Nørre Herred.
| Sogne: Jebjærg, S. 610. — Lyby, S. 610. — Grinderslev, S. 611. — Grønning, S. 616. — Tise, S. 617. — Junget, S. 617. — Torum, S. 618. — Selde, S. 619. — Rybjærg, S. 620. |
Nørre Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Nørgæhæreth, hørte i Middelalderen til Sallingsyssel, senere til Skivehus Len og fra 1660 til Skivehus Amt; se videre S. 558.
Der er talt omtr. 230 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf kun en enkelt Dysse, Resten Gravhøje); men omtr. Halvdelen er nu sløjfet eller mere og mindre forstyrret; 1/10 1900 vare 31 fredlyste. Flest kendes fra Sognene Grinderslev (omtr. 60), Grønning (40), Selde (30) og Tise (25); se i øvrigt S. 600.
Fladeindholdet 1896: 2196 Td. Ld., hvoraf 910 besaaede (deraf med Rug 165, Byg 170, Havre 426, Blandsæd til Modenh. 55, Grøntf. 13, Kartofler 19, andre Rodfr. 62), Afgræsn. 418, Høslæt, Brak, Eng m. m. 451, Have 20, Moser 5, Kær og Fælleder 66, Heder 239, Veje og Byggegr. 84 Td. Kreaturhold 1898: 144 Heste, 755 Stkr. Hornkv. (deraf 348 Køer), 614 Faar og 327 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 126 Td.; 32 Selvejergaarde med 109, 51 Huse med 16 Td. Hrtk. og 35 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 665 (1801: 250, 1840: 346, 1860: 432, 1880: 472), boede i 123 Gaarde og Huse; Erhverv: 82 levede af immat. Virksomhed, 352 af Jordbr., 93 af Industri, 28 af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks., 58 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Jebjærg (1390: Idebærgh) med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole, Folkehøjskole (opr. 1884), Forsamlingshus (opf. 1881), Sparekasse for J.-Lyby Past. (opr. 11/12 1874; 31/3 1899 var Sparernes Tilgodehav. 58,966 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 6040 Kr., Antal af Konti 37 7), Andelsmejeri. Mølle, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Nannerup; Tustrup. Brøddinggd., Tustrupgd., Hanghøj, Gd.
Jebjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 380. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og et Par oprindelige Vinduer ere bevarede (Syddøren og Vinduerne nu tilmurede). Taarnet, af raa Granit og Mursten, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet og Pyramidetag; Vaabenhuset er af Mursten. Alterbord af Granit. Altertavle og Prædikestol fra Renæssancetiden. Alterstagerne ere skænkede 1684 af Just Arctander og Mette Bøeg. Romansk Granitdøbefont. Klokken er støbt af Nicolaus i Beg. af 15. Aarh.
Jep Grøn solgte 1468 Tustrupgaard til Bispen af Viborg.
Ved Jebjærg er der fredlyst 3 Gravhøje. — I en Mose ved Jebjærg er der gjort et stort, værdifuldt Depotfund fra Broncealderens Slutn., bestaaende af et stort Antal Smykkeringe, nogle Hængekar, Segle m. m.
Fladeindholdet 1896: 3037 Td. Ld., hvoraf 1262 besaaede (deraf med Rug 250, Byg 226, Havre 602, Blandsæd til Modenhed 65, Grøntf. 14, Kartofler 37, andre Rodfr. 65), Afgræsn. 674, Høslæt, Brak, Eng m. m. 662, Have 21, Skov 5, Moser 20, Kær og Fælleder 27, Heder 250, Stenmarker 21, Veje og Byggegr. 88, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 183 Heste, 1055 Stkr. Hornkvæg (deraf 377 Køer), 916 Faar, 467 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 194 Td.; 39 Selvejergaarde med 184, 40 Huse med 10 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 606 (1801: 317, 1840: 369, 1860: 413, 1880: 524), boede i 105 Gaarde og Huse; Erhverv: 47 levede af immat. Virksomhed, 379 af Jordbr., 2 af Gartneri, 65 af Industri, 13 af Handel, 36 af forsk. Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 32 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vester-Lyby, med Kirke, Skole, Mølle og Jærnbanehpl.; Øster-Lyby med Mølle; Intrup; Bostrup med Kro. Gaarden Lisedal (i V.-Lyby) har 13 1/4 Td. Hrtk., 131 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 1 Skov, Resten Ager. Dalgd., Mølgd., Abelgd.
Lyby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 279. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Koret synes at have haft Apsis. Syddøren er bevaret; Norddøren og nogle oprindl. Vinduer ere tilmurede. Det senere tilbyggede Taarn, af Munkesten, har hvælvet Underrum (nu Materialhus); Vaabenhuset er af smaa, røde Mursten. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Menneskefigurer paa den kløverbladformede Kumme (se Tegn. af æld. n. Arkitekt. 1. S. 3. R. Pl. IV.). I Skibet et Krucifiks. Series Pastorum. Klokken er støbt 1410 af Nicolaus.
I L. (Lydeby) Kirke samledes Adelen og de fornemste Indb. i Salling og udstedte 2/2 1375 et Dokument, hvori de forbandt sig til at holde „Guds Kirke og Kirkens Personer“ ved deres Ret og Friheder, hvori de skulde være forurettede, da man troede derved at kunne afvende de Landeplager, som i den senere Tid havde hjemsøgt Landet.
Væbner Peder Hase gav 1425 en Gaard i Vester-Lyby, Søndergaard, til Præstebordet i Lyby og til at være Præstens frie Sædegaard, mod Sjælemesser for sig og sine Forældre. — 1453 skænkede Væbner Jep Kat til Frøslevgd. sin Gaard Abelgaard i Øster-Lyby til Præstebordet i Lyby. — Fru Inger Urne til Lybygaard nævnes 1630. — Dalgaard ejedes 1589 af Just Nielsen Skade.
Paa en høj Hedebakke mod S. Ø. i Sognet findes et, mulig fra Oldtidens Slutn. eller den tidlige Middelalder stammende Befæstningsanlæg, Ridebanen, en kredsrund, lav Jordvold, der indeslutter en jævn Flade, ca. 80 F. i Gnmst.
I Bostrup Hede ligger en hellig Kilde, der endnu i 19. Aarh. besøgtes Valborg og St. Hansaften, og hvis Vand var godt for Børn med Fnat; som Vederlag kastedes en lille Mønt i selve Kilden eller paa Bredden af den.
Ved den nu fredlyste Gravhøj Tinghøj mellem Bostrup og Vium holdtes i ældre Tid Sallings alm. Ting, og herhen lagdes Tingstedet igen ved Reskr. af 13/3 1688, da Sallings 4 Herreder og 2 Birker samt Fur sammenlagdes til een Jurisdiktion. — Foruden Tinghøj er der ved V.-Lyby fredlyst 1, ved Ø.-Lyby 5 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 5068 Td. Ld., hvoraf 1989 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 282, Byg 418, Havre 757, Frøavl 7, Blandsæd til Modenh. 273, Grøntf. 55, Kartofler 37, andre Rodfr. 153), Afgræsn. 1032, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1040, Have 61, Skov 265, Moser 67, Kær og Fælleder 209, Heder 298, Stenmarker 10, Veje og Byggegr. 92, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 283 Heste, 1451 Stkr. Hornkv. (deraf 732 Køer), 1008 Faar, 635 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 299 Td.; 50 Selvejergaarde med 278, 57 Huse med 19 Td. Hrtk. og 45 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1002 (1801: 475, 1840: 769, 1860: 838, 1880: 1075), boede i 183 Gaarde og Huse; Erhverv: 36 levede af immat. Virksomh., 631 af Jordbr., 34 af Fiskeri, 149 af Industri, 15 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 59 vare under Fattigv.
I Sognet Grinderslev Kirke, en Fløj af Hovedgaarden af s. Navn, og
Byerne: Grinderslev, ved Skivevejen, med Kirke, Skole og Kro (Elisabethsminde); Breum, ved s. Vej, med Præstegd. og Fattiggaard (opf. 1868, Plads for 50 Lemmer); Mogenstrup med Skole; Rærup; Stovby, ved Hvalpsundvejen; Vejsmark. Fire Hovedgaarde: Grinderslevkloster har 31 7/8 Td. Hrtk., 462 Td. Ld., hvoraf omtr. 27 Eng, 7 1/2 Skov, 20 1/2 Mose og Kær, 25 1/2 Hede, 6 Gaardspl. og Have, Resten Ager; 5 Huse. Nørgaard har 28 Td. Hrtk., 469 Td. Ld., hvoraf 32 Eng, 22 Skov, 10 Gaardspl. og Have, Resten Ager. Astrup har 27 1/2 Td. Hrtk., 441 Td. Ld., hvoraf omtr. 86 Eng og Græsningsjord, 41 Skov, Resten Ager. Eskjær har omtr. 32 Td. Hrtk., 470 Td. Ld. (og Store- og Lille-Rotholm, Tise S., i Limfjorden, omtr. 10 Td. Ld.), hvoraf omtr. 20 Eng, 125 Skov, Resten Ager. Gaarden Langesgaard har 22 Td. Hrtk., 364 Td. Ld., hvoraf 98 Eng og Mose (88 i Junget S.), 16 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde : Breumfogedgd., Havgd., Vihøjgd. (omtr. 12 Td. Hrtk.) med Lægebolig, Slejtrupgd., m. m. Rusted Vandmølle. Grinderslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 282. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den anselige Kirke, der udgjorde den sydl. Fløj af Grinderslev Klosterbygninger (se ndfr.) og var indviet til St. Peder, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Sideskib og Sakristi mod N. samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere opf. i romansk Stil af tilhugne Granitkvadre med Bjælkeloft i Skib og Kor og Halvkuppelhv. i Apsis, der hvilede paa en meget høj Dobbeltsokkel og var prydet med 5, ved Halvsøjler adskilte Blindinger, som afsluttedes hver med to Rundbuer. Apsis er senere omsat, til Dels med Mursten ligesom Sydmuren, hvori den ejendommelige Sydportal, der ved Siderne har to Dyreskikkelser og som Dæksten en Sten med et af en Glorie omgivet Kors. Antagelig ved Slutn. af 16. Aarh.
Grinderslev Kloster, for regelbundne Kanniker af Augustinerordenen, det eneste Kloster i Salling, er vistnok stiftet ved Midten af 12. Aarh.; i hvert Fald omtales det 1176, da Bisp Niels af Viborg stiftede et Broderskab mellem Vor Frue Kloster i Vib. (ɔ: Domkapitlet) og Grinderslev Kl., hvorefter dette fremtidig skulde staa i et vist Underdanighedsforhold til hint (efter dets Sekularisation 1440, formentl. til Biskoppen) og Kannikernes Valg af deres Prior stadfæstes af Domkapitlet. 1234, 1275 og 1284 holdt Augustinerordenen Kapitel i Grinderslev. For øvrigt kendes ikke meget til Klosterets Skæbne, og kun faa Priorer kendes af Navn. Prior Hans Hansen var med i Forsamlingen 1375 i Lyby Kirke (se S. 611). Om det aandelige Liv i Klosteret turde det saakaldte „Grinderslevhaandskrift“, fra Slutn. af 15. Aarh., afgive Vidnesbyrd; det har hort til Klosterets Bibliotek og indeholder navnlig mystiske Skrifter af Suso, Bonaventura og Thomas a Kempis. Klosteret blev 1531 af Viborgbispen forlenet til Hans Pogwisch; ved Reform. inddroges det under Kronen, og samtidig ophævedes vistnok alt Munkeliv. Derefter var det en adelig Forlening, indtil det 1581 af Fr. II blev mageskiftet til Chrf. Lykke (se II S. 710), hvis Arvinger synes at have afhændet det til Iver Lykke (begr. i G. Kirke). Deres Søn Vald. L. døde 1657, og hans Enke Sophie Reedtz ejede endnu 1684 G., der 1688 tilhørte deres Datter Dorte L., som efterlod den til sin Søsterdatters Datter Jmfr. Birg. Marie Arenfeldt, som 1750 solgte den (32 og 209 Td. H.) for 80,000 Rd. gr. C. til Math. Brunou fra Holstebro, der 1761 afhændede den (32 og 40 Td. H.) for 16,000 Rd. gr. C. til Thomas Lund, der 1763 solgte G. for 19,000 Rd. til Mads Biørn. Dennes Enke Birg. Nordkier solgte 1788 G. for 11,895 Rd. til Peder og Mikkel Kjeldsen, som 1791 skødede den for 12,800 Rd. til Ole Fr. Obel, der 1796 solgte den for 11,500 Rd. til Erhard Stiernholm, som 1804 solgte den (30 og kun 5 1/2 Td. H. Bøndergods) for 18,000 Rd. til Jakob Himmerig Biørn; den solgtes 1840 for 24,000 Rd. til Sønnen M. V. B., som 1845 solgte den til P. M. Qvist; han afhændede den 1851 for 45,000 Rd. til R. J. Kirketerp, hvis Enke solgte den 1876 for 200,000 Kr. til den nuv. Ejer, H. T. Møller. — De vistnok af 3 sammenbyggede Fløje bestaaende Klosterbygninger (4. Fløj var som nævnt Kirken) ere forlængst forsvundne, idet Gaarden i Slutn. af 17. Aarh. blev opf. fra ny, dog til Dels paa de gamle Fundamenter. Den nuv. Hovedbygning er opf. 1886—87 af Grundmur i 1 Stokv. med et fremspringende Midtparti og to Sidefløje.
Nørgaards første kendte Ejer var Sti Munk, nævnt 1420 og 1471, derpaa Bertel Kaas 1477, dennes Søn Iver K. 1517, hans Søster Edel K., Mogens Jensen (Harbous), 1543 og 1558, hendes Datterbørn Mogens Spend 1570 og Inger Spend, g. m. Mads Pors, disses Datter Anne P. 1599, dennes Broder Hans Pors' Enke Anne Florisdatter 1638, hendes Søn Erik P., † 1645, hvis Enke Anne Skade ægtede Folmer Rosenkrantz, som 1655 solgte N. til Vald. Lykke til Grinderslevkl., hvis Enke Sophie Reedtz 1684 solgte den (36 Td. H.) med 4 Bøndergaarde til Anne Jensdatter (Erik Grubbe til Tjeles Frillekone), som 1685 overdrog den til sin Svigersøn Fr. Ulr. Ulfeld. Den næste Ejer Erik Sterch overlod 1702 N. (30 Td. H) til sine Sønner Christen og Laurids, hvilken sidste 1703 købte Broderens Halvpart. Paa Auktion efter ham 1731 købte hans Søster Anne Eriksdatter, Præsten i Grinderslev Hans Brunnows Enke, N. (30, 27 og 98 Td. H.) for 3783 Rd., men hendes 2. Ægtefælle, Mads Jensen Brøndum solgte den 1745 for 5000 Rd. til Claus Vadum fra Aalb. Dennes Enke Mette Hansdatter Winde solgte 1747 N. for 3500 Rd. til Peder Damgaard, hvis Enke Maren Andersdatter Qvistgaard 1779 oplod den (30, 70 og 221 Td. H.) for 25,000 Rd. til sin Søn Christen Damgaard. 1804 blev den af Mette Damgaard, Mads Qvistgaards Enke, solgt til Sønnen Iver Q. for 52,000 Rd.; senere ejedes den af M. Q., O. Eckermann, Assessor Hein, Agent Nyholm og Overretssagf. L. Jensen; nuv. Ejer er E. H. Beyer. — Hovedbygningen er som paa Grinderslevkl.
Astrup tilhørte omtr. 1440 Iver Juel, Fader til Bisp Hartvig J. i Ribe, dernæst Sønnen Kjeld Iversen, † 1536, Iver Kjeldsen, † 1556, der ogsaa ejede Stubbergd. og Rybjærg, og Niels Kjeldsen, † 1573, Kjeld Iversen, † 1606, Just Brockenhuus 1619, der 1622 solgte A. til Chrf. Friis, hvis Søn Otte F. mistede A., der blev udlagt for Gæld til hans Søster Margr. F., som dog 1694 transporterede den til hans Datter Elisab. F., der omtr. 1702 oplod den (32 Td. H.) til sin Moder Fru Birg. Lykke, † 1708, hvis Søn Mogens Friis 1714 solgte den til Major Chr. Kruse, der ved Tvangsauktion solgte den (33 og 205 Td. H.) for 7703 Rd. til Oberst Verner Parsbergs Enke Christiane Barb. Rantzau, der 1727 overdrog den til sin Søn Ritmester Joh. P. til Eskjær, hvis Bo 1735 solgte den (33, 14 og 277 Td. H.) for 30,000 Rd. til Kmhr., siden Gehejmekonferensr. Cl. Reventlow. Denne solgte 1750 A. til Forpagter paa Taarupgd. Peder Malling (senere Borgm. i Vib.), som 1767 solgte den (34, 15 og 328 Td. H.) til Axel Rosenkrantz Lasson, der 1792 fik Bevill. at sælge Godset og 1797 solgte A. (33, 13 og 120 Td. H.) for 35,200 Rd. til Forpagter paa Rugd. C. A. Tram. Efter at denne havde frasolgt Fæstegodset, solgte Enken den 1838 for 26,000 Rd. til V. F. Moldenhawer, hvis Arvinger solgte den 1847 for 50,000 Rd. til O. Eckermann til Nørgd. og Justitsr. Ingerslev til Marselisborg, hvilke s. Aar overdrog den til Kancellir. Th. Funder fra Aarhus († 1860). Hans Enke overdrog den 1868 til Svigersønnen A. L. H. Muller († 1884), hvis Enke Kamma F. nu ejer den. — Den ældste Hovedbygning, med dybe Kældere, blev midt i 18. Aarh., da den var meget forfalden, nedreven af Malling og erstattet med en Bindingsværksbygn., hvoraf en Del staar endnu; i Flugt med den opførte A. R. Lasson 1773 en grundmuret Bygning i 1 Stokv. og 1786 for den østl. Ende af denne en grundmuret Pavillon i 2 Stokv. med høj Kælder.
Tæt ved Astrup staar paa et Volddige et 1 Al. 16 T. højt, raat udhugget Kors
(se Vignetten S. 609) af graaligrød Granit med Tovsnoning, vistnok fra omkring 1100, dog ikke paa sin oprindl. Plads (se Kirkeh. Saml. 3. R. I. S, 1 flg.).
Eskjær ejedes 1328 af Hr. Jep Nielsen. 1491 nævnes Hr. Niels Høg af Æskækær, med hvis Datter Anne den kom til Niels Jensen Rotfeld og med deres Datter Johanne til Hans Lykke, † 1553, dennes Søn Erik L., † 1602, dennes Søn Iver L., der kort efter 1618 maa have mistet den for Gæld. 1655 blev den af Niels Parsberg pantsat til Hr. Otte Krag (da 96 Td. H., 1663 kun 79); 1664 fik Grev Chr. Rantzau Indførsel i E., men denne Ret afstod Greverne Ditl. Rantzau og Fr. Ahlefeldt 1681 til Niels Parsbergs Søn Major Verner P. og hans Kæreste Mette Marsvin. Han solgte 1698 E. (63, 26 og 278 Td. H.) og Skivehus til Jfr. Christiane Barb. Rantzau, hvem han kort efter ægtede. Ved hans Død 1719 kom begge Gaarde til hans Søn Joh. P., † 1730 som Slægtens sidste Mand, hvorefter hans Bo 1735 solgte E., Skivehus og Astrup til Gehejmer. Cl. Reventlow for 30,000 Rd., og han solgte E. 1750 til Mads Hastrup, † 1767. Paa Auktion i dennes Dødsbo 1768 blev E. (64, 58 og 270 Td. H.) købt for 50,010 Rd. af Major J. C. v. Geistler, der 1781 solgte den for 49,100 Rd. til Christen Lange, af hvem den atter 1797 blev solgt for 93,350 Rd. til Etatsr. H. J. de Leth, † 1845, og Thomsen til Østergd., hvilke 1798 delte Ejendommen saaledes, at Leth fik E. (30, 18 og 93 Td. H.) og Thomsen Parcelgaarden Langesgaard (16), Brokholm (13) med Tiender 39 og Gods 99 Td. H. Senere overtoges E. af Staten, der omtr. 1830 solgte den for 30,000 Rd. til Kammerr. Grønbech, † 1858, hvis Dødsbo solgte den for 122,000 Rd. til Baron J. E. Adeler, der 1869 solgte den for 121,000 Rd. til den nuv. Ejer, cand. jur. Th. Schütte. — Den af brede Grave omgivne, trefløjede Hovedbygning af Grundmur i 1 Stokv. med Kælder er ombygget 1761 (Aarst. staar over Hovedindgangsdøren); under den midterste Fløj er der hvælvede Kældere med svære Piller, stammende fra en meget gammel Bygning; i den nuv. Ejers Tid er Bygningen bleven underkastet en Hovedrestauration.
Mogenstrup var 1403 en Gaard, som Jes Pabe pantsatte til Hr. Joh. Skarpenberg. 1469 blev den af Jep Pusil solgt til Bisp Knud i Viborg, der ogsaa købte Parter i den af Jes, Christen og Nis Grøn. 1498 tilhørte den en Adelsmand Mads Lykke. — Johannes Slet af Breum nævnes 1327.
Paa Grinderslevkl. Mark ligger Breumkilde, ved hvilken Sagnet lader Troldene samles St. Hansnat.
I Klemmebr. af 1555 hedder det, at „Sognepræsten til Gr. Kloster skal beholde den Gaard i Breum, som Hr. Oluf nu ibor, og skal samme Gaard altid herefter være Præstegd. i Sognet.“
Ved Grinderslev er der fredlyst 2 Gravhøje, ved Nørgaard 2 og ved Breum 4, deribl. den anselige Hovmandshøj.
Fladeindholdet 1896: 1951 Td. Ld., hvoraf 718 besaaede (deraf med Rug 131, Byg 142, Havre 371, Blandsæd til Modenh. 12, Kartofler 11, andre Rodfr. 50), Afgræsn. 324, Høslæt, Brak, Eng m. m. 365, Have 17, Kær og Fælleder 63, Heder 400, Stenmarker 18, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreaturhold 1898: 115 Heste, 553 Stkr. Hornkv. (deraf 223 Køer), 507 Faar og 248 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 108 Td.; 23 Selvejergaarde med 98, 24 Huse med 10 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 380 (1801: 203, 1840: 257, 1860: 292, 1880: 337), boede i 74 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomhed, 252 af Jordbr., 30 af Fiskeri, 51 af [ndustri, 11 af andre Erhv., 20 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vester-Grønning, Øster-Grønning med Kirke og Skole. Gaarde: Grønris, Tordal, Grønninghede.
Grønning S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 281. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, paa en Banke, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor (fladt Loft) med Apsis (halvkuppelhvælvet) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer og begge Døre ere bevarede (Norddøren og Vinduerne tilmurede, over Syddøren en Tympanon med Dyrefigur). Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, med hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af Munkesten, ere senere tilbyggede. Over Alterbordet en Niche med en Vase. Romansk Granitdøbefont med Menneske- og Dyrefigurer paa Sandstensmidtstykket. Prædikestol i Renæssancestil. I Koret Monument over Frk. Pallene v. Gersdorff, † 1789, og Mindetavle over Jens Maygaard, Forvalter paa Astrup, † 1743.
I Sognet laa tidligere Hovedgaarden Filshave, der 1488 ejedes af Niels Eskilsen Høg, † 1516, hvis Enke Kirsten Jensdatter nævnes 1521 og med sin Svigersøn Mads Jensen (Skade) 1518 skrev sig til F.; de maatte afstaa Gaarden til Hr. Niels Høg. 1663 var den kun en Bondegaard (8 Td. H.), der tilhørte Regitze Parsberg, og 1792 laa den under Astrup, men blev af A. R. Lasson solgt til Jens Christensen Foged. — Grønninggaard ejedes 1579 af Kirsten Bjørnsdatter Kaas.
Ved Vosbækkens Udløb i Fjorden ses endnu nogle gamle Volde og Ophøjninger, Levninger af den i D. Atl. (IV S. 746) omtalte Mølle, som Niels Juel til Astrup 1539 fik Kongens Tilladelse til at bygge der paa Kronens Grund.
I Sognet er der fredlyst 3 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 2655 Td. Ld., hvoraf 946 besaaede (deraf med Rug 178, Byg 191, Havre 423, Blandsæd til Modenhed 10, Grøntf. 24, Kartofler 38, andre Rodfrugter 81), Afgræsning 476, Høslæt, Brak, Eng m. m. 499, Have 18, Skov 9, Moser 72, Kær og Fælleder 47, Heder 511, Stenmarker m. v. 29, Veje og Byggegr. 45 Td. Kreaturhold 1898: 142 Heste, 723 Stkr. Hornkv. (deraf 364 Køer), 841 Faar, 356 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 135 Td.; 43 Selvejergaarde med 123, 39 Huse med 12 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 575 (1801: 378, 1840: 381, 1860: 439, 1880: 539), boede i 116 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomhed, 399 af Jordbrug, 7 af Fiskeri, 43 af Industri, 10 af Handel, 41 af forsk. Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 26 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sønder-Tise, ved Landevejen, med Kirke (noget N. for Byen), Præstegd. (opf. 1884), Skole, Sparekasse (opr. 11/6 1876; 31/3 1899 var Sparernes Tilgodehav. 96,096 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 4876 Kr., Antal af Konti 338) og Andelsmejeri (Dybækdal); Tisetorp, ved s. Vej; Nørre-Tise. Borgedige Huse. Gaarde: Dalsgd., Sundgaard, ved Sundsøre, med Kro og Færgefart til Hvalpsund Færgested (Lovns S.), Hedegde., Øster-Hegnet, Børstinggd.
Tise S., en egen Sognekommune, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 284. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Marielyst ved Skive.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi ved Korets Nordside. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre ere bevarede (Norddøren tilmuret). Det hvælvede Sakristi, den ældste Tilbygn., er af Granit med jærnbeslaaet Egetræsdør ind til Koret; Taarnet (paa Muren staar: 1787 og A. Q—M. R.), der har Pyramidetag og hvælvet Underrum ind til Skibet, og Vaabenhuset ere af Mursten. Altertavlen er et Maleri fra 1876 af Const. Hansen (Christus velsignende de smaa Børn). Prædikestol fra 1603. Granitdøbefont.
Tise Bundgaard blev 1686 beboet af Niels Parsberg til Eskjærs Enke Helle Gyldenstierne, som da skødede den med 8 Afbyggerhuse til sin Datter Elisab. Parsberg, Jørgen Høgs. — Hedegaard tilhørte i 16. Aarh. Knud Pedersen Gyldenstierne og hans Søn Axel G.
Paa Grænsen af Tise og Junget Sogne bugter sig fra Gaasemose mod Ø. ud til Fjorden et gammelt Jorddige, Borgediget. I Gaasemose, hvor Sagnet vil, at der har ligget en Borg, er der truffet en mærkelig, gammel Stenbro.
Tise var tidligere et eget Pastorat, hvis Præstegaard dog laa i Grettrup, Junget Sogn (se S. 618). Ifl. Reskr. af 12/5 1824 blev Tise Anneks til Grinderslev; men 12/3 1864 bestemtes det, at det atter skulde være et eget Pastorat, hvilket skete 11/6 1884.
Fladeindholdet 1896: 2358 Td. Ld., hvoraf 1023 besaaede (deraf med Rug 163, Byg 282, Havre 456, Blands. til Modenh. 12, Grøntf. 6, Kartofler 38, andre Rodfr. 66), Afgræsn. 376, Høslæt, Brak, Eng m. m. 509, Have 19, Skov 42, ubevokset 51, Moser 64, Kær og Fælleder 45, Heder m. v. 190, Veje og Byggegr. 38 Td. Kreaturhold 1898: 124 Heste, 735 Stkr. Hornkvæg (deraf 390 Køer), 589 Faar og 252 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 145 Td.; 32 Selvejergaarde med 122, 49 Huse med 23 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 492 (1801: 252, 1840: 275, 1860: 385, 1880: 499), boede i 97 Gaarde og Huse; Erhverv: 11 levede af immat. Virksomh., 244 af Jordbr., 10 af Gartneri, 104 af Fiskeri, 76 af Industri, 7 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Junget med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 29/3 1876; 31/3 1899 var Sparernes Tilgodehav. 51,008 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3737 Kr., Antal af Konti 204) og Mølle; Grettrup med Skole; Skove med Mølle. Hovedgaarden Jungetgaard har 30 Td. Hrtk., omtr. 700 Td. Ld., hvoraf 20 Strandeng, 150 beplantet, Resten Ager. Brokholm, Gde. og Huse; Skammergd.
Junget S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 285. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod Syd. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Senere nedbrødes Koret, og Skibet forlængedes mod Ø., hvor et nyt Kor opførtes, dels af Granit (vistnok fra den nedbrudte Kirke i Grettrup), dels af Munkesten. Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset, af Granit og Mursten, er opf. 1871. Altertavle og Prædikestol (sidste fra 1595) i senere Renæssancestil med Adelsvaabener. Romansk Granitdøbefont. Series pastorum.
Jungetgaard tilhørte i 15. og 16. Aarh. Familien Skeel (Las S. 1513, Broderen Anders S., Søn Herman S., † 1555); den sidste Ejer af denne Slægt var Albert Hermansen S., henrettet 1609 (jvfr. V. S. Skeel, Optegn. om Fam. S., S. 116—17). J. tilhørte 1610 Bendix Rantzau, g. m. hans Datter Karen S., og 1624 dennes Svoger Peder Bille, der solgte den til Mogens Kaas til Tidemandsholm, som 1634 solgte den til Hans Bille, † 1672; derefter ejedes J. af dennes Søn Steen B., hvis Enke Mette Sehested endnu 1719 ejede den, deres Søn Konferensr. Jørgen B., † 1733, hvis Svigersøn Schack Vittinghof Greve Holck 1751 solgte den (40, 72 og 309 Td. H.) for 18,000 Rd. til Kommercer. Laur. Hviid, der 1766 afhændede den til Hofjunker Holger Sehested for 29,000 Rd. d. C., som 1768 ved Auktion solgte den for 32,000 Rd. til Borgmester Johs. Bornemann i Viborg, † 1780, hvis Bo 1781 ved Auktion solgte den for 28,140 Rd. til Anders Mortensen Qvistgaard, † 1806, hvis Familie ejede den indtil 1876, da den solgtes til A. Gjedde, som 1894 solgte den for 130.000 Kr. til den nuv. Ejer, Forpagter A. Olesen. — Hovedbygningen, omgiven af næsten tilgroede Grave, skal være opf. midt i 16. Aarh. af Herman Skeel og bestaar af 3 Fløje, den midterste i 2 Stokv., mest af Grundmur, noget al Bindingsværk.
I Grettrup, der har været et eget Sogn under Harre Herred, har staaet en Kirke, som Chr. III 22/7 1552 befalede nedbrudt, hvorefter Sognefolket skulde søge Junget Kirke, der fik dens Sten, Tømmer, Klokker o. a. Endnu i 2. Halvdel af 18. Aarh. var der Rester af den, og Kirkegaarden med Dige laa udyrket indtil langt op i 19. Aarh. (se D. Atl. IV S. 743). En Overdel af en Døbefont, der findes paa Jungetgd., og et Stykke af en Granitsøjle i Junget Præstegd. menes at være fra Kirken.
Paa Skammergaards Mark laa indtil omtr. 1870 et gmlt. Befæstningsanlæg, Skansen; det var af retvinklet Form og bestod af to af Grave og Volde dækkede Arme. — Paa Heden ved Brokholm findes nogle gamle Diger.
Ved Jungetgaard ere de to Urhøje fredlyste.
Fladeindholdet 1896 : 2903 Td. Ld., hvoraf 1226 besaaede (deraf med Hvede 7, Rug 185, Byg 279, Havre 574, Blandsæd til Modenh. 62, Grøntf. 20, Kartofler 33, andre Rodfr. 65), Afgræsn. 613, Høslæt, Brak, Eng m. m. 605, Have 19, Skov 4, Moser 119, Kær og Fælleder 52, Heder 219, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreaturhold 1898: 192 Heste, 993 Stkr. Hornkvæg (deraf 454 Køer), 773 Faar og 466 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 197 Td.; 42 Selvejergaarde med 177, 47 Huse med 20 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 651 (1801: 309, 1840: 414, 1860: 552, 1880: 580), boede i 126 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virksomhed, 408 af Jordbr., 7 af Gartneri, 35 af Fiskeri, 58 af Industri, 16 af Handel, 34 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Torum Kirkeby, ved Landevejen, med Kirke, Skole og Telefonst.; Hinnerup, ved s. Vej; Møgeltorum med Skole og Mølle; Lille Torum. Øster-Møjbæk, Gde. og Huse; Lille-Sverrig, Huse. Gaarden Aagaardsholm har 21 1/2 Td. Hrtk., 307 Td. Ld., hvoraf omtr. 10 Eng, 30 Mose, 6 Have, Resten Ager; to Huse. Torum (gml.) Præstegd; Hegelund, Gd.
Torum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 286, Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm mod N. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; Murene ere omsatte. Tilbygningerne ere væsentlig af Munkesten. Eet oprindeligt Vindue (tilmuret) og Syddøren ere bevarede. Taarnrummet og Korsarmen ere hvælvede. Kirkens Indre er restaur. 1889. Altertavlen er et Maleri (Christus i Emaus) af Smith i Skive. Prædikestol fra 1713. Mærkelig romansk firkløverbl ad formet Granitdøbefont med Menneskefigurer.
Væbner Jep Pusel af Hegelund tilskødede 1469 Vib. Bispedømme en Del Gods i Salling; 1486 gav Lars Pusel Stadfæstelse paa alt det Gods, hans Forældre havde givet til Sjælemesser i Vib. Domkirke (se Kirkeh. Saml. II S. 561).
Stamfaderen til Familien Torm, Mag. Erik Olufsen Torm, Præst ved Frue Kirke i Kbh., er født 1607 i Lille-Torum, Søn af Oluf Frandsen, † 1645 (sidstnævntes Epitafium hænger i Kirken).
Ved Ø.-Møjbæk er der fredlyst en Gravhøj.
Torum skal tidligere have været Hovedsognet.
Fladeindholdet 1896: 2816 Td. Ld., hvoraf 1214 besaaede (deraf med Rug 234, Byg 261, Havre 601, Blandsæd til Modenh. 7, Grøntf. 14, Kartofler 31, andre Rodfr. 66), Afgræsn. 501, Høslæt, Brak, Eng m. m. 591, Have 24, Skov 23, Moser 14, Kær og Fælleder 269, Heder 72, Stenmarker 43, Veje og Byggegr. 65 Td. Kreaturhold 1898: 170 Heste, 989 Stkr. Hornkvæg (deraf 437 Køer), 855 Faar, 315 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 202 Td.; 48 Selvejergaarde med 182 og 57 Huse med 19 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 748 (1801: 396, 1840: 464, 1860: 555, 1880: 703), boede i 141 Gaarde og Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomh., 450 af Jordbr., 44 af Fiskeri, 109 af Industri, 36 af Handel, 31 af forsk. Daglejervirks., 38 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Selde, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, Lægebolig, Sparekasse (opr. 15/3 1876; 31/3 1899 var Sparernes Tilgodehav. 143,203 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 10,274 Kr., Antal af Konti 404), Markedsplads (Marked i Apr. og Sept.), Mølle, Kro og Telefonst.; Flovtrup; Lendum med Andelsmejeri („Nord-Salling“). Badum, Gde., Kjellingvad, Huse. Hovedgaarden Kjeldgaard har 25 1/4 Td. Hrtk., omtr. 440 Td. Ld. Branden, Udskibningssted, med Købmandshdl., Kro, Færgefart til Fur og Statstelefonst. Gaarde: Eskov (ɔ: Skovgaard), Vester-Møjbæk, Rørbæk, Frederiksborg.
Selde S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstingskr. og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 287. Lægd. Kirken tilhører Tiendeejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Korsarme mod N. og S. og Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Flere oprindl. Vinduer og begge Døre ere bevarede (nu tilmurede). Den vestl. Del af Skibets Mure er senere tilbygget eller ommuret fra Grunden af, maaske af Sten fra Lund Kirke (se ndfr.). Af de senere Tilbygninger ere de hvælvede Korsarme af Granit og Mursten; den nordl. er vistnok den ældste, den sydl. antagelig opf. i 17. Aarh. som Gravkapel af Jørg. Rosenkrantz til Kjeldgd., senere Gravkapel for Bernt Due og hans Slægt. Taarnet, væsentlig af Munkesten, har Pyramidetag og hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet; Rummet var tidligere Gravkapel for Familien Stiernholm, men blev Forhal 1837, da et Vaabenhus mod S. nedreves. Kirken restaureredes 1868—70, da en stor Del af det gamle Inventarium, Gravminder osv. fjernedes. Altertavlen er et Maleri af Const. Hansen (Christus); Prædikestolen er ligeledes ny. Romansk Granitdøbefont med Runeindskrift paa Foden, hvori Navnet Guthlif (se Antiqv. Tidsskr. 1861—63, S. 7, Thorsen, D. Runemindesm. II S. 169). Over Fonten et lille Maleri fra et Sandstensepitafium, der før var i sydl. Korsarm, og fra hvilket ogsaa to Figurer over Døren til Forhallen hidrøre. I Korets Nordvæg en Stentavle over Præst Joch. Fers, † 1717. (Se H. C. Strandgaard, Optegn. om S. Kirke, i Saml. til j. Hist. IV S. 185 flg.).
Paa en Bakke paa Kjeldgaards Mark, endnu kaldet Lundhøj, skal der have staaet en Kirke, Lund Kirke (se D. Atl. IV S. 743). Ved Stedet er der en Kilde.
Kjeldgaard (Kildegaard, efter en tidligere hellig Kilde ved Gaarden) tilhørte Vib. Bispestol og tilfaldt ved Reform. Kronen. Den ejedes 1578 af Ove Juel, † 1600, derefter af dennes Brodersøn Jens J., † 1634, hvis Datter Christence bragte den til Jørgen Rosenkrantz, der 1668 solgte den (84 Td. H.) til Fru Dorte Daa, Hr. Gregers Krabbes, der efterlod den til sin Svigersøn Bernt Due, † 1699, hans Søn Manderup D., der 1709 solgte Gaarden (30, 10 og 224 Td. H.) for 12,344 Rd. til H. Stiernholm († 1759), der 1755 overdrog den (32, 73 og 278 Td. H.) for 3262 Rd. i Kr. og 10,738 Rd. gr. C. til sin Søn Rasmus S., † 1777, hvis Enke Anne Christine Øllegaard Hvas 1783 afstod K. for 30,000 Rd. til sin Søn Fr. S. († 1810), som 1797 fik Bevill. at maatte frasælge Godset uden Tab af Hovedgaardens Frihed. I Beg. af 19. Aarh. tilhørte K. med Østergd. (Aasted S.) Kammerr. Møller, der bortsolgte en Del af Godset. Senere ejedes K. af Nyssum, † 1831, hvis Enke solgte den 1838 for 33,000 Rd. til Jægerm. Cossel, der afhændede den 1853 for omtr. 70,000 Rd. til Wahl, og denne byttede den 1867 til Grevinde I. Tramp for Allinggd. ved Silkeborg; senere Ejere ere Sønnen Grev Tramp og A. L. Bruun indtil 1900, fra hvem den overgik til Livsforsikringsanstalten. — Den nuv. Hovedbygning, der er omgiven af Grave (paa den ene Side mellem Borg- og Ladegaard dobbelte), er opf. 1787 af Grundmur i 1 Stokv. med Kvist og med to Fløje af Bindingsværk (før stod her en Bygning med Taarn). Paa et Sted i Haven, hvor Gaarden før skal have staaet (efter Sagnet indtoges den 1534 af Skipper Klement), findes Spor af Murværk og Grave.
I Sognet er der fredlyst 7 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 2619 Td. Ld., hvoraf 1043 besaaede (deraf med Rug 192, Byg 200, Havre 502, Blandsæd til Modenh. 18, Grøntf. 7, Kartofler 31, andre Rodfr. 93), Afgræsn. 505, Høslæt, Brak, Eng m. m. 565, Have 18, Moser 107, Kær og Fælleder 89, Heder 211, Veje og Byggegr. 77 Td. Kreaturhold 1898: 172 Heste, 895 Stkr. Hornkv. (deraf 355 Køer), 924 Faar og 340 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 165 Td.; 42 Selvejergaarde med 146, 40 Huse med 19 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 585 (1801: 258, 1840: 394, 1860: 510, 1880: 545), boede i 117 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat. Virksomh., 421 af Jordbrug, 61 af Industri, 4 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 44 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirkeby med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. 1874; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 64,872 Kr., Rentef. 4 1/4 pCt., Reservef. 2032
Kr., Antal af Konti 213); Rybjærg, begge ved Landevejen; Hestbæk; Yttrup med Fattiggaard (opr. 1880; Plads til 28 Lemmer); Ilbjærg med Mølle. Gaarde: Rybjærggd., Gl. Rybjærggd., Holmgd.
Rybjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 283. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Korsarm mod S. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Eet Vindue i Apsis og begge Døre med ualmindelig anselige Portaler ere bevarede; særlig mærkelig er Sydportalen (Døren tilmuret) med sin Tympanon, hvori er udhugget Kirkens Værnehelgen, Bisp Nicolaus af Myra. Norddøren dækkes af det senere tilbyggede Vaabenhus, der væsentlig er af Munkesten ligesom Taarnet, der har Pyramidetag og hvælvet Underrum (nu Materialhus). Den overhvælvede Korsarm er opf. af røde Sten 1766 som Gravkapel for Justitsr. M. Hastrup til Eskjær og aabnet 1856, da Kisterne nedsænkedes paa Kirkegaarden. Skibets Sydmur med Portalen er omsat 1876 (Arkitekt: Uldall), og Kirkens Indre er restaur. 1887. Udskaaren Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Stor romansk Granitdøbefont. Klokke fra 1471. (Se Løffler, i Aarb. f. n. Oldk. 1873, S. 277 flg.).
I Sognet er Konferensr. Niels Ryberg, Søn af en Fæstebonde, født 1725 († 1804).
