Bisp Bo 1407 købte af Hr. Elef Elefsen, og som atter nævnes 1443.
I Sognet har der ligget to Byer Knubdrup og Sønderby, der skulle være lagte øde under Pesten 1350, og hvis Jorder siden lagdes ind under Vejerslev By.
Litt.: J. Christensen, V. og Ajdt Sogne, i Saml. til j. Hist. VI S. 281 flg.
Fladeindholdet 1896: 2103 Td. Ld., hvoraf 924 besaaede (deraf med Rug 201, Byg 180, Havre 441, Blandsæd til Modenhed 11, Grøntf. 14, Kartofler 21, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 519, Høslæt, Brak, Eng m. m. 415, Have 12, Skov 134, Moser 26, Kær og Fælleder 19, Heder 10, Veje og Byggegr. 43 Td. Kreaturhold 1898: 180 Heste, 613 Stkr. Hornkv. (deraf 400 Køer), 472 Faar, 357 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 116 Td.; 31 Selvejergaarde med 84, 4 Fæstegd. med 12, 66 Huse med 16 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 529 (1801: 252, 1840: 274, 1860: 383, 1890: 553), boede 1890 i 109 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomhed, 350 af Jordbr., 96 af Industri, 8 af Handel, 34 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ajdt (Ajgt; 1425: Akthe) med Kirke, Skole, Fattiggaard (paa Marken, opr. 1869, Pl. for 20 Lemmer), Lægebolig, Købmandshdl., Kro og Telefonst.; Astrup; Mondrup (1435: Mumdrup): Tungelund. Ajdthede, Huse. Salpeterhus, Gd.
Ajdt S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse, samt 5. Udskrivningskr.' 89. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Korrunding samt Vaabenhus. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhvælving, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Skibets vestl. Del, af Munkesten, er Rest af et i den senere Middelalder opf. Taarn. Ved en Restauration 1856 erstattedes et Vaabenhus mod S. af et nyt mod V. Nye Ombygninger 1878, 1885 og 1886, sidste af Prof. Walther, da bl. a. Vaabenhuset, af røde Mursten i romansk Stil, opførtes. Eet Vindue i Apsis, Kirkens bedst bevarede Parti (med Granitgesims), findes endnu; de tilmurede Døre spores. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil fra 1601, med et Maleri fra 1857 (Christus indvier Brødet) af T. M. Jensen. Prædikestolen er skænket 1659 af Tim Klausen Salpetersyder (fra Salpeterhus, hvor han havde anlagt et Salpeterværk). Granitdøbefont.
Jens Pedersen, som kaldes Lille Munk, af Tungelund nævnes 1407.
Ved Tungelund er der fredlyst 2 Gravhøje.
Litt.: se under Hovedsognet.
Fladeindholdet 1896: 1369 Td. Ld., hvoraf 690 besaaede (deraf med Rug 149, Byg 136, Havre 305, Blandsæd til Modenh. 23, Grøntf. 13, Kartofler 9, andre Rodfr. 55), Afgræsn. 324, Høslæt, Brak, Eng m. m. 277, Have 10, Moser 4, Kær og Fælleder 22, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold 1898: 136 Heste, 488 Stkr. Hornkv. (deraf 332 Køer), 276 Faar, 296 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 86 Td.; 20 Selvejergaarde med 73, 36 Huse med 13 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 309 (1801: 133, 1840: 170, 1860: 238, 1890: 316), boede 1890 i 57 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomh., 242 af Jordbrug, 46 af Industri, 6 af forsk. Daglejervirks. og 16 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Torsø (1433: Thorsøe) med Kirke, Skole, Forsamlingshus og Mølle; Futting. Gaarden Torsølund har 13 1/8 Td. H., 170 Td. Ld., hvoraf 5 1/2 Eng, 2 Hede, Resten Ager. Torsøgd. med Fællesmejeri. Torsø Vandmølle og Vejrmølle.
Torsø S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt under 5. Udskrivningskr.' 88. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Korrunding samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis, med Halvkuppelhv., ere fra romansk Tid, oprindl. af Al og Fraadsten, men ved Ombygninger i ny Tid er Materialet til Dels erstattet af Mursten, ligesom dens oprindl. Stil er forsvunden, navnlig ved en Restauration 1867, da Apsis fik fladt Tag i Stedet for det tidligere spidse, Skib og Kor fik Gesims af røde Mursten og Gavlkamme, og et Vaabenhus nedbrødes. Bedst bevaret er Apsis, med Lisener, der foroven ere forbundne ved fladtrykte Buer. Enkelte oprindl. Vinduer og Norddøren ses (tilm.). Taarnet (til Dels ombygget 1898), af røde Munkesten, med hvælv. Underrum, der nu er Forhal, er opf. i den senere Middelalder. Altertavle, med Udskæringer, og Prædikestol i Barokstil. Granitdøbefont.
Torsølund har tidligere været en adelig Gaard, til hvilken Claus Steen nævnes 1486. Den ejedes indtil 1833 af Grev Frijs-Frijsenborg, nu (fra 1888) af J. Black.
Ved Torsø er der fredlyst 2 Gravhøje.
Torsø var Anneks til Sall, indtil det 12/7 1673 annekteredes til Vejerslev.
Fladeindholdet 1896: 3670 Td. Ld., hvoraf 1169 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 232, Byg 251, Havre 528, Blandsæd til Modenhed 20, Grøntf. 18, Kartofler 15, andre Rodfr. 100), Afgræsn. 605, Høslæt, Brak, Eng m. m. 597, Have 21, Skov 984, Heder 74, Moser 29, Kær og Fælleder 89, Veje og Byggegr. 93, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 211 Heste, 824 Stkr. Hornkv. (deraf 508 Køer), 509 Faar, 420 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 230 Td.; 41 Selvejergaarde med 203, 1 Fæstegd. med 2, 66 Huse med 12 Td. Hrtk. og 43 jordløse Huse, 1/5 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 709 (1801: 391, 1840: 427, 1860: 521, 1890: 607), boede 1890 i 131 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 355 af Jordbr., 109 af Industri, 17 af Handel, 88 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hovlbjærg (1231: Haghalbearg, 1467 : Hoffuelbierg), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 1877; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 20,358 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1300 Kr., Antal af Konti 165), Købmandshdl. og Telefonst.; Kongstrup; Hagsholm; Bøstrup med Andelsmejeri og Mølle. Tjærbæk, Gde., med Andelsmejeri; Frislund, Gde.
Hovlbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 94. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I den senere Middelalder tilføjedes det store Taarn, af Granit og røde Mursten i Munkeskifte, med Pyramidetag fra nyere Tid og hvælv. Underrum, der nu er Forhal, efter at et Vaabenhus mod S. var nedrevet 1863. Koret blev 1599 udvidet og hvælvet af Manderup Parsberg ifl. en Indskrift (Kalkmaleri) i Forhallen. Ved en Restaur. 1890 (Arkitekt: C. Kiilsgaard) er Koret atter ombygget og ligesom hele Kirken bragt tilbage til sin oprindl. Skikkelse. Anselig Altertavle, i Renæssancestil med to Sidefløje og Malerier, fra 1598, og Prædikestol, skænkede af Manderup Parsberg og Hustru, hvis Navne og Vaabn. findes saavel paa disse som paa Alterstagerne og de øverste Stolestader. Granitdøbefont med Dobbeltløver. De oprindl. Døre ses udv. som Blindinger, i den nordl. Ligsten over J. Mikkel og Hustru fra 1609. Lysekrone, skænket af Grevinde Frijs-Frijsenborg ved Kirkens Indvielse 1890.
Hagsholm var før en Hovedgaard, der 1549 tilhørte Laurids Vesteni og derefter Brødr. Chrf. og Erik Vesteni, med hvilken sidste Familien uddøde 1607. Han solgte Gaarden til Manderup Parsberg; dennes Brodersøn Oluf P. († 1661) arvede den og derefter hans Datter Anne Cathr. P., g. m. Generalkrigskomm. Otto Pogwisch, der 1662 skødede H. til Mogens Friis, som nedbrød den og lagde Godserne under Frijsenborg. Tæt S. for Hagsholm By ses Voldstedet af Hagsholm, en firkantet Borgbanke, omgiven af en bred, dyb Grav. Efter de endnu værende Rester af Grundsten af Ydermurene har Gaarden været i 4 Fløje, hver omtr. 120 F. lang. Den sydl. Fløj, vistnok Hovedfløjen, havde mod S. V. et rundt Hjørnetaarn, og paa Midten, ind mod Gaarden, havde baade den og Vestfløjen et Taarn. Midt gennem Nordfløjen gik Porten.
Fladeindholdet 1896: 3041 Td. Ld., hvoraf 1145 besaaede (deraf med Hvede 10, Rug 197, Byg 200, Havre 441, Blandsæd til Modenh. 99, Grøntf. 37, Kartofler 16, andre Rodfr. 144), Afgræsn. 548, Høslæt, Brak, Eng m. m. 505, Have 30, Skov 592, ubevokset 45, Moser 40, Kær og Fælleder 53, Heder 5, Veje og Byggegr. 76 Td. Kreaturhold 1898: 219 Heste, 846 Stkr. Hornkvæg (deraf 559 Køer), 391 Faar, 497 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 225 Td.; 33 Selvejergaarde med 188, 3 Fæstegd. med 13, 60 Huse med 16 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse, over 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 540 (1801: 388, 1840: 392, 1860: 516, 1890: 599), boede 1890 i 113 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virksomhed, 363 af Jordbr., 3 af Gartneri, 106 af Industri, 13 af Handel, 69 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Granslev med Kirke, Skole, Fattiggaard (paa G. Mark, opr. 1879, Pl. for 20 Lemmer), Forsamlingshus (opf. 1896),
Sparekasse (opr. 1889; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 9361 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 525 Kr., Antal af Konti 70) og Vandmølle; Knudstrup; Vrangstrup. Rosenlund, Gde. Hovedgaarden Bidstrup, under Stamhuset af s. Navn, har 57 1/4 Td. Hrtk., omtr. 1500 Td. Ld., hvoraf 125 Eng, omtr. 950 Skov, Resten Ager; under Stamhuset drives 2 Vandmøller — Røde- og Voer M. — og en Afbyggergd.; desuden hører dertil af Fæste- og Arvefæstegods i alt 58 1/4 Td. H., i Granslev, Skjød, Helstrup, Laurbjærg og Lyngaa Sogne
Granslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 95. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Bidstrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Gravkapel mod N. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I 1766 lod Justitsr. H. H. de Lichtenberg Kirken næsten helt ombygge og tilføjede Taarnet, med Kuppel og Spir, Vaabenhuset og Kapellet, alt af røde Mursten i Rokokostil, samt overhvælvede Koret; Skibet har fladt Loft. Døren ind til Kapellet er tilmuret 1879, og den Lichtenbergske Begravelse er nu paa Kirkegaarden. Altertavle i Renæssancestil fra 1642. Prædikestol som Alteret. Granitdøbefont med Dobbeltløver. Stolestader med Lichtenbergernes Vaaben. Paa Kirkegaarden en middelalderlig Ligsten med en kvindl. Figur med et Kors i Haanden.
Bidstrup nævnes 1345 og tilhørte 1347 Peder Jensen (Galskyt), siden Hr. Jens Falk til Vallø, med hvis Datter Kirsten den kom til Hr. Henning Podebusk og saa til Hans Eriksen 1461, g. m. Marine Hennings datter Podebusk. Han solgte den til Oluf Sommer. Derefter tilhørte den Rigsr. Preben Podebusk og kom ved Giftermaal til Familien Gyldenstierne, nemlig Axel G. til Tim († 1603), Søn Knud G., dennes Søn Arild G. og hans Broder Axel G., hvis Enke Christence Lindenov endnu ejede B. (33 Td. H.) 1662, men siden aftraadte den til sin Datter Øllegaard G., der bragte den til sin anden Mand, den bekendte Kaj Lykke; Fru Øllegaard boede til sin Død (1694) paa B., som derefter tilfaldt hendes Datter af 1. Ægteskab Sophie Am. Friis († 1696), der bragte den til sin Mand Generallieutn. Joh. Rantzau († 1708). Hans Datter Christiane Barbara R. bragte B. til Oberst Verner Parsberg († 1719), efter hvis Død Enken 1721 solgte Gd. og Gods (55, 18, 353, i alt 450 Td. H.) til Etatsr. og Landsdommer Mathias de Poulson; efter hans Død 1729 tilfaldt B. hans Svigersønner, af hvilke Oberst Anders Vinding 1732 udkøbte sine Medarvinger, men 1749 solgte B. til Etatsr. Gerh. Honnens de Lichtenberg (adlet 1739), der under 9/4 1763 fik B. (55, 70, 513 samt Kirke- og Præstegæsteri 25 Td. H.) oprettet til et Stamhus, som dernæst ejedes af Sønnen H. H. de L. († 1777), dennes Søn Kapt. G. H. de L. († 1842), hans Søn, Kmhr. H. H. de L. († 1867), dennes Datter, g. m. Hofjægerm., Major F. F. A. Honnens de Lichtenberg, hvis Søn, den nuv. Besidder, Hofjægerm. H. H. Honnens de L., overtog det 1892 efter Moderens Død. — Hovedbygningen, i 3 Fløje af Grundmur, 1 Stokv. med Kviste og meget ældre, hvælv. Kældere, er opf. 1698. Det Indre er istandsat omtr. 1760. Paa Gaarden findes en Saml. Kuriosa, uforandret fra Midten af 18. Aarh. Stald og Ladebygningerne ere opf. 1760; under Laden er inddraget det gml. Ridehus, opf. 1590 af Sidsel Oxe, Erik Podebusks (ifl. Indskr. paa en Bjælke).
En Adelsmand Anders Pedersen af „Grandærsleff“ nævnes 1344. Heidenrik Lunov oplod 1375 til Kong Vald. sin Gaard Neesfærij med Grandisløffholm, Haasagher og 2 Gaarde i Wongstrop, som han havde i Pant af Henrik og Timme Limbek. — 1597 skrev Fru Agathe Vesteni, Palle Friis', og Niels Friis sig til Vrangstrup.
Fladeindholdet 1896: 2344 Td. Ld., hvoraf 906 besaaede (deraf med Rug 109, Byg 189, Havre 424, Blandsæd til Modenh. 30, Grøntf. 38, Kartofler 14, andre Rodfr. 101), Afgræsning 587, Høslæt, Brak, Eng m. m. 300, Have 19, Skov 381, Moser 44, Kær og Fælleder 59, Veje og Byggegr. 41, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 165 Heste, 726 Stkr. Hornkv. (deraf 415 Køer), 386 Faar, 343 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 161 Td.; 24 Selvejergaarde med 142, 2 Fæstegd. med 9, 30 Huse med 9 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse, i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 474 (1801: 228, 1840: 284, 1860: 333, 1890: 419), boede 1890 i 67 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh., 244 af Jordbrug, 72 af Industri, 18 af Handel, 51 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Havrum, ved Landevejen, med Kirke, 2 Skoler, Forsamlingshus (opf. 1896) og 3 Købmandshdlr. Njær Præstegaard, 13 1/2 Td. H., 200 Td. Ager. Hovedgaarden Frijsendal, under Grevsk. Frijsenborg, har 58 1/4 Td. H., omtr. 940 Td. Ld. (320 i Sall S.), hvoraf 76 Eng, 340 Skov, Resten Ager; nedfr. Gaarden et Teglværk (aarl. Prod.: omtr. 700,000 Murst.). Andre Gaarde: Kraglund, Bolig for Grevsk. Frijsenborgs Overførster.
Havrum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 86. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I den senere Middelalder tilføjedes et Taarn, af røde Mursten: ved en Restauration omtr. 1850 opførtes et Vaabenhus V. for Taarnet og et andet mod S. nedbrødes; 1879 ombyggedes Kirken, idet bl. a. Granitkvadrene omsattes, Koret fik Spidsgavl og Kirken Gesimser af røde Mursten, Taarnet nedbrødes undt. det nederste Parti, der inddroges i Kirken, og der opførtes et nyt (50 Al.) mod V., af røde Mursten, med højt, ottekantet Spir; Taarnrummet blev Forhal. Udskaaren Altertavle, med Maleri (den korsfæstede), og Prædikestol fra senere Renæssancetid. Granitdøbefont med Dobbeltløver. Orgel fra 1897 paa et Pulpitur i Kirkens Vestende.
Frijsendal oprettedes omtr. 1704 af Byerne Njær (1479: Nerstorp) og Terp (i alt 12 Gaarde) af Grev N. Frijs. Kun den Gaard i Njær, som er Præstegaard, blev tilbage.
Njær (Nerdæ) udgjorde tidligere et eget Sogn, som nævnes 1479; dets Kirke nævnes 1524. Hvornaar Kirken blev nedbrudt, vides ikke. I Præstegaardens Have, den gamle Kirkegaard, findes stadig Menneskeknogler.
Chrf. Lauridsen (Udsøn) skrev sig 1580 til Havrum. I Havrum Skov findes en Borgplads „Gaardstedet“. — Ved Havrum er der fredlyst en Gravhøj, Brunebjærg.
Fladeindholdet 1896: 2384 Td. Ld., hvoraf 1164 besaaede (deraf med Rug 260, Byg 236, Havre 452, Blands. til Modenh 16, Grøntf. 56, Kartofler 22, andre Rodfr. 120), Afgræsning 490, Høslæt, Brak, Eng m. m. 397, Have 16, Skov 122, Moser 87, Kær og Fælleder 48, Heder m. v. 10, Veje og Byggegr. 47 Td. Kreaturhold 1898: 198 Heste, 740 Stkr. Hornkv. (deraf 509 Køer), 399 Faar, 426 Svin og 69 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 157 Td.; 33 Selvejergd. med 127, 1 Fæstegd. med 5, 79 Huse med 21 Td. Hrtk., 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 704 (1801: 327, 1840: 376, 1860: 551, 1890: 738), boede 1890 i 134 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomh., 407 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 148 af Industri, 16 af Handel, 101 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sall med Kirke, 2 Skoler, Forsamlingshus (opf. 1892), Sparekasse (opr. 15/8 1886; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 13,035 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 531 Kr., Antal af Konti 240), Kro og Købmandshdlr.; Aptrup med Fattiggaard (paa A. Mark, opr. 1886, Pl. for 18 Lemmer); Tulstrup med Vandmølle. Sallhede, Huse. Eriksgaard; Ladekjær, Gd. Kragero, Gd., Sandhøjgd.
Sall S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 87. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og Taarn mod V., væsentlig af røde Munkesten i Munkeskifte, fra den senere Middelalder. Sydportalen, med 2 Søjler paa hver Side og Menneske- og Dyrefigurer samt Bladornamenter paa Fodstykker og Kapitæler, er bevaret; ved dens Vestside en udhugget Dyrefigur. Taarnet er i ny Tid restaur. med rundbuede Blindinger paa Gavlene. Ved en Restaur. 1873 bleve Granitkvadrene til Dels omsatte og Taarnrummet indrettet til Forhal, medens et Vaabenhus mod S. nedbrødes. Altertavle (se under Skjød K.) og Prædikestol fra Midten af 19. Aarh. I Skibets Vestende et Pulpitur med Orgel fra 1893.
I Sognet har ligget en Hovedgaard Tulstrup, der 1433 ejedes af Ebbe Henriksen (Udsøn) og 1537 af hans Ætling Laurids Simonsen (Udsøn), 1546 dennes Søn Ebbe Lauridsen og 1611 sidstnævntes Søn Laurids Ebbesen, der 1625 skødede den til sin Fætters Datter Maren Kruse, Erik Krabbes. Siden tilhørte den Oluf Parsberg og kom derpaa til Grev Friis, der 1672 lagde dens Jorder under Frijsenborg. — I Sognet laa 1348 en Gaard Helbæk. — En Adelsmand Las Nielsen skrev sig 1453 „i Aptrup“.
Sall havde tidligere Torsø til Anneks, indtil Torsø fra 12/7 1673 blev lagt til Vejerslev og Sall til Hammel, Gjern Hrd.; ved Reskr. af 19/11 1802 blev Sall, fra 1812, Anneks til Havrum.
Fladeindholdet 1896: 3067 Td. Ld., hvoraf 1375 besaaede (deraf med Rug 190, Byg 237, Havre 592, Blandsæd til Modenhed 46, Grøntf. 57, Kartofler 16, andre Rodfrugter 232), Afgræsning 744, Høslæt, Brak, Eng m. m. 503, Have 20, Skov 287, ubevokset 4, Moser 26, Kær og Fælleder 14, Heder 22, Veje og Byggegr. 67, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 232 Heste, 904 Stkr. Hornkv. (deraf 625 Køer), 411 Faar, 591 Svin og 33 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 192 Td.; 35 Selvejergaarde med 171, 1 Fæstegd. med 2, 67 Huse med 15 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 629 (1801: 321, 1840: 351, 1860: 492, 1890: 684), boede 1890 i 132 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh., 414 af Jordbr., 6 af Gartneri, 107 af Industri, 11 af Handel, 111 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skjød med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1898); Brundt; Kvolbæk. Lindgaarde; Torup, Gde. Kirkeskov, Huse. Sølvsten, Gd., med Skole. Glæsborg, 2 Gde. Rottenborg, Gd.; Gejlund, Gd.; Helstrup, Gd. med Skovfogedbolig; Loptrup, Gd. med Mølle; Hasagergd.
Skjød S., en egen Sognekommune, hører under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 96. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og Taarn mod V. Norddøren spores. I den senere Middelalder er Kirken udvidet mod V., vistnok med et Taarn, af Mursten, hvis øvre Del senere er nedbrudt til Skibets Højde. Ved en Restauration 1870-71 blev bl. a. et nyt Taarn opf., med 4 Kamgavle og firsidet Spir, samt Underrum til Forhal, og samtidig nedbrødes et Vaabenhus (af Bindingsværk) mod S. Den rigt udskaarne Altertavle i Barokstil, skænket af Laur. Ebbesen (Udsøn), er flyttet hertil fra Sall Kirke. Prædikestol i Renæssancestil fra 1595. Granitdøbefont med Løvefigurer. Et Malmdøbefad, med lat. Indskr. og Aarst. 1477, er forsvundet.
Lars Jensen i Helstrup nævnes 1455, Joh. Pors i H. 1473.
I Skjød By har der været en hellig Kilde, St. Heins Kilde.
