Middelsom Herred.
| Sogne: Vinkel, S. 719. — Rind, S. 720. — Vindum, S. 721. — Bjerring, S. 722. — Mammen, S. 723. — Hjermind, S. 724. — Le, S. 725. — Hjorthede, S. 726. — V.-Velling, S. 727. — Skjern, S. 727. — Ø.-Velling, S. 729. — Helstrup, S. 730. — Grensten, S. 730. — Langaa-Torup, S. 731. — Vinge, S. 732. |
Middelsom Hrd., i Vald. Jrdb.: Mæthælsholmhæreth (senere Form: Mejlsom) — det er næsten helt omflydt af Gudenaa og dens Biaaer Nørreaa og Tangeaa —, hørte i Middelalderen til Ommersyssel, senere til Hald Len og fra 1660 til Hald Amt; se videre S. 558.
Der er talt omtr. 850 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf knap 10 Dysser og andre Stenalders Stengrave, Resten Gravhøje); men henved 2/3 er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/10 1900 vare 47 1/2 fredlyste. Der kendes flere i den vestl. end i den østl. Halvdel, flest fra Sognene Vindum (omtr. 190), Rind (140), Skjern (120), Le (70) og Vinkel (65). Enkelte] Steder danne Højene sammenhængende Rækker. Det er det Herred, hvor der er fundet de fleste Runesten.
Fladeindholdet 1896: 4006 Td. Ld., hvoraf 1334 besaaede (deraf med Rug 360, Byg 227, Havre 569, Boghvede 10, Blands. til Modenh. 101, Grøntf. 10, Kartofler 21, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1042, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1113, Have 17, Skov 138, Moser 57, Kær og Fælleder 31, Heder 208, Veje og Byggegr. 61, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 246 Heste, 982 Stkr. Hornkvæg (deraf 625 Køer), 957 Faar, 452 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 170 Td.; 42 Selvejergaarde med 166, 45 Huse med 14 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 566 (1801: 312, 1840: 338, 1860: 403, 1890: 576), boede 1890 i 100 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomhed, 468 af Jordbr., 34 af Industri, 2 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 40 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vinkel med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, Missionshus (opf. 1895) og Forsamlingssal. Vigstrupgde.; Odsgde.; Nabegde.; Horsdalgde. Hovedgaarden Randrup har 28 1/2 Td. H., 601 Td. Ld., hvoraf 110 Eng og Mose, 85 Skov, 46 Bakker og Plantning, Resten Ager; desuden 3/8 Td. Fæstegods. Paa Randrup Mark et Andelsmejeri. Andre Gaarde: St.- og Lille Kjerrestrup og Engedalgd., Sønderhedegd., Nørgd. Randrup Vejr- og Vandmølle. Tromholt, Hus.
Vinkel S., en egen Sognekommune, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 114. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Den høje Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhv., fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel, og et i den senere Middelalder tilføjet Taarn, af Granit og store Mursten, med Pyramidetag (ifl. D. Atl. er Kirke og Taarn ombygg. 1744 af J. Friedenreich til Palstrup). Et Vaabenhus mod S. nedbrødes 1867 og Taarnrummet, med Bjælkeloft, indrettedes 1868 til Forhal; samtidig tilmuredes Sydportalen, med 3 Søjler paa hver Side og 3 Rundbuer, og der indsattes en Dør paa Taarnets Vestside; Nordd., med en Søjle paa hver Side og med Overligger med Grif og Løve, er ligeledes tilmuret. Nogle oprindl. Vinduer og den store Granitkorbue ere bevarede. Kirken er restaur. 1891. Altertavle (fra 1649) og Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont. Krucifiks. I Korgulvet en middelalderlig Ligsten med Kors og Navnet Ubbe (se Løffler, Gravst., Pl. V). Ligsten over Joh. v. Lennep og Margrethe Gladebek (begge Sten skulle indmures i Kirkemuren). Series pastorum.
Randrup ejedes i 14. Aarh. af Hr. Anders Ovesen Hvide, hvis Søn Stig Andersen og Svigersøn Hr. Svend Udsøn pantsatte den til Hr. Kjeld Mogensen. 1460 skal den have tilhørt Christen Stygge, og 1530 og 1553 ejedes den af en yngre Christen Stygge, 1592 af Jens Mogensen Harbou, 1606 af dennes Svogre Erik Kaas og Knud Daa samt Søsteren Fru Edel Mogensdatter, efter hvilken sidste Hans og Iver Dyre arvede R., som de 1636 solgte til Albert Rostrup og kort efter sammen med deres Medarvinger Jørgen Kruse, Berte Stygge og Markor Kaas til Gunde Rostrup, hvilken sidste 1649 solgte R. til Hr. Anders Bille; hans Datter Mette B. bragte formodentlig R. til Hr. Niels Krabbe, † 1660, hvis Datter Elisab. K. ejede den 1664. Hun ægtede Herluf Trolle, der 1689 tilsikrede sin Hustru alt sit Gods, deribl. R. (34 og 222 Td. H.). Deres Søn Holger T. solgte 1726 R. til Forpagter paa R. Holger Clausen. Ved Auktion 1754 købte Oberst Lüttichau til Tjele R., som han 1766 solgte for 20,000 Rd. til Laur. Buck, efter hvis Død 1783 Dødsboet solgte R. til Kancellir. N. Skou, der afhændede Bøndergodset. Efter hans Død solgtes R. 1812 ved Aukt.; 1837 solgte Krigsr., Branddirektør Bahnson den for 27,000 Rd. til J. H. Faber fra Lübeck, † 1869, hvis Enke solgte den 1874 for 200,000 Kr. til den nuv. Ejer, C. Lund. — Hovedbygningen er opf. 1847-48 af Grundmur i 1 Stokv. med Kælder og to Frontespicer.
Odsgaard tilhørte 1345 Jens Nielsen (Galskyt), hvis Søn Peder Jensen 1363 solgte sin Part i den til Hr. Chr. Vendelbo, medens Svigersønnen Johs. Brandsen solgte sin Hustrus Part til Hr. Jens Nielsen Løvenbalk til Avnsbjærg, der 1406 solgte O. til Dronn. Margrethe, der gjorde den til en Bondegaard. 1505 nævnes Laurids Skadeland til O., og 1646 skødede Knud Ulfeld O. med Ml. og Skov samt 9 Gde., nogle Bol og Gadehuse til Hr. Anders Bille.
I Vinkel maa have ligget en gammel Sædegaard, thi 1263 gav Fru Margrethe, Hr. Joh. Gunnesens Enke, til St. Claræ Kloster i Roskilde 9 Mk. Gulds Jord i Winclæ. Hr. Langsum Bardsun til Winclæ nævnes 1277 og 1346 Niels Jensen af Vinkel, der forte Slægten Rotfelds Vaaben.
I Horsdal fødtes 1539 Præsten og Digteren Hieron. Justesen Ranch († 1607), hvis Fader Just Lauridsen, tidligere kat. gejstlig, senere Præst i Vinkel-Rind, boede her og havde Odsgd. i Forlening af Kronen.
Sognet skal ifl. D. Atl. tidligere have haft store Skove.
Ved Randrup er der fredlyst 4 Gravhøje. N. og N. V. for Vinkel By findes en Gruppe paa omtr. 20, S. og S. V. for Byen en Gruppe paa omtr. 10 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 2608 Td. Ld., hvoraf 1067 besaaede (deraf med Rug 260, Byg 126, Havre 517, Boghvede 27, Bælgsæd 9, Blandsæd til Modenh. 20, Grøntf. 20, Kartofler 54, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 726, Høslæt, Brak, Eng m. m. 512, Have 15, Skov 31, Moser 101, Kær og Fælleder 33, Heder 80, Veje og Byggegr. 41 Td. Kreaturhold 1898: 146 Heste, 513 Stkr. Hornkv. (deraf 360 Køer), 630 Faar, 265 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 62 Td.; 24 Selvejergaarde med 44, 59 Huse med 18 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 473 (1801: 194, 1840: 277, 1860: 336, 1890: 468), boede 1890 i 90 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 330 af Jordbr., 2 af Gartneri, 69 af Industri, 8 af Handel, 24 af forsk. Daglejervirks. og 17 af deres Midler.
I Sognet Byen Rind med Kirke og Skole. Middelhede, Gde. Skaber Vandmølle. Rindsholm Mølle, se Asmild Sogn, S. 687.
Rind S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 115. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nogle oprindl. Vinduer, Granitkorbuen og Syddøren ere bevarede. Senere Tilbygninger ere Taarn, af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum (ifl. D. Atl. opf. fra Grunden af J. Friedenreich til Palstrup, † 1755), og Vaabenhuset, af Mursten. Kirken er restaur. i 1880'erne (Arkitekt: Paludan). Altertavle med et Billede („Kommer til mig“) fra 1885 af Anker Lund. Krucifiks. Granitdøbefont. I Taarnrummet, med Indgang med Aarst. 1786, er Gravkapel for den Hauch-Jespersenske Familie til Skavngd.
Medelhede Gaard blev 1391 af Niels Bugges Datter Fru Elisab., Gotskalk Skarpenbergs Efterlev., skødet til Vor Frue Kirke i Vib.; 1488 solgte Graabrødrene smstds. den til Bisp Niels Glob. — Skaber Vandmølle tilhørte i sin Tid Domkapitlet i Viborg. Ifl. kgl. Brev af 21/5 1573 havde Kapitlet, Borgmester og Raad i Vib. i Nærheden ladet „impe og opfrede“ „Skaberkrat“ (nu Rindsholm Skov, i Asmild Sogn). Allerede 1535 nævnes en Skov „Rindsholm“ ved Skaber Mølle, se S. 687.
I Sognets vestl. Del findes en Række Gravhøje (omtr. 90), der strækker sig ind i Vindum Sogns sydl. Del og ind i Bjerring, hvor den synes at ende; 6 1/2 af de anseligste i Rækken samt Rævehøj N. for Rind By ere fredlyste.
Fladeindholdet 1896: 6808 Td. Ld., hvoraf 2373 besaaede (deraf med Rug 559, Byg 386, Havre 1005, Boghvede 41, Bælgsæd 8, Frøavl 8, Blandsæd til Modenhed 134, Grøntf. 43, Kartofler 85, andre Rodfr. 96, andre Handelspl. 8), Afgræsn. 1498, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1058, Have 40, Skov 734, ubevokset 8, Moser 507, Kær og Fælleder 150, Heder m. v. 230, Veje og Byggegr. 201, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 362 Heste, 1360 Stkr. Hornkvæg (deraf 881 Køer), 1192 Faar, 667 Svin og 47 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 177 Td.; 50 Selvejergaarde med 135, 153 Huse med 42 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1414 (1801: 398, 1840: 546, 1860: 880, 1890: 1409), boede 1890 i 266 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 127 levede af immat. Virksomhed, 935 af Jordbr., 130 af Industri, 28 af Handel, 81 af forsk. Daglejervirks., 73 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vindum med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. 16/4 1869; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 59,244 Kr., Rentef. 3 1/2 PCt., Reservef. 7797, Antal af Konti 532); Brandstrup med Kirke, Præstegd., Skole og Teglv.; Faarup med Skole. Stenhuse. Vindumskov og Skovmarken., Gde. og Huse. Rødkjærsbro, Gde. og Huse, med Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition. Hovedgaarden Vindumovergaard har 25 1/2 Td. H., omtr. 500 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, 20 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Skavngd. (10 Td. H.), Lillemølle, med Vandmølle.
Vindum S., en egen Sognekommune, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 116. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vindumovergd., Brandstrup Kirke Sognebeboerne.
Den anselige Kirke bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Nogle oprindl. Vinduer ere bevarede; Syddøren, med Søjle paa hver Side, benyttes endnu, men dens øverste Del skjules af Hvælvingen i Vaabenhuset, der ligesom Taarnet er senere, begge af Mursten, det nederste af Taarnet dog af Granit. Ved den gamle Nordd. en muret Trappe til Herskabsstolen. Taarnet, med hvælvet Underrum, har løgformet Kuppel og ottekantet Spir. Alterbillede (Christus i Getsemane) af Jæger i Viborg. Udsk. Prædikestol med Søjler og Felter med Vaabenskjolde. Granitdøbefont med Bladornamenter. Over Korbuen et Trækrucifiks. Taarnrummet er Gravkapel (sidst restaur. 1871) for Kancellir. H. E. Steenfeldt, † 1779, og Hustru.
Brandstrup Kirke er opf. 1869-70 efter Tegn. af F. Uldall, for største Delen for Overskuddet af et af H. E. Steenfeldt til hans Familiebegravelses Vedligeholdelse udsat Legat, af røde Mursten og bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus med lille Spir over Skibets Vestgavl; fladt Loft. Alter med Krucifiks. Granitdøbefont fra Nørresogns Kirke i Viborg.
Adelige i Vindum kunne spores langt tilbage, nemlig Hans Mattisen 1443, hans Enke Fru Birgitte 1476, deres Datter Mette, g. m. Hartvig Limbek, 1490, disses Datter, g. m. Joh. Bagge, 1543, hvis Datter bragte en Part til sin Ægtefælle Mads Grøn; en anden Part ejedes af Jep Brun, hvis Hustru ogsaa var en Datterdatter af Hartvig Limbek. Disses Søn Mourids B. skrev sig 1556 til V., som hans Søn Niels B. 1626 solgte til sin Broder Hartvig B. († 1629), hvis Søn Mourids B. og Medarvinger 1632 solgte deres Ejendom i Gaarden til Iver Lykke, † 1648. Mads Grøns Andel gik vistnok i Arv til Sønnen Iver G., som synes at have solgt den til Jmfr. Agnete Friis, der 1568 skrev sig til V., men mulig kun havde Ophold her hos sin Svoger Mourids Brun. I Krigen 1628 blev V. ødelagt. Fra Iver Lykke kom V., nu kaldet Vindumovergaard (alt 1630 omtales Vindumgd. og Vindum Nedergd., begge tilhør. Hartv. Bruns Arvinger), til Marsken Hr. Anders Bille, med hvis Datter Lisbet Jørgen Skeel til Arreskov tilgiftede sig den, og efter dennes Død 1696 tilfaldt den Sønnerne Erik, Mogens, Albert og Anders S., men sidstn. udkøbte 1698 Brødrene og mageskiftede 1700 V. (47, 247 Td. H. m. m.) for Mullerup til Christen Lauridsen Krarup, som 1708 solgte den (47, 69 og 255 Td. H.) til Janus Friedenreich til Palstrup († 1755); efter ham kom V. til hans Enke Anne Margr. Linde og deres Svigersøn Generallieutn. C. Gotfr. Irminger († 1764), hvis Enke og Børn 1779 solgte V. (47, 79 og 224 Td. H.) for 38,000 Rd. C. til Kancellir. Hans Eilersen Steenfeldts Enke Cathr. Marie Foss, som 1780 skænkede den til Math. Hansen Steenfeldt, der 1787 solgte den for 41,200 Rd. C. til Thom. Thomsen fra Erholm, af hvem Jean Arnold Fischer 1794 købte den for 50,000 Rd. C. Fischer solgte den 1804 til Kapt. Niels Secher til Trudsholm. Senere ejedes den af Generalkrigskomm. Schuchardt, der afhændede Bøndergodset, og fra 1819 af hans Stifsøn Justitsr. H. J. R. Fønss († 1859), der købte den for 22,000 Rd.; 1827 købtes den for 4400 Rd. af Niels Gjørup, 1835 af V. F. Burmeister, 1841 for 33,000 Rd. af J. M. B. Jürgensen, 1853 for 65,000 Rd. af A. V. Nohr, 1859 for 73,000 Rd. af J. Chr. Holm. 1868 for 95,000 Rd. af H. J. C. Rendtorff, 1888 for 134,000 Kr. af A. G. Pedersen, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen, 1 Stokv., er opf. 1648 af Grundmur sammen med Ladegaarden og senere indrettet til Hovedbygning-.
Skavngaard, tidligere en lille By „Skaffuen“, skal ifl. D. Atl. (IV S. 691) være oprettet af to Bøndergaarde, der (13 Td. H.) 1663 laa under Hald, 1700 under Vindumovergd.; 1708 skænkede Chr. L. Krarup den m. m. (21 Td. H.) til Mads Andersen Listo, der 1731 skødede den til sin Svigersøn Seier Sommer, som 1742 solgte den til Kapt. Jens Povlson, der 1749 solgte den til Hans Rafn, af hvem Janus Friedenreich købte den 1750. 1779 solgte Fru Steenfeldt den (12, 24 og 88 Td. H.), vurderet til 7950 Rd., til Erik Jespersen, hvis Enke Christiane Ulrika Hauch 1793 solgte S. for 15,500 Rd. til Etatsr. Chr. M. Folsach, som 1795 skødede den for 15,998 Rd. til sin Svigersøn Justitsr. Chr. Lange til Eskjær, der 1797 afhændede den for 20,300 Rd. til Kasserer Jørgen Gorm.
Den vestl. Del af Sognet, Brandstrup og Skavngd., udgjorde tidligere et eget Sogn, Faldborg (Faldbjærg) Sogn (ogsaa kaldet Brandstrup S.), hvortil Vindum var Anneks indtil 1653, da Faldborg Kirke snart efter paa Grund af Faldefærdighed blev nedbrudt af Anders Bille, der skal have benyttet noget af Materialet til Ladegaarden paa Vindumovergd. og maaske Vaabenhuset ved Vindum Kirke. Endnu ved 1870 saas Grundstenene, noget af Muren og af Kirkegaardsdiget; nu er Stedet næsten ikke til at skelne (i Brandstrup nye Kirke og Kirkegaardsdiget findes flere Sten fra den). I kat. Tid har Vindum været Hovedsognet, og der var Præstegaarden indtil 1520, da Bisp Erik Kaas „skiftede“ Præstegaarden bort. Præsten flyttede da til Brandstrup, hvor han dog først 1573 flk anvist en af Kronens Gaarde til Præstegaard. Faldborg Kirke nævnes bl. a. 1471, 1476, 1503 og 1521; 1555 kaldes den „øde“.
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje, deribl. ved Faarup en 145 F. lang Langhøj.
Litt.: C. A. Thyregod, Faldborg Kirke, i Saml. til j. Hist. II, S. 281 flg., og H. P. Schuster, Faldborg Sogn, smstds. IV S. 1 flg.
Fladeindholdet 1896: 2185 Td. Ld., hvoraf 908 besaaede (deraf med Rug 203, Byg 138, Havre 417, Boghvede 35, Blands. til Modenh. 15, Grøntf. 27, Kartofler 35, andre Rodfr. 38), Afgræsn. 572, Høslæt, Brak, Eng m. m. 328, Have 16, Skov 108, Moser 48, Kær og Fælleder 84, Heder 40, Stenmarker 18, Veje og Byggegr. 53, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 133 Heste, 538 Stkr. Hornkv. (deraf 335 Køer), 511 Faar, 314 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 81 Td.; 23 Selvejergaarde med 63, 63 Huse med 18 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 438 (1801: 181, 1840: 249, 1860: 367, 1890: 472), boede 1890 i 97 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 331 af Jordbr., 79 af Industri, 14 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen: Bjerring (1355: Biring, 1494: Bering) med Kirke, Præstegd. og Andelsmejeri. Bjerringhede og Bjerring-Nedermark, Huse. Bjerring Vejr- og Vandmølle. Serupgaard.
Bjerring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 117. Lægd. Kirken tilhører Sognekaldet.
Kirken bestaar af Skib med Forhal mod V., Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Forhal, Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Til Forhallen, hvis tykke Mure kunne tyde paa, at den oprindl. har baaret et Taarn, føre fra N. og S. Portaler, hvoraf den nordl., der endnu benyttes, paa hver Side har to Søjler og en Halvsøjle samt Overligger med to Løver (se Vignetten S. 718). Forhallen er skilt fra Skibet ved en stor Granitrundbue. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granit og røde Munkesten, med hvælv. Underrum og lav Rundbue ind til Forhallen. Vaabenhuset, af røde Mursten med Granitsokkel, opførtes 1889 (tidligere har der været et Vaabenhus af Bindingsværk) ved en Restauration (Arkitekt: Wiinholt), hvorved bl. a. ny Korbue af Mursten opførtes og Bjælkelofterne dekoreredes. Altertavle (fra 1617) og Prædikestol, med Malerier, begge restaur. 1889. Granitdøbefont. Series pastorum. En Begravelse under Koret, hvor bl. a. Præst Rasm. Christenen Fogh, † 1714, hvilede, fyldtes 1889. Paa Nordvæggen i Skibet er der fundet Kalkmalerier fra omtr. 1520 (M. Petersen, Kalkm. S. 15). Se Studierejs. af Kunstakad. Elever, II Pl. 7.
Fladeindholdet 1896: 3116 Td. Ld., hvorat 1282 besaaede (deraf med Rug 290, Byg 207, Havre 609, Boghvede 8, Blandsæd til Modenhed 44, Grøntfoder 30, Kartofler 38, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 802 Høslæt, Brak, Eng m. m. 617, Have 20, Skov 107, Moser 65, Kær og Fælleder 24, Heder m. v. 130, Veje og Byggegr. 67 Td. Kreaturhold 1898: 197 Heste, 784 Stkr. Hornkvæg (deraf 519 Køer), 707 Faar, 417 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 110 Td.; 39 Selvejergaarde med 83, 93 Huse med 27 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 675 (1801: 303, 1840: 393, 1860: 520, 1890: 667), boede 1890 i 136 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 534 af Jordbr., 3 af Gartneri, 60 af Industri, 6 af Handel, 17 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Mammen med Kirke, Skole, Missionshus og Forsamlingshus (opf. 1897 og 1894) samt Mølle og Fattiggaard (paa Mammen Søndermark, opr. 1881, Pl. for 26 Lemmer). Dalsgaarde; Korreborg, Gde. Stribegaard. Hesselholt, Gd. og Huse. Herkegd. Mammen S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 118. Lægd. Kirken tilhører Sognekaldet.
Kirken bestaar af Skib, med Bjælkeloft, og Kor, med senere indb. Hvælv., fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, samt Vaabenhus mod N., fra 1853 af Mursten (med senere Tøndehvælv. af Træ). Norddøren, med Halvsøjler og Tympanon med Dyrefigurer, benyttes endnu. Flere oprindl. Vinduer og Korbuen ere bevarede. Ved en Restauration 1886 (Arkitekt: Paludan) fik Kirken et lille Træspir paa Vestgavlen. Man fandt Spor af et forlængst nedbrudt Taarn mod V. Altertavle, restaur. 1886, med to Malerier af Wenzel Tornøe. Ny Prædikestol. Granitdøbefont. Gammelt Vievandskar med udhuggede Mandehoveder.
Under Bunden af den anselige Bjerringhøj fandtes i 1868 nedgravet i den oprindl. Jordflade og omgiven af et Lag Blaaler en 10 F. lang, firkantet Kiste af Egeplanker; i den laa paa dunfyldte Puder et ubrændt Lig og derved Rester af Klæder af Uld og Silke samt to Stridsøkser af Jærn, den ene med indlagte Sølvornamenter; over Graven fandtes en Broncekedel, to Træspande og et Vokslys. Fundet er fra omtr. 900 e. Chr. (se Aarb. f. n. Oldk. 1869 S. 203 flg.). — I en Grusgrav S. for Mammen By fandtes 1871 tæt under Jordoverfladen forgyldte Beslag til to Mankestole samt Fragmenter af Beslag af drevet Arbejde, Laaseblik til et Træskrin, en Bronceskaal m. m., hidrørende fra Oldtidens Slutn. (se Ill. Tid. 5/5 1872).
Fladeindholdet 1896: 2552 Td. Ld., hvoraf 937 besaaede (deraf med Rug 215, Byg 150, Havre 410, Boghvede 16, Bælgsæd 6, Blands. til Modenh. 17, Grøntf. 51, Kartofler 32, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 570, Høslæt, Brak, Eng m. m. 426, Have 16, Skov 284, Moser 51, Kær og Fælleder 24, Heder 142, Veje og Byggegr. 100 Td. Kreaturhold 1898: 154 Heste, 543 Stkr. Hornkvæg (deraf 324 Køer), 587 Faar, 393 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 100 Td.; 26 Selvejergaarde med 90, 48 Huse med 10 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 542 (1801: 242, 1840: 297, 1860: 411, 1890: 527), boede 1890 i 83 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 41 levede af immat. Virksomh., 303 af Jordbrug, 87 af Industri, 32 af Handel, 29 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hjermind med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1880, Pl. for 36 Lemmer), Missionshus og Forsamlingshus (begge opf. 1888) samt Sparekasse (opr. 7/3 1883; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 48,657 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 4465 Kr., Antal af Konti 422); Bjerringbro med Udskibningssted, Apotek, Lægebolig, Købmandshdl., Mølle, Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i hver Maaned med Kreaturer), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition. Tavlgaarde; Sophielyst, Gd., Østergd., Solgd.
Hjermind S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 119. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hemmestrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid, væsentlig at Kvadre af Al (senere er en Del af Murene skalmuret med Mursten) paa Granitsokkel med Skraakant, og et i den senere Middelalder tilbygget Taarn, af røde Munkesten, hvis Underrum, med Bjælkeloft, er Forhal. Taarnet har mulig før været højere. Korbuen, nogle Vinduer og begge Døre (sidste tilmurede) ere bevarede. Udskaaren Altertavle, med Nadveren (skal være skænket af en Bonde, der ejede Kjellinghøl i Hjorthede), og Prædikestol, begge i Renæssancestil. Granitdøbefont. Ligsten over Præsten Niels Jensen, † 1619, med to Hustruer, og over Herredsfoged Anders Andersen, † 1623, med Hustru.
Den S. 708 omtalte H. Bjerregaard var 1798-1857 Præst i Hjermind, hvor han 1814-16 paa Præstegaardens Hede anlagde en 7 Td. Ld. stor Plantage. I Præstegaardens Have staar en Runesten („Thulfr rejste denne Sten over sin Broder Rate, Broder sin“), paa hvis Bagside et indristet Skib (en anden Runesten er gaaet tabt), og en Obelisk til Minde om Fr. VI's Besøg her 17/6 1827.
Lundtinggaard i Hjermind nævnes 1480. — Tavlgaard er mulig den 1510 nævnte „Thoballe“; 1447 skrev Oluf Torisen sig til „Taflæ“. — Las Jensen af Kjærgaard i H. Sogn nævnes 1470.
V. for Hjermind Kirke paa et Sted, der endnu kaldes „Kappelet“, har der ligget en mindre Kirke, hvis Grundsten endnu saas i Slutn. af 18. Aarh.
Ved Tavlgaarde er der fredlyst 2 Gravhøje, ved Hjermind 2, deribl. den anselige Loddenhøj.
Fladeindholdet 1896: 3609 Td. Ld., hvoraf 1179 besaaede (deraf med Rug 233, Byg 145, Havre 599, Boghvede 28, Bælgsæd 14, Blandsæd til Modenhed 33, Grøntf. 23, Kartofler 59, andre Rodfr. 45), Afgræsn. 867, Høslæt, Brak, Eng m. m. 860, Have 16, Skov 259, Moser 40, Kær og Fælleder 80, Heder m. v. 226, Veje og Byggegr. 80 Td. Kreaturhold 1898: 129 Heste, 606 Stkr. Hornkv. (deraf 322 Køer), 878 Faar, 269 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk og halv. Skovskyldshartk. var 1895 124 Td. Der var 28 Selvejergaarde med 115, 35 Huse med 9 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen 1/2 1901: 391 (1801: 265, 1840: 319, 1860: 409, 1890: 369), boede 11890 i 70 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 3 levede af immat. Virksomh., 260 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 52 af Industri, 6 af Handel, 18 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Le med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1889); Nørre-Tulstrup. Krogsteder (Restrupkrog), Gd. og Huse; Knebberhede og Mangehøje, Huse. Hovedgaarden Hemmestrup har 21 Td. H., omtr. 500 Td. Ld., hvoraf omtr. 50 Eng, 150 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Fruegde., Koldbæk, Tulstrupgd. og Hedemølle, med Mølle.
Le S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 121. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra Overgangstiden, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant (Murene ere til Dels ombyggede, den spidse Korgavl er af Mursten og Bindingsværk), samt et 1858 opf. Vaabenhus mod N., af røde Mursten. Nogle oprindl. Vinduer, Norddøren og den lidt tilspidsede Korbue ere bevarede. Altertavle og Prædikestol, med Malerier, i Rokokostil. Granitdøbefont med Mandehoveder paa Foden. Epitafium over Madam Anne Cathrine Lassen, † 1736, og Herredsfoged Peder Høeg, † 1753. Klokken, i en Stabel paa Kirkegaarden, er fra den tidligere Middelalder.
Hemmestrup (1495: Himmestrup) blev 1511 af Johanne Hansdatter, Enke efter lange Jens Hvas, og Sønnen Erik Hvas overdragen til Landsdommer Niels Clemmentsen til Avnsbjerg; derpaa fulgte Peder Ebbesen Galt til Palsgd., hans Svigersøn Erik Kaas til Lindbjærg († 1578), dennes Enke Kirsten Pedersdatter Galt († 1616), den egentlige Stifter af Hovedgaarden, Sønnen Mogens Kaas til Støvringgd. († 1656), der samlede Godset (omtr. 250 Td. H.), hans Datter Mette K., hvis Arvinger 1695 solgte H. (21 og 218 Td. H.) til Fru Benedicte Margr. Brockdorff, Jørgen Skeels, hvis Søn Christen Greve S. og Sønnesøn Jørgen Greve S. derefter ejede den (1746: 39, med Tiender og Gods i alt 267 Td. H.). Sidstn. solgte den og Viskum 1749 til Hans Christensen Juul, † 1769, hvis Arvinger 1770 skødede den (39, 13 og 224 Td. H.) for 30,000 Rd. C. til deres Broder og Svoger Kancellir. Christen Juul til Viskum, som 1787 solgte begge Gaarde for 50,000 Rd. C. til sin Søn Hans J., der 1801 solgte den (24, 33 og 94 Td. H.) for 26,000 Rd. C. til Christen Hedegaard († 1816), hvis Enke ejede H. til sin Død 1847, hvorpaa den gik over til Datteren, Enkefru Preetzmann, der 1853 solgte den til Th. H. Rendtorff. Han sammenlagde Store og Lille Hemmestrup og nedbrød den sidstes Bygninger 1858 (to fritstaaende Ælmetrær betegne, hvor Gaarden har ligget). Efter Rendtorffs Død 1898 solgtes H. 1899 til Laursen. — Hovedbygningen, der ligger højt, bestaar af en 1 Stokv. høj Bygning, opf. 1830, samt to Sidefløje, tidligere af Bindingsværk, (hvoraf den ene skal have været Hovedbygning), opf. af Grundmur af den nuv. Ejer. I Haven findes et Par høje, af H. Bjerregaard 1801 plantede Ædelgraner. (Om H. se Saml. til j. Hist. II S. 175 flg. og 323 flg.).
Jep Tordsen i Knebberhede nævnes 1447. Paa K., paa det sydvestl. Hjørne af Mammen Bymark holdtes, ifl. Viborg Stiftsbog af 1620, dengang Herredets Ting. — N. for Le By paa en Bakke i Skoven skal der ifl. D. Atl. have ligget en Herregaard Restrup; Rudera saas endnu i Slutn. af 18. Aarh.; paa dens Grund ligger Krogsteder. — I Dalen neden for Le Kirke laa der i 17. Aarh. en Runesten, senere ført til Kbh.
I Sognet er der fredlyst et anseligt Dyssekammer, Jynovnen, staaende i den østl. Ende af en Langhøj, og 4 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 2480 Td. Ld., hvoraf 885 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 198, Byg 165, Havre 404, Boghvede 17, Bælgsæd 7, Blandsæd til Modenh. 4, Grøntf. 24, Kartofler 30, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 667, Høslæt, Brak, Eng m. m. 415, Have 12, Skov 120, ubevokset 69, Moser 21, Kær og Fælleder 66, Hegn 7, Heder 148, Veje og Byggegr. 66, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 132 Heste, 531 Stkr. Hornkvæg (deraf 310 Køer), 676 Faar, 313 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 92 Td.; 17 Selvejergaarde med 79, 50 Huse med 13 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 409 (1801: 169, 1840: 214, 1860: 309, 1890: 395), boede 1890 i 76 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 292 af Jordbr., 53 af Industri, 3 af Handel, 19 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen: Hjorthede med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1892). Hjorthede Udflyttersteder. Gaarde: Sønder-Tulstrup, Sløvkrog, Kjellinghøl.
Hjorthede S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 120. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hemmestrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, i Overgangsstil, af Granitkvadre (Kor og østl. Del af Skibet) og raa Granit, samt af Mursten fra senere Ombygninger, og et 1883 opf. Vaabenhus mod S. (i Stedet for et ældre), af røde Mursten. Den lidt tilspidsede Granitkorbue og begge Døre (Nordd. tilmuret) ere bevarede. Altertavle fra 1621 med udsk. Figurer, Troen og Haabet, samt et nyere Maleri (Kopi efter Bloch: Christus med Barnet). Granitdøbefont. Klokken, i en Stabel paa Kirkegaarden, med Minuskelindskr., er fra 1473.
Kjellinghøl, i et Tingsvidne af 1564 kaldet Hølingsholm og Hylingsholm, var fordum en Hovedgaard, der 1487 ejedes af Henning Hansen og af Brødr. Erik og Ove Hase. Sidstnævntes Søn Elef H. solgte 1501 sin efter sin Fader og Farbroder arvede Part i K. til Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, hvis Dattersøns Datter Fru Kirsten Rud ejede den 1557. Hun var g. 1. m. Herman Skeel, 2. m. Laurids Rostrup. Hendes Søn Albert Skeel, henrettet 1609, var g. med en Anne Kaas; maaske er Gaarden paa den Maade kommen til Hr. Mogens Kaas til Støvring, der 1624 solgte den og „et Bolig Workrogh“ m. m. til Hr. Jørgen Skeel, hvis Søn Christen S. siden ejede den, men da var den bortfæstet til Bønder. — Noget Ø. for den nuv. Gaard nær ved Gudenaa ligger det 1891 fredlyste Voldsted i et indhegnet Vænge, „Graven“. Det bestaar af to meget uregelmæssig firsidede Voldbanker : en større mod S., 126x212 F. stor og 12 F. høj, og en mindre mod N., 80 F. lang og bred; de ere omgivne af Eng, og mod S. Ø., endnu nærmere ved Aaen, findes en Vold, 416 F. lang og 15 Fé høj, der har inddæmmet Engen. Borgen, som vel har haft Havn ved Aaen, har ligget tæt indesluttet af store, nu forsvundne Skove.
Fladeindholdet 1896: 3094 Td. Ld., hvoraf 1105 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 230, Byg 205, Havre 513, Boghvede 26, Blandsæd til Modenh. 32, Grøntf. 19, Kartofler 40, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 1049, Høslæt, Brak, Eng m. m. 641, Have 19, Skov 59, Moser 29, Kær og Fælleder 53, Heder 80, Veje og Byggegr. 55 Td. Kreaturhold 1898: 234 Heste, 888 Stkr. Hornkv. (deraf 377 Køer), 1153 Faar, 284 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 152 Td.; 31 Selvejergaarde med 138, 50 Huse med 13 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 554 (1801: 263, 1840: 370, 1860: 568, 1890: 559), boede 1890 i 96 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomhed, 432 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 58 af Industri, 9 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks. og 34 af deres Midler.
I Sognet Byerne: V.-Velling med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1889) og Sparekasse (opr. 29/7 1872; 31/3 1899 var Sparernes Tilgodehav. 70,510 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 7750 Kr., Antal af Konti 461); Terp med Skole; Lille-Torup. Dengsø, Gd.
V.-Velling S., een Sognekommune med Annekset, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Randers Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 123. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer og begge Døre (Nordd. tilmuret) ere bevarede; Syddørens Overligger har en Fremstilling af Christus. Taarnet, af Granit og Mursten, med Rundbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder, Vaabenhuset, af røde Mursten, paa Granitsokkel, er i Stedet for et ældre opf. 1888 ved en Restauration af Kirken (F. Uldall). Altertavlen, med et nyt Maleri, og Prædikestolen ere fra Renæssancetiden. Granitdøbefont med Dobbeltløver. Mod V. i Skibet et Pulpitur med Malerier af Christus og Apostlene. I Koret Ligsten over Præsten Jens v. Haven, † 1778. I Skibet Mindetavle over Præsten Clemens Müller, † 1788. Klokken er fra den senere Middelalder. Udv. i Taarnmuren en middelalderlig Ligsten med Kors og Runeindskrift (se Thorsen, Runemindesm. II Fig. 59).
Velling Birk var 1406 forlenet til Stig Andersen Hvide og hans Søn. Poul Stigsen.
Fladeindholdet 1896: 4764 Td. Ld., hvoraf 1379 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 311, Byg 223, Havre 618, Boghvede 40, Bælgsæd 20, Blands. til Modenh. 23, Grøntf. 37, Kartofler 51, andre Rodfr. 51), Afgræsn. 1216, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1049, Have 31, Skov 664, ubevokset 10, Moser 50, Kær og Fælleder 88, Hegn 5, Heder 186, Veje og Byggegr. 79, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 237 Heste, 971 Stkr. Hornkv. (deraf 465 Køer), 1342 Faar, 345 Svin og 34 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 170 Td.; 36 Selvejergaarde med 147, 80 Huse med 21 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 484 (1801: 323, 1840: 509, 1860: 666, 1890: 690), boede 1890 i 142 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomh., 454 af Jordbrug, 150 af Industri, 12 af Handel, 2 af Skibsfart, 18 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Skjern (1355: Skerne) Kirke og Byerne: Løvskal med Skole, Kro, Købmandshdl., Bageri og Farveri; Tindbæk med Skole og Fattiggaard (opr. 1884, Pl. for 26 Lemmer). Stubberupgaard, med Teglværk. Ilsøgaarde
(i den sydl. Del). Hovedgaarden Skjerngaard har 12 Td H., 392 Td. Ld., hvoraf 78 Eng, 124 Skov, 20 Kær og Mose, 39 Hede, Resten Ager. Karmark, Gd. (omtr. 9 Td. H., 200 Td. Ld.) og Vandmølle. Tindbækgd.
Skjern S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Vib. Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 122. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere oprindl. af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men Kirken er næsten helt ombygget 1887 (Arkitekt: Paludan) af det ældre Materiale, Vaabenhuset, af store, røde Munkesten i Munkeskifte paa Granitsokkel, alt i romansk Stil. Skibet har ferniseret Bjælkeloft, Koret en i senere Middelalder indb. Hvælving. Begge Døre, med Søjle og Halvsøjle paa hver Side, ere bevarede; over den tilmurede Nordd. Tympanon med to Løver. Da D. Atl. udkom, havde Kirken et lille spidst Taarn. Anselig udskaaren Altertavle (restaur. 1876) fra kat. Tid med Jmfr. Marias, Elisabeths og St. Catharinas Helgenbilleder i Midten; desuden Helgenbilleder paa Fløjene (en ældre Altertavle i Koret). Granitdøbefont, over hvilken et lille Krucifiks. Ved Vaabenhuset staa to Runesten, hvoraf den største er funden i Ruinerne af Skjern Slot; den ene er et Brudstykke. Den største er rejst af Sasgiridr, Finulfs Datter, over Otinkar Usbjørns Søn (se Thorsen, D. Runemindesm. II S. 59); en Tydning er ophængt i Kirken.
Skjerngaard antages at have været Ladegaard til Skjern Slot, der var et af de ældste Herresæder i Egnen. Af dets Ejere kendes 1347 den yngre Peder Vendelbo, som kalder det i Dokumenter „castrum meum Skærnæ“, 1355 Jonas Hwit, „advocatus in Skiirnæ“, 1419 Henning Podebusk, 1446 hans Enke Fru Kirstine Jensdatter, 1466 Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz; derefter ejedes den af Sønnen Niels Eriksen R., † 1516, dennes Søn Henrik R., † 1537, og dennes Broder Chrf. R. Ved hans barnløse Død 1561 kom i alt Fald en Arvepart i den til hans Søstersøn Hr. Erik Krabbe, hvis Datter Fru Anne K. 1608 solgte den til Esge Brock; dennes Svigersøn Frands Lykke ejede den 1638. En anden Part blev 1601 af Tage Krabbe mageskiftet til Kronen, der yderligere 1617 erhvervede en Part af Chrf. Gersdorff. Ifl. et Sagn skal S. være blevet ødelagt 1657 af de kejserlige Tropper. 1663 var S. delt i 3 Gaarde (12, 11 og 14 Td. H.), af hvilke den ene tilhørte Kronen, men var pantsat til Frands Lykke, den anden laa under Overgd., medens den tredje havde forskellige Ejere. Til disse Gaarde laa Skov til 390 Svins Olden. Godset blev af Chr. V skænket til General Fr. Arenstorff († 1689), hvis Hustru († 1728) af Levningerne opførte Karmark og det nuv. S., som begge solgtes 1721 af Henning Arenstorff til Kmjkr. Chr. Scheel til Gl. Estrup (S. 34, K. 10 Td. H.). 1726 var S. (70, 33 og 312 Td. H.) indlemmet i Grevskabet Scheel, ligeledes 1795, da den ansattes til 70, 33 og 410 Td. H. (med Karmark). — Den nuv. Skjerngd. solgtes 1812 for 66,000 Rd. Bankosedler til Gehejmekonferensr. H. v. Schilden-Huitfeldt til Clausholm, hvis Dødsbo solgte den 1822 til 12 Gaardmænd, der atter 1841 solgte den for 10,200 Rd. til Fr. Borch, efter hvis Enkes Død den 1887 solgtes for 52,400 Kr. til de nuv. Ejere, Propr. Chr. S. Poulsen og Sagfører N. Poulsen. — Hovedbygningen, af Grundmur i 1 Stokv. med Kælder, er som nævnt fra Slutn. af 17. Aarh., restaur. 1842.
Noget S. for Gaarden paa en Forhøjning i en næsten udtørret Mose (tidligere Sø) ligger Voldstedet af Skjern Slot. Borgpladsen har været omgivet af en bred Grav og der udenom en Vold. Slottet har været opf. paa nedrammede Egepæle, oven paa hvilke er lagt en Grundvold af Kamp. Bygningen, af Mursten, har bestaaet af 4 sammenbyggede Fløje (udv.: 96 og 130 F.); ved den i en stump Vinkel udbyggede Nordfløj har der inde i Gaarden vistnok staaet to firkantede Taarne, af hvilke det østl. har været 16 F. i Gnmst. I den nordl. Vold er der fundet Levninger af en Bygning, 18 F. i Firkant, mulig et Porttaarn. (Grundtegn. og Afbild, af Ruinerne i Nationalmuseet, hvor der ogsaa er nogle Oldsager fra Ruinerne).
Karmark tilhørte 1340 Drost Peder og 1344 Niels Jensen.
Ved Vejlbæk N. Ø. for Tindbæk findes en Gruppe af 25-30, væsentl. smaa, Gravhøje; 18 Høje, deribl. 4 af denne Gruppe, de øvrige ved Skjern og Løvskal ere fredlyste.
Fladeindholdet 1896: 1585 Td. Ld., hvoraf 620 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 125, Byg 121, Havre 280, Boghvede 5, Blandsæd til Modenh. 40, Grøntf. 11, Kartofler 12, andre Rodfr. 21), Afgræsn. 433, Høslæt, Brak, Eng m. m. 345, Have 9, Skov 104, Moser 23, Heder 12, Veje og Byggegr. 39 Td. Kreaturhold 1898: 145 Heste, 474 Stkr. Hornkvæg (deraf 240 Køer), 536 Faar, 191 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 107 Td.; 25 Selvejergaarde med 97, 42 Huse med 8 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 389 (1801: 165, 1840: 227, 1860: 272, 1890: 356), boede 1890 i 73 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomhed, 221 af Jordbr., 4 af Gartneri, 61 af Industri, 10 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Ø.-Velling med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1899), Vejr- og Vandmølle, Fabrik for elektriske Anlæg, m. m. Velling Vandmølle.
Ø.-Velling S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Randers Lægedistr., 9. Landstingskr. og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 127. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med højtliggende Bjælkeloft, af Granitkvadre, fra romansk Tid, men paa Grund af Brøstfældighed helt ombygget 1875, indviet 2/1 1876 (F. Uldall) med Benyttelse af det gamle Materiale, samt Vaabenhus mod N. af røde Mursten. Norddøren og de ældste Vinduer paa Nordsiden benyttes endnu. Paa Alterbordet et Egetræskrucifiks (Billedhugger Fjeldskov). Prædikestol i Renæssancestil. Ejendommelig Granitdøbefont med Mandehoveder og Bladornamenter. Klokken, i et Lydhul i Vestgavlen, er fra den tidligere Middelalder.
Velling (Wæling) nævnes alt i Vald. Jrdb., anslaaet til 3 Mark Guld tillige med Byen, der var 5 Bol. Kronens Gods her blev Hovedstammen til det senere Ø.-Velling Birk.
Ved Ø.-Velling staa to fredlyste Helleristningssten, udgravede i den sløjfede Gravhøj Mandhøj.
Fladeindholdet 1896: 1418 Td. Ld., hvoraf 398 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 91, Byg 76, Havre 178, Boghvede 9, Blandsæd til Modenh. 10, Grøntf. 6, Kartofler 13, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 307, Høslæt, Brak, Eng m. m. 510, Have 7, Skov 7, Kær og Fælleder 70, Heder 10, Flyvesand 77, Veje og Byggegr. 32 Td. Kreaturhold 1898: 115 Heste, 441 Stkr. Hornkvæg (deraf 193 Køer), 469 Faar, 83 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 102 Td.; 16 Selvejergaarde med 90, 1 Fæstegd. med 7, 16 Huse med 4 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 195 (1801: 123, 1840: 178, 1860: 190, 1890: 222), boede 1890 i 39 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat. Virksomh., 180 af Jordbr., 22 af Industri, 4 af Handel og 7 af deres Midler.
I Sognet Byen Helstrup med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1900). Anesminde, Gd.
Helstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 128. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nogle oprindelige Vinduer ses; Norddøren benyttes endnu. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granit og Mursten, med Spidsbue ind til Skibet, men senere (før 1768) er den øverste Del til Skibets Højde nedbrudt; paa Vestgavlen staar OF og Aarst. 1843. Vaabenhuset, af smaa Mursten, er fra nyere Tid. Flere Ombygninger ere foretagne 1875-77. Altertavlen er et Maleri (Christus i Emaus) i Egetræsramme. Prædikestol fra 1609. Granitdøbefont med Løver og Bladornamenter. Klokken, i en Stabel paa Kirkegaarden, er fra 14. Aarh.
I Sognet nævnes 1750 Helstrupgd. (da 10, med Tiender 8, i alt 128 Td. H.), som Hans Adolf Høeg solgte til Forvalter Chr. Kollin. — Ved Helstrup har været en hellig Kilde.
I Sognet Byerne: Grensten med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1897); Stevnstrup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1891), Mølle og Jærnbanehpl. Ledsager, Gd. Fladbro Kro, ved Broen over Nørreaa (købt 1896 af Randers Kommune).
Grensten S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 129. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn. og Bjælkeloft, samt Taarn mod V., ottekantet, foroven med Spir, alt i Rundbuestil af røde Mursten med Granitsokkel. Den er opf. 1885 (indviet 11/10 1885) — efter at den lille Granitkirke, der laa paa samme Sted, var nedbrudt — efter Tegn. af Arkitekt Olivarius. Taarnrummet er Forhal; over Indgangen i Vestmuren sidder en Granitsten, med Baandsløjfeornament, fra den gml. Kirke. Ny Altertavle med Maleri (den korsfæstede) af O. Mathiesen; ny Prædikestol. Granitdøbefonten og Klokken, fra den senere Middelalder, ere fra den gml. Kirke. — Paa Kirkegaarden staar en Runesten med Indskrift: „Toke Smed rejste denne Sten efter Rifli, Esge Bjørnsens Søn. Gud hjælp deres Sjæle“ (se Thorsen, D. Runemindesm. II S. 155 flg.).
Ved Grensten er der fredlyst 2 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 3597 Td. Ld. — heraf 976 Td. Ld. af Gml. Torup Sogn —, hvoraf 1444 besaaede (deraf med Hvede 14, Rug 281, Byg 252, Havre 601, Boghvede 8, Blandsæd til Modenh. 65, Grøntf. 50, Kartofler 41, andre Rodfr. 129), Afgræsn. 1023, Høslæt, Brak, Eng m. m. 540, Have 35, Skov 188, Moser 77, Kær og Fælleder 70, Heder 109, Veje og Byggegr. 98, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 273 Heste, 1031 Stkr. Hornkv. (deraf 560 Køer), 993 Faar, 461 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 220 Td. (heraf 62 af Torup S.); 52 Selvejergaarde med 204, 101 Huse med 15 Td. H. og 68 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1224 — 295 i Torup S. — (1801: 454, 1840: 470, 1860: 633, 1890: 1007), boede 1890 i 191 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 172 levede af immat. Virksomh., 548 af Jordbr., 115 af Industri, 41 af Handel, 88 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Langaa med Kirke, Præstegd., Skole, Statsbanernes Planteskole, Missionshus (opf. 1899), Hospital (opr. 1655 af Christen Skeel til Ulstrup og Hustru, med et Hus til 6 fattige), Sparekasse (opr. 11/12 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 43,944 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 3692 Kr., Antal af Konti 392), Gæstgiveri, Købmandshdlr., Andelsmejeri, Bageri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition (Byen er Knudepunkt paa den østjydske Længdebane og Tværbanen over Viborg; under Anlæg er ifl. Lov af 27/4 1900 en Langaa-Silkeborg Statsbane, se Silkeborg; i Nærheden fører en stor Bro over Gudenaa); Torup med Skole og Landboskole (opr. 1874). Hollerup, Gde. og Huse, Johannesberg, Gd. (9 Td. H.). Torupgde.
Langaa-Torup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Randers Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr'. 125.-26. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Ulstrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Det lave Taarn, af Granit og Munkesten, og Vaabenhuset, af Munkesten, ere fra den senere Middelalder. Ved en Restauration 1868 ombyggedes bl. a. Skib og Vaabenhus fra Grunden af det gamle Materiale, Kor og Taarn istandsattes, og en ny Korbue af Granit opførtes (Arkitekt: F. Uldall). Nogle Vinduer og Norddøren (tilmurede) ere bevarede. Ny Altertavle i romansk Stil med Thorvaldsens Christus. Prædikestolen, i Renæssancestil, og Døbefonten, af Sten med Spidsbuer paa Kummen, ere fra den gamle Kirke. Ved Kirkens Ombygning fandtes flere Brudstykker af Runesten; en Runesten staar paa Kirkegaarden (se Thorsen, D. Runemindesm. II S. 123 flg.; en, der tidligere fandtes, er nu forsvunden). En middelalderlig Ligsten, med et Kors, sidder i Skibets Sydmur. Paa Kirkegaarden Monument over Præsten Eman. Otterstrøm, † 1864.
Den vestl. Del af Sognet var tidligere et eget Sogn, Torup Sogn (som hvilket det ogsaa til Dels betragtes endnu), indtil Kirken blev nedbrudt 1777 (ifl. Resol. 1772) og Beboerne henviste til Vinge Kirke. Kirkegaarden benyttes endnu. En Del af Granitkvadrene fra Kirken bleve benyttede ved Vinge Kirke (se S. 733), andre ved Langaa Kirkes Kor 1868. Kirkens Grundsten ere endnu bevarede. En Runesten, der laa i Korgulvet, er senere ført til Kbh. (se Wimmer, Indbydelsesskr. til K. Fodselsd. 1895 S. 39).
Baade ved Langaa og Torup har der været en hellig Kilde. — I Sognet (Torup) er der fredlyst 1 Gravhøj.
Fladeindholdet 1896: 2171 Td. Ld., hvoraf 742 besaaede (deraf med Hvede 39, Rug 132, Byg 141, Havre 298, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh. 66, Grøntf. 8, Kartofler 16, andre Rodfrugter 33), Afgræsn. 489, Høslæt, Brak, Eng m. m. 408, Have 14, Skov 336, Moser 27, Kær og Fælleder 44, Heder 54, Veje og Byggegr. 55 Td. Kreaturhold 1898: 123 Heste, 486 Stkr. Hornkv. (deraf 297 Køer), 382 Faar, 259 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 87 Td.; 13 Selvejergaarde med 80, 34 Huse med 7 Td. H. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 366 (1801: 153, 1840: 240, 1860: 275, 1890: 434), boede 1890 i 74 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 47 levede af immat. Virksomh., 182 af Jordbr., 3 af Gartneri, 73 af Industri, 1 af Handel, 102 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vinge med Kirke, Skole, Andelsmejeri og Valgsted for Amtets 4. Folketingskreds; Rønge med Skole og Vandmølle, Fattiggaard (opr. 1880, Pl. for 20 Lemmer). Hovedgaarden Ulstrup har omtr. 40 1/4 Td. Ager og Engs Hrtk. og 8 1/8 Td. Skovsk., 1071 Td. Ld., hvoraf 58 Eng, 27 Mose, 500 Skov, Resten Ager; Ved Gaarden Ulstrup Jærnbanestation med Telegraf- og Postekspedition samt Skovriderbolig, Lægebolig og Markedsplads (Marked i Maj og Sept.). Vinge S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 124. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Ulstrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Tilbygning og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Eet oprindl. Vindue ses; Granitkorbuen er bevaret. Tilbygningen og Vaabenhuset, af Granitkvadre, ere opf. i 2. Halvdel af 18. Aarh. af Sten fra Torup Kirke (se S. 732). Paa Skibets Vestgavl et Spir (fornyet 1880). Kirken restaureredes 1872. Altertavle og Prædikestol i Rokokostil. Granitdøbefont. I Skibet Mindetavle over Kammertjener Adam Würgler, † 1791. En Runesten, der fandtes 1869 under Kirkens Nordside, staar paa Kirkegaarden (se Thorsen, D. Runemindesm. II S. 149 flg.).
Ulstrup tilhørte i Slutn. af 14. og Beg. af 15. Aarh. Jens Brandtsen, Fader og Søn. Den sidste pantsatte og solgte senere U. 1404 til Hr. Niels Jensen (Løvenbalk) til Avnsbjerg, der 1406 solgte den til Dronn. Margrethe, som nedlagde Herregaarden og gjorde U. til en By af 3 Bøndergde. 1579 mageskiftede Fr. II U. til Rigsr. Christen Skeel til Hegnet og Fussingø mod Gods i Koldinghus Len. Ved Chr. Skeels Død 1595 kom U. med Hegnet til den yngste Søn Rigsmarsk Jørgen S. († 1631), derpaa
til dennes Søn Gehejmer. og Stiftsbefalingsmand i Viborg Christen S. († 1688), hans Søn Kmjkr. Jørgen S. († 1695), dennes Enke Benedicte Margr. v. Brockdorff, hendes Søn Kmhr. og Oberst Christen S. († 1731), hans Enke Augusta v. Winterfeldt, († 1740), hendes Søn Gehejmer. og Overstaldmester Grev Jørgen S. († 1786), efter hvem denne Gren af Familien kaldte sig Scheel, og som 1767 skødede U. (54, 23 og 456 Td. H.) som mødr. Arv til Sønnen Grev Christen Scheel, Gesandt i Rusland († 1771); derpaa dennes Enke Eleonore Raben († 1808), der 1794 oprettede U. til et Stamhus, men 1798 begærede Erektionen ophævet. Hendes Søn Grev Jørgen Scheel pantsatte 1809 U. til Bankier Gambrecht Moses i Hamborg for 160,000 Rd. D. C., hvilket Beløb transporteredes til den franske Statsminister Bourienne, der ved Auktion 1818 købte U. for 170,000 Rd., men overdrog Ejendommen for omtr. 70,000 Rd. til den danske Regering, som 1835 solgte Gaard og Gods for 118,200 Rd. til Overretsprok. P. I. Knudsen. Denne overdrog Skødet til Hofbager Piper, som atter overdrog det til Forpagter, Kammerr. P. G. Kock, der anlagde Brænderier og Teglværker og afhændede Bøndergodset for 2-300 Rd. pr. Td. H.; han solgte U. 1850 for 150,000 Rd. til cand. jur. F. Mourier Petersen, der 1854 solgte den for 240,000 Rd. til Lensgreve F. M. Knuth til Knuthenborg, efter hvis Død den 1857 for 222,000 Rd. og Udredelsen af nogle Legater solgtes til Grev Jørgen Scheel til Gml.-Estrup, som atter 1868 afhændede den for 235,000 Rd. til den nuv. Ejer, Kmhr., Hofjægerm. S. L. Greve Ahlefeldt-Laurvigen. — Hovedbygningen, der ligger smukt ved Gudenaa og omgives af en Have, med gamle Alleer, og til Dels skovklædte Banker, bestaar af 3 grundmurede Fløje, hvoraf den nordl., i to Stokværk er opført omtr. 1590 af Christen Skeel, medens den sydl., ligeledes i to Stokv., og østl., 1 Stokv., ere opf. 1617 og 1622. Ved Hjørnerne paa Nord- og Sydfløjen, der have Spidsgavle, staa to ottekantede Taarne; midt paa Østfløjen er der et Porttaarn med smuk Portal; paa hver Side af den hvælvede Port staar en Sandstensfigur (efter Sagnet Grev Gert og Niels Ebbesen!); over Porten et Taarnur. — I Havegærdet ved Indgangen fra Vejen sidder en Runesten, Grøndalsstenen (eller Ulstrupstenen), den første, der omtales i Litteraturen. Dens Indskrift, der er meget medtaget og efter gamle Sagn skulde indeholde en Spaadom om Danmarks Fremtid, tydes ifl. Wimmer (Indbydelsesskr. til K. Fødselsdag 1895 S. 8 flg.): „Tord rejste denne Sten efter sine Skippere Tore og Tove“.
