Rødding Herred.
| Sogne: Rødding, S. 633. — Krejbjærg, S. 636. — Balling, S. 637. — Haasum, S. 638. — Ramsing, S. 639. — Lem, S. 640. — Vejby, S. 642. — Lime, S. 643. |
Rødding Hrd., i Vald. Jrdb. Rythingshæreth (1404: Røding, 1407 : Rødhinge); hørte i Middelalderen til Sallingsyssel, fra 1660 til Skivehus Amt; se videre S. 558.
Der er talt omtr. 410 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf knap 10 Dysser og Jættestuer); men et større Antal er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/10 1900 vare 39 fredlyste. Flest kendes fra Sognene Lime (omtr. 100), Rødding (100), Krejbjærg (95) og Lem (70); se i øvrigt S. 600.
Balling, Ramsing, Vejby og Lime Sogne samt Limfjorden (Kaas Bredn.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger over 2 Mil N. V. for Skive. De bølgeformede, mod Ø. noget højtliggende Jorder (Volshede Høj, 121 F., 38 M.) ere dels sandmuldede, dels skarpsandede med Lerunderlag. Ved Nordøstgrænsen ligger Mollerup Sø, hvis Afløb er Rødding Aa (Spøttrup Sø er nu udtørret).
Fladeindholdet 1896: 4823 Td. Ld. (35 indvundne ved Søudtørring), hvoraf 1861 besaaede (deraf med Rug 369, Byg 308, Havre 835, Blandsæd til Modenhed 100, Grøntfoder 40, Kartofler 93, andre Rodfr. 113), Afgræsn. 1138, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1045, Have 26, Skov 10, Moser 164, Kær og Fælleder 131, Heder 191, Stenmarker m. v. 26, Veje og Byggegr. 77, Vandareal m. m. 152 Td. Kreaturhold 1898: 267 Heste, 1372 Stk. Hornkvæg (deraf 691 Køer), 1562 Faar, 649 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 234 Td.; 59 Selvejergaarde med 201, 111 Huse med 33 Td. Hrtk. og 47 jordløse Huse, Befolkningen, 1/2 1890: 1159 (1801: 381, 1840: 413, 1860: 756, 1880: 997), boede i 230 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede af immat. Virksomhed, 729 af Jordbr., 43 af Fiskeri, 177 af Industri, 18 af Handel, 5 af Skibsfart, 42 af forsk. Daglejervirks., 69 af deres Midler, og 48 vare under Fattigv.
I Sognet Rødding Kirke og Byerne: Rødding (gml. Form: Rythinge) med Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1/1 1884; 31/3 1899. var Spar. Tilgodehav. 59,695 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4595 Kr., Antal af Konti 491), 2 Møller, Andelsmejeri og Telefonst.; Mollerup; Kjær; Ejstrup med Skole; Knud. Hovedgaarden Spøttrup har 36 Td. Hrtk., 610 Td. Ld., hvoraf 130 Eng, Resten Ager; en Mølle. Hestehavegaard har 12 3/8 Td. Hrtk., 172 Td. Ld. (omtr. 1/3 i Krejbjærg S.), hvoraf 37 Eng, 17 dels uopdyrkede, dels opdyrk. og beplantede Bakker, Resten Ager. Grundvad, Gde. og Huse, Kjærgde. Mølvadgd., Skovhøjgd., Gammelhede (Ny-Spøttrup), Gd., Nymølle, Gd., med Teglv. og Færgefart fra Sillerslev, Mors.
Rødding S., en egen Sognekommune, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 301. Lægd. Kirken tilhører største Delen af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Korsarm mod S. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Eet Vindue og begge Døre ere bevarede (Vinduet og Sydd. tilmurede). Vistnok ved Middelalderens Slutn. tilføjedes Vaabenhuset og Taarnet, begge af Mursten, det sidste med hvælvet Underrum (tidligere Gravkapel) og Spidsbue ind til Skibet; paa Sydsiden staar: 1769, da det ombyggedes og vistnok fik det nuv. høje, ottekantede Spir (Taarn med Spir: 73 F.). Den hvælvede Korsarm, af Kvadre og Munkesten og med Rundbue ind til Skibet, er opf. i Slutn. af 16. Aarh. som Gravkapel for Familien Below (Kisterne nedsænkedes 1866 paa Kirkegaarden). Skib og Kor ere dækkede af en vistnok forholdsvis sent opf., ejendommelig Tøndehvælv. Altertavle med et Maleri fra 1889 (Kopi efter A. Dorph). Alterstager fra 1595 med Henr. Belows Navn. Prædikestol fra 1594 med s. Navn. Romansk Granitdøbefont. Epitafier bl. a. over Præsterne Kn. Brynnild, † 1589 (godt Portræt), og Erik Christensen, † 1629, med to Hustruer (Portrætter), samt over Præsten Peder Tormsens to Hustruer (opsat 1695), over Forpagter Laur. Nielsen, † 1692, over Nis Nissen til Spøttrup, † 1848, og over Præsten, Konsistorialr. Rasm. Rosendahl, † 1847. — Fra Kirken findes i Nationalmus. et Vievandskar af Granit og et mærkeligt Granitalterbord, med Relikviegemme, hvilende paa 4 Granitsøjler, af hvilke den ene forestiller en Bisp; det stod i Kirken til 1872.
Spøttrup (Spydtorp) har formodentlig været blandt det Gods i Rødding, som Hr. Christen Knudsen fik med sin Hustru Kirsten og solgte til Hr. Niels Bugge, thi dennes Dattersøn Hr. Joh. Skarpenberg skødede 1404 S. til Viborg Bispedømme, der lod Gaarden bestyre af en Official eller Foged (1423 Hr. Niels, 1463 Hr. Joh. Bjørnsen, s. A. Hr. Jens Lauridsen, 1486 Oluf Pedersen Glob, 1500 Niels Maltesen, 1525 Hr. Jep Lauridsen, 1534 Anders Jensen). Biskop Jørgen Friis fik 1523 Birkeret af Fr. I for hans Gaard Spytterup under Navn af Krøgeberg (Krejbj.) Birk. 1534 skal S. være bleven afbrændt af Skipper Klement. Efter Reformationen var Rigsmarsk Otte Krumpen den første, som 1559 blev forlenet med S., og da han døde 1569, fik Jakob Rostrup Brev paa at maatte indløse den af Krumpens Enke Fru Anne Lykke. 1570 blev Grev Günther af Barby arvelig forlenet med S., som hans Forlovede Dorthe Krabbe beholdt efter hans Død 1572, ogsaa under sit Giftermaal med Benedikt Ahlefeld og som Enke efter ham. 1579 blev Henrik Below († 1606) arvelig forlenet med S., hvorefter den gik over til Sønnen Claus B., † 1620 (under Belowerne var der en 1595 begyndt Strid med Ejeren af Vadum Mølle og By i Lime Sogn om Fiskeriet i Spøttrup Sø). Hans Enke Karen Lange ejede S., som af Sønnerne solgtes 1650 til Fru Sophie Staverskov til Refstrup, Enke efter Laur. Ebbesen til Sonnerup. Senere Ejere vare Oberst Mogens Kruse, der gjorde Opbud 1664 (eller 1665), Amtsskriver Joch. Kohlblatt i Kiel, Poul Kohlblatt (vistnok hans Søn), der 1702 solgte S. (31, 28 og 221 Td. H.) til Axel Rosenkrantz; hans Søn Gehejmer. Mogens R. († 1776) solgte 1776 S. (45, 71 og 247 Td. H. m. m.) for 39,800 Rd. til Kammerr. Matthias Richter, der 1784 mageskiftede S. (48, 103 og 267 Td. H.), takseret til 45,000 Rd., for Voldbjerg til Peder Nissen, † 1788; hans Enke Bodil Hillerup overdrog 1803 S. for 61,500 Rd. til Sønnen Nis Nissen, der er bekendt som Legatstifter og gjorde meget for Gaarden og navnlig lagde Vægt paa Studeopdrætning, i hvilken Hens. han gjorde den til en Mønstergaard, som meget har bidraget til at fremme Landbruget i hele Salling (om ham se Vib. Katedralsk. Program, 1852). Efter hans Død 1848 solgtes S. til et Konsortium, der frasolgte Bøndergodset, og af hvis
S. ligger nær ved Kysten paa en lavtliggende Grund og ved den nu udtørrede Spøttrup Sø, som grænsede tæt op til Gaardens Vestside, og som har staaet i Forbindelse med Limfjorden. Bygningen har paa alle Sider været omgiven af dobbelte Volde og Grave, som endnu delvis ere bevarede paa Øst- og Nordsiden. Den indre Vold er endnu mod Ø. 13 Al. høj. Mod V. ud for Porttaarnet har der ført en Bro over Gravene; der ses endnu nogle Pælestumper af Eg. Hvor gammel Bygningen er, vides ikke; men hvis den er brændt 1534 i Grevefejden, maa antagelig store Partier være Levninger af den afbrændte Gaard. Bygningen (nu overkalket) er at røde og gule Munkesten uden Granitsokkel og bestaar af 3 sammenbyggede Fløje i 3 Stokv. Til Tagrygningen er der omtr. 26 Al.; Ydermurene, der i Kælderen ere omtr. 3 Al. tykke, ere omtr. 15 Al. til Tagskægget. Østfløjen har en krydshv. Kælder med spidsbuede Grater og Gjordbuer, der hvile paa 4 murede Piller midt i Fløjen. Sydfløjen er hvælvet baade i Kælder og 1. Stokv.; i Kælderen er det flade Krydshvælvinger, der midt i Fløjen hvile paa murede Piller, i 1. Stokv. spænde de fra Mur til Mur i en elipseformet Bue med Stikkapper. I Nordfløjen (hvor Riddersalen skal have været) er det Indre helt ødelagt, idet der her (af ovenn. Breinholt) er indrettet Brænderi og senere Mejeri; men man kan dog se, at der ogsaa her i hvert Fald har været hvælv. Kældere. Mod V. er Nord- og Sydfløjen forbunden ved en Mur, omtr. 3 Al. tyk og 11 Al. høj, hvori er indbygget et Porttaarn i 3 Stokv.; oven paa Muren er en Vægtergang, der fører fra Nordfløj gennem Taarn til Sydfløj. Porten og det overliggende Rum (se Vignetten S. 632) ere hvælvede. Adgangen til Portrummet og Vægtergangen er ad en muret Vindeltrappe i Taarnets Nordmur. Baade i Vægtergangsmur og i Portmure ses endnu de gml. Skydehuller, der for Portens Vedk. er vendt mod 3 Sider. Inde i Borggaarden findes to Trappetaarne, i det sydøstl. Hj. et firkantet med Sadeltag, i det nordøstl. Hj. et rundt med blytækt Spir; i det runde Taarn er der Trævindeltrappe, i det andet dels Træ-, dels Murstensvindeltrappe. Gaarden er baade uden og inden meget forfalden og stærkt omdannet i Slutn. af 18. Aarh., da der bl. a. indsattes nye, store Vinduer i alle Fløjene. I Øst- og Nordfløjen er der et Par smaa middelalderlige Vindueshuller, af hvilke det i Østfløjen har korresponderet med en anden Etageinddeling end den nuv. Trods alt er dog S. en Type paa en middelalderlig Borg, der fortjente at bevares (der har været tænkt paa, at Staten skulde købe den). (Se Afbildn. i Studierejser af Kunstakad. Elever II Pl. 10, og Opmaalinger 1899 af C. Harild og Th. Møller, ved H. Kampmann). Ladegaarden, S. for Borggaarden, er opf. efter en Brand 1888.
Hestehavegaard (12 Td. H.) laa 1776 under Spøttrup. Nis Nissen solgte den til sin Svoger Justitsr. Stadel til Ullerup, Mors. Til Gaardens Drift hørte fordum hoveripligtige Bønder, som købte deres Fæstegaarde af Nissen. — En Adelsmand Chrf. Thomsen af Ejstrup nævnes 1558.
I Sognet er der fredlyst 5 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 3341 Td. Ld., hvoraf 1000 besaaede (deraf med Rug 166, Byg 192, Havre 469, Blandsæd til Modenhed 52, Grøntf. 12, Kartofler 21, andre Rodfr. 87), Afgræsn. 638, Høslæt, Brak, Eng m. m. 582, Have 14, Skov 78, ubevokset 31, Moser 36, Kær og Fælleder 87, Heder 804, Stenmarker 15, Veje og Byggegr. 55 Td. Kreaturhold 1898: 159 Heste, 941 Stk. Hornkvæg (deraf 340 Køer), 1007 Faar og 326 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 186 Td.; 36 Selvejergaarde med 175, 37 Huse med 11 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse, 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 501 (1801: 350, 1840: 448, 1860: 440, 1880: 498), boede i 100 Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomhed, 308 af Jordbrug, 9 af Fiskeri, 68 af Industri, 16 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Krejbjærg med Kirke, Skole, Købmandshdl., Mølle og Teglværk; Over- og Neder-Ginderup; Nørre-Andrup. Buksager, Gd. og Huse. Gaarde: Baadsgd., Gjedholm, Bakkegd., Overgde., Gml. og Ny-Krejbjærggd., Humlegd., Norsgd. (nævnt 1458), m. m.
Krejbjærg S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 300. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm mod S. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, oprindl. med Apsis (nedbrudt i Beg. af 19. Aarh.), ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Begge Døre ere bevarede (Sydd. tilmuret), ligesom Korbuen. Taarnet, hvis hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet, er af Granit og Munkesten, Korsarmen (den yngste Tilbygn.) af samme Materiale (paa Gavlen staar 1790), Vaabenhuset af Munkesten. Koret har Bjælkeloft, Skibet og Korsarmen ere hvælvede; Skibet har Tøndehvælving som i Rødding K. Skibets Nordside er omsat 1879. Altertavle i Rokokostil med et Maleri (Christus paa Korset). Prædikestol uden Stil. Romansk Granitdøbefont.
Krejbjærg (1442: Kreyberg) var tidligere en Borg; 1488 skrev Iver Eriksen (Fasti) sig til Krejbjærggd.; 1663 var den en af 8 Bønder beboet Gaard (45 Td. H.), tilhørende Vald. Daa; 1750 blev den, da beboet af 6 Mænd, af Kancelliassessor Jens Jørgen Hopp solgt til Peder Christensen Damgaard; 1779 var den delt i 4 Gaarde (39 Td. H.) og laa under Nørgaard. — Endnu ses Ø. for Krejbjærggd. det ret vel bevarede Krøgeberg Voldsted, en Banke, omgiven af en temmelig dyb Grav, der mod Ø. ud mod et Kær, som skal have staaet i Forbindelse med Limfjorden, er dækket af en Vold. Paa Banken er der fundet Rester af Mursten.
Jens og Anders Nielsen i Overgaard nævnes 1495.
Bertel Nørgaard oprettede 1851 i Krejbjærg en Folkehøjskole, som 1855 flyttedes til Oddense (se S. 606).
Krejbjærg var fordum tillige med Rødding Sogn et eget Birk, Krøgeberg Birk, der 1523 henlagdes til Spøttrup (se S. 635), indtil det 1688 med flere smaa Birker lagdes ind under Salling Herreders Ting.
Ved Ginderup er der fredlyst 4 1/2 runde Gravhøje, ved Krejbjærg 7 1/2 samt en Langhøj.
Fladeindholdet 1896: 2393 Td. Ld., hvoraf 940 besaaede (deraf med Rug 179, Byg 168, Havre 439, Blands. til Modenh. 51, Grøntf. 21, Kartofler 27, andre Rodfr. 55), Afgræsn. 515, Høslæt, Brak, Eng m. m. 592, Have 16, Skov 18, Moser 8, Kær og Fælleder 27, Heder 201, Veje og Byggegr. 69, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 148 Heste, 822 Stkr. Hornkvæg (deraf 296 Køer), 771 Faar og 333 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 172 Td.; 35 Selvejergaarde med 167, 21 Huse med 5 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 529 (1801: 267, 1840: 321, 1860: 363, 1880: 437), boede i 101 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virksomhed, 321 af Jordbr., 90 af Industri, 16 af Handel, 34 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet Balling Kirke og Byerne: Nørre- og Sønder-Balling med Skole, Købmandshdlr., Andelsmejeri og Telefonst.; Vraa; Gust med Præstegd.; Nyby, Nørreby. Nesbækgde., Vesterby, Gde., Nittrup, Gde., Bilgrav, Gde., Faarkrog, Gd., m. m. Balling Over- og Neder-Vandmøller.
Balling S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 302. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus og Korsarm mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel, under Skibet med Skraakant, under Koret med Profil. Begge Døre og flere Vinduer (Nordd. og Vinduerne tilmurede) ligesom Korbuen ere bevarede. Mod V. staar Underdelen af et Taarn af Granit med Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset, ligesom Taarnet vistnok fra Middelalderens Slutn., er af røde Munkesten, den hvælvede Korsarm (maaske fra Slutn. af 16. Aarh.) med Rundbue ind til Skibet (før Begravelse), af lign. Materiale som Skibet. Altertavle i Renæssancestil med et nyere Maleri (indtil 1870 var der Granitalterbord med Relikviegemme); nyere Prædikestol; Granitdøbefont.
Nesbækgaard blev 1393 af Herman Iversen Pennow skødet til Gunde Nielsen. Siden kom den til Viborg Bisp, der 1423 købte den med Mølle af Jens Bratze. Bispen købte endnu 1456 Nesbæk Mølle med et øde Møllested af Bolde Olufsdatter. — Ove Tygesen i Bilgrav nævnes 1425. — I Bilgrav skal iflg. D. Atl. (IV S. 733) en Bisp i katolsk Tid have boet, „og paa samme Bys Ejendom næsten en Fjerdingvej V. for i Heden ses endnu Rudera af en anden gml. Bygning, samt hvor Indkørslen og Gravene derom have været, dette Sted kaldes endnu Holmgaard Slot“. Endnu ses en firkantet, omtr. 100 F. lang og bred Flade, dækket af en Grav, navnlig mod Ø. Bilgrav tilhørte Viborg Domkirke.
„Gust Sogn i Salinge“ nævnes 1465, mulig fordi Præstegaarden alt da laa i Gust.
Fladeindholdet 1896: 2432 Td. Ld., hvoraf 828 besaaede (deraf med Rug 150, Byg 147, Havre 278, Boghvede 4, Blandsæd til Modenh. 102, Grøntf. 33, Kartofler 34, andre Rodfr. 79), Afgræsn. 513, Høslæt, Brak, Eng m. m. 603, Have 12, Skov 22, Moser 71, Kær og Fælleder 188, Hegn 4, Heder 144, Veje og Byggegr. 42, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 104 Heste, 659 Stkr. Hornkv. (deraf 318 Køer), 564 Faar og 405 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 115 Td.; 24 Selvejergaarde med 107, 29 Huse med 8 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 393 (1801: 152, 1840; 337, 1860: 340, 1880: 411), boede i 65 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomh., 254 af Jordbr., 3 af Gartneri, 49 af Industri, 15 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres Midler, og 36 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Haasum med Kirke, Præstegd., Skole, Christens Hospital (opr. 1757 af J. Hvas de Lindenpalm til Kjærgaardsholm osv., og Hustru Maren Loss, g. 1. Gang med Christen Linde til Kjærgaardsh., med et Hus til 5, nu 4 Lemmer, der faa hver 75 Kr. aarl. af Kjærgaardsholm) og Telefonst.; Torp. Hovedgaarden Kjærgaardsholms Hovedparcel (omtr. 4 3/4 Td. Hrtk., 226 Td. Ld.) og dennes Parceller, deribl.: Nyholm (egentl. nu Hovedparcel), 17 Td. Hrtk., 223 Td. Ld., hvoraf 33 Eng, Resten Ager, Vellumgaard, 15 Td. Hrtk., 20 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 23 Hede, Resten Ager, Lundholm (10 1/2 Td. Hrtk., omtr. 250 Td. Ld.). Kjærgaardsholm Kro og Kjærgaardsholm Mølle (Aldershvile), med Farveri, Bomuldsvæveri, Valkeri, Bageri og Telefonst. Andre Gaarde: Grønholm, Vellumaagd., Stengd., Søndergd. Fattiggaard (opr. 1882; Plads for 22 Lemmer).
Haasum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Ringkjøbing Amts 4. Folketingskr, samt 5. Udskrivningskr.' 311. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor (tidligere med Apsis), med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korets Østmur er af Granit og Munkesten, ligesom Sydmuren, vistnok omsat efter en Brand. Norddøren, med 2 fritstaaende Søjler, og et Vindue ere bevarede (tilmurede). Taarnet, af Granit og Mursten (Overdelen ombygget 1871), har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet; under Taarnet en tilmuret Begravelse. Vaabenhuset, fra 19. Aarh., er af Mursten. Ny Altertavle med Maleri (Christus) fra 1866. Romansk Granitdøbefont. Døbefad, skænket 1697 af Christen Linde til Volstrup. Epitafium over Melchior Glob til Vellumgd., opsat af Mogens Høg 1636, efter at det oprindl. Epit. var ødelagt 1628 af de kejserlige Tropper. Klokke fra 15. Aarh., støbt af Nicolaus.
Kjærgaardsholm tilhørte Fru Sophie Bosdatter Høg, derefter hendes Søn Henrik Eriksen af Hostrup, dennes Enke Karen Nielsdatter Krabbe 1484, hendes Brodersøn Niels Krabbe 1498, hvis Svigersøn Eiler Lykke 1545 solgte den til Fru Anne Lange til Vellumgaard. Dennes tidligst kendte Ejer er Peder Hase 1423, hvis Enke Kirsten Krag ægtede Anders Skeel, deres Datter Anne Skeel fik Oluf Pedersen Glob; den ejedes af deres Søn Hr. Albrecht Glob 1516 og Sønnesønner Oluf og Melchior Glob. Sidstnævntes Enke Fru Anne Lange købte som nævnt 1545 Kjærgaardsholm og ægtede Gregers Ulfstand, der nedbrød Vellumgd. og opførte Kjærgaardsholm et andet Sted. K. blev senere forøget med Jorderne fra den nedlagte Vellum By. K. ejedes derpaa af Sønnen Melchior Ulfstand og Fru Elsebet Viffert, hans Søster Fru Anne Ulfstand og hendes Mand Stygge Høg († ca. 1630), deres Søn Mogens H. († 1661). K. havde da 43 Td. H., med Vellumgd. i alt 60. Mogens Høgs Dattersøn Jakob Ulfeld, der for sin tyranniske Fremfærd mod sin Hustru Christence Daa blev dømt til at udbringes til Østindien, men paa hendes Forbøn kom tilbage, arvede K., men efter at han 1688 var bleven ihjelskudt, ægtede Enken Mogens Kaas, som 1691 skrev sig til K. Fru Christences Arvinger solgte 1693 K. (43 og 115 Td. H.) til Anne Pedersdatter, Laur. Nielsens Enke, der straks solgte Gaard og Gods til Christen Linde, † 1706, der efterlod det til sin Søn Niels L. († 1746), som lod Gaarden ombygge. Deres Søn Christen L. († 1756) skødede 1751 K. (44 Td. H.), en Part i Stubbergaard (10) med Tiender og Gods (72 og 348 Td. H.) til Fuldmægtig ved K. og Landting Christen Olufsen, men købte det hele tilbage Aaret efter. Hans Enke Maren Loss ægtede Justitsr. Jørgen Hvas de Lindenpalm († 1782), der solgte K. for 46,000 Rd. D. C. til Ritmester Joh. Glud, efter hvis Død 1766 Peder Obel købte K. (44, 75 og 359 Td. H.) for 51,040 Rd. D. C. Obel solgte 1777 K. til Mads Opitius, der maatte gøre Opbud, hvorefter Obel 1779 tilbagekøbte Gaarden (44, 46 og 254 Td. H.) for 34,000 Rd. Han solgte den 1780 for 32,950 Rd. til Niels Willemoes og Kammerr. P. Hansen. Sidstnævntes Enke Mariane Bernstorff udkøbte 1799 Willemoes af K. og fik Bevill. til at frasælge Bøndergodset uden Tab af Hovedgaardsfriheden, men solgte den til Forvalter P. Holst († 1826), der solgte Bøndergodset og udstykkede Hovedgaarden i Parceller, der senere ere blevne selvstændige Ejendomme (se ovfr.). 1820 købte U. C. Schmidten K. (14 T. H.), ufrit H. 7 og et Par Parceller (13 og 9 Td. H.) for 10,500 Rd. Sølv. Senere har K. været ejet af F. Gramstrup, Sønnen L. G. og P. Sørensen, der i Beg. af 1880'erne nedrev den gml., af Volde og Grave omgivne tofløjede Hovedbygning med Kælder (Voldstedet ses endnu) og opførte den nuv., paa et andet Sted. Nuv. Ejer er Kjær-Jakobsen.
Ved Haasum er der fredlyst 2 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 2278 Td. Ld., hvoraf 1038 besaaede (deraf med Rug 170, Byg 210, Havre 300, Blandsæd til Modenh. 154, Grøntf. 21, Kartofler 31, andre Rodfrugter 151), Afgræsn. 258, Høslæt, Brak, Eng m. m. 608, Have 14, Skov 154, Moser 43, Kær og Fælleder 110, Heder 8, Veje og Byggegr. 43 Td. Kreaturhold 1898: 123 Heste, 791 Stkr. Hornkv. (deraf 462 Køer), 621 Faar, 559 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 132 Td.; 31 Selvejergaarde med 115, 51 Huse med 17 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse, Befolkningen, 1/2 1890: 525 (1801: 146, 1840: 190, 1860: 335, 1880: 508), boede i 103 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 332 af Jordbr., 5 af Gartneri, 65 af Industri, 13 af Handel, 50 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ramsing med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1878), Andelsmejeri, Mølle med Bageri og Telefonst.; Sønder-Andrup. Hovedgaarden Bustrup har 35 Td. Hrtk., 728 Td. Ld., hvoraf 344 Ager, 126 Eng og Oredrev, 166 Plantage, Resten Have, Gaardspl., Veje, m. m. Andre Gaarde: Hedegd., Visholm.
Ramsing S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 309. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af smukt hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og flere Vinduer ere bevarede (tilmurede). Taarnet, af røde Mursten og med Rundbue ind til Skibet, er opf. 1879 i Stedet for et ældre, Vaabenhuset, af Granit og Mursten, 1875. Hele Kirken har Bjælkeloft. Granitalterbord med Relikviegemme. Altertavle i senere Renæssancestil med Aarst. 1717 og Malerier. Prædikestol i s. Stil. Granitdøbefont.
Bustrup skal oprindl. have bestaaet af to Gaarde, den ene i Ramsing, den anden i Lem Sogn, og tilhørte Familien Krabbe: Morten K. og Hustru Karen Glob omtr. 1460; deres Datter Maren ægtede Jes Olufsen, som skrev sig til B., men 1457 solgte Fru Maren den til sin Søster Karen og sin Broder Mogens K., hvis Søn Rigsmarsk Tyge K. døde 1541. B. blev afbrændt i Skipper Klements Fejde 1534. Derefter fulgte hans Søn, Rigsraad Erik K. († 1564), hans Søn Tyge K. (se Lem Kirke) og Fru Ingeborg Juel. Senere ejedes B. af Christen Holck († 1641) 1632, dennes Svigersøn Jens Høg og Caspar Gersdorff; 1651 overdroges den tillige med Lund Hovedgaard paa Mors for 53,980 Rd. til Regeringens Kreditorer Leonh. Marselis og Købmand A. B. Berns († 1662); sidstnævntes Enke havde B. (70 Td. H.) 1663, derefter ejedes den af Berns Svigersøn Konferensr. Poul Klingenberg, Gehejmer. Jens Juel, Gehejmer. C. Güldencrone, der 1701 havde udkøbt sine Brødre Vilh. og Jørg. af B., men 1703 solgte den (46 Td. H.) til Oluf W. v. Lassen, der 1752 solgte B. til Etatsr. Gerh. de Lichtenberg, som 1764 solgte B. (40, 131 og 375 Td. H.) for 20,000 Rd. til Kammerr. Peder Skow, der overdrog den (46, 131, 361 og Kirkegods 57 Td. H.) for 40,000 Rd. til sin Søn Mog. Chr. Skow, der 1787 solgte den (47, 75, 308 og 26 Td. H.) for 42,200 Rd. til sin Broder Matth. S. († 1805), i hvis Families Eje den var til 1869, da Matth. Skow solgte den for 75,800 Rd. til Baron J. E. Adeler († 1882), hvorefter den købtes af Købmand Hans Broge († 1900), hvis Arvinger nu eje den. — Hovedbygningen er opf. i 18. Aarh. af P. Skow (i Stedet for den ældre Bindingsværksbygn.), af Grundmur i 3 Fløje, 1 Stokv. — Tjenerskabet hører i kirkl. Hens. fra gml. Tid til Lem Kirke.
I Breve fra 15. Aarh. nævnes Trædbensgaard og Gaarden Blesberg i Sognet.
Fladeindholdet 1896: 3027 Td. Ld., hvoraf 1325 besaaede (deraf med Rug 224, Byg 214, Havre 515, Frøavl 6, Blandsæd til Modenhed 92, Grøntf. 53, Kartofler 64, andre Rodfr. 156), Afgræsn. 504, Høslæt, Brak, Eng m. m. 431, Have 20, Skov 37, Moser 31, Kær og Fælleder 103, Heder 365, Stenmarker 132, Veje og Byggegr. 77 Td. Kreaturhold 1898: 182 Heste, 1007 Stk. Hornkvæg (deraf 547 Køer), 780 Faar, 630 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 168 Td.; 42 Selvejergaarde med 142, 66 Huse med 26 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 731 (1801: 377, 1840: 421, 1860: 521, 1880: 654), boede i 138 Gaarde og Huse; Erhverv: 27 levede af immat. Virksomhed, 496 af Jordbr., 5 af Gartneri, 4 Fiskeri, 107 af Industri, 1 af Handel, 53 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Lem Kirke med Præstegd. og Byerne: Nørre-Lem med Skole, Forsamlingshus (opf. 1888), Fattiggaard (opr. 1888, Plads for 26 Lemmer), Sparekasse (opr. 20/12 1889; 31/3 1899 var Sparernes Tilgodeh. 63,543 Kr., Rentef. 4-4 1/2 pCt., Reservef. 1819 Kr., Antal af Konti 371) og Andelsmejeri (Brodal); Vester-Lem; Opperby med Skole og Forskole; Sønder-Lem. Hovedgaarden Hostrup har 15 Td. Hrtk., 295 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 20 Mose, 15 Skov, 80 Græsningskær, Resten Ager. Andre Gaarde: Hostrup, Teglgd., Dalsgd., Ebbesgd., Brunsgd., Ravnsgd., Brogd., Kurupgde., Kæmpegd., m. m. Hostrup Teglværk (aarl. Prod.: 2 Mill. Sten).
Lem S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5, Udskrivningskr.' 307. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Korsarm og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Kvadre paa profileret Sokkel. Skib og Kor have fladt Loft, Apsis Halvkuppelhvælving. Norddøren og flere Vinduer ere bevarede (alle tilmurede). Apsis er prydet med Halvsøjler og Buer og mange arkitektoniske Enkeltheder. I Skibets, Korets og Apsis' Vægge findes mange Kvadre med figurlige Fremstillinger. Taarnet, af Granit og Mursten, har hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er af Mursten, Korsarmen (vistnok opf. i 15. Aarh. efter nogle i 1900 fundne Kalkmalerier, Gravkape! fra 1588, med underjordisk Gravhvælving; paa Gavlen: 1770) af Granit og Mursten og med spidsbuet Hvælving og stor Rundbue ind til Skibet og Koret. Altertavle fra 1872 med et Maleri (Christus i Emaus) af Smith fra Skive. Prædikestol fra 1868. Romansk Granitdøbefont. Paa et Stolestade Tyge Krabbes og Ingeborg Juuls Vaabener og en Indskrift, der melder, at T. Krabbe i 1588 lod Kirken „opbygge paany“, efter at den var bleven „slet afbrændt. Uden denne Mur, som stod igen“. Kirken, der var tækket med Straa, brændte ved, at en Karl skød efter Duer paa Taget.
Hostrup (Haastrup) tilhørte 1457 Fru Karen Nielsdatter Krabbe, Henrik Eriksens Efterlev., 1638 Fru Anne Lykke, men 1639 solgte Fru Birg. Brahe, Enke efter Hans Casp. v. Reibnitz, den (21 Td. H.) med Kurupgd. osv. til Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgd., som 1646 solgte den til Mogens Høg, hvis Datter Anne Margr. H. fik den udlagt i mødr. Arv, men af hendes Ægtefælle Corfitz Ulfeld købte Mogens Høg den tilbage 1648 og solgte den 1653 til Jmfr. Helle Sandberg, hvis Arvinger 1662 afhændede H. til Niels Nielsen, Borger i Skive, hvis Søn af s. Navn 1687 solgte den til sin Stiffader Mads Lauridsen; dennes Enke Dorete Poulsdatter og hendes Børn Poul og Niels Nielsen og Else Cathr. Madsdatter solgte 1703 H. (16 og 7 Td. H.) for 1300 Rd. til Chrf. Bartholin til Kaas, hvis Arvinger 1726 oplod den til deres Svoger Kapt. Peter Først for 3700 Rd. Efter hans Død 1732 blev H. købt af Etatsr. Selio Müller med Bajlumgd. (11) og Gods (221 Td. H.) for 5550 Rd. Han solgte det hele 1740 for 5800 Rd. gr. C. til Peder Panderup, men Peder Pedersen P. skødede 1756 H. (16, 27 og 219 Td. H.) til Hans Hendr. Jørgensen, som atter 1761 solgte den til Malte Friis, der 1762 skødede H. med Overgd. paa Mors til Ritmester Glud til Kjærgaardsholm, hvis Dødsbo 1766 solgte H. for 14,600 Rd. til Jok. Tolstrup, som 1796 overdrog den (16, 27 og 19 Td. H.) for 11,900 Rd. til sin Søn Jørg. T. Den ejedes af denne Familie til 1855, da den gik over til Ch. Bracht (g. m. en Tolstrup), der 1881 solgte den for 130,500 Kr. til Grev Sigism. Schulin, og han solgte den 1900 for 85,500 Kr. til den nuv. Ejer, S. Kristensen Trærup. — Hovedbygningen, i to Fløje i 1 Stokv., er opf. af Peder Panderup og restaur. 1881 af Schulin.
Abildgaarde bleve 1492 af Fru Gyde Ibsdatter af Bigum solgte til Bisp Niels Glob af Vib., men ejedes 1494 af Niels Roed.
Paa Marken mellem Nørre- og Vester Lem har der ifl. D. Atl. (IV S. 734) staaet et Kapel, af hvis hugne Sten en Del skal være brugt til Bustrups Bygning. Nu er der intet Spor tilbage. Der ligger nu et Hus, „Kapelhuset“. En hellig Kilde, der var ved Kapellet, er nu Husets Brønd; den besøgtes længe efter Kapellets Nedlæggelse.
Ved Præstegaarden er Gravhøjen Hvilshøj fredlyst.
Fladeindholdet 1896: 1199 Td. Ld., hvoraf 514 besaaede (deraf med Rug 88, Byg 84, Havre 197, Blandsæd til Modenhed 35, Grøntf. 20, Kartofler 20, andre Rodfrugter 70), Afgræsn. 188, Høslæt, Brak, Eng m. m. 277, Have 11, Moser 71, Kær og Fælleder 63, Heder 30, Veje og Byggegr. 41 Td. Kreaturhold 1898: 63 Heste, 406 Stkr. Hornkv. (deraf 201 Køer), 384 Faar, 291 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 71 Td.; 16 Selvejergaarde med 58, 29 Huse med 13 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 260 (1801: 125, 1840: 163, 1860: 191, 1880: 228), boede i 51 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomhed, 181 af Jordbrug, 39 af Industri, 8 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vejby med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1898) med privat Pogeskole. Betryk, Gde. og Huse. Gaarde: Gundesgd., Roesdal, Vejbyvad.
Vejby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 308. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit, med tilhugne Hjørnekvadre, paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og flere Vinduer ere bevarede (Sydd. og Vinduerne tilmurede). Taarnet, af raa Granit og Mursten, har et tidligere hvælv. Underrum med Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset, fra nyere Tid, er af Mursten. Hele Kirken har fladt Loft. Alterbillede fra 1866 (Christus) af Jæger i Viborg. Romansk Granitdøbefont.
Vejbyvad ejedes 1650 af Erik Krabbe.
Fladeindholdet 1896: 4391 Td. Ld., hvoraf 1563 besaaede (deraf med Rug 277, Byg 195, Havre 641, Bælgsæd 3, Blandsæd til Modenh. 199, Grøntf. 25, Kartofler 68, andre Rodfr. 149), Afgræsn. 729, Høslæt, Brak, Eng m. m. 747, Have 23, Skov 197, Moser 21, Kær og Fælleder 211, Heder 654, Stenmarker 34, Veje og Byggegr. 112, Vandareal m. m. 100 Td. Kreaturhold 1898: 220 Heste, 976 Stkr. Hornkv. (deraf 519 Køer), 1415 Faar, 651 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 168 Td.; 40 Selvejergaarde med 141, 59 Huse med 27 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 772 (1801: 325, 1840: 445, 1860: 477, 1880: 656), boede i 137 Gaarde og Huse; Erhv.: 18 levede af immat. Virksomh., 548 af Jordbrug, 50 af Fiskeri, 75 af Industri, 11 af Handel, 26 af forsk. Daglejer virksomh., 30 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lime med Kirke, Missionshus (opført 1889) og Skole; Aalbæk med Præstegaard og Skole; Smedemark; Vadum; Sønderhede. Vester- og Øster-Hærup, Gaarde. Nørrehedemark, Huse. Hovedgaarden Kaas har 26 Td. Hrtk., 1016 Td. Ld., hvoraf 87 Eng, 145 Skov, 130 Mose og Oredrev, 266 Hede, Resten Ager; 3 1/2 Td. Hrtk. Fæstegods. Andre Gaarde: Nørrehede, Sindinggde., Vandborg, Bavnsgd., Trærup.
Lime S., en egen Sognekommune, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Ringkjøbing Amts 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 306. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kaas.
Den anselige og mærkelige Kirke, indviet til St. Vincentius, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Forhal mod V. med Taarn og Vaabenhus mod S. Skib, af raa Granit, Kor med Apsis og Forhal, af Granitkvadre, ere fra romansk Tid paa Sokkel med Skraakant, under Forhallen Dobbeltsokkel. Apsis er smykket med Lisener; men ejendommeligst er Forhallen, hvis særlig tykke Mure maaske have været bestemte til at bære et oprindl. Taarn; fra Forhallen, hvis Ydermure smykkes af Pilastre og Rundbuefriser med Mandehoveder, fører en stor Rundbue mod Ø. ind til et i sin Tid værende smalt Rum, fra hvilket atter to Rundbuer, som i Midten hvilede paa en Pille, førte ind til Skibet; det smalle Rum har maaske baaret et Galleri. Enkelte
Kaas er Stamsædet for Adelsslægten af s. Navn. Paa Erik Glippings Tid nævnes Jens Nielsen af K., der endnu levede 1320. 1408 nævnes Jens Kaas til K., med hvis Datter Gaarden kom til Thomes Jensen og med deres Datter igen til Christen Hvas 1492. I Skipper Klements Fejde blev K., der da tilhørte Jens Hvas (se om ham S. 581), nedbrændt. Jens Hvas' Søn Christen H. døde ugift 1565, hvorefter
K. tilfaldt hans Farsøsterdatter Inger Gundesdatter, Mikkel Nielsens Efterlev., hvis Søn Jens Hvas arvede den († 1602). Sønnen Chrf. H. solgte 1630 K. til Niels Krag, † 1650, efter hvem den kom til Sønnen Oberst Mogens K., † 1676, og dennes Sønner Niels, Otte, Arent og Mogens K., hvilke 1694 solgte den til Etatsr. Chrf. Bartholin, † 1714; hans Enke Mariane Grove døde 1733, og Sønnen Konferensr. B. solgte 1745 K. for 12,200 Rd. D. C. til Assessor Jens de Hofman, † 1785. Han oplod den (28, 69 og 211 Td. H.) 1769 for 24,000 Rd. til sin Svigersøn, Assessor Matth. Vandborg, † 1796, hvorefter K. blev solgt for 57,700 Rd. til Raadmand Wissing, Forpagter Herschend og Prokurator Roedsted, der 1798 solgte den (28, 14 og 2 Td. H.) for 16,500 Rd. til Vandborgs Svigersøn Erh. Colding, † 1836. Hans Son H. C. overtog den for 24,000 Rd.; efter hans Død gik den 1879 over til Søstersønnen, den nuv. Ejer, E. C. Kallerup. — Hovedbygningen, tæt ved Limfjorden, er opf. 1635 af Niels Krag (Aarst. og hans og Hustrus Vaaben staa over Indgangen) af røde Sten i to Stokv. med hvælvede Kældere; paa det nordøstl. Hjørne skal have staaet et Taarn, hvoraf Muren endnu bærer Spor; ved Aar 1700 blev den „moderniseret“; 1879 restaureredes den saa vidt mulig i gml. Stil; Stuerne have Bjælkelofter; i Salen et Oliemaleri, efter Sigende af Fru Hofman. Bygningen skal være opf. paa s. Sted, hvor den efter Grevens Fejde byggedes. Før den Tid laa Gaarden noget østligere i Haven, hvor den nuv. Ejer har ladet Grunden undersøge og fundet tykt Murværk paa Granitfundament; en Del af de tilhugne Granitkvadre findes i den nuv. Bygning. Der er Rester af Grave. Ladegaarden er af Egebindingsværk fra 18. Aarh.
I D. Atl. (IV S. 737) omtales en Gaard tæt ved Kirken, Limegaard, som da var Bondegaard, men tidligere skal have været en anselig Bygning, maaske en Lyst- eller Avlsgaard for de viborgske Kanniker. Lime Kirke underlagdes 1176 Domkapitlet.
Ved Aalbæk er der fredlyst 2, ved Kaas 16 Gravhøje.
