Lysgaard Herred.
| Sogne: Vium, S. 735. — Almind, S. 736. — Sjørslev, S. 737. — Højbjærg, S. 739. — Elsborg, S. 741. — Grønbæk, S. 742. — Levring, S. 744. — Hørup, S. 744. — Hinge, S. 745. — Vinderslev, S. 746. — Torning, S. 748. — Lysgaard, S. 751. — Frederiks, S. 752. — Karup, S. 754. |
Lysgaard Hrd., i Vald. Jrdb. Lyusgardhæreth, hørte i Middelalderen til Loversyssel, senere til Silkeborg Len og fra 1660 til Silkeborg Amt; se videre S. 558.
Der er talt omtr. 1000 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf kun 1 Dysse, nogle Langhøje, Resten runde Gravhøje); men over 2/3 er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/10 1900 vare 27 fredlyste. Flest kendes fra Sognene Almind (omtr. 190), Torning (180), Vium (150), Frederiks (105) og Lysgaard (80). Flere Steder danne Højene sammenhængende Rækker, der sikkert betegne Færdselsveje, langs hvilke Oldtidsbefolkningen boede tæt.
Litt.: C. Molbech, Ethnogr. Skizze af en jydsk Hedeegn i Lysgaard Hrd., i Hist. Tidsskr. I S. 169 flg. og II S. 259 flg.; se ogsaa Tidsskr. for Lit. og Kritik III S. 407 flg. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i L. Hrd., af S. Müller og E. Schiødte, 1879.
Fladeindholdet 1896: 3839 Td. Ld., hvoraf 1463 besaaede (deraf med Rug 306, Byg 173, Havre 724, Boghvede 4, Blandsæd til Modenh. 89, Grøntf. 31, Kartofler 65, andre Rodfr. 68), Afgræsn. 824, Høslæt, Brak, Eng m. m. 540, Have 36. Skov 358, Moser 297, Kær og Fælleder 101, Heder 93, Veje og Byggegr. 73, Vandareal m. m. 50 Td. Kreaturhold 1898: 260 Heste, 869 Stkr. Hornkv. (deraf 602 Køer), 896 Faar, 496 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 95 Td.; 24 Selvejergaarde med 66, 97 Huse med 29 Td. H. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 766 (1801: 249, 1840: 421, 1860: 548, 1890: 720), boede 1890 i 139 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 47 levede af immat. Virksomh., 456 af Jordbr., 3 af Gartneri, 124 af Industri, 16 af Handel, 33 af forsk. Daglejervirks. og 41 af deres Midler.
I Sognet Byen Vium med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Sparekasse (opr. 6/7 1879; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 34,438 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 332 Kr., Antal af Konti 340). Hvam (Neder- og Over-H.), Gde. og Huse, med Skole og Telefonst. Hornskov, Huse. Kokhuse, Gde. og Huse. Østermark, Gde. Hovedgaarden Marsvinslund har 12 5/8 Td. H., omtr. 400 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 40 Skov, 60 Tørvemose, Hede og Lyngbakker, Resten Ager; til Gaarden høre 3 Huse. Stendalgaard, Skovridergaard for Viborg Skovdistr., med Savværk og Telefonst. Papsøgde., Nipgde. Grundvad, Andelsmejeri.
Vium S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 63. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Syddøren og flere oprindl. Vinduer ere bevarede. Taarnet, af Kvadre og røde Munkesten, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til det hvælvede Skib; Koret har fladt Loft. Vaabenhuset er af Kvadre fra Kirken og raa Granit. Tilbygningerne ere vistnok fra 16. Aarh. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Nadveren) samt Jørgen Marsvins og Anne Helvig Gyldenstiernes Vaabener og Aarst. 1652. Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestol i Renæssancestil. I Skibet et Maleri af Lidelseshistorien, malet i Aalborg 1737.
Marsvinslund var fra først en Bondeby Baastrup paa 4 Gaarde, som gjorde Hoveri til Avnsbjærg; Gaarden blev 1654 opbygget af Jørgen Marsvin, efter hvem den blev opkaldt (1662: 8 Td. H.). Den fulgte saa med Avnsbjærg til 1732, da Steen Jørgensen solgte den (13 Td. H.) til Lars Nielsen Schophuus, der 1740 skødede den til Gabriel Ferd. Milan, som 1745 afhændede den til Didr. Hansen, hvis Enke Margr. Dyssel 1749 solgte den til Raadm. Arnt Dyssel, † 1781, der 1757 skødede den til Peder Panderup. Af ham købte Enev. Berregaard Lügge 1761 M. og Baastruphus, men solgte dem (13 og 4 Td. H.) 1767 til Chr. Melchiorsen Nørager, som 1769 skødede dem for 4000 Rd. til Justitsr. Chr. Siegfr. Eenholm, hvis Enke Anna Marie Poulsen 1773 ægtede Major Joh. Haro v. Fochen. Han solgte 1776 M. for 5000 Rd. til Rud. Linde, som 1785 skødede Gaarden for 5400 Rd. til Major Hans Chr. Moldrup, der 1788 solgte den for 6000 Rd. til Laur. Ammitzbøl, der 1789 solgte den for s. Sum til Mette Cathr. Jespersen, Enke efter Bertel Langballe Clementin. Hun ægtede 1801 Anders Hansen, fra hvem den gik over til Brodersønnen P. S. H., derefter til dennes Søn, Landstingsm. Hans Jak. H. († 1900), hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen, i 1 Stokv. med Kælder og Midtparti, er oprindl. opf. 1654 af Egebindingsværk; senere er den forlænget mod Ø., og mod S. er der tilbygget en Fløj.
Ved Vium Præstegaard, hvor Digteren St. St. Blicher er født 11/10 1782, er der paa Hundredaarsdagen for hans Fødsel rejst en Mindesten. Faderen Niels Blicher var Præst her 1779-95.
Indtil Beg. af 19. Aarh. laa Nipgaard tæt ved Søen af s. Navn paa en Plads, hvor der endnu ses nogle uregelmæssige Højninger. „Gamle Nipgd.“, hvor efter Sagnet det ældste Nipgd. laa, er en naturlig, flad Holm ved Søbredden; Murrester er der, saa vidt vides, ikke fundet.
Ved Vium er der fredlyst 2 Gravhøje, ved Marsvinslund 10, deribl. den 15 F. høje Tinghøj.
Vium havde tidligere Lysgaard til Anneks, men fik i Stedet ved Reskr. af 12/6 1807 Sjørslev og 27/12 1816 tillige Almind til Anneks.
Litt.: N. Blicher, Topographie over V. Præstekald, Viborg 1795.
Fladeindholdet 1896: 3773 Td. Ld., hvoraf 1538 besaaede (deraf med Rug 392, Byg 116, Havre 623, Boghvede 42, Bælgsæd 10, Blandsæd til Modenh. 67, Grøntf. 86, Kartofler 82, andre Rodfr. 119), Afgræsn. 1100, Høslæt, Brak, Eng m. m. 577, Have 22, Skov 34, ubevokset 4, Moser 98, Kær og Fælleder 18, Heder m. v. 286, Veje og Byggegr. 88, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 207 Heste, 797 Stkr. Hornkv. (deraf 501 Køer), 767 Faar, 435 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1896: 71 Td.; 28 Selvejergaarde med 46, 93 Huse med 25 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 668 (1801: 222, 1840: 332, 1860: 525, 1890: 669), boede 1890 i 126 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 496 af Jordbr., 66 af Industri, 7 af Handel, 30 af forskellig Daglejervirk., 32 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Almind med Kirke (noget mod Ø. paa Vranum Bys Grund), Skole, Forsamlingshus (opf. 1888), Sparekasse (opr. 15/11 1883; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 27,840 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 1847 Kr., Antal af Konti 157) og Mølle; Vranum (gml. Form: Vrandum). Gaarde og Huse: Tostrup og Tolstrup. Gaarde: Petersdal, Snabegde., Mostgd. med Mølle. Birgittelyst Kro.
Almind S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 61. Lægd. Kirken tilhører en Del af Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Taarn mod V. (et Vaabenhus, mod S., er nedbrudt). Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Flere oprindl. Vinduer og begge Døre (tilmurede) ere bevarede. Flere Kvadre bære indhuggede Figurer. Taarnet, af Kvadre og røde Munkesten, er Vaabenhus (Indgang i Vestmuren); paa Taggavlen HESCMF. og 1779. Taarnrummet og Kor med Apsis have fladt Loft, Skibet er hvælvet. Altertavlen er et Maleri fra 1889 (Christus med Brødet; Kopi) af Lyders. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Skibet en Kaarde og Kisteplade over Ritmester A. W. Falkenskiold, † 1778. I Skibet Epitafium over Laurens Buchholz samt Hustru og Børn, opsat 1708. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
I en Dal „Kapeldalen“, der strækker sig ned til Hald Sø, har staaet et Kapel, 52 F. langt og 30 F. bredt, af raa Granit og Mursten, hvis Grundsten (et Par F. høj) endnu ses; alt 1623 var Kapellet Ruin. Ved Kapellet var der en fordums meget besøgt hellig Kilde, St. Margrethes Kilde (se „Kapellet ved Hald Sø“, i Saml. til j. Hist. II S. 286 flg.).
Brunkullagene ved Hald Sø bearbejdedes en Sommer i 1850'erne, og Kullene benyttedes til en Klædefabrik i Viborg, men Foretagendet svarede ikke Regning.
Ved Almind er der fredlyst 3 Gravhøje, deribl. de to Hvislehøje.
Almind Sogn (kaldet Vranum S. 1451, 1458, 1488 og i Præsteberetn. fra 1623) har tidligere været Hovedsogn med Præstegaard i Almind og med Sjørslev til Anneks; ved Reskr. af 12/6 1807 fik det Lysgaard til Anneks, medens Sjørslev henlagdes til Vium; ved Reskr. af 27/12 1816 nedlagdes Pastoratet, og Almind blev Anneks til Vium, Lysgaard til Torning.
Fladeindholdet 1896: 4908 Td. Ld., hvoraf 2163 besaaede (deraf med Rug 470, Byg 341, Havre 807, Boghvede 6, Blandsæd til Modenh. 266, Grøntf. 47, Kartofler 79, andre Rodfr. 147), Afgræsn. 854, Høslæt, Brak, Eng m. m. 981, Have 45, Skov 413, Moser 173, Kær og Fælleder 21, Heder 128, Veje og Byggegr. 122, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 305 Heste, 1380 Stkr. Hornkv. (deraf 995 Køer), 617 Faar, 1035 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 174 Td.; 44 Selvejergaarde med 145, 148 Huse med 29 Td. Hrtk. og 42 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1329 (1801: 346, 1840: 645, 1860: 948, 1890: 1234), boede 1890 i 235 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomh., 801 af Jordbr., 223 af Industri, 48 af Handel, 67 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sjørslev (1453: Sørsløff) med Kirke, Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1898 og 1887) samt Sparekasse (opr. 30/6 1879; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 35,257 Kr., Rentef. 3 1/2-4 pCt., Reservef. 2669 Kr., Antal af Konti 408); Demstrup, ved Landevejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1898), Sparekasse, Andelsmejeri og Telefonst.; Vandet (Øster-, Mellem- og Vester-V.). Hovedgaarden Avnsbjærg har 28 3/4 Td. Ager og Engs H. og 2 Td. Skovsk., 776 Td. Ld., hvoraf 55 Eng, 220 Skov, 30 Hede og Plantage, 26 til 6 Lejehuse, Resten Ager. Gaarden Duelund med Humle Vandmølle har 22 3/8 Td. H., 403 Td. Ld., hvoraf 18 Eng, 65 Skov, 24 Have, Gaardspl., Hegn, Veje og Mølledam, Resten Ager; 3 Huse. Andre Gaarde: Liselund (11 Td. H.), Donsborg, Stensborg, Risbak, Brødløsgd.
Sjørslev S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 62. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Avnsbjærg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Eet Vindue (tilmuret) er bevaret. Taarnet, af Granitkvadre og røde Munkesten, med hvælv. Underrum (nu Vaabenhus) og Rundbue ind til Skibet, er vistnok fra 16. Aarh., ligesom Korhvælvingen. Ved en af Steen Steensen 1768 foretagen Restauration omsattes Sydmuren med Mursten og Murene forhøjedes, Taarnet fik Portal mod V. og pyramideformet Spir, Skibet fladt Bjælkeloft,
og Taarnbuen lukkedes med en Mur. Altertavle (med Thorvaldsens Christus i Gibs) og Prædikestol, begge i Louis XVI's Stil, ere skænkede af Steen Steensen 1783 og 1770. Alterkalk med Marsvinernes og Gyldenstiernernes Vaaben. Granitdøbefont med Dyrefigurer. Nogle udsk. Endestykker til Korstole fra 1505, oprindl. i Karup Kirke (se Tegn. af æ. n. Ark., 2. S. 2. R. Pl. 12). I Skibet et Krucifiks fra sengotisk Tid, et Pulpitur i Louis XVI's Stil og et Epitafium over Steen Jørgensen, † 1754 (se om dette Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 367 flg. og Personalh. Tidsskr. 1894 S. 129). Han og to Hustruer laa begravede under Altergulvet, men de ere senere flyttede ud paa Kirkegaarden i en Høj, der indeholder den Steensenske Familiebegravelse, ved hvilken der findes Søjlebaser og Kapitæler fra Kirkens gamle Portaler. — I Kirken holdtes 1523 et Møde mellem den oprørske jydske Adel og Chr. II's Udsendinge.
Avnsbjærg (Avensbj.) ejedes 1377 af Niels Eriksen (Løvenbalk) og 1391 af Hr. Jens Nielsen, der levede endnu 1434. A. arvedes af hans Sønner Mogens (1429) og Erik Jensen (1438), sidstnævntes Sønner Peder Eriksen (1447, 1488) og Hr. Erik Eriksen (1447, 1478), dennes Enke Fru Tore 1508, Søn Gert Eriksen og Døtre, der solgte 1/3 til Hr. Preben Podebusk, medens Rigsr. Niels Clemmentsen (se Saml. tilj. Hist. 2. R. I S. 143 flg.) ved Indførsel fik 2/3; ved hans Død 1518 inddroges hans Gods under Kronen (Eiler Bryske havde 1521 A. i Forlening); men Sønnen, Rasmus Clemmentsen, fik 1523 af Fr. I Skøde paa Faderens Del af Gaarden. Efter hans Død 1529 købte Rigshovm. Mogens Gøye († 1544) hele A. Dernæst ejedes A. af Sønnen Chrf. G., † 1584, Peder Marsvin († 1614), hans Søn Jørgen M., som 1655 solgte A. til Rigsmarsk Anders Bille til Damsbo; men allerede det flg. Aar tilhørte A. Erik Bille til Løgismose, hvis Enke Mette Rosenkrantz 1669 solgte A. til Chrf. Ulfeld († 1670); hans Enke Sophie Am. Krag bragte den i sit 2. Ægteskab til Grev Otto Rantzau, hvis Søn Otto R. 1732 solgte A. (74), Marsvinslund (13) med Tiender (60) og Gods (i alt 467 Td. H.) til Kommercer. Steen Jørgensen († 1754). Han overlod 1752 A. (i alt 439 Td. H.) for 30,000 Rd. C. til sin ældste Søn Etatsr. Steen Steensen († 1800), der 1793 solgte A. (75, 108 og 325 Td. H.) for 72,000 Rd. C. til Hans Ammitzbøll, som 1798 med Birkedommer E. Chr. Møller solgte A. for 106,000 Rd. C. til Hans Ægidius og Søren Schiøtt, der 1803 afhændede den (69, 72 og 247 Td. H. m. m.) for 92,500 Rd. C. til Landsd. H. M. Hoff, hvorefter den 1809 solgtes til Generalaud. Lindahl, † 1812. Derefter ejedes den af Kammer. Gjørup; 1820 købtes den for 25,000 Rd. af Tiendekommissær L. C. Djørup, 1834 for 26,000 Rd. af H. Landmark, 1839 for 39,000 Rd. af E. Joh. Hepke, 1841 af Kammerr. Christensen, hvis Søn C. V. A. C. solgte den for 41,800 Rd. til P. Chrf. Neergaard, † 1870, hvis Enke Ida N. nu ejer den. — Hovedbygningen, 1 Fløj i 1 Stokv. med Kælder og bred Kvist paa Midten, er opf. af Egebindingsværk omtr. ved 1600 og i 18. Aarh. forsynet med en grundmuret Gavl mod S.; Bygningen er 1897-98 restaur. i gml. Stil (Arkitekt: Wiinholt); i Gavlen er indsat et Vaaben (Peder Marsvins og Mette Brahes). Fløjen har oprindl. været Sidebygning til det af D. Atl. omtalte 3 Stokv. høje Hus med Kældere, der nu er nedrevet. Blicher omtaler ofte A., til hvilken mange af hans Barndomsminder knytte sig, bl. a. i „Skytten paa A.“.
Duelund er, ligesom Humlemølle, Liselund, Donsborg, Stensborg og Risbak, Parcel fra Avnsbjærg, til hvilken den var Ladegaard; den bortsolgtes i Beg. af 19. Aarh., for 19,000 Rd. af Lindahl. Humlemølle blev 1865 købt til Duelund (den 1855 tilkøbte Donsborg er atter frasolgt). Duelund tilhører nuv. Landbrugsminister, Hofjægerm. F. Friis, der købte den 1862 for 71,000 Rd. og har arbejdet den op til en fortrinlig Avlsgaard. Hovedbygningen, af Grundmur, 1 Stokv. med gennembygget Kvist, er opf. 1883 (Arkitekt: Paludan), Avlsbygningerne efter en Brand 1895. — Da St. Steensen solgte Avnsbjærg, fraskilte han Liselund til sin Alderdomsbolig.
Ved Liselund er der fredlyst 1 Gravhøj.
Fladeindholdet 1896: 3790 Td. Ld., hvoraf 1500 besaaede (deraf med Rug 344, Byg 213, Havre 549, Boghvede 56, Blandsæd til Modenh. 117, Grøntf. 60, Kartofler 52, andre Rodfr. 107), Afgræsn. 853, Høslæt, Brak, Eng m. m. 617, Have 31, Skov 376, ubevokset 58, Moser 105, Kær og Fælleder 47, Hegn 5, Heder 115, Veje og Byggegr. 80, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 198 Heste, 871 Stkr. Hornkv. (deraf 542 Køer), 649 Faar, 424 Svin og 35 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 131 Td.; 27 Selvejergaarde med 110, 81 Huse med 20 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 690 (1801: 322, 1840: 451, 1860: 631, 1890: 718), boede 1890 i 133 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 44 levede af immat. Virksomh., 481 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 92 af Industri, 9 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Højbjærg, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingssal, Sparekasse (opr. 1869; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 40,256 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 799 Kr., Antal af Konti 215), Mølle og Teglværk; Tange med Skole, Fattiggaard (opr. 1881, Pl. for 35 Lemmer), Jærnbanehpl. og Teglværk. Hovedgaarden Palstrup har 26 3/4 Td. Ager og Engs H. og 1 3/8 Td. Skovsk., 669 Td. Ld. (en mindre Del i Levring S.), hvoraf 25 Eng, 210 Skov, 75 Plantage, 6 Mose, 53 til 2 Fæstehuse, Resten Ager. Andre Gaarde: Kjærsgd. (10 3/4 Td. H.), Højbjærggd. (9 Td. H.), Træholt (1484: Tredeholt), Ravnholt, Trasborg, Tangebrohus.
Højbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 73. Lægd. Kirken tilhører to Privatmænd uden for Sognet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. To oprindl. Vinduer ere bevarede i Koret (tilmurede). I 15.-16. Aarh. opførtes Taarnet, af Kvadre og røde Mursten; det hvælvede Underrum har Rundbue ind til Skibet. I 18. Aarh. (1723) gennembrødes Korets Østmur med to Døraabninger, der føre ind til et da af Friedenreich opf. stort Gravkapel, med 4 Krydshvælv., der hvile
paa en Midtpille (paa Gavlen og Gitterdørene staa Friedenreichs og Hustrus Navne samt Aarst. 1757). Samtidig blev største Delen af Taarnet ommuret (paa Sydsiden: JFR. AML. 1747) og Vaabenhuset, af røde Mursten, opført. Ny Altertavle med et Maleri (Christus). Den gml. Altertavle fra 1586 er i Nationalmus. (se Tegn. af æ. nord. Arkit. 1. S. 4. R. Pl. 9 og 16, og Saml. til j. Hist. VIII S 371). Romansk Granitdøbefont med Menneske- og Dyrefigurer. Prædikestol i Renæssancestil. Messinglysekrone, skænket 1734 af J. Friedenreich. Under Koret er en lukket Begravelse, hvor bl. a. Kancellir. P. Charisius og Hustru hvile. I Kapellet 10 Kister med Lig af Slægten Friedenreich.
Palstrup ejedes 1483-86 af Las Braad, men havde kort forinden tilhørt Tvilum Kloster, senere af Frands Dyre, hvis Enke Kirsten Mogensdatter 1571 solgte den til Ove Juul, g. m. hans Søsterdatter Johanne Kaas, og kom saa til deres Søn Frands Juul og Svigersøn Holger Bille, som ejede den 1611, saa til Joh. Rantzau, som 1630 mageskiftede den til sin Svigerfader Chrf. Gersdorff († omtr. 1635) mod Tanderup. Han maa straks have solgt den til Rigsr. Oluf Parsberg. Den tilfaldt hans Svigersønner Ebbe Gyldenstierne og Otte Pogwisch, hvilken sidste 1662 solgte den til Corfitz Ulfeld, fra hvem den kom til Kronen, som 1663 mageskiftede den til Mogens Friis. Fra ham kom P. atter til Otte Pogwisch, som 1672 solgte den (93 Td. H.) til Kancellir. og Amtmand Peder Charisius, der i sit Dødsaar 1683 skal have faaet et særligt Frihedsbrev paa P. og Eftergivelse af de resterende Skatter. Hans Svigersøn Baron Const. Marselius til Marselisborg solgte 1694 P. (59 Td. H.) for 10,900 Rd. til Apoteker Daniel Friedenreich († 1706), som først 1697 efter Proces med Charisius' Arvinger fik formeligt Skøde paa P. Den ejedes derpaa af Sønnen Major Janus F., † 1755, Enken Anne Margr. Linde († 1759) og Sønnen Chr. Dan. F. († 1780), der 1771 overlod P. til sin Søn Major Frands F. († 1780), der 1777 solgte P. (69, 48 og 329 Td. H.) for 55,750 Rd. til Chr. Linde Friedenreich († 1786), som 1780 solgte den for 58,000 Rd. til Justitsr. Jac. Petersen Hygom († 1780), hvorefter P. kom til Enken Ulrikka Antonette Sundt, som 1783 skødede den til sin Svigersøn Ritm. C. Chr. V. Irminger, som 1786 solgte den for 64,000 Rd. til Generaladjud. Jens de Poulson; denne udskilte Ravnholt og Kjærsgd. (den første skal 1788 være givet i Faddergave til Præsten i Højbjærg Halds Søn Jens Poulson Hald) fra P. og afhændede 1792 P. til Kammerr. H. Gundorph, der frasolgte en Del af Godset og 1799 solgte P. (30 og 6 Td. H.) for 17,380 Rd. til Henr. Hollesen, af hvem Landfoged S. J. G. Behrens († 1828) 1804 købte Hovedparcellen (26 Td. H.) for 45,000 Rd., hvorefter den 1834 gik over til hans Søstersøn H. P. Kelter, † 1840. Derefter ejedes den af W. v. Deurs; 1847 købtes den for 80,000 Rd. af Jagtjkr. A. Brun, der 1852 solgte den for 85,000 Rd. til C. J. Otto, som 1862 solgte den for 110,000 Rd. til G. Plenge, der 1871 afhændede den for 115,000 Rd. til den nuv. Ejer, Jægerm. F. Ræder. — Det ældste Palstrup har ligget paa to mindre Højninger i en nu udtørret Dam, „Gammelgaards Kjær“, N. V. for Gaardens nuv. Plads; mange Murstens brokker ere fundne her. Efter at Gaarden var brændt, opførte Oluf Parsberg 1631 en Hovedbygning i to Stokv. med Taarn og Spir. Den nuv. Hovedbygning er opf. omtr. 1740 af J. Friedenreich af røde Mursten med 5/4 Al. tykke Mure i 2 Stokv. med Frontespice (F.'s og Hustrus Vaaben i Sandsten staa over Indgangsdøren). Den er dog kun den østl. Fløj af Hovedbygningen, idet den vestl., i to Stokv. med Gennemkørselsport, nordl. og sydl. bleve nedbrudte i Slutn. af 18. Aarh. af Gundorph. Gaarden er omgiven af en firsidet Grav (om Vinteren med Vand). Fra V. fører over Graven en Bro, ved hvis Endepiller der er 4 Sandstensløver, med Parsbergernes og Krusernes m. fl. Vaabener og Aarst. 1656. En endnu bredere Grav, ligesom den indre stammende fra Parsbergs Tid, omgiver atter Borggaarden, Ladebygningerne og et 4 à 5 Td. Ld. stort Vænge. Under de nye Staldbygninger er der fundet Grunden af en ældre Bygning.
I Sognet laa fordum en Hovedgaard Tange, der 1418 tilhørte Niels Pedersen Galskyt. — Kjærsgaard ejedes en Tid af Christen Harbou, 1536 af Brødr. Niels og Hans Lauridsen og 1565 af disses Sønner Laurids Nielsen og Laurids Hansen; men ogsaa Hr. Mogens Gøye skal have ejet K., der 1567 tilhørte hans Datterdatter Fru Mette Oxe.
Fladeindholdet 1896: 1434 Td. Ld., hvoraf 779 besaaede (deraf med Rug 156, Byg 111, Havre 313, Boghvede 13, Blandsæd til Modenh. 65, Grøntfoder 23, Kartofler 29, andre Rodfr. 67), Afgræsn. 327, Høslæt, Brak, Eng m. m. 213, Have 10, Skov 42, Moser 19, Kær og Fælleder 5, Heder 3, Veje og Byggegr. 32 Td. Kreaturhold 1898: 120 Heste, 444 Stkr. Hornkvæg (deraf 306 Køer), 300 Faar, 357 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 64 Td.; 16 Selvejergaarde med 47, 64 Huse med 17 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 598 (1801: 142, 1840: 212, 1860: 316, 1890: 512), boede 1890 i 97 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 20 levede af immat. Virksomh., 312 af Jordbr., 127 af Industri, 10 af Handel, 27 af andre Erhverv og 16 af deres Midler.
I Sognet Byen: Elsborg med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. 2/5 1874; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 28,771 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2170 Kr., Antal af Konti 170). Vindelsbæk Huse. Elsborggd. (omtr. 9 Td. H.), Bjerringgd. Højbjærg Vandmølle og Kro. Andelsmejeri ved Rødkjærsbro (se S. 721).
Elsborg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 72. Lægd. Kirken tilhører Worres Stiftelse i Viborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (tilmurede) og eet Vindue ere bevarede. Skibet har fladt Loft, Koret er hvælvet. Det lille Taarn, af Kvadre og røde Mursten, med hvælvet Underrum (nu Vaabenhus, med Portal i Vestmuren) og Rundbue ind til Skibet (paa Vest- og Sydmuren IA. og 1744), er vistnok fra 16. Aarh. Altertavlen er et Maleri af Jæger i Viborg. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil (skal være fra Nørresogns Kirke i Vib.).
Fladeindholdet 1896: 6039 Td. Ld., hvoraf 2482 besaaede (deraf med Rug 618, Byg 317, Havre 1038, Boghvede 131, Spergel 52, Blands. til Modenh. 28, Grøntf. 40, Kartofler 147, andre Rodfr. 109), Afgræsn. 1878, Høslæt, Brak, Eng m. m. 844, Have 44, Skov 123, Moser 224, Kær og Fælleder 102, Hegn 7, Heder 204, Veje og Byggegr. 110, Vandareal m. m. 21 Td. Kreaturhold 1898: 366 Heste, 1265 Stkr. Hornkvæg (deraf 844 Køer), 1103 Faar, 826 Svin og 45 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 173 Td.; 57 Selvejergaarde med 135, 151 Huse med 38 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1518 (1801: 485, 1840: 662, 1860: 1003, 1890: 1389), boede 1890 i 270 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 42 levede af immat. Virksomh., 877 af Jordbr., 5 af Gartneri, 4 af Fiskeri, 222 af Industri, 36 af Handel, 2 af Skibsfart, 132 af forsk. Daglejervirksomh., 58 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Grønbæk, ved Silkeborgvejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital (opr. 1759 af Chr. Fischer til Allinggd. m. m., med et Hus til 6 fattige, gamle, vanføre Lemmer; Hospitalet hører til den 1759 oprettede „Chr. Fischers store Stiftelse“, hvis Kapitals Renter uddeles til fattige i flere Sogne, til Testators Familie og til Hospitalet) og Sparekasse (opr. 6/5 1866; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 57,657 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3602 Kr., Antal af Konti 332); Iller, ved s. Vej, med Forsamlingshus (opf. 1899), og Teglværker; Ans, ved s. Vej, med Skole, Missionshus (opf. 1887), Lægebolig, Mølle, Andelsmejeri, Teglværker, Kro, Markedsplads (Marked i Apr. og Sept.) og Ladeplads ved Gudenaa; Braarup (i Vald. Jrdb. Brothærthorp) med Skole; Roe. Grønbæk Huse; Illerhede, Gde. og Huse; Illerhuse; Ris og Naderupgde., Gde. og Huse. Ansgd. Kongensbrohus, Kro med Købmandshdl., ved Kongens Bro over Gudenaa paa Vejen til Aarhus.
Grønbæk S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 76. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, samt Taarn mod V. Skib (med fladt Loft) og Kor med Apsis (senere overhvælvede) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Apsis er prydet med 4 fritstaaende Søjler, der bære Buer. Flere oprindl. Vinduer og Norddøren (tilmuret) ere bevarede; Syddøren, ligeledes tilmuret, er delvis omdannet. I 15.-16. Aarh. tilføjedes Taarnet, af Kvadre og røde Munkesten; Underrummet (nu Vaabenhus med Indgang fra V.; et Vaabenhus mod S. nedbrødes 1862) havde tidligere en stor Rundbue ind til Skibet, nu lukket med en tynd Mur. Altertavlen bestaar af Thorvaldsens Christus i Gibs med en moderne Ramme. Alterstager, skænkede 1644 af Chr. Fischer. Døbefont af rødt Marmor. Prædikestol fra 1686, med smukt Snitværk. Stolestader fra 1687. I Skibet et stort Krucifiks fra den ældre Renæssancetid. Epitafium, med Portræter, over Præsten Niels Christensen Lind, † 1665, Hustru, Svoger Thomas Jensen, Præst i Hvorslev og Gjerning,
† 1684, hans Hustru, Præsten Søren Jensen, † 1664, og Præsten Otto Jensen, † 1723, med Hustru (opsat 1668). I Koret lille romansk Ligsten. I Skibet Ligsten over Peder Nielsen Fog, † 1672, og Hustru. I den oprindl. Syddør er indsat en Gravsten, med Portrætfigur, over ovenn. Præst Søren Jensen. Paa Kirkegaarden Ligsten over Præsten Niels Pedersen Fog, † 1628, og en anden over Præsten Laurids Nielsen, † 1611, med Hustru. Klokken, med Minuskelindskr., er fra 1485. Der er fundet Spor af Kalkmalerier paa Kor- og Apsishvælv. Paa Skibets Mur sidder en Sten med udhugne Menneskefigurer. (Om Kirken se Kirkeh. Saml. 2. R. IV, S. 121 flg., Saml. til j. Hist. VI S. 70 flg., og Tegn. af æld. n. Arkit. 1. S., 2. R. Pl. 3).
V. for Grønbæk By har ligget „Kongens Gaard“, der nævnes 1444. Her ligger det saakaldte „Erik Glippings Jagthus“, Grunden af en middelalderlig Bygning (indv. 34X20 F.), med 2 1/2 F. tykke Mure, af Kamp og Mursten, der endnu staa i en Højde af 4 F.; paa Sydsiden er der Spor af en muret Indgang (se Saml. til j. Hist. VI, S. 73 flg.).
Byen Iller (Jallær) nævnes i Vald. Jrdb., hvor den er ansat til 18 Mark Guld; Grønbæk (Grønæbæk) var ansat til 5; desuden ejede Kongen da Roe (Rouægard) og Braarup (Brothærthorp). — 1425 nævnes Over Rwæ og Neder Rwæ med en Gaard, kaldet Svend Diegns Gaard. — Ris var 1399 en Gaard, som Peder Høg da skødede til Hr. Jens Nielsen Løvenbalk, der 1412 afhændede den til Alling Kloster. — Kongens Bro nævnes 1630.
Fladeindholdet 1896: 3535 Td. Ld., hvoraf 1542 besaaede (deraf med Rug 358, Byg 335, Havre 723, Blandsæd til Modenhed 26, Grøntf. 21, Kartofler 38, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 937, Høslæt, Brak, Eng m. m. 807, Have 28, Skov 18, Moser 82, Kær og Fælleder 23, Hegn 10, Heder 13, Veje og Byggegr. 75 Td. Kreaturhold 1898: 357 Heste, 1176 Stkr. Hornkvæg (deraf 808 Køer), 957 Faar, 649 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 195 Td.; 63 Selvejergaarde med 177, 51 Huse med 18 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 878 (1801: 446, 1840: 587, 1860: 713, 1890: 979), boede 1890 i 152 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 675 af Jordbr., 139 af Industri, 16 af Handel, 46 af forsk. Daglejervirks., 51 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Levring, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøjskole (opr. 1897), Andelsmejeri og Telefonst.; Døssing; Midstrup med Missionshus (opr. 1884), Friskole og Sparekasse (opr. 22/12 1871; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 141,506 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef, 9146 Kr., Antal af Konti 418); Hindbjærg med Mølle; Skovsborg med Skole, Fattiggaard (opr. 1879, Pl. for 32 Lemmer) og Mølle; Træholt. Gaarde: Dysbjærggd., Vesterskovgd., Holgersdal, Klausholm (8 1/2 Td. H.), Pinneberg, Rotterdam, Levringgd. (7 1/2 Td. H.), Bukkrog og Skovsborggd., Liseborg, Lillemølle.
Levring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 69. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Flere Vinduer og Norddøren (tilmuret) ere bevarede. I 15. Aarh. tilføjedes Taarnet, af Kvadre og store, røde Mursten; det hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet; 1751 blev Taarnet delvis nedtaget og udv. ommuret med smaa røde Mursten; Buen til Skibet blev lukket med en Mur, og den oprindl. Syddør anbragtes i Taarnets Vestmur. Ny Altertavle fra 1881 med et nyere Maleri (1881); den gml., fra 1745, opsat af J. Friedenreich i Stedet for en ældre, der „blev sat i Almind Kirke, i Steden for den, der 21. Juli 1743 befandtes afbrændt, med mere“, hænger i Vaabenhuset. Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Ny Prædikestol. Epitafium over Præsten Adam Levin Hammer, † 1736, og Hustru. Ligsten over Præsten Elias Pedersen, † 1594. Den ene Klokke er fra 1474.
Omtr. 1369 levede en Mathæus Petersen de Dyssingh.
Ved Kjeldgaard (i Levring By) har der været en hellig Kilde. — I Teglhøjen S. for Palstrup er der udgravet en Teglovn og fundet Brokker af store, røde Mursten.
Fladeindholdet 1896: 2406 Td. Ld., hvoraf 1186 besaaede (deraf med Rug 241, Byg 233, Havre 512, Blandsæd til Modenh. 68, Grøntf. 22, Kartofler 26, andre Rodfr. 83), Afgræsning 496, Høslæt, Brak, Eng m. m. 550, Have 45, Skov 27, Moser 20, Kær og Fælleder 4, Veje og Byggegr. 73, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 267 Heste, 872 Stkr. Hornkv. (deraf 622 Køer), 484 Faar, 774 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 134 Td.; 45 Selvejergaarde med 109, 135 Huse med 24 Td. Hrtk. og 39 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1684 (1801: 318, 1840: 461, 1860: 659, 1890: 1360), boede 1890 i 240 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 138 levede af immat. Virksomhed, 587 af Jordbr., 12 af Gartneri, 353 af Industri, 114 af Handel, 66 af forsk. Daglejervirks., 77 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hørup, ved Landevejen, med Kirke, Ting- og Arresthus — opf. 1839, til Dels ombygget 1859; Plads for 8 Arrestanter —, Andelsmejeri og Mølle; Kjellerup (1490: Koldrup) — 1/2 1901: omtr. 1000 Indb. — ved Landevejen, med Herredskontor (fra 1869), Herredsfogedbolig, Valgsted for Amtets 3. Folketingskr., Sessionssted for 5. Udskrivningskr.' Lægd 61-86, Missionshus (opf. 1899), Skole, Forskole, Realskole (opr. 1890), teknisk Skole (opr. 1893), Apotek, Lægebolig, Sparekasse for Lysgd. m. fl. Herreder (opr. 4/4 1866; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 693,240 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 20,931 Kr., Antal af Konti 1524), Købmandshdlr., Mølle, Maskinværksteder, Ølbryggeri, mange Haandværkere, Hotel, Markedsplads (Marked i Apr., Maj, Sept. og Okt.; paa Markedspladsen en 1894 rejst Mindestøtte for Folketingsmand Niels Albertsen), Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor (Byen er mod V. og N. omgiven af en 1889-97 anl. Plantage); Almtofte med Forskole. Dalsgaarde.
Hørup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 68. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken er opf. af Arkit. F. Uldall 1874 (indviet 20/12 1877) paa samme Sted og væsentlig af samme Materiale som den oprindl., af Lynilden 1872 ødelagte Kirke. Den bestaar af Skib med Forhal, over hvilken et lille Klokketaarn med Pyramidetag, samt Kor, alt af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant i romansk Stil med Bjælkeloft. Norddøren, med Halvsøjler, er nu tilmuret; Syddøren, med 2 Søjler og en Halvsøjle paa hver Side, er flyttet til Vestgavlen. Altertavlen er et Maleri (en af de kloge Jomfruer) fra 1876 af Dalsgaard. Romansk Granitdøbefont; Prædikestol i Renæssancestil (restaur. af Fjeldskov); Krucifiks i sen Renæssancestil og et Mariebillede fra gotisk Tid, alt fra den gamle Kirke.
Fladeindholdet 1896: 3634 Td. Ld., hvoraf 1434 besaaede (deraf med Rug 298, Byg 262, Havre 656, Boghvede 15, Blandsæd til Modenh. 48, Grøntf. 30, Kartofler 48, andre Rodfr. 76), Afgræsn. 687, Høslæt, Brak, Eng m. m. 793, Have 30, Skov 202, ubevokset 8, Moser 232, Kær og Fælleder 69, Hegn 11, Heder 47, Veje og Byggegr. 114, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 232 Heste, 929 Stkr. Hornkv. (deraf 650 Køer), 662 Faar, 575 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 103 Td.; 28 Selvejergaarde med 76, 97 Huse med 27 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 815 (1801: 243, 1840: 409, 1860: 607, 1890: 817), boede 1890 i 151 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 42 levede af immat. Virksomhed, 559 af Jordbr., 9 af Gartneri, 108 af Industri, 18 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hinge med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1879, Pl. for 25 Lemmer), Missions- og Forsamlingshus (opf. 1897 og 1891), Sparekasse (opr. 9/3 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 41,604 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2010 Kr., Antal af Konti 281), Andelsmejeri og Telefonst.; Hingeballe; Astrup; Fravsing (i Vald. Jrdb.: Fraxing) med Skole. Fravsinggd. (9 Td. Hrtk.). Marielyst (se ndfr.).
Hinge S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 71. Lægd. Kirken tilhører Beboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, samt Taarn mod V. Skib og Kor med Apsis (med fladt Loft) ere fra romansk Tid af røde Munkesten i Munkeskifte; Apsis har Sokkel med Skraakant samt et oprindl. Vindue (tilmuret). Taarnet, af store, røde Sten, er vistnok opf. 1779 (Aarst. i Fløjen); Underrummet, med fladt Loft og Indgang mod V., har Spidsbue ind til Skibet. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil, skænk. 1612 af Præsten Hans Sørensen og Hustru. Stolestader fra Renæssancetiden. I Koret Epitafier over Præsten Christen Erichsen, † 1671, og Hustru. I Skibet Epitafium over Præsterne Søren Michelsen, † 1597, og Hustru, og Hans Sørensen, † 1632, og Hustru. Paa Skibets Væg er der fundet Kalkmalerier fra 1. Halvdel af 16. Aarh. (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 35). Paa Kirkegaarden Ligsten over Chr. Lunov, † 1758, og over Jens Laasby Lunov, † 1784, samt en romansk Ligsten med Korsfigur.
Torsten af Hinge nævnes 1333 og en Gaard Dyregaard i Hinge Mark 1446.
I Hinge levede i mange Aar en „klog Mand“, Bondelægen Mads Weis, † 1839, der af Regeringen fik Jus practicandi og i H. oprettede et Slags Kurhus for Folk, der lede af Benskade og lign.
Fladeindholdet 1896: 5610 Td. Ld., hvoraf 2572 besaaede (deraf med Rug 543, Byg 464, Havre 1202, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 59, Grøntf. 52, Kartofler 91, andre Rodfrugter 153), Afgræsn. 1006, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1323, Have 39, Skov 97, Moser 231, Kær og Fælleder 37, Hegn 20, Heder m. v. 128, Veje og Byggegr. 132, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1898: 439 Heste, 1622 Stkr. Hornkv. (deraf 1163 Køer), 1092 Faar, 1214 Svin og 49 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 182 Td.; 58 Selvejergaarde med 130, 189 Huse med 52 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1461 (1801: 587, 1840: 718, 1860: 1035, 1890: 1413), boede 1890 i 283 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 1126 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 160 af Industri, 24 af Handel, 12 af andre Erhverv, 59 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vinderslev med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. ca. 1887), Andelsmejeri (Økilde), Kro og Teglværk; Elkjær; Hauge med Skole; Pederstrup med Sparekasse (opr. 1/1 1870; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 68,665 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4371 Kr., Antal af Konti 582), Mavsing med Skole, Forsamlingshus (opf. ca. 1900) og Mølle. Fruerlund, Revl og Havrbak, Gde. og Huse; Lysdalgde.; Hauge-Hedehuse. Hovedgaarden Vinderslevgaard, med Forpagtergaardene Vinderslev-Nygd. og Marielyst (Hinge S.), har omtrent 27 Td. H., 584 Td. Ld., hvoraf 92 Eng, 53 Skov, 14 Mose og Kær, Resten Ager; til Gaarden høre ca. 35 Td. Ld. af Hinge Sø, hvoraf optages en stor Mængde god Mergel. Andre Gaarde: Vorgd., Fuglemosegd., Hønholt, Skovhusgd., m. m.
Vinderslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 70. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vinderslevgd. og en Del af Beboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og flere Vinduer, deribl. et Dobbeltvindue i Korgavlen, ere bevarede (tilmurede); rigest udstyret er den 1881 restaur. Norddør med 2 fritstaaende Søjler og en Halvsøjle paa hver Side (tidligere hensat i Taarnets Vestmur). Skibets Vestende har vistnok oprindl. været Forhal (der maaske har baaret et oprindl. Taarn), adskilt fra det øvrige Skib ved to Buer, der hvilede paa en Midtpille, hvis Fundamenter bleve fundne 1879 under Skibets Gulv. Koret har profileret Granitgesims og to Halvsøjler i Hjørnerne. Senere tilføjedes Taarnet, af Granit og røde Munkesten; det hvælv. Underrum, med Rundbue ind til Skibet, er nu Vaabenhus; Nordportalen er indsat i Vestmuren. Hvælvingerne i Skib
og Kor ere vistnok samtidige med Taarnet. Altertavle (stafferet 1650) og Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer. I Koret Epitafium over Niels Skeel til Vinderslevgd., † 1561, og Hustru, opsat 1564 til Altertavle (!). Paa Skibets Hvælvinger er der Kalkmalerier fra omtr. 1460 (Himmerige, Dommedag, Lykkehjulet) og paa Korhvælv. nogle fra 2. Halvdel af 16. Aarh., deribl. adel. Vaaben og en Mand og Kvinde, der spille Kort; Sagnet fortæller, at Damen vandt den Sum, for hvilken Kirken blev bygget (se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 37). Klokken, med Majuskelindskr., men uden Aarst. — Paa Kirkegaarden staa to lave Stenkors (se Vignetten S. 734), der have været Endesten for en Gravsten fra romansk Tid; men Gravstenen mangler. Paa den ene Endesten er udhugget en Mand med Værktøj, sikkert Kirkens Bygmester, paa den anden bl. a. en Klokke (se Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 94 flg.).
Vinderslevgaard tilhørte 1442-1501 Peder Eriksen Løvenbalk, hvis Datter bragte den til sin Mand Hans Skeel til Nygaard, derpaa deres Søn Niels Skeel († 1561), hvis Enke Karen Krabbe 1579 overdrog den til Kongen. Chr. IV bevilgede 1636 Anne Folquartsdatter at beholde V. paa Livstid, som Lensmanden paa Silkeborg havde bortfæstet til hende. 1651 blev V. forlenet til Mogens Høg og 1658 til Hans Friis. Senere var V. forlenet til Oberst Ditlev Rantzau i hans og hans Frues Levetid, men tilhørte siden Amtmand Joh. Otto Raben, der solgte den til Hans Thomsen Strømborg, efter hvis Død 1719 den blev delt mellem hans 5 Døtre, af hvem Chr. Fischer til Allinggd. atter sammenkøbte den. Han solgte 1751 V. (21, 26 og 252 Td. H.) for 14,540 Rd. grov Cour. til Etatsr. Arnold Chr. Dyssel († 1763), der 1756 afhændede V. for 19,800 Rd. til Math. Johansen Wedderking, der 1758 solgte den for 15,000 Rd. til Baron Chr. Fred. Juel-Rysensteen, af hvem Assessor Jens Jørgen Bredahl († 1774) 1759 købte den. Boet solgte 1775 V. til Kapt. Math. Hansen Lund, som 1786 afhændede den for 34,000 Rd til Hans Hansen, der 1795 skødede den (21, 26 og 88 Td. H.) for 32,680 Rd. til Søren Chr. Glud († 1838), som ægtede hans Datter og bortsolgte Godset; 1832 blev den købt for 15,000 Rd. af Th. S. Hansen, der 1841 solgte den for 32,000 Rd. til N. C. Ree; denne solgte den 1846 for 60,000 Rd. til J. Pilegaard Bay, hvis Enke 1866 skødede den for 70,000 Rd. til Svigersønnen C. Maule († 1878), efter hvis Enkes Død den 1895 for 176,200 Kr. gik over til hendes Børn, Frk. Helene Fox-Maule og Ingeniør C. Fox-Maule. — Hovedbygningen ligger paa en lav, flad og smal Odde i den vestl. Del af Hinge Sø; Landtungen er gennemskaaren af en 45 F. bred Grav. Af de gamle Bygninger er kun tilbage Stuehuset, 1 Stokv. af røde Munkesten paa høj Fod af raa Kamp, med Kælder og Kamgavle; Murene ere i Kælderen 4, højere oppe 3 F. tykke. Oprindl. skal Gaarden have ligget paa Skolelodden ved Vinderslev Kirkegaard; der er her fundet Murbrokker, Brolægning og Jærnslagger.
Sagnet siger, at der ved Revl har ligget Revl Slot, og man har villet vise Vold og Grave; men disse ere kun Skeldiger og naturlige Render; der er heller ikke fundet Grundeller Mursten.
Ved Vorgaard er der fredlyst 6 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 15,840 Td. Ld., hvoraf 3791 besaaede (deraf med Rug 926, Byg 508, Havre 1702, Boghvede 38, Bælgsæd 8, Spergel 46, Blandsæd til Modenhed 104, Grøntf. 64, Kartofler 187, andre Rodfr. 207), Afgræsn. 2073, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1637, Have 73, Skov 434, ubevokset 18, Moser 444, Kær og Fælleder 93, Hegn 14, Heder 6988, Veje og Byggegr. 236, Vandareal m. m. 38 Td. Kreaturhold 1898: 565 Heste, 2099 Stkr. Hornkvæg (deraf 1441 Køer), 1708 Faar, 1402 Svin og 56 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 212 Td.; 71 Selvejergaarde med 143, 253 Huse med 69 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 2142 (1801: 678, 1840: 1029, 1860: 1457, 1890: 1947), boede 1890 i 354 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 128 levede af immat. Virksomhed, 1240 af Jordbr., 311 af Industri, 37 af Handel, 103 af andre Erhv., 99 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Torning (1471: Torning, 1478: Tornung) med Kirke, Præstegd., Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1898 og 1883), Fattiggaard (paa Ilkumgd., opr. 1880, Pl. for 25 Lemmer), Sparekasse (opr. 9/3 1873; 31/3 1899 var Spar. Tilgodehav. 70,543 Kr., Rentef. 4 1/4 pCt., Reservef. 5428 Kr., Antal af Konti 533), Andelsmejeri, Mølle og Telefonst.; Skræ, ved Skivevejen, med Skole; Ungstrup med Skole og Telefonst.; Vattrup med Andelsmejeri; Nørre-Knudstrup, ved Horsensvejens Deling til Viborg og Skive, med Skole, Kro og Markedsplads (Marked i Juni). Gaarde og Huse: Ovstrupgde. med Skole; Sønder-Knudstrup; Ravnholt; Graaskovgde.; Graagde.; Oddermark; Bøgild med Opdragelsesanstalt og Skole for forsømte Børn; Impgaarde (1497: Ympegd.) med Mølle. Gaarde: Mallinggd.; Over- og Neder-Kjærsholm; Ravnsborg, Torning Østergd., Kauergd.; Kraghøj; Gadegd.; Ulvrøgel; Bangshaab med Mølle; Bækgd. Kjærsholm Mølle. Byer paa Heden: Stenrøgel ell. Over-Frederiksmose med Teglværk; Graamose ell. Gml. Frederiksmose; Gml. Frederiksdal ell. Kompedal med Skovfogedbolig; Sangild.
Torning S., en egen Sognekommune, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 67. Lægd. Kirken tilhører nogle af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Skibet udvidet i 16. Aarh. af Materiale fra Kirken i Ungstrup (se ndfr.). Kirken har kun Vinduer i Sydmuren. Begge Døre ere tilmurede. I 1743 (Indskr. paa Taarnet) lod J. Friedenreich til Palstrup Skibet forlænge mod V., et ældre Taarn nedtage og et nyt opføre, der mod V. har Indgang til Skibet under en høj Bue, alt af røde Mursten. Altertavlen er et delvis forgyldt Alabast-Relief i sen-gotisk Stil. Alterkalk fra 1620 med Henrik Sandbergs og Kirsten Juuls Navne og Vaaben. Romansk Granitdøbefont, mulig fra Ungstrup Kirke; Døbebækken, skænket 1661 af Niels Nielsen, Foged paa Kjærsholm, og Michel Andersen i Ungstrup. Prædikestol i Renæssancestil fra 1662. Bag paa Altertavlen en Kisteplade over ovenn. Henr. Sandberg, † 1588. I Koret Ligsten med legemsstore Portrætfigurer over samme, hans første Hustru Tale Maltesdatter, Søn Anders S., og anden Hustru Kirsten Juul, † 1626. Under Koret er en tilmuret Begravelse for Familien Sandberg, samt for Provst M. Windfeldt, † 1773.
Kjærsholm har været en Hovedgaard, som i 16. og 17. Aarh. tilhørte Familien Sandberg: Chr. S., falden 1568 i Sverige, Henr. S., Enken Kirsten Juul og Oberstlieutn. Tyge S., falden ved Nyborg 1659. Dennes Arvinger Anders og Ulrik S. pantsatte 1666 K. (26 Td. H.) for 3500 Rd. til Hans Jørgen Majoner og Jakob Hasse i Viborg, der transporterede Pantet til Peder Jensen Bering, som atter 1681 overlod det til Lic. Niels Hofmand, † 1698, hvis Enke Kirsten Trane 1709 solgte K. (17, 19 og 48 Td. H.) til Janus Friedenreich, hvis Søn Chr. D. F. 1771 overdrog den til sin Søn Major Frands F., af hvis Dødsbo Kmjkr. G. D. Levetzau 1786 købte K. (17, 36 og 216 Td. H.) for 17,750 Rd. Han solgte den 1789 for 25,500 Rd. til Insp. Jak. Brøgger, der 1792 solgte den for 25,000 Rd. til Peder Glud, som 1794 skødede Hovedgaarden for 8150 Rd. til Peder Kastrup og Thom. Wissing, der 1796 afhændede den for 12,000 Rd. til Andr. Laursen og Mads Mikkelsen Weierslev, af hvem Peder Hansen fra Stenderupstrand 1799 købte den for 12,770 Rd. 119. Aarh. deltes Gaarden i 8 Parceller, hvoribl. de ovenn. Over- og Neder-K. — K. har ligget paa to firkantede Pladser, omgivne af Grave og naturlige Indsænkninger. Den østl., største Voldbanke var oprindl. en i Mosen udskydende Bakkearm, der ved en Grav mod S. afskares fra den øvrige Bakke og mod Ø. og V. dækkedes af Grave, uddybede i Mosen. Den vestl. Banke, hvorpaa Borggaarden vistnok laa, hæver sig kun 10 F. over Engbunden; mod N. ses endnu en Grav og der udenom en delvis sløjfet Vold. Paa Stedet ligge enkelte Munkesten. Til det nye Neder-Kjærsholm, paa den vestl. Voldbanke, er anvendt Granitkvadre fra Ungstrup Kirke.
Bøgildgaard købtes af Staten 1830 og overdroges Slesvigeren P. Schmidt († 1885) for at indrettes til en Opdragelsesanstalt efter Fellenbergs Mønster. Anstalten (med 208 Td. Ld.) sorterer nu (ifl. Lov af 25/2 1852) under Kultusministeriet og bestyres af en Forstander. Der findes i Reglen 50-60 Drenge (se N. Bojsen, Medd. om den fellenbergske Opdragelsesanstalt B.'s Institut i Fortid og Nutid, Silkeborg 1888, 3. Udg., Viborg 1900).
Til Grathehede (Graahede), der ligger i den sydl. Del af Sognet og gaar ind i Kragelund Sogn, Hids Hrd., knytter Historien Beretningen om Slaget 23/10 1157 mellem Kongerne Valdemar og Svend og den sidstes Drab paa Flugten efter Slaget. Traditionen henlægger Kampen til det ved Bækgaard liggende Bækmarksdige, ogsaa kaldet Koksnapdiget (Kong Knaps Dige; Svend Knap ɔ: Svend Grathe), en henved 700 F. lang, indtil 20 F. bred, nu indtil 3 F. høj Jordvold, der gaar fra N. V. til S. Ø. hen over en Lavning mellem to Bakker og noget op ad disses Skraaninger. Langs den sydvestl. Side løber en indtil 4 F. dyb Grav, fremkommen ved, at Jorden er opgravet for at danne Volden. Et 200 F. langt Stykke af Digets bedst bevarede sydøstl. Del blev fredlyst 1879, 1893 købtes det hele af Staten. Diget er en Vejspærring vistnok fra den ældste Middelalder, opkastet for at dække Overgangen over den N. for løbende Haller Aa. En anden Vold med Grav nordligere i Sognet sættes ogsaa i Forb. med Kampen. (Ved Gjedbæk, der danner Skel mellem Torning og Hørup Sogne, sejrede Svend over Knud 1151). Men hvad enten nu Kampen 1157 har staaet her eller noget østligere (i Middelsom Hrd.), er det utvivlsomt, at Svend er dræbt her i Sognet paa et Sted N. Ø. for Bækmarksdiget; thi paa Stedet, hvor Drabet foregik, opførtes et Kapel, Graa Kapel, som vistnok nedbrødes efter Reformationen (1623 var det Ruin, 1852 bortførtes de sidste Kvadre, 1864-65 opbrødes Grunden helt). Kapellet var vistnok oprindl. af Træ, men ombyggedes senere af Sten til et Bodskapel, da Kongen var bleven jordet her straks efter Drabet. Graven laa N. for Kapellet og dækkedes af en tagformet Granitsten, der med Enderne hvilede paa to tvekløftede Sten; 1892 fandtes her Skelettet af en Mand, der var dræbt ved et Hug i Hovedet.
Ungstrup har tidligere været et eget Sogn. Kirken (opf. i romansk Tid af Kamp og Mursten, best. af Skib og Kor ud i eet, omtr. 67 F. lang) blev lukket ifl. Kongebrev af 28/10 1558, og Sognefolket henvistes til Torning Kirke; 1560 befaledes den nedbrudt, og Materialerne overlodes til Torning Kirke, for at denne „des bedre kan forlænges“, da Menigheden klagede over, at den var for lille. En svag Højning paa jævn Mark betegner Kirkens Plads; nu ses ingen Rester. Mange Granitkvadre ere anvendte til Præstegaarden, Skolen, Kjærsholm osv. I Nationalmus. findes herfra en romansk Ligsten (se Løffler, Gravst. Pl. X). Kirken nævnes 1497, 1498 og 1524.
Kompedals (ɔ: Kongedals) Plantage anlagdes 1791 paa et ved Hedebrand 1783
ødelagt, omtr. 4850 Td. Ld. stort Terræn, hvor der havde dannet sig Klitter, adskilte ved alholdige, sure Lavninger, hvorfor ogsaa Plantningen mislykkedes; først i de senere Aar er Plantningen af Rødgran paa Klithøjene lykkedes. Plantagen er nu omtr. 680 Td. Ld., deraf 115 ældre Skov; der beplantes aarl. omtr. 140 Td. Ld.
Fladeindholdet 1896: 2467 Td. Ld., hvoraf 982 besaaede (deraf med Rug 227, Byg 112, Havre 448, Boghvede 5, Blandsæd til Modenhed 64, Grøntf. 31, Kartofler 41, andre Rodfr. 53), Afgræsn. 612, Høslæt, Brak, Eng m. m. 409, Have 14, Skov 34, Moser 82, Kær og Fælleder 8, Heder 234, Veje og Byggegr. 89 Td. Kreaturhold 1898: 172 Heste, 550 Stkr. Hornkvæg (deraf 340 Køer), 572 Faar, 290 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 63 Td.; 24 Selvejergaarde med 50, 50 Huse med 13 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 490 (1801: 159, 1840: 212, 1860: 354, 1890: 486), boede 1890 i 92 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh., 328 af Jordbr., 86 af Industri, 9 af Handel, 7 andre Erhv., 40 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lysgaard med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. 11/12 1876; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 14,958 Kr., Rentef. 3 1/2-4 pCt., Reservef. 1300 Kr., Antal af Konti 165); Sjørup. Gaarde og Huse: Bisballe; Over- og Neder-Katballe; Over-Testrup; Knækkeborg. Neder-Testrup, Gd. (omtr. 7 Td. H.).
Lysgaard S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 66. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Korbuen og Syddøren ere bevarede. Korets Østmur og Skibets Vestende ere omsatte. Vaabenhuset, af smaa, røde Mursten, er nyt. Alterramme i Renæssancestil, med et Olietryk, og Prædikestol, begge fra 1698. Romansk Granitdøbefont. Over Korbuen et gotisk Krucifiks. I Skibet Mindetavler over Chr. Christensen af Neder-Testrup, † 1840, og Præsten H. N. Holten, † 1871. Sjælden Klokke fra den tidligere Middelalder. Tæt N. for Kirken ligger den anselige, fredlyste Gravhøj Lyshøj (se S. 751), hvorfra der er en storartet Udsigt over Hald Sø til Viborg og over de store Plantager i Omegnen. Paa Højen er der 1883 rejst en Granitmindesten for St. St. Blicher, der var Præst i Torning-Lysgaard 1819-25, og hvis Noveller særlig have denne Egn til Skueplads (her er saaledes Scenen for „E Bindstouw“). — Ved Katballe er der fredlyst 3 Gravhøje.
Om Sognehistorien se S. 737.
Fladeindholdet 1896: 12,454 Td. Ld. (5764 Td. i Fjends Hrd.), hvoraf 2352 besaaede (deraf med Rug 586, Byg 121, Havre 1001, Boghvede 82, Bælgsæd 16, Spergel 85, Blandsæd til Modenh. 28, Grøntf. 200, Kartofler 189, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 1915, Høslæt, Brak, Eng m. m. 389, Have 20, Skov 1320, Kær og Fælleder 34, Heder 6291, Veje og Byggegr. 132 Td. Kreaturhold 1898: 168 Heste, 909 Stkr. Hornkv. (deraf 484 Køer), 1169 Faar, 449 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 68 Td. (33 i Fjends Hrd.); 24 Selvejergaarde med 29, 128 Huse med 39 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 862 — 341 i Fjends Hrd. — (1801: 422, 1840: 518, 1860: 598, 1890: 775), boede 1890 i 153 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 49 levede af immat. Virksomh., 533 af Jordbrug, 71 af Industri, 22 af Handel, 52 af forsk. Daglejervirksomh., 38 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognets sydl. Del (Lysgaard Hrd.) ligger Frederiks Kirke med Præstegaard og Byerne: Frederikshede eller Havredal med Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Andelsmejeri („Frederik“) og Kro; Aarestrup. Ulvedal, Gd. og Skovfogedbolig. Gaarde og Huse: Øster-Frederikshede eller Trehuse. I den nordl. Del (Fjends Hrd.) Byen Frederikshøj ell. Grønhøj med Skole, Købmandshdl., Mølle og Kro. Gaarde og Huse: Vester-Frederikshøj ell. Resenfelde; Øster-Frederikshøj ell. Sandkjærgde.; Nørre-Frederikshøj ell. Tohuse; Sønder-Frederikshøj ell. Firhuse; Benslehøj.
Frederiks S., een Sognekommune med Annekset, er delt i to Sognefogeddistrikter, hvoraf det sydl. hører til Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), det nordl. til Fjends-Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), i øvrigt til Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 64. (sydl. Distr.) og 142. Lægd (nordl. Distr.). Kirken tilhører Staten.
Kirken bestaar af Skib, af Mursten, opført 1766 (indviet 16/4), og Vaabenhus, af røde Mursten, opført 1866. Aar 1896 opførtes et lille Klokketaarn, over Skibets vestre Gavl. Kirken har fladt Loft. Altertavle og Prædikestol fra 1766. Alterbilledet er malet af C. A. Schleisner. Paa Alterets Bagside staar: „Alheden bygged op Kong Frederik den Femte, — De Tysker var han god og Kirken ej forglemte; — Hans Søn, Kong Christian den Syvende af Navn, — Tog den i Naade an og fremmed hver Mands Gavn“. Døbefont af Zink.
Den egentlige Alhede ligger i Frederiks, Resen, Karup og noget af Torning Sogne, begrænset mod V. af Karup Aa mellem Hagebro Kro og Bøgelund, mod Ø. omtr. af en Linie mellem Vedhovedgde. og Knudstrup (i videre Forstand bruges Navnet „Alheden“ om Hedestrækningerne paa begge Sider af Karup Aa, den saakaldte „Karupflade“, omtr. 12 □ Mil, hvortil Fjends, Lysgaard og Hids Herreder samt noget af Ringkjøbing og Aarhus Amt høre). Det første alvorlige Forsøg, der gjordes paa at opdyrke Alheden, som tilsyneladende er helt horisontal, men i Virkeligheden falder ganske svagt af til Karup Aa, var 1759, da Regeringen indkaldte omtr. 1000 Kolonister (265 Familier, 965 Personer) fra Egnene ved Rhin og Main. De fordeltes i smaa Byer, der oprindl. vare byggede efter Rhinegnenes Mønster med to snorlige Gader, hvori hvert Hus, af Mur- og Bindingsværk, var indrettet til to Familier, og med en Brønd i hver Gade. Til Driften fik hver Mand et Par Stude, en Ko, Plov, Harve og Vogn. Efter at have afbrændt Lyngen saaede Kolonisterne først Boghvede, dernæst Rug og til sidst Kartofler. Men man havde til Opdyrkning valgt nogle af de daarligste Strækninger uden Enge og Vandløb, og desuden vare de fleste Kolonister Haandværkere uden Kendskab til Landbrug. Resultatet var derfor kun daarligt, saa at mange af Kolonisterne snart tabte Modet og rejste tilbage eller flyttede andre Steder hen; 18 Familier bosattes saaledes paa Randbøl Hede i Ribe og Vejle Amter; 1768 var der kun 49 Familier, med 241 Personer, tilbage i de to Byer, Havredal og Grønhøj (Frederikshede og Frederikshøj), fra hvilke de andre ovenfor nævnte Bebyggelser senere ere udflyttede. Ved store Pengetilskud (1760-66: omtr. 300,000 Rd.) lykkedes det Regeringen at holde Resterne af Kolonisterne til Stedet, indtil de, særlig ved at bruge Hornkvæg som Arbejdsdyr og ved Kartoffelavl („Kartoffeltyskerne“ var længe deres Spottenavn), kunde hjælpe sig selv. I de første Aar boede i hver af de to Byer en teol. Kandidat, der prædikede, medens Præsten i Torning og den reformerte Præst i Fredericia besørgede Kommunionen for de dels lutheranske, dels reformerte Kolonister. Skønt den reformerte Præst vedblev at fungere indtil 1808, fik dog Kolonien alt 1764 sin egen lutherske Præst i Ungareren Oswald, der boede i Frederikshede; 1773 fik Præsten sin egen Præstegaard, idet Kongen skænkede to Kolonigaarde, der vare opf. ved Kirken, til dette Brug. Nu ere alle Lutheranere. Kirkesproget var udelukkende tysk, indtil det ved kgl. Res. af 19/8 1856 bestemtes, at det skulde være afvekslende tysk og dansk, og fra 1870 bruges alene dansk. Kolonisterne have efterhaanden arbejdet sig op til forholdsvis velhavende Folk; skønt de endnu ved deres mørkere Lød røbe deres fremmede Oprindelse, ere de dog nu til Dels smeltede sammen med den omboende Befolkning, have opgivet det tyske Sprog og indgaa Ægteskaber uden for Sognet.
Ogsaa Statens første Forsøg paa Træplantning i disse Egne mislykkedes til Dels paa Grund af Ukendskab til Hedernes Natur og de Træarter, der skulde benyttes. I den nordøstl. Del af Alheden anlagdes 1790 Stendals Plantage, omtr. 595 Td. Ld.; 1796 forøgedes den med Ulvedals Plantage, omtr. 433 Td. Ld., og 1828 kom Havredals Plantage, omtr. 332 Td. Ld., til. Til Beplantningen, der forestodes af G. W. Brüel, benyttedes alm. Fyr; men denne viste sig senere ikke at kunne trives her. Først da man særlig anvendte Rødgran, og da der ved Hedeselskabets Stiftelse kom nyt Liv i Træplantningssagen, trivedes Plantagerne. (Se F. C. Carstens, Bemærkn. over Alheden og dens Kolonier, Viborg 1839, og E. Dalgas, En Oversigt over Hederne i Jyll., Aarhus 1866, Geogr. Billeder fra Heden, Kbh. 1870, og Hederne i Danm. og deres Trækultivering, Aarhus 1878).
Paa begge Sider af Skellet mellem Frederiks og Lysgaard Sogne strækker sig i en ret smal Stribe en tæt Række af Gravhøje (se Billedet S. 753). Mod N. fortsættes Rækken ind i Dollerup Sogn, mod S. gaar den gennem Torning Sogn langt ind i Funder Sogn. Formentlig betegner den ligesom andre lign. Højrækker en ældgammel Færdselsvej, ved hvilken man i Oldtiden boede tæt.
Øster-Aarestrup nævnes 1466; men 1486 var A. en Gaard, som Bisp Niels Glob i Viborg forlenede til Niels Andersen og hans Afkom i 300 Aar.
Fladeindholdet 1896: 4659 Td. Ld., hvoraf 698 besaaede (deraf med Rug 292, Byg 22, Havre 172, Boghvede 76, Spergel 56, Blandsæd til Modenh. 7, Kartofler 66, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 1323, Høslæt, Brak, Eng m. m. 461, Have 6, Moser 5, Kær og Fælleder 285, Heder 1806, Veje og Byggegrunde 75 Td. Kreaturhold 1898: 97 Heste, 380 Stkr. Hornkv. (deraf 202 Køer), 585 Faar, 135 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 32 Td.; 12 Selvejergaarde med 18, 42 Huse med 14 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 300 (1801: 111, 1840: 187, 1860: 221, 1890: 259), boede 1890 i 44 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomh., 195 af Jordbrug, 20 af Industri, 8 af Handel, 14 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Karup, ved Landevejen og Karup Bro, der fører over Aaen, med Kirke, Skole, Købmandshdl., Vandmølle og Kro; Vallerbæk med Skole, Missionshus (opf. 1898), Andelsmejeri (Hedenshaab) og Vandmølle; Bøgelund. Gaarde: Stordal, Majlund.
Karup S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 66. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd. Kirken bestaar af Skib, opf. i sen gotisk Tid af røde Munkesten i Munkeskifte med 3 Hvælvinger, og Vaabenhus mod V., opf. i ny Tid af smaa, røde Mursten. Skibets Østmur er nyere. Begge de spidsbuede Døre, med Tympana, som i nyeste Tid ere genindsatte paa deres Plads, ere tilmurede. Kirken er kun en Levning af en i katolsk Tid anselig Bygning, kaldet St. Marie eller Vor Frue Kirke. Skibet har strakt sig længere mod Ø., afsluttet af en femsidet Apsis, i alt med 7 Hvælvinger; mod N. og S. var der Korsarme, mod S. et Vaabenhus og mod V. et Taarn med Spir. Grunden til, at der her kunde rejse sig en saa anselig Kirke, var, at Karup i Middelalderen var et berømt Valfartssted med en hellig Kilde, der besøgtes af Pilegrimme og syge i Mængde, og der tilflød Kirken rige Gaver; saaledes skænkede en Adelsmand Jes Quie og hans Hustru Margrethe 1486 en sølvforgyldt Kalk, som Fr. III 1652 ombyttede med den, der nu findes i Kirken, medens den oprindelige indsendtes til det af Kongen oprettede Kunstkammer (nu er den i Nationalmus.). Oprindelsen til Kildens Ry for Hellighed skyldes efter Sagnet en blind, som ifl. en Drøm badede sig i den og efter Paakaldelsen af Jmfr. Maria fik sit Syn igen, hvorefter der først opførtes et Kapel og senere Kirken. Efter Reformationen forfaldt den efterhaanden (1578 udgik Befaling til at skaffe Sognefolket Mursten og Tømmer til det forfaldne Taarn, 1589 Kongebrev om, at Spiret paa Taarnet, som Fr. II kort før sin Død havde befalet opsat paa sin Bekostning, nu skulde gøres færdigt og tækkes med Bly, thi Menigheden havde ikke Raad til at fuldføre det); 22/2 1714 blev Taarnet ødelagt ved Lynild. Da St. Jørgensen til Avnsbjærg 1744 havde faaet Kirken overdraget af Kongen, nedbrød han Apsis, den østl. Del af Skibet, de to Korsarme og Resterne af Taarnet. Kun faa Ting ere tilbage fra Kirkens Stortid. Altertavle (med Indskr. fra 1745 om Kirkens Omændring) og Prædikestol ligesom Skrifte- og Degnestol ere opsatte af St. Jørgensen. Granitdøbefont med Døbefad fra 1537. Af de 12, i Aaret 1505 forfærdigede Korstole (se Tegn. af æ. n. Arkit. 2. S. 2. R. Pl. 12) er der nu kun to tilbage; de øvrige ere dels gaaede til Grunde, dels komne til andre Kirker, saaledes til Sjørslev (se S. 738). Indv. i Sydmuren sidder et Vievandskar af Granit, maaske det eneste i Landet, der har sin oprindl. Plads. I Sydportalens Blinding er indsat en til Dels ødelagt Ligsten over Johannes Avonis presbyter et provisor, † 1480 (Hovedet er nedad!). Gammel jærnbeslaaet Kirkeblok. Klokken, med Minuskelindskr., er fra 1525. Et Monstranshus og nogle Helgenbilleder findes nu i Viborg Museum (se S. 565), andre i Domkirken (S. 590) og i Sjørslev Kirke (se S. 738). Alteret er restaureret 1900, ved hvilken Lejlighed ogsaa nogle Kalkmalerier paa Hvælvingerne fandtes (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 31).
Kilden, Vor Frue Kilde, er nu udtørret, men en grøn Plet paa Marken viser endnu dens Plads. Sagnet siger, at den blev tør, da en Mand havde vasket en blind Hest i den.
I Forbindelse med Kirken stod et Hospital, hvis Forstander Præsten i alt Fald til Tider var. Det nævnes første Gang 1480 og er næppe meget yngre end Kirken. Af Forstanderne nævnes den ovenn. Johs. Avonis 1480, Hr. Anders Nielsen 1484-87, Hr. Jens Ouszen 1489 (?), Hr. Peder Clementsen 1511, Hr. Mourids Poulsen 1525 og Hr. Søren 1537. Det var Hr. Mourids, som iværksatte det i det satiriske Skrift: „En Samtale mellem Peder Smed og Atser Bonde“ omtalte Bedrageri med et Helgenbillede (i et Hul i Figurens Hoved fyldte han Vand, som sivede ud gennem Øjenhullerne; se Kirkeh. Saml. 2. R. V S. 738 flg., 3. R. III S. 187 flg. og 4. R. I S. 552 flg.). Overhovedet var det vel Valfartsstedet, som betingede Hospitalets Stiftelse og Eksistens. Det bestod endnu 1537, thi da førte Forstanderen Trætte om en Gaard i Ungstrup; men snart efter er det sikkert ophævet.
Et Kapel i eller ved Karup nævnes 1482, maaske det samme som et 1499
At Karup paa Grund af disse Forhold i sin Tid har været en ret anselig By, er vel utvivlsomt (at den har været Købstad, og at der er holdt Herredage her, er der dog intet, som bekræfter); den havde sin egen Birkeret indtil 1637, da Kongen lagde Birket ind under Lysgaards Herredsting. Navne som Bøgelund og Majlund vise, at Sognet tidligere har haft Skov, og det har været langt mere bebygget end nu. Aar 1487 nævnes Vestergaard, Østergaard, Kjelgaard, Skyttegaard i Karup, Hallers Byggested og et øde Byggested hedder Jlskov.
Ved Karup ligger paa en et Par hundrede Kvadratal. stor Flade en Mængde Diger, Forhøjninger og Fordybninger, vistnok Vidnesbyrd om ældre Opdyrkninger. — Ved Karup er der fredlyst en Gravhøj.
Begyndelsen til Engvandingsanlæggene ved Karup Aa gjordes af Bonden Jens Stoulund i Beg. af 19. Aarh. og ere senere fortsatte af Hedeselskabet, der fra 1866 har anlagt flere Kanaler, saaledes Vallerbæk, Overskov, Klelund, Ludvigs og Karupmølles Kanal.
Karup var tidligere Anneks til Torning Sogn (1553 fik Sognepræsten i Karup Brev om, at Kronens Gaard i Torning sønden op til Kirken maatte lægges til en Præstegaard til Karup Kirke), indtil det ved Reskr. af 17/8 1787 blev Anneks til Frederiks Sogn. — Bisp Ejler stadfæstede 1485, at Karup Kirke maatte være Sognekirke, hvad den i øvrigt fra ældre Tid, ifl. Tingsvidne fra 1487, havde været.
