Rinds Herred.
| Sogne: Vesterbølle, S. 666. — Østerbølle, S. 668. — Gedsted, S. 668. — Fjelsø, S. 669. — Simested, S. 670. — Testrup, S. 671. — Hvam, S. 672. — Hvilsom, S. 674. — Tostrup, S. 674. — Rovm, S. 675. — Hersom, S. 676. — Klejtrup, S. 678. — Bjerregrav, S. 679. — Laastrup, S. 680. — Skals, S. 681. — Ulbjærg, S. 682. — Lynderup, S. 683. |
Rinds Hrd., i Vald. Jrdb. Rinshæreth, hørte i Middelalderen til Himmersyssel, fra 1660 til Hald Amt; se videre S. 558. Der er talt over 1600 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf omtr. 40 Jættestuer og Dysser, Resten Gravhøje), men henved 2/3 er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/10 1900 vare 132 fredlyste. Flest kendes fra Sognene Simested (omtr. 215), Vesterbølle (170), Ulbjærg (160), Østerbølle (140), Tostrup (105) og Fjelsø (100).
Litt.: K. S. Testrup, Uddr. af Rinds Hrd.'s Krønike, i Saml. til j. Hist. I S. 337 flg. — W. Dreyer, Oldtidsm. i den vestl. Del af R. og Gislum Hrd., smstds. X S. 184 flg. og 2. R. I S. 408 flg.
Fladeindholdet 1896: 6790 Td. Ld., hvoraf 2125 besaaede (deraf med Rug 515, Byg 262, Havre 1022, Boghvede 34, Spergel 16, Blandsæd til Modenhed 23, Grøntf. 90, Kartofler 94, andre Rodfr. 68), Afgræsning 1328, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1319, Have 23, Skov 94, Moser 7, Kær og Fælleder 489, Heder 1257, Veje og Byggegr. 131, Vandareal m. m. 17 Td. Kreaturhold 1898: 332 Heste, 1366 Stkr. Hornkv. (deraf 524 Køer), 1907 Faar, 552 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 230 Td.; 54 Selvejergaarde med 217, 55 Huse med 13 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 766 (1801: 430, 1840: 459, 1860: 532, 1880: 661), boede i 129 Gaarde og Huse; Erhv.: 37 levede af immat. Virksomhed, 570 af Jordbr., 79 af Industri, 7 af Handel, 27 af forsk. Daglejervirks., 40 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vesterbølle med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1898) og Købmandshdl.; Knudstrup; Glerup, ved Landevejen; Svingelbjærg med Skole. Hovedgaarden Lerkenfeld har 18 7/8 Td. Hrtk., 615 Td. Ld., hvoraf 44 Eng, 100 Kær og Mose, 158 Hede, 12 Aa og Veje, 8 Gaardspl. og Have, Resten Ager; et Teglv., en Vandmølle og 3/4 Td. H. Fæstegods. Stenildmosegaard med Parcellen Christineholm har 17 1/4 Td. Hrtk., 468 Td. Ld. (deraf Christineh. 3 Td. Hrtk., 142 Td. Ld.), hvoraf 75 1/2 Eng og Mose, 38 Plantage, 8 1/2 bepl. Hede, 6 Have, Gaardspl. m. m., Resten Ager. Studstrup, Gd.
Vesterbølle S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Farsø Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 320. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lerkenfeld.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid paa Sokkel med Skraakant. Nogle oprindl. Vinduer og begge Døre, med Halvsøjler (Nordd. tilmuret), ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet — hvis hvælv. Underrum er Gravkapel og adskilt fra Kirken ved et Jærngitter — og Apsis, begge af Granit og Mursten, og Kirken overhvælvedes. Vaabenhuset er af Mursten. Skibets Sydside omsattes 1876. Udskaaren Altertavle fra omkring 1700. Granitdøbefont med Dobbeltløver. Prædikestol fra 1632 med Malerier. I Gravkapellet staa to Marmorkister, hvori hvile General W. C. v. Lüttichau og Hustru Lucie Magd. Ochsen. Kisterne i Gravhvælvingen underneden ere 1878 nedsænkede paa Kirkegaarden. I en Hvælving under Koret hviler Kirsten Rosenørn, † 1694, g. m. nedennævnte P. Lerche. Series pastorum. Klokken, med Indskrift i Majuskler, er fra 1420.
Lerkenfeld er dannet af to Gaarde Bonderup og Kokholm. Bonderup solgtes 1455 af Per Gødiksen, som havde arvet den efter sin Hustrus Moder, til Wolf Jensen; men alt 1442 var den beboet af Herredsfogden i Gislum Hrd., som boede her endnu 1463. 1467 ejedes den af en velbyrdig Jes eller Jep Haning, hvis Søn Haning Jepsen el. Jensens Enke Inge Jepsdatter solgte Kokholm til sin Broder velbyrdig Svend Oluf Jepsen, der 1498 solgte den til Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz. Inge ægtede siden en Bonde Christen Ørn, og de pantsatte Bonderup til Niels Clementsen, hvis Enke Anne Mikkelsdatter 1540 afkøbte Aage Jepsen i Svenstrup og hans Hustru Marin Laurensdatter den Del i B., som Marin arvede efter sin Broder, Haning Jepsens og hendes Moder Inges Søn. Formodentlig har Anne Mikkelsdatter solgt B. til Niels Lange, der 1554 mageskiftede den til Mariager Kloster, som 1555 skødede den og Kokholm til Hr. Jørgen Lykke († 1584). Efter ham samledes B. af Rigsadmiral Claus Daa, † 1641; dernæst ejedes den af Sønnen Vald. Daa († 1691), dernæst af Justitsr. og Landsdommer Peder Lerche, der 1677 fik den ved Indførsel og 1681 udløste en anden Kreditor Wolf Blome samt da gav den Navnet L. og 1695 oprettede den til et Stamhus. Tillige fik han Birketingsret til Gaarden (ophævet 1813). Efter hans Død 1699 gik Stamhuset over til Gehejmer. Vincents L., † 1742, derpaa fra 1735 til hans Søn General Grev Chr. L., der 1743 fik kgl. Tilladelse til at ombytte det med en Fideikommiskapital og solgte L. med Hessel, Tiender, Kirkeskyld og Gods (henh. 39, 12, 161, 13 og 425 Td. H.) for 29,500 Rd. til General Wulff Casp. v. Lüttichau († 1765), hvis Enke Lucie Magd. Ochsen døde 1775, i hvilket Aar L. blev købt af Ritm. Joh. Lüttichau og Lieutn. Chr. Cæsar Lüttichau (36, 131
og 375 Td. H.) for 63,000 Rd., men sidstnævnte blev 1779 Eneejer efter at have udkøbt den 1777 afdøde Joh. L.'s Arvinger. Han solgte den 1793 for 73,000 Rd. til Brødr. Mikkel († 1819), Jens († 1846) og Peder Kjeldsen, i hvilken Families Eje den er forbleven; nu ejes den af Mathias K.'s Søn, H. K. — Hovedbygningen, der skal være opf. eller ombygget 1570 af Jørg. Lykke, bestaar af en Midtfløj af Egebindingsv., beklædt med een Stens Mur, i to Stokv. med hvælvede Kældere (Tøndehvælv.), og to mindre Sidefløje i to Stokv., af Grundmur; ved Nordsiden af Midtfløjen er et rundt Taarn med Pyramidetag og en oprindl. Egevindeltrappe; en rundbuet Dør, med Halvsøjler, paa Vestfløjen har ført ind til et tidligere overhvælv. Kapel (nu Mejeri); i Østfløjens 2. Stokv. er en stor Sal med Kamin i Rokokostil og W. C. v. Lüttichaus og Hustrus Navnetræk samt Aarst. 1704-65. Der har været en 4. Fløj, som lukkede for Borggaarden mod N. Fra Midtfløjen gaa to mindre Sidefløje ud mod Haven. De gamle Grave findes endnu. (E. T. Kristensen, nogle Efterretn. om L. ældre Hist., Viborg 1889).
1406 solgte Zacheus Myre sin Rettighed i „Westerbøli“ til Dronn. Margrethe. Talen er sikkert om Nedre Hovgaard, der beboedes af Knud Hakonsen og Fru Bodil, hvis Arvinger ligeledes 1406 solgte den til Dronningen. — I Knudstrup ejede Brødrene Christiern og Jep Benderup en Gaard, som Erik Høg 1537 solgte til Axel Juul. — Per Hvid af Svingelbjærg nævnes 1401.
Svingelbjærg var i Middelalderen et eget Sogn og Anneks til Gislum, Vonsild og Farsø (se S. 525). Ifl. Kongebrev af 5/12 1566 blev Svingelbjærg Kirke nedbrudt, da Beboerne selv havde erklæret, at de ikke kunde holde den ved Magt, fordi kun 7 Gaarde ydede Tiende til den, og derfor begærede at maatte „fange Vesterbølle Kirke til deres Sognekirke“. Dens Materiale anvendtes til Vesterbølle Kirke (se D. Kirkelove II S. 87); ogsaa Lerkenfeld Taarn skal være bygget af det, ligesom man i Laden til Møllen har fundet Sten fra Kirken, hvis Sted endnu paavises. Om Sagnet om Jørgen Lykke og Præsten Mads i Ullis, der bl. a. er behandlet i St. Blichers „Vinhandleren og Herremanden“, se S. 527.
I Sognet findes flere Steder, saaledes paa Knudstrup Hede og navnlig paa Glerup Hede, firkantede, 100-200 F. store Pladser, indhegnede af lave Jordvolde, formentlig Dyrkningsstykker fra Oldtiden. — Der er fredlyst 9 Gravhøje.
Præsten i Vesterbølle Laurids Axelsen, † 1717, fortsatte de af Præsten i Ulbjærg-Lynderup Mads Farstrup begyndte Dagbøger fra 16., 17. og 18. Aarh., udg. af Ign. Becher, Aalborg 1813.
Fladeindholdet 1896: 3891 Td. Ld., hvoraf 1401 besaaede (deraf med Rug 310, Byg 151, Havre 710, Boghvede 24, Spergel 28, Blandsæd til Modenh. 11, Grøntf. 67, Kartofl. 68, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 1004, Høslæt, Brak, Eng m. m. 622, Have 13, Skov 10, ubevokset 4, Moser 27, Kær og Fælleder 186, Heder 549, Stenmarker m. m. 6, Veje og Byggegr. 69 Td. Kreaturhold 1898: 184 Heste, 759 Stkr. Hornkv. (deraf 351 Køer), 1088 Faar, 330 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 117 Td.; 36 Selvejergaarde med 102, 53 Huse med 15 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 640 (1801: 234, 1840: 275, 1860: 354, 1880: 505), boede i 114 Gaarde og Huse; Erhverv: 8 levede af immat. Virksomhed, 500 af Jordbr., 68 af Industri, 27 af Handel, 22 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Østerbølle med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1890) og Jærnbanehpl.; Bygum; Aalestrup med Missionshus (opf. 1896), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Tuehøje, Gd. og Huse. Fuglsang, Gd.
Østerbølle S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 319. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lerkenfeld.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid (med Spor af Overgangsstil) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer (eet paa Sydsiden med rige Profiler, se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 263), den halvrunde Korbue og begge Døre (Nordd. tilmuret) samt en Dør paa Korets Sydside (ligeledes tilm.) ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granit og Mursten, med hvælv. Underrum; Vaabenhuset er ogsaa af Granit og Mursten. Restauration af Murene 1880 og 1891. Altertavlen er fra 1703. Prædikestolen er skænket 1603 af Christen Børialsen. Ny Granitdøbefont.
I Sognet er der fredlyst 5 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 2632 Td. Ld., hvoraf 984 besaaede (deraf med Rug 233, Byg 143, Havre 402, Boghvede 17, Spergel 79, Blandsæd til Modenhed 3, Grøntf. 33, Kartofler 45, andre Rodfrugter 28), Afgræsn. 644, Høslæt, Brak, Eng m. m. 437, Have 15, Moser 21, Kær og Fælleder 270, Heder 213, Veje og Byggegr. 47 Td. Kreaturhold 1898: 184 Heste, 721 Stkr. Hornkv. (deraf 287 Køer), 1187 Faar, 375 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 155 Td.; 45 Selvejergaarde med 139 og 47 Huse med 16 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 611 (1801: 264, 1840: 358, 1860: 332, 1880: 428), boede i 100 Gaarde og Huse; Erhverv: 35 levede af immat. Virksomh., 362 af Jordbrug, 12 af Fiskeri, 107 af Industri, 54 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gedsted (1289: Geetsteth, 1307: Gettstæthæ) med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1896), Forsamlingshus (opf. 1885), Afholdshjem (opf. 1900), Lægebolig, Sparekasse (opr. 22/5 1898; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 17,765 Kr., Rentef. 4 pCt., Antal af Konti 57), Købmandshdl., Tang-Madrasfabrik, Farveri, Andelsmejeri, Kro, Statstelefonst. og Postekspedition; Bystrup med Skole. Nørgd., Dalsgd., Holmmarkgd.
Gedsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Farsø Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 321. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarme mod N. og S. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, med hvælvet Underrum og Pyramidetag, og de hvælvede Korsarme samt Vaabenhuset, alle af Granit og Mursten. Ved en Restauration 1868 hævedes Vaabenhusets Bjælkeloft, saa at den smukke Norddør helt kom til Syne. I Vaabenhuset en gml. Egetræsdør med Indskr. Der er 1884-95 foretaget store Ombygninger ved Kirken. Alterramme med Maleri af Fru Ingemann. Gammel egetræsmalet Prædikestol. Granitdøbefont. Under den nordl. Korsarm en lukket Gravhvælving. I Spidsbuerne, der fra Korsarmene føre ind til Kirken, findes Nicher.
I Gedsted skal have ligget en Kongsgaard, fra hvilken (Geetstath) Erik Menved 1/3 1289 udstedte nogle Privilegier for Vitskøl Kloster. Den kom senere i privat Eje, men blev 1408 tilskødet Dronn. Margrethe af Brødrene Per Sommer, Peder og Thomes Gedsted, hvis Vaaben var Hovedet af en Gedebuk. Gedstedgd. var da beboet af en Væbner Bratze, og endnu 1514 solgte Lars Bratze Gods i Gedsted til Bisp Erik Kaas. 1482 nævnes Mogens Nielsen i G.
Fladeindholdet 1896: 3860 Td. Ld., hvoraf 1215 besaaede (deraf med Rug 321, Byg 159, Havre 595, Boghvede 27, Blandsæd til Modenhed 8, Grøntf. 16, Kartofler 60, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 1239, Høslæt, Brak, Eng m. m. 547, Have 18, Skov 3, Moser 21, Kær og Fælleder 125, Heder 628, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreaturhold 1898: 186 Heste, 732 Stk. Hornkvæg (deraf 327 Køer), 1357 Faar, 302 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 120 Td.; 41 Selvejergaarde med 98, 66 Huse med 22 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 586 (1801: 226, 1840: 316, 1860: 368, 1880: 508) boede i 111 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomh., 466 af Jordbrug, 45 af Industri, 7 af Handel, 3 af forsk. Daglejervirks., 47 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fjelsø, beliggende om en lille Sø, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (indrettet 1890), Mølle og Købmandshdl.; Klotrup med Skole; Ettrup. Fjelsø S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 322. Lægd. Kirken tilhører Sogneboerne.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren, med ornamenteret Overligger, og Norddøren (sidste tilmuret) ligesom den halvrunde Korbue ere bevarede. I senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum og Rundbue ind til Skibet. Det nye Vaabenhus, af Mursten og med Granitsokkel, er opf. i romansk Stil 1887 (Arkitekt: Paludan). Udskaaren Altertavle (restaur. 1895), skænket 1735 af Christen Sørensen i Vesterris. Prædikestol og Degnestol i Renæssancestil, den sidste fra 1634. Granitdøbefont. Klokken er fra den tidligere Middelalder.
Ved Fjelsø er der fredlyst en Gravhøj med et dobbelt Gravkammer, samt en af to parallelle, sammenbyggede Langhøje bestaaende, 552 F. lang Jordhøjning.
Fladeindholdet 1896: 6794 Td. Ld., hvoraf 2264 besaaede (deraf med Rug 541, Byg 266, Havre 1051, Boghvede 13, Bælgsæd 4, Spergel 21, Frøavl 10, Blandsæd til Modenhed 43, Grøntf. 103, Kartofler 129, andre Rodfr. 82), Afgræsn. 1729, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1075, Have 43, Skov 100, ubevokset 13, Moser 137, Kær og Fælleder 297, Hegn 10, Heder 933, Veje og Byggegr. 168, Vandareal m. m. 24 Td. Kreaturhold 1898: 291 Heste, 1468 Stkr. Hornkv. (deraf 740 Køer), 1680 Faar, 701 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 212 Td.; 70 Selvejergaarde med 182, 96 Huse med 30 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1107 (1801: 429, 1840: 592, 1860: 694, 1880: 1024), boede i 204 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virksomh., 812 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 101 af Industri, 34 af Handel, 51 af forsk. Daglejervirks., 43 af deres Midler, og 26 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Simested, ved Hobro vejen, med Kirke, Skole, Kro (noget Ø. for Byen), Jærnbanehpl., Telegraf- og Telefonstation; Torup, ved s. Vej, med Skole og Kro; Guldager; Hverrestrup med Eveldrup Præstegd. (noget N. V. for Byen); Baandrup med Fattiggaard (opr. 1891, Pl. til 20 Lemmer); Skjershale; Korsø med Skole. Dalsgaard Huse. Hovedgaarden Korsøgaard har 15 1/2 Td. Hrtk., 600 Td. Ld., hvoraf 70 Eng, 70 Skov og Plantage, Resten Ager; Tørvefabrikation. Grangd., Bjerregd., Højslevmølle, Gd., med Farveri.
Simested S., en egen Sognekommune, hører under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 317. Lægd. Kirken tilhører Viborg Sparekasse.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib, med Bjælkeloft, og Kor, med senere indb. Hvælving, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Eet Vindue ses; begge Døre (Sydd. tilmuret) ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum. Kirken er i de senere Aar undergaaet flere Ombygninger paa Grund af Brøstfældighed, blandt andet er Vaabenhuset opf. fra nyt 1884 i romansk Stil. Altertavle fra 1883 med Maleri af A. Dorph (den korsfæstede). Prædikestol fra 1884 med Billeder af Evangelisterne. Granitdøbefont. Orgelet er skænket 1891 af Frk. Behrend. I Taarnet bag Orgelet et Billede af Hellevad til Korsøgd. Klokken er fra den senere Middelalder.
Korsøgaard erhvervedes af Rigsraad Hr. Morten Jensen (Gyrstinge) omtr. 1447 kort for hans Død, og han efterlod den til sin Søn Oluf Mortensen, hvis Datter Anne bragte Gaarden til sin Mand Peder Skram; den ejedes saa af deres Søn Erik S., † 1568, dennes Søn Laurids S. 1569, hvis Datter Maren S. 1624 efterlod den til sine Søsterbørn Oluf og Lisbeth Daa, der 1634 solgte den til Hr. Mogens Kaas. Dennes Søn Erik K. ejede den (10 Td. H.) 1665, og siges den da tilforn at have været en Bondegd. Han mistede den 1666, da Christen Olufsen i Viborg gjorde Indførsel i den; denne solgte den 1681 til Peder Benzon til Havnø († 1701), efter hvem Niels Benzon 1702 paa sine Broderbørns Vegne kompletterede K. med 200 Td. Bøndergods. 1721 solgte Ritm. Hans Benzon K. (14 Td H.) til Chrf. Rosenørn († 1745), men paa Auktion efter dennes Søn Oberstlieutn. Peder R. 1775 blev den (14, 45 og 210 Td. H.) for 22,500 Rd. købt af Conrad Jørgen Friis († 1778), hvis Dødsbo solgte den for 20,000 Rd. til Lars Hellevad og H. A. Tegder († 1811), hvilken sidste 1796 afkøbte sin Fætter hans Halvpart for 7200 Rd. Tegder solgte en stor Del af Godset. Hans Enke Kirstine Schaarup ægtede 1812 M. Galten Kruuse, der bortsolgte Resten af Godset. 1828 fik Forvalter Agier Skøde paa K. for 14,700 Rd.; 1848 købte Lund den for 12,000 Rd., fra hvis Søn den 1859 gik over til Grev C. F. E. Rantzau; 1872 købtes den for 29,000 Rd. af Fritze, 1887 for 117,000 Kr. af Poulsen, efter hvem den arvedes 1890 af cand. jur. Behrend; 1892 købtes den af V. Løhde, hvorpaa den jydske Kreditforening solgte den 1896 for 84,000 Kr. til den nuv. Ejer, Th. Smidt. — Bygningen, af Bindingsv., er omtr. 150 Aar gammel; alle Avlsbygningerne, af Kamp, ere fra 1870'erne. Gaarden er omgiven af Grave.
Bjerregaard i Simested nævnes 1512.
Simested havde alt ved Reformationstiden Hvam og Hvilsom til Annekser. I Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at der skulde holdes en Kapellan, med Bolig i Hvam; fra 1742 blev han residerende; men ved Reskr. af 25/10 1805 nedlagdes Embedet, og samtidig bleve Hvam og Hvilsom et Pastorat for sig (fra 3/1 1806). Ved Reskr. af 1/4 1817 blev Testrup Anneks til Simested; 11/11 1825 bleve Hvam og Hvilsom atter Annekser til Simested, medens Testrup lagdes til Gislum og Vonsild (se S. 524) og 1/7 1859 til Vesterbølle-Østerbølle; 1879 udskiltes atter Hvam og Hvilsom, og Testrup kom igen til Simested.
I Sognet er der fredlyst 1 Høj med Gravkammer, 1 Langdysse, 3 Langhøje og 19 runde Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 2086 Td. Ld., hvoraf 722 besaaede (deraf med Rug 209, Byg 67, Havre 297, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenhed 45, Grøntf. 20, Kartofler 38, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 530, Høslæt, Brak, Eng m. m. 367, Have 12, Skov 146, ubevokset 8, Moser 28, Kær og Fælleder 64, Heder 172, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreaturhold 1898: 50 Heste, 402 Stk. Hornkvæg (deraf 183 Køer), 357 Faar, 202 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 47 Td.; 9 Selvejergaarde med 38, 24 Huse med 9 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 234 (1801: 75, 1840: 130, 1860: 145, 1880: 226), boede i 49 Gaarde og Huse; Erhverv: 2 levede af immat. Virksomhed, 202 af Jordbr., 16 af Industri, 2 af Handel, 6 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Testrup med Kirke og Skole. Gaarden Vesterris har 12 3/4 Td. Hrtk., 510 Td. Ld. (i T. og Østerbølle S.), hvoraf 34 Eng, 162 Skov og Plantage, 10 Mose, Resten Ager; et Hus. Kastrup, Gd. (8 Td. H.), Testrupgd. (6 Td. Hrtk.).
Testrup S., en egen Sognekommune, hører under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Farsø Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 318. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, ved Testrupgaard, bestaar af Skib og Kor ud i eet og Apsis, med Bjælkeloft. Oprindl. er Kirken opf. i 1. Halvdel af 15. Aarh. i gotisk Stil af røde Munkesten og bestod af et overhv. Skib, et stort Kor med Apsis, med Bjælkeloft, to vistnok hvælvede Korsarme ved Korets Vestende og et Taarn mod V. Nu staar kun Koret med Apsis og Skibets østl. Hvælving, der benyttes som Forhal. Det øvrige er nedbrudt, vistnok væsentlig 1748, hvilket Aarst. staar paa den nuv. Vestgavl. De to Rundbuer ind til Korsarmene ses endnu, tilmurede. Alle Prydelser fra kat. Tid ere forsvundne. Altertavlen er i Barokstil med et Maleri (Christus i Getsemane); Prædikestol i Renæssancestil fra 1615. De øverste Stolestader ere fra 1721. Den største af Klokkerne gaves af Fr. II 1567 til Viborg Domkirke, da dennes Klokker smeltede ved Branden.
Testrupgaard var sikkert oprindl. en adelig Sædegaard; 1399 nævnes en Adelsmand Jacob Hemmingsen af „Teztorp“. Senere kom den under Viborg Bispestol, og 1432 skal Bisp Herman have indrettet den til et Hospital, som Bisp Torlav omtr. 1439 indviede til St. Karen (undertiden kaldes det ogsaa St. Søren i Testrup). I Spidsen for Hospitalet stod en Forstander, der tillige var Præst for Testrup Kirke og Gislum Pastorat; fra 1511 til 1535 vare efter hinanden Chr. Nielsen, Villads, Mester Chr. Puszel, Jørgen Ebbesen, Erik Høg og Ib Lauridsen Forstandere (dog boede her 1503 tre Adelsmænd: Niels Juel, Thomes Skadeland og Ebbe Simonsen [Udsøn], 1532 Niels Juels Enke Fru Marine Nielsdatter). Til Hospitalets Fremvækst bidrog ikke lidet den nærliggende St. Sørens Kilde, en meget besøgt Valfartskilde. Ved Testrup holdtes endvidere aarl. Markeder, saaledes Dal Marked, der holdtes i Markedsdal S. V. for Kirken (ifl. Testrup, se Saml. til j. Hist. I S. 363, laa den i Østerbølle Sogn); 1556 henlagdes disse til Hannedal, 1561 og paany 1574 til Hobro. Efter Reform. faldt Gaarden til Kronen, men vedblev endnu en Tid at være Hospital; 1542 fik Svend Juel Brev paa den mod at „besørge de fattige syge Mennesker med god Værelse, Sengklæder o. a.“; 1545 skænkede Chr. III den til Viborg alm. Hospital (se S. 568), der 1699 solgte den (12 Td. H.) og af Testrup By (i alt 43 Td. H.) for 1366 Rd. til Poul Lauridsen. Den ejedes 1717 af Hans Wassard († 1720), hvis Enke 1751 solgte den (13 og 157 Td. H.) til Jak. Joh. Colding, der 1754 solgte den til H. Chrf. Rosenørn til Nøragergd. Hans Halvbroder Gehejmer. M. G. Greve Rosencrone solgte den 1800 for 100,000 Rd. til Kancellir. Tolstrup og Ritm. Schuchardt, af hvilke førstn. solgte sin Part til Landsdommer Fønss. Nuværende Ejer er G. Hansen. — Hospitalet har ligget ved den vestl. Ende af Kirken; i Slutn. af 18. Aarh. saas endnu Rudera. En omtr. 1860 ved Testrupgd. fremgravet Ruin (40 X 20 F.), med tykke, indtil 5 F. høje Mure af røde Mursten, er mulig en Rest af Hospitalet.
Kastrup og Vesterris vare fordum adelige Gaarde. Som Ejere af den første nævnes 1500 Laurids Skadeland, 1505 Jørgen Skadeland, siden Pors Nielsen af Slægten Børialsen, Søn Niels Pors 1595, Søn Jørgen Pors, der siges for Armod at have forladt Kastrup. Det maa være sket før 1637, thi da solgte Fru Ellen Marsvin den til Hr. Mogens Kaas. 1462 nævnes en Væbner Nis Jensen i Vesterris, 1546 Bertel Andersen i V., Væbner, derefter dennes Søn Laurids Bertelsen Hørby 1580, hvis Enke Anne Skade ægtede Peder Munk, der ogsaa skrev sig til V. Sammen med Laurids Bertelsen skrev Jørgen Harbou sig 1580 til V. Mulig der dog har været to Steder af dette Navn, thi 1618 skødede Fru Sophie Ulfstand V. „i Hornum Herred“ til Iver Juul, der 1623 afbrød denne Gaard og lagde Jorderne under Lundbæk.
Ved Testrup er der fredlyst 1, ved Vesterris 16 Gravhøje, deribl. den anselige Rishøj med to hosliggende, ganske lave Høje.
Om Sognehistorien se S. 524 og 671.
Fladeindholdet 1896: 3000 Td. Ld., hvoraf 1032 besaaede (deraf med Rug 261, Byg 91, Havre 511, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 23, Grøntf. 27, Kartofler 38, andre Rodfr. 73), Afgræsn. 1118, Høslæt, Brak, Eng m. m. 467, Have 23, Skov 29, Moser 12, Kær og Fælleder 56, Heder 146, Veje og Byggegr. 100, Vandareal m. m. 14 Td. Kreaturhold 1898: 180 Heste, 671 Stk. Hornkvæg (deraf 334 Køer), 704 Faar, 337 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 91 Td.; 24 Selvejergaarde med 85, 22 Huse med 6 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 350 (1801: 190, 1840: 227, 1860: 249, 1880: 332), boede i 57 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomhed, 252 af Jordbr., 25 af Industri, 15 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Hvam med Kirke, Præstegd., Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1895 og 1885), Mølle, Andelsmejeri, Kro, Jærnbanehpl., Telegraf- og Telefonst. Tulstrupgde. Hovedgaarden Lille-Restrup har 13 3/4 Td. Hrtk., 355 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 20 Plantage og Have, 35 til Huse m. m., Resten Ager. Kallestrupgd. med Fællesmejeri, Sophiesminde, Gd., Restrup-Krog, Gd., m. m.
Hvam S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 316. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmuret) ere bevarede. I senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granit og Mursten, med Rundbue ind til Skibet (senere tilmuret; Taarnrummet er Materialhus). Vaabenhuset, af Mursten, er fra nyere Tid; Skibets Østgavl er omsat med Mursten. Altertavle (med Nadveren) i Renæssancestil. Ny Prædikestol og Granitdøbefont. I Kormuren smuk Ligsten (før i Korgulvet), med Portrætfigurer, over Niels Harbou, † 1556, og Hustru Birgitte Munk.
Restrup (eller Lille-R.) nævnes alt før 1400, da Jens Pig skødede den til Ebbe Skytte, og 1470, da den tilhørte en Væbner Niels Pedersen, men 1476 Jens Nielsen og hans Hustru Elne Mogensdatter; han førte Munkernes Vaaben. Ogsaa en Fru Johanne Nielsdatter af R. nævnes og 1488 Christen Grøn af R. 1511 solgte Albert Skeels Arvinger den til Landsdommer Niels Clementsen, ved hvis Fald 1518 og derpaa flg. Død den gik over til Kronen, der overlod den til hans Enke. Hans Datter bragte den til Christen Harbou, hvis Fader Jens H. alt 1507 skrev sig af R. Han trættedes 1532 med Bisp Jørgen Friis om Tulstrupgd. i Hvam. Hans Sønner vare Niels H. (se under Kirken) og Jørgen H. til R.; sidstnævntes Søn Otte H. og dennes Søn Niels H. skrives ogsaa til R., men have næppe været Eneejere, thi Niels H. fik 1624 tilskødet en Halvpart i Gaarden af sin Svigermoder Fru Else Krag, Laurids Lunovs. Niels H. solgte 1633 R. til Jesper Lunov, der alt med sine Brødre synes at have været Medejer forinden. Efter hans Død 1637 kom R. til hans Brødre Erik og Ove L. Siden kom en Halvpart til Fru Dorte Juul, efter hvem den gik i Arv til Chrf. Pachs, der 1645 solgte den til Hr. Mogens Kaas. Dennes Søn Erik K. skrev sig til R. Han mistede den (24 Td. H.) 1666 ved Indførsel, og den nye Ejer Karen Andersdatter Schiøte, sl. Alex. Romors, solgte den 1669 til Jens Jørgensen, Raadmand i Viborg, † 1685, hvis Arvinger 1686 solgte den til Forpagter paa Løjstrup Peder Rasmussen, der 1691 frasagde sig alle Sædegaards Privilegier og solgte den (17 Td. H.) kort efter til Handelsmand i Fredericia Jak. Ros, men generhvervede den 1696 for dog straks at skøde den til Hieron. Chr. Basballe. 1723 blev den af Margr. Mikkelsdatter, sl. Ole Henriksens i Andi, skødet til hendes Svigersøn, Præsten i Mørke og Hvilsager Peder Sommer, † 1732 el. 33, men alt 1726 blev den (17 og 31 Td. H.) solgt af Margr. Horn, sl. Ritm. Mikkel Suhrs, for 476 Rd. til Ridefoged paa Lynderup Christen Pedersen. Den flg. Ejer Oversekr. Chr. Møinichen købte Gods til og kompletterede Gaarden. Han solgte den (17 og 147 Td. H.) dog alt 1729 til Iver Jørgensen Abel. Senere tilhørte R. Gehejmeraadinde Krabbe, hvis Arvinger solgte den til Kancellir. og Herredsfoged Chr. Sørensen Testrup, der 1751 solgte den (17 og 207 Td. H.) for 5990 Rd. til Søren Christensen, men 1764 paany fik Skøde paa den (17, 62 og 412 Td. H.) af sin Moder Maren Lynderup, sl. Kancellir. Testrups; men ved hans Død 1773 faldt den tilbage til Moderen, efter hvem den 1781 blev købt for 15,330 Rd. af Krigskommissær Testrup til Viffertsholm, som 1799 overdrog den for 15,000 Rd. til sin Søn Søren T. Senere ejedes den af Kammerr. H. Svanholm til Viffertsholm, der 1831 for 3600 Rd. solgte R. til Forpagter S. Norss, som 1837 solgte den for 7400 Rd. til C. N. Schmidt. Hans Enke solgte den, efter Fraskillelsen af Sophiesminde og Restrup-Krog, 1867 for 21,000 Rd. til H. Kjeldsen, som 1888 for 90,000 Kr. overdrog den til Sønnen, den nuv. Ejer M. K. — Hovedbygningen er opf. 1870 af Grundmur med højt Midtparti og 2 Fløje i 1 Stokv.
Østergaard i Hvam (6 Td. H.) ejedes 1663 af Fru Mette Munk, † 1670. — Tulstrupgaarde blev 1502 af Hr. Predbjørn Podebusk skødet til Jens Harbou, der 1505 solgte den til Biskop Niels Friis. 1532 førte Christen Harbou Trætte om den med Jørgen Friis. — 1477 nævnes en god Mand ved Navn Tue i Hvam.
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje.
Om Sognehistorien se S. 671.
Fladeindholdet 1896: 4705 Td. Ld., hvoraf 1297 besaaede (deraf med Rug 298, Byg 140, Havre 626, Boghvede 30, Spergel 44, Blandsæd til Modenh. 10, Grøntf. 35, Kartofler 77, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1124, Høslæt, Brak, Eng m. m. 498, Have 14, Skov 4, ubevokset 15, Moser 43, Kær og Fælleder 182, Heder 1410, Veje og Byggegr. 113 Td. Kreaturhold 1898: 156 Heste, 784 Stkr. Hornkv. (deraf 353 Køer), 955 Faar, 317 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 105 Td.; 35 Selvejergaarde med 90, 55 Huse med 15 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 499 (1801: 221, 1840: 258, 1860: 302, 1880: 443), boede i 98 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomh., 410 af Jordbr., 27 af Industri, 7 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvilsom med Kirke, Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1894 og 1886); Tollestrup; Støttrup (1408: Stothorp) med Skole. Vester-Gundestrup, Gd.
Hvilsom S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 315. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib, Kor og Taarn, alle med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel; i Taarnet er der dog ved senere Ombygninger benyttet Mursten; fra Underrummet, der aldrig har haft Vinduer og mulig oprindl. har været Forhal, føre ind til Skibet to store Rundbuer, der i Midten hvile paa en Dværgsøjle, hvis Kapitæl prydes af Mandehoveder, medens Fodstykket har Bladornamenter, alt af huggen Granit; ved Siderne hvile Rundbuerne paa firkantede Granitpiller. Eet oprindl. Vindue og to runde Lysaabninger i Korgavlen (se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 285 og 291) samt de to Døre (Sydd. tilmuret) ere bevarede. Murene ere til Dels omsatte 1875 og 1887. Vaabenhuset, af Mursten, er senere opf. Gammel Altertavle (med Treenigheden) og Prædikestol, den sidste egetræsmalet med Billeder af Evangelisterne skinnende igennem. Granitdøbefont. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
Ved Hvilsom er der fredlyst 3, ved Støttrup 1 og ved Tollestrup 4 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 3832 Td. Ld., hvoraf 1176 besaaede (deraf med Rug 289, Byg 97, Havre 582, Boghvede 48, Spergel 45, Blandsæd til Modenh. 3, Grøntf. 27, Kartofl. 54, andre Rodfr. 30), Afgræsn. 1031, Høslæt, Brak, Eng m. m. 397. Have 12, Skov 44, Moser 24, Kær og Fælleder 38, Hegn 4, Heder 1007, Veje og Byggegr. 92, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 167 Heste, 606 Stkr. Hornkv. (deraf 281 Køer), 942 Faar og 215 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 95 Td.; 29 Selvejergaarde med 87, 30 Huse med 8 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 379 (1801: 210, 1840: 220, 1860: 239, 1880: 318), boede i 62 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomhed, 292 af Jordbr., 13 af Industri, 33 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tostrup med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1899), Lunds Stiftelse (opr. 1824 af exam. jur. Christen L., † 1827, med et Hus til trængende), Kro og Telefonst.; Troelstrup; Ugleris. Spanggde., Thorsgd., Vestergd., Fruergd. Skinderup Vandmølle. Møldrup, se Rovm Sogn.
Tostrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstingskr. og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 327. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Forhal eller Underbygning til et Taarn ere fra romansk Tid (dog med Spor af Overgangsstil) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Fra Forhallen føre to, paa en firkantet Pille (forneden af Granit) hvilende Rundbuer ind til Skibet (nu tilmurede); senere er der over den nordvestl. Del af Forhallen opf. et Taarn af Mursten (maaske har der været et oprindl. Taarn). Syddøren og den lidt tilspidsede Korbue ere bevarede. Vaabenhuset, af Granit og Mursten, er ogsaa senere. Kirkens Mure ere delvis omsatte 1872 og 1889. Altertavle i Renæssancestil med Maleri fra 1850 (den korsfæstede). Prædikestol i s. Stil. Granitdøbefont. I Koret et Træepitafium, opsat 1773 af Præsten Johs. Holst over hans dødfødte Datter, og en Metalmindetavle over Dyrlæge Andr. Seerup, † 1821.
Spanggaard og Fruergaard have ifl. D. Atl. været adelige Gaarde. — Her har ligget en Gaard Skjeldbjærghus, som i Beg. af 18. Aarh. var ganske øde. — Ligeledes nævnes 1469 Hedegaard Gaardsted og 1495 og 1511 Herritzdall Mølle. — Ved en Høj Ø. for Skinderup Bro holdtes indtil 1688 Herredstinget. Tingstenene vare endnu bevarede i 18. Aarh.
Paa Spanggaards Mark laa fordum Mindrup Kirke, der ifl. D. Atl. dannede et Anneks til Tostrup, og hvortil hørte, foruden Spanggd., Dele af Fjelsø (Ettrup By), Ulbjærg (Skinderup) og Laastrup (Borup) Sogne. Endnu i Slutn. af 18. Aarh. saas Rudera af Kirken, og der er endnu Spor af Kirkegaarden.
I Sognet er der fredlyst 24 1/2 Gravhøje. Paa Ugeiris Mark ligger den 200 F. lange Langdysse Vathushøj, hvis Randsten nu for største Delen mangle (nogle benyttedes ved Genopførelsen af Vib. Domkirke).
Fladeindholdet 1896: 4708 Td. Ld., hvoraf 1499 besaaede (deraf med Rug 388, Byg 105, Havre 764, Bælgsæd 6, Spergel 35, Boghvede 56, Blandsæd til Modenh. 5, Grøntf. 39, Kartofler 74, andre Rodfrugter 27), Afgræsning 1421, Høslæt, Brak, Eng m. m. 508, Have 12, Skov 13, ubevokset 20, Moser 27, Kær og Fælleder 37, Hegn 6, Heder 1042, Veje og Byggegr. 119, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 175 Heste, 713 Stkr. Hornkv. (deraf 346 Køer), 840 Faar og 306 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 76 Td.; 24 Selvejergaarde med 56, 58 Huse med 19 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 431 (1801: 151, 1840: 203, 1860: 262, 1880: 358), boede i 82 Gaarde og Huse; Erhverv: 4 levede af immat. Virksomh., 342 af Jordbr., 38 af Industri, 4 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv. I Sognet Byerne: Rovm (1468: Rowm) med Kirke, Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1899 og 1890) samt Telefonst.; Lund. Møldrup, paa Grænsen af Tostrup og Rovm S., med Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst., Mølle, Gæstgiveri og Mejeri. Gaarde: Nørris, Taarupgd., Trængsel, Skamris, Møldrupgd., Aastrupgd., Skravad, med Vandmølle.
Rovm S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 328. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid paa Sokkel med Skraakant. Senere tilføjedes Taarnet, af Granit og Mursten, med lavt Pyramidetag, og Vaabenhuset, af Mursten, foran den oprindl. Dør (Nordd. er tilmuret); Korbuen og nogle Vinduer ere bevarede. En Del af Kirkens Sydside er omsat 1871; her en som et Dambrædt udhuggen Granitsten og en Sten med et Mandehoved; paa Taarnet en Sten, hvorpaa udhugget en Fisk med Rundbuer om. Udskaaren Altertavle med et Maleri (Nadveren) og Prædikestol med Aarst. 1592. Romansk Granitdøbefont.
I Lund, tidligere ogsaa kaldet Romlund, boede Poul Børialsen, adlet 3/6 1492, derefter hans Sønner Niels og Anders Poulsen 1542 og dennes Søn Poul Andersen 1574-1634. Denne lille Hovedgd. kom saa til Claus Dyre, der 1653 solgte den til Laur. Friis, som 1654 pantsatte og 1661 skødede den (med Gods 47 Td. H.) til Erik Grubbe til Tjele, hvis Svigersøn Stygge Høg ejede den (24 Td. H.) 1663; men 1672 ejedes 3/4 af den af Werner Mattissen i Amsterdam. 1688 blev den (11 Td. H.) udlagt til Ryttergods.
Kjeld Persen i Rovm nævnes 1458. — Møldrupgd. ejedes 1405 og 1426 af Per Møllumsen, 1650 af Laur. Skinkel. — Aastrup (12 Td. H.) holdtes 1663 for en Herregaard og laa under Lynderup, hvortil den hørte endnu 1778.
At Nørris skal være den Gaard, der er knyttet til Niels Ebbesens Navn, som af flere tidligere antaget, er urigtigt (se Sabro Hrd., Folby Sogn).
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 2950 Td. Ld., hvoraf 941 besaaede (deraf med Rug 239, Byg 105, Havre 491, Boghvede 12, Blandsæd til Modenhed 7, Grøntf. 13, Kartofler 44, andre Rodfr. 28), Afgræsn. 807, Høslæt, Brak, Eng m. m. 495, Haver 12, Skov 7, Moser 24, Kær og Fælleder 129, Heder 407, Veje og Byggegr. 76, Vandareal m. m. 49 Td. Kreaturhold 1898: 118 Heste, 617 Stkr. Hornkv. (deraf 332 Køer), 670 Faar, 267 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 99 Td.; 26 Selvejergaarde med 87, 33 Huse med 12 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 408 (1801: 159, 1840: 255, 1860: 269, 1880: 364), boede i 66 Gaarde og Huse; Erhverv: 23 levede af immat. Virksomh., 285 af Jordbr., 47 af Industri, 7 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hersom med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1886) og Sparekasse (opr. 11/3 1891; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 17,361 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 293 Kr., Antal af Konti 161); Ørris; Neder-Holris (Hvolris, Hulris); Troestrup. Hovedgaarden Ny-Hersomgaard har 14 Td. Hrtk., 356 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 4 Skov, 10 Kær, 62 Hede, Resten Ager, Hvolrisgd. (8 1/2 Td. H.), Stubbegd., Mariendal, Ø.- og V.-Teglgaard (Parceller af Hersomgd.), Mosegd., Holriskro.
Hersom S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 330. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid — ifl. D. Atl. er den indviet St. Laurentii Dag 1150 (!) af Viborgbispen Eskil (se ogsaa Saml. til j. Hist. I S. 354); den Indskr. paa Kirke væggen, der mindede om dette, er nu forsvunden — af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer, begge Døre (Nordd. tilmuret) og Korbuen ere bevarede. Vaabenhuset er af Mursten. Store Ombygninger paa Kirken 1882, 88 og 93. Altertavle i senere Renæssancestil med et Maleri (Christus). Prædikestol i Barokstil. Granitdøbefont med en Christusfigur og Mandehoveder. I Koret smukt Epitafium over Oberstlieutn. P. Rosenørn, † 1775 (to Genier, der holde en Medaillon med den afdødes Billede; han er begr. under Koret), og et mindre, begge af Wiedewelt, over Frk. S. A. Rosenørn, † 1784 (begr. paa Kirkegaarden).
Hersomgaard ejedes 1485 af Griis i H., 1496 og 1504 af Sti Vesteni, der solgte den til Hr. Niels Høg, hvis Arvinger endnu 1552 ejede den, 1606 af Fru Anne
Lykke, Ludv. Munks, saa af Fru Johanne Skram, hvis Datter Fru Karen Lange, Claus Belows, 1632 solgte den til Fru Dorte Juul, Jørg. Kaas', der synes at have overdraget den til sit Søskendebarn Berete Juul, g. m. Knud Galt, der 1632 og 39 skrev sig til H. 1653 skrev Laur. Friis sig til H., mulig dog kun Bruger af den, thi alt 1647 tilhørte den Laur. Skinkel, som 1655 solgte den til Hr. Anders Bille, hvis Arvinger ejede den (39 Td. H.) 1663. I Svenskekrigen bleve dens Skove ødelagte. 1689 ejedes den (22 og 95 Td. H.) af Herluf Trolle, der 1699 solgte den for 41 Rd. pr. Td. H. til Chrf. Rosenørn. Derpaa ejedes H. af dennes Søn Oberstlieutn. Peder R. (se under Kirken), efter hvem den (22, 50 og 294 Td. H.) 1775 blev købt for 25,200 Rd. af Major Chr. Rosenørn (Teilmann), der 1797 solgte den for 40,000 Rd. til Chr. Ditl. Lüttichau, som 1798 solgte den til Landvæsenskommissær Gjørup og Herredsfoged Wissing for 40,500 Rd.; de solgte den og Holris (34, 50 og 58 Td. H.) for 23,000 Rd. til Søren og Jens Tydsch. Godset blev bortsolgt, og Hovedgaarden udparcelleredes, og af dens Jorder oprettedes 6 Gaarde og 2 Huse. Hovedparcellen Ny-Hersomgd. har siden haft mange Ejere, saaledes Kn. Toft, Karsten, Sackman og Schervin, som 1878 solgte den for omtr. 80,000 Kr. til Brockdorff, efter hvem den ved Konkursauktion købtes for omtr. 48,000 Kr. af den nuv. Ejer, H. Buch-Jacobsen. — Borggaarden brændte 1727 og Ladegaarden 1730, men de opførtes igen af Rosenørnerne. Hovedbygningen, der laa noget fra den nuv. Ny-Hersomgd. (Gaardspladsen og Voldene ses endnu), blev nedbrudt 1798, da Gaarden udstykkedes. Hovedbygningen paa Ny-Hersomgd., opf. i Slutn. af 18. Aarh., er af Bindingsv. og Grundmur i 1 Stokv., flere Gange udvidet.
Holris pantsattes 1355 af Jens Raad og hans Husfrue Margr. til Tyge Skammelsen, Foged paa Aalborg. Af senere Ejere kendes en Niels Stigsen, som formentlig kun havde den i Forlening af Kong Hans, og Rigsraad Niels Clementsen, med hvis Datter Anne H. vistnok kom til Christen Harbou, † 1556. Derefter fulgte Sønnerne Niels, † 1560, og Jørgen, † 1593, Christen og Otto Jørgensen H. 1624, Søren, Jørgen og Niels Christensen H. 1630. Sidstnævnte udkøbte sine Brødre og mageskiftede 1637 H. til sin Fætter Christen Ottesen Harbou, som endnu 1674 ejede den, men oplod den til sin Stifdatter Anne Magd. Kruse, der ejede den 1682. Hun ægtede Fr. Ulrik Ulfeld, som efter 1691 afhændede den, vistnok til Chr. Cassius til Tanderup, der 1694 solgte den (15 Td. H.) til Chr. Fr. Bille, som 1705 solgte den for 2138 Rd. til Chrf. Rosenørn, og endnu ved Slutn. af 18. Aarh. laa den under Hersomgd.
Ved Hersomgd. er der fredlyst 1 Gravhøj. Ved Hvolrisgd. ligger den nu stærkt afgravede, anselige Møgelhøj, der oprindl. har indesluttet to Jættestuer; den ene (undersøgt 1874) er endnu bevaret.
Fladeindholdet 1896: 5062 Td. Ld., hvoraf 1502 besaaede (deraf med Rug 349, Byg 181, Havre 789, Boghvede 33, Spergel 10, Grøntf. 23, Kartofler 79, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1287, Høslæt, Brak, Eng m. m. 709, Have 16, Skov 35, Moser 31, Kær og Fælleder 189, Hegn 3, Heder m. m. 1176, Veje og Byggegr. 104, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 216 Heste, 965 Stkr. Hornkv. (deraf 390 Køer), 1154 Faar, 350 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 143 Td.; 38 Selvejergaarde med 124, 47 Huse med 19 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 510 (1801: 264, 1840: 350, 1860: 346, 1880: 453), boede i 88 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomh., 420 af Jordbrug, 44 af Industri, 9 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Klejtrup med Kirke, Skole, Kro og Mølle; Hejring med Skole; Fristrup; Hærup. Skaarupgde., Dremstrupgde.; Kirstinelund, Gd.
Klejtrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 341. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (Skibets østl. Spidsgavl er af Bindingsv.) paa Sokkel med Skraakant. Nogle Vinduer, begge Døre (Nordd. tilmuret) og Korbuen ere bevarede. Fra den senere Middelalder ere
Paa en Odde i den sydvestl. Del af Klejtrup Sø ligger det meget anselige, fredlyste Klejtrup Voldsted. Det bestaar af to stærkt fremtrædende omtr. firkantede Borgbanker af den ældste Type, anl. højt i fast Terræn. Den mindre, nærmest Søen, har brat Fald til denne med Kampestensgrund; ved den større Banke synes det ene Hjørne afskaaret fra den øvrige Del ved en Grav. Uden om Voldstedet ligge nogle senere Byggepladser. Paa Stedet, der endnu ikke er undersøgt af Nationalmuseet, er der, saa vidt vides, ikke fundet Murrester. Om Borgens Historie vides intet; men at det har været en betydelig Kongeborg, derom vidne formentlig de mange Sagn, der ere knyttede til den. Det skal saaledes være her, at Kong Niels' Søn Inge blev sparket ihjel af en Hest 1121, hvorfor hans Tugtemester blev levende begravet her (se Suhm, Hist. af Danm. V S. 267). Ligeledes skal det være herfra, at Henrik Skatelars Hustru Ingrid flygtede med en Elsker; denne blev greben og ført til Kong Niels paa K., hvor han ogsaa begravedes levende. Endvidere have senere Sagn, der først ere opstaaede i 18. Aarh., villet gøre den til den i Folkeviserne nævnte „Brattingsborg“ og sætte den i Forbindelse med Niels Ebbesens Historie, efter at man havde begyndt at fremdrage Gaarden Nørris i Rovm S. (se
S. 676) som dennes Gaard (se bl. a. Hist. Tidsskr. 6. R. III S. 106, og Sv. Grundtvig, Danm. gml. Folkev. I. S. 92 flg). Se ogsaa Saml. til j. Hist. I S. 351. — Johs. Friis til Klækthorp nævnes 1365. Klejtrup Gd. og Mølle laa 1625 til Vib. Kapitels Bona communa.
Lidt Ø. for Voldstedet paa „Øen“ (nu landfast) findes der Murrester; maaske er det det Klejstrup, der ejedes af Oluf Munk og skal være afbrændt af Skipper Klement. K. var 1663 en Bondegd. paa 31 Td. H. og laa til Vib. Domkirkes Præstekald.
I Hejring skal fordum have staaet en Kirke; ved Gravning paa Pladsen er man stødt paa Menneskeben og Rester af Ligkister. Flere tilhugne Granitkvadre fra Kirken ere indmurede i den nærmestliggende Gaard.
I Sognet er der fredlyst 1 Langhøj og 2 runde Gravhøje.
I Sognet Byerne: Bjerregrav (1355: Byærgraff) med Kirke og Skole; Hørup med Vandmølle; Over-Holris. Bjerregravhede, Huse. Gaarde: Nørskov, Havgd., Navndrup, Gde. med Vandmølle.
Bjerregrav S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under Viborg Lægedistr., iøvrigt de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 329. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid (dog med Spor af Overgangsstil) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren er bevaret (der har aldrig været Nordd.); Granitkorbuen er senere tilspidset. Vaabenhuset, af Mursten, er fra 1870'erne. Udskaaren Alterramme med et Maleri (Nadveren). Alterstager, skænkede 1703 af Ove Mangor til Sødal. Tarvelig, malet Prædikestol. Trædøbefont.
Havgaard nævnes 1480; den ejedes 1545 af Adelsmanden Niels Poulsen (Børialsen), 1568 af dennes Søstersøn Anders Blik, hvis Datter Abel Blik bragte den til sin Ægtefælle Niels Krag. Han har vistnok efter 1607 mageskiftet H. til Peder Munk til Beg, der 1624 solgte den til Fru Kirsten Juul, Henr. Sandbergs.
Ved Bjerregrav er der fredlyst 1, ved Hørup 1, og ved Holris 3 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 3563 Td. Ld., hvoraf 967 besaaede (deraf med Rug 269, Byg 123, Havre 395, Boghvede 47, Spergel 17, Grøntf. 31, Kartofler 54, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 969, Høslæt, Brak, Eng m. m. 417, Have 12, Skov 26, Kær og Fælleder 167, Hegn 4, Heder m. m. 953, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreaturhold 1898: 168 Heste, 625 Stkr. Hornkv. (deraf 303 Køer), 948 Faar, 280 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 123 Td.: 34 Selvejergaarde med 108, 39 Huse med 15 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 457 (1801: 191, 1840: 288, 1860: 302, 1880: 376), boede i 77 Gaarde og Huse; Erhverv: 51 levede af immat. Virksomh., 286 af Jordbr., 60 af Industri, 11 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Laastrup (1343 og 1478: Laustrup), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1899), Andelsmejeri (Engvejle) og Telefonst.; Sønder-Borup med Skole; Nørre-Borup med Mølle, en Del af Rind (Resten i Lynderup S.). Kjeldgaardsminde, Kro med Telefonst. Vie, Gde. og Huse.
Laastrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 325. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Nørreris, Lynderup S. Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af raa Granit med Hjørnekvadre og hugne Sten om Vinduer og Døre. Flere Vinduer og begge Døre (Vinduerne og Sydd. tilmurede) ere bevarede. En blindet Rundbue i Vestgavlen har ført ind til en Forhal (mulig et Taarn, der forlængst er nedbrudt). Over Vestgavlen er der et lille Træspir. Vaabenhuset, af Munkesten, er fra den senere Middelalder; det har Kamgavle, ligesom Skib og Kor. Smuk gml. Altertavle med et nyere Maleri. Alterkalk fra 1553. Alterstagerne ere skænkede af Chrf. Michelsen til Lundbæk 1590. Prædikestol med Malerier. Granitdøbefont.
Laastrup er vel det Lafvestorp, som 1351 ejedes af Rigskansleren Niels Jensen (Munk) og 1379 af hans Sønner Jens og Chr. Nielsen, 1404 af Ytti Nielsen, 1487 af Erik Persen. — 1488 pantsatte Jens Nielsen af Restrup Bjergegaard i Laastrup til Bisp Glob. — 1466 nævnes Erik Persen af Rind og i et udat. Brev Per Eriksen af Rind.
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje.
Laastrup-Skals blev ved Reskr. 8/5 1686 henlagt til Lect. theol. i Viborg, saa at Præsterne vare resid. Kapellaner; dette Forhold ophørte 1746 i fl. Reskr. af 14/6 1740.
I Laastrup Præstegd. er Sjællands Bisp Th. Skat Rørdam født 1832.
Fladeindholdet 1896: 4815 Td. Ld., hvoraf 1615 besaaede (deraf med Rug 478, Byg 215, Havre 664, Boghvede 62, Spergel 19, Blandsæd til Modenhed 4, Grøntf. 40, Kartofler 88, andre Rodfr. 45), Afgræsn. 1301, Høslæt, Brak, Eng m. m. 813, Have 28, Skov 51, Moser 47, Kær og Fælleder 588, Hegn 9, Heder 248, Veje og Byggegr. 112, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 330 Heste, 1110 Stkr. Hornkv. (deraf 563 Køer), 1483 Faar, 697 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 223 Td.; 60 Selvejergaarde med 200, 1 Fæstegd. med 4, 60 Huse med 19 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 792 (1801: 388, 1840: 561, 1860: 624, 1880: 749), boede i 131 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomhed, 565 af Jordbr., 13 af Fiskeri, 77 af Industri, 27 af Handel, 78 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skals (1345: Skalnæs), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Folkehøjskole (opr. 1868), Forsamlingshus (opf. 1886), Sparekasse (opr. 3/12 1876; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 671,978 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 32,373 Kr., Antal af Konti 1654), Markedsplads (Marked i Apr. og Sept.), Kro, Andelsmejeri (Gjølballe), Købmandshdlr., mange Haandværkere m. m. samt Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Skringstrup med Skole og Jærnbanehpl.; Ejstrup med Teglv. Nederhede og Høkjærrør, Gde. og Huse; Nørredam, Huse. Hovedgaarden Holmgaard har 15 Td. Hrtk., 540 Td. Ld., hvoraf 260 Eng og Kær, 30 Skov, Resten Ager; 2 Huse og Tørvebrug. Dalsgaard. Trinderupgd.
Skals S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 326. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Korsarm mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Syddøren benyttes endnu, Nordd. er tilmuret. Fra den senere Middelalder er Taarnet, af Granit og røde Munkesten, med Pyramidetag og hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet (paa Taarnet staar: AK KV og 1737), og Vaabenhuset, af Munkesten. Korsarmen, af røde Munkesten, med Rundbue ind til Skibet og Bjælkeloft, er vistnok fra Renæssancetiden. Ved en Restauration 1890-1900 ere bl. a. Murene delvis omsatte, smaa granitindfattede Vinduer indsatte og Taarnrummet aabnet ind til Kirken. Altertavle med et nyere Billede. Alterstager fra 1618. Gammel Prædikestol. Interessant Granitdøbefont med Relieffer. Gamle Stolestader fra 1577 og 1632, i Korsarmen fra 1608.
Holmgaard tilhørte 1471 Sti Vesteni, 1561 Otto Lunov og 1604 dennes Søn Laurids L. Derefter skal den have tilhørt Rigsmarsken Hr. Jørgen Lunge, saa Jens Juel til Frøslev, som 1661 solgte den til Fru Anne Skeel, Manderup Dues, hvis Søn Jørgen Skeel D. 1696 solgte den (19 og 197 Td. H.) til Dr. Frands Reenberg, som 1715 afhændede den til Assessor Bent Jespersen, hvis Enke Mette Cathr. Winther ejede den 1730. Derefter tilhørte den Anders Kjærulf og fra 1747 dennes Svigersøn Konferensr. Henr. Hjelmstierne, som 1750 solgte den (19, 44 og 226 Td. H.) til Generalmajor Lüttichau til Tjele, der 1755 afhændede den til Thomas Lund; han solgte den 1756 for 14,800 Rd. til Math. Wassard fra Kbh. († 1774), hvis Enke Elisab. Cathr. Aagaard 1785 solgte H. for 23,000 Rd. til Købmand Søren Sørensen i Hobro, der 1796 afhændede den til Christen Friis til Halkjær for 40,000 Rd.; Friis overdrog sin Ret til Landsdommerne Gierulf og Fønss samt By- og Herredsfoged Wissing, hvilke 1799 solgte den (19, 56 og 46 Td. H.) for 28,600 Rd. til Anders Laursen og Jens Nielsen paa H. Godset blev paa denne Tid bortsolgt. Senere har den været ejet bl. a. af Løtterup og Dockedahl, efter hvem Kreditforeningen overtog den og solgte den for 40,000 Rd. til T. Cl. Jensen og V. Holstein-Rathlou; senere solgtes den for 160,000 Kr. til E. Holstein-Rathlou, der 1890 solgte den til den nuv. Ejer, V. Borup. — Den gamle Hovedbygning er af Bindingsværk i 1 Stokv.
Tyge Jensen af Skals nævnes 1365. — 1537 nævnes Christen Glob til Østergaard i Eistrup. — 1345 nævnes her Thomas og Gunulf Block og 1529 en Blocksgaard, der da ejedes af Per Block.
I Sognet havde Vib. Domkapitel en Del Gaarde, hvorfor et af Domkirkens Præbender kaldtes „Skals Præbende“. Desuden havde Kapitlet ved Skals Aa det vigtige, saakaldte „Kannikefiskeri“, hvis Ejendomsret endnu tilhører Kapitlet.
Ved Skringstrup er der fredlyst 1 Gravhøj.
Fladeindholdet 1896: 7172 Td. Ld., hvoraf 1846 besaaede (deraf med Rug 576, Byg 193, Havre 751, Boghvede 64, Spergel 40, Blandsæd til Modenh. 5, Grøntf. 92, Kartofler 91, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 1809, Høslæt, Brak, Eng m. m. 679, Have 18, Skov 98, Moser 46, Kær og Fælleder 340, Hegn 4, Heder 2192, Stenmarker 14, Veje og Byggegr. 120, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 235 Heste, 1950 Stk. Hornkv. (deraf 373 Køer), 1950 Faar, 385 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk 1895: 192 Td.; 55 Selvejergaarde med 165, 1 Fæstegd. med 4, 53 Huse med 23 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 619 (1801: 389, 1840: 377, 1860: 408, 1880: 555), boede i 116 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomhed, 502 af Jordbr., 53 af Industri, 7 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ulbjærg (1411: Volberig) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingssal og Telefonst.; Gjørup med Skole og Hospital (opr. 1747 af Christence Hornemann, Enke efter Kommercer. Jens Gjørup, med et Hus til Skole og 4 Lemmer, hvoraf Skolelærerens Hustru skal være det ene); Store-Torup med Missionssal; Lille-Torup med Biskole; Skinnerupgaarde; Tolstrup med 2 Vandmøller; Sundstrup med Skole og Teglværk. Virksund, Kro og Færgegaard med Overfart til Virksund Færgehus, Ørslevkl. Sogn. Gaarde: Skovgd., Vasegd., Ulstrupgd., Hverrehus.
Ulbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Farsø Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 323. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Villa Tajot i Lynderup Sogn.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med højtliggende Bjælkeloft, ere fra romansk Tid paa profileret Sokkel. Sydportalen, med en rundbuet Overligger med to Løver, benyttes endnu; i Portalen en Egetræsdør med Indskrift og Aarst. 1591. Flere oprindl. Vinduer ses; Korbuen er bevaret. Fra den senere Middelalder ere Taarnet, med hvælvet Underrum, og Vaabenhuset, begge af Granit og Mursten (paa Taarnet IFI MCP og 1747). Korgavlen er omsat 1879, Skibets Sydside 1882. Altertavle fra 1601 i Renæssancestil med et Maleri (Christus) af Jæger i Viborg. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont. Stolestader fra 1574-75. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder. — I Præstegaarden opbevares en Oblatæske af Sølv med Indskrift, der meddeler, at den er givet af Sognefolket i Stedet for en, som de havde laant af Kirken for at udrede den af Fjenden i Svenskekrigen forlangte Skat.
Ulbjærg Mølle blev 1404 af Bisp Lage solgt til Ytti Nielsen. — Jens Eriksen i Sundstrup nævnes 1411. — 1396 nævnes Niels Nielsen i Todrup og 1452 Kirsten Kjeldsdattter af Lille-Torup, 1467 Kjeld Pedersen til L.-T., 1492 Jens Harbou i L.-T. — Wanterberg til Skove nævnes 1404; den arvedes af Ytti Nielsen til Laastrup. 1495 solgte Jens og Anders Nielsen i Overgaard S. til St. Hans Kloster i Viborg. — Ulstrupgaard er mulig det Volstrup, hvortil Jens Harbou skrev sig 1505.
Ulbjærg-Lynderup Sognekald blev 1670 lagt til Vib. Bispestol som et Vicepastorat, der ifl. Reskr. af 27/5 1826 forandredes til, at det skulde svare en aarl. Afgift af 20 Td. Rug og 20 Td. Byg til Bispen i Viborg.
Ved Hverrehus skal der efter Sagnet have ligget et Slot.
I Sognet er der fredlyst 12 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 3578 Td. Ld., hvoraf 960 besaaede (deraf med Rug 288, Byg 124, Havre 414, Boghvede 24, Grøntf. 20, Kartofler 46, andre Rodfrugter 40), Afgræsn. 1030, Høslæt, Brak, Eng m. m. 646, Have 26, Skov 54, ubevokset 15, Moser 3, Kær og Fælleder 247, Heder 536, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreaturhold 1898: 143 Heste, 725 Stkr. Hornkv. (deraf 270 Køer), 980 Faar, 251 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 130 Td.; 25 Selvejergaarde med 110, 1 Fæstegd. med 4, 45 Huse med 16 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 436 (1801: 258, 1840: 288, 1860: 326, 1880: 405), boede i 77 Gaarde og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virksomhed, 314 af Jordbr., 5 af Fiskeri, 44 af Industri, 10 Handel, 30 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lynderup med Kirke og Skole; en Del af Rind (Resten i Laastrup S.) med Skole. Hovedgaarden Lynderupgaard har 34 Td. Hrtk., 670 Td. Ld., hvoraf 260 Eng, 60 Plantage, 30 Hede, Resten Ager; til Gaarden høre en Mølle og 4 1/4 Td. Hrtk. Fæstegods samt Fiskeriretten i Laastrup Aa. Gaarden Nørreris har 16 1/2 Td. Hrtk., 420 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 20 Plantage, 100 Hede, Resten Ager. Skoven, Gd.
Lynderup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 324. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lynderupgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer og begge Døre ere bevarede (Vinduerne og Nordd. tilmurede). Fra den senere Middelalder ere Taarnet, med hvælvet Underrum med ellipseformet Bue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Granit og Mursten; Taarnets Spidsgavle ere af Bindingsværk. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri af Jæger i Vib. Ny Prædikestol. Alterstager fra 1585. Granitdøbefont. I Taarnrummet, der skilles fra Skibet ved en Jærndør med Aarst. 1743, er der et Epitafium, opsat af H. H. Liebenberg til Bistrup over hans Brud Magd. Cathr. Juulson, † 1760, og hendes Forældre Johs. Juulson til Lynderupgd. og Maria Cathr. Poulsen, hvilke sidste have skænket Lysekronen i Skibet. I Kormuren en smuk Ligsten, med Figurer i Legemsstørrelse, over Stygge Rosenkrantz til Hevringholm og Lynderupgd., † 1578, og Hustru Maren Knob, † 1587.
Lynderupgaard tilhørte i den katolske Tid Bispestolen i Viborg, der 1416 købte den af Jep Kirt, og havde blandt sit Tilligg. en god Skov. I Bisp Niels Globs Tid 1490 og 1496 var den forlenet til Mogens Pedersen (Glob) og 1503 til Jep Friis. 1534 blev den afbrændt i Skipper Klements Fejde. Ved Reform. kom den til Kronen; Chr. III solgte 1544 Gaard og Gods (Skøde af 1553) til Chrf. Rosenkrantz til Hevringholm, † 1565; derpaa ejedes den af hans Broder Stygge R, († 1578), hvis Datter Kirsten bragte L. til sin Mand Niels Skram. De flg. Ejere vare Verner Parsberg og hans Søn Niels P. Dennes Arvinger solgte 1662 L. til Eggert Abildgaard, hvis ødsle Hustru Fru Dorothea Lykke ødelagde Gaard og Skov, hvorfor Licentiat Peder Lassen
1667 gjorde Indførsel i Ejendommen (61 Td. H.), der da skal have haft i alt omtr. 700 Td. H. Han transporterede L. s. A. til Claus Reenberg, Borgmester i Viborg († 1671), som samlede paa ny 230 Td. H. under Gaarden, der senere ejedes af Enken († 1677) og i 1686 af Sønnen Rektor Mag. Jens R. († 1733). Arvingerne solgte 1735 L. (38, 68 og 249 Td. H.) for 20,000 Rd. D. C. til Niels Poulsen til Gunderupgd. († 1745), der overdrog den til sin Svigersøn Johs. Juulson. Senere gik den over til Etatsr. Lichtenberg til Bistrup, der 1763 solgte den til Malte Chr. Friis, som 1778 solgte den til sin Svigersøn Ole Chr. Secher († 1779), hvorefter dennes Enke Mette Marie Friis ægtede Mogens Løtterup, † 1803 (begr. paa Lynderup Kirkegd.), der 1799 fik Bevill. til at sælge Godset uden Tab af Hovedgaardens Frihed. Efter Enkens Død 1821 købtes L. af Grosserer Lund, Kbh., der 1828 for 40,000 Rd. solgte den med 230 Td. H. Bøndergods til et Konsortium, hvoribl. Brødr. Jens og K. Kjeldsen, af hvilke sidstn. blev Eneejer efter Jens' Død 1840, og hvis Søn, den nuv. Ejer. J. K., overtog den 1873 uden Gods. — Hovedbygningen er ifl. en Indskrift over Døren opf. 1556 af Chr. Rosenkrantz og bestaar af en Midtfløj og to Sidefløje af Egebindingsværk i to Stokv., hvoraf det øverste springer frem. Et Stykke af Vestfløjen, af Kamp, i sin Tid Kapel, og et andet Stykke af s. Fløj, af Grundmur, er ombygget af den nuv. Ejer.
Nørreris blev 1867 skilt ud fra Lynderupgd. Ogsaa den har man urigtigt villet sætte i Forbindelse med Niels Ebbesen, grundet paa at „Niels Ebbesens Enke“ 1392 havde Ejendomme i Egnen (se Saml. til j. Hist. IX S. 335).
Ved Lynderup er der fredlyst 2 Gravhøje.
