Nørlyng Herred. Viborg Amt
Sogne:
Graahrødre Landd., S. 686. — Asmild S. 686. — Tapdrup S. 688. — Finderup, S, 68<p. — Dollerup, S. 6go. — Ravnstrup, S. 6g4 — Vorde, S. 6g4. — Fiskbæk, S. 6gs. — Romlund, S. 6g6. — Rødding, S. 6gy. — Løvel, S. 6g8. — Pederstrup, S. 6gg. — Vammen, S. 6gg. — Bigum, S. yoo. — Lindum, S. yoi.
Nørlyng Herred begrænses mod N. af Rinds Hrd., hvorfra det skilles ved Skals Aa, og Hjarbæk Fjord, mod V. af Fjends og mod S. og S. Ø. af Lysgaard, Middelsom og Sønderlyng Herreder samt mod N. Ø. af Randers Amt (Nørhald og Onsild Hrd.). Dets største Udstrækning er fra S. V. til N. Ø. omtr. 5 Mil. Jorderne ere for en Del noget højtliggende og bakkede, saaledes i Egnen om Viborg og ved Hjarbæk Fjord (højeste Punkt, Galgehøj, 217 F., 68 M.) og overvejende sandede og sandmuldede, med større, i Forbindelse med Alheden staaende Lyngheder i Midten og mod V. Det har en Del Skov (i alt 6389 Td. Ld.), navnlig mod N. Ø. og i Egnen ved Hald. Det hører til Amtets ufrugtbareste Herreder (ved Matr. gnmstl. 41 3/4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Viborg Købstad) 60,021 Td. Ld. (6,01 □ Mil, 330,9 □ Km.). Landdistr. Ager og Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 1109 Td. Folketallet i Landdistr. var 1/2 1890 6308 (1801: 2728, 1840: 3892, 1860: 4758, 1880: 5839). I Herredet ligger Købstaden Viborg. I gejstl. Henseende danner det eet Provsti med Rinds Hrd. (undt. Viborg Købstad og Annekserne Asmild og Tapdrup), i verdsl. Hens. hører det under Sønderlyng-Middelsom og Fjends-Nørlyng Hrd.’s Jurisdiktion samt Amtets 3. Forligskreds.
Nørlyng Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Lyungæhæreth nørræ, hørte i Middelalderen til Ommersyssel, senere til Hald Len og fra 1660 til Hald Amt; se videre S. 558.
Der er talt over 1550 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf kun omtr. 40 Dysser, Jættestuer og andre Stenalders Stengrave, Resten Gravhøje); men henved 3/4 er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/10 1900 vare 66 fredlyste. Monumenterne ere ret jævnt fordelte; flest kendes fra Viborg Landdistrikter (omtr. 190), Ravnstrup og Rødding (hvert 150), Vammen (140), Løvel (135), Dollerup (130), Vorde og Fiskbæk Sogne (hvert 120).
Viborg Graabrødre Landdistrikt, N. for Købstaden og Ø. for Landevejen til Aalborg, omgives af Viborg Købstadsjorder, Vorde, Løvel og Rødding Sogne. De noget bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede. Paa Østgrænsen ligger Loldrup Sø, hvoraf en Del hører til Distriktet.
Fladeindholdet 1896: 517 Td. Ld., hvoraf 184 besaaede (deraf med Rug 40, Byg 20, Havre 84, Boghvede 3, Blands. til Modenh. 13, Grøntf. 3, Kartofler 9, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 160, Høslæt, Brak, Eng m. m. 87, Have 3, Skov 33, Kær og Fælleder 12, Heder 29, Veje og Byggegr. 8 Td. Kreaturhold 1898: 27 Heste, 130 Stkr. Hornkv. (deraf 72 Køer), 115 Faar og 37 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 12 Td.; 4 Selvejergaarde med 11, 5 Huse med 1 Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus. Befolkningen, 1/2 1895: 53 (1801: 28, 1840; 36, 1860: 37, 1880: 52), boede i 8 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomhed, 44 af Jordbr. og 3 af deres Midler.
I Sognet: Nørgaard, Loldrupgaarde, med Skole, og Tovgaard.
Distriktet, der hører til Viborg Domkirkes Sogn og har Skole- og Fattigvæsen fælles med Købstaden, hører under Fjends-Nørlyng Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 134. Lægd.
I Sognet er der fredlyst 1 Gravhøj.
Asmild Sogn , Anneks til Domsognet i Viborg, omgives af Viborg Købstadsjorder, Viborg Sø, Tapdrup Sogn samt Middelsom Hrd. (Vinkel og Rind S.). Kirken ligger mod V. ved Viborg Sø. De højtliggende, bakkede Jorder (Odshøj 199 F., 62,5 M.) ere dels ler-, dels sandmuldede. Ved Syd- og Østgrænsen løber den fra Hald Sø kommende Nørreaa, der optager Mølleaa, som kommer fra Viborg Sø og løber gennem Sognet. Lidt Skov. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Viborg til Randers (se S. 558) og Aarhus samt den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 3145 Td. Ld., hvoraf 994 besaaede (deraf med Rug 264, Byg 117, Havre 370, Boghvede 14, Blandsæd til Modenh. 87, Grøntf. 56, Kartofler 37, andre Rodfr. 47), Afgræsning 820, Høslæt, Brak, Eng m. m. 568, Have 32, Skov 164, Moser 61, Kær og Fælleder 90, Hegn 4, Heder 240, Stenmarker 6, Veje og Byggegr. 147, Vandareal m. m. 19 Td. Kreaturhold 1898: 143 Heste, 557 Stk. Hornkv. (deraf 401 Køer), 801 Faar, 256 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 97 Td.; 26 Selvejergaarde med 81, 45 Huse med 15 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse, ca. 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 714 (1801: 193, 1840: 436, 1860: 655, 1880: 653), boede i 120 Gaarde og Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomhed, 394 af Jordbr., 175 af Industri, 7 af Handel, 77 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv. I Sognet Asmild Kirke og Byerne: Overlund, ved Randersvejen, med Skole; Gammel-Asmild. Lille-Asmild, Gde. og Huse. Hovedgaarden Asmildkloster har 23 1/2 Td. H., 333 1/2 Td. Ld., hvoraf 200 Ager, 11 til Lejehuse, 46 Eng (8 i Tapdrup S.), 10 Mose, 20 Plantage og Have, Resten Græsningsjord, Sø, Hede, Gaardspl. og Veje; til Gaarden høre Brohuset (ved Broen over Viborg Sø), en stor Bygning, indrettet til Beboelse, og 7 Lejehuse, Asmild Sogns Kirke- og halve Kongetiende, Fiskeriet i Viborg Sø til Midten og et stort Rørskær i Søen. Bruunshaab Klædefabrik (Aalemølle; anl. 1821, 65 Arbejdere, aarl. Produktion omtr. 70,000 Al. Klæde og heluldne Tøjer) med Skole. Søgaarde. Søndermølle med Fabrikation af fosforsur Kalk. Rindsholm, Gd., Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Dalsgd.
Asmild S., een Sognekommune med Tapdrup, hører under Sønderlyng-Middelsom Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 97. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Asmildkl.
Kirken, den nordl. Fløj af Asmildklosters Hovedbygn., indviet til St. Margrethe, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. (omtr. 41 Al. lang og over 9 Al. bred). Den er oprindl. opf. i romansk Stil, vistnok væsentlig af Granit og Fraadsten, og bestod af Skib og Kor, maaske med Apsis, samt Sideskibe, af hvilke der ved Udgravning 1873-74 er fundet Fundamenter. Nu er det især kun de nedre Partier af Skibets Mure, navnlig Sydmuren, der staa tilbage, og hvor det oprindl. Materiale ses, medens alle senere Ombygninger ere af røde Mursten i Munkeskifte. Oprindl. have 5 lave Rundbuer, der bæres af firkantede Piller, ført fra Midtskibet ind til Sideskibene; men da disse nedbrødes, vistnok først efter Reformationen (1892 fandt man paa Sydmuren Axel Juuls og Hustrus Vaabener), bleve Aabningerne tilmurede; dog ses de mod N. endnu til Dels som Blindinger. Sydmuren er forstærket ved de paa Indersiden opf. Piller, mellem hvilke 4 høje Rundbuer, som næsten naa op til Bjælkeloftet, der dækker Skib og Kor. Derimod hidrører Korets Ombygning og Udvidelse med de høje, spidsbuede Vinduer vistnok fra 13. Aarh., ligesom det lave Taarn. Udskaaren Altertavle og Prædikestol, i Renæssancestil, ere skænkede 1625 af Niels Krag og Hustru. Paa Skranken ved Knæfaldet Hans Langes og Hustru C. A. Gyldensparres Vaaben. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning; paa Himlen over den staar bl. a. Høgernes Vaaben. Paa nogle Stolestader Aarst. 1565 og Axel Juuls og Hustrus Vaabener. Orgelpulpituret, fra 1703, har Malerier af 9 oldenborgske Konger. Malingen af Loftet og Korskranken, i Rokokostil, er fra 1777. Broncelysekrone i s. Stil. Det hvælv. Taarnrum er Begravelse for Familien Braem; her hvile Kapt. J. Braem, † 1790, med Hustru og to Børn, og Edele Elisab. Gyldensparre, † 1717, Konferensr. Braems 1. Hustru. I Kirken et Portræt af en Præst. Den ene Klokke, uden Indskr., er fra 14. Aarh. — Paa Kirkegaarden den Bruunske Familiebegravelse, hvor bl. a. hvile Johs. I. Bruun, † 1836, Højesteretsassessor P. D. Bruun, † 1864, og Etatsr. G. Bruun, † 1901.
Asmildkloster (1179: Asmiald; Asmind) var i Middelalderen et Kloster for Nonner af Augustinerordenen, grundlagt kort efter 1170 og knyttet til den noget ældre, ovfr. beskrevne St. Margrethe Kirke (at Klosteret alt byggedes omtr. 1130 og fra først af laa i Viborg, er urigtigt). Ved 1179 indrømmede Paven Domkapitlet i Vib. Overopsynet med Nonnerne og tilkendte Kapitlet som hidtil Besiddelsen af Asmild Kirke; samtidig tog han Nonnerne i sin Beskyttelse og fastsatte, at Augustins Regel fremtidig stedse skulde overholdes der. Klosteret hørte saaledes under Domkapitlet, hvis Biskop eller Kanniker besørgede Gudstjenesten; Bisperne havde deres egen Gaard her (endnu 1543 nævnes Asmild Bispegaard), og om den bekendte Biskop Gunner, † 1251, hedder det, at han ofte opholdt sig her, hvor han førte et gæstfrit Hus, og hvor han døde (det er mulig Rester af denne Gaard, som ses paa en Mark omtr. 200 Favne Ø. for Kirken). I Tidens Løb samlede Klosteret sig en Del Ejendomme, saaledes i Vib. By og i Asmild Sogn (bl. a. Rindsholm Skov, der 1535 dog tilskødedes Bisp Jørgen Friis), og det havde sit eget Birk; i Testamenter betænktes det af og til, saaledes 1268. I Spidsen for det stod en Priorisse (1450 nævnes Else Svendsdatter, 1489, 1530 og 1535 Maren Lauridsdatter) samt en Prior (1175: Arnfast). Efter Reform. sekulariseredes Klosteret og inddroges under Kronen, der gjorde det til et Len, hvormed indtil 1671 som oftest de ældste Landsdommere i Nørrejyll. vare forlenede. Nonnerne fik dog Lov til at blive boende, og de omtales endnu 1552. Efter 1660 boede Landsdommer Villum Lange († 1682) paa Asmildkl., som han 1671 fik tilskødet sig som Privatejendom (se S. 578). Fra ham gik Gaard og Gods (Asmild 17, Skovsgd. 11, i alt 43 Td. Hovedgaardstakst og 100 Td. Gods) 1694 ved Skøde fra de øvrige Arvinger over til Sønnen Justitsr. og Landsdommer Hans L., † 1711, hvis Enke Charl. Am. Gyldensparre 1744 testamenterede A. til sin Datter og Svigersøn, Kapt. Joh. Braem, † 1790 (der legerede betydeligt til Skole- og Fattigvæsen i Asmild-Tapdrup S.), som 1787 for 30,000 Rd. solgte A. (41, 13 og 231 Td. H.) til Kancellir. N. Skou til Randrup, der, efter at have forbeholdt sig Rindsholm Skov og Kro, solgte A., Skovsgd. og Bøndergods for 74,000 Rd. til Provst Zahrtmann og Kammerr. Tetens (1791 havde Skou med kgl. Tilladelse bortsolgt omtr. 3 1/2 Td. gml. Hovedgdshrtk. paa Vib. Bys Mark, mod at A. fremdeles skulde bære Skatterne, hvilket endnu finder Sted), og de afhændede s. Aar Gaarden og noget af Godset for 48,000 Rd. til Landsdommer H. M. Hoff, der frasolgte Godset og 1807 Skovsgd. Hoff fik Bevill. paa Anlægget af en Vase og Flydefærge over Vib. Sø, men gik fallit 1808, hvorefter A. med Søndermølle og Aalemølle samt Sognets Kirke- og halve Kongetiende solgtes 1809 for 37,000 Rd. til Justitsr. B. Bruun, † 1827, som 1812 anlagde Broen over Søen (se S. 558) og 1814 og 1815 fik Bevill. til Opkrævning af Bropenge. Hans Enke døde 1831, hvorefter A. arvedes af Sønnen, Højesteretsassessor P. D. B., † 1864, medens Sønder- og Aalemølle tilfaldt Broderen Johs. I. B.; i Aalemølle havde Faderen anlagt Klædefabrikken (se S. 687). A. gik 1864 over til P. D. Bruuns Søn, Etatsr. G. B., † 1901, der har gjort meget for Hedesagen, og ejes nu af Kmhr. Lüttichau til Tjele. — Af Klosterbygningerne er kun Kirken tilbage. De øvrige Bygninger brændte 1713, hvorefter væsentlig paa disses Grund den nuv. Hovedbygning, 3 Fløje i 1 Stokv., opbyggedes af Egebindingsværk, 1812 og 1825 ombyttet med Grundmur. Fundamenter af Korsgangen ere opbrudte i 19. Aarh.
Ved Bruunshaab er der fredlyst 11 Gravhøje. — I Broddenbjærg Mose er fundet et formentlig Priap-Gudebillede af Træ, vistnok fra Jærnalderen (se Aarb. f. n. Old. 1881, S. 369).
Ved Kongebr. af 7/2 1545 annekteredes Asmild og Tapdrup til Vib. Graabrødresogn (et nyt Brev udfærdigedes 1587, da Originalen var brændt ved Byens Brand). Ved Graabrodrekirkens Nedlæggelse 1812 forenedes de med Domsognet (ved Reskr. af 20/8 1812 var det rigtignok bestemt, at de skulde være et eget Pastorat). Ifl. kgl. Res. af 4/5 1878 udbetales aarl. 600 Kr. til Anskaffelse af en Præstegd. til Asmild-Tapdrup S.
Tapdrup Sogn, Anneks til Domsognet i Viborg, omgives af Asmild og Rødding Sogne samt Sønderlyng (Vejrum S.) og Middelsom Herreder (Vinkel S.). Kirken, mod S. V., ligger 1/2 Mil Ø. for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere muldede med Ler- og Sandunderlag. Taphede er nu for største Delen opdyrket. Sydgrænsen dannes af Nørreaa. Gennem Sognet gaa de to Landeveje fra Viborg til Randers.
Fladeindholdet 1896: 2267 Td. Ld., hvoraf 862 besaaede (deraf med Rug 212, Byg 129, Havre 388, Boghvede 14, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenh. 26, Grøntf. 41, Kartofler 19, andre Rodfr. 25), Afgræsning 530, Høslæt, Brak, Eng m. m. 572, Have 13, Skov 76, ubevokset 16, Moser 37, Kær og Fælleder 28, Hegn 19, Heder m. m. 32, Veje og Byggegr. 77, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 116 Heste, 545 Stk. Hornkv. (deraf 339 Køer), 560 Faar, 231 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 65 Td.; 18 Selvejergaarde med 54, 44 Huse med 10 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse.: Befolkningen, 1/2 1890: 391 (1801: 144, 1840: 247, 1860: 337, 1880: 369), boede i 69 Gaarde og Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomhed, 258 af Jordbr., 2 af Fiskeri, 37 af Industri, 5 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tapdrup med Kirke og Skole; Tisted med Andelsmejeri og Forsamlingshus (opf. 1901 paa Tisted Hede), begge ved Landevejen. Vibæk, Gd., med Fattiggaard (opr. 1881; Pl. for 32 Lemmer), Fabrik for Agerdyrkningsredskaber og Mølle. Surbæk, Vandmølle. Skovsgaard (omtr. 10 Td. Hrtk., 350 Td. Ld.); Bjømsgaard.
Tapdrup S., een Sognekommune med Asmild, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 98. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhv., ere i Overgangsstil af Granit paa Sokkel med Skraakant. Eet Vindue i Apsis og begge Døre (tilmurede) ere bevarede; Syddøren har 3 fritstaaende Søjler og tilsv. Ellipsebuer (se Aarb. f. n. Oldk. 1896, S. 269). Taarnet, af Granit og Mursten — Underrummet er Forhal —, er fra den senere Middelalder. Koret har Kamgavl af Mursten. Altertavle i Renæssancestil med Sidefløje, skænket 1613 af Berte Kaas, Herman Kaas', med et Maleri (Korsfæstelsen af A. Dorph, Kopi) fra 1883 i Midtfeltet. Prædikestol med Aarst. 1788. Trædøbefont. Under Kirken lukket Begravelse, hvor bl. a. hvile Frands Iversen Dyre, † 1569, og Hustru, hvis Billeder i Legemsstørrelse ere udhuggede paa en Sten i Kirken, og Corf. Ulfeld, falden ved Kolbergheide 1644. (15/7 1549 kgl. Brev om K. Reparation).
Skovsgaard er formodentlig den Gaard, der 1402 ejedes af Johs. Eskildsen (Krumpen). Siden ejedes den vistnok af Væbneren Stig Nielsen, som 1481 skrev sig af Tapdrup, derefter af Frands Iversen Dyre, der ligeledes baade skrev sig til S. og til „Terpetorp“. Han døde 1569 paa „Dyreholm“, hvormed formentlig sigtes til samme Gaard. Ved hans Enkes Kirsten Mogensdatters barnløse Død kom S. til hendes Brodersøn Herman Kaas og dennes Søn Christen K., med hvis Datter Malene Sophie S. kom til Knud Holck. I alt Fald det sidste Par har dog sikkert kun været Ejer af Navn, thi alt 1625 tilhørte S. Fru Else Juel, Hans Lindenovs, og derefter hendes Børnebørn Hans og Anders Lindenov 1638, der arvedes af deres Moder Fru Else Thott, g. 2. med ovennævnte Corfitz Ulfeld, som efterlod den til sin Søster Margr. Andersdatter, fra hvem den dog straks 1652 blev solgt til Hr. Anders Bille til Dækning af Fru Elses Gæld. 1694 var den en Ladegaard paa 10 Td. H. under Asmildkl. Hovedgaardstakst, og hertil laa den endnu 1787. 1830 købtes den af Johs. I. Bruun, der anlagde Vibæk Fabrik. Nu ejes den af Lieutn. Thalbitzer. — Anselig Hovedbygning (Arkitekt: Meldahl).
Paa Taphede (Tapdruphede), der strækker sig gennem Tapdrup og Viskum Sogne, blev Junker Otto slaaet og tagen til Fange af Grev Gert 6/10 1334.
Finderup Sogn, eet Pastorat med Hovedsognet Dollerup og Ravnstrup, omgives af disse, Viborg Købstadsjorder samt Fjends Hrd. (Mønsted, Davbjærg og Frederiks S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/4 Mil S. V. for Viborg. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandede, for en stor Del dækkede med Hede. Nogen Skov og Plantage (Karup Krat, Sønder Krat, Findskov Plantage, hvoraf en Del er Guldborgland Plantage, og Finderup Plant.).
Fladeindholdet 1896: 4501 Td. Ld., hvoraf 917 besaaede (deraf med Rug 329, Byg 40, Havre 307, Boghvede 47, Bælgsæd 4, Spergel 67, Blandsæd til Modenh. 22, Grøntfoder 34, Kartofler 60, andre Rodfr. 7), Afgræsn. 1066, Høslæt, Brak, Eng m. m. 67, Have 9, Skov 266, ubevokset 46, Moser 29, Hegn 9, Heder 2030, Stenmarker 4, Veje og Byggegr. 53, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 55 Heste, 326 Stkr. Hornkv. (deraf 176 Køer), 609 Faar, 146 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 40 Td.; 15 Selvejergaarde med 24, 2 Arvefæstegd. med 4, 35 Huse med 12 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 305 (1801: 161, 1840: 264, 1860: 263, 1880: 321), boede i 58 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomhed, 257 af Jordbr., 17 af Industri, 4 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Finderup (1300: Fyndorp, 1340: Fynnethorp, 1410: Finderup, 1415: Findetorp) med Kirke, Præstegd. og Skole; Agerskov. Hellerupgde.; Fløjgaarde; Falle Skovhus, Gd.
Finderup S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Fjends-Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 140. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, med Bjælkeloft, og Kor, med en senere indb. Hvælv., ere fra romansk Tid af raa Granit. De oprindl. Døre ere bevarede (tilmurede). Korbuen er spidsbuet. For at faa Lov til at benytte Koret som Gravkapel lod Kmhr. Fr. Schinkel i Slutn. af 18. Aarh. Kirken betydeligt forlænge mod V. og det lille Taarn, med Pyramidetag og Aabning mod V., ligesom Vaabenhuset opføre, alt af Mursten. I Koret, der blev skilt fra Kirken ved en Mur og havde Indgang fra Kirkegaarden, kom til at hvile bl. a. Kmhr. Fr. Schinkel, † 1794, og Hustru, samt hans Forældre Amtmand Cl. Chr. S., † 1747, og Hustru. Efter 1860 nedsænkedes Kisterne paa Kirkegaarden, og Koret aabnedes atter. Altertavle i Renæssancestil, restaur. 1792. Prædikestol i Renæssancestil med fortrinligt udskaarne Fyldinger. Granitdøbefont. Nogle Stolestader fra 1653. — Paa Kirkegaarden er Statsmanden og Forfatteren Ove Høegh-Guldberg († 1808) begravet; paa Graven en Granitsten med Indskr., og i Kirkemuren er indsat en hvid Marmorsten med Indskriften: „Blandt Kirkegaardens Døde hviler Ove H.-G. ved sin Hustrues Side“.
I Finderup foregik Mordet St. Cecilienat 22/11 1286 paa Erik Glipping, da han efter Jagten havde søgt Nattely i en Lade. Efter Mordet førtes hans Lig til Viborg (se S. 591). Ifl. D. Atl. (IV S. 647) stod Laden, der efter Mordet blev brændt, paa den nuv. Kirkes Sted. Men det er ikke Tilfældet. Kort efter Drabet, vistnok allerede 1287, opførtes paa Stedet af røde Mursten et anseligt Bodskapel, 80 F. langt og 30 F. bredt, som stod til Midten af 16. Aarh. (nedbrudt ifl. Kongebrev af 23/12 1551), og Stedet for dette Kapel har man paavist i vore Dage og genfundet dets Grundsten; inden for dets Plan har man fundet middelalderlige Grave og Skeletter. Paa Stedet, der ligger noget V. for den nuv. Kirke og i Nærheden af den gamle Præstegaards Plads, er der Nov. 1891, paa Bekostning af Statsraad Thor Lange, rejst et 4 Al. højt Granitkors efter Tegn. af J. B. Løffler (omtr. som Visbykorset). Se Berl. Tid. 22/11 og 23/11 1891.
Egnen har i ældre Tid været dækket at store Skove, især Eg, saaledes Falleskov (1410 nævnes Skoven „Faldet“, 1546 delt i Nørre- og Sønder-F.), hvori Falle Skovhus, den gml. Skovfogedbolig, laa. Skoven ødelagdes helt i Beg. af 19. Aarh.; endnu ses Spor af den.
Agerskov skødedes 1326 af Hagen Turison til Vib. Bispedømme.
Korset ved Finderup.
Dollerup Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Finderup, og Viborg Købstadsjorder samt Lysgaard og Fjends Hrd. (Almind, Lysgaard og Frederiks S.). Kirken, mod S., ligger 1 1/2 Mil S. S. V. for Viborg. De højtliggende, navnlig ved Dollerup og Hald Sø stærkt bakkede Jorder
(højeste Punkt Sorthøj, 274 F., 86 M.) ere skarpsandede med en stor Del Hede samt Skov og Plantage (Langsk., Tranesk., Inderø Sk., Fallesgaardes Plantage). Ved Syd østgrænsen ligger Hald Sø, omtr. 620 Td. Ld., og dens Afløb Nørreaa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Karup og over Paarup til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 5413 Td. Ld., hvoraf 844 besaaede (deraf med Rug 240, Byg 63, Havre 375, Boghvede 17, Bælgsæd 6, Spergel 15, Blandsæd til Modenhed 21, Grøntf. 17, Kartofler 46, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 840, Høslæt, Brak, Eng m. m. 342, Have 23, Skov 1312, Moser 25, Kær og Fælleder 123, Hegn 10, Heder 1177, Veje og Byggegr. 108, Vandareal m. m. 607 Td. Kreaturhold 1898: 109 Heste, 377 Stkr. Hornkv. (deraf 224 Køer), 662 Faar, 187 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 56 Td.; 13 Selvejergaarde med 45, 43 Huse med 11 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse, ca. 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 433 (1801: 146, 1840: 265, 1860: 330, 1880: 437), boede i 73 Gaarde og Huse; Erhverv: 27 levede af immat. Virksomhed, 238 af Jordbr., 15 af Fiskeri, 123 af Industri, 1 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Dollerup med Kirke og Skole. Fallesgaarde (1477:
Det tredje Halds Ruiner.
Fallith) med Plantørbolig; Stanghede; Nonbogaarde med Skole. Hovedgaarden Hald (1374: Hall) har 23 Td. Ager og Engs Hrtk. og 4 3/4 Td. Skovsk., 2500 Td. Ld., hvoraf omtr. 600 Ager, 50 Eng, 700 Skov, 490 Hede, 40 Gaardspl., Have og Veje, 620 Sø (Hald Sø, der hører til Gaarden ifl. Dom af 1532); i Arealet er indbefattet Hald Teglgaard og Non Vandmølle (bortforpagtede) samt nogle Skovfoged- og Arbejderhuses Tilligg.; Bækkelund, med et ved Vandkraft drevet Savværk, der drives under Hovedgaarden, og et Sommerhotel (bortforpagtet). Dollerup Mølle med stort Uldspinderi (Vand- og Dampkraft, tils. 185 H. Kraft; omtr. 100 Arbejd., aarl. Prod. omtr. 300,000 Pd. Tricotagevarer).
Dollerup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 141. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel, og et senere af Mursten opf. Vaabenhus ved Skibets Vestside. Eet oprindl. Vindue (tilmuret) og Korbuen ere bevarede. I Vaabenhuset er indsat en af Kirkens oprindl. Portaler; paa Skibets Sydside er ved en Restauration 1876 anbragt en Tympanon fra en af Portalerne. Altertavle med et af Fru M. D. Krabbe malet og skænket Billede (Kopi efter Guido Reni). Granitdøbefont. I Koret et Røgelsekar fra kat. Tid og en Ligsten over Forvalter Christensens Hustru Charl. Am. Lind, † 1787.
Hald, hvis ældste Voldsted gaar tilbage til Oldtidens Slutn. eller den tidligste Middelalder, og om hvilken tidlige Sagn have en Del at fortælle, kan i Historien kun følges tilbage til 14. Aarh., da den ejedes af den fra Vald. Atterdags Tid bekendte Niels Bugge (dræbt ved Middelfart 1359, se III S. 388), hvem Kongen forgæves belejrede paa H. 1355. Han havde 1345-46 købt den af Peder Ludvigsen (Eberstein) og hans Søster Margrethe. H. kom saa til Niels Bugges Svigersøn Gotskalk Skarpenberg, der kort efter solgte den til Kong Vald., men før 1377 blev den pantsat til Timme Limbek, fra hvem Dron. Margrethe løste den 1387. Hun skænkede H. Slot og Gods 1393 til Viborg Bispestol mod, at det skulde nedbrydes og Materialet anvendes til Domkirkens Bygning, samt at der skulde afholdes en aarl. Messe for hendes og hendes Forældres Sjæle. Borgen er dog bleven genopført af Bisp Jørgen Friis (se ndfr.), der laa i stadig Strid med Vib. Borgere, som 1536
Hald efter Resen. 1. Porthuset, hvorunder nogle gamle og ubrugelige Kældere, med en Vindebro. 2. Rudera af det gml. Bryggers. 3. Den gml. Fruerstue. 4. Lysthuset. 5. Den nye Fruerstue. 6. Fangetaarnet, bygget 1528 af Bisp Jørgen Friis „til Tausanum, Borgm. Hegelund og Vib. Borgers., mens han kom selv først derudi sig til liden Baade“. 7. Voldene. 8. Smedien. 9. Stalden, 10. Brattingsborg. 11. Ladegaarden. 12. Hald Skov. 13. Gamle Hald Slot. 14. Slotsmellen. 15. Søen.
sammen med Joh. Rantzau droge mod Bispen, der skal være sat fangen i det af ham selv paa Hald byggede Taarn. Efter Reform. kom Hald til Kronen, der gjorde den til Sæde for Lensmændene over Hald Len, bl. a. Henr. Rantzau, Otte Krumpen og Ulr. Chr. Gyldenløve. Efter 1660 pantsatte Fr. III H. til de hollandske Jøder Samuel og Joseph de Lima, der fik Skøde paa den 1664 (mærk St. Blichers Novelle „Jøderne paa Hald“; se ogsaa „Dania“, VIII S. 40: „Halds Frydeskrig“). Samuel de Limas Enke Rachel solgte 1703 H. (23, i alt 279 Td. H.) for 9770 Rd. til Generalmajor Gregers Daa († 1712, se S. 592). Hans Stifsøn Ove Henrik Baron Juel-Rysensteen solgte 1717 H. for 9000 Rd. til Etatsr., Amtmand Hans Seerup, hvis Svigersøn Justitsr., Landsdommer Enevold Heug 1731 arvede den (23, 60 og 467 Td. H.). Paa Aukt. efter ham 1741 købte Christen Heug Gaard og Gods (i alt 412 Td. H.) for 11,500 Rd., men solgte den 1745 til Stiftamtm., Baron Gyldenkrone, hvis Enke Grevinde Knuth 1750 solgte H. (23, 43 og 359 Td. H.) til Landsdommer Fr. Schinkel, † 1794, hvorefter den 1797 blev solgt af hans Svigersøn Kaptejnlieutn. M. Braem for 29,244 Rd. til Ove Høegh-Guldberg. Efter hans Død 1808 solgte Arvingerne H. for 46,000 Rd. til Landsdommer H. M. Hoff, fra hvis Bo den 1810 afhændedes for 55,400 Rd. til J. E. Rosborg og C. Tolstrup. Rosborg blev Eneejer 1826 og solgte den 1847 for 67,000 Rd. til Staten, som 1851 solgte den for 62,100 Rd. til F. Ant. M. Krabbe (af Damsgaard-Krabberne). Efter hans Død 1881 gik den for 231,092 Kr. over til Sønnen, Folketingets dav. Formand, Herredsfoged Chrf. Krabbe, som 1892 overdrog den til sin Søn, Jægerm. A. K.
Nyere Undersøgelser have paavist 4 Steder for Halds Beliggenhed, før den nuv. Hovedgaard opførtes. Det ældste Hald, N. V. for Søen paa en Bakkeskraaning, er et ret vei bevaret Voldsted, der hører til den Gruppe gamle Borganlæg, som karakteriseres ved, at de ligge højt paa fast Grund og ikke dækkes af egentlige Volde; men det er af de mindste af den Art Voldsteder. Det er en aflang, firkantet Plads, som ved en Tværgrav er delt i to Dele, henh. 110 × 120 og 65-80 × 120 F.; uden om Pladsen er i Bakkeskraaningen en dybere Grav, over hvis Bund Banken har hævet sig 20 Fod. Dette ældste Hald, paa Resens Kort „Brattingsborg“, har en senere Tradition villet udpege som „Valdemars Skanse“ under hans Belejring af Niels Bugge. (Se S. Müller, Vor Oldtid S. 646). Senere flyttedes H. ned til Søen paa en forhen helt af Vand omflydt Plads, lige over, for Bækkelund Hotel. Dette andet Hald, „Gammelhald“, er en oval, omtr. 20 F. høj Borgbanke, foroven 220 × 270
Hald Aar 1900.
F., der mod Ø. til Søen har et jævnt Affald, men paa de andre 3 Sider synes at have været omgiven af Vold og Grav. Det tredje Hald opførtes paa et Næs nordøstligere i Søen. Voldstedet, der er det betydeligste, bestaar af en aflang, firkantet Plads, paa alle Sider begrænset af høje Jordvolde. Pladsen eller Borggaarden, hvis Bygninger nu næsten helt ere forsvundne, er 80 × 200 F. og ligger kun 6-8 F. over Søen; Voldene ere 17-25 F. over Søen, 170 F. lange i Ø.-V. og 325 F. i N.-S.; ind mod Land ere de dobbelt saa svære (omtrent 100 Fod i Grunden) som ud mod Søen. Uden for Vestvolden har der været en Grav. Adgangen fra Land til Borggaarden var ad en Landtange mod S. V., hvor der endnu findes svage Murlevninger af Porthuset. Ved Vestvolden staar Ruinen af et rundt Taarn af røde Munkesten, 30 F. i Gnmst., nu 21 F. højt; det istandsættes nu. Paa Sydvolden findes Levninger af Murværk af raa Kamp. I Borggaardens sydl. Hjørne udgravedes 1829 Fundamenter af en Bygning, 74 × 28 F. M. H. t. Opførelsestiden for andet og tredje Hald er andet Hald rimeligvis Niels Bugges Hald, der blev nedbrudt ifl. Dron. Margrethes ovenn. Bestemmelse af 1393, og tredje Hald opf. af Biskop Jørgen Friis omtr. 1528; at de 3 sidste kat. Viborgbisper have resideret paa H., er sikkert urigtigt. (Efter en ældre Antagelse var andet H. det ældste, tredje H. var bygget af Niels Bugge, første H. var som nævnt kun en Skanse fra Belejr. 1355, og paa Tomten af Bugges H. havde Jørgen Friis opf. sin Borg). Tidligst i Slutn. af 1529 forlagde Jørgen Friis sin Residens til H., under hvilket han altsaa lagde Bispedømmets store Gods. Af det tredje Halds Bygninger i 2. Halvdel af 17. Aarh. har man et Billede hos Resen. Da de vare helt forfaldne, nedbrød Gregers Daa dem i Beg. af 18. Aarh. og opførte i Stedet en ny Hovedbygn. (det fjerde Hald), noget nærmere ved Søen end den nuv. (i Haven paavises Kældere deraf), i 1 Stokv. af Mur og Bindingsværk, og omgav den med en Have i fransk Stil. Endelig opførte Schinkel 1789 den nuv. Hovedbygning (det femte Hald): den er af røde Mursten i 1 Stokv. med et 3 Stokv. højt Taarn paa Midten. Schinkel paatænkte at oprette et privat Kapel paa Gaarden, hvad der vistnok har givet Anledn. til den Fortælling, at han vilde gøre Bygningen til Sognekirke. I et af Værelserne hænge Portrætter bl. a. af Brødr. Lima. I den store Have, med smukke Alleer, Terrasser osv., findes det franske Anlæg bevaret. (Se J. G. Burman-Becker, Efterretn. om de gamle Borge osv., I S. 141 flg. og III S. 90 flg.; A. Fabricius, H. og Omegn, Kbh. 1874; Kirkeh. Saml. 3. R. III S. 197 flg.).
I Nærheden af Hald ligger Udsigtshøjen Guldbergshøj. — Om en Højrække se Frederiks Sogn.
Ravnstrup Sogn, Anneks til Dollerup, omgives af det andet Anneks Finderup, Viborg Købstadsjorder og Romlund Sogn samt Fjends Hrd. (Borris, Gammelstrup og Mønsted S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil V. for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 161 F., 50,5 M.) ere overvejende sandmuldede med en Del Hede og nogen Plantage. Fiskbæk Aa løber gennem Sognet og danner noget af Vestgrænsen, hvor ogsaa Bredsgaard Sø, omtr. 16 Td. Ld., ligger. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Viborg til Holstebro og den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 3140 Td. Ld., hvoraf 902 besaaede (deraf med Rug 336, Byg 64, Havre 295, Boghvede 81, Bælgsæd 7, Spergel 27, Blandsæd til Modenhed 7, Grøntf. 14, Kartofler 61, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 1178, Høslæt, Brak, Eng m. m. 243, Have 8, Skov 140, Moser 30, Kær og Fælleder 84, Hegn 21, Heder 362, Veje og Byggegr. 143, Vandareal m. m. 29 Td. Kreaturhold 1898: 89 Heste, 452 Stkr. Hornkv. (deraf 213 Køer), 646 Faar, 210 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 58 Td.; 11 Selvejergaarde med 18, 14 Arvefæstegd. med 28, 30 Huse med 12 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 357 (1801: 171, 1840: 190, 1860: 221, 1880: 292), boede i 60 Gaarde og Huse; Erhverv: 21 levede af immat. Virksomh., 268 af Jordbr., 30 af Industri, 20 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ravnstrup, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Mejeri og Vandmølle med Valkeværk samt Jærnbanehpl.; Jegstrup. Gaarde og Huse: Bredsgde., Gaarsdal, Hallum (1440: Halme).
Ravnstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 139. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere væsentlig af Granit i Overgangsstil. Nogle Vinduer og begge Døre (Vinduerne og Sydd. tilmurede) samt Korbuen ere bevarede. Taarnet, af Mursten med hvælvet Underrum og Rundbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder. Vaabenhuset, af Granit og Mursten, er senere. Koret er til Dels ombygget 1887 af røde Mursten. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont.
Vorde S., eet Pastorat med Fiskbæk og Romlund, omgives af Fiskbæk Sogn, Viborg Købstadsjorder, Graabrødre Landdistr., Løvel Sogn, Rinds Hrd. (Skals S.), hvorfra det skilles ved Skals Aa, og Hjarbæk Fjord. Kirken, mod N. V., ligger 1 1/4 Mil N. N. V. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder (Galgehøj, 217 F., 68 M., med trig. St.) ere dels sandede og letmuldede, dels gode, muldede. Langs Fjorden gode Enge, mod S. nogen Hede og Lyngsø, omtr. 3 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Vib.-Aalestrup Banen og Landevejen fra Viborg til Løgstør.
Fladeindholdet 1896: 3775 Td. Ld., hvoraf 1351 besaaede (deraf med Rug 355, Byg 157, Havre 611, Boghvede 43, Bælgsæd 8, Grøntf. 35, Kartofler 84, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 1184, Høslæt, Brak, Eng m. m. 638, Have 21, Skov 52, Moser 66, Kær og Fælleder 133, Hegn 10, Heder 215, Veje og Byggegr. 90, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold 1898: 230 Heste, 814 Stk. Hornkv. (deraf 430 Køer), 1096 Faar, 514 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 115 Td.; 42 Selvejergaarde med 98, 55 Huse med 17 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 660 (1801: 353, 1840: 398, 1860: 499, 1880: 640), boede i 119 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomh., 423 af Jordbr., 4 af Gartneri, 76 af Fiskeri, 77 af Industri, 10 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirksomh., 33 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vorde med Kirke, Præstegd., Skole og Forsamlingshus (opf. 1884); Kjølseng (Kjølsen, ɔ: Kjelds Eng) med Missionshus (opf. 1889), Vejr- og Vandmølle og Jærnbanehpl.; Hjarbæk, Ladeplads med Havn, Kro og Statstelefonst. Navntoft, Gde. og Huse. Lyngsøgd. med Skole, Kjølsenggde., Lundsgde., Vordegde.
Vorde S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Fjends-Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 136. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere i Overgangsstil af Granitkvadre. Nogle oprindl. Vinduer ses. Syddøren, i det senere opf. Vaabenhus, benyttes endnu (Døren er skænket 1623 af Christen Worre til Kjærgd.), Norddøren er tilmuret. Den spidse Korbue bæres af et Par svære Gesimssten, paa den ene nogle udhugne Lindorme (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 265). Taarnet, af Granit og Mursten og med Spidsbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder. Skibets og Korets Sydside er ombygget 1885. Altertavle og Prædikestol, sidste med Aarst. 1671, ere fra Graabrødrekirke i Vib. (se S. 580); herfra stammer ogsaa det sjældne Kors paa Messehaglen. Granitdøbefont med Løvværk paa Kummen. I Skibet Epitafium over Anders Christensen i Lundsgd., † 1661, og Hustru, opsat af Sønnen, Præsten Niels Lundsgaard til Ørslevkl. (Malerier af de afdøde).
Hjarbæks Betydning som Ladeplads for Viborg er nu forbi, efter at Jærnbanen er aabnet; Hjarbæk Toldsted ophævedes 1865, og Havnen, der anlagdes 1840 og senere udvidedes indtil 9 F., er nu opfyldt af Mudder og har ved det ydre Brohoved kun 3-4 F. Vand; nu istandsættes den paa Statens Bekostning. Nu er Fiskeriet Hovederhverv.
Ved Vorde er Gravhøjen Galgehøj fredlyst. — Ved Vordegd. ligger Voldbakken, en firkantet Borgbanke (75 X 95 F.) med Rester af omgivende Grave; paa Banken er der opgravet Munkesten. Sagnet lader Rane Jonsen have ejet denne Borg.
Ved Vorde Kirke var et af Viborg Domkapitels vigtigste Birketing, som omfattede Vorde, Fiskbæk og Romlund Sogne, hvor Kapitlet havde mange Ejendomme. — I Fundatsen for Vib. alm. Hospital af 13/2 1583 bestemtes, at Hospitalsforstanderen fremtidig skulde være en Præst, der tillige skulde have Vorde, Fiskbæk og Romlund Sogne, til hvilke han dog skulde holde en Kapellan. Allerede i 17. Aarh. synes dog de tre Sogne at være blevne et eget Pastorat.
Fiskbæk Sogn, Anneks til Vorde, omgives af dette, Viborg Købstadsjorder og Romlund Sogn samt Fjends Hrd. (Kvols S.), hvorfra det skilles ved Fiskbæk samt Hjarbæk Fjord. Kirken, mod V., ligger 1 1/4 Mil N. V. for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, med nogen Hede mod Ø. I Sognet Fiskbæk Sø, omtr. 9 Td. Ld., og Rogenstrup Sø, 6 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Viborg til Skive, over Nybro, og Vib.-Aalestrup Banen.
Fladeindholdet 1896: 2422 Td. Ld., hvoraf 881 besaaede (deraf med Rug 240, Byg 75, Havre 354, Boghvede 39, Bælgsæd 13, Spergel 6, Blands, til Modenh. 21, Grøntf. 36, Kartofler 59, andre Rodfr. 38), Afgræsning 748, Høslæt, Brak, Eng m. m. 242, Have 14, Skov 34, Moser 27, Kær og Fælleder 41, Hegn 9, Heder m. v. 340, Veje og Byggegr. 71, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold 1898: 111 Heste, 433 Stkr. Hornkv. (deraf 237 Køer), 509 Faar, 282 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 52 Td.; 21 Selvejergd. med 42, 45 Huse med 10 Td. Hrtk., 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 418 (1801: 152, 1840: 229, 1860: 281, 1880: 346), boede i 81 Gaarde og Huse; Erhverv: I levede af immat. Virksomh., 294 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 30 af Industri, 41 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fiskbæk med Kirke, Skole, Vandmølle og Andelsmejeri; Rogenstrup, begge ved Landevejen; Løgstrup med Jærnbane- og Telegrafst. Melgde. Ørredgd. (1440 : Ørre) med Teglværk. Vestergd.
Fiskbæk S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 137. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og et i den senere Middelalder tilbygget Taarn mod V., med hvælvet Underrum og Spidsbue ind til Skibet; men dets øvre Del er senere nedtaget, og i Stedet er opf. et løgformet Bindingsværksspir med Fløjstang (restaur. 1900). Nogle oprindl. Vinduer og begge Døre (Nordd. og Vinduerne tilmurede) samt Korbuen ere bevarede. Paa Korgavlen: FBSM. 1842 (ɔ: Fiskbæk Sognemænd, der da købte Kirketienden). Prædikestol i Renæssancestil fra 1641. Malmalterstagerne ere skænk. 1650 af Hans Olufsen og Else Bolisdatter, Løgstrup. Romansk Granitdøbefont med Løvværk paa Kummen. I Skibet et Krucifiks, i Korgulvet Ligsten over Bøjle (?) Christensen i Løgstrup, † 1643, og Hustru Else Bolisdatter.
Ved Fiskbæk samledes en Del af den Flaade, hvormed Knud den hellige vilde drage mod England 1085. — Niels Mikkelsen Krabbe maatte 1408 afstaa Fiskbæk Gods til Dronn. Margrethe for Brud paa Tingfred; Hr. Tyge Krabbe fik Godset tilbage 1523. — Fra Gaarden Løgstrup stammer Familien Luxdorph, hvis første Medlem Oversekretær Bolle L., † 1698, var Søn af en Bonde Christen Bollesen fra L., og som uddøde med Gehejmer. Bolle Willum L., † 1788. — Ørredgaard ejedes 1724 af Fr. Chr. Høg. — I Sognet har ligget en By Ormstrup, der nævnes 1355 og 1408, og et øde Byggested Knudslund (endnu er der et Hus af dette Navn), der nævnes 1443. (Flere Steder ses tydelige Spor af fordums Opdyrkninger). — I Sognet en stor, hvid Sten, Algestenen.
Ved Fiskbæk gjordes 1831 et betydeligt, i et Broncekar liggende, Møntfund, bestaaende af 8-9000 danske Kobbermønter (Borgerkrigsmønter), nedlagte i 1. Halvdel af 14. Aarh. (se Nord. Tidsskr. f. Oldk.,. I S. 206).
I Sognet er der fredlyst 1 Dysse og 11 Gravhøje.
Romlund Sogn, Anneks til Vorde, omgives af det andet Anneks Fiskbæk, Viborg Købstadsjorder og Ravnstrup Sogn samt Fjends Hrd. (Borris, Taarup og Kvols S.), hvorfra det skilles ved Fiskbæk. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil N. V. for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder (Brunhøj, 169 F., 52 M.) ere sandede, med nogen Hede mod N. Ø. og V. Det østl. Hjørne berøres af Vib.-Aalestrup Banen.
Fladeindholdet 1896: 2863 Td. Ld., hvoraf 1032 besaaede (deraf med Rug 297, Byg 71, Havre 393, Boghvede 76, Bælgsæd 14, Blandsæd til Modenhed 6, Grøntf. 48, Kartofler 76, andre Rodfrugter 50), Afgræsning 953, Høslæt, Brak, Eng m. m. 262, Have 16, Skov 109, Moser 27, Kær og Fælleder 50, Hegn 9, Heder 338, Veje og Byggegr. 66 Td. Kreaturhold 1898: 89 Heste, 472 Stkr. Hornkv. (deraf 256 Køer), 583 Faar, 312 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 45 Td.; 18 Selvejergaarde med 32, 42 Huse med 13 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 352 (1801: 141, 1840: 194, 1860: 275, 1880: 337), boede i 60 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomh., 258 af Jordbr., 4 af Gartneri, 51 af Industri, 3 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks. og 21 af deres Midler. I Sognet Byerne: Romlund med Kirke og Skole; Kirkebæk. Bollergde.; Vejsbækgd.
Romlund S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt under 5. Udskrivningskr.' 138. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, opf. i Overgangsstil, væsentlig af Granit, dog ogsaa af røde Mursten, og et 1872 opf. Vaabenhus, af Mursten, mod S. Dørene (den spidsbuede Nordd. er tilmuret) ere bevarede. Ny Altertavle med Maleri (Christus i Getsemane) af Wenzel Tornøe. Prædikestol fra 1685. Granitdøbefont. I Skibet et Krucifiks, med Indskr. fra 1704, og et Epitafium over Oluf Olufsen, † 1704, og Hustru.
Boller var fordum en By (1555 nævnes „Mikkel Ibsen udi B.“; endnu 1625 ejede Vib. Domkapitel en Gaard i B.) og senere en Hovedgaard, der 1600 tilhørte en Adelsmand Niels Thomesen, der med sin Hustru Karen Krag er begr. i Kirken. Jørgen Rosenkrantz skødede 1668 B. til Mogens Krag, som 1669 solgte den for 270 Rd. til Brødr. Oluf († 1704) og Christen Olufsen i Boller; den kom saa til Jørgen Pedersen Schals, som 1720 solgte den til Adam Ernst Pentz, der straks solgte den med Mølle (8 Td. H.) til Stadskæmner i Vib. Jens Jørgensen Serup, der 1726 solgte den med Ml. for 2520 Rd. C., 344 Rd. i Kroner og 100 Dukater til Matth. Gandorff i Vib., sagtens paa dennes Hustru Cath. Kirst. Arctanders Vegne, thi paa Aukt. efter hende 1733 fik han selv for 2125 Rd. Skøde paa B. (8, 31 og 52 Td. H. m. m.). Han solgte den (8, 24 og 29 Td. H.) 1751 til Mads Rosborg, der endnu 1771 ejede den, men 1778 solgte Jacob Rosborg den (8, 23 og 47 Td. H.) for 5500 Rd. til sin Fætter Krigsr. Hans Rosborg. Dennes Enke A. Wassard ægtede Niels Ferslev, der 1797 solgte B. for 11,000 Rd. til Lars Wandborg Friis.
Rødding Sogn omgives af Annekserne Løvel og Pederstrup, Vammen Sogn, Sønderlyng Hrd. (Tjele, Viskum og Vejrum S.), Tapdrup og Asmild Sogne, Viborg Købst. og Landdistr. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil N. Ø. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 217 F., 68 M.) ere lerede og muldsandede; en Del Hede og Skov (Sødal Sk.). I Sognet Rødding Sø, den østl. Del af Loldrup Sø, hvorigennem Mølleaa løber, en Del af Rød Sø (se S. 699) samt Vansø.
Fladeindholdet 1896: 5371 Td. Ld., hvoraf 1713 besaaede (deraf med Rug 459, Byg 187, Havre 815, Boghvede 40, Blands. til Modenh. 32, Grøntf. 49, Kartofler 68, andre Rodfr. 60), Afgræsn. 1452, Høslæt, Brak, Eng m. m. 890, Have 24, Skov 290, Moser 47, Kær og Fælleder 138, Heder 695, Veje og Byggegr. 116, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 249 Heste, 1070 Stkr. Hornkvæg (deraf 541 Køer), 1394 Faar, 493 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 124 Td.; 36 Selvejergaarde med 100, 73 Huse med 24 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 680 (1801: 248, 1840: 408, 1860: 446, 1880: 632), boede i 137 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomh., 493 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 84 af Industri, 3 af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Rødding med Kirke, Præstegd., Skole og Andelsmejeri; Batum (gml. Form: Bartum); Sønder- og Nørre-Ingstrup med Skole og Vandmølle. Ingstruphede, Gde. og Huse. Hovedgaarden Sødal har 20 7/8 Td. Ager og Engs Hrtk. og 4 1/4 Td. Skovsk., omtr. 820 Td. Ld. (i R. og Løvel S.), hvoraf 80 Eng, 350 Skov, 120 Hede, Resten Ager. Andre Gaarde: Klarisgd., Søgd., Overgd., Over- og Neder-Kokholm, Mejlgd.
Rødding S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Fjends-Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 135. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sødal.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, med Bjælkeloft, og Kor, med senere indb. Hvælving, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nogle oprindl. Vinduer i Koret (tilmurede) og Korbuen ere bevarede; Syddøren benyttes endnu, Nordd. er tilmuret. Fra den senere Middelalder ere Taarnet, af Granit og Mursten, med Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af Mursten. Skibs og Kors Sydside samt Korgavl ere 1891 ombyggede. Altertavle i Rokokostil. Udskaaren Prædikestol fra 1646. Granitdøbefont. Ved Indgangen til denne en Del ret værdifulde Alabasttavler med Fremstillinger i Hautrelief af Lidelseshist. m. m. (nogle af dem ere gaaede tabt i Nutiden). Prægtigt, baldyret Alterklæde fra kat. Tid. Paa Kirkevæggen et Billede af And. Kjærulf og Hustru, f. Braes (tidligere paa Sødal). I Koret stort Epitafium over Verner Parsberg til Sødal, hvis Lig tillige med andre findes i en Begravelse under Koret. Klokken, med Majuskelindskr., men uden Aarst., er vistnok fra 14. Aarh.
Sødal skal tidligere have heddet Stapelgaard og tilhørt Erik Glippings Kammersvend Rane Jonsen, men være nedbrudt efter Kongens Mord og genopbygget paa sit nuv. Sted. I 16. Aarh. tilhørte den Chrf. Parsberg († 1608), derefter Sønnen Verner P., der endnu 1663 ejede S. (16 Td. H.). De flg. Ejere vare hans Broderdatter Ellen P., g. m. Ebbe Gyldenstierne, 1683 Jens Simonsen, hvis Enke Birg. Bille ægtede Ove Jensen Mangor, der 1707 solgte S. (19, 27 og 214 Td. H.) til Justitsr. Henr. Bille til Mejlgd., hvis Børn solgte den til Assessor Bent Winter; Sønnen Niels Bentsen W. pantsatte 1722 S. til Anders Kjærulf til Bjørnsholm for 12,000 Rd., hvorefter denne 1729 fik Skøde paa Gaarden. 1749 solgte Peter Enevold Braes S. (19, 59 og 219 Td. H.), som han havde arvet efter sin Fader Didr. Chr. B., for 9000 Rd. og 50 Speciesdukater til Diderik Iversen paa Sødal († 1764). Paa Auktion efter dennes Enke Ane Cathr. Friisenberg 1766 blev S. købt for 25,600 Rd. af Andr. Friisenberg; derefter fulgte Henrik F., † 1810, hvis Enke Anne Elisabeth Lauridsdatter Sundstrup 1813 ægtede Chr. Tolstrup til Hald, † 1817; 1826 købtes den af R. Bay for 6500 Rd., 1841 af J. Bjerregaard for 30,000 Rd., 1847 af M. L. Kall for 45,000 Rd., hvorefter den 1860 overtoges af Statskassen, der 1866 solgte den for 60,050 Rd. til den nuv. Ejer, Kmjkr. P. L. Baron Petersdorff. — Hovedbygningen, der tidligere har været omgiven af Grave, er opf. 1865 af Grundmur i 1 Stokv., med 2 ældre Fløje.
Ved Rødding er der fredlyst 4 Gravhøje, ved Batum de 5 Vanhøje, ved Bjerregaard den anselige Store Viskumhøj.
I Klemmebrevet af 1555 siges, at Rødding og Løvel Sogne efter den dav. Præsts Død skulde være Annekser til Sortebrødre Sognekirke i Viborg; Pederstrup Sogn henlagdes vistnok ogsaa dertil. Fra 6/9 1728 til 6/3 1786 vare de 3 Sogne perpetuerede til Kaldet og styredes af en Kapellan; da bleve de (ifl. Reskr. af 1776) et eget Pastorat.
Løvel Sogn, Anneks til Rødding, omgives af dette og det andet Anneks Pederstrup, Rinds Hrd. (Skals S.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa, og Vorde Sogn samt Viborg Landdistr. Kirken, mod Ø., ligger 1 1/4 Mil N. N. Ø. for Viborg. De især i den sydl. og vestl. Del noget højtliggende og bakkede Jorder ere sandede, enkelte Steder lerblandede, med en Del Hede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Viborg til Aalborg og til Løgstør.
Fladeindholdet 1896: 5322 Td. Ld., hvoraf 1549 besaaede (deraf med Rug 389, Byg 144, Havre 720, Boghvede 48, Bælgsæd 5, Spergel 15, Blandsæd til Modenh, 36, Grøntf. 84, Kartofler 67, andre Rodfr. 38), Afgræsning 1318, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1002, Have 21, Skov 35, Moser 54, Kær og Fælleder 495, Hegn 8, Heder m. v. 750, Veje og Byggegr. 83, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 244 Heste, 915 Stk. Hornkvæg (deraf 455 Køer), 1350 Faar, 304 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldsbartk. 1895: 111 Td.; 36 Selvejergaarde med 96, 53 Huse med 15 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 585 (1801: 204, 1840: 292, 1860: 373, 1880: 494), boede i 102 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomhed, 443 af Jordbr., 70 af Industri, 7 af Handel, 28 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Løvel, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1882), Vandmølle og Telefonst. samt Valgsted for Amtets 5. Folketingskr.; Aastrup med Teglværk; Havris; Kistrup med Forskole.
Løvel S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 134. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sødal.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibet og det lange Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I Koret eet oprindl. Vindue; Korbuen mangler. De oprindl. Døre (Nordd. tilmuret) sidde umiddelbart ved Vestgavlen (maaske har da Skibet været længere). Fra den senere Middelalder ere det lille Taarn, af Granit og Munkesten, uden Forbindelse med Skibet og med aaben Spidsbue mod V. til Klokken, og Vaabenhuset, af Munkesten. Korgavlen er omsat i 19. Aarh. og den øverste Del opf. af Mursten. Korets Sydside er ombygget 1886. Altertavle, med Malerier, og Prædikestol ere i Barokstil. Malmalterstagerne ere skænkede 1722 af Bisp Lintrup. Granitdøbefont.
Ved Løvel er der fredlyst 1 Gravhøj.
Pederstrup Sogn, Anneks til Rødding, omgives af dette og det andet Anneks Løvel, Rinds Hrd. (Skals, Bjerregrav og Hersom S.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa, og Vammen Sogn. Kirken, mod Ø., ligger 1 3/4 Mil N. N. Ø. for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, med nogen Hede og Enge langs Skals Aa. Til Sognet hører den vestl. Del af den omtr. 500 Td. Ld. store Rød Sø. Gennem den nord vestl. Del gaar Landevejen fra Viborg til Aalborg over Løvel Bro.
Fladeindholdet 1896: 2119 Td. Ld., hvoraf 627 besaaede (deraf med Rug 168, Byg 68, Havre 301, Boghvede 9, Grøntf. 50, Kartofler 23, andre Rodfr. 8), Afgræsn. 594, Høslæt, Brak, Eng m. m. 365, Have 5, Skov 16, Moser 3, Kær og Fælleder 162, Heder 291, Flyvesand 10, Veje og Byggegrunde 45 Td. Kreaturhold 1898: 105 Heste, 364 Stkr. Hornkv. (deraf 176 Køer), 597 Faar, 156 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 51 Td.; 20 Selvejergaarde med 44, 13 Huse med 6 Td. Hrtk., 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 229 (1801: 107, 1840: 158, 1860: 181, 1880: 204), boede i 41 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virksomh., 188 af Jordbr., 7 af Industri, 7 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Pederstrup med Kirke og Skole; Vraa. Løvelbro Kro. Flere Teglværker.
Pederstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse, samt 5. Udskrivningskr.' 133. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sødal.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granit paa Sokkel med Skraakant, og et af Bindingsværk senere opf. Vaabenhus mod N. Syddøren benyttes endnu. I nyere Tid er der foretaget Ombygninger af Murene (Korgavlen er af røde Mursten). Altertavle i senere Renæssancestil med et Maleri (Christus i Templet) af Jæger i Viborg. Prædikestol fra 1635. Granitdøbefont med Løver og Menneskehoveder paa Kummen. Over Korbuen et Krucifiks samt St. Knud og en anden Figur, udsk. i Træ. Klokken er fra den tidligere Middelalder.
Dalsgaard er mulig den Gaard D., der 1354 ejedes af Laur. Nielsen og 1449 af Ove Tagesen og Fru Gissel Podebusk blev skødet til St. Hans Kloster i Viborg.
Vammen Sogn, eet Pastorat med Lindum og Bigum, omgives af dette, Rinds Hrd. (Klejtrup og Hersom S.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa, Pederstrup og Rødding Sogne samt Sønderlyng Hrd. (Tjele S.), fra hvilket det skilles ved Tjele Aa og Tjele Langsø, af hvilken en Del hører til Sognet. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil N. Ø. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder ere dels muld-, dels skarpsandede, med Enge langs Skals og Tjele Aa. Fastruplund Skov. Den østl. Del af Rød Sø hører til Sognet.
Fladeindholdet 1896: 3929 Td. Ld., hvoraf 1366 besaaede (deraf med Rug 325, Byg 197, Havre 661, Boghvede 27, Bælgsæd 8, Blands. til Modenh. 23, Grøntf. 30, Kartofler 61, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 1187, Høslæt, Brak, m. m. 798, Have 20, Skov 100, ubevokset 6, Moser 36, Kær og Fælleder 150, Hegn 4, Heder 175, Stenmarker 6, Veje og Byggegrunde 68, Vandareal m. m. 13 Td. Kreaturhold 1898: 188 Heste, 841 Stkr. Hornkv. (deraf 425 Køer), 1072 Faar, 381 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 120 Td.; 30 Selvejergaarde med 95, 1 Fæstegd. med 5, 67 Huse med 20 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 521 (1801: 263, 1840: 331, 1860: 413, 1880: 515), boede i 107 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomh., 385 af Jordbr., 58 af Industri, 5 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vammen (1214: Wathum, 1418: Wammendal) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1880), Købmandshdl. og Mølle; Fastrup; Norup; Torup. Gaarde: Fastruplund, Sønderholm, Sønderup, Havgd., Lægtagergd., Pøtgd., Vestergd. og Nævegd.
Vammen S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Fjends-Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 132. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Stamhuset Tjele.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Det brede, høje Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Nogle oprindl. Vinduer og Korbuen ere bevarede; en lign. Bue fører fra Kor til Apsis, men er senere tilmuret. Syddøren, med Søjle paa hver Side og Tympanon, benyttes endnu; Norddøren, med Halvsøjle paa hver Side og et Kors paa den store Overligger, er tilmuret. Taarnet, med Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Granit og Munkesten, ere fra den senere Middelalder. Sydsiden af Skib og Kor samt Apsis ere ombyggede 1875. Altertavle i Renæssancestil. Ny Granitdøbefont, I Vaabenhusets udv. Mur en middelalderlig Ligsten.
I Vammen boede 1626 en Adelsmand Niels Brun. — To Gaarde i V. hed 1455 Hoffuetlowenn.
Ved Vammen er der fredlyst 4 og ved Torup andre 4 Gravhøje, deribl. de to Tinghøje. Ved Genopførelsen af Vib. Domkirke bortførtes bl. a. Granitsten fra en Jættestue, som helt ødelagdes.
Bigum Sogn, det mindste i Herredet, Anneks til Vammen, omgives af dette og mod Ø. af det andet Anneks Lindum, mod N. af Rinds Hrd. (Klejtrup S.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa, og mod S. af Sønderlyng Hrd. (Vinge S.), paa hvis Grænse ligger Tjele Langsø, hvoraf en Del hører til Sognet. Kirken, mod S., ligger 2 1/2 Mil N. Ø. for Viborg og 1 3/4 Mil S. V. for Hobro. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere lerede og sandede. En Del Skov (Bigum Sk.).
Fladeindholdet 1896: 1693 Td. Ld., hvoraf 435 besaaede (deraf med Rug 102, Byg 66, Havre 214, Boghvede 9, Blandsæd til Modenhed 3, Grøntf. 10, Kartofler 16, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 314, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 237, Have 6, Skov 556, ubevokset 47, Moser 9, Kær 18, Heder 41, Veje og Byggegr. 30 Td. Kreaturhold 1898: 56 Heste, 291 Stk. Hornkvæg (deraf 133 Køer), 371 Faar, 97 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 53 Td.; 8 Selvejergaarde med 35, 3 Fæstegd. med 11, 22 Huse med 7 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 201 (1801: 142, 1840: 169, 1860: 156, 1880: 191), boede i 35 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomh., 134 af Jordbr., 16 af Industri, 3 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bigum med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. 1/5 1886; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 50,204 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 2494 Kr., Antal af Konti 273); Erikstrup. Bigum Huse.
Bigum S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 131. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken, paa en Odde i Tjele Langsø, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nogle oprindl. Vinduer ses; begge Døre (Sydd. tilmuret) ere bevarede; Norddøren har Halvsøjler med som Mandehoveder formede Kapitæler. Taarnet, af Granit og Munkesten, er fra den senere Middelalder; Vaabenhuset, af Mursten, er langt yngre. Sydmuren er til Dels ombygget 1874 og 1888. Granitdøbefont. I Koret lille Epitafium over Maren Eriksdatte Juul til Bigum, † 1600, samt Prydelser fra hendes Ligkiste.
I Bigum laa tidligere to smaa Hovedgaarde Østergaard og Vestergaard. Ø. ejedes 1471 af Simon Spend, og derefter af Sønnerne Anders og Jens S., hvilken sidste 1511 solgte den til Mogens Munk, hvis Datter Fru Ide Munk ejede den 1573. Vestergd. eller Bigumgd. ejedes 1468 af Jep Mogensen, 1489 af Datteren Gye Ibsdatter og hendes Ægtefælle Philip Unger, Sønnen Otte U. 1501, hans Søster Karen, g. m. Jep Brenderup, dennes Døtre Maren, Erik Juuls, der 1573 laa i Proces med Fru Ide Munk, og Jfr. Edel Jepsdatter. Med Maren Eriksdatter Juul (se under Kirken) kom Gaarden til Jesper Nielsen (Basse). Hun synes ogsaa at have erhvervet Østergd., men Jesper Nielsen synes at være forbleven paa Bigumgd., thi 1613 skrev hans 2. Hustru Maren Knudsdatter sig endnu til B. De flg. Ejere vare Fru Kirsten Munk 1620, Chr. Grubbe, der 1624 solgte halve Østergd. i B. til Iver Juul, Iver Lykke til B. 1623-47, Erik Grubbe 1638 og 1684, der sikkert solgte B. sammen med Tjele til Gert Didr. v. Levetzau, som 1713 frasagde den sin Frihed, da den i 20 Aar havde været en Bondegaard.
Ved Bigum er der fredlyst 7 Gravhøje, ved Taarupgaard Skov 1.
Lindum Sogn, Anneks til Vammen, omgives af dette og Bigum, Rinds Hrd. (Klejtrup S.) og Randers Amt (Onsild Hrd.), fra hvilket det for en Del skilles ved Skals Aa, samt Sønderlyng Hrd. (Vorning og Vinge S.), fra hvilket det skilles ved Tjele Aa, som gennemløber Tjele Langsø, hvis østl. Del ligger i Sognet. Kirken, mod V., ligger 2 3/4 Mil N. Ø. for Viborg og 1 1/2 Mil S. V. for Hobro. De for en Del højtliggende og bakkede Jorder (Ulvebjærg, 176 F., 55 M.) ere dels skarp-, dels muldsandede. Over 1/3 er dækket med Skov (en Del af Lindum Sk.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Hobro.
Fladeindholdet 1896: 3813 Td. Ld., hvoraf 721 besaaede (deraf med Rug 169, Byg 106, Havre 343, Boghvede 24, Spergel 8, Grøntf. 15, Kartofler 42, andre Rodfr. 12), Afgræsn. 454, Høslæt, Brak, Eng m. m. 572, Have 17, Skov 1395, ubevokset 39, Moser 47, Kær og Fælleder 441, Heder 68, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold 1898: 125 Heste, 610 Stkr. Hornkv. (deraf 259 Køer), 844 Faar, 230 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 112 Td.; 16 Selvejergaarde med 72, 8 Fæstegd. med 30, 38 Huse med 10 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse, c. 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 409 (1801: 275, 1840: 275, 1860: 291, 1880: 356), boede i 74 Gaarde og Huse; Erhverv: 21 levede af immat. Virksomhed, 254 af Jordbr., 44 af Industri, 20 af Handel, 52 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lindum (1200: Lynum, 1467 : Lyndom) med Kirke, Skole og Købmandshdl.; Sjørring (1426 : Sørind), ved Landevejen, med Skole og Kro. Hvornum Vasehus, Gd. ved Vasehusbroen. Idasminde, Skovridergd.; Høndrup og Sørig, Skovfogedhuse. Brobjærggd., Ushus, Gd., Løkkegd.
Lindum S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under Hobro Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 130. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Tjele.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nogle Vinduer ses; Korbuen og begge Døre, med Halvsøjler, ere bevarede; ved den tilmurede Nordd. ere Kapitælerne Mandehoveder. Taarnet, af Granit og Munkesten, er fra den senere Middelalder (paa Taarnet Bogst. C. D. L. — H T. og Aarst. 1739), Vaabenhuset, af Mursten, langt yngre. Paa den i nyere Tid ombyggede Korgavl en Kvader med et Mandehoved. Ny Altertavle med et Maleri (den korsfæstede). Granitdøbefont.
Bakkebøl i Sjørring nævnes 1440.
Ved Lindum er der fredlyst 3, ved Sjørring 6 Gravhøje.
